NÅR ESG BLIVER FORRETNING:
VIRKSOMHEDER
MED TROVÆRDIGE
DATA FÅR BEDRE
ADGANG
TIL KAPITAL
Læs mere side 6-7
CIRKULÆR ØKONOMI ER NØGLEN TIL FREMTIDENS FORSYNINGSSIKKERHED Læs mere side 2
FRA SPILD TIL SPISBART: UPCYCLING AF FØDEVARERESTER
SOM ERHVERVSMULIGHED Læs mere side 8-9
Imange år har vi talt om cirkulær økonomi som et værktøj til at reducere klimaaftryk. Men dagsordenen har ændret sig. I dag handler cirkularitet i lige så høj grad om forsyningssikkerhed og konkurrencekraft. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvordan vi begrænser CO₂ – men hvordan vi sikrer, at virksomheder fortsat har adgang til de ressourcer, deres forretning er bygget på. Europa er i stigende grad afhængig af import af energi, metaller og kritiske råstoffer. Vi har allerede set, hvor sårbare det gør os. Energi- og råvarekriser de seneste år har vist, hvordan priser kan eksplodere og leverancer briste – med direkte konsekvenser for bundlinjen. Når klimaforandringer for alvor rammer, vil risikoen kun vokse. Stigende havvand, længere tørkeperioder og ødelagte økosystemer betyder, at vigtige råvarer ganske enkelt ikke kan skaffes. Hjælpepakker og afgiftsnedsættelser kan tage toppen af en pandemi eller en energikrise. Men ingen regering kan uddele erstatningsmineraler, når forsyningskæder kollapser. Der-
for er det afgørende, at virksomheder selv tager styring – og ikke venter på regulering eller støtteordninger. Tværtimod er der en voksende risiko for overregulering, hvis erhvervslivet ikke handler i tide. EU’s bølge af nye ESGkrav viser, at politikerne står klar med omfattende compliance-regimer, hvis markedet ikke selv leverer løsninger. Og hvis ESG og cirkularitet reduceres til en compliance-øvelse, mister vi det vigtigste: at det netop er gennem en proaktiv, strategisk indsats, at virksomheder kan opbygge reel robusthed.
At det betaler sig at handle, er veldokumenteret. En ny dansk rapport viser, at 85 procent af danske topledere vurderer, at arbejdet med ESG giver deres virksomhed konkrete forretningsfordele. For investorer, kunder og samarbejdspartnere er robusthed i dag et konkurrenceparameter – ikke blot et grønt plus i årsrapporten.
Omstillingen er kompleks, og den er svær at løfte for den enkelte virksomhed alene. Der er brug for mere praksisnær viden og for at bringe de løsninger frem i lyset, som faktisk
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
K ære Læser
virker. Det sker bedst i stærke fællesskaber, hvor virksomheder, politikere og eksperter mødes og deler erfaringer. I Danmark er det lykkedes at skabe netop sådan en platform. Til april åbner LOOP Forum for femte gang dørene til Nordens førende erhvervsforum for cirkulær økonomi. Her vil vi sætte fokus på cirkularitet som drivkraft for Europas største udfordringer – fra forsyningssikkerhed og industripolitik til konkurrencekraft og grøn omstilling. Og det sker med stærk international opbakning: EU’s kommissær for miljø, vandresiliens og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, Jessika Roswall, deltager i LOOP Forum og understreger, at det er en dagsorden med højeste prioritet for Europas virksomheder.
Det er ikke længere nok at leve op til nye krav. Fremtidens vindere er dem, der går foran, ser risiciene i øjnene og bruger cirkulære strategier til at bygge modstandskraft. Når klimakrisen rammer – når vandet stiger, og forsyningskæderne svækkes – er det handlingen i dag, der afgør virksomhedens styrke i morgen.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Distribueret i samarbejde med Berlingske Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Fokus på miljø, ledelse og sociale forhold. Vi tager et kig på nogle af de udfordringerne, samt de løsninger der er for ESG.
Vi giver talerøret til de virksomheder som har fingeren på pulsen, og som har fokus på ESG i dagligdagen.
ESG Rapportering
Lyt til episode #1
Strategi via ledelsessystemet
Lyt til episode #2
Klimaregnskab
Lyt til episode #3
Besparelse på energi
Lyt til episode #4
ESG - hvem fikser den?
Lyt til episode #5
For mange mindre virksomheder føles ESG som et bjerg af krav, akronymer og excelark. Men i praksis kan arbejdet være en løftestang: bedre beslutninger og tættere kunderelationer.
HHos brillevirksomheden FLEYE Copenhagen er klimaarbejdet flyttet ud af mappen og ind i hverdagen. “Det er noget, vi taler om. Det er noget, vi gør – og det er helt ned i det små… skal jeg købe farvet silkepapir? Nej, jeg køber det, der er miljømærket,” fortæller Mette Borgquist, CFO, FLEYE Copenhagen. Hun peger samtidig på designernes arbejde med at forlænge brillernes levetid: “Alle vores briller kan repareres – reservedele kan skiftes, så levetiden forlænges.” Det lyder måske banalt, men erfaringen viser, at kunderne sætter pris på tankegangen. “Hvorfor skulle du have en ny brille, hvis en lille del er gået i stykker?” siger hun – og tilføjer med et smil, at “mange hunde har en forkærlighed for brillestænger.”
At komme i gang – og blive på sporet De første skridt var ikke lette. “Vi kommer fra finans og er vant til to streger under facit. Sådan er ESG ikke… hvornår er noget godt nok?” fortæller Mette Borgquist. Når data ikke findes, må man improvisere: “Nu skal vi bruge emissionsfaktorer – de er der ikke. Hvad så?” Alligevel blev det en sejr, da FLEYE Copenhagen kunne præsentere sit første klimaregnskab: “Vi var ikke til at skyde igennem den dag.”
Kort om Klimaklar
• Klimaklar lærer danske virksomheder at lave et klimaregnskab og omsætte det til konkrete indsatser. Virksomhederne tilgår læringen på en digital læringsplatform, hvor de får adgang til læringsmoduler, online læringsmøder og 1:1 rådgivning.
• Klimaklar er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond, og det er gratis for alle danske virksomheder.
Læs mere på www.di.dk/klimaklar
”Det er noget, vi taler om. Det er noget, vi gør – og det er helt ned i det små… skal jeg købe farvet silkepapir? Nej, jeg køber det, der er miljømærket.”
Mette Borgquist, CFO, FLEYE
Her anbefaler Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, at dele opgaven op i bidder og acceptere, at kvaliteten bliver bedre over tid. “Se det som en proces – man forfiner hele tiden.” Hos FLEYE Copenhagen begyndte man med medarbejdertransport og fragt, fordi data var til at skaffe. Senere blev virksomhedens datasystemer tilpasset, så kortlægningen kunne gøres mere præcis og håndterbar. Et vigtigt værktøj blev Klimakompasset, som gør det muligt at beregne virksomhedens samlede udledning. Mette Borgquist, CFO, FLEYE Copenhagen oplevede det som “in-
tuitivt nemt at bruge,” mens forløbet i Klimaklar gav metoden og sparringen til at holde fokus.
Kunder, lovkrav og en fælles spilleplade For en mindre virksomhed kan presset udefra hurtigt blive stort. Når forskellige kunder sender hver deres excelark og spørgeskema, bliver det en uoverskuelig opgave. “Vi vil virkelig gerne levere tal, men vi kommer længst, når kunderne vil have en dialog,” siger Mette Borgquist. Her kan EU’s frivillige VSME-standard være med til at give et fælles udgangspunkt, når man skal dele data mellem kunder, leverandører og banken. VSME står for Voluntary Standard for Small and Medium-sized Enterprises og er udviklet til de mange SMV’er, der ikke er direkte omfattet af de nye EU-krav, men som alligevel mærker presset. Baggrunden er CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive, der pålægger store virksomheder at rapportere detaljeret om klima og bæredygtighed. Når de store skal rapportere, sendes kravene hurtigt videre til deres leverandører – og dermed til SMV’erne.
For de mindre virksomheder bliver VSME en genvej: et fælles sprog, der gør det muligt at svare kunder og banker på en ensartet måde uden at skulle leve op til hele CSRD. “Så kan vi svare mere ensartet på kundernes krav,” siger Mette Borgquist, der samtidig efterlyser klare rammer: “Lav nu
lovgivning og vejledninger i god tid – ellers famler vi i blinde.”
Medarbejderne skal med på rejsen:
Et enkelt forslag om pap sparede to ton metal Hos FLEYE Copenhagen har det været afgørende, at ESG-arbejdet bliver en kultur, der lever i hele organisationen. Allerede fra starten har virksomheden derfor valgt at inddrage medarbejderne aktivt. Designteamet arbejder tæt med produktionen om at finde løsninger, der forlænger brillernes levetid, mens logistik og salg er med til at sikre, at forsendelser bliver så skånsomme som muligt.
“Vi har oplevet, at de bedste idéer ofte kommer fra dem, der står med opgaven til daglig. Når medarbejderne får ejerskab, bliver det ikke en ekstra byrde, men en naturlig del af arbejdet,” fortæller hun. For eksempel var det medarbejdere i produktionen, der foreslog at udskifte metal med pap i brilleetuierne – en ændring, der siden har sparet virksomheden for to ton metal om året og samtidig gjort etuierne lettere at genanvende.
Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, fremhæver samme pointe i sit arbejde med andre SMV’er: “Når medarbejderne er med på rejsen, bliver indsatsen langt mere robust. Ledelsen kan sætte retningen, men det er i hverdagen, handlingerne sker. Og når man kan se konkrete resultater, giver det en stolthed, der smitter af på både produkt og kunder.”
Små skridt med stor betydning Når arbejdet omsættes til konkrete ændringer, kan resultaterne hurtigt mærkes i både drift og klimaaftryk. Hos FLEYE Copenhagen er materialevalget til etuierne ét eksempel, men der findes mange andre små greb, der samlet gør en forskel.
”Når medarbejderne er med på rejsen, bliver indsatsen langt mere robust. Ledelsen kan sætte retningen, men det er i hverdagen, handlingerne sker. Og når man kan se konkrete resultater, giver det en stolthed, der smitter af på både produkt og kunder...”
Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar
Det kan handle om alt fra smartere transport til mere præcise data på energiforbruget.
Budskabet til andre virksomheder, som ønsker at arbejde med bæredygtighed og klimaregnskab, er klart: kom i gang dér, hvor det giver mest mening, brug de gratis værktøjer –og aftal en fælles ramme med kunderne. Eller som Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, formulerer det: “Jo hurtigere du kommer i gang, jo bedre tid har du til at arbejde dig ned i det.”
Og ifølge Mette Borgquist, må man ikke være bange for fejl: “Du bliver hele tiden klogere – og så bliver det faktisk sjovere.”
SCAN & LYT
Forestil dig at sidde overfor din bankrådgiver for at drøfte et lån. Tidligere drejede samtalen sig kun om nøgletal, aktiver og gældsforpligtelser. I dag får mange virksomheder helt andre spørgsmål: Hvordan ser jeres klimaregnskab ud? Hvad er jeres CO₂-udledning – og kan I dokumentere en realistisk plan for at reducere det?
Det er virkeligheden for flere danske virksomheder. Kravene om at dokumentere miljø- og samfundsforhold er rykket fra at handle om image og rapporter til at være en afgørende faktor for adgang til både kunder og kapital.
CSRD og Omnibus
CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive – blev indført for at skabe gennemsigtighed i virksomhedernes påvirkning af klima og samfund. Direktivet er nu under revision i det såkaldte Omnibus-forslag, hvor der lægges op til at kun de allerstørste virksomheder – med over 1.000 ansatte samt betydelig omsætning eller balancesum – fortsat skal leve op til de fulde rapporteringskrav. Mange mellemstore virksomheder, som ellers var på vej ind under CSRD, kan derfor blive undtaget. “CSRD satte ESG-data på dagsordenen i hele Europa,” fortæller Ata Bærentsen, Partner i SustainX. “For mange virksomheder var det en brat opvågning, fordi kravene var komplekse. Omnibus har fået nogle til at vente og se, om de slipper. Men vi ser også mange, der vælger at fortsætte arbejdet – og vores erfaring er, at det giver dem en fordel.”
Politikerne taler om færre krav
– bankerne strammer skruen
Mens politikerne diskuterer lempelser, går udviklingen
”CSRD satte ESG-data på dagsordenen i hele Europa. For mange virksomheder var det en brat opvågning, fordi kravene var komplekse.
Omnibus har fået nogle til at vente og se, om de slipper. Men vi ser også mange, der vælger at fortsætte arbejdet – og vores erfaring er, at det giver dem en fordel.”
Ata Bærentsen, Partner i SustainX
den modsatte vej i finanssektoren. EU’s banktilsyn (EBA) og nationale tilsyn har pålagt banker at integrere ESG-risici i deres vurderinger. Det blev tydeligt, da Finanstilsynet i september pålagde Danske Bank at styrke sin håndtering af
ESG-relaterede kreditrisici – blandt andet ved at indhente flere data fra kunder, også mindre virksomheder, og bruge dem systematisk i kreditvurderinger. Dermed vil også virksomheder, der eventuelt undtages fra CSRD, fortsat blive mødt med krav fra banker og investorer. “Der er et vakuum lige nu,” siger Ata Bærentsen. “På den ene side signalerer politikerne med Omnibus færre krav, men på den anden side begynder banker og investorer at efterspørge flere ESG-data. Det gør det forvirrende, fordi virksomhederne ikke ved præcis, hvilke krav de bliver mødt med – i modsætning til under CSRD, hvor der i det mindste var en fælles ramme.” På trods af usikkerheden tyder meget på, at klimaregnskaber og troværdige reduktionsplaner bliver centrale i både bankers kreditvurderinger og investorers beslutninger. Norges Bank Investment Management har allerede gjort klimadata til en del af sine investeringskrav, og Den Europæiske Centralbank har indført klimafaktorer i bankernes risikovurderinger.
Risikoen ved at vente – og betydningen af troværdige data Hvis en virksomhed vælger at vente og se, er det ifølge Ata Bærentsen en risikabel strategi. ”Først og fremmest er der en finansiel risiko – banker og investorer lægger i stigende grad vægt på ESG-data, og uden dokumenterede planer risikerer man dårligere vilkår eller i sidste ende mindre kapital. Derudover er der en driftsrisiko – uden systematisk arbejde kan man overse væsentlige miljø- og sociale risici i drift og værdikæde, som kan ramme forretningen hårdt, når de materialiserer sig. Der er også en kommerciel risiko – kun-
der kræver i stigende grad ESG-data, og hvis man ikke kan levere dem, mister man ordrer. Og endelig en reputationsrisiko – hvis man fremstår uansvarlig eller beskyldes for greenwashing, kan det skade brandet alvorligt.” Netop derfor er det ikke nok blot at rapportere data – de skal også være troværdige. “Hvis klimamål skal være realistiske, kræver det et klimaregnskab af høj kvalitet, der bygger på solide metoder. Er data af lav kvalitet, ender det før eller siden med at ramme virksomheden,” siger hun.
Vi har allerede set eksempler på virksomheder, der er blevet udstillet for greenwashing. Selv om politikerne diskuterer at lempe rapporteringskravene, stiger forventningerne til troværdige data i markedet. Det øger risikoen for dem, der ikke har styr på tallene – og belønner dem, der kan dokumentere reelle fremskridt.
Virksomhedsstrategi er blevet kortsigtet, mens bæredygtighed kræver langsigtet fokus.
Samtidig opstår et paradoks, fordi verden er blevet væsentligt mere uforudsigelig. Mange virksomheder har indset, at de ikke kan forudse fremtiden med samme tidshorisont som tidligere. Volatilitet, teknologisk udvikling og omskiftelige politiske strømninger har erstattet de gamle langsigtede strategier med begreber som optionalitet og handlefrihed – altså evnen til hurtigt at skifte retning. Problemet er, at klimaforandringer ikke håndteres på den korte bane, men kræver en vedholdende indsats.
”Man kan faktisk sige, at det mest forudsigelige i verden er klimaforandringerne, hvorfor et kontinuerligt fokus her statistisk set er det bedste sats for en konkurrencefordel,” siger Ata Bærentsen.
Konkurrencefordelen
Et af hovedargumenterne bag Omnibus er, at færre rapporteringskrav skal styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder. Men behovet for ESG-data handler ikke kun om compliance – det handler også om kapital, kredit og tro-
værdighed. Derfor kan lempelserne paradoksalt nok svække konkurrenceevnen. “Der er en åbenlys mulighed for de virksomheder, der arbejder seriøst med ESG og har styr på deres data,” siger Ata Bærentsen.
“Kravene fra markedet er her allerede – og de bliver ikke mindre. Fordi det tager tid at opbygge solide klimaregnskaber og omstillingsplaner, giver det mening at begynde arbejdet i tide.”
Hos SustainX oplever man, at virksomheder med veldokumenteret ESG-indsats får en klar fordel: “De bliver opfattet som troværdige partnere – og det er noget, markedet allerede belønner,” siger hun.
Globalt udsyn
Kravene stopper ikke ved EU’s grænser. Internationale investorer og tilsynsmyndigheder sætter allerede standarden: Norges Bank stiller klare forventninger til selskabers klimastyring, ECB integrerer klimarisici i bankernes vurderinger, og ISSB-standarderne breder sig hurtigt globalt. Samtidig er Kina i gang med at indfase egne rapporteringskrav. Udviklingen peger samlet mod flere – ikke færre – krav til ESG-data. “Danske virksomheder konkurrerer globalt og indgår i internationale værdikæder,” siger Ata Bærentsen. “Derfor ser vi også, at mange begynder at tilpasse sig internationale standarder som ISSB og Science Based Targets Initiative. Det handler ikke kun om EU-compliance, men om at kunne møde investorer og kunder på tværs af markeder.”
Denne internationale dimension gør arbejdet mere komplekst, men understreger pointen: ESG handler ikke kun om at opfylde minimumskrav – men om at være attraktiv i et globalt marked.
Ikke kun compliance – men konkurrenceevne
For SustainX er konklusionen klar: Virksomheder bør se ESG som en strategisk investering i fremtidig konkurrenceevne. “Bæredygtighed har aldrig kun handlet om complian-
ce,” siger Ata Bærentsen. “Hvis banker og investorer ikke kan vurdere de reelle risici, stiger prisen på kapital. Men når en virksomhed kan dokumentere troværdige data og realistiske mål, står den stærkere i dialogen med både banker og kunder.” Dermed handler spørgsmålet ikke længere om, hvorvidt ESG er relevant – men om hvordan virksomheder vælger at arbejde med det. De, der går forrest, styrker deres adgang til finansiering, relationer og markedsposition. De, der venter, løber en reel risiko for at sakke bagud.
Kort om SustainX
• Stiftet: 2020
• Speciale: Strategisk og eksekverende sparringspartner inden for bæredygtighed og grøn omstilling
• Kunder: Små og mellemstore virksomheder samt større koncerner i Danmark og Europa
• Mission: At hjælpe virksomheder med at gå fra ambition til handling
Læs mere på www.sustainx.dk
Madspild er spild af ressourcer og et miljøproblem – men det rummer også store erhvervspolitiske muligheder. Upcycling af fødevaresidestrømme kan skabe nye produkter og positionere danske virksomheder som grønne frontløbere på globalt plan.
Traditionelt har erhvervsfokus på madspild handlet om værditab og omkostninger ved affaldshåndtering. Men madspildsdagsordenen rummer langt større potentiale. Virksomheder, der minimerer spild i produktion og forsyningskæder, opnår både økonomiske gevinster og styrker deres internationale position. Daggammelt brød kan fx blive til rasp, velmodne bananer til kage, og ’grimme’ tomater til pastasovs – affald kan omsættes til værdi: ”Vi ser et stort erhvervspolitisk potentiale i madspildsdagsordenen. Upcycling af fødevaresidestrømme kan blive et nyt dansk væksteventyr samtidig med, at det adresserer behovet
”Der er brug for klare rammer og støtte, hvis upcycling skal blive en succes for erhvervslivet.
Regulering, finansiering og forskning er centrale faktorer”
Jakob Lave, fødevaredirektør Dansk Industri
for mere robuste forsyningskæder og bæredygtige løsninger,” siger Louise Gade, bestyrelsesformand for madspildstænketanken ONE\THIRD og Head of People, Culture & Sustainability i Salling Group.
Upcycling skaber værdi
Upcycling handler om at nyttiggøre sidestrømme fra fødevareproduktion til nye produkter ved at opgradere (’upgrading’) og genbruge (’recycling’). Eksempler på upcycling er, når mask fra ølbrygning fx kan omdannes til mel og granola, eller når rapspressekage fra rapsolieproduktion kan transformeres til en proteinrig ingrediens.
ONE\THIRD har identificeret 13 danske fødevaresidestrømme med potentiale for upcycling, og flere kan komme til, hvis feltet får tilstrækkelig opmærksomhed og investering. Resultatet kan være en reel reduktion af mængderne af madaffald, samtidig med at økonomi, ernæring, ressourceudnyttelse og klimaeffekter optimeres.
Nye alternativer i en tid med stigende fødevarepriser Inflationen på fødevarer udfordrer danskernes hverdagsindkøb og har gjort produkter som kaffe og chokolade til luksusvarer. Upcycling kan tilbyde alternativer.
Danske start-ups som Endless Food, Kost Studio og Spora udvikler fx kaffe- og chokoladeprodukter baseret på daddelkerner og mask fra bryggeriindustrien.
Og andre danske virksomheder, der arbejder med upcycling, er fx Grounded, Reduced, Agrain og Brøl, som omsætter sidestrømme til nye fødevarer, drikkevarer og bæredygtige emballageløsninger.
”Der er brug for klare rammer og støtte, hvis upcycling skal blive en succes for erhvervslivet. Regulering, finansiering og forskning er centrale faktorer,” påpeger Jakob Lave, fødevaredirektør hos Dansk Industri og uddyber: ”Det er væsentligt med politisk opbakning til udvikling og skalering på madspildsområdet for at realisere potentialet –og ikke mindst behov for enkel regulering, der både fremmer virksomhedernes lyst til at tænke nyt og investere og samtidig giver forbrugerne tryghed for, at fødevaresikkerheden er i top.”
Fra spild til højere værdi
Ressourceoptimering og kaskadeudnyttelse af sidestrømme kan skabe langt højere værdi, end hvis materialerne blot går direkte til biogasproduktion. Med målrettet innovation og samarbejde kan næringsrige ressourcer blive til nye fødevarer, ingredienser og højværdiprodukter, før de til sidst kan udnyttes til energi.
Danmark har allerede et stærkt fundament inden for forskning, innovative virksomheder og samarbejder på tværs af fødevareværdikæden, som kan løfte os til at blive blandt verdens bedste til at omsætte fødevaresidestrømme til ny og højere værdi.
”Upcycling af fødevaresidestrømme kan blive et nyt dansk væksteventyr samtidig med, at det adresserer behovet for mere robuste forsyningskæder og bæredygtige løsninger”
Louise Gade, bestyrelsesformand for madspildstænketanken ONE\THIRD og Head of People, Culture & Sustainability i Salling Group
Bæredygtighed og konkurrenceevne går hånd i hånd Mindre madspild er ikke bare en bæredygtighedsindsats –det er også en strategisk erhvervsmulighed.
Ved at omfavne potentialerne og udnytte fødevaresidestrømme kan danske virksomheder både bidrage til en bæredygtig fremtid og styrke deres økonomi og konkurrenceevne. Forandringen mod mindre madspild starter med ledelsesmæssig fokus og klar prioritering.
(Kilde: O\T-upcyclingrapport – tallene er afrundede estimater).
Sidestrøm Mængde pr. år Ernærings-egenskaber Potentialer
Kaffegrums 101.000 tons Protein, fibre, antioxidanter
Mask 124.000 tons Protein, fibre, mineraler, antioxidanter
Kartoffelskrællerog pulp
Upcyclet kaffegrums kunne spare, hvad der svarer til ca. 15.000 biler i CO2e-udledninger hvert år.
Upcycling af mask i Danmark kunne give fibre til næsten 1,5 gange hele den voksne population årligt eller protein til mere end 2 mio. danskere.
112.000 tons Protein, fibre, stivelse Op til 42 % af den voksne danske befolkning kunne få deres anbefalede daglige indtag af fibre dækket hvert år ved upcycling af kartoffelpulp.
Rapspressekage 533.000 tons Protein, fibre
Der er ca. 30-45 % protein i rapsoliepressekage, hvilket er højere end proteinindholdet i kylling. Upcycling af rapsoliepressekage i Danmark kunne give protein nok til alle voksne danskere i næsten 2,5 år.
DI Fødevarer, en del af Dansk Industri, arbejder for en innovativ og ansvarlig fødevareindustri. Gennem politisk interessevaretagelse, rådgivning og netværk styrker DI Fødevarer branchens konkurrenceevne og markedsmuligheder. Læs mere her: DI Fødevarer
ONE\THIRD er Danmarks nationale madspilds-tænketank, der arbejder for at styrke den samlede danske indsats ift. reduktion og forebyggelse af madspild og fødevaretab. Læs mere her: www.onethird.dk
Madspild i Danmark
Madspild er mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud, mens madaffald er alle madrester, både spiselige og ikkespiselige.
Fødevaresidestrømme er rester fra fødevareproduktion eller -industri, som ikke er umiddelbart spiselige.
Det samlede madspild i Danmark estimeres til ca. 880.000 tons om året, og klimaeffekten heraf anslås til ca. 2 mio. ton CO2e pr. år, hvilket svarer til ca. 3,4 % af Danmarks samlede årlige emissioner – og de økonomiske konsekvenser udgør mere end 11 mia. kr. årligt.
For de professionelle fødevareværdikædeled alene er værditabet på ca. 5 mia. kr. årligt.
(Kilde: O\T-konsekvensrapport).
Ny analyse viser stort vækstpotentiale i biosolutions. Regeringens vækstteam skal nu komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Anbefalingerne skal munde ud i en national vækstplan og en strategi for biosolutions, der bliver lanceret i begyndelsen af 2026.
Fremtidens fødevarer bliver skabt i en tank. En dansk biotekvirksomhed kan eksempelvis fremstille vigtige mælkeproteiner uden én eneste ko er involveret. Det sker gennem biologiske processer og materialer.
En ny analyse, som Dansk Metal har fået udarbejdet af HBS Economics, viser, at det direkte beskæftigelsespotentiale i den danske biosolution-klynge kan udgøre ca. 23.000 årsværk i 2035. Det skal ses som et potentiale på tværs af forskellige faggrupper i Danmark, og det er mere end en fordobling af den nuværende beskæftigelse.
“I Dansk Metal ser vi et enormt potentiale i biosolutions. Både når det kommer til at skabe nye arbejdspladser og til at styrke dansk industri. Omstillingen af dansk landbrug og af fødevareproduktionen kommer til at udgøre et stærkt fundament for at udnytte de nye muligheder inden for bio-
teknologi,” siger Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Den danske biosolution-klynge skaber også indirekte beskæftigelse gennem køb af varer og tjenester i andre brancher. Den indirekte beskæftigelse udgør i dag knap 18.000 årsværk og ventes at vokse til 40.000 årsværk i 2035. Det svarer til en årlig vækst på ca. 8 procent.
Samlet forventes biosolutions i 2035 at bidrage med over 60.000 arbejdspladser, når man regner det direkte og det indirekte beskæftigelsespotentiale sammen. 22.000 af dem vil kræve faglærte kompetencer.
”Biosolutions som industri er fortsat i sin spæde start her i Danmark og globalt. Industrien bygger oven på velkendte løsninger som fermenteringsprocesser – som vi bl.a. kender fra øl – og kræver derfor en del arbejde i bl.a. rustfrit stål. Sagt mere direkte, så handler industrien om at producere bl.a. proteiner i store ståltanke og anlæg. De skal produce-
res, opsættes og serviceres løbende af bl.a. smede, automatikteknikere og mange andre faglærte,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen. Han tilføjer:
“Det store potentiale kan kun blive til virkelighed, hvis regeringen skaber de rigtige rammer for den nye industri. Derfor glæder vi os til samarbejdet med vækstteamet og regeringen om en national strategi for biosolutions.” I aftalen om Et Grønt Danmark fra juni 2024, som regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, KL, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri og Dansk Metal står bag, er der nedsat et vækstteam, som bl.a. skal udvikle en strategi for biosolutions i Danmark. Anbefalingerne fra vækstteamet skal afleveres til regeringen ultimo 2025. Med udgangspunkt i anbefalingerne vil regeringen udarbejde en national vækstplan for fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv til lancering i foråret 2026.
Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Biosolutions
Både enzymer i dit vaskemiddel, gode bakterier i din yoghurt og genanvendelig plast i dine børns legetøj har det tilfælles, at de er ”biosolutions” – biologiske klimaløsninger. Klimaløsninger, som potentielt kan reducere det globale CO2-udslip med 8 procent, eller hvad der svarer til 4.300 millioner ton CO2
Et banebrydende konsortium, der arbejder på at omdanne CO₂ til næringsrige fødevarer, går nu ind i en ny fase. Her skal de mest lovende løsninger skaleres, og egentlige fødevareprototyper skal produceres og testes. Initiativet finansieres af Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden.
Forestil dig, at vi kan omdanne en af vores største miljøsyndere – CO₂ – til nærende mad. Den idé er ikke så langt fra virkeligheden, som det kan lyde.
Siden 2023 har et konsortium af forskningsinstitutioner og private virksomheder arbejdet med en radikalt ny tilgang til fødevareproduktion, hvor sukker i fermenteringsprocesser kan erstattes med CO₂-baseret acetat.
Målet er at bekæmpe fødevareusikkerhed og klimaforandringer ved at afkoble fødevareproduktion fra brugen af landbrugsjord. Princippet bag er baseret på naturlige processer, som kan skaleres til en økonomisk bæredygtig produktion af næringsrig mad – uden brug af landbrugsjord. Konsortiet er nu forlænget med to år og modtager op til 162,2 mio. kr. i finansiering fra Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden.
“Vi har brug for konkrete løsninger, der kan brødføde flere mennesker uden at lægge yderligere pres på vores naturressourcer og gøre det muligt at producere mad i områder, der har adgang til meget lidt eller ingen landbrugsjord. Da konsortiet begyndte sit arbejde for to år siden, virkede fødevarer fremstillet af CO₂ som noget taget ud af en science fiction-film. Inden for de næste to år kan vi forvente at se egentlige fødevareprototyper, som skal testes af forbrugere. Konsortiet viser, hvad vi kan opnå med biosolutions, når forskere og virksomheder forener deres styrker og arbejder mod et fælles mål,” siger Claus Felby, Vice President, Agri-Food hos Novo Nordisk Fonden.
Fødevareprototyper og forbrugertests
I anden fase vil konsortiet fokusere på at optimere og skalere
teknologierne samt udvikle og teste fødevareprototyper. Den nye fase udvider partnerkredsen med ekspertise inden for fødevarevidenskab, forbrugeradfærd, gastronomi og socioøkonomisk modellering. Dette supplerer den teknologiske platform, der blev udviklet i første fase. Samtidig skal den tekniske, økonomiske og miljømæssige effekt modelleres.
Danmarks stærke tradition for samarbejde mellem forskere og industri inden for fødevareproduktion og biosolutions er et stærkt udgangspunkt for at omsætte nye teknologier til konkrete produkter.
Samtidig bidrager den danske gastronomiske scene med en unik kultur for at eksperimentere med mad. Det er en evne, konsortiet kommer til at få gavn af med tilføjelsen af virksomheden Spora, hvis stifter, Rasmus Munk, også er chefkok på restauranten Alchemist, der har to Michelin-stjerner. Den nye sammensætning af konsortiet skaber en stærk ramme for at forbinde videnskab, teknologi og forbrugeroplevelser.
“En af Danmarks styrker er evnen til at bygge bro mellem forskning, industri og gastronomi. Det gør os til et ideelt testland for nye teknologier som denne, hvor vi kan bruge CO₂ som råvare til fremtidens fødevarer. Her kan vi udvikle og afprøve prototyper i tæt samspil med både forskere, virksomheder og kokke – og herefter udbrede løsningerne til resten af verden,” siger Claus Felby.
Teknologisk platform og resultater fra fase 1 Konsortiet har udviklet en integreret platform, der omdanner CO₂ til acetat, som derefter bruges i fermentering af enkeltcelle- og præcisionsproteiner. Det gør det muligt at fodre de fermenterende mikroorganismer direkte med acetat –
den grundlæggende komponent i deres metabolisme – og undgå at tilføre sukker i processen. Denne metode fjerner behovet for sukker i fermentering og reducerer dermed markant forbruget af landbrugsjord og vand.
Fase 1-resultater:
• Udvikling af mikrobielle stammer, der vokser på 100 % acetat og indeholder mere end 40 % protein.
• Opførelse af pilotfaciliteter på Aarhus Universitet til acetatproduktion.
• Identifikation af centrale omkostningskilder: elektricitet og infrastruktur.
Konsortiets partnere (2025–2027)
• Topsoe
• Novonesis
• Orkla Danmark
• Spora
• Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC)
• Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
• Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
• Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
• Northwestern University
• Copenhagen Process
Finansiering
Det samlede budget er på op til 162,2 mio. kr. over to år (2025–2027). Gates Foundation finansierer aktiviteterne hos Novonesis, Copenhagen Process og Northwestern University, mens Novo Nordisk Fonden finansierer de øvrige partnere.
Få nemt og professionelt produceret jeres egen businesspodcast!
I kan optage hvert afsnit i vores podcaststudie i København - eller på jeres egen lokation.
Vi hjælper med alt lige fra spørgeramme, moderator, lydoptagelse, professionel redigering og klipning m.m.
Vi sørger også for at uploade jeres podcast på Spotify, Apple Podcast m.fl.
