Paragraf november 2025

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 55. årgang · November · 2025

Fokus Kristian Skovsgaard

Side 12 Kommunalvalget 2025

Side 26 Vin i mørket (Paragrafhygge)

Side 30 EMRK og den dynamiske fortolkning fra EMD's side

Kom og vær med Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er.

Vi glæder os til at se dig!

LEDER

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og læseferien begynder så småt at lure i horisonten. For mange betyder det lange dage på læsesalen, kolde kaffekopper og forsøg på at huske, hvad der egentlig stod på side 327. Men denne måned handler ikke kun om paragraffer og pensum – der er også valg på vej.

Men inden vi forsvinder helt ind i noter og paragraffer, sker der faktisk noget ret spændende uden for læsesalene.

Det er nemlig ikke kun de farverige blade, der pynter Aarhus i november.

Valgplakaterne har igen indtaget gaderne i byen og gangene på uni, og uanset hvor du vender dig hen, står der nogen klar med et smil og en kop gratis kaffe. Det er nemlig valg – både kommunalvalg og univalg – og selvom det kan føles fjernt midt i det (måske) begyndende eksamens

Leder kaos, er det her, vi faktisk får mulighed for at påvirke, hvem der bestemmer over alt fra busruter og cykelstier til fredagsbarer og studiepolitik.

I oktober afholdt Paragraf et vellykket introarrangement, hvor mange nye – og nysgerrige – ansigter kiggede forbi.

Det var en fornøjelse at møde jer alle, og vi håber at se endnu flere af jer til kommende arrangementer. Missede du introen? Fortvivl ej – du kan altid skrive til os på mail, Facebook eller Instagram.

I dette nummer har vi samlet et miks af artikler, der spænder fra det politiske til det lette. Du kan læse vores store fokusartikel med Kristian Skovsgaard, dykke ned i, hvad kommunalvalget 2025 betyder for studerende, eller blive klogere på menneskerettighedsdomstolene. Har

du brug for en pause fra juraen, har redaktionen også været en tur i Tivoli Friheden for at teste årets Halloween.

Og hvis du er nysgerrig på, hvordan et arrangement i Paragraf ser ud, kan du læse om vores seneste arrangement - en hyggelig aften på vinbar med lækker vin, en skøn paella og skide godt selskab!

Uanset om du er i læseferie-mode eller valgstemning, håber vi, at dette nummer kan give dig både inspiration og et smil på læben.

God læselyst

Evalotte Schultz Pedersen - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Elsa Day 2025 Climate Justice and Human Rights Kom og hør en paneldebat om climate justice og menneskerettigheder!

Arrangementet er i samarbejde med Djøf, der har sponsoreret aftensmad Mere information følger af Facebookbegivenheden – find os: ELSA Aarhus

4

26/11/2025

KL 18-20

Tvillingeauditoriet Inklusiv (1324-011) mad og drikke

Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Evalotte Schultz Pedersen, chefredaktør Ellen Marie Linnebjerg, IT-redaktør Celeste Sophie Christensen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Julie Hoe Kristensen Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Markus Lomholt Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Nanna Levring Nørgaard Ralia Almas Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger

10

Side 6 Fokus: Universitet, rigsret og virkeligheden – et portræt af Kristian Skovsgaard Side 10 Kommunalvalget 2025 Side 12 PARAGRAF tester: Halloween i Tivoli Friheden Side 14 Paragraf fra gemmerne

12

Side 16 Paragraf fra gemmerne Side 18 Paragraf fra gemmerne Side 24 Den Højeste Ret: Kartoffelpizza

24

Side 26 Vin i mørket (Paragrafhygge) Side 28 Lader du dig købe for let til univalget?

Side 30 EMRK og den dynamiske fortolkning fra EMD's side

26

Layout: Ellen Marie Linnebjerg (ansvh.)

Forside tegning: Emilie Sloth Høg Annonce: Evalotte Schultz Pedersen Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Evalotte Schultz Pedersen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Universitet, rigsret og virkeligheden – et portræt af Kristian Skovsgaard Vi møder Kristian Skovsgaard på Paragrafs kontor i universitetsparken. Kristian kommer direkte fra undervisning et par bygninger væk, hvor han underviser AU’s kandidatstuderende i kandidatfaget Entrepriseret. Vi får allerede et indtryk af en person, der er yderst engageret. Både i AU’s studerende og i juraen som fag. Han fortæller hurtigt, at han er glad for at vi skrev, og at han anser det som en pligt at give tilbage til de studerende, og være der, når de beder en om at stille op. I løbet af interviewet får vi da også bekræftet, at der er tale om en yderst åben og varm person.

Vi snakker først om livet på universitetet, hvor Kristian Skovsgaard havde en stor gruppe af venner, som udgjorde hans sociale omgangskreds i sin studietid. Her fortæller han, at det er venner han stadig ser den dag i dag. Man kan mærke, at det ligger Kristian på sinde, at de studerende har det godt, og han komplimenterer da også JUS, som han husker som dem, der var rigtig gode til at drikke øl.

Vi spørger ind til, om Kristian altid har været fokuseret på entrepriseretten, men som så mange andre studerende blev Kristian inspireret af de undervisere han havde på det tidspunkt, hvor han læste. Dengang underviste Michael Melchior fra Fønix Advokater i faget.

Han havde fokus på den praktiske vinkel på faget, og det tiltalte Kristian, at det ikke var så lovbaseret, som det handlede om at anvende de principper, man lærte at kende i formueretten. Vi taler også om, at Kristian er glad for at bringe den praktiske vinkel ind i sin egen undervisning, og han fremhæver, at der er meget at vinde ved at lære at se, hvordan lægmænd betragter ens fag (fx som projektledere og ingeniører gør det i entrepriseretten).

6

Arbejdet med en erhvervs-ph.d.

Kristian modtog i 2016 en “erhvervsph.d.-grad” fra Aarhus Universitet for sin afhandling Entreprenørens ekstraarbejder. For Kristian Skovsgaard var erhvervs-ph.d.’en ikke bare et forskningsprojekt, men et intensivt forløb, hvor han lærte at balancere mellem teori og praksis - og at planlægge. Når man er i erhvervs-ph.d.-programmet skriver man nemlig ph.d. sideløbende med, at man arbejder. Efter nogle år i advokatbranchen fik han mulighed for at påbegynde ph.d.’en som et treårigt

som også lærte mig, hvad grundighed egentlig betyder,” fortæller Kristian os.

forløb, mens han arbejdede for Dahl og Aarhus Universitet. Det satte store krav til Kristians evne til at planlægge sin hverdag.

tænkte, det går aldrig det her. Men det viste sig, at det bare var et komma, der var forkert. Blodtrykket var sikkert helt oppe hos Torsten, men det var også der, jeg begyndte at forstå, at han faktisk bare vil én det bedste. Han stillede høje krav og insisterede på, at jeg afleverede noget et gennemarbejdet og grundigt stykke arbejde, og det var jeg til sidst taknemlig for”.

Som erhvervs-ph.d. havde han et ben i hver lejr. Dagen kunne begynde med undervisning og teoretiske drøftelser på universitetet og slutte med møder eller dokumentgennemgang på kontoret. ”Jeg tror, jeg lærte mere i de tre år, end jeg nogensinde har gjort før. Det var en stejl læringskurve. Især under vejledning af Torsten Iversen, som havde høje forventninger til at man løbende afleverede masser af materiale, men

Torsten Iversen blev ikke bare en vejleder, men en faglig figur, der satte spor. ”Jeg har nok to forskellige juridiske idoler, og Torsten er i hvert fald ét af dem. Han har været en virkelig faglig inspirator for mig,” siger Kristian. Allerede i anden måned skulle han aflevere 20 sider, som blev gennemgået med rød tusch og kommentarer, der ved første øjekast virkede brutale. ”Jeg glemmer aldrig, da jeg så et dødningehoved ude i siden og

Det var en form for vejledning, der pressede Kristian på den gode måde. ”Til sidst, da jeg afleverede, tænkte jeg: Nu må det briste eller bære. Og så sagde han meget fint: ‘Det er rigtig godt.’ Det

var først dér, det hele gik op i en højere enhed.”

Kristian fortæller, hvordan Iversen gik op i enhver detalje. ”Det første han gav mig, var nogle kommahæfter – og så sagde han, at der var én fejl i, men han gik ikke ud fra, at jeg fandt den.

Forløbet lærte ham at tænke systematisk og at se sammenhænge, som ikke altid er synlige i den praktiske advokatgerning.

Han peger på, at erhvervs-ph.d.’en gav ham et analytisk fundament, der stadig præger hans arbejde i dag - og som han mener var en del af grunden til, at han blev valgt til en del af forsvaret i rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Når man taler med Kristian Skovsgaard, bliver det tydeligt, at han ikke ser universitetet og advokatkontoret som to forskellige verdener. Tværtimod er forbindelsen mellem dem en rød tråd gennem hele hans karriere.

Erfaringen fra rigsretten Da Kristian Skovsgaard blev en del af forsvarsholdet i rigsretssagen mod tidligere udlændingeog integrationsminister Inger Støjberg, var det på mange måder en afvigelse fra hans daglige arbejde med entrepriseret.

Alligevel så han sagen som en oplagt mulighed for at bruge det juridiske håndværk i en helt anden kontekst. ”Rigsretten var en enestående sag – både fordi den var historisk, og fordi den juridiske ramme var så anderledes.” fortæller han.

På holdet arbejdede han tæt sammen med blandt andre René Offersen, som han beskriver som en fagligt imponerende og grundig advokat. ”René har en enorm respekt for struktur og detaljer. Intet var tilfældigt med René Offersen” siger Skovsgaard.

Blå bog:

Navn: Kristian Skovsgaard Titel: Partner og advokat (H), ph.d. DAHL Advokatpartnerselskab Speciale: Entrepriseret og byggeriets retsforhold Fun fact: Han ville i første omgang være tandlæge, men hans egen pensionsmodne tandlæge frarådede ham et liv som tandlæge. Derfor faldt valget på jura, selvom en kedelig forelæsning til U-days var ved at afskrække ham.

Baggrund: Kristian Skovsgaard har i mere end et årti rådgivet danske og internationale aktører i byggebranchen – herunder entreprenører, bygherrer, leverandører og rådgivere – om kontraktforhold, tvistløsning og gennemførelse af rets- og voldgiftssager. Han er anerkendt for sin faglige grundighed og praktiske forståelse af byggeriets komplekse juridiske rammer.

Kristian modtog i 2016 en erhvervs-ph.d.-grad fra Aarhus Universitet for sin afhandling Entreprenørens ekstraarbejder.

Uddannelse: • Ph.d. i entrepriseret, Aarhus Universitet (2016) • Cand.jur., Aarhus Universitet (2011) Karriere: • Partner, DAHL Advokatpartnerselskab (2021–) • Advokat, DAHL Advokatpartnerselskab (2011–2021) • Abel & Skovgård Larsen (2010–2011) • Ekstern lektor i entrepriseret og formueret, Aarhus Universitet (2018–) • Medlem af bestyrelsen i DAHL Advokatpartnerselskab Udvalgte publikationer: • Renteloven med kommentarer, Djøf Forlag (2025) • Festskrift til Hans Henrik Edlund – “Uanmodede ekstraarbejder” (2024) Materialeprisstigninger, TBB 2022.623 Moms i entrepriseforhold, TBB 2020.559 Slutopgørelsens præklusive virkning, TBB 2019.632 Nye regler på vej om ændringer, TBB 2018.368 Entreprenørens ekstraarbejder, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2017) Kilde: DAHL Advokatpartnerselskab • • • • •

”René Offersen er nok mit advokatidol, særligt efter samarbejdet på

7

rigsretssagen,” tilføjer han. ”Det handler ikke kun om, at han er fagligt dygtig, men om den måde, han arbejder på. Jeg lærte virkelig meget af ham, især om vidnetemaer og hvordan man strukturerer en hovedforhandling. Intet var overladt til tilfældighederne. Alt var en strategi. Hvad vil man have ud af det?

Det var en ny måde for mig at se arbejdet med procedurer på – og det gjorde stort indtryk.”

Skovsgaard havde ikke mødt Offersen før sagen. Det var Nicolai Mallet fra Horten, der havde repræsenteret Støjberg ved Instrukskommissionen, og som blev valgt som den ene beskikkede forsvarer, da sagen endte med en tiltale.

Den anden blev René Offersen. Sagen var så omfattende, at der også skulle være en ekstra person fra hvert kontor.

Offersen havde Jonas Christoffersen med, og Kristian blev udvalgt internt hos Dahl. ”Der er jo ikke noget kontor, der har ministeransvar som speciale. Det har ingen firmaer som sådan. Så man ledte efter nogen med en analytisk sans, og der tror jeg, at min ph.d. gav mig en fordel,” siger han. ”Der blev hurtigt rakt ud til mig og spurgt, om jeg kunne hjælpe – og det siger man jo ikke nej til.

Man smider alt, hvad man har.”

Han beskriver teamet som det bedste, han kunne forestille sig. Jonas Christoffersen var doc.jur., og René Offersen udtalte, at han ville have betalt penge for at få lov til at tage sagen. ”Det giver god mening. Det er sådan noget, man tænker: det her er once in a lifetime.

Det var en historisk sag.”

Selve arbejdet med sagen var intensivt og materialet var ekstremt omfattende.

Han understreger, at udfaldet reelt kunne have været anderledes. Kristian mener, at der var mange steder, hvor sagen balancerede på en knivsæg. “Jeg tror ærligt, at det kunne være gået begge veje,” fortæller han. Vi arbejdede i mange spor, herunder bl.a. med en analyse

8

af, om alle parrene materielt kunne og skulle adskilles, og vi mente, at der var gode argumenter for dette. Alligevel blev det afgørende ikke selve spørgsmålet om adskillelse, men at ordningen var gennemført uden individuel vurdering.

At være en del af en rigsretssag er ikke noget, der melder sin ankomst hver dag.

Det var den sjette af sin slags, og det var over 30 år siden den seneste i ved Tamil-sagen. Derfor er det ikke sikkert, vi oplever en ny i vores levetid. Netop derfor var det også en særlig opgave, der krævede noget andet end det, man normalt bruger i dagligdagen. ”Det handler om at kunne sætte sig ned og gennemgå et enormt bevismateriale. Der var fremlagt over 10.000 sider. Der var notater, bilag, rapporter og så gælder det om at finde vej i det,” fortæller Kristian.

Opgaverne blev fordelt i teamet, og hans ansvar blev at analysere de par, som ifølge anklagerne var blevet adskilt med urette.

Han dykkede ned i hver enkelt sag og vurderede, om adskillelsen var berettiget efter menneskerettighedskonventionen. ”Vi analyserede alle par, og kom frem til, at alle par materielt kunne adskilles. Det kan godt være, der var processuelle fejl, men materielt var der ifølge vores analyse ikke nogen, der havde lidt rettighedstab,” siger han. Ifølge hans analyse var der ikke ét eneste par, hvor adskillelsen var urimelig. ”Jeg tror, rigsretten gravede dybt og fandt, at der var mindst tre par ud af 32, hvor adskillelsen udgjorde en reel krænkelse efter EMRK artikel 8.”

Han håber, at nogen en dag vil tage fat i spørgsmålet og undersøge, om de tre tilfælde virkelig udgjorde en krænkelse. ”Jeg synes, vores analyse holdt. Jeg tror det ville være vanskeligere at forstå dommen, hvis der ikke havde foreligget en materiel krænkelse.”

Kristian peger på, at arbejdet med sagen krævede færdigheder, som ikke nødvendigvis er en del af den klassiske

advokatgerning og heller ikke noget, han havde brugt under sin ph.d. Paragraf undrer sig lidt over, at Kristian til daglig sidder med byggesager, og så pludselig var med i rigsretten. Men Kristian fortæller, at metoden faktisk er den samme. Begge dele handler om at finde vej i et tungt materiale og få struktur på det.

Sagen strakte sig over et helt år og var fagligt intens. Men det, der adskilte den mest fra hans normale arbejde, var samarbejdsformen. ”Det var så stor en sag, at vi arbejdede på partnerniveau.

Fire partnere på én sag. Det sker ikke ofte. Vi havde møder, hvor diskussionerne kom op på et virkelig højt fagligt niveau.”

"

Det var så stor en sag, at vi arbejdede på partnerniveau.

Fire partnere på én sag. Det sker ikke ofte. Vi havde møder, hvor diskussionerne kom op på et virkelig højt fagligt niveau.

Da sagen sluttede, var det med en følelse af tomhed. ”Det var næsten frustrerende at vende tilbage til det samme gamle.

Vi havde forventet et andet resultat – vi mente faktisk, at hun skulle frifindes.

Jeg har holdt oplæg om det siden, hvor vi gennemgår tidsforløb og ministerens handlinger. Når vi præsenterer sagens forløb og baggrund, bliver folk ofte overraskede, fordi meget af materialet ikke tidligere har været bredt kendt gennem medierne.”

Fra stud.jur. til advokat Selvom juraen fylder meget, har Kristian Skovsgaard også fundet plads til ”ægte hobbyer” (og ikke kun at skrive juridisk litteratur som hobby). Løb har været en fast del af hans liv, ”Nu er jeg ikke helt i form til maraton mere, så det er koblet ned til halvmaraton. Selv den kan være

Markus Lomholt & Sara Hjort Hainsen

lidt hård, når man nærmer sig de 40,” siger han med et grin.

Derhjemme prøver han at være til stede for familien, især i de timer mellem arbejde og børnenes sengetid. ”Fra fem til syv prøver jeg at lægge mobilen væk og være der. Det er jo ikke så mange timer, men de skal mærke nærværet.”

Weekenderne er sværere, indrømmer han, fordi det ofte er dér, han skriver artikler og får arbejdet fra hånden. ”Men så planlægger jeg mig lidt ud af det. Hvis Anna, min kone, tager børnene på en legeaftale, så arbejder jeg i de tidsrum, hvor de ikke ser det. Eller jeg cykler en tur – og de ved ikke, at det er arbejde.”

Iversen. Det er vigtigt at have nogen, man ved vil en det bedste. Både fagligt og personligt.”

Han smiler lidt og tilføjer: ”Så nej, man behøver ikke blive bedste venner med Torsten Iversen – men man skal finde nogen, der faktisk vil en. Det tror jeg er afgørende. For der vil komme problemer, og så skal man have nogen at læne sig op ad.”

Til sidst sætter han det hele i perspektiv: ”Det handler i virkeligheden om livskvalitet. Gør det, du har lyst til. Grib de muligheder, der byder sig. Og omgiv dig med mennesker, du stoler på. Så tror jeg, man forbliver glad – og undgår at blive slidt. Stress kommer ikke kun af arbejde, men ofte af noget andet. Af ikke at være glad. Jeg prøver i hvert fald altid at skabe glæde hos dem, jeg arbejder med.”

Han understreger, at det ikke handler om at skjule noget, men om at være dedikeret, når man er sammen. ”De ved godt, at jeg arbejder meget, og det er helt okay. Men så længe man er der, så skal man også være der. Det tror jeg faktisk er vigtigt.”

Inden vi afslutter, beder vi Kristian Skovsgaard om at give et par råd til de jurastuderende, der står på tærsklen til arbejdslivet. Han tænker sig om et øjeblik, og så kommer det roligt og ærligt: ”Jeg tror, det første jeg vil sige, er, at man skal finde sin egen vej. Der hvor man faktisk mærker glæde og inspiration.

Ellers bliver det et langt liv. Jeg er selv meget lystdrevet – hvis jeg ikke har lyst til at skrive et processkrift eller læse en artikel, så bliver det aldrig godt. Men når der er en frist, så kommer lysten til at præstere. Det handler om at kende sig selv og arbejde med det, ikke imod det.”

Det andet råd handler om mennesker. ”Man skal også være klar til at gribe de muligheder, der kommer – og det gør de.

Men man skal ikke stå alene. Jeg har selv en lille gruppe på fem, som jeg altid kan sparre med. Både advokater og Torsten

9

Kommunalvalget 2025: Hvem skal sætte retningen for Aarhus – og din hverdag?

Kommunalvalget 2025 nærmer sig, og snart skal aarhusianerne igen tage stilling til, hvem der skal sætte retningen for byens udvikling de næste fire år.

For mange studerende er det måske første gang, de stemmer til et kommunalvalg – og selvom man kan tænke, at det bare er kommunalvalg, er det vigtigt at stemme også her. Det er nemlig på kommunalt plan, mange af de beslutninger træffes, som præger hverdagen i Aarhus: boligpriser, offentlig transport, klimaindsats, kulturtilbud og studieliv – alt sammen politik, der udformes lokalt i byrådet.

Hvem kan du så overhovedet stemme på?

Til kommunalvalget i Aarhus stiller de klassiske partier naturligvis op, blandt andet: Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre på den røde fløj samt Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Alternativet på den blå. Men i år kan vælgerne også finde nyere partier som Moderaterne, Frie Grønne og Borgerinitiativet, der alle forsøger at sætte deres præg på byrådet.

Til kommunalvalget kan du både stemme personligt eller på et bestemt parti – det er helt op til dig. Ikke desto mindre kan det ofte betale sig at se nærmere på de enkelte kandidaters mærkesager. Hele tre fjerdedele af vælgerne sætter nemlig deres kryds ved en person frem for et parti, og derfor har kandidaterne stort fokus på deres egne, mere personlige mærkesager i kampagnerne.

Men hvordan finder man så ud af, hvem man skal stemme på? Som studerende i Aarhus kan det være oplagt at støtte

10

kandidater, der kæmper for mærkesager, som gør hverdagen nemmere for unge: billigere offentlig transport, bedre cykelstier og en grønnere by. Netop disse temaer er blandt de mest omtalte i årets valgkamp.

Udpluk af kandidater Socialdemokratiets borgmester, Anders Winnerskjold, har sat fokus på at gøre det billigere og mere attraktivt at køre med offentlig transport og samtidig flytte den tunge trafik ud af midtbyen – dog uden helt at “fjerne pladsen til bilen”.

Hvis man hælder mere til den borgerlige fløj, deler Venstres Christian Budde ønsket om bedre transportmuligheder og har særligt fokus på flere og sikrere cykelstier.

Fra SF stiller Thomas Medom op med en klar grøn profil og ønsker at satse langt mere på kollektiv trafik og byens letbane frem for nye vejanlæg. Alternativets spidskandidat, Bjørn Olsen, går skridtet videre og foreslår større investeringer i

cykelinfrastruktur, så Aarhus kan blive “en rigtig cykelby”. På den borgerlige side argumenterer Konservatives Nicolaj Bang for en mere balanceret tilgang, hvor teknologiske løsninger skal sikre både grøn omstilling og en smidigere trafikafvikling.

“Kilder: kommunalvalg-i-aarhusk l i m a p o l i t i k- g ro e n - o m s t i l l i n g - o g baeredygtighed” Unge kandidater og jura på stemmesedlen Dette er blot et udpluk af de mest profilerede kandidater i årets valg. Men Aarhus stiller også med en lang række yngre kandidater, der ønsker at præge byrådet med friske perspektiver – og som ofte taler direkte til de studerendes hverdag.

Blandt dem finder vi også jurastuderende fra Aarhus Universitet, der har kastet sig ind i valgkampen. Vi har derfor talt med Jacob Kampmann, som læser

11. semester jura på AU, om hans mærkesager, motivation for at stille op og syn på, hvordan studerende kan få en stærkere stemme i byrådssalen.

Repræsentant fra Jura Aarhus Jacob går til valg på klassiske liberale mærkesager med fokus på lavere skat, mere frihed for borgerne og nye grønne løsninger.

“Hvis København kan, så kan Aarhus også,” siger han med henvisning til hovedstadens lavere kommunalskat. Han mener, at aarhusianerne skal have flere penge mellem hænderne hver måned og selv kunne bestemme, hvordan de bruges – frem for at lade kommunen administrere dem.

Derudover ønsker han mere valgfrihed i de kommunale tilbud. Som han forklarer, har kommunen “ofte standardløsninger, der ikke passer til særlig mange.” Han vil gøre det lettere at vælge fri- og privatskoler, private plejehjem eller

passe børn hjemme, hvis man ikke ønsker at bruge de kommunale tilbud.

Endelig går Jacob også til valg på at tænke atomkraft ind i Aarhus’ energiplanlægning. “Vi skal slippe den forældede frygt og mistro og i stedet se med nye øjne på A-kraft,” siger han og fremhæver, at atomkraft kan være en nødvendig og CO₂-neutral energikilde, hvis Aarhus skal nå sine klimamål.

Derudover afholder flere foreninger og uddannelsesinstitutioner debatarrangementer op til valget, hvor man kan møde kandidaterne og stille spørgsmål direkte.

Ta’ ned og stem!

Hvis du stadig er i tvivl om, hvor krydset skal sættes, kan du altid tage den klassiske kandidat-test – måske bliver du overrasket over, hvem du egentlig ligger tættest på.

Vil du være en del af valget?

Er du blevet nysgerrig på, hvad der egentlig foregår bag kulissen under et valg? Så er der mange måder at blive en del af processen på. Du kan melde dig som frivillig på valgdagen eller hjælpe til som stemmetæller, når stemmerne skal gøres op. Hvis du gerne vil tættere på politikken, kan du også engagere dig i et ungdomsparti – her kan man blandt andet planlægge kampagner, dele flyers ud eller hænge valgplakater op.

Det vigtigste er bare, at du bruger din stemme – den gør en større forskel, end du tror.

Ses vi nede i stemmeboksen? Det tror jeg vist nok, vi gør!

Evalotte Shultz Pedersen

11

PARAGRAF tester: Halloween i Tivoli Friheden!

12

(U)hyggelig efterårsdag i Tivoli Friheden PARAGRAF har i denne måned været et smut forbi Tivoli Friheden for at nyde efteråret og få en (u)hyggelig dag i hjertet af Aarhus. Efteråret betyder Halloween i Friheden – og det kan mærkes! Vi har testet en af parkens restauranter, drukket varm kakao i solen, prøvet kræfter med boderne, beundret de mange kreative udsmykninger og – ikke mindst – fået et godt gys i det berygtede Cirkus Disturbia.

Halloween-pynt i Friheden Overalt i parken er der pyntet op til Halloween med et hav af græskar, røgmaskiner og lydeffekter, der skaber en uhyggelig, men stemningsfuld atmosfære. Personalet var klædt ud i imponerende kostumer og levede sig fuldt ud ind i rollerne – hvilket gjorde oplevelsen endnu mere levende (og lidt mere skræmmende, end vi havde regnet med).

Uhyggelige aktiviteter Tivoli Friheden bød på masser af aktiviteter, der hurtigt fik os i den helt rigtige halloweenstemning.

Rundt omkring i parken fandt vi forskellige uhyggelige boder, blandt andet ved Frit Fald, og inde i indgangen ved Cirkus Disturbia. Derudover var Cirkus

Disturbia, som altid, et højdepunkt og bestemt et besøg værd for dem, der tør træde ind. Derudover var der naturligvis klassikeren Spøgelseshuset, som stadig leverer gys på højt niveau.

Mad og drikke i friheden Dagens første stop var frokost, hvor vi fik smørrebrød og sodavand – lige hvad man har brug for, når man har taget en omgang tømmermænd med i dagens anledning. Senere på dagen nød vi en kop varm kakao med flødeskum, mens vi sad i solen og så på de mange besøgende i flotte udklædninger.

Udover de valgte retter havde Friheden flere spændende spisemuligheder: •

På restauranten SPIS kan man vælge en tag-selv buffet­ m enu med voksenbuffet bestående af fx varmrøget laks, lufttørret skinke, langtidsstegt kalv, BBQ ribs, tempurarejer og et stort udvalg fra salatbar samt dessert-isbar.

•

Hos PITsa er der „All You Can Eat” pizza inkl. salat, hvilket giver en mere uformel og familievenlig løsning

•

I det lidt mere ro­ l ige og stilfulde miljø hos Skovpavillonen finder man bl.a. retter som rigatoni med spinat og pinjekerner, burger med dansk hakkekød og aioli og desserter som chokolade­b rownie med karamel.

•

For dem, der ønsker en førsteklasses middag, tilbyder Backstage et social-dining-koncept med små deleretter baseret på sæsonens råvarer – velegnet til en lidt mere eksklusiv oplevelse

Der er altså masser af spisemuligheder til en lang dag i friheden. Hvis man er mere til det SU-venlige, er der flere spots, hvor man kan nyde sin madpakke.

Alt i alt giver vi oplevelsen i Tivoli Friheden 8 ud af 10. Parken formår virkelig at kombinere hygge og uhygge, så både halloween-entusiaster og mere forsigtige sjæle kan få en mindeværdig dag i efterårsstemning.

Evalotte Shultz Pedersen

13

Paragraf fra gemmerne

14

15

16

Paragraf fra gemmerne

17

Paragraf fra gemmerne

18

Hvad er en nordisk uge?

Kig med, hvis du vil læse lidt om hvordan det er, at være med til en nordisk uge

Billedet er af vores Int. sek, Anton (Højre midt), Præsidenten Jacob (Højre yderst ) og bestyrelsesmedlemmer Sebastian og Camilla. Alle billederne er taget af @ Lida Varhelahti

Hvis man har fulgt en smule med på Facebook og Instagram har man måske lagt mærke til at der er rig mulighed for at komme på en nordisk uge dette efterårssemester. Men mange tænker måske ”Jamen JUS, hvad er en nordisk uge overhovedet?”. Frygt ej! JUS’ helt egen internationale sekretær er sat på opgaven at skrive en artikel der beskriver det så alle kan forstå det!

Det Nordiske Sekretariat har deres Det nordiske sekretariat: Grunden helt egen præsident. I år er det Jacob til at JUS sender studerende ud Theilgaard - en danskegut by the på nordiske uger i Norge, Sverige, way- der er præsident. Han opgave Finland og Island, er at vi sammen er at sikre at vi holder ”the nordic med vores søsterforeninger fra de spirit” i live. Jacob har været så sød at respektive jurafakulteter, har en skrive et par ord om hvad det vil sige samarbejdsforening kaldet ”Det at være præsident for Det Nordiske Nordiske Sekretariat”. Formålet med Sekretariat. Følgende tekst er derfor at opretholde et nordisk samarbejde Jacob’s egne ord: Som præsident for er til dels at skabe venskaber på det Nordiska Sekretariatet er det, tværs af norden, men også at bygge udover at r epræsenterer foreningen netværk som man kan trække på når ude på de nordiske uger, først man (forhåbentlig) engang bliver en voksen jurist.

Nordis Uge 2025 med JUS

og fremmest ens ansvar at hjælpe alle de lokale foreninger med de problemer de måtte have. Om det er i forbindelse med planlægningen af sin egen nordiske uge, eller om det er andre problemer, spiller ikke den store rolle. Præsidenten er dog ikke alene om opgaven, med sig har han en vice- præsident og en audit komite.

De hjælper Præsidenten med sine opgaver, eller træder i præsidentens sted skulle han/hun være forhindret i at fuldføre sine opgaver. Til sidst en lille opfordring til at tage af sted på en nordisk uge, du vil ikke fortryde det.

Selve de nordiske uger Det er svært at forklare hvad de nordiske uger er for en størrelse i generelle termer. Derfor har jeg tænkt mig at bruge Nordisk Uge i Oslo som et typeeksempel, for at tage jer med på rejsen.

Det var en tidlig onsdag morgen, hvor vi fløj til Rovaniemi i Lapland.

Vi var spændte. Vi skulle på nordisk uge.

Onsdagen startede ud med et oplæg om de forskellige forsætsgrader – for os på hhv. 9. og 11. semester var det kendt stof, men for vores medrejsende på 3. semester var det helt nyt og spændende. Derefter skulle vi ud på tur. Vi skulle besøge manden. Den eneste ene. JULEMANDEN. Efter en kort bustur på 20 minutter var vi der, i julemandens by.

Efter det blev der sagt noget mere på finsk, og så satte folk sig ned igen. Ti minutter senere kom brandmændene – til stor glæde for alle kvinderne (og andre, der var tiltrukket af mænd). De fik den største klapsalve den aften.

Efter en bustur mere endte vi på en rensdyrfarm. Her var de fritgående og søde og dejlige. De havde det godt. Den farm var alt, hvad den konventionelle landmand stræber efter at være – her havde dyrene det godt! Efter at have fodret dem og hørt mere om, hvordan de følger gamle samertraditioner i deres arbejde, blev Til sidst kom SILLIS-DAY. Sillis er der serveret kiks og te. Så stod den på stort set et hangover-hangout, men bålhygge! hvor man begynder at feste igen. Der Senere på ugen skulle vi på hyttetur. var junkfood, så langt øjet rakte, fri bar Det er sjovt, som aftenen ikke huskes i alle mulige slags drikkevarer, snacks, så klart af nogle af deltagerne. Måske hoppeborg og sumodragter. En fantashar det noget at gøre med de mange tisk oplevelse! Denne fest markerede øl, vi drak. Måske ikke. afslutningen på ugen!

Næste dag var der et oplæg mere om finansiel kriminalitet. Efter det var der burger – noget, vi alle havde brug for oven på hytteturen.

Er du interesseret?

Lyder en nordisk uge som noget for dig? SÅ frygt ej, du kan få rigeligt af muligheder for at komme afsted. Den Derefter stod den på det årlige jalojouk- næste nordiske uge man kan komme so – et orienteringsløb med alkohol. på er nordisk uge i Stockholmm der Der mødte vi de forskellige juridiske varer fra 26. november til og med den foreninger på Rovaniemi Universitet, 30. november. Alt I skal gøre for at løste forskellige udfordringer og drak melde jer til, er at skrive til JUS på en hel flaske jaloviina pr. hold. enten Facebook, Instagram eller på vores mail.

Dagen derpå ventede en tiltrængt healing surprise – en omgang lydhealing.

Er du lidt i tvivl om det er noget for Efter det skulle vi have et oplæg mere. dig, må du også gerne skrive med Det var spændende. Derefter tog vi på de spørgsmål du måtte have. Så vil kunstmuseum, der havde en udstillundertegnede sørge for at besvare ing om samerne. Super spændende. dem efter bedste evne!

Bagefter stod den på sittning. Temaet Ses i nordeeen! var Great Gatsby, der var live saxofon, folk i deres fineste tøj og god mad (og drinks).

Selvfølgelig anerkender JUS ikke, at julemanden bor i Finland. Han bor selvfølgelig på Grønland. Men de havde nu fundet en, der lignede meget godt. Han mente selvfølgelig, Mod slutningen af ugen var det tid at os danskere skulle på ”the naughty til årsfest. Vi suitede op og tog til fin list”. årsfest. Dog gik brandalarmen i løbet af festen, og der blev sagt noget på finsk.

Efter at have mødt manden og set lidt rundt på hans værksted, skulle vi Så var der lige 10 sekunders panik. møde hans hjælpere. Og nej, det var ikke nisserne. Vi skulle møde Rudolf & Co. Skrevet af: Anton Elgaard, International sekrætær i JUS

Nordisk Uge gennnem camera - All pictures are taken by @Lida Varhelahti

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften Tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Katrine Mou

Højesteret: Kartoffelpizza Fredag eftermiddag, du har lige lukket din computer, og om en time kalder fredagsbaren. Du vil gerne have noget, der føles lidt lækkert – men uden at bruge hele SU’en eller stå i køkkenet i to timer.

Løsningen? Kartoffelpizza.

Den er sprød, cremet, og smager af langt mere, end indsatsen kræver. Server den med et glas kold hvidvin (eller hvad du nu har på køl), og du har den perfekte start på weekenden.

Ingredienser (til to pizzaer)

Sådan gør du

•

1-2 kartofler pr. pizza (afhængig af størrelse)

1.

•

Ca. ¾ bøtte mascarpone

Forbered bunden: Smør et jævnt lag mascarpone ud på pizzabundene – det fungerer som din “sauce”.

•

1–1½ kugle mozzarella

2.

•

Rosmarin – frisk eller tørret

Kartofler: Skær kartoflerne i helt tynde, ens skiver (brug gerne mandolinjern, hvis du har et). Fordel dem jævnt over pizzaerne.

•

Olivenolie (eller rosmarinolie, hvis du vil gøre det ekstra fancy)

3.

Smag til: Dryp med olivenolie, drys rosmarin og saltflager over.

•

Saltflager

4.

•

2 pizzabunde (hjemmelavet, hvis du er ambitiøs – ellers surdejsbundene fra Føtex, de er virkelig gode)

Ostetid: Riv eller pluk mozzarellaen i mindre stykker, og fordel den ovenpå. Giv evt. et ekstra drys rosmarin for duftens skyld.

5.

Bagning: Bag pizzaerne ved 200–225 grader varmluft, til osten er gylden og boblende. De sidste fem minutter kan du rykke pizzaerne helt ned i ovnen – så får du den sprøde bund, alle taler om.

Evalotte Shultz Pedersen & Sara Hjort Hainsen

24

25

Vin i mørket (Paragrafhygge) Som alle nok efterhånden har bemærket, er efteråret over os. Det betyder ikke kun, at vi nu har sat havemøblerne og urene tilbage, og at vi nu kan forvente koldere og mørkere tider. Det er nok de færreste, der som sådan er fan af efteråret og vinterens mørke, men det handler nu alligevel om, at finde små lyspunkter hvis du er mere en sommermus end en vintermus.

I Paragraf gør vores søde sociale udvalg meget for, at vi skal hygge os igennem de mørkere tider, og derfor var vi på en ellers enormt grå, regnvejrsfuld og stormfuld aften til vinsmagning på den

hyggeligste lille vinbar og spisested på Jægergårdsgade.

Vejret er jo svært at styre, så det kan vi ikke klandre vores skønne sociale udvalg for, og selvom alle kom frem, var det noget af et eventyr at finde hen til stedet i sådan et uvejr.

Så det var ikke mindst rart, at komme ind i varmen på vinbaren, for varmt - det må man sige, at der var. Og udover varmt, var der ligeledes god service og dejlig vin.

Vi blev først mødt af de søde (ejere), hvor vi selv kunne vælge, om vi ville have rødeller hvidvin. Det var nok nogenlunde 5050, om der blev valgt den ene eller den

anden, men de havde nok det til fælles, at de begge var kanon. Så der var høj stemning allerede fra start.

Stedet var småt og hyggeligt, og der var lige præcis plads til Paragraf og en vennegruppe mere. Vores to selskaber endte da også i en hyggelig snak, og vores formand, Evalotte, udvalgte hendes yndlingsvin. En hvidvin som alle paragraffere var så stor fan af, at der blev bestilt flasker af den til hele bordet.

Udover vin stod aftenen også på en lækker paella med kylling og skaldyr. Denne ret var også så appetitvækkende, at flere paragraffere bestilte ekstraportioner.

Lokalet emmede af hygge, snak og grin, og selv nye medlemmer var friske og kom med til arrangementet. Selvom det var en torsdag, og dagen efter stod på forelæsninger, tog folk ikke tidligt hjem, og vi håber på at genskabe aftenens atmosfære i den nærmeste fremtid, da det sociale udvalg har en del flere arrangementer i ærmet til dette semesters efterår- og vinterperiode.

Nicole Patell & Celeste Christensen

26

27

28

Lader du dig købe for let til univalget?

Det er igen blevet den tid på året, hvor universitetsparken bliver overtaget af valgplakater. I slipstrømmen af valgplakaterne kommer boderne foran forelæsningssalen, hvor din stemme bliver købt af lækkerier, du ikke kan sige nej til. Det er intet tilfælde, at det, der tilbydes, er koffein og sukker, som enhver jurastuderende er afhængig af – alt er fair i krig og kærlighed (til stimulanser). Men ved du egentlig, hvilken betydning det har, når du lader din stemme købe?

Valgperioden Kampagneperioden skydes for kandidaterne i gang den 26. oktober.

Normalt foregår valget som et kampvalg, hvor kandidaterne skal opnå flest stemmer for at få plads i enten AU’s bestyrelse, Studienævnet, Akademisk Råd eller Ph.d.-udvalg. Indtil den 6. november er der mulighed for, at der i stedet kan blive fredsvalg i tilfælde, hvor der ikke er overflod af kandidater – altså hvor alle kan få en plads. 1 Dette er sjældent tilfældet. Det afhænger af året, hvilke organer, der har plads til nye studerende, men fælles for hvert år er, at der skal kæmpes om pladserne i Akademisk Råd samt i Studienævn2.

De vigtige datoer for dig, der skal stemme, er dog den 10. november kl. 9.00 til den 13. november kl. 16, hvor valget afholdes. Det er altså i dette tidsrum, du kan forvente at få slukket din tørst eller sult ”gratis” foran forelæsningssalen.

Hvis du er nysgerrig på, hvem der er kommet ind, så er det den 18. november, der er frist for offentliggørelsen af valget

– men det er først den 1. februar 2026 de nyvalgte faktisk tiltræder.3 Bestyrelsen Af organerne er bestyrelsen den øverste myndighed. Bestyrelsen har kun to pladser til studerende, som ifølge AU’s vedtægter sidder på posten i to år. De studerende kan være fra enhver af universitetets uddannelser.

Formålet med bestyrelsen er ifølge AU’s hjemmeside at fastlægge retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.4 Akademisk Råd Hvert fakultet på Aarhus Universitet har deres eget akademiske råd. Det akademiske råds formål er at give studerende og ansatte medbestemmelse i universitetets akademiske forhold, herunder den interne fordeling af bevillinger og planer for videnudveksling.

BSS’ akademiske råd har fem pladser til studerende, som alle sidder i rådet i ét år.5

Studienævn Fakulteterne har flere studienævn. Vi har som jurastuderende vores eget studienævn (Juridisk Studienævn), som har til formål at sikre medbestemmelse i tilrettelæggelsen af selve uddannelsen.

Juridisk Studienævn har 6 pladser til studerende, hvor man kan sidde i et af udvalgene – enten i Dispensationsudvalget eller Kvote 2-udvalget. Man sidder som studerende i studienævnet i ét år.6 Så med hvem skal du bytte en cola for din stemme?

Kampagnerne, de studerende fører, lyder ofte ens, og det er i virkeligheden nok mere de subjektive eller foreningernes generelle meninger om jurauddannelsens tilrettelæggelse, du skal holde øje med, end deres slogans om bredere gangstier og flere stikkontakter, der nærmere kan sammenlignes med Jacob Haugaards folketingsvalgkampagne om medvind på cykelstierne.

Celeste Christensen

Se mere på: https://medarbejdere.au.dk/strategi/universitetsvalg/tidsplan-2025 Se mere på: https://medarbejdere.au.dk/strategi/universitetsvalg/om-valg-paa-au/oversigt-over-au-valg-i-de-kommende-aar 3 Se mere på: https://medarbejdere.au.dk/strategi/universitetsvalg/tidsplan-2025 4 Se mere på: https://medarbejdere.au.dk/strategi/universitetsvalg/om-valg-paa-au/raad-naevn-og-udvalg/#c2682159 5 Se mere på: https://medarbejdere.au.dk/strategi/universitetsvalg/om-valg-paa-au/raad-naevn-og-udvalg/#c2682159 + https:// bss.au.dk/om-aarhus-bss/organisation/akademisk-raad 6 Se mere på: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/jur/undervisning/juridisk-studienaevn/ 1 2

29

EMRK og den dynamiske fortolkning fra EMD’s side – kan man melde sig ud og ind med forbehold?

I den seneste tid har debatten om Danmarks forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fået nyt liv. Rasmus Stoklund udgav for ikke så længe siden en bog, ”Ingen over domstolen”, hvori han kritiserer den dynamiske fortolkning af konventionen, som han mener blandt andet har ført til, at Menneskerettighedsdomstolen har overskredet sit mandat. Professor Mads Bryde Andersen (MBA) fra Københavns Universitet har fremlagt et forslag om, at Danmark formelt kan opsige konventionen og derefter umiddelbart genindtræde med forbehold for de bestemmelser, hvor man mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har overskredet sin kompetence gennem dynamisk fortolkning af bestemmelserne. Det gør han bl.a. i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

Dynamisk fortolkning af bestemmelserne vil sige, at EMD tillægger de meget brede og vage bestemmelser ny betydning

den måde drage grænser for, hvor langt EMD’s magt bør række, uden endegyldigt at forlade EMRK’s fællesskab.

i takt med at samfundet udvikler sig.

Som eksempel på at konventionen anses som ”et levende instrument” kan nævnes udvidelsen af retten til ikke-forskelsbehandling (artikel 14) for homoseksuelle eller andre minoriteter eller retten til privatliv (artikel 8) til også at omfatte beskyttelse af personoplysninger på internettet, som slet ikke fandtes, da konventionen blev skrevet

Derudover mener JVH, at MBA fejlagtigt inddrager 2007-aftalen om delvis opsigelse af 1963-konventionen om dobbelt statsborgerskab som et eksempel på et muligt forbehold. Denne aftale drejede sig imidlertid ikke om at begrænse individuelle rettigheder, men om tekniske justeringer mellem stater.

Ifølge JVH illustrerer dette en central pointe: Danmark kan ikke ensidigt ændre retsvirkningen af EMRK gennem nationale fortolkninger uden at krænke konventionens grundlæggende formål.

Forslaget bygger på den betragtning, at konventionen er en folkeretlig traktat, som enhver stat kan træde ud af efter de gældende regler, og derefter genindtræde på nye vilkår. Ifølge MBA kan Danmark på

30

Der har været en meget offentlig juridisk diskussion i dagbladene og på LinkedIn. Ikke mindst advokat Tobias Stadarfeld (underviser i menneskerettigheder på kandidaten) og professor Jens Vedsted Hansen (JVH - fra AU) har bidraget og mener, at det hviler på en række traktatretlige misforståelser. Ifølge JVH forveksler MBA en fortolkende erklæring med en egentlig traktatændring. En sådan ændring ville kræve enighed blandt konventionens medlemsstater og kan ikke ensidigt anvendes af Danmark til at fravige EMRK’s artikel 57 om forbehold.

Samtidig sammenblander MBA ifølge JVH fortolkningsaftaler med egentlige forbehold, hvilket giver et misvisende billede af Danmarks folkeretlige handlemuligheder.

Et andet kritikpunkt angår konventionens karakter som et “levende instrument”.

EMD’s dynamiske fortolkning bygger på, at konventionen skal kunne tilpasses samfundsudviklingen. Tobias Stadarfeld anfører, at denne udviklingsmetode er en del af selve konventionens grundstruktur, og at et nationalt forbehold mod den derfor vil stride mod konventionens formål.

Desuden mener han også, at det som politikerne har et stort problem med (fx udvisninger) under alle omstændigheder er et meget indgribende retsmiddel, som derfor under alle omstændigheder bør undergives en intensiv prøvelse.

Der peges også på, at et sådant ud- og genindtrædelsesscenarie vil skabe betydelig retsusikkerhed.

Det er uklart, om de øvrige medlemsstater og Europarådet i det hele taget vil acceptere nye danske forbehold, og Danmark risikerer at miste den tillid, der normalt følger med et stabilt medlemskab. På længere sigt kan det få konsekvenser for Danmarks position i andre internationale samarbejder.

MBA fastholder omvendt, at hans forslag alene sigter mod at genskabe en klarere kompetencefordeling mellem nationale domstole og EMD. Generelt stiller MBA flere relevante spørgsmål: Hvilke rammer efterlades fra EMD for en stat i et system som konventionen sætter op? Danmark står ikke over for et direkte opgør med EMRK, men diskussionen viser, hvor balancen mellem national suverænitet og internationale forpligtelser.

Markus Lomholt

Paragraf fra gemmerne

Kom forbi ugemøder. afholdes: Kom forbi MJ’sMJ's ugemøder.

DeDeafholdes: Onsdag i ulige uger fra 10:00-11:00 Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30 Torsdag i lige uger fra 11:00-12:00 Mandage i ulige ugerosfra 14.30-15.30 Vi glæder tilkl. at se dig!

Vi glæder os til at se dig!