Paragraf November 2022

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 52. årgang · November · 2022

Fokus Christian Bonde

Side 12 Ude og Hjem Igen: En Mooters Beretning Om Et Eventyrligt Semester Side 24 Paragraf Tester: Tour de Mejlgade Side 37 Den Højeste Ret: Mortens And

Jeg vil ikke gå på kompromis med de faglige udfordringer og et godt arbejdsmiljø ”Bech-Bruun er en fantastisk arbejdsplads, hvor faglighed, grundighed og højt til loftet er i fokus. Arbejdet med fortsat at være de bedste fornemmes i alle dele af Bech-Bruun, uden at der opstår spidse albuer eller på bekostning af den gensidige opbakning mellem kolleger. Det er med til at give en oplevelse af at være en del af noget større – et velsammensat og yderst velfungerende hold, der løfter opgaver i flok og samtidig løfter hinanden. I bund og grund bekræfter mit arbejde hos Bech-Bruun mig hver dag i, at jura er mit rette felt, og det synes jeg, er unikt.”

Cecilie Advokat og tidligere advokatfuldmægtig i Bech-Bruun

LEDER

Leder november

Som allerede afsløret i vores oktoberudgave af Paragraf, er vores blad vokset.

Det betyder, at I får flere artikler end før og at vores skribenters potentiale og flotte arbejde ikke er begrænset af sidetal. Vi er stolte af at kunne præsentere nye artikler hver måned og vi glæder os over at kunne dele spændende menneskers historier med jer, om det så er et kendt ansigt inden for juraverdenen, en medstuderende på udveksling eller en undervisers eller professors gode råd til jer alle sammen. Vi søger at dække et bredt interessefelt, når vi planlægger vores blade, og eftersom vi i redaktionen er blevet flere medlemmer og dermed har flere forskellige hjerner, kommer det helt af sig selv.

Udover at være studiebladet for jurastuderende på Aarhus Universitet, er Paragraf også en forening på foreningsgangen. Nogle er kommet til Paragraf helt eller delvist, fordi de har en journalist gemt i maven og har det hovedformål, at de gerne vil skrive, andre ser mere det hyggelige fællesskab i det at udforme et blad sammen med andre jurastuderende.

Udover, at vi mødes og skriver blade med kage og kaffe, laver vi også sociale ting ved siden af. Heraf kan vi nævne vores sommerhustur, vores forfester til fredagsbarer og selv en bowlingaften. Vi er mange, der er glade for det faglige og

sociale fællesskab, man får ved at være med i en forening. Derfor vil vi bruge denne måneds leder på at opfordre jer alle sammen til at overveje, om foreningslivet er noget for jer, uanset hvilken forening I så melder jer ind i. Det er i hvert fald et godt sted at skabe nye relationer og få nye venskaber på tværs af årgange og hold. Dette er nok især en fordel på de semestre, hvor man ikke ser sit hold særligt meget.

Vi har et redaktionsmøde og et korrekturmøde i hver af de studieaktive måneder, hvor der vil være kage og kaffe. Hvis I følger vores Instagram, vil I der kunne se, hvornår disse møder finder sted, og ellers er I velkomne til at skrive til os på vores Facebook eller Instagram. Derudover laver vi, som beskrevet ovenfor, også andre ting ved siden af, hvis man vil være med til det. Selvom vi alle sammen er nogle mega seje jurastuderende, kan det måske alligevel godt være lidt svært at opsøge et socialt fællesskab, især hvis man ikke kender nogen i forvejen. Alle foreningerne står klar med åbne arme på foreningsgangen, fordi de virkelig gerne vil jer - så let røven.

Lauras historie med at komme med i Paragraf:

Louise selv var med i foreningen og havde talt godt om foreningen. Jeg kan huske, at alle ældre studerende i starten klart anbefalede, at man skulle være med i mindst én forening.

På denne måde var man garanteret et socialt fællesskab, og muligheden for at lære jurastuderende på tværs af årgangene at kende” Saras historie med at komme med i Paragraf: ”Jeg kendte faktisk ikke nogen, da jeg meldte mig ind i Paragraf på mit andet semester i foråret 2021. Det var under Corona, så det var faktisk super akavet at skulle møde folk første gang online, men det blev hurtigt vendt, fordi de andre i redaktionen var så imødekommende. Jeg var endda så heldig, at der var en sød person, der ville tage med mig ud og teste nogle udendørs træningsarealer, og så var det den første artikel jeg var med til at skrive.”

Vi ser frem til måske at se jer til de fremtidige møder!

De bedste hilsner fra, Sara & Laura Rigtig god læselyst!

Sara Busch - Chefredaktør

”Jeg meldte mig ind i Paragraf på 1. semester i efteråret 2020, da min tutor

Laura Verbovci - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Vil du være med til at klare paragrafferne ?

Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet.

Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.

Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgiv­ ning for vores klienters forretning.

Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejds­ fællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet …

• 70 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen

• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt

• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamens­ læsning, udenlandsophold og procedurekonkurrencer

• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretnings­ forståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder

Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.

• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og

Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.

• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale

engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig … arrangementer

S E N D O S E N A N S Ø G N I N G PÅ J O B @ C L E M E N S L AW. D K

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på

Indhold Side 6 Fokus: Christian Bonde

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Laura Verbovci, chefredaktør Sara Busch, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Benedikte Neumann, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Larsen Bjarke Post Andersen Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Jenny Andersen Johan Munk Packness Julie Humlebæk Kristian Nygaard Matthias Alexander Hjort Nanna Levring Nørgaard Niels Kumar Vestergaard Sara Rye Petersen Thomas Volquartzen Tobias Lund Darø

Side 12 Ude og Hjem Igen: En Mooters Beretning Om Et Eventyrligt Semester Side 14 Debatindlæg: Hvor svært kan det være at få strøm til hold?

12

Side 15 Lidt om Legater Side 16 Russerne Alene i Vildmarken

16

Side 17 Jurapodcasts til pensumlæsningen Side 23 Brevkassen...

Side 24 Paragraf Tester: Tour de Mejlgade Side 28 Test dig selv - Hvilken type studerende er du?

24

Side 30 Kan man blive sikkerhedsgodkendt som S/Mdyrkende cykeltyv?

Side 31 Paragraf Tester: Natmad Side 34 Postkort fra Oslo

36

Side 36 Univalget 2022: Det skal du vide Side 36 Den Højeste Ret: Mortens And Side 38 Underviserens spalte: Per Andersen Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Laura Verbovci & Sara Busch Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Laura Verbovci & Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktører, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Christian Bonde: Fra AU til DR - når jura ikke er vejen frem

Det er normalt at være i tvivl. Ikke bare på studiet, men i livet generelt. I denne udgave af Paragraf sætter vi fokus på netop dét at være i tvivl. Vi sætter også et fokus på, at det er helt okay at søge alternativer, hvis du ikke føler, at du er havnet på den rigtige hylde. I den forbindelse har redaktionen taget en snak med radiovært Christian Bonde.

Du kender ham måske bedst som den sjove og nærværende radiovært på ”Curlingklubben” på P3. Hvad du måske ikke ved om ham er, at Christian Bonde har læst jura på Aarhus Universitet, inden han valgte at droppe ud efter 2 semestre på studiet. Resten er så at

6

sige historie. Nu er Christian et velkendt ansigt blandt mange, når han til daglig kan høres i radioen med medvært Maria Fantino. Der er ingen tvivl om, at det kan være noget af et spring at gå fra at sidde begravet i tunge jurabøger til at lave et radioprogram, som giver mange

mennesker et smil på læben. Det har vi naturligvis været interesseret i at høre mere om.

Jura kan være et studie, mange søger ind på, fordi de kender nogen, der selv har læst. Vi spørger derfor Christian, hvad der motiverede ham til at søge ind på netop jura?

I folkeskolen var jeg i praktik som maler.

Det gik vildt dårligt, fordi hende jeg var i praktik med og jeg synes det var meget sjovere at male hinanden end væggene.

Så da jeg igen skulle i folkeskolepraktik, tænkte mine forældre og jeg at jeg måske skulle prøve kræfter med noget helt andet. Min venindes mor var advokat med speciale i immaterielle rettigheder, så jeg blev tørret af på en af hendes advokatfuldmægtige i et par dage - og jeg synes det var vildt sjovt. Faktisk så sjovt, at jeg tog en frivillig praktiktur mere året efter, hvor jeg fik lov til at være hos Gorrissen Federspiel, fordi min mor kendte én af partnerne gennem sit arbejde. Så på den måde kan man sige, at det taler meget godt ind i jeres teori om at det er fordi folk kender nogen, at de bliver interesserede.

Christian blev optaget på jurastudiet i 2011, men han valgte at droppe ud efter 2 semestre. Vi spørger derfor Christian, hvad der var årsagen til hans beslutning om at droppe ud, samt hvilke overvejelser han dengang gjorde sig.

Dengang havde jeg absolut ingen selvdisciplin, og så er det svært at studere noget så relativt tungt som jura.

Men hovedårsagen var, at det simpelthen gik op for mig efter 1,5 semester, at jura ikke var for mig. Folk der læser jura er jo grundlæggende en flok nørder, hvor samfundet er blevet enige om, at det, de laver, er vildt sejt, fordi der er gode penge i det.

Men det er drønkedeligt. Vi har allesammen slået op i Karnov. Vi ved det godt.

Og I må ikke misforstå mig. Jura er vildt spændende, hvis man synes, at selve juraen er vildt spændende. Det gjorde jeg ikke. Jeg synes idéen om jura var vildt spændende. Men min idé om, hvad jura var på forhånd, stemte ikke overens med virkeligheden. Ligesom hvis du læser arkæologi, så er det også sindssygt spændende, hvis du vildt godt kan lide ting der har ligget længe i jorden. Men hvis du tror, at det er ligesom at studere til at blive Indiana Jones, så bliver du fælt skuffet.

I tv og film handler jura om retfærdighed, om dyre merger-advokater der finder smarte smuthuller i kontrakter. Om at bryde kassen, som er jura. Tænke ud af boksen. Det gør det ikke i virkeligheden.

I virkeligheden er jura grundlæggende bare et fagsprog, som man lære at tale og forstå.

Det handler om at lære alt dét der er INDE i kassen. Og hvis du kommer helskindet igennem, så vil nogle af jer hvis I er heldige - også stå i situationer, hvor I kan overbevise en dommer om at der er præcedens, for at frikende én eller anden stakkel eller hvor I gennemskuer en kontrakt og sparer en klient for flere hundredetusinde - men det er bare ikke dagligdagen. Dagligdagen er at operere indenfor kassen, og hvis du ikke synes at det er spændende, så bliver det meget hårdt. Og det var dét jeg opdagede. Jeg synes ikke selve juraen var spændende.

Jo, dele af den. Jeg ville gerne specialiseres indenfor rumret. Men mest fordi det var fuldstændig sin egen kasse, fordi der ikke var præcedens for noget som helst endnu.

Nå ja, en stor faktor var også at jeg opdagede at jeg hadede familie- og arveret. Brøkregning blandet med jura.

Det er noget, fanden har skabt.

Vi vil gerne høre lidt om vejen fra jura til endestationen ved DR. Hvad lavede du i tiden efter, du droppede ud af jurastudiet?

Jeg flyttede til Aarhus i 2011, da jeg skulle starte på jura. I samme ombæring landede jeg et job som studentermedhjælper på OK’s hovedkontor ude i Viby, som jeg arbejdede ca. 15-20 timer om ugen hos (i perioder fuld tid) i de små fem år, jeg boede i Aarhus. Det blev det økonomiske fundament for min tvivlsomme akademiske karriere.

Efter jeg droppede ud af jura søgte jeg ind på Nordisk Sprog og Litteratur (dansk), som jeg læste i 2-2,5 år. Jeg havde fundet ud af, at jeg måske gerne ville være journalist, efter at min far havde sagt, at det var det eneste jeg aldrig skulle blive, for det var han.

Så jeg ville være cand.public, hvor du læser dansk og så tager du en kandidat i journalistik. Desværre sker der det, at jeg relativt sent i mit studie opdager, at snittet for at komme ind på kandidaten ligger på omkring 11 - og jeg havde valgt at fokusere mine kræfter meget omkring at være rusvejleder og næstformand i fredagsbaren… så jeg besluttede mig for at droppe ud af dansk og søge ind på Journalisthøjskolen i stedet.

Så det gjorde jeg. Og jeg kom ind. Selve studiet var jeg ikke specielt glad for, men det var på journalisthøjskolen, at jeg for første gang prøvede at lave radio - og det blev jeg fuldstændig bidt af. Vi sendte i vildskab på Journalisthøjskolens egen radiokanal. Aften efter aften. Den eneste, der hørte det, var min kone, som dengang var min kæreste, men det var lige meget - for det var skidesjovt at lave.

Og jeg var god til det, kunne jeg mærke.

Så da tiden kom til at vi skulle i praktik på skolen, så jeg tog en (retrospektivt) ekstremt arrogant beslutning; jeg søgte kun P3. De var de eneste, som lavede underholdningsradio. Jeg ville gerne arbejde med underholdningsradio, så det

7

måtte jo være sådan. Og jeg endte med at få den ene plads de havde. Jeg forstår stadig ikke hvordan. Min ansøgning var ikke specielt god, men gode gamle Kim “Danger” Lykke, som var manden der ansatte mig, må have set noget andet.

Og jeg var vildt glad, fordi jeg var kommet ind og omgav mig med mennesker som kunne lide det samme som mig; radio.

Så jeg knoklede på, blev nødt til at droppe ud af Journalisthøjskolen, fordi jeg sendte hver dag og pludselig havde jeg mit eget formiddagsprogram på P3 som hed LOL.dk, og da det lukkede blev jeg castet sammen med en pige, som jeg havde mødt et par gange og synes var lidt irriterende. Hun hed Maria - og nu sidder jeg her og skriver til mit gamle studieblad med feber.

Rigtig mange er bange for at droppe ud af frygt for andres meninger. Var det noget du mærkede selv? At være bekymret for andres meninger eller at mærke nogle konsekvenser ved at drpope ud?

Det var da en mærkelig beslutning at

8

tage, men jeg havde sikret mig selv økonomisk ved at have et job, som jeg var meget glad for, hvor jeg havde det rigtig godt socialt - og hvor jeg kunne få så mange timer, som jeg ville ved siden af studiet, så jeg var ikke utryg.

Det vigtigste er, at der er penge til mad - og øl. Og det var der (for det meste), så jeg mærkede ikke usikkerheden på samme måde. Desuden havde jeg venner hjemmefra, som også var flyttet til Aarhus, så selv hvis det viste sig, at jeg aldrig skulle tale med dem fra jura igen, så var jeg ikke alene. Og når du har et økonomisk og socialt grundlag, så kan man alt.

Noget af frygten for at droppe ud, kan også hænge sammen med, at man har fået nogle gode og tætte venskaber på studiet. Vi er derfor interesserede i at høre Christian, hvordan valget om at droppe ud påvirkede hans sociale liv:

Hvordan oplevede du at dine studievenner reagerede på dit valg om at droppe ud, og hvordan påvirkede det jeres venskab efterfølgende?

Jeg fik en del gode venner på jurastudiet.

De gav udtryk for, at de var kede af, at jeg droppede ud - men de kunne også godt forstå det. Vi havde ikke samme opfattelse af studiet eller samme drive for det, men derfor blev vi gode venner alligevel. Selv efter jeg droppede ud, tog vi ud og drak øl sammen og lavede ting. Jeg var også til flere af jurafesterne bagefter.

To af dem har jeg stadig meget kontakt med i dag, og de er nogle af mine bedste venner. Den ene droppede faktisk også ud og begyndte forfra med at læse jura i København i stedet. Han er anklager i dag. Den anden gjorde jura i Aarhus færdig uden os to andre, og er nu en af Danmarks bedste - og flotteste - advokater. Man skal virkelig ikke undervurdere studiekammerater. Vi mødte hinanden for 10 år siden, og selv om jeg ikke læste ret længe, så står vi her endnu efter at vi er blevet gift, de har fået unger og et hav af byture senere.

Alene de to gjorde hele mit korte ophold på jura det hele værd.

Julie Hoe Kristensen, Laura Verbovci & Sara Rye Petersen

Men det kan også være svært at droppe ud. På mit dansk-studie isolerede jeg mig selv for meget socialt til sidst. Når du når et punkt, hvor du er så lidt med til undervisningen, at du er lidt en fremmed hver gang du dukker op, så sætter du dig selv i en svær position. For mens du ikke er der, udvikler dynamikken mellem dine medstuderende sig jo hele tiden. Havde jeg ikke haft det sociale fra min arbejdsplads og mit engagement i fredagsbaren og mine venner fra jura, så havde jeg følt mig meget ensom i den periode - og det var 100 procent selvforskyldt. Så det skal man virkelig være opmærksom på, for det er sjældent, man dropper ud fra den ene dag til den anden. Det er en proces.

Husk, at man sagtens kan være venner, selvom man ikke læser det samme.

Faktisk er det ofte sjovere, for så kan man ikke sidde og diskutere fagbegreber hele aftenen.

Fortryder du nogensinde?

Ikke et sekund. Jeg lærte virkelig meget om mig selv ved at prøve så mange uddannelser, som jeg gjorde. For mig er det allervigtigste, at man laver noget, som man synes er sjovt og som man er god til - og så er det rigtig godt at prøve en masse forskelligt, indtil man finder det.

Har du et godt råd til, hvad man skal overveje, før man dropper ud?

Folk der læser jura er jo grundlæggende en flok nørder, hvor samfundet er blevet enige om, at det, de laver, er vildt sejt, fordi der er gode penge i det.

Det er helt normalt at være i tvivl. Ikke bare om studievalg, men om alting. Det er det sundt at være, for så reflekterer man over sine beslutninger. Og det samme gælder, hvis du overvejer at droppe ud.

rigtige årsager. Er det fordi dine forældre har gjort det, så du føler, at du skal? Dem er der masser af. Er det fordi, du godt kan lide idéen om at være sådan en, der læser jura? Dem er der masser af. Er det fordi, du gerne vil tjene vildt mange penge?

Dem er der masser af - og der er også masser af jer, der kommer til det. Men de arbejder sig selv og deres privatliv ihjel.

Min tese er, at der er mange, som har læst jura af én eller flere af de ovenstående årsager, som også er blevet færdige med en god karakter og som får gode jobs.

Men jeg tror ikke på, at de nødvendigvis er lykkelige. Jeg tror måske, at flere af dem pludselig vil vågne en dag og tænke “måske jeg skulle lave noget andet” og deprimerende nok, tror jeg at det er et fåtal af dem, som vil gøre noget ved det, fordi det er besværligt, og fordi de har lagt for meget tid og for mange kræfter i for eksempel at blive partnere i et advokatfirma. Og det er fandme synd.

Du skal læse jura, fordi du synes det er sjovt og spændende. Ikke fordi du er fascineret af alt det rundt om, eller fordi nogen siger, at du skal. Og det behøver ikke at være det hele, som er spændende - det er jura alt for stort til. Men du kan mærke nede i maven, om der er noget af det, som er spændende nok til, at du virkelig interesserer dig for det. Det kan være områder eller specifikke fag. Jeg synes for eksempel at statsforfatningsret var vildt interessant. Ikke interessant nok åbenbart, men jeg fandt også ud af, at jura grundlæggende ikke var noget for mig. Det er ikke for alle - og det er okay.

Med det gode råd, vil vi sige tusind tak til Christian Bonde, fordi han havde lyst til at deltage i et interview for “sit gamle studieblad”. Vi vil i Paragraf derudover gerne understrege, at det altid er okay at være i tvivl. Man skal følge sin mavefornemmelse og man gøre det, som gør én glad.

Du skal finde ud af om du læser jura af de

9

10

Foreningen for Borgerlige Jurister HUSK AT STEMME TIL UNI-VALGET J

Der er Uni-valg d. 14 -17 nov. og FBJ opfordrer til at stemme til uni-valget, uanset hvem I stemmer på!

Vi håber dog på jeres stemme. FBJ stiller op til Juridisk Studienævn, Akademisk råd og AU’s bestyrelse.

FBJ vil være at finde i Søauditoriet under valget, hvor I kan møde vores kandidater, høre om vores mærkesager og få en snack og en kop kaffe.

Vi glæder os til at møde jer, og håber I vil overveje at give en stemme til FBJ eller en af vores topmotiverede kandidater.

FBJ ønsker alle et godt valg!

Jacob Kampman 5. semester

Cecilie Simonsen 1. semester

Hjalte Eriksen 1. semester

Tobias Frederiksen 5. semester

Andreas Eis 3. Semester

Emilie Stenkær 7. semester

11

Ude og Hjem Igen: En Mooters Beretning Om Et Eventyrligt Semester

Hobbitter og jurastuderende har meget til fælles. Vi drikker spandevis af te og kaffe, vi klæder os nydeligt på, når vi går til fest, men vi tilbringer det meste af tiden indendørs - for der skal jo læses. Men en gang imellem sker det, at en jurastuderende tager ud på eventyr. Læs med, når Emilie Felletoft deler sin fortælling om, hvad der findes på den anden side af Herredet.

Det er en farlig færd at forlade sin dør.

Der er ingen anelse om, hvor du kan blive fejet hen Et eventyr for eventyrets skyld er godt, men en eventyrlig skattejagt er endnu bedre. Det står skrevet (i kursuskataloget), at en skat kan findes i processpil: “Processpil er en fantastisk mulighed for at lære jura på en anden måde. Du skal arbejde intenst, men du

12

oplever også det særlige fællesskab på teamet.”

I februar forlod Emilie, to andre hobbitter (Laura og Mathilde) og jeg vores døre, for at tage på vores skattejagt ved navn Hugo Sinzheimer Moot. Én troldmand var ikke nok - vi havde brug for fire: to advokater fra Kammeradvokaten og to af Herredets bedste undervisere. Men vi kunne ikke

læne os op ad dem, for vi skulle trænes – ikke med våben, men i det omskiftelige og evigt aktuelle retsområde, arbejdsret.

Troldmændene fortalte, at verden ikke er i vores bøger, den er derude. Derude ville vi møde 12 andre europæiske universiteter med ét mål: at vinde processpillet i Lissabon med argumentation i den ene hånd og EU-retten i den anden. Deres

Johan Munk Packness

case ville tage udgangspunkt i gældende national ret fra ét af de 13 lande. For at undgå en unfair fordel, skulle studerende fra dette land ikke spille advokater, men derimod dommere. Ja, du læste rigtigt; studerende skulle dømme studerende.

For i år skulle vi være dommere, sagde troldmændene. Men det betød ikke, at vi ikke ville møde drager, og det blev fortalt, at disse drager ikke skulle besejres, men tilfredsstilles. Og hvilken skikkelse havde de? Med i dommerpanelet ville nogle de 13 landes mest anerkendte professorer og højesteretsdommere sidde, så vores frygt var ægte.

I Statsbibliotekets kælder mødes Emilie og jeg for at mindes, hvordan ikke alt guld glitrer, og skønt vi kom sikkert hjem til Herredet, var det ikke det samme; thi vi var ikke helt de samme. ’’I’m going on an adventure!’’

Emilies fortælling starter med en tanke: “Jeg antog, at jeg kunne lære meget af det. Udveksling, praktik, processpil det at gøre sit semester til noget andet end kursusfag. Jeg følte faktisk også, at processpillet var en praktik, fordi det giver et virkelighedsnært indblik i advokatverdenen. Det føler jeg også, at vi gjorde.” Emilie havde vandret med denne tanke i årevis (lige siden bachelorårene). “Jeg vidste, at noget hed Hugo Moot, men jeg anede ikke, hvad det ellers var før undervisningen i ansættelsesret. Dengang gik jeg med nogle tanker om at deltage i den Nordiske Procedurekonkurrence. Og Hugo Moot var lige i øjet af mit interessefelt.” Hun smiler. “Så jeg tog til et infomøde hos Kammeradvokaten.”

I modsætning til hobbitter, er det den jurastuderende, der søger eventyret, og ikke omvendt. Således trådte Emilie ind bag Kammeradvokatens glasdøre.

Her havde hun nemlig fået fortalt, at troldmænd og ældre hobbitter ville fortælle om deres færd på den rejse, hun ville ende på. “Jeg kendte ikke nogen,

der havde deltaget i et processpil, så den konkrete dagligdag var meget blurry.

Hvordan skal mit 8. semester forløbe?

Det skulle jo times med skatteret. Kan jeg beholde mit arbejde, og kan jeg holde fri?” Hun tog springet alligevel, og hun blev godkendt! Nu måtte det briste eller bære.

Gå tilbage? Intet godt! Sidelæns?

Umuligt! Gå fremad? Den eneste ting at gøre!

Tiden ville vise, at hun kunne holde skatteretten og jobbet ved lige. Hun fik endda et ekstra. Men travlt det fik hun: “Jeg havde meget at se til, specielt op til deadlines. Det skriftlige arbejde bestod af mange sider, og vi fik mange bud på rettelser i feedbacken hver gang. Det var noget af det hårdeste; i princippet kunne jeg blive ved for evigt, og det var op til mig selv at sige, at nok er nok.’’ Ikke desto mindre var feedbacken et privilegium, fortæller hun, og at vejlederne gav mange praktiske råd.

Loyalitet, ære og et villigt hjerte. Jeg kan ikke om spørge mere end det Hobbitter kan være gnavne, og det kan jurister også. Ingen af os fire kendte hinanden, før vi forlod vores døre i februar. Derfor spørger jeg Emilie, hvilke forventninger hun havde til vores nye fellowship. “Jeg forventede, at vi alle sammen var villige til at samarbejde. Vi vidste jo, at det ikke var et soloprojekt.

Og vi var jo gode til at gøre det! Vi var gode til at se potentialet i hinanden, og gode til at sige, hvis man havde en stresset uge, og så tog gruppen hensyn til det.” Om hvordan fællesskabet opstod, fortæller hun: “Det sociale kom naturligt. Vi sparrede altid om det, vi havde læst. Og jeg begyndte at overveje, om vi også kom til at snakke om nogle mere private ting. Med tiden fik vi det så godt med hinanden, at vi begyndte at hænge ud bare for sjov efter arbejdet, og vi begyndte at give hinanden updates for eksempel om vores datingliv. Og nu kunne jeg slet ikke forestille mig at være

i Portugal med andre end jer, for det var noget specielt, vi delte sammen.” Jeg nikker. Fællesskabet gjorde ikke kun, at vi klarede os godt, men også at vi nød rejsen sammen.

Epilog Jeg spørger hende, hvad der var det bedste ved oplevelsen. “Det er nemt at svare på: Det at få lov til at bruge juridiske regler på en konkret case med ’’klienter’’ og med konkrete svar. Det gjorde juraen sjovere. Nu kan jeg ikke forestille mig, at jeg ikke havde gjort det, og havde jeg valgt almindelige fag, ville det være røvsygt at sammenligne med.” Og de nye evner har givet hende gåpåmod: “Men det jeg allermest vil bruge, er den selvtillid jeg har fået. Det var en kæmpe personlig udvikling.”

Og var det så indsatsen værd? Til dette svarer Emilie: “Der er ikke noget i mig, der har fortrudt, at jeg gjorde det, og jeg føler mig heldig. Jeg vil anbefale alle, der overvejer det, at gøre det. Det har været en af de bedste oplevelser på studiet for mig, og det har været den bedste ’’investering’’ af mine ECTS-point.” Og investeringen bar frugt, for hun fik æren af at dømme i finalen, og hun gjorde det fænomenalt.

Hermed en opfordring til alle hobbitter om at træde ud ad døren og tage på skattejagt. Meget mangler at siges, men Emilie og jeg står til rådighed for spørgsmål. Følg hende på Facebook, Instagram og Tiktok under hendes fulde navn, og jeg kan kontaktes på Facebook og email: johan-m-p@outlook.com.

13

Hvor svært kan det være at få strøm til hold? Meget svært åbenbart…

Du kender det godt. Du sidder til sidste holdtime efter en lidt for lang dag med forvaltningsret. Du arbejder på fuld skrue med at kopiere holdunderviserens powerpoint over i dit notes dokument, først der lægger du mærke til det… det RØDE BATTERI! Du hiver din oplader op ad tasken, men da du skuer rundt i lokalet efter et stik, er den eneste forlængerledning i rummet allerede i brug, og din skærm går i sort…

Det er trods alt min egen skyld, at jeg har glemt at oplade min bærbar dagen før, men altså, der var flere stik til rådighed dengang jeg gik i folkeskolen. Nu går jeg på det næststørste universitet i Danmark.

Burde der ikke være rig mulighed for at få opladt sin bærbar?

Det mest betænkelige er dog, at der faktisk er massere af stik til rådighed, men halvdelen af dem er ubrugelige.

Jeg ved ikke hvem der fik den ide, at halvdelen af stikkene i lokalet skulle være de der skæve stik, som jeg aldrig har set nogen bruge. Hvis man er hurtig, så kan man nå at være en del af de en til to forlængerledninger der er pr. lokale, men når man er 25 elever til hold, så bliver man nu noget træt.

På en god dag kan det være man får stikket ved døren. Så kan man sidde der, væk fra alle bordene, og føle sig udskammet fordi du glemte at sætte din bærbar til opladning under den tidligere forelæsning.

Måske er det kun et problem i bygning 1425. Per Kirkeby har trods alt massere af stik. Kan godt være at man sidder 2,5 banelængde fra sit tastatur, men i det mindste kan du få opladt din computer.

Det vil sige, at så længe din oplader kan sidde i stikket, og ikke er for tung til at bukker under for tyngdekraften. Skulle man være så uheldig at få en forelæsning i Aulaen, hvilket i sig selv burde være

14

strafbart, skal man jo næsten have en powerbank med selv.

Elpriserne hjælper heller ikke på tingene. Nu lader folk bevidst ikke deres macbooks og mobiler hjemmefra for at spare på strømmen. Ingen kvaler, AU betaler. Okay, det har jeg også selv gjort, man bliver vel lidt sparsom når man ser sine fredagsbars penge gå til el og varme.

Den fornuftige ville måske sige, at jeg bare skal tage min egen forlængerledning med. Det ville trods alt nok løse alle mine problemer, men der må man kalde

mig for fin på den. Jeg har ikke søgt ind på jura, for at skulle tage min egen forlængerledning med, og ligne en der skal til forelæsning kl 14 og til LAN-party kl 16.

Jeg vil have flere forlængerledninger i undervisningslokalerne. Jeg drømmer om en hverdag hvor jeg frit kan lade min bærbar, hvor jeg lyst, når jeg har lyst. En hverdag hvor det føles som om man læser på Danmarks næststørste universitet og min læring ikke skal begrænses af manglende strøm. Jeg må bare håbe at der er nogle kandidater til uni rådet som hører min bøn.

Niels Kumar Vestergaard

Lidt om Legater Der kan være mange gode grunde til at komme ud fra AU’s trygge rammer og opleve verden gennem praktik eller udveksling. Det er dog ikke så ligetil, da man skal lægge et budget for opholdet. Dette kan virke uoverkommeligt for studerende, som kan have svært ved at få pengene til at række hele måneden ud, men det er her, legater kan være en stor hjælp.

Et legat er kort sagt en sum penge udstedt af en fond. Fonden giver disse legater ud fra en række kriterier fastsat i legatets fundats. Kriterierne for studerende, der vil til udlandet kan blandt andet være universitetet, man går på, hvilket land man vil til, hvad man læser eller noget helt fjerde.

Legatets formål er basalt set at fremme nogle grundværdier. Det kan være, at den virksomhed, der har oprettet fonden gerne vil fremme handel med Tyskland, og så derfor giver legater til studerende der vil i praktik i Tyskland. Det kan også være en fond oprettet igennem et testamente, hvor den afdøde gerne vil hjælpe studerende, der har samme handicap som personen selv. I det der er flere tusinder af legater, er der også flere tusinder af grunde for deres oprettelse og kriterier for dem, der søger legaterne.

Herudover skal du også ofte lave et budget, hvor du skal være opmærksom på, om der er tale om et eksakt beløb, eller et estimat på, hvor mange penge, du mangler i dit budget.

Nogle fonde har formkrav eller et skema til ansøgninger, og for disse er det selvfølgelig en forudsætning, at man opfylder de stillede betingelser for ansøgningen. Ellers kan man risikere slet ikke at komme i betragtning.

I forhold til hvornår det bedste tidspunkt at søge, er en god tommelfingerregel, at det bedre at søge meget tidligt end lidt for sent. De fleste legater har ansøgningsfrist en eller to gange om året, så for ikke at risikere at gå glip af muligheden for et givent legat, er det en god ide at begynde på ansøgning i god tid og få den sendt afsted hurtigst muligt.

Hvordan kan man få/finde legater?

Den oplagte og mest bekvemme måde at finde legater på, har i en årrække været igennem internettet. Der findes et utal af hjemmesider specialiseret i at hjælpe

Hvad kan man lave i udlandet?

Mulighederne er mange, når man skal kigge på, hvordan man vil tilbringe et stykke af studiet i udlandet. Et oplagt valg er de udvekslingspladser AU Jura har

studerende med at finde legater. Nogle er gratis og fungerer som et søgemiddel for størstedelen af landets legater, mens andre mod betaling udarbejder en liste af legater man kvalificere sig for, og endda kan lave en ansøgning for dig.

med andre universiteter rundt omkring i verden. På billedet ses de lande AU Jura har udvekslingspladser med i efterår

Efter man har fundet de legater, man opfylder kravene til, skal man udarbejde en ansøgning. Den skal på kortfattet og overskuelig vis fortælle fonden, hvorfor du adskiller dig fra de andre kandidater; hvordan du opfylder de krav, der er til legatet og hvad du forventer at få ud af dit ophold. Både med relation til oplevelser, samt faglig og personlig udbytte.

Tobias Lund Darø

2022 og forår 2023. Ansøgningsfristen for disse er desværre overgået, men det kan hjælpe med at give et overblik over lande der potentielt kan være udvekslingspladser i det kommende år, hvis blot man vil studere udenlands.

Herudover kan man også komme i praktik på en af de danske ambassader eller missioner rundt omkring i verden. Disse praktikpladser kan findes enten gennem udenrigsministeriets hjemmeside eller ved at søge på Google efter praktikpladser på det ønskede lands danske ambassade. Nogle af de større ambassader tager flere praktikanter ind halvårligt, og nogle af de mindre tager kun en enkelt eller to af gangen. Det er vigtigt, at man kigger på de forskellige praktikstillingers studiekritier, da det langt fra er alle, som jurastuderende kvalificerer sig til. Generelt set vil der heller ikke direkte stå, at de søger jurastuderende, men folk der læser en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Russerne Alene i Vildmarken

Hvad sker der, når man slipper en flok nyudklækkede russere løs i den nordjyske vildmark? Læs med her og få svaret.

Forleden var Paragraf med russerne på en tur i det nordjyske. Dette var en hæsblæsende weekend, der blandt andet bød på konkurrencer, udfordrende vejr, såvel som en masse sammenhold.

Paragraf fulgte hold 2 i løbet af deres weekend.

Fredag Weekenden startede med en knap tre timer lang bustur til det nordvestlige Danmark. Der blev hørt musik og sludret til den helt store guldmedalje. Efter en længere tur og en masse kasser sodavand ankom de endelig til Vigsø. Her skulle de mange russere se, om de kunne overleve en hel weekend i hinandens selskab, hvilket allerede fra starten af virkede lettere for nogle end for andre. Der gik dog ikke længe, før de studerendes evne til at samarbejde blev sat på prøve. Første udfordring var at lave aftensmad, hvilket efter busturen, virkede lettere sagt end gjort. Efter et hyggeligt aftensmåltid

bestående af hjemmelavet pizza, stod den på afslapning resten af aftenen. Der blev spillet, hygget og snakket til over midnat.

Lørdag Efter mange kopper kaffe og et stykke brød blev lørdagen skudt i gang. Dagens første udfordring handlede dog ikke om en aktivitet, men byggede i stedet på en større regnbyge, der skyllede ind over Vigsø omkring middagstid. De første par timer blev derfor brugt under dynen, hvor det blev udnyttet, at energiniveauet ikke var på sit maks. Russerne lod sig dog ikke slå ud af lidt regn, og i takt med at det klarede op, begav de sig ud på endnu en udfordring. Tutorerne fra hold 2 og hold 11 havde nemlig sammensat deres eget take på en Robinson-ekspedition. De to hold var forinden blevet inddelt i nye hold, denne gang baseret på en farve. Der blev dystet i vandstafet, ultimate, flip-cup, samt en disciplin, hvor deltagerne skulle

balancere en fyldt dåse i strakt arm i klassisk Robinson-stil. Herefter var det et simpelt spørgsmål om udholdenhed.

De fleste kæmpede til det sidste, men der kunne kun være én vinder. Da alle dysterne havde nået sin ende, blev den overordnede vinder kåret. Det var hold gul, der endte med at løbe med sejren, og hold grøn løb med præmien for bedste holdånd og kampråb. Dagens sidste aktivitet bød på en festlig aften, hvor man lærte hinanden at kende på kryds og tværs af holdene og hyggede, inden klokken atter igen slog ind til sengetid.

Søndag Det var en flok trætte russere, der stod op tidligt søndag morgen. Her blev de sidste ting i hytterne gjort rene og de sidste ting blev pakket, inden vi alle stod på bussen og vendt snuden mod Aarhus.

Overordnet set var det en forrygende tur i et kanon selskab.

Matthias Alexander Hjort

16

Jurapodcasts til pensumlæsningen

Det juridiske pensum bliver i større omfang omdannet til podcasts, hvor studerende nu kan finde mange emner, der kan supplere den til tider tunge pensumlæsning.

Men i en jungle af podcasts er det tidskrævende at finde ud af, hvor man som ny jurapodcast-lytter skal starte. Her er Paragrafs guide til tre forskellige jurapodcasts, der styrker din læsning.

Strafferet Online af Anders K. Németh For dig der befinder sig på 3. semester eller blot ønsker at få genopfrisket dele af strafferetten, er denne podcast den helt perfekte. Med udelukkende fokus på strafferetten, når podcasten ned i en faglig dybde til trods for, at podcasten er et par år gammel. Dermed betyder det også, at der har været småændringer i lovgivningen, men store dele af podcasten kan stadig bruges for at styrke forståelsen af strafferetten.

gængse emner er dækket i podcasten.

Podcasten kan findes, hvor du normalt plejer at hente podcasts.

Podcasten kan findes, hvor du normalt plejer at hente podcasts.

forskellige podcasts i appen kommer der ofte råd til opgaveskrivningen i det pågældende fag fra ældre studerende, som kan være rigtig gavnlige. Sammen med sin raske gennemgang af pensum, lykkedes det ofte i podcasten for de studerende at blive både klogere på faget og eksamen i faget. Appen har dog ikke særlig mange afsnit lige nu og kræver, at du opretter dig som bruger (hvilket er gratis) for at kunne bruge appen optimalt. Appen kan findes, hvor du normalt plejer at hente apps.

Klog på jura af LEXJURIS Denne podcast beskæftiger sig primært med familie- og arveret og er opbygget i korte afsnit på 5-10 minutter. Podcasten kan af den grund med fordel bruges til at skabe et hurtigt overblik over et givent område inden for familie- og arveretten, idet der bruges et lettilgængelig sprog, og der kommer gode eksempler på retlige problemer. Desværre har podcasten kun 24 afsnit i skrivende stund, men de mest

Curriculy I modsætningen til de andre podcasts er der her tale om en app for podcasts, der bliver lavet af forskellige studerende på landets jurastudier. Emner er opdelt i forskellige retsområder og dækker blandt andet juridisk metode, EUret, obligationsret og retshistorie. I de

Bjarke Post Andersen

17

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hvorfor gider man JUS? Jeg bliver tit spurgt af både venner på og udenfor studiet, hvorfor jeg overhovedet gider at være med i JUS. Hvorfor har man lyst til at bruge så meget tid på frivilligt arbejde?

Hvorfor vælger man frivilligt at skulle kravle på alle fire klokken 04:13 om natten og samle små guldstykker op fra et klistret gulv. Det kan i høre lidt om her

JUS-Bladet Udgave 54. årgang November 2022 Ansvarshavende redaktør: Nicoolai Hoang Medskribent Clara Enevoldsen & Andreas Sand Kristensen Layout: Nicolai Hoang

Billeder af: Nicolai Hoang & Pippi Rasmussen Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og gøre JUS-siderne fantastiske!

18

Den åbenlyse grund Alkohol. Vi ved hvad det er, vi drikker det, og hvis du er med i JUS er det tit i større mængder. Økonomien bliver heldigvis ikke smadret, da vi jo for det meste drikker gratis.

Og det er så fedt som det lyder.

Selvom 40 kr. for en stor drink i vores bar er billigt, og især når der er happy hour, så er det lidt lækrere at få det gratis.

Networking Ikke nok med at vi i JUS har et mega godt fællesskab, så er der jo også alle de andre forninger både på jura og ved de andre studier.

Man lærer folk at kende på vidt forskellige studier og årgange, og det er bare super fedt.

Fællesskab Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i JUS bruger ekstremt meget tid sammen. Både mens vi laver JUS-arbejde, men især også i fritiden.

For at nævne nogle få er Humbug ved nobelparken nogle af dem vi hygger meget med. Folkene bag Historisk fredagsbar lærte nogle af os også atkende, da vi arbejdede til Viborg Fyrværkeri Festival i JUS regi.

Før jeg kom ind i JUS, kan jeg huske de andre lokkede mig med at man fik en ny lille familie, hvilket jo lyder mega fedt, men tit ikke er tilfældet.

Jeg kan dog kun sige at det er vildere en jeg nogensinde havde troet.

Det er folk jeg aldrig ville have kendt, hvis ikke det var for JUS. Det er bare med til at skabe en god stemning og virkelig leve uni-livet. The Uni-aesthetic om man vil.

Når man under kapsejladsen har arbejdet og været sammen i 28 timer uafbrudt og stadig ikke er trætte af hinanden, ved man at det er godt.

Ensomheden man tit hører om under studiet, er helt væk, når man altid har nogen at tage fat i og hygge med.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Ølsmagning på Hantwerk

Den 22. september var der ølsmagning på Hantwerk. Her fik vi 7 forskellige hjemmebryggede øl, samt en rundvisning i bryggeriet, hvor magien sker. Vi bl.a. om starten på, hvordan Hantwerk blev til, samt hele produktionsforløbet. Vi fik endda mulighed for at smage de forskellige kornsorter, der blev brugt til de forskellige øl (nogle var bedre end andre - humle var lidt krads.

Ikke nok med at der var 7 fantastiske øl, der hver især kunne noget - alt kærlighed til den der smagte af bounty og blondinen. Så var der sørme også lækre bar snacks! De blev fortærret af alle, men nok af mig især. Peanuts der smager af bbq flæskesvær også lækre salt chips.

Prisen for herligheden er normalt 275 kr., men denne gang kostede det blot 25 kr. for medlemmer, da JUS jo selvfølgelig giver så meget vi kan tilbage til vores medlemmer.

Alt i alt var det en forrygende omgang ølsmagning.

Det bliver nok heller ikke sidste gang vi afholder sådan et arrangement, da der blev udsolgt efter 2 minutter.

Til dem der ikke fik billetter i denne omgang, kan vi kun sige “bedre held næste gang, og sid klar når linket kommer op” - Vi skal nok også prøve at skaffe flere pladser - 10hi knuz jeres JUS

19

JUS - JURIDISK SELSKAB

Tapas og vin med Plesner

Den 6. oktober afholdte vi med stor succes arrangementet Vin og tapas med Plesner. I hyggelige omgivelser blev vi budt velkommen af teamet fra Plesner, som var kommet fra København for at fortælle om livet som studerende og advokatfuldmægtig hos Plesner. Vi satte os til bord, skænkede et glas vin, og så gik Plesner ellers i gang med at fortælle.

Til forskel for andre arrangementer hvor man møder advokatkontorer, lykkedes det her at skabe en mere nede på jorden stemning.

Om det var vinen, de imødekommende mennesker fra Plesner, omgivelserne, eller en kombination af flere, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hyggeligt var

20

det i hvert fald.

Folk var friske til at stille spørgsmål, lige fra ”hvor er dit jakkesæt fra?” til ”har du nogensinde følt at du har repræsenteret den forkerte part?”. Alt blev besvaret, med enkelte forbehold.

Efter formaliteterne gik snakken godt, deltagerne imellem, og ligeledes med de fremmødte fra Plesner, der gladelig drøftede alt mellem himmel og jord.

Denne afslappede tilgang til et arrangement følte vi i JUS fungerede rigtigt godt, og derfor arbejder vi på at kunne afholde flere lignede arrangementer i fremtiden, hvor man kan møde advokatkontorerne – og måske din fremtidige arbejdsplads – i øjenhøjde.

FRI BAR ARMBÅND TIL 125 KR. (ONSDAG/TORSDAG) 1 Flaske spiritus inkl. 1 Liter oplanding 400 kr. (hele natten)

1 x 3L fadølstårn 199 kr. (hele natten) 10 x små sure 99 kr. (hele natten) (hele natten) 1 flaske spiritus inkl. liter opblanding 300 kr.

1 flaske små sure shots (1 liter) 300 kr.

1 stor fadøl 30 kr.

1 flaske spiritus inkl. 1 liter opblanding 400 kr. (før kl. 01.00)

1 cocktail eller velkomst bobler til kortholder + gæster ifb. mad “kokkens Anbefaling menu” til 299 kr. til kortholoder + gæster (søndag-torsdag)

21

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Følg med i alt!

November 4/11 - SAMF lang bar (J-Dag) 10/11 - Julebanko 25/11 - SAMF kort bar

December 9/12 - SAMF kort bar

Januar 27/1-5/2 - JUS Skitur

22

Februar Nordisk uge Århus uge 6 11/2 - Årsfest 28/2-9/3 - JUS storetur

Brevkassen...

Kære brevkasse Jeg skriver til jer, fordi jeg synes, det er blevet dyrt at være studerende med de stigende priser i samfundet.

Kære fattige studerende Det er hårdt at leve, og det gælder ikke mindst som fattig jurastuderende. Men gle endelig ikke, hvorfor du søgte ind, og at du nok skal få en masse penge til dig selv. N du engang er færdig på studiet, kan du skrue termostaten helt derop, hvor du har lyst t

Jeg bor alene, og fordi jeg bor indenfor Aarhus-byskiltet, går hele min SU jo i forvejen til husleje. I min hverdag, forsøger jeg at spare så meget jeg kan, men jeg oplever ikke at det nytter noget. Jeg har endda fulgt det gode eksempel fra det offentlige og har sænket temperaturen til 19 grader i min lejlighed, men det kan jeg simpelthen ikke holde ud at skulle gøre hele vinteren.

Hvis du ønsker at spare på varmen, kunne du f.eks. invitere en sød medstuderende me hjem under dynen til en gang hjælp til forståelse af begrebet ”udløsningsret”. Du kunn også overveje at varme dig på kaffen på dit stud.jur.-job i et af de store advokatfirmae når du alligevel bliver sat til at hente den til partnerne, eller droppe det store ant ugentlige to-go-kaffe fra Lagkagehuset og i stedet gå over til hjemmebrygget kaf medbragt til studiet i dit advokatfirma-sponsorerede termokrus.

Kan I hjælpe en fattig medstuderende som mig til, hvad jeg kan gøre for at få lidt mere til mig selv hver måned, så jeg måske kan skrue op til bare 19,5 grader?

Kølige hilsner fra den fattige studerende

Den væsentligste udgiftspost, som du bør overveje at spare på, er dog nok elregninge Det kan f.eks. være ved at oplade alt dit elektroniske udstyr på uni, og så må du lev med, at der altid skal trækkes kabeltromler, serieforbindes forlængerledninger o hives ledninger ned fra loftet i holdlokalerne, eller at du tilfældigvis igen sidder på de ”eneste” række i Søauditorierne, hvor stikkontakterne ikke virker.

Det bedste tip, du i virkeligheden kan få, er nok at finde dig en partner med fuldtidsjo (altså en kæreste – ikke en advokat). Du kan herefter lokke kæresten til at betale din udgifter for dig – naturligvis under påskud af, at I skal være sammen resten af live selvom du ved, det ikke holder, når først du kommer ud i den virkelige verden. D (eks)kæreste kan nemlig ikke efterfølgende påberåbe sig urigtige forudsætninger. I e krisetid som denne må du om nødvendigt lade dig tage til takke med en humanist – selv en skolelærer må efter omstændighederne kunne gå an.

For husk på disse ord, der er formuleret efter inspiration fra en vis temperamentsful klog herre: Du er objektivt ansvarlig for din egen pengemangel - og som om det ikke forvejen måtte være sørgeligt nok ikke at eje en kongens mønt, fordi de er brugt på spr og billige damer, så er det altså endnu mere trist, hvis det skyldes en tårnhøj elregnin De varmeste hilsner Paragrafs brevkasse

23

Paragraf tester: Tour de Mejlgade - Med og uden alkohol Foretrækker du ikke at drikke alkohol, men vil gerne deltage i det sociale, der ofte indeholder netop dette? Søger du muligheden for et alternativ på barerne? Her fra Paragraf, har vi besøgt nogle barer på Mejlgade, og testet mulighederne for drikkevarer med og uden alkohol.

I løbet af vores “tour” har vi lavet en samlet vurdering ud fra smag, pris og hygge.

Ris Ras - Til Tinder-daten Alkohol Wild flower, IPA Johan= 4/5, Kristian = 4/5 Benedikte = 4/5 En stabil, sommerlig IPA, (vist nok en af de mest solgte, jaja).

Vi var godt tilfredse.

Alkoholfri Easy rider bulldog IPA Johan = 3,5/5 Kristian = 4/5 Benedikte = 3,5/5 Denne gang var der endelig mulighed for noget lidt mere spændende end sodavand og gingerbeer. Vi fik os en lækker IPA.

Erlings - “Vi jazzer” Alkohol APA Johan = 5/5 Johan fik en såkaldt “APA”, som, ja.. som egentlig er det samme som en IPA, bare “American”. Som man kan tyde på pointene, blev den nydt. I virkeligheden smagte den nok som alle andre “IPA’er” eller APA”’er.

Alkoholfri Gingerbeer Benedikte = 4/5 Kristian = 3/5 Der var heller ikke mulighed for andet alkoholfri end gingerbeer og sodavand, men denne gang holdte det os ikke hen. Kristian og Benedikte fik en gingerbeer. Der er ikke så meget andet at sige om den, end at det er en sodavand for ginger-lovers.

Derudover er Ris Ras - hjertet af Mejlgade, perfekt til kammeraterne (eller Tinder-daten).

Hyggelige, kendetegnende borde og dekorationer, og sågar mulighed for at skærme sig lidt væk.

24

Stedet generelt var virkeligt hyggeligt, med mulighed for at høre live jazz. Derudover var der en rolig og rummelig atmosfære, og man blev mødt af bartendere som “vidste hvad de snakkede om”.

Prisen var lidt til den dyre side i forhold til Harmonien, men nu hvor vi befinder os i Aarhus, er det ikke uvant.

Vi betalte henholdsvis 45 kr. for APA’en og 35 kr. for Gingerbeer.

Benedikte Neumann, Johan Munk Packness & Kristian Gaúcho

Harmonien - det brune værtshus På Harmonien kan man få alkoholfri øl, og på den måde holde sig på den rene sti, hvis man skal alkoholfrit igennem Mejlgade. Skal man alligevel have en øl eller mange, kan det varmt anbefales, at man tager en Blå Thor. En Blå Thor er en lokal eksport fra Randers. Lige inden i anklager mig for at være lokalpatriot, vil jeg blot nævne, at Thor altså er kongelig hofleverandør ligesom Harboe, Galle & Jessen og mange andre af livets glæder. I Randers er der, som et af de få steder i Europa, øl i jorden. Man har gravet en kæmpe tank ned under et lejlighedskompleks, så der kan løbe kold øl ud i Storegades haner. Det er selvfølgelig Thor-øl der løber i hanerne, og hvor er det heldigt, at vi så i Aarhus kan få Thor på flaske.

Ølsnedkeren - IPA - eller APA - elskeren På Ølsnedkeren - stedet til dig der elsker IPA, var der mulighed for to forskellige alkoholfri IPA’er, vi prøvede “Mash Gang”, med chokoladesmag. Du tænker måske, at det lyder lidt weird eller ulækkert, men tro ej, den var ret så lækker.

Helt klart noget man kunne finde på at vælge, hvis man var ude at føjte en almindelig hverdagsaften, eller bare hvis man gerne vil have en god IPA, der er lidt anderledes.

Alkoholfri Mash Gang Kristian = 3/5 Benedikte = 4/5 Johan = 3,5/5

Alkohol Blå Thor Benedikte= 4/5 Kristian= 4/5 Johan = 3/5 Det er en stabil øl, serveret i en klassisk flaskeøl, og så var det oveni også hyggeligt med muligheden for dart. Der var dog en del røgskyer. Som Kristian siger “Der bliver virkelig røget cerut”.

Flyversjus Benedikte = 4/5 Johan= 5/5 Kristian = 5/5 Flyversjus består af en kærlige sammenblanding mellem snaps og citronsodavand. En fryd for den, der har hjerte for julefrokoster, påskefrokoster og lidt bodegastemning. Den var billig, og vi betalte en sølle sjat på 27 kr., hvilket ikke kan siges at sætte en stopper for den måske lidt høje pointscore.

Alkoholfri - Sodavand og rootbeer - Flaskeøl Der var desværre kun mulighed for at få sodavand, rootbeer og en almindelig 0 %-flaskeøl. Hvis du gerne vil noget lidt mere spændende, men stadig søger et alternativ til alkohol, er Harmonien måske ikke stedet.

25

Accuras mentorordning “Gennem Accuras mentorordning har jeg fået mulighed for at sparre med en person, der har haft de samme overvejelser som jeg i forhold til at tilrettelægge studie og karriere.

Særligt har min mentor og jeg haft fokus på valg af valgfag, erfaringer fra udveksling samt karrieremuligheder under og efter studiet. Jeg vil til enhver tid anbefale Accuras mentorordning, hvis du søger personlig og faglig udvikling.”

Freja, mentee og studerende på AU Næste års mentorordning starter op i februar 2023. Der er i hele november åbent for ansøgninger fra ambitiøse og dedikerede jurastuderende på 3. eller 5. semester. Er du nysgerrig efter at vide mere om Accuras mentorordning?

accura.dk/mentor

Om Accura Hos Accura arbejder advokater og kommercielle specialister sammen og omsætter jura til konkrete værdiskabende løsninger for dansk og internationalt erhvervsliv. Accura har mere end 450 dedikerede medarbejdere – heriblandt mere end 80 studentermedhjælpere og 80 fuldmægtige – fordelt på kontorer i København, Aarhus og Singapore.

28

29

Kan man blive sikkerhedsgodkendt som S/M-dyrkende cykeltyv?

Anklagemyndigheden har rejst sag mod Lars Findsen for at overtræde paragraf 109 i straffeloven, da han angiveligt har fortalt både sin kæreste, sin bror, to journalister og sin kære mor, at Danmark havde aflyttet vores nabolande for amerikanerne. Det er uhyre spændende; en rigtig spionsag. Men underholdningen tog et nøk op, da Lars Findsens tidligere kollega, Finn Borch Andersen, fortalte landets førende politikere at Findsen både var til S/M sex og havde en underlig hang til at stjæle cykler.

Det fik tidligere minister, lektor i forvaltningsret og fejlslagen operasanger Søren Pind til tasterne på Twitter. ’’Hvem i alverdens riger og lande har givet den sikkerhedsgodkendelse?’’ Her tænker Søren Pind ikke på, at Findsen har taget et cykelvrag med til sommerhuset, men han dyrker S/M-sex. Søren Pind hoppede på en Twitter-rant af Kanye West’sk karakter, hvor han kraftigt mente, at man ikke kunne sikkerhedsgodkendes, når man kunne afpresses for sit sexliv - han postede også en afstemning, hvor man tydeligt kunne se, at de fleste ikke mente, at han havde fat i den lange ende.

Søren Pind har senere både uddybet og beklaget sine tweets. Han mente ikke, at man ikke måtte dyrke S/M som efterretningschef, men blot at det var farligt at dyrke sådan noget hemmeligt, da det kan bruges som afpresning, f.eks.

Forsvarets Efterretningstjeneste selv har lagt ud på deres hjemmeside.

Modsat andre afgørelser får du ikke en begrundelse, hvis du er så uheldig at modtage et afslag. Så er dit blod rent, din straffeattest ren, og det samme gælder din omgangskreds - men du alligevel har fået et nej, så er det nok fordi efterretningstjenesten har set dig på en swingerklub.

til at røbe statshemmeligheder.

At blive sikkerhedsgodkendt beror på en konkret vurdering. I efterretningstjenester bliver der taget højde for ansøgerens adfærd og karakter, og der bliver sågar også lagt vægt på kærester og familiemedlemmers karakter. Så allerede nu kan du godt sige til hende sladretanten, du ses med, at det ikke går længere, hvis du har drømme om at nå til toppen i efterretningstjenesten.

Du må selvfølgelig ikke være kendt i politiets registre, og så går det heller ikke med et misbrug. Dette er de kriterier,

Kristian Gaúcho

30

Paragraf Tester: Natmad Det er når månen står højest på himlen, at trangen til snask er allerstørst. Det sker ofte i forbindelse med at man har været på floor, men vi dømmer heller ikke dem som besøger grillen efter en aften med en serie. Redaktionen har været afsted for at teste nogle klassiske muligheder.

Ali Baba Når du får et slice fra Ali Baba, er det ikke bare et slice. Ali Baba skiller sig virkelig ud på størrelsen, så når du bestiller et enkelt slice, får du altså hvad der svarer til rundt regnet en halv eller trekvart pizza. Et stykke pizza fra Ali Baba er lige hvad du har brug for efter at have været ude og drikke billige Ceres hele aftenen - den har det hele.

Pizzaen er intet mindre end perfekt. Den har den dejligste sprøde skorpe, er tilpas fedtet til at den rammer lige hvad du har brug for på det tidspunkt, og der er ikke sparet på den hjemmelavede dressing. På Ali Baba kommer man for en snasket pizza, og det er lige hvad du får.

Shawarma King Det her er en klassiker. Det gør det ikke nødvendigvis godt det er blot den shawarma du kan få en onsdag efter midnat.

Men den er ikke helt dårlig. Vi fik en shawarma med oksekød, og den var sprød, chilien var spicy og vigtigst af alt var brødet hjemmelavet. Dog vil vi også lige bemærke, at fyldet altså godt kunne være bedre fordelt, da vores shawarma havde næsten rent kød i den ene side, og næsten rent grønt i den anden. Det er jo stadig en god shawarma, men den skal altså være mere slasket!

Vi giver den 3,5 ud af 5 mulige paragraftegn.

5/5 herfra.

McDonald’s Det kan godt være vi påstår, at Shawarma King er en klassiker.

Men klassikeren over dem alle er jo selvfølgelig Maccen.

Her går man aldrig galt i byen. Vi varierede smagspaletten ved at bestille en tasty cheese til en 17-kroners pris og en cheeseburger til 12 kr. - inflation er ikke en joke. Vi prøvede også den nye McFlurry med Kit Kat, som klart kan anbefales.

Derudover er deres nuggets og hotwings altid en sikker side order, hvis nu cheeseburgeren ikke helt stiller sulten.

Det eneste negative at pointere er, at vi ventede i meget lang tid på vores mad i forhold til, at det er en onsdag aften, og stedet ikke ligefrem var proppet med mennesker.

Den lander på en solid 4 / 5 mulige paragraftegn.

Kristian Nygaard, Julie Humlebæk & Jenny Andersen

31

Hvor vil du tage din fremtidige karriere hen?

Bliv en del af TVC Advokatfirma, og få plads til dine ambitioner.

Hos TVC Advokatfirma bliver du en del af et specialistkontor med både høj faglighed og højt til loftet. Vi har eksisteret siden 1988 og er specialister indenfor især skatter og afgifter, forsikrings- og erstatningsret samt entrepriseret.

Som en del af vores fællesskab, kan du tage din karriere til netop det niveau, der passer dig. Vi vil gøre vores for, at du bliver en af de dygtigste specialister. Samtidig lægger vi vægt på, at værne om en god kultur, hvor der er plads til alle - så kom, som du er.

Karriere Hold øje med ledige stillinger på vores hjemmmeside www.tvc.dk/karreire Følg os på sociale medier @tvcadvokatfirma

FORENINGEN FC JURA

Hvordan har din oplevelse med FC Jura været, og kan du anbefale foreningen til andre? ”Jeg startede på FC Jura på mit første semester, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har fået venskaber på tværs af årgange og hold, gode fester, blevet en bedre fodboldspiller og frisk luft til hjernen. Særligt sidst på studiet er netværket guld værd. Jeg kan virkelig anbefale klubben til alle uanset niveau!”

Rikke har været en fast del af FC Jura siden studiestart, og hun spillede sin sidste kamp d.

15. oktober 2022. TAK for mange gode stunder. Vi ses på cand.jur. fodboldholdet!

Rikke Madsen, 11. semester

”Jeg har virkelig nydt den første tid i FC Jura. Både spillerne på herre- og damesiden er super søde, og klubben formår at vægte det sociale såvel som det fodboldmæssige rigtig højt, så man som spiller har det godt både på og uden for banen. Jeg kan varmt anbefale foreningen til andre, der ligesom jeg søger et hyggeligt fodboldfællesskab til at supplere det travle studieliv.”

Ruben Azizi Engell, 5. semester

Et kæmpe stort tak skal lyde til Esben Obel og Mathias Lai for deres mangeårige indsats som kvindetrænere i FC Jura! I ønskes god vind fremover. ”Min opstart i FC Jura har bestemt været med til at gøre min studiestart bedre. Alle har været så imødekommende og interesseret i at integrere os nye på holdet. Man oplever virkelig sammenhold inden for, såvel som uden for banen. Helt klart anbefalelsesværdig at blive en del af.”

Sarah Kathrine Dehlendorff Svenningsen, 1. semester

”Som tilflytter og ny på studiet, har FC Jura skabt gode forudsætninger for at lære andre jurastuderende at kende på tværs af semestrene. FC Jura er også en god mulighed for dem, der ønsker lidt afveksling fra bøgerne, uanset om man primært er der for fodbolden, eller det sociale aspekt.”

Peter Lyager Birkedal, 1. semester

FC JURA JULEFROKOST Fredag den 11. november 2022 Foreningernes mest kendte og berygtede julefrokost.

Julefrokosten er altid en mindeværdig aften, hvor spillerne,

”Jeg meldte mig ind i FC Jura på mit 3. semester, og jeg fortryder enormt meget, at jeg ikke gjorde det helt fra start. Sammenholdet og fællesskabet i og omkring klubben har været helt fantastisk at opleve. Jeg kan ikke andet end at anbefale FC Jura på det kraftigste!”

Axel Frederik Kjersgaard, 5. semester

trænerne og bestyrelsen sammen kigger tilbage og fejrer året, der er gået. I denne forbindelse bliver der uddelt priser til bl.a. årets spiller, årets fund og årets ven. Der er som altid lagt op til årets fest, som man ikke må gå glip af!

33

Postkort fra Oslo Destination – Oslo Den 8. august 2022 hoppede jeg på flyet til Norges hovedstad, Oslo. Det kunne klares på kun en time. Jeg er derfor stadig rigtig tæt på Aarhus, men da planen ikke er at rejse tilbage før til jul, så føltes en time pludseligt som langt væk. Jeg var heldigvis ikke alene på flyveren mod Oslo, da jeg er rejst afsted med Elisabeth, Cecilie og Kathrine – tre søde danske piger, som også er på udveksling i Oslo via Aarhus BSS dette semester.

Hvorfor Oslo?

Norge er et af de smukkeste lande, jeg har besøgt! Oslo minder i sig selv på mange måder om Danmark, så kulturchokket er derfor ikke overvældende. Det er da også ganske korrekt, at mange ting i storbyen minder om Danmark, heriblandt skolesystemet, maden, alkoholkulturen og ikke mindst sproget.

juridiske fakultet ligger på Karl Johans Gate; hovedgaden i Oslo, som munder ud ved det fine kongeslot – Norges pendant til Amalienborg. Universitetet kan med andre ord ikke ligge mere centralt. Forelæsningerne foregår i gamle majestætiske bygninger, mens bibliotek, administration og studierum findes i moderne nyopførte bygninger to minutters gang fra forelæsningssalene.

Universitetet i Oslo er på mange måder moderne og vildt fedt. Der er generelt bare virkelig godt styr på tingene.

Derudover minder undervisningsformen meget om den danske. Jeg har tre forelæsninger om ugen. Resten er selvstudie, hvilket er rigtig skønt, når man er udvekslingsstuderende, for det betyder mere frihed til at udforske byen og rejse rundt i Norges storslåede omgivelser.

Den mest nævneværdige – men også kæmpestore - forskel består i den fuldstændigt storslåede natur, der omringer Oslo og ikke mindst findes i resten af Norge. Nordmændene er utroligt dygtige til at udnytte naturen, så min hverdag består foruden alt, hvad der almindeligvis hører til studielivet, også af weekendhikes til smukke udsigtspunkter, lange løbeture, sauna, nordlys-jagt og solnedgange.

Udover de fysiske rammer gør Oslo rigtig meget for de studerende. Universitetet i Oslo har over 450 forskellige foreninger, og hver enkelt forening er veletableret og bliver udnyttet. Cecilie er blandt andet medlem af en roklub for studerende, Elisabeth er medlem af en friluftsforening, og jeg er selv medlem af en social forening for jurastuderende, hvis formål er at bygge bro mellem udvekslingsstuderende og norske studerende (kort sagt en festforening,

Derudover har jeg personligt også valgt at tage til Oslo, fordi de har nogle anderledes og spændende fag på deres juridiske institut. Jeg har valgt fag, der er specialiserede inden for Maritime Law og International Trade Law. Udover at være et verdensførende universitet inden for søret, så har Universitetet i Oslo også udmærket sig inden for IT-ret og international offentlig ret, og der er derfor mange internationale studerende, som tager til Oslo for at læse en LLM.

hvor der både er norske studerende og internationale studerende). Der er altså virkelig gode rammer for at deltage i det fede studieliv i Oslo, som skaber gode rammer for nye venskaber med såvel udvekslingsstuderende som nordmænd.

Livet på universitetet i Oslo Til dagligt studerer jeg på det juridiske fakultet ved Universitetet i Oslo. Det

Rejser Noget af det, der gør Norge unik, er, hvor tilgængelig naturen er, og da vi har været velsignet med (ualmindeligt) dejligt vejr, har jeg brugt meget tid på at rejse rundt i Norge for at udforske den storslåede natur. Nordmændene elsker nemlig at tage på tur, og der findes derfor et utal af afmærkede hikes, teltture, bålpladser

og mere.

Med de danske piger har jeg blandt andet besteget et bjerg i Vestlandet, hvor det berømte udsigtspunkt ”Trolltunga” er beliggende. Turen bød på vandfald, hjemmelavet rensdyrgryde, overnatning i telt på toppen af et bjerg, stjernekig og i det hele taget bare bjergtagende udsigter.

Det er en stor del af vores udvekslingsophold i Norge at tage på små ture rundt i landet, men for nordmændene er det at tage ”på tur” nærmest en hel religion. Jeg er i skrivende stund lige kommet hjem fra Trondheim – Norges tredjestørste by, som ligger en time i fly nord for Oslo.

Foruden ovennævnte ture har vi også været i Göteborg og har planlagt at tage til Stockholm i november. Det har været glædelig overraskelse, at Sverige også er meget let tilgængeligt fra Oslo, og dejligt at få den del af skandinavisk kultur med også.

Anbefaling Jeg har haft det bedste udvekslingsophold indtil videre, mødt en masse søde nordmænd og en masse søde udvekslingsstuderende. Selvom jeg også bliver ramt af en hjemve og en gang imellem savner en sjov aften med mine trygge venner, familie og kæreste, så er det bare en kæmpestor oplevelse, og jeg vil anbefale alle, som har mulighed for det at tage på udveksling, såvel i Norge som alle andre steder. Hvis man ligesom mig er fascineret af storslået og utæmmet natur, så kommer Norges fjelde og vandfald til at tage pusten fra dig.

Udover muligheden for at opleve et land og kultur på en måde, som en ferie simpelthen bare ikke kan, har mit udvekslingsophold indtil videre bidraget til at udvide min horisont såvel for norsk kultur, men også øvrige kulturer. Som

af Julie Skovbo Erhardsen

34

udvekslingsstuderende – i hvert fald i Oslo – bliver man sat i forbindelse med studerende fra hele verden, og dermed får man en unik mulighed for at udveksle erfaringer og høste fordele fra kulturer fra hele verden.

Så selvom det er stort, overvældende og til tider hårdt, så kan jeg med ro i sjælen anbefale et udvekslingsophold, da jeg tror på, at det er gavnligt både fagligt, men især personligt. Og om ikke andet er det bare mega sjovt.

35

Univalget 2022: Det skal du vide

Traditionen tro afholdes der valg på Aarhus Universitet, og i år løber det af stablen fra den 14. november til den 17. november. I denne periode kan du ikke blot hamstre gratis kaffe og goodiebags - du kan også som studerende afgive din stemme og derigennem få indflydelse på, hvem der skal være med til at tilrettelægge studielivet fremover.

Snart vil det ikke kun være valgplakater til det kommende folketingsvalg, der kommer til at pryde Aarhus Universitet.

Der kommer nemlig også til at hænge valgplakater til årets univalg: Her skal vi studerende stemme til en række institutioner, som til daglig arbejder for, at studielivet fortsat er godt på Aarhus Universitet.

Det er værd at bemærke, at de studenterpolitiske foreninger på Juridisk Institut i form af Foreningen for Borgerlige Jurister (FBJ), Alternative Jurister (AJ) og Moderate Jurister (MJ) ikke har noget tilhørsforhold til de partier, som stiller op til folketingsvalget.

Selvom navnet kunne tyde på noget andet, er Lars Løkke således ikke medlem af MJ. Foreningerne fører udelukkende ”politik” internt på jura, og kæmper således for mærkesager, der er gavnlige for studerende. Du behøver derfor ikke tage stilling til, hvor du står politisk udenfor studiet, for at tage stilling til univalget.

lidt ekstra motivation til at stemme til univalget.

Det Akademiske Råd – Aarhus BSS Det Akademiske Råd består af dekanen for BSS og derudover 14 medlemmer valgt blandt fakultets videnskabelige personale, 2 ansatte ph.d.-studerende og 5 medlemmer, der vælges blandt de studerende på fakultetet. Desuden er der 3 observatører.

Det Akademiske Råd har til formål blandt andet at sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtig og legitimitet i beslutninger om akademiske spørgsmål.

De kan blandt andet udtale sig om intern fordeling af bevillinger, centrale uddannelsesområder og planer for vidensudveksling.

Lige nu har Juridisk Institut repræsentant fra Moderate Jurister.

Forum og Konservative Studenter, som stiller op. Som jurastuderende anbefaler vi at stemme på en af vores tre studenterpolitiske foreninger (AJ, MJ eller FBJ), som hver støtter en kandidat.

Man har som politisk ildsjæl mulighed for at få direkte indflydelse på dette valg ved at deltage i foreningernes ugentlige møder.

Hvordan stemmer du?

Univalget afvikles ved en online afstemning på hjemmesiden www.au.dk/ valg. Denne hjemmeside kan tilgås fra alt der har internetforbindelse - lige fra din gamle Nokia til din nye iMac. Det er meget nemt og overskueligt at få stemt, og du behøver ikke engang rejse dig fra sofaen; så ingen undskyldninger - STEM, STEM, STEM!

en

Universitetsbestyrelsen Studienævnet Dette er måske i praksis de vigtigste pladser, der stemmes om!

Nævnet er specifikt for jurastudiet, og medlemmerne har sammen med underviserne indflydelse på blandt andet tilrettelæggelse af undervisningen, eksamensformer, indholdet i studieordningen, evaluering af undervisningsforløb og dispensationssager.

For eksempel kæmpes der i tiden for, at ingen af eksamenerne skal ligge sent på eftermiddagen og hen på aftenen - dem, som har været så heldige at få denne unikke oplevelse, vil eventuelt have

Bestyrelsen er toppen af poppen på universitetet, og fastlægger retningslinjerne for hele universitetets organisation, og sætter langsigtede mål for dets aktiviteter og udvikling.

Der er to pladser til studerende, som vælges i en toårig periode. Vi har lige nu æren af at have Mikkel Grøne fra jura siddende i bestyrelsen - hvis navnet virker bekendt, er det fordi denne friske fyr også er medlem af foreningen Alternative Jurister og formand for Revyen (what a guy). Stemmeprocessen er en lidt mere kompleks en af slagsen, da det er kandidater fra henholdsvis Studenterrådet, Frit

Nanna Levring & Sara Rye

36

Den Højeste Ret Mortens And Stegt andebryst Tilberedning Rids skindet på andebrystet i rudemønster (kvadrater) med en meget skarp kniv uden at skære ned i kødet.

Læg andebrysterne med skindsiden nedad på en tør pande (dvs. uden fedtstof). Skru op for kraftig varme og steg i ca. 3 minutter. Skru derefter ned til middelvarme i ca. 10 min, så skindet bliver gyldent. side.

-

Krydrer andebrystet med salt, vend det og krydrer på den anden

Lad andebrystet få 2 minutter på kødsiden.

Læg andebrystet i et ovnfast fad, kom vand indtil max fedtkanten af brystet. Tilsæt rodfrugter i vandet.

-

Sæt fadet i den forvarmede ovn, der er 180 grader, i ca. 20 min.

Lad andebrystet stå i det varme fad indtil servering og hæld væden igennem en sigte i en gryde til sovsen. Kassér grønsagerne.

Brunede kartofler Tilberedning Tænd ovnen på 180 grader Skyld kartofler, lad dem dryppe godt af. Kom dem derefter i et ildfast fad.

Drys brun farin over kartoflerne. Fordel små smørklatter oven på. Sæt derefter fadet den forvarmede ovn.

Kartoflerne skal være i ovnen i 45-60 minutter.

Man kan se at kartoflerne er færdige ved at sukkeret er karamelliseret. 3-5 gange i løbet af denne tid, skal der røres i kartoflerne. Når de er færdige røres der i dem igen.

Imens man venter på kartoflerne, kan man begynde at forberede sovs og and. Hvis man er god til timing, kan man få det til at passe med, at anden skal have de sidste 20 minutter i ovnen.

Brunsovs Tilberedning Tag 2-3 dl væde fra andebrystet i en gryde og smag til med 1-2 stk. andebouillon -

Láv jævning med maizena og koldt vand, der røres sammen.

-

Få sovsen til at koge. Rør jævning i indtil sovsen har den rette tykkelse

-

Kom madkulør i til det har den ønskede farve. Smag til med salt og ribsgele

Servering Varm rødkålen fra glasset i en gryde.

Skær andebrystet i skiver på tværs ved at skære fra den tykke end. Servér det hele sammen, evt. med asier og ribsgele.

Ingredienser Andebryst 300 g Salt - Rodfrugter til fond: 1 gulerod, en skive selleri, 1 pastinak, 1 persillerødder Et glas små kartofler i lage Brun farin 65 g Smør 20 g Madkulør efter behov Ribsgele efter behov 2 tsk. Andebouillon eller andefond (evt. anden bouillon). Det skal være i pulverform, ikke flydende.

Majzena til jævning efter behov Et glas rødkål Evt. Asier

Sara Busch

37

Underviserens spalte ”Juraen leves forlæns, men må forstås baglæns.” Sådan ville Søren Kierkegaard måske have formuleret det, hvis han havde været jurist og ikke filosof. For jura formuleres nok for at kunne bruges fremadrettet, men baggrunden for den findes altid i fortiden.

Det er netop det at forstå den bredere samfundskontekst, som juraen udvikles i, der gør, at jeg interesserer mig for retshistorie både som underviser og forsker. Jeg tror, at jeg siden 1980erne, hvor vi på den ene side oplevede økonomisk krise og kold krig mellem øst og vest, og på den anden side festede til den gladeste popmusik, har forsøgt at forstå det bestående ud fra dets forhistorie.

Efter gymnasiet og aftjent værnepligt, et halvt års rundrejse i Asien-Australien – hvilket ikke var så almindeligt dengang – samt et år som pædagogmedhjælper, tre år som lagermedarbejder og et halvt år på flyvelederuddannelsen endte jeg da også med at læse historie på universitetet. For dengang kunne man faktisk prøve sig lidt frem i livet uden at blive slået i hovedet af politikere (eller ens forældre), og gevinsten var nok, at jeg undervejs blev klogere på mig selv og andre mennesker og derfor var top motiveret til at kaste mig over fordybelsen på universitetet.

Efter seks års ren historie på SDU var jeg ikke blot begyndt at forstå historien, men også juraens kraft som ideologisk styringsinstrument og afspejling af, hvad man til forskellige tider har opfattet som ordentligt og retfærdigt, så da lejligheden bød sig, søgte jeg et ph.d.-stipendiat på Juridisk Institut på AU med et klassisk juridisk retshistorisk emne, nemlig procesrettens udvikling i middelalderens Danmark.

Men ak, verden har ikke altid så meget brug for retshistorikere som

retshistorikere har brug for verden, så på trods af en juridisk ph.d.-grad endte jeg i første omgang som arbejdsløs…

Det lykkedes dog at finde eksterne fondsmidler til et projekt på KU, og pludselig stod også AU med nogle midler, hvorefter det gik slag i slag med at få en cand.jur.-uddannelse som selvstuderende og ”stige i graderne” fra tidsbegrænsede stillinger som post.doc. og adjunkt over en fastansættelse som lektor til et professorat. Undervejs var jeg tillidsrepræsentant for underviserne på instituttet samt studieleder for jurauddannelsen, inden jeg igennem fem år fungerede som prodekan for alle uddannelserne på Aarhus BSS. For omkring halvandet år siden vendte jeg så tilbage til Juridisk Institut for igen at fordybe mig i min elskede retshistorie, nu blot endnu klogere på verden, de mennesker, der driver den og juraens betydning som målestok og instrument. For juraen har nok en dogmatisk side og lever som sådan fra tid til anden lidt sit eget liv, men det er jo også udfordringerne, mulighederne og interesserne i det omgivende samfund, der på de store linjer påvirker, hvilken retning den over længere tid bevæger sig i. Derfor er jeg nu også begyndt at interessere mig for, hvordan den digitale transformation påvirker juristens

For det andet har alt det, jeg har foretaget mig i livet, givet mig en bedre forståelse af, hvad der driver mennesker og verden – og dermed også juraen. Derfor har intet af det været spild af tid, heller ikke ud fra et fagligt synspunkt. Så lev nysgerrigt.

For det tredje er vejen igennem livet sjældent lige. Såvel arbejdslivet som livet i almindelighed er et sammensurium af op- og nedture, glæder og frustrationer (og dumpede eksamener for selv en professor in spe), og underligt nok ender det hele alligevel med at gå, også selvom man ender et helt andet sted, end man troede. Så lev livet mens det er her. Nogle gange også lidt planløst.

Dét bliver man sjældent en dårligere jurist af.

Fredag den 18. november kl. 10.15-12.00 får Juridisk Institut besøg af Danmarks mest kendte retshistoriker. Professor emeritus Ditlev Tamm fra KU foredrager under titlen ”Juraen leves forlæns, men må forstås baglæns” om retshistoriens aktualitet. Det foregår i Aulaen, og alle er velkomne.

arbejdsformer og -opgaver, fordi jeg tror, at den teknologiske udvikling – på godt og ondt – kommer til at påvirke den måde, vi tænker og praktiserer jura på.

Og så ender også dét jo i øvrigt med engang at være retshistorie…

Denne lille livshistorie har tre pointer.

For det første er jura som fag ikke blot enormt vigtigt for vores samfunds sammenhæng og funktionalitet, men juraen er også utroligt givende, hvis man er nysgerrig på den i alle dens facetter.

Så åbn øjnene.

Indlæg af Per Andersen, professor ved Juridisk Institut

38

KRYDSORD - EFTERÅRSEDITION

LODRET 1. D. 31. oktober 2. Russernes rystesammentur 3. D. 1. november VANDRET 4. Kendt radiovært 5. Falder ned fra træer 6. Mortens Aften 7. Orange ting

Følg os på

#mereendadvokater

Advokatfuldmægtig med interesse for erhvervsret, entreprise og fast ejendom søges til Herning og Skjern.

Brænder du for en karriere som erhvervsadvokat?

Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

Om jobbet

Om dig

Som advokatfuldmægtig vil du blive tilknyttet en advokat, der er ansvarlig for din oplæring, uddannelse og trivsel. Du vil få direkte klientkontakt og sager, som du selv er ansvarlig for. Vi sørger for, at du får stiftet bekendtskab med flere juridiske discipliner, så din uddannelse bliver bred.

Fagligt er du skarp på juraen og har haft et eller flere af fagene: generel erhvervsret, entrepriseret eller fast ejendom. Kendskab til disse områder er dog ikke et krav, hvis din profil er den rigtige.

Du vil blive en del af en afdeling med fagligt stærke kolleger, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling og hvor gejst, selvstændighed og teamwork spiller en vigtig rolle. Arbejdsstedet vil være på vores kontorer i Herning og/eller Skjern.

Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere. Vi skaber rammerne, du udfylder dem!

Som person er du omhyggelig og ansvarsbevidst samt en holdspiller. Du er målrettet, struktureret og du eksekverer! Du skal have mod til at stille dig forrest og sige din mening.

Er du den rette til stillingen, modtager vi gerne din ansøgning senest den 18. november. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Hopballe på tlf. +45 76 11 54 33 eller på mail lh@kirklarsen.dk.

Læs hele stillingsopslaget

ESBJERG

•

KØBENHAVN

•

HERNING

•

SKJERN