Paragraf September 2019 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

49. årgang · September · 2019

Tema: Verden i dag Fokus: Rasmus Paludan

Side 16 Udveksling eller studieophold i udlandet?

Side 28 En russers dagbog

Side 42 Paragraf anmelder: JUS-revyen

Skræddersyet faglighed Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, forneden og på VENSTRE side af billedet. Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sættes ind.

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatﬁrmaer for landets største talenter. Det er vi glade for – men det forpligter også. Jo bedre rådgivning vi leverer, desto større værdi skaber vi for vores klienter. Kvalitet har altid været kendetegnende for os, og for at holde det høje niveau prioriterer vi uddannelse højt.

Vores studerende, fuldmægtige og advokater har en ambition om at udvikle sig fagligt og personligt. Vi ser det derfor som en kerneopgave at understøtte medarbejdernes talent og udvikling. Vi tror ikke på ”one size ﬁts all”-løsninger, men på individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. Vi kalder det skræddersyet faglighed.

LEDER

Så er vi tilbage igen For mit eget vedkommende er en lang sommerferie bragt til ende, og jeg er igen tilbage på min pind bag de gule mure – både som studerende og som chefredaktør for Paragraf. Jeg har ved denne udgave af bladet rundet mit etårs jubilæum. Jeg kan absolut ikke få nok af at arbejde på bladet, og jeg håber, at flere af jer deler samme begejstring for bladet. Flere af jer indtager – ligesom jeg selv – den sædvanlige plads på læsesalen og finder tilbage i de gamle vaner og rutiner og prøver at få disse til at passe ind i jeres nye fag. For andre betyder studiestarten en helt ny start, et helt nyt liv og helt nye rutiner og vaner – nemlig overgangen fra gymnasielivet eller sabbatår til livet som jurastuderende på Aarhus Universitet. Uanset hvad, skal der lyde et hjerteligt velkommen tilbage bag universitetets trygge mure, og for de nye af jer, vil jeg selvfølgelig ønske jer et stort tillykke med studiepladsen på verdens bedste studie! Jeg håber, at I finder jer fantastisk godt tilrette i det nye studie.

Paragraf til alle! Paragraf er studiebladet for Aarhus Universitet, Juridisk Institut, og omdeles derfor til alle indskrevne studerende på studiet helt gratis. Dette gør vi, fordi bladet både indeholder artikler om juridiske nyheder, men ligeledes om nye tiltag, tests, anmeldelser og meget mere, som kan have relevans for en studerende. Jeg håber derfor, at I vil læse med i årets syv udgaver. Denne september-udgave er en smule anderledes i og med, at der er tale om en temaudgave: ”Verden i dag”. Du vil derfor finde artikler, som både vedrører og opsummerer sommerens EUparlamentsvalg og Folketingsvalg. Her vil jeg særligt lede din opmærksomhed mod vores fokusartikel med Rasmus Paludan på siderne 6-9, som vi har mødt til en snak om hans person, profil og politik generelt. I kølvandet af, at valgene i år blev udnævnt til at være ”klimavalg”, har vi ligeledes en artikel på side 12 og 13 om, hvad der politisk set egentlig kan gøres ved klimaet på både nationalt og internationalt niveau. Derudover indeholder denne udgave dog også en række artikler om, hvordan du kommer igennem de forskellige ”verdener” i dit liv, hvor det eksempelvis kan være en helt ny verden at starte

Freja Karmark Bro Chefredaktør

på universitetet eller blive færdig på universitet. Vi har derfor lavet en guide til dig på side 38 og 39, hvor du kan læse meget mere om at komme godt fra start som studerende i Smilets by, og på side 41 kan du læse om tankerne fra en nylig dimittend og endnu nyere fuldmægtig ved Anklagemyndigheden hos Københavns Politi. Det hele skal dog ikke gå op i nye tiltag, nye ideer og artikler. Vi har derfor også både en anmeldelse af JUS-revyen på side 42 og 43, en russers dagbog på side 28-30 og testeren af gode hangoutsteder rundt om i byen på side 36 og 37. Derudover er der vist ikke så meget andet at sige end rigtig god læselyst herfra! God læselyst! Freja Karmark Bro, Chefredaktør

Hvem siger, at en juridisk karriere ikke kan være international?

Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, forneden og på VENSTRE side af billedet. Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sættes ind.

Med kontorer i mere end 40 lande er DLA Piper den eneste globale advokatvirksomhed i Danmark. Vi tilbyder juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Internationale kunder, lokal ekspertise og sparring med kollegaer på tværs af landegrænser, er blot noget af det, der følger med en karriere i DLA Piper.

THE ONLY GLOBAL LAW FIRM IN DENMARK

Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Tagmose, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anton Habeck Arne Graversen Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinch Helena Emilie Hansen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Kirsten Glent Abildgaard Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Louise Lund Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Keval Jørgensen Rikke Valther Callesen Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Side 6 Fokus: Rasmus Paludan

Side 12 Klimakampen efter valget - og Aarhus’ bidrag

STRAM KURS

Side 16 Udveksling eller studieophold i udlandet? Side 20 Martin Rossen; Spindoktor, rådgiver, vicestatsminister?

Side 28 En russers dagbog Side 34 Optøjer i Hong Kong Side 36 Paragraf tester: Hangout-steder nær uni Side 38 Start-guide Side 41 Tanker fra en fuldmægtig

Side 42 Paragraf anmelder: JUS-revyen Side 46 Brevkassen... Side 47 Den Højeste Ret: Valgflæsk Side 48 Paragraf fra gemmerne

Side 50 Klumme: Rød regering, røde tal?

Layout: Jonas Tagmose Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Folketinget & Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Rasmus Paludan

Portræt af partileder Rasmus Paludan TV, aviser og din Facebook nyhedsfeed er fyldt med dem: samfundsdebatter. Et af de vigtige debatter har i de seneste år handlet om, hvad man skal stille op med de mange flygtninge, der kommer til blandt andet Danmark. I dette interview giver advokat, Danernes Lys, Fredens- og Samfundets vogter, De Svages Beskytter, Sjælefredens Kilde, Nordens Håb, Sandhedens Sendebud, Nationens Åndelige Leder og Danmarks kommende statsminister og partileder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, et indblik i, hvordan vi løser problemet - og meget, meget andet. Klokken er 15, da jeg ankommer til Viborg Station. Det er en solrig dag, hvilket er tiltrængt efter en kold og mørk uge. Jeg skal møde Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs. Paludan mener, at Danmark er under et kulturelt pres, navnlig fra islam. Jeg har set ham i debatter, hvor mudderkast og skældsord bliver brugt i flæng, og det resulterer ofte i splid mellem parterne. Man forlader ikke debatten med en følelse af enighed, gensidig anerkendelse eller respekt. Gnidninger mellem Paludan og 200 mænd medførte da også den 14. april massiv uro på Nørrebro i København. Ifølge DR blev flere gader barrikaderet, containere blev brændt af, der blev kastet med brosten og flasker samt affyret kanonslag mod politiet, som svarede igen med tåregas. Få har undgået at høre om Paludan i 2019. Han har bedt mig møde ham på Golf Hotel; et hotel hvis ene side har en stille vej omgivet af smuk grøn natur, og den anden side med udsigt over idylliske Søndersø. Aarhusianere som mig ser sjældent en så fin udsigt, og som minder mig om Uniparken – grønt, grønt, grønt! Jeg ser Paludan stå ved søsiden. Vi hilser, og han instruerer sin kameramand, Jon: ’’Du kan bare stille dig derovre, det, tænker jeg, er bedst.’’ Han vender sig mod mig: ’’ja vi kommer nok til at bruge

interviewet på vores Youtube, hvis det altså bliver interessant.’’ Jeg har set Stram Kurs’ videoer på Youtube før, men havde aldrig forestillet mig at skulle medvirke i en før i dag. Vi sætter os på en bænk, så vi har udsigt ud over søen. Jeg har forberedt et interview, der skal vise, hvem Stram Kurs-partilederen egentlig er – et indblik i præcis hvad han mener og hvorfor: ’’Formålet med interviewet er blandt andet at give en mulighed for at komme med dine holdninger, uden at der bliver så meget mudderkast, som jeg forestiller mig, at du efterhånden er blevet vant til.’’ ’’Ikke så meget i interviews,’’ siger han, ’’det kommer an på intervieweren. Nima Zamani, som er iraner, bruger sin tid på at svine danskere til, og ham

har jeg selvfølgelig ikke lyst til at blive interviewet af. Det er jo ikke et interview, når en person har svinet mig til offentligt i lorteprogrammet Debatten. Men jeg undgår interviews med risiko for, at det bliver mudderkast. Det gider jeg ikke.’’

Studiet og karrieren Grunden til, at Paludan valgte jurastudiet, stammer fra hans barndom: ’’Jeg oplevede som barn, at der var ting, som jeg fandt utroligt uretfærdige, og som jeg ikke havde redskaberne til at reagere på.’’ Han nævner en episode, hvor han som 9-10 år gammel samlede flasker. Han ville ind i en forlystelsespark med flaskerne, men vagten gav ham besked på at efterlade poserne med flasker i, for at få adgang til forlystelserne. ’’Jeg tænkte: ’’det er jo mine, hvorfor gør han det?’’ Dengang tænkte jeg mindre over det, end jeg ville have gjort i dag.’’ Jeg ser på Paludan, som kigger ud over søen foran mig. ’’Der sker meget grumt og uretfærdigt over for børn,’’ siger han. ’’For eksempel hørte jeg om en 14-årig dreng, der havde haft en Stram Kurs kasket på, og den blev taget fra ham og smidt i skraldespanden af hans engelsklærer.’’ Episoden minder om en anden sag vedrørende 14-årige Gunnar Johansson fra Florida. Gunnar fik i marts revet sin kasket af i en bus på grund af dens politiske signal. På kasketten stod ’’Make America Great Again.’’ Det er mit indtryk, at der ofte er en bestemt hændelse, der vækker interessen for jura, og får folk til at vælge studiet - det er ikke et studie, man bare tager for sjov. ’’Så er der selvfølgelig alle de riges børn, som bare gør det, fordi de ikke er begavede nok til at finde et studie selv, men alligevel er begavede nok til at komme ind på jura.’’ Folk, som har hørt Paludan ytre sine holdninger, ved, at han forklarer sin opfattelse med selvsikkerhed; som om det der bliver sagt, er et faktum, som alle kender til. Dette er ingen undtagelse. Hans karriere omfatter arbejde hos Rigsadvokaten, Kromann Reumert, Den Internationale Strafferetsdomstol i Haag etc. Om hvor hans drive igennem

studiet kom fra, svarer han: ’’Jeg ville gerne være anklager, så jeg var interesseret i strafferet. Grunden til, at jeg valgte et stipendiat, frem for at fortsætte hos Rigsadvokaten, var fordi, at stipendiatet var UTROLIGT godt betalt. Ellers var jeg meget fokuseret på, at folk skal opføre sig ordentligt – igen meget relevant for strafferet. Men hvis man vælger at være anklager, skal man give afkald på en del afsavn på grund af den hierarkiske struktur i Anklagemyndigheden.” Paludan fortæller, at Anklagemyndigheden er forholdsvis konservativ i sin fremgangsmåde for sagsfremstilling i retten. Senioradvokaten styrer slagets gang. ’’Og det passer jo utroligt dårligt til mig, kan man sige.’’ Han kigger på mig med løftede øjenbryn, og jeg nikker. Der er ingen tvivl om, at Paludan foretrækker at være sin egen chef.

“

’’Jeg har det bedst med at være på toppen af kransekagen i forhold til hierarkiske systemer. Så forsvarsadvokat er mere mig.’’ Rasmus Paludan og Nye Borgerlige Paludan er forhenværende medlem af Nye Borgerlige. Her fremlagde han en tale med følgende citat: ’’mens vi står her i dag, så er der hundredtusinder, som sidder hjemme og klargør deres våben og øver sig på at ramme med deres rifler.’’ Der tales om en potentiel borgerkrig med danskerne på den ene side og ’’de fremmede fjender’’ på den anden. Jeg spørger ind til baggrunden for talen, og han forklarer, at den oprindeligt blev holdt for den politiske gruppe For Friheden, som under talens fremlæggelse i 2016 hver måned demonstrerede imod islamisering. Senere holdt han samme tale for Nye Borgerlige. ’’Her advarede jeg imod, hvad jeg mente – og mener – er et muligt fremtidsscenarie i Danmark,

hvis vi fortsætter med udviklingen af islamiseringen. Og samtidig for de ganske få fremmødte (50-60 mennesker).’’ Hvorvidt der rent faktisk var flere hundredtusinder, der klargjorde deres rifler, var nok usandsynligt, forklarer han. ’’Men det var en motivationstale, og der har man jo lov til at overlevere,’’ siger Paludan og griner. ’’Tusind havde måske nok været mere realistisk, men altså det gælder om, at dem, der er imod os, tror vi er mange,’’ igen med et smil på læben. ’’Så det var selvfølgelig med vilje. Men der er jo formentlig flere hundreder, der mener, at muligheden for at løse indvandringsproblemet politisk i Danmark er passeret, og at der vil komme en voldelig konflikt, som de forbereder sig på.’’ Han ser ud over vandet, mens han taler klart og koncentreret. Senere, forklarer Paludan, taler han om, hvad der vil ske, hvis der udbryder krig. ’’Det er 10 minuter efter, jeg taler om det med riflerne, og her jeg nævner det med, at der kommer floder af blod. Hvis man er i krig generelt, så vil man gerne have, at man vinder, og at fjendens blod kan flyde. At dræbe fjenden er det, som krig går ud på. At nogen siger, at jeg opfordrer til vold, var jo ikke tilfældet, og det er jeg jo heller ikke blevet sigtet for. Desuden skal man tænke på, at en fremmed fjende ikke er det samme i en fredssituation som en krigssituation. En fremmed fjende i fredssituation slår du ikke ihjel, for der er ingen krig, men det må du gerne i en krigssituation. Det var meningen, at det skulle være en bombastisk – men lovlig – tale, og det var det jo så også.’’ Han valgte senere at trække sig ud af partiet efter ovennævnte tale. For Paludan og Peter Seier er der enighed: det var en lykkelig skilsmisse. Men der er delte meninger: ’’Nu har Pernille Vermund jo løjet og sagt, at jeg blev ekskluderet, men det er ikke rigtigt.’’

Om Seiers udmelding om hændelsen siger Paludan: ’’[Seier] sagde, at hvis jeg ikke havde meldt mig ud, så var jeg blevet smidt ud. Så han anerkender jo, at jeg selv meldte mig ud, og det var jeg glad for.’’ ’’Nye Borgerlige mente jo, at denne her floder-af-blod tale var for meget, men talen var jo netop grunden til, at den lokale kommunalforening i København havde valgt mig ind. De syntes den tale var FREMRAGENDE - hvad den også var. Men Nye Borgerlige var alt for ”normie” og islamofile - hvad de jo også er. For eksempel har Pernille Vermund jo i sidste uge talt hjerteligt med iraneren Nima Zamani. Så Nye Borgerlige var ikke stedet for mig.’’ Jeg spørger om, han oplever, at Nye Borgerlige ofte opfører sig islamofilt og normy. ’’Ja det gør jeg. Det er det, der hedder kontrolleret opposition: en masse vælgere ønsker noget, og man ønsker ikke, at deres meninger bliver repræsenteret. Så man laver et parti, som foregiver at repræsentere de meninger, og så gør partiet bare noget andet. Det er kontrolleret opposition. Det er der massere, der siger, at Nye Borgerligere er. Desværre er der nogen på den yderste højrefløj, der siger, at Stram Kurs er en kontrolleret opposition, men det kan jeg så sige, at det er vi ikke.’’ Stram Kurs har modtaget meget kritik i dets første to års levetid, men at være et controlled opposition-parti, er ikke ligefrem det første, jeg kommer i tanker om. Rasmus Paludan og Stram Kurs ’’Alle ved, at vi er det eneste etnonationalistiske parti; vi mener, at der primært skal bo etniske danskere i Danmark, og det er der jo sådan set ikke noget banebrydende i.’’ Jeg spørger, om folk har ændret adfærd

omkring Paludan efter mediedækningen af Stram Kurs. ’’Jo det mærker jeg,’’ siger han og griner. ’’Jeg bliver genkendt hele tiden, for jeg er en utrolig kendt person, blandt andet her i Danmark. Der var en undersøgelse, som kårede mig som den anden-mest kendte partileder under valgkampen. Jeg var mere kendt end den nuværende statsminister! Så selvfølgelig er det anderledes. Jeg nåede en kendisfaktor på få uger, som det tager andre flere år at opnå.’’ Han er før beskyldt for at være en hadprædikant i hans udtalelser om muslimer. ’’Det synes jeg er løgn. Det ER løgn. Det bunder ud, i at de ønsker at sværte mig til eller bare ikke ved noget. For jeg er jo i virkeligheden en kærlighedsprædikant (hvis jeg er en prædikant i det hele taget), fordi jeg elsker danskerne og Danmark.’’ Han slutter sit svar brat og afventer et nyt spørgsmål fra mig. Paludan siger, at han er enig med nogen af de kristne værdier, selvom han ikke er troende. Kærlighed, selvbeherskelse og storsind er vigtige for ham. Islam

og Grundlovens frihedsrettigheder matcher bare ikke ifølge ham: ’’Hvis man forstår, hvad islam går ud på, så kan man ikke være enig i Grundlovens frihedsrettigheder og samtidig være en islamist.’’ Islam og danske værdier er derfor dømt til at være uenige: ’’det vil aldrig nogensinde blive harmonisk med muslimer i Danmark. Naser Khader siger for eksempel, at han er muslim nogen dage, og andre dage er det uklart. Han sagde for eksempel, at ’’jeg er så træt af islam for tiden,’’ og hans søn er jo konfirmeret i den danske tro. Det kan man jo ikke i den muslimske tro.’’ Der er intet eksempel i verdenshistorien på, at islam har harmoneret med et andet samfund. Det er ALDRIG NOGENSINDE SKET. Enten er de blevet smidt ud (med vold) eller også har de overtaget fuldstændig.’’ Frygt og ufred er det, der er mellemregningen. ’’Det er Danmark lige nu,’’ siger han. Rasmus Paludan og ’Black Lives Matter’-sagen Paludan blev i april dømt, efter at han i en Youtube-video satte lighedstegn mellem afrikanere og lav IQ, som reference til en ’Black Lives Matter’ -talsperson. Han havde overtrådt ’’racismeparagraffen’’, STRL § 266 b. ’’Det hedder jo ikke racismeparagraffen. Det er kommunister og tåber, der kalder den det. Den hedder ikke noget som helst, men gruppeforhånelse er jo det, den handler om, og det er jo en absurd bestemmelse. Sandheden er jo ikke et forsvar - i modsætning til §§ 267 og 268. Det er absurd, at man kan dømmes i et demokrati for at sige sandheden. Og jeg drog IKKE paralleller imellem IQ og befolkningsgrupper. Den mest beviste del af psykologividenskaben er IQstudier, og der er stor kohærens i forhold til IQ og hvordan folk ender i tilværelsen.

Johan Munk Packness

Scorer man højt, så ender man godt, og scorer man lavt, så ender man som kriminel eller førtidspensionist.’’ Jeg har læst om de IQ-studier, der henvises til. Imidlertid ved jeg, at der også er andre faktorer, der er vigtige, såsom evnen til behovsudskydelse. ’’Fuldstændig korrekt,’’ siger han, ’’og evnen til behovsudskydelse stiger med IQ’en. Derfor er 1.000 kroner ret hurtigt væk, hvis du giver dem til en lav-IQperson. En lav-IQ-mand vil derfor aldrig købe en ulykkesforsikring, for han fejler jo ikke noget LIGE NU.’’ Rasmus smiler. ’’Så derfor kan man heller ikke sælge ulykkesforsikringer i Afrika.’’ Om afrikaneres IQ siger han, at ’’siden Apartheids fald har det været sværere for afrikanere – for eksempel økonomisk. Det er ANC’s [red: African National Congress] skyld, ikke de hvide. Så jeg sagde, at i ANC er der personer med IQ 70, og de kan ikke styre et land. Alt dette er ÅBENLYST sandt, og det har ikke noget med hudfarve at gøre. Retten hadede mig, og sagde, at de mente, at jeg mente, at sorte sydafrikanere er en IQ 70-befolkning. Hvis jeg mente det, så havde det formentlig været sandt, for gennemsnits-IQ i Sydafrika er 77, men her er alle hvide borgere inkluderet. Så den gennemsnitlige IQ for SORTE afrikanere er meget muligt 70.’’ Det er en meget, meget lav IQ, siger jeg. ’’Enig. Det kan også forklare, hvorfor Sydafrika ikke er særligt velfungerende. Eller næsten alle andre afrikanske lande for den sags skyld.’’ Om formålet med videoen fortalte Paludan i retten i Glostrup, at ’’jeg lagde videoen op for at blive en kendt person. Det er vi afhængige af for at komme igennem med vores politik.’’ ’’Det var ét af formålene,’’ siger han idet jeg færdiggør mit citat, ’’generelt var det tanken i, at en person fra et land med gennemsnits-IQ på 79 (Zambia) kommer til Danmark, benytter retten til at få fire børn med tre forskellige

mænd, får kontanthjælp og takker igen med at svine danskere til for at være racister mod sort-dansk kultur. Hende, videoen omhandlede, havde lavet en demonstration på Nørrebro, hvor hvide skulle gå bag de sorte og samle skrald op. Hun har desuden boet i Danmark i 30 år og kan ikke tale sproget. Det synes jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt. Men det kan man ikke bebrejde hende, fordi hun er en meget ubegavet person, men det absurde er, at danskere støtter den adfærd. Omvendt støtter det jo Stram Kurs, at man som borger – når man ser hende – tænker, at der er noget galt.’’ Aftenshowet og tonen i den offentlige debat Jeg vil gerne tale om hans interview i Aftenshowet med forhenværende formand for Centrum-Demokraterne, Mimi Jakobsen. Her kaldte Paludan hende en nazist. ’’Jeg sagde jo, at hun var den, jeg kender, som minder allermest om Adolf Hitler, og så blev der spurgt ’’hvorfor det?’’, og det er fordi, at hun hader den danske befolkningsgruppe, og så konkluderede jeg, at hun er nazist. Så siger hun så ’’det slipper du ikke godt fra at sige til mig!’’ Og så siger jeg så ’’jo, for du er et nazisvin!’’ To dage tidligere havde hun kaldt mig nazist på Facebook. Der er jo en selvidiot regel i injurielovgivningen: hvis du selv kalder en person en idiot, og du bliver kaldt idiot tilbage, så må man tåle det. Det var så den regel, jeg anvendte, fordi jeg er træt af, at landsforæddere og feltmadrasser kalder alle, de ikke kan lide, for nazister.’’

hård til folk, hvis de har gjort noget kritisabelt.’’ Rasmus Paludan og Stram Kurs i dag Om hans arbejde siger Paludan: ’’Jeg er meget sjældent forsvarsadvokat, men når det er § 266 b-sager, så tager jeg dem. Jeg bruger tiden på at tage rundt i landet og drive politik.’’ Han er sikker på, at vi kommer til at høre mere fra Stram Kurs i fremtiden. ’’Valgnævnet mødes i september, og der vil vi genstarte underskriftindsamlingen. Der er intet, der forhindrer os i at samle underskrifter allerede nu. Nu har vi jo flere penge til at sørge for, at vi kan arbejde fuld tid for partiet, og det gør vi. Jeg var i Norge i sidste uge og hjalp Selvstændighedspartiet, og det kom der også noget presse ud af. Der er generelt meget presse om mig, men det er bare ikke så omfattende, som det har været i valgkampen.’’ Jeg takker Rasmus for hans tid og rejser mig fra bænken med mere indsigt i en af landets mest mediedækkede politikere, end da jeg satte mig. Rasmus Paludan er en kontroversiel politiker – en af de få påstande, man er enige om i den offentlige debat. Hvorvidt han burde være kontroversiel, det er en anden sag. Men der er ingen tvivl om, at han står ved sine holdninger, og at han kæmper for det, han mener er vigtigt. Hvorvidt vi skal frygte en borgerkrig med flydende blod i gadebilledet må fremtiden vise.

Han synes, at det er dumt at kalde folk nazist hele tiden, for så mister ordet sin betydning. Tonen er desuden for hård i den offentlige debat. Om hans egen indflydelse i retorikken siger han, at han svarer på samme niveau, som folk taler til ham. ’’Det, synes jeg, er rimeligt. Men jeg ville da ønske, at folk ikke gjorde det. En sjælden gang kan jeg sige noget

Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, forneden og på VENSTRE side af billedet. Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sættes ind. Vi er ambitiøse, og vores jurister har alle været blandt de bedste på studiet. Vi udvælger nøje et hold af mennesker, der har en passion for løsninger – hos Bruun & Hjejle kommer team nemlig før ego.

L Æ S M E R E P Å W W W. B R U U N H J E J L E . D K

Semestret er i gang og det samme er Moderate Jurister. Sommeren er slut og den står nu på bøger, paragraffer og forelæsninger. Vil du gerne have et afbræk fra ovennævnte så kom og besøg Moderate Jurister.

Hvad laver vi i Moderate Jurister? Vi har mange planer for det nye semester og er netop i gang med at planlægge arrangementer til det nye semester. Vi vil afholde både faglige og sociale arrangementer. Derudover har vi selvfølgelige vores traditionelle arrangementer som julefrokost, Grøn fredag (den første fredag i hver måned byder vi på hygge med foreningens medlemmer og muligheden for at udforske universitets mange fredagsbarer), påskefrokost mv. Vil du vide mere? Hvis du gerne vil vide mere så mød op til vores introarragement, hvor du kan møde bestyrelsen og foreningens fantastiske medlemmer! Såfremt du ikke har mulighed for at komme så kan du altid besøge os på foreningsgangen.

SAMFUND

Klimakampen efter valget - og Aarhus’ bidrag

Et stort fokuspunkt for både Europa-Parlamentsvalget og Folketingsvalget var klimaet og indsatsen for at afværge de følger, som klimaforandringerne vil medføre, såfremt der ikke gribes ind. Det er således tydeligt, at størstedelen af borgerne i Danmark ønsker, at der arbejdes for at nedbringe CO2-udledningen og kæmpes for et mere bæredygtigt samfund. Men hvad kræver det at ændre den kurs, klimaet har og kan Danmark som nation overhovedet gøre en forskel? Til Europa-Parlamentsvalget var klimaet blandt mærkesagerne hos 7 ud af 10 spidskandidater. Klimaet var topprioritet hos 5 ud af de 7 indvalgte partier. Meget tyder altså på, at der hos danskerne er et brændende ønske om at ændre på den fremtid, vores planet er rettet imod. Det skal ske med en såkaldt grøn omstilling. Grøn omstilling er en samlet betegnelse for de tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Ydermere indebærer grøn omstilling også en ændring fra lineær økonomi til cirkulær økonomi. Den lineære økonomi illustrerer en mentalitet, hvor produkter fremstilles og udnyttes én eller få gange. Herefter mister produktet sin brugbarhed - også kaldet ”end-of-life”-konceptet. Med

den cirkulære økonomi fokuseres der på genbrug og genanvendelse. Derudover skal fremstillingen af produkterne baseres på grøn energi. EU er ifølge mange af spidskandidaterne den bedste mulighed for at redde klimaet. Når der lovgives i EU, lovgives der for alle de 28 medlemslande. Danmark kan herigennem opnå større indflydelse på den globale klimakamp. Aarhus Kommune baner vejen for borgerne. Det er ikke hele ansvaret for kampen mod klimaforandringerne, der skal bæres af EU. Til at starte med må der også kigges indad. Det kan være nemt for mindre nationer at tænke ”hvilken forskel gør det i det store billede, om vi bidrager eller ej”. Sammenlignet med

lande som USA og Kina er Danmark ikke en stor synder. I USA udledes der 16,49 tons CO2 pr. indbygger pr. år, hvorimod danskerne udleder 5,94 tons pr. indbygger pr. år. Blot fordi vi er er en mindre nation med en lavere CO2-udledning, betyder det ikke, at vi intet skal gøre. Den største synder af menneskeskabt CO2-udledning er brugen af energi. Heriblandt produktion af el ved afbrænding af fossile brændstoffer, transport i benzin- og dieselbiler, industri og byggeri. Det kan være svært som borger at foretage ændringer i den måde, man fører sin hverdag på. Ikke nok med det, så lader det til, at mange af de største problemer ikke kan afhjælpes af borgerne selv. Her

Kassandra Mønster Jensen

kommer kommunen til at spille en rolle som forbillede. Når man kigger rundt i bybilledet i Aarhus Kommune, vil man formentligt have opdaget de for nyligt indsatte elbusser på rute 13. Disse er et bevis på, at kommunen arbejder på den grønne omstilling. Men hvorfor er der så kun elbusser på én rute, kan man måske undre sig. Henrik D. H. Müller, som er Klimachef i Aarhus Kommune, forklarer, at overgangen fra dieselbusser til elbusser er en lang og kompliceret proces. Det handler ikke blot om at få skiftet alle busserne hurtigst muligt, og det er der forskellige grunde til. For det første er det meget dyrt at skifte busserne ud, og det kræver meget arbejde og planlægning. For det andet er det ikke yderligere bæredygtigt at kassere en velfungerende dieselbus, der stadig har en levetid på nogle år. Men ikke nok med det, så er teknologien ikke nået helt langt nok til, at Aarhus Kommune kan implementere elbusser på alle ruter. Hvis man sammenligner med Roskilde Kommune, som var den første kommune i Danmark, der udfasede dieselbusser til fordel for elbusser, bliver man nødt til at tænke på de forskelle, der er mellem kommunerne. Roskilde er en meget flad kommune sammenlignet med Aarhus, og så kører busserne ikke så lange distancer i Roskilde. Derfor har det for Roskilde Kommune været muligt at implementere de mange elbusser. Desuden skal man huske at bussernes CO2-udledning ikke udgør en særlig stor post i Aarhus’ samlede udledning. Elbusserne er for nu en måde, hvorpå borgerne kan se, at der i kommunen arbejdes på en grøn omstilling. Dette er vigtigt, for så bliver borgerne også selv motiverede til at gøre en indsats.

“

”Busserne udleder 6000 tons i Aarhus, og vi udleder 1,4 millioner tons samlet set” fortæller Müller.

Andre tiltag og aktører, der gavner klimaet I kommunen bliver der arbejdet med bæredygtighed mange andre steder end blot busserne. Blandt andet har man i 2018 opført en kontorbygning i Gellerup, der er blevet bygget med bæredygtighed i tankerne. Der er brugt genbrugstræ og -beton til byggeriet. Sågar er der blevet brugt gamle bildæk til at lave gulvunderlag. Ligeledes indgår Aarhus Kommune en lang række samarbejder med diverse virksomheder, med det formål at skabe og udvikle nye genanvendelsesmetoder. ”Vi prøver at gå foran og skubbe markedet også, og så giver vi nye virksomheder muligheden for at prøve nogle ting af i kommunens drift, så vi kan bruge det som reference til at sælge ting videre og udvikle ting.” lyder det fra klimachefen. Her forlænger man materialers levetid og afskærer således ”end-of-life”-konceptet. Dette gør sig også gældende på andre områder. Det er også vigtigt, at producenter af produkter fokuserer på at producere mindre engangsplast og andre materialer, der kun udnyttes få gange. Coop er et eksempel på en producent, der tænker mere klimavenligt. De har en emballagestrategi, der indebærer, at de bruger mere genanvendt plast og bioplast. Ligeledes har Coop et mål om at reducere deres energiniveau med 20% inden 2020. Det skal opnås ved at skifte olie- og gasfyrene i deres butikker ud med varmepumper og solceller. Allerede siden 2016 har de mindsket deres energiniveau med 13% pr. år. Fødevareindustrien er en stor belastning for klimaet, og det er her at borgerne i høj grad kan bidrage til klimakampen. Det er efterhånden alment kendt, at det er værre for klimaet at spise et kilo oksekød frem for et kilo svinekød. Produktion af et kilo oksekød kan udlede op til 188 kilo CO2. For at sætte det lidt i perspektiv,

skal man køre 1593 km i danskernes fortrukne bil, Peugeot 208, for at udlede cirka samme mængde CO2. En Peugeot 208 udleder ca. 118 g CO2 pr. kilometer. For at løse dette problem anbefaler Coop, at forbrugerne spiser i overensstemmelse med den famøse madpyramide. På den måde begrænses mængden af kød og substitueres med plantebaserede fødevarer. Til sammenligning udleder produktion af et kilo kartofler 0,7 kilo CO2. En anden ting, der fylder meget i mængden af CO2, der udledes, er privat transport. I Aarhus Kommune bliver der udledt 400.000 tons CO2 pr. år af diesel- og benzinbiler. Her er endnu en mulighed for, at borgerne selv kan handle. Der er mange muligheder for at nedbringe den samlede CO2-udledning i forhold til biler. I Aarhus Kommune arbejdes der for at gøre byen til en mere cykelvenlig by. Der er planer om at forbedre infrastrukturen for cyklister, så de derefter bliver motiverede til at vælge cyklen frem for bilen. Derudover bliver der også sat fokus på den kollektive trafik. Ikke blot med elbusserne, men også med letbanen, som kører på el. Letbanen har været meget omdiskuteret, blandt andet fordi den var dyr og kompliceret. Men den er endnu et symbol på, at Aarhus Kommune bekymrer sig om klimaet og gør en indsats for at nedbringe den samlede mængde af udledt CO2. Det er selvfølgelig ikke alle, der har mulighed for at skifte bilen ud med cyklen eller letbanen, men så er der så meget andet, man kan gøre. Hvis ikke man har mulighed for at skifte privatbilen ud med kollektiv transport, så kan det være, at man aktivt kan spise mindre oksekød i hverdagen. Det vigtigste er, at der er fokus på problemet og at man hver især medhjælper til at afværge klimaforandringerne så meget man kan.

DU KAN MERE, END DU TROR. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, forneden og på VENSTRE side af billedet. Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sættes ind.

Mads Høegh Advokatfuldmægtig

Vi søger i øjeblikket stipendiater til vores kontor i Aarhus. Vil du udfordres og udvikle dig fagligt og personligt? Vil du have din sag for? Søg stillingen på www.kromannreumert.com/karriere/ledige-job

PAPIR SLÅR STEN Det forstår man instinktivt, når man har læst jura. Derfor undrer det os, når advokater prøver at fremstå, som var de lavet af sten. For mens vi betragter de faglige kvalifikationer som en selvfølge, er det de menneskelige, vi er forankret i. Det er trods alt samspillet mellem de to, der med tiden kan gøre en trusted advisor. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

UDLAND

Udveksling eller studieophold i udlandet?

Drømmer du om at komme ud og opleve verden, kickstarte din internationale karriere, eller går du blot med et ønske om at udvide din universitetsoplevelse til at omfatte mere end dine faste rammer? Så er et semester i udlandet måske lige noget for dig. Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan hele processen foregår, og hvad du skal være opmærksom på. Derfor har Paragraf lavet en lille guide til dig, som drømmer om at komme en tur til udlandet. Hvorfor vælge et semester i udlandet? Der er rigtig mange gode grunde til at tage et semester i udlandet. Det er blandt andet en fantastisk mulighed for at få lov til at stå helt på egne ben, hvor du har ansvaret for at arrangere og planlægge hele din tur. Derudover tilbyder de forskellige universiteter en lang række spændende fag, som måske ikke bliver udbudt ved Aarhus Universitet. Du vil også kunne forbedre dine sprogkundskaber i eksempelvis engelsk, fransk, tysk eller kinesisk alt afhængigt af, hvilket land du vælger at tage til.

Hvis det hverken er det faglige eller sproglige udbytte, som trækker, så er et semester i udlandet også en fantastisk mulighed for at få en masse unikke oplevelser, herunder at stifte bekendtskab med nye kulturer og udforske skønne naturområder samt få en masse nye venskaber fra hele verden. Sidst men ikke mindst, så er det også en fin ting at have på CV’et, hvis det er en international karriere, du går og drømmer om.

Hvilke muligheder har du? Hvis du ønsker at læse et semester i udlandet, har du overordnet set to muligheder; udveksling eller selvarrangeret studieophold. Med udveksling er der tale om et gratis studieophold i udlandet. Det vil sige, at du ikke skal betale studieafgift for at få lov til at studere på det pågældende universitet, idet du her rejser via en af universitetets udvekslingsaftaler. Det betyder dog også, at du kun kan vælge mellem de lande og de universiteter, som Aarhus Universitet har indgået udvekslingsaftaler med, og der vil her

Helene Kjær Schmidt

være et begrænset antal pladser. Du har mulighed for at se de forskellige udvekslingsaftaler inde på AU GO. Med et selvarrangeret studieophold, også kaldet Study Abroad eller Freemover, er der tale om et ophold, hvor du har mulighed for at vælge lige præcis det land og det universitet, der passer dig. På den anden side skal du altså her betale studieafgift, og du står desuden selv for al kontakt med det pågældende universitet. Et selvarrangeret studieophold kan således være en noget mere besværlig og bekostelig oplevelse. Der findes dog firmaer, som hjælper med at arrangere denne type ophold, hvis du ikke vil stå for det hele selv. Der er desuden mulighed for at søge legater og fonde samt for at søge tilskud til betaling af studieafgiften via udlandsstipendieordningen. Er det en svær proces at søge om udveksling? Det kan for nogle virke som en uoverskuelig proces at skulle søge om en udvekslingsplads, men når du ved, hvor givende et udlandssemester er, og hvor mange fede oplevelser og bekendtskaber du får med hjem i baggagen, så er det trods alt det hele værd. Når det er sagt, så må vi være ærlige og sige, at processen til tider kan være forvirrende og besværlig, men helt slemt er det nu ikke, og du er heller ikke alene. Det er en god ide at snakke med andre, der skal på udveksling, eller som har været på udveksling, så I kan dele tips og information med hinanden. Når du får tildelt en udvekslingsplads, vil du også få oplyst, om der er andre fra Aarhus Universitet, som skal afsted til det samme universitet, så I har mulighed for at hjælpe hinanden. Der plejer også at blive afholdt et After Allocation Meeting, hvor du kan mødes med alle de andre fra jura, som også skal på udveksling. Hvis det forfærdelige skulle ske, at noget skulle gå galt, eller du overser en

vigtig deadline, så er der hjælp at hente. Aarhus Universitet har en international koordinator, som rigtig gerne vil hjælpe dig, men som trods alt ikke kan trylle, så forsøg nu så godt du kan selv at få styr på tingene og få skrevet de vigtigste deadlines ind i din kalender. Aarhus BSS afholder sædvanligvis et informationsmøde om udlandsophold for jura, hvor du også kan få oplysninger om ansøgningsprocessen og høre om tidligere studerendes oplevelser fra deres udlandsophold. Du vil sandsynligvis også kunne finde et par andre begivenheder i løbet af året, hvor du kan komme ind og høre mere om udlandsophold. LYNfabrikken plejer blandt andet at lave et arrangement, der hedder studieliv i udlandet, hvor du ud over at høre om processen med at søge, blandt andet også kan få fifs til at søge legater og fonde til dit udlandsophold. Når du har fået tildelt en udvekslingsplads Når du er kommet helskindet igennem ansøgningsprocessen og har fået tildelt en udvekslingsplads af Aarhus Universitet, er der stadig en del, som skal på plads, inden du kan rejse ud i den store verden. Først og fremmest skal du være opmærksom på, at når du har fået tildelt en udvekslingsplads af universitetet, vil du automatisk blive indstillet til dit værtsuniversitet, men en indstilling er imidlertid ikke en garanti for, at du bliver optaget på værtsuniversitet.

skal du have fundet flybilletter og et sted at bo. Der vil ofte være mulighed for, at du kan bo på kollegieværelse ved dit værtsuniversitet, hvilket er en god og nem måde at møde en masse af dine søde medstuderende på. Hvis du ikke er kollegietypen, så kan du selvfølgelig også vælge at leje en lejlighed, og hvis du har en lækker lejlighed herhjemme i Aarhus, som du ikke vil af med, så er det også en god ide at undersøge, om du må fremleje den, mens du er afsted. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal kunne finansiere dit ophold, så er der en masse legater og fonde, der hjælper studerende med at finansiere deres udlandsrejser. Du bør helt klart overveje at søge et par legater, så du ikke behøver bruge hele dit ophold på at arbejde i stedet for at opleve. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du får forhåndsgodkendt de fag, som du gerne vil have på dit værtsuniversitet, og start gerne i god tid med at finde fag, da det kan være svært at finde rundt i værtsuniversitets kursuskatalog. Det er en forudsætning for, at du kan komme afsted på udveksling, at du får forhåndsgodkendt dine fag, da det sikrer, at du kan få meritoverførsel, når du kommer hjem igen. Vi håber, at vores lille guide har været behjælpelig, så du er blevet lidt klogere. Til slut er der ikke så meget andet at sige end; kast dig ud i det og nyd dit udlandsophold!

Rent praktisk er det vigtigt, at du har et gyldigt pas, og alt afhængig af den valgte destination kan det være, at du skal søge opholdstilladelse og visum. Derudover skal du tjekke, om du allerede har en rejseforsikring, og om den i givet fald dækker dig i hele udvekslingsperioden. Ellers skal du sørge for at få en rejseforsikring, som dækker både dig og dine ting, mens du er afsted. Derudover

VINSMAGNING DEN 26. SEPTEMBER KL. 19.00 I samarbejde med

Husk, Husk,atatannoncen annoncenskal skalrække række over over 3mm 3mmrammen rammenforoven, foroven,forneden forneden og og på påVENSTRE VENSTREside sideafafbilledet. billedet. Sletblot blotdette dettetekstfelt, tekstfelt,inden inden Slet annoncensættes sættesind. ind. annoncen

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@ELSA.DK.ORG

SAMFUND

Martin Rossen; Spindoktor, rådgiver, vicestatsminister?

Martin Rossen bliver i disse dage omtalt som mange ting. I medierne kan man blandt andet læse ham beskrevet som et mysterium, en indpisker, en kuglestøber og en tro væbner for Mette Frederiksen. Måske er han som person dog slet ikke så mystisk, som han bliver gjort til. Han er uddannet fra Aarhus Universitet som cand.scient.pol. Det er heller ikke så mystisk, at han er ”særlig rådgiver” - det har han faktisk været i en del år. Det mystiske sker efter valget i år, hvor Mette Frederiksen beslutter at Martin Rossen skal være Stabschef for det politiske sekretariat i Statsministeriet, ligesom han bliver et fast medlem af regeringens koordinations- og økonomiudvalg. For det første er ”det

politiske sekretariat i Statsministeriet” noget nyt, og for det andet har en embedsmand aldrig haft permanent sæde i nogle af de to nævnte udvalg. Rossens titel har altså ikke ændret sig, men det har hans beføjelser. Hvad betyder det så for hans fremtidige virke, og hvor meget magt har han egentlig? Det politiske sekretariat i Statsministeriet er oprettet, fordi Mette

Frederiksen ønsker at styrke Statsministeriet. Hun udtaler blandt andet, at det er her, der skal laves politik og planlægges en samlet strategi for ministeriets ageren. Som navnet antyder, er der tale om et sekretariat, og det er derfor ikke så mærkeligt at have en embedsmand til at sidde som stabschef netop her. Mere mærkværdigt, især set fra en finansministers synspunkt, er det at have selv samme

Andreas Libak

person til at have permanent sæde i økonomiudvalget. Økonomiudvalget er meget magtfuldt internt i enhver regering. Hvis eksempelvis Joy Mogensen, ny Kultur- og Kirkeminister, vil have installeret mere bas i orglerne i kirkerne rundt omkring i Danmark, skal hun gå til økonomiudvalget for at få bevilliget pengene. Normalt er det finansministeren, der sidder for bordenden af økonomiudvalget sammen med en række udvalgte øvrige ministre. Dette udvalg bliver Martin Rossen nu en permanent del af som den første embedsmand nogensinde. Han stikker lidt ud, må man sige, eftersom han kommer til at sidde med Social- og Indenrigsministeren, Skatteministeren, Erhvervsministeren og med Finansministeren som formand. Det samme gør sig gældende i koordineringsudvalget, hvor formanden er Statsministeren, og derefter følger nogle af de tungeste ministerposter vi har i Danmark: Finans-, Udenrigs- og Justitsministeren, og som så nu bliver afsluttet af ”den særlige rådgiver”. Koordineringsudvalget er det udvalg, der behandler de større initiativer i en regering, heriblandt regeringsudspil og lovforslag, og et sæde her giver derfor meget stor indflydelse. Martin Rossen sidder således blandt de helt store ministre i de to vigtigste udvalg. Nu skal man huske på, at Martin Rossen ikke sidder og skændes med finansministeren i regeringens to mest magtfulde udvalg. Han sidder der på vegne af statsministeren, men er hun personligt ansvarlig for ham? Dette er selve kernen i problematikken, og derfor det spørgsmål som giver

anledning til størst bekymring hos både støttepartierne og den nye opposition. Det er helt essentielt for det danske folkestyre, at ministrene kan drages til ansvar for deres handlinger gennem parlamentarisk kontrol. Martin Rossen sidder sammen med alle de tunge ministre, men er ikke selv minister, og han er derfor heller ikke underlagt ministeransvarsloven. Kan folketinget så give ham en næse? Stille et mistillidsvotum? Eller kalde ham i samråd, som de kan med de andre ministre?

“

”Der er tale om et digebrud i forhold til de hidtidige kendte ansættelsesformer. Jeg siger ikke, at det ikke kan være en god ide at styrke Statsministeriet, men vi har behov for, at der altid er åbenhed og klarhed over, under hvilke rammer det så skal være”. - Jens Rohde, Radikale Venstre

Jens Rohde efterspørger, ligesom mange andre, en klargørelse af Martin Rossens ansættelsesform og har spurgt, om vi i Danmark reelt har fået en vicestatsminister. En vicestatsminister er en slags højre hånd eller stedfortræder for statsministeren, hvilket jo lyder

meget passende, eftersom Martin Rossen sidder i økonomiudvalget og koordineringsudvalget i statsministerens sted. Ministerdelen mangler han dog stadig, og det er næppe sandsynligt, at vi vil se Rossen påtage sig en rolle, som Nicolai Wammen gjorde det under valgkampen, da Mette Frederiksen lå sygemeldt. Her reddede Wammen mere eller mindre Mette Frederiksens chancer for at blive statsminister ved at være den kompetente stedfortræder, der stod frem i lyset og ikke stod bag scenen, som en spindoktor eller ”særlig rådgiver” næsten altid gør. Det må derfor fastholdes, at Martin Rossens uofficielle titel i medierne som vicestatsminister indtil videre passer bedre på Nicolai Wammen. Rossen er altså ikke, heller ikke uofficielt, vicestatsminister, men blot en magtfuld rådgiver. En særlig rådgiver er det samme som en spindoktor. Spindoktorerne blev populære i 90’erne, og i 00’erne kom der et regelsæt for dem, fordi man mente, at der var kommet for mange af dem og at der var brug for mere gennemsigtighed. De må eksempelvis ikke have styringsbeføjelser i ministerierne, jf. nærmere betænkning nr. 1537 maj 2013 (som jurastuderende kan jeg anbefale at starte på side 117). Martin Rossen indgår under reglerne for spindoktorer, men han har langt mere magt end nogen anden spindoktor, man har set før, og det er derfor tvivlsomt, om reglerne vil være særligt effektive. Martin Rossen er altså mere end en spindoktor; en slags højre hånd, eller vicestatsminister for Mette Frederiksen, men bag scenen og uden kontrolforanstaltninger, som det ser ud lige nu.

Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, Vi forneden og er ikke på VENSTRE side af billedet.

et traditionelt Slet blot dette tekstfelt, inden advokatfirma annoncen sættes ind.

Hos Accura har vi ikke 100 års erfaring som mange andre store kontorer.

Men vi har 20 års erfaring med at skabe værdi og resultater for vores kunder. Siden Accura blev grundlagt i 1999, har vi skilt os ud ved at udfordre den juridiske vanetænkning. Juraen er vores værktøj. Ikke målet. Selvfølgelig er teoretisk viden vigtig, men det er først, når du bruger din viden aktivt i samspil med kunden, at du skaber værdi i særklasse. Vores særlige kommercielle indstilling, innovative tankegang og unikke samarbejde på tværs af alle vores specialafdelinger er den direkte årsag til, at vi nu igennem 20 år har rådgivet på de største og mest komplekse transaktioner i Danmark. Vil du også være en del af et ungt og utraditionelt erhvervsadvokatfirma, så læs mere om dine jobmuligheder, og tilmeld dig vores jobagent på accura.dk/karriere.

2900 Hellerup · 6 kilometer fra Københavns centrum

JUS - JURIDISK SELSKAB

Med en slutning kan noget nyt begynde Sommeren er forbi nu, den nærmest fløj afsted … og nu står et nyt semester for døren. For manges vedkommende betyder det justering af døgnrytme og betydeligt mere læsning (eller i hvert fald faglig læsning) end sommeren har budt på.

JUS-Bladet Udgave 49. årgang September 2019 Ansvarshavende redaktør: Jonas Tagmose Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jonas Tagmose Billeder af: JUS-revyen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Jonas Tagmose er ikke verdens mest ansvarlige, men han er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Personligt har jeg haft en arbejdsom sommer – som bandmedlem i JUS-revyens band har jeg haft rigeligt at se til, og det har været super hyggeligt! Her i JUS-siderne kan I læse et lille skriv om, hvordan det er, at deltage i revyen – som er forfattet af vores fantastiske crew. Derudover har det også været rusuge, som jo er en travl tid, både for JUS’ bestyrelse, men især også for de 24 dejlige tutorer og to russekretærer. Vi siger mange gange velkommen til de nye studerende, og vi håber, at de er klar på at have fem super fede år sammen med os andre. Vi havde et brag af en rusfest, hvor TOKO underholdt med sine musikalske udfoldelser. Der var fuld knald på, og i min tid i JUS er der aldrig blevet solgt så mange Vodka Redbull som på den aften.

Derfor har jeg da også sat mig ned og snakket med to russere, som har sagt ja til at dele deres oplevelser fra rusuge – læs mere i de følgende sider.

Snart er der også lang fredagsbar igen i SAMF-samarbejdet, og det glæder vi os naturligvis rigtigt meget til at afvikle – det er altid en god fest.

Jeg ønsker - på vegne af hele JUS – pøj-pøj med studierne til både nye og gamle, og så husk, at man også skal slappe af en gang imellem … for eksempel i fredagsbaren. Jonas Tagmose.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Dus med JUS JUS-revy: En Vild Revy

Juridisk Selskab er igen i år navnesponsor for JUS-revyen, og det har som altid været en stor succes. I år har vi spurgt tre af de medvirkende, hvordan oplevelsen har været for dem.

Hvordan har det været at deltage i revyen i år? Jeg synes det har været super fedt. Da Det er vanvittigt sjovt at deltage i jeg selv kom fra en masse musik på revyen! Der er altid god stemning og gymnasiet til slet intet på uni, kunne skønne mennesker at snakke med. jeg godt mærke, at jeg manglede lidt musik og kreativitet i hverdagen. Revyen har klart givet mig det!

Det har været en virkelig god oplevelse at deltage i revyen. Det minder mig om at lave musical i gymnasiet, men lidt federe. Udover at det er fedt at skrive og øve med hele revyholdet, er følelsen på scenen det allerbedste. Hvis man kan lide at performe, er revyen skabt til en. Efterfølgende giver det også et kick når folk, som man ikke nødvendigvis kender, stopper en og roser en for ens præstation i revyen.

Har det været grænseoverskridende at være med? Det er grænseoverskridende, når det er første gang, at man skal være sjov på kommando foran folk, man slet ikke kender. Men alle i revyen støtter hinanden - både for at finpudse sange og sketches, men også for at give en masse ros, når det går godt.

Det har, for mit vedkommende, ikke været grænseoverskrid-ende at deltage i revyen (men nu er jeg selvfølgelig heller ikke sanger, skuespiller eller band).

Jeg synes ikke, det har været så grænseoverskridende. Jeg elsker at stå på en scene. Det mest grænseoverskridende for mig personligt, har været at skulle synge for publikum. Jeg har aldrig før sunget på en scene eller foran nogen. Jeg har aldrig gået til kor eller lignende, men synes det er fedt, at jeg har fået lov at synge alligevel. Det er fedt, at der er plads til en, der aldrig har sunget på et hold hvor flere har en musikalsk baggrund.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Har I lært nye, søde mennesker at kende? Hvis man er en fremmed fisk på Jeg har lært de sødeste mennesker at foreningsgangen, er revyen en rigtig kende, hvilket selvfølgelig altid er en god vej ind. Man lærer mange folk at skøn ting. kende, både på tværs af foreningerne, men man kommer også rigtig meget hinanden ved under revyen, og man får skabt gode venskaber.

Jeg har fået virkelig gode venner - flere end jeg havde regnet med. Vi har et virkelig godt sammenhold, og jeg ville ikke have været foruden at møde nogen af dem!

Har det være meget tidskrævende? Og ville I gøre det igen næste år? Det var en overraskelse, hvor meget tid der krævedes fra én. 5-6 dage i ugen, men heldigvis med plads til at planlægge ens hverdag, hvis man f.eks. har job. Man skal ville revyen helhjertet, ellers går tiden langsomt. Men har man interesse - og det får man hurtigt - så flyver tiden! Jeg ville helt sikkert deltage igen. Revyen vokser sig langsomt større, så på den ene eller anden måde, om så det er som skuespiller, band eller medhjælper, tror jeg altid, jeg vil støtte op om revyen. - Mikkel Grøne, skuespiller

Jeg er ikke klar over, hvor meget tid, jeg har brugt på revyen, men det har bestemt ikke været for meget. Jeg kunne snildt have brugt mere tid med alle sammen på den måde.

Jeg har brugt en del tid på det, men i sidste ende er det det værd. Man skal se det som et projekt.

Jeg ville helt klart gøre det igen.

- Silke Høgh, skuespiller

- Joakim Tryk, sceneassistent

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hvordan var rusugen? Her efter rusugen er der lidt stilhed til at mærke efter, hvordan ugen egentlig har været for en. Derfor har jeg snakket med to russere - en mand og en kvinde - som fortæller om deres rusuge. Hvad synes du om rusugen - på godt og ondt? Godt: Jeg kunne mærke på mit hold, at de fik lært hinanden bedre at kende. Dog var det forholdvis overfladisk, da de kun snakkede om de fester de tog til og hvad de fik formået at lave der. Ondt: Jeg tog ikke til festerne pga. personlige årsager. Jeg fik at vide af en fra mit hold, at flere fra klassen blev snakket grimt om. I starten troede jeg, at det var fordi, vi var et par stykker, der ikke tog til festerne, men det var så ikke grunden. Få stykker gav udtryk for, at man ikke kan tage til en fest og lade vær med at drikke. Dette fik jeg også bekræftet af folk fra andre grupper; de blev udstødt, da de ikke drak til festerne. Man blev altså set som værende “unormal” og en “lyseslukker” for ikke at tage til festerne og drikke.

Min mening om rusugen er overvejende god, idét jeg synes den har givet et overordnet godt indtryk af studiet. - Samt i lange træk har været succesfuld i, at introducere os for det mest væsentlige ift. studiestart. Derfor cadeau til både institut, såvel som tutorer, undervisere og alle, som har været del i planlægning og udførelse af disse. Skulle jeg dog kritisere rusugen, ville konstruktiv kritik af ugen udelukkende være en effektivisering af strukturen - forstået på den måde, at jeg og nogle holdkammerater har synes, det har været en presset uge. Effektiviseringen kunne bestå i mindre ventetid ved billedtagning, eller forlænge ugen med en dag, men beholde samme indhold. Meget indhold er frivilligt, med de fleste vil forsøge at tage del i hele programmet. En anden ting kunne være et nedsat fokus på alkohol, og de omstændigheder dette medfører, (folk er medtagne i dagtimerne dagene derpå, osv.) samt der ofte i alkohol- og festregi er høj musik, som kan medføre dårlig kommunikation, hvad man ellers kunne forbinde med, at lære nye holdkammerater/mennesker at kende med.

Har du nydt festerne og revyen? Jeg tog ikke med til festerne, men jeg kunne bestemt mærke på mit hold, at de var rigtig glade for dem.

Festerne har været en kæmpe succes med gode priser, god deltagelse, mm. Ligeså må man give revyen ros for udarbejdelse og ikke mindst udførelse af god underholdning, med emner alle kan relatere til, selv de nye studerende.

Føler du dig klar til at starte på jura? Jeg føler mig forholdvis klar til jura. Jeg har fået venskaber og mit sociale netværk er derfor blevet bredere. Jeg - og et par stykker - synes dog at Blackboard er lidt uoverskuelig. Det virker lidt rodet, men jeg skal nok bare rode mere i det og finde ud af det. Jeg bruger i øjeblikket AU Find og det virker helt fint for mig - jeg har dog faret vild et par gange, men folk har været rare og hjulpet.

- Kvindelig russer

Jeg må erkende, at det ville være løgn, at erklære mig selv 100% studiestartsklar, måske ikke så meget på baggrund af, at vi ikke har fået korrekt og god information, men måske i virkeligheden mere ift. (efter min mening), det ret kritisable IT/ side-infrastrukturelle på universitetets side. Det er naturligvis noget, som man lærer hen ad vejen - andre har i hvert fald tilsyneladene klaret det. Hvad det sociale angår synes jeg dog, på trods af det ovennævnte, at jeg er godt rustet - mere end hvad kan være forventeligt på 3 dage med 35 nye mennesker. Måske netop endda pga. det lidt for pressede skema, da vi trods alt fik tilbragt omtrent 3/4 af døgnene sammen. Hvad angår navigation, må vise sig - til start må det akademiske kvarter i hvert fald blive sat på prøve, men den slags er jeg sikker på kommer hen ad vejen, og hvis alt er håbløst, kan man forhåbentligt trække lidt på sine nyerhvervede studiekammerater.

- Mandlig russer

Juridisk Selskab ønsker alle de nye studerende mange gange velkommen til! Husk, at vi altid er til at få fat på på Facebook, og man nemt kan aftale at mødes med os på vor kontor.

E T

K Æ M P E T A K T I L A L L E D E R M Ø D T E O P T I L

JUS REVYEN E N F O R E N I N G E N E R

Å B E N

V I L D J U R I D I S K

F O R

S P I L L E

A L L E

F A C E B O O K

E L L E R

B Y G G E

E N

F O R E N I N G ,

B A R E

S C E N E ,

H J Æ L P E ,

I N S T R A G R A M ,

N Æ R M E R E V I

E R

J U R A S T U D E R E N D E .

S K U E S P I L ,

M A N U S K R I P T

R E V Y

G L Æ D E R

O M O S

O G

S Å

A T

S E R

D U

S K R I V E F Ø L G

H Ø R

D E L T A G E L S E . T I L

V I L

D E R

J E R .

O S

P Å

L Ø B E N D E

Foreningen for

Borgerlige Jurister

2019 har indtil videre været et grande år for FBJ. Foreningen for Borgerlige Jurister er én af tre studenterpolitiske foreninger, som holder til på foreningsgangen på Juridisk Institut ved Aarhus universitet.

Formandskabet er i år delt imellem Mathias Brødløs og Bertram Petersen, hvor sidstnævnte overtager tøjlerne i nærværende halvår, da Brødløs er draget på udveksling. Den nye formand byder velkommen til alle interesserede i FBJ og håber på at se især mange af de nye studerende, der lige er startet på 1. semester.

/Borgerlige Jurister

@BorgerligeJurister

www.BorgerligeJurister.dk

FBJ@BorgerligeJurister.dk

UDLAND

Optøjer i Hong Kong

Der går knap nok en dag, hvor optøjerne i Hong Kong ikke dækkes i de danske medier. Paragraf tegner et overblik over den ellers så fredelige bys historie, baggrund for konflikten, og hvad der er på spil for det kommunistiske Kina. Historisk Hong Kong blev overgivet til englænderne i 1842 efter den første opiumskrig. Kowloon, den største af øerne omkring Hong Kong, samt 250 småøer blev overgivet til englænderne 99 år efter den anden opiumskrig. Overgivelsen var alt andet end frivillig, og kineserne havde med sikkerhed aldrig overgivet Hong Kong til Storbritannien af egen fri vilje. Hong Kong var nemlig, også før briterne kom til, en vigtig by i Kina. Hong Kongs geografiske placering ved havet og byens dybe havn, gjorde den til en vigtig handels- og havneby. Den geografiske placering var dog også grunden til, at byen blev vigtig for englænderne, som havde brug for en indgangsport til det kinesiske marked.

Det kinesiske marked har nemlig altid været en hård nød at knække for de vestlige magter. Kina har nemlig mange varer, som os i vesten længe har eftertragtet; heriblandt silke, porcelæn og allervigtigst te. Men historisk set har vesten ikke haft meget at tilbyde kineserne til gengæld. Dette gør sig også gældende i denne tidsperiode, hvor Storbritanniens eneste handelsvare, som kineserne gerne ville have, var ure og sølv. Eftersom handelsbalancer virker nogenlunde ens i dag, som de gjorde dengang, var det et stort problem for briterne. Alt for meget blev importeret versus eksporteret. Løsningen på problemet var en krig med Kina, der skulle løfte Opiumsembargoen og lade store mængder af den skadelige valmuesort rejse fra kolonierne Pakistan

og Indien igennem Hong Kongs havn og ind i Kina, som udviklede en stor efterspørgsel efter stoffet. Dermed var handelsbalancen stabiliseret, og selvom aftalen var dårlig for Kina, der i mange år kom til at lide under store sociale problemer forårsaget af opium, var det en rigtig god ting for Hong Kong, som blev til en af de vigtigste havnebyer i verden. Fast forward cirka 100 år, hvor Hong Kong forbliver en stor handelspost og havneby under britisk kontrol, sker der noget i 1949, som er med til at skabe det Hong Kong, vi kender i dag: Den kommunistiske revolution i Kina. Revolutionen får hundredtusindvis af mennesker til at flygte til steder som Taiwan og Hong kong. Hvem flygter fra

Andreas Valentin

en revolutionær Mao, der vil fordele samfundets penge fra de rige til de fattige, spørger du? De rige, selvfølgelig. Rigtig mange dygtige finans- og handelsfolk med store pengesummer migrerer til det britisk styrede Hong Kong, og byen oplever en massiv vækst op gennem årene, og indtil England giver Hong Kong tilbage til Kina i 1997, hvor den på dette tidspunkt bliver en af de vigtigste finansbyer i Kina. Aftalen i 1997 lader Hong Kong beholde sin autonomi i forhold til, at borgere i Hong kong har eget pas, et selvstændigt retssystem fra det kinesiske, egen valuta og et parlament - men kun indtil 2047. Aftalen i 1997 er altså udtryk for en overgangsperiode, hvor Hong Kong kan vænne sig til mere kinesiske tilstande, før de helt og holdent igen bliver kinesisk. Hong Kongs økonomiske betydning er i dag blevet noget formindsket. Mest fordi andre byer, som eksempelvis Shenzhen, som grænser op til Hong Kong, på meget få år er blevet helt enormt store og har opnået en økonomisk status, der kan rivalisere med Hong Kong. Hvad skyldes konflikten? Årsagen til de voldsomme demonstrationer i Hong Kong skal findes i et lovforslag, der gør det muligt at udlevere hongkongere til Kina og Taiwan, hvis de mistænkes for grove forbrydelser. Loven kan anskues fra to perspektiver: For det første kan der argumenteres for, at loven har til formål at sikre, at Hong Kong ikke bliver et “helle” for kriminelle. På den anden side står demonstranterne, der mener, at det er et brud på den førnævnte aftale mellem Storbritannien, Hong Kong og Kina. Demonstranterne mener, at der er tale om en øget indflydelse fra det kommunistiske Kina og derved et brud på nogle af de demokratiske rettigheder, som Hong Kong har på baggrund af deres selvstændige retssystem. I den forlængelse er der frygt for, at denne udleveringslov ikke blot vil åbne for

udlevering af kriminelle, men også hongkongnesiske borgere, der bruger deres ytringsfrihed til at kritisere det kommunistiske Kina. Udleveringsforslaget kommer efter en sag, hvor en hongkongnesisk kvinde blev slået ihjel under en ferie i Taiwan med sin kæreste, der blev mistænkt for drabet. Problemet i sagen var netop, at der ikke var nogen udleveringsaftale mellem Hong Kong og Taiwan, og derfor har Taiwan ikke haft mulighed for at få den mistænkte udleveret, efter han rejste tilbage til Hong Kong. Taiwan har ligeledes afvist at retsforfølge den mistænkte morder, hvis det skal ske på baggrund af den udleveringslov, der er centrum for hele konflikten i Hong Kong. Taiwan frygter, at en indførelse af denne lov vil medføre konsekvenser for deres eget folk, som Kina ikke anerkender som en selvstændig stat. Imidlertid er det denne sag, som det hongkongnesiske styre bruger som argument for, at udleveringsloven skal gennemføres netop nu og netop for at undgå at man kan tage til Hong Kong for at undgå retsforfølgelse. Demonstrationerne kunne i juli have nået sin ende, da den politiske leder i Hong Kong bebudede, at hun ville tilbagetrække forslaget midlertidigt. Den vage formulering medførte dog ikke, at demonstrationerne ophørte. De hongkongesiske demonstranter kræver, at lovforslaget bliver lagt endegyldigt i graven. Hvad er der på spil for regeringen i Beijing? Beijing kan enten forsøge at lægge fuldstændig låg på demonstrationerne med militær intervention, eller også må de tolerere, at protesterne fortsætter og dermed også den underminering af det kommunistiske Kina, der i dag er en realitet i Hong Kong. Kina har truet med at sende deres militær, Folkets Befrielseshær, ind for at stoppe protesterne en gang for alle, og eksperter

Andreas Libak

og NGO’er frygter en ny massakre som den, man så på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Protesterne ved Den Himmelske Freds Plads var sammensat af studerende, og hundredvis endte med at blive skudt. Kinas totalitære styre har altså vist, at de ikke accepterer protester imod status quo, som den slags regimer jo sjældent gør, og de frygter at folkestemningen i Hong Kong smitter af og vil forårsage protester i fastlandet, hvor det internationale renommé ville lide endnu større skade. No trouble in paradise. Men hvis Kina er så bange for protesterne i Hong Kong, hvorfor sendte de så ikke bare hæren ind med det samme? Hong Kong har en helt særlig status i Kinas økonomi. Hong Kong bidrager i skrivende stund med omkring 3% af Kinas BNP, og selvom dette ikke er meget i en samtidshistorisk kontekst, er det stadig noget, der kan mærkes. Hvad der er endnu mere vigtigt er, at Hong Kong er en vigtig platform for internationale firmaer til at komme ind i Kina, og Hong Kong er en magnet for investeringer fra vesten til Kina. En militær intervention ville skabe usikkerhed, og en masse investeringer ville gå tabt. Derudover foregår protesterne. mens Kina og USA er midt i en handelskrig, og militær intervention i Hong Kong ville yderligere forværre forholdene. Kinas kommunistparti står altså mellem at vælge at tillade en gruppe mennesker at kræve borgerrettigheder, som borgere i kontinental Kina ikke nyder, eller at skride ind militært og risikere at miste rigtig mange penge. Det er måske dette dilemma, der er årsagen til en vis tilbageholdenhed fra kinesisk side.

TESTER

Paragraf tester: Hyggesteder omkring uni LYNfabrikken Vestergade 49, 8000 Aarhus C Måske har du allerede hørt om det, eller også har du endnu ikke opdaget denne perle, som er placeret i Aarhus Centrum i Vestergade. Hvis du aldrig har set LYNfabrikken på trods af mange ture gennem Vestergade, så fortvivl ej. Den gemmer sig nemlig i en lille baggård. I stuen afholdes der fra tid til anden arrangementer, heriblandt “Studieliv i udlandet”, som er relevant for alle studerende, der ønsker at opnå mere information om udveksling eller studieophold. På 2. sal finder man en rustik café med en hyggelig atmosfære. Der er rigeligt med siddepladser, gratis wifi og god stemning, så studiegruppen kan samles over en god kop kaffe eller en øl. Når computeren er ved at løbe tør for strøm er der mulighed for at låne både stikdåser og forlængerledning, hvis opladeren ikke rækker langt nok. Der er store vinduespartier med en lækker udsigt, og hvis det ikke tilfredsstiller det æstetiske øje, så kan du tage turen en etage længere op til LYNfabrikkens smukke botaniske tagterrasse, hvor der ligeledes er godt med siddepladser. Man skal dog væbne sig med tålmodighed, hvis internettet skal benyttes deroppe. I caféen findes der et bredt udvalg af kaffe, bagværk og sågar øl og vin, hvis lektierne ikke er til at overskue uden, og det endda til favorable priser, så du ikke går ruineret derfra. LYNfabrikken har åbent alle hverdage fra klokken 9-17, men holder altså velfortjent weekend både lørdag og søndag.

Brætspilscaféen

Lynfabrikken

Brætspilscaféen Vestergade 58A, 8000 Aarhus C Hvis du bliver træt af at læse og bevæger dig lidt længere ned ad Vestergade, finder du Aarhus Brætspilscafé. Med et udvalg på over 700 spil til sølle 30 kroner pr. mand kan du boltre dig i alt, hvad hjertet begærer i helt op til 4 timer. Med to lokaler er der plads nok til at huse en hel hær. Dog er der kun et enkelt toilet, så i travle tider kan der opstå en vis ulighed mellem udbud og efterspørgsel. Når du træder ind af døren, bliver du hilst af det søde personale, der står klar i baren med gode tilbud. Frem til klokken 18 kan der købes en stor økologisk fadøl til 35 kroner. Hvis pengepungen strammer,

er det også muligt at medbringe egen madpakke. Der må dog ikke medbringes drikkevarer eller snacks. Definitionen af snacks er endnu uklar. Dette kan nok begrundes i deres eget udvalg af lækre snacks. Der kan både købes friske popcorn, chips og slik. Hvis en større sult melder sig, kan der købes nachos (med og uden kylling), pølsehorn og ikke mindst de studerendes favorit - toast! Hvis du ikke ønsker at ofre 30 kroner på spillene, kan backgammon lånes gratis. Er du desuden i besiddelse af et barn under 13 år, kan du tage dette med gratis. Mandag til torsdag har caféen åbent til klokken 23. Fredag og lørdag udvides åbningstiden til klokken 01 og søndag holder personalet fri fra klokken 22. Botanisk have Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C Hopper du på cyklen og kører ned ad Langelandsgade eller Ringgaden, kan du næsten ikke undgå at støde på Botanisk Have, der med sine cirka 16 hektarer kan rumme både dig og dine studiekammerater. Haven er stor, og der er rigeligt med pladser at slå sig ned på. Det sted i parken, der rummer flest forfester i sommerperioden, er dog der, hvor der også holdes både ZULU Sommerbio og Stella Polaris. Området udgør en bred bakke, som er udstyret med både borde, bænke og skraldespande i massevis. Haven er uden åbningstider og er således tilgængelig døgnet rundt. Den er således ideel til eftermiddagshygge, der udvikler sig til en forfest inden en unifest eller byen. Der er ingen faciliteter, så der skal medbringes både mad og drikke, men der findes dog et lille WC på hjørnet overfor BSS, og ellers kan væksthusenes toiletter også benyttes indtil de lukker klokken 17 alle ugens dage. Ved væksthusene er der også mulighed for at

Kassandra Mønster Jensen

Helene Kjær Schmidt

købe mad og drikke, hvis dette ønskes. Hvis du endnu ikke er overtalt til at tage en tur i Botanisk Have, kan der lokkes med det rige dyreliv, som præger parken. Ænder i massevis flokkes om havens tre søer, agerhønsene pipper, mens de leder efter mad, og i ny og næ kommer der en hestevogn forbi, hvilket sætter stemningen for en hyggelig stund.

Botanisk Have Stakladen, Studiecaféen, Studiebaren Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C På den anden side af Ringgaden finder du den hellige treenighed. Stakladen, Studiecaféen og Studiebaren. Hvis du ikke tør tage turen over Ringgaden, er der en knap så hemmelig tunnel, der leder dig fra Bygning 1412 direkte over til dit nye yndlingssted for at nyde en velfortjent bajer efter endt undervisning. Stakladen kender du allerede, hvis du har været til jusrevyen. Den tager sig noget anderledes ud i dagtimerne, hvor der er opstillet borde og stole - meget lig samfundsfaglig kantine. Til højre for indgangen findes en kantine med et bredt udvalg af mad og drikke. Bevæger du dig mod Studiecaféen, finder du studiepladser i hyggelige omgivelser. Igen er der mulighed for at købe noget godt til ganen. Der er mulighed for at oplade computer, og mens du venter på at procenterne stiger, kan du udfordre dine kammerater i et slag bordfodbold. Sidst, men bestemt ikke mindst finder du Studiebaren i kælderen. Baren sælger sig selv godt med en hyggelig atmosfære, Aarhus’ bedste udvalg i øl pr. 2013 og snasket mad til bestilling. Brætspil kan lånes i både Studiecaféen og Studiebaren mod et depositum i form af ID. Hvis du er glad for øl, kan du erhverve dig et medlemskab til både Studiecaféen og Studiebaren, hvor du får øl til gode priser. Du kan læse meget mere om det på deres hjemmeside. Men tag dig i agt, for når du bevæger dig ned i Studiebaren, er der ingen vinduer, hvor dagslys kan slippe ind, så hvis du ikke holder øje med klokken kan tiden nemt

løbe fra dig i den ølspækkede grotte. Åbningstiderne for både Studiecafeen og Studiebaren er også noget at råbe hurra for, for de fleste dage kan du få lov til at sidde til både klokken 02 eller 03, før nogen smider dig ud.

inspireret med ægte tæpper og bløde sofaer til at flade ud i. Der er rig mulighed for at hive computeren frem og få udarbejdet en opgave, men også mulighed for at slappe af og nyde udsigten over havnen. Der er også siddepladser udenfor til de dage, hvor temperaturen tillader det. I Domens lille café kan du finde kaffe, øl og vin samt et lille udvalg af kager, hvis den søde tand skulle trænge sig på. Den lille regnskov holder åbent fra klokken 10-20 alle ugens dage, så der er rig mulighed for at aflægge den visit. Domen ligger placeret midt imellem Dokk1 og Havnebadet, hvis du skulle have lyst til at udforske Aarhus Havn yderligere.

Stakladen, studiecaféen og studiebaren

Dome of Visions Aarhus Havn, 8000 Aarhus C En sand overraskelse ventede på os nede ved Aarhus havn. Gemt bag Navitas kan man finde en kuppel, der til forveksling ligner Væksthusene i Botanisk have. Indenfor bærer udsmykningen da også præg af de mange vinduer i plast. Den varme Dome rummer en del planter, der florerer og skaber en eksotisk stemning. Ud af højtalerne strømmer glad musik, der kan påvirke studiearbejdet, hvis man lader sig rive med. Kuplen er delt i to, hvor overetagen på en solskinsdag kan blive for varm for selv den mest garvede solbader. Indretningen er mellemøstligt

Dome of Visions

STUDIELIV

Start-guide At starte på nyt studie er typisk ensbetydende med starten på et helt nyt liv i en ny by med nye venner. Paragraf har derfor lavet en guide til dig, så du kan komme bedst muligt fra start, men stadig få styr på både de praktiske og sociale to-do’s inden dit nye liv starter.

Undgå at blive eneboer At flytte til en ny by betyder typisk, at du efterlader en masse gode venner derhjemme - men frygt ej! Paragraf har en masse gode forslag til, hvordan du undgår at ende som eneboer i Smilets by.

forfester, bowlingture og julefrokoster, så I ser hinanden uden for de gule mure.

Først og fremmest har du rig mulighed for at lære en masse forskellige mennesker at kende på jura-studiet. Foreningslivet kan være den gyldne billet til evige nye bekendtskaber. September og oktober er spækfyldt med introarrangementer afholdt af alle foreningerne, og der er intet i vejen med at shoppe rundt til disse arrangementer for at finde netop den forening, der passer dig bedst. Vi vil selvfølgelig anbefale alle vores læsere at gå med i foreningsgangens absolut bedste forening Paragraf, hvor vi med en redaktion på knap 70 personer kan garantere, at du nok skal finde nye bekendtskaber, du vil klikke godt med.

Det kan til tider også være rart at omgive sig med andet end jura og koble hovedet lidt fra. Her vil et studiejob ikke kun være en økonomisk gevinst for dig, men også en social gevinst. Gør du en indsats for at lære dine nye kolleger at kende, kan de gå hen og blive lige så gode venner, som dine nye holdkammerater uanset om du får et job i en retshjælp, ved kassen i netto, biografen eller noget helt fjerde. Selvom det selvfølgelig kunne være fedt at lande det fede job som stud.jur. med det samme, er det ikke nødvendigvis den bedste eller letteste løsning. Først og fremmest er det rigtig svært at lande sådan et job, fordi du stadig har rigtig meget at lære, men flere taler samtidig også om, at de finder det utrolig afslappende at have et job, som intet har med jura at gøre, da det giver et tiltrængt afbræk fra paragrafferne og de konkrete omstændigheder.

Selvom du slet ikke kan vente med at kaste dig ud i foreningslivet, må du dog aldrig glemme dit rushold. I kommer til at følges ad hele bacheloren, og det er derfor fedt, hvis I stadig snakker sammen på kryds og tværs, når I rammer 6. semester og formueretten giver jer nervøse ticks. Se om I kan få stablet nogle sociale arrangementer på benene, såsom

I kan eventuelt overveje, om I skal lave et socialt-udvalg på holdet, som sørger for, at der sker lidt i løbet af semesteret.

Sidst, men ikke mindst, skal du også huske dine gamle venner derhjemme. Det er så trist at miste alt det gode

gamle, bare fordi en masse nyt og spændende melder sig på banen. Husk derfor også at pleje dine bekendtskaber og familie derhjemme! Forventningsafstem Det er vigtigt, når du starter på studie, at du gør dig klart, at universitetet er noget andet end gymnasiet. Du har sikkert været vant til høje karakterer fra gymnasiet - ellers var du nok ikke blevet optaget på jurastudiet. Du skal derfor forberede dig på, at du nok kommer til at falde et par trin ned af karakterskalaen om ikke andet så lige til en start indtil du har lært, hvordan du studerer bedst. Du er derfor også nødt til at være realistisk, når du lægger din læseplan. Hvor længe skal du bruge på at læse stoffet, for at du også forstår det? Det nytter ikke noget at banke igennem 30 sider på en time, hvis ikke du forstår det, du læser. Så er det bedre at sætte læsetempoet ned til eksempelvis 8-10 sider i timen, så du er sikker på, at du forstår og kan huske, hvad du læser. Samvittighedslæsning kommer du i hvert fald ingen vegne med, så det kan du lige så godt droppe med det samme. Studiet bør nemlig være et fuldtidsstudie, så sørg for at afsætte 37 timer til læsning, undervisning og lignende hver uge. De

Caroline Høj Mølgaard resterende 131 timer i ugen kan du så bruge på søvn, spisning, arbejde, sjov og spas. Til slut; brug nu for pokker hinanden! Det er virkelig ingen skam at fortælle de andre, at du har svært ved at forstå, hvordan det nu lige er med den bodeling, eller hvad en boslod er. Derudover kan vi kun anbefale, at I deler noter med hinanden, hvis man ikke lige kommer til en forelæsning. Tænk nu, hvis det var dig selv, der blev syg en dag og gik glip af en masse guldkorn. Det kan godt være, at I hverken læser eller tager noter på samme måde, men det at du får sat lidt andre ord på det der står i PowerPointet kan være en stor hjælp. Alternativt kan du spørge en fra holdet om hurtigt at snakke dig igennem forelæsningen - og så kan du jo tilbyde at gøre det samme til gengæld en anden gang. Husk: bare fordi andre bliver bedre af, at du hjælper dem, betyder det ikke, at du bliver dårligere - tværtimod! Som Albert Einstein selv sagde det; “Hvis du ikke kan forklare det til et seksårigt barn, forstår du det ikke selv”. Du kan dermed pludseligt opdage, at du lige må læse op på nogle emner for selv at være helt skarp på dem, og det er jo slet ikke en dårlig ting. Kom flytterodet til livs! At flytte er altid ensbetydende med flytterod. Sørg for at komme godt på plads i dit nye hjem! Få pakket dine flyttekasser ud og find den rette plads til alle dine ting. Ender du med hurtigt at smide dit tøj ind i skabet, går du og irriterer dig over det, indtil du får system over tøjet, og ender så med senere bare at skulle gøre det hele om igen. Så gør det ordentligt fra start og spar dig selv den tid det tager at gøre det hele om igen. Det giver rod i hovedet at bo i rod; flyttekasserne på dit værelse er rod uanset, hvor pænt de står stablet ovre i det ene hjørne. Prioritér at få pakket dem ud så hurtigt som muligt, så du kan få gjort din nye bolig til et hjem. Spørg eventuelt

nogle af dine nye studiekammerater om hjælp til at få pakket de sidste kasser ud og lagt tøjet i skabet, sat bøgerne på hylderne eller lignende. Så kan du kvittere med en omgang flyttebajer og pizza, når de sidste kasser er pakket ud, og så er der allerede lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften med de nye venner. De der forsikringer Så snart du flytter hjemmefra, er du ikke længere dækket af dine forældres forsikringer. Nogle forsikringer kan dække indtil du bliver 21 år; det er for eksempel ikke usædvanligt, at du dækkes af dine forældres rejseforsikring indtil du bliver 21 år. Indboforsikringer og lignende er du dog ikke dækket af, så snart du flytter ud. Du skal derfor selv sørge for at undersøge dette, så snart du skifter adresse. Der findes mange forskellige forsikringsselskaber med gode tilbud, så undersøg området, snak med dine studievenner om, hvad de har, og undersøg om dine forældre er med i en god branche-forsikring, som har særligt gode priser. Som udgangspunkt er indboforsikring, ulykkesforsikring og rejseforsikring (hvis du rejser vel at mærke) altid et fornuftigt valg. Dertil kan du overveje, om du også skal have en elektronikforsikring, så du kan få lidt hjælp til en ny computer, hvis du en dag spilder kaffe i den; en tandforsikring - dette er særlig relevant, hvis du planlægger at træne med til Kapsejladsen - der kan sommetider godt være fart på de ølflasker, og det har fortænderne ikke altid lige godt af. Vær iøvrigt opmærksom på, at der er særligt værdifulde genstande, som kan kræve yderligere forsikring, hvis det overstiger en vis værdi. Disse genstande er typisk smykker, men kan også være andre sager som en specielt avanceret computer eller et smart kamera. Det afhænger alt sammen af genstandens værdi, og vi anbefaler derfor, at du kontakter dit forsikringsselskab til en snak om dette, hvis du er i tvivl. For

Freja Karmark Bro

hvis der er noget, du ikke vil, så er det at være underforsikret! Men alt dette lærer du meget mere om på 2. semester i erstatningsret. Økonomi er et rent puslespil Det kan virke utroligt uoverskueligt at få alle enderne til at mødes som studerende. Gør dig selv den tjeneste at lave et budget. Det behøver ikke at være meget detaljeret med en masse forskellige poster og nøje optalte beløb, men sæt dig ned og kig på dine penge; hvad får du i SU, løn og så videre. Hvad skal du bruge penge på? Husleje, forbrug, faste udgifter som forsikringer, diverse medlemsskaber, mobilabonnement, streamingtjenester og lignende skal alt sammen skrives ind i dit budget. Er der penge til det hele? Kan du ikke helt selv overskue at få alle de rigtige poster med i dit budget, så har flere banker et gratis budgetskema tilgængelig på deres hjemmeside, som indeholder de fleste poster, som en almindelig husholdning vil komme til at have. Du skal jo helst også have en opsparing til bøger hvert semester, som kan ligge mellem 2.000-5.000 kr., hvis du køber alle dine bøger fra ny. Køber du brugte bøger, er det en helt anden sag, ligesom videresalg af dine egne bøger også kan hjælpe lidt på økonomien. Derudover spiser du nok lidt engang imellem. Som udgangspunkt burde du kunne klare dig for mellem 900-1.200 kr. om måneden på madkontoen; særligt hvis du er opmærksom på at købe ting på tilbud, planlægge dine måltider og sørger for at bruge alle dine indkøb, så du ikke ender med at skulle smide en masse ud. Så længe du er opmærksom på, hvad du bruger, hvad du har, hvad du mangler og skelner mellem nice-to-have og need-tohave, så er du rigtig langt. Madplaner og kuvertsystemer har altid været en klar go-to og noget, som flere økonomiske rådgivere anbefaler.

Sæsonstarten i FC Jura Sæsonstarten i FC JUra har budt på flere sejre til vores serie 3 og 5 hold. Pigeholdet er også kommet godt fra land i Serie 2, hvor de har vundet flere kampe. Opstartstræningen var igen i år en succes med mere end 100 fremmødte. Næste kamp er hjemme på fort justice, hvor Serie 3 møder Katrinebjerg AF. KOm endelig og støt holdet!

KLUMME

Luca Khelfa Kowenicki

Kære nye medlem. Velkommen i DSAK Efter et 18 år langt medlemskab af den danske uddannelsesklub, har jeg fået mit stempel og er blevet meldt ud. Om det er endegyldigt, vil tiden vise. For nuværende er jeg i stedet blevet meldt ind i klubben for dem, der hjælper til at førnævnte medlemskab er ganske gratis: De Skattebetalende Arbejdstageres Klub. Det er på samme tid yderst opløftende, men også en smule skræmmende. Dørtærskelerfaring Fra børnehave til børnehaveklasse. Fra folkeskole til gymnasium. Fra gymnasium til universitet. Efterhånden som livet er skredet frem, har jeg fået en vis erfaring med at stå på dørtærsklen til en ny tilværelse. På trods heraf må jeg indse, at det aldrig bliver som en gåtur i (uni) parken. Jeg var ganske vist i grove træk klar over, hvad der skulle ske, idet jeg tidligere på året havde sat min krusedulle på det stykke papir, der manifesterede, at jeg havde at fået mit første ’voksenjob’. Med krusedullen havde jeg dog samtidigt så godt som skrevet under på at rykke teltpælene op, rejse over bæltet og flytte til København. Efter fem år med base i Aarhus, en masse venner og en kæreste, der af praktiske årsager ikke sådan lige var til at flytte med, var det naturligvis ikke helt uden betænkeligheder. Det føltes ganske vemodigt at tænke på, at fem fantastiske år i Smilets By snart var historie, men samtidigt var jeg utroligt spændt på den nye tilværelse, der ventede forude. Med noget nær mit drømmejob på hånden, en forstående kæreste og lysten til at bo i kongerigets hovedstad, var jeg dog sikker på, at jeg havde truffet den rigtige beslutning. En sikkerhed der kun blev forstærket af tanken om en debutkamp for FC Jura Oldboys og en genforening med en række af søsterklubbens helt store koryfæer. Det gav en vigtig fortrøstningsfuldhed, at jeg vidste, at jeg også i København ville have nogle at hænge, drikke øl og dele røverhistorier med. Teltpæleoprykning Som en følge af at mine teltpæle skulle rykkes op, måtte jeg naturligvis finde et sted at placere dem igen. Gennem venners og familiemedlemmers anekdoter herom, havde jeg ladet mig for forstå, at det ikke

ville være nogen let bedrift. Med hovedet begravet i specialet var det til at starte med vanskeligt at finde overskuddet til at gennemtæske Boligportalen og deslige for mulige lejemål, og jeg begyndte derfor så småt at forberede mig på at surfe fra den ene sofa til den anden, indtil jeg ville finde en mere permanent løsning. Gudskelov fik et opslag på Mark Zuckerbergs sociale platform snebolden til at rulle og det lykkedes mig at gafle et værelse, som jeg kunne flytte ind i cirka to uger før, jeg startede på mit nye job. Tiden optil benyttede jeg til at nyde den aarhusianske sommer i venners lag og udforske et par af de efterhånden mange danske festivaller, hvilket fungerede som en fornem og uformel optakt til en kontraktbaseret hverdag. Endnu en krussedulle Min udmeldelse af uddannelsesklubben markeredes – ligesom det var tilfældet for godt 270 andre – med det, jeg vil tillade mig at kalde en proforma-krussedulle i et stort hæfte i Aulaen på Aarhus Universitet. En fin ceremoni, der udgjorde en fin afsked med lange dage på læsesalen og kantinens middelmådige kaffe. Netop afskeden med læsesalen var af den mindre vemodige slags. Udsigten til ikke at skulle læse eller genlæse noget, der var dikteret i en læseplan med henblik på at opfylde en række nærmere bestemte læringsmål, var mildest talt en ikke ubetydelig forløsning – for nu at benytte en genkendelig jargon. I stedet så jeg umådeligt meget frem til at få anvendt min tilegnede viden – som man trods alt må give AU cadeau for at formidle – og dernæst til for alvor at få juridisk muld under neglene. Hvorhen? Står der i søgefeltet, når man åbner Google Maps applikationen på sin telefon.

De to uger jeg havde fra min flytning til første arbejdsdag, brugte jeg på at udfylde destinationer i søgefeltet, så jeg undgik at spilde alt for lang til på at transportere mig fra A til B. Når man har været vant til at kunne cykle fra Frederiksbjerg til Aarhus N med lukkede øjne, føles det som at tage et skridt frem og to tilbage, når man ved højlys dag kan fare vild på vejen fra Frederiksberg til København N. Men sådan er vilkårene, når man betræder nye græsgange. København er ganske vist en væsentligt større mundfuld end Aarhus, men den er ikke større end, at man kan gabe over den. Indbyggerne snakker flydende dansk og elsker hygge i mindst ligeså stort omfang som på fastlandet. Peter Pan-syndromet Om Peter Pan har spillet mig et puds, kan jeg ikke endegyldigt svare på, men jeg føler mig hverken yngre eller ældre end jeg gjorde for to måneder siden. Af den grund kan det føles en smule ambivalent at gå fra sommerferie med høj musik og øl indtaget gennem en haveslange til et fuldtidsjob, hvor det rent faktisk forventes, at du møder på job og yder en indsats. Ambivalent. Men ikke nogen overraskelse. Der følger naturligt et ansvar med i medlemsskabet af den klub, jeg for ganske nylig blev en del af, og det ansvar er jeg ganske bevist omkring. Ja, det er faktisk det essentielle ved at være færdig med universitetsuddannelsen; at høste frugterne, der er blevet passet og plejet i 18 år, at der er udrettet noget, der sådan for alvor har en mening, og at der er nogen, der værdsætter de tilegnede egenskaber. Universitetsuddannelsens endeligt er dog ikke ensbetydende med uddannelsens endeligt. Den er tværtimod nærmest første lige begyndt.

Paragraf anmelder: JUS-revyen

Paragraf sad på bagerste række, da dette års JUS-revy løb af stablen i Stakladen. Det var en turbulent oplevelse, og der blev i dén grad grinet, snakket, råbt og klappet blandt publikum. Men hvad er vores samlede vurdering? Læs med! Det var et spændt og nervøst publikum, der mødte op til præmieren på JUSrevyen onsdag den 21. august i rusugen. Forventningerne var skyhøje. Bag alle de forvirrede russere kunne man finde Paragrafs udsendte skribenter, der i denne uge havde trukket i tutoruniformen. Vi var spændte. For ikke nok med at revyen er blevet en selvstændig forening, så er revyisterne også blevet udvalgt på baggrund af auditions, hvorfor vores forventninger til deres sang og skuespil var noget høje. Det var tydeligt, at årets revy var præget af et jungletema, hvilket allerede blev præsenteret i revyens første sang. Vi var allerede her positivt overrasket over

talenterne blandt skuespillerne, som både kunne synge og danse i takt.

der blev holdt begravelse for vores alles kære - og savnede – Mads Dam Lyby.

Revyen skuffede endvidere ikke i forhold til at forarge de nye russere, da de fremførte sketch nr. 4 “Nr. 24 med frisk ISIS”. Silkes og Cecilies fremførsel af terrorister i en gidselforhandling var mageløs. Endvidere virkede Mikkels frygt reel, når man tænker på Silkes kæmpe gevær, der tilfældigvis matchede Mikkels grå jakke.

En sketch, der af Paragrafs udsendte skribenter må antages at henvende sig til JUS, blev bemærkelsesværdigt nok fremført af tre JUS-medlemmer selv. Sketchen handlede om “kunsten at score”. Mikkel forfattede stykket, mens Frederik og Silke gjorde et fantastisk stykke arbejde i at holde masken, selvom russerne grinede efter hver afsagte scorereplik.

Endvidere fik revyen også smuglet en Peter Madsen-joke ind i Karsten & Søn ApS, så de fik da genbrugt sidste års rekvisitter. Et kæmpe skud ud blev dog også givet til en af sidste års tutorer, da

Muligvis revyens bedste sketch blev dog fremført kort inden pausen. Det var Camilla, der optrådte som Doktor Pjuskebusk, der i rollen var draget

Lars Møller Haase

mod foreningsgangen for at gætte et foreningsmenneske. Beskrivelsen af de forskellige studenterpolitiske foreninger var i flere tilfælde så korrekt, at det var skræmmende, og på trods af flere tilråb fra bagerste række formåede Camilla at forblive i rollen som Doktor Pjuskebusk hele vejen igennem. Det faktum, at det dog blev pointerede, at Paragraf har mange stavefejl, vil vi selvfølgelig tage som en hentydning, men kan intet love for de fremtidige blade.

Kirsten Glent Abildgaard

Selvom revyen i år har været nytænkende og exceptionelt gode, så er vi selvfølgelig også glade for gensyn med klassikere som “Juridisk Version” og “Tutorernes bord”. Endvidere bør vi nok også give et kæmpe skud ud til årets dans, som var blevet koreograferet af både tutor-Freja, men også af flere af skuespillerne selv (ekstra stort skud ud til Frederik). Alle revyisterne var i takt, og det var smukt. Især i ekstra-nummeret var dansen onpoint. Det var en forrygende aften, og vi var underholdt fra ende til anden. Der var tale om minimale fejl og mangler, som faktisk allerede var rettet, da revyen blev fremført en uge senere (har vi hørt). Alt i alt kan vi til sidst sige, at vores helt egen tutor-Line havde lavet et helt formidabelt job med at instruere revyen. Vi håber, at hun gør det igen næste år. Derfor giver Paragrafredaktionen dette års revy 4,5 ud af 5 masker.

En af de andre mere nævneværdige sketches var “Valg så De’batter”. Man kunne tydeligt se, hvilke politikere, de forskellige revyister var klædt ud som - selv fra bagerste række. Revyen havde i denne sketch både fået implementeret samtykkelovgivningen, Mette Frederiksens pære, Radikales “ultimative” krav, Lindholm-Ø, Venstres håb om en regering over midten, Klaus Riskjærs højde, og derudover så fik Rasmus Paludan da også sit spotlight til sidst, hvor det blev pointeret, hvor ensomt det er at være danernes lys, sjælefredens beskytter etc. etc. At der blev gjort grin med humanisterne er selvfølgelig altid noget, vi kan støtte op om i sketchen “Humanjura”. Selvom man nok bør nævne, at dette navn ikke eksklusivt var opfundet til revyen, men var taget fra en camp på Roskilde Festival.

3 fantastis ke revy-ø jeblikke: • Skud ud til Dok tor Pjusk ebusk. Du var altså toppen. • Glæ deligt gen syn med en frisk u dgave af Tutorerne • Friis s Bord. ’ og Bavia nernes m usikalske se, at revy evner. De en i år ha t er tydeli r fået lidt bandet i å gt at flere pen r. ge at spe ndere på 3 knap så fantastisk e revy-øje • Refe blikke: rencerne til de sid ste års re kræves, a vyer. Det t de nye bør ikke jurastude kunne kapelmes rende ved ter de sid , at Friis ste 3 år. har være t • Lyde n. Herund er flere a f revyiste gange va rnes mikro r for lav. foner, der Kom nu! D e t s ke r flere hvert år. • At ø llene ikk e kunne købes til egentlig ik studieven ke n o g e t lige pris m e d re nævnes s vyen at gø er om “knap re, men d et bør sta så fantas dig tisk”.

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

DAHL tager din fremtid og udvikling alvorligt! Vi har stort fokus på karriere-, kompetence- og personlig udvikling, uanset om du er stud.jur., advokatfuldmægtig eller advokat. Hos DAHL har vi talent som vores vigtigste aktiv, og vi arbejder derfor løbende med at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Vores ambition er at finde de talenter, vores medarbejdere har og udfolde disse. Er du nysgerrig på, hvem DAHL Advokatfirma er og vil vide mere, så følg os på LinkedIn og Facebook, så får du besked om kommende events, kurser, nye artikler og andre begivenheder. Læs mere på dahllaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Hvor erfaring møder nytænkning mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

BREVKASSEN

Brevkassen... Kære brevkasse. Jeg skriver til jer, da jeg ellers ikke ved, hvem jeg skal kontakte. Jeg er nemlig så forvirret og frustreret her efter studiestart. Jeg kan godt mærke, at jeg slet ikke har samme viden om designerting og mode, som mange af de andre, og jeg føler mig udenfor. Hvad skal jeg gøre? Udover, at jeg er meget forvirret omkring designerting og mode, så er jeg meget nervøs omkring boligsituationen. Jeg havde egentlig tænkt mig at finde et værelse et sted, men er det ikke bedre, hvis jeg får min egen lejlighed nu, når jeg læser jura? Dertil kommer jo, at jeg skal have et par designertasker og noget fedt inventar. Hvordan får jeg seriøst råd til det? Måske jeg bare skal optage et kviklån? Hilsen den meget forvirrede russer

Kære forvirrede russer Du skal slet ikke føle dig forvirret eller frustreret; vi har jo alle stået i din situation. Det vigtigste af alt er, at du bare er dig selv. Når det så er sagt, så er du

skævt på dig, skal der være altan, havudsigt, kæmpe stue, køkken og badeværelse, hvis du vælger værelset så det er altså op til dig, hvad du finder nemmest at få fat i ;-)

begyndt på jura, så der er selvfølgelig en dresscode, du må leve lidt op til. Det er ikke vigtigt, at du kender til alle designere eller trends, men du bliver nødt til at være lidt fash og være med på moden. Og så er det vigtigt, at der i hvert fald er at finde mindst ét suit i garderoben, når du jo selvfølgelig allerede nu søger stud.jur.-jobs!

I forhold til inventar og designertasker, så er kviklånet jo umiddelbart en hurtig og god start, du kommer bare til at kæmpe med enorme rentesatser og en meget høj ÅOP. Så du må lige gøre op med dig selv, om det er det værd for at være en af de populære. Med det sagt, så er der jo selvfølgelig plads til alle på jura, og du kan vælge at face it or fake it. Vi ønsker dig al held og lykke med studiestarten! Og mon ikke du finder ud af, at kviklånet er alle pengene værd? ;-)

I forhold til boligsituationen, så er der ingen, som kommer til at se skævt på dig, hvis du lejer et værelse. Et værelse stiller dog højere krav, end hvis du får din egen lejlighed. Alle ved jo, at værelser er billigere end lejligheder. Så for at studiekammeraterne ikke kigger

Hilsen Paragraf

Den Højeste Ret: Valgflæsk Nok til 2 personer! Ingredienser: Flæsk: 500 g stegeflæsk i skiver Flagesalt. Almindeligt groft salt kan også bruges Persillesovs: 2 spsk mel 2 spsk smør ½ l letmælk, eller hvad du har stående i køleskabet ½ citron – både skal og citron – citron på flaske kan også bruges 1 lille bundt persille, finthakket, der kan næsten ikke komme for meget i Flagesalt. Almindeligt groft salt kan også bruges Peber, sort eller hvid, friskkværnet Fremgangsmåde: Flæsk: 1.Tænd ovnen på 175 graders varmluft 2.Forbered en bradepande beklædt med bagepapir og placér en rist smurt med lidt olie ovenpå 3.Salt flæsket med flagesaltet, lad endelig være med at spare på saltet 4.Kom rist og bradepande i den forvarmede ovn i 30-45 min. – til de er passende sprøde og gyldne efter egen smag

Tilbehør: Syltede rødbeder, hjemmelavet eller fra glas 500 g kartofler, alle typer og størrelser Evt. lidt lækkert brød Evt. en kålsalat

Persillesovs: 1.Smelt smørret i en mellemstørrelse gryde ved lav varme 2.Tilføj mel under piskning, indtil det har en jævn konsistens 3.Pisk mælken i – lidt ad gangen 4.Kog persillesovsen i 5-10 minutter ved mellemhøj varme til den er tyk og klistret – sørg for jævnligt at piske sovsen igennem, så den ikke brænder på i bunden. 5.Smag sovsen til med salt, peber og citronsaft – kan justeres efter hvor syrlig man ønsker sovsen – og eventuel citronskal 6.Tilføj persillen, og rør rundt Kartofler: 1.Skræl kartoflerne og skær dem i ens størrelser, så de skal have cirka samme kogetid 2.Kog dem ved høj varme i godt saltet vand i 5-10 minutter alt efter størrelse 3.Sluk for blusset, og lad kartoflerne stå indtil de er møre – hermed sparer du også strøm! Servér den stegte flæsk med persillesovsen, de kogte kartofler, de syltede rødbeder og eventuel en kålsalat og/eller et lækkert brød. Dertil er vand altid en sikker vinder, men skal den have hele armen, så forkæl dig selv med en iskold øl eller et glas hvidvin efter egen smag.

Rasmus Keval Jørgensen

Paragraf fra gemmerne

KLUMME

Ny retning i Danmark. Rød regering, røde tal?

Krydserne for 2019 er sat, og Mette Frederiksen har taget dirigentstokken for Danmarks fremtid de næste fire år. Spørgsmålet er bare, hvad der kan forventes af hende og den øvrige socialdemokratiske mindretalsregering? Og hvad ligger i kortene for vores nye topembedsmand Martin Rossen, der for nogen kunne minde om en velbetalt barnepige og for andre om en vicestatsminister. Regeringsdannelsen kom i hus på trods af flere ultimatummer fra Ø, SF og RV, så selv vores tidligere udenrigsministers stålsatte øjne ville flakke. Så respekt til Mette Frederiksen for at hive statsministerposten hjem. Endda uden at komme Lars Løkke Rasmussens frieri, eller rettere tiggeri, i møde. Men uden at lyde som en hel filosof, så har alt en pris. Med så forskellige verdensopfattelser kan det blive en broget regeringsperiode. Særligt kan retningen blive svær med hensyn til Danmarks økonomiske fremtid og udlændingepolitikken. På det økonomiske plan løber det mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, at Ø og SF kan få indflydelse. Der er noget fundamentalt forkert ved troen på, at alle problemer løses ved at overhælde alle udgifter til den private sektor og herunder finanssektoren. En overklasse

Andreas Valentin

som kernevælgeren på den yderste venstrefløj vel også har brug for. Her tænker jeg på behovet for banker, pensionsselskaber eller juridiske retshjælpe, når manden skrider med børnene. Når det er sagt, er jeg i forhold til udlændinge- og klimapolitikken lykkelig over udsigten til forandring. Mit håb på udlændingeområdet er, at man enten finder reelle løsninger eller erkender, at problemet ikke er så stort, som det er blevet gjort til. Jeg ved ikke, hvad facit er, men de symbolske handlinger, som at sende udviste kriminelle ud på en ø, sætte sin lid til grænsekontrol eller kagespisning, giver ikke store forhåbninger. Heldigvis, viste valget også, at befolkningen deler denne holdning.

Ser vi bort fra min økonomiske frygt, har vi nok fået de rigtige støttepartier, når det kommer til klimaløsninger. Valget er forhåbentlig ØJENÅBNEREN for, at der skal ske noget. Det var det for mig. Jeg har altid skråsikkert sagt, at økonomisk vækst kom før klimaløsninger. Ord som jeg i skrivende stund er ved at æde. Økonomisk vækst er intet værd, hvis Nationalbanken inden længe oversvømmes med klimakampens regning. Men behøver økonomisk vækst og klimaløsninger være som to modpoler? Mit håb er, at der kan findes løsninger på en grøn økonomisk vækst - en proces jeg glæder mig til at følge under den nye regering.

Vi søger advokatfuldmægtige til København og Aarhus med start den 1. februar 2020.

Ansøg senest den 20. september 2019.

Læs mere på www.bechbruun.com/job

KAMMERADVOKATEN.DK

ER DU TEAMPLAYER?

SÅ ER DU MÅSKE VORES NYE STUD.JUR. Hos Kammeradvokaten oplever vi, at flere og flere af vores opgaver har karakter af store projekter med mange involverede jurister på tværs af huset. Samarbejdsevner og vilje til videndeling er derfor egenskaber, vi vægter meget højt.

VI GØR JURAEN TILGÆNGELIG Vores fokus er på at digitalisere og optimere juridiske processer og omsætte kompleks viden til ny teknologi, transparente løsninger og klar og tilgængelig rådgivning. Sådan giver vi mest værdi til vores kunder.

Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes, og hvor vores sager i stadig stigende grad har et internationalt perspektiv. Vores ydelser ligger desuden ofte i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder. Vi er på udkig efter nye stud.jur.’er, der både tør skille sig ud og indgå i en stærk og social kultur på en uformel arbejdsplads, hvor faglighed, forretningsfokus og innovation er i højsædet. Som stud.jur. hos os bliver du tilknyttet én af vores fire faggrupper, hvor dit arbejde vil være præget af selvstændig juridisk opgaveløsning - selvfølgelig med rig mulighed for sparring med firmaets dygtige jurister og andre stud.jur.’er. Er du blevet nysgerrig på at arbejde hos os, så læs mere på www.kammeradvokaten.dk/karriere.

Som juridisk samarbejdspartner er det vores opgave at forstå kundernes virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere kundepotentialer på den mest originale og ordentlige måde. SPECIALISERET RÅDGIVNING OG SOLID RETSSAGSERFARING Vi tilbyder dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder. Og med ca. 1.700 retssager om året er vores retssagserfaring særdeles solid. Vores firmas historie går langt tilbage – men over 650 medarbejdere er fuldt ud orienteret mod fremtidens behov. Tilsammen udgør de en helt unik kultur skabt af omverdenens særlige forventninger til os. Lad os sammen gøre juraen tilgængelig.