DatingiÅrhus–sådangørdu
Intro Jeg hedder Johan, og jeg vil forsøge at hjælpe dig med at score på en date. I artiklen giver jeg tips til, hvordan du opnår de bedste resultater, når du er på date, og jeg kommer til at dele mine erfaringer så du ved, hvordan teorien skal bruges i praksis. Jeg går på 9. semester, og anciennitet er tit en fordel når man vil score, men du kan stadig komme semi-langt på kort tid selvom du lige er startet på uni. Guiden forudsætter, at du rent faktisk har fundet en, der har lyst til at tage på date med dig. Vi antager altså, at du har et minimum af skills. Hvis du ikke har det, så må du lede et andet sted, men skriv ind til Paragraf, og så kan jeg måske hjælpe dig i en ny artikel. Jeg er en heteroseksuel mand (dvs. hvis du har lyst til en date med mig skal du være kvinde – add mig på Facebook), men jeg
48
har læst, at der findes trans-, homo-, bi- og panseksuelle og alle mulige andre derude. Jeg har også hørt, at der er piger, der går aktivt efter at score fyre frem for at blive scoret. Så for at øge læserantallet har jeg derfor gjort denne guide allround ved at skrive ’’person’’ i stedet for ’’kvinde’’ om personen, du er på date med. Lokationen Vi starter med det nemme: lokationen. Det første du skal overveje er, om I skal ses privat eller på et offentligt sted. Det private er til de utålmodige datere eller til dem, der kender hinanden i forvejen. Særligt på første date er det et ballsy move at invitere på date hos dig eller personen du vil date, og det gælder specielt hvis du er en stor fyr som mig; det kan virke skræmmende at have mig hjemme hos sig, hvis man er nervøst anlagt og ikke kender mig. Så på første date er
mit udgangspunkt, at vi ses i det offentlige rum. Hvis du er spinkel af bygning, så vil du nok se en større chance for, at personen gerne vil se dig privat første gang. Nu er spørgsmålet så, hvor I skal ses i det offentlige rum. Her kan du være kreativ, og jeg anbefaler, at du tager udgangspunkt i personen, du vil date, så du kan få nogle ekstra point allerede inden i har set hinanden. Er personen fx glad for vin, så tag vedkommende på Stechers eller Løve’s Vincafé (Bog- og Vincaféen er der hvor jeg tager hen, så tag ikke nogen derhen, for måske tager I en plads fra mig). Det du skal være opmærksom på er lyd og lys: der skal være musik, men I skal kunne tale sammen, og der skal være lyst, men din date skal ikke kunne se din urene hud. Hvis du er en aktiv type, så kan I også tage ud og lave noget (andet end drukspil) – spil fx minigolf på Camping ved Åen, eller