Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 52. årgang · Oktober · 2022
Side 24 Underviserens Spalte
Side
Reality - Hvem Er Du?
Paragraf Tester: Buffeter i Uniparken Fokus Tommy Ahlers
September-udgaven var, som bekendt, den første udgave, som ikke blev sendt fysisk ud til alle jurastuderende på Aarhus Universitet. I stedet for har I enten skulle læse bladet online, eller finde et fysisk eksemplar rundt omkring på Aarhus Universitet. Vi vil fra Paragrafs side gerne sige tak for den varme modtagelse.
Vi håber, at russerne har haft en god rusuge, og at I er faldet godt til. Vi havde i hvert fald en fest til JUS-karnevallet, og det var hyggeligt at snakke med mange af jer nye studerende. Det glæder os også meget, at vi så nogle af jer til vores sidste redaktionsmøde: Det er altid rart med nye medlemmer i vores forening. Både nye såvel som “gamle” studerende skal være hjertens velkomne til fremtidens redaktions- og korrekturmøder. OG HUSK: I behøver ikke at være den fødte journalist for at være med i vores forening. Tværtimod!
Efteråret nærmer sig med hastige skridt, det bliver koldere udenfor og snart er vi nødt til at hive vinterjakken, måske endda flyverdragten, ud af skabet. Ligeledes bevæger vi os tættere og tættere på eksamensperioden. Selvom det gør ondt
at sige farvel til sommeren, det gode vejr, badetøjet og engangsgrill, så skal man huske på ikke at gøre det værre end det er. Der er nemlig også noget smukt ved efteråret og vinteren. Vi ved af egne erfaringer, at eksamensperioden kan være utrolig stressende - især hvis man er førsteårsstuderende, og aldrig har prøvet det før. Vi vil derfor rigtig gerne give de nye studerende et godt råd med på vejen: Lige så vigtig det er at læse op, lige så vigtigt er det også at have det sjovt. Man klarer sig langt bedre til eksamen, hvis bare man også tillader sig selv at have det lidt sjovt. I stedet for at bruge din fredag aften med familie- og arveretsbogen, så giv dig selv lov til at hygge dig sammen med dine kammerater. Tag i biografen, på brætspilscafé eller tag ud og få en enkelt øl eller to: You name it. Vi er sikre på, at I nok skal klare det godt så længe I følger vores råd. Vi vil i hvert fald ønske jer alt held og lykke til den tid.
Eftersom vi nu primært fokuserer på at være et digitalt blad, kan vi oplyse jer om, at vi arbejder hårdt på at få vores hjemmeside opdateret og optimeret.
Vi vil gerne gøre vores hjemmeside så brugervenlig som overhovedet muligt, så
I som læsere har nemmere ved at finde de artikler, I finder allermest interessante.
Vi vil afslutningsvist gerne takke alle jer, som har deltaget i vores konkurrence på Instagram og Facebook, samt endnu en gang ønske vinderen tillykke. Vi kan afsløre, at det ikke er sidste gang, at vi laver en sådan konkurrence. Derfor vil vi også stærkt anbefale jer ALLE at følge os på Instagram og Facebook, så I er de første til at se, når vi deler konkurrencer, nyheder og meget mere på vores sociale medier.
Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
Laura Verbovci - Chefredaktør
De bedste hilsner fra
Sara & Laura
Rigtig god læselyst!
Sara Busch - Chefredaktør
Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med studiepladsen til alle nye studerende. I har valgt det fedeste studie. De næste 5 år bliver sjove, lærerige og benhårde.
• Tag et studierelevant job, når du er klar til det, men husk også det sociale og netværket på studiet
• Sæt dit eget ambitionsniveau – hvor meget har du brug for fordybelse, og hvor meget tid har du til studiejob
• Prioriter forelæsninger og undervisning, også selv om du ikke har fået læst på pensum
• Find sammen med en studiegruppe. Det er rigtig hårdt for de fleste at arbejde alene – hvilket du i øvrigt heller ikke kommer til i dit fremtidige arbejdsliv
• Brug dine undervisere, medstuderende og dine fremtidige juristkollegaer! Der er altid hjælp at hente
nysgerrig
nye artikler, events, kurser og andre begivenheder.
Paragraf:
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, bygn.1410
8000 Aarhus C.
Kontor: Bygning 1328, lok. 224
E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk
Redaktion:
Laura Verbovci, chefredaktør
Sara Busch, chefredaktør
Sophus de Klauman, IT-redaktør
Louise Lund, kasserer
Julie Hoe Kristensen, webmaster
Benedikte Neumann, PR-ansvarlig
Ajla Cepic
Anna Larsen
Bjarke Post Andersen
Ditte Wolf
Elisabeth Gansted-Mortensen
Jenny Andersen
Johan Munk Packness
Julie Humlebæk
Kristian Nygaard
Mia Emilie Nørgaard
Nanna Levring Nørgaard
Niels Kumar Vestergaard
Sara Rye Petersen
Thomas Volquartzen
Side 6
Fokus: Tommy Ahlers
Side 12
Paragraf anmelder JUS-Revy
Side 13
Om at gå om
Side 14
Dansk Reality - Hvem er du?
Side 16
Inflation kan betyde huslejestigninger for studerende
Side 23
Brevkassen...
Side 24
Paragraf Tester: Buffeter i uniparken
Side 28
På Paragraf-Løb med Paragraf
Side 29
Den Højeste Ret - Græskar risotto
Side 30
Underviserens spalte: Helle Bødker Madsen
Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)
Annonce: Laura Verbovci & Sara Busch
Oplag: 100 eksemplarer
Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk
Foto: Johan Munk Packness
Tegninger: Sara Busch
Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Laura Verbovci & Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktører, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
For præcis fire år siden tog Paragraf en snak med Tommy Ahlers. Dengang var han uddannelses- og forskningsminister. I dag er han stoppet i politik og har fordybet sig i iværksætter- og investorlivet. Tommy er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, og Paragraf har været nysgerrige på, hvad der dragede ham mod juraen – og hvorfor han ikke efterfølgende har brugt den så meget. Hvad har tiden i politik betydet for ham – og hvordan går det ham nu?
Vi har snakket med Tommy om, at han har en niece der læser jura. Nu hvor snakken indledningsvist omhandler det at studere jura, spørger vi ham:
Hvordan det kan være at du begyndte med at læse jura?
Det er sjovt, hvordan det bliver tilfældigt, ik’? Jeg kommer fra en ikke-akademisk familie, en landbrugsfamilie nede i Sønderjylland med 4 søskende, der ikke havde læst videre på universitet. Jeg var taget til København, fordi der tilfældigvis var et job, jeg synes var interessant, efter jeg havde læst på HHX [handelsgymnasium]. Sådan et kontor trainee-job på Q8’s hovedkontor. Da jeg så var ved at være færdig havde jeg en snak med min chef om hvad jeg så skulle. Det var ham, der fik mig overbevist om, at jeg skulle læse videre på universitetet. Det fik mig sådan til at tænke, og det fik mig til at beslutte mig for at søge ind på kvote 2. Grunden til det blev jura, var fordi jeg blandt andet synes erhvervsret, som jeg havde haft på HHX, var spændende og havde bredde. Og jeg havde fået 13 i det, så jeg tænkte, at det måtte jeg kunne finde ud af. Jeg kan huske, at det var at citere loven fra ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” til den mundtlige eksamen i erhvervsret på tredje år. Også var det faktisk også, hvis jeg skal indrømme det, fordi jeg synes at Poul Schlüter var mega dygtig, og han havde læst jura. Jeg havde selv været politisk aktiv der i start 90’erne og
det er i 1996, jeg skal vælge studie. På en måde var det ikke et særligt informeret valg, men det var i hvert fald noget jeg var sikker på.
Så var du også med i noget ungdomspolitik – i Konservativ Ungdom, ikke?
Jo det var jeg. Og det overlappede også lidt med jurastudiet. Jeg kan huske at til valget i 1998, på mit andet år på jurastudiet, der stillede jeg faktisk op til Folketinget for Konservative. Så jeg blev tit beskrevet som en ”novice”, og at jeg bare kom dumpende ind i politik. Jeg blev ikke valgt ind og det gjorde bare, at jeg lige tog det op til revision og tænkte: ”Hey, prøv og hør: Det giver da ikke mening, at jeg skal ind i Folketinget og sidde som 22-årig jurastuderende”. Meningen må være, at det kan man gøre når man har en ballast og en karriere, så nu må jeg lige forlade det og komme tilbage, når jeg ligesom havde lavet noget ”rigtigt”.
Også blev du færdig med uddannelsen på jurastudiet. Fik du et arbejde, eller hvad gjorde du så?
kom jeg til at bo på værelse med en, som var rigtig gode venner med en, som var hos McKinsey. Jeg vidste ikke rigtig hvad McKinsey var, fordi jeg var gået juravejen og ikke CBS-vejen.
Tommy stopper sig selv i sit svar og spørger os, om vi ved hvad McKinsey er? Da vi må erkende, at det kender vi ikke lige til, griner han lidt og siger: ”Ah, præcis! Der kan man bare se. Det jo sjovt ikke, for hvis man snakker med nogen fra CBS, ved de alle sammen hvem det er – et konsulenthus, der rådgiver store virksomheder om strategi. Men jeg vidste heller ikke selv hvad det var dengang. Jeg er glad for at I bekræftede min ignorance. Det kan man godt have på jurastudiet. ” Tommy siger dette for at understrege pointen om, at man på sit studie godt lidt kan have skyklapper på, og at jurastuderende i stedet ville nikke genkendende til firmaer som Kromann Reumert, Bech Bruun og så videre.
Tommy fortsætter:
Han sagde til mig;
6 “
Jeg var begyndt at kede mig lidt på jura, så enten skulle jeg være stoppet eller også skulle jeg se om jeg kunne gøre det hurtigere, så jeg endte med at færdiggøre studiet på 4,5 år. Jeg endte på et sommerskoleophold i Salzburg og blev ret interesseret i EU-ret. Dernede
Hey, du skal da ikke sidde på et advokatkontor, du skal da ud til McKinsey, fordi det er meget bredere og det er lige dig.
Min egen vurdering af det blev, - og jeg håber at advokat rollen [nu] har ændret sig lidt – at advokatrollen meget er den, hvor man står og siger, hvad der ikke kan lade sig gøre. Hvorimod en konsulent fortæller hvad du kan gøre, hvad du bør gøre og hvilke muligheder du har. Jeg kunne mærke, at jeg havde mere lyst til ”det skabende”, der lå i McKinsey. Jeg endte med at køre det forløb med McKinsey og jeg kunne bare mærke, at det var mere mig, fordi der var noget mere aktivt i det. Det her med at være med og hjælpe sine klienter med at lave noget fedt, i stedet for at sige til sine klienter, hvad de ikke måtte lave. For det var min opfattelse af jura dengang, og jeg kunne også godt komme til at savne den internationale dimension. Det er der ikke så meget på jura, kun inden for EU. Jeg kunne se med det samme ved McKinsey,
at selvfølgelig var det internationalt. Det var egentligt det, der gjorde, jeg valgte det.
Jeg blev færdig som cand.jur. i januar 2001, men kom aldrig til at bruge den.
Så du har ikke været ansat i nogle stillinger, hvor du har skullet bruge juraen efter færdiggjort uddannelse?
Nej, ikke udover som minister og Folketingsmedlem, siger han med et grin.
Det styrken var for mig, ved at have læst jura det var, at der var rigtig mange situationer, hvor jeg synes, at folk generelt er for bange, hvis der er jura. For eksempel ved kontrakter, vil folk gerne have en jurist indover. Lad os
sige, jeg var ved at starte en virksomhed og skulle lægge et budget. Det er tal man skal lægge sammen – tænk hvis man sagde, at man skulle have en matematiker eller en revisor ind over. Det gør man jo ikke, der tør man godt stole på, at man selv kan finde ud af tallene, men så snart det er en kontrakt, hvor der er nogle ord der skal sættes sammen i et juridisk sprog, og egentligt er der jo ikke formkrav, så man kan bare skrive det forholdsvist simpelt, der er der en eller anden berøringsangst, hvor man med det samme vil have en jurist over. Der havde jeg nok i højere grad sådan et: ”Hey, prøv og hør - så svært er det ikke".
Vi kunne også godt tænke os at høre lidt til din politiske karriere. Hvad var godt under det – og hvad var ikke så godt?
Hvorfor stoppede du – det virkede til at være en lidt brat slutning på din politiske karriere og det her med at du gik ind i iværksætteri.
Da han blev minister føltes det som at blive direktør, siger han. Det føltes, som at blive direktør i en kæmpe virksomhed, hvor der var 43.000 mennesker sammensat i sektoren. Det føltes som om jeg kunne være med til at skabe noget og rykke på noget, så det var det her med at være med til at præge branchen. Og samtidig var der noget internationalt: Jeg var både på ture til Boston og Israel. Så det var super fedt og et kæmpe privilegium.
Grundlæggende er politik en nulsumsspil – og jeg har altid været vant til i mit liv, ”at vi altid kan gøre kagen større”. Det gør ikke mig noget, at der kommer en konkurrent, der også bygger software, fordi der er en milliard virksomheder, vi kan rekruttere til at købe vores software. Det gør bare mig bedre, at der også er andre der gør det samme, i samme branche og i samme land. Og der synes jeg politik kom til at handle meget om, om at vi skulle fortælle, hvorfor de andre er
forfærdelige. Det er selvfølgelig en del af rollen som opposition, men for mig blev det lidt for meget. Men grundlæggende så har jeg ret stor respekt, for dem der også er i politik.
Den anden dimension i det var, var jo, at jeg blev mere og mere bekymret for at vi er på vej i det helt forkert spor i forhold til den her planet. Altså klima, men også biodiversitet begyndte at fylde mere for det arbejde jeg lavede. Og der synes jeg måske politik ikke er så god til at skabe markante forandringer, fordi man er nødt til at fortælle nogle virksomheder og befolkningen at de skal ændre vaner, at vare bliver dyrere osv. Jeg har mange tråde ind i både forsknings- og startup verdenen. Så fik jeg det sådan lidt: Jeg tror altså det er der, fremtiden bliver skabt. Jeg fik vist, at der er nogle
ting, der kan lade sig gøre. Du kan lave cement på andre måder, end at brænde kalk af og det kan faktisk godt lade sig gøre at lave proteiner på en anden måde end gennem en gris eller en ko – og der kunne jeg mærke, at det tiltalte mig mere, end at sidde og være sur.
Oplevede du, at du stod meget alene med den her vision om det grønne, da du var i politik, eller var der andre, der kæmpede på samme niveau som dig selv?
Jeg stod måske alene med min utålmodighed, om at vi skal gøre noget NU. Der var også andre der mente det samme som mig, men de havde nok mere en grundlæggende tro om, at det er gennem politik vi skaber forandringerne, hvor jeg i højerede grad
tror, at det er uden for politik. Der bliver stadigvæk skabt en del igennem politik, men jeg nåede til den konklusion, at jeg bedst kunne gøre noget uden for politik, når det nu er der jeg mest tror på, at forandringerne sker. Og jeg havde nok også lidt en skuffelse over, at jeg ikke i højere grad kunne præge det i den retning, jeg gerne ville inden for politikken alene.
Vil du fortælle os lidt om dit arbejde som investor og iværksætter i dag?
Jeg vil primært kalde mig selv for investor forstået på den måde, at jeg er en investor, der prøver at bygge et investerings-set up. Jeg investerer i iværksættere, som har nogle avancerede og super fede idéer, som kan hjælpe os enten i forhold til klimakrisen eller i forhold til biodiversitetskrisen. Det vil sige, at mit arbejde består i at mødes med en masse interessante mennesker, som har en naturvidenskabelig baggrund eller er aktive forskere på et universitet eller arbejder i en udvindingsafdeling i en af de store firmaer. Det er varierende, hvor de forskellige virksomheder er i processen, men fælles for dem alle sammen er, at det er virksomheder, der har et seriøst bud på, at lave en signifikant forbedring af en industri, eller noget som vi har brug for i forhold til biodiversitet eller klima.
For eksempel har vi en virksomhed i Østrig, som vi har investeret cirka 2 – 2,5 mio. kr. i. De kan igennem en fermenteringsproces lave gas om til aminosyre og bruge aminosyrerne som byggesten i proteiner. Det er et fødevaretilsætningsstof, som kan bruges måske i plantebaserede fødevarer, som ofte har den udfordring, at de har for lavt proteinindhold. Det er jo med til at prøve at skabe fødevarerevolution og det er super avanceret. Et andet eksempel er en dansk virksomhed, der arbejder med at omdanne CO2 til et brugbart stof som kan bruges til byggeri.
Jeg ved ikke om I har set den film, som hedder ”Don’t Look Up” med Leonardo DiCaprio. Hvis I ikke har, så bør I se den. Den handler om, hvordan medier og politikere reagerer på en krise. I den film handler det, om en meteor, der er på vej mod jorden. Alle forskere er enige om det, men politikerne tænker kun på at skulle genvælges og medierne tænker på at underholde. Det er måske lidt det samme vi ser med klimaet. Og derfor hedder vi ”Look Up Ventures
Du har vel også fået et godt indblik i, hvad forskning indenfor det grønne område faktisk kan. Hvad tænker du om, hvor meget man kan regne med forskning i forhold til at redde klimaet?
Det tror jeg man kan i høj grad, men vi er også nødt til at skille tingene lidt ad. For at på lang sigt at skabe en bæredygtig verden – også hvis vi tænker længere frem end 2040 og 2050 – og vi gerne vil gøre de samme vilde ting, rejse rundt på hele kloden, have noget vækst og have en stor del af den fattige befolkning op i middelklassen og give dem flere muligheder, og bedre sundhed. Hvis vi tænker på den verden og samtidig gør det på en måde, hvor vi er negative på CO2.
udfordring vi står med nu, som kræver en masse investeringer og som kræver nogle fra forskningsmiljøerne, for der er stadig nogle elementer i det, som kræver den akademiske og forskningsmæssige tilgang, hvor vi finder noget nyt. Masser af grønt brændstof, skibe der sejler på en grøn ammoniak i stedet for sort olie og alle sådan nogle ting. Og det er faktisk dét, der sker nu. Hvis det er det I kalder ”forskning”, så kommer forskning –også på kort sigt – til at gøre en kæmpe forskel. Hvis ”forskning” er drømmen om en ny energiform, som vi ikke engang har hørt om endnu, sådan science fiction agtigt, så er det ikke nu det kommer til at ske. Så vi ved egentligt godt, hvad der skal til. Men der er masser af ting vi ikke har prøvet på den skala før. Og det skal vi til. Så du kan sige, det er forskerne der skal blandes med ingeniørerne, der skal blandet med iværksættere og en masse penge. Et mix. Et stort samarbejde.
Har du et godt råd til de kommende jurister?
hvordan og hvorledes, du anvender din uddannelse. Uanset hvad du ender med at lave i dit liv, så kan tiden ikke spildes. Det er en umulighed.
Vi passer på naturen og forstår, at vi er afhængige af den, og ikke skal smadre den. Alle de der ting. Når vi tænker helt derhen, så er det afgørende, at der er nogle nye teknologier, som vi sidder og forsker i lige nu, men som først er parat til at blive implementeret om 1015 år. Men den verden vi skal skabe over de næste 10-15 år, den er afhængig af forskning. Det vi sidder med, ved vi kan lade sig gøre. Vi har bare ikke prøvet at skalere det op til at ske tusindvis af gange og producere 10.000 tons af et eller andet produkt om dagen. Det er den store
Tommy fortæller i forbindelse med hans gode råd, at hans egen niece faktisk læser jura på Aarhus universitet. Han råder os til at lade det, der kan løses af en computer, blive løst af en computer, så vi ikke om 10-15 år har placeret os et sted, hvor feltet har ændret sig markant teknologisk. Lad os tage et område som for eksempel energiteknologi, hvor der er en masse jura, man kan kaste sig over. Fordi der er en masse ting om energimarkedet, der skal udvikle sig over de næste år. Brug den der strategiske tankegang.
Et andet råd ville være, at man vælger at se juraen som værende en meget, meget bred uddannelse. Folk har det nogle gange sådan, at hvis jeg ikke decideret arbejder med det, jeg har læst, har jeg så ikke spildt tiden? – Nej, du har ej. Du har lært noget grundlæggende metode, du har som menneske været gennem en modningsproces. Så det er lige meget
Anna Larsen,Sara Busch & Sara Rye
FBJ takker for stor opbakning til introarrangementet. Det var en succes!
Hvis man har lyst til at være en del af foreningen, kan man tilmelde sig gennem indmeldelsesformularen, der findes i vores bio på vores Instagram (@BorgerligeJurister).
Stort tillykke til Oskar og Noah, der vandt beerpong turneringen!
Traditionen tro, når JUS afholder et arrangement, drog Paragraf afsted i samlet flok for at se årets JUS-Revy. Et western-inspireret brag af en forestilling, med alt fra skønsang til sjove sketches og luksuriøse gucci-rollatorer. Aftenen startede ud med en intro i form af et lille show fra JUS-formand Frederik, som i bedste stil både smed bukserne, bundede (mange) øl og rappede sig igennem juras nationalsang “Kinky Fætter” med stil. Med en fornem start på aftenen kunne Paragraf nu se frem til 2 timers underholdning af dettes års JUS-Revy: “En Revy med VRINSK”!
JUS-revyen åbnede dørene klokken 17.30, og allerede her stod spændte jurastuderende i lang kø udenfor. Man kunne ikke købe billet andre steder end i døren, så vi foreslår, at man er der lidt før bare for at være på den sikre side, selvom det så ud til, at der var plads til alle de interesserede. Det er værd at bemærke, at hvis man er medlem af JUS, kommer man gratis ind.
Der er bar tilgængelig, så man ikke bliver tørstig under showet, men her vil Paragraf godt komme med den første klage: Øllene kostede hele 37 kr., hvilket er meget ulig JUS. Og vi almindelige studerende drikker jo desværre ikke gratis, ligesom Revyen…
Paragrafs dygtige journalister har efterfølgende opsnuset, at det faktisk ikke var JUS der var ansvarlig for baren, men Studenterrådet, så vi holder ikke vores kære festforening ansvarlig for de høje priser.
Sangen Tutorernes Bord skulle traditionen tro synges igen i år, en klassiker uden lige. I år blev sangen sunget af Silke i en smuk rød kjole, der fremhævede dramatikken og traditionen ved sangen. Hvis ikke det havde været fordi næsten alle kendte sangen og derfor
skrålede med, ville vi nok have siddet helt stille og nydt Silkes smukke stemme og performance.
I morgen er der også en re Til de smukke toner af Andreas Odbjergs “I morgen er der også en dag”, kommer Mille ind på scenen og leverer et nummer fyldt med kærlighed og forståelse for de stakkels studerende, der igen-igen oplever at skulle til reeksamen. Der er dog også en løftet pegefinger til den dag, man løber tør for forsøg. Vi citerer Mille: “Jeg føler mig svag, men jeg skal læse i dag, for nu er der ikke flere re”.
I denne lille sketch bliver vi introduceret for Mille, som skal ud og have en ny hund. Hun er taget i “foreningskennelen” for at udforske udvalget af de forskellige racer. JUS bliver introduceret som den førsteen golden retriver, måske ikke den mest reflekterede af racerne, men derudover meget likeable. FBJ introduceres som en tjekket puddel, der bedst kan med sine egne. Vi bliver naturligvis lidt skuffede da Paragraf introduceres, fordi vi ikke bliver taget med hjem, hvis vi kan sige det uden at lyde emsige. Pun intended. Alligevel forstår vi nu godt, at Mille vælger at tage Revy-hunden med hjem, som er rigtig dygtig og lidt af en præmie-hund.
Et godt strejk
Revyen skuffer igen i år ikke med lidt aktuel satire. De leverede på humoristisk vis SAS-krisen gennem en yogatime, hvor diverse forhandlinger blev strukket igennem, arbejdsgiverne presset og viljen til at arbejde pustet ud. Det så ud til, at det havde været sjovt at lave, og det var sjovt at se!
Nummeret før ekstranummeret
Det næstsidste nummer stod Benjamin for. Det gjorde han i ægte Stand Up Comedy-stil. Det går særligt godt, da han bruger danske kendtes navne i sine jokes. Hvad ville Tobias Rahim for eksempel hedde, hvis han var en pige? Tobias Raher. Den gik rent hjem ved Paragrafforeningen, der har den store mand hængende på kontoret.
Alt i alt, var revyen en succes som altid. Vi kunne mærke, at der var blevet lagt enormt meget arbejde i fra hele gruppen, og både band, skuespillere og alle folkene i kulissen sørgede virkelig for, at det var en underholdende og god forestilling. Vi glæder os allerede til 2023 og til at se hvilke nye, dygtige talenter, der kommer med. Paragraf giver JUS-Revyen 5 ud af 5 stjerner, dog med anmærkning om at vi altså ikke selv synes, vi er emsige, og beder revyen om at huske dette til næste år.
JennyAndersen,Sara Busch & Sara Rye PetersenJura er som bekendt et studie der stiller høje krav til de studerende. Det kræver mange timer på læsesalen med dyb koncentration, og eksamensperioder der trækker tænder ud. Hvad gør man så, når ens privatliv banker på, med større eller mindre kriser, som gør det svært at lægge samme indsats i ens studie? Hvad gør man, hvis livet fylder så meget at man dumper sine eksaminer? Det har jeg taget en snak med kandidatstuderende Thea om, som netop har prøvet dette.
Den berygtede formueret Formueretten er nok den mest berygtede eksamen på bacheloren, som man hører om nærmest allerede i rusugen. Det betyder også, at der er knap så meget plads til kaos ved siden af studiet på 5. og 6. semester, fordi der er rigtig meget pensum, der skal læses og undervisning, der skal til. Jeg havde en periode, hvor jeg havde rigtig meget kaos i mit privatliv, som gik ud over min koncentrations- og indlæringsevne, som ultimativt endte i, at jeg dumpede den ene eksamen af den store formueret
Vil du ikke prøve at sætte nogle ord på, hvad man føler og hvilke tanker, der går igennem ens hoved, når man åbner STADS og der så står 00?
For mig føltes det som en falliterklæring, dels fordi jeg aldrig har prøvet at dumpe, men også fordi jeg altid har haft en tiltro til at jeg rent akademisk kunne klare mig. Det gav ikke nogen mening for mig, at jeg ikke kunne bestå, specielt fordi det var gået fint nok i den ene af de to formueretseksaminer.
Det er jo typisk ikke ret lang tid, man har, fra man får sin karakter til man skal til reeksamen. Hvordan får man så trukket sig selv op til at komme i gang med at læse op igen?
Der er en masse praktiske ting med tilmelding til reeksamen, der skal ordnes i første omgang. Derefter skal man lige sunde sig, og så handler det om at finde ud af hvad ens udfordringer ved eksamen var, også have fokus på at få løst dem.
Du endte jo med også at dumpe reeksamen, så du skulle op en tredje gang. Der tog du beslutningen om at gå et år om, så du tog 5. og 6. semester igen. Hvordan kan det være?
Jeg kunne godt se, at udbyttet jeg havde fået da jeg tog 5. og 6. semester første gang ikke var særlig meget, fordi jeg havde så meget uro på hjemmefronten, og derfor slet ikke havde overskuddet eller koncentrationsevnen til at lære. fortæller hun, og fortsætter; Det var også for at give mig selv et pusterum og få bearbejdet det, at jeg havde dumpet, som jeg følte var et kæmpe personligt nederlag.
Sat lidt på spidsen; tænkte du så aldrig, at du måske blev ved med at dumpe eksamenen, fordi du simpelthen ikke var dygtig nok?
Ej det har jeg virkelig tænkt rigtig mange gange, og jeg har også været i tvivl, om jeg skulle fortsætte på studiet. Men jeg er kommet frem til, at fordi studiet er så tungt, så er der bare ikke ret meget plads til at skeje ud på andre fronter, uden at det får konsekvenser. Så det at dumpe handler ikke nødvendigvis om, hvor dygtig man er, men at der også skal være plads til at livet ved siden af ikke altid går snorlige.
Det må være et enormt pres som ligger på ens skuldre, når man skal til 3. forsøgs eksamen, og du risikerede jo at smide hele din bachelor på gulvet.
Det er det største pres jeg nogensinde har oplevet, fordi jeg følte at det var så definerende for min fremtid. Hvis jeg dumpede den her havde jeg i princippet spildt 4 år på en uddannelse som jeg ikke kunne bruge til noget. Det jeg gjorde var, at kontakte den person, som havde rettet min opgave med henblik på at få feedback. Så talte jeg med kontoret som giver dispensation til 4. forsøg som kunne give mig lidt ro i maven, hvis nu ikke 3. forsøg gik. Og startede jeg i et forløb ved Thomas Pape hos Spine, som hjalp mig med selv at tro på at det nok skulle lykkedes. Det gik jo heldigvis, og jeg ser det nu som en kæmpe force fordi jeg har lært så meget om mig selv i processen.
Grundet øget inflation i samfundet, kan op mod 160.000 lejere, hvis husleje reguleres efter nettoprisindekset, blive ramt af høje huslejestigninger. Særligt rammes lejemål i de store studiebyer, hvorved nogle studerende kan blive ramt af stigende husleje grundet deres lejekontrakter, hvis regulering efter nettoprisindekset er særligt aftalt her.
Siden 1. juni 2015 har udlejere i højere og højere grad benyttet sig af aftalt hu slejeregulering efter nettoprisindekset. Cirka 160.000 lejemål er i dag omfattet af denne slags form for huslejereguler ing ifølge Indenrigs- og Boligministeriet. I en tid med høj inflation har det den be tydning, at udlejere af omfattede lejemål, kan sætte huslejen tilsvarende højt op ud fra nettoprisindekset, hvilket kan betyde store huslejestigning, samt regulering af lejemålets depositum og forudbetalte leje. Dette er den virkelighed, som mange lejere ser bekymret frem mod.
De særligt ramte lejere Mange af de omfattede lejere er beky mrede for, hvilken betydning den sti gende inflation har for deres lejeforhold. Særligt kendetegnende for denne gruppe af lejere er, at de har mærkbart lavere indkomster end gennemsnitsdanskeren, fortæller Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation. Han oplyser også, at det primært er lejere i modern iserede boliger og nybyggeri, der vil have indgået en aftale om huslejeregulering efter nettoprisindekset i deres lejekon trakt – herunder også en del studerende i studiebyerne. Betydningen af en husle jestigning er derfor af særlig stor betyd ning for denne gruppe af mindrebemi dlede lejere.
Mange lejere er bekymrede, og cirka halvdelen vil overveje at flytte, hvis der sker en stigning på 8-10% af huslejen“ – Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation
Selvom en del lejere er bekymrede, så virker det til, at der er hjælp på vej. For lige nu er der et lovforslag om et loft på huslejestigninger i hastebehandling, men der er stadig en vis usikkerhed om, om lovforslaget når igennem. Regulering af husleje efter nettoprisindekset er et specielt område med særlige regler in den for lejeretten, og Anders Svendsen har derfor et par gode råd til at tjekke, om ens egen husleje er reguleret efter nettoprisindekset, og hvad man i så fald skal være særligt opmærksom på.
Sådan tjekker du, om din husleje regul eres efter nettoprisindekset:
Anders Svendsen har tre gode råd til, hvordan man tjekker, om ens husleje reguleres efter nettoprisindekset, og om aftalevilkåret er gyldigt:
Først og fremmest skal man i sin le jekontrakt tjekke kontraktens § 11, hvor aftalen om huslejeregulering efter nettoprisindekset skal stå for at være gældende. Der vil også her skulle stå, hvornår huslejereguleringen vil finde sted. Dog ses det hyppigst, at lejen reg uleres ved årsskiftet.
For det andet er det vigtigt at se, om selve aftalevilkåret omkring netto prisindekset er gyldigt. Et eksempel på et ugyldigt aftalevilkår vil være, hvis der i lejekontrakten står, at huslejen reguleres efter nettoprisindekset, dog mindst en 3%-stigning. Her vil aftalevilkåret være ugyldigt, idet huslejestigningen ikke reg uleres af nettoprisindekset alene, men begrænses af en minimumsstigning.
For det tredje bør lejere være opmærk somme på, at en regulering efter netto prisindekset kun kan ske én gang årligt, og en udlejer vil derfor ikke kunne kræve regulering af huslejens størrelse på ufo rudsete tidspunkter.
Hvis man som lejer skulle befinde sig i den situation, hvor man mener, at huslejen reguleres uretmæssigt eft er nettoprisindekset, anbefaler Anders Svendsen, at man tager kontakt til en le jerorganisation.
En politisk aftale mellem regeringen, So cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten er indgået. Aftalen går ud på at begrænse nettoprisindekseringen ved ikke at lade husleje stige mere end 4% de kommende to år. Lige nu haste behandles lovforslaget, og tredjebehan dling af lovforslaget forventes at ske den 22. september, ifølge Indenrigs- og Boligministeriet. Lovforslaget er derfor i skrivende stund, endnu ikke blevet en realitet.
For os handler det ikke kun om fodbold, men om hinanden.
Vi er en fodboldklub, der er kendt for vores fællesskab og sammenhold. Der er plads til alle, uanset om man har erfaring eller ej. FC Jura er en forening for dig, hvis du ønsker at være aktiv på en anden måde end de andre foreninger.
Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Du skaber venskaber og relationer for livet. Foreningen FC Jura er altid til at spotte på universitetet om det så er på det kongelige bibliotek, samfundsfaglig fredagsbar eller på dansegulvet til JUS fester. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange. Vi har været nødt til at oprette et cand.jur. fodboldhold, netop fordi folk ikke kan komme videre fra FC Jura.
Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! Vi kan findes på Facebook og Instagram, blot søg på ”FC Jura” i søgefeltet. Her finder du også info om fremtidige træninger, begivenheder, kontingent og andre nyttige sager. Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en ven eller veninde med, og prøv det an! ⚽
Jeg er medlem af en del foreninger, men selvom der er meget jeg har lært og fået styr på af traditioner, kutymer osv. Er der stadig nogle ting, der kan glippe. Sådan ved jeg i hvert fald at mange fra min omgangskreds også har det. Nogle ting der har undret de fleste er eksmpelvis hvad hulen Nordisk uge og Culpa cup egentlig er for en størrelse.
Hvis i her på det seneste har spottet begivenheder og opslag omkring nordisk uge i forskellige nordiske lande, og er i tvivl om hvad det egentlig er for noget, er i ikke de eneste. Da jeg selv startede på jura var det helt klart en af de ting, der lød mega fedt, men som kun få reelt set vidste hvad var.
Det kan selvfølgelig bare være at jeg var en blæst russer (Det var jeg nok). Men jeg synes alligevel jeg havde styr på en del af hvad de forskellige foreninger lavede.
Anders Lukas Vogelius står blandt andet for at planlægge og afholde disse arrangementer, samtidig med at han også tager med på Nordisk uge ved de andre lande, der afholder det og repræsenterer Aarhus.
Så hvis i gerne vil vide alt om Nordisk uge og Culpa cup, skal i bare læse videre. I kan samtidig se nogle stemningsbilleder af arrangementerne.
JUS-Bladet
Udgave 52. årgang Oktober 2022
Ansvarshavende redaktør: Nicolai Hoang
Medskribent
Anders Lukas Vogelius
Layout: Nicolai Hoang
Billeder af: Nicolai Hoang & Anders Lukas Vogelius
Juridisk Selskab
Aarhus Universitet Bartholins Allé
Bygning 1328 8000 Århus C
Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226
E-mail: post@juridisk-selskab.dk
www.facebook.com/juridiskselskab
Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og gøre JUS-siderne fantastiske!
ELSA, var jo dem der lagde stor vægt på deres internationale netværk på tværs af lande, og ture, men det var ikke dem der stod for Nordisk uge. Det var sørme JUS der stod for det.
Culpa cup er også en begivenhed, der ikke har været oppe i noget tid. Da jeg først hørte om det, troede jeg det handlede om at dyste mod hinanden med paragraffer. Ved ikke hvordan det hele skulle gå ned, men min fantasi var fuldt igang med en kampscene og hele molevitten.
For lige at give jer alle det bedste overblik over, hvad alle de her nordiske ting egentlig er, har jeg hevet fat i JUS´ helt egen internationale sekretær.
Psssst! Tag fat i vores internationale sekretær, hvis i vil høre om finnurlighederne, der skete efter en aften med fri bar på Zenza under Culpa Cup.
Hvis man kombinerede sjove traditioner, sociale arrangementer, faglige oplæg og helt vildt meget sjov og oplevelsesrige ture sammen til én ting, så vil man få en nordisk uge. De nordiske uger er en af de ting, som JUS tilbyder medlemmerne set ud fra to synspunkter.
Vi har både JUS’ egen nordiske uge, som afholdes i starten af februar én gang om året, hvor vi inviterer 10 foreninger, som ligner JUS fordelt ud på Island, Sverige, Norge og Finland til at komme på besøg, hvor JUS’ egen Internationale sekretær står for en masse sjove ting og aktiviteter! Udover vores egen uge, så tilbyder vi at man som JUS medlem kan rejse til de andre 10 foreningers nordiske uge og opleve hvordan deres kultur og have det mega sjovt! Oftest er den første nordiske uge aldrig ens sidste!
Men hvad laver man på nordisk uge?
Det er svært at svare på hvad der præcis sker til hver enkelt nordisk uge, men der er altid nogle ting man kan vide sig sikker på – Der er nemlig nogle ting som ligger fast i nordisk uge, som f.eks. den populære hyttetur, de populære sittning, som bedst kan beskrives som en finsk version af en påskefrokost med sange og den store årsfest, hvor man får sit stiveste pus på og får god mad og drikke efterfulgt af den traditionsrige sillis, hvor man får tømmermændsmad og siger farvel til gæsterne. Det er de ting, som ofte danner rammen for den nordiske uge
Men hvad med det faglige?
Selvfølgelig! Det hører også med. Der er selvfølgelig også et retligt tema for hver enkelt nordisk uge, hvilket den respektive internationale sekretær som afholder ugen, står for. Dette kan være alt fra Entrepriseret til GDPR eller elementer af immaterialret. Disse faglige oplæg bliver ofte afholdt af advokatfirmaer fra de respektive lande, professorer eller dommere.
Hvordan kommer jeg afsted på Nordisk uge, og koster det noget?
JUS uploader løbende de nordiske uger som de bliver offentliggjort af de forskellige foreninger. En større oversigt over hvilke uger der er tilgængelige hvor kan ses på JUS’ Facebookside. Prisen for at deltage er som oftest 200€, som dækker over udgifterne til hele ugen i form af den store årsfest, men også forplejning til de forskellige arrangementer. Man skal som deltager selv bestille flyrejsen, men JUS vil dække halvdelen af udgifterne op til 1.000 kr.!
Hvad får jeg som medlem ud af at deltage i en nordisk uge?
Det man får ud af at deltage i en Nordisk uge er ikke blot venner for livet, men et netværk på ikke bare tværs af landet, men på tværs af landegrænserne i norden. At tage på nordisk uge er heller ikke altid noget der kan forklares, men noget som skal opleves. Der er altid mulighed for at skrive til JUS, hvis man vil have forklaret nogle ting yderligere, eller hvis der er spørgsmål i forhold til nordisk uge. Til sidst er det kun én ting at sige. Tag din ven i armen og meld dig til Nordisk uge!
VI SES I NORDEN!
Culpa cup
Kan sport, faglighed og socialt sam vær harmonere? Det er et spørgsmål, som du kan få svar på her. JUS afholdt den længe glemte Culpa Cup, som på grund af grund af Corona ikke var blevet afholdt siden 2019.
”Men hvad er Culpa Cup?” Culpa Cup er et nordisk event, hvor de traditionelle nordiske uger får et mix af sport indblandet. Dette in debærer normalt en masse nordiske traditioner i form af sittnings, som minder om en påskefrokost med et tvist samt faglige oplæg med fokus på et bestemt retligt område. Normalt strækker en nordisk uge sig fra en tirsdag – søndag, mens Culpa Cup blot varer fra Torsdag – Søndag
”Men hvad skete der så til Culpa Cup?” Til årets Culpa Cup fik vi noget af en heftig torsdag aften, da vi startede ud med Preparty på Zenza. Her mødte danskerne de søde gæster fra hhv. Finland og Island, hvor vi havde fået en god pris på fri bar det meste af natten. Dette endte for nogen bedre end andre, hvilket du kan spørge din lokale internationale sekretær hvad handler om!
Efter gårsdagens strabadser, så fik vi samlet flokken til et mere end meget
spændende oplæg med Jens Evald i sportsret fredag formiddag, hvor oplæggets drejningspunkt omhan dlede de russiske dopingskandaler, som der havde været. Efter oplægget, så tog vi ned til CampingBook1, hvor vi spillede minigolf og fik et par drinks og øl, hvilket man kunne kalde stil heden før stormen senere på aftenen. Da klokken slog 18:30, så åbnede vi op for en klassisk Nordisk sittning. Til denne sittning var der sørget for, at alle havde én ting tilfælles. Nemlig sjove hatte! Man fik endda en partnerin-crime, da man blev drinking-bud dies med den person, som havde samme hat som en selv!
Sittningen forløb i et højt tempo, hvor der både blev nået at tømme diverse flasker, men også med tid nok til at få de forskellige lande på bordet til at synge forskellige klassiske nordiske sange. Efter sittningen, så blev der draget mod byen, hvor der var sørget for gode forfriskninger på Kúpe!
Lettere lamslået, men alligevel med højt humør vågnede vi alle lørdag formiddag, hvor det blev tid til hvad Culpa Cup adskiller sig med. Nemlig sporten. Vi drog mod boldbanerne ved BSS, hvor vi havde forfrisk ningerne med. Der blev spillet fod bold og en masse andre mini-games i form af kryds-og-bolle, Flip-cup,
Øl-stafet med et tvist - og meget andet. Undervejs var der selvfølgelig også forplejning i form af Pizza til gæsterne, hvilket for flere blev rednin gen på dagen. Efter en god omgang sport, så fik JUS desuden vist de nor diske gæster hvad kapsejlads er – og flere nordiske gæster fik også prøvet en tur i båden, nogle med mere held end andre! Da folk var blevet tørre, og havde fået et bad, så gik turen endnu engang mod byen, hvilket dog for de fleste blev en kort fornøjelse, da folk i forvejen var udkørt.
Til sidst om søndagen afholdte vi den klassiske Sillis, som kort fortalt kan kaldes for tømmermændsdagen, hvor der bliver spist en masse mad –og mad var der nok af. Efter en god omgang tømmermændsmad og en masse afslapning, så blev det dog tid til at sige farvel til vores nordiske gæster, som måtte drage hjemad til hhv. Finland og Island – og til sådan en afsked er der kun en ting at sige: VI SES I NORDEN!
JUS
JURIDISK SELSKAB
skrive ind og spørge om hjælp. Mit problem indeholder nemlig lidt en interessekonflikt for jer, men jeg bliver nødt til at have råd. Sagen er den, at jeg er gået hen og blevet forelsket i en Paragraffer. HJÆLP!
I har en sød, lyshåret pige, med et smil der kan slå benene væk under enhver. Jeg tror hun er ret aktiv i foreningen og jeg ser hende tit på foreningsgangen - og senest til JUS’ karneval i rusugen. Indtil nu har jeg ikke haft mod til at snakke med hende, men det må være det her semester jeg prøver lykken. Kære brevkasse: Hvordan scorer man en Paragraffer?
Hvor blev vi glade for dit brev her hos Paragraf redaktionen. Vi har et væld af dejlige damer, så vi forstår egentligt godt, at der er en lyshåret skønhed, der har fanget din interesse. Som vi ser det, er der en række forskellige muligheder, du kan forsøge dig med, alt efter temperament:
1. Vi ved, at en del af single-pigerne i foreningen er at finde på Tinder. Så tør du ikke sige hej i virkeligheden, så anbefaler vi at du går i gang med at swipe og håber på et match. Men please skriv noget sjovt og sødt. Snakken går hurtigt i foreningerne, og du vil vel helst virke som et catch?
2. Foreningsgangen er et magisk sted. Den årlige Tour De Gang har tidligere været genstand for romancer på tværs af foreninger, så kan du vente til dette arrangement løber af stablen i foråret, er dette også en mulighed.
3. Den her skal du måske være forsigtig med (for vi er ikke vilde med drama)MEN: Du kan altid forsøge dig som medlem af Paragraf. Vi tager imod alle med åbne arme, og der er tidligere opstået sød musik internt mellem medlemmerne ;)
Derudover er der jo også både fredagsbarer, J-dag og Monte Carlo i horisonten henover efteråret, og Paragraf vil altid være at finde til sociale arrangementer på studiet.
Vi håber du får held med at score en Paragraffer og hepper på dig og kærligheden!
De kærligste Kirsten-Giftekniv-hilsner, Brevkassen
Forhåbningsfulde hilsner fra den Forelskede
Et nyt semester er nu godt i gang. Det betyder forelæsninger, holdundervisning og alt for mange timer på læsesalen. Det kan være en smule udmattende til tider. Og som et kendt ordsprog lyder: “Uden mad og drikke, duer helten ikke”. Paragraf har derfor sat sig for at finde ud af, hvor I får den bedste frokost i uniparken. Kravet er, at den samtidig er SU-venlig, så ingen er tvunget til at leve af havregryn derhjemme på grund af for dyr frokost.
De udvalgte kantiner, hvor vi tester deres buffet er i denne omgang: Det Kongelige Biblioteks kantine, Samfundsfaglig kantine, som går under navnet “Jespers Torvekøkken“ og Matematik Kantine. Hvor er der mest value for money, og hvordan er udvalget af mad?
Det Kongelige Bibliotek
De garvede studerende har nok allerede spist på Det Kongelige en gang eller to, men det her semester kører de et nyt koncept. Buffeten med varme retter er fra nu af vegetarisk og ønsker man et alternativ, der indeholder kød, finder man det i den udvidede “Street Food”-stand eller i deres sandwiches og bagels mv. Og udvalget er altså ikke blevet mindre godt i den kødfri version - der er stadig lige så mange farvestrålende salater, frisk brød og hummus eller andet tilbehør til. Så lækkert!
Derudover har de lavet en station med en espressomaskine, så I nu kan få en friskbrygget kaffe og ikke blot fra automaten.
Paragraf fik: En stor boks fra buffeten indeholdende: En mellemøstlig-inspireret meze med ris. Dertil salat og ristede palmekål med nødder og hvidløg. Og brød med hummus.
Pris: 34 kr. for den store boks - Kantinen har sænket priserne (what!)
Smag: Det smagte virkelig lækkert og der var et stort, lækkert udvalg. Da vi skulle blande vores boks, savnede vi heller ikke kød-alternativer. Dertil synes vi, at man får rigtig meget for pengene. Der var også nok til at stille sulten, også hvis man var to, der delte. Alt i alt en SU-venlig og meget lækkert oplevelse at besøge Det Kongeliges Kantine.
Matematisk Kantine kender de fleste som stedet med kæmpe stykker kage til ingen penge - og det er jo i sig selv noget, der kan være med til at give et par stjerner ekstra i bogen her hos redaktionen på Paragraf. Men skal vi nu være fornuftige og få et ordentligt frokost-måltid, så hjernen kan fungere til de mange siders formueretlig læsning vi har foran os, så må vi naturligvis teste, hvilke muligheder for frokost, “Mat. Kant.” byder på.
Er man ikke til buffet, byder Matematisk Kantine også på sandwiches. Så det er måske et billigere alternativ.
Paragraf fik: Alt muligt mærkeligt - frikadeller med rødkål, en rugbrød med varm leverpostej og en skør pandekage med bacon: Næsten intet uden svinekød.
Pris: 64 kr. - men med individuel betaling pr. “mad” - 17. kr. for en frikadelle - fuldstændig uproportionalt!
Skiltningen var ikke klar: Der stod 7,5 kr. pr. 100 gram, men intet blev vejet.
Smag: Maden smagte fint. Vi vil dog lægge ud med at pointere, at der næsten i alle retterne var svinekød og derfor ikke ikke så bredt favnende. Vi manglede vegetar-muligheder eller andre typer af kød, for eksempel noget med kylling. Derudover må vi bare påpege at maden ikke levede op til forventningen og ikke var de svimlende 64 kr. hver. Ikke særlig SU-venligt, og vi vil helst undgå at betale 17 kr. for en frikadelle igen.
Paragraf var lidt spændte, fordi der har været lidt snak om Jespers Torvekøkken blandt vores “naboer” på Statskundskab, der har protesteret meget over priserne i kantinen her. Kritikken har gået på, at det er uforholdsmæssigt dyrt, så derfor var vi selvfølgelig nødt til at se om det kan passe - og om kvalitet går hånd i hånd med priserne i kantinen, eller om statskundskaberne kan have ret i deres protest.
Til vores store overraskelse var der ikke et særlig stort udvalg og det var kun salat man kunne blande i buffeten. Heller ikke her var der noget kød - og de pølsehorn, der ellers var blevet reklameret med, var altså udsolgt.
Paragraf fik: En lille boks fra (salat)buffetten med en blanding af bulgur, kål og pastasalat
Pris: 22 kr. - 9. kr. pr. 100 gram
Smag: Salaterne i sig selv smagte rigtig godt, vi var dog lidt skuffede over udvalget: Der var ikke særlig meget at vælge imellem. Prisen synes vi heller ikke, der er noget at sige til. Vi hæfter os dog ved, at der ikke rigtig var mulighed for at tilføje noget protein, hverken i form af kød eller køderstatninger, og det synes vi var lidt ærgerligt.
Kan du se dig selv arbejde på et ambitiøst erhvervsadvokatkontor med en særlig energi og unik holdånd?
Så hold øje med vores ledige stillinger.
Hos Accura bliver du som studentermedarbejder en del af et stærkt fællesskab, der bygger på en flad og uformel struktur, evnen til samarbejde på tværs af fagområder og viljen til skabe succes sammen. Med over 70 studerende er du ikke alene, og studentergruppen laver mange aktiviteter sammen – både på og uden for arbejde.
Som studentermedarbejder kommer du fra start af til at udføre juridiske opgaver, så du er sikret en stejl læringskurve med fokus på udvikling og solid støtte fra erfarne kolleger.
accura.dk/student
Om Accura Hos Accura arbejder advokater og kommercielle specialister sammen og omsætter jura til konkrete værdiskabende løsninger for dansk og internationalt erhvervsliv. Accura har mere end 400 dedikerede medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Singapore.
Poloer, blå himmel og spænding i luften. Det er tid til studiestart i Uniparken. Men først skal russerne introduceres, og til Paragraf-løbet bød foreningerne dem alle sammen velkomne.
Til Paragraf-løbet er de nye studerende inddelt i deres hold. Sammen med deres tutorer ledes de fra post til post, hvor foreningerne står klar til at introducere dem selv. Men sjovt skal det være, og under Soluret har Paragraf en bane fyldt med vandflasker. Hvert hold inddeles i små grupper, som dyster mod hinanden. Én fra hver gruppe får bind for øjnene, og vinderen er den, som kravler over målstregen først. Men pas på: rører man en vandflaske, starter man forfra … Og den flaske skal altså bundes. En vinder har derfor brug for vejvisere, og hvert hold har mindst én.
Russerne er spændte, når de hører reglerne. Men på uni stilles der spørgsmål, og på jura spørges der om regler: Hvad vil det egentlig sige at kravle, og hvornår har man teknisk set krydset målstregen?
Legen sættes i gang. Der hujes fra sidelinjen, de kravlende har fart på, og vejledernes øjne springer fra flaske til flaske – ’’Venstre-venstre-venstre! Ja sådan der, lige ud. Du er der næsten!’’ Stor klapsalve til vinderen – godt gået!
En af vinderne, Kristian Broni, deler sin oplevelse af rusugen således: ’’Det var en rigtig god oplevelse, der virkelig trak
mig ud af min comfort-zone. […] Selvom det var en ukendt situation man stod i, var man sammen om det, om så det var på uni eller i byen efter.’’
Vi i Paragraf vil gerne byde alle nye studerende velkommen. Husk, at når I føler, at I mister overblikket, så spørg en ven til råds; alle får brug for en vejviser under studiet… Og hyggelæsning af en ny udgave af Paragraf hver måned på Paragrafblad.dk.
Johan Munk Packness
Pep de mørke oktoberdage op med en varm risotto med græskar og valnødder. Selvom græskar ikke smager af så forfærdelig meget, giver de søde smagsnoter, cremethed og en flot orange farve. Desuden kan de dyre risottoris nemt erstattes af grødris, nu hvor inflationen banker på. Så imponér hende/ham/hen den søde russer med en lækker og nem risotto, som ligner den er hentet ved GRØD. Bon appetit!
Ingredienser
- 2 dl hvidvin
- 1 løg, finthakket
- 1 butternut squash eller hokkaido græskar
- 3,5 dl risotto eller grødris
- 40 g revet hård italiensk ost enten parmesan eller Pecorino
- Smør eller olivenolie, efter behov
- 1 liter kyllingefond, enten hjemmelavet eller fra bouillonterning
- Salt og peber
Tilbehør
- Hakkede valnødder, stegt i smør
1. Skær græskarret i kvart og drys salt, peber og olivenolie over. Kom græskarret i en ovn ved 180 grader varmluft og bag den i ovnen i 35-45 min (eller indtil en urtekniv kan prikkes igennem græskarret uden modstand).
2. Imens græskarret er i ovnen steges løget i en gryde med olivenolie ved medium høj varme indtil de er klare. Kom risen i og sautér indtil risene bliver let gennemsigtige (2-3 min). Kom vinen i og hav fonden klar og varm i en gryde ved siden af.
3. Risottoen skal konstant røres under lav varme, så den ikke brænder på. Kom løbende fond i, som det passer med væsken, der løbende fordamper.
4. Når græskarret er færdig tages den ud af ovnen, og kødet skrabes af skindet med en ske. Kom 3 af de kvarte græskar i en blender og tilføj vand indtil den opnår konsistensen af en puré. Skær den sidste kvarte i små tern og sæt til siden.
5. Imens risene stadig har bid i sig tilføjes puréen til gryden, og risottoen røres indtil den opnår en cremet konsistens.
6. Når risene er færdige, og risottoen er lidt mere vandet end hvad man foretrækker, tages den af varmen, da den bliver tykkere som osten kommes i og den køler af. Kom osten i og rør godt rundt.
7. Smag til med salt og peber. Servér med hakkede valnødder stegt i smør og ternene af græskarret fra tidligere.
8. Spis.
Efter at have undervist i mange år - de seneste i valgfag på hold på kandidatengiver jeg i dette semester stafetten videre til yngre kræfter. Det får mig til at tænke på nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs som underviser. Disse tanker har jeg sagt ja til at give videre her.
Ikke fordi jeg bilder mig ind, at one size fits all. Undervisere er forskellige, og heldigvis for det. Men fordi der er nogle almengyldige forhold, som erfaringsmæssigt har betydning for, om man kan lykkes med det, der må være hovedformålet med undervisningen: at bidrage til de studerendes forståelse af stoffet.
Centralt står i den forbindelse, at man helt fra starten af et undervisningsforløb laver en forventningsafstemning med de studerende. Hvad er målet med undervisningen? Her kommer fagets læringsmål ind i billedet, og dem plejer jeg at gennemgå sammen med mine studerende ”pind for pind”, så alle er på det rene med, hvad der forventes til eksamen. Hvordan foregår undervisningen? Er der formaliseret studenterinddragelse, f.eks. casebaserede oplæg fra studenterside? Bliver der lagt slides ud forud for undervisningen? Hvad er det (foreløbige) pensum? Hvad med eksamensspørgsmål? Hvor mange? Følger de lærebogens kapitler? Hvornår udleveres de? Hvordan foregår eksamen?
Indledningsvis erindrer jeg også mine studerende om, at den primære retskilde er de gældende regler, skrevne som uskrevne, og ikke lærebogen, som jo ideelt set er skrevet med afsæt i netop gældende ret. Jeg opfordrer endvidere mine studerende til at stille spørgsmål undervejs og plejer at sige, at der ikke findes dumme spørgsmål…. før til eksamen. I det hele taget forsøger jeg at opmuntre mine studerende til at deltage aktivt i undervisningen. Sidst, men ikke mindst, betoner jeg det helt selvfølgelige, at jeg forudsætter, at de har forberedt sig til de enkelte lektioner.
Ud over den indledende forventningsafstemning er det min erfaring, at man som underviser må give noget af sig selv. Helt basalt må man være engageret i sit fag, idet det er en forudsætning for, at man kan engagere de studerende. Men herudover må man ”turde vove pelsen” og være tydelig om, hvad man finder væsentligt i faget og i den konkrete sammenhæng. Humor er for mig at se en vigtig ingrediens, men den bør ikke doseres med alt for rund hånd. Det, der for nogle studerende er en sjov bemærkning sagt i den bedste mening og med til at fange og bevare opmærksomheden, kan støde andre studerende. Det er en svær balancegang, som jeg de senere år er blevet mere opmærksom på.
Lykkes undervisningen så lige godt hver gang? Nej, dagsformen og de ydre omstændigheder spiller ind. Det er ikke ligegyldigt, om det er mørkt eller lyst udenfor, om det er (for) varmt eller (for) koldt, om det er første eller sidste time i en tre timers lektion m.v.
Lykkes undervisningen så lige godt på alle hold? Nej, ligesom undervisere er forskellige, er også holdene, man underviser på, forskellige. På nogle hold mærker man straks en god og afslappet stemning, når man træder ind i lokalet. På andre hold er det anderledes. Det smitter af på undervisningen. Ikke overraskende er de studerende altså helt centrale i ligningen. Det gælder hvad angår tilgangen til faget, undervisningen og spørge- og diskussionslysten. Så også på dette sted vil jeg derfor opfordre de studerende til at være aktive. Det giver både bedre læring og bedre undervisning.
Lad mig slutte af med at minde om, at man, uanset om man er erfaren eller uerfaren som underviser, ikke er upåvirket af resultatet af evalueringen af undervisningen. Særligt mindre behagelige udtalelser i kommentarfeltet af personlig karakter, som i princippet er undervisningen uvedkommende, sætter sig. Ligesom i fodbold vil jeg derfor opfordre til, at man som studerende går efter bolden og ikke personen, når man får ordet i evalueringsskemaet.
Indlæg af Helle Bødker Madsen, professor ved Juridisk Institut
Lyder foreningslivet som noget for dig, er du mere end velkommen!
Du kan altid henvende dig via. vores Facebook (Retskritisk Forum) eller blot komme forbi på foreningsgangen!
Retskritisk forum er politisk neutral forening på jura studiet
For os er det vigtigt at vise, at der er en verden uden for pensum Foreningen afholder derfor jævntligt arrangementer med fokus på aktuelle juridiske problemstillinger, som giver en anerledes vinkel på juraen
Derudover vægter vi også det sociale liv højt
Foreningen mødes derfor til kage første torsdag i måneden
Derudover afholder vi nogle større sociale arrangementer såsom den årlige julefrokost og sommerfest
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad det indebærer, at være med i Retskritisk Forum, er du velkommen til at kigge på vores instagram eller Facebook
Til venstre er der et lille udpluk af vores hyggelige stunder det seneste år
Vi håber på at se dig!
Hos
Larsen
der