3 HURTIGE
PENSIONDANMARK HENTER
NY BYUDVIKLINGSDIREKTØR I KØBENHAVNS KOMMUNE
Kenneth Schultz Horst-Hansen tiltræder den 1. august 2025 som ny byudviklingsdirektør i PensionDanmark Ejendomme. Her skal han arbejde med selskabets portefølje af byudviklingsprojekter, der bl.a. omfatter Fælledby på Amager, Kildedal i Ballerup, Trælasten i Aarhus og Coop Byen i Albertslund. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
”Jeg kender PensionDanmark som en innovativ og ambitiøs bygherre, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet, som favner alle de relevante kompetencer inden for ejendoms- og byudvikling,” udtaler Kenneth Schultz Horst-Hansen. Den nye byudviklingsdirektør har de seneste 13 år arbejdet med byudvikling i Københavns Kommune. Siden 2022 i rollen som bystrategisk chef og forinden som planchef i perioden 2017-2022. Her har Kenneth Schultz Horst-Hansen haft fagligt ansvar for Københavns Kommuneplan for byens fysiske udvikling og en række store byudviklingsprojekter som Jernbanebyen, Nordhavn og Lynetteholm. Torben Modvig, direktør i PensionDanmark Ejendomme, ser frem til samarbejdet med Kenneth Schultz Horst-Hansen: ”Kenneth er en kæmpe kapacitet inden for visionær byudvikling. Fra en central placering i landets største kommune har han vist overblik og sikker styring af en stor portefølje og samtidig vist rettidig omhu for byens langsigtede udvikling,” siger han og tilføjer: ”Jeg glæder mig til, at Kenneth bliver en del af PensionDanmark Ejendomme, hvor han skal bidrage til vores ambitiøse portefølje af byudviklingsprojekter til gavn for medlemmernes pensionsopsparinger og fremtidens byområder.”
I et opslag på LinkedIn sender Kenneth Schultz Horst-Hansen et pænt farvel til sin snart forhenværende arbejdsgiver: ”Rådhuset er et særligt sted, og jeg har været heldig at opleve nogle af de helt store politiske sager i min tid herinde. Fra sagen om Amager Fælled, hvor vi fik lavet beslutningsgrundlaget til, at man politisk valgte at igangsætte Fælledby og Stejlepladsen, til Kommuneplan 2019, hvor Jernbanebyen kom på skinner. I de senere år har arbejdet med Lynetteholm, en ny metrolinje og østlig ringvej fyldt en hel del, og aftalen om byudvikling og infrastruktur i Østhavnen mellem København og Staten endte med at være den sidste store sag for mig herinde. Oveni det fik vi landet Kommuneplan 2024, hvor alle partier stemte for. Dermed er der lagt en retning for de næste mange års byudvikling i København,” skriver han.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
SLA SKAL DESIGNE BYRUM OG
GADER FOR HELT NY Ø TIL 15.000 INDBYGGERE I TORONTO
Landskabsarkitekterne SLA har vundet den største opgave i tegnestuens historie, oplyser den i en pressemeddelelse: at designe alle offentlige byrum, gader og infrastruktur for Torontos nye ø, Ookwemin Minising.
Øen, som bliver hjem for over 15.000 mennesker, er med sine 40 hektar på størrelse med Århusgadekvarteret i København og et af Nordamerikas mest ambitiøse byudviklingsprojekter. Projektet, der er finansieret med 4,5 mia. kr. af både den canadiske stat, provinsen Ontario og The City of Toronto, bliver udført i samarbejde med den globale ingeniørvirksomhed GHD. SLA er hovedansvarlig for det landskabsarkitektoniske og byrumsmæssige design.
“Med Ookwemin Minising får vi mulighed for at skabe en levende bydel, hvor mennesker, natur og infrastruktur smelter sammen i et samlet klimarobust økosystem,” udtaler Rasmus Astrup, partner og design principal i SLA.
“Det er urbanisme i sin mest levende form – hvor gaderne ikke bare forbinder mennesker, men også biodiversitet, fællesskaber, industrihistorie, økologisk restaurering og områdets oprindelige befolknings historie og værdier. Kort sagt, bliver steder for alt liv,” fortsætter han.
SLA’s vinderkoncept Growing Streets er bl.a. inspireret af projekter i København som Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen og viser, hvordan naturbaseret bydesign kan bruges som klimatilpasning og social infrastruktur.
”Vores tilgang handler om at skabe byrum, der vokser og udvikler sig sammen med naturen og med de mennesker, der bruger dem. I Ookwemin Minising skaber vi en ny model for klimarobust byudvikling, hvor natur, livskvalitet og fællesskab er drivkræfterne. Vi designer gader og byrum som levende økosystemer, der håndterer regnvand, forbedrer mikroklimaet og styrker både biodiversitet og socialt samvær. Her bliver infrastrukturen ikke kun funktionel, men et sanseligt, grønt bylandskab, der følger årstiderne og understøtter hverdagslivet for den kommende bydels tusindvis af beboere,” siger Rasmus Astrup.
SLA’s kontrakt løber de næste seks år og udgør et tocifret millionbeløb i canadiske dollars. Efter planen flytter de første indbyggere i Ookwemin Minising ind i 2031.
K ære Læser
MINISTER ÅBNER – FORSIGTIGT – FOR, AT OPSIGELSE AF LEJEMÅL
KAN SKE PR. E-MAIL
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vi er vant til at modtage alle mulige officielle breve og regninger, både fra det offentlige og banker og realkreditinstitutter, i e-boksen. Men der er et område, hvor kommunikationen stadig skal ske på papir, der leveres af et bud: Ved opsigelse af lejemål samt rykkere ved for sent betalt husleje.
Dette har længe været en torn i øjet på udlejere, og det blev ikke bedre, da transportminister Thomas Danielsen (V) for nyligt meddelte, at PostNord stopper den klassiske omdeling af post ved årets udgang.
I Folketinget har Danmarksdemokraternes Bent Bøgsted (billedet) spurgt boligminister Sophie Hæstorp Andersen, hvorfor det ikke er muligt at sende de omhandlede opsigelse og rykkere elektronisk, når der er erfaringer med elektronisk kommunikation i den almene sektor, ”og hvordan ministeren forholder sig til den usikkerhed og de økonomiske konsekvenser, dette medfører for danske udlejere og administrationsselskaber.”
I sit svar anfører ministeren, at også udlejere og lejere i den private sektor har adgang til at kommunikere elektronisk om alt andet end opsigelse og rykkere, og hun tilføjer, at transportministeren forventer, at andre end PostNord vil udbyde servicen med omdeling af breve.
”Transportministerens meddelelse har dog medført, at der er øget fokus på lejelovens regler om fremsendelse af breve. Ministeriet har derfor indledt dialog med udlejer- og lejerorganisationer om bekymringen, og jeg bestræber mig på at finde en løsning, som parterne kan se sig selv i,” skriver ministeren.
Spørgsmålet har været diskuteret mellem lejere og udlejere i årevis. Lejernes Landsorganisation (LLO) argumenterer bl.a. med, at gammeldags post er klar og entydig, især hvis den sendes anbefalet, og da en opsigelse af et lejemål vil være meget indgribende i lejerens tilværelse, må der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt opsigelsen kommer på den ene eller den anden måde.
Desuden, har LLO anført, er der er ældre og/eller socialt udsatte lejere, der har svært ved at håndtere den elektroniske kommunikation.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Udgiver:
Kristian Bøgsted. Fotograf: Marie Hald
Foto stillet til rådighed af SLA
TRUMP VIL LÆGGE
HØJ EKSTRASKAT PÅ EUROPÆISKE EJENDOMSINVESTORER I USA
Den nye udbytteskat, der kan blive på op til 20 pct., vil ramme investeringer i ikke blot ejendomme, men også f.eks. aktier. Foreløbigt skal præsidenten dog finde et flertal i et ikke helt samarbejdsvilligt senat. Det er også uklart, hvordan den nye skat i givet fald skal administreres.
”Nå, men i det mindste kan toldkrigen ikke ramme os direkte.”
Sådan har mange ejendomsinvestorer nok tænkt i de seneste måneder, hvor den amerikanske præsident har sat toldsatser op og ned i en hast, så man dårligt kan følge med længere. Men ejendomsinvestorerne må tænke en gang til, for Trump har faktisk fundet en måde, hvorpå han pålægge udlændinge, der invester i USA – hvad end aktivet er ejendomme eller noget andet – en slags told. Sektion 899 i Trumps ”store, smukke lov” om budgettet for kommende år, samt en hel masse andet, siger således, at ”enkeltpersoner og selskaber” fra lande, som pålægger diskriminerende skatter på amerikanske virksomheder, kan blive pålagt en ekstra udbytteskat. Den ekstra udbytteskat vil første år være på 5 pct., og herefter vil den i de følgende år stige med 5 procentpoint, indtil den når 20 pct. Der er altså tale om en potentielt meget stor skattestigning.
To eksempler
Det fremgår ikke, hvordan man afgør, hvad der udgør diskriminerende skatter – eller hvem, som skal afgøre det. To eksempler er dog nævnt i den forklaring af de knudrede juridiske formuleringer, som er tilgået medlemmerne af den amerikanske kongres.
Det ene er de nyere OECD-regler, der globalt skal lægge en bund på 15 pct. under selskabsskatterne. Det er forvaltet på den måde, at hvis et selskab betaler mindre end 15 pct. i selskabsskat i sit hjemland, kan andre lande opkræve det beløb, der ”mangler”, fra koncernforbundne selskaber med aktiviteter i disse lande.
Reglen giver altså stater et incitament til at hæve sin selskabsskattesats til mindst 15 pct. Men det har mange af de amerikanske delstater, der har tradition for betydeligt lavere selskabsskatter, ikke desto mindre undladt. Det andet eksempel er skatter på digitale tjenesteydelser. Dem har mange lande indført for at få del i den profit, de amerikanske tech-giganter opnår. I Danmark har vi f.eks. indført skat på Netflix og de andre streamingtjenester.
Trumps paradoks
Det er endnu uklart, hvad det bliver til med sektion 899. Loven er foreløbigt vedtaget af det ene kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus. Derefter skal den igennem senatet, som ventes at være mindre medgørligt over for Trump.
Er sektion 899 med i den endelige lov, skal den også forvaltes på en eller anden måde. Det kan blive præsidenten, der afgør, hvilke andre landes investorer, der skal straffes. I givet fald kan man frygte samme cirkus som med de hele tiden skiftende toldsatser.
Under alle omstændigheder er det hele ulogisk: En del af rationalet med toldsatserne er, at de skal motivere
bl.a. europæere til at investere i USA. Nu vil man så introducere en skat, der kan gøre sådanne investeringer væsentligt mindre profitable.
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, vurderer, at markederne i første omgang vil vente og se, hvad der faktisk sker. Man har vænnet sig til, at store udmeldinger mest skal ses som et oplæg til forhandlinger, og at virkeligheden kan ende et helt anden sted. Men er der en umiddelbar effekt, vil den mest sandsynligt være, at færre vil have lyst til at investere i USA, allerede på grund af usikkerheden.
”Det paradoksale med Trump er, at han faktisk er ved at ”make Europe great again”. Han laver så mange ting, der spænder ben for ham selv. Europa ser ud til at gøre noget ved de problemer, de har, og det giver en hel masse upside. Så en europæisk investor, der sidder og kigger på marginalerne, vil nok sige: ’Det her kommer nok ikke, men der er en god historie i Europa, så hvorfor skulle jeg flytte pengene derover?’ På den måde tvinger Trump os nærmest til at gøre det modsatte af, hvad han gerne vil have, vi skal gøre,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Af Sten Thorup Kristensen
”Den
Der er mange tomme butikker på gågaden i Frederiksværk. Men der er tydeligvis også en del af detailhandlen, der trives. Foto: Sten Thorup Kristensen
ÅRETS FØRSTE MÅNEDER GAV FORNYET HÅB FOR BUTIKSEJENDOMME
Efter mange års pres faldt andelen af butikslokaler, der står tomme, i første kvartal. Tendensen er særligt tydelig uden for storbyerne. Mæglere med lokalkendskab tør endnu ikke love, at det er en vending. Men de tør godt håbe på det.
En slentretur på Frederiksværks gågade på en regnfuld dag i begyndelsen af juni, uden for butikkernes åbningstid, er en lidt trist oplevelse. Mange butikker står tomme, og man fornemmer, at deres ejere ikke har de store forhåbninger om at finde nye lejere. I en tidligere Kop & Kande-forretning, hvor man før kunne købe fine ting til hjemmet, er der nu f.eks. sat store, grimme stykker af brunt afdækningspapir op foran vinduerne.
I andre butikslokaler er der kommet forskellige former for serviceerhverv, der normalt betaler en moderat husleje, fordi de kan betjene færre kunder. Set fra udlejerside er lav husleje bedre end ingen husleje.
Men det trick virker åbenlyst heller ikke altid, for en butik, hvor der senest har været en fodterapeut, står nu tom igen.
Færre tomme lokaler
Frederiksværk ligger på en af frontlinjerne i den kamp, som den fysiske detailhandel kæmper i disse år.
Med 13.000 indbyggere må byen nærmest betegnes som mellemstor, og om sommeren, når alle sommerhusene på Nordkysten bliver fyldt, får den et betydeligt, ekstra opland forærende.
Omvendt kommer de fleste af sommerhusejerne i bil fra København, og også mange de fastboende kommer dagligt til større byer, hvor de arbejder, og samtidig kan købe udvalgsvarer.
Udfaldet af denne detailhandlens kamp er endnu ukendt. Men i en ny opgørelse fra Ejendomstorvet.dk ser man et overraskende fald i tomgangen i butikslokaler her i begyndelsen af året. Det er især i nogle af de mindre tæt befolkede egne, at der er fremgang at spore. Et af eksemplerne er netop Nordsjælland, og butikslivet i Frederiksværk er da heller ikke på vej til at hejse det hvide flag.
Driftigt butikscenter
Dét ser man, når man vender tilbage til gågaden inden for åbningstiden. Nogle af de butikker, der stadig findes på gågaden, ser ud til at trives, og der er hyggelige cafeer, hvor de handlende kan købe et måltid mad eller en kop kaffe.
Gågaden fører direkte ind i butikscentret I Noord, og det ligner nærmest noget fra de gode gamle dage, før nethandlen kom til.
Der er store og fine butikker med et rigt udvalg fra kæder som Matas, Bog & Ide, Normal, Intersport og Imerco, samt flere tøjbutikker.
Ejendomstorvet.dk måler tomgangen som arealet af de lokaler, der aktuelt er udbudt, som procent af det samlede areal.
På landsplan faldt denne udbudsprocent fra januar til april med 0,2 procentpoint. I Nordsjælland faldt den med 0,4 procentpoint.
Nye butiksformer
De mæglerfirmaer, der betjener de mindre og mellemstore byer, er håbefulde. Men de er også forsigtige med ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt.
”Det er for tidligt at vurdere, om der er sket en egentlig vending. Men vi oplever øget efterspørgsel, særligt i de større byer. Det er lejers marked, og nogle udlejere er blevet mere fleksible, f.eks. med kortere uopsigelighedsperiode (bindingsperiode, red.) for lejerne og med tilskud til indflytning. Vi kan især registrere øget efterspørgsel på mindre lejemål,” siger Lukas Andrup Larsen, analytiker hos Nordicals med 24 afdelinger over hele landet, i en pressemeddelelse fra Ejendomstorvet.dk. Han tilføjer, at mæglerkæden i de mellemstore og lidt mindre byer ser en tendens til, at flere kæder – frem for bymidterne – foretrækker at etablere sig i de såkaldte storbutikområder i udkanten af byerne, bl.a. med lettere parkering og tilkørsel. Det er også et fænomen, der for længst er kommet
til Frederiksværk. I byens udkant er der en klynge af boksbutikker fra Harald Nyborg, Jysk, Jem & Fix og T. Hansen. Endnu en boksbutik er under opførelse.
Svært i små byer
I de større byer er faldet i tomgang i seneste kvartal mindre udtalt, i hvert fald relativt set. Men også her er der fremgang tydelig.
”Udlejningen er ret fornuftig i de største byer, især i de mere centrale kvarterer. Vi ser bl.a. flere nye showrooms inden for bolig og interiør. F.eks. har både Miele med hvidevarer og Troldtekt med loftsbeklædning åbnet i Aarhus, ligesom der jævnligt kommer nye brands inden for fashion,” siger Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i pressemeddelelsen.
Han ser derimod nogle flere problemer uden for storbyerne.
”Nogle af de mellemstore og især de mindre byer kan mærke, at butikker med udvalgsvarer – eksempelvis sko, fashion og bøger – har det svært,” siger han.
Svære analyser
Rent analytisk er det dog en udfordring at måle, hvordan det går med butikslivet.
For det første omfatter tallene ikke bare ejendomme, hvor der bliver solgt udvalgsvarer, men også ejendomme til dagligvarehandel. Og dem bliver der flere og flere af – dette segment er kun marginalt påvirket af nethandel, og det nyder tværtimod godt af vækst i både folketal og økonomi. Så selv om butiksdød er et tema, er der faktisk en løbende vækst i omfanget af butikslokaler.
For det andet er det metodisk vanskeligt at opgøre, hvor meget man skal tælle med som butiksejendomme i statistikkerne.
Tilbage i Frederiksværk er der f.eks. kun et meget beskedent håb om, at der nogensinde igen vil komme noget, der bare ligner fuld udlejning på gågaden. Selv om de tomme lokale formelt er til leje, kan realiteten
Af Sten Thorup Kristensen
sagtens være, at ejerne bare venter på en mulighed for at udvikle dem til andet formål, f.eks. boliger, eller i det mindste overvejer det.
Stærkere forbrugere
Det kan være en vanskelig overvejelse, for også når det gælder ejendomme til udvalgsvarer tæller vækst i befolkning og økonomi på plussiden. Det har naturligvis betydning, hvor mange kunder, der er, og hvor mange
penge de har at købe ind for. Det første spørgsmål bestemmes i høj grad af den demografiske udvikling, mens konjunkturerne sætter barren for forbruget pr. indbygger. Og det er også her, der har været medvind det seneste kvartal, vurderer Ole Hækkerup, adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening: ”Det faldende udbud er sket efter en længere periode med stigninger. Ændringen kan hænge sammen med,
at vi gennem halvandet år har set et større rentefald, samtidig med at beskæftigelsen fortsætter med at stige. Trods en lav forbrugertillid har der været fremgang i detailomsætningen, og det har formentlig bidraget til, at flere har fået mod på at starte egen butik,” udtaler han.
Beliggenhed:
2670 Greve
Etageareal: 6.500 - 13.600 m²
GREVE
•Nyopførte domiciler på attraktiv beliggenhed i Greve Main.
•Build to Suit-løsninger –skræddersyet byggeri, tilpasset din virksomheds behov.
•Stort antal ramper og porte.
•Ejendommene forventes at stå færdig i efteråret 2026.
•Bygherre og udlejer er VGP Denmark ApS.
•Bygningerne opføres i 10 meters frihøjde.
•Erhvervsområdets infrastruktur er optimal til tung trafik hele døgnet rundt.
•Energieffektivt byggeri.
•DGNB Guld-certificeret.
•Der belægges indkørsel og parkeringspladser dimensioneret til tung trafik.
•Direkte adgang til Køge Bugt Motorvejen.
Lagerleje kr. pr. m2:800 kr.
Kontorleje kr. pr. m2: 1.275 kr.
KROMOSEVEJ 7 3050 HUMLEBÆK
•Præsentabel logistikejendom på 12.160 m2.
•Ejendommen er velholdt og veldisponeret og udgør således en særdeles god, funktionel helhed.
•Ejendom designet og opført til tøjlager af Carli Gry.
•Overalt er der lyse lokaler med godt lysindfald.
•Lagerhallerne er udstyret med porte, sluser og ramper.
•Matas har været ejendommens ankerlejer siden foråret 2019, men er nu vokset ud af rammerne.
•Gode tilkørselsforhold og store parkerings-arealer.
•God beliggenhed i Nordsjælland, tæt på motorvej.
•Største nabo til ejendommen er Coloplast A/S´ hovedkontor
Årlig leje: 7.510.000 kr.
Årlige driftsudgifter: 1.216.000 kr.
LAGER, OPLAG OG KONTOR PÅ AVEDØRE HOLME
Beliggenhed:
Etageareal: 1.157 m²
SJÆLDENT UDBUDT INVESTERINGSEJENDOM
Beliggenhed: 2500 Valby
Etageareal: 1.306 m²
•Her er en sjælden mulighed for at erhverve en ejendom på Avedøre Holme.
•Bygningerne består af koldhal uden søjler, kontorafsnit i 2 plan, samt stort udendørs areal delvist befæstet og delvist gruset.
•Beliggenheden på Avedøre Holme er særdeles eftertragtet, med kort afstand til motorvej, København city, Kastrup lufthavn og Sverige.
•En stor del af matriklen er indhegnet med jernlåger.
•Ejendommen er udlejet, men lejer fraflytter forventeligt den 01.04.2026, og ejendommen er derefter tom til købers disposition.
•Der er 2 høje alu-rulleporte, én i hver facade af lagerbygningen.
Kontantpris:
•Ejendommen har et endnu ikkerealiseret udviklingspotentiale. Merværdien består i at udnytte byggeretter, udleje parkeringspladser samt lejeforhøjelser ved modernisering og istandsættelse.
•Bebyggelses-% på 110. Beregnet byggeret 941 m2–ej kontrolberegnet af landinspektør. Bygningshøjde optil 20m.
•Der er et ledigt lejemål på 273 m2 i stueplan og 195 m2 kælder med facade ud til Gammel Køge Landevej.
•Stueplan er udlejet til en synshal, et selskabslokale samt en kaffevirksomhed (separat sidebygning).
•På 1. salen er der to lejemål. Èt udlejet til en taekwondo-klub og det andet lejemål er uudlejet.
Kontantpris: Afkast:
21.000.000 kr. 7,3%
BAGSVÆRD HOVEDGADE 162, 2880 BAGSVÆRD
•På matriklen ligger to selvstændige bygninger, som begge indgår i en fælles ejerforening, etableret i 2024.
•Bygningen der sælges ligger ud til Bagsværd Hovedgade (vist på billedet).
•Bygningen med de fire ejerlejligheder der sælges, er opført i 1920. Den anden bygning er opført i 2021 og anvendes udelukkende til boliger.
•Der er to erhvervsejerlejligheder i stueplan og to boligejerlejligheder på 1. sal. Erhvervet i stue er pt. en frisør og en klinik.
•Der er ca. 250 m. til Bagsværd Station, hvorfra der går både S-tog og busser. Der er 300 m. til Bagsværd Torv med indkøb og butikker.
Kontantpris: Afkast: 13.000.000 kr. 4,19%
PRIVATE LEJEBOLIGER ER POPULÆRE SOM ALDRIG FØR:
STORBYER DRIVER REKORD-
LAV BOLIGTOMGANG
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Mange boligsøgende har allerede mærket det. Nu bekræfter en ny rapport fra EjendomDanmark, at det faktisk er sværere end nogensinde før at finde en privat lejebolig. Ifølge rapporten er den landsdækkende bolig-tomgang, der beskriver omfanget af ledige lejeboliger, nu nede på 2,3 procent. Det sker efter et fald på 1,2 procentpoint alene det seneste år og markerer det laveste niveau, der nogensinde er målt.
”Den historisk lave andel af ledige lejeboliger viser, at lejeboligen står stærkt side om side med andre boligformer. Det er især udviklingen i København og Aarhus, der driver faldet. Og samtidig er det et udtryk for, at der er en bunden opgave i at sikre boliger nok i fremtiden,”
siger Peter Stenholm, adm. direktør, EjendomDanmark. Organisationen har siden 2014 opgjort tomgangen, og den gennemsnitlige boligtomgang ligger på 3,5 procent.
København og Aarhus puster særligt til udviklingen
I Region Hovedstaden er tomgangen nu nede på 1,9 procent, blandt andet som følge af markant færre ledige boliger i Indre København. I Region Midtjylland er tomgangen opgjort til 1,7 procent, mens den i Aarhus alene er helt nede på 1,4 procent.
”Trods geopolitisk og økonomisk usikkerhed og nye ejendomsskatter fortsætter priserne på ejerboliger med at stige. Det gør lejeboligen til et attraktivt valg for mange –ikke kun fordi den ofte er mere tilgængelig prismæssigt, men også fordi den tilbyder fleksibilitet og frihed,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er cheføkonom hos EjendomDanmark.
Understreger behov for flere boliger
Ifølge Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, bør udviklingen give anledning til at se nærmere på boligudbuddet i de større byer:
”Den høje efterspørgsel på både ejer- og lejeboliger vidner om, at mange danskere gerne vil bo i de større byer, og at mange kan og vil acceptere en større boligudgift mod at bo mere centralt,” siger han og fortsætter:
”Ifølge Københavns Kommune vil der frem mod 2060 være behov for op mod 80.000 nye boliger, hvis befolkningstilvæksten fortsætter som forventet. Når tomgangen samtidig er helt i bund, siger det sig selv, at der skal bygges mere. Derfor bør kommunerne finde værktøjskassen frem – for eksempel ved at gøre det lettere at omdanne erhvervslokaler til boliger eller tage tomme loftsrum i brug.”
Af Amalie Dvinge Agerbo
Foto: iStock, Westersoe
