Paragraf Februar 2021

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus: Vicepræsident for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Jon Fridrik Kjølbro Side 6-9

51. årgang · Februar · 2021

Side 14 Aarhus Universitet til kamp for klimaet Side 30 Vinterbadning - skal du være med på bølgen?

Side 42 Nye love og regler i 2021 – få overblikket her

Bliv en del af fremtidens advokatvirksomhed Vi søger fuldmægtige til vores kontorer i København og Aarhus.

Start den 1. september 2021.

Ansøg senest den 21. februar 2021 • Læs mere på www.bechbruun.com/job

LEDER

Leder februar Det mest udskældte år i mands minde er endelig ovre. På denne tid sidste år så vi billeder fra Australien, hvor et flammehav på størrelse med Fyn var ved at gøre det af med de sidste stakkels koalaer, der havde formået at overleve verdens farligste og mest ulækre fødekæde. Og derfra gik det ned af bakke, tænk sig, at det kunne blive værre end koalaer med ild i. For mig har 2020 ikke kun været flammehav og dræbervirus, der har været højde- og lavpunkter som så mange andre år. Spørgsmålet er, om højdepunkterne havde været større og lavpunkterne mindre, hvis de var sket i et hvilket som helst andet år. Det kan være en omsonst leg om ”hvad nu hvis”, og give anledning til FOMO-inducerende stress at tænke sådan. Det er i hvert fald min oplevelse. Om min oplevelse, uden tankespil og luftkasteller, af 2020 er der kun at sige, at det har været et steneren år. Steneren er et forfærdeligt udtryk, og hvis man har nogen påskønnelse for det skrevne ord, holder man sig langt fra det.

I dette tilfælde er det dog, desværre, det der falder mig først for. Jeg har kigget mere ud af mit vindue i 2020 end jeg mener det bør være rimeligt for en ung mand. Spillet puslespil og funderet over hvor lang en årrække Indiana Jones filmene strækker sig over.

Paragraf ønsker alle et godt nytår og og et stort velkommen tilbage til studiet.

Husk Paragrafs nytårsquiz på side 44!

Således har jeg jo ikke forbrugt hele det forgangne år, men for stor en del af den til at være det helt bekendt alligevel.

At kigge ud i luften og fundere over ligegyldigheder, har en vis værdi, men jeg synes nu alligevel det er noget der passer sig bedre sent i livet. Der er visse ting der hører en vis tid til, og i år føler jeg mig berøvet de ting. Igen er det noget omsonst at tænke sådan, for hvad er nogen af os egentlig berettiget til? Har vi noget krav på en privilegeret ungdom, med torsdagsbyture på Kuhstall og lang fredagsbar dagen efter? Nok ikke.

Alligevel føles 2021 som året hvor en del, hvis muligt, skal indhentes.

Vi har ikke for evigt, men vi har tid endnu til at nå det forsømte. Og selvom vaccinen, og det almindelige liv fortsat venter ude i fremtiden, så kan det ikke

år. Sociale sammenkomster har der været meget lidt af, og dette blad du sidder med nu, kære læser, er udarbejdet helt og aldeles hver for sig over en skærm.

Det er trist, for vi er med i en forening netop for at finde sammen. For at dele oplevelsen af at være jurastuderende.

Den oplevelse plejer at være mangfoldig og forskelligartet på så mange fantastiske måder. I januar har den jurastuderendes virkelighed været mere ensartet og præget af lockdown. Derfor er stoltheden over denne udgave så meget desto større.

På trods af al mulig besværliggørelse, har skribenterne på Paragraf formået at gøre det igen. At skrive spændende, sjove og vedkommende artikler. Det kræver en kæmpe kreativitet under en lockdown og et vejr kun en ørken kan misunde. Tusind tak for jeres positivitet og vilje til ikke at gå helt i stå, det er inspirerende. Jeg

vare alt for længe. COVID-19 har prøvet vores samfund og vores fællesskaber hårdt af, nogle har været meget syge, og nogen er døde. Men når vi har sørget over døden, må vi fejre livet. Jeg glæder mig til 2021, for jeg har sparet op, og jeg lader ikke tiden være spildt.

glæder mig til at vi kan så meget mere sammen end nu, og jeg kan love jer, at de øl og de stunder foreningen ikke giver jer nu, bliver talt op. Vi lader ikke tiden være spildt.

Selvom 2020 både har været godt og skidt for mig selv personligt, er det utvivlsomt, at det for foreningerne har været et svært

Andreas Libak Iversen Chefredakør

Andreas Libak IversenChefredaktør

I dag om et år er dit job ikke bare et job Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer alene. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i flere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser.

Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Jacob Nim Jørgensen |Advokat Simon Højfeldt Vacker | Advokatfuldmægtig

Indhold Side 6 Fokus: Jon Fridrik Kjølbro

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Anna Andersen Anton Habeck Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kira Anastasia Andersen Kirsten Glent Abildgaard Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 12 Postkort fra Aarhus

12

Side 14 Aarhus Universitet til kamp for klimaet Side 18 Studiejob – ja, hvornår, hvor meget og hvordan?

Side 20 Anmeldelse af John Dillermand Side 22 Vox pop: Coronavaccine og vaccinepas

20

Side 28 Fyrværkeri niks biks Side 30 Vinterbadning - skal du være med på bølgen?

Side 34 Skjulte perler på Netflix Side 38 Paragraf tester: Udendørs træning Side 42 Nye love og regler i 2021 – få dit overblik her Side 44 Paragrafs nytårsquiz 2021

38

Side 46 Brevkassen...

Side 47 Datinghjørnet Side 48 Klumme: Er jeg en dårlig studerende, fordi jeg arbejder en del?

49

Side 49 Den Højeste Ret: Brown’s bedste tomatsuppe Side 50 Underviserens spalte: Chefredaktørens bøn

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Joakim Lundgren Tryk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

5

FOKUS

Portræt af Jon Fridrik Kjølbro Tale om grov frihedsberøvelse eller magtmisbrug hører sjældent til den generelle opfattelse, af vores civiliserede Europa, og i betydelig grad ikke i lille Danmark. Men for hver en generalisering vil der være flere undtagelser, og disse undtagelser kan rejses af EU's Menneskerettighedsdomstol. I 1959 fastslog en fremtrædende rådgiver for Europarådet, på fransk præget-engelsk, at "Et etisk råd må skabes i form af en special domstol for Europa." Det nikkede Danmark dengang godkendende til, og siden da, har Danmark både bidraget med dommere og sager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Siden stiftelsen har domstolen haft i alt syv danske dommere. Én af dem er Jon Fridrik Kjølbro, som vi har haft lejlighed til at interviewe til denne udgave af Paragrafs fokusstykke.

Karrierebegyndelse Siden studietiden stod det klart for Jon Fridrik Kjølbro, hvad det var han ville med sin juridiske uddannelse. At blive dommer, og en god en af slagsen.

I den forbindelse valgte Jon Fridrik Kjølbro fag og karrierevej efter hans endelige mål. Han valgte at søge ind hos Justitsministeriet og skiftede ofte stilling, for at vedligeholde hans interesse i at lære nyt og blive bedre til faget.

Dimission fra Københavns Universitet Allerede ved påbegyndelsen af sin kandidat, vidste Kjølbro at han ville være dommer. Han valgte fag efter hans mål, og reflekterede over hvilken karrierevej passede ham bedst.

“

Man skal lave noget man brænder for her og nu. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at lave noget udelukkende på grund af noget jeg ville ude i fremtiden Efter Jon fik prøvet fem forskellige stillinger af i Justitsministeriet, og både havde været dommer i Københavns Byret, Østre Landsret og dommerfuldmægtig på Færøerne, tog Jon Kjølbro orlov fra hans arbejde i Østre

Færøerne I knap to år var Jon Fridrik Kjølbro udstationeret som dommerfuldmægtig på Færøerne, som for Jon var en enestående mulighed, da han selv er fra Færøerne og har familie bosiddende der.

Dommerfuldmægtig ved Retten på Færøerne Dette var en enestående chance for

1992-1994

ham, da han selv er fra Færøerne, og fik stor mulighed og ansvar, for at arbejde bredt med dommerfaget.

1992

1996-2003 1994-1996

Fuldmægtig i Civilkontoret i Justitsministeriet Her valgte Kjølbro at begynde sin juridiske karriere. Han vidste at efter ansættelse i Justitsministeriet i omtrent 10 år, er man godt på vej til at kunne blive dommer. Han ville ikke straks være dommerfuldmægtig, og derefter blive i stillingen indtil han kunne blive dommer, da han forventede at en langvarig fast stilling ville blive for homogent for ham.

6

landsret og drog til Straßburg, Frankrig, for at dømme for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han vil sidde indtil senest 2023. Han er nu vicepræsident for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hhv. fuldmægtig i EUog Menneskeretskontoret, souschef i Strafferetskontoret og chefkonsulent i Menneskeretsenheden i Justitsministeriet Det er en mærkesag for Kjølbro at kaste sig ud i områder, hvor man både lærer nyt, og udfordrer sig selv. Det gjorde han ved hyppige skift og forfremmelser inden for Justitsministeriet gennem en længere årrække.

I interviewet kommer vi nærmere ind på de store forskelle på dommergerningen i et af verdens mindste selvstyrer.

“

Man kommer hurtigt til at sidde med et stort ansvar og mange principielle sager Jon Kjølbros nye stilling bragte ham nye ansvarsområder. Han gik fra at arbejde med udelukkende civile sager, til at arbejde med en bred vifte sager, blandt andet også straffesager. Begrænset retspraksis gør at et stort antal af sager må betegnes og behandles som principielle sager.

Udover at have skiftet sagsområde, ændrede de medvirkende parter i sagerne sig også. Han sad med e n masse sager, hvor man ikke er inhabil i lovens forstand, men hvor man kender parterne i et eller andet omfang . Man går derefter rundt i lokalsamfundet med en hel masse viden om en hel masse mennesker. [...] Det kan mere eller mindre beskrives som ubehageligt.

Chefkonsulent

Jons vinkel på Danmark og EMRDs samarbejde.

Dengang Danmark havde formandskabet for Europarådet i 2017, var der rejst stor kritik af den Europæiske menneskerettighedsdomstol og dens praksis, både fra de fleste politiske partier, og derudover også flere advokater og professorer.

Jon holdt dengang tale for retsudvalget, hvor han foreslog, at i stedet for at kritisere på afstand, kan Europas medlemslande benytte deres mulighed for at tredjepartsinterferere, for at give medlemslandets retsstilling til kende overfor EMRD. Siden da har dialogen forbedret sig i væsentlig grad, og der er skabt et netværk så alle 47 medlemslande kan kommunikere på tværs omkring deres juridiske vinkel på sagerne som rejses i EMRD. På samme måde har EMRD også benyttet deres mulighed for at interferere i Højesteretssager, og den indbyrdes konstruktiv kritik og gensidig receptivitet er blevet styrket.

i

Bemærkelsesværdige sager Alle sager der rejses for EMRD vil i et eller andet omfang være både specielle og interessante. De fleste har hørt om Amanda Knox, en af de mest berømte straffesager i 2010'erne. EMRD tilkendte hende erstatning fra Italien, efter at blive nægtet adgang til en advokat og tilstrækkelig vand, mad og søvn, ved 53 timers afhøring på knap 5 dage.

Andre har måske hørt om Rafael Rowe, den britiske vært for Netflix’ “World's toughest prisons”. Han blev løsladt ved dom fra EMRD efter 12 års uberettiget fængsling i England. Hør kort om hans vilde historie i serien “Minutes With” på Youtube.

Jon Fridrik Kjølbro har været en af de mest indflydelsesrige juridiske personer for Danmark og Europa gennem de sidste mange år, når det omhandler menneskerettigheder. Han har haft mulighed for at gøre en stor forskel for mange mennesker gennem domsafsigelse i EMRD. Han har blandt andet været dommer i nedenstående sager, og mange flere:

Dommer ved den Europæiske

Lovteknikkontoret i Justitsministeriet

Dommer i Københavns Byret

Menneskerettighedsdomstol 2020-Nu

2003, December

2004 2003-2004

2005-2014 2004-2005

2014-Nu Vicepræsident for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Dommer i Østre Landsret Dommer i Østre Landsret

Dommer og Assisterende Retsformand (2010-2014) i Østre Landsret 22 år inde i sin karriere, og nu med 11 års erfaring som dommer, får Jon Fridrik Kjølbro tilbudt et job for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han tog orlov fra hans job i Østre Landsret, for at sikre at han kan genoptage stillingen, når han kommer tilbage til Danmark. Han agter nemlig at fortsætte med at arbejde i Østre landsret, når hans stilling ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ophører.

7

Baralija v. Bosnia and Herzegovina En politiker fra byen Mostar lagde sag an mod Bosnien-Herzegovina, efter der ikke var blevet afholdt folkeafstemning i hendes by i over 11 år. Dommerpanelet i EMRD, med bla. Jon Fridrik Kjølbro, gav sagsøger medhold, og der blev, for første gang siden 2008, afholdt valg i Mostar i 2020.

Cengiz and Others v. Turkey Op mod 10 kritiske videoer, omhandlende Tyrkiets afdøde, meget beundrede, præsident Kemal Atatürk, blev udgivet på Youtube. Disse videoer blev dømt til at være krænkende for Kemal Atatürks ære, og Tyrkiet lukkede Youtube ned i hele landet i flere dage. Tyrkiets blokade af populære og nødvendige hjemmesider er relativt hyppigt forekommende, og Tyrkiet blev endnu engang dømt for overtrædelse og blokade af den frie udtrykkelse og meningsdannelse på internettet.

8

Aggerholm v. Denmark En behandlingsdømt mand, Aggerholm, blev fastbundet til en seng i 23 timer, endda 1,5 time efter de indsatte mente, at det ville være forsvarligt, at slippe ham løs. De danske domstole begrundede frihedsberøvelsen i anstaltsforhold, men EMRD gav Aggerholm medhold i, at anstaltsforhold ikke kan hjemle unødvendig og umenneskelig krænkelse.

Danmark blev dømt til at betale erstatning til den behandlingsdømte.

Kira Anastasia Andersen

Andre sager Jon Fridrik Kjølbro personligt vil fremhæve er bla. Ilias and Ahmed v Hungary, som har stor relevans for behandlingen af asylansøgere og flygtninge i fremtiden. Georgia v Russia, hvor to medlemslande erklærede krig mod hinanden, og Makia Helsinki Foundation v Hungary, hvor den Ungarske regering nægtede at fremsætte relevant information for at der kunne laves en undersøgelse om landets offentlige forsvarsadvokater. Alle disse sager kan findes i EMRDs domsregister på www.hudoc.echr.coe.int

Råd til Aarhus universitetsstuderende Jon Fridrik Kjølbros råd til os studerende er at være modig. Vær modig til at arbejde med det du brænder for, og vær modig nok til at skifte arbejdsfunktion hvis det falder dig ind.

Jon Fridrik Kjølbro mener at selvom man har et endeligt mål, så må man sikre at man nyder ens arbejde hver dag, så man fortsat kan have lyst til at blive rigtig god.

“

Jeg tror det er sundt at blive kastet ud i andre ting, så man hele tiden har følelsen af at man ikke har styr på det hele, og man hele tiden må prøve at sætte sig ind i nye områder. Jeg vil nødig blot være ekspert på kun ét område

9

Kan du sætte en tyk streg under det vigtigste?

Accura er Danmarks førende advokatfirma inden for transaktioner. Vi hjælper erhvervslivet , når virksomheder handler og aktiver skifter hænder.

Vi er jurister, men juraen er kun en forudsætning for det, vi laver. Det er vores kunders forretning, vi brænder for, og det vigtigste er altid den værdi, vi skaber. Vores kendetegn er krystalklar rådgivning, hvor der er sat en tyk streg under det vigtigste, således at kompliceret jura bliver til enkle anbefalinger.

Vores jurister og erhvervsjurister er blandt de dygtigste på det danske marked, og der er også plads til dig, hvis du har lyst til at skabe unikke resultater i branchens bedste fællesskab.

Søg en af vores mange ledige stillinger, eller kontakt os for en uforpligtende snak, hvis du mener, at vi kan have glæde af hinanden i 2021.

Læs mere om dine jobmuligheder på accura.dk

RETAKOVDA DNE EREM

VI SØGER SOMMERFULDMÆGTIGE Vi søger sommerfuldmægtige til vores kontorer i Jylland og København. I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor.

TRINE JENSEN, STUD.JUR. "Åbne døre, en uformel tone og et rigtig godt fællesskab var mit første indtryk, da jeg blev vist rundt på kontoret i Esbjerg på min første arbejdsdag som sommerfuldmægtig hos Kirk Larsen & Ascanius.

Det viste sig hurtigt, at mit første indtryk holdt stik – og da jeg blev tilbudt at fortsætte som stud.jur. efter min periode som sommerfuldmægtig, var det selvfølgelig med stor begejstring, at jeg fik lov til at blive en del af dette.

Som stud.jur. er jeg tilknyttet en specifik afdeling og én fast advokat, der hver gang jeg møder ind på arbejde, har nye og spændende juridiske opgaver klar. Opgaverne er alsidige, og man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når man møder ind, hvilket jeg kun ser som et plus. Én ting er dog sikkert – og det er, at man bliver fagligt udfordret i jobbet. Kirk Larsen & Ascanius går meget op i, at de studerende på tværs af afdelinger og kontorer har et stærkt sammenhold, hvorfor der således i samarbejde med de studerende bliver arrangeret flere sociale og faglige arrangementer.

Jeg kan kun anbefale Kirk Larsen & Ascanius som arbejdsplads – og det må altså bare konstateres, at når man er glad for sit arbejde, er togturen fra Aarhus til Esbjerg ingen sag.”

KORT OM KIRK LARSEN & ASCANIUS Vi har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage ansvar. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern.

På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så du kan få en lille forsmag på, hvem vi er.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

t r o k t Pos s u h r a A a r f t d i l – u n d en

Pa ra g

ra f

Aarhu Bart

s Univ

ersite

Allé holins

8000 A

arhus

t

16, by

gn.14

10

C.

Når du læser dette, er jeg forhåbentlig væk fra min lejlighed i Aarhus og befinder mig på belgisk grund. Godt nok i karantæne, men trods alt afsted og i gang med udveksling på Katholieke Universiteit (KU) Leuven. Du tænker nok; på udveksling?

Kan man overhovedet det? Svaret er ja!

I skrivende stund er udveksling teknisk set ikke et anerkendelsesværdigt formål,

deres udvekslingsophold. Ja, faktisk kender jeg kun én anden person i min

Hvorfor bliver du ikke bare hjemme?

Tanken om at blive hjemme har været

men det sætter måske egentlig meget godt rammen for hele forløbet, fra jeg fik tilbudt pladsen på KU Leuven til nu, hvor der ikke er længe til, at jeg skal afsted.

omgangskreds, der tager afsted, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at tanken ikke havde strejfet mig.

til stede ufatteligt mange gange siden nedlukningen i foråret 2020. Jeg har hele tiden overvejet, om det nu virkelig er det værd at tage af sted. Konklusionen giver jo sig selv, da du kan læse dette.

”Jeg gik egentlig bare ud fra, at du blev hjemme”. Sådan sagde min chef, da jeg mindede hende om, at jeg ikke skulle skrives ind i vagtplanen for foråret, fordi jeg jo skulle på udveksling.

Jeg forstår hende jo egentlig godt, for det ville være lettere at aflyse det hele.

Det er uden tvivl også den beslutning, de fleste studerende har truffet; at aflyse

12

Gennem foreningslivet på AU stiftede jeg allerede på første semester bekendtskab med KU Leuven, og med en stor interesse for EU og internationalt samarbejde, så var et ophold på KU Leuven oplagt.

Beliggende godt 30 minutter fra Bruxelles og med hyppige gæsteforelæsninger fra EU-organer, så var det jo optimalt, og derfor var glæden også stor, da jeg fik en af AU’s fire pladser.

Jeg skulle oprindeligt have været afsted med min gode kammerat, der også læser jura. Vi har gennem det sidste år planlagt en hel del sammen og med et naivt håb om, at corona var helt væk fra januar 2021, så skulle det hele jo nok blive fedt.

Det var faktisk først, da han tilbage i september bragte det op, at jeg overvejede at blive hjemme. Tanken om, at vi måske

Frederik Vahlgren

skulle have undervisning online, at byen ville være lukket, at vi ikke kunne rejse rundt i de omkringliggende lande gjorde, at han var blevet i tvivl, om det ville være bedre at blive hjemme. Det var så den beslutning, han endte med at tage; at blive hjemme. Det fik mig selvfølgelig til at overveje situationen igen.

Som nævnt har tanken om udveksling på lige netop KU Leuven været til stede allerede siden første semester, og det virkede helt uvirkeligt, at det måske nu ikke kunne blive en realitet, når nu det var så tæt på.

Som jeg har beskrevet det for venner og familie, og som mange tidligere og nuværende udvekslingsstuderende vil bekræfte, så sætter man jo livet lidt på ”pause” i den periode op til et udvekslingsophold. Det kan eksempelvis være, at man undlader at søge et nyt arbejde efter bacheloren, eller at man bliver boende det samme sted, fordi man jo alligevel skal afsted om lidt.

Foruden det at jeg har sat tingene lidt på pause, så har jeg jo også ventet lidt over et år på at skulle afsted. Jeg har udvalgt nogle spændende fag, jeg har fået en kollegieplads i Leuven og jeg har sågar opsagt mit lejemål. Det hele er ligesom planlagt.

Alternativet - at blive hjemme - tiltaler mig måske også knap så meget. Det er lidt et paradoks, at man har det fint med at tage til et fremmed land og modtage digital undervisning, men at man ikke kan overskue det herhjemme, men det er reelt sådan jeg har det.

AU er det dejligt sted at studere, men de fleste vil nok være enige i, at AU uden fysisk fremmøde, uden studenterarrangementer, ja uden JUSfester, ikke rigtig er det AU, vi holder af.

Jeg ved ikke præcis, hvordan KU Leuven normalt er. Jeg ved jo godt, at de ikke normalt afvikler det hele online, og at

der normalt også er masser af fester og aktiviteter, men jeg kan jo ikke savne noget, som jeg ikke selv har oplevet. Jeg kan derimod få en masse oplevelser et nyt sted med nye mennesker – på de præmisser coronaen tillader det.

Europa gradvist åbnet mere og mere op under mit ophold. Det satser jeg i hvert fald på. Det er i min optik ikke mere inspirerende at blive i Danmark i den samme tilværelse som det forgangne års tid.

Overordnet set er motivationen for, at jeg tager afsted på trods af corona nok den samme, som at jeg oprindeligt ville afsted: Jeg trænger til at opleve noget nyt, noget mere internationalt og at møde en masse nye mennesker fra alle dele af verden.

Forventningerne Det er jo åbenlyst for enhver, at det bliver et anderledes udvekslingsophold end oprindeligt planlagt.

Tankerne om Corona Da jeg søgte om udveksling tilbage i efteråret 2019, var Corona stadig kun den øl, der nydes bedst iskold med en skive lime i. Det ændrede sig som bekendt kort tid efter.

Mens vi i Danmark har været relativt mildt ramt, så er Belgien en helt anden historie. Det har været, og er stadig, et af de hårdest ramte lande målt på antallet af døde. Derfor har det heller ikke været helt nemt at træffe beslutningen om at tage afsted. Ikke så meget på grund af frygten for selv at blive smittet, men nok af mere egoistiske grunde. Foruden det faglige, så var formålet med udveksling jo også at drikke rigelige mængder belgiske øl på den længste bar i Europa, Oude Markt, der ligger i Leuven. Med udgangsforbud, et stringent politi og restriktioner, som vi ellers kender det, så er udsigterne til at gå i byen nok lige så fjerne som herhjemme.

Alligevel tager jeg afsted. Stædig og nok ukuelig optimist. Hvor utroligt træls det måtte være at skulle igennem karantæne og fortsat modtage onlineundervisning, så er det jo alligevel en oplevelse. At rejse (midt i en pandemi), flytte til et andet land og stifte nye bekendtskaber er jo alt sammen, som det havde været før Corona, og hvis man skal tro på prognoserne fra sundhedsmyndighederne, så bliver

Der bliver uden tvivl rigelig tid til at lære de andre på kollegiet godt at kende, og heldigvis kan man jo stadig købe ”de våde varer” i supermarkedet, så lidt fest kan man jo nok godt holde i kollegiekøkkenet.

Derudover bliver der rig mulighed for at komme rundt i Belgien, og forhåbentlig kan det også blive muligt at gå ud og drikke øl – med afstand, mundbind og rigelige mængder håndsprit selvfølgelig.

Som vi jo alle kan forstå på Udenrigsministeren, så er professionel håndbold en serviceydelse, og derfor er det næppe urimeligt at forestille sig, at det i foråret i Belgien, som normalt er lig med cykelsport, kan blive muligt at stå i en vejkant et sted på en belgisk landevej (det lyder helt vildt steneren, men cykelfans vil forstå mig).

Det er jo en helt vildt træls situation for alle. For mig har det siden foråret været klart, at det på ingen måde bliver et ”normalt” udvekslingsophold, men jeg ser alligevel frem til lidt luftforandring.

Så satser jeg på, at jeg får lov at vende tilbage til sommer til en dejlig vaccine.

13

Aarhus Universitet til kamp for klimaet Med Parisaftalen fra 2015 blev 196 lande enige om, at de i fællesskab skulle undgå, at klodens temperatur stiger med mere end to grader. På vegne af Danmark og andre EU-lande, har EU meddelt, at de samlet vil sænke udledningen af drivhusgasser med 39% i 2030 i forhold til 2005.

14

I kølvandet af EU’s klimamål, har Danmark præsenteret en klimaspareplan, hvori der fremsættes en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i forhold til 1990 i 2030. Derudover indgik Folketinget i 2018 en Energiaftale, hvori det blev besluttet, at Danmark i 2050 kun skal udlede drivhusgasser, der mængdemæssigt modsvares af et tilsvarende CO2-optag ved eksempelvis plantning af mere skov, så der er flere træer til at optage CO2 fra atmosfæren.

Disse målsætninger søges mødt ved forskellige målsætninger for henholdsvis kvotesektoren og ikke-kvotesektoren.

Kvotesektoren omfatter energisektoren og de virksomheder, der udleder mest CO2, mens ikke-kvotesektoren omfatter landbrug, transport, opvarmning af private boliger, affaldsforbrænding og andre småkilder. Der foreligger derfor en række målsætninger om, hvad de enkelte sektorer skal gøre for at nå de præsenterede klimamål.

hvordan vi som studerende kan være med til at gøre en forskel.

Sagen er nemlig dén, at du og jeg som privatperson, desværre ikke har det store aftryk i klimaregnskabet, når vi vælger at foretage ændringer i vores hverdag af hensyn til miljøet – det ville det, hvis vi alle traf de samme klimavenlige beslutninger i morgen, men det er desværre ikke tilfældet. Vi vil stadig gerne have røde bøffer, nyt tøj og en charterferie sydpå indimellem. Selv hvis alle kunne undvære førnævnte fra i morgen, er det stadig ikke dér, vi finder de største og hurtigste besparelser. De findes derimod hos virksomhederne. Derfor har Paragraf undersøgt, hvad Aarhus Universitet gør for at hjælpe klimamålene på vej, og

mere klimavenlig varmeproduktion med biogas og træpiller frem for olie og gas.

Klimaregnskab og klimastrategi I december 2019 præsenterede Aarhus Universitet sit første klimaregnskab; en opgørelse over universitetets klimaaftryk i 2018. Herefter er det blevet besluttet, at Aarhus Universitet skal fremlægge et klimaregnskab hvert år, som skal bruges som afgørende input til, hvordan den gældende klimastrategi på Aarhus Universitet fungerer og hvor forbedringer og forandringer er nødvendige. Aarhus Universitet har først fået en klimastrategi i 2020, men allerede i klimaregnskaberne for 2018 og 2019 fremgår det, at der i 2019 er sket en reduktion i CO2-udledningen på 15% sammenlignet med 2018. Denne reduktion ses primært forbundet med universitets indkøb af el og varme, som er reduceret væsentligt grundet øget vindproduktion i Danmark, ligesom den direkte udledning fra Aarhus Universitet også har taget et dyk grundet et skift til

Som førnævnt, var 2020 godt for andet end bare corona; Aarhus Universitet fik sin første klimastrategi for 20202025 indeholdende 44 indsatsområder med fokus på driften af universitetet.

De 44 indsatsområder er inddelt i fire kategorier; campus, transport, indkøb og affald. Den samlede målsætning for klimastrategien er først og fremmest, at CO2-udledningen skal reduceres med 35% i 2025 og med 57% i 2030 sammenlignet med 2018. Slutteligt vil universitetet arbejde hen imod at blive

klimaneutralt i 2040, dog forudsat, at universitetet kan benytte virkemidler som klimakompensation. Hvad denne kompensation skal bestå af, fremgår hverken af den fremlagte klimastrategi eller Aarhus Universitets hjemmeside, men dette kan eksempelvis ske ved skovbeplantning eller lignende tiltag, der giver anledning til et større CO2-optag i atmosfæren.

For at møde disse målsætninger, arbejder Aarhus Universitet med en række delmål under hver af de fire kategorier. Delmålene for campus er blandt andet reducering af energiforbrug i universitetsbygninger med 2% årligt, reducering af vandforbrug og øge andelen af vedvarende energi til universitets energiforbrug, hvilket blandt andet vil ske ved overvågning af det eksisterende forbrug for at identificere potentiale for at reducere forbruget. Allerede i 2020 har der været iværksat tiltag for at nedsætte energiforbruget på campus, ved at indføre maksimal temperatur på 21 grader i universitets lokaler i de måneder, hvor opvarmning er nødvendig.

Med hensyn til transport vil indsatsen primært ligge på flytransport, hvor medarbejdere vil understøttes og opfordres til at vælge alternative mindre CO2-tunge rejser i forbindelse med deltagelse i internationale møder, netværk og konferencer, men måske man også kan forvente, at virtuelle møder og konferencer vil fortsætte, selv når corona-pandemien igen er overstået?

Udover flytransport har Aarhus Universitet igangsat en række initiativer

Freja Karmark Bro

med hensyn til biltransport, hvor universitetet allerede i 2020 omlagde indkøb af biler til udelukkende at være el- og lavemissions hybridbiler, mens universitetets diesel- og benzinbiler ligeledes skal udfases.

Aarhus Universitet har oplyst, at der årligt indkøbes varer og tjenesteydelser for cirka 1,2 milliarder kroner. Dette beløb skal fremadrettet bruges med en helhedsorienteret tilgang til indkøb, hvor klima- og miljøpåvirkning vil have en afgørende betydning, ligesom produktmateriale, affaldsprodukter, holdbarhed, genbrug og levering af produktet vil tages op til overvejelse i forbindelse med indkøb. Derudover vil du formentligt selv kunne mærke klimastrategiens virkning på din hverdag, når vi igen kan vende tilbage til campus. Som en del af indsatsen på indkøbsområdet vil Aarhus Universitet nemlig indarbejde klimaaftryk som et mere centralt element i aftalerne med kantineudbyderne, ved eksempelvis at stille krav om vegetariske retter alle ugens dage, og minimum én kødfri dag om ugen, ligesom der skal indskrives øget fokus på madspild og brug af engangsemballage.

Slutteligt oplyser Aarhus Universitet, at affald i højere grad skal anses som en ressource, der skal anvendes, eftersom cirka 8.000 ansatte medarbejdere og 38.000 studerende producerer en væsentlig mængde affald; cirka 1.200 tons årligt. Indsatsen på affaldsområdet vil derfor blandt andet være på at reducere mængden af restaffald, øge genanvendelse af affald til 40%, og indføre affaldssortering af dåser, plast, glas og papir for universitets daglige brugere – altså de studerende; dig og mig.

Gør Aarhus Universitet nok?

Formår Aarhus Universitet at opfylde de målsætninger, der præsenteres i klimastrategien, vil Aarhus Universitet

leve op til både Parisaftalens og Folketingets målsætning om at reducere CO2-udledning med 70% i 2030 sammenlignet med 1990. Kan Aarhus Universitet tilmed nå frem til sit ønske om at blive CO2-neutral til 2040 må man sige, at universitetet yder mere, end der kan forventes af dem set i lyset af de krav, der fremgår af Parisaftalen og Energiaftalen fra 2018. Endeligt må det også anerkendes, at Aarhus Universitet er i færd med at udarbejde en grønnere investeringspolitik, så der i højere grad investeres i klimavenlige projekter, hvilket kan have en afsmittende effekt på det nationale og internationale marked og dermed motivere producenter og leverandører til i højere grad at tænke klimavenligt i sine forretningsstrategier.

Hvorfor lige to grader?

Alle klimamål motiveres af, at de skal sikre, at klodens temperatur ikke stiger mere end to grader. Med hvorfor lige to grader? Hvorfor ikke tre eller fem grader?

Svaret ligger i, at man ved at undgå temperaturstigninger på to grader, kan forhindre den globale opvarmning i at blive selvforstærkende. Der findes alverdens måder hvorpå, den globale opvarmning kan blive selvforstærkende. Én af årsagerne er eksempelvis albedoeffekten. Albedoeffekten er udtryk for hvordan solens stråler absorberes og reflekteres på jordens overflader, hvor man skelner mellem mørke og lyse overflader. Du har måske selv lagt mærke til det om sommeren; dine sorte bukser bliver enormt varme, når du sidder i solen, mens din hvide skjorte ikke bliver tilsvarende varm. Dette skyldes, at mørke farver absorberer og holder på den varme, som solens stråler indeholder, mens lyse farver reflekterer strålerne og varmen. Det samme er tilfældet med jordens overflader. Overflader som sne og is anses for lyse overflader, der reflekterer op til 70% af solens stråler og varmen herfra. Omvendt er tilfældet for

mørke overflader som asfalt og havets overflade, der i højere grad absorberer og lagrer solens stråler og varme, og dermed holder varmen på jorden.

Stiger temperaturen på jorden med over to grader vil større mængder is og sne smelte og mørke overflader dermed blotlagt, som hav og bjergtoppe. Den globale opvarmning bliver dermed selvforstærkende, da jorden vil holde på mere af solens varme, end den gør i øjeblikket.

Hvordan kan du hjælpe?

Udover at foretage bæredygtige valg i din hverdag, kan du blive en del af Aarhus Universitets bæredygtighedsnetværk ved at melde dig ind i Facebook-gruppen #AUSustainability. Netværket er for alle studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet, der ønsker at dele viden, idéer og inspiration til, hvordan universitetet kan blive mere grønt og bæredygtigt.

Derudover arbejder Aarhus Universitets grønne netværk på to grønne guides; en til medarbejdere og en til studerende.

Disse forventes klar i starten af 2021 og det er derfor om at holde øje med Aarhus Universitets hjemmeside og Facebook, så du kan være med på den grønne bølge, når guiden bliver offentliggjort.

Slutteligt skal det bemærkes, at det er Aarhus Universitets bestyrelse, der varetager klimastrategien og de årlige handleplaner. Du kan derfor påvirke kursen ved at stemme på de studenterpolitikere, der ønsker at gøre en indsats for miljøet på campus, når der er univalg til efteråret – og selvfølgelig ved at stemme klimavenligt, når der er valg til Europa Parlamentet, Folketinget, Kommunalbestyrelsen og lignende.

15

Oven på en lang eksamensperiode, og et endnu længere semester præget af Corona, er vi fra MJ så småt begyndt at vende tilbage til hverdagen. Efter et atypisk og omskifteligt 2020, er det i februar tid til at vælge en ny bestyrelse og dermed vinke farvel til den gamle.

Bestyrelsen

Vi fra bestyrelsen vil gerne sige tak for et godt og anderledes år, og vi håber, at der bliver rig mulighed for at lukke op for flere sociale og faglige arrangementer i løbet af 2021, når omstændighederne igen tillader det.

Foreningen for Borgerlige Jurister Vi glæder os utroligt meget til at vi kan komme tilbage til undervisning på Uni, men vi glæder os mindst lige så meget til at se alle jer fantastiske mennesker på jura igen.

STUDIELIV

Studiejob – ja, hvornår, hvor meget og hvordan?

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg til tider kan have et lidt anstrengt forhold til jurastudiet. Jeg synes, at selve studiet er fantastisk og fagene utrolig spændende. Det åbner mange døre og indeholder mange facetter af livet.

Dog har jeg den seneste tid mærket,

bliver en realitet senere på studiet. Jeg blev ansat som studentermedhjælper i insolvensafdelingen.

I starten var det mest administrative opgaver – registrering af anmeldelser i konkursboer og andet ad hoc arbejde. På 2. semester fik jeg mere ansvar – hvilket

tvivl, om jeg nu gjorde det rigtige. Jeg er typen, der gerne vil vende hver en sten, før jeg træffer en beslutning – det er både en styrke og en svaghed. Det tog mig faktisk tre forsøg at sige op.

I løbet af nogle måneder drøftede jeg med mine nærmeste ledere og tætteste

hvordan nogle af de omkringliggende ting som for eksempel studiejob, og tanken om fremtidigt arbejde kan føles altopslugende. Før jeg startede, havde jeg en helt klar plan, hvilket jeg kan forestille mig, at mange andre også har.

jeg på daværende tidspunkt synes var fantastisk og lige præcis dét, som jeg havde håbet på. Jeg var meget beæret og taknemmelig for, at min nærmeste leder havde blik for, at jeg var frisk på mere udfordrende og juridiske opgaver.

Umiddelbart lyder det som drømmen for mange jurastuderende, og på det tidspunkt, var det også drømmen for mig.

kollega, hvordan vi kunne imødekomme mine behov og afprøvede forskellige muligheder.

Før jeg startede på jura, arbejdede jeg i et år som piccoline hos et af de større advokatfirmaer. Dengang var planen, at såfremt jeg kunne blive piccoline og gøre det godt, så kunne jeg måske blive ansat efterfølgende – og det var faktisk det, der skete. Da jeg startede på 1. semester, havde jeg allerede scoret et fedt studiejob, som for mange først

18

Jeg har kun gode minder om mit arbejde, og jeg tænker tilbage på det som en tid, hvor jeg lærte utrolig meget på virkelig kort tid. Undervejs begyndte jeg dog at mærke, at arbejdet kom til at fylde mere, end jeg havde lyst til. Jeg kom meget i

Det viste sig ikke helt at være nok, hvorfor jeg endte med at sende min opsigelse pr. mail. Jeg havde en del modstridende følelser omkring min opsigelse. På den ene side kunne jeg mærke, at det var det, som jeg havde brug for. På den anden side kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg var i færd med at fravælge noget, som objektivt set kunne fremstå ”forkert” – hvorfor vil man sige op på sådan et prestigefyldt advokatkontor?

Cathrine Fallesen

For mig handlede det derfor om at træffe et valg om at skabe en hverdag, som ville give bedst mening for mig. Da jeg samtidig ikke kunne se mig selv i en insolvensafdeling på et advokatkontor i fremtiden, gav det ikke mening for mig at have et studiejob og bruge ca. 10-15 timer om ugen på noget, som jeg på forhånd vidste, at jeg ikke ønskede at fortsætte med. Det var ikke selve timeantallet der gjorde udslaget. Om jeg så kun havde arbejdet i fem timer, havde det ikke gjort nogen forskel. Det giver måske lidt sig selv, at laver man noget, som man ikke synes er sjovt eller meningsfyldt på den ene eller anden måde, så er det svært at undgå en følelse af, at timerne kunne være brugt bedre. Det er nok nemmere sagt end gjort, og der behøver ikke at være en dybere mening med alt. Men jeg

tror, at der er en vis mening med de ting, vi gør.

Derfor har jeg ikke én gang fortrudt mit valg. Jeg ønskede at gøre noget, som jeg havde lyst til og gav mening for mig. Da jeg startede på jobbet, gav det utrolig meget mening for mig. Men efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke lige var det, som jeg havde lyst til. Og man skal bestemt ikke se det om en svaghed eller en skam, at man ikke har fundet den rette hylde endnu. Vi glemmer måske tit, at mange af de personer vi ser op til, også har oplevet nogle bump på deres vej, fordi det er et tabu at snakke om de ting, som ikke er gået så godt eller hvor man har taget fejl. Hvis de oplevelser ikke får lov til at fylde og blive et samtaleemne, så bliver det en poleret virkelighed, som

vi ser og hører om. Derfor synes jeg ikke, at man skal føle sig presset til at få et bestemt studiejob eller et studiejob overhovedet. Jeg synes, at man skal have et, når det giver mening for en selv. Min tidligere leder sagde, at det er vigtigt at have ting udover studiet, som man kan gå op i, blive motiveret af og glæde sig ved. For mange kan det være et studiejob. Taget i betragtning at jeg har haft et arbejde, siden jeg var 13, har jeg nok også haft brug for en pause. Da jura netop giver så mange muligheder, skal det være okay at springe ud i det, prøve noget af for senere at opdage, at det ikke lige passede til en. Jeg skal bestemt også have et studiejob igen, men det bliver først, når jeg er klar til det igen.

19

Anmeldelse af John Dillermand

Vi kender det alle; du har netop set det sidste afsnit af den sidste sæson af en serie og nu føler du dig helt tom indeni… Hvad skal man dog nu se som overspringshandling???

Men frygt ej! Hos Paragraf er ovenstående problem ikke ukendt, og vi har over julen været på jagt efter en serie som I læsere kan bruge som overspringshandling.

Vi har på redaktionen været i gang med at se DR’s nyeste børneprogram, ”John

vandene - nemlig DR’s nye ”børneserie” John Dillermand. Hvad der virker som

være god underholdning for danskere i alle aldre. Andre karakterer, som

Dillermand”, som på ingen tid er gået viralt i Danmark og mange andre lande.

Det minder næsten om dengang, hvor Game of Thrones gjorde halvdelen af danskerne til slaver af HBO. Vi vil i denne anmeldelse undersøge, hvad snakken egentlig drejer sig om, samt prøve at undersøge, om programmet er værd at se på trods af, at det egentlig er lavet til børn og måske indeholder et relativt tabuiseret emne.

et ellers uskyldigt børneprogram med klassiske og forståelige dilemmaer samt budskaber, tager den revolutionerende serie en rettere uventet drejning. I serien, som består af 14 afsnit af fem minutter, følger man hovedpersonen John Dillermand, stærkt forfulgt af sin trofaste følgesvend, nemlig hans egen ”diller”. Dilleren formår i alle afsnittene at få John i problemer, men også at redde ham ud af disse. Dilleren virker til at være selvbevidst, af uendelig længde og sidst, men ikke mindst, slet ikke bundet af fysikkens regler. Programmet byder på alt fra interessant animation og komik til vigtige budskaber, som burde

programmet også byder på, er John’s oldemor, som går under navnet ”Olde”, samt øvrige beboere i Johns by. Af en eller anden grund bor John, som ellers virker til at være en fuldvoksen mand, nemlig sammen med sin oldemor i hvad der ligner en forstad, hvor seriens handling udspiller sig. Hvert afsnit består i høj grad af den samme formular: Johns diller er så at sige uartig, og skaber problemer omkring sig ved blandt andet at tegne John og dilleren på Oldes hus med rødt kridt eller hælde tændvæske på en havegrill.

Dette resulterer i, at Olde beder John om at pakke dilleren sammen og lave

Præmis Midt i en tid hvor sexchikane og krænkelser dominerer debatten i Danmark, har især et program delt

20

Erwin Steffensen & Kristina Rasmussen

noget andet. John ender efterfølgende i et for seerne uvant territorium, alt lige fra en bondegård til en zoologisk have kommer her i spil, hvor dilleren nu igen skaber problemer ved at for eksempel skyde omkring sig med en jagtriffel eller snuppe en motorsav. Dilleren gør dette som følge af Johns egne egoistiske tendenser. Nu er der virkelig rav i den, og John kan ikke overskue situationen, og han tager derfor ikke ansvar for hvad dilleren laver, hvorefter han prøver at snige sig væk. Dog ender John altid med at komme tilbage for at fikse situationen, hvor han får styr på sin diller og redder dagen. Moralen i dette børneprogram må være at tage ansvar, når man skaber problemer og ikke lade dem gå ud over andre. Afsnittene slutter som regel med, at John sidder og ser afsnittets hændelsesforløb med Olde på tv.

lavet i samarbejde med Sex og Samfund.

Hvad programmet helt nøjagtigt skal gøre opmærksom på er måske en smule svært at få øje på.

Kontrovers Programmet har delt danskernes mening. Nogle anser programmet for at være relativt uskyldigt trods dets måske seksuelle og centrale element med ”verdens længste dillermand”, som er et stort fokus i serien, mens andre anser det for upassende og med skadelige og virkelighedsforvrængende budskaber som giver børn et forkert virkelighedsbillede. Redaktionen ser dog programmet som underholdende, og ønsker i høj grad, at DR anvender

Programmets første afsnit blev set af omkring 250.000 børn de første par dage efter premieren og har også fået opmærksomhed fra udlandet, hvor blandt andet journalister fra The Guardian så positivt på serien og påpegede, at britiske medier kunne lære noget af programmet. DR blev kritiseret for programmet i stor stil, blandt andet. at programmet normaliserede voldtægtskulturen og var tiltalende for pædofile, samt tog let på #MeToobevægelsen vedrørende seksuelle overgreb og chikane. DR’s respons var interessant nok ikke at anerkende, at de måske havde lavet et program der kunne blive set som grænseoverskridende, men derimod at det eneste ønske var at lave et børneprogram, som turde at lave pinlige, svære og anderledes emner. Dette kan man nok roligt sige, at programmet lever op til. Yderligere slog DR også fast, at programmet var et forsøg på at acceptere hvem man var og acceptere de fejl man nu måske engang havde, samtidig med at anerkende den nysgerrighed, som børn har omkring kroppen. Programmet er også udviklet sammen med børnepsykologer og andre eksperter for at programmet skulle være

danskernes licenspenge på mere ”dillermand”. I en tid hvor sexchikaner, krænkelser og især fyringer indenfor den danske medieverden er aktuelle, bør programmet ses som et virkelighedspust om, at alt med en seksuel natur ikke bør ulovliggøres. Programmet er måske tænkt som en form for huskekage fra DR om, at den offentlige debat ikke bør gro ud af proportioner, og at holde sig nede på jorden. I vores øjne er programmet et perfekt eksempel på ytringsfrihed, som måske har været tiltrængt på det seneste, og hjælper i høj grad på den samfundsmæssige debat. Programmet er lavet til børn i alderen 4-8 år og er

så lidt seksuelt som overhovedet muligt - manuskriptet til serien blev flere gange gennemgået for at sikre, at børn ikke ville misforstå, hvad de så. Der burde således ikke sættes spørgsmålstegn ved DR’s hensigter, programmet er alene et forsøg på at gøre noget anderledes og ikke at fjerne fokus fra en samfundsdebat. Tidspunktet kunne ud fra nogle vinkler dog måske godt have været anderledes, men lige præcis dét at programmet har premiere midt i den nuværende krænkelsesdebat, hjælper måske på at holde det hele nede på jorden – tiden vil vise, om John måske også kan redde samfundsdebatten med

sin ”dillermand”.

Vores mening Vandene er måske delte om hvorvidt John Dillermand hører hjemme på skærmen, men her på redaktionen er vi ihvertfald positivt overrasket. Humoren er meget ovre i kategorien “så åndssvagt at det er sjovt”, og selvom vi ikke havde de største forventninger, endte vi da alligevel med at se sæsonen (som i at der forhåbentligt kommer flere) helt til ende. Serien kan ses på en time, så selv den mest travle jurastuderende burde kunne finde tid i sin travle kalender til at se lidt “dillermand”.

Kontroverser om børneprogrammer er jo set før, og tidligere har udsendelser som Kaj og Andrea samt Bamse og Kylling været stærkt kritiseret. Kaj er for eksempel blevet stigmatiseret som mandschauvinist og Bamse er åbenbart egoist på grund af sit sprog (redaktionen er lige så forvirret som du er, bare rolig). Ja, selv Cirkeline har været mål for en kontrovers, da karakteren blandt andet har støttet organisationen Black Panther Party i et afsnit fra 1970. Pointen må være, at mange DRprogrammer tidligere har været udsat for kritik, og John Dillermand er ingen undtagelse. Det bemærkes dog, at alle ovenstående programmer er gået over i historiebøgerne som danske klassikere, så mon ikke, at John Dillermand også finder plads blandt disse rækker.

Med andre ord, så ja, vi anbefaler helt klart, at man ovenpå en lang og kold eksamensperiode bruger en time på at få lidt Dillermand. Vi giver ihvertfald programmet 4 ud af 5 stjerner, hovedsageligt fordi programmet ikke var længere (no pun intended)

21

Vil du modtage vaccinen?

Ja jeg vil gerne have vaccinen, da jeg ikke ser nogen grund til at lade være. Jeg vil gerne bidrage til, at vi kan få samfundet tilbage til normalen.

Hvad synes du om at indføre vaccinepas?

Jeg synes, det er helt okay med at skulle vaccineres som adgangsbillet - på den måde kan vi undgå massespredning i fremtiden!

Voxpop Coronavaccinen er godt på vej ind i danskernes kroppe, så Paragraf har sat sig for at undersøge, om vaccinen er yay or nay! Derudover undersøger vi, om et vaccinepas som adgangsbillet til festivaler, større arrangementer og flyrejser med videre er go eller no go.

Vil du modtage vaccinen?

Ja, jeg tænker, at vaccinen er vigtig at få, for at vi kan komme tilbage til en normal hverdag. Jeg håber bare, at den kan beskytte imod potentielle mutationer, der kan komme.

Hvad synes du om at indføre vaccinepas?

Jeg er lidt splittet her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får gang i økonomien igen med aktiviteter, og her kan et vaccinepas være en god løsning. Men omvendt så kan det også virke uretfærdigt, hvis nogen ikke kan deltage i samfundet, fordi der ikke er kommet nok vacciner til alle. Som det ser ud lige nu, så bliver der nok vacciner til alle på kort sigt, og så bliver det måske lige meget med vaccinepas.

Ida, lærerstuderende, 6. semester

Matvei, Politik og Økonomi, 10. semester

Vil du modtage vaccinen?

Jeg vil gerne modtage vaccinen, sådan at vi hurtigst muligt kan komme tilbage til normalen igen. Det er langt ude at sige nej til den, da de

Vil du modtage vaccinen?

Ja, jeg ser ingen grund til ikke at få den.

Hvad synes du om at indføre et vaccinepas?

små mulige bivirkninger er minimale ift. de eftervirkninger, man kan få af corona. Det er lidt dobbeltmoralsk at gå at brokke sig over corona og snakke om, at vi gerne vil have en kur, og når der så kommer en vaccine, så vil man ikke have den.

Hvad synes du om at indføre et vaccinepas?

Jeg synes det er fedt, at det giver mulighed for at åbne lidt hurtigere op for samfundet. Jeg er dog lidt skeptisk ift., om det er effektivt nok med vaccinepas og tests til at åbne op for så store arrangementer.

Jeg synes helt klart at alle skal lade sig vaccinere, hvorfor dem, der ikke vil, jo derved også har sagt nej til de nævnte ting. Derfor synes jeg, at det bør være helt okay at stille krav til, at man er vaccineret eller har en negativ test, hvis man vil rejse osv.

Nicolai, jura, 6. semester

Anna, International Virksomhedskommunikation med Spansk, 4. semester

22

Louise Lund

Formandskvindens farvel til 2020 JUS - JURIDISK SELSKAB

2021 er lige startet. Det har betydet

Et af de gode år

Status på 2020-planen

Når jeg ser tilbage på 2020, ser jeg

Jeg skrev i foråret 2020 en leder her i bladet,

tilbagepå et dejligt år. Jeg har lært meget og har haft mange gode oplevelser - trods

hvor jeg præsenterede ’Juridisk Selskabs 2020 plan’. Det blev på ingen måde det

til at reflektere lidt over året der gik, og

alt. Da corona sendte Danmark i lockdown, blev jeg skænket mere tid end jeg har haft

JUS-år jeg havde håbet, hverken for mig selv eller for medlemmerne. Det har været

hvad der er værd at tage med ind i det

i mange år. Den ekstra tid var en uventet

et ensomt år som jurastuderende uden de

gave, som gav mig tiden til at lære at strikke og hækle, hygge med familie og nære venner, og vigtigst af alt gav mig mere tid og overskud til at læse. Da alt

sædvanlige sociale arrangementer. Jeg er dog sikker på, at JUS vender stærkt tilbage i 2021. Uanset hvad, har jeg lært meget i min tid som formand. Det giver noget

hvad jeg fyldte mine dage med blev aflyst, kunne jeg bruge min tid på at indhente den

særligt, både socialt og menneskeligt, at stå i spidsen for en frivillig forening, hvor

læsning jeg allerede var kommet bagud i marts. I det nyligt startede semester, har jeg sågar formået at læse foran. Det har givet mig en hidtil ukendt ro i kroppen, at jeg har fået mere tid til læsning, opgaver og søvn. Karakterne har ikke ændret sig, men følelsen i kroppen af altid at være bagud,

bestyrelsen knokler for medlemmerne.

Hvis du vil sætte prikken over i’et på din studietid, er det værd at deltage aktivt i foreningslivet. Til slut vil jeg sige tusind tak for dejligt år - både til medlemmerne, der har holdt et hårdt år ud, men også til bestyrelsen, som har lagt et kæmpe stykke

forsvandt. Det gav mig et wakeup call, da jeg følte en stor lettelse over aflysningen af mange ting jeg havde planlagt. Det mindede mig om, at jeg havde gang i for mange ting på en gang. Noget af det jeg har lært af corona nedlukningen er, at jeg skal blive bedre til at sige nej til ting,

arbejde i planlægning af arrangementer, fester og rejser, som måtte aflyses i sidste øjeblik.

enden på året 2020, og betyder ligeledes en snarlig ende på det nuværende bestyrelsesår. Derfor vil jeg gribe muligheden

nye år.

JUS-Bladet Udgave JUS-Bladet 48. årgang Udgave Oktober 52.

2018 årgang Februar 2021

Ansvarshavende redaktør: Ansvarshavende redaktør: Emma Lauritsen Viktor Svenning

Layout: Layout: Freja Karmark Viktor Bro Svenning Forsidebillede: Forsidebillede: Silke Høgh Jus-bestyrelsen Billeder af:

Billeder af: JUS-bestyrelsen Julebanko Foto: Juridisk Selskab Foto: Roberto Ignatius Borgen

Juridisk Selskab Aarhus Universitet

Juridisk Selskab Bartholins Allé Aarhus Universitet Bygning 1328 8000 Bartholins AlléÅrhus C Bygning 1328 Kontor: 8000 Århus C

Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

Kontor: Bygning www.facebook.com/juridiskselskab 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 Viktor Svenning er ikke verdens mest E-mail: post@juridisk-selskab.dk ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

www.facebook.com/juridiskselskab

Emma Lauritsen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

for at skabe mere ro og overskud for mig selv. Jeg vil ikke sige nej til alle de ting jeg plejer at fylde mine dage med. Jeg vil ikke stoppe med at snakke dagen væk på foreningsgangen eller stoppe med at stå på baren til kl. 7 om morgenen, for det er nogen af de ting der gør mig glad, selvom det tager min tid. Jeg vil derimod blive bedre til at sige nej til de ting, som jeg følte lettelse over blev aflyst. Det er ting, som jeg inderst inde nok godt ved mere er for andres skyld, end for min egen. Jeg vil blive bedre til at sige nej til ting, for at have mere tid til at lave ingenting. Det er tiden hvor jeg har lavet ingenting, der har givet mig ro til at nyde de rigtig vigtige ting i mit liv lige nu; familie, grinern stunder og pleje af mit studie.

De bedste hilsner, Silke Høgh, formand for Juridisk Selskab

24

25

JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender Kalender

Følg med Følg os påFebruar facebook for Oplæg d. 10/02: “Straffen at blive opdateret om for nøgenbilleder: Juraen mulige barer, fester, bag sagerne”, Advokat Kirsten faglige arrangementer, Bindstrup og senioranklager københavnertur, julebanko for Rigsadvokaten Melissa m.m. når corona situationen Fernandez. og universitet tillader det.

Februar Ultimo: Juridisk Jobmesse og generalforsamling

Februar Juridisk Selskabs Generalforsamling d.

25/02

Marts Ultimo: Fagligt arrangement Februar Oplæg d. 11/02 med politiets afdeling for IT kriminalitet

Juridisk Jobmesse d.

24/02

JURIDISK JOBMESSE DELTAGERNE

ONSDAG D.24 FEBRUAR KL. 09:00 - 13:00 ONLINE PÃ… GRADUTELAND

Fyrværkeri niks biks

Fyrværkeri har ingen nytteværdi. Kun skadelige konsekvenser for miljø, klima, dyr og mennesker.

Derfor bør fyrværkeri udelukkende håndteres af certificerede fyrværkerimestre og ikke til privat brug af og for amatører.

Sådan lyder det på borgerforslag.dk, hvor et forslag for afskaffelsen af fyrværkeri til privat brug nu skal i Folketinget og vurderes. Forslaget har siden 22. september 2020 fået 51.312 støtter, hvilket er lige over 44.000 flere støtter end borgerforslaget, der skal beskytte børn bedre mod seksuelle overgreb.

Fyrværkeri skaber strid i landet. På den ene side står de krudtvillige bombeentusiaster og klapper i deres otte fingre, mens den ene tusindkroneseddel eksploderer efter den anden på den

28

kolde nattehimmel. På den anden side af hegnet står deres forældre og kigger forfærdet til, mens den ene raket skydes mod kørende biler, og den anden tændes i kammeratens blege røv, men bare rolig mor og far, ”Vi har styr på det!”.

Ved det legendariske årsskifte 2020-2021 måtte hospitalerne ud over de alvorlige corona-tilfælde tage imod endnu 228 mennesker med fyrværkeriskader. Og ja, selv Paragraf er overrasket over, at der ikke var flere, med de videoer man kunne finde rundt omkring på

nettet dagene efter. Men som alt andet skal det ses i en sammenhæng, så lad os lige sammenligne: i 2020 var antallet af indlæggelser på grund af Covid-19 samme aften lige omkring de 150 personer. Sygehusvæsenet skulle altså modtage flere patienter med fyrværkeriskader end med Covid-19.

Dette er blot et eksempel på, hvordan fyrværkeri belaster et allerede på nippet til overbelastet system. Paragraf spørger sig selv – er det fair?

Andreas Iversen & Julie Brown

Danskerne brugte i 2020 450.000.000 kroner på fyrværkeri. Det svarer til 22.500.000 øl på en bodega, og det er uden klippekort!

Selv har jeg (Julie) en onkel, der mangler en lillefinger, og en kammerat med et glasøje, og de har det da helt fint i dag, ingen tvivl om det, men hvorfor har mennesket et dybt behov for at sætte ild til en lille lunte og få ting til at sige bang? Kunne et alternativ være at trække alle danskere 0.005% mere i skat i december (dette svarer til 26 kroner på en SU af 5200), for derefter at arrangere fyrværkerishow rundt omkring i landet.

Er det synet af fyrværkeri, eller det at skyde fyrværkeri af, der tænder et mørkt sted i os?

Der var i 2020 to alvorlige øjenskader forbundet med fyrværkeri, og ja, så var der mange indlæggelser, men de fleste af dem, hvis man kigger enkeltsagerne igennem, altså i småtingsafdelingen.

Er det mange? Grunden til de mange spørgsmål er, at alt er relativt, og kernen i spørgsmålet ”bør vi forbyde krudt” er jo netop ”bør”. Man må på den ene side, noget kynisk, opholde de to øjenskader med en stor gruppe mennesker, der er villige til at bruge 450 millioner på krudt. Hvor vejer vægten tungest? Det er der ikke et entydigt svar på, det er ren holdning, men det vi måske kan svare på, mere juridisk, er, om fyrværkeri er så farligt, at lovgivning også virkelig vil få folk til at holde op?

Der er mange højtråbende overskrifter om det danske krudtsalg op til nytår.

De er, næsten alle sammen, entydigt negative. Fyrværkeri er farligt, og vi er for dumme og for fulde til at håndtere det, når vi endelig må. Men skal man ikke også slå lidt til søren på årets sidste dag, eller skal man helt kedeligt tilslutte sig første halvdel af dette skriv?

Man skal ikke læse sig langt ind i retssociologibogen, før man finder ud af, at mange filosoffer over årene har spurgt sig selv, hvad gør en lov effektiv?

Man kunne inddrage mange, men her synes især Britt-Mari Blegvads teori om lovgivning på ekspressive områder interessant. Ifølge denne har borgerne på ekspressive områder stærke følelser knyttet til adfærden, og dersom loven søger at ændre folks adfærd imod, hvad de selv opfatter som det rigtige, vil det vise sig at, at bestræbelserne vil mislykkes. Her kan man argumentere for, at man rammer hovedåren af problemet. Befolkningen er splittet i to.

Danskerne brugte som sagt 450 millioner kroner på krudt i år 2020. Er det meget? Danskerne købte også ifølge Sinful, hvad der svarer til 14 kilometer dildoer. Er det meget? Vi ved det ikke rigtigt. Men som det er med dildoer, er det med fyrværkeri, det er sjovt! Og sjove ting har som regel et element af risiko. En dildo, tænker du, den kan da ikke være farlig. Men vi vil nu alligevel opfordre til, at man ikke kaster sig ud i det, hvis det er mørkt, og promillen er over 1,5. Sådan er det jo med alle ting man laver i mørke med en høj promille.

Skal vi forbyde alkohol og mørkeleg?

Én gruppe, der elsker at fyre krudt af, og betragter det som en hel naturlig del af en nytårsaften, og en anden gruppe, som kigger over hegnet med sammenknebne øjne og nedadgående mundvige. Splittelsen er grunden til, at spørgsmålet kommer op, år efter år.

Såfremt man skulle forbyde fyrværkeri, skulle det være med opbakning fra den del af befolkningen, som formodentligt ikke selv praktiserer nytårsritualet. Ud fra Blegvads teori vil det ikke lykkedes at få befolkningen til at rette sig efter loven, da den vil opfattes som urimelig og i uoverensstemmelse med, hvad gruppen synes er retfærdigt. Før en sådan lov vil

”Sønderjyder plages af ulovlige kanonslag”, ”Politi beskudt med fyrværkeri af flere unge” og ”Dansk erhverv: 400 millioner blev der brugt på krudt i 2020”.

kunne have effekt, må man ændre folks opfattelse af fyrværkeri.

Om borgerforslaget gør en forskel, det må tiden vise, men som Kristian Rønde (viral krudtentusiast) beskriver i et interview: ”Jeg kunne ikke forestille mig, at fyrværkeri blev forbudt, da den på en måde er et ritual for os unge. Og det kommer ikke til at gøre os mere sikre, for så køber vi det jo bare ulovligt.”.

29

Vinterbadning - skal du være med på bølgen?

I disse corona-tider vælter det frem med nye trends og hobbyer, som den danske befolkning kan begive sig ud i for at få tiden til at gå, mens de må begrænse deres sociale kontakt og holde sig hjemme. Blandt disse trends findes blandt andet surdejsbagning, strikning, bananbrød, puslespil, snoede lys - og nu endnu et skud på stammen, vinterbadning. Vi har derfor sat os for at undersøge, hvad der egentlig er så nice ved vinterbadning, samt hvad der er vigtigt at huske på, når man begiver sig ud i det kolde gys.

Derfor er det sundt at vinterbade Der er blevet forsket en del i fænomenet vinterbadning, og hvilken effekt det har på kroppen. Vinterbadning har dog vist sig at være en smule svært at forske i, hvorfor mange forhold omkring vinterbadningen ikke helt kan konkluderes med sikkerhed - dog er det helt sikkert og dokumenteret, at en tur i det kolde vand har adskillige positive effekter for kroppen.

Øger lykkefølelsen At hoppe en tur i det kolde vand udløser en helt særlig lykkefølelse i kroppen.

Dette skyldes, at hjernen frigiver en

30

lang række signalstoffer, heriblandt adrenalin, serotonin og dopamin. Alle kender følelsen af at få et vildt adrenalinkick, mens serotonin og dopamin udløser en følelse af velvære og lykke. Der frigives også endorfiner, som blandt andet har en antidepressiv virkning. Så er du en smule corona-deprimeret (ærligt, hvem er ikke det?), kan du med fordel hoppe en tur i baljen og nyde den efterfølgende lykkerus.

Styrker immunforsvaret Forskningen i vinterbadning har blandt andet vist, at vinterbadere har færre

sygedage og generelt føler sig sundere.

Det skyldes blandt andet, at den store mængde adrenalin, der frigives i hjernen ved vinterbadning, medfører et større antal hvide blodlegemer i blodet. De hvide blodlegemer er kroppens naturlige forsvarsmekanisme, der naturligt bekæmper infektioner og dermed styrker kroppens immunforsvar.

Derudover udskilles også hormonet kortisol, som har en antiinflammatorisk effekt.

Så er du typen, der har snotnæse og halsbetændelse cirka hver måned, så kunne jævnlig vinterbadning måske have en positiv effekt.

Ditte Wolf & Louise Lund

Derudover er det kolde vand også godt, når det gælder restitution – måske har du før set professionelle atleter få en såkaldt kuldebehandling? At udsætte kroppen for intens kulde kan nemlig virke smertelindrende, mens den anti-inflammatoriske effekt gør, at betændelsestilstande som følge af hård træning har sværere ved at opstå. Så dyrker du meget sport, kan vinterbadning altså også bevirke, at du er mindre øm i dagene efter din træning og får færre skader.

Godt for blodkarrene Har du prøvet at vinterbade før, kan du måske nikke genkendende til følelsen af at hyperventilere og gispe efter vejret, når du skal ned i vandet. Dette skyldes, at når man sænker kroppen ned i det kolde vand, vil blodkarrene automatisk trække sig sammen i et forsøg på at holde på varmen omkring dine indre organer, f.eks. hjertet. Når man så kommer op ad vandet igen, vil blodkarrene igen udvide sig og sende varme rundt i kroppen, så man får en følelse af, at man kan mærke blodet strømme igennem sig. Denne “motion” for blodkarrene er sundt for dit kredsløb og kan bidrage til at sænke blodtrykket.

Bliver bedre til at holde varmen Endnu en fordel ved at vinterbade er, at kroppen med tiden bliver bedre til at håndtere kulde. Hermed vil man automatisk også fryse mindre i det kolde vejr om vinteren, fordi kroppen gennem vinterbadningen har vænnet sig til kulden. Så er du en ægte frossenpind, der aldrig kan gå udenfor en dør uden to halstørklæder, tre sweatre og skiundertøj, så kunne din frysende krop måske kureres med vinterbadning.

hjælpe, i det tilfælde at det skulle ende galt. Derudover er det vigtigt, at man ikke opholder sig i den kolde balje i mere end nogle få minutter ad gangen, ellers kan man risikere at få krampe i benene og miste finmotorikken i fingrene, så det bliver sværere at holde sig oven vande.

Vigtigt at huske på, når du skal vinterbade Det er faktisk ikke helt ufarligt at vinterbade. Det er en relativt voldsom oplevelse for kroppen og trods de mange positive effekter, så er der alligevel nogle ting, man skal være opmærksom på, før man begiver sig ud i det kolde vand.

Steder i Aarhus, hvor vinterbade: - Havnebadet - Den Permanente - Badebroen på Aarhus Ø - Marselisborg - Ballehage Søbad - Bellevue Strand - Seierfitness

Dette kan også sagtens ske, selvom man er erfaren vinterbader - derfor må den gyldne regel altså være, at man uanset hvad aldrig skal vinterbade alene. du

kan

Som nævnt ovenfor, trækker blodkarrene sig sammen, når kroppen kommer i kontakt med det kolde vand og får et såkaldt kuldechok. Blodkarrene kan dog trække sig så meget sammen, at blodtilførslen til hjernen kan falde med op til 50 procent og man risikerer at besvime. Derfor er det vigtigt, at man aldrig hopper i det kolde vand alene, så der altid er en anden til stede til at

Tag Paragraf med ud at vinterbade Har artiklen givet dig mod på at give vinterbadningen et skud, så vil vi hos Paragraf meget gerne med på turen.

Ligesom en tur i fitnesscenteret, så er det selvfølgelig ikke sket, hvis det ikke er blevet dokumenteret med en story på din Insta. Så tag gerne @paragrafblad i dit opslag/story, når du er ude og vinterbade - nu hvor du har lært, at du aldrig må vinterbade alene, så har du jo altid en fotograf klar til at skyde et par billeder af dig, ren win win!

31

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 har vi stiftet en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte den første specialepris lige inden jul, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2021 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og prisvinderen fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVK K • WWW.VILTOFT.DK

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura.

Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere

Skjulte perler på Netflix Siden hele verden lukkede ned i foråret 2020, har der været gang i Netflix-trafikken.

De fleste har i den lange corona-nedlukning formentlig fået pløjet sig igennem de mest gængse Netflix-serier, som vi alle har hørt om. Det kan virke som en uendelig og kompliceret proces at skulle finde en ny serie og at skulle kæmpe sig igennem de første par afsnit for at se, om man bliver fanget af handlingen. Say no more Paragraf har sat sig for at teste nogle skjulte Netflix-perler, som I måske ikke har hørt om endnu! Læs med og find din nye bingeværdige yndlingsserie!

Comedians in Cars Getting Coffee Sæsoner: 6 sæsoner Genre: Komedie, talk-show Rating på IMDB: 8,1/10 Start: 2012

Grace and Frankie Sæsoner: 6 sæsoner (7. sæson på vej) Genre: Komedie Rating på IMBD: 8,3/10 Start: 2015

Good Girls Sæsoner: 3 sæsoner (4. sæson på vej) Genre: Komedie, krimi, drama Rating på IMDB: 7,8/10 Start: 2018

Hvor lange er afsnittene? Typisk omkring 15 minutter, men nogle afsnit er længere (for eksempel 40 minutter med Eddie Murphy)

Hvor lange er afsnittene? Omkring 30 minutter

Hvor lange er afsnittene? 41-43 minutter

Om serien: I Comedians in Cars Getting Coffee er titlen ekstremt sigende.

Værten, Jerry, kører rundt i fede biler og drikker kaffe med forskellige komikere.

Hvert afsnit starter med at præsentere dagens bil. Det er altid specielle biler - enten veteranbiler, ekstraordinære modeller eller helt nyudkomne biler. Vi ser bl.a. Lamborghini Huracán, Porsche Carrera GT og en Cadillac Eldorado fra 1958. Formålet med køreturen er ikke andet end køre i en fed bil med en kendt komiker, drikke en kop kaffe og snakke om alt og intet. Det er et nyt ansigt i hvert afsnit og man kan derfor vælge, hvilke afsnit man har lyst til at se alt efter, hvem der er med. Det er en hyggelig serie, der ikke kræver ret meget (vi kender alle de serier, hvor man nærmest skal lade op til at kunne følge med) og er derfor et perfekt bud, hvis du trænger til at slå hjernen lidt væk fra kedelige paragraffer. Nogle afsnit er naturligvis bedre end andre - jeg var især vild med de afsnit, hvor Sarah Jessica Parker, Barack Obama og Eddie Murphy er med. Disse afsnit er uden tvivl et kig værd, selv hvis man ikke har planer om at binge hele serien.

34

Om serien: Grace and Frankie handler om to ældre par i 70’erne, hvor mændene pludselig afslører over for deres koner, at de ikke kun er bedste venner, men at de også har haft en længerevarende affære med hinanden. Begge koner flygter ud i mændenes sommerhus (som er blevet købt til at skjule affæren) hvor de nu vil forsøge at leve sammen. De to nylige enker kan ikke fordrage hinanden, men de kan heller ikke fordrage tanken om at flytte tilbage til deres mænd, som netop har annonceret deres homoseksualitet og kærlighed til hinanden. Vi følger et fjendskab der bliver til et smukt venskab på godt og på ondt. Grace bliver spillet af den nu 83-årige Jane Fonda, som er en meget striks og bestemt dame. Hun bryder sig på ingen måde om Frankies væremåde og afslappethed, og deres personlighed clasher på mange fronter.

Der bliver slugt mange kameler, som er til stor underholdning som seer. Frankie bliver spillet af nu 81-årige Lily Tomlin. og er en langt mere afslappet kvinde, som gerne afprøver spiritualitet og ikke er bange for at ryge en pind i nu og da, til stor utilfredshed for Grace. Uden at smide en kæmpe spoiler, vil jeg bare nævne en lille ledetråd: Dildoer til kvinder med gigt i håndleddene. Fangede det din opmærksomhed? Tag at give Grace and Frankie en chance, den vil med garanti ikke skuffe dig!

Om serien: Serien handler om 3 forstadsmødre, hvor to af dem er søstre, men så langt fra hinanden, som man kunne forestille sig. De står alle i en økonomisk krise og beslutter sig for at gå sammen om at tage kontrol over deres liv og røve det lokale supermarked. Det skal dog vise sig, at dette “enkle” røveri, kompliceres af en række forskellige faktorer. De tre mødre må ty til nye metoder og nye planer, hvoraf ikke alle lykkes lige godt. Den ene, Beth, ender i en fræk affære med den helt forkerte, hvilket er endnu en udfordring for kvinderne og komplicerer tingene yderligere. Snart ender de tre kvinder i situationer, de ikke kan komme ud af - og hvad skal de nu gøre? De opbygger gæld til kriminelle og frygter for deres liv. Da de endelig tror, at de har skaffet sig af med den kriminelle Rio, vender han tilbage, og med ham følger alle deres problemer.

Man kan aldrig rigtig forudse hvad der kommer til at ske, hvilket gør, at man bliver ved med at se med. Man har konstant følelsen af “nu kan det sgu ikke blive værre”, men det ender det naturligvis altid med at blive. Nogle gange også lidt for meget, men serien har heldigvis lidt af alle de gode elementer; spænding, humor, kærlighed, drama, intriger og sidst, men ikke mindst; en lækker fyr! Det ved vi jo alle godt er det vigtigste kriterie, når man leder efter nye serier.

Ditte Wolf & Louise Lund

Lovesick Sæsoner: 3 sæsoner Hvor lange er afsnittene? 24 minutter

Genre: Romantisk komedieserie

Rating på IMDB: 8,1/10

Start: 2014

Om serien: Lovesick er en original Netflix-serie, der handler om en fyr ved navn Dylan. Dylan er i midten af 20’erne og bruger al sin tid sammen med sine to bedste venner, Luke og Evie, som han har kendt siden gymnasiet og bor sammen med. Da Dylan finder ud af, at han har klamydia, ser han sig nødsaget til at kontakte alle de kvinder, som han har haft sex med igennem årene - og her er listen altså relativt lang. Lovesick er en hyggelig, sjov og romantisk serie, som man hurtigt bliver fanget af. Hovedpersonen Dylan er en forvirret, sympatisk og spøjs fyr, der bliver forelsket i alt og alle. Serien fungerer således, at man egentlig følger med i Dylans nutidige hverdag, som fyldes ud af en række flashbacks til dengang han datede de forskellige kvinder. Lige så meget som serien handler om Dylans seksuelle relationer, handler den også om det helt specielle venskab mellem Dylan, Evie og Luke, som altid står klar til at gribe hinanden, når én af dem falder. Som seer griner man både af dem, men mest af alt med dem, ligesom man får en lille smule ondt i hjertet, hver gang deres verden ramler. Desværre slutter serien lidt brat og det tyder ikke umiddelbart på, at der kommer en sæson 4, men uanset er det en sjov og hyggelig serie, som uden tvivl er en anbefaling værdig.

Selling Sunset Sæsoner: 3 sæsoner Hvor lange er afsnittene? 29-43 minutter

Genre: Reality

Rating på IMDB: 6,3/10

Start: 2019

Om serien: Er du til burger og botox? Så er Selling Sunset helt sikkert noget for dig! Ekstreme kvinder, ekstreme huse, ekstreme købere og ekstreme bitchfights. Det er hvad der beskriver reality-serien Selling Sunset bedst. Vi følger ejendomsmæglernes professionelle og personlige liv på godt og på ondt. De ekstreme ejendomsmæglere vil gøre alt for at få de helt store provisioner, også selvom det kræver, at alt andet bliver nedprioriteret. Den interne kamp mellem kollegerne er hård og ikke alle er lige gode til at håndtere presset. Men en genial omgang reality kan man i hvert fald forvente af serien. Når man lige tænker, at det næsten ikke kan blive mere ekstremt, så inviterer ejendomsmæglerne til åbent hus med titlen “Burger and Botox”. Her kan man komme til åbent hus i en stor millionvilla, få sig en burger i hånden og et skud botox i læberne, kinderne, panden eller hvad der ellers kunne friste. Lad dig ikke skræmme af de halvdårlige anmeldelser på IMDB, er du en ægte realityqueen, vil denne serie ikke skuffe det mindste!

Please Like Me Sæsoner: 4 sæsoner Hvor lange er afsnittene? Ca. 25 minutter

Genre: Komedieserie

Rating på IMDB: 8,5/10

Start: 2013

Om serien: ‘Please Like Me’ minder egentlig en lille smule om ‘Lovesick’ sådan rent konstruktionsmæssigt. Hovedpersonen er Josh, en akavet fyr i 20’erne, der i seriens spæde afsnit springer ud som homoseksuel. Han bor med sin bedste ven, Tom, og de to hænger enormt meget ud med Josh’ ekskæreste, Claire (men vigtigst af alt har han en virkelig sød hund). Josh er helt hans egen, en meget ærlig og speciel type, men hans kejtede og ofte selvoptagede væremåde er yderst charmerende og elskværdig.

Man følger de tre venners rejse i voksenlivet voksne på godt og ondt, men serien rummer flere karakteristiske personer, blandt andet Josh’ psykisk syge mor, hans far og farens thai-kæreste. ‘Please Like Me’ skildrer, uden at det tynger handlingen ekstremt, en række vigtige emner som for eksempel psykisk sygdom, homoseksualitet, selvmord, angst, skilsmisse og sex. Selvom sådanne tabubelagte elementer er centrale i serien, så fjerner de ikke fokus fra seriens fantastiske hovedperson, Josh, og er trods de tunge emner stadig en hyggelig, sød, sjov og ikke mindst behagelig serie. Jeg har personligt set ‘Please Like Me’ fire gange efterhånden og kunne sagtens se den en gang eller ti forfra.

Kærlighed & Anarki Sæsoner: 1 sæson Genre: Romantisk drama/komedie Start: 2020 Hvor lange er afsnittene? Cirka 30 minutter

Rating på IMBD: 7,4/10

Om serien: I starten af vinteren 2020 var ‘Kærlighed & Anarki’ muligvis en lille smule hyped up i medierne, men alligevel ikke i en sådan grad, at den ikke kan gå som en “skjult perle”. Det er nemlig lidt er sådan en serie, som man klikker ind på og tænker “Arh, det er vist ikke lige noget for mig”. Serien er på svensk og kan til at starte med godt fremstå lidt som sådan en serie, man ser på sofaen med sine forældre hver søndag aften. Men ‘Kærlighed & Anarki’ er i virkeligheden alt andet end det. Hovedpersonen er karrierekvinden, Sofie, som er gift og har to børn. Hun starter på et nyt job og der starter hurtig en hed flirt mellem hende og kontorets IT-fyr, Max, der altså muligvis er ung nok til at kunne være hendes søn. For selvom Sofie er en smule stram i betrækket udadtil og har totalt leverpostejshverdag kørende på hjemmefronten, så slapper hun altså allerbedst af med, ja… at se porno på sin telefon og hygge sig i sit eget selskab. Det er ambivalent, men samtidig virkelig spændende og sjovt, at følge med i Sofies dobbeltliv og den vovede flirt med den unge (og flotte) Max. Derudover er det egentlig dejligt forfriskende med en serie på svensk og så kan den med sin ene sæson endda ses på en enkelt søndag i sengen med tømmermænd.

35

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

Du vil opleve at få feedback og sparring fra de bedste i branchen, et blik for hvordan man begår sig i advokatbranchen, og et fokus på hvordan dine styrker bedst kommer i spil.

Vil du lære mere: KARRIERE.LUNDGRENS.DK

37

TESTER

Paragraf tester udendørs træning Fitnesscentrene er lukket, foreningslivet ligeså og mulighederne for den vante træning, som mange udøver ved siden af læsningen, er blevet meget begrænset som følge af endnu en samfundsnedlukning. Paragraf har derfor sat sig for at teste mulighederne for udendørs træning i Aarhus. Vi har undersøgt mulighederne for at få strammet lidt op på musklerne og testet de gængse løberuter i Aarhus og omegn.

Følg med og få lidt inspiration, så du kan opretholde dine gode vaner på trods af corona!

Løberuter i Aarhus Brabrandstien Brabrandstien er formentlig en løberute, som mange har benyttet sig af, enten til en frisk gåtur eller til en god løbetur. Det er en utrolig smuk tur rundt om søen (eller begge, hvis man er ekstra sej) og den er nemt tilgængelig fra midtbyen.

Starter man ved Ceresbyen er den “lille” tur rundt om den første sø en god tur på cirka 5 km, hvorfor den er helt perfekt, hvis man er nybegynder. Ruten er tilmed dejlig flad, så hvis man stadig er i sovseform efter julen, er der ikke mange bakker at skulle kæmpe sig op ad (kæmpe plus i vores bog). En del af ruten er ligeledes belyst, så i vinterhalvåret er der stadig mulighed for at begive sig

på løbetur, selvom det er i de mørke timer. Er man dog typen, som ikke ligefrem elsker at vise sine løbeskills frem, skal man dog overveje, hvornår man begiver sig ud på tur. Det er nemlig en meget populær rute, hvor mange både løber, går og cykler efter arbejde.

Bevæger du dig ud på Brabrandstien i eftermiddagstimerne og i weekenden, kan du være sikker på, at du møder en del på din vej. Men uanset hvad, er det en smuk, flad og skøn tur, som er nemt tilgængelig hvis man bor i midtbyen!

Riis Skoven Riis Skoven er et sted, som mange nok har stiftet bekendtskab med, hvis man allerede er godt i gang med løb, eller bare har konverteret alle sine aftaler til corona-venlig walk-and-talk. Riis Skov er en smuk skov, hvor mulighederne for løberuter er mange. Man kan altså løbe ad nye stier hver gang, hvilket helt klart er et plus, da det godt kan føles en smule ensformigt at løbe den samme vej hver gang. Det kan dog ende i en del offroad og der er risiko for at fare vild ad de mange små og store stier (snakker af erfaring).

Derudover har Riis Skov lidt mere terræn end Brabrandstien, så får man en pludselig lyst til at sætte i spurt op ad en bakke, er der altså rig mulighed for

38

at udfordre sine evner her. I de populære eftermiddags- og weekendtimer er der også her en del trafik i skoven, da det er et meget populært gå-, løbe- og træningssted - med god grund! Der er mulighed for at afslutte sin løbetur med en omgang styrketræning ved starten af skoven, læs med nedenfor!

Marselisborg Skov ved Dyrehaven En tur, som er lidt længere fra midtbyen, er Marselisborg Skov. Det er dog hele turen værd, hvis man begiver sig ud langs Tangkrogen til den smukke skov.

Udsigten er helt fænomenal, og man får bevæget sig både forbi Dyrehaven og det smukke Varna Palæ. Der er mulighed for at kombinere sin tur med en god

Louise Lund & Sara Busch

omgang op ad den enormt lange og stejle trappe ved Ørnereden, hvis man har ekstra meget energi. Man kan møde både mountainbikere, walk-and-talkers og friske vinterbadere på sin vej. Trodser man den lidt lange vej ud til skoven, får man altså en tur i en dejlig skov med smuk, smuk udsigt over Aarhus’ bugt!

Aarhus Ø Vil man på tur i et helt fladt asfalteret terræn, og vil man gerne have lys på sin vej på de mørke vinterdage, er en tur ud på Aarhus Ø et oplagt valg. Her får man en god tur langs vandet og kan følge med i den nye bydel, hvor der hver gang er sket noget nyt med de mange nye byggerier. Om end der er en del mere liv om sommeren, så er det en rigtig fin tur, som heller ikke bliver for lang. Er man hoppet med på den nyeste trend, vinterbadning, kan man kombinere turen med et friskt dyp i havet. Det kan anbefales!

Udendørs træningsspots Fordele: - Gratis - Frisk luft - Ingen spejle: det handler kun om træning Ulemper: - Risiko for regn eller frost - Der er ikke så mange udendørs træningsområder med maskiner

Riis Skoven Du vil højst sandsynligt ligesom os blive overrasket over, hvor lækkert det er at træne her. De grønne rolige omgivelser og den friske luft skaber et motiverende træningsmiljø og flere benytter sig af det brede udvalg af udendørs træningsmaskiner eller løber på stierne.

I stedet for at kigge ind i en væg eller ud ad et vindue, har du udsigt over havet, når du bruger stepmaskinen, og i stedet for at kigge op i loftet, når du bruger mavetræningsmaskinen, kigger du op i himlen. Der er - med undtagelse af

enkelte, der er slidt væk - klistermærker på træningsmaskinerne, så du ved, hvordan de skal bruges, hvis du ikke er ekspert.

Multibanen på Aarhus Havn Vi oplever, at det kan virke demotiverende, hvis man ikke bor i nærheden af de udendørs træningsområder.

Området ved Multibanen på Aarhus Havn er et eksempel på et udendørs træningsområde, du selv kan skabe ved at være kreativ. Her er nogle ideer: Udnyt den optegnede 100-meters løbebane eller løb en tur omkring multibanen imellem dine sets, hvis du er vant til at træne af for eksempel tre sets. Tag en træningselastik med, bind den om målet og lav ryg- og armøvelser, eller bind den om benene og lav Lateral Band Walks.

Bænkene og betonrammen om de store plantekasser kan bruges til lunges eller jump squats. Der er mange muligheder og så er der tilmed god udsigt ud over havet og frisk luft.

Mindeparken Mindeparkens udendørs træningsområde skaber på samme måde et lækkert motiverende træningsmiljø som i Riis Skov. Det ene sted er ikke bedre end det andet. Her er der udsigt ud over det grønne græs og Marselisborg Slot.

Træningsmaskinerne er nogenlunde, hvis ikke helt de samme som i Riis Skov, og er også påført klistermærker.

Desuden er der er en drikkefontæne, der virker, hvilket er smart, hvis du vil løbe derned og ikke vil løbe med en vanddunk.

Der ligger en legeplads ca. 50 meter fra træningsområdet og nogle af børnene vil gerne bruge træningsmaskinerne til at lege på.

God fornøjelse og god træning!

HUSK: træningsudstyr i det fri skal også sprittes af før og efter brug, så det skal man huske at tage højde for.

39

DU HAR TALENT. SAMMEN UDVIKLER VI DET. VELKOMMEN TIL.

Kumaran Thavarajah Partner

Tre gode råd til semesterstarten 1. Giv dig selv en god rutine 2. Skab overblik over det kommende semesters læseplaner 3. Lad være med at bekymre dig for meget

Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk

Paragraf 210x135_skabelon.indd 1

12-01-2021 13:58:53

WE ARE LOOKING FOR TRAINEES! Join our Disputes & Investigations Team!

Moalem Weitemeyer is a Tier 1 Corporate M&A and leading Disputes law firm. With us, you get to learn from the best. We are competitive, but in a healthy way – and never towards each other. You will be part of an inspiring, talented and internationally minded team, working closely with colleagues of all levels.

The position is structured as a 12 months’ programme with the aim of preparing you for life as an Associate at our Firm, so that you will have the right tools and competences to step into the role as Associate. In addition to getting a first-class education, Trainees are invited to participate in and influence the firm’s internal activities, such as our teambuilding or sustainability efforts.

Read more about us and how to apply at: moalemweitemeyer.com/career.

Moalem Weitemeyer Advokatpartnerselskab Amaliegade 3, Copenhagen K

INDLAND

Nye love og regler i 2021 – få dit overblik her

Selvom coronakrisen har taget meget af opmærksomheden på Christiansborg, har politikerne ikke ligget på den lade side, hvad angår ny lovgivning. Der bliver vedtaget stadig stigende mængder af ny lovgivning, og år 2020 var ingen undtagelse. Her får du et overblik over nogle af de nye love og regler, som træder i kraft i år 2021.

Januar Tidlig pension til nedslidte Arne-pension. Et ord, der nok er gået de færreste ører forbi i efteråret 2020.

Loven træder i kraft 1. januar 2021 og betyder, at cirka 41.000 personer i 2022 får ret til at trække sig tilbage før pensionsalderen. Den er ikke så aktuel for de jurastuderende, for man skal nemlig være mindst 61 år og have været på arbejdsmarkedet i over 42 år.

Har man været på arbejdsmarkedet i 42 år, får man ret til at trække sig tilbage ét år før folkepensionen, mens 43 og 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå henholdsvis to eller tre år før folkepensionen.

På med styrthjelmen Hvis du kommer fra landet, så har du

42

sikkert, en gang eller to i dit liv, kørt på en såkaldt ATV (All Terrain Vehicle). Hvis du har været rigtig jyde og drengerøv, så har denne tur sikkert også været uden

1. januar er der nemlig indført et forbud mod udlevering af gratis plastikposer, og det er helt forbudt at udlevere tynde plastikbæreposer, som ikke kan

styrthjelm. Fra og med 1. januar er det nu lovpligtigt for føreren af sådanne treog firehjulede motorcykler at køre med styrthjelm. Kører man uden styrthjelm, lyder bøden på 1.500 kr.

genbruges. En undtagelse herfra er dog de helt tynde plastikposer til eksempelvis frugt og grønt. Disse vil stadig være lovlige af hensyn til bekæmpelsen af madspild og fødevarehygiejne.

Slut med gratis plastposer Har du også undret dig over at din take away-mad er blevet lidt dyrere end normalt? Det kan skyldes, at den plastikpose du får med nu koster mindst fire kroner. Og hvorfor det? Jo, det skyldes, at klimakampen nu er begyndt at sætte sit præg på ikke bare selskabslovgivningen, men også den lovgivning, der berører dig og mig. Fra

Ny dyrevelfærdslov Fra 1. januar er Danmark officielt det første land i verden, som ved lov fastslår, at alle dyr er sansende væsener.

Dyrevelfærdsloven, der også kaldes dyrenes grundlov, indeholder flere tiltag, der skal forbedre dyrevelfærden.

Loven giver mulighed for at forbyde alle vilde dyr i cirkus. Samtidig forbydes alle former for dyrekampe. Heste må

Elisabeth Oxholm Loft

ligeledes ikke længere stå alene, men skal nu minimum stå to sammen.

Samtykkeloven Lasse Lund Madsens stærke protester var ikke stærke nok. Samtykkeloven blev en realitet, da et enigt folketing vedtog lovændringen 17. december 2020. Straffelovens § 216 har pr. 1. januar fået en ordlydsændring, så den nu er blevet en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Dette indebærer, at det nu vil være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Har du sex med en, som ikke samtykker, kan det altså give en fængselsstraf på op til otte år.

Forhøjelse af folkepensionsalderen Den 1. januar 2021 gik vi ikke blot ind i et nyt år, men folkepensionsalderen steg tillige med et halvt år til 66,5 år. I 2022 stiger den igen med et halv år, så den da er 67 år. I 2030 forhøjes folkepensionsalderen til 68 år og i 2035 til 69 år. Særligt det sidste tal er værd at bide mærke i for os studerende, da alle, der er født efter 31. december 1966, kan se frem til at arbejde helt til den alder. Det er derfor om ikke at slide sig ned for hurtigt, for med vores lange uddannelse kvalificerer vi os næppe lige foreløbigt til Arne-pensionen. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har danskere, der er født i den anden halvdel af 1996 eller senere, udsigt til en folkepensionsalder på 74 år. For undertegnede betyder det et liv på arbejdsmarkedet helt til år 2071.

Højere håndværkerfradrag Man kan nu få et endnu større fradrag, når man køber hjælp til husrenovering, -rengøring eller havearbejde. Det er boligjobordningen – populært betegnet håndværkerfradraget - der udvides i 2021. Konkret hæves loftet for håndværker- og serviceydelser til 25.000 kroner, mens skatteværdien af fradraget samtidig øges fra 26 til 35 procent. Dog er det kun arbejdsindkomst og ikke offentligt forsørgelse, som kan trækkes

fra. Det giver altså ikke fradrag i SU’en, at få en lækker håndværker til at fikse den dryppende hane, du har levet med det sidste år.

Februar Afgiftsstigning på skydevåben Afgiften for at søge om tilladelse til skydevåben stiger fra 1. februar til 1085 kr. Samtidig med stigningen kommer det også til at koste godt 100 kr. om året for at have tilladelse til at besidde en jagtriffel. Ét af formålene med denne afgiftsstigning er at begrænse antallet af våben i samfundet.

Marts De sidste indefrosne feriepenge Fra marts kan man bestille og få udbetalt to uger af ens indefrosne feriepenge. Det kan give et tiltrængt boost til en ellers stram økonomi som studerende. Måske kan det endda give det endelige skub til at købe den fede overgangsjakke du har haft øje på, eller til at købe nye vægte til hjemmetræningen. Fik du ikke hævet feriepengene, som man kunne hæve i efteråret, vil det være muligt at hæve alle fem ugers feriepenge på én gang til foråret.

Ud med brændeovnene Fra 1. april bliver nye boligejere forpligtet til at skifte eller skrotte gamle brændeovne fra før 2003, når de køber ny bolig. Dette er endnu en lov, som er vedtaget med det øgede fokus på miljøet, som vi har oplevet siden valgkampen i 2019. Gamle brændeovne sender nemlig flest farlige partikler ud i luften og er en stor synder, når det kommer til luftforurening. Miljøministeriet skønner, at der findes cirka 260.000 brændeovne i Danmark, som vil blive omfattet af denne nye lov, når boligerne skifter ejer.

Juli Affaldssortering Fra 1. juli skal vi alle være mere miljøvenlige. Vi skal nemlig sortere vores affald i hele ni forskellige

kategorier: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, farligt og restaffald samt fødevarekartoner. I 2022 kommer yderligere krav om sortering af tekstilaffald. Så det er bare om at få købt kasser og bøtter til at sortere affaldet korrekt oppe i lejligheden. Målet er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding. Ifølge Klimaministeriet vil udledningen af drivhusgasser blive reduceret med 0,7 millioner tons i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene.

Gratis psykologhjælp til unge Coronakrisen har gjort det sværere at være studerende. Studerende mistrives mere end de har gjort længe, og især depression og angst kan amplificeres af den store tilstedeværelse af ensomhed og kedsomhed, som nedlukningen har medbragt. Denne nye lov gør det nemmere at få vejledning og forståelse, når livet og studiet føles langt og stejlt.

I supplement til Studenterrådgivning kan denne nye lov være en hjælp for dig.

Et punkt i den nye finanslov er nemlig gratis psykologhjælp til unge mellem 21-24 år, som lider af let til moderat depression og angst. Ifølge Jacob Isøe Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, har brugerbetalingen været på 3568 kr. for et almindeligt behandlingsforløb hos psykolog, hvis man er ramt af angst eller depression. Denne omkostning svinder nu, så tøv ikke med at række ud efter hjælp.

Kilder: Folketinget, Miljøministeriet, Klimaministeriet, TV2, Beskæftigelsesministeriet, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Dansk Erhverv, Berlingske, PFA, Rigspolitiet, Socialog Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ritzau.

43

Paragrafs nytårsquiz 2021 1

2

Kan vi komme til JUS-fest og drikke os i hegnet i 2021?

Ja

Ja

Kommer der et nyt o p s i g t svæ k ke n d e mord, så Mørkeland har nyt content?

Ja

Bliver Inger Støjberg dømt ved rigsretssagen?

Nej

5

Nej

3

4

Får vi en ny monark på den nikotingyldne trone i 2021?

Nej

Ja

Nej

Ja

Kalder alle jurister på Aarhus Universitet!

Udfyld følgende formidable tip en 13’er og tilfredsstil din indre ludomani. Blanketten indsendes til Paragraf på Paragrafblad@gmail.com Flest rigtige ved årets udgang vinder en fantastisk præmie, selv den rigeste studerende vil blive taknemmelig for!

Så lyt til din indre spåkone, og kom i forbindelse med din sjette sans, som du aldrig har gjort før.

7

8

9

Bliver der udskrevet folketingsvalg?

Kommer der en højesteretssag om samtykkelovgivningen?

Trækker DK tropperne ud af Afghanistan?

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

11

12

Bliver Søren Brostrøm folkehelt igen?

Bliver den nye modedille minkjakker? #Mettesomforbillede

Ja

Nej

Ja

Får Trump sine SoMe konti tilbage?

Nej

6 Bliver der afholdt SMUKFEST, så vi alle kan blive hæse uden skam igen?

Ja

Nej

10 Bliver det forbudt at have dyr i cirkus i Danmark?

Nej

Ja

Nej

13

Nej

Skal vi stadigvæk coronatestes til efteråret?

Ja

Nej

*Svaret skal være kommet Paragraf i hænde senest 1. marts 2021, og vinderen bliver trukket, når vi går ind i 2022. Good luck!

Et nyt år, et nyt Jurråd VORES FØRSTE UDFORDRING BLEV AT TACKLE SITUATIONEN MED AFLYSTE DIMISSIONER SOM FØLGE AF COVID-19.

Da sommer- og vinterdimissionerne blev aflyst, stod vi overfor et stort dilemma i forhold til dimittenderne.

Vi mente ikke, at man forsvarligt kunne holde et arrangement uden om universitetet, men det var heller ikke en mulighed for os blot at lade som om, at der ikke var en gruppe unge mennesker, der blev jurister i sommers og her i vinteren.

Den løsning, vi i fællesskab lagde os fast på, var den eneste, vi fandt forsvarlig. Selvom vi ikke kan tilbyde dimittenderne at få diplomerne overrakt ved ceremonien, syntes vi ikke, at de slet ikke skulle modtage deres diplomer. Vi har derfor, i forbindelse med aflysningerne, valgt at sende dimittendernes diplomer ud til de interesserede.

Trods udfordringer med fakultetet i relation til at benytte BlackBoard som kanal til de studerende, fandt vi en løsning på problemet.

De studerende, der har tilkendegivet deres interesse, burde så snart omstændighederne tillader det modtage deres diplomer i posten.

Vi ser frem til igen at kunne afholde fysiske arrangementer og vi håber på et stort fremmøde ved næste Faglige Arrangement.

De bedste hilsner Formandsskabet i Jurrådet. https://www.facebook.com/Jurraadet

Brevkassen...

Kære Paragraf

Kæreste fortvivlede, date-klare pige

Jeg er kommet i et stort dilemma. Mit love-life har seriøst bare været dødt det seneste års tid, og nu er jeg ENDELIG faldet i snak med den sødeste fyr. Det er sket efter vi har ”liket” hinandens billeder frem og tilbage på Instagram i et godt stykke tid. Jeg synes, han virker SÅ sød, og så er han i øvrigt en sindssygt flot fyr. Kan jeg godt tillade mig at tage på date med ham trods nedlukningen?

Det lyder da så rart, at du endelig har fundet en god connection med en fyr. At han så ovenikøbet virker til at være sød og flot, er da det, man kan kalde en win-win-situation.

Hilsen Den fortvivlede, men date-klar pige

Selvom vi synes, at det er dejligt for dig, så må du også tage situationen i Danmark alvorlig. Vi er alle hjemsendt, og de fleste arbejdspladser er lukket ned.

Hvis du derfor vælger at tage på date med ham den flotte, vil vores kraftigste opfordring være, at det foregår ude i den friske luft. Her kan I da tage en gang takeaway kaffe med på gåturen!

For at være på den sikre side, og for lige at give den ellers kliché gåtursdate et pift, så kan I da starte daten med en lyntest. Den er gratis, og I har svar inden for en halv time - det betyder også, at hvis stemningen for et kys skulle være der, så kan I næææææsten tillade jer det – såfremt I bliver testet negative ;-) Pøj pøj med det - vi hepper på dig!

Paragraf

46

Datinghjørnet Datinghjørnet er klar over, at det med følelser kan være en svær ting. De kan være svære at navigere rundt i! Har du egentligt reelt lyst til at fortsætte med at se dit crush? Er han én du kan se en fremtid med? Eller er han blot én, som du er underholdt med i en ellers ensom corona-tid? Du kan prøve vores lille “Hvor står du med dit crush”-test – måske den kan sende dig i den retning, som du skal gå.

Testen er simpel. Ud fra hvert udsagn er der tre muligheder. Kryds den mulighed af, som du bedst kan relateret til. Den mulighed der i sidste ende har flest x’er forklarer i bunden af siden, hvad du skal gøre. Good luck!

1. Du skal mødes med dit crush – hvad glæder du dig mest til?

A) At personen går igen.

B) At kigge personen dybt i øjnene.

C)Lagengymnastik.

2. Du får en besked fra dit crush, der aflyser jeres date - hvordan reagerer du på beskeden?

A) Det er fint, du ville også hellere være sammen med dine venner.

B) Du svarer fluks, hvornår I så skal ses igen.

C) Helt fint, der er heldigvis flere fisk i havet.

3. Dit crush er fuld og ringer til dig. Klokken er 2:30 - hvad gør du?

A) Lader bare være med at svare på opkaldet.

B) Tager telefonen, og spørger hvor vedkommende skal hentes henne.

C) Du siger, at døren står åben, men at du har en aftale klokken 9 dagen efter.

Flest A’er: It must have been love, but it’s over now Det lyder til, at kærligheden er ved at dø ud min ven. Du kan ikke give det et longshot, og du er ret afklaret med, at det ikke skal være jer. Skynd dig at få sagt fra, så du ikke sårer dit crush mere end højst nødvendigt. Ellers fremstår du bare endnu mere som bødlen, end du egentlig er.

4. Hvis du skulle på date med dit crush, hvor skulle I så hen?

A) Biografen - så vi snakker så lidt som muligt.

B) Den skal have fuld love - jeg tænker en romantisk picnic i måneskinnet.

C) En kebab ved den lokale kebabmand på hjørnet ved siden af din lejlighed.

5. Dit crush fortæller at han/hun har drukket sig stang bacardi til en fest og vedkommende kom til at kysse med en anden. Hvad gør du?

A) Jeg er rent faktisk ligeglad.

B) Jeg er sønderknust, men tilgiver nok personen, fordi jeg ved, at vi er soulmates.

C) Alt er fint - jeg kyssede også med en anden til samme fest.

6. Dit crush vil gerne have at du møder vedkommendes familie.

Hvad svarer du?

A) Jeg har andre planer lige den dag.

B) Jeg har egentlig bare ventet på denne invitation. Jeg har allerede lagt en plan for hvordan jeg imponerer svigerfamilien.

C) Dér synes jeg ikke lige, vi er… som i… SLET IKKE!

Flest B’er: Kærlighed ved første blik Tillykke med kærligheden! Det lyder helt fantastisk i de der mørke og kedelige tider. Datinghjørnet ønsker dig alt held og lykke, og såfremt dit crush føler det samme som dig, glæder vi os til en invitation til sommerbrylluppet.

Flest C’er: Venner med fordele Datinghjørnet forudser meget drama og sårede følelser i din fremtid. Vi håber selvfølgelig at alt løser sig, men lad os være realistiske - bollevenner fungerer 2/10 gange, og hvis du ikke vil miste vedkommende, så tag lige en afklarende snak om hvad I har gang i - selv tak!

47

KLUMME

Er jeg en dårlig studerende, fordi jeg arbejder en del? ”Nu skal I huske, at det kræver 37 timer i ugen at læse på universitetet. Det er et fuldtidsjob at være studerende.”

Sådan lød det – og lyder da også stadigvæk - når man starter på universitet. Jeg kan huske, at jeg tænkte ”wow”, da jeg startede. Jeg havde på daværende tidspunkt ikke noget job, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Jeg manglede noget i mit liv – et arbejde, som kunne være et afbræk - og jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man havde forelæsning fra 8-10, så kunne man altså godt nå ret meget OG stadigvæk have et job. Men er jeg en dårlig studerende, fordi jeg lægger mange timer i mit arbejde?

Rundt regnet kan jeg se, at jeg har arbejdet omkring 916 timer i 2020 eksklusiv pauser og tiden til og fra arbejde. Det vil sige, at jeg har arbejdet omkring 18 timer om ugen. Men er det så galt, når jeg stiller det op sådan? Hvis du spørger mig, så er det ikke – og jeg ved, at et normalt stud.jur-job kræver cirka 15 timer om ugen, og blot fordi jeg så arbejder i tøjbranchen, er det så galt, at jeg bruger 18 timer i ugen? Nu er det jo ikke sådan, at jeg arbejder fast 18 timer om ugen. Der er perioder, hvor jeg arbejder over 25 timer om ugen, og går det så ud over mit studie, når jeg nu bruger så meget tid på mit ”kære” arbejde på en måned?

Det gør det jo nok. Det er der i hvert fald nogle kloge hoveder der mener.

Og der er helt sikkert også nogle i min omgangskreds, som synes jeg er for vild, når jeg møder ind på arbejde et par dage før eksamen, fordi der er brug for

48

hjælp. Men det er sådan det fungerer – i hvert fald i mit hoved. Jeg har en forpligtelse, ikke kun for mit studie og for mig selv, men også for den arbejdsgiver, som har ansat mig. Nogle tager fri i eksamensperioden, jeg prøver at planlægge mig ud af eksamenslæsning, opgaveløsning og mit arbejde. Fordi det er et afbræk og et sted, hvor jeg lige får mulighed for at tænke på noget andet end paragraffer og domme. Det kommer jo nok også meget naturligt, når jeg godt kan lide at arbejde, og i særdeleshed rigtig godt kan lide min arbejdsplads og mine kollegaer.

Udover kommentarer om, at jeg bør holde mere fri, bliver jeg også ofte mødt med spørgsmålet “om det ikke snart er på tide med et studierelevant job”. Dertil kan jeg bare svare, at det kommer, når jeg er klar til det. Der er absolut ingen stress, og jeg er sikker på, at jeg nok skal nå at få arbejdet med de paragraffer, som jeg nu engang skal arbejde med i mit liv. Så lige nu nyder jeg et job, hvor jeg kan koble fra, og hvor jeg ved, at jeg er god til det, jeg laver. Dertil kommer også, at det giver muligheder for weekendarbejde, når man er i detailbranchen, og det bevirker da også til, at det ugentlige timeantal kan blive højere uden at påvirke min indsats i hverdagen.

Nogle sidder da nok og tænker, at jeg går på kompromis med mit studie. Men dertil kan jeg spørge, om er jeg forkert, blot fordi jeg prioriterer min fritid på at arbejde? Og bliver jeg en dårlig studerende, fordi jeg arbejder en del? Nok ikke. Så længe der er en sammenhæng og en balance i ens hverdag, så er der

absolut ikke et bestemt facit på livet og ens prioriteringer.

Mine prioriteringer er nok anderledes end dine, men det gør mig absolut ikke til en dårligere studerende end mine medstuderende, som måske ikke har et arbejde. Vi har bare hver vores prioriteter.

Og jeg kan godt finde på at prioritere en enkelt vagt fremfor en forelæsning, fordi sådan er jeg. Jeg tror på, at jeg nok skal klare den alligevel.

Min prioritet er, at jeg vil have min hverdag til at fungere med mit arbejde.

Det arbejde, hvor jeg kan koble af og trække stikket fra studiet - men også finder tid til sjov og spas. Og det kan lade sig gøre, hvis man planlægger. Min planlægning ligger i en kalender med fem forskellige farver, så har jeg nemlig styr på, hvordan min dag ser ud med forskellige beskæftigelser.

Vi skal blot huske på, at ingen er dårlige studerende, så længe de finder ro i den hverdag, de nu engang har. For der skal være plads til os alle sammen, arbejdsheste eller ej.

Det kan godt være, at gode karakterer udstråler en ambitiøs studerende, men er en ambitiøs studerende nødvendigvis den bedste i det virkelige erhvervsliv? De studerende, der er glade for at arbejde, er af den grund nok ikke en dårlig studerende.

I øvrigt er der ingen grund til bekymring lige pt. Min arbejdsplads er lukket ned på grund af corona, og jeg har derfor oceaner af tid til at agere ”god studerende”.

Caroline Høj Mølgaard

Den Højeste Ret: Brown’s bedste tomatsuppe Skal du imponere dine forældre, når de kommer og besøger dit kollegieværelse, eller bare vise din udkårne, at du i et tidligere liv har ageret le chéf?

Denne tomatsuppe er tricket – den kan endda også bruges som tomatsauce såfremt du minimerer mængden af vand. Bon appétit, mums!

Servering: 2-3 personer Forberedelsestid: 50 minutter (kun 1520 min, hvor du laver noget) Ingredienser: - 3 bakker af de mest spændstige 250 grams cherrytomater (2 dåser hakkede til den dovne) - 3 fed hvidløg - 2 store og flotte hvide løg, *blink blink* - Basilikum en masse – helst frisk, men tørt går an.

- Chili – doseres efter behov - Vand - 2 stk. bouillonterninger – gerne grøntsagsboullion - ½ tsk. sukker - Salt efter behov

Topping-forslag: Forslag 1: Ristet rugbrød – så du kan få det udryddet inden muggen spreder sig (husk der altid er madspilds-rugbrød på tilbud)

De flåede tomater: 1) Start med at skære et lille kryds i toppen af alle tomaterne, krydset skal være i den ende hvor stilken ikke har siddet 2) Læg tomaterne i din flotteste margretheskål fra IKEA og dæk dem med kogende vand. Herefter lægger du en dyne (et låg, a la en tallerken) på og lader dem hvile i 10-15 minutter.

3) Når du igen vækker tomaterne og hælder vandet fra, kan du pille skrællen og den hårde del ved stilken af i et snuptag!

4) Dette gøres på alle tomaterne, og det er utroligt afstressende samt tilfredsstillende.

Lidt Marvin Gaye i baggrunden kan varmt anbefales.

Suppen: 1) Steg løg, hvidløg og chili i olie – tilsæt efter 1 minut din ordentlige dosis basilikum.

2) Tilsæt de flåede tomater, når løgene bliver klare og dufter himmelsk, herefter tilsættes vand, indtil suppen har den ønskede konsistens (mellem 2-5 dl) 3) Tilføj bouillonterninger og sukker, og lad suppen simre i 25-30 minutter på lav varme.

Tilsæt til sidst salt efter din og dine gæsters smag og kog suppen op i 2 minutter.

4) Servér rygende varm og hjemmelavet tomatsuppe, der bare ikke kan gå galt (frasigelse af ansvar)!

TIP: Du kan med fordel smide de flåede tomater på glas med olie samt lidt hele hvidløg, frisk basilikum eller chilli et par dage før du skal bruge dem – mums filibaba siger jeg bare.

Forslag 2: Ovnristede kikærter (kikærter + olie + salt, bag på varmluft ved 180 grader i ca. 20 min) Forslag 3: Steg dit gamle hvide brød i olie på panden og giv det et nyt liv i suppen

Julie Brown

49

Underviserens spalte Underviserens spalte er en side af bladet der er dedikeret til, sjovt nok, underviseren. Dens formål er at give et talerør til en underviser der forelæser en stor gruppe studerende, det tidspunkt hvor bladet bliver udgivet. Det kunne fx være formueretsforelæsere på andet eller sjette semester, her i februar.

Imens jeg har været redaktør har det dog været svært at få forelæserne i tale. Ingen har ønsket eller haft tid til at skrive de 600 ord der opfylder formkravene for en sides tekst. Jeg går nu personligt på 8. semester, og jeg har læst mange glimrende bøger med formuerettens undervisere; pennen og tankevirksomheden til at føre den ordentligt, ejer de. Jeg har derudover interviewet Alex Vanopslagh, så sent

som i november sidste år. Han havde på trods at det hårdeste politiske slagsmål i lang tid, taget halvanden time ud af sin kalender for at mødes med mig til et interview i Paragraf. De helt skarpe har måske regnet ud hvor jeg vil hen.

Til de undervisere jeg henvendte mig til gjorde jeg det klart, at det er vigtigt for de studerende at høre fra underviserne, især i en tid som denne, især til et semester som andet og sjette. Det har jeg ikke noget empirisk data der understøtter. Det kan jeg udelukkende selv forestille mig, da det ikke er særlig lang tid siden jeg var i samme situation.

Bevares, det kan være tilfældet, at jeg er løbet ind i en usædvanlig svær periode for alle de fire undervisere. Er dette

tilfældet, er kritikken uberettiget og jeg skal undskylde mange gange. Er det derimod ikke tilfældet, og mener man at det er nemmere at læse om fagets indhold og underviserens forventninger til en i kursusbeskrivelsen, mener jeg, at man gør de studerende en bjørnetjeneste.

Fagenes vigtighed er stor, og lige så stor er vigtigheden af at få kommunikeret forventninger og studieteknik, således at udbyttet bliver størst. Det mener jeg, måske forfængeligt, at underviserens spalte kan understøtte.

Vi håber respektfuldt, at flere undervisere vil skrive spalten i det nye år, for vi elsker jer, og vi vil så frygtelig gerne høre fra jer.

Mvh. Ængstelige jurastuderende på hver eneste årgang der for blot en sides penge, ville møde det næste semester med en større ro i maven

50

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vi søger løbende dygtige juridiske talenter, som ønsker at udvikle sig til førende erhvervsadvokater. Hos os kommer du på hold med erfarne og dygtige kolleger, som vejleder og udfordrer dig på din vej fra cand.jur. til advokat.

Læs mere om vores advokatfuldmægtiguddannelse og send en uopfordret ansøgning via vores hjemmeside. gorrissenfederspiel.com/karriere