Paragraf december 2025

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 55. årgang · December · 2025

Fokus En kultur under pres

Side 10 Den Højeste ret: Koreas lakrids

Side 14 Postkort fra Nord

Side 28 Kom i Julestemning i Aarhus

PARAGRAF søger ny formand (chefredaktør) Tidsbegrænset stilling – lønnet studentermedhjælper ved Aarhus Universitet

PARAGRAF, Juridisk Instituts studenterforening og udgiver af det juridiske studenterblad, søger en ny formand (chefredaktør) til en tidsbegrænset stilling på ét år. Stillingen er en lønnet studentermedhjælperstilling ved Aarhus Universitet, hvor du modtager løn i forbindelse med udgivelsen af hvert blad.

Om stillingen Som formand har du det overordnede ansvar for foreningens drift og for udgivelsen af vores blad. Opgaverne omfatter blandt andet: •

Kontakt og annonceaftaler med samarbejdspartnere og firmaer.

•

Planlægning og afholdelse af redaktionsmøde én gang om måneden (2 timer).

•

Håndtering af henvendelser i foreningens indbakke og generelle formandsopgaver.

Stillingen er fleksibel, ikke tidskrævende og kan nemt kombineres med et jurastudie. De fleste opgaver kan udføres, når det passer dig.

Hvem søger vi?

Vi søger en struktureret og ansvarlig studerende, der har lyst til at præge PARAGRAF det kommende år. Du behøver ikke have erfaring med redaktionelt arbejde – det vigtigste er engagement og lyst til at være en del af fællesskabet.

Oplæring og sparring Der vil være mulighed for tæt sparring med den afgående formand samt en oplæringsperiode, så du kommer godt ind i opgaverne.

Ansættelsesstart Tiltrædelse forventes i februar, marts eller april.

Interesseret?

Hvis du ønsker yderligere information om løn, arbejdstid eller stillingens indhold, er du velkommen til at skrive til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

LEDER

December er altid en lidt særlig måned på jura. På den ene side fyldes campus af julelys, småkager og den velkendte følelse af, at året er ved at rinde ud. På den anden side sidder de fleste af os begravet i eksamensforberedelse, kaffe og en kalender, der ikke helt går op.

Det er en måned, hvor man på én gang forsøger at nå i mål og samtidig finde et lille åndehul til at trække vejret. Vi håber derfor, at denne måneds udgave af PARAGRAF kan give et tiltrængt afbræk med mere lette og hyggelige indslag – blandt andet Marias postkort fra Norge, PARAGRAF tester og en guide til julestemning i Aarhus.

I dette nummer dykker vi også ned i AI – et emne, der fylder stadigt mere både i vores studier og i det juridiske arbejde, vi er på vej ind i. Teknologien udvikler sig hurtigere, end juraen kan følge med, og det skaber en række spørgsmål, som vi som kommende jurister bliver nødt til at forholde os til. Derfor bringer vi flere artikler, der på forskellig vis belyser

Leder AI’s betydning. Du kan blandt andet læse artiklen Kollektiv forglemmelse: Studerendes brug af generativ AI og ophavsrettens stille erosion på s. 12 samt professor Bettina Lemann Kristiansens underviserspalte AI og fremtidens jurister på s. 18.

Vi retter i denne udgave også blikket mod en debat, der desværre stadig er nødvendig: Grænseoverskridende adfærd og de magtstrukturer, som fortsat præger dele af advokatbranchen.

Sagen om Dagmar fra Strauss & Garlik har tydeliggjort, at studerende og unge jurister stadig kan stå i situationer, hvor faglige og personlige grænser overskrides. Det er ikke blot en enkelt sag, men et symptom på et større strukturelt problem, der rækker ud over én arbejdsplads. Som studerende og kommende jurister har vi brug for et miljø, hvor vi trygt kan tage vores første skridt ind i branchen. Derfor sætter vi fokus på sagen i dette nummer – ikke kun for at belyse den, men for at understrege

behovet for reel kulturændring, som kun kan ske, hvis vi tør tale åbent om problematikken. Artiklen finder du som den første i bladet på s. 6–9.

Midt i eksamenspres og juletravlhed håber jeg, at december udgaven giver jer både en pause og noget at tænke over.

Jeg ønsker jer en december med bare en smule ro, en god eksamensperiode og en jul, hvor skuldrene kan få lov at sænke sig.

God jul, godt nytår – og vigtigst af alt: God læselyst.

Evalotte Schultz Pedersen - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR FRA

4

PS. VIL DU MED ELSA PÅ UDLANDSTUR TIL MARTS? BARE ROLIG, DER KOMMER SNART FLERE INFORMATIONER, SÅ DU KAN TILMELDE DIG!!

Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Evalotte Schultz Pedersen, chefredaktør Ellen Marie Linnebjerg, IT-redaktør Celeste Sophie Christensen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Jakob Kondrup Jensen Julie Hoe Kristensen Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Markus Lomholt Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Nanna Levring Nørgaard Ralia Almas Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger

Side 6 Fokus: En kultur under pres: De studerende kræver et opgør med tavshed og magtmisbrug i advokatbranchen

10

Side 10 Den Højeste Ret: Koreas lakrids Side 12 Kollektiv forglemmelse: Studerendes brug af generativ AI og ophavsrettens stille erosion Side 14 Postkort fra Nord

14

Side 15 Paragraf fra gemmerne Side 16 Paragraf fra gemmerne Side 18 Underviserens spalte: AI og fremtidens jurister Side 24 Paragraf tester: croissanter?

Århus'

(måske)

26

bedste

Side 26 JUS-turen - Athen Side 28 Kom i julestemning i Aarhus

Layout: Ellen Marie Linnebjerg (ansvh.)

Annonce: Evalotte Schultz Pedersen Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

28

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Evalotte Schultz Pedersen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

EN kultur under pres De studerende kræver et opgør med tavshed og magtmisbrug i advokatbranchen Advokatbranchen har længe været kendt for et hårdt arbejdsmiljø, præget af stramme hierarkier og en tavshedskultur, der har gjort det svært for unge jurister at sige fra. Men nu er der nye stemmer, der tør udfordre status quo. En af dem er 21-årige jurastuderende Dagmar Dyrhauge-Klargaard, som tidligere i år offentligt delte sin oplevelse med sin tidligere arbejdsplads. Paragraf har talt med Dagmar for at få et nærmere indblik i hændelsesforløbet og for at høre hendes perspektiv på branchen.

Dagmars historie har for alvor sat gang i debatten – og ifølge nye data fra en undersøgelse blandt studerende ansat i branchen, er der god grund til at lytte.

Da 21-årige Dagmar DyrhaugeKlargaard, jurastuderende på 5. semester ved Københavns Universitet, valgte at stå offentligt frem med sin oplevelse af chikane og efterfølgende afskedigelse fra et advokatfirma, vidste hun, at det ville få konsekvenser. Ikke kun juridisk – men personligt, fagligt og socialt. Alligevel gjorde hun det. ”Jeg håbede, at hvis jeg turde sige noget, kunne det få andre til også at stå frem,” fortæller hun. ”Der er enorme mørketal.

Før noget kan ændres, bliver vi nødt til at tale højt om det.”

Et opgør med tavshedskultur Dagmar Dyrhauge‑Klargaard, 21 år og studentermedhjælper hos advokatfirmaet Strauss & Garlik, oplevede i juni under en firma-sommerfest en række grænseoverskridende handlinger fra en ældre mandlig advokat. Iført kun underbukser åbnede han døren til sit hotelværelse, krammede hende og lagde armene om hendes hofter, samtidig med at han udtalte seksuelle kommentarer. Dagmar trak sig væk og beskrev hendes følelse i situationen som en “trancelignende choktilstand”.

6

Hun blev senere bedt om at slette deres korrespondance, men afviste dette. Kort tid efter bad hun sin leder om et møde for at fortælle om episoden. Ledelsen lovede at tage sagen op, men Dagmar oplevede samtidig, at hun blev frarådet at tale offentligt om hændelsen.

Sagen om Dagmar Dyrhauge-Klargaard Hvem?

• Dagmar Dyrhauge-Klargaard, 21 år

Cirka en måned efter episoden blev Dagmar opsagt og fritstillet med tre måneders løn. Firmaet forsøgte senere at indgå et forlig, men Dagmar afviste tilbud om kompensation for tavshed.

• Jurastuderende på 5. semester, KU

Hun har efterfølgende politianmeldt advokaten for blufærdighedskrænkelse og stævnet firmaet for seksuel chikane og uretmæssig fyring. Sagen har vakt stor opmærksomhed i medierne, og Dagmar har modtaget mange henvendelser med støtte fra både studerende og kollegaer.

Hvad skete der?

• Oplevede grænseoverskridende adfærd fra en ældre mandlig advokat under en sommerfest

For Dagmar var beslutningen om at stå frem ikke drevet af vrede, men af principper.

• Afviste tilbud om forlig mod tavshed

Hun fortæller, at flere – især efter offentliggørelsen af hendes sag – har henvendt sig til hende og delt lignende oplevelser med forskelsbehandling og grænseoverskridende adfærd. ”Det stod

• Tidligere studentermedhjælper hos advokatfirmaet Strauss & Garlik

• Blev efterfølgende opsagt og fritstillet med tre måneders løn

Sagerne • Har politianmeldt advokaten for blufærdighedskrænkelse • Har stævnet firmaet for seksuel chikane og uretmæssig opsigelse

Jeg håbede, at hvis jeg turde sige noget, kunne det få andre til også at stå frem

7

hurtigt klart for mig, at det her ikke kun handler om mig. Der er en kultur, som mange har lært at finde sig i.”

er personlig retfærdighed, men også at sætte fokus på kultur og arbejdsmiljø i branchen.

Derfor takkede hun også nej til det forlig, hun blev tilbudt. ”Det føltes som et forsøg på at købe min tavshed. Jeg ville have det forfærdeligt med at tage imod penge for aldrig at måtte tale om noget, der reelt berører mange andre.”

Paragraf har selv gennemført en undersøgelse blandt jurastuderende med 90 respondenter, og resultaterne viser, at der er grund til bekymring. 21,8 % af de adspurgte fortæller, at de til tider oplever en hård og grænsesøgende tone på kontorerne, mens 24,7 % har oplevet eller overværet, at kollegaer blev talt ned til, ydmyget eller råbt ad.

Et studieliv i krydsilden At føre sag mod en tidligere arbejdsplads som kun 21-årig har ikke været let. ”Det var meget grænseoverskridende.

Mine advokater ringede midt i undervisningen, og mit hoved var et helt andet sted,” siger hun. Samtidig forsøgte hun at slå rygter ned og sikre at hendes egen version kom tydeligt frem i offentligheden.

Reaktionerne fra medstuderende har dog primært været positive. ”Folk var overraskende støttende. Jeg har stort set ikke hørt noget negativt fra nogen på studiet.”

Branchen der må kigge indad Dagmar håber, at hendes sag kan skabe forandring både på universiteterne og i advokatbranchen. Hun oplever, at der er en tydelig hierarkisk kultur, hvor advokater sidder på en slags trone, og hvor især studerende nederst i hierarkiet let bliver udsatte. ”Det skal ændres,” siger hun.

Hendes sag har allerede fået stor opmærksomhed, og hun håber, at den, hvis hun får medhold, kan danne præcedens, så andre i lignende situationer får mod til at sige fra. Lige nu verserer både en civil sag mod advokatfirmaet og en straffesag mod den person, hun har anklaget, og Dagmar understreger, at hendes mål ikke blot

8

De konkrete oplevelser, som de studerende deler, er både mangeartede og alvorlige. Nogle nævner seksuelle kommentarer eller jokes, uønsket fysisk kontakt og invitationer eller pres med seksuel undertone. Andre fortæller om deling af billeder eller beskeder med seksuelt indhold, eller at de blev bedt om at sidde på skødet af en partner i et advokatfirma. Derudover beskriver flere en nedladende og hård tone fra advokatsekretærer, hvor advokaterne havde kendskab til situationen, men ikke

greb ind, selvom de vidste, at sekretærerne skabte et giftigt arbejdsmiljø.

Dagmar understreger dog, at det ikke gælder alle advokatfirmaer, og at langt størstedelen af de adspurgte stadig oplever, at ledelsen tager ansvar for at skabe et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø. Generelt oplever mange studerende, at de har et ordentligt arbejdsmiljø, men undersøgelsen peger på, at der fortsat er plads til forbedringer, særligt når det gælder hierarkiske strukturer og håndtering af grænseoverskridende adfærd.

Jurastuderendes oplevelser i advokatbranchen Undersøgelse blandt 90 jurastuderende (Paragraf, 2025):

Hun håber, at hendes sag kan være med til at skubbe til kulturen i branchen og skabe en større bevidsthed om, at det ikke er acceptabelt, at studerende og yngre jurister udsættes for chikane, nedladende tone eller utrygge arbejdsforhold. Målet er, at det bliver mere normalt at sige fra og søge hjælp, uden frygt for repressalier eller at blive marginaliseret.

Opsigelsen skyldtes omstrukturering Strauss & Garlik understreger, at advokatfirmaet ikke tolererer grænseoverskridende adfærd, og at en opsigelse aldrig sker som straf for at klage.

• Flere beskriver: – Seksuelle kommentarer eller jokes – Uønsket fysisk kontakt – Seksuelt ladede beskeder eller billeder

Om Dagmar Dyrhauge-Klargaard skriver firmaet, at hendes opsigelse alene

– Pres med seksuel undertone

skyldtes en omstrukturering: hendes funktion med begrænsede timer blev overtaget af fastansatte sekretærer, der kunne varetage jobbet med den nødvendige faglighed.

• Flere beretter om en hård og nedladende tone fra sekretærer, som ledelsen kendte til.

Paragraf har ikke selv kontaktet firmaet, men via AdvokatWatch fremgår det, at dette er ejerkredsens officielle udtalelse.

• Flertallet oplever dog generelt et ordentligt og ansvarligt arbejdsmiljø, men der er “klart behov for forbedring” særligt ift. hierarki og håndtering af grænseoverskridende adfærd.

– At skulle sidde på skødet af en partner

Nicoline Emilie Frandsen & Evalotte Schultz Pedersen

9

Den Højeste Ret: Koreas lakrids Har du nogensinde overvejet, om andre lande har smagsløg lige så mærkelige som Danmarks? Vi elsker saltlakrids – en spise, som nærmest ingen andre lande kan holde ud at have på tungen.

Omvendt har koreanerne ”kimchi”, som er en form for fermenteret grøntsagsblanding. Den bruges som tilbehør til forskellige retter eller spises lige ud af glasset. Men kimchien smager meget… interessant. Den har en sur smag, fordi den er fermenteret og er meget krydret, fordi man laver det med en meget stor mængde chilipulver.

Samtidig er det utroligt sundt. Der findes ikke den fysiologiske faktor, som kimchi ikke kan forbedre. Kimchien forbedrer din tarmflora med diverse mælkesyrebakterier, den forbedrer immunsystemet ved at bringe masser af vitamin C i omløb, og så er den sågar forbundet med nedsat blodtryk – noget enhver studerende, der har været til

10

forelæsning med Torsten Iversen, ville være taknemmelig for.

Koreanerne dyrker det så meget, at de hvert efterår mødes med hele familien og laver et helt badekar fyldt med skidtet, så de har et forråd til hele året.

De har desuden særlige køleskabe, hvis eneste formål er at opbevare kimchi. Der er altså tale om en helt genial form for mad, og det er underligt, at vi danskere ikke er mere interesserede i kimchi. Vi dyrker trods alt surdej i lange baner og holder gerne syltningstraditionen i hævd.

Derfor må der også være et marked for kimchi blandt danskerne.

Vidste du i øvrigt, at danskere og koreanere beviseligt får en særlig type spiserørskræft? Danskere får en type spiserørskræft, som kan kobles til sure opstød som følge af den meget fede mad, vi spiser (Barretts øsofagus), hvor cellerne i spiserøret kommer til at ligne

cellerne længere nede i maven, fordi de beskytter bedre mod sure opstød.

Omvendt får koreanerne oftere en form for kræft, hvor spiserørscellerne i højere grad ligner cellerne i mundhulen eller på huden (flerlaget pladeepitel), hvilket kan være, fordi de spiser så enormt krydret mad, at cellerne ændrer udseende.

Derfor bør vi måske lære at spise mere som koreanerne, mens jeg håber, at de vil forsøge sig med en lækker omgang tarteletter. Vi kan formentlig lære noget af hinanden.

Så her følger min opskrift på et stort glas kimchi. Er du én, der lærer visuelt, kan jeg anbefale Joshua Weissmans youtubekanal, hvor han viser opskriften skridt for skridt. Hvis du ikke har en syltekrukke, anbefaler jeg, at du skaffer sådan én. De kan ofte findes i genbrugsbutikker. De fleste af ingredienserne, der følger herunder, kan findes i gængse asiatiske supermarkeder.

Ingredienser: • 1 stor kinakål – skær den først i kvarte på langs – derefter i store stykker på tværs. Gå i gang med første skridt inden du skærer resten af grøntsagerne ud • Masser af fint salt (bruges til kinakålen) • 1 stor klump ingefær (omkring 100 gram) – pilles og skæres groft • 1 stor asiatisk pære (denne skal bruges fordi den sætter fermenteringsprocessen i gang) – hvis du ikke kan finde asiatiske pærer, kan du godt erstatte med almindelige pærer • 6-8 fed hvidløg skrællet • 1 deciliter fiskesauce – her kan det virkelig betale sig at købe et godt mærke. I praksis er dyrere = bedre, fordi man får skraldeproduktet, hvis man køber det billige, mens man får ”first tap” ved at købe det dyrere • 50 gram gochugaru røde peberflager – brug gerne mere, hvis du kan lide den ekstra spicy • 1 bundt forårsløg – skåret i store 2-4 cm stykker • 2-4 medium størrelsesgulerødder – skåret i stave (”julienne”) • 1 kinaradisse – skåret i stave (men mere groft end gulerødderne)

Grunden til at du gerne vil have, at kimchien får en forskellig størrelse er, at det er lækrest med forskellige konsistenser. Hvis det hele bliver meget fintrevent, er det ikke lige så varieret. Desuden kan man altid skære sin kimchi ud efterfølgende, hvis man gerne vil have, at den skal smage af mindre. Jo mindre man skærer den ud, jo mindre ”kimchi-agtigt” vil den senere hen smage.

Fremgangsmåde: 1. Tag kinakålen i en stor skål og giv den masser af salt, så hele kålen bliver berørt af salt. Tryk gerne salten ind i kålen, så den smider alt sin vand. Lad den være med salt på i 30 min – 1,5 time til alt vandet er væk.

2. I en foodprocessor eller lille blender skal ingefær, asiatisk gul pære, hvidløg og fiskesauce blendes til det er en lind blanding.

Det bliver aldrig helt blødt, men det gør heller ikke noget.

3. Bland gochugaru peberflager sammen med blandingen fra blenderen. Jo mere peber, jo mere spicy.

4. Dræner den salte kål for vand og skyl kålen under koldt vand. Gør det gerne et par gange. Det er vigtigt, at al salt er væk – ellers ødelægger det kimchiens smag.

5. I en stor skål blander du alle grøntsager med pastaen fra 3. skridt. Gør det gerne med hænderne. Hvis du bruger hænderne til at blande, så husk at vaske dem INDEN du skal på WC igen ;) 6. Tag en træske til at skubbe kimchien tæt sammen i din krukke. Du skal fjerne så meget luft som overhovedet muligt. Husk ikke at lukke låget på krukken – ellers er det kimchi explosion – der skal kunne slippe luft ud undervejs i processen 7. Nu skal der fermenteres. Krukken skal stå ved stuetemperatur i 4-7 dage. I løbet af disse dage skal du så ofte som det er nødvendigt/muligt trykke kimchien sammen med din træske. Du vil kunne se små bobler forme sig i løbet af dag 2, og det tager virkelig fart omkring dag 3-4. Smag på kimchien omkring dag 3. Hvis du er til en meget mild kimchi, kan du allerede stille den på køl her. Fermenteringen fortsætter i køleskabet (meget langsommere), og det vil løbende gøre den mere sur og sund. Hvis du kan lide en stærkere smag i din kimchi, kan du vente op til 7 dage, før du sætter den på køl.

Nu er kimchien klar til brug. I en senere udgave af Paragraf, kan det være, at vi vender tilbage med opskrifter med kimchi, men herfra skal lyde en opfordring til at eksperimentere med smagen. Brug kimchien i ”flied lice” (fried rice) med et spejlæg. Så hedder det kimchi bokkeumbap eller som tilbehør til alverdens retter, fx gyoza, suppe eller som tilbehør til en risret.

Velbekomme.

Markus Lomholt

11

Kollektiv forglemmelse: Studerendes brug af generativ AI og ophavsrettens stille erosion

12

Brugen af generativ AI har på kort tid udviklet sig til en fast del af studiehverdagen.

Flere undersøgelser fra universiteterne viser, at studerende i stort omfang anvender værktøjer til opsummering af tekster, udtræk af pointer og hurtig gennemgang af materiale. Det fremgår f.eks. af DJØF’s studielivsundersøgelse fra 2024. Det er en effektiv praksis, og noget AI-værktøjerne er særligt gode til. Men det er problematisk, at det råmateriale, der promptes, i stort omfang er ophavsretligt beskyttet.

Hvorfor studerendes brug af GAI skaber et ophavsretligt problem Når studerende bruger generativ kunstig intelligens (GAI) til at få opsummeret slides, domme og lignende, deler de materialet med en ekstern tjeneste, der modtager, behandler og midlertidigt lagrer oplysningerne uden for den studerendes kontrol. Det er derfor i princippet en overførsel af ophavsretligt beskyttet indhold til en tredjepart.

Principielt kunne man lige så godt sende softwarevirksomheden en e-mail med indholdet.

AU og det kongelige bibliotek mener, at det er de studerendes eget problem Jeg har spurgt både AU og Det Kgl. Bibliotek, hvordan de forholder sig til problematikken. Svaret er klart: Aarhus Universitet og Det Kgl. Bibliotek placerer ansvaret hos de studerende.

Solveig Johnsen fra Det Kgl. Bibliotek svarer, at “dette er ikke noget, biblioteket kan påtage sig ansvar for.”

AU henviser til, at “Microsoft erklærer, at når man er logget ind som AU-studerende og interagerer med Copilot Chat, så bliver interaktionerne ikke brugt til at træne den underliggende AI-model.” Men Microsofts forsikringer om, at Copilot ikke trænes på brugernes data, er i virkeligheden en helt anden problematik.

Problemet er, at Microsoft principielt har modtaget dataene. Det er selvfølgelig lidt betryggende at vide, at man som

studerende trygt kan sætte sin lid til, at en stor techvirksomhed håndterer ens data med stor forsigtighed… hvilket i øvrigt sagtens kan være tilfældet.

Thomas Sørensen fra AU så fint formulerer det: ” Vi har umiddelbart svært ved at kommentere på, hvad studerende kan finde ejendommeligt.”

AI-udviklingens fundament: Uautoriseret træning på beskyttet materiale Måske tænker du som studerende: Er GAI ikke selv trænet på store mængder ophavsretligt beskyttet materiale? Jo kære studerende! Det har du ret i. Rettighedsalliancen, en interesseorganisation for den kreative branche, har dokumenteret, at udviklingen af generativ AI i vidt omfang er sket gennem ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale.

Ikke kun i gråzonen, men direkte uden samtykke, aftaler eller betaling. Books3sagen er skoleeksemplet: et omfattende datasæt med millioner af bøger, hvor en stor del er kommercielle værker, der aldrig frivilligt er blevet overgivet til træningsformål. Det svarer til at kopiere hele forlagskataloger og bruge dem som råstof til en kommerciel teknologi.

Vejen videre kræver politiske valg Nu forventes det, at de studerende udviser større ophavsretsdisciplin, end virksomhederne bag teknologien nogensinde har gjort. Det er den virkelighed, vi står i. Jeg har svært ved at se, hvad man skal stille op, hvis ikke man vil forbyde teknologien, og det er der næppe opbakning til.

Asymmetrien Her må man nok erkende, at der er forskel på at være en stor techvirksomhed og en jurastuderende. Hvis man skal tage AU og KB’s udmeldinger på ordet, giver det også mening, at institutionerne hverken kan opfordre til eller ignorere studerendes potentielt krænkende brug af GAI, det forstår jeg selvfølgelig godt.

Som kommunikationsmedarbejderen

At ophavsretskrænkelser er blevet en del af AI-økosystemets fundament, er et omfattende problem for rettighedshaverne. Det er tiltrængt med klare, operationelle retningslinjer fra institutionerne.

Ikke blot forsigtighedsopfordringer og ikkebindende vejledninger.

Der er et behov for en politisk afklaring af, om ophavsretten i forhold til AI skal opretholdes, reformeres eller blot fungere som en betinget sandhed i en moderne hverdag.

Indtil det sker, kommer studerende til at navigere i et system, hvor praksis og principper ikke stemmer overens, og hvor alle åbenbart forventes at udvise et hensyn, som de kommercielle aktører aldrig er blevet pålagt.

Jakob Kondrup Jensen

13

Postkort fra Nord Hermed kommer en lille decemberhilsen fra det kolde nord – Bergen i Norge – hvor jeg har været på udveksling her i efteråret 2025. Det har været en KÆMPE oplevelse, og derfor skal I naturligvis belemres med et postkort fra mit norske eventyr.

Hvorfor udveksling i Norge?

Jeg havde brug for et nyt pust i hverdagen!

Efter fire år på bagen og lange læsedage på Det Kgl. Bibliotek var jeg klar på noget nyt – så derfor valgte jeg at tage på udveksling. Valget af destination var nemt. Jeg har altid haft en drøm om at bo i Norge, og tanken om hver dag at have udsigt til fjelde trak i mig – så derfor blev det Bergen.

Bergen er kendt for at være en af de vådeste byer i verden, og jeg må ærligt erkende, at det til en vis grad er sandt.

MEN når solens stråler endelig rammer, ser man alle nordmænd (inklusive mig selv) løbe op på en fjeldtop.

Livet som studerende i Bergen Jeg bor i centrum af Bergen med to søde norske jenter og kan gå til fakultetet på ti minutter – selvom turen uundgåeligt går opad. Bergen består nemlig udelukkende

af bakker. Så uanset hvor man skal hen, får man trænet benene.

solnedgangen. Mere kan man vel ikke drømme om.

Det juridiske fakultet i Bergen er så smukt – og har et powernavn: Dragefjeldet. Det ligger yderst på et fjeld med udsigt over hele byen og fjorden. En ret vild udsigt at spise ”lunsj” til hver dag.

Leveomkostningerne er dog noget højere end hjemme i Aarhus. En agurk koster 30 NOK og en øl 130 NOK – så SU’en og Erasmus-legatet får hurtigt ben at gå på.

Men det er vel en del af oplevelsen.

Noget af det bedste ved mit ophold har været fællesskabet. Gennem en løbeklub og en badegruppe for studerende har jeg mødt andre studerende, der i dag er blevet nære venner. Det sociale liv uden for fakultetet har været mindst lige så lærerigt som undervisningen – og jeg kan kun anbefale andre at kaste sig ud i at tage på udveksling.

Mit norske eventyr Jeg elsker at bo her – helt ind i knoglerne.

Norge er min drømmedestination, og jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted at tage på udveksling. Bergen er en smuk og gammel by, omkranset af De syv fjelde. Det betyder, at man kan vandre op på en fjeldtop efter aftensmad og nyde en kop varm kakao og et skolebrød til

Det kan være sundt at komme væk fra Aarhus og få et frisk pust – et fjeldpust, for mit vedkommende. Udveksling er uden tvivl en oplevelse for livet, og jeg tager herfra med nye venskaber, minder og en endnu større kærlighed til Norge.

Jeg giver Bergen 10 ud af 10 stjerner og sender en kæmpe anbefaling nordfra.

Bergen er blevet mit nye hjem – og jeg er helt sikker på, at jeg snart vender tilbage.

Maria Louise Bjerrum Larsen

14

PARAGRAF FRA GEMMERNE

Tobias Lund Darø & Julie Hoe Kristensen

15

PARAGRAF FRA GEMMERNE

Fra jól til jul Muna Lid, om hendes holdning til tørklæder og karrieremuligheder

Når vi den 24. december sætter os til bordet for at fejre juleaften, gør vi det alle med tanken om, at det er en fejring af Jesu fødsel, og at vi følger en tradition, som har eksisteret de sidste mange hundrede år. Men hvordan fejrede vores bedsteforældre juleaften? Og hvad med dem der levede længe før dem?

Selvom julen er en gammel tradition, hvor vi fejrer Jesu fødsel, har danerne længe før kristendommens indtog i Danmark fejret jul. Julen nævnes i det norske Haraldskvedet fra 900-tallet, hvor det omtales ”jól drekka” – oversat til dansk ”at drikke jul”. Når vikingerne drak julen ind i sin tid, gjorde de det til ære for de nordiske guder med ønsket om et godt og frodigt kommende år. Vikingernes ”jól” var en midvinterfest, der faldt på midvinternatten omkring midten af januar. Dette var en slags nytårsfest for vikingerne, hvor de fejrede, at dagene blev lysere. Måden, hvorpå vikingerne drak julen ind med æde- og drikkegilder, minder meget om nutidens julefrokoster, J-dag med dødsdruk og fest til langt ud

16

på natten.

Med Jesus til bords De første kristne missionærer kom til Danmark og ønskede, at vikingerne i stedet skulle til at fejre Kristmessen (i England indført som Christmas) den 24. december; fejringen af Jesu fødsel.

Da Jesus også kaldtes ”Verdens Lys” var det nærliggende, at Kristmessen skulle erstatte midvinterfesten, som ligeledes var en fejring af, at tiden gik mod lysere dage. Dette var dog noget af en udfordring, da missionærerne ønskede Kristmessen fejret uden ædeog drikkegilderne, som ellers var typiske for vikingernes jól.

Missionærerne

fik

dog

indført,

at

vikingerne i stedet for at skåle for deres ase-guder skulle skåle for Jesus, Gud og Jomfru Maria. Dette skete omkring samme tid, som da Harald Blåtand kristnede danerne ved Jellinge Stenen i året 926.

Noget, som missionærerne dog ikke fik held med, var, at få vikingerne til at kalde festlighederne for Kristmessen.

Festlighederne vedblev kaldt jul. Navnet ”jul” er altså i dag resterne fra vores forfædres stædighed.

Juletræet inviteres indendørs Endnu en tradition, som vi holder fast i, er juletræet, som vi ligger vores julegaver under og danser omkring til aften den 24. december. Men hvor åbenlys denne

Freja Karmark Bro tradition end syntes, ligeså mærkværdigt er det, at man engang besluttede sig for, at det skulle være en del af juletraditionen at fælde et træ og stille det i stuen.

De første historier, om at juletræet blev placeret i hjemmet, findes tilbage i 1500-tallet i det sydlige Tyskland. Her udsendte man blandt andet vagter ved Kinzheimer byskov for at stoppe borgerne fra at fælde træer.

Det var dog først i 1800-tallet, at juletræet nåede over grænsen til Danmark. Det skete med de dansk-tyske familier i Holstenborg, hvorefter juletræet gjorde sit indtog op igennem Danmark.

I starten blev juletræet i stuen dog anset for et tosset påfund. Juletræet blev første gang introduceret i 1811 i København hos familien Lehmann på Ny Kongensgade, hvor naboerne var så nysgerrige, at de satte stiger for familien Lehmanns vinduer, for at de kunne kigge ind i stuen på juletræet.

Sidenhen blev juletræet dog mere og mere almindeligt. Omkring 1. verdenskrig var juletræet allerede blevet inviteret ind i de fleste julestuer og dermed blevet en del af den danske juletradition. Det var altså på det tidspunkt helt almindeligt at synge og danse om juletræet, inden julegaverne blev åbnet.

Juletræet er dog mere end bare et tosset påfund fra Tyskland. Det tillægges også en symbolsk værdi, som de fleste af os nok slet ikke er klar over.

Juletræet er nemlig et symbol på Livets Træ i Edens Have, mens gaverne under træet anses som frugterne fra Livets Træ og dermed det evige liv. Når vi tager juletræet ind i vores stuer, fejrer vi derfor, at Livets Træ – som er et andet navn for Jesus Kristus – blev født julenat. Tilmed fejrer vi, at vi med Jesus blev givet det evige liv.

Juletræet

blev

traditionelt

med kræmmerhuse, kagemænd og kagekoner, og med enten en stork, engel eller nisse i toppen af juletræet.

I starten blev julegaverne til børnene også bundet på juletræet som pynt, hvilket vi også synger om i julesangen ”Højt Fra Træets Grønne Top”.

Julepynten på træet har dog sidenhen ændret sig. Betlehemsstjernen er nu, hvad vi finder i toppen af vores juletræ.

De flettede stjerner, papirsudklip og glaskugler fylder også langt mere på juletræet, mens julegaverne i dag er pakket ind i flotte pakker og lagt under juletræet.

En ting, der dog altid har haft sin plads på juletræet og i hele huset i juletiden, er dog lyset! Dette skyldes, at vi siden hedensk tid har fejret de lysere tider og Jesus som verdens Lys. Derfor pyntes juletræet og huset med ekstra mange stearinlys.

Julen under 2. verdenskrig Julen har altid, siden vikingetiden, været en fest, hvor der hverken har manglet spise eller drikke. Men hvordan har familierne så fejret julen i 40’erne, da 2. verdenskrig og rationeringsmærkerne pludselig fik del i danskernes hverdag?

Med al den julebag og julemad, der skulle til for at holde den samme jul som altid, var familierne nødt til at spare sammen på rationeringsmærkerne i løbet af året.

Dette gjaldt særligt med hensyn til smørog sukkermærkerne, som skulle bruges til alle julekagerne, der skulle bages.

I mange familier måtte brunede kartofler derfor lade livet i krigstiden. De hvide kartofler, rødkålen og den brune sovs manglede der dog intet af på julebordet!

Store dele af gasrationerne skulle tillige bruges i julen, da langt størstedelen af maden blev lavet ved hjælp af gas enten i ovnen eller på komfuret. Husmødrene fandt derfor hurtigt alternative og gasbesparende metoder. For eksempel blev anden eller gåsen sendt til bageren for at blive stegt, og flæskestegen blev lavet i gryde fremfor i ovnen.

Man kunne dog ikke altid være sikker på, at det var en and, gås eller en flæskesteg, der stod på spisebordet, når det blev den 24. december. Hvis man var heldig at få fat i en flæskesteg, var den som regel meget mager og uden svær.

Ellers måtte man tage til takke med en kaninsteg eller en forloren julegås, som blev lavet ved hakkekød sammenblandet med svineflæsk.

Nogle familier var nødt til at tænke længere ud af boksen og servere sildefrikadeller eller knoldsellerikotelletter. Dette var en vegetarisk servering, der bestod at knoldselleri, sammenrørt med æg og spinat.

Opgaven med køb af julegaver var også noget af en udfordring i de danske hjem.

Krigen satte en generel begrænsning for butikkernes udbud, hvorfor priserne ligeledes blev skyhøje for mange tidligere gængse varer. Det blev derfor meget normalt, at man selv lavede gaver til sine kære.

Ellers gav man julegaver, så for eksempel datteren selv kunne lave nyt dukketøj til sit legetøj ud af gamle tøjrester. .

pyntet

17

UNDERVISERENS SPALTE

AI og fremtidens jurister Indledningsvis er en begrebsafklaring på sin plads. AI er en form for teknologi.

Selvom man betegner den nye teknologi som kunstig intelligens, er der ikke tale om intelligens, som vi kender det fra os mennesker – der er i kernen tale om avanceret sandsynlighedsregning.

Digitalisering er en proces, hvor for eksempel juridiske ar-bejdsgange og arbejdsopgaver tilrettelægges eller ændres, så teknologi, herunder AI, kan nyttiggøres. Selvom man forsøger at digitalisere også kognitive processer, for eksempel ved at automatisere beslutninger, således, at computeren ”træffer afgørelse”, så er dette altså meget langt fra den beslutningsproces, vi som mennesker an-vender.

Computerprogrammer kan ikke tænke, de kan ikke udvise empati, de kan ikke afveje hensyn overfor hinanden, de kan ikke indgå i relationer. Jurister risikerer således ikke at blive udkonkurreret af AI. Overskriften er i virkeligheden lidt misvisende. AI angår ikke kun fremtidens jurister, men nutidens jurister.

Digitalisering, herunder anvendelse af AI, påvirker allerede det praktiske juridiske arbejde – stort set uanset hvilken del af branchen, der er tale om. I advokatbranchen anvendes digitalisering og AI baserede systemer til blandt andet review-opgaver og dokument udformning. I den offentlige forvaltning er store dele af sagsarbej-det digitaliseret, herunder ved hjælp af AI baserede beslutningsstøttesystemer og ved automatisering af afgø-relser. Også ved domstolene har digitalisering gjort sit indtog. Selve retssagsbehandlingen er dog endnu for-holdsvis upåvirket.

Men som refleksvirkning er domstolene påvirket af den digitalisering, der sker andre steder i samfundet. Til eksempel rejser digitaliseringen nye spørgsmål om compliance og placering af ansvar,

18

ligesom domstolskontrol med den digitale forvaltning giver anledning til udfordringer.

Et vist mål af teknikforståelse er derfor nyttigt, ja endda nødvendigt, for fremtidens jurister. Juristers arbejde påvirkes på forskellig vis af den nye teknologi.

Nogle arbejdsopgaver overtages af computeren, andre ændres.

Der vokser også nye arbejdsopgaver frem. Jurister inddrages for eksempel hyppigere i systemudviklingen. Her vil jurister indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper, hvorfor en øget tværfaglighed og åbenhed i forhold til andre faggrupper er efterspurgt. En vis teknisk forståelse er også nødvendig, når man skal udføre kontrol med afgørelser truffet under anvendelse af AI. Ret indgår på to forskellige måder i relation til digitaliseringen. Lovgivningen og andre retskilder vil typisk væ-re en del af datasystemernes indhold. Men derudover vil retlige regler danne en ramme for de digitale syste-mer. Ganske megen lovgivning har således betydning i en digitaliseringsproces, også selvom lovgivningen ikke i sig selv vedrører digitalisering. Som eksempler på sådan rammelovgivning kan nævnes GDPR og de generelle forvaltningsretlige regler og principper. Disse regler og principper må indtænkes i systemerne – og det er en vigtig opgave for os jurister, at medvirke til at dette sker.

I forbindelse med digitalisering og systemudvikling er det en anden juridisk metode der skal anvendes. Den traditionelle juridiske metode tager som bekendt afsæt i en konkret sag eller en konkret problemstilling. Relevant faktum undersøges og problemet kvalificeres retligt. Dernæst finder man frem til den relevante jus, altså gældende

ret. Herud fra deduceres eller træffes så afgørelsen. Digitaliseringens retlige metode er derimod anderledes, idet man som led i systemudviklingen må gennemtænke alle tænkelige faktiske scenarier og al re-levant jus må fortolkes.

På dette grundlag udvikles algoritmerne.

Fremtidens jurister skal således have udvide-de metodiske færdigheder.

AI og de mulige konsekvenser heraf indgår allerede i en lang række fag på jurauddannelsen. I mange sammenhænge handler det om at analysere de mulige konsekvenser i forhold til gældende ret. Men fremtidens jurister skal også lære at anvende AI, og det har da også allerede betydning under jurastudiet. Det gælder for ek-sempel i relation til AI baserede informationssøgningssystemer, som der kommer flere og flere af. Derudover kan AI og GAI nyttiggøres i forbindelse med udarbejdelse af hjemmeopgaver og speciale m.v. Her kan man anvende GAI som støtte til sin analyser, man kan få korrekturlæst tekst med videre. Mange af jer har sikkert al-lerede erfaring med det. Det er vigtigt at jurauddannelsen sætter de studerende i stand til at anvende AI og GAI målrettet i deres fremtidige arbejdsliv.

Professor Bettina Lemann Kristiansen

En uge i Athen: Alt fra ruiner og ret til gode relationer En uge i Grækenlands historiske hovedstad bød på alt fra Akropolis og ambassadebesøg til madlavningskursus og fælles middage. Turen gav både faglige indsigter, stærkere fællesskab og uforglemmelige oplevelser – en rejse, vi ser tilbage på med stor glæde.

Første aften Vi ankom til Athen den 17. november kl.

13.20, hvor vi blev afhentet af de bestilte busser og kørt videre til vores lejligheder.

Her boede vi otte personer sammen, hvilket gav rig mulighed for at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs. Om aftenen på ankomstdagen spiste vi fælles middag, sponsoreret af Jurrådet, hvilket var en oplagt og rigtig hyggelig start på turen.

Kultur i centrum Tirsdag den 18. november stod i kulturens tegn. Her besøgte vi Akropolis og Parthenon, hvor vi fik en guidet rundvisning og hørte om Akropolis’ historie. Akropolis blev opført i det 5. århundrede f.Kr. til ære for Athena, Athens beskytter og byens vigtigste gudinde. Dagen fortsatte med et besøg på National Archaeological Museum, spon-

hørte vi om Grækenlands økonomiske, politiske og udenrigspolitiske situation, hvilket gav et indblik i Grækenland, som land. Efterfølgende besøgte vi Andersen Legal, et førende advokatkontor i Athen, hvor vi fik oplæg om GDPR, EU-rettens betydning og om veje til succes inden for juraens verden. Om aftenen spiste vi endnu en fællesmiddag med lækker græsk mad. .Et fagligt indspark Fredag den 21. november besøgte vi Hellenic Council of State, den øverste forvaltningsretlige domstol i Grækenland.

Her fik vi et oplæg om domstolens funktion, arbejdsområder og dens placering i det græske retssystem. Det gav et spændende indblik i, hvordan systemet er opbygget og hvordan det adskiller sig fra det danske.

Resten af dagen var der tid til at lave aktiviteter på egen hånd, hvor nogle blandt

soreret af CA A-kasse. Museet rummer en imponerende samling af artefakter fra forskellige historiske perioder og gav et dybere indblik i Grækenlands omfattende kulturarv.

andet besøgte Varvakios Central Municipal Market og metropolitankatedralen, som gav indblik i den græsk-ortodokse religion.

Fri leg

Lørdag den 22. november stod den på madlavningskursus. Dagen begyndte på Varvakios Central Municipal Market, hvor vi hørte om det græske køkken og fik handlet ind til de retter, vi senere skulle tilberede. Vi lavede blandt andet spinattærte og tzatziki og blev introduceret til klassiske teknikker fra det græske køkken. Det var både lærerigt, sjovt og en afslappende aktivitet.

Onsdag den 19. november var en fridag, hvor deltagerne selv kunne udforske Athen.

Mange benyttede lejligheden til en tur til Delphi, en tur til en termisk sø eller et genbesøg på Akropolis.

Mødet med danske ambassade i Athen Torsdag den 20. november deltog vi i et oplæg på Den Danske Ambassade. Her

Lækker græsk mad

Et meget specielt vagtskifte

Søndag den 23. november oplevede vi det traditionelle vagtskifte ved det græske parlament, en populær attraktion, der tiltrak mange besøgende. Senere på dagen var vi på en guidet tur ved Agoraen og Pnyx, hvor vi lærte, at Agoraen fungerede som byens centrale samlingspunkt for handel, politiske møder og sociale aktiviteter.

Pnyx var stedet, hvor det athenske demokrati opstod, og hvor mænd mødtes for at diskutere og stemme om politiske spørgsmål. Om aftenen spiste vi endnu en hyggelig fællesmiddag.

Turen hjem Mandag den 24. november var hjemrejsedag.

Før afgang spiste vi en fælles frokost kl. 14.30, hvorefter busserne kørte os mod lufthavnen, hvor turen gik retur til Danmark.

Vi ser tilbage på en særdeles lærerig tur fyldt med fællesskab, Skrevet af Sofie kulturHansen og mange (Formand) gode oplevelser.

Julebanko 2025 Det skete i de dage i november engang, at Juridisk Selskab satte hyggen i gang. Det er ved at være den tid på året, hvor julepynt fylder butiksvinduerne, julemusikken har igen overtaget radioen og julehyggen går amok. MEN julen blev først rigtigt skudt i gang da JUS inviterede til den årlige julebanko! En kæmpe tak til dette års sponsorer for at gøre julebanko 2025 til en fantastisk aften! Vi kunne ikke have gjort det uden jer!

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

Paragraf tester: Århus’ (måske) bedste croissanter?

Jep, du læste helt rigtigt. I denne måneds udgave af dit yndlings studieblad kan du her læse en tester af Århus’ måske bedste bud på en croissant.

Vi må erkende, at vintermørket lige så stille er ved at rulle ind over os, og det betyder, at det er tid til at finde tekanden og hyggen frem.

David Breadhead: Mandelcroissant Den første smagsvariant var en mandelcroissant, som blev købt i David Breadhead. På en skala ud af 5 croissanter, får den her helt klart 5.

Mandelcroissaint, som David Breadhead kalder den, er uden tvivl lidt ekstra luksuriøs, især når man kigger på prisen á 42 kr. (!). Det er nok en croissant, som de fleste ville gemme til lidt mere særlige lejligheder. Men den kan nu altså også noget på en grå mandag, hvis man har haft en rigtig Tycho Brahedag. Smagen var meget autentisk, og selvom jeg ikke er den store mandel-fan, kan jeg godt stadig anbefale den her. Prisen var (!) 42. kr. Av min arm.

🥐🥐🥐🥐

David Breadhead : Pain au chocolat: Nu er jeg ikke selv den store chokolade-tilhænger, men eftersom der nok er flere derude som er, besluttede jeg mig for at udfordre mig selv og kaste mig over David Breadheads svar på en Pain au chocolat. Generelt må man rose David Breadhead for størrelsen på deres bagværk – de er ikke fedtede med størrelserne! Så hvis der er en dag, hvor man gerne vil forkæle sig selv lidt ekstra, så kan det godt være, at det er David Breadhead man skal lægge vejen forbi. Prisen var (!) 42. kr.

🥐🥐🥐

24

Nicole Patell

Lagkagehuset: Croissant Vi kender alle sammen godt til Lagkagehuset, og derfor skulle deres croissant naturligvis også være med i denne tester. Prisen på deres croissant er 25 kr., og den er dermed testerens billigste bud på en croissant. Croissanten selv var ganske udmærket – både i størrelse og i smag. Man må sige, at den smagte som en god croissant skal smage, nemlig af smør og rigeligt smør. Lagkagehuset er ikke fedtet med størrelsen, så når man har spist én, så er ens croissantbehov højst sandsynligt mættet (no shame hvis man kan spise to).

🥐🥐🥐

Lagkagehuset: Mandelcroissant Det er gået hen over hovedet på mig, at Lagkagehuset har lanceret en mandelcroissant. Og måske er jeg ikke gået glip af det store… Det var nemlig mere en tebirkes, jeg smagte end en egentlig croissant. Og det synes jeg er lidt synd, når nu deres natural croissant faktisk har noget at byde på.

Medmindre du drømmer om et clash mellem en tebirkes og… mandelflager… så ville jeg nok gå med deres natural croissaint.

Prisen på dette clash var 25 kr.

🥐

Briancon: Måske har du ikke hørt om dette bageri, men så er det også på tide!

For lige netop dette lille hyggeligere bageri finder du både ved Åen, i Risskov og vist nok også i Beder.

Dette bageri bød denne gang på en xxxx, som xxx. Det må ærligt indrømmes, at selvom croissanten var super god, så kommer den ikke heeeelt op på niveau med David Breadhead. Bageriet formår uden tvivl stadig at levere en virkelig god croissant, men på tidspunktet for bedømmelsen var den måske lidt… tør. Til gengæld har bageriet et tilbud hvor man kan få en valgfri kaffe og enten en bolle eller fx en croissant til 55 kr – det må man altså kalde for en okay pris! Prisen på bare en croissant var 28 kr.

🥐🥐🥐

25

JUS-turen – Athen I år gik Juridisk Selskabs Europatur til Grækenlands hovedstad Athen! Det var det perfekte afbræk fra Danmarks mørke november-kulde, for græsk varme? Ja tak.

Græsk mad? Ja tak. Græske mænd? Hov hov.

Så hvis du undrer dig over, om du skal med på næste JUS-tur, så er svaret ja – og her er hvorfor: Ture på turen Der var en del fritid på turen, hvilket betød, at vi selv kunne tage ud på ture.

Hvor nogle tog til Delfi for at se et orakel, som ikke var der, men i stedet et par afbrækkede søjler (dem er der mange af i Grækenland!), tog de selvsamme personer plus et par andre (mig selv inklusive) også på cykeltur i bjergene.

Turen var en blanding af en benhård leg day work out og en fantastisk udsigt over hav og landskab ved solnedgang. Vi fik også besøg af et par bjerggeder, guiderne havde en soundboks med, og det var alt i alt en af de fedeste oplevelser på turen.

I al seriøsitet har jeg dog hørt fra deltagerne, at Delfi også er en

26

anbefalelsesværdig tur, hvis du er historisk interesseret, og at det var et smukt syn. Også selvom du ikke kan spørge oraklet til råds.

Planlagte aktiviteter Trods rygterne var turen til Athen ikke en druktur. Ja, der var byture, men de fleste deltagere på turen tog overraskende tidligt hjem for at sove, fordi dagtimernes aktiviteter trak mere i én. Udover de selvstændige udflugter, bød turen også på planlagte besøg hos et græsk advokatfirma, den danske ambassade, Hellenic Council of State (Grækenlands øverste domstol inden for forvaltningsretten) og (selvfølgelig) Akropolis – Parthenontemplet og Sokrates falske fængsel (slå det op eller spørg JUS-medlem Anton Erbs, der var vores guide) og Sokrates ægte fængsel.

Anbefalinger En hyggelig ting ved Athen var især de mange markeder, hvor du kunne finde alt fra olivenolie og Ouzo til tøj, smykker og statuetter. Grækerne var meget gæstfrie, og flere gav endda historiefortællinger om græske myter.

Der var live musik i gaderne, den bedste tzatziki samt musaka, man får i sit liv, og et madkursus i græsk mad. What’s not to like?

Celeste Christensen

27

Kom i julestemning i Aarhus December nærmer sig, og byen begynder at lyse op i røde, gyldne og grønne toner.

Hvis du trænger til et afbræk fra eksamenslæsningen eller bare vil mærke, at kalenderen siger jul, er der mange steder i Aarhus, hvor stemningen allerede er på sit højeste.

Salling og Salling Rooftop Salling forvandler sig hvert år til et gennemført juleunivers med overdådige udsmykninger, gran og glitrende lysinstallationer. Inde i stormagasinet summer december hyggen, og på Salling Rooftop skaber lys, varme drinks og juledekorationer en stemning, der nærmest indbyder til at blive hængende lidt for længe. Udsigten over byens julelys er blot et ekstra plus.

28

Jul i Tivoli Friheden I Tivoli Friheden er december lig med tusindvis af julelys, pyntede stier og hyggelige juleboder. Forlystelserne kører, som de plejer, men indrammet af gran, lys og julemusik får parken et helt særligt udtryk. Det er et oplagt sted at tage hen med vennerne for at kombinere en kold vinteraften med både julehygge og lidt adrenalinsus.

Jul i Den Gamle By Den Gamle By er en af de mest traditionsrige og stemningsfulde juleoplevelser i Aarhus. Her bevæger man sig gennem brostensbelagte gader og historiske huse, hvor juletraditioner

Lucia-optog i kajakker Et af byens mest unikke december arrangementer er Lucia-optoget på vandet den 13. december kl. 18. Her sætter et hav af kajakker og robåde, pyntet med lys og dekorationer, fra land ved Aarhus Kano- og Kajakklub

fra både 1800-, 1900- og 1970’erne bliver levende. Duften af brunkager, lyden af julemusik og de mange små detaljer gør besøget til en nostalgisk rejse ind i en anden tid.

og glider gennem havnen i et roligt optog. Ruten går ud i lystbådehavnen, rundt om Sejlsportcentret og tilbage mod kanalen, inden der vendes ved Dokk1. Undervejs stoppes der for at

synge Luciasangen – først ved Dokk1, hvor Juleskibet Svanen støtter op, og senere ved Det Lille Hus på Havnen, hvor De Unge Stemmer fra Aarhus Efterskole synger med, inden aftenen afsluttes med præmier til de smukkest udsmykkede kajakker. Det hele kan opleves direkte fra kajkanten og skaber en særlig rolig og samtidig festlig stemning i midtbyen.

Julemarked på Vester Allé Fra den 28. november til den 21. december kan man besøge julemarkedet på Vester Allé, hvor der er fokus på lokalt håndværk, delikatesser og hyggelig stemning.

Markedet rummer både små boder, en julecafé med gløgg og æbleskiver og en varm atmosfære, der gør det til et oplagt sted at finde julegaver eller blot tage en pause fra byens december travlhed.

Gløgglich 2025 Som afslutning på december måned afholder Aarhus det populære Gløgglicharrangement den 22. december kl. 23.

Aftenen byder på et DJ-set fra Anton Westerlin, og billetterne koster 180 kr. i forsalg (plus gebyr) og 220 kr. i døren. Det er en festlig måde at runde juleperioden af – særligt for studerende, der gerne vil danse de sidste rester af eksamensstress væk.

Evalotte Schultz Pedersen

29

PARAGRAF søger ny layoutansvarlig (It-redaktør) Tidsbegrænset stilling – lønnet studentermedhjælper ved Aarhus Universitet PARAGRAF, Juridisk Instituts studenterforening og udgiver af det juridiske studenterblad, søger en ny Itredaktør til en tidsbegrænset stilling på ét år. Stillingen er en lønnet studentermedhjælperstilling ved Aarhus Universitet, hvor du modtager løn i forbindelse med udgivelsen af hvert blad.

Om stillingen Som It-redaktør har du ansvaret for at samle bladet. Layoutet laves i Adobe InDesign, hvor der er rig mulighed for, at du kan slå dig løs og sætte dit eget præg på bladet.

Dit arbejde vil ligge i den sidste fase af udgivelsen. Med deadlines in menter, er der god mulighed for selv at planlægge layoutarbejdet. Desuden kommer du til at indgå i bestyrelsen.

Hvem søger vi?

Vi søger en struktureret og ansvarlig studerende, der har lyst til at præge PARAGRAF det kommende år. Du behøver ikke at have tidligere erfaring med Adobe InDesign eller visuel kommunikation - det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at være en del af fællesskabet.

Oplæring og sparring Der vil være mulighed for tæt sparring med den afgående It-redaktør samt en oplæringsperiode, hvor du bliver sat godt ind i InDesign og hele processen frem mod udgivelsen.

Ansættelsesstart Tiltrædelse forventes i fabruar, marts eller april.

Interesseret?

Hvis du ønsker yderligere information om løn, arbejdstid eller stillingens indhold, er du velkommen til at skrive til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

30

STYRK DINE AI FÆRDIGHEDER! Hvorfor JURAI? Et arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger kendskab til AI og Legal Tech kræver et fælleskab, hvor mulighederne tilbydes. JURAI har netop afholdt sit første arrangement med stor succes, og vi glæder os til at byde endnu flere studerende velkommen i det nye år.

Hvem er JURAI for?

Foreningen er åben for alle jura- og erhvervsjurastuderende på AU - man behøver hverken være tech-nørd eller AI-ekspert for at være med. Vores ambition er at skabe et fællesskab, hvor man i et uformelt miljø kan blive bedre rustet til fremtidens juridiske arbejde.

Hvad laver JURAI? Vi fokuserer primært på det faglige og det praktiske. Det betyder: Workshops og case-baserede events, hvor man får mulighed for at arbejde hands-on med juridiske AI- og legal tech-værktøjer.

Oplæg fra og hos virksomheder, eksperter, myndigheder og jurister, der bruger teknologien i deres daglige arbejde.

Deltag allerede i dag!

Vi glæder os til at løfte sløret for nogle af de spændende samarbejdspartnere, som allerede i vinteren 2026 kommer til at afholde events med JURAI på AU. Er der noget DU gerne vil vide om AI eller legal tech? Tøv endelig ikke med at række ud til os eller med at tale med os til det næste arrangement!

JURAI

FORENINGEN FOR AI OG LEGAL TECH mail@jurai.dk