Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 55. årgang · Oktober · 2025
Fokus
Hvad kan man læse med en bachelor i jura
Side 9
Jurastudiet: Aarhus vs. København - hvem læser mest?
Side 16
Guide til at overleve efterårssemestret
Side 24
PARAGRAF tester: OS kaffe og vin
Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er.
Vi glæder os til at se dig!
Efteråret har for alvor indhentet os. Morgenerne er blevet mørkere, og det kræver efterhånden både kaffe og viljestyrke at komme ud ad døren og op på cyklen mod universitetet. Regnen på ruden og de tunge bøger i tasken minder os om, at efterårssemestret ofte kan føles lidt længere end de andre.
Men det er jo heller ikke kun trist vejr og tunge paragraffer. Efteråret giver også plads til hyggelige læsedage med tæpper og stearinlys, varm kakao som belønning for at komme igennem dagens pensum – og selvfølgelig de små overspringshandlinger, der pludselig føles helt nødvendige.
Jeg kan selv mærke, hvordan efteråret altid ændrer rytmen i studielivet. På de gode dage kan man næsten nyde
regnen på ruden, når man sidder med en kop kaffe og bøgerne foran sig. På de mindre gode dage føles det hele som ét langt kapløb mellem deadlines, lektier og manglende søvn. Heldigvis er der stadig længe til eksamenerne – og det betyder plads til hyggelige stunder, overspringshandlinger og fredagscaféer. Personligt nyder jeg netop oktober, fordi der stadig er tid til at trække vejret, inden eksamensræset for alvor begynder.
I Paragraf forsøger vi at skabe netop de små åndehuller, hvor studielivet føles lettere og sjovere. Denne udgave af bladet byder derfor både på efterårshygge, lækkert mad og faglige refleksioner.
Så tag en pause fra pensum, find en varm drik, og læn dig tilbage med denne måneds Paragraf. Og husk –
selvom pensum kan være skræmmende nok i sig selv, så lover vi, at ingen af artiklerne i dette blad kræver hverken eksamenslæsning eller krydsforhør.
Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
Evalotte Schultz Pedersen - Chefredaktør
Den 23. oktober kl. 10-14 i 1410 Vandrehallen
Kom forbi til en snak, få en gratis kaffe eller sodavand og deltag i konkurrencer for at vinde fede præmier!
Fokus: Hvad kan man læse med en bachelor i jura?
Jurastudiet: Aarhus vs. København - hvem læser
6
Paragraf fra gemmerne
18
Jura-læsning uden for pensum
Guide til at overleve efterårssemestret
Den Højeste Ret: Kødsovs og pak choi
PARAGRAF tester: OS kaffe og vin
Super sej sommerlejr med Røde Kors
Skal Danmark aktivere NATO's artikel 4?
24
Ellen Marie Linnebjerg (ansvh.) : Emilie Sloth Høg
Evalotte Schultz Pedersen 100 eksemplarer
Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk
Paragraf udkommer 7 gange om året.
Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: gmail.com
Røde Kors
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.
Evalotte Schultz Pedersen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
Måske er du i tvivl, om en kandidat i jura er det rette for dig – og så er det godt at vide, at du faktisk har flere veje at gå
Du har læst en bachelor i jura og er måske lidt træt af paragrafferne – eller nysgerrig på nye vinkler? Frygt ej! Selvom en bachelor i jura giver retskrav til en kandidat i jura på AU, åbner bacheloren også op for andre kandidatuddannelser end den klassiske kandidat.
På Aarhus Universitet kan du, udover kandidaten i jura, søge ind på Europastudier og Internationale studier, hvor den juridiske vinkel kobles sammen med politiske, historiske og samfundsvidenskabelige perspektiver.
Andre universiteter tilbyder også spændende muligheder: Fx kan du på Aalborg Universitet søge ind på Kriminologi, hvor du arbejder med kriminalitet i et bredere sociologisk og retligt perspektiv - og hvor du også møder folk med andre baggrunde.
International studier
Har du en bachelor i jura, men kan mærke, at advokatfuldmægtigløbebåndet måske ikke er noget for dig?
På Aarhus Universitet giver din bachelor også adgang til kandidatuddannelsen i Internationale studier. Her bliver juraens fokus på regler og retspraksis sat ind i en bredere global kontekst, hvor internationale politikker, økonomi og kultur spiller sammen.
Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer fag som global politik, international politisk økonomi og moderne global historie. Du får dermed mulighed for at bruge din juridiske forståelse på problemstillinger, der rækker ud over lovbøgerne – fx hvordan internationale organisationer regulerer samfund, hvordan menneskerettigheder omsættes i praksis, eller hvordan globalisering skaber nye juridiske udfordringer.
Et særligt plus er tredje semester, hvor du kan tage i praktik eller på udveksling. Det giver dig mulighed for at koble din juridiske baggrund med konkrete erfaringer fra fx NGO’er, internationale virksomheder eller udenlandske universiteter. Her kan det fx være oplagt at tage i praktik på en ambassade. Kandidaten afsluttes klassisk med et speciale.
Karrieremulighederne spænder bredt: Fra ministerier, internationale organisationer og NGO’er til projektledelse i private virksomheder. Din juridiske bachelor kombineret med internationale studier giver dig en
profil, der både kan håndtere juridiske problemstillinger og analysere dem i en global sammenhæng – en kompetence der efterspørges mere og mere.
Det kan især være et relevant studie at overveje for dig, som ønsker at udvide din viden med et mere internationalt perspektiv, eller for dig der kunne være interesseret i at arbejde i udlandet på fx ambassader, NGO og lignende.
Europastudier – for dig der synes EU-ret var ekstra spændende Hvis du sad på bachelordelen og syntes, at EU-retten faktisk var noget af det mest interessante, er Europastudier på Aarhus Universitet en oplagt kandidatvej. Hvor juraen fokuserer på de konkrete regler, domme og principper, zoomer Europastudier ud og ser på de større sammenhænge: Hvordan fungerer EU’s institutioner politisk? Hvordan formes europæiske beslutningsprocesser? Og hvordan påvirker kultur og historie det Europa, vi kender i dag?
Med en bachelor i jura får du med europastudier mulighed for at sætte din juridiske forståelse ind i en bredere samfundsmæssig og politisk ramme. Du arbejder både med europæisk politik, historie, kultur og identitet, og du får analytiske redskaber til at forstå, hvorfor reglerne ser ud, som de gør – og hvordan de udvikler sig.
Det er en super relevant uddannelse, da EU og Europa fylder meget i Danmark.
Undervisningen foregår på engelsk og samler studerende fra mange forskellige faglige baggrunde, hvilket giver et internationalt miljø og nye perspektiver på de problemstillinger, du allerede kender fra juraen. Der er også mulighed for at tage i praktik eller på udveksling undervejs, så du kan prøve kræfter med europæiske institutioner, NGO’er eller andre organisationer i praksis.
Karrieremulighederne er alsidige: Du kan arbejde med europæisk politik og analyse i ministerier, kommuner eller EU-institutioner, med internationale relationer i NGO’er eller private virksomheder – eller bruge uddannelsen som springbræt til forskning og ph.d.projekter.
Kort sagt: Hvis EU-retten vækkede din nysgerrighed, kan Europastudier være den naturlige forlængelse, hvor din juridiske viden bliver sat i spil i et bredere europæisk og tværfagligt perspektiv.
Kriminologi – for dig med en jurabachelor, der vil arbejde med kriminalitetens årsager og konsekvenser Hvis du har en bachelor i jura og kan lide den del af faget, der handler om kriminalitet, straf og retfærdighed – men gerne vil gå bag om paragrafferne – så er Kriminologi på Aalborg Universitet et stærkt alternativ. Her får du ikke kun indsigt i lov og retsprocesser, men dybere forståelse for, hvorfor kriminalitet opstår, hvordan samfund
reagerer, og hvilke metoder der virker bedst til forebyggelse og straf.
På kriminologistudiet lærer du at bruge forskellige teorier og metoder til at undersøge alt fra cyberkriminalitet, økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet til normbrud, offerrådgivning og kriminalitetsforebyggende tiltag. Du kommer til at stille spørgsmål som: Hvad gør nogle unge kriminalitetstilknyttede? Hvordan påvirkes kriminaliteten af sociale, kulturelle eller strukturelle forhold? Og hvordan kan man overhovedet måle og evaluere forebyggelse?
Uddannelsen lægger vægt på forskningsbaseret viden kombineret med praktisk anvendelse. Der er mulighed for at lave projektarbejde, specialisering og praktik hos offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, som arbejder konkret med kriminalitetsanalyser, forebyggelse og retshåndhævelse. Derudover kan du vælge studieophold i udlandet, hvilket udvider både dit faglige perspektiv og netværk.
Med en kandidat i kriminologi vil du have nogle særlige fordele: Du kan håndtere mere end blot juridiske aspekter – du kan analysere og vurdere, hvordan lovgivning,
retssystemets strukturer, bevismetoder og kriminalpræventive strategier spiller sammen. Det gør dig interessant for stillinger, hvor man ikke kun skal tolke regler, men også tænke strategisk om, hvordan man forebygger kriminalitet, hjælper ofre eller analyserer effekten af kriminalpolitikken.
Jobmulighederne spænder bredt: Du kan arbejde med kriminalitetsforebyggelse, politiets analyseafdelinger, domstole, Kriminalforsorgen, non-profit organisationer, offentlige forvaltninger og rådgivning. Du kan også bidrage i stillinger, hvor du bruger data, statistik og metode til at afdække problemer og finde løsninger – noget, mange jurister ikke får med direkte fra jurakandidaten.
Med en bachelor i jura kan du søge om optagelse på kriminologi i Aalborg, men de optager ikke mange, og derfor er der hård konkurrence. Det fremgår på deres hjemmeside, at det er en fordel med fx relevant erhvervserfaring, og derfor kan man overveje at søge frivillig i fx Krim for at stå stærkere i ansøgningsrunden.
Et bredere blik på fremtiden
En jurabachelor giver flere muligheder end blot den traditionelle juridiske kandidat. Med din basisviden om ret, metode og retssystem kan du
søge ind på kandidatuddannelser som jura, kriminologi, europastudier eller andre samfunds-/internationalt orienterede studieretninger — afhængigt af dine interesser og faglige profil. Vær opmærksom på adgangs- og udvælgelseskriterier: Nogle uddannelser kræver specifikke fagkurser, visse ECTS inden for metode eller samfundsvidenskab, mens andre primært vurderer relevans og motivation. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at tale med studievejleder, undersøge studieordninger, og eventuelt supplere med relevante fag eller erfaring, så du står stærkere, når du søger.
Har du nogensinde undret dig over, hvor meget pensum der egentlig skal læses på de forskellige universiteter? Det har Paragraf-redaktionen, og i denne udgave satte vi os for at sammenligne de to største universiteters læsemængde. Hvis artiklen bliver populær, så skynd dig at skrive til redaktionen. Vi vil enormt gerne følge op med en artikel, hvor vi også inddrager Syddansk Universitet og Aalborg Universitet! Men nu har vi forsøgt at gøre regnestykket op! Vi har sammenlignet pensum på bacheloruddannelsen i jura ved AU og KU og talt antallet af sider. Vi tager forbehold for usikkerheder, herunder, at de fagansvarlige opgør deres antal af sider på forskellige vis på tværs af universiteterne. Generelt mener vi dog, at der tegner sig et ret klart billede alligevel. Vi har valgt at inkludere hovedtrækspensum, da vi ikke gad at sidde og tælle hver enkelt side op.
Københavns Universitet: Omfattende, eller hvad?
På KU’s bacheloruddannelse fordeler pensum sig på nogenlunde de samme fag, som vi har på AU. Der er tale om fag som statsret, EU-ret, folkeret, erstatningsret, køberet, aftaleret, strafferet, forvaltningsret, obligationsret samt juridisk metode. Hertil kommer udvalgte tekster i retsfilosofi og retssociologi, som vi ikke ser på samme måde på AU (her har vi sociologi som valgfag). Generelt er der en tendens til at tælle siderne ret præcist op. Hvem ved, måske er de endnu bedre til at skrive klager på KU, når et eksamensemne rammer uden for pensum?
Når man tæller op, når KU’s samlede bachelorpensum op får man et tal på 7.277 sider. Tallene inkluderer alt fra Lovkvalitetsvejledningen og Grundlæggende erstatningsret til længere blokke i formueret og obligationsret samt de obligatoriske tekster i retssociologi og retsfilosofi. Som nævnt er tallet noget mere præcist end AU’s, da de ofte angiver præcise sidetal, som skal læses.
Aarhus Universitet: Tungt, tungt, tungt På AU ser billedet anderledes ud. Her læser de studerende typisk hele værker i flere af fagene. Alene i forvaltningsretten udgør pensum næsten 1.400 sider (og dette er uden de omfattende materialesamlinger, der også udgør pensum), og i formueretten er der tale om næsten 4.000 sider fordelt på flere end 12 selvstændige bøger (hvor der dog er en betydelig mængde hovedtrækslæsning – der omvendt kommer virkelig ofte til eksamen – tak Formueret 1 – jeg savner dig ikke). Hertil kommer tykke bøger i statsret (507 sider), erstatningsret (568 sider), køberet (370 sider), aftaleret (470 sider), strafferet (over 1.300 sider – med den kommenterede straffelov) og EU-ret (1.000 sider).
Selv efter at vi har fratrukket materialesamlingen i familie- og arveret, samt nedjusteret forvaltningsretten og formueretten med i alt 1.400 sider, lander AU’s samlede bachelorpensum på ca. 10.600 sider – altså markant mere end på KU.
Hvad betyder forskellen?
Når AU-studerende har ondt af sig selv og må undskylde dårlige karakterer med ”Et
syv-tal på AU svarer faktisk til et ti-tal på de andre universiteter �� ”, er der måske faktisk noget om snakken. Forskellen er markant – både i antallet af sider og i bredden af pensum. KU’s pensum fremstår mere fokuseret og selektivt, mens AU har valgt en model, hvor de studerende konfronteres med en langt bredere del af den juridiske litteratur allerede på bacheloren. Dertil gælder det også, at formueretten er blandet sammen i én stor pærevælling, hvor man på KU først kommer op i obligationsret og dernæst tings- og kreditorret, hvilket er en fordel, idet man ikke risikerer at gå galt i byen og anvende et forkert system til at løse sin opgave.
Om det gør AU-studerende dygtigere, eller blot mere pressede, vil jeg lade være op til den enkelte at besvare. Alle har vel brug for at sige noget til sig selv, når de skal sove. Også dem, der er misundelige på Københavnerne over alle de lækre studiejobs (nej, jeg er ikke bitter).
Så næste gang spørgsmålet dukker op på læsesalen eller til fredagsbaren –hvem læser mest? – kan svaret gives med en vis sikkerhed: Det gør de i Aarhus. Følg med i næste udgave. Her vil vi på Paragraf-redaktionen lave en opfølgende artikel, hvor vi visualiserer læsemængden. Det kræver, at vi låner en betydelig mængde bøger på biblioteket, for vi er selvsagt ikke SÅ store nørder, at vi har pensum stående for både AU og KU. Det er faktisk lidt løgn, for adskillige af vores undervisere er faktisk så dygtige, at KU anvender vores bøger (her tænker jeg på statsret – tag den Alf Ross og Henrik Zahle).
Kære brevkasse,
Jeg er faldet pladask for en af mine medstuderende. På den ene side er det jo trygt og nemt, fordi vi ses hele tiden. Han sender mig altid lange blikke når vi er til forelæsning i søauditorierne, men jeg kan på samme tid høre min egen indre stemme råbe: “Det er en dårlig ide”!
Mit dilemma er derfor: skal jeg kaste mig ud i det – eller er det klogere bare at trække stikket, før jeg bliver til en fodnote i hans “fremtidige karriere”?
Hilsen en jurastuderende med sommerfugle i maven (og lidt kvalme).
Kære jurastuderende, Puha… Det lyder virkelig som et dilemma. Jeg vil dog virkelig advare dig mod at tage skridtet videre med denne jurafyr af to simple grunde:
Man skal ikke skide, hvor man æder. Det gælder i kantinen, på læsesalen og ja – også i kærlighedslivet.
Han læser jura. Tror du seriøst, han nogensinde vil interessere sig mere for dig end for, hvordan hans LinkedIn ser ud? Hvis han står mellem at like et opslag fra Kammeradvokaten eller at huske, at du er allergisk over for skaldyr, så håber jeg, du har en epipen liggende.
Nu nævner du selv, at han sender dig små blikke under forelæsningerne, men jeg vil vædde min højre arm på, at han sender mindst lige så kærlige øjne afsted til Torsten Iversen.
Mit råd? Drop ham, kom ud i solen, og rør ved noget græs - eller tag ned på Navitas og fang dig en ingeniør. De har måske ikke styr på obligationsretten, men de kan til gengæld sætte en lampe op og fikse din kaffemaskine når den går i stykker.
Så nej. Det her er ikke kærlighed. Det er en katastrofe, der bare venter på at ske.
De kærligste hilsner,
Paragraf
Et dukkehjem af Henrik Ibsen (1879)
Det klassiske drama om ægteskab, økonomi og en kvindes kamp for selvstændighed er helt ideel til refleksion over familie- og formueretlige emner. Hvis du ikke fik nok af at analysere stykket på gymnasiet, kan det for eksempel sætte tanker i gang, når du læser op til Familieret.
Fyrsten af Niccolò Machiavelli (1532)
En grundtekst i politisk magtteori, og så er den tilmed kendt for at være kontroversiel. Hvad kræver det at bevare magten, og hvor går grænsen mellem lov og nødvendighed?
Én ting er sikker: Den slår Statsforfatningsret i hotte takes.
Lykke-Per af Henrik Pontoppidan (1898-1904)
Et af de værker, der vandt Pontoppidan Nobelprisen i litteratur i 1917 for “sin autentiske beskrivelse af dagligliv i Danmark.” En ung mand forlader sit barndomshjem med en voksende bevidsthed om sine ambitioner, de sociale klasseskel og forholdet mellem landet og byen.
Processen af Franz Kafka (1925)
Bankmanden Josef K. introduceres for et mareridtsagtigt scenarie, hvor han arresteres uden forklaring, og retsstaten er fraværende. Kafkas uigennemskuelige bureaukrati viser, hvorfor retssikkerhed, bevisførelse og begrundelseskrav er fundamentale i moderne retspleje.
Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij (1866)
En ung russisk student vil begå et mord for at redde sig selv fra fattigdommens elendighed. Hvad er konsekvensen for at sætte sig ud over moralen og dens love? Klassikeren dykker helt ned i menneskehedens mørkeste kroge – perfekt til at forstå forbryderens sind i Strafferet.
Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee (1960)
Advokaten Atticus Finch forsvarer en sort mand anklaget for voldtægt af en hvid kvinde i 1930’ernes Alabama. Romanen er fortalt gennem barndommens øjne, da vi følger hans børn. Klassisk skildring af racisme og diskrimination, der er betydelige menneskeretlige temaer.
1984 af George Orwell (1949)
Et spekulativt, men skarpt billede af magtmisbrug og overvågning i et totalitært system. Værd at læse som advarsel om myndighedernes uindskrænkede beføjelser. (Er det noget med et nyt lovforslag, hvor regeringen reelt vil indføre permanent masseovervågning i Danmark? Hm.)
Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø (1906-10)
Et omfattende værk bestående af fire dele, der beskriver en drengs udvikling til en moden mand i et Danmark, der også er under stor udvikling, særligt for arbejderklassens rettigheder. Perspektiv på, hvordan forvaltning og sociallovgivning kan forme borgernes liv.
Det første år af Anne Sofie Kragh (2021)
Portræt af Mette Frederiksens første regeringsår med indblik i coronakrisen, minkskandalen og den krisestyring, der blev ført. Aktuel skildring af hvordan ministerier arbejder i praksis. Vigtig for at sætte sig ind i politiske og juridiske kriser, herunder lovgivningsprocessen.
I herberget Europa af Ewa Lipska (2011)
En satirisk digtsamling om Europas historie skrevet af en polsk forfatter, der blandt andet beskriver Polens optagelse i EU. Bogens samfundskritik handler måske ikke så meget om paragraffer, men giver stof til eftertanke om moderne Europa og Danmarks forpligtelser til EU.
Submarino af Jonas T. Bengtsson (2010)
En barsk fortælling om to brødre, der vokser op i misbrug og vold og forsøger at bryde social arv i mødet med et system, der både hjælper og svigter. Romanen giver et stærkt grundlag for at drøfte, hvordan sociale problemer og retlig regulering griber ind i hinanden.
Kongens fald af Johannes V. Jensen (1901)
Kåret i 1999 som det 20. århundredes bedste danske roman af Politikens og Berlingskes læsere og skrevet af en forfatter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Et historisk epos, hvor en ung bondesøns liv afspejler Danmarks overgang fra middelalder til tidlig modernitet.
Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen (2020)
En kaptajn vil opdyrke et herreløst stykke hede i 1700-tallet, men møder vold, begær og strid om ejerskab – inspireret af virkelige personer og begivenheder. Rejser spørgsmål om ejendomsret, aftaler og beskyttelse og underminering af rettigheder. Også filmatiseret af Nikolaj Arcel under titlen Bastarden (2023) med Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Firmaets mand af John Grisham (1991)
En nyuddannet advokat fra Harvard får arbejde i et eftertragtet advokatfirma, men bliver kontaktet af FBI for at afsløre firmaets korruption. Hvis vi indsætter Aarhus Universitet i stedet for Harvard og Bagmandspolitiet i stedet for FBI, lyder det jo næsten som en sej drøm… Der er dog “desværre” ingen mafia at kæmpe imod i Danmark. Vi må nøjes med Den sorte svane.
Vredens druer af John Steinbeck (1939)
Familien Joads drives fra deres gård under Depressionen og migrerer mod Californien. Deres kamp mod banker og jordejere viser, hvordan formueret og kreditor-debitorforhold kan afgøre livsvilkår. En vigtig påmindelse om, at ejendomsret og kontraktfrihed ikke bør eksistere uafhængigt af social retfærdighed.
Vædderen
Du kører på nuværende tidspunkt i semesteret med 180 km/t, og snakker så hurtigt, at folk ikke forstår, hvad du siger. Husk at trække vejret, og skær lidt ned på koffeinen.
Tyren
Du har brug for et pejlemærke, et skilt der fortæller dig, hvilken vej du skal gå… og om du burde købe den absurd dyre, men meget lækre sweater, du så i sidste uge. Svaret er ja – gå all in. Oktober er din måned.
Tvillingen
Du er i dit es, når du jonglerer fem forskellige hobbies og har mindst tre forskellige samtaler kørende på samme tid. Oktober vil kræve, at du samler din energi. Hvis det lykkes, kommer du til at flyve igennem måneden.
Krebsen
Efteråret er din sæson. Hvis du holder din intuition åben, vil universet lede dig hen til masser af gratis kaffe, og ting der er endnu bedre.
Løven
Regnbukser og sjap matcher ikke ligefrem din glamourøse vibe. Oktober kommer til at sætte dig på prøve, men hold ud. Der venter noget godt til dig for ude.
Jomfruen
Oktober er måneden, hvor du skal lytte til dine venners råd. De kender dig bedre end du tror, og hvis de foreslår dig en pause fra bøgerne, må du hellere lytte. Selvom det karambolerer med din farvekoordinerede kalender, skal du nok nå det hele alligevel.
Vægten
Du er et kærligt væsen med kapacitet til masser af omsorg for andre. I oktober skal du give noget af al din kærlighed til dig selv.
Skorpionen
Folk kommer til at teste dine nerver i oktober. Bevar roen, smil og vink. Du skal nok få din hævn på et tidspunkt, men vælg dine kampe med omhu.
Skytten
Oktober kommer til at bringe store forandringer og fornyelse. Du må bruge dine særlige evner til at se det positive og bevare roen, så du kan navigere i din hverdag.
Stenbukken
Du forstår ikke, hvorfor nogle mennesker bliver trætte og sørgmodige af efteråret og de kortere dage. Oktober er perfekt til at sidde indenfor og studere eller nørde inden for dit yndlingsemne. Oktober kommer til at bringe dig i et dybt og fokuseret zen, så du flyver igennem siderne i din jurabog.
Vandmanden
Dit liv kommer til at køre på skinner i oktober. Sejlet er sat, og du skal bare springe ud i det. Dette bliver en måned med masser af fremdrift. Husk at se dig om, og tag dine venner under armen, så I sammen kan nå til nye højder.
Fisken
Oktober er din kærlighedsmåned, hold øjne og øre åbne, og læg mærke til de mennesker omkring dig, som bringer dig glæde og godt humør. Det er den vej, du skal gå.
Du er måske ny på studiet, og juraen er ved at indhente dig alt imens mørket er faldet på, og morgenerne er blevet ekstra hårde. Eller også er du en garvet studerende, som igen-igen mærker efterårets mørke sætte ind. Uanset hvor du er i dit studieforløb, kan efterårssemesteret føles langt – men heldigvis er der tricks til at komme igennem det med både energi og overskud.
1. Find en læsemakker – Det er altid lettere at holde motivationen oppe, når man ikke sidder alene. To hoveder husker (og læser) bedre end ét.
2. Gør det hyggeligt – Tænd stearinlys, tag tæppet om dig, og skab en lille læsehule. Hvis du skal læse 50 sider forvaltningsret, kan du lige så godt gøre det rart.
3. Romantisér det – Forestil dig, at du er hovedpersonen i din egen studie-film. Sæt din yndlingskaffe ved siden af noterne, tænd nogle stearinlys og gør hverdagen til en lille scene.
4. Varme drikke er din ven – Kakao, chai latte, te eller kaffe. At have en lækker drik ved hånden kan forvandle en tung læsedag til noget hyggeligt.
5. Skift omgivelser – Tag på café eller læsesal. At komme væk hjemmefra kan give ny energi og hjælpe dig med at holde fokus.
6. Lav lækker mad – En god frokost eller en nem aftenret kan være en perfekt belønning efter en lang læsedag. Og så hjælper det på koncentrationen, at få noget godt og nærende mad.
7. Giv dig selv små pauser – Brug 10 minutter på at gå en tur i den friske efterårsluft. Det hjælper både på humøret og hjernen.
8. Hold fast i det sociale – Efteråret kan være mørkt, men det bliver meget lysere af aftaler med venner, fredagsbar og små studiepauser sammen. Ta’ din bedste studiemakker i hånden og inviter dem ind i din lille hule, hvor I kan se en (u)hyggelig efterårsfilm efter en lang dag med læsning.
Så når mørket falder på, og bøgerne virker uendelige, kan du med disse råd gøre efterårssemestret lidt lettere – og måske endda hyggeligt.
Evalotte Shultz Pedersen
Efteråret kalder på stegte grøntsager og simreretter. Derfor giver Paragraf et bud på en lækker og smagfuld kødsovs, som med fordel kan gemmes i fryseren til travle dage med næsen i bøgerne. Kødsovsen er perfekt til din yndlingspasta eller til ris, og derfor indeholder denne opskrift en skudsikker guide til at lave lækre ris, hver gang. Retten komplimenteres af let karamelliserede grøntsager, som toppes med parmesan.
Opskrift til 3 personer
Ingredienser:
– Kødsovs –
• 500 g hakket svine- eller kalvekød
• 4 stængler selleri
• 3-4 gulerødder
• 2 løg
• 2 fed hvidløg
• En dåse hakket tomater
• 60 g peanuts
• Salt og peber
• Olivenolie
• 3 tsk tørret oregano
• 2/3 tsk tørret rosmarin
– Salat –
• 2-3 tapastomater
• Et pak choi kål
• 2 spsk honning
• Parmesan til topping
– Tilbehør –
I Paragrafs opskrift består tilbehøret af 250 g basmatiris, men man kan med fordel bruge pasta i stedet.
Fremgangsmåde:
Kødsovsen:
Hak løg, selleri og gulerødder i tern. Varm en stor gryde op til medium/høj varme, inden du hælder godt med olivenolie i den. Steg grøntsagerne, og hak i mellemtiden de to fed hvidløg fint. Put hvidløget i gryden ca. 2 minutter før grøntsagerne er færdige – de skal være let gyldne. Tag grøntsagerne af panden, og gem dem i en skål eller lignende. Hæld nu lidt mere olivenolie i gryden, og steg kødet ved medium/høj varme, indtil det ikke længere er rødt. Put grøntsagerne tilbage i gryden, og rør godt rundt indtil det hele er blandet. Herefter tilføjes de hakkede tomater. Få det sidste fra dåsen med ved at fylde dåsen halvt med vand. Hæld vandet i gryden, og vent til retten begynder at simre. Tilføj de tørrede urter samt peber. Lad retten simre og koge ind i 20 minutter. Først herefter smages retten til med salt. Du lader retten simre mens du tilbereder resten. Put peanuts i til sidst.
Mens kødsovsen simrer: Hemmeligheden bag perfekt ris
Put de 250 g ris i en gryde. Risen må maksimalt fylde 1/4 af gryden. Skyl risene i gryden med koldt vand. Typisk skal vandet skiftes ud et par gange, før vandet bliver klart. Det udfordrende kan være at tilføje den perfekte mængde vand til at koge risene i. Men i virkeligheden er det super simpelt: Sørg for at risene ligger i et jævnt lag, og brug din finger til at måle vandmængden. Din finger skal strejfe risene, og vandet skal gå op til dit første fingerled. Tilføj lidt mindre end en halv spsk salt, og lad risene koge ved høj varme, indtil vandet er væk. Lad endelig være med at røre rundt. Når der er kommet små huller i risene, skrues der ned på lav varme, her skal risene stå med låg på i et par minutter. Tjek herefter om risene er færdige ved at se, om der er mere vand i bunden af gryden. Risene skal helst ikke sidde fast, men gør de det alligevel, går det nok alligevel.
Salaten:
Skyl tomaterne og pak choi, og skær det hele i grove stykker. Put olivenolie på panden, når den er varm, og tilføj den hvide, nederste del pak choi. Lad det stege i 1-2 minutter, og tilføj tomaterne og de grønne pak choi-blade. Lad grøntsagerne stege i yderligere 1 minut, og tilføj honningen. Rør godt rundt mens grøntsagerne karamelliserer. Det tager omkring 3 minutter. Servér salaten med revet parmesan.
God appetit!
Skal du med på den fedeste storetur næste år?
Tag med Juridisk Selskab på en episk tur til det eksotiske Marrokko. I år går turen til detn fantastiske by Marrakech. Her mødes du af duften af krydderier, summende basarer, gyldne ørkensletter og smilende mennesker, der byder dig velkommen til et sansebombardement uden lige. Denne uge byder på en en uge fyldt med spændende sociale aktiviteter, hvor der er noget for alle at glæde sig til.
Datoer: Vi starter vores rejse onsdag d. 25 februar og er tilbage igen mandag d. 9 marts efter en uge fyldt med oplevelser. Destination er Marrakech, Marrokko og prisen for hele den tur er den nette sum på 6.500kr. I denne pris er inkluderet: flytransport tur/retur fra Danmark til Marrakech inkl. baggage. Overnatning på et hyggeligt hostel og i ørkenen. Så er der mad på de fleste af udflugterne samt transport.
Rejsen byder på et sandt sansebombardement: en uforglemmelig aften i Agafay-ørkenen med traditionel middag, ildshow, mavedans og stjernehimmel; en rejse gennem historiens vingesus i Bahia Paladset og Saadiernes grave; og et adrenalinfyldt quad bike-eventyr gennem ørkenlandskabet, hvor vi besøger lokale berbere til te og hygge. Vi sætter også tempoet ned med en hel dag i en klassisk marokkansk hammam – fyldt med varme,
duftende olier og total afslapning. Og vi får selv lov at udfolde os i køkkenet med et autentisk madlavningskursus, hvor vi lærer at lave marokkanske specialiteter som tagine og kefta. Derudover får vi spændende indblik i landets kultur og samfund med besøg på et marokkansk universitet og møde med det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram om pressefrihed.
Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.
1. Kan du lide at få gratis aftensmad?
2. Kan du lide at have fri bar?
3. Kan du lide at få gratis natmad?
4. Kan du lide at få nye venner?
5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?
6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?
Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål:
- Du er da den perfekte hjælper!
Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?
- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!
Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål
- Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!
Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål
-Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!
Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!
Vi ses forhåbentlig!
QUIZ-MAKER: Katrine Mou
På Bruunsgade 46B ligger ‘OS kaffe og vin’.
På menukortet findes flere gode tilbud blandt andet et morgenbræt inkl. filterkaffe til 75 kr. (fra mandag - fredag 08.00-10.00 og lørdag- søndag 08.0009.00). Derudover kan man købe drinks til sølle 35 kr. fredag og lørdag mellem 14.00 og 18.00 - næsten samme pris som en drink på fredagsbaren! Ud over de faste favoritter dukker der af og til ekstra gode tilbud op – dem kan man med fordel følge med i på caféens TikTok.
Ud over de faste tilbud er det et fint udvalg af vin, øl, kaffe og småretter, så man kan nemt for længe eftermiddagshyggen til en hel aften.
Her er en hjemlig stemning med dæmpet lys, rolig musik, genbrugsmøbler og stearinlys på bordene. Det er et fantastisk åndehul midt i Århus, hvor der
både er plads til at hive computeren frem og arbejde lidt eller snakke over en god kop kaffe eller et glas vin.
Udover at være en drøn hyggelig café, afholder OS kaffe og vin også et stort udvalg af diverse events som løbeklub, walk & dog, kreabar, banko & vin og meget meget mere. Der er events til enhver smag, så hvis du har brug for en pause fra bøgerne, så tjek deres insta eller hjemmeside ud for dato og tidspunkt og kom af sted.
PARAGRAF har været forbi OS kaffe og vin, og smagt på sagerne for jer.
En super god latte og iskaffe med havremælk til 49 kr. stk., hvilket hverken er billigt eller dyrt - en standardpris for en god kaffe i Aarhus C. Til gengæld kan kaffen nydes i meget hyggelige omgivelser, hvilket gør at vi i PARAGRAF
helt sikkert vil anbefale at tage et smut forbi cafeen! Og hvis man er ekstra heldig, er der noget ekstra fedt latte art!
Vi i PARAGRAF giver også cafeen bonuspoint for gratis vand.
Hvis man er til en hyggelig studie-date, men mindre til kaffe, er der mange gode alternativer, som blandt andet kakao, chai, og forskellige lemonader.
Kaffe: 4/5
Aesthetic: 5/5
Oplevelsen: 6/5
Er du til skumkanoner, Djurs Sommerland og Uno i tre stive timer? Så skal du overveje at melde dig som frivillig på Røde Kors’ sommerlejr i 2026. Tilmeldingen åbner 1. december og alt, hvad du skal gøre, er at finde Ungdommens Røde Kors på ferielejr. dk og tilmelde dig ved at udfylde spørgeskemaet - så bliver det forhåbentlig dig, der er med til at skabe en fantastisk lejr for en flok børn, der ser frem til at komme afsted til uforglemmelige oplevelser i flere måneder op til lejren.
Lidt om lejr og børnene
Sommerlejrene er ferielejre, hvor børn og unge i udsatte positioner får en uforglemmelig ferieoplevelse og masser af gode minder med hjem. Der er i alt 23 lejre fordelt over hele landet.
Børnene er mellem 6 og 14 år, og selvom de kan have forskellige baggrunde – fx udfordringer i hjemmet, problemer i skolen eller en diagnose – har de alle én ting til fælles: de skal have en fantastisk ferie fyldt med nye venner, nærvær og succesoplevelser.
Feedbacken taler for sig selv: Børn og forældre fortæller igen og igen, at lejren styrker børnenes selvtillid og giver dem oplevelser og venskaber, der varer langt ud over sommeren. Som en frivillig formulerede det: “Alle kan være noget særligt for nogen, der er særlige.”
De voksne
Ja, børnene er selvfølgelig verdens bedste børn. Men de frivillige voksne er altså heller ikke dårlige!
Du kommer på lejr med alle mulige forskellige mennesker (okay, ret mange medicinstuderende fra København…), og det er uden undtagelse sjove, kreative og helt igennem gode folk. Faktisk ender de fleste voksne selv med at lege lige så meget som børnene – og det er præcis det, der gør det så fedt. Folk er så forskellige og har øje for at bringe det
Sara Heinsen og Markus Lomholt
bedste frem i børnene. For eksempel er to af hjælperne journalister, og den måde de kan fortælle historier om børnene på, er lige til et comedy-show. Læs bare denne ordveksling mellem to hjælpere, hvorefter en 9-årig dreng bryder ind: “Har I hørt historien om Mohammed og Rødhætte?” Mig, “Hvad er Mohammed og Rødhætte” - 9-årig dreng, “Det er Ulven og Rødhætte fra Temu”.
Maden – et kapitel for sig Udover de fantastiske børn og de skønne hjælpere er køkkenholdet et absolut højdepunkt på Påruplejren i Silkeborg. De serverer fire måltider om dagen plus snacks, og de frivillige voksne får endda natmad til de sene møder efter sengetid. Og nej, vi taler ikke leverpostejsmadder – men okonomiyaki, croque monsieur og andre gourmetoplevelser. At sidde fuldstændig udkørt efter en dag fuld af leg og så få stukket sådan et måltid i hånden føles næsten uvirkeligt.
Hvad “forpligter” du dig til?
Som frivillig skal du afsætte:
• En uge i sommerferien på selve lejren.
• En weekend inden lejren, hvor vi planlægger (og ja, der bliver drukket mange øl).
• En weekend efter lejren, hvor vi evaluerer (og drikker endnu flere øl). Du får stor frihed til at planlægge lige præcis den aktivitet, du drømmer om –næsten intet er for stort. Samtidig står
erfarne lejrledere klar til at guide og hjælpe undervejs, så du aldrig er alene om ansvaret.
Klar på en oplevelse for livet?
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så hold øje med Røde Kors’ hjemmeside. Tilmeldingen til sommerlejrene åbner i december – og vi lover dig, at det bliver en af de fedeste beslutninger, du tager. Og hvis du er i tvivl, så forestil dig at sidde på en bænk klokken 7 om morgenen, hvorefter ét barn siger til et andet, “Jeg klasker ham til himlens port” i et spil Uno. Så kan man ikke andet end at knuselske de børn.
Highlights fra lejrugen
• I løbet af ugen når vi både at lege, grine og opleve ting, som børnene aldrig glemmer. Her er en lille oversigt af de fedeste ting, som vi havde planlagt til dette års sommerlejr:
• Djurs Sommerland
• En cirkusartist der jonglerede med ild
• Lasertag i skoven
• Svømmehal (to gange)
• Biograf
• Professionel børne-DJ
• Baboon City - 8.000 kvadratmeter rendyrket sjov
• Lejrbål
• Fodbolddag
• Talentshow
Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes: Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30
Mandage i ulige uger fra kl. 14.30-15.30 Vi glæder os til at se dig!
NATO’s artikel 4 er kun blevet brugt få gange i historien siden NATO’s oprettelse i 1949 – alligevel har Danmark nu overvejet det som svar på gentagne dronekrænkelser over nationalt territorium. Hvad indebærer artikel 4 egentlig, hvorfor afholdt den danske regering sig fra at aktivere den, og hvilken betydning har det?
Droner over Danmark
I løbet af den seneste uge er der kommet meldinger om ukendte droner over flere danske lufthavne og militære anlæg.
Mandag d. 22. september 2025 blev flytrafikken i Københavns Lufthavn i flere timer sat i stå på grund af ukendte droner. Efterfølgende har der igen og igen været meldinger om droner over bl.a. Aalborg-, Esbjerg -, Sønderborg- og Skrydstrup Lufthavn, samt kaserne i Holstebro og flyvestation Karup.
Der er uden tvivl tale om krænkelser af dansk luftterritorium i områder omkring kritisk infrastruktur. Men udover det bliver billedet straks mere vagt. Bagmanden er blevet kaldt en ”kapabel aktør”, det er meldt ud, at Danmark vil anskaffe ”styrkede kapaciteter” for at kunne neutralisere dronerne, og det er blevet kaldt en ”hybridkrig”. Flere spørgsmål står stadig i skrivende stund ubesvaret. Hvem tilhører dronerne, hvor kommer de fra og hvor forsvinder de hen, og har Forsvaret nedtaget nogle af dronerne?
Det er spørgsmål, som i øjeblikket kun kan formodes og gisnes om. Før der forhåbentlig kommer nye konkrete informationer, giver det derfor her ikke på nuværende tidspunkt mening at dvæle mere ved disse spørgsmål. Hertil tager mediernes live blogs, og politiske kommentatorer sig af den opgave med bravur.
I stedet er det nærmere interessant at sætte fokus på Danmarks tilknytning til NATO og det dertilhørende samarbejde især i lyset af forsvarsminister Troels Lund Poulsens udmelding på pressemødet d. 25. september. Her oplyste han, at den danske regering overvejede at aktivere NATO’s artikel 4. Noget som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen dog senere hen har afvist. Man kan spørge, hvorfor det så er relevant at belyse betydningen af artikel 4 nu, når det alene blev ved overvejelser?
Det havde i så fald ikke alene været første gang Danmark havde aktiveret artikel 4, men ville også have været tredje gang inden for en måned, at artiklen ville have været aktiveret af en medlemsstat. En artikel som på nuværende tidspunkt kun er anvendt ni gange siden NATO blev oprettet i 1949.
Konsultationsprocessen efter artikel 4
Det er særligt artikel 5, som altid bliver fremhævet, når snakken falder på NATO. NATO samarbejdet er en følge af
staters ret til ikke alene individuelt men også kollektivt selvforsvar. Samarbejdet hviler bl.a. på det grundprincip, at et væbnet angreb mod et af de allierede medlemsstater skal anses som et angreb mod alle. Dette følger netop af NATO’s artikel 5 - Musketereden. Hvor sådan et angreb finder sted, er hver enkelte stat forpligtet til at bistå den angrebne stat. Med den nye sikkerhedspolitiske situation er der i høj grad nu kommet mere fokus på traktatens artikel 4. Men hvad er det lige den siger, og hvilken betydning har den egentlig?
Artikel 4 lyder:
”Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.”
Det er en såkaldt konsultationsproces, som giver medlemsstaterne en mulighed for at bringe et emne af sikkerhedsmæssig karakter på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd (the North Atlantic Council eller bare NAC). Formålet med artiklen er netop at fremme dialog og samarbejde, hvor en stat mener, at der er en trussel mod dets "territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed" uden det nødvendigvis kræver de mere vidtrækkende forpligtelser som følger af at aktivere artikel 5.
Når et af medlemsstaterne aktiverer artikel 4, bliver der indkaldt til en konsultation i Det Nordatlantiske Råd. Konsultationen kan bl.a. gå på udveksling af informationer og holdninger, eller en medlemsstat der informerer de andre medlemsstater om de handlinger eller beslutninger, som dens regering allerede har truffet eller eventuelt er ved at træffe i lyset af den situation som ligger til grund for konsultationen. Diskussionerne af situationen og beslutningerne vedrørende hvilke skridt, der skal tages, kan føre til diplomatiske initiativer, militære foranstaltninger eller andre former for støtte. Det vigtigste at understrege er, at artikel 4 ikke i sig selv indeholder et krav om militær hjælp eller indblanding. Den indebærer alene et indledende møde i Det Nordatlantiske Råd for at drøfte den pågældende situation og derefter tage stilling til et videre forløb.
Skal, skal ikke…
Artikel 4 er et fleksibelt redskab, som kan tilpasses forskellige trussel typer. Den giver medlemslandene en frihed til at vurdere, hvornår deres sikkerhed, territoriale integritet eller politiske uafhængighed er truet, og derfor selv afgøre hvornår artiklen skal aktiveres. Ukendte droner i dansk luftterritorium kan under omstændigheder, utvivlsomt falde under artiklens anvendelsesområde. Danmark har for nuværende, som tidligere nævnt, ikke valgt at aktivere artiklen. Det skyldes, at beslutningen i høj grad er politisk. Det kan være grundet i en vurdering af, at man ikke mener, det udgør en aktuel militær trussel, men snarere en provokation eller chikane. Det kan være grundet i, at man blot afventer situationens udvikling. Det kan være grundet i, at man vælger at håndtere situationen gennem andre diplomatiske midler. Det kan være grundet i, at man frygter en optrapning
af situationen. Begrundelserne kan være mange. Ikke desto mindre kan og har Danmark igennem andre veje søgt dialog og samarbejde. Danmark har fået tilbud fra både Tyskland og Sverige om lån af anti-droneudstyr, NATO har styrket overvågning af Østersøregionen og Danmark er indgået i dialog om foranstaltninger til at skabe en dronemur.
Dronerne i det danske luftterritorium lægger sig i slipstrømmen af en geo- og sikkerhedspolitisk situation, som bliver mere og mere tilspidset. Det redskab som artikel 4 tilbyder, indeholder nok i virkeligheden lige så meget en signalværdi, som egentlige konkrete foranstaltninger, der også kan opnås uden denne aktiveres.
Siden NATO alliancens oprettelse i 1949 er artikel 4 blevet aktiveret ni gange
1. Den 10. februar 2003 anmodede Tyrkiet om konsultation om defensiv bistand fra NATO i tilfælde af en trussel mod landets befolkning eller territorium som følge af den væbnede konflikt i nabolandet Irak.
2. Den 22. juni 2012 anmodede Tyrkiet om et NAC møde, efter at et af dets jagerfly blev skudt ned af det syriske luftforsvarssystem.
3. Den 3. oktober 2012 anmodede Tyrkiet om en konsultation, da fem tyrkiske civile blev dræbt af syriske granater.
4. Den 3. marts 2014 aktiverede Polen artikel 4 efter stigende spændinger i nabolandet Ukraine som følge af Rusland militære tilstedeværelse i landet.
*Denne artikel er skrevet d. 28. september. Da det er en situation, som kan udvikle sig hurtigt, tages der af denne grund forbehold for de nye informationer, der måtte komme.
EllenMarieLinnebjerg
5. Den 26. juli 2015 informerede Tyrkiet NAC om de foranstaltninger, de havde truffet efter en række terrorangreb.
6. Den 28. februar 2020 anmodede Tyrkiet om konsultation, efter at tyrkiske soldater døde i et luftangreb begået af det syriske regime i Idlib-provinsen.
7. Den 24. februar 2022 anmodede Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet i forening om at afholde konsultationer efter Ruslands invasion af Ukraine.
8. Den 10. september 2025 anmodede Polen om konsultation i NAC efter krænkelsen af polsk luftrum begået af flere russiske droner.
9. Den 23. september 2025 anmodede Estland om konsultationer, efter at tre russiske jagerfly krænkede estisk luftrum.
Hvis du sidder med dette nummer af PARAGRAF, så kender du allerede bladet. Men vidste du, at der står en hel forening bag? Paragraf er meget mere end et blad — vi er et fællesskab, en social platform og en forening, der samler jurastuderende på tværs af årgange. I paragraf kombinerer vi det faglige med det sociale og skaber et frirum fra paragrafferne i pensum.
Jura er fedt, men pauser er endnu federe!
Paragraf er en forening, hvor du kan tage et afbræk fra læsningen, uden at give slip på det juridiske miljø. Hos os kan du skrive om lige præcis det, der interesserer dig – det kan være juridiske problemstillinger, men også alt fra studielivet, satire og samfundsdebatter til anmeldelser af byens nyeste kaffebart. Der er ingen grænser, og ingen krav om at skrive. Du kan sagtens være med, bare fordi du har lyst til fællesskabet.
Hvad laver Paragraf?
Udover at skrive og udgive PARAGRAF – hvor vi dykker ned i alt fra faglige diskussioner til sjove studielivshistorier – arrangerer vi også sociale arrangementer for vores medlemmer. Vores sociale udvalg planlægger fester, caféaftener, julefrokoster og meget mere, og det bedste af det hele? Det er foreningens kasse, der betaler!
I dette semester har vi fx været i escape room, holdt en påskefrokost og i maj venter en hyggelig grillaften. Og så har vi været på camping, hvor vi spillede minigolf, nød drinks og øl og havde en fantastisk aften i godt selskab.
Hvorfor blive medlem?
Det er enkelt: Fordi det er sjovt! Du får et fællesskab på tværs af årgange, hvor du kan engagere dig lige præcis så meget (eller lidt), som du vil. Vil du skrive? Fedt! Vil du bare hænge ud og tage del i de sociale aktiviteter? Også fedt!
I Paragraf får du muligheden for at engagere dig i det juridiske miljø på en anderledes måde, møde nye mennesker, have det sjovt og udvikle dine skriveevner – hvis du har lyst til det.
Og som en bonus ser det også rigtig godt ud på dit CV. At være aktiv i en studenterforening viser engagement, samarbejdsevner og måske endda lidt skrive- eller redaktionserfaring – alt sammen noget, der kan give dig et forspring senere.
Så hvad venter du på? Kig forbi vores lokale, kom med til et arrangement, send en besked og oplev selv, hvorfor Paragraf er en af de fedeste foreninger på Jura.
