Paragraf Marts 2023

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

53. årgang · Marts · 2023

Fokus Betina Hald Engmark Side 12 Når jura og TikTok går hånd i hånd Side 24 Paragraf Tester: Durum Side 37 Den Højeste Ret - Paragrafs guide til fermentering

Vi søger Stud.jur.er i Aarhus Læs mere om stillingsopslaget her.

Vi glæder os til at møde dig.

LEDER

Kære Paragraf-læsere Vintergækker, klokkeblomster og påskeliljer pynter snart i hele landet.

Foråret blomstrer stille frem, imens vinterdepressioner svinder ind. Lad disse skrøbelige og fine blomster være et symbol på at naturen, ud over at den kan være stærk og robust, også kan være skrøbelig og fin.

Det er så skønt at Aarhus Kommune er så god til at værne om og prioritere grønne områder, som vores egen unipark. Ligesom mange mindre og større virksomheder er vores forening også blevet mere grøn. Det er vi stolte af, og vi gør, hvad vi kan, hvor vi kan og hvor det giver mening. Uanset om det så i det store billede er en dråbe i vandet, tror vi på, at selv en dråbe kan sprede ringe i vandet.

Leder marts Ikke alt er noget vi kan gøre noget ved, især som enkeltpersoner, og det kan til tider få mig til at føle, at det er spildt overhovedet at prøve. Sådan havde jeg det, da jeg hørte om, hvordan PFAS er i vores spildevand, fisk, æg og så meget andet. Det levede jeg før i lykkelig uvidenhed om, men hvad kan vi gøre, og hvor meget er der, vi ikke ved noget om? Jeg kan anbefale at læse Forbrugerrådet Tænk’s PFAS: 10 råd til at undgå flourstoffer. Et af disse er at downloade appen Kemiluppen, der kan hjælpe os som forbrugere med at vælge kosmetiske og plejende produkter uden PFAS.

siden 1921 har været fejret d. 8 marts. På denne dag sætter vi særligt fokus på kvinders vilkår og bedrifter. FN’s verdensmål nr. 5 er målet om ligestilling mellem kønnene, og selvom der ikke findes et land i verden med ligestilling endnu, vil jeg prioritere at sende en tanke til de mange kvinder i Iran, der lige nu sætter alt på spil for at kunne være frie til at bestemme over dem selv og deres eget liv. Det er modige kvinder, der kæmper for friheden på en måde, der er meget tydelig for alle. Det er vigtigt, at vi sætter fokus på dem og taler om dem.

De bedste hilsner fra Udover at foråret er på vej, og at vi i forlængelse heraf d. 26. marts skifter til sommertid, er der også en anden dag, der er særligt vigtig i denne måned:

Sara

Kvindernes internationale kampdag, der

Sara Busch - Chefredaktør Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs – for det er vi. Hvis du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring, så giver vi dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

På vores instagram @lundgrenslaw kan du følge vores legal trainees og advokatfuldmægtige i deres hverdag hos Lundgrens. Her kan du blandt andet høre om, hvilke arbejdsopgaver man typisk har som legal trainee eller advokatfuldmægtig, hvilken type sparring man får og ikke mindst, hvordan kulturen er hos Lundgrens.

Følg os på @lundgrenslaw

LUNDGRENS.DK

Indhold Side 6 Fokus: Betina Hald Engmark Side 12 Når jura og TikTok går hånd i hånd Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Sara Busch, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Benedikte Neumann, PR-ansvarlig Ajla Cepic Amalie Nørrum Anders Schmidt Schøler Anna Larsen Christian Lunøe Hedegaard Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Jacob Kampman Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Julie Humlebæk Laura Verbovci Louise Lund Maria Bjerrum Larsen Markus Lomholt Matthias Alexander Hjort Nanna Levring Nørgaard Niels Kumar Vestergaard Sophie Qvist Krüger Tobias Lund Darø

12

Side 13 Er afskaffelsen af store bededag ekspropriation?

Side 14 Ægdonation… hvad, hvorfor og hvordan?

Side 16 Anmeldelse af ”A man called Otto” Side 17 Anmeldelse af Danske Drabssager: En tankevækkende true crime-podcast

16

Side 24 ​​Paragraf Tester: Durum Side 26 Brevkassen...

Side 28 Fredagsbar Guiden Side 29 Månedens overspringshandling: brændte bordel”

28 Podcasten

“Det

Side 30 Test dig selv: Hvilken forelæser er du?

Side 35 Vil Du Være “Bare” Jurist Eller “Rigtig” Jurist?

Side 36 Postkort fra Lyon, Frankrig Side 37 Den Højeste Ret: Paragrafs guide til fermentering Side 38 Underviserens Spalte

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Sara Busch Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller

36 afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Betina Hald Engmark: Om at yde et godt og ordentligt forsvar

Betina Hald Engmark er i dag en af landets førende forsvarsadvokater. Hun har arbejdet med en lang række straffesager i mere end 20 år, hvorfor hun i dag er et let genkendeligt navn på listen over landets advokater og i nyhederne, Paragraf har derfor talt med Betina og hendes rejse gennem den juridiske verden.

Betina har tidligere i sin karriere arbejdet som anklager, og hun har bidt mærke i særlige forskellen mellem rollen som henholdsvis anklager og forsvarsadvokat.

Dette skyldes hovedsageligt, at man arbejder efter nogle helt forskellige mål,

6

mener Betina Hun mindes at det, der tiltalte hende ved rollen som anklager, var en generel interesse i strafferetten. Hun husker, at strafferetten var det eneste, der for alvor

tiltalte hende på jurastudiet, herunder især det at arbejde med straffeloven og andre strafferetlige regler, men også senere i hendes karriere gennem samarbejde med politiet og andre personalegrupper i politikredsene.

Betinas skifte fra anklager til forsvarsadvokat skyldes, i hendes optik, flere ting. Særligt det faktum at rollen som anklager havde udviklet sig med tiden fra hun startede som politifuldmægtig i 1999. Da hun startede, blev man kastet ud i tingene og man fik hurtigt lov til at stå på egne ben med interessante opgaver.

Muligheden for at prøve forskellige ting og forskellige typer af sager, var det der var interessant dengang. Med tiden var det blevet lidt ensformigt. Dette var klart også medvirkende til hendes beslutning om at skifte. Men endnu mere gjorde det indtryk på Betina, at hun til sidst havde en følelse af, at det ikke var mennesker man sad med, men papir.

“

Dengangblevmankastetudidet og fik lov til at stå på egne ben.”

Retten til et godt forsvar Betina har, siden sit karriereskifte til forsvarsadvokat, ikke set sig tilbage, og hun er i dag blandt landets førende forsvarsadvokater. Som forsvarsadvokat skal man, ifølge Betina, kunne tage alle typer af sager.

Hun mener her, at man ikke kan være af den holdning, at alle tiltalte fortjener et ordentligt forsvar, mens man samtidig er selektiv i de sager man ønsker at forsvare, da dette er en indirekte måde at udtrykke det komplet modsatte, nemlig at ikke alle har ret til et ordentligt forsvar.

Vi spørger ind til de billeder man ser og de mennesker man har med at gøre, når man arbejder som forsvarsadvokat.

Hertil svarer Betina, at forsvarsadvokaten har adgang til det samme som politi og anklager, fordi alt sagsmateriale skal deles med forsvarsadvokaten. Det står i Retsplejeloven.

Nogle af sagerne kan være voldsomme.

Som eksempelvis i ubådssagen. Der fik anklagemyndigheden og politiet

mulighed for at få hjælp efterfølgende.

Den samme mulighed er der ikke for forsvarsadvokaten. Det var noget man selv skulle sørge for.

Når vi spørger ind til, hvordan hun håndterer det stress og pres der kan være som advokat. Hertil fortæller hun, at hun har følt, at rollen som forsvarsadvokat har gjort det lettere at tilrettelægge tingene. blandt andet fordi Betina selv styrer sit antal af arbejdstimer. Selv når hun har mødepligt i retten, forberedelse til en sag eller et møde med en klient, har hun følt at der også er tid til at prioritere sit familieliv ved siden af.

Sagernes forskellighed Betina har i sin karriere haft mange forskellige typer af sager, store som små, men hun vælger ikke at lade sig påvirke af sagens størrelse og portrættering i medierne. Hun ønsker samtidig ikke at blive husket for én bestemt sag, men derimod hendes generelle håndtering af sager. Hun tror på at alle hendes klienter fortjener den samme kvalitet og dette afspejler sig også i hendes daglige arbejde og arbejdsmoral.

De sager, der har gjort størst indtryk på Betina, er sagerne, hvor folk har siddet varetægtsfængslet i lang tid under forhold, som hun beskriver som dybt kritisable. Hun mener, at vi i Danmark bruger varetægtsfængsling alt for meget, hvilket skaber store problemer for de personer, der sidder varetægtsfængslet.

Hun nævner særligt ét eksempel, hvor en af hendes klienter, en ung mor, sad varetægtsfængslet i flere måneder og dermed blev holdt væk fra sine tre små børn. Betina ser derfor et behov for, at man går mere i dybden med den ønskede virkning og brugbarheden af varetægtsfængsling i Danmark, da det ikke altid er den bedste løsning i hendes optik.

Vi spørger ind til hvilke sager der har gjort mest indtryk på Betina. Hertil

svarer Betina, at det man kalder små sager, som er sager der måske kun indebærer et enkelt møde med en klient og måske et kort møde i retten, ikke er sager man kan huske flere år efter. Hertil tilføjer hun, at klienter, som hun har haft en gang, alle sammen gør indtryk i et eller andet omfang, og at hun kan huske klienterne, hvis de kommer igen, selvom hun måske ikke kan huske detaljerne fra deres tidligere sag eller sager.

Arbejdet som forsvarsadvokat er ikke almindeligt 8-16 job, ifølge Betina.

Tværtimod er det et job, der kræver at man altid er tilgængelig - også udenfor almindelig kontortid. Dette indebærer derfor samtaler med klienter om aftenen, i weekender og endda på en dag som juleaften. Hun tilføjer at hendes telefon som udgangspunkt er åben 24/7 og at hun bestræber sig på at tage telefonen, når hun har muligheden. Det er derfor svært ikke at tage arbejdet med hjem, mener hun.

Vigtigheden i at have et netværk Når man arbejder med en sag som fylder meget, som for eksempel ubådssagen, er der ingen tvivl om, at det at have et netværk som kan støtte op om en, gør en verden til forskel, da det er en sag som kommer til at kræve mere end almindelig 8 – 16 kontortid. Dette havde Betina heldigvis. Hendes netværk og gode venner var meget hjælpsomme når det kom til at hente børn eller lave aftensmad hvis det skulle være. Hun havde gode veninder, som hun kunne læsse af på og snakke med, naturligvis uden at dele detaljer om sagen, for det måtte hun selvfølgelig ikke gøre, tilføjer hun.

“

Det var mere det menneskelige i at snakke med nogen om det, at man kan læse om sig selv i pressen: at nu har man gjort det og det, og nu har man sagt

7

Benedikte Neumann & Matthias Alexander Hjort

dit og nu har man sagt dat.”

Betina erindrer en episode, hvor en klient oplyste, at de nu havde hørt i radioen, at der var blevet snakket om, hvordan hendes hår havde siddet i retten. Spørgsmål om, hvordan hendes hår sidder, har ingen relevans for sagen.

Det hører ikke hjemme i retten, mener Betina, der undrer sig over, om samme ting bliver nævnt om en mandlig advokat.

“

Spørgsmål om, hvordan mit hår sidder, har ingen relevans for sagen“ Forsvarsadvokatens vigtighed i samfundet Betina oplever ikke umiddelbart, at hun bliver set ned på fordi hun er forsvarsadvokat, og dermed forsvarer en tiltalt. Hun føler tværtimod generelt, at forsvarsadvokater bliver mødt med stor respekt for det arbejde de laver.

Rollen er berettiget og der er brug for forsvarsadvokaten i samfundet.

“

Vi skal være her. Ikke kun fordi det står i loven, men også fordi vi lever i et retssamfund og de mennesker som bliver sigtet af politiet, de står alene.“ Betina understreger vigtigheden af at have personer som hende i samfundet, da det hjælper med at opretholde en vis form for retssikkerhed, og dermed undgår man et potentielt magtmisbrug fra politiet og Anklagemyndighedens side mod den tiltalte. Hun beskriver det som at man står en i den tiltaltes ringhjørne.

Når man bliver nævnt i pressen Heldigvis har Betina ikke følt et behov for at lave bestemte sikkerhedsforanstaltninger for sig

8

selv og sin familie. Hun nævner, at man selvfølgelig kan man få grimme beskeder, hvis éns navn pludseligt bliver nævnt i pressen. I dag, hvor vi lever i det digitale samfund, og hvor alle kan sidde og gemme sig bag en skærm, så er det alle der oplever at få beskeder.

Det kan være alt, og alt andet end en forsvarsadvokat oplever det også. Der kan man blokere folk eller lade være med at åbne dem.

Betinas gode råd Da vi spørger Betina, om der er specifikke overvejelser man skal gøre sig, hvis man gerne vil begive sig ud i et arbejde inden for strafferetten, er svaret et meget klart “nej”. Hun mener, at man bare skal give los, og køre derudaf, suge til sig af informationer og dygtiggøre sig. Hun mener at det man skal, er at finde ud af hvad der interesserer én og arbejde med det, fordi man aldrig bliver en god jurist, hvis man vælger at kaste sig over et område, der ikke siger én noget. Betina tror ikke, at man bliver en lykkelig jurist, fordi man tjener en masse penge, hvis man sidder og arbejder med kontrakter, og det ikke er det, der interesser én. Man skal ikke være bange for at specialiserer sig i stedet for at uddanne sig bredt.

Hun havde selv stort set kun strafferet på overbygningen. Betina fortæller: ”Så måtte jeg finde en anden løsning, hvis jeg ikke kunne komme til at arbejde med det, men det kunne jeg heldigvis godt.

Jeg havde ikke nogen plan B i kufferten da jeg blev færdig”.

Betina ser positivt på sin fremtid som advokat. Hun vil fortsætte med sit arbejde inden for strafferetten og ønsker at dygtiggøre sig yderligere. Hun ville gerne arbejde mere på at der kommer nogle ordentlige informationer ud. Hun har i den forbindelse gang i et projekt med nogle kollegaer, for at se om de kan udvikle noget materiale til netop det formål. Materialet skal også være med til at oplyse samfundets borgere om deres rettigheder, både inden for og uden for murene.

FAKTABOKS • Betina Hald Engmark har, siden hun blev færdig med jurastudiet på Københavns Universitet i sommeren 1999, arbejdet med mange aspekter af strafferetten.

• Hun startede ud som politifuldmægtig hos Kalundborg Politi, blot en uge efter hun afleverede sit speciale på jurauddannelsen.

• Hun skiftede efter cirka halvandet års tid til Tårnby Politi, hvor hun arbejdede som politifuldmægtig i cirka tre år indtil hun landede var i turnus hos Rigsadvokaten, hvor hun var fra 20032007.

• Derefter var hun blandt andet senioranklager hos Nordsjællands Politi indtil hun stoppede i 2016.

• Betina har siden 2016 arbejdet som strafferetsadvokat hos Blinkenberg Strafferetsadvokater, hvor hun året efter blev indehaver af det, der i dag hedder Blinkenberg og Engmark Strafferetsadvokater.

Er der en gemt graverjournalist gemt i dig, eller er design og opsætning mere dig? Måske du har fuldstændig styr på, hvor det komma skal sættes?

Så tøv ikke, tag fat i os hos Paragraf og kom og vær med på redaktionen.

Skriv til os på paragrafblad@gmail.com eller slide i vores dm på Instagram @paragrafblad, og hør hvornår vi mødes næste gang.

9

JURIDISK REVY Tak til alle, som kom forbi vores generalforsamling.

Revyen har nu fået en ny bestyrelse, som vil starte arbejdet frem mod at forberede revyen 2023!

Hold øje med vores Facebook og Instagram for opslag om samtaler til både skuespillere, band, backstage og meget mere.

Kontakt os på sociale medier - du er altid velkommen i revyen!

@juridiskrevy facebook.com/juridiskrevy

10

JURIDISK REVY REVY SIDEN 1991

Foreningen for Borgerlige Jurister Har fået ny bestyrelse

Jacob Kampman 6. semester, Formand

Hjalte Eriksen 2. semester, Kasserer

Sofie Black 4. semester, Næstformand

Nicklas Sejthen 4. semester, Socialt udvalg

Andreas Eis 4. semester, Socialt udvalg

Matthias Alexander Hjort 2. semester, SoMeansvarlig

FBJ-Bestyrelsen 2023/2024

Vi ser frem til et godt år i foreningen 11

Når

jura og TikTok hånd i hånd

går

Har du nogensinde overvejet, om jura og TikTok kunne forenes? Det har Emilie Felletoft været med til at slå fast, at det godt kan. En tanke om sjov og spas, der blomstrede under corona, har efterfølgende udviklet sig. På TikTok deler Emilie ud af små ting fra hverdagen, herunder jurastudiet og det har gjort hende ret populær.

Noget, der startede ud som en joke og som lidt sjov tidsfordriv under corona, har udviklet sig til en følgerskare på TikTok, som har givet Emilie mulighed for at dele lidt ud af sjove indblik i hverdagen og gode råd til både nuværende og kommende universitetsstuderende. Vi har snakket om løst og fast med Emilie om, hvad det indebærer at være blevet et offentligt ansigt - og hvordan det går hånd i hånd med jura?

Hvordan kom du igang med TikTok? Jeg downloadede TikTok under corona.

Så kunne jeg finde på at lave en video, og sende den til mine venner på messenger, fordi de ikke havde TikTok. På et tidspunkt i maj 2021 blev jeg delt på Anders Hemmingsens Instagram. Det var en video, hvor jeg gjorde grin med online skole. Den fik en halv million visninger og gav mig 5.000 følgere på TikTok på få dage. Der fik jeg følelsen af at have mange følgere fra nærmest den ene dag til den anden, og gik fra bare at lægge

videoer op til mine venner til at være sådan “åh nej, folk ser det, jeg lægger op”.

Jeg kom i gang ved et tilfælde - men det er ikke et tilfælde, at jeg efterfølgende er blevet ved. Jeg gør det, fordi jeg synes det er sjovt og jeg har længe tænkt, at det [med at lave videoer] hørte studietiden til, men det er jeg begyndt at genoverveje.

Har du oplevet at blive genkendt af folk du ikke kender - for eksempel til en fredagsbar på uni?

De gange jeg har været til fredagsbar

- til JUS festerne især - så oplever jeg, at fulde mennesker kommer over og snakker. Det har jeg også oplevet, hvis jeg har været i byen. Så kan der komme en gymnasieelev hen til mig og sige “ej, jeg vil gerne læse jura på grund af dig”, hvor jeg tænker “ej, det må du ikke sige og jeg må ikke have så stor indflydelse på dit valg”.

Så ja, jeg har prøvet det, men føler jeg ikke, at jeg går rundt på for eksempel det kongelige, og så ved alle hvem jeg er. Det er primært folk fra jura, og ellers så er det fulde mennesker, der kommer hen og måske kan genkende mig.

Mine veninder kan nogle gange godt sige, at de for eksempel arbejder med nogen, der kan spørge “er du veninder med hende fra TikTok?”, men der er nu aldrig nogen der kommer hen til mig og spørger, om jeg nu er hende fra TikTok. Du nævnte, at du oprindeligt havde tænkt det som en studieting, men at du nu har revurderet lidt - så du kunne godt finde på at fortsætte med dine videoer, når du er færdig til sommer?

Jeg har fået nogle henvendelser fra folk, som synes det kunne være fedt, hvis jeg fortsatte med videoerne, hvis jeg enten bliver advokatfuldmægtig eller får job som jurist. Så er der nogle der følger mig, som måske ikke er lige så langt på studiet som mig, der godt kunne tænke sig at høre lidt om overgangen fra studieliv til fuldtidsarbejde. Så jeg tager mig selv i at tænke, at hvis jeg stadig har lyst til det, så er jeg egentlig åben for det.

Det afhænger af, om jeg føler jeg har tid og om jeg stadig synes det er sjovt. For det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke føler det er en pligt. Jeg vil gerne kunne stoppe, når jeg ikke synes det er sjovt mere.

Engang tænkte jeg, at hvis jeg bliver advokatfuldmægtig og senere advokat, kan det så få konsekvenser, fordi det går ud over ens professionalisme?

Advokatbranchen - og jurister generelt - er måske lidt gammeldags. Jeg skal derfor mærke efter om tiden er moden, og om en potentiel leder ville synes det var okay, at jeg for eksempel filmer, når jeg er på arbejde. Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg ikke må og hvis det kan påvirke mit professionelle liv og karriere.

Et godt råd til jurastuderende Nyd det - og vær studerende så længe I kan.

Man skal måske også huske på, at snittet på jura generelt ikke er mega højt. Man skal passe på med at fortælle sig selv, at man ikke er god nok eller har et højt nok snit. Selv hvis du har et lavt snit, så har du en masse andre gode ting med i bagagen.

Og lad være med at tage jer selv for seriøst - det skal nok gå det hele alligevel.

Det kan godt blive for meget navlepilleri.

Hvis du har det godt, skal det hele nok gå. Hvis du ikke har det godt, så er der ikke noget, der går. Man skal lade være med at tage sig selv for seriøst.

Benedikte Neumann & Sara Rye

12

Er

afskaffelsen af store bededag ekspropriation?

Den 31. januar kunne man i Weekendavisen læse en artikel, hvor forfatteren stillede spørgsmålet: Har afskaffelsen af store bededag karakter af ekspropriation, og skal man i så fald betale fuld erstatning til de berørte - altså størstedelen af den danske befolkning?

Højesteretspræsidenten og konsulenten hos LO Artiklen tager udgangspunkt i en juridisk artikel skrevet i 1988 af nuværende højesteretspræsident, Jens Peter Christensen, om i hvilket omfang lovgivningsmagten kan foretage indgreb i kollektive overenskomster. Jens Peter Christensen og medforfatter, Jørgen Rønnow Bruun, behandler spørgsmålet med udgangspunkt i grundlovens § 73 i en sag mellem sømænd, der var underlagt en overenskomst og regeringen.

Forfatterne skelner i artiklen mellem to typer af indgreb i overenskomster, nemlig dem der løser en verserende konflikt i en overenskomstsituation (som man eksempelvis så ved sygeplejerskestrejken, lærerkonflikten, mm.) og indgreb, der sker i en overenskomstperiode.

Afskaffelsen af store bededag hører til et indgreb, der sker i en overenskomstperiode, og ændrer altså forudsætningerne for en allerede indgået aftale. Et andet eksempel på et indgreb, der sker i en overenskomstperiode, er indgrebet, som er omtalt i førnævnte artikel. Her ønskede regeringen at styrke danske rederiers konkurrenceevne, da man frygtede, at de ville flytte til udlandet, hvis forholdene ikke blev forbedret.

Det skete ved, at man oprettede Dansk Internationalt Skibsregister.

Når rederierne registrerede sig her, ville de kun være forpligtet til at overholde de gældende overenskomster for borgere med bopæl i Danmark.

Forfatterne når, gennem en analyse, frem til, at indgrebet har karakter

af afståelse og derfor kan betragtes som ekspropriation. Indgrebet kom udelukkende rederierne til fordel, da det ramte en meget konkret gruppe og det havde stor betydning for de berørte.

Problemet er bare, at sagen aldrig blev prøvet ved domstolene. Derfor er der ingen, der kan sige, om domstolene også ville have set sådan på det. Domstolene er som bekendt meget tilbageholdende med at tilsidesætte lovgivningsmagtens vurdering grundet sikkerhedsdoktrinen.

Afståelse eller ej Til at bedømme hvorvidt et indgreb har karakter af afståelse, har man fire kriterier, som skal være opfyldt.

Overførselskriteriet, generelt-konkretkriteriet, intensitetskriteriet og causakriteriet.

I udkastet til lovforslaget om afskaffelse af store bededag § 2, stk. 1, hedder det:

Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse for så vidt angår store bededag, jf. dog stk. 2 Man vil altså afskaffe alle private aftaler på arbejdsmarkedet. Men betyder det, at indgrebet er ekspropriation? Måske en analyse med inddragelse af ovennævnte kriterier kan give os svaret.

Overførselskriteriet: Der sker ikke overførsel af nogen rettigheder fra et individ til et andet. Dette peger altså imod afståelse.

Generelt-konkret-kriteriet: Indgrebet kan dårligt siges at ramme mere generelt, idet man vil afskaffe alle aftaler på arbejdsmarkedet om store bededag for alle personer.

Intensitetskriteriet: Selvom nogle fagforeningsfolk allerede har kaldt indgrebet for tyveri, så kan det formodentlig ikke tillægges særlig stor vægt at afskaffe én helligdag og dermed bede arbejdstagerne arbejde én dag ekstra. Særligt, når det ses i lyset af, at man fra regeringens side vil kompensere arbejdstagerne, jf. lovforslagets §§ 3 og 4.

Causakriteriet: Da begrundelsen for afskaffelse af store bededag i høj grad er at hindre forringelser af velfærdsstaten, taler det også mod afståelse.

Da alle kriterierne peger mod afståelse, må det med ret stor sikkerhed kunne siges, at afskaffelsen af store bededag ikke har karakter af ekspropriation, selvom det er sjældent, at man ser lovgivningsmagten gribe ind i de kollektive overenskomster på den måde.

Under alle omstændigheder ser vi nok ikke danskerne blive lige så revolutionære som franskmændene, når hævelse af pensionsalderen står på menuen i det franske køkken.

Markus Lomholt

13

Ægdonation… hvad, hvorfor og hvordan?

Ligesom en mand kan donere sæd, kan kvinder også donere æg. Ægdonation er dog mere omfattende og krævende i forhold til, hvad der kræves for en klat sæd. Men hvad går det egentlig ud på? Hvorfor ville man gøre det? Og ikke mindst, hvordan går det for sig? For at blive klogere på, hvad ægdonation indebærer, har redaktionen interviewet en donor, som selv studerer på Aarhus Universitet. Donoren har valgt at være anonym, da hun er anonym donor.

Hvad var grunden til, at du valgte at donere æg?

Jeg valgte at donere æg, fordi en af mine gode veninder donerede æg til sin søster.

Jeg kendte til søsterens graviditetsforløb, og det havde været op ad bakke. Søsteren havde kæmpet i flere år med at blive gravid. Da min veninde donerede sine æg til søsteren, endte hun endelig med at blive gravid, og hun skal føde her til sommer.

Jeg synes virkelig det var smukt, at min veninde kunne hjælpe sin søster, og blev inspireret til selv at donere nogle af mine æg.

Hvad indebar ægdonationen?

Forløbet startede med, at jeg fik taget nogle forskellige prøver for at se, om jeg overhovedet var egnet til at blive ægdonor. Efter jeg blev godkendt som ægdonor, kunne jeg selv vælge den periode, hvor jeg ville donere mine æg.

Det var virkelig rart, at det var fleksibelt i forhold til mine eksaminer.

Selve forløbet indebar, at jeg skulle stikke mig selv med nogle hormonsprøjter.

Inden jeg skulle stikke mig selv første gang syntes jeg virkelig, at det var grænseoverskridende, men det var heldigvis ikke så slemt. Det minder

14

meget om en insulinsprøjte. Jeg skulle stikke mig med en sprøjte hver aften i 10 dage, hvilket blev nemmere og nemmere.

2 døgn inden ægudtagningen skulle jeg tage en ægløsningssprøjte, som gjorde lidt ondt i maven. Det mindede meget om at have menstruationskramper.

Selve ægudtagningen var også en rigtigt god oplevelse. Klinikassistenterne er rigtigt søde og tager sig godt af en hele vejen igennem. Derudover får man smertestillende, så man kan udholde smerten. Efter de havde taget mine æg ud, så kom jeg hjem og lå i sengen hele dagen. Mest fordi jeg var utroligt træt efter.

Det var super rart for mig, at der ikke var nogle restriktioner under selve forløbet.

Jeg kunne gøre alle de ting, som jeg normalt gør, udover at jeg skulle stikke mig selv med sprøjten hver aften. Jeg var overrasket over, hvor nemt forløbet var at gennemgå.

Hvordan er tanken, at der kommer til at være et barn derude, som har dine gener?

Det er okay. Jeg snakkede meget med min familie, kæreste og veninder omkring det, inden jeg besluttede mig for at donere. De var alle meget støttende omkring det. Derfor tror jeg også, at jeg har det godt med, at der kommer til at være et barn med mine gener.

Føler du, at du er mor til det barn?

Selvom det barn kommer til at have mine gener, så føler jeg på ingen måder, at jeg er mor til det barn. Meningen med ægdonation er, at man giver æg til et par, som brændende ønsker sig et barn.

De mangler måske lidt bedre æg, hvilket de kan få gennem donation. Så selvom det er mine gener, så er det jo en anden kvinde, som er gravid og mor til det barn.

Faktisk tror jeg slet ikke, at man burde donere sine æg, hvis man føler, at det er ens barn.

Gjorde det ondt?

Det gjorde ondt under selve ægudtagningen, men jeg bad om mere smertestillende, så det var til at holde ud. Jeg havde også ekstra menstruationssmerter første gang efter ægudtagningen.

Hvordan har du det med at blive kontaktet af en eller flere 18 årige, som leder efter deres biologiske mor?

Jeg har valgt at være åben donor. Det betyder, at når barnet bliver 18 år, så kan de vælge at få mine kontaktoplysninger.

Indtil da er jeg anonym og forældrene

Niels Kumar Vestergaard

ved heller ikke, hvem jeg er. Man kan også vælge at være lukket donor, hvor klinikken ikke må udlevere nogen kontaktoplysninger. Men i dag er der så mange forskellige måder, hvorpå jeg tror, at man måske aldrig er 100% anonym.

Jeg valgte at være åben donor, fordi jeg synes det er vigtigt, at barnet har muligheden for at finde ud af, hvor dets gener egentlig kommer fra. Man er stadig ikke forpligtet til noget, men det giver barnet mulighed for at få en snak om eventuelle spørgsmål. Derudover er 18 år lang tid, og jeg har forhåbentligt mine egne børn til den tid. Derfor synes jeg, at det er helt i orden, hvis jeg engang om 18 år bliver kontaktet.

Ville du sige at ægdonation kan ses som et alternativ til et studiejob?

Nej, det ville jeg ikke. Jeg synes ikke, at man kan kalde det for et studiejob.

Og jeg synes heller ikke at man skal se det som et alternativ til det. Det kan godt være, at man får kompensation for ægdonationen, men jeg mener, at man skal donere af lyst til at hjælpe andre, ikke for pengene.

Kunne du finde på at gøre det igen?

Ja, det kunne jeg godt. Som sagt var jeg meget positivt overrasket over, hvor godt forløbet var. Derudover så kræver det også kun ca. 14 dage, hvor man er i forløb.

Hvis der er nogen der går med overvejelser om at blive donor, hvad ville du så sige til dem?

At hvis man gerne vil hjælpe andre med at få børn, og har det fint med selve forløbet, så skal man bare gøre det.

Man kan godt bare kontakte en klinik, hvor man kan komme til samtale og få forklaret, hvad det hele indebærer. Det gjorde jeg inden, jeg havde besluttet mig

100%, og personalet var virkelig gode til at besvare mine spørgsmål omkring donation. Ellers synes jeg, at det er en god ide at snakke med venner og familie.

Hvad siger klinikken?

For at blive endnu klogere på ægdonation, har redaktionen kontaktet klinikken, som donoreren var i forløbet hos. Diers Klinik er en privat fertilitetsklinik som ligger ved Storetorv. Mette Rasmussen er ægdonor koordinator, og er den donorerne primært er i kontakt med før, under og efter forløbet.

Kan alle donere æg?

Kvinder i alderen 18-35 år kan donere æg. Grunden til at grænsen går ved 35 år er, da der er forøget risiko for, at der kan ske mutationer (Fx Downs syndrom) i kvindens æg, når hun er ældre end 35 år Kvinden skal være sund og rask. Hun må ikke have eller have haft en alvorlig sygdom/lidelse, og hun må ikke tage medicin fast. Desuden må der ikke være arvelige sygdomme/lidelser i donorens familie. Dette undersøges ved grundig udspørgen af ægdonoren.

Desuden skal kvinden skal have en normal fertilitet, for at blive godkendt som ægdonor. Vi undersøger kvinden ved ultralydsscanning og måler et fertilitetshormon i en blodprøve.

Hvad indebærer hormonbehandlingen og indgrebet for at donere æg?

Hormonbehandlingen er for at stimulere flere æg til at modne op. Vi tilstræber at modne 10-15 æg op i én behandling.

Indgrebet (ægudtagningen) foregår med lokalbedøvelse og ekstra smertestillende. Æggene udtages vha. en nål, hvor der stikkes gennem skedevæggen og op i æggestokken. Æggene suges herefter ud. Indgrebet tager ca. en halv time. Efterfølgende hviler ægdonoren hos os i ca. en time, hvor hun

får målt blodtryk og vi tjekker hendes velbefindende.

Efterfølgende tager ægdonoren hjem med smertestillende piller og skriftligt information omkring, hvordan hun skal forholde sig i dagene efter ægudtagningen.

Hvilke bivirkninger oplever man ved donationen? og kan det påvirke ens fertilitet?

Vores ægdonorer oplever et minimum af bivirkninger. De typiske bivirkninger er ømhed, oppustethed og lette menstruationssmerter. Ægdonation vil ikke påvirke kvindens egen fertilitet.

Hvilke grunde har jeres donorer til at donere æg?

Vores ægdonorer donerer, fordi de meget gerne vil hjælpe andre. De fleste siger, at de ikke ser nogen grund til IKKE at donere ”noget som alligevel går til spilde”. En del ægdonorer har familie eller venner, der har problemer med at blive gravide, og det har sat deres tanker i gang. Flere siger desuden, at hvis de selv fik problemer med at blive gravide engang pga. lav ægreserve, ville de ønsker, at de kunne få et donoræg.

Mange bliver faktisk overrasket over, at de får penge (7000 kr. bestemt ved lov ”Vævsloven”) for deres donation, for det er ikke pengene, der er deres motivationsfaktor.

Anmeldelse af ”A man called Otto” Denne klumme indeholder spoilers fra både bog og film.

Jeg var for nyligt inde at se ”A man called Otto” som er en filmatisering af bogen ”En mand der hedder Ove” af den svenske forfatter Fredrik Backman.

Bogen blev også filmatiseret i 2015 i en svensk udgave. ”En mand der hedder Ove” er ubetinget min yndlingsbog, og siden den svenske filmatisering ydede bogen og historien så stor respekt, var jeg spændt på at se Tom Hanks i hovedrollen som Otto, og jeg glædede mig til et gensyn med ”Ove”.

Tom Hanks og selve filmen skuffede dog ud over min vildeste fantasi. Dette skyldes måske min store kærlighed til bogen. Den amerikanske film er efter min mening typeeksemplet på, hvad der sker, når en filmatisering går helt galt.

If it ain’t broke, don’t fix it. Det kunne jeg, og sikkert også mange andre, der lærte Ove at kende fra bogen eller den svenske film, ønske mig, at folkene bag filmen havde tænkt, men ak nej. Amerikanerne

Jeg må derfor konkludere, at hvis der skal sælges billetter til de 350 mio. amerikanere, ja, så må der ændres hist og her.

Hvor er respekten for Ove? Hvis der blot var tale om kosmetiske ændringer til setting, så var det måske noget som jeg og andre fans af Ove kunne leve med. Det stopper dog desværre ikke her. Folkene bag har undladt eller ændret helt fundamentale elementer i filmen, så Ove fremstår flad og uden sjæl.

I bogen og den svenske film får Ove dybde og personlighed. Bogen havde naturligvis den fulde historie, men også den svenske film portrætterede hele Oves udvikling og liv. I den svenske film ser man blandt andet Oves barndom og unge liv, som giver en dybere forståelse af, hvad der har formet Ove, og hvorfor han handler, som han gør.

Den amerikanske udgave, til trods for at være ti minutter længere, er derimod

skal selvfølgelig også have film. De film skal være amerikanske, med store skuespillere og med handling i USA. Gud forbyde, at historien skulle udspille sig i Sverige eller noget som helst andet sted i verden.

overfladisk i sin portrættering af Otto.

Ottos forhistorie starter, hvor Otto er omkring 20-22 år og berører herved ikke det særlige forhold mellem Otto og hans far i barndommen. Herved misser filmen et vigtigt element i Ottos personlighed.

Placeringen i USA medfører desværre også kosmetiske ændringer til plot og historie. Det er nu et privat byggefirma, der indhenter sundhedsoplysninger, ikke kommunen. Nu bliver begravelser livestreamet i stedet for at man møder op.

Selv Oves elskede Saab er skiftet ud med det amerikanske bilmærke, Chevrolet.

Grundlæggende er der en følelse af, at det ofte skal gå meget stærkt for at nå det hele. Der er et ønske om at vise hele personligheden, men det ender med at blive forceret, da det hele skal nås på fem minutter.

Det kan de ikke være bekendt Jeg var meget overrasket over, at den

amerikanske udgave var længere end den svenske. Jeg gik ud af biografen med en følelse af, at der manglende så meget. Mit gæt er, at det skyldes for lidt fokus på den reelle historie, og at der snarere er brugt tid på at skubbe til politiske strømninger og lade sig påvirke af nutidens samfundsudvikling.

Ved begravelsesscenen var jeg ved at udvandre. I bogen og i den svenske film ønsker Ove blot at smides i jorden uden mennesker. Han ville ikke have ”et stort postyr”, hvorefter man ser flere hundrede mennesker, som Ove har påvirket i sit liv.

Derimod er der i den amerikanske udgave cirka seks mennesker, der møder op til begravelsen. Dog bliver begravelsen live-streamet som erstatning for den tomme kirke. Her ofres et smukt øjeblik, der giver mig tårer i øjnene, for at vise at man er med på noderne og kender til SoMe. Folkene bag er selvfølgelig frie til at prioritere, men efter min mening har de gjort Ove uret. Ove og Otto havde fortjent bedre.

Nu skal det hele ikke være negativt, og der et lyspunkt. Katten er trods alt stadig en vigtig karakter i filmen, og den gør det fremragende!

Kort efter jeg havde set filmen, var jeg meget oprørt, men nu er jeg mest af alt lidt trist. Jeg er trist over, at Ove skulle ende på denne måde. Desværre bliver filmen nok mere populær end den svenske, og det er efter min mening et ærgerligt eftermæle. Derfor er min opfordring: Læs bogen. Her finder du den ægte Ove.

Jacob Kampman

16

Anmeldelse af Danske Drabssager: En tankevækkende true crime-podcast Udtrykket “true crime” har de sidste år fyldt meget i danskernes hverdag. Hvad enten det er blevet omtalt i tv, radio eller på de sociale medier, så er der intet, der lægger skjul på, at det har skabt debat i samfundet. Nogle synes, at det er en enestående og spændende mulighed, hvorpå de får bredere indsigt i politiets arbejde bag scenen i nogle af de mest omtalte kriminalsager. Andre er imod det, da de føler, at det skaber en potentiel samfundsstereotyp, som ønsker at genskabe handlingerne af en drabsmand. Men hvor går grænsen mellem fiktion og fakta egentligt, og kan det lade sig gøre at informere om en drabssag uden at inspirere potentielle voldsmænd?

Podcasten “Danske Drabssager” en true crime podcast udviklet og produceret af True Crime Agency er en medrivende podcast, der går i dybden med detaljerne i nogle af Danmarks mest infamøse drabssager. I hver episode tager programmets vært, kriminalreporter Stine Bolther, lytteren med på en urolig tur gennem de kendte sager, deres detaljer og forløb, samt hvordan de endte i retten. Dette gøres i samarbejde med de personer, der selv har været helt tæt på sagen. Bolther går med hjælp fra kriminalteknikere som Bent Hytholm Jensen, tidligere ansatte hos politiet som Jens Møller Jensen og Ove Dahl samt retsmedicinere som Hans Petter Hougen, et skridt tættere på sagernes faktum. Inkluderingen af disse

retsautoriteter hjælper med at skabe en mere intim og autentisk lytteoplevelse.

En genvej til strafferetten For de jurastuderende vil det retlige aspekt af podcasten nok vække størst interesse. Her er eksperterne - advokater som Jakob Buch Jepsen og Mette Grith Stage - med til at guide lytteren gennem hele den juridiske side af drabssagerne, lige fra sagen startes, til den færdiggøres i retten og den tiltalte får afsagt deres dom. Som nyere studerende er dette en rigtig god måde at få indblik i de strafferetlige aspekter af juraen og man får på den måde tyvstartet på strafferetten.

En kort, en lang og alt der imellem En anden praktisk ting ved podcasten er, at episoderne fås i flere længder. De varierer et sted mellem 20 minutter til

podcast.

Struktureringen af hver episode er skræddersyet omkring sagens kerne, nemlig dét, at sagen er en ægte sag, der er en infamøs del af den danske retshistorie. Det er også en af tingene, der gør, at man som lytter får kuldegysninger ved tanken om, at sagsforløbet foregik i virkeligheden.

Der bliver måske endda beskrevet et byområde eller bestemt vej, som har særlig tilknytning til lytteren.

Overordnet set kan podcasten klart anbefales til dem, der bare ikke kan få nok af den grimme side af true crimegenren, men også til dem, der har leder efter et godt sted at starte. Dertil vil podcasten til en vis grad også være gavnlig for mange jurastuderende, da den også behandler og forklarer juridiske begreber og domsafgørelser.

omkring en time i længde. Dette gør det nemt, da man kan vælge en episode alt efter aktivitet. Dette kan for eksempel være i et mellemmodul, på vej til og fra uni eller under en omgang cardio i fitness.

Ikke for sarte sjæle Det er vigtigt at nævne, at episoderne i sig selv såvel som podcasten behandler sager af en meget ubehagelig karakter.

Podcasten går ned i de mindste detaljer omkring de kendte drabssager, hvilket ikke nødvendigvis er noget for sarte sjæle. Selve udtrykket “true crime” bliver taget et nøk op med denne

Matthias Alexander Hjort

17

FORENINGEN FC JURA

BECH-BRUUN FC JURA CUP FC Jura afholdte årets indendørsstævne ved Aarhus Firma Sport, lørdag den 4. februar 2023.

Stævnet blev arrangeret i samarbejde med Jurrådets Fond og vores hovedsponsor, Bech-Bruun. Fodboldstævnet er for jurister, jurastuderende og advokatkontorer, der alle har muligheden for at stille med et hold af op til 6 spillere.

Der blev både afholdt en herre- og dameturnering.

Dagen var i første række møntet på det sportslige, men var ligeledes en oplagt mulighed for at netværke på tværs af årgangene og med færdiguddannede jurister. Dagen sluttede af på Hornsleth, hvor vi både fejrede stævnets succes og vinderne af turneringen: Damerne: Team Tredje Halvleg Herrerne: F1rsteholdet

TRÆNINGSLEJR FC JURA FC Jura afholder en årlig træningslejr, hvor man tager en weekendtur til formandens hjemby – i år går turen til Viborg den 11.-12. marts 2023. Traditionen tro møder damerne op i en sort kjole og herrerne i et sort/mørkeblåt jakkesæt lørdag morgen, hvorefter vi drager mod formandens hjemby.

Træningslejren vil have præg af både et fagligt, sportsligt og socialt indhold. Der vil blive arrangeret træningskampe for både damerne og herrerne i løbet weekenden, og der afholdes ligeledes oplæg fra advokatkontorer mv., hvorefter vi tager ned i byen lørdag aften.

Deltagelse til træningslejren er betinget af, at man er medlem af foreningen FC Jura, og turen er simpelthen noget man, som FC Jura-medlem, ikke må gå glip af!

18

JUS - JURIDISK SELSKAB

Afgående Formand Endnu et år er fløjet afsted, og igen er der overstået en JUS generalforsamling. Det betyder at der sidder en helt ny bestyrelse, og ikke mindst en ny formand. Det betyder også at jeg takker af for denne gang – og hvilken gang det har været. Fra at jeg mistede en fortand, til at jeg bundede 10 fadøl foran de nye russere, er der kommet en del erfaring

JUS-Bladet Udgave 55. årgang Marts 2023 Ansvarshavende redaktør: Nicolai Hoang Medskribent Mille Schact-Magnussen Layout: Nicolai Hoang

Billeder af: Nicolai Hoang Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Jeg blev bedt om at skrive et lille afskedsbrev af vores kære redaktør, og af frygt for at det bliver enten for melankolsk, selvhøjtideligt eller plat, vil jeg nok bare holde det kort.

Min ambition da jeg trådte til var at være mere medlemsnær – at forsøge at få alle jer, vores yndlingsmennesker i hele verden, til at mærke at vi ville jer det allerbedste.

Om vi rent faktisk har levet op til denne opgave, vil jeg lade være op til jer. Men jeg synes nu, at gratis kaffe og kage en gang om måneden i efteråret, gratis dansegulvsshots til fødselarer (eller folk der føler sig sådan), flere faglige, sociale og festlige arrangementer, og hvad denne bestyrelse ellers har lavet af ballade, taler for sig selv.

bestyrelsesmedlemmer, der mener at 3 år kunne være noget af det fedeste i verden.

Jeg fortryder det ingenlunde.

Jeg kan kun anbefale hver og én af jer, der bare overvejer det en smule; gør det. Om det så er JUS-bestyrelsen, MJ, European Law Student Association, eller noget helt fjerde. Kom op på foreningsgangen, og oplev hvor meget mere Jura er end tykke bøger og Torsten Iversens isse. Jeg skal nok give den første øl.

Af hjertet tak for denne gang, Afgående Formand Frederik A. Madsen

Jeg kunne virkelig ikke have gjort det uden de 12 helt fantastiske mennesker, så giv dem lige en kæmpe highfive hvis du ser dem.

Jeg hører til den efterhånden tiltagende gruppe af

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og gøre JUS-siderne fantastiske!

19

JUS - JURIDISK SELSKAB

Tak for nu

JUS - JURIDISK SELSKAB

Et år er gået som bestyrelsesmedlem. Et år jeg vil se tilbage på med et smil på læben. Min tidlige exit har dog ofte givet anledning til mange spørgsmål om, hvorvidt græsset faktisk var grønnere på den anden side. Lad mig sige det sådan – Græsset ER grønnere, men det er øllene også og her skal man passe på ikke at ende med trommesyge.

For at feje en hver tvivl af bordet, så fortryder jeg ikke et sekund.

Hvor ellers har du bl.a. muligheden for at optræde og dyrke sport foran 40.000 mennesker? Inden du tænker ”Superligaen” og ”Roskildefestival”, så må jeg lige minde dig om at de får løn for det og jeg fik venner og tømmermænd ud af det. Med andre ord, Tobias Rahim og Anders Dreyer (FC MIDTJYLLAND, SJÅLÅ) må fandme kede sig.

Inden det hele kommer til at handle om at være

20

fuldtidsalkoholiker i en kajak, så skal det understreges at tilværelsen som bestyrelsesmedlem handler om så meget mere end det.

For udover at feste og sejle rundt (også i overført betydning), så bliver der også bl.a. planlagt faglige arrangementer, rejser og jobmesse.

Jeg tror stigmatiseringen nogle gange handler om øjnene, der ser. For ja, vi har en fest bag baren og ja, vi hyggede til kapsejladsen.

Men mange af jer medlemmer ser ikke det bagvedliggende arbejde, som skal til for at få alt det stablet på benene. De utallige timer og aftener, der bliver brugt op foreningsgangen og kontoret, for at skabe en lidt sjovere studietid for os alle, er ikke noget som vi viser til alle I dejlige medlemmer.

Det her skal ikke være kritik af jer, som bare gerne vil komme til fester og fredagsbarer, af hjertet tak fordi I har lyst! –

men som en opfordring til at afsøge de andre tilbud som Juridisk Selskab giver jer.

Så husk, at næste gang du ser et bestyrelsesmedlem og tænker, at de ikke laver andet end at drikke, så er det højest sandsynligt kun toppen af isbjerget, du har set.

Jeg er glad for at have nået at være en del af det hele og ser nu frem til igen at have lidt mere tid til alle andre ting, jeg gerne vil. Med det, en kraftig opfordring til alle, der sidder og overvejer at blive en del af bestyrelsen. Jeg ville have fortrudt at lade være!

Til sidst vil jeg gerne sige tak til de mennesker, der i løbet af det seneste år er blevet min anden familie.

Tak for et fantastisk år med uforglemmelige minder!

Tak for overbærenhed, når tilværelsen har været presset og tak for alt det fantastiske arbejde I gør!

Vi ses på den sobre side af baren!

- Rengøringsdamen

JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Generalforsamlingen

Hvis I sidder og undrer jer over, hvorfor der bliver sagt farvel eller tak for nu, er det fordi der til Juridisk Selskabs årlige generalforsamling, hvert år bliver valgt nye bestyrelsesmedlemmer.

Man bliver som udgangspunkt valgt ind for to bestyrelsesår, men som vi nok alle ved, er der altid undtagelser til hovedreglen. Man kan sagtens vælge at tage et år, eller som vores tidligere formand Frederik tre år. ( Han skulle selvfølgelig genvælges efter hans to første år.

vil de potentielle bestyrelsesmedlemmer introducere dem selv på scenen, og lave hvad end de lige føler for. Om det er en rubiks cube, mens de drikker en masse, slikke remo op fra gulvet på et skateboard, eller smide alt tøjet, hvorefter man bunder to flaske øl samtidig er underordnet. Der bliver i hvert fald grint en masse, og stemningen er i top. Efter de nye bestyrelsesmedlemmer er valgt ind, hygger man max med oprydning, og selvfølgelig flere våde varer for at fejre aftenen.

Generalforsamlingen har de fleste oplevet, men hvis man skulle være i tvivl kommer der her en lille forklaring, af hvad jeg i hvert fald kan huske fra generalforsamlingen, hvor jeg kom i bestyrelsen.

Jeg vil klart anbefale at man kommer. Man har mulighed for at have indflydelse på den nye JUS bestyrelse, og om end ikke andet fri fadøl og en aften med vildt god stemning og latter.

Der er fri fadøl. Så en våd torsdag er skemalagt.

Regnskabet for året, der gik bliver fremlagt af den dejlige kasserer. Efterfølgende

Jeg blev personligt PR/ Redaktør for året, så det er muligvis mit sidste skriv i Paragraf, i hvert fald som JUS-redaktør.

Jeg håber selvfølgelig at I har fulgt med i, hvad jeg har skrevet om, og har fundet det interessant. (Håber ikke at mine komma fejl har irriteret for meget 10hi) Egentlig vil jeg også bare sige tak for nu, og ses på floor, muligvis iført kostume - Snackking

21

JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

22

JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender Kalender

Følg med i alt!

Februar 22/2 - Jobmesse 23/2 - JUS Generalforsamling

April 12/4 - Oplæg om Karnov med Robert Christiansen 14/4 - Forårsfest 16/4 - Dommertræning 21/4 - SAMF lang bar 28-30/4 - Kapsejlads

Juni

Marts 3/3 - Plesner takeover 10/3 - SAMF lang bar 13/3 - DLA Piper arrangement om Inger Støjberg 24/3 JUS lang bar 31/3 - SAMF kort bar

Maj 17/5 - Plesner bootcamp i Dele af formueret 26/5 - SAMF kort bar

23/6 - Sommerfest

23

​​Paragraf tester: Durum Vi har alle været på vej hjem fra byen og lige stoppet forbi et sted for at få en lækker durum med til hjemturen. En durum er også en lækker aftensmad eller frokost til de dage, hvor pensum virker uoverskueligt, eller man egentlig bare er lidt doven og ikke orker at lave noget. Derfor tænkte Paragraf, at det ville være oplagt at teste, hvilken durum, der rent faktisk er den hårdt optjente SU værd.

Shawarma King Her får du 550 gram rullekebab til 69 kr. Brødet var tyndt og luftigt, men den kunne godt bruge en anelse mere dressing. Kødet var lækkert og saftigt, dog kunne grøntsagerne godt være lidt mere friske. Du får altså en rimelig stor, lækker og smagfuld durum til en rimelig pris hos Shawarma King. Alt i alt lander Shawarma King derfor på 4/5.

24

Hos Bilal Hos Bilal får du en rullekebab på hele 578 gram, og dermed den tungeste i sin kategori. Prisen er 70 kr. Den er omgivet af hjemmebagt brød, og mængden af kød var god. Dog mangler den smag, og brødet var ikke så luftigt. Man behøver desuden ikke spare så meget på dressingen. Du får Hos Bilal en stor durum til en fair pris. Den lander derfor på 3/5.

Shawarma Mesteren Shawarma Mesterens durum vejer 534 gram og er dermed gennemsnitlig i vægt i sin kategori til en pris på 60 kr. Den er æstetisk flot og meget kompakt. Mængden af dressing halter, men til gengæld opvejer de dejligt friske grøntsager for dette. Shawarma Mesterens durum lander derfor på en 4/5.

Royal Shawarma Royal Shawarma serverer en durum på 517 gram til en pris på hele 79 kr. Med denne vægt og pris er Royal Shawarma altså den klart dyreste i sin kategori, og ikke særlig SU-venlig. Kødet er chewy og smagløst, og brødet var tørt. Mængden af dressing skal der også lige arbejdes lidt på hos Royal. Denne durum lander altså på en sidsteplads i denne test med en vurdering på 1/5.

Shawarma Bar Hos Shawarma Bar får du en durum på 515 gram, og dermed den mindste af alle i kategorien. Dog er det til en pris på 59 kr., hvilket er den mest SU-venlige. Mængden af dressing er sublim og kødet er lækkert og smagfuldt. Brødet er luftigt og langt fra tørt. Shawarma Bar løber derfor med favorit-prisen i denne durum-smagning med 5/5.

Maria Bjerrum Larsen & Sophie Qvist Krüger

25

Brevkassen...

Kære Brevkasse, Jeg er kommet til at låne mit kæreste eje, min robotstøvsuger, ud til en politibetjent fra Tinder, som jeg har set nogle gange. Problemet er bare, at han nu har ghostet mig, og jeg har virkelig brug for at få støvsuget snart.

Kære dig, som savner din støvsuger Det lyder som noget af en omgang.

Jeg har været en god jurastuderende og anmeldt forholdet til politiet. Det eneste de kunne fortælle var, at de ikke ville gå ind i sagen, og at han ikke var politibetjent, som han ellers sagde. Spørgsmålet er nu, om jeg bare skal give op og sige ”det var den støvsuger”, eller skal jeg fortsætte kampen om retfærdighed, og i så fald hvordan?

Vi er kede af at sige det, men vi tror, at din støvsuger er tabt for altid. Derfor synes vi, at du skal bruge denne oplevelse som din justice origin story og planlægge hele din fremtid ud fra, at du skal opnå retfærdighed på den ene eller anden måde – eller måske bare hævn over alle idiotier i den høje ende af idiotskalaen.

Bare lige en advarsel til mine medlæsere; hvis Anders på 31 spørger, om han må låne jeres støvsuger, bør I nok sige nej.

Kærligst, hende som trænger til at få støvsuget

Hos Paragraf vil vi hellere end gerne give et råd med på vejen, nu hvor politiet ikke kan. Hvis du nu skulle få stjålet noget, synes vi det er heldigt, at du læser jura.

Start med at score dig et nice studiejob hos Anklagemyndigheden – din historie vil gøre sig godt i en motiveret ansøgning. Get to know the works from the inside!

Et studiejob må være et godt fundament for at blive fuldmægtig, og derfra kan du blive den mest strafliderlige anklager og personligt opleve en lille men helt okay - hævnfølelse, hver gang dommeren tager din strafpåstand til følge.

Alternativt kan du blive lobbyist og lobbye for strengere straffe for mindre alvorlige forbrydelser og flere penge til både politiet og domstolene.

Vi ønsker dig held og lykke med at finde en ny støvsuger og opnå din lille retfærdighedshævn.

De bedste hilsner, Paragraf

26

Brevkassen...

Kære Brevkasse, Jeg bor på kollegium, og derfor er jeg klar over, at man skal have en vis tolerance over for forskellige mennesker. Dog er jeg i den situation, at min nabo har det med at gå over min grænse, og jeg er i tvivl om, at hvis jeg siger fra overfor vedkommende, at jeg så risikerer at skabe dårlig stemning, der hvor jeg bor. Det startede med små kommentarer, hvor han lidt uskyldigt spurgte ind til, hvad min type var, og så blev det lidt mere underlige spørgsmål: Om jeg var sammen med en date, eller om jeg havde en OnlyFans. Men i går, da jeg benyttede mig af den gode gamle stairmaster, optog han en længere video af mig bagfra, hvor han zoomede ind på min røv.

Jeg forstår ikke, hvordan han ikke har følt sig creepy, imens han har stået der i et offentligt fitnesscenter og filmet mig bagfra. Han delte også denne video i kollegiets fælles Snapchatgruppe. En pige fra mit kollegium tog senere fat i mig og sagde, at det var underligt gjort af ham, hvilket har gjort, at jeg føler det er helt okay, at jeg også syntes det. Samtidig er han umiddelbart en på kollegiet, som alle snakker godt med, så jeg er bange for at det går ud over mig og det sted, hvor jeg bor, hvis jeg begynder at gøre et nummer ud af at sige fra.

Kære konfliktsky kollegienabo Vi kan godt se, at du ikke vil gøre dig upopulær, der hvor du bor, og anerkender vigtigheden af at kunne tolerere forskellige mennesker, især på et kollegium. Det er dog altid i orden at sige fra og endda blive vred, når ens grænser bliver overskredet. Du kan jo starte med at sige, at det faktisk var ubehageligt, at han filmede dig, imens du trænede. Det kunne tyde på, at han ikke ved, at det er forkert at filme dig, siden han deler det på gruppen. Uanset om han ved det eller ej, så er det i orden, at du siger fra. Forhør dig eventuelt diskret hos de andre piger, om de har lignende oplevelser med underlige spørgsmål. Det virker til, at han måske mangler lidt situationsfornemmelse eller som om, han er godt gammeldags “creepy”. Øv dig i at stille spørgsmål til de småting, han siger her og der, som du synes er underlige. Du kan spørge ham, ”hvorfor siger du det” eller sige ”det var da noget underligt noget at spørge om”. På den måde hjælper du ham og fremtidige kvinder, han skulle støde på, med at fremstå mindre creepy, ud over at det kan gøre det nemmere for dig at håndtere ham.

De bedste hilsner Paragraf

Jeg håber I kan hjælpe, Hilsen den konfliktsky kollegienabo

27

Fredagsbar Guiden Står du hver fredag og mangler den perfekte guide har åbent den pågældende fredag? Så er du det helt “Fredagsbar Guiden” hjælper dig til at sammensætte sammen med alle vennerne. Vi har snakket med stifterne om Fredagsbar Guiden.

til, hvilke fredagsbarer der rette sted! Instagramprofilen den bedste fredag aften bag profilen og forhørt os

Fredagsbar Guiden er en Instagram profil, hvor der hver uge lægges en ny oversigt ud på Instagram, som fortæller hvilke fredagsbarer der har åbent den pågældende fredag.

andre barer. ”Lang-bar” er for fedt, hvis man i forvejen har fået hentet armbånd i løbet af fredag eftermiddag. Hvad angår floor, så er der gang i den og vi elsker det!

Hvad er historien bag Instagram profilen?

Vi synes selv, at fredagsbarerne er noget af det fedeste i Aarhus. Det er en fed måde at møde nye mennesker på, og så er øllene også sygt billige. En øl i Esperanto (Sprogs fredagsbar) koster kun 5 kr. Modsat byen, så kan man faktisk snakke med nye mennesker, uden blive overdøvet af dårlig akustik og bassen fra floor. Vi tager næsten aldrig i byen mere - hver fredag står på fredagsbar. Som ”russer” starter man med at være til sin egen fredagsbar, og efter at have været på tour de fredagsbar, så gik det for alvor op for os, hvor fedt det er at besøge andre fredagsbarer. Problemet var så, at der ikke var noget samlingssted for hvilke fredagsbarer der var, hvor de var, og vigtigst af alt, hvornår de havde åbnet.

Hver fredagsbar har deres egen SoMe, og det er ofte kun studerende fra deres

28

eget studie som overhovedet ved, at de findes.

Hvorfor ikke bare blive i éns egen fredagsbar?

Jovist, éns egen fredagsbar er ofte god, men vi synes noget af det fede ved at være studerende i Aarhus er, at alle de forskellige studier ligger så tæt på hinanden, og at den næste fredagsbar kun ligger 2 min væk på gåben. Vi synes, at det ville være en skam, hvis man ikke besøger de andre fredagsbarer. Hver bar har deres egen vibe og egen drinksmenu.

Hvis man kommer forbi Katrines Kælder (Ingeniørernes fredagsbar på Katrinebjergvej), skal man for eksempel have et ”Spejlæg”.

Hvor ligger Samfundsfaglig Fredagsbar på skalaen?

Samfundsfaglig Fredagsbar er klart den fredagsbar man skal gå til, hvis man skal spille beerpong. Ingen anden fredagsbar kan måle sig med antallet af beerpongborde. Priserne er dog lidt i den brede ende, sammenlignet med nogle af de

Hvilke steder anbefaler I? Tandlægernes fredagsbar (Apollonia) scorer rigtigt højt på skalaen. Et af de bedste floors på uni. Er man mere til brætspil og specialøl, så har biologisk fredagsbar 22 forskellige specialøl at vælge imellem. Hvis man leder efter et ægte godt tilbud på drikkevarer, så har Siffos ved siden af Umbi 10 shots til 50 kr. og ligeledes har mange af fredagsbarerne i Nobelparken shots og øl til kun 5 kr. Det er omtrent lige så farligt som det lyder.

Har I nogle planer for fremtiden?

Vi vil selvfølgelig gerne få Instagram profilen til at vokse så meget som muligt.

Derudover har vi nye ideer til opslag end blot en oversigt over åbningstiderne.

Maria Bjerrum Larsen & Sophie Qvist Krüger

Månedens overspringshandling: Podcasten “Det brændte bordel” Podcastserien ‘’Det brændte bordel’’ er en serie bestående af to sæsoner på i alt tretten episoder, der udforsker en særlig del af kriminaliteten i Danmark, som man sjældent hører om i dagspressen.

Serien tager sit udgangspunkt i en tragisk mordbrand, der fandt sted på et bordel i Aalborg i 2017. Under branden omkom to personer - en polsk mand, der formodes at være én af bagmændene, samt en ung polsk kvinde, der arbejdede på bordellet som prostitueret.

Journalisten Anne Skjerning sætter sig for i første sæson at undersøge, om det virkelig kan passe, at der i den danske underverden ikke eksisterer en form for organisering, når det kommer til salg af sexydelser. Prostitution er nemlig lovligt i Danmark, så længe man ikke tjener penge på andres salg af sex. Til at tyde grænserne mellem lovlig og ulovlig prostitution har Anne Skjerning allieret sig med en ekspert på området, nemlig juraprofessor fra Aarhus Universitet, Nikolaj Sivan Holst, der gør både Skjerning og lytterne klogere på, hvad rufferiparagraffen omfatter, samt hvad der skal til for at løfte bevisbyrden i sådanne straffesager.

Gennem første sæson guider Anne Skjerning lytterne gennem det danske prostitutionsmiljø og giver et sjældent indblik i blandt andet online forummer, hvor de prostituerede af deres kunder bliver anmeldt på alt fra præstation, udseende og attitude. Herudover laver Anne Skjerning en del opsøgende journalistik, hvor hun blandt andet besøger forskellige naboer til bordellerne rundt omkring i landet i håb om at få et bedre indblik i det, som hun mistænker for at være organiseret prostitution af udenlandske kvinder styret af række bagmænd. Anden sæson har fokus på den side af prostitutionsmiljøet, som omhandler menneskehandel. Her møder man udenlandske kvinder, der er taget til Danmark med lovning om velbetalte jobs, hvor virkeligheden viser sig at være en anden, når de af bagmændene bliver tvunget til at arbejde gæld af gennem sexarbejde.

Hele undersøgelsen af denne kriminelle verden fører tilbage til podcastens udgangspunkt, nemlig hvem der stod bag mordbranden i 2017 - og hvorfor.

Podcastserien får en kæmpe anbefaling fra Paragraf og kan med fordel bruges som din næste overspringshandling.

Faktaboks: Rufferiparagraffen Straffelovens § 233 Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Stk. 3. Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Anna Larsen & Ditte Wolf

29

TEST DIG SELV – Hvilken forelæser minder du mest om? billede efter Ukendt forfatter er licenseret under CC Man vedDette aldrig, om man selv ender med at være BY-SA v professor en dag. Derfor er det godt at kende sine styrker og svagheder. Bliv klogere på dig selv her!

Jada, har alle ikke det?

Har du styr på ekspropriationsbetingelserne?

Eksproahvafor en fisk?

Det er mit hidden talent. På zoom kan jeg skifte mellem diverse medier og kameraer

ĘęĆėęå čĊė

Hvor god er du til teknik?

Jeg fortæller farjokes og hviler i mig selv, imens jeg fortæller entusiastisk fra hjertet

Det er ikke et problem

Det er en by i Rusland

Får du nogle gange at vide, at du kan fremstå hård?

Jeg roder med teknikken og råber nogle sjove lyde, når jeg fortæller sjove ting om pensum Nej

Hvordan fastholder du publikums opmærksomhed?

Jeg indtager hele scenen i mine høje sko og chikke outfit.

Jeg tegner kors på tavlen og fortæller i monotont stemmeleje om dommenes voldsomme tragedier.

Ja

Ja

Har du mest maskulin eller feminin energi?

30

Feminin

Maskulin

Havde du tysk på Bniveau eller derover i gymnasiet?

Torsten Iversen

Styrker: Kan dramatiserer domme, høj stemme, kreativ med baggrunde på Zoom, passioneret Svaghed: for tysk og latinsk grammatik

MHJ

Styrker: Likability og perfekt mundtlig gengivelse af egne bøger Svaghed: for ekspropriation

Ikke mere end højst nødvendigt

Mit hår er en essentiel del af mit udtryk, og skal passes derefter

Hvor ofte går du til frisør?

Helle Isager Ville du sige du var et tålmodigt menneske?

Nej

Styrker: Forøger god trivsel hos elever, tålmodighed, kan domsnumre udenad og gode IT-evner over Zoom Svaghed: for Læderjakker

Ja

Både og Lars Henrik G. Madsen Bonusperson

Retssamfundet Nej

Mine medmenneskers velbefindende

Hvad går du mest op i? grammatik

Pop-kultur

Jurister skal ikke bruge en stor hjerne, men en stor røv til alt den læsning

Jura er jo ikke raketvidenskab

Hvor meget gør du ud af at fortælle om, hvor hårdt jurastudiet er?

Jeg vil gerne forberede folk på det værste, så det er vigtigt de ved, hvad de går i møde

Caroline Adolphsen

Styrker: Kan løbe et Marathon i Stiletter, er en energiboble og er passioneret Svaghed: for Harry Styles

31

Faglighed og fællesskab

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med fokus på Corporate M&A og Disputes & Investigations.

Vi løser sager i hele verden, og vi uddanner vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer.

Vi interesserer os for hinanden og for andre. Det kommer bl.a. til udtryk i et tæt sammenhold på tværs af afdelinger og en masse kollegialt samvær.

Vi har desuden et integreret fokus på social ansvarlighed, herunder i form af projekter så som 5 Skoler, JunkFood, klima-tænke-tanken CIP Fonden og Care4Burn.

Vil du være med til at klare paragrafferne ?

Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet.

Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.

Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgiv­ ning for vores klienters forretning.

Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejds­ fællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet …

• 70 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen

• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt

• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamens­ læsning, udenlandsophold og procedurekonkurrencer

• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretnings­ forståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder

Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.

• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og

Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.

• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale

engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig … arrangementer

S E N D O S E N A N S Ø G N I N G PÅ J O B @ C L E M E N S L AW. D K

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på

34

Vil Du Være “Bare” Jurist Eller “Rigtig” Jurist?

Regeringen vil forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne, så halvdelen af kandidatuddannelserne kun skal tage et år frem for to. Og Nina Smith mener, at lige præcis jura skal mere end halveres. De fleste skal være “generalist” jurister, mens en lille del skal være “specialist” jurister.

Kandidatuddannelserne står for skud i den nye regeringsgrundlag, og rygterne på de politiske vandrør siger, at vi allerede i marts kan se et udkast til en ny reform på kandidatuddannelserne.

Hovedpointen er, at der skal spares, og arbejdsudbuddet skal øges, og både pengene og arbejdstiderne skal komme fra universiteterne.

Generalist eller specialist Nina Smith udtaler sig i podcasten Pilestræde den 30. januar om hendes visioner for reformen på specifikt jurauddannelserne. Nina Smith har siddet med i reformkommissionen, som første gang kom frem med idéen om at halvere kandidatuddannelserne.

I podcasten udtaler Nina Smith, at størstedelen af de jurastuderende skal tage en etårig kandidat, mens kun dem med det højeste gennemsnit og de største ambitioner skal have lov til at tage en toårig. Der skal være specielle optagelseskriterier for at komme ind på den toårige “forskerkandidat”, eller som journalisten i podcasten siger elitekandidat, mens resten blot skal have frit optag på “generalistkandidaten”.

Dem, der har ambitioner om nålestriber og store stillinger i advokatfirmaer skal selvfølgelig ind på den lange, mens dem med ambitioner om at arbejde i mellemstore og små virksomheder eller kommunen selvfølgelig har nok i en etårig kandidat.

ude at sige, at folk med en toårig kandidat vil være mere attraktive at ansætte, end folk med en etårig kandidat, og vi må give journalisten i podcasten ret. Hvis vi var partnere i et advokatfirma og skulle ansætte en ny fuldmægtig ville vi nok også hyre den dygtigste. Og et års uddannelse mere må give flere kompetencer og mere viden. Denne opdeling af kandidaterne kan altså få virkelig store konsekvenser for, hvor og hvor nemt man kan få arbejde efter endt uddannelse. Og A- og B-holdene kommer sandsynligvis til at starte endnu tidligere. Med karakterkrav og optagelsesprøver til den toårige kandidat, starter karakterræset og A- og B-holdene allerede på første semester.

Karakterer bliver vigtigere end fordybelse, og de studerende skal kæmpe indbyrdes om pladserne på elitekandidaten. I Studenterrådet ved Aarhus Universitet tror vi ikke, at det vil skabe bedre trivsel eller et mere trygt læringsmiljø.

Tværtimod tror vi, at A- og B-holds kulturen vil skabe øget konkurrence på et i forvejen konkurrencepræget studie, og at mange vil blive nødt til at vælge det sociale fra for at få 12-taller. Men hvad tænker I jurastuderende egentlig om det hele? Det vil vi rigtig gerne høre. Tror I, at en etårig kandidat kan få samme kvalitet som en toårig? Hvilken kandidat ville I vælge? Hvilke konsekvenser tror I den nye reform kan få på kommende jurastuderendes studieliv?

FAKTABOKS Studenterrådet ved Aarhus universitet er en partineutral, enhedsorganiseret interesseorganisation, som er lavet af de studerende og arbejder for de studerende.

Vi kæmper hver dag sammen med vores 22 fagråd for at skabe forbedringer for studerende på Aarhus Universitet.

Skriv til os, og fortæl dine tanker om den kommende kandidatreform eller kontakt os hvis du oplever nogle udfordringer på din uddannelse eller i din studieby på sr@ sr.au.dk Dit lokale fagråd: På Jura er du så heldig at have to lokale fagråd, som repræsenterer jer i studienævn, akademisk råd og overfor ledelsen, og du kan også være med!

Alternative Jurister: alternativejurister@gmail.com Moderate Jurister: formand@moderatejurister.dk

A- og B hold Flere virksomheder har allerede været

Af Jeanette Kusk, forperson for Studenterrådet Ved Aarhus Universitet

35

Postkort fra Lyon, Frankrig Da jeg skulle afsted mod Lyon søndag den 8. januar, var det ikke med en masse overskud i tanken. Jeg havde lige været til skatteret-eksamen den 6. januar, og der var en masse praktiske ting, der endnu ikke var faldet på plads. Heldigvis fik vi hurtigt styr på det, der manglede, og så kunne alt det sjove for alvor begynde.

Engelsk undervisning i Frankrig Byen Lyon ligger lige, hvor to floder mødes, nemlig Rhônen og Saônen (Rhônen er den flod der lægger navn til Cotes du Rhône-vinene), og der er derfor rigtig fin natur, med stejle bakker og frisk luft.

På Université Jean Moulin III begynder man med to dages introduktion til livet i Frankrig, og først derefter begynder den reelle undervisning. Mine professorer, der heldigvis ikke underviser på fransk, er fra hele verden, og langt de fleste af dem har nogle helt andre ekspertiseområder, end hvad man ellers ville kunne blive undervist i på AU, og professoren i Environmental Law har endda inviteret hele klassen ud på et glas vin efter forelæsning. På nogle måder er forholdet til professoren derfor meget mere uformelt end derhjemme, men på andre måder ikke – vi tiltaler dem for eksempel ”Professor” og så deres efternavn.

Frølår og snegle Lyon er kendt

som

Frankrigs

gastronomiske hovedstad, og her er det ikke unormalt med et glas vin eller to til frokost. Dem, der kender mig, ved at jeg er typen, der foretrækker en sød hvidvin og en lækker pasta. Så det har været noget af en omvæltning at skulle give mig i kast med ting som frølår og snegle, og jeg er stadig ved at lære at værdsætte en god rødvin. Heldigvis har jeg en god flok veninder, der bliver ved med at skubbe på og tvinger mig til at prøve det af.

Nye venner og oplevelser Apropos de gode venner – Jeg har været så heldig at komme afsted på udveksling

Jenny Andersen

36

med tre andre piger fra Aarhus Universitet. Ingen af os kendte hinanden inden vi skulle afsted, men vi valgte at lægge lidt tid i at komme til at kende hinanden, hvilket virkelig har været det hele værd! Vi har det så hyggeligt, og det er så fedt at have nogen man kan følges med til fodboldkampe, restauranter, barer og generel sightseeing. Tit er det også bare hverdagsting som aftensmad og fitness, hvor det er rart at have selskab – og selskab som man kan tale dansk med!

Når ikke jeg er sammen med pigerne fra Aarhus, bruger jeg også meget tid med to andre udvekslingsstuderende, som jeg bor med, og som er fra Tyskland og USA – Jeg bor på kollegie, så der er rig mulighed for at møde studerende fra andre lande.

Jeg vil også anbefale at man tager sig tid til at udforske området området omkring det sted man er på udveksling – for eksempel tager det kun 2 timer med tog til Paris fra Lyon, så det er helt klart på min liste, og vi har også booket en skitur til Alpe d’Huez, samt et par dagsture til nogle små franske landsbyer i området.

Den Højeste Ret: Paragrafs guide til fermentering

I denne simple guide til fermentering viser Paragraf, hvordan man kan fermentere alverdens grønt med ingredienser, du allerede har i dit køkken! Smid aldrig dine tarvelige grøntsager ud igen. Takket være fermentering kan du forvandle selv den tarveligste gulerod til et lækkert tilbehør, som kan bruges i sandwiches, salater, sovse og meget andet. Fermenteringsprocessen i denne guide kaldes for mælkesyrefermentering, hvilket bruges verden over til eksempelvis at lave kimchi, sauerkraut og dill-pickles.

Hvad er fermentering?

Mælkesyrefermentering er en biokemisk proces, hvor de gode bakterier (Lactobacillus) i grønsager omdanner stivelse og sukker i grøntsagerne til mælkesyre. Når man skal til at fermentere, er målet at skabe et miljø, hvor det er de mælkesyredannede bakterier, som er de dominerende. Hvis man fejler i det, ville andre ikke så fede bakterier og organismer tage over så som skimmelsvamp.

Heldigvis trives alle de “onde” bakterier og organismer ikke, når der er en saltprocent på 2-3%, og risikoen for skimmel formindskes yderligere, hvis de ikke får ilt. Altså kan man fermentere alverdens grøntsager blot ved brug af vand og salt.

Fermentering og syltning hvad er forskellen?

Syltning går ud på at placere grøntsager/frugter i en syrlig lage såsom eddike eller citronsaft, mens fermenterede grøntsager opnår sin syrlige smag grundet de mælkesyrer, som de naturlige bakterier i grøntsagerne selv producerer. Syren er i begge tilfælde med til at forlænge holdbarheden, så de kan holde op til flere måneder i et køleskab!

Fremgangsmåde 1. Vask grøntsagerne under rindende vand, og skær den i ens ønskede form 2. Hæld grøntsagerne over i en beholderen og tilføj vand indtil grøntsagerne er helt dækket, og noter den samlede vægt af grøntsagerne og vandet.

3. Hæld vandet over i en skål, og tilføj salt svarende til 2,5% af den samlede vægt af grøntsagerne og vandet. Rør rundt til saltet er opløst.

4. Hæld det nu saltede vand tilbage til grøntsagerne. Hvis grøntsagerne flyder til toppen, kan man bruge en plastikpose med vand i for at holde dem nede. Sæt låg på beholderen.

5. Lad stå et mørkt sted ved stuetemperatur i 1-3 uger alt afhængig af, hvor surt man vil have det. Hvis man anvender et lufttæt låg, skal man huske at åbne låget hver anden dag for at lette trykket, da fermenteringsprocessen også danner Co2. (Meget vigtigt da glasset i værste fald kan eksplodere pga. trykket) 6. Efter 1-3 uger har man et lækkert fermenteret produkt, som holder længe i køleskabet (her behøver man ikke at lette trykket på beholderen)

Niels Kumar Vestergaard

Opskrift til fermentering af grønsager Ingredienser - Vilkårlig grøntsag - Salt - Vand - Køkkenvægt - Skål - Grundigt rengjort plastik eller glas beholder

37

Underviserens spalte: Folkeretsstudier I skrivende stund er det ét år siden, at den russiske invasion af Ukraine tog sin begyndelse. Krigen rejser mange og væsentlige folkeretlige spørgsmål.

Rusland og Ukraine skal som parter i den væbnede konflikt iagttage bl.a. den såkaldte humanitære folkeret.

Folkeretlige spørgsmål opstår imidlertid også i relation til andre aktører. Man kan eksempelvis overveje betydningen af de danske våbenbidrag til Ukraine.

Eller hvordan internationale domstole vil håndtere de sager, der er rejst mod Rusland.

Fra undervisningen i folkeret på tredje semester vil man vide, at Rusland med invasionen har krænket magtanvendelsesforbuddet i FNpagtens artikel 2, stk. 4, hvorefter stater skal »afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt«. Man vil også kende til retten til selvforsvar. Mange af de folkeretlige spørgsmål, der er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, lærer man dog ikke om i undervisningen i folkeret på bacheloruddannelsen. Det kan give anledning til at spørge, hvad man skal lære om folkeret på det juridiske studium.

Hvorfor vi har prioriteret, som vi har.

På bacheloruddannelsen får man en elementær introduktion til folkeretten.

Man lærer om folkerettens grundlag og grundstrukturer samt forhold til national ret. Fokus er på folkeretlige problemer, som man på alle retslivets områder kan støde på, f.eks. spørgsmål knyttet til danske traktater. Beskyttelsen af menneskerettigheder behandles over flere lektioner, da dette emne er af væsentlig betydning i dansk retsanvendelse og efterhånden har

udviklet sig til en selvstændig disciplin.

Et hovedsigte med undervisningen i folkeret er med andre ord at give en indføring i folkerettens betydning i en dansk kontekst. Er danske myndigheder f.eks. forpligtede til at inddrage folkeretlige regler, når de træffer afgørelse? Det er dét, som for de fleste jurister får praktisk relevans og derfor også bør være et omdrejningspunkt på en juridisk bacheloruddannelse. Det må jo nok erkendes, at dele af den almindelige folkeret ikke spiller en stor rolle for den praktiserende danske jurist, når bortses fra de få, der søger ind i eksempelvis Udenrigsministeriet. Man skal dog aldrig sige aldrig.

Jeg kan illustrere det med en sag, der landede på mit bord, da jeg arbejdede som fuldmægtig i det kontor i Justitsministeriet, der beskæftigede sig med forfatnings- og forvaltningsretlige spørgsmål.

Det forlød dengang i medierne, at den amerikanske ambassade i København behandlede oplysninger om danske statsborgere som led i ambassadens sikkerhedsforanstaltninger.

Det rejste det mere grundlæggende spørgsmål, om databeskyttelsesreglerne gælder for udenlandske ambassader, hvis kerneopgave det er at indsamle efterretninger om forholdene i modtagerstater.

I den forbindelse kom vi både omkring folkeretlige problemstillinger bl.a. i forhold til Wienerkonventionen fra 1961 om diplomatiske forbindelser samt forholdet mellem folkeret og dansk ret (interesserede kan læse Justitsministeriets besvarelse den 8. december 2010 af spørgsmål nr. 345

(alm. del) fra Folketingets Retsudvalg eller gengivelsen i bogen Folkeret og dansk ret, 2017, s. 131).

Vil man ikke nøjes med den introduktion til folkeretten, som man får på bacheloruddannelsen, er der flere muligheder. Der er mulighed for at beskæftige sig med folkeretlige emner i fag på kandidatuddannelsen eller ved udenlandske universiteter i forbindelse med et studieophold. Man kan via Udenrigsministeriet søge praktikophold f.eks. ved Europarådseller FNrepræsentationen. En enkel mulighed for at opnå større viden om folkeretten er tillige de efterhånden talrige blogs om folkeretlige emner. Jeg skal her blot fremhæve EJIL: Talk!, der er en blog i regi af European Journal of International Law. Her kan man også læse om folkeretlige spørgsmål knyttet til krigen i Ukraine.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på en enestående mulighed for at fordybe sig i folkeretten. Hvert år udskriver Juridisk Institut i samarbejde med Max Sørensens Mindefond en prisopgave inden for et folke-, EU- eller forfatningsretligt emne. I den forbindelse opslås scholarstipendier til dygtige jurastuderende. De bedste opgaver belønnes med en guldmedalje.

Ordningen har været i gang i 10 år, og det er der kommet en række glimrende afhandlinger ud af. Ansøgningsfristen for Max Sørensen Fellowships 2023-2024 er 1. oktober 2023. Emnet for prisopgaven offentliggøres senest i juni.

Skrevet af lektor Ole Terkelsen

38

VILTOFT’S SPECIALEPRIS Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2022 specialeprisen til advokatfuldmægtig Sophie Heyman Lassen for specialet ”Fortolkningen og gyldigheden af knock-for-knock klausuler under dansk ret”, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2023 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse Sophies prisvindende speciale fra 2022 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris.

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.

“A powerhouse within the industry” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Mere end advokater Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme!

ESBJERG • KØBENHAVN • HERNING • SKJERN

KIRKLARSEN.DK