Paragraf September 2020

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

50. årgang · September · 2020

Tema: Krisetider Side 14 De juridiske memelords med frit slag i frikadellen Side 28 Onlineundervisning nice eller no-go?

Side 38 Paragraf tester: Coronaudstyr

Fokus: Thorkild Fogde Side 6-9

Vi søger advokatfuldmægtige til København og Aarhus.

Start den 1. februar 2021.

Ansøg senest den 20. september 2020.

Læs mere på www.bechbruun.com/job

LEDER

Når krisetider fremtvinger nye perspektiver At studieårets første udgave er en temaudgave om krisetider, er nok ikke den mest opfindsomme idé i temaudgavernes historie.

Det er derimod fuldstændig oplagt, og hvorfor så ikke gribe muligheden? Vi har alle efterhånden vænnet os til, at planer i tide og utide må aflyses, ændres eller tilpasses i større eller mindre omfang for at komme til at stemme overens med myndighedernes seneste retningslinjer.

Det kan pludselig være svært at lave aftaler og planlægge for langt ud i fremtiden. Intet er så fast, at det ikke med dags varsel kan aflyses af et nyt udbrud af smittetilfælde.

Alle de nye og skønne studerende på juridisk institut får specielt dette at føle.

Studiestarten i år har på ingen måde mindet om den studiestart, som har været de sidste par år. Rusuger over hele landet er blevet aflyst, alle foreningers introarrangementer er udsat på ubestemt tid, og vi holder alle vejret og håber på, at vi kun går mod lysere tider; at vores undervisning ikke pludselig skal omlægges til en online platform igen; at eksamen til december ikke pludselig skal afvikles hjemme i stuen med øl i en kaffekop og uden risiko for, at din

roomie dukker op i baggrunden iført et par forvaskede og måske endda hullede underhakker. Jeg beder i hvert fald en lille bøn for, at mit efterårssemester kan blive så normalt som muligt, så min dagligdag kan blive på studiet med alle mine dejlige venner, som jeg har savnet hele foråret og sommeren.

Jeg ville blive ked af at skulle igennem endnu et semester primært afviklet ved spisebordet i køkkennet hjemme i lejligheden i Risskov.

om redaktionsmøderne skal afvikles derhjemme fra. Bladene vil selvfølgelig lande i din postkasse, uanset hvad der sker. Og hvis du ved en fejl ikke modtager vores blad, så kan jeg love dig for, at det skyldes alt muligt andet end corona. Så skal du skynde dig at sende en mail til os, og vi finder fluks ud af, at du også kommer til at modtage bladet! Det er nemlig dét, vi er bedst til! At holde fast, finde løsninger og styre igennem stormvejret.

Uanset hvad, skal der lyde et hjerteligt velkommen til verdens bedste studie til alle de nye russere! Ligegyldigt hvordan jeres studiestart har været, antallet af fester, introarrangementer og fredagsbarer - eller mangel på samme er jeg sikker på, at I nok skal finde jer godt tilrette i den nye tilværelse som jurastuderende, og få samlet jer en skøn omgangskreds, som vil hænge ved de næste mange år!

Men vi kan altid bruge flere folk i redaktionen. Lyder Paragraf derfor som noget så dig, så skynd dig at sende en besked afsted til os på enten Facebook eller Instagram, så vi kan få udstyret dig med dato og lokation for næstkommende redaktionsmøde!

Paragraf på plettet På trods af corona og hvordan resten af efteråret udarter sig med konstant skiftende omstændigheder og retningslinjer, kan jeg love jer alle én ting. Paragraf er på plettet uanset

Freja Karmark Bro Chefredaktør Har du set, at vi søger ny chefredaktør?

Find stillingsopslaget på side 22 eller paragrafblad.dk

Rigtig god læselyst!

Freja Karmark Bro, Chefredaktør

I dag om et år er din karriere stadig i bevægelse…

Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i mere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser.

Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Indhold Side 6 Fokus: Thorkild Fogde

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anna Andersen Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Emilie Toftegaard Funding Elisabeth Thomsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Stadsbjerg Jespersen Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sofie Vinther Lovring

Side 12 Postkort fra Zagreb Side 14 De juridiske memelords med frit slag i frikadellen

14

Side 18 Har Juridisk Institut fokus på de studerendes trivsel?

Side 20 Hvad laver Google?

Side 22 Jobopslag: Chefredaktør til Paragraf Side 28 Onlineundervisning - nice eller no-go?

20

Side 31 Paragraf fra gemmerne Side 34 Postkort fra Bornholm aka. Cykelferien fra helvede Side 38 Paragraf tester: Coronaudstyr

38

Side 42 Redaktionens sommerreol Side 44 Brevkassen...

Side 46 Coronaens konsekvenser for studerende Side 48 Klumme: Årgang aflyst

49

Side 49 Den Højeste Ret: Surdejsboller Side 51 Underviserens spalte: Michael Hansen Jensen

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.), Jonas Tagmose Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Rigspolitiet og Johan Munk Packness Tegninger: Joakim Lundgren Tryk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Thorkild Fogde

5

FOKUS

Fokus: Thorkild Fogde

Rigspolitichef kunne den 11. marts 2020 træde frem på hele landets tv-skærme og meddele, at det var besluttet, at lukke Danmark ned grundet den daværende coronasituation. Med blot 11 dage i stillingen som rigspolitichef måtte dette være en udfordring for enhver. Paragraf har derfor fanget Thorkild Fogde til en snak om livet som cand.jur fra Aarhus Universitet og vejen til stillingen som rigspolitichef midt i et periode, som kan siges at være noget så hektisk.

6

Tiden på jurastudiet Da Fogde blev færdig med gymnasiet i midt 80’erne, vidste han, at han gerne ville lave noget samfundsfagligt, da det var der hans interesser lå. Han var dog ikke helt afklaret og valgte derfor at holde to sabbatår, der gik med lidt forskelligt arbejde. Han endte dog med at vælge jura, da det forekom ham mest veldefineret, hvilket han ikke har fortrudt siden.

Fogde fortæller, at der under studiet var mange sociale aktiviteter, hvilket gjorde, at han var rigtig glad for at gå der. Her mindes han særligt tilbage til JUS-fester, studieture og andre sociale arrangementer stablet på benene af de forskellige foreninger på studiet.

Særligt fremhæver han dog sin tid som statsretsinstruktor.

Selvfølgelig var det et fagligt krævende job, men på samme tid også utrolig spændende, og det har været med til at give ham noget erfaringsmæssigt. Dette er for Fogde stadig i dag et meget værdifuldt minde.

Han fremhæver her også det venskab, han fik med de andre instruktorer, og sammen brugte de en masse tid på at gøre rigtig meget ud af deres undervisning. Sidenhen har han også mødt nogle af dem, han har undervist.

Hans tid som instruktor har også gjort, at han aldrig helt har sluppet statsretten.

Allerede i hans tid var studiet et meget konkurrencepræget studie med fokus på resultater. Derfor har han to råd. Det første er, ”at man også skal huske at leve, mens man studerer og man skal også huske at nyde det at være student – det er en fantastisk tid.”. Det andet råd er, at man på et eller andet tidspunkt under ens karriere som jurist, skal prøve den mulighed at komme til udlandet for at arbejde eller studere.

Vejen til stillingen som politidirektør Thorkild Fogdes vej til stillingen som rigspolitichef har været lidt atypisk, eftersom han har taget en del afstikkere

undervejs. Her har han blandt andet været i Bruxelles i 2 år og arbejdet i Statsministeriet. Efter nogle år i Justitsministeriet igen var han nogle år i Kriminalforsorgen. Hans afstikkere har stadig været indenfor samme område, men han har været rundt mange steder og arbejdet i næsten alle dele af retsvæsnet lige på nær som forsvarsadvokat. Derfor har han også et dybdegående kendskab til vores retsvæsen, hvilket er kommet ham meget til gode. Selvfølgelig kan man ikke komme udenom, at der skal arbejdes rigtig meget for at komme til den stilling, men også når man sidder i den.

Jobbet som rigspolitichef ”Politiet er opbygget som en pyramide, hvor man har rigspolitichefen øverst, der selvfølgelig står til ansvar for justitsministeren og Folketinget, der er ovenover.”. I dag arbejder Fogde ikke så meget med jura, da han har juridiske afdelinger til dette. Derimod laver han rigtig meget strategiarbejde, arbejder med økonomi og personalestyring, politisk arbejde i forhold til ministre.

Derudover beskæftiger han sig med ledelse og management. ”Som rigspolitichef er man blevet meget mere generalist end jurist.” Når det så er sagt, er Fogde meget glad for sin juridiske baggrund, da man ”som jurist har et ekstra gear i form af sit fag, sin juridiske faglighed, ved siden af.”

Da Fogde startede i stillingen, nåede han ikke rigtig i gang inden Danmark blev lukket ned på grund af Corona. Dette har dog ifølge ham både haft sine fordele og ulemper. En af fordelene var, at det blev en flyvende start. En kæmpe fordel for Fogde har dog været, at han har prøvet store kriser tidligere. Det var nemlig ham, der var politidirektør i København under terrorangrebene mod krudttønden og synagogen i 2015.

En ulempe er selvfølgelig, at man skal sløjfe alle sine planer og lave noget helt

andet. Dette er dog ifølge Fogde en god illustration af at man som rigspolitichef laver rigtig mange forskellige ting – herunder national krisestyring. Under sådan en samfundskrise har politiet en masse koordinerende opgaver. Men det minder ham også om, hvorfor politiet er vigtigt, selvom det er en krise, og det er alvorligt, så vises der også mange styrker. Det bringer det gode frem i organisationen, når man arbejder hen mod et fælles mål.

“

“Når noget der skal lykkes og med hele befolkningens sundhed på spil, så kommer det bedste frem i politiet. På den måde er det også dejligt at starte med at arbejde mod et fælles mål.”

Rigspolitichef Thorkild Fogde Født 18. juli 1965 Cand.jur. fra Aarhus Universitet, 1991 Karriere 2020

Rigspolitichef

2017 - 2020

Direktør, kriminalforsorgen

2013 - 2017

Politidirektør, Københavns Politi

2012 - 2013

Politidirektør, Politiområdet,

Rigspolitiet 2009 - 2011

Politidirektør, Nordsjællands Politi

2004 - 2009

Afdelingschef, Justitsministeriet

2000 - 2003

Kontorchef, Justitsministeriet

1998 - 2000 Legal attaché, EU-repræsentationen i Bruxelles 1995 - 1997

Fuldmægtig, Statsministeriet

1993 - 1994

Dommerfuldmægtig, retten i Roskilde

1991 - 1992

Fuldmægtig, Justitsministeriet

7

Ifølge Fogde er det bedste ved jobbet som politidirektør, at man kan gøre en forskel for almindelige mennesker gennem sit arbejde ved politiet. Man er med til at præge den måde almindelige menneske kan leve trygt på uden frygt for kriminalitet og ulykker. At være med til at sikre at Danmark er et frit og velstående land, hvor borgerne kan leve trygt og bruge deres evner og kræfter på det, de har lyst til uden at frygte for at blive slået omkuld af kriminalitet og ulykker. ”Det lyder måske lidt højstemt, men det har tråde helt tilbage til statsretten.” Som følge af sine rejser og arbejdsophold i udlandet, har Fogde set at dette ikke kommer af sig selv, men er noget der skal arbejdes for. Ifølge ham er der ingen, som er bedre til dette end politiet.

Det værste for ham er, at politiet skal stå imod en masse storme, og man kan ikke altid regne med, at kunne bruge sin tid som man gerne vil. Man kan pludselig blive ramt af mediestorme, som gør, at man skal bruge en masse tid på at forsvare fejl eller fejlgreb. Dette ved man dog godt er en del af jobbet.

Engang imellem ville han dog ønske, at han kunne bruge sine kræfter og sin energi på noget fremadrettet i stedet for at skulle bruge en masse tid på noget bagudrettet, som er gået galt, og som der skal samles op på.

Arbejdets indflydelse på familien Som karrieremand kan familielivet til tider komme i klemme. Fogde fortalte, at hans arbejde nok har en indflydelse på familielivet. Selv om han forsøger ikke at trække sine arbejdsmæssige frustrationer og bekymringer med hjem, så ”kan de jo godt mærke på mig, om tingene lykkes, eller om de ikke lykkes”.

Der er også perioder, hvor politiet pludseligt får meget travlt. I perioden efter terrorangrebet i København fyldte arbejdet så meget for Fogde, at han typisk først ”kom hjem efter midnat

8

og stod op kl. 5 og kørte igen, og det betød jo, at de slet ikke så mig”. Her har Fogde fundet det gavnligt at have en ordning på hjemmefronten, som gjorde, at han kunne håndtere det med sin kone. Han mener også, at det i dag kan klares på andre måder: med mulighed for hjemmearbejde og arbejde på andre tidspunkter. Det er desuden mere almindeligt i dag, at manden og konen begge arbejder fuldtid, hvorfor nogle mere moderne løsninger kunne være veloplagte. Hos politiet kan det dog til tider ske, at man bliver nødt til at sætte fuldt fokus på arbejdet og blive på kontoret.

Fremtidige drømme Fogde gav et kort svar til spørgsmålet om hans fremtidige drømme:

“

“Lige nu knytter mine drømme sig til det her job, og til hvad jeg skal lave i politiet de næste 5 år. Og det går jeg all ind på”.

Han var dog bevidst om, at han ikke ville være politidirektør indtil han går på pension, da det er et meget krævende job.

Som rigspolitichef skal man kunne forholde sig til mange forskellige emner og snakke med mange forskellige mennesker. Derfor mener Fogde, at en god idé til fremtidige ledere er, at ”du skal flytte rundt på dig igennem din karriere”. Fogde har selv været ansat i blandt andet Justitsministeriet samt EU-repræsentationen i Bruxelles, og de erfaringer er ofte kommet ham til hjælps.

Fogde fortæller, at i de første 5-6 år skal man bare sørge for at komme ud på arbejdsmarkedet og arbejde med det, som man brænder for. ”Og så bare tage det stille og roligt”. Derefter bør man begynde at overveje, ”hvad vil jeg gerne

om 10 eller 15 år?”. Man kan gå efter at blive leder, men der er andre muligheder.

Man kan i stedet gå efter at blive noget som fagspecialist, professor eller andet.

Hverdagslivet og den daglige rutine Noget særligt ved at være ansat i politiet er for Fogde, at ”du har en daglig rutine, indtil du ikke har den længere”. Med andre ord kan der altid ske noget uventet, hvilket både kan være alvorligt eller positivt.

Fogdes personlige rutine består af at stå tidligt op, og inden han møder på arbejde, sørger han for at få læst alle aviserne samt de sociale medier og mails, som er kommet ind i løbet af aftenen og natten.

Det skyldes, at en del af hans job består af at stå på mål for politiet i offentligheden og ”forklare, hvorfor politiet gør, som vi gør”. Hans arbejdstid er typisk fyldt op med møder, men lige for tiden har han lidt mere fri, da der hersker en slags sommerferiestemning. Om aften efter arbejdstid spiser han aftensmad med sin kone, og så bruger ”jeg ligesom mange andre en del tid med computeren i mit skød om aften”. Dette anser han dog som et fredstidsscenarie, som hurtigt kan ændre sig ved uventede begivenheder som eksempelvis terrorangreb. Generelt er hverdagen for Fogde dog fyldt op med arbejde, så familietid, personlige aftaler og andet gemmes typisk til weekenderne.

Det at planlægge sin arbejds- og afslapningstid har fungeret godt for Fogde igennem hans karriere – bl.a. i Justitsministeriet, hvor der var en ”arbejd igennem-kultur”. Det var til dels nemmere at få fritiden ind dengang, fordi teknologien gjorde, at man ikke i lige så høj grad som i dag kunne arbejde hjemme. Så når man nåede hjem, blev arbejdet ofte lagt på hylden. Det er ikke tilfældet i dag, hvor man teknisk set ikke er forhindret i at arbejde døgnet rundt. Dette anser Fogde som en af hovedårsagerne til stress blandt unge.

Hans råd er, at når teknologien ”har

Helena Brinck & Mahdi Ebadi

udvisket grænserne mellem arbejdsliv og fritid, så er det vigtigt, at man kan trække sine egne grænser”. Hvis ikke man kan gøre det og holde det, så bliver der hurtigt for få timer i døgnet. Og så kan ”arbejdet spise dig fuldstændig op”.

cykeltyverier. Det kan hurtigt blive svært at overskue, og derfor er det en opgave, som Fogde deler med tusindvis af andre mennesker – fra politikere til lokale betjente. Og Fogde ønsker at bevare enhedspolitiet i Danmark.

Fogdes mål med politiet Politiet er en af de største statsinstitutioner i Danmark, og de arbejder over hele landet døgnet rundt. Det udgør en af grundpillerne i retssamfundet og er med til at håndhæve retssikkerheden. Til forskel for andre lande – som eksempelvis USA og Italien – så er der kun én samlet politienhed i Danmark. I USA har de mange forskellige politikorps, mens Danmark siden starten af 1900-tallet kun har haft én samlet statsstyret politienhed. Det danske politis opgaver rækker derfor fra at beskytte borgerne mod trusler som terror og corona til at opklare

For at det kan fungere, skal politiet være ”borgernes politi. Det betyder, man skal være indstillet på, at det er politiet, der er til for borgerne – ikke omvendt”, fortæller Fogde. For Fogde indebærer dette, at borgerne ved, at de trygt kan kontakte politiet, hvis de føler, at de er blevet uretfærdigt behandlet.

For at nå det mål kræves der en masse virksomhedsstyring af politiet, som omfatter økonomi-, it- og strategistyring, samt viden om kultur og jura.

Politiet har samtidig en vigtig opgave inden for retssystemet, når de efterforsker forbrydelser. De er nemlig

med til at finde procesmateriale til anklagemyndigheden, hvorfor politiet med andre ord spiller en afgørende rolle i opbygningen af straffesager.

Uden politiets varetagelse af denne opgave, ville den demokratiske retsstat ifølge Fogde falde sammen. For hvis der hersker tvivl blandt borgerne om, hvorvidt ”forbrydelse betaler sig, så smuldrer nogle af retssamfundets fundamenter”.

Politiets primære pligt er dermed at sikre samfundets stabilitet. Den opgave deler Fogde med danskerne, og det samarbejde anser han som det vigtigste i sit embede.

Hvilken vej går du?

Du har valgt en spændende uddannelse, hvor der er mange veje at gå.

Dansk og internationalt erhvervsliv er Accuras speciale. Er det noget for dig, så hold øje med vores populære mentorordning, hvor du kan opleve virkeligheden på et af Danmarks førende advokatkontorer og finde ud af, om erhvervsjura også er vejen for dig.

accura.dk/karriere

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

t r o k Post fra i k i t prak b e r g Za

Pa ra g

ra f

Aarhu Bart

s Univ

ersite

Allé holins

8000 A

arhus

t

16, by

gn.14

10

C.

Efter tre måneders nervøsitet og uvished fik jeg i starten af juni en fantastisk besked: Min planlagte praktik på den danske ambassade i Zagreb ville ikke blive aflyst på grund af COVID-19. Hurra! Det næste halve år befinder jeg mig derfor i den kroatiske hovedstad, som er spændt til bristepunktet med kulturliv, politiske konflikter, et fantastisk mangfoldigt køkken og imødekommende mennesker.

Jeg har altid fundet Balkan, og særligt landene i det gamle Jugoslavien, virkelig interessante. På en sommerskole i Sarajevo i sommeren 2019 besluttede jeg, at jeg ville søge om at komme i praktik i Kroatien eller Serbien, for at lære mere om området og få et dybere indblik i de konflikter, som stadig eksisterer mellem særligt Kroatien, Serbien og BosnienHercegovina. Derfor var jeg lykkelig over at få tilbudt en stilling som politisk/ økonomisk praktikant på ambassaden i Zagreb med start den 1. august 2020.

Ankomst til Zagreb Ved min ankomst til Zagreb den 29. juli, satte jeg for første gang mine fødder på kroatisk jord. I modsætning til mange andre har jeg aldrig været på strandferie

12

i Split eller besøgt Dubrovnik, så jeg anede faktisk ikke, hvad der ventede forude. Én ting var dog sikkert – jeg havde glædet mig som et lille barn til at komme afsted, og nu var jeg endelig fremme og mere end klar til at udforske alt, hvad byen og landet har at byde på!

Jeg har overtaget en gammel bylejlighed fra den tidligere praktikant, som jeg tog hen til med det samme for at smide kufferterne og hilse på min udlejer – en 77-årig dame, som har boet hele sit liv i Zagreb og taler en interessant blanding mellem engelsk og tysk. Hun bød straks på kaffe og kage, og inden jeg fik set mig om, havde jeg siddet i hendes køkken i fire timer og snakket om alt mellem himmel og jord. Vi snakkede om perioden, hvor

Kroatien var en del af Jugoslavien, om Kroatiens (meget indviklede) historie og landets optagelse i EU (som min udlejer bestemt ikke er fan af).

Gæstfrihed og kaffedrikkeri Man kan sige meget om kroatere, men de er et utroligt gæstfrit folkefærd, som virkeligt elsker kaffe. Efter seks måneder i Athen troede jeg, at jeg havde set Europas mest kaffedrikkende mennesker, men tag ikke fejl, kroaterne dyrker café-kulturen, som var det en religion. Hele Zagreb er spækket med caféer, hvor man kun kan få drikkevarer (med og uden alkohol), og de er pakkede det meste af døgnet. Folk bruger gerne timevis på at drikke kaffe og sludre, og caféerne bruges ofte også som pre-party

Ditte Luja Aaskov

sted for de unge. Det er der heller ikke noget at sige til, når øl og drinks koster cirka 15 og 30 kroner.

Sommerferie og agurketid Der hviler en tung feriestemning over Zagreb i august. Alle kroatere holder sommerferie i denne måned, og både det politiske liv og bylivet står derfor rimeligt stille i det meste af august. Turister er der heller ikke mange af, og det er ikke kun på grund af COVID-19. Zagreb er en af Europas mest oversete hovedstæder, primært fordi mange turister er mere tiltrukket af Kroatiens uendeligt lange og meget smukke kyststrækning end den lille hovedstad midt inde i landet.

Den første weekend tog jeg til Split for at opleve den kroatiske kyst, og selvom det var smukt og dejligt, glædede jeg mig til at komme væk fra turistfælderne og hjem til Zagreb og det hyggelige kulturliv, som byen er rig på.

Selvom august er agurketid i Kroatien, har det bestemt ikke været kedeligt at starte på ambassaden. August byder på en meget vigtig helligdag, hvor kroaterne

fejrer ”Operation Storm”. Den 5. august 1995 drev de kroatiske styrker serberne ud af Kroatien. Helligdagen plejer at give anledning til en del gnister mellem den kroatiske befolkning og det forholdsvist store serbiske mindretal som bor i landet.

I år var ingen undtagelse, da det tilmed var 25-års dagen for operationen og Kroatiens sejr. Derudover var Zagreb den 22. marts ramt af det værste jordskælv i 140 år, som har medført store skader i byen, og som stadig giver anledning til politiske diskussioner om (mangel) på statslig hjælp til genopbygning af byen.

Oven i hatten har COVID-19 medført et stort fald i antallet af turister i landet, og det har store konsekvenser for et land, hvor 20 % af BNP kommer fra turisme.

Efter arbejde har jeg udforsket byen med min praktikantkollega Thomas, og vi har efterhånden arbejdet os godt igennem meget af Zagrebs gode mad og billige barer. I weekenderne har vi enten været ved kysten eller været i Zagreb, hvor vi har oplevet det lokale natteliv og besøgt den lokale badesø/partyområde Jarun. I september planlægger vi at få set nogle nationalparker og tage på ture til Slovenien, Serbien og Ungarn (og så krydser vi bare fingre for, at COVID-19 ikke kommer til at være alt for meget i vejen). Jeg er sikker på, at vi får et helt

Effekten af COVID-19 Ligesom i resten af verden er hverdagen i Zagreb præget af COVID-19. Det er påbudt at bære masker i offentlig transport og i butikker, og den 14. august indførte sundhedsmyndighederne en række tiltag for caféer, barer og natklubber for at mindske smittespredningen. Den største forandring for os praktikanter på den danske ambassade er dog, at det netværk af ambassadepraktikanter, som der normalt eksisterer, næsten er helt væk, da der ikke er kommet praktikanter fra andre lande. Heldigvis er kroatere ret nemme at komme i snak med, så vi får langsomt opbygget os en venneflok i byen.

Hverdagen i Kroatien Det er både hårdt og virkeligt spændende at arbejde fuldtid på ambassaden. På de snart tre uger, der er gået, siden jeg startede, har jeg fået et stort indblik i det politiske liv i Kroatien og en større forståelse for håndteringen af COVID-19 i hele EU. Derudover holder COVID-19 os også i ilden, da alle ambassader skal monitorere situationen i det pågældende land, og der sker ofte ændringer fra dag til dag.

13

De juridiske memelords med frit slag i frikadellen

AU Jura Memes har siden sit første opslag på Instagram, den 12. november 2019, samlet over 740 følgere, lavet over 130 opslag og tilmed startet en god gammeldags beef med instagramsiden AU Psyk Memes. Følger du med på deres Instagram? Nej!?

Det burde du! Paragraf har mødt personerne bag siden til en snak om dens start, fremtidsplanerne og meget mere.

AU Jura Memes kom fra land i efteråret 2019, da William begyndte at lave og sende memes til Alfred omhandlende en fælles kammerat. Efter at have modtaget tilpas mange memes foreslog Alfred, at de burde lave en Instagramprofil med memes. Den dag var det bare noget, de grinte af, og så blev der ikke gjort mere ved dét. I hvert fald ikke før et par dage senere, hvor Alfred gjorde noget ved sagen og lavede profilen med navnet ”aujuramemes” med Alf Ross som profilbillede og beskrivelsen: ”Memes med frit slag i frikadellen”. En

14

beskrivelse, som stadig står i dag. Under en time senere blev sidens første opslag delt; et meme om universitetsvalget.

Egentlig troede drengene, at siden primært ville blive fulgt af deres egne studiekammerater, men med over 740 følgere i dag anerkender de begge, at den er vokset et godt stykke ud over deres egen vennekreds. Det var altså ikke meningen fra start, at det skulle være for hele studiet, men det er det så endt med nu; ”… successen kommer også lidt fra den nye årgang, som er startet [red:

årgang 2019, nuværende 3. semester], fordi det er jo virkelig generation meme.”

Hertil nævner både Alfred og William, at det bestemt også har hjulpet på følgerskaren, at nogle af de andre Jurasider har nævnt AU Jura Memes i en story eller i et opslag.

Fra idé til meme Selve processen bag sidens opslag er egentlig meget simpel; gutterne er hver især udstyret med nogle memeprogrammer, som gør det nemt og hurtigt at lave de forskellige memes:

Freja Karmark Bro

”Den kreative proces er meget ens.

Lige pludselig får man bare en idé, og så laver man 10 memes på én gang”, fortæller William. Herefter sendes de pågældende memes til den anden, og de vurderer sammen hvad der kan og ikke kan blive slået op på siden. Sorteringen sker ud fra en vurdering af, hvorvidt det pågældende meme overhovedet er sjovt – også for andre end dem selv; om man træder nogen over tæerne (og kan de pågældende tåle det?); og om timingen for memet passer, eller om det vil være bedre at gemme i ”meme-arkivet” til når timingen passer bedre; ”Vi har jo nogle, hvor der er lidt et tema over de samlede memes, eksempelvis JUS’ storetur, valgugen eller Monte Carlo-festen. Så gemmer vi dem, til de faktisk bliver aktuelle, fremfor at lægge dem op om sommeren, hvor det er ret ligegyldigt, og folk ikke synes, det er sjovt”, fortæller William. Én grundregel har William og Alfred dog altid arbejdet ud fra. ”Vi laver ikke sjov med og siger negative ting om underviserne,” fortæller Alfred, og uddyber: ”Vi laver jo stadig memes om fagene, og kan godt finde på at lave sjov med dem, men aldrig underviserne.” I den forbindelse indrømmer de begge, at de stadig godt kan finde på at lave godhjertet sjov med underviserne, såsom at Karsten Revsbech aldrig giver 12-taller i skriftlig forvaltningsret, så længe der ikke er noget negativt sagt i samme forbindelse. Derudover nævner de begge, at flere har fortalt dem, at Torsten Iversen til en forelæsning på 5. semester har kommenteret på et af deres memes, hvor de havde lavet sjov med, at obligationsret var det samme som køberet og aftaleret, hvilket Iversen til pågældende forelæsning selvfølgelig havde afvist; ”og der må man jo bare lægge sig fladt ned. Hvis Torsten Iversen siger, det er forkert, så er det jo sådan, det er.” siger Alfred og bemærker, at når man laver sjov med jura, så skal det jo helst også være rigtigt; ”Jeg har da været

nødt til at friske lidt op på min statsret og den selvstændige anordningsmyndighed, fordi jeg ikke helt kunne huske, hvordan det hang sammen.”

Målet for drengene er, at der skal et meme op om dagen, men når profilen har eksisteret siden oktober 2019, og i skrivende stund ”kun” har over xxx opslag, så kan man jo selv regne ud, at den målsætning ikke er blevet mødt hver dag siden start. William fortæller, at det i nogle perioder er lettere at leve op til førnævnte målsætning end andre, og de tager det ikke så højtideligt igen, da de ikke ønsker at tvinge indhold frem, som ikke er sjovt.

Krigen med AU Psyk Memes Du kan på AU Jura Memes finde en gammel story med ovenstående navn, og den pågældende beef er ældgammel, som Alfred selv siger det. Jurastudiet og psykologistudiet på Aarhus Universitet har alle dage stukket til hinanden, og siden AU Jura Memes opdagede siden AU Psyk Memes, var William og Alfred enige om, at dem skulle de lave sjov med. De ligger også inde med et mindre arsenal mod AU Psyk Memes, men William og Alfred fortæller stadig, at de ikke er uvenner med AU Psyk Memes, og at de begge liker og kommenterer hinandens memes. ”Krigen” lader derfor nærmere til at være konstrueret for følgernes skyld end for nogen andres; ”Man er jo heller ikke ægte blogger og social media-person, hvis der ikke kommer lidt beef engang imellem.” bemærker Alfred med et grin.

Anonymiteten og fremtiden Meningen med siden var fra start, at de begge skulle være anonyme. Du kan derfor ikke finde noget information om bagpersonerne på sidens Instagramprofil. Flere af William og Alfreds venner har dog gennemskuet, hvem det er, der står bag siden; ”Det er jo lidt svært, når man i forvejen har sendt memes til sine venner, og der så

ud af det blå kommer en meme-side på Instagram, med flere af de samme memes”, fortæller William og smågriner lidt selv af kommentaren, hvorefter han fortæller, at flere af de kammerater, som kender til deres identitet, godt kan se på opslagene, hvem af de to, der har lavet hvilke memes og opslag; ”Det er noget med, at den ene af os – mig – åbenbart er mere aggressiv end den anden”, siger William, hvorefter Alfred følger op; ”Du er lidt mere krænkende…” og når man kigger siden igennem, og kender til personerne bag, kan Paragraf også sagtens bekræfte ovenstående postulat. Både William og Alfred ønsker dog at være anonyme og kommer derfor i samme omgang med en forespørgsel til sine følgere; ”Hvis man ved, hvem vi er, så er det også fint, men I må meget gerne skilte så lidt med det som muligt.”

Når man kigger AU Jura Memes igennem, ser man hurtigt, at alle memes omhandler studielivet, pensum, eksamensforberedelse og den daglige gang på jurastudiet. Både William og Alfred fortæller derfor også, at det ikke vil give mening for dem at fortsætte med siden, når de en dag dimitterer fra studiet. Hvad der så skal ske med siden, er stadig en smule uvist, men de overvejer begge muligheden for at finde nogle nye memelords til at overtage siden, når tid er. I den anledning inviterer både William og Alfred sine følgere til at sende memes til siden, hvis man ligger inde med nogle gode idéer. Måske de nye memelords findes blandt sidens nuværende følgere? Hvem ved?

William og Alfred er begge opdigtede navne, da AU Jura Memes ønsker at forblive anonyme. Paragraf er bekendt med personernes rigtige navne.

15

FC JURA ER ALTID PÅ UDKIG EFTER NYE TALENTER! DERFOR ER DU ALTID VELKOMMEN TIL EN PRØVETRÆNING! HERRERNE TRÆNER MANDAGE 17-18.30 OG ONSDAGE 18.30-20 PIGERne TRÆNER MANDAGE 18.30-20 OG ONSDAGE 17-18.30

I samarbejde med

Foreningen for Borgerlige Jurister Velkommen til et nyt semester Vi i FBJ havde sådan glædet os til at afholde vores intro-arrangement for alle jer nye studerende – vi havde planlagt store ting, blandt andet vores famøse og legendariske beer-pong-turnering, men det må I have til gode lidt endnu.

Derudover har vi mange andre spændende ting på tegnebrættet, som vi håber, kan løbe af stablen som planlagt. Der vil komme mere info på Facebook og Instagram, så gå ind på vores Instagram @Borgerligejurister for at følge lidt med i hvad vi går og planlægger.

STUDIELIV

Har Juridisk Institut fokus på de studerendes trivsel?

Noget af det første man bliver spurgt om, når man har fortalt, at man læser jura, er: “Men går alt ikke bare op i karakterer? Er man ikke helt vildt alene om alting?”

Som jurastuderende er man netop overladt meget ansvar og disciplin selv spørgsmålet er derfor om universitetet overhovedet har en generel interesse for, hvorvidt de studerende trives socialt såvel som fagligt.

Som studerende på jurastudiet fylder følelsen ofte en del i maven i forhold til, om man gør det godt nok. Karaktererne fylder unægteligt meget og de nye russere bliver fyldt med visionen om, at det kun er de 10% bedste jurastuderende,

18

der bliver topjurister. For at have nogle gode forudsætninger for at fuldføre et bogligt studie kræver det, at man som studerende trives både i det sociale liv og i det faglige.

Indsatsen for de nye studerende Ifølge studieleder Malene Kerzel har Juridisk Institut under studiestarten meget fokus på at give de nye studerende en god og ordentlig start på jura. Med udgangspunkt i seneste

Caroline Høj Mølgaard & Sara Munch Johansen

studiemiljøundersøgelse om stress og mistrivsel er der gjort meget ud af at forklare de nye studerende, at der er mange alternativer til en ansættelse i et af de store advokatfirmaer eller i Justitsministeriet. Det er desuden vigtigt at “nedbryde nogle af de myter, som desværre også huserer på uddannelsen.

Eksempelvis at alle medstuderende får høje karakterer, at man skal have et studierelevant arbejde for at få job som færdiguddannet og så videre” De nye studerende har derfor fuldt fokus fra instituttets side fra dag ét på studiet. Det kommende semester bliver dog anderledes, da corona skaber en udfordring for afholdelse af rusaktiviteter. De kommende jurastuderende kan derfor se frem til en lidt anderledes start med en noget kortere introduktion til studiet, hvor “vi forhåbentlig kan nå at klæde russerne på til det nye liv, der venter”.

Selvom man som førsteårsstuderende kan blive skræmt af ordet “førsteårsprøve”, så var der på 2018-årgangen udelukkende seks studerende, der blev udmeldt af studiet, på grund af manglende opfyldelse af prøven, mens der fra 2017-årgangen var 12 studerende, der blev udmeldt.

Trivslen på den lange bane Den generelle trivsel fremadrettet på jurastudiet har Juridisk Institut også fokus på. Her er der flere sociale og faglige arrangementer, der har til formål at sikre, at de studerende kan møde hinanden på kryds og tværs og derved skabe relationer. Instituttet opfordrer derudover til, at man som studerende har en daglig gang på universitetet, så man kommer i kontakt med sine medstuderende.

Ifølge tal fra BSS, er det ikke mange, der dropper ud af jurastudiet med mistrivsel som grund. Tallene fra BSS viser, at der på 2018-årgangen var tre studerende, der droppede ud på grund af manglende

faglig integration og tre studerende, der droppede ud grundet manglende social integration. Men blot fordi, at der ikke er mange studerende, der dropper studiet alene som følge af mistrivsel, er det altid vigtigt at have trivslen i fokus under hele studietiden.

Den fortsatte trivsel er ifølge Malene Kerzel sværest på kandidatuddannelsen.

Her er “risikoen for ensomhed større, idet de studerende ikke går på faste hold.”

Der bliver afholdt kandidat-formiddag/eftermiddag for at skabe opmærksomhed omkring forskellen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Instituttet har derfor også fokus på de individuelle studerendes trivsel, når de fortsætter på kandidaten.

Coronas indvirkning Der er er desværre endnu ingen tal på, hvordan corona har haft en indvirkning på udmeldelsestallene. Men vi har hørt Malene Kerzel om, hvad hendes råd vil være, hvis efterårssemesteret mod al forventning skal foregå udelukkende på Zoom.

“

“Som det ser ud nu, så tyder det heldigvis på, at efterårssemesteret ikke udelukkende bliver online.

Alle vil derfor skulle møde til fysisk undervisning på universitetet i et eller andet omfang.”

Sådan skaber du lettere et socialt netværk:

• Skab en god studiegruppe/ læsegruppe (husk dette ikke nødvendigvis behøver at være ens bedste venner, blot man matcher fagligt) • Meld dig ind i en eller flere foreninger (Paragraf er altid åben for nye medlemmer) • Tag initiativ til at mødes udenfor universitetet (En kop kaffe og lidt snak om andet end jura er også sundt)

Trives du ikke på studiet, er studievejledningen altid klar på en snak omkring dine tanker. De kan kontaktes på mailen: vejled@jura.au.dk

Vi som studerende har derfor rig mulighed for at mødes med vores medstuderende, og skulle det – mod forventning – ændre sig på grund af et stigende smittetal, så skal vi som studerende holde fast i vores læsegrupper. Vi skal mødes med dem, måske tage en forelæsning sammen, og derved opretholde et vist socialt aspekt i uddannelsen. Man kan på den måde sparre og være sikker på, at man kan få afsluttet den enormt vigtige sætning i ens aflevering.

19

Hvad laver Google?

Du har måske søgt efter dine sædvanlige danske bangers på Youtube. Og de er alle sammen forvundet. Hvad foregår der? Hvorfor kan KODA og Google ikke blive enige, så din playliste kan blive komplet igen? Læs mere om dette i det følgende.

Konflikten mellem Google og KODA er opstået i forbindelse med, at den nuværende nationale aftale om betaling for streaming af dansk musik på Youtube (som er ejet af Google) udløb i april 2020. Der skal derfor forhandles en ny aftale mellem parterne, og som sædvanligt indenfor branchen forlænges den eksisterende aftale midlertidigt, indtil forhandlingerne til en ny aftale er afsluttet. Google har i denne forbindelse krævet, at den midlertidige forlængelse skal indebære en reduktion på 70% af betalingen til komponister og sangskrivere for brug af deres musik på Youtube. Denne reduktion skal således angå alle komponister og sangskrivere repræsenteret af KODA, hvilket KODA “naturligvis ikke kan acceptere”, som de selv skriver på sin hjemmeside. Google retfærdiggør kravet om reduktion med, at aftalen med KODA kræver alt for høj

20

betaling i forhold til, hvad Google betaler i forbindelse med andre lignende aftaler.

Som følge af KODAs afslag på reduktion har Googles modsvar været at blokere alle KODAs medlemmers værker fra Youtube, således at medlemmerne ikke kan tjene på streaminger gennem Youtube, så længe parterne stadig er uenige. Du har derfor nok også bemærket, at flere af de sædvanlige danske hits ikke længere er tilgængelige eller synlige på Youtube, når du søger efter dem.

Efter en test har redaktionen selv konstateret, at flere videoer er slettet fra Youtube, herunder videoer fra Nik og Jay, Tessa, Christopher og Medina, som derfor slet ikke kan søges frem.

Dette samme er tilfældet med Juridisk Selskabs kapsejladssang fra 2015 “Vi er Jura”, mens “Grundlovsrang” dukker

op med meldingen “Denne video er ikke tilgængelig i dit land” - samme melding stødte vi på, da vi faktisk fandt frem til den officielle musikvideo til Christophers “Leap of Faith”. “Bad” af samme kunstner kan vi dog uden problemer stadig se, ligesom kapsejladssangene fra flere andre studier også stadig er tilgængelige. Dette er dog nok mest af alt bare resultatet af et par smuttere fra den algoritme, som Google anvender til at blokere indholdet.

Man kan dog sige, at konflikten er todelt.

Fordi selvom konflikten centrerer sig om førnævnte nationale aftale mellem KODA og Google, så er Google i øjeblikket i gang med forhandlinger med Polaris Nordic om en fælles nordisk aftale for streaming på Youtube. Denne fællesnordiske aftale skal således træde i stedet for de nationale aftaler mellem Google og Danmark (KODA), Norge (TONO) og Finland (FIN). Man kan

Erwin Steffensen & Freja Karmark Bro

derfor forestille sig, at KODA står hårdt på sine eksisterende aftalevilkår nu for ikke at risikere at påvirke forhandlingerne mellem Polaris Nordic og Google.

Konfliktens omfang og konsekvenser for de danske komponister og sangskrivere får nu den danske kulturminister, Joy Mogensen, til at indgå i dialog med Google om Googles rolle på det danske marked. Dette sker som følge af, at både Radikale Venstre, SF og Alternativet har fremsat krav om regeringens involvering i konflikten. I denne forbindelse udtaler Joy Mogensen til Altinget, at pågældende konflikt er et godt eksempel på, at techgiganterne udgør et stort problem i den moderne medieverden, og at det bør undgås, at kunstnernes presses til at forære sine værker væk på grundlag af hårde forhandlingsmetoder Hvad er KODA? Komponistrettigheder i Danmark (KODA) er en nonprofit-forening, hvis primære formål er at sikre rettigheder og betaling til de personer, som kan betegnes som musikskabere.

Måden KODA primært sikrer disse rettigheder, samt betaling på, er ved at lave aftaler med diverse medier, spillesteder, caféer, fitnesscentre, butikker, streaming-tjenester og alle andre steder, hvor der afspilles musik til offentligheden. En aftale med KODA giver således adgang til brug af musik fra hele verden i Danmark, hvor KODA sørger for, at ophavsmændene får deres retmæssige betaling. Dette er eksempelvis grunden til, at man nogle gange kan opleve at høre noget meget ukendt musik i visse situationer, hvilket som regel er en stærk indikation på, at det sted man opholder sig, ikke har en aftale med KODA, og derfor ikke kan spille det musik, som medlemmerne er ophavsmænd til.

Foreninger som KODA findes alle steder i verden og arbejder på mange måder sammen for at sikre korrekt anvendelse af musikken. Dette betyder således også, at en aftale med KODA giver mulighed for

at spille andet end dansk musik i det offentlige rum.

For at eksemplificere KODAs størrelse i Danmark, så havde foreningen en samlet omsætning i 2019 på 1.017 milliarder hvoraf 907 millioner kroner blev udbetalt til rettighedshavere i ind- og udland. Heraf bør det nævnes at 11.1% af omsætningen i 2019 gik til administration.

Juraen bag det KODAs position er sikret gennem Ophavsretslovens § 75a, hvorigennem kulturministeren skal godkende den erhvervsmæssige virksomhed, som agerer repræsentant for ophavsmændene. KODA blev stiftet i 1926 og har siden 1935 været godkendt som forvaltende virksomhed for ophavsmændene.

De rettigheder, som KODA forvalter gennem deres aftaler, kaldes inden for ophavsretten for fremførelsesretten.

Altså rettigheden til at fremføre et værk, eksempelvis gennem afspilning på den lokale natklub, ved store arrangementer, i radioen og i butikker, men også tilgængeliggørelse gennem tjenester som Spotify. Med andre ord, så skal man altså have en aftale på plads med KODA, før man kan afspille KODA-medlemmernes musik. Bare rolig; dette gælder dog ikke privatbrug, så du er sikret, når du hører musik derhjemme med åbne vinduer.

Hvorfor overhovedet have KODA? Man kan jo spørge sig om, hvorfor det egentlig er relevant og vigtigt at have en forening som KODA i Danmark. For mange kan det nok virke mere problematisk end godt er, især når ens danske favoritter pludselig forsvinder fra YouTube. Dog er der ingen tvivl om, at KODA i høj grad er en nødvendighed for de enkelte kunstnere.

Med KODA i ryggen behøver de enkelte kunstnere ikke at gå til forhandlingsbordet med alle, der vil bruge deres musik.

Dette vil være utroligt tidskrævende ikke både for kunstnerne, men også for dem som ønsker at anvende musikken og fjerne tid til den kreative proces for begge parter. KODA opererer med en såkaldt formodningsregel, som betyder, at alle kunstnere, kendte som ukendte, er dækket af KODAs aftaler. KODA vil derfor kræve penge for eksempelvis uberettiget brug på vegne af kunstnere, som måske ikke er medlem af foreningen og efterfølgende blot afvente, at den enkelte kunstner tilmelder sig KODA og efterfølgende udbetale honoraret. En simpel og smart måde, som sørger for, at alle bliver beskyttet. Der bør således ikke stilles spørgsmålstegn ved KODAs nødvendighed, da de på mange måder tager kampe for kunstnere og derved sørger for, at disse på langt sigt stadig bidrager med nyt materiale.

Er du nysgerrig på, hvad kunstnerne egentlig tjener på streaminger? Se i grafen nedenfor, hvor dit bidrag til kunstnerne kan blive størst!

21

Chefredaktør for Paragraf Paragraf søger en jurastuderende som studentermedhjælper til varetagelse af chefredaktørposten ved Paragraf med tiltrædelse oktober 2020.

Chefredaktøren er formand for foreningen Paragraf, der skriver studiemagasinet ved Juridisk Instituttet af samme navn. Bladet omdeles i et oplæg på cirka 2.000 stk. pr. udgave, 7 gange årligt (september, oktober, november, december, februar, marts og april). Det er chefredaktørens opgave at sørge for at koordinere og planlægge finansiering, tryk og indhold af hver udgave, samt varetage den almindelige drift af foreningen i samarbejde med foreningens øverste organ forretningsudvalget, der foruden chefredaktøren tæller 5 personer.

De nærmere arbejdsopgaver for Paragraf er: - Indgåelse af annonceringsaftaler - Planlægning af semesterets produktionsplan, deadlines og mødedatoer - Planlægning af den enkelte udgave og afholdelse af redaktions- og korrekturmøder - Andre mindre ad hoc forenings- og formandsopgaver Som chefredaktør for Paragraf forventes det, at du: - Er en naturlig frontfigur, der kan være det gode eksempel og motivere foreningen til

fortsat fremgang - er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt - kan arbejde selvstændigt men samtidig være med til at bevare et godt overblik over

foreningens samlede arbejdsopgaver og deadlines - er initiativrig og byder ind med din hjælp og input ved forefaldende arbejde - er en god kollega og bidrager med godt humør i foreningernes sociale miljø Aflønningen sker efter HK-overenskomsten. Der aflønnes for 20 timers arbejde pr. udgave (september, oktober, november, december, februar, marts og april). Udbetalingen sker månedligt.

Hvis du er interesseret i stillingen, send da din ansøgning til paragrafblad@gmail.com senest d. 11. september kl. 12.00 2020. Samtaler afholdes sidst i uge 39.

Du bør for så vidt muligt deltage i redaktionsmødet den 29. september 2020 kl. 12:15-14:00, da november-udgaven af Paragraf her skal planlægges med redaktionen, og denne udgave vil være din første udgave som chefredaktør.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt da Freja Karmark Bro på frejakbro@gmail.com.

22

JUS - JURIDISK SELSKAB

Velkommen til en anderledes jurastart Sommeren

er

forbi,

hvilket

betyder, at et nyt semester nu står for døren. Desværre er dette endnu et semester, som præges af

corona.

For

de

fleste

har

dette været vante rammer i forårssemesteret, men for de 430 nye studerende bliver det noget andet, end hvad det plejer at være.

JUS-Bladet Udgave 50. årgang September 2020 Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Layout: Stephanie Trap

For det første vil jeg på vegne af hele Juridisk Selskab starte ud med at ønske alle de nye stude-rende stort tillykke med optagelsen og velkommen til jurastudiet.

Normalt vil i møde bestyrelsen i Juridisk Selskab bag baren det kommende semester, men af forståelige grunde kan dette ikke lade sig gøre. Vi håber også snart på, at universitetet åbner op igen, så I kan komme forbi til en snak og en kop kaffe på JUS-kontoret. Siden vi ikke kan ses hverken i baren eller på JUS-kontoret, vil jeg gerne bruge denne og de næste sider til at fortælle lidt om, hvad vi i foreningen har lavet og planlagt henover sommeren.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der ingen tvivl hersker om, at jurastudiet til tider kommer til at være hårdt, hvorfor det er vigtigt at huske på, at alting ikke behøver at være lærebøger og paragraffer fra morgen til aften alle dagenes uger. Hvis du giver dig selv lov til at nyde tiden som jurastude-rende, vil det blive de bedste 5 år i dit liv! Med det vil jeg slutte af og sige held og lykke med studierne til både nye og gamle.

Viktor Svenning Redaktør, Juridisk Selskab

Den officielle Kapsejladsen 2020 blev aflyst på grund af corona, men alligevel blev der afholdt en hemmelig kamp om det Gyldne Bækken. Juridisk Selskab var også på den årlige sommerhustur, hvor vi kiggede på halvårsregnskab og planlagde skitur samt storetur. Dette kan i læse meget mere om på de følgende sider.

Forsidebillede: Viktor Svenning Billeder af: Frederik Samsing Bendixen, Camilla Rosenkrantz Skovborg, Anne Krog, Charlotte Valsøe Rykov, Christian Molver, Helena Brinck, Kapsejlads Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Viktor Svenning er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

Den hemmelige kapsejlads!

Nordeuropas største studenterbegivenhed blev torsdag d. 23. juli kogt ned til et bådbajerræs med kun omkring 70 deltagende, som kun havde én ting i hovedet: Det gyldne bækken!

Et år uden kapsejlads?

Corona-situationen har rystet vores dagligdag fuldstændig og har betydet, at vi må holde igen med - eller helt undlade mange af de ting, som vi gjorde før. Det har bl.a. betydet, at alle de store fester rundt omkring i landet er aflyst, og særligt én festdag var jeg personligt meget ked af udsigterne til at skulle undvære. Jeg taler særligt om Århus Universitets stolthed, Kapsejladsen. En festdag, der år efter år involverer 3040.000 mennesker, måtte lade livet, da man gerne ville spise flagermus i Kina.

Således havde de 13 festforeninger, der i forårsmånederne normalt kan spottes nede ved unisøen, i færd med at træne til årets bådbajerræs, ikke længere noget at træne for. Kunne det virkelig passe at det, der skulle have været det 30. kapsejlads i Århus Universitets historie skulle aflyses, og at der således ikke blev fundet en vinder af det gyldne bækken i 2020? Selvfølgelig kunne det ikke det!

Kapsejladsen endte nemlig med at blive afholdt – bare i et markant anderledes format, end hvad vi er vant til.

JUS’ træning To uger i forvejen fik de deltagende festforeninger at vide, at der alligevel blev kapsejlads, og mange havde derfor allerede lagt planer for arbejde og ferie. Det lykkedes dog hurtigt JUS at få dannet et hold bestående af 5 sejlere og en bådven, og så var træningen ellers skudt igen! Det var dog meget vigtigt, at kapsejladsen blev holdt hemmelig, så der ikke ville dukke andre end de sejlende hold samt dommere op til begivenheden.

24

Skribent: Frederik Samsing Bendixen

Af denne grund var unisøen også lukket for træning, og vi måtte derfor tage andre midler i brug. Bevæbnet med båd, pagaj og bajer, kørte vi ud til Brabrandsøen og trænede på livet løs - vi var der i hvert fald en times tid… to gange!

Afstand, mundbind og masser af søvand Efter to ugers ”intens” træning, blev det endelig d. 23. juli, at slaget skulle stå!

Vi har 70 mennesker samlet ved søen, og da dette ikke er et ubetydeligt tal, blev der selvfølgelig også taget nogle forholdsregler. Alle hold fik tildelt hver deres indrammede opholdsområde, så der ikke blev skabt for meget kontakt til de andre foreninger, og dommerne var i dagens anledning alle udstyret med mundbind. Deltagerne i de 3 indledende heats var blevet afgjort ved lodtrækning, og vi var oppe imod, psykologi, Studenterlauget(BSS) og UMBI(medicin).

De 4 forskellige baner i sejladsen blev traditionen tro fordelt ved, at én repræsentant for hver forening, skulle dyste i den ædle disciplin, ’bordbajer’.

Her sikrede vores egen Christian Molver os bane 4 til stor glæde, og vi var således klar til at tage bækkenet hjem! Jeg var første sejler for JUS, og da startråbet lød sejlede jeg for livet løs! Som en ål gled jeg igennem vandet, og på landjorden drak jeg en øl og snurrede om mig selv hurtigere end Michael Hansen Jensen kan tale. Jeg løb tilbage mod båden og gav yndigt slip på det solide kunstgræs for at lade mig glide ned båden, og dér skete det. Jeg landede forkert i båden og faldt i vandet. Jeg kom dog hurtigt op igen og fik afleveret båden til den næste på

holdet, og resten af stafetten forløb, som var vi en velsmurt maskine. Vandt vi? Nej. Slet ikke. De andre maskiner var alligevel lidt mere velsmurte. Til gengæld havde vi en vildt sjov kapsejlads anno 2020, men vi savnede jurabakken helt enormt!

JUS - JURIDISK SELSKAB

På tur med JUS! Skitur til Val Thorens i de franske alper for kun kr. 4. 299 - Uge 5 2021

Storetur til spændende Tel Aviv, Israel for under kr. 4.900 - Uge 9 2021

Mangler du noget at lave i uge 5? Selvfølgelig gør du det!

Derfor skal du med på en fantastisk tur til Val Thorens!

Dette er Europas bedste og højest beliggende skiområde med massevis af pister – både lette og svære for de garvede skibumser. Selvfølgelig er der også tale om en uge, hvor man får festet godt igennem på den lokale natklub Malaysia (som er den største underjordiske natklub i alperne).

Pulsen og humøret bliver højt da JUS bestyrelsen fester med. Så kom med på skitur og få en uge fyldt med sjov, adrenalin og gode minder.

Prisen for turen bliver kr. 4.299 og inkluderer:

Storetur anno 2021 bliver afviklet i dagene 28. februar til 7. marts og destinationen er Tel Aviv i Israel! Turen involverer både faglige arrangementer og ikke-faglige arrangementer.

Vi skal bl.a. besøge DLA Piper, på byvandring, en dagstur til Jerusalem, hvor vi skal se Wailing Wall, en tur til Masada, samt en vandretur i En Gedi. Udover dette skal vi også bade i det døde hav, til Nazareth og så er der selvfølgelig også fællesspisning! Samlet set er det altså en god mulighed for at lære andre studerende at kende på tværs af årgange og hold. Tel Aviv er en spændende destination med en moderne og sprudlende bymidte samtidig er Israel et land med en rig historie.

•

Bus t/r

Prisen for turen bliver maximum kr. 4.900 og inkluderer:

•

Indkvartering i standard-lejligheder (4 pers. værelser)

•

Fly t/r fra Billund Lufthavvn

•

6 dages liftkort, lokalt (150 km)

•

Ophold i 7 nætter i luksus lejligheder i Tel Aviv centrum

•

Dansk rejsegaranti

•

Bidrag til rejsegarantifonden og ansvarsforsikring for rejsebureau

•

Alle skatter og afgifter inkl. rejsemoms •

•

Guideservice

Alle programlagte fællesaktiviteter (inkl. fællesspisning, tur til Jerusalem med guide, byvandring med guide, bus til det døde hav m.m.)

•

Til- og fravalg

den

udvidede

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Følg med Følg os på facebook for at blive opdateret om mulige barer, fester, faglige arrangementer, københavnertur, julebanko m.m. når corona situationen og universitet tillader det.

November 4.- 8. Nordisk Uge 18. - 22. Nordisk Uge

September/Oktober Ultimo September: Fagligt arrangement 21. - 25. oktober Nordisk Uge

Marts 28. februar - 7. marts Studietur (Tel Aviv) Februar Uge 5: Skitur Ultimo: Juridisk Jobmesse og generalforsamling

Ultimo: Fagligt arrangement

God læselyst!

Juridisk Selskab ønsker alle de nye studerende mange gange velkommen til i disse anderledes tider!

Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej! I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen. Held og lykke med studiestarten fra jeres JUS.

STUDIELIV

Onlineundervisning nice eller no-go?

Siden midten af marts har alle landets studerende modtaget onlineundervisning som følge af corona. Men har flere måneder med fjernundervisning påvirket de studerende - og har det været positivt eller negativt?

Coronapandemien fik for alvor konsekvenser for landets studerende, da Mette Frederiksen i midten af marts meldte ud, at det danske samfund måtte lukke ned - og dermed måtte landets universiteter indstille sig på, at undervisningen for en rum tid måtte foregå online. Undervisningen blev gennemført i mange forskellige former - via Zoom/Skype, PowerPoints med tale, Youtubevideoer og diverse andre online midler.

At skulle have undervisning via computeren hjemme i sin egen stue, måske endda liggende i sengen med en varm kop kaffe, lød jo for mange studerende som et drømmescenarie på daværende tidspunkt. Så slap man endda også for at skulle cykle op ad Ny Munkegade eller Ringgaden hver evig eneste dag, og der var ingen, der ville bemærke, at man mandag morgen stadig ikke havde været i bad siden festen i fredags og egentlig stadig sad i sit nattøj, da undervisningen startede kl. 12.15. Der var aldrig langt til en varm kop kaffe eller en rugbrødsmad - ja, man kunne sågar sidde på toilettet og stadig deltage i det daglige Zoom-møde.

“

Men selvom ovenstående umiddelbart lyder rimelig dejligt, når man måske allerede er en lille smule skoletræt eller bare godt kunne have brugt et par uger ekstra til at slappe af hjemme i sofaen mellem den sidste eksamen og semesterets første undervisning, så har fjernundervisningen også haft visse negative konsekvenser. I medierne har der været en del snak om, at fjernundervisningen kan få negative konsekvenser for de studerende i form af mere frafald og svære vilkår for de studerende, der i forvejen har det svært både fagligt og psykisk. Vi har i den forbindelse forhørt os hos en række studerende på Aarhus Universitet, som har delt deres erfaringer med online undervisningen på godt og ondt.

Jeg er klart tilhænger af, at underviserne laver videoer, hvor de snakker ind over deres PowerPoints. Videoerne giver en stor frihed, eftersom man som studerende selv kan vælge, hvornår man ønsker at se en forelæsning.

Endnu vigtigere synes jeg, at videoerne øger forståelsen af pensum, eftersom videoerne muliggør, at man kan genhøre forelæsningerne og derved genhøre en sekvens, som man måske finder udfordrende. Det eneste negative jeg kan sige om videoformatet er, at de til tider kan være tidskrævende. Muligheden for at genhøre en forelæsning er med til at øge forståelsen, men er tilsvarende med til, at man bruger mere tid på forelæsninger i forhold til, hvad man normalt vil gøre.

“

Personligt er jeg ikke tilhænger af forelæsninger på Zoom. Den direkte forbindelse mellem forelæseren og de studerende virker kaotisk og udbyttet er langt fra svarende til en normal forelæsning. Jeg håber derfor, at forelæserne beslutter sig for at anvende videoer i den kommende fremtid med online undervisning.

- Victor, 3. semester

28

“

Jeg synes, at fjernundervisning har været både godt og skidt. Det gode ved det er, at man sparer en masse transporttid og derved kan nå mere i løbet af dagen. Dertil kommer, at det er ligemeget, hvor man er under forelæsningen: Man har for eksempel mulighed for at sidde sammen med sin studiegruppe og se forelæsningen sammen og drøfte den lidt undervejs, hvilket der jo ikke er mulighed for ellers. Det negative ved fjernundervisning er helt klart det sociale element, idet man ikke på samme måde møder sit hold og de andre studerende.

- Nicolai, 5. semester

“

“

Onlineundervisning synes jeg har optimeret undervisningen på den måde, at der ikke er nogen spildtid. Underviserne på sidste semester nævnte til flere online forelæsninger, at “de ikke havde mere at tilføje” efter blot en time.

Derved kan man jo se, hvor meget tid der går på, at de sidste får sat sig ned efter pausen, jokes fra forelæseren, unødvendige sidespor og ekstra mange spørgsmål fra de studerende. Alt dette gør, at tiden til fysisk forelæsning trækkes ud, og der er derfor ofte kortere forelæsninger, når det foregår over skærmen.

Den største ulempe har for mit vedkommende været, at forelæseren ikke kan (i de zoom-møder jeg har været til) se de studerende. Det giver en underlig monoton undervisningsform. Jeg mister hurtigere koncentrationen og har sværere ved at motivere mig selv til at følge med. Jeg får uden tvivl mere ud af de fysiske forelæsninger; både fordi jeg bliver motiveret af mine medstuderendes koncentration, men også fordi der er en følelse af fællesskab, når forelæseren kommer med interne jura-jokes, og der er 400 studerende, der griner med.

Disse ting er med til at give mig socialt samvær, som jeg ellers selv aktivt må søge, når der er online undervisning. Nogle synes, at det er rart ikke at skulle møde op til hele dette show, men det er nu det, som jeg savner.

- Karoline, 3. semester

“

“

Personligt synes jeg, at kvaliteten af undervisningen steg, idet man kunne stille spørgsmål på en anden måde end til en forelæsning.

Jeg var personligt selv mere fokuseret til online undervisning, idet man ikke havde mulighed for at snakke med sine medstuderende.

Professorerne skulle måske være bedre til at sortere i de spørgsmål, som blev taget op i plenum, da det ellers tog ret lang tid at besvare dem alle. Det er også svært at tage højde for tekniske problemer, og man kunne godt misse noget, hvis internettet lige røg. Naturligvis manglede det sociale, men det var vel pointen.

“

- Kassandra, 7. semester

Fordele ved online undervisning er blandt andet gratis kaffe, som er varmt hele forelæsningen igennem. Herunder er det også i ubegrænsede mængder. Man har bedre plads, så bøgerne kan være åbne under hele forelæsningen = mulighed for bedre overstregninger og notater i bøgerne. Man kan stå op 10 minutter før forelæsningen begynder, så den times ekstra søvn gør underværker.

“

Ulemper ved online undervisning er, at man sidder alene med det. Man har ikke mulighed for at kigge sidemakkeren over skulderen for lige at få dén specifikke note formuleret og skrevet rigtigt. Man har ikke mulighed for at sparre på samme måde, og man kan ærligt nemt miste koncentrationen, når man sidder hjemme i vante omgivelser. Derudover bliver dit hjem til din studieplads. Så der er ikke meget afveksling, og hjernen arbejder på højtryk hele tiden, fordi bøgerne ligger fremme, og man jo altid bare lige kan læse et par sider.

- Caroline, 5. semester

“

29

“

Jeg var i den heldige situation, at jeg gik på 6. semester, da coronaen ramte. Undervisningen slutter relativt tidligt på dette semester, og vi manglede derfor ikke så mange undervisningsgange.

Jeg kunne dog alligevel tydeligt mærke, at det gik udover den samlede undervisningsoplevelse.

Selvom forelæserne generelt havde gjort sig umage med at finde fornuftige løsninger, så var det for mit eget vedkommende klart, at mit udbytte af undervisningen faldt. Mit koncentrationsniveau faldt, og jeg savnede at være omgivet af andre studerende, som man lige kunne drøfte de sværeste problemstillinger med. Jurastudiet kan fra et fagligt synspunkt godt være relativt ensomt, da størstedelen af arbejdet ofte er et udslag af den betydelige læsebyrde. Når man derudover mister den faglige sparring, der naturligt opstår ved at gå til undervisning, så er der ikke nødvendigvis særligt mange fagligt relevante interaktioner tilbage. Det bliver derfor en fornøjelse at starte undervisningen bag de gule mure igen, hvilket vi forhåbentligt får lov til inden så længe.

Jeg har desuden haft fornøjelsen af at undervise i EU-ret dette forår. Jeg har derfor også oplevet at sidde som afsender i en online undervisningssituation. Jeg kunne da også tydeligt mærke, at det var sværere at formidle pensum, når man ikke har den samme kontakt til de studerende. Det er svært at vide, om de har fået fat i de centrale pointer, eller om der skal bruges mere tid på noget af det. Desuden er jeg meget glad for at kunne illustrere ting på en tavle, når jeg finder det nødvendigt, og den mulighed savnede jeg. Heldigvis er holdundervisningen i EU-ret langt hen ad vejen båret af de studerende, da de skal svare på en række spørgsmål og cases, som de har forberedt til undervisningen. De fortsatte med at levere på et højt niveau, selvom det også må have været svært for dem, at skulle håndtere den nye undervisningssituation, og det gjorde mit arbejde betydeligt lettere. Selvom det var en udfordrende situation, så er det altid sjovt at undervise, når de studerende er engageret i faget.

- Jens Kristian, 7. semester Tips og tricks fra redaktionen til at få det bedste ud af online undervisning: - Lad være med at smide dig i sengen, da man falder i søvn - især hvis det er en tidlig lektion.

-

“

Skriv dybdegående noter, da man kan gå tilbage og høre noter fra forelæsningen

- Vær opmærksom på, at nogle undervisere ved enden af semestret sletter deres optagelser.

-

Gør det tekniske klar i god tid - eksempelvis 10 min før.

-

Hvis man har et spørgsmål er det en god idé lige at kigge i bogen eller læse bestemmelsen inden man stiller spørgsmålet til underviseren. Hvis alle spørgsmål bliver gennemgået i plenum kan det nogen gange ødelægge flowet med for mange spørgsmål.

-

Altid slå din mikrofon fra medmindre du skal sige noget!

-

Stil op på skrivebordet og hav snacks og vand klar fra start så man ikke kommer til at gå midt i det hele (det er alt for nemt lige at kigge i køleskabet midtvejs ellers og så kunne man jo gå glip af noget vigtigt).

-

Hav to skærme hvis muligt; én (større) til undervisningen og én til noter/hvad man normalt har på skærmen under en undervisning, for så føles det lidt mere som en “rigtig” forelæsning.

30

Ditte Wolf & Louise Lund

Paragraf fra gemmerne

31

VILTOFT PRÆSENTERER EN NY SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

Med vores nystiftede specialepris ønsker vi hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbuds- eller voldgiftsret, som er VILTOFT’s primære fagområder.

Første ansøgningsfrist er 1. oktober 2020.

Læs mere om VILTOFT’s specialepris på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise, udbud og proces.

”A powerhouse within the industry” (Chambers Global)

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVK K • WWW.VILTOFT.DK

KARMA ER OGSÅ EN LOV Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Vi tror på forskellighed, og vi tror på, at det tiltrækker de absolut bedste kandidater ikke kun at tilbyde magt, men også at tilbyde agt. Kald det bare karma. Vi kalder det en dynamisk virksomhed, som er gearet til at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed.

Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Postkort fra Bornholm aka.

Cykelferien fra helvede

I år har mange af os grundet corona måtte indstille os på en sommerferie tilbragt inden for de danske grænser i stedet for under sydens sol. Folk har flittigt lejet hyggelige sommerhuse, besøgt smukke danske turistdestinationer og byttet all-inclusive-hotellet ud med anderledes ferieformer som eksempelvis teltture, badehoteller og … cykelferier.

Sidstnævnte havde jeg før denne sommer aldrig prøvet før, men mine veninder og jeg blev allerede i foråret enige om, at vi sagtens kunne være sådan nogle typer, der tog på cykelferie. Vi havde da trods alt været på et spinninghold eller to inden corona lukkede fitnesscentrerne ned, og 30 kilometer om dagen med fuld oppakning bag på cyklen var da ingen sag. Der må jeg dog sige, at vi tog grueligt fejl - værst af alt var vi dumme nok til at tage på cykelferie på Danmarks mest bakkede ø, Bornholm. Jeg elsker Bornholm og har været der flere gange før, men denne gang kunne jeg næsten lige så godt være taget på ferie i Øgadekvarteret, for vi brugte egentlig så lang tid på at cykle (primært op ad bakke) hver dag, at vi nærmest intet nåede at se af den smukke ø ud over asfalten på landevejene.

På trods af en kæmpe overvurdering af vores egen kondition, samt en undervurdering af, hvor lang tid det egentlig tager at cykle 30 kilometer op ad bakke på en helt almindelig damecykel med fuld oppakning bagpå, så blødte stemningen heldigvis op i løbet af dagen. Alle de tårer, man fældede i ren frustration på vej op ad kilometerlang bakke nr. 15 på dagens cykelrute, blev

34

hurtigt glemt, når vi om aftenen endelig var ankommet hos de søde mennesker, der lod os sove gratis i deres baghave, når teltet var slået op, bålet var blevet tændt og pastaretten simrede i trangiaen (at det regnede stort set hver nat, og at vi selvfølgelig ikke havde købt et helt vandtæt telt, var, igen, ikke en helt gennemtænkt beslutning set i bakspejlet, men hermed en lesson learned). Står du og overvejer om sådan en cykelferie er noget for dig, så deler jeg selvfølgelig lige mine bedste tips til den perfekte cykelferie, nu hvor jeg er blevet et par bitre erfaringer rigere.

Tip nr. 1: Undersøg lige terrænet i området du planlægger at cykle i, før du tager afsted.

Tip nr. 2: Bo gratis i folks baghaver via brugminbaghave.dk - nemt, billigt og du møder en masse nye søde mennesker!

Tip nr. 3: Du skal ikke være en nærrigrøv, når du skal købe dit telt Tip nr. 4: Hvis du alligevel ikke er en nærrigrøv, så lej for Guds skyld en elcykel Tip nr. 5: Bliv hjemme. Selv tak

Ditte Wolf

Kære nye studerende Alternative Jurister vil gerne byde jer hjertelig velkommen på studiet!

Hvem er Alternative Jurister?

Alternative Jurister (i daglig tale AJ) er en studenterpolitisk forening.

Formålet med foreningen er at sikre og fremme de studerendes interesser ved Aarhus Universitet. AJ sidder repræsenteret i forskellige nævn og råd har herigennem indflydelse. Men vi laver også meget andet - eksempelvis forskellige faglige og sociale arrangementer.

På hvilken måde er AJ "alternativt”?

I AJ er der ingen bestyrelse. Her har vi flad struktur. Dem der møder op er dem der har indflydelse på hvad der bliver bestemt. Derudover kan vi i AJ godt lide at se og gøre tingene med en lidt alternativ vinkel.

Hvorfor vælger man at være med i AJ? AJ er en forening med plads til alle. Her er der ingen farve og ingen partipolitisk tilhørsforhold. I AJ skabes muligheden for at være en del af fælleskab (socialt såvel som fagligt) på tværs af årgange og hold.

Lyst til at høre mere om AJ? Når tiden tillader det, holder vi et arrangement for at byde jer velkommen og fortælle jer lidt mere om AJ. - Hold øje med begivenheden på facebook!

Hvordan kommer man ellers i kontakt med AJ ?

Mulighederne er mange! Du kan kigge forbi vores kontor på foreningsgangen, lokale 212 i bygning 1328. eller send os en mail på alternativejurister@gmail.com, hvis du har spørgsmål til os.

Alternative Jurister 35

RE TSK RITISK A A R H US F O R U M U N IV E R S IT E T At være Retskritisk og samtidig Retspolitisk Følgende artikel er skrevet af Retskritisk Forums tidligere formand Christina Coro Thomassen til nyhedsbrevet i Retskritisk Forening.

Artiklen giver indblik i, hvorfor man bør overveje foreningslivet.

Som jurastuderende, ikke blot på Aarhus Universitet (herefter AU), men generelt, er jeg af den opfattelse, at man i sin hverdag ofte omgås folk med lignende baggrund som en selv. Der har været opbakning til ens skolegang samt til at få sig en videregående uddannelse. Via systemet har man haft mulighed for at tage sig en uddannelse, man har ikke været i karambolage med det offentlige og har derfor en opfattelse af, at det danske system fungerer.

At komme på jurastudiet på AU er derfor ikke skelsættende i forhold til ens forståelse heraf. Man bliver introduceret fra første dag til faget Statsret og dermed grundstenen for vores demokratiske samfund, nemlig Grundloven.

Foreliggende må ikke lyde som en kritik af studiet, idet Grundloven må anses for grundstenen til jura. Dette bestyrker dog også kun den forståelse man har af samfundet—at man er underlagt visse forpligtelser, men samtidig også sikret visse konstitutive rettigheder.

Jurastudiet i det hele underbygger kun denne antagelse. Og er man ikke selv aktivt opsøgende, så kan man faktisk gå igennem fem års studietid med sådanne skyklapper på. Tør teori for (SU) pengene.

Via studiejob eller praktik er det selvfølgeligt muligt at opleve juraen i praksis og dermed få et indblik i hvilke

spørgsmål der stilles i den virkelige verden.

En anden mulighed er via Retspolitisk Forening.

Retskritisk Forum—en studenterforening på jura Som jurastuderende på AU har man i rigt omfang mulighed for at være en del af et foreningsliv. Mit valg faldt på Retskritisk Forum. Efter deltagelse i flere arrangementer afholdt af foreningen, heriblandt med Bjørn Elmquist som oplægsholder, meldte jeg mig ind.

Retskritisk Forum er en forening der består af frivillige jurastuderende fra alle årgange. Foreningen er politisk neutral og vores mål er at vise de studerende, at der findes en verden uden for pensum.

Retskritisk Forum forsøger at sætte fokus på aktuelle retlige problemstillinger og retspolitiske udfordringer gennem afholdelse af debat- og soloplæg med diverse

fagfolk inden for den juridiske verden.

Jeg blev hurtigt en del af Retskritisk Forums bestyrelse, hvor jeg på møderne fik lært at tage politikeres og andre ”eksperters” ord med et gran salt.

Ethvert medlem af Retskritisk Forum har mulighed for at stille op til posten som sekretær for Retspolitisk Forening (herefter RPF). Dette er en unik mulighed for at få indblik i en vigtig del af lovgivningsprocessen—en del af lovgivningsprocessen jeg personligt ikke kendte indgående til førend jeg blev valgt til posten som studerende på 6. semester.

Man sidder to på posten over en toårig periode således, at der altid sidder en ”erfaren” sekretær når en ny vælges ind.

Retskritisk Forum har flere gange nydt godt af samarbejdet med Retspolitisk Forening ved at have mulighed for at trække på forskellige faglige erfaringer fra bestyrelsesmedlemmer ved afholdelse af arrangementer på universitet.

Senest ved afholdelse af en paneldebat vedrørende konfliktråd, hvor blandt andet bestyrelsesmedlem for RPF og formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting deltog.

At være ung retskritiker blandt erfarne retspolitikere Retspolitisk Forenings mærkesag at værne om borgernes retssikkerhed, sociale og demokratiske rettigheder, var et ”slogan” der gav mig stof til eftertanke efter jeg første gang havde stiftet bekendtskab med foreningens eksistens.

Introduktionen skete ved Retskritisk Forums bestyrelsesmøder, hvor der jævnligt informeres om akutelle høringer i RPF-regi.

For hvor aktuelt og aktivt kunne et sådant værn være i et så demokratisk og retssikkerhedsmæssigt sikkert land som Danmark?

Efter to år på sekretærposten som formidler af høringer mellem diverse

styrelser, ministerier og RPF’s høringspanel må mit svar være, at det i dén grad er aktuelt, endda nødvendigt og for tiden mere aktivt end længe.

Som medlem af RPF og tidligere sekretær Brit Fangel Havsager, udtaler: ”Jeg har af mine år som sekretær lært, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med teorien. Som studerende bliver man introduceret til regelsæt og processer, som de ”burde” virke, og jeg selv har altid haft en stor tiltro til, at vores lovgivningsprocesser og retssystem fungerer. På den måde har arbejdet som sekretær bidraget til en realitetssans, som jeg ikke synes er opnåelig inden for universitetets mure.

Retspolitisk Forening er et sted, hvor man som studerende også kan komme til orde. Det gav et selvtillidsboost, at jeg kunne sidde til bords med folk, der har mange flere års erfaring med området end jeg, men hvor jeg alligevel kunne komme med input til diskussionerne, hvor der blev lyttet til mig – og helt generelt at jeg blev taget alvorligt.”

Denne følelse af at kunne puffe til loves udformning synes jeg også har været noget af det bedste ved at være den del af RPF. At sidde med til diskussioner om hvorledes diverse lovforslagsændringer helt lavpraktisk kan komme til at påvirke samfundet har bidraget til en forståelse af lovenes virkning—og hermed også vigtigheden af lovgivningsomhu— som jeg ikke synes er mulig at opnå på anden vis inden for så mange forskellige lovområder i løbet af blot to års tid.

Denne altid reflekterende tilgang til lovforslag og lovprocesser som RPF har givet mig, er noget jeg vil tage med mig, når min tid som sekretær udløber her i foråret 2020.

Jeg kan kun opfordre til, at man som jurastuderende fra tid til anden kigger op fra bøgerne og får sat perspektiv og realitetssans på sin læring.

Og et rigtig godt sted at starte med dette kan være Retspolitisk Forening.

Christina Coro Thomasen

TESTER

Coronaudstyr test Mange studerende beskytter sig i disse dage mod Corona-virussen, som i skrivende stund især plager Aarhus. I lyset af at ingen ved, hvordan de kommende måneder både studiemæssigt men også livsmæssigt kommer til at forløbe i Aarhus, er det derfor vigtigt at være bekendt med, hvordan man anvender de forskellige remedier korrekt. Paragraf har derfor valgt at lave en test af disse, som man kan bruge til at beskytte sig mod virussen, samt bonustips til den forsigtige.

1) Mundbind Der findes mange forskellige slags mundbind, herunder stofmundbind og kirurgiske mundbind. Paragraf har valgt at teste de gængse og lettest tilgængelige, nemlig de kirurgiske blå mundbind. Det kommer måske som en overraskelse, at der er en korrekt måde at påføre sådan et. Du kan altså ikke bare slynge det på, som du vil. Du bør undgå at røre ved den blå del af masken, ligesom du skal huske, at disse kun er til engangsbrug. Paragraf giver dig en guide her: 1) Hold dine fedtede fingre fra det blå felt.

3) Placer det over mund og næse, og før snorene om bag ørerne.

1) Find et mundbind.

2) Læg mundbindet på en overflade med den blå side ned af.

3) Placer den iskolde, frække øl oven på det hvide felt.

4) Nu bøjes metalstangen i toppen ned over næsen, og underdelen trækkes ned over hagen.

4) Træk den ene snor igennem den anden (se billedet, det er svært at forklare).

2) Lad være med at tabe det!

5) Nu er du klar til at handle blandt pøblen. Tillykke!

ØLBONUS: Forestil dig dette: Du er til fest hos en ven (fordi byen er lukket), og du ved ikke, hvordan man skal overrække en iskold, fræk øl. Paragraf har selvfølgelig din ryg:

38

Cecilie Schneider & Erwin Steffensen

5) Løft op, og nu er du klar til at overrække en sikker Corona-bajer.

6) Taber du øllen, så prøv at udvide mundbindet en smule (WARNING: øllen er formentlig rystet, når du har tabt den med de små, indavlede knaster, som du kalder fingre).

3) PERSONAL SPACE HULA Såfremt man ikke er modig eller iskold nok til at gå med Corona-suit, så kan du sikre din personal space på andre måde. Din støvede fitness hulahopring, som du troede skulle anvendes til at få en lækker talje, kan derimod bruges til et mere fornuftigt formål, hvis du tilføjer lidt snor.

5) CORONAMAN Nej, det er ikke en superhelt eller et pun på Michélin-manden. Derimod er den en beskyttelse, som ville være værdig til et Walmart-Corona-Meme! Her taler vi om et uigennemtrængeligt skjold af rent vanvid. Opskriften er simpel:

1) Smæk nogle snore på din støvede hulahopring.

2) Følg alle steps og påfør præventionen.

2) Placér snorene så du kan balancere ringen rundt om din talje, som du regnede med, at hulahopringen kunne hjælpe på.

1) Se alle overstående steps.

3) Og voila: Nu kommer du ikke ind i Rema, men det er jo også en form for beskyttelse!

3) Justér efter smag.

2) Corona suit Det er ikke nogen hemmelighed, at jurastuderende godt kan lide at gå i jakkesæt. Frygt ej, Paragraf har et suit til dig! Dog ikke slim fit, men Corona fedt! Hvis man er heldig nok til at få fingrene i en fin Corona-dragt, så er man på mange måder sikker på, at folk holder stor sikkerhedsafstand nede i den lokale Rema. Testpersonerne er lidt i tvivl om, hvor godt dragten beskytter mod virussen, men skræmmeeffekten holder de virusbefængte aarhusianere på god.

4) Gå ned i Rema og bliv grint af.

39

DU TÆNKER UD OVER GRÆNSERNE. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Anne Cathrine Dahlgaard Advokatfuldmægtig

Vi søger i øjeblikket stipendiater til vores kontor i Aarhus.

Vil du udfordres og udvikle dig fagligt og personligt? Vil du have din sag for?

Søg stillingen på www.kromannreumert.com/karriere/ledige-job

Hos DAHL er der ikke langt fra stud.jur. til partner.

Du bliver fagligt udfordret, når du er med til at løse sager og løbende sparrer med både partnere og specialistadvokater.

Læs mere om dine karrieremuligheder på dahllaw.dk

082020 Paragraf 210x135_1.indd 1

14-08-2020 08:59:36

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab

GOD STUDIESTART Vi ønsker alle jurastuderende en rigtig god start på det nye studieår!

Amaliegade 3 1256 København K

7070 1505 mwblaw.dk

KULTUR

Redaktionens sommerreol “Den, der lever stille” af Leonora Christina Skov Anmelder: Jonas Tagmose

Bogen, som udkom i 2017, er et autobiografisk værk. Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive sin livshistorie ned – om at vokse op i et snæversynet landsbysamfund, om at acceptere sin egen seksualitet og om at genopfinde sig selv som litteraturstuderende i et mere accepterende, men også mere forvirrende København.

Bogen er gribende fortalt, rørende og eftertænksomhedsfremmende. Man kan ikke læse en eneste side i bogen uden at blive forarget over aktørerne i Leonoras opvækst – alt sammen forstærket af hendes nøgterne, nærmest lidt kyniske skrivemåde. Jeg anbefaler den til enhver.

“Den Sidste Forelæsning” af Randy Pausch Anmelder: Mahdi Ebadi

Bogen handler om professor Randy Paush (1960-2008), der i en alder af 36 år får konstateret kræft i bugspytkirtlen. Bogen fortæller kort og godt om hans liv fra barn til voksen, og om hvordan han håndterer nyheden om sin sygdom – både udadtil i forhold til familielivet, hvor han hjælper sin kone med at planlægge hendes liv uden ham, samt indadtil i forhold til hvordan han har det psykisk. Man kommer meget tæt på hans tanker, og selv om situationen er alvorlig, så finder han tid til at tale om nogle rigtig rørende og positive minder fra sit liv – både før og efter diagnosen.

Han er samtidig berømt for sin ”sidste forelæsning”, som er publiceret på Youtube.

“En Lykkelig Slutning” af Maren Uthaug Anmelder: Jonas Tagmose

En bog, som giver sig i kast med en rejse gennem syv generationers dødskultur i primært København. Bogen formår med nærmest thriller-lignende spænding at optrævle en hel slægt af bedemænd, som alle er forstyrrede i et eller andet omfang. Nutidens repræsentant af slægten er for eksempel nekrofil, hvilket besværliggør hans arbejde som bedemand en smule.

Den er godt skrevet, og det er spændende læsning, men i enkelte kapitler går der lidt for meget historietime i det, og bogens egentlige plot bliver sat på ”stand-by” i flere sider – men hvis man interesserer sig for dødskulturhistorie, så gør det jo ikke noget.

42

“Forbrydelse og Straf” af Fjodor Dostojevskij Anmelder: Michael Sterndorff-Jessen

Med en titel, der kan give enhver strafferetsinteresseret studerende en litterær erektion, må Forbrydelse og Straf umiddelbart siges at være en oplagt klassiker at give sig i kast med for enhver jurastuderende.

Er det så en psykopat der går amok i bedste Patrick Bateman-stil?

Overhovedet ikke. Hvad er det så for en slags bog, tænker du? Det er en bog, der tager dig ind i hovedet på en ung og fattig jurastuderende i 1800-tallets St. Petersborg, og dennes udskejelser, selvretfærdiggørelse og efterfølgende intense psykologiske indre kamp. Det er indsigt i den psykologiske straf, som en morder gennemgår. Bogen er en klassiker af en grund.

“Det hele handler ikke om dig” af Niels Overgaard Anmelder: Jonas Tagmose

Bogen ligger lige i skellet mellem selvhjælpsbog og decideret faglitteratur.

Niels Overgaard giver sig i kast med at forklare stoicismens grundprincipper og fortæller med afsæt i eget liv, hvordan de kan implementeres i en sammenhængende hverdag. Som han selv skriver, lever han et relativt uinteressant, almindeligt liv. Han er mellemleder i en dansk virksomhed, har forstadsvilla, kone, små børn og så videre.

Det er en utroligt vellykket bog, blandt andet fordi Niels Overgaard ikke forsøger at bevise noget. Det er ganske simpelt bare gode råd og refleksioner, som formår at bevæge sig udenom banaliteter og kliché.

“Where the Crawdads Sing” af Delia Owens Anmelder: Helena Brinck

Bogen finder sted i den stille by Barkley Cove, der ligger ved North Carolinas kyst i 1952. Hovedpersonen er Kya Clark, eller ”Marsh girl” som de lokale kalder hende. Hun har boet ude i Sumpen alene, siden hun var en lille pige og de lokale har altid kigget skævt til hende, når hun en sjælden gang har bevæget sig ind i byen efter mad.

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at hun straks bliver den hovedmistænkte, da den populære Chase Andrews findes død ude i sumpen.

I bogen følger man Kyas liv fra barnsben og indtil efter retssagen. Det er en god bog om svigt, ensomhed, overlevelse, men også kærlighed. Personligt kunne jeg ikke lægge den fra mig.

43

Brevkassen...

Kære brevkasse, Siden corona startede, har jeg som mange andre selvfølgelig været hjemme rigtig meget sammen med min roomie.

Det var selvfølgelig hyggeligt i starten, men nu begynder vi at gå hinanden på nerverne. Vi kommer op at skændes om alt lige fra opvasken til tyggelyde! Især irriterer det mig, at min roomie ikke tillader, at jeg tager venner med hjem, da hendes farmor er i risikogruppen og jo helst ikke skal smittes.

Kære pige fra 5. semester.

Mange tak for dit spørgsmål. Du står p.t. i en situation, som mange af os på redaktionen kan genkende, mens andre af os ikke fatter hvorfor, du gider bo sammen med nogen og ikke har din egen 2-værelses lejlighed som os (#farspenge). MEN nu skal vi jo ikke diskutere, hvorfor du er fattig, men i stedet hvordan du kan få et godt forhold til din roomie. Svaret er enkelt: Dominans. Du skal vise hende, hvem der har bukserne på ligesom i ethvert godt ægteskab. Klager hun over, at du tygger højt, så tygger du højere og mere intensivt. Klager din roomie over, at du ikke tager opvasken, så laver du bare en lasagne mere og efterlader køkkenet værre end Hiroshima i 1945. Og hvad angår hendes svage farmor, så er det jo ikke din farmor og derfor ikke dit problem, så bare inviter vennerne over!

Kærlig hilsen

Hvordan skal isolationskulleren?

jeg

håndtere Paragraf

Mvh Pige, 5. semester.

Kære brevkasse Jeg er så heldig, at jeg har fået en plads på jura og skal starte til august. Jeg glæder mig helt vildt, men kommer langvejs fra og skal derfor finde et sted at bo i Aarhus. Jeg syntes dog, at det er helt vildt svært at finde noget! Nogle tips? Jeg leder efter en 3-værelses lejlighed (min.

90kvm) i et pænt centralt kvarter, da jeg ikke gider cykle. Lejligheden skal have nyt køkken (max. 2 år gammelt) og egen vaskemaskine og tørretumbler, da jeg ikke gider slæbe vasketøj op og ned ad trapperne. Der skal også være en altan eller lille privat have, hvilket jeg tænker godt kan lade sig gøre. Mit budget er 3500 kroner med forbrug, og nej, jeg gider ikke have noget studiejob.

Mvh ny jurastuderende

44

Kære nye jurastuderende Mange tak for dit spørgsmål. Boligsituationen er selvfølgelig et dilemma, som mange nye studerende står i. Der er mange gode Facebook-sider, man kan søge igennem, men vi kan godt høre, at din situation er lidt for speciel til sådanne grupper. Dog anbefaler vi, at du lige snakker med dine curlingforældre først. På baggrund af hvad du skriver, så lyder det til, at de altid har haft en god løsning til alle dine problemer og virkelig har forberedt dig på voksenlivet. Held og lykke med boligjagten!

Kærlig hilsen Paragraf

Sommeren er ved at være forbi og Moderate Jurister er så småt ved at vende tilbage til AU. Til de nye studerende, velkommen til, og til de ældre, velkommen tilbage!

Igen i år er Moderate Jurister klar til at tilbyde et socialt frirum hvor der er plads til alle, og muligheden for at deltage i både sociale og faglige arrangementer.

Når omstændighederne gør det muligt vil vi fra MJ glæde os til at invitere til både ”Grøn Fredag” og andre spændende arrangementer. Vi vil løbende slå begivenhederne op på Facebook og Instagram.

Semesterets møder foregår hver onsdag kl. 10 i mødelokalet på foreningsgangen, første møde bliver d. 26. august, vi glæder os til at se jer.

STUDIELIV

Coronaens konsekvenser for studerende

Danmark er i forhold til andre lande ikke hårdt ramt af den aktuelle og alvorlige coronapandemi. Det er dog ikke ensbetydende med, at danskerne ikke har mærket følgerne af coronakrisen. Hver dag fortæller medierne om antallet af smittede, det aktuelle smittetryk og ikke mindst, hvilke økonomiske konsekvenser corona har ført med sig. Det er dog ikke de eneste konsekvenser.

Denne artikel har til hensigt at fremhæve nogle af de andre konsekvenser, som coronakrisen har medført – og som den vil medføre fremover. Udover de økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser, som coronakrisen har medført, er der vist heller ingen tvivl om, at den også har nogle store personlige og sociale konsekvenser.

Studerende under coronakrisen Som studerende bruger vi en stor del af

46

vores tid på at læse, være til undervisning og forberede os til eksaminerne. Vi kender hele turen, og semestrene kommer hurtigt til at ligne hinanden.

Sådan har det dog ikke været i år. For uanset om man går på sidste år af kandidaten eller startede i sommer, så har foråret 2020 været ”anderledes”. Det er vist en mild underdrivelse at kalde foråret for ”anderledes”, men det er en pæn måde at sige, at intet har været, som det plejer. Selvom forelæsninger,

holdundervisning og andet af og til kan føles meget langtrukket, så er det stadig noget, man som studerende ser frem til – dels for at kunne få forklaret pensum mundtligt, dels for at kunne se sine studiekammerater. Personligt har jeg altid sat stor pris på undervisningen på campus – netop fordi den har givet mig mulighed for at se mine venner og studiekammerater. Jeg tror, alle er enige med mig i, at der til forelæsninger og holdundervisning ikke kun bliver talt

Anders Grønnegaard

om dagens lektier. Undervisningen på campus er de studerendes mulighed for jævnligt at møde hinanden, og det er en mulighed for at få talt om stort og småt – ting man eksempelvis ikke ville få talt om over en kold fadøl til en JUS-fest.

Under coronakrisen har vi måtte skifte vores forelæsninger og holdundervisning ud med virtuel undervisning og hjemmeopgaver, og skriftlige stedprøver blev skiftet ud med hjemmeeksaminer.

Det har i sagens natur medført, at vi ikke har haft den samme kontakt til alle vores medstuderende, som vi er vant til. Det kan virke frustrerende, at noget så almindeligt som undervisning på universitetet ikke er, som det plejer. Selvom situationen i Aarhus aktuelt tyder på, at smittetrykket stiger igen, så skal vi huske på, at tingene på et tidspunkt bliver normale igen, og vi skal nok komme tilbage til den fysiske undervisning på campus.

Et specielt første år Hensigten med denne artikel er som anført indledningsvist at sætte fokus på nogle af de konsekvenser, som coronakrisen har medført for studerende – både personligt og socialt. Men når jeg tænker på, hvilke konsekvenser coronakrisen har medført for os som studerende, så tænker jeg i særdeleshed på de studerende, som startede på studiet i sommer 2019. Hvis du sidder derude som førsteårsstuderende, så må jeg desværre fortælle dig, at du er gået glip af meget her i foråret. JUS-fester, udtrækningsfest og selvfølgelig kapsejladsen. Det er bare nogle af de arrangementer, som man bare ikke må gå glip af, når man studerer på Aarhus Universitet.

Det er arrangementer, som giver os mulighed for at møde hinanden på tværs af hold og årgange. De sociale arrangementer og foreningslivet giver os mulighed for at danne nye venskaber med andre studerende, som vi formenligt ikke have mødt, hvis vi kun kom til undervisningen. Derfor har det sociale på studiet – efter min opfattelse – en

stor betydning for den samlede studietid.

Coronakrisen og nedlukningen af Danmark, herunder nedlunkningen af universitetet, har sat en foreløbig stopper for de sociale arrangementer og for foreningslivet. Det er også ensbetydende med, at de førsteårsstuderende på jura ikke har haft de samme muligheder for at danne venskaber på tværs af hold og årgange i løbet af foråret, som vi andre havde, da vi startede. Dette er efter min opfattelse også en alvorlig konsekvens som følge af coronakrisen.

Den gode nyhed er imidlertid, at I som førsteårsstuderende stadig har en lang studietid foran jer. Dette er også ensbetydende med, at I – når coronakrisen er slut – vil komme til at nyde godt af alle de sociale arrangementer, der tilbydes på Aarhus Universitet.

En usædvanlig studiestart Vi husker alle vores første dag på jurastudiet. Nervøs og spændt bevæger man sig mod aulaen, hvor man bliver budt velkommen af russekretærer og tutorer.

Efter en varm velkomst i aulaen skal der tages holdfoto, og derefter kommer de nye jurastuderende ud i klasseværelser for at lære hinanden at kende. Når klokken nærmer sig 16:00, bevæger man sig ned i samfundsfaglig kantine, hvor den står på kolde fadøl og præsentation af tutorerne og de enkelte hold. Efter en hyggelig omgang fællesspisning med sit nye hold, fortsætter festlighederne nede i byen på ét af byens fantastiske diskoteker. Sådan fortsætter rusugen de næste par dage, og det hele bliver bedre og bedre, jo mere man lærer sine nye studiekammerater at kende. Sådan plejer det i hvert fald at være.

Men den aktuelle coronapandemi er som bekendt ensbetydende med, at vi skal vaske hænder, spritte af og holde afstand.

Retningslinjerne betyder desværre, at de sædvanelige arrangementer som eksempelvis rusbaren eller fest på byens diskoteker kan være svære at afholde.

For kort tid siden blev det offentliggjort,

at dette års rusuge ikke vil blive afholdt som planlagt. Det er først og fremmest ærgerligt for dette års russekretærer, der har gjort et kæmpe stykke arbejde for at skabe en god studiestart for de nye jurastuderende. Dernæst er det selvfølgelig ærgerligt for tutorerne, der utvivlsomt havde glædet sig til at give de nye studerende en varm, kærlig og sjov velkomst på studiet. Men det må alt andet lige være mest træls for de nye studerende. Studiestarten på jura på Aarhus Universitet er en tid, der aldrig kommer igen, og de fleste nye studerende har set frem til, at de skulle til at begynde et nyt kapitel af deres liv.

Den noget usædvanlige studiestart er med andre ord også en af coronaens konsekvenser, og det er efter min mening en konsekvens, der let bliver overset. Hvis man vælger at tage del i de aktiviteter, der er blevet arrangeret i forbindelse med studiestarten, så er det en fantastisk tid, og det er derfor ærgerligt, at rusugen ikke bliver afviklet som sædvanligt.

Uanset de specielle omstændigheder, er jeg ikke i tvivl om, at dette års russekretærer har gjort en ubeskrivelig indsats for at skabe den fantastiske rusuge, som de nye studerende fortjener, og jeg er ligeledes ikke i tvivl om, at dette års tutorer vil gøre deres bedste for at give de nye studerende en god studiestart på Aarhus Universitet – bare på en anden måde end hidtil.

Studielivet i fremtiden Hensigten med denne artikel var at sætte fokus på nogle af de særlige konsekvenser, som coronakrisen har medført for os studerende. Det har muligvis ikke været opmuntrende læsning, og det hjælper bestemt ikke, at der er lange udsigter til, at tingene bliver helt normale igen. Ikke desto mindre skal vi huske på, at tingene før eller senere bliver normale, og at vi alle igen kommer til at mødes til de skønne JUS-fester og andre fantastiske arrangementer.

47

KLUMME

Årgang Aflyst Da COVID-19 først blussede op i Wuhan tilbage i slutningen af 2019, havde de fleste studerende næppe forudset, hvor stor indflydelse den nye virus ville have på deres studieliv. Fjernundervisning, online eksaminer og aflyste rusture er nu den nye virkelighed. Dette omfatter også de studerende som så frem til udlandsophold i efteråret 2020, der er præget af aflysninger. De vejledninger man har fået fra BSS har for nogle været vanskelige at tage stilling til, ligesom pandemien for mange har skabt yderligere komplikationer og forvirringer.

Det står klart i Corona FAQ for Aarhus BSS-studerende; situationen ændrer sig hele tiden, og alle vil blive orienteret løbende. Udlandspraktik og udveksling ser godt ud på CV’et, det har vi hørt utallige gange. Det giver en erfaring, ej at forglemme en oplevelse, som mange studerende ikke vil gå glip af.

Men virussen er lumsk – nogle ophold blev aflyst tidligt, andre i sidste øjeblik.

Uanset hvad, er skuffelsen stor. Og efter skuffelsen slår ind, kommer det praktiske: Hvad så nu?

AU frarådede, at man begyndte at bestille rejse og fremleje ens bolig, indtil man kunne vide sig sikker på, at opholdet kunne blive en realitet. De studerende har da også løbende fået oplysninger vedrørende deres udlandsophold. Dog er disse informationer blevet formuleret som meget generelle anbefalinger, og kan for den konkrete studerende måske virke uhåndgribelig i forhold til deres konkrete situation. Skal man tage af sted, bør man aflyse, kan man udskyde? Disse spørgsmål har kørt igennem mange studerendes hoveder i forbindelse med disse meddelelser.

Hvis du tager afsted, hvad venter dig så?

Udenrigsministeriets vejledninger er her essentielle, og de kan være yderst skiftende. Disse er afgørende for, hvordan ens ophold afvikles. Bliver du sendt hjem halvvejs igennem? Skal du i karantæne?

48

Skal du sidde på din fjedrede seng på dit kollegie og modtage onlineundervisning, imens alt i din værtsby er lukket ned – eller ender du med at stå i en situation, hvor du ikke kan komme hjem?

Allerede tilbage i foråret tikkede de første aflysninger ind på AU mail. Studerende som modtog aflysningen tidligt, oplevede naturligvis en skuffelse, men havde dog mulighed for at planlægge deres næste semester mere efter deres ønsker. For de studerende som har modtaget sene aflysninger, har virkeligheden været en anden. De sene aflysninger medførte måske, at man ikke havde mulighed for at vælge fag som var relevante for en selv, men i stedet blev placeret på de hold som stadig havde pladser.

Det er naturligvis i AU’s interesse, at den studerende får et velfungerende semester, men de administrative behov skal også tilgodeses.

Ifølge AU er der mulighed for at udskyde opholdet til foråret 2021, såfremt du kan få en aftale med dit værtsuniversitet eller med dit praktiksted. Dette kræver dog, at du kan passe det ind i sit studieprogram på AU uden, at dette medfører en forlængelse af den maksimale studietid.

Hvis du udskyder sit ophold, kan hele den plan, man eventuelt havde lagt for kandidaten være gået i vasken.

Måske havde man udset specifikke fag i foråret, som man nu er forhindret i

at få. Imidlertid foreligger muligheden for udlandsophold stadig, hvis en aftale med enten værtsuniversitetet eller praktikpladsen kan komme i hus, ligesom man eventuelt kan ansøge til efteråret 2021. For de kandidatstuderende, som står til at skulle skrive speciale til foråret 2021, er dette en anden situation.

Specialet ligger som udgangspunkt fast på fjerde semester af kandidaten, og en eventuel dispensation i forbindelse med udskydelse af specialet vil tillige kræve forlængelse af studiet. Dette kan komme i klemme med den maksimale studietid.

BSS anser ikke COVID-19 som værende en ekstraordinær omstændighed i denne sammenhæng, så en forlængelse virker derfor urealistisk at opnå, hvorfor drømmen om udlandsophold for nogle helt kan slukkes.

Det er usikre tider. Hverken AU, den danske regering eller den enkelte kan forudse, hvad der kommer til at ske. Det har vi naturligvis alle stor forståelse for, også når det kommer til aflysninger og knuste drømme. Imidlertid står en lang række studerende hjælpeløst tilbage, og føler sig som Årgang Aflyst. Her kunne der ønskes større forståelse for mere fleksibel fagtilmelding, og muligheden for at udskyde sit eventuelle speciale eller lignende, således at man stadig kan skrive udlandsophold på CV’et, samt en faglig og unik oplevelse.

Cecilie Schneider & Kassandra Jensen

DEN HØJESTE RET

Den Højeste Ret: Surdejsboller I disse corona-tider har folk jo kastet sig over diverse nye hobbyer, som de kunne hygge sig med derhjemme i isolation. På jeres Instagram har I formentlig set rigeligt af stories fra folk, der flasher sit nyeste corona-projekt: Surdejsboller. Surdej er jo lidt af en videnskab i sig selv, men med lidt øvelse kan det altså lade sig gøre for alle - og er du stadig ikke med på surdejsbølgen, så kan du nå det endnu!

Du skal bruge: 400 g vand 100 g surdej 100 g økologisk groft mel, eksempelvis fuldkornsmel eller rugmel 400 g økologisk hvedemel 10 g salt Lidt olie Opskriften kræver, at du har en aktiv surdej - sådan en laves blot af mel og vand, men det tager 5-6 dage før den kan bruges. Du kan nemt google dig frem til, hvordan man starter en surdej op.

Bland mel og vand sammen i en skål med hånden eller en ske. Lad det stå overdækket på køkkenbordet i 1 time. Kom herefter surdej og salt i dejen og rør det sammen med din hånd (det er nemmest!) eller eventuelt en ske. Kom dejen over i en ny skål, som du har smurt med lidt olie i bunden. Dæk dejen til igen og lad den stå på køkkenbordet i 20 minutter. Efter 20 minutter skal dejen foldes første gang - det gør du meget simpelt ved at gøre din hænder lidt våde med vand, løfte dejen op på midten og lade den folde sig ind under sig selv. Drej skålen 180 grader, fold dejen igen og fold den ligeledes fra de to øvrige sider også, så den er blevet foldet i alt 4 gange (du kan eventuelt google “sådan folder du surdej”). Dette gør du i alt 3 gange - lader stå 20 minutter, folder, lader stå 20 minutter, folder, lader stå 20 minutter, folder. Lad herefter dejen stå 1 time, før du folder den igen. Lad den igen stå 1 time og fold igen. Nu er det endelig tid til at stille dejen på køl natten over.

Dagen efter tager du dejen ud af køleskabet og tænder din ovn på den allerhøjeste temperatur (250-275 grader). Bollerne bliver bedst, hvis du eksempelvis har en pizzasten, da en bageplade ikke kan blive lige så varm, men har du kun en almindelig bageplade, så går det også nok - du skal bare lade din ovn varme op i laaang tid, så du er sikker på, at bagepladen er varm nok. Kom din dej ud på et meldrysset bord, skær dem ud til 10-12 boller, kom dem på bagepapir og ind i ovnen på enten bageplade eller pizzasten. Efter 10-12 minutter skulle du gerne have sprøde surdejsboller klar til at flashe på din Insta. Held og lykke!

Ditte Wolf

49

ELSA Aarhus byder jer

Velkommen til Juridisk Institut Hvorfor har vi valgt ELSA Aarhus?

Secretary General

President

Vice President of Marketing

Vice President of AA

Venskaber, fagligt og socialt frirum

Det faglige og proffesionelle aspekt

Det sociale og godt på CV’et

Godt på CV’et mens man har det sjovt.

Vice President of S&C

Vice President of STEP

Fællesskabet og de faglige udfordringer Internationalt perspektiv og det sociale

Michael Hansen Jensen

Treasurer

Vice President of AA

Fagligheden og det sociale frirum

Fællesskabet og den faglige udvikling

KLUMME

Underviserens spalte Til lykke med studievalget.

I har valgt en af kongerigets allerbedste uddannelser. Med spændende jobs og karrieremuligheder. Jurister fra Aarhus Universitet er nemlig meget efterspurgte i både den private og den offentlige sektor.

Men hvad er det egentlig, der gør jurister så efterspurgte? Hvorfor er der så mange, der vil betale penge for at have jurister ansat?

Det er fordi, jurister ikke kan undværes.

Det er juraen, der binder ethvert udviklet samfund sammen – og som sikrer, at vi kan indrette os og disponere i tryghed. Det indså man allerede i 1736, da juristuddannelsen blev indført i Danmark.

Hvad er så det særlige ved juristen, der gør ham eller hende uundværlig og efterspurgt?

Kort sagt, så er det særlige, at juristen i kraft af jurauddannelsen ikke blot har kendskab til store dele af den centrale lovgivning, til væsentlige retsområder, men også og navnlig, at juristen behersker juridisk metode. Med beherskelse af juridisk metode har juristen en særlig og eksklusiv teknik til dels at finde ud af, hvilke regler der gælder på et bestemt område, dels hvorledes disse regler skal anvendes på konkrete situationer i den virkelige verden.

Hvordan bliver man så en god jurist, der behersker juridisk metode? Det gør man ved at tage sit jurastudium seriøst; ved at være flittig og ved arbejde koncentreret og relevant.

Man bør indstille sig på, at man skal arbejde en del under studiet – ikke under 37-40 timer pr. uge. Det er vigtigt at følge undervisningen og få læst ordentligt på stoffet inden undervisningen. Og så er det også en god ide at læse op efter undervisningen, navnlig hvis der er noget, man stadig er i tvivl om – og det er man jo nok fra tid til anden.

at slå op i de lovbestemmelser, som lærebogen henviser til, ligesom man ofte bør slå op i og læse de domme, som bogen omtaler. Lærebogen er ikke en retskilde, men gengiver gældende ret som den fremgår af love, bekendtgørelser, domme m.v.

Og tilsvarende er det vigtigt at være fokuseret tilstede i undervisningen. Det kan man sikre ved at tage noter under undervisningen – og ved at deltage aktivt i holdundervisningen.

Er man flittig og forsøger at reflektere relevant over det, man har læst – og får gennemgået i undervisningen – så er man kommet godt i gang med jurastudiet. Det er for så vidt enkelt. Så bare klø på!

Held og lykke med studiet!

Og så er det vigtigt at arbejde relevant med stoffet. Det er typisk ikke nok bare at læse i lærebogen. Lærebøger og juridiske tekster er ofte skrevet præcise og koncentrerede. Det er vigtigt at få stoffet ”løftet ud af lærebogen” og reflektere over det, man har læst. Dette kan eksempelvis gøres ved at tage noter til hver læst side – og ikke sjældent kan det være en god ide at stille spørgsmålet: hvorfor forholder det sig som beskrevet i lærebogen. Først når man kan forklare sig selv (eller en medstuderende), hvordan reglerne hænger sammen, har man forstået dem.

Endvidere bør man hurtigt vænne sig til ikke blot at læse i lærebogen, men også

Michael Hansen Jensen

51

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter.

Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling.

Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere