Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

51. årgang · September · 2021

Fokus: Mindre universitet i Aarhus? Side 6-9

Side 14 Kapsejlads 2021 - Covid-19 style Side 21 AU’s mest hemmelige steder Side 48 Dating i Aarhus - sådan gør du

Bliv en del af fremtidens advokatvirksomhed Vi søger fuldmægtige til vores kontorer i København og Aarhus med start den 1. februar 2022. Ansøg senest den 19. september 2021. Læs mere på www.bechbruun.com/job

LEDER

Leder September Inden vi for alvor kan tage hul på et nyt studieår og en ny udgave af paragraf, må jeg komme med en uforbeholden undskyldning. Læste man med i martsudgaven af paragraf, læste man også et par artikler forfattet af undertegnede. Den ene; en artikel om Alex Vanopslagh, og den anden; en klumme om den forestående rigsretssag mod Inger Støjberg. Vanopslagh-entusiasterne derude (jeg tvivler ikke på at i findes, looking at you FBJ) har jeg ikke hørt fra, men sidstnævnte artikel er ikke blevet taget vel imod af dygtige statsforfatningsretligt interesserede læsere, og det er berettiget. Den indeholder en række fejl. Jeg skrev i manchetten, at jeg ikke havde Michael Jensens glimrende forelæsninger i frisk erindring og derfor mest var ude i et personligt politisk foretagende. Dette er så sandeligt rigtigt. Ja jeg er vel et klinisk bevis på den menneskelige hukommelses fejlbarligheder, men dette er dog ingen undskyldning. Især ”ministeriel immunitet” som jeg vist fik skrevet, er specielt vanskeligt at forene med noget som helst i Grund- eller Ministeransvarsloven. Til jer nye der starter op med statsforfatningsretten, det må i for guds skyld aldrig sige til eksamen. Jeg håber det vil tilfredsstille de af jer der er sårede på jeres grundlovsforståelse, at jeg har haft et

der har sendt et rigtig fint gækkebrev, der både formår at få mig til at grine og græde over hvor mange fejl jeg formåede at flette ind i klummen, tak, jeg har ingen idé om hvem du er, så jeg skylder dig vel et påskeæg, kom frit frem.

alvorligt møde med mig selv, hvorefter jeg har besluttet at tage afstand fra mig selv. Jeg har derudover givet mig selv en mundkurv på så vi undgår flere uheldige klummer om sagen. Til vedkommende

skade, især fremtidige studerende. Men er regeringens plan om et uddannelsesDanmark i balance måske ikke fornuftigt nok, det prøver jeg at finde frem til lidt længere inde i bladet. Derudover har vi

Velkommen tilbage til studiet!

Tak kære statsretsinteresserede fordi i læser med, og holder Paragraf op på en høj standard, jeg håber i vil fortsætte med det, studieåret ud. Det man måske kan lære af den klumme, som det eneste, for man kan ved gud ikke lære noget om en rigsretssag, er, at man aldrig kan fejle så meget at man i det mindste ikke er et godt eksempel for andre. Til jer nye studerende derude; i vil komme til at lave fejl det første år, og det sidste år af studiet, det kan næsten ikke undgås og det bliver man kun klogere af. Dog, hvis i kan undgå at lave fejl et sted hvor samtlige årgange på studiet kan se dem, for evigt, så lad måske være med det, men hvad ved jeg. Og således, uden løse ender, starter vi op på et nyt studie- og produktionsår for bladet. I denne første udgave sætter vi fokus på regeringens målsætning om at flytte uddannelser fra de store byer til de mindre. Det mener Marie Dall, formand for studenterrådet, vil komme os studerende i netop storbyerne til

fokus på selve byen Aarhus; hvorfor har vi det godt her, og hvorfor er det også et rigtig populært sted at søge ind? Er der noget helt unikt ved Aarhus, som man ikke finder andre steder i Danmark? Og er du ny studerende på Jura i Aarhus, velkommen til! Jeg håber at vores første udgave giver inspiration og tips til en by du måske ikke kender så godt, og hvis du er rigtig træt af at flytte hertil, og hellere ville have studeret jura i Esbjerg. Ja så kan du jo skrive en sur mail om hvor Aarhus-centrisk Paragraf er, det er jo nok heller ikke helt forkert, for mange af os elsker byen, og det vil vi også så gerne have, at du kommer til. Mailadressen står på vores hjemmeside, og her kan du også skrive dig op til at modtage bladet. Det håber jeg du vil, det er ganske gratis. Rigtig god læselyst.

Andreas Libak Iversen Chefredaktør

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

I dag om et år er dit job ikke bare et job Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer alene. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i flere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser. Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Jacob Nim Jørgensen |Advokat

Simon Højfeldt Vacker | Advokatfuldmægtig

Indhold Side 6 Fokus: Mindre universitet i Aarhus? Side 12 Udveksling til Mannheim Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Anna Andersen Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Emma Lauritsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kira Anastasia Andersen Kirsten Glent Abildgaard Laura Verbovci Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Busch Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 14 Kapsejlads 2021- Covid-19 style

Side 18 Paragraf fra gemmerne Side 20 Hemmelige læsespots uden for uni Side 21 AU’s mest hemmelige steder

Side 22 Fester du ikke vil gå glip af i 21/22 Side 28 Paragraf fra gemmerne Side 30 Paragraf fra gemmerne Side 31 Paragraf fra gemmerne

Side 34 Paragraf fra gemmerne Side 38 Paragraf fra gemmerne Side 42 Paragraf fra gemmerne Side 44 Brevkassen...

Side 48 Dating i Aarhus - sådan gør du Side 50 Klumme: Hvorfor jeg valgte Aarhus Layout: Sophus de Klauman (ansvh.) Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne. Forside: Marie Dall

FOKUS

Fokus:Regeringenønsker færrestudiepladseriAarhus. De studerende siger nej RegeringenønskeretDanmarkiuddannelsesbalance,ogharsomerklæretmål,atenrække uddannelsespladserskalflyttesfraKøbenhavn,Aarhus,OdenseogAalborgtildemindrebyer.Menvi-de studerende,osdethelehandlerom,viersletikkeblevetspurgt.Ogdeflesteafosvilfortsathelstlæsei storbyerne. I slutningen af maj 2021 fremlagde socialdemokratiet sit uddannelsesudspil som meget entydigt havde som sit erklærede mål, at der frem mod 2030 skulle optages 10 % færre studerende i de store byer, herunder Aarhus. I stedet skulle uddannelsespladserne flyttes ud i de mindre byer, så man på denne måde sikrede alle unge – uanset fødested – en mulighed for at tage en uddannelse uden at skulle flytte efter det. Kravet om de 10 % blev dog ikke virkeliggjort i den endelige aftale på Christiansborg. I stedet er det endt som en målsætning frem mod 2030. Der er bred opbakning til aftalen, for alle partier, med undtagelse af De Radikale og Liberal Alliance, køber ind på regeringens præmis om, at for at undgå ”geografisk ubalance”, skal der flyttes ressourcer, studiepladser og forskningspladser fra de store byer til mindre byer. Studenterrådet på Aarhus universitet er imod Studenterrådet på Aarhus universitet var hurtige til at melde ud, at de mente udspillet var en dårlig idé, og at den ville få negative konsekvenser for de studerende. Men har regeringen ikke en pointe i, at mange har glæde af et Danmark i balance, og at det er til gavn for de mindre byer, at der udvikles og ikke afvikles? Det har Marie Dall, formand for Studenterrådet, en række svar på.

Faktaboks om Marie Dall Jurastuderende siden 2015 Formand for Studenterrådet siden februar 2021 Næstformand for Studenterrådet feb 2019 – feb 2020 Medlem af Juridiske Studienævn 2016 - 2019 Marie Dall har siden første uge på studiet været engageret i studenterpolitik i Alternative Jurister. Som studenterpolitisk aktiv har Marie Dall haft mange spændende opgaver og for nyligt har du måske set hende på TV2 NEWS da Corona-Pandemien var på sit højeste i Danmark, hvor Studenterrådet kæmpede for at få testcentre tættere på de studerende. ”Vi kæmper de studerendes sag ” som Marie Dall selv udtrykker det. Og der må være nok at kæmpe for i en tid med nedskæringer, udflytninger og et universitet der forbereder sig på en genfødsel efter sommerferien.

Jeg er selv ved slutningen af mit studieliv i Aarhus, og har svært ved at være objektiv i denne sag. Jeg elsker byen; måske endda mere end den jeg flyttede fra for at være netop her. Har du det selv sådan, og i bekræftende fald, hvordan kan vi to Aarhusglade finde frem til noget som helst andet i dette interview, end at vi personligt er forelskede i den tid vi har haft her, og ønsker den samme oplevelse for andre? Jamen jeg er enig. Jeg har haft en fantastisk tid her, og hvor er det bare unikt, det der er her. Jeg elsker den diversitet der er på et campus, hvor der er mange uddannelser samlet. Jeg møder mange mennesker ligesom mig, men også mange som læser, og interesserer sig for noget helt andet. Jeg kan vælge at tage i et hav af forskellige fredagsbarer og snakke med alle mulige interessante mennesker, og det overlap af videbegærlige mennesker må man aldrig undervurdere betydningen af. Det, kan jeg være bange for, eroderes med et udspil som det regeringen er kommet med. Men jeg må også sige, at jeg, efter mange år i studenterpolitik, også har mødt en masse mennesker, der har haft deres udfordringer med universitetet, og ikke nødvendigvis synes det hele har været fantastisk. Jeg ser derfor også mange ting fra deres perspektiv. Jeg ved fx fra en række studerende i Herning, som jo er en del af Aarhus Universitet, uden at være beliggende her, at Herning ofte bliver valgt som en anden prioritet. Flere dropper ud der, og så søger de ind i Aarhus. Jeg har et eksempel med en som læser HA almen, og har alene valgt herning frem for Aarhus, fordi snittet i Aarhus er højere. Og det er jo altså fordi det er mere eftertragtet at læse i Aarhus end i Herning. Men vedkommende jeg taler med, er ikke flyttet til Herning – i stedet pendler vedkommende fra Aarhus til Herning, fordi studiemiljøet findes i Aarhus. Regeringens tanker om at de studerende bliver tvunget ud af deres vante rammer, og placeres i en by de ikke ønsker, stemmer ikke overens med den virkelighed vi oplever. Der vil altid være en gruppe, der gerne vil blive, der hvor de er, men det er en mindre gruppe. Det

er min overbevisning, at de fleste vil flytte til de store byer alligevel og så pendle. Det vil studiemiljøet i byer som Herning bære præg af. Derudover, for at bruge Herning som eksempel igen, er det dyrt at decentralisere. Det er dyrere at producere ti æbler ti forskellige steder, end hundrede et sted. Og det ved regeringen godt. Der er bygninger, administration til bygninger rengøring og mange andre ekstraudgifter. Så man kan ikke bare flytte 10 procent af pengene et andet sted hen og få det samme for dem. I efteråret regner vi med, at der kommer flere konkrete beregninger på udflytningen, som vi forventer bekræfter det billede

Hvad mener du er størst årsag til, at regeringens udspil er til skade for de studerende? Det er måden de vil implementere det på. Ti procents besparelsen på antallet af pladser, og dermed også midler der kommer til universitetet, kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten og det studie vi har i dag. Vores fornemmelse i Studenterrådet er, at udspillet i sin essens ikke er beregnet til at gøre noget godt for de studerende - hverken i storbyerne eller i de mindre byer. Vi tror, at det i stedet handler om det kommunalvalg der nærmer sig, og at der er en række borgmestre der skal tilfredsstilles og have noget godt at gå til valg på. Vi underkender ikke, at der er en gruppe unge, der rigtig gerne vil blive boende og læse der, hvor de er vokset op. Men det her udspil hjælper de mennesker på en helt forkert måde.

Hvorfor er den her sag så vigtig for Studenterrådet (og dig)? Den er så vigtig, fordi konsekvenserne er så alvorlige for de studerende, i særlig grad fremtidige studerende. Studenterrådets opgave er at varetage de studerendes interesser, og det her er ikke i de studerendes interesse. Det

er symbolpolitik, der skal tilgodese en gruppe vælgere, og ikke de studerende, hverken dem i eller udenfor Aarhus.

Er det din vurdering, at det bliver sværere for kommende studerende at komme ind på Aarhus universitet, hvis regeringens udspil blev til virkelighed? Ja. Vi kan se på snittet i dag, og på det antal der søger ind på jurastudiet i Aarhus, at det er meget populært. Det bærer kulturen med karakterer allerede præg af, og det frygter vi vil tage til. De jurastuderende i Aarhus vil opleve en endnu mere karakterpresset kultur, og ikke nok med det. Vi ser rigtig mange unge mennesker, der vælger byen, før de vælger uddannelsen, Når man derfor planlægger at flytte uddannelsespladser ud af Aarhus, vil de mennesker ikke følge med, og det vil skabe et endnu højere karakterloft og derfor også et større pres på de adgangsgivende uddannelser. I flere debatter, der har været om udflytning, har jeg debatteret med nogen, der har ment, at jeg er imod et Danmark i balance. Men det er jeg ikke. Jeg kæmper for et stærkt universitet der uddanner de bedste mulige kandidater med høj faglighed, og hvis det giver mening at flytte noget et andet sted hen, så er det helt okay, men der skal være penge med, så det hænger sammen. Og det skal være med en anerkendelse af, at det er svært at skabe et uddannelsesmiljø.

Aarhus har landets højeste koncentration af studerende, omtrent hvert 7. menneske er studerende. Universitetet er for langt de fleste uddannelser placeret i midten af byen. Det giver byen en helt særlig stemning og udtryk. Hvilke konsekvenser vil det have, hvis regeringen gennemfører sit udspil? Det at være universitetsby er anderledes end at være en by med en læreruddannelse for bare at nævne et eksempel. Her har vi forskningsmiljøer, som er tæt knyttet til studierne, og de forskningsmiljøer kan man ikke bare flytte. Opførelsen af hele det økosystem, som et tværfagligt stort universitet som Aarhus er, helt unikt og

har taget mange år. OgMan siger, det tager 10 år at skabe sådan et forskningsmiljø. Allerede nu er det et problem at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på en række studier, så at forvente at man med et knipstag kan flytte uddannelser ud, mener vi er helt urealistisk. Et godt eksempel på manglende politisk realitetssans ser man meget tydeligt med regeringens plan om at flytte 45 dyrlægepladser (8.59), fra København til Foulum. Vi taler om en by med 200 indbyggere. At starte et dyrlægestudie er krævende, også mere krævende end det ser ud til regeringen regner med. Der skal være et dyrlægehospital, både til husdyr og landbrugsdyr, og langt størstedelen af de færdigudannede dyrlæger flytter så tilbage til storbyen efter endt studie, da det er hunden og katten der ”tager langt det mest af arbejdsbyrden” for den færdiguddannede. Foulum har deroveni fyret 80 ansatte for et par måneder, siden fordi regeringen bliver ved med at spare. Det man siger, og det man gør, hænger simpelthen ikke sammen.

Trods de såkaldte stordriftsfordele, ved at samle uddannelser i de store studiebyer, er der jo også ulemper. En af dem er fx

boligsituationen som mange studerende kæmper med. Vil det ikke hjælpe på manglende studieboliger, at man flytter nogle uddannelser ud af Aarhus? Det er faktisk en myte, at der i dag er mangel på studieboliger i Aarhus. Dengang jeg startede med at læse, var der et problem med manglende studieboliger, og det har været et problem før i tiden. Men for nylig er der blevet bygget rigtig mange ungdomsboliger, og for første gang er der faktisk ikke boligmangel i Aarhus, hvilket er glædeligt. Vi kan så godt være enige om, at boligerne er for dyre, men de er der. Studenterrådet har været i kontakt med flere politikere blandt andre Katrine Robsøe (Radikale Venstre), men føler du ellers beslutningstagerne lytter til de studerende? Vi vidste godt, der ville komme et udspil af en eller anden art, men vi vidste ikke hvornår, og vi blev på ingen måder hørt eller inddraget i processen, så vi er meget forundrede over, at man har taget en beslutning, uden at høre dem der kommer til at mærke konsekvenserne. Den detailstyring man ser her, hvor universiteterne ikke selv har et ord at skulle have sagt, men beslutningerne bliver taget ud fra, hvad der ligner tilfældige undersøgelser der ikke konkret giver

belæg for om udspillet er en god idé, uden at spørge sig for hos de studerende, er os imod i Studenterrådet. Vi føler ikke der bliver lyttet til os.

Er det realistisk, at regeringen mener, at uddannede jurister i Esbjerg vil blive i Esbjerg i stedet for at søge mod Aarhus og København, og dermed vende en udvikling fra landområder mod byområder? Uden at have læst en bachelor i urbanisering, er det mit synspunkt, at udspillet ikke vil have den gavnlige effekt (hvis denne altså virkelig er den af regeringen oplyste, og ikke et forsøg på at appellere til provinsvældet som eksisterer på Christiansborg i øjeblikket). Vi vil ikke se, at de mennesker der søger mod byen, i stedet vil bosætte sig i udkants Danmark. Det er en naturlig del af det at være et ungt menneske, at man løsriver sig, og sætte sig selv i nye rammer, når man når en vis alder, og for de fleste unge mennesker betyder det at flytte til en større by. Jeg afviser ikke, at den by også kan være Esbjerg, hvis man poster de penge i det, som det kræver, og byen fortsat har de tilbud som unge mennesker efterspørger. At tvinge en naturlig udvikling den anden vej end den der er udtryk for unge menneskers frie valg, er ikke måden at gøre det på.

Andreas Iversen

Er du nervøs for, at tendensen med decentralisering fortsætter, og at dette blot er første skridt mod en opløsning af de store studiebyer mod en mere lige fordeling af uddannelsestilbud rundt omkring i landet (På UFM beskrives ”en ny retning, der samler Danmark”? Det kan jeg godt være bange for. Især når det ser ud til, at der bliver ført politik ud fra vælgere der ønsker et studiemiljø til deres mindre byer, uden måske at sætte sig ind i, hvad det koster, og hvor realistisk det er, i stedet for at lave politik på et fundament af, hvad der gavner dem der rent faktisk studerer. Vi er i Danmark et af de eneste lande i verden, der skærer ned i midlerne til i uddannelse. Jeg oplever desværre, at vi som studerende er blevet opdraget med, at vi bare skal rette ind. Man skal have de rigtige karakterer, på normeret tid imens man ser taknemlig ud, fordi man er ufattelig heldig at have de tilbud vi har i Danmark. Og hvis man beder systemet om en håndsrækning, dispensation eller andet, der medfører, at man ikke passer perfekt ned i en fra ministeriet præfabrikeret kasse, så møder man modstand. Og vi skal være rigtig taknemmelige for de rettigheder og privilegier vi har, men vi skal også gøre modstand, når de er i fare for at blive taget fra os. Hvis vi bare skal sige ”okay, tak for alt i øvrigt” hver gang de studerende bliver kørt over, fordi vi konstant får skudt ”curling-studerende” i

en studenterforening, og stemme til universitetsvalget. Man kan altså godt gøre en forskel. De studerende har jo i dag faktisk noget at skulle have sagt. Studienævnet består af 50 procent studerende, og det er altså Studienævnet der bestemmer dit pensum.

skoene, så ender vi et mærkeligt sted. Jeg talte med nogen fra det videnskabelige personale, som spurgte mig, ”hvorfor demonstrerer I ikke?” De fortalte, at hvis det, som vi i dag har fundet os i, var sket i deres ungdom havde der været oprør. Besparelser, fremdriftsreformer, udflytning osv. Jeg håber, jeg får at se, at vi en dag ikke længere kun siger tak, men også kæmper imod, når de ting vi har bliver taget fra os. Hvis man er uenig i det udspil, som det regeringen kommer med her, og gerne vil gøre noget så kan man deltage i den offentlige debat, melde sig ind i

Vi sætter pris på din tid Vi tror på resultater Gør du? frem for proces Hos Accura oplever vi stor tilgang af spændende sager, og vores rådgivning er meget efterspurgt af erhvervslivet. Det seneste år har vi budt velkommen til mere end 100 nye kolleger, og vi leder hele tiden efter nye talenter til advokatbranchens bedste team. Selvom vi har travlt, er vores arbejdsmiljø præget af stor arbejdsglæde, fleksibilitet og respekt for hinandens tid. Derfor får du som noget helt unikt i advokatbranchen overtidsbetaling for samtlige timer, du arbejder ud over det aftalte. Vi sætter stor pris på den tid, du vælger at bruge sammen med os – den tager du jo fra noget andet, som du holder af. Læs mere eller søg en af vores ledige stillinger på accura.dk.

Mere end advokater Om Kirk Larsen & Ascanius Vi vil gerne gøre en positiv forskel for både vores kunder og vores ca. 100 medarbejdere. Vi arbejder med specialiseret og nichepræget rådgivning og skaber rammerne for, at vores medarbejdere kan udvikle sig fagligt og personligt. Vi forventer, at vores medarbejdere udfordrer os, ligesom vi udfordrer dem. Vi stiller krav til hinanden og kvaliteten af arbejdet, men sparring, coaching og hjælp har også høj prioritet.

Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Vi har valgt at lade en stærk administration varetage den daglige drift, så vores specialister kan fokusere på vores kerneydelse – jura og skabelsen af gode resultater for vores kunder. Vi har fokus på såvel grøn bæredygtighed som det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor ledelse, den enkeltes trivsel, ligestilling og diversitet er en selvfølgelighed.

Vores organisation er flad med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage et ansvar.

Vi vil altid gerne høre fra interesserede – potentielle – nye kollegaer, uanset om det er en uopfordret ansøgning eller et opkald.

ESBJERG

FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

a r f t r o k Post s u h r Aa

Pa r a g r

Aarhu Ba

s Univ

s Allé r tholin

8000 A

I skrivende stund befinder vi os begge i Danmark og drager snart ud på et juridisk eventyr i det sydlige Tyskland, nærmere bestemt i byen Mannheim i delstaten Baden-Württemberg, hvor vi begge skal læse vores niende semester på Universität Mannheim. Det skal vi prøve at gøre dig lidt klogere på. Den 11. marts 2020, da vi begge sad og knoklede inden eksamen i formueret på sjette semester, blev Danmark lukket ned, og udviklingsmulighederne væsentligt indskrænket. Dette knuste drømme.

betød

for

arhus

studieåret 2021/2022 på jura. For at komme på udveksling i efteråret 2021 søgte vi vores udvekslingspladser i november 2020. Fristen er som regel omkring den 1. december for udveksling de følgende to semestre. Der er et væld af muligheder for at komme på udveksling, og AU’s liste over partneruniversiteter er alen lang. Der er helt sikkert også noget som falder i din smag, både oversøisk og i Europa.

1 6 , by

gn.141

mange af de store fonde som deler legater ud gør dette på baggrund af renteafkast af deres formuer, og det har der desværre ikke været meget af de seneste par år. Desuden har Covid-19 medført at nogle fonde helt har lukket for uddelingen. Jeg venter spændt på at høre om mine ansøgninger har båret frugt, men som udvekslingsstuderende, er det ikke ualmindeligt at man ikke modtager legatet inden man tager afsted, men f.eks. modtager dette under opholdet.

mange

Beslutningen om udveksling, var ikke spor svær for nogen af os, hvorfor vi begge valgte at søge en udvekslingsplads så sent på kandidaten som muligt, hvilket således blev niende semester, lige inden specialet. Timingen har vist sig at være god. Hvordan kommer man overhovedet på udveksling? Universität Mannheim er et af AU’s mange partneruniversiteter, og der er fire pladser i

ersitet

Hvordan er økonomien under udveksling? Maria: Personligt har jeg ikke søgt nogen legater, men har i stedet sørget for at have en god opsparing inden afrejse. Jeg havde forinden forhørt mig hos en ven, der var i Mannheim på udveksling for nogle år siden, og han havde klaret sig fint med blot sin SU, da huslejen er lav, og da det generelt ikke er så dyrt at leve i Tyskland. Så jeg har selvfølgelig min SU, min opsparing og derudover en udbyttebetalende fond, som også giver lidt undervejs :)

Frederik: Jeg har søgt flere legater, men

Ligesom Maria har jeg dog både Erasmuslegat og SU, og med den lave husleje og generelt lave leveomkostninger, skulle der gerne være luft i budgettet til en del ture rundt omkring i Europa. Hvorfor lige Tyskland, og hvorfor Mannheim? Hvad er lige fedest, øllet, vinen, beboerne eller landskabet?

Maria: I mange år syntes jeg, at tysk var et enormt grimt sprog, hvorfor jeg bl.a. valgte fransk i gymnasiet og tilbragte mit sabbatår som au pair i Frankrig. Senere hen fik jeg

Maria Bendsen Pedersen & Frederik Andersen

dog øjnene op for de karrieremuligheder, det åbner at kunne tysk, og så var sproget pludselig ikke så grimt længere. På sigt kunne jeg også godt se mig selv arbejde med EU-ret, hvorfor fransk og tysk ville være en ideel kombination. En anden væsentlig årsag til, at valget faldt på Tyskland, var helt klart også uvisheden omkring, hvordan verdenssituationen ville se ud i efteråret 2021. Tyskland er ikke længere væk end en kort flyvetur, og det ville være nemt at komme hjem, hvis det gik helt galt. Som ovenfor nævnt viste timingen sig dog at være god, og tingene ser ud til at kunne vende mere tilbage til normalen i takt med vaccinerne. Årsagen til, at det blev netop Mannheim Universität, var at Mannheim er det eneste tyske universitet med semestre ligesom i Danmark - de andre tyske universiteter starter så at sige midt i vores semestre, hvilket ville komme i karambolage med speciale mv.

Frederik: En ting som formentlig evigt vil undre mig, er hvorfor flere danskere ikke taler og forstår tysk. Det store land mod syd er en af Danmarks største handelspartnere, og sammen med Frankrig et af de to mest betydningsfulde land i Europa. Valget faldt dels på Tyskland henset til de mange fordele der kommer med det tyske sprog som dansk jurist, og dels på grund af befolkningen, landskabet og placeringen

opholdet? Frederik: Jeg glæder mig meget udvekslingen, trods risikoen for undervisningen bliver digital.

til at

Jeg forventer at få udvidet min horisont og styrke mit internationale udsyn, både fagligt og personligt. Herudover har jeg ladet mig fortælle at Mannheim er beliggende i et sandt smørhul for folk som går op i mad og våde varer, hvorfor jeg har planlagt at skulle på en tur på de bedste vinhuse i delstaten og smage på både Spätburgunder, Riesling og andre interessante mere lokale druesorter. Zum Wohl! Jeg har også pakket mine trofaste vandresko, og forventer at skulle på en del dagsture rundt i Alperne, som ikke ligger langt fra Mannheim. Desuden glæder jeg mig meget til det tyske Kanzlervalg, hvor Angela Merkel som bekendt træder tilbage som det, på nuværende tidspunkt, længst siddende statsoverhoved i et demokratisk land. - det skal nok blive spændende at følge på tæt hold.

Maria: Jeg har store forventninger til udvekslingsopholdet. Hele min studietid har jeg vidst, at jeg ville afsted, og nu ser jeg især frem til at komme ud at rejse ovenpå pandemien.

Ligesom Frederik håber jeg også på at kunne rejse lidt rundt i både Tyskland og omegn, da Mannheim ligger tæt på en masse spændende byer rundt om i Europa. Hvordan skal I hver især bo? Frederik: Jeg har valgt at leje et møbleret værelse gennem universitetets boligkontor, Studierendenwerk, og dette både eliminerer miljøbelastningen ved at skulle købe skrivebord, seng, skab, kontorstol mv., og giver luft i budgettet til at kunne komme ud og og få en på opleveren. Fire værelser deler køkken og bad, så det er for mange af os studerende noget man kan nikke genkendende til, og dette giver for mig super god mening på udveksling hvor jeg meget gerne skulle lære lokalbefolkningen og alle de andre på udveksling bedre at kende. Et værelse i Mannheim er billigt, og jeg giver omkring kr. 2.500 for værelset, alt inklusive.

Maria: Jeg har ligesom Frederik fundet et møbleret kollegieværelse gennem Studierendenwerk. Det er uden tvivl det mest praktiske (og billigste). Jeg ville rigtig gerne bo sammen med andre studerende, men foretrækker at have mit eget køkken og bad. En kollegielejlighed blev derfor det oplagte valg, hvilket jeg dog skal give lidt mere for end Frederik.

midt i Europa. Mit valg blev desto mere sikkert på grund af uvisheden, som Maria også var påvirket af, da vi skulle vælge udvekslingssted. Mannheim var et let valg for mig, da universitetet er et af de bedste businessuniversiteter i Europa, og da det er tæt på en delstat som jeg personligt holder meget af, nemlig Bayern, hvilket muliggør rejser til de fantastiske steder som ligger lige i Mannheims baghave. Hvilke forventninger og planer har I forud for

Desuden har jeg været så heldig at tilbringe et par dage af min sommerferie i Mannheim, hvor jeg har set universitetet, mit kollegieværelse og selvfølgelig byen, inden jeg flytter hertil. Dette har kun gjort mig mere spændt på at komme afsted. Jeg glæder mig derudover til at møde en masse nye mennesker og ikke mindst til at prøve at have nogle fag på engelsk. Det er længe siden, at jeg har haft undervisning på engelsk, fordi jeg gerne ville koncentrere de engelske fag omkring udvekslingsopholdet.

Det er ikke ligefrem luksuriøse værelser, men huslejeniveauet er der intet at sige til, og Studierendenwerk var en både hurtig og nem måde at finde bolig på med en del muligheder rundt i byen tæt på universitetet. Desuden krydser vi fingre for fysisk undervisning og muligheden for at rejse en del ud. Bis Bald!

Kapsejlads2021-Covid-19style Istedetforcampingstoleogfadbamseriuniparken,blevåretskapsejladsafholdtpådiversedertillejede barerogklubberrundtidetårhusianskebybilledeellerrundtomkringtilprivatesammenkomster.Efter ethårdtåriCoronaenstegn,blevetsavnetKapsejladsafholdtpåbedstevisundersværeforudsætninger. Med halvsøvnige unistuderende og livestreaming begyndte det længene ventede og savnede Kapsejlads 2021 så småt at gå i gang den 25. juni 2021 kl. 08:00. I stedet for at indtage jurabakken, fik de jurastuderende fremmødte lov til at indtage henholdsvis LA Tequila Bar og Den Gyldne Kro. Med udsolgte billetter efter ganske få minutter, mødte det juridiske fakultet talstærkt op på dagen. Den gode stemning var til at mærke, og til trods for en mindre forsinkelse i signalet, tordnet vores allesammen Søvand ud over højtalerne for tredje gang i kapsejladssammenhænge. Scenen var sat. Til trods for, at de mange tilskuere nu var forvist til barerne og privatfester, tillod livestreamingen gode muligheder for at følge med direkte fra uniparken. Med fed grafik, kunne man både følge med i musikvideoer, introduktion af medlemmerne af de forskellige hold samt deres gennemsnitstider, mens man kunne holde øje med hvad henholdsvis Søvand og konferencierne Simon Jul og Peter Falktoft lavede af sjov og spas ved siden af. Alt dette bidrog til en underholdende dag, hvor man ikke gik glip af noget. På sin hvis, fik man vel i virkeligheden også hørt mere på denne måde, end når man sidder 30.000 småfulde mennesker sammenklemte i uniparken. Dog er vi jo selvfølgelig alle rigtig kede af, at der i år ikke blev afholdt det traditionelle nøgenløb. Til et bragende godt arrangement, skal der selvfølgelig være underholdning i topklasse. Denne blev i år leveret af blandt andre drengene fra Søvand, der var blevet inviteret tilbage til kapsejladsen for tredje år. Søvand består af Andreas Friis, Anders

Kristina Rasmussen

Rohde og Mathias Bartholdy, der alle har været inde og betræde de juridiske gange inden for de gule mure. I flere timer byd de på spændende indslag og interviews med diverse personligheder, der dog først skulle forvilde sig ud på deres tømmerflåde midt ude i søen. Til at kommentere og guide tilskuerne gennem heatsene var komiker og skuespiller Simon Jul og tv- og radiovært Peter Falktoft, der gik på allerede kl. 13:00. Efter alle havde rejst sig, og sunget ”Der er et yndigt land” med hånden på brystet, skulle slaget stå. Første heat bestod af holdet fra økonomi ØF, dagens værter UMBI, studenterlauget SL og statskundskabernes forening PF. Juras festforening JUS sejle i andet heat. Her skulle de møde ingeniørernes festforening FUT, holdet fra idræt BEERCEPS MAXIMUS og kemisk fredagsbars hold LKYMIA. Til trods for et velsejlende JUS-hold i topform, var det desværre ikke nok til at gå helt til finalen.

kogepunktet - i hvert fald på LA Tequila Bar, hvor de fremmødte jurastuderende delte bar med psykologi. For det blev hurtigt klart, at enten UMBI eller PSYK kom til at løbe med det gyldne bækken. Nu hvor spørgsmålet bare hvem det skulle være. Trods psykologiernes tilråb rundt omkring i baren, var det tæt på umuligt at se hvor fejlen blev begået. Der var tale om en pagaj, der ramte en modstander - der var tale om en båd, som var ude af kurs, og selvom UMBI kom først i mål, faldt snakken straks på regelbrud, og UMBIs fejringen udeblev. I sidste ende skulle det dog komme an på spørgsmålet: ”blev der snurret 10 gange?”, og nej, det mente dommerne altså ikke. UMBI måtte se til fra bredden, mens PSYK i de gule trøjer i ren jubel sprang i vandet, og kunne erklære sig vinder af Kapsejladsen 2021.

Med flot sol over uniparken nærmede klokken sig 15:45. Dog var der ikke tale om

Festen stoppede langt fra her, hverken i uniparken eller på barerne. Der skal dog helt slutligt lyde et stort tillykke til kapsejladsens vinder Psykologi fra Paragraf af, men en lige så stor tak til Kapsejladsens arrangører. Det har som allerede skrevet

idyl på unisøens vande. Det havde allerede været en lang dag, og stemingen ramte nu

været et langt år, og det var veltrængt igen at mærke studielivet.

Vi sidder med ved bordet, når landets mest komplekse juridiske udfordringer skal løses. Når vi lykkes med det, skyldes det, at vi arbejder målrettet med vores individuelle og fælles faglighed, talentudvikling og en stærk teamstruktur. Skal du være en del af holdet?

L Æ S M E R E P Å W W W. B R U U N H J E J L E . D K

FØLG OS PÅ LINKEDIN

m o men k l e V

ælless F t k lig

ELSA Aarhus vil gerne ønske alle velkommen l det nye semester. Vi er stolte over at være en del af verdens største studenterforening for jurastudernede. Det betyder, at du har mulighed for at skabe dig et netværk både lokalt og internaaonat. Vi glæder os l at se dig!

Hos ELSA Aarhus har vi stort fokus på at skabe et frirum, hvor du har mulighed for både det sociale og det faglige. Vi vil i løbet af året invitere l forskellige arrangementer - lige fra vinsmagning l sommerskoler og procedurekonkurrencer.

Find os

På foreningsgangen ELSA-AARHUS.DK FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS INSTAGRAM.COM/ELSAAARHUS

Hemmeligelæsespots uden for uni Erdutrætaflæsesalensvarmedunstafsuresokkerognabobordetsmakrelmadpakke?Erdusamtidig trætafatramleindialleingeniørernepåDOKK1,nårdubevægerdigmoddereslæsepladser?Fortvivlej, forherkommerdetbedsteoghemmeligstelæsespotsudenforuni,hvordukanoptimeredineparagraffærdigheder i fred for andre mutte studerende!

Hos Sofie’s forældre

ARos Study room

Spiselauget

Frederiksgade 74, 8000 Århus C

Aros Alle 2, 8000 Århus C

Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C

Faciliteter: Café, toilet, internet, rolig stemning, er medlem af CoffeePal.

Faciliteter: Café, toilet, internet, kunst til pauserne

Faciliteter: Café, toilet, internet, mulighed for bord udenfor samt parkering

Hos Sofie’s forældre kan du sidde og læse i hvad der lige så vel kunne være dine bedsteforældres stue. Atmosfæren er fantastisk hyggelig, og ejerne der oftest står bag baren, er de sødeste. Jeg vil klart

OBS: Kræver billet eller medlemskort

Tag dine bøger med på Godsbanen, og nyd en kop kaffe eller Spiselaugets lækre morgenmad, mens du terper forvaltningsret eller sportsret i spændende omgivelser. Skulle du få brug for en pause,

anbefale deres hjemmebagte bolle med smør til den lille læsesult, og ellers skal du bare læne dig tilbage i den store sofa og gøre dine ting.

forestille dig. Du kan eventuelt time din læsning, så du indimellem kan tage en pause hvor du går ud og ser på et lille udvalg af deres spændende kunst. Så kan du rigtigt få sat gang i din kreative proces inden juridisk metode skal afleveres!

Dog skal man være opmærksom på at onsdag formiddage, er der ofte proppet med mødregrupper.

På Aros har du mulighed for at sætte læsningen i gang i det mest kreativt udfoldende rammer du overhovedet kan

eller lidt luft, da kan du altid slentre ned igennem Institut for X eller godsbanens mange hyggelige gader og stræder.

TIPS: Download app’en CoffeePal, hvor du kan få 14 dages gratis abonnement på en gratis kaffe hver dag. Du kan altid afmelde efter de 14 dage. DOG kan du få 14 dage oveni, hvis du bruger din personlige kode i app’en til at give en ven 14 dage – jeg har nu haft mit abonnement i 6 måneder – GRATIS!!! Og ved du hvad? Det er fuldt ud lovligt!

Julie Brown

AU’smesthemmeligesteder Jeg sværger højtideligt, at jeg er ude på skrammer. Velkommentilrøverkortet,etkortoveralletidersmesthemmeligestederpåAU,mentagdigiagt!Dette korterKUNfordeindviedeogABSOLUTKUNfordefrækkestestuderende;osderkanladeosfristetilat høsteenuskyldigfordelherogder,udenatandrebehøveratbliveindvietigodet,ogos,dertiltiderkan ladeosfristetilen,ladoskaldedet”letterelemfældigomgang”med“reglerne”.Naturligviskunsåfremt disse “regler” måtte komme i vejen for et eventyr. Hvisduilæsendestundharisindeatsladreomandreeleversmereellermindreubluaktiviteteriskolens korridorer, så PAS DIG SELV, SLADREHANK, og luk bladet nu! Ellerserduhermedbudtvelkommentilatlæsevidereomdemestfinurlige,fantastiskeogikkemindst hemmelige steder på AU. Med venlig hilsen Ormehale, Hugtand, Køter og Krone. Det hemmelige toilet Første punkt på listen er lidt af et legendarisk sted. Et toilet, der ikke er helt som skolens øvrige toiletter. Og nej, det er ikke fordi spøgelset af en død pige holder til derinde. Toilettet skiller sig ud, fordi der også er en bruser derinde. Tro det eller lad være, men dette kan vise sig, at være meget nyttig viden at ligge inde med, hvis man nogensinde skulle komme i en situation, hvor man får brug for et bad på uni, eller hvis man bare har glemt at betale sin vandregning. Kun meget få studerende kender til toilettets eksistens, og endnu færre har rent faktisk fundet det, men jeg vil hjælpe dig lidt på vej. Du finder

parykker til finurlige installationer som løkkehjul og endda en vis kendt ubåd. Jeg kan ikke røbe hvor du finder dette paradis af skidt og kanel. Det er nemlig forbudt område for alle, der ikke er med i revyen. Til gengæld er revyen åben for alle, der har lyst til at være med. Så lad dette være din opfordring til at melde dig ind.

det i nærheden af vandrehallen på en af de øverste etager. Meeen det ville næsten være for let bare at forære dig den præcise placering. Du må selv ud på eventyr for at finde det!

AU library. Du finder lokalerne ved at tage elevatoren op på 5. sal, gå ind ad døren til venstre for elevatoren og videre op ad en lille vindeltrappe, som fører op til læsesalen helt øverst oppe. Læsesalen har to rum med læsepladser, et lille køkken, hvor der er køleskab og en stor balkon med den smukkeste udsigt over uniparken og Aarhus. Og det bedste af det hele; kun meget få kender til denne læsesal, så der er altid god plads!

Rekvisitloftet Rekvisitloftet er lidt AU’s svar på fornødenhedsrummet. Det er placeret et hemmeligt sted langt oppe under taget, og af denne grund er rekvisitloftet bl.a. hjem for en forfærdelig masse edderkopper. Foruden edderkopper bugner stedet med gamle rekvisitter og kostumer fra diverse revyer på AU. Alt fra gamle frakker og

AU’s bedste læsesal Hvis jeg siger læsesal, hvor der altid er plads, og AU’s bedste udsigt, i ét, hvad tænker du så? Hvis du kender til stedet, så tænker du sikkert på læsesalen på 6. sal ovenover

Du tænker sikkert, at alt dette må være for godt til at være sandt. Det er det også. For stedet er for et par år siden blevet

omdannet til en medarbejderkantine. Så nu er det i stedet AU’s ansatte, der kan nyde godt af lokalerne, til mange studerendes store fortrydelse og sorg. Hvis du føler dig modig, kan jeg dog ikke afvise, at det er muligt at snige sig til et lille kig på stedet efter lukketid, hvis du vil mærke et lille sus af fortiden og kaste et glimt på den udsigt, du aldrig fik. Kontoret ingen har set indvendig Foreningsgangen er alt andet end hemmelig. Faktisk får du hermed en direkte opfordring til at komme derop og få en kop kaffe og en snak med alle de skønne mennesker i foreningerne. Der findes dog et kontor på foreningsgangen, som har fået nærmest mytisk karakter, eftersom meget få har set det indvendigt, og endnu færre har set foreningen, som holder til derinde. Og nej, jeg taler ikke om retskritisk forum. Jeg taler om det lille lokale ved siden af mødelokalet, som tilhører FEJAA (foreningen for erhvervsjurister Aarhus). Rygtet siger, at det er muligt at åbne døren med mere kreative metoder måtte nysgerrigheden blive for stor, men jeg røber ikke hvad der befinder sig derinde. En hund med 3 hoveder, der bevogter en skjult faldlem måske? Det må stå hen i det uvisse for de uindviede.

Festerduikkevilgåglip afistudieåret2021/2022 Er du ny studerende på jura? Eller har du bare brug for at få rebootet dit sociale liv på studiet og feste røven ud af bukserne efter halvandet år med nedlukninger? Så kommer der en lynhurtig oversigt over de fester, du absolut ikke vil gå glip af det kommende studieår, lige her:

Danmarks største fredagsbar Den første på listen er Danmarks største fredagsbar - og idrætsdag, bevares! Arrangementet løber af stablen d. 10. september, og når de siger Danmarks største, så mener de det! Det bliver afholdt i universitetsparken og minder mest af alt om en festival, og der plejer at være nogle vildt fede kunstnere, der kommer og spiller. Danmarks største fredagsbar er for alle, så det er en virkelig god mulighed, hvis du gerne vil lære en masse fra andre studier, eller bare dit helt nye hold, at kende.

Lang fredagsbar Vi er så heldige, at der bliver afholdt fredagsbar hver fredag nede i forhistorisk kantine. Men et par gange om året bliver der afholdt det der hedder lang fredagsbar, hvilket vil sige, at baren ikke lukker kl. 19, som den plejer, men holder åbent til kl. 02 og det er altid en KÆMPE FEST! Fredagsbarerne på jura afholdes sammen med psykologi og statskundskab, så her er endnu en god mulighed for at feste med studerende fra andre studier. De lange barer i efteråret ligger d. 1. oktober, og d. 5. november (som altid på J-dag).

Monte Carlo Monte Carlo er JUS’ perle, årets største, bedste – og mest hypede fest på studiet. Festen løber af stablen d. 15. oktober. Man skal dog være hurtigt ude efter billetter, da denne fest næsten altid bliver udsolgt. Monte Carlo opfylder alle forestillinger (og fordomme) om en god fest på Jura: suits, smukke kjoler, masser af glimmer og selvfølgelig champagne! Behøver jeg sige mere?

Årsfesten Årsfesten er jurastudiets svar på en galla-fest. Festen ligger i februar, og er en del dyrere end de andre fester, men hvis jeg var dig, så ville jeg begynde at spare op nu. For festen lever i den grad op til prisen, med gallatøj, champagne, 3-retters menu og Jazzband, vin ad libitum og masser af stil! Og så er der lige et lille twist; Årsfesten er nemlig en del af Nordisk Uge, så festen vil blive gæstet af vores kære venner fra norden, samtidig med at den krydres med en række små, curiøse traditioner, som f.eks. at skåle under bordet, folde sjove ører af servietterne og synge nordiske sange på toilettet og drikke af medbragte lommelærker. Denne her fest skal opleves, og den er alle pengene værd! Tour de gang Tour de (forenings)gang, eller TDG i folkemunde, er endnu et tilløbsstykke! Specielt ved dette arrangement er, at det kun er medlemmer af en forening på Jura, der kan deltage. Arrangementet plejer at blive afholdt i slutningen af marts eller starten af april, så der er god tid til at nå at melde sig ind i en forening, hvis du ikke allerede er med i en. Jeg kan ikke understrege nok, hvor store fordele der er, ved at være med i en forening. Jura kan være et enormt ensomt studie, men foreningsgangen er fuld af søde mennesker, der virkelig vil andre mennesker. Næsten lige meget hvad du interesserer dig for, så er der en forening, som passer til dig – og foreningsgangen står altid klar med åbne arme til at tage imod nye medlemmer. Kapsejladsen Og sidst, men BESTEMT ikke mindst har vi kapsejladsen. Kapsejladsen finder sted i foråret og består i virkeligheden en række af arrangementer, der bl.a. omfatter JUS’ udtagelse til båden, udtrækningsfesten nede på klubben – og så selvfølgelig selve Kapsejladsen. Du har sikkert hørt om den. Kapsejladsen er en kæmpestor havefest, ikke bare for de studerende, men for hele Aarhus!!! Når du sidder nede på jurabakken en tidlig morgen kl. 07 med pizzasnegle, Ceres top og Arnbitter, sammen med dit hold og resten af jurastudiet - og alle andre studier, så mærker du virkelig ånden af Aarhus og hvilket enormt stærkt fællesskab vi er velsignet med, som studerende på Aarhus Universitet. Det er unikt og det skal simpelthen opleves!

Emma Lauritsen

U 5 S

A G L G

B P S

J A B B 8

K B E

G v a

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kapsejlads – Hvad er det? Der er mange, navnlig blandt de nye studerende, som ikke kender til

største

Aarhus

traditioner.

Universitets Kapsejladsen

er, kort fortalt, en form for stafet hvor et hold af fem personer skal sejle over unisøen, drikke en øl, snurre rundt 10 gange og derefter sejle båden tilbage til den næste holdkammerat.

JUS-Bladet Udgave 51. årgang September 2021 Ansvarshavende redaktør: Gustav Sundby Layout: Gustav Sundby & Viktor Svenning

Billeder af: Pxfuel.com, Gustav Sundby & Viktor Svenning.

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab

JUS repræsenterer det juridiske fakultet når den store dag hvert år løber af stablen. Det fakultet der kommer først i mål vinder ’Det gyldne bækken’, et trofæ der blandt samtlige sportsudøvere verden over er omtalt som den ultimative hæderspris indenfor sport. Som den kapsejladsansvarlige for JUS er der hvert år mulighed at skrive historie når man vælges til posten. Dette skyldes det simple faktum, at vi jurister aldrig officielt har hævet det gyldne bækken som sejrherrer over unisøen. Ved generalforsamlingen tidligere på året valgtes Anders Vogelius til posten som vores ”kap-ansvarlig”. Anders har i sin tørn ved roret for kapsejladsholdet formået at forny juras kampglæde i den traditionsrige dyst imellem fakulteterne. Med purungt gåpåmod har han kastet sig over opgaven og har med sin indsats formået at vække sulten i mandskabet der skal repræsentere jura i de kommende år. Om den ny-fundne kampgejst er nok til en sejr, vil kun tiden røbe.

boost og samtidig er det et fedt afbræk fra studiet. Jeg har gennem kapsejladsen lært mange mennesker at kende blandt de andre foreninger og studier, som jeg er rigtig glad for at have lært at kende. Menneskerne er virkelig søde og altid behjælpelige når der er noget. Selvom jura ikke fik det gyldne bækken hjem, så har oplevelsen i sig selv været den bedste længe! Det er ubeskrivelig fedt at være med til kapsejladsen og at have været en del af kapsejladsen i 2021. Jeg glæder mig utrolig meget til næste år! - Anders Lukas Vogelius, kapsejladsansvarlig

Beretning fra kapsejladsen Mit navn er Anders Lukas Vogelius. Jeg studerer jura på 5. semester og er kapsejladsansvarlig for juridisk selskab. Da jeg først blev kapsejladsansvarlig var jeg meget urolig for hvad der skulle ske, fordi jeg ikke kendte særlig meget til det. Jeg vidste hverken hvem, hvad, hvor og hvornår. Med tiden fik jeg sammen med JUS trænet op til kapsejladsen og langsomt lærte vi ikke bare hvad det gik ud på – vi begyndte også at glæde os utrolig meget til det! Følelsen af at tage en tur over søen mens dine studiekammerater hepper på dig er superfantastisk. Det giver en et ekstra

Gustav Sundby er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

JUS - JURIDISK SELSKAB

Nu er Kapsejlads slut, hvad nu?

Slut for nu, tid til en ny start Ovenpå en hædersværdig indsats fra den kapsejladsansvarlige og en velafviklet begivenhed, lægger vi låg på og binder en fin lille sløjfe på kapsejladsen for i år. Festligheder skal der dog nok blive rigeligt af i den kommende tid, hvor der skal tages imod de nye jurastuderende. JUS vil selv gå ind i rus-tiden med fuldt fokus på at afvikle den fedeste rus-tid, og vil i september måned afholde et væld af sjove, lærerige og festlige arrangementer. Vi går utroligt meget op i, at de nye studerende bliver taget hjerteligt godt imod, så de straks føler sig som en del af det vidunderlige studiemiljø vi har i Aarhus. Rus-tiden levner som regel det indtryk på nytilkomne, at universitetet er en stor fest. Dette er blot en side af sandheden, da faglighed og social udfoldelse urokkeligt også er integrerede dele af hvad det til sige at være studerende. De nye studerendes trivsel er noget der prioriteres højt, derfor bringer vi fra JUS hold en række gode råd, som man med fordel kan huske på, når det hele til tider kan virke overvældende.

Formand - Helena, 7. semester. 1. Hav Ja-hatten på og deltag i så meget som muligt 2.Vær åben over for dine nye studiekammerater. 3. Nyd det!

Klubmester - Frederik, 5. semester. 1. Prøv foreningslivet. 2. Studiet er vigtigt, men det sociale er vigtigere i starten. 3. Lad være med at bruge for meget tid på Juridisk Teori og Metode.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hvem skød først?

I denne måned vil JUS-redaktionen undersøge spørgsmålet om hvem der skød først af Greedo og Han Solo, og de juridiske konsekvenser for overfaldsmanden, samt andre implicerede parter. Det bør desuden vurderes om dansk jurisdiktion kan opstilles i den givne situation.

I 1977 gjorde filmen ”Star Wars; a New Hope” sit indtog på de hvide lærreder verden over. Instruktør George Lucas havde skabt et stykke filmhistorie, der fremadrettet skulle agere en genremæssig goliat inden for science-fiction. A New Hope, og de efterfølgende installationer i sagaen, skulle på sigt vise sig at få en kolossal betydning i folks popkulturs-kartotek. Georg Lucas: Gal eller genial? Der skal ikke råde nogen tvivl om, at Georg Lucas ikke er en omnipotent filmskaber, der er hævet over enhver kritik. Hans tid som kreativ kommandant ved roret for Star Wars har naturligvis produceret film, som i eftertiden er blevet kritiseret, endda på retfærdigt vis. Skoleeksemplet på dette er selvsagt Episode 2; Klonernes Angreb. Ved et gensyn røber det visuelle indtryk på iøjnefaldende vis, at filmen blev til under den spæde barndom af computergenerede billeder (CGI). Filmen lider således den last, at den overambitiøst læner sig op af CGI til at levere størstedelen af filmens visuelle effekter. Filmens dialog skiller sig desuden ud som værende exceptionelt usammenhængende. Efter filmens afrunding efterlades man sågar med indtrykket, at manuskriptet kunne være endt bedre ud, havde det været konciperet af to skolebørn fra Ishøj.

Situationen Artikels centrale scene har, som så mange andre aspekter af Star Wars, lidt under Georg Lucas’ ubeslutsomme lune. I den oprindelige scene fra 1977 holder Greedo Han Solo hen ved truslen om at anvende sin laserpistol, som fast er rettet mod Han Solo. Han Solo fører sagte sin hånd ned på sin egen pistol, og skyder den uopmærksomme Greedo. I efterfølgende versioner af filmen er der ændret i rækkefølgen af hvem der skyder først. For eksempel, er der på DVD-versionen af filmen fra 2004 ændret i klipningen, således at de to parter affyrer deres våben på tilnærmelsesvist samme tid. Dette er atter ændret i den version der er tilgængelig på Disney+, da det her er klippet således at Greedo affyrer sit våben først. I denne analyse vil den oprindelige version af scenen blive lagt til grund, da de senere forsøg på at ændre begivenhedernes gang ikke vil blive accepteret af JUS-redaktionen. Greedo Greedo tilbageholder Han Solo i funktion af sit erhverv som dusør jæger. Ved første øjekast kan det tyde på at Greedo ønsker at udlevere Han Solo i levende live, for at modtage dusøren som vederlag.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Der findes dog ikke, efter dansk ret, nogen lovlig adgang til at tilbageholde nogen på et sådant grundlag. Der er i Retsplejelovens § 755, stk. 2 skabt en adgang for civile til at foretage anholdelser. Til dette kræves der dog at den pågrebne har gjort sig skyldig i forhold der falder under offentlig påtale. Da Han Solo ikke har gjort sig skyldig i et strafbart forhold underlagt offentlig påtale ved at skylde penge til Jabba the Hutt, kan Greedo ikke foretage en civil anholdelse efter RPL § 755, stk. 2. Dialogen i scenen afslører, at Greedo ikke har i sinde at udlevere Han Solo i levende live. Greedo forklarer, at Jabba the Hutt agter at søge sig fyldestgjort i Han Solos rumskib. Han Solo påpeger, at det kun ville ske over hans lig, hvortil Greedo svarer at ”det var ideen”. Udvekslingen peger således på, at Greedo på forhånd havde set det som overvejende sandsynligt, at han ville blive nødt til at dræbe Han Solo. Fordi Greedo tilbageholder Han Solo med denne viden, er der i situationen tale om forsøg på manddrab efter Straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1. Han Solo Ved sit sammenstød med Greedo oplever Han Solo, at han trues med et dødbringende våben. Som redegjort for ovenfor, bliver Han Solo udsat for et uretmæssigt angreb i form af forsøg på manddrab, jf. § 237, jf. § 21, stk. 1. I situationer hvor man uretmæssigt angribes, er der igennem lovgivningen en adgang til at handle i selvforsvar, efter bestemmelsen i straffelovens § 13. Handlinger foretaget i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende  uretmæssigt angreb. Forsvarshandlingen må desuden ikke åbenbart gå ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning

er forsvarligt. Han Solo affyrer sin pistol som en forsvarshandling, da angrebet fra Greedo er overhængende. Han Solos handlinger er i den givne situation nødvendig for at afværge angrebet, da han ellers ville risikere selv at blive dræbt. Han Solos reaktion overstiger endvidere ikke angrebets farlighed, da handlingen svarer til den overhængende angreb. En forsvarshandling der svarer til angrebet er i retspraksis fastslået til at være omfattet af reglerne om nødværge, jf. U 1980.843 Ø. Han Solo gør sig således ikke skyldig i noget strafbart forhold i henhold til den danske strafferet, da han dræber Greedo. Og hvad så med den jurisdiktion? De netop skildrede begivenheder foregik, som bekendt, i Mos Eisley, som er en bosættelse på planeten Tatooine. Det kan således udelukkes, at der kan være dansk jurisdiktion ud fra folkerettens territorialprincip, som også afspejles i straffelovens § 6. Det er alment kendt, at de danske regler om jurisdiktion er særdeles vidtrækkende. Endda i en sådan grad, at huskereglen lyder: ”In dubeo pro Dana”. Det ville af den grund være en alvorlig fejlslutning hvis de danske jurisdiktionsregler fandtes ikke at række i dette tilfælde. Det medgives, at Danmark, så vidt redaktionen ved, ikke har indgået et traktatretligt samarbejde med den øverste myndighed på Tatooine. Derfor bør quasi-universiel jurisdiktion afvises. Redaktionen har dog vurderet, at der kandes hjemmel til jurisdiktion i reglerne om universel jurisdiktion.

at række i dette tilfælde. Det medgives, at Danmark, så vidt redaktionen ved, ikke har indgået et traktatretligt samarbejde med den øverste myndighed på Tatooine. Derfor bør quasi-universiel jurisdiktion afvises. Redaktionen har dog vurderet, at der kan findes hjemmel til jurisdiktion i reglerne om universel jurisdiktion. Hvorfor ændrede George Lukas scenen? Som tidligere berørt, foretog George Lucas med tiden visse ændringer, heriblandt i artiklens centrale scene. Fans har i eftertiden kritiseret ændringen, da Han Solo omdannes fra en skydegal anti-helt, til en fattet helterolle, der kun tyer til vold som en sidste udvej. I et 2012 interview til The Hollywood Reporter udtalte George Lucas, at det aldrig var hans vision at Han Solo skulle skyde først, da instruktøren ikke selv opfattede karakteren som en koldblodet morder. De senere ændringer i filmen påvirker dog ikke på noget plan Han Solos retsstilling, da vi gennem dette skriv har erfaret, at Han Solos handlinger selv i den oprindelige version var straffri i medfør af straffelovens § 13.

Tak for, at du læste med. JUS-redaktøren og resten af bestyrelsen ønsker alle studerende en god studiestart. Find os bag baren til semesterstarsfesten, may the force be with you!

Til alle I nye der er kommet ind i år: Tillykke med optagelsen og velkommen til Danmarks bedste studie! Og til jer alle I gamle: Velkommen tilbage fra sommerferie!

Snart kan vi forhåbentlig lægge de sidste corona-restriktioner bag os, og Moderate Jurister er igen klar på at organisere en masse sociale og faglige arrangementer for de studerende, der er friske på at være en del af et sjovt og hyggeligt fællesskab ved siden af studiet. Arrangementerne vil blive slået op løbende på vores Facebook side og Instagram. Vi glæder os til at se jer det kommende semester!

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 stiftede vi en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2020 den første specialepris til Caroline Lemminger Jensen, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2021 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse det prisvindende speciale fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVN K • WWW.VILTOFT.DK

HVORDAN KOMMER MAN TIL TOPS I EN FLAD STRUKTUR? Spidse albuer har ført mange til magtens tinder, men i en samarbejdskultur med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse kan albuer have den modsatte effekt. Hos Horten satser vi på integritet og imødekommenhed. Det er trods alt de selvsamme kvaliteter, der med tiden kan gøre dig til trusted advisor. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

JUS-REVYEN Kære nye russere, velkommen til det bedste studie på universitetet! Og til alle jer vi kender i forvejen, velkommen tilbage. Al begyndelse er svær, men frygt ej. Juridisk revy er her for at støtte dig med sjove, musikalske indslag i løbet af din RUS-uge. Vi håber at i nød forestillingen og at vi ses igen til næste år. Som forening vi er meget mere end fest og farver. Revyen laves hvert år af ca. 20 ældre studerende , der knokler hele sommeren på at skrive sange og sketches, sy kostumer og lave rekvissiitter. Hvis det lyder som en forening for dig, er du altid velkommen til at skrive en mail på jusrevy@hotmail.com , så vi kan holde dig opdateret på auditions og arrangementer. Vi håber, at det bliver muligt at holde et introarrangement, hvor vi kan møde jer. Vi er mange dramatiske jurister på jura, skal du være med næste år? 2 5/ 8

–

F OREST I L L I NG

F OR

RUSSERE

T UT ORER 1 / 9

–

F OREST I L L I NG

F OR

AL L E

J URAST UDERENDE S T A K L A D E N AARHUS UNIVERSITET

F B : @ J U R I D I S K R E V Y I G : @ J U R I D I S K R E V Y T

Exceed Expectations

Sager der rykker Ansvar der vokser Samarbejde der løfter

Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, der betyder meget for vores klienter og medarbejdere og sætter et aftryk på samfundet. Sagerne er store, perspektiverne større, og hvad enten du er bachelor- eller kandidatstuderende, giver vi dig mulighed for at omsætte teori til praksis. Vi tager hånd om din faglige og personlige udvikling, så du rykker dig fra dag til dag og sag til sag. EXPECT er navnet på vores medarbejderudviklingsprogram, og du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig. Vi søger lige nu stud.jur.’er og legal trainees. Hvad forventer du af din karriere? kromannreumert.com/Karriere

Kom godt fra start! Vores tre gode råd til, at du kan få en god studiestart er: 1. Giv dig selv en god rutine 2. Skab overblik over det kommende semesters læseplaner 3. Nyd din studietid! Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk

Brevkassen...

Kære brevkasse,

Kære Læser fra Kunsthistorie.

Jeg har nu i et år været fast læser af jeres månedsblad, men uheldet er ude og det fortsætter desværre ikke så længe endnu. Jeg bor nemlig sammen med en jurastuderende, der snart flytter ud og tager bladet med sig. Hvordan i alverden skal jeg nu klare hverdagen uden et indblik i den juridiske verden? Har i forslag til, hvad jeg kan gøre, når abstinenserne begynder og jeg ikke længere kan søge råd i datinghjørnet eller jeres

Hvor er vi glade for at du læser vores blad, og finder det interessant, og ligeledes, hvor er vi kede af at du mister din jurastuderende roomie. Jurister er jo de perfekte roomies, for med et klart regelgrundlag, og streng håndhævelse, kommer også struktur og fredsommelighed. Det kan ingen vel være uenige i. Vi krydser fingre for at du finder en ny roomie med juridisk beskæftigelse!

test af is?

Hvis dette dog ikke lader sig gøre, skal du være overordentlig velkommen til at komme forbi vores kontor og hente en udgave, og eventuelt få en kop kaffe. Det er værdifuld information hvad studerende på andre uddannelser synes om vores blad. Vi glæder os til at se dig!

Indtil videre må jeg nøjes med at genlæse de tidligere blade og krydse fingre for, at min næste roomie også er jurastuderende. Kh jeres måske eneste læser fra kunsthistorie

Brevkassen...

Kære Paragraf,

Kære ”Klaus”,

Nu har jeg gennem de sidste par år gået og smugkigget i mine roomies paragrafblade med drømmen om selv at blive optaget på jurastudiet. I år var året, hvor jeg kom ind, og jeg kunne simpelthen ikke være mere lykkelig over at havne på mit drømmestudie. DOG bliver min lykkeboble mere og mere overskygget af min frygt for at starte som introugen kommer tættere og tættere på. I må ikke misforstå mig, jeg glæder

Tusind tak for din henvendelse og stort tillykke med din optagelse til de bedste 5-6 år af dit liv. Ja, det tør jeg faktisk godt love, også på trods af dine bange anelser. Jeg kan sagtens forstå, at du er bange for det, der er i vente, men i forhold til ensomheden skal du ikke være bekymret. Lad os sige, at worst case så løber du ikke i samme sko som dit hold, og så er jeg 100% sikker på, at du kan finde en forening på foreningsgangen, som lige er dig, og her er det sociale bånd stærkere end du kan forestille

mig helt abnormt meget, men jeg er også bange, bange for om jeg kan holde til studiet, selvom det jo er en frygt man har vænnet sig til gennem skoletiden samt i gymnasiet. Den værste frygt i mig hviler på ensomheden. Jeg er så bange for at starte på et hold, hvor jeg måske ikke passer ind. Jeg er bange for de historier man har hørt om studerende der udkonkurrerer hinanden i stedet for at hjælpe, og hvad hvis jeg misser nogle sociale arrangementer og falder helt ud af trit med sammenholdet. Kan man nogensinde komme efter det?

dig. Vi er alle sammen ved at drukne i læsning og paragraffer nogle gange, uanset hvilket semester man er på, men vi kan altid drikke en bajer eller kaffe og grine af det. Mit forslag til dig er at vægte det sociale på holdet højt i starten, og måske melde dig ind i en enkelt eller to foreninger ved siden af? Jeg er helt sikker på at det hele nok skal gå. Vi jurastuderende er slet ikke så slemme som alle ude i byen går og siger ;)

Knus Paragraf, der altid står klar med åbne arme til dig <3

Ængstelige hilsner ”Klaus”

Foreningen for Borgerlige Jurister Vi glæder os til at se jer igen! Vi, i FBJ, håber, at alle nye som gamle studerende har fået en god start på semesteret. Vi har glædet os rigtig meget til at vende tilbage til de gule mure efter sommerferien, og heldigvis betyder de lempede corona-restriktioner, at vi nu kan begynde at afholde arrangementer igen. For de, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med FBJ, er der mulighed for det til vores introarrangement i starten af semesteret. Her gives et indtryk af foreningen og de arrangementer, vi planlægger. Datoen for vores introarrangement findes på vores Instagram: @borgerligejurister.

Jacob Kampman

FBJ’s arrangementer i 21/22 FBJ vil igen i år afholde både interne og eksterne arrangementer. Vi vil blandt andet afholde vores Københavnertur og årsfest. Derudover vil vi planlægge flere mindre arrangementer som vores vellykkede halloween aften.

Vi glæder os rigtig meget til et semester, hvor vi igen kan samles og møde nye mennesker på tværs af årgangene.

Vi i Jurafabrikken - Aarhus ønsker alle nye studerende en fantastisk studiestart! Jurafabrikken er en forening bestående af jurastuderende, der i samarbejde med Danske Advokater ønsker at bygge bro mellem de studerende og advokatbranchen. I Jurafabrikken melder du dig ikke aktivt ind. Du kan i stedet blot møde op ved fremvisning af en gyldig billet. Denne vil altid være gratis og kan findes på vores Facebookside – vel og mærket såfremt du er en af de hurtige og heldige! Som netværksmedlem af Jurafabrikken får du desuden: • • • • •

Et unikt kendskab til advokatbranchen Viden og indsigt i dine fremtidsmuligheder Styrket dine juridiske kompetencer Et fagligt og socialt netværk Faglige foredrag, gå-hjem-møder og workshops m.m.

Deltag i Jurafabrikkens første arrangement torsdag den 30. september 2021, hvor årets KONTORCRAWL løber af stablen. Yderligere information følger på vores Facebookside – ”Jurafabrikken”. Jurafabrikken Aarhus // Mød os på:

DatingiÅrhus–sådangørdu

Intro Jeg hedder Johan, og jeg vil forsøge at hjælpe dig med at score på en date. I artiklen giver jeg tips til, hvordan du opnår de bedste resultater, når du er på date, og jeg kommer til at dele mine erfaringer så du ved, hvordan teorien skal bruges i praksis. Jeg går på 9. semester, og anciennitet er tit en fordel når man vil score, men du kan stadig komme semi-langt på kort tid selvom du lige er startet på uni. Guiden forudsætter, at du rent faktisk har fundet en, der har lyst til at tage på date med dig. Vi antager altså, at du har et minimum af skills. Hvis du ikke har det, så må du lede et andet sted, men skriv ind til Paragraf, og så kan jeg måske hjælpe dig i en ny artikel. Jeg er en heteroseksuel mand (dvs. hvis du har lyst til en date med mig skal du være kvinde – add mig på Facebook), men jeg

har læst, at der findes trans-, homo-, bi- og panseksuelle og alle mulige andre derude. Jeg har også hørt, at der er piger, der går aktivt efter at score fyre frem for at blive scoret. Så for at øge læserantallet har jeg derfor gjort denne guide allround ved at skrive ’’person’’ i stedet for ’’kvinde’’ om personen, du er på date med. Lokationen Vi starter med det nemme: lokationen. Det første du skal overveje er, om I skal ses privat eller på et offentligt sted. Det private er til de utålmodige datere eller til dem, der kender hinanden i forvejen. Særligt på første date er det et ballsy move at invitere på date hos dig eller personen du vil date, og det gælder specielt hvis du er en stor fyr som mig; det kan virke skræmmende at have mig hjemme hos sig, hvis man er nervøst anlagt og ikke kender mig. Så på første date er

mit udgangspunkt, at vi ses i det offentlige rum. Hvis du er spinkel af bygning, så vil du nok se en større chance for, at personen gerne vil se dig privat første gang. Nu er spørgsmålet så, hvor I skal ses i det offentlige rum. Her kan du være kreativ, og jeg anbefaler, at du tager udgangspunkt i personen, du vil date, så du kan få nogle ekstra point allerede inden i har set hinanden. Er personen fx glad for vin, så tag vedkommende på Stechers eller Løve’s Vincafé (Bog- og Vincaféen er der hvor jeg tager hen, så tag ikke nogen derhen, for måske tager I en plads fra mig). Det du skal være opmærksom på er lyd og lys: der skal være musik, men I skal kunne tale sammen, og der skal være lyst, men din date skal ikke kunne se din urene hud. Hvis du er en aktiv type, så kan I også tage ud og lave noget (andet end drukspil) – spil fx minigolf på Camping ved Åen, eller

Johan Munk Packness

dans salsa på Cubanisima. Det er en fordel, hvis du i forvejen kan finde ud af hvad end I nu skal lave, for du har ikke lyst til at være direkte dårlig og tabe ansigt, medmindre du er klassens klovn og er vant til den slags. Nu har du altså en plan A (at snakke sammen) og B (at være aktive sammen), og her er en plan C: I kan lære noget sammen. Her er museer oplagte. Hvis personen du skal ud med fx er feminist, så tag på Kvindemuseet på storetorv. Det er vigtigt, at du tænker over budgettet, for måske er du heldig og kommer på en date med personen igen. Så vær opmærksom på, hvor pengekrævende personen er: er du ude med en der er lowmaintenance, eller bruger du 4-cifrede beløb hver gang I er ude. Hvis du har fulgt med i ligestillingsdebatterne, så spørger du nok: ’’men Johan er det virkelig mig der skal betale, eller skal regningen splittes lige?’’ Det er et godt spørgsmål, og det kommer an på hvem du er ude med: jeg går kun ud med piger, og nogen af dem kan godt lide når man betaler, og andre vil også gerne betale regningen delvist (hvis hun betaler hele regningen, så kan det være et tegn på, at du nok ikke kommer til at se hende igen. Det er sket før.). Penge-snak er ikke sexet - medmindre du har mange af dem -, så den undgår jeg som udgangspunkt ved at betale for min date i første omgang, og så ser jeg hendes reaktion bagefter. Kommunikationen Nu hvor du har styr på lokationen, så tænk lidt over kommunikationen: hvordan og hvor meget skal du selv snakke? Her er det godt at tage udgangspunkt i sig selv. Hvis dine venner fx hele tiden beder dig om at tie stille, så overvej at slappe mere af på daten. Omvendt er du også nødt til at sige noget på et eller andet tidspunkt i løbet af daten, og her kan du forberede dig ved at tænke over samtaleemner, som du godt kan lide (men dem glemmer du nok alligevel), eller måske en historie fra din dag, som får dit liv til at virke spændende. Smil afslappet imens du fortæller, for det får personen til

at slappe af. Som heteroseksuel mand er det min erfaring, at kvinder godt kan lide når man lytter, og det kan du bruge til din fordel; lyt til hvad vedkommende siger, stil uddybende spørgsmål hvis det er passende, og fortæl hvad du synes bagefter. Men hvad hvis du oplever stilhed? Når folk er nervøse, har man en tendens til at udfylde lyd-vakuummet med ligegyldig snak. Her kan du score nogle ekstra point ved at vise selvtillid, og lade pausen vare lidt tid, inden du siger noget. Personligt kan jeg godt lide en snakke-pause engang imellem. Men pas på: hvis du finder dig selv i komplet tavshed i et minut, er det et rødt flag (problematisk) – her skal du fortsætte med kvantitet-fremfor-kvalitet princippet. Nu ved du hvor meget du skal tale med din date. Men hvordan skal du tale? Igen; mærk stemningen. Hvis du bliver mødt med akavet stilhed hver gang du siger et bandeord, så skru ned for dem. Hvis du hører grin hver gang du siger en joke, så hold dig ikke tilbage.

på Erlings Jazzbar. Jeg tog derover i god tid, og det var godt, for der var en udfordring: et jazzband skulle til at spille, når jeg skulle mødes med Melinda. Husk: musik er en fordel, men høj musik er en ulempe, hvis I vil snakke sammen. Jeg ville gerne snakke med Melinda, så efter en kort snak med bartenderen om bandet skrev jeg til hende og spurgte, om hun havde et alternativ. Det havde hun: en bodega. Dem kan jeg godt lide, så jeg skrev OK, men på vejen så jeg, at der var ledig på en god plads ved Camping, så jeg skrev, at jeg gerne ville mødes dér inden vi tog på bodega. Hun var cool, så det gjorde vi. Da jeg så hende, fortalte jeg en historie: idet jeg havde spærret pladsen og skulle til at sætte mig, kom der en fyr, som også skulle på date, og som satte sig over for mig – hvordan skulle jeg få ham væk på en venlig måde, inden Melinda kom?

Jeg vidste, at hun godt kan lide øl, så det fik vi. Vi drejede samtalen fra vores sidste møde til noget andet, som hun syntes var spændende, og du ved allerede hvilken metode jeg brugte her. Da samtalen gik godt fra mødetidspunktet til daten sluttede Mine erfaringer om natten, anvendte jeg ikke kvantitetAl den teori jeg har givet dig, kan du ikke fremfor-kvalitet princippet denne gang. bruge til noget, hvis du ikke kan bruge det i praksis. Det kræver øvelse. Men jeg kan dele Nu har du fået nogen værktøjer til, hvordan et eksempel fra en date jeg var på i denne man scorer. Øv dig, og så bliver du god en uge (medio august) som et eksempel på, dag. Hvis du har brug for mere hjælp, så hvad du kan forvente. skriv ind til redaktionen med et emne, og så skriver jeg måske igen, hvis jeg har lyst. Jeg havde mødt en yngre kvinde (vi kalder hende Melinda her) i byen, og vi havde Held og lykke. aftalt at ses nogle dage efter. Vi skulle ses

KLUMME

Klumme:Hvorforjeg valgte Aarhus Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Aarhus for mig, i første omgang, lidt var et second choice. Jeg havde under al min tid i gymnasiet (, haft planer om at skulle læse i København og på CBS. Det første der fik mig til at overveje en anden vej, skete i mit første sabbatår, hvor jeg fandt ud af, at jeg på ingen måde havde lyst til at arbejde med markedsføring, og slet ikke lyst til at læse det på universitetet. Selv efter jeg havde ombestemt mig i forhold til studiet, var mine planer stadig at tage til København. Jeg havde dog aldrig rigtig sat mig ind i, hvad jura egentlig var for et studie, så jeg besluttede mig for at forsøge mig med studiepraktik, hvilket kun var en mulighed i Aarhus, hvorfor jeg meldte mig til forløbet her. Studiepraktik er tre dage, hvor man er på campus, i de bygninger og lokaler vi bruger i dag, og hvor man får lov til at sidde med til nogle forelæsninger. Efter at have tilbragt nogle dage på campus, hvor jeg også fik en bedre

fornemmelse af byen, begyndte jeg at overveje Aarhus som en reel konkurrent til København. Jeg var meget heldig at have forældre som ville støtte mig i at finde ud af mere om Aarhus, og om det kunne være noget for mig, så i de følgende måneder tog vi på dagsture til byen én gang om måneden, så jeg havde mulighed for at lære byen at kende. Indtil det år, havde jeg kun været i Aarhus et fåtal gange, mens jeg havde tilbragt langt mere tid i København. Jo flere gange jeg besøgte byen, og campus, og virkelig lærte at finde rundt og fornemme den helt særlige stemning der er i en så stor studieby som Aarhus, jo mere kom jeg i tvivl om min ellers så stålsatte plan om København. Grunden til at jeg valgte Aarhus, er den måde byen skiller sig ud på, især når det kommer til universitetets campus, som er

meget mere samlet end i andre studiebyer, og som giver de studerende mulighed for at møde hinanden på måder der ville være umulige, hvis ikke campus var samlet, og var så stort. De ikoniske gule bygninger, kombineret med den helt særlige måde hvorpå Aarhus formår at være en stor by, men hvor man alligevel føler man er i en lille by, overbeviste mig om, at det er stedet for mig. Jeg elsker hvordan man næsten altid møder et kendt ansigt, hvis man bevæger sig ned i midtbyen, og hvordan man, hvis man en dag er træt af at se på bygninger, altid har stranden og skoven i nærheden. Den helt særlige følelse man får af at være studerende i en by som Aarhus kan ikke genskabes i særligt mange byer, for det er også den vidunderlige blanding af nyt og gammelt, som giver Aarhus den hyggelige udstråling som er så unik.

Jenny Andersen

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere