Po-bladet nr. 11, december 2014

NR. 11

D E C E M B E R

2014

1 3 .

ÅRGANG

PO-bladet STORT TEMA: DAGLIG LEDELSE 1 SIDE 4

JELVED: KIRKEMUSIKERNES ROLLE KAN BLIVE MEGET UDVIDET SIDE 18

PRÆLUDIUM

MUCH ADO ABOUT NOTHING

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

... hedder den komedie, William Shakespeare skrev i 1598, og som er kendt på dansk under titlen ”Stor ståhej for ingenting”.

Titlen randt mig i hu, da jeg forleden hørte, at projektet om den ved Grundloven lovede styringsreform for folkekirken, der under stor ståhej var sat i verden af daværende kirkeminister Manu Sareen, nu var ved at nærme sig sin slutning og var blevet til – ja netop – ingenting.

Fuldstændig som de foregående 3-4 gange, det har været forsøgt siden Grundloven blev vedtaget i 1849.

Man kan jo ikke helt lade være med at have ondt af tidligere ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, for hans store forgæves arbejde som formand for det af Kirkeministeriet nedsatte udvalg bag det fremsatte forslag. Men derudover må jeg sige, at jeg ikke er spor overrasket. Hele forløbet får mig til at tænke på endnu en engelsk talemåde:

A SHOT TO NOTHING Dette udtryk stammer fra min yndlings- jernsynssport, det ædle engelske billardspil ”snooker”, og betegner et stød, der, hvis man er dygtig (eller heldig), giver point til én selv, og hvis ikke, så i det mindste ikke giver nogen fordel til ens modstander. Stillingen vil altså i værste fald være uændret!

Nu er vi således tilbage ved ”business as usual”, og skønt der bestemt er sket fremskridt med folkekirken som arbejdsplads siden 1849, så slæber vi også stadig en masse gammelt gods med os, der har rødder helt tilbage i enevælden.

Man kunne ønske sig, at bare noget af al den energi, der har været anvendt til at diskutere folkekirkens ledelse på minister- og biskopplan, nu kunne bruges nede på sogne- og kirkefunktionær-plan. Her er der langt mere brug for det, og der er nok også en langt større sandsynlighed for, at man kunne opnå nogle resultater, der kunne komme alle til gavn.

Hans Gammeltoft-Hansen orker nok ikke lere kommissioner og udvalg, men vi i Organistforeningen stiller os gerne til rådighed med råd og vejledning.

PO-bladet sætter i dette og de to efterfølgende numre spot på folkekirkens ledelse på sogneniveau.

2

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

TEMA

REPORTAGE

SIDE

4

SIDE

REPORTAGE

18

SIDE

20

DAGLIG LEDELSE (1:3)

KONFERENCE

SALMEDAG

Vi går i dybden med emnet daglig ledelse af sognets medarbejdere i form af en serie af temaartikler i dette og de to kommende numre. Først drejer det sig især om de ansatte daglige ledere.

Kirkemusikskolernes store konference i september havde titlen ”Musik – kirke – samfund – uddannelse”, og der var oplæg ved blandt andre Hans Gammeltoft-Hansen (billedet).

Syng Nyt-netværket holdt i august sin anden salmedag, som denne gang blandt andet var gæstet af Hans Raun Iversen (billedet), der fortalte om den aktuelle hymnologigrundbog.

ANMELDELSE

STILLINGER

KLUMME

24

Foto: Gordon Lund/Panoramio

SIDE

SIDE

34

SIDE

38

LISBETH SMEDEGAARD

ORGANIST SØGES

JULESTRESS NEJ TAK

Det nye pragtværk af en salmesamling fra Lisbeth Smedegaard Andersen rummer en del salmer med stort potentiale, mener Georg Klinting, der samtidig efterlyser spillesatser.

Tirslund Kirke (billedet) og Arrild Kirke i Tønder Provsti, Ribe Stift, skal have ny organist.

Med en organist i familien må man gøre en dyd ud af at op inde sine egne traditioner omkring højtiderne, mener Thilde Madsen.

PO-BLADET

Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Kirkeminister og kulturminister Marianne Jelved åbnede den 19. september kirkemusikskolernes konference. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3

TEMA

TEMASERIE: DAGLIG LEDELSE I SOGNET Overvejelser og frustrationer over den daglige sogneledelse har PO-bladet flere gange tidligere lagt spalteplads til, blandt andet i oktober 2012. Her kunne vi berette om en konference arrangeret af Organistforeningen, hvor arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen betegnede folkekirkens ledelsesstruktur som grundlæggende dysfunktionel, ikke mindst fordi menighedsrådene har fået nogle opgaver, som de ikke har kompetencer til: ”I de fleste sogne er det et alvorligt problem, at en professionel ledelse ikke er til stede. Man skal vide, hvad det vil sige at være leder: at sætte sig nogle mål og få de ansatte inddraget og motiveret til at nå målene,” sagde han ved den lejlighed.

Og i samme nummer kunne vi give den nedslående melding, at arbejdet med en folkekirkelig styringsreform, som netop var skudt i gang, slet ikke skulle interessere sig for forholdene på sogneniveau.

Nu vil vi gå mere i dybden med emnet daglig ledelse i form af en serie af temaartikler i dette og de to kommende numre. Det sker i samarbejde med freelancejournalist Elisabeth Lykke Nielsen.

AFSLØRENDE DATAKRYDS I flere af artiklerne vil fokus i høj grad ligge på, hvilken betydning ledelsesformen har for det psykiske arbejdsmiljø. Det kan vi gøre med faktuelle oplysninger, som ganske vist ikke længere er helt nye, men som til gengæld rummer en stor pålidelighed. I undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, hvis resultater blev offentliggjort sidste år, deltog en tredjedel af alle folkekirkens ansatte. De blev blandt andet spurgt til ledelsesformen i det sogn, de er ansat i, og derefter svarede de på en længere række af spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø.

Fra analysevirksomheden Oxford Research, som gennemførte spørgeundersøgelsen, har PO-bladet erhvervet sig nogle regneark med datakryds, hvor besvarelserne er fordelt på ledelsesform. Det betyder konkret, at vi har kunnet regne os frem til en række oplysninger om netop ledelsesformens sammenhæng med arbejdsmiljøet. Denne sammenhæng har rapporten fra undersøgelsen ikke interes-

4

seret sig for. PO-bladet kan altså her offentliggøre disse oplysninger for første gang, selvom det nu er to år siden, selve undersøgelsen blev foretaget.

De enkelte artikler i temaserien vil stille skarpt på enten en ledelsesmodel eller et aspekt af den daglige sogneledelse. Den mest almindelige model er stadig, at menighedsrådets kontaktperson efter bedste evne agerer daglig leder. Undersøgelsen gjorde det imidlertid pinligt klart, at fravær af ledelse tilsyneladende også er en ret udbredt ”model”. Mange kontaktpersoner er det mere af navn end af gavn, hvis menighedsrådet da overhovedet har udnævnt en kontaktperson, sådan som det skal ifølge menighedsrådsloven.

FLERE MODELLER FOR LEDELSE Kontaktperson-problematikken ser vi nærmere på i næste nummer. Senere vil vi også fokusere på præstens ledelsesrolle og på den indflydelse, provstikonsulenter kan have på ledelsessituationen i et sogn.

På de følgende sider drejer det sig i første omgang om de ansatte daglige personaleledere.

Hvis man vil fordybe sig i de overvejelser, der ligger bag, at menighedsråd siden 2008 permanent har kunnet ansatte en daglig leder, kan man på km.dk søge efter ”betænkning 1477” og derefter i dokumentet søge på ”leder”. Her er det præsten som mulig daglig leder, der bliver diskuteret, fordi det lovgivningsmæssigt handler om, hvorvidt der skulle åbnes for, at præsten kunne vælges som menighedsrådets kontaktperson og dermed fungere som daglig leder.

Men i praksis banede betænkningen og lovændringen vej for en permanent ordning med, at også en kirkefunktionær kan ansættes som daglig leder, hvilket i en årrække kun havde været muligt som en forsøgsordning.

Med organisationsaftalen for kordegne blev der fra januar 2010 oprettet en separat løngruppe for kordegne med ledelsesopgaver (samt administrationschefer). De øvrige kirkefunktionærer har ikke sådan en løngruppe, og det kan derfor være lidt vanskeligere for menighedsrådene at ansætte en af dem som daglig leder. Hvis der er tale om en overens-

PO-bladet

TEMA

komstansat, vil det for andre end kordegne kræve et individuelt forhandlet løntillæg. Er der derimod tale om en tjenestemandsstilling som kordegn eller kirkegårdsleder, kan stillingen efter ansøgning herom klassificeres i en særlig lønramme.

Mindst en fjerdedel af folkekirkens medarbejdere er i dag ansat i et sogn, hvor en person modtager løn for at varetage – i hvert fald en del af – ledelsesopgaverne og -beføjelserne (i november 2012 var det knap en fjerdedel, men antallet af ansatte daglige ledere er formodentlig stadig voksende). Og for god ordens skyld: Her taler vi ikke om gravere eller kordegne, der leder deres medhjælpere, eller organister der leder korsangerne, men om den overordnede ledelse/personaleadministration af sognets kirkefunktionærer.

Man kan i princippet skelne mellem de daglige ledere, der grundlæggende varetager en funktion som almindelig kirkefunktionær eller præst og derudover har en lønnet tillægsopgave som personaleleder, og

så på den anden side de ledere, der er ansat med ledelse/personaleadministration, budget- og regnskabsansvar samt eventuelt sekretariatsbetjening af menighedsrådet som primære funktioner. Sidstnævnte har normalt titel af administrations- og/eller personalechef. Den titel kan en kirkegårdsleder eller kordegn med ledelsesbeføjelser dog undertiden også have, så i praksis er det lidt vanskeligt at skelne.

Den ”rendyrkede” administrationschef er typisk ansat i et af de store bysogne med mange medarbejdere og ofte mindst et par kirker i sognet. I enkelte tilfælde er flere sogne med forskellige menighedsråd dog gået sammen om at ansætte en administrationschef til at lede alle kirkefunktionærerne i sognene. Den model fortæller vi om i et senere nummer.

Endelig har vi til det her nummer fået Helle Zederkof, tidligere næstformand for Organistforeningen, til at skrive om en alternativ ledelseskonstruktion, hvor hun fungerer som mellemleder i de sogne, hun er ansat i.

Filip

L; FM<I I8DG<E ;<E BFDDLE@B<I<E;< J8E><I

D8JK<I:C8JJ @ LE>< JK<DD<I

).%)% $ (%*% )'(, NNN%;<EAPJB<J8E>JBFC<%;B

PO-bladet

5

TEMA

KONTAKTPERSONENS FORLÆNGEDE ARM De senere år er det blevet mere almindeligt, at menighedsråd ansætter en præst eller kirkefunktionær som daglig leder. Men hvad skal der til for at ordningen fungerer godt?

Af Elisabeth Lykke Nielsen og Filip Graugaard Esmarch Søren Lindeløv er organist i Ledøje-Smørum Pastorat – mest i landsbyen Ledøje, men han har også en del timer ved Smørum Kir-

ke. Hans ansættelse strækker sig tilbage fra 1983, så han har arbejdet under lere forskellige ledere og ledelsesformer i sin tid.

Med overenskomsten for kordegne blev der for fem år siden oprettet en separat løngruppe for allerede ansatte kordegne med ledelsesopgaver. Og da kordegnen i LedøjeSmørum, Jens Larsen, gennem lere år havde fungeret som uformel leder, var det naturligt for det nordsjællandske menighedsråd at ansætte ham formelt som daglig leder, da muligheden bød sig fra januar 2010. >

Kordegn Jens Larsen (t.v.) har siden 2010 fungeret som daglig leder for og organist Søren Lindeløv (t.h.) og de øvrige kirkefunktionærer i Ledøje-Smørum Pastorat, men nogle af de vigtigste ledelsesopgaver ligger stadig hos menighedsrådets kontaktperson.

6

PO-bladet

TEMA

HVEM ER DAGLIG LEDER I SOGNET?

! "#

" " $ % %

" " & % % " " ' & & (Kilde: â&#x20AC;?Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012â&#x20AC;?, Oxford Research)

Diagrammet ovenfor viser fordelingen af svar i undersøgelsen. En rĂŚkke metodiske svagheder gør det dog vanskeligt at vurdere, hvor sandt et billede det viser. Besvarelserne i den lilla kategori (at der er ansat en daglig leder, som hverken er kirkefunktionĂŚr eller prĂŚst) dĂŚkker formodentlig i mange tilfĂŚlde over en administrationschef, som respondenten/deltageren ikke opfatter som â&#x20AC;?en af kirkefunktionĂŚrerneâ&#x20AC;?. Det kan vi dog ikke vide, eftersom respondenten ved valg af denne svarmulighed ikke er blevet bedt om at uddybe svaret.

Selve spørgsmĂĽlet er formuleret sĂĽdan: â&#x20AC;?MenighedsrĂĽdet har det overordnede arbejdsgiveransvar for kirkefunktionĂŚrerne i sognet/pastoratet. Hvem er i det daglige personalelederen i sognet/pastoratet?â&#x20AC;? Og selvom der tydeligvis er tĂŚnkt over formuleringen, afslører PO-bladets analyse, at mange af deltagerne ikke har forstĂĽet spørgsmĂĽlet korrekt: Mest iøjnefaldende er det, at hele 8 procent svarer, at de selv er ansat som daglig leder. Men ser man pĂĽ, hvilke stillingsbetegnelser denne gruppe har oplyst, er hele 62 procent af dem gravere. Dette harmonerer meget dĂĽrligt med svarene fra dem, der har en kirkefunktionĂŚr som daglig leder, for heraf angiver blot de 5 procent, at der er tale om en graver.

Der er derfor grund til at antage, at mange gravere har angivet sig selv som personaleledere, fordi de leder personalet pĂĽ kirkegĂĽrden uden dog at vĂŚre leder for nogen inde i kirken.

Af de 4.803 deltagere i undersøgelsen har 10 procent angivet, at de ganske enkelt ikke ved, hvem der er daglig personaleleder i deres sogn. Dem der har svaret südan, arbejder formodentlig stort set alle i et

PO-bladet

sogn uden en ansat leder, da de ellers ville kende til vedkommendes lederfunktion.

HĂ&#x2DC;JST 25 procent MED ANSAT LEDER Den grĂĽ kategori udgør reelt en svaghed ved selve udformningen af spørgeundersøgelsen, for i princippet eksisterer muligheden ikke: Er man ansat i et sogn, vil det altid vĂŚre enten en kontaktperson eller en ansat, man har som daglig leder. Hvad svarene dĂŚkker over, kan vi dog i dette tilfĂŚlde godt blive klogere pĂĽ, for de 7 procent, der har valgt denne mulighed, er blevet bedt om at uddybe.

PO-bladet har analyseret disse individuelle svar, og det viser sig, at højst ďŹ re ud af ti af deltagerne i denne kategori helt eller delvist har en ansat daglig leder. En anden interessant iagttagelse er, at godt hver fjerde af dem forklarer, at der enten ikke ďŹ ndes nogen kontaktperson/personaleleder i sognet, eller at de aldrig ser eller hører fra kontaktpersonen, eller at en af de ansatte fungerer som uformel leder (i nĂŚsten alle tilfĂŚlde en prĂŚst), som egentlig ikke er ansat til at lede, men gør det i mangel af anden ledelse. Det fører frem til to overordnede konklusioner: 1. I november 2012 var det stadig mindre end en fjerdedel af folkekirkens ansatte, der havde en â&#x20AC;?professionel ledelseâ&#x20AC;?, i den forstand at formelle ledelsesopgaver helt eller delvist var uddelegeret fra menighedsrĂĽdet til en ansat.

2. Mindst 12 procent af alle folkekirkens medarbejdere er ansat i et sogn, som hverken ser ud til at have nogen kontaktperson (som de ansatte kender til) eller en ansat personaleleder.

7

TEMA ”I vores tilfælde er det er rigtig god løsning med kordegnen som daglig leder, for han har ingeren på pulsen,” fortæller Søren Lindeløv.

Ifølge organisten har udnævnelsen af en daglig leder betydet, at arbejdet er blevet lidt mere organiseret, og der er kommet mere arbejdsro, men ellers har han ikke mærket den store forskel i forhold til tidligere. ”Menighedsrådet ved, hvor de skal henvende sig med en forespørgsel, men ellers er det jo sådan, at vi kirkesangere og organister er meget autonome. Vi organister inder for eksempel selv vikarer i forbindelse med ferier og friweekends, og det er godt, for så har man den frihed,” siger Søren Lindeløv.

At ordningen med en ansat daglig leder ikke ændrer meget på medarbejdernes oplevelse af arbejdsforholdene, er også det indtryk man får fra resultaterne af undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken i november 2012. Når man sammenholder besvarelserne af en række spørgsmål, er der tilsyneladende kun et marginalt bedre arbejdsmiljø i de sogne, hvor der er ansat en daglig leder, sammenlignet med de sogne, hvor ledelsen forestås af menighedsrådets kontaktperson (se boksen på side 10-11).

LEDELSE ER ET FAG Ledøje-Smørum Pastorat består af to sogne, som siden 2008 har haft fælles menighedsråd. Foruden ire præster og kordegn Jens Larsen selv, er der otte medarbejdere, som han er daglig leder for.

Den daglige leder synes ligesom Søren Lindeløv, at ordningen fungerer godt. Han ser lere eksempler på, at hverdagen i sognet bliver mere smidig. ”Det gode ved den her ledelsesform er, at man er tæt på de ansatte. Man har den daglige kommunikation. Og man behøver ikke vente 8

på, at næste menighedsrådsmøde har været a holdt, hvis der skal foretages småanskaffelser,” nævner Jens Larsen.

Men hvis ordningen er god, hvorfor oplever landets kirkefunktionærer med en ansat daglig leder blandt sognets medarbejdere så ikke et markant bedre arbejdsmiljø?

Det har ledelses- og organisationskonsulent Kirsten Moesgaard et bud på. Hun har afholdt mange kurser og workshops om ledelse i folkekirken. Når ordningen med en ansat leder indtil videre ikke har givet bedre resultater, er det ifølge hende fordi, ledelse er et fag og ikke kun et spørgsmål om at være til stede hver dag. Menighedsrådet må derfor også give den ansatte daglige leder det fornødne kompetenceløft, påpeger hun. ”En leders rolle er todelt: Der er den tekniske og personaleadministrative del, og så er der holdningsdelen – de initionen af, hvad der er ’den gode arbejdsplads’. Og for den sidste dels vedkommende skal der noget i værktøjskassen, før man kan det,” siger Kirsten Moesgaard.

KRÆVER EN MODNINGSTID Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, Inge Lise Pedersen, har et lidt andet bud. ”Jeg tror, en stor del af de problemer, nogle oplever med ordningen med en daglig leder, skyldes, at ordningen lige skal have tid til at modnes rundt omkring på de enkelte arbejdspladser. Det samme gjaldt i sin tid, da kontaktpersonordningen blev indført. Den skulle også have en tid til at modnes rundt omkring,” husker hun.

Og hvad ledelseskompetencerne angår, deler folkekirken vilkår med mange andre små arbejdspladser, hvor der heller ikke er en højt specialiseret og uddannet ledergruppe til at PO-bladet

TEMA varetage ledelse og kon liktmĂŚgling, pĂĽpeger Inge Lise Pedersen. â&#x20AC;&#x192;Ganske vist har man i nogle store sogne de senere ĂĽr kunnet ansĂŚtte en leder med mere speci ikke kompetencer, ofte med titlen administrationschef. Men det typiske billede af en ansat daglige leder er stadig en kordegn eller kirkegĂĽrdsleder, der har fĂĽet personaleledelsen ind under sin hat. Og vedkommende har ikke nødvendigvis nogen form for uddannelse i ledelse eller nogen erfaring i at lede andre

end medarbejdere inden for vedkommendes eget fag.

KLĂ&#x2020;DT PĂ&#x2026; TIL OPGAVEN I Ledøje-Smørum har Jens Larsen da ogsĂĽ et ganske jordbundent billede af sig selv som leder. Han har tidligere vĂŚret tillidsreprĂŚsentant og har mange ĂĽrs erfaring som frivillig leder i foreningslivet. SĂĽ han føler sig godt klĂŚdt pĂĽ til ledelsesopgaven.

(FortsĂŚttes side 12)

HVEM ER ANSAT SOM DAGLIG LEDER?

! "#

$ "

(Kilde: â&#x20AC;?Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012â&#x20AC;?, Oxford Research)

Diagrammet viser fordelingen af, hvilke faggrupper, der af undersøgelsens deltagere er angivet som deres ansatte daglige ledere. Det giver dog kun et ret løseligt billede af den reelle fagfordeling mellem de daglige leder, primĂŚrt af to ĂĽrsager: 1. Undersøgelsen er foretaget pĂĽ individniveau og ikke sogneniveau, 2. valgmuligheden â&#x20AC;?Der er ansat en anden som daglig lederâ&#x20AC;? (den lilla kategori i boksen pĂĽ side 7) resulterer i et ganske stort mørketal, men PObladets vurdering af det er, at blandt medarbejdere med en ansat daglig leder mĂĽ andelen af medarbejdere med en administrationschef som daglig leder vĂŚre en hel del højere end de 10 procent, som diagrammet ellers viser.

PO-bladet

Vi har kunnet lave diagrammet ovenfor, fordi den gruppe, der angav, at â&#x20AC;?der er ansat en daglig leder blandt kirkefunktionĂŚrerneâ&#x20AC;?, efterfølgende blev bedt om at uddybe svaret. Her var svarmulighederne indskrĂŚnket til â&#x20AC;?kordegnâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?kirkegĂĽrdslederâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?organistâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?andetâ&#x20AC;?, men ved valg af sidstnĂŚvnte mulighed blev deltagerne bedt om at uddybe svaret i form af fri tekst. Diagrammet er derfor skabt delvist pĂĽ baggrund af en analyse af disse uddybende besvarelser og delvist ogsĂĽ pĂĽ baggrund af svarene fra dem, der i det overordnede spørgsmĂĽl valgte muligheden â&#x20AC;?En anden, beskriv venligstâ&#x20AC;? (den â&#x20AC;?grĂĽ kategoriâ&#x20AC;? i boksen pĂĽ side 7).

9

TEMA

ARBEJDSMILJĂ&#x2DC; I RELATION TIL LEDELSESFORM

' ( ) # ) * ( " +& ' $ #) ( - $ % ! % ) ) & ' $ % $ # ) ( !

' # - ! ( )$ ! ! $ % && # %" ( )

&& !" # $ % && ' ( ) # ) * ( " +& ,)) ) ! $ % )! $ % )( # ) & 7 ! )! #) ( - $ % ! % 8 9 $ # # ) ( - $ % ! % ) : - ( !" ! $ % && - ( ( . ! $ % && ) - ( $ )! ! $ % && ) ! ) )! # $ ) ! ( ) & / ) ( ! $ % ) - $ % & 0 ( $ % ( $ # $ )! #" ! & ! )! " $ ( ! $ % ( & ' $ # $ " & )( # %" ) ( ! $ % ( 1 ) ! % #" ) !)$ ! ! ! %)$ 20''34/056

Andelen af ansatte, som har svaret enten â&#x20AC;?i høj gradâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;?i meget høj gradâ&#x20AC;?

Andelen af ansatte, som har svaret enten â&#x20AC;?altidâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;?ofteâ&#x20AC;? ď&#x201A;¨ď&#x20AC; ď&#x20AC; Andelen af ansatte som pĂĽ spørgsmĂĽlet â&#x20AC;?Hvor ofte har I drøftet det psykiske arbejdsmiljø pĂĽ din arbejdsplads?â&#x20AC;? har svaret enten â&#x20AC;?Ă&#x2030;n gang om ĂĽretâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?2-4 gange om ĂĽretâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;?Mere end 4 gange om ĂĽretâ&#x20AC;? ď °ď&#x20AC; ď&#x20AC; 100% fratrukket de andele, som til spørgsmĂĽlet â&#x20AC;?Hvem tager ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i ordenâ&#x20AC;? har svaret â&#x20AC;?ved ikkeâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?ingenâ&#x20AC;?. ď&#x201A;Ź

ď&#x201A;Źď&#x201A;Ź

(Kilde: datakryds fra â&#x20AC;?Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012â&#x20AC;?, Oxford Research)

SAMLET

RELATIVT

10

Er det bedre at arbejde i et sogn med en ansat daglig leder (grøn) end et sogn, hvor kun menighedsrüdets kontaktperson er leder (gul)? Skal man tro deltagerne i arbejdsmiljøundersøgelsen, er svaret: nÌsten ikke.

Men hvordan er arbejdsforhol-

PO-bladet

TEMA

dene så i et sogn, hvor der simpelthen ikke er nogen personaleledelse (blå)? Skal man igen tro deltagerne, er svaret: betydelig ringere.

Endelig er der dem, der selv er ansat som daglig leder (vinrød). De har ikke selv en leder med det store indblik i arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljøforhold (næstøverste spørgsmål), men derudover ser det rigtig godt ud – måske endda lidt rosenrødt i den forstand, at de på visse spørgsmål kan have tendens til at pynte på sandheden, f.eks. omkring konflikter, som de oplever væsentlig færre af end de øvrige medarbejdere (tredjenederste spørgsmål).

I vores behandling af tallene fra besvarelserne har vi kombineret de to grupper, som svarer, at der er ansat en daglig leder blandt hhv. kirkefunktionærerne og præsterne. Præsten som leder vil vi se særskilt på i en senere artikel – her skal det blot nævnes, at der generelt ikke kan spores nogen nævneværdig forskel i svarene fra dem, der har hhv. en kirkefunktionær og en præst som leder.

SÅDAN GJORDE VI For at kunne få et kvalificeret svar på, hvilken indflydelse ledelsesformen har på det psykiske arbejdsmiljø på en kirkelig arbejdsplads, udvalgte vi en række spørgsmål om emner, som sognets ledelse må formodes at have en direkte eller indirekte indflydelse på. De 21 spørgsmål i skemaet ovenfor er omskrevet til udsagn, og de kan tilsammen give et godt fingerpeg om arbejdsforholdene lokalt.

De fem øverste udsagn har vi vurderet som relevante at medtage, selvom de handler om respondentens egen ”nærmeste leder”, som naturligvis i nogle tilfælde vil være en anden end sognets overordnede personaleleder. Men en dygtig personaleleder må med sin ledelse forventes at kunne bidrage til, at eksempelvis graveren er en god leder for gravermedhjælperne. Dog ligger der en mindre fejlkilde i, at fire af disse spørgsmål også er stillet til præsterne, som altid har provsten som nærmeste leder. Det gælder også for enkelte af de andre udsagn, at præsternes svar kan skabe unøjagtigheder.

Diagrammet under overskriften ”SAMLET” viser gennemsnittet af, hvor positivt de enkelte grupper har svaret. En metodisk svaghed er her, at udsagn, som generelt har en meget positiv score (f.eks. ”Le-

PO-bladet

delsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde”) kommer til at vægte meget højere end udsagn, som ikke besvares særlig positivt (f.eks. ”Min nærmeste leder har indblik i vores psykiske arbejdsmiljøforhold”).

For hvert af de 21 spørgsmål har vi derfor beregnet, hvor meget mere (eller mindre) positivt, spørgsmålet besvares, når man sammenligner svarene under de enkelte ledelsesformer med svarene fra samtlige deltagere. Diagrammet under overskriften ”RELATIVT” viser gennemsnittet af disse beregninger og giver således et balanceret billede: RESULTAT På baggrund af tallene kan vi populært sagt konkludere, at • medarbejdere i sogne med kontaktpersonen som (en kendt men ikke nødvendigvis særlig synlig) personaleleder har 1½ procent bedre arbejdsforhold/psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet af alle folkekirkens medarbejdere • medarbejdere, der har en af kirkefunktionærerne eller præsterne som ansat leder, har 3½ procent bedre forhold (altså kun ganske lidt bedre end den første gruppe!)

• den tiendedel af folkekirkens medarbejdere, som ikke kender til nogen daglig personaleleder, vurderer deres arbejdsforhold/psykiske arbejdsmiljø som hele 14 procent ringere end gennemsnittet • så er det bedre selv at være daglig leder: det giver 13 procent bedre forhold end gennemsnittets.

Vi har i oversigten udeladt de to mindre grupper, som hhv. svarer, at • ”der er ansat en anden som daglig leder” – en gruppe, vi ikke kender sammensætningen af, men som må formodes at indeholde en hel del, der har en administrationschef som leder (jf. boksen på side 7). Derfor skal det her nævnes, at vurderet ud fra besvarelserne på de samme 21 spørgsmål er denne gruppes forhold 13 procent ringere end gennemsnittets. Dette vender vi tilbage til i et senere nummer.

• ”en anden er personaleleder” – en gruppe, som er så broget sammensat, at der ikke kan udledes noget relevant af deres svar.

11

TEMA

TYDELIG KOMMANDOVEJ

Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, pointerer, at hvis et menighedsråd ansætter en daglig leder, som skal være leder og ikke blot tovholder, så skal rådets medlemmer også undgå at blande sig sig i den daglige ledelse.

”Jeg plejer at sige, at jeg betragter mig selv som en holdleder, der er udstyret med visse beføjelser til at kunne handle her og nu, så tingene ikke går i stå i det daglige. Selvfølgelig kan man altid lære noget og blive bedre, men det er først indenfor de senere år, at der er dukket gode småkurser indenfor ledelse op hos Danmarks Kordegneforening. Ellers har det været nogle meget omfattende kurser i ledelse, man har kunnet tage,” siger Jens Larsen.

Søren Lindeløv er da også udmærket tilfreds med sin daglige leder. ”Jeg synes nærmere, man kan sige, at det ikke er altid, at menighedsrådsmedlemmerne er godt nok klædt på til at udnytte og respektere den daglige leders kompetenceområde, og det kan indimellem skabe lidt forvirring omkring kommandovejen,” erfarer han.

12

Den uklare kommandovej er en af de børnesygdomme, som ordningen med en ansat daglig leder ifølge Inge Lise Pedersen lider af. ”I begyndelsen, sådan en ordning fungerer, kan det være svært for menighedsrådet at vænne sig til, at de nu ikke længere skal blande sig i den daglige ledelse. Så det er ikke af ond vilje, hvis de gør det. Det er klart, at menighedsrådet må gøre sig meget klart, om det er en tovholder eller en leder, man ansætter.

Det er dog ikke alle steder, man har fået afgrænset helt præcist, hvilke beføjelser den person har, og så kan det godt blive svært,” siger hun og tilføjer: ”Jeg har altid sagt, at uklarheder skaber unødvendige kon likter. Og menighedsrådene kan altid henvende sig til Landsforeningen og få gode råd, inden de begiver sig ud i ansættelse af en daglig leder. For det er bedre at forebygge end at helbrede.”

Også ledelseskonsulent Kirsten Moesgaard hejser et advarsels lag ved kommandovejen. ”Forudsætningen for, at ordningen kan blive en succes, er, at man er villig til at delegere, inde den rigtige person til opgaven, og, som tidligere nævnt, klæde vedkommende på til opgaven,” siger hun,

ANSVAR FOR ARBEJDSMILJØET Et vigtigt ansvarsområde, der ikke følger med stillingen som daglig leder i Ledøje-Smørum Pastorat, er den årlige medarbejderudviklingssamtale. Den varetages af menighedsrådets kontaktperson. ”Det undrer faktisk mig, at det er kontaktpersonen og ikke min daglige leder, der står for det. Ofte går hele den første MUS-samtale med en ny kontaktperson med at fortælle vedkommende om en organists arbejde,” siger Søren Lindeløv.

PO-bladet

TEMA At Jens Larsen ikke selv forestår MUS ændrer dog ikke på, at han som daglig leder føler et ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. ”Det er både en medmenneskelig og kollegial pligt at holde øje med hinanden, og her går jeg gerne forrest,” siger han.

Et udsagn i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø lyder: ”Min nærmeste leder har indblik i de psykiske arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen”. Og i sogne med en ansat daglig leder er svarene på det udsagn hele 28 procent mere positive end blandt deltagerne som helhed – når man ser bort fra de daglige lederes egne svar. Men meget tyder på, at lederens gode indblik i forholdende langt fra altid bliver udnyttet. Hvis man måler på, i hvor høj grad deltagerne mener, der bliver taget ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, svarer deltagerne med en ansat daglig leder nemlig blot 6 procent mere positivt end gennemsnittet.

JURIDISK UKLARHED Misforholdet kan ifølge Kirsten Moesgaard meget vel skyldes, at ledelsen som helhed ofte er delt mellem den ansatte leder og menighedsrådets kontaktperson. ”Mit bud er, at det skyldes, at den ansatte daglige leder i mange tilfælde udelukkende tager sig af det rent personaletekniske og dermed løser medarbejdernes individuelle behov for ferie, arbejdsplaner og den slags. Det betyder, at den holdningsmæssige ledelse, teamledelsen, det at vise vejen for god kommunikation og godt samarbejde kommer til at mangle, og så er forudsætningerne for et godt psykisk arbejdsmiljø gået tabt. Kort sagt fungerer det ikke, fordi man har hakket ledelsesopgaven over i to,” siger hun.

Måske skal en del af forklaringen indes i juraen, for kan menighedsrådet overhovedet PO-bladet

uddelegere den del af sit arbejdsgiveransvar, som handler om arbejdsmiljøet? Den ansatte daglige leder kan godt overtage opgaven med at sikre arbejdsmiljøet, men ansvaret forbliver fortsat hos menighedsrådet, forklarer rådgivningschef og cand.jur. Elisabeth Jensen hos Landsforeningen af Menighedsråd. ”Der, hvor begrænsningen for den daglige leder kan ligge, er, hvilke rammer der udstikkes af menighedsrådet for hans eller hendes arbejde, og det behøver ikke være ens i alle sogne,” siger hun. ”Når det så er sagt, er Landsforeningen i øjeblikket i gang med at undersøge hvor langt delegationen til den daglige leder faktisk kan række,” supplerer Elisabeth Jensen.

NÅR KONFLIKTEN LURER På mange af arbejdsmiljøundersøgelsens spørgsmål svarer ansatte i sogne med en ansat daglig leder en lille smule mere positivt end ansatte i sogne, som blot har menighedsrådets kontaktperson som leder. På enkelte spørgsmål adskiller de to grupper sig dog mere markant fra hinanden. Her tæller det på positivsiden for medarbejdere med en ansat leder, at de har en markant bedre oplevelse af, at deres arbejde bliver ”anerkendt og påskønnet af deres nærmeste leder”. Samtidig er der en tydelig tendens til, at man i sogne med en ansat leder oftere får gennemført den lovpligtige årlige drøftelse af blandt andet det psykiske arbejdsmiljø.

Omvendt ser det ud med kon likter. Ifølge både Søren Lindeløv og Jens Larsen ligger der ingen kon likter og lurer i Ledøje-Smørum pastorat, og opstår der uenigheder, bliver det taget i opløbet. Men skal man tro resultaterne fra undersøgelsen fra 2012, er dette langt fra nogen selvfølge i et sogn med en ansat daglig leder. I sogne, hvor kontaktpersonen leder de 13

TEMA ansatte, angiver 53 procent af deltagerne, at de oplever kon likter pĂĽ arbejdspladsen mere end blot sjĂŚldent, mens det i sogne med en ansat daglig leder er 58 procent, der svarer sĂĽdan. â&#x20AC;&#x192;PĂĽ trods af at sogne med en ansat daglig leder i princippet vil have en mere synlig ledelse, ser der altsĂĽ ud til at vĂŚre lidt lere kon likter i netop disse sogne. Noget af forklaringen kan ligge i, at der ifølge undersøgelsens resultater generelt er en hel del lere kon likter i bysogne end i landsogne, og de leste daglige ledere er ansat i bysogne (se boksen). En anden vĂŚsentlig forklaring synes at vĂŚre, at mange af lederne savner basale ledelsesvĂŚrktøjer. Som Kirsten Moesgaard pĂĽpeger: â&#x20AC;&#x192;â&#x20AC;?Der er hverken fĂŚrre eller lere kon likter i folkekirken end pĂĽ enhver anden arbejdsplads. Men nĂĽr der opstĂĽr kon likter, fĂĽr de lov til at eskalere, fordi der mangler vĂŚrktøjer til at hĂĽndtere dem.â&#x20AC;?

OPLEVER DU KONFLIKTER PĂ&#x2026; DIN ARBEJDSPLADS?

HVEM ER I DET DAGLIGE PERSONALELEDEREN I SOGNET? ) (

LIDENSKAB FĂ&#x2DC;RER TIL KONFLIKT Ifølge Inge Lise Pedersen er risikoen for interessekon likter mellem kontaktpersonen og den ansatte leder som allerede nĂŚvnt en reel risiko, dels fordi ordningen skal have tid til at modnes, og dels fordi der rundt pĂĽ de enkelte arbejdspladser kan vĂŚre uklarheder i arbejdsfordelingen mellem den daglige leder og kontaktpersonen. â&#x20AC;&#x192;â&#x20AC;?Ledelse handler om at møde kon likter og forskellige interesser professionelt. Hvis den professionelle tilgang vinder over det lidenskabelige, kan det blive godt. Men ofte kan det vĂŚre svĂŚrt at skelne skarpt mellem professionel uenighed og personlig kon likt,â&#x20AC;? siger hun og pointerer: â&#x20AC;&#x192;â&#x20AC;?Nogle har en illusion om, at fordi det er kirken, er der ikke nogen kon likter. Men det er forkert.â&#x20AC;?

14

"

#

$

"

% &

' (Kilde: datakryds fra â&#x20AC;?Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012â&#x20AC;?, Oxford Research)

NB! Som omtalt i boksen pĂĽ side 7 har mange gravere angivet sig selv som â&#x20AC;?daglig lederâ&#x20AC;? uden dog at vĂŚre det for andre end deres egne medhjĂŚlpere. Derfor burde den grønne søjle under â&#x20AC;?landomrĂĽdeâ&#x20AC;? reelt vĂŚre betydeligt lavere og den blĂĽ (formodentlig) tilsvarende højere.

PO-bladet

TEMA

GODE ERFARINGER MED MELLEMLEDELSE I Thorsager-Bregnet-Feldballe på Djursland er der tre kirker, tre organister og tre kirkesangere. Her fungerer Helle Zederkof som mellemleder, idet hun er daglig leder for musikteamet.

valgte menighedsrådet at ansætte kirkegårdslederen og mig som mellemledere for hvert vores område med direkte reference til kontaktpersonen. På den måde er det en mere overkommelig opgave at være kontaktperson.

Af Helle Zederkof

LEDELSESOPGAVERNE

For ire år siden manglede menighedsrådet i Feldballe både en graver og en organist. Og da det ofte kan være svært at rekruttere folk til mindre stillinger på landet, opstod ideen om et samarbejde med de to nabomenighedsråd i Thorsager og Bregnet. Der blev ansat en organist og en graver, og jeg blev på det tidspunkt bedt om at have ansvaret for fordelingen af tjenester imellem os tre organister.

Snart opstod ønsket – specielt fra os ansatte – om en sammenlægning af de tre menighedsråd, idet tre forskellige kontaktpersoner samt tre budgetter ikke var en særlig smidig størrelse at arbejde med i det daglige. Thorsager og Bregnet havde allerede i en årrække haft fælles personale. Det lykkedes at få nedsat et sammenlægningsudvalg, som skulle forberede en ny struktur.

Siden menighedsrådsvalget i 2012 har der i de tre sogne været ét råd med 20 folkevalgte medlemmer, 5 præster og 1 medarbejderrepræsentant. Og da der er så mange medlemmer, har man lavet en model, hvor en stor del af arbejdet foregår i udvalg, hvis beslutninger så skal godkendes i det store menighedsråd.

Der er blandt andet økonomiudvalg, personaleudvalg og aktivitetsudvalg.

Da vi desuden er en relativ stor arbejdsplads med 20 ansatte (foruden præsterne),

Jeg har ansvaret for den daglige ledelse af de tre kirkesangere og de to andre organister.

Sangernes tjenestefordeling, ferieplan og sygemeldinger varetages af kordegnen, som selv er den ene af sangerne. Jeg sørger selvfølgelig for det tilsvarende arbejde for organisternes vedkommende og er desuden involveret i gudstjenesteplanlægningen for på den måde at sikre, at det bliver muligt for os at holde ferier og friweekender. Hvis vi i tilfælde af sygdom ikke kan dække tingene selv, skaffer jeg vikar.

En anden af mine opgaver er at a holde MUS-samtaler og gennemføre APV med alle organister og kirkesangere. Mine kollegers ønsker til eksempelvis kurser sendes også til mig. Ønskerne tages med i personaleudvalget, hvor de behandles i forhold til budgettets muligheder.

Opstår der problemer i det daglige, er det i første omgang mig, som kirkesangerne og organisterne skal komme til. Jeg forsøger så at få bragt tingene i orden, og er det noget, jeg ikke selv kan løse, henvender jeg mig til kontaktpersonen, ligesom eventuelle store sager tages op i personaleudvalget.

Kontaktpersonen er min direkte sparringspartner i det daglige, men derudover varetages personaleanliggender i et personaleudvalg. Her sidder der medlemmer af

PO-bladet

15

TEMA

MANGE FORDELE

Helle Zederkof har siden 1992 været organist i Thorsager og Bregnet ved Rønde. I en årrække frem til 2013 var hun også medlem af Organistforeningens bestyrelse, senest som næstformand.

menighedsrådet, kontaktpersonen, en præst, kirkegårdslederen og mig. Udvalget behandler hvert år de indkomne ønsker til lønforhandling i samarbejde med kassereren. Derudover har vi blandt andet udarbejdet en personalehåndbog, vi er ansvarlige for nyansættelser, arrangerer det årlige medarbejdermøde for menighedsrådet og alle medarbejderne, og vi arbejder generelt med trivsel og godt arbejdsmiljø for de ansatte.

Da vi er så mange ansatte, har vi også etableret en sikkerhedsgruppe. Her er jeg valgt som repræsentant for menighedsrådet – dvs. ledelsen – og andre ansatte repræsenterer de ansatte. Vi arbejder løbende med at sikre, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er godt i alle faggrupper.

16

Jeg oplever, at den største fordel ved den nye struktur i de tre sogne er, at jeg i det daglige har kolleger, jeg kan inspireres af og samarbejde med omkring forskellige projekter. Specielt korarbejdet nyder godt af dette. Vi laver fælles koncerter og gudstjenester, hvor vi på den måde både har en dirigent og en pianist.

Vi inspirerer også hinanden i forhold til ny orgelmusik, korrepertoire og kursustilbud – og har af og til været af sted sammen på kursus.

At vi er tre organister, giver stor leksibilitet i forhold til at kunne få fri, når vi hver især har brug for det. På en almindelig søndag er det kun to af os, der skal på arbejde, så vi har cirka hver tredje weekend fri, og vi har kun ”lørdagsvagt” hver tredje lørdag. Dette er rigtig rart i forhold til familieliv og planlægning af fritid. Vi planlægger altid gudstjenester for et halvt år ad gangen, og når der så undervejs opstår et behov for at få fri en søndag, er det ofte muligt at bytte. Dette fungerer rigtig godt for os alle tre, er mit klare indtryk.

Vi har i år forsøgt os med et antal musikgudstjenester, hvor alle kirkesangere og organister samt én af præsterne medvirker. Her har vi bidraget med solosange, duetter og korsatser i forskelligt omfang. Det har været rigtigt sjovt at lave sammen, og gudstjenesterne er blevet godt modtaget af menigheden.

Vi holder 1-2 møder i musikgruppen årligt, hvor vi drøfter, hvordan ”musikken spiller”, og om der er noget, vi har lyst til og mulighed for at gøre anderledes. På den måde håber jeg, at alle i gruppen føler, at de kan få ind lydelse på den daglige arbejdsgang.

KUN FÅ ULEMPER Jeg synes ikke, der for mig er mange ulemper, dog kan jeg indimellem godt føle mig som lidt af en blæksprutte, da næsten alt, hvad der PO-bladet

TEMA foregår i og omkring kirken, går omkring mig.

Noget er blot til orientering, og andet skal jeg bruge tid på at forholde mig til. Det kan i perioder give en del arbejdspres at skulle håndtere alle de bolde, der er i luften.

Derudover kan det være, at mine kolleger oplever nogle ulemper ved at have en kollega som daglig leder. Det er ikke noget, der er kommet frem, men muligheden vil være der.

Vi har i teamet talt om, at hvis der opstår en situation, som de andre ikke synes, de kan drøfte med mig, så må de gå til kontaktpersonen. Det har ikke været tilfældet endnu, men jeg tror, det er vigtigt at have talt om muligheden.

Vi har et stort menighedsråd, mange ansatte og mange præster, så indimellem kan det

være vanskeligt at få kommunikeret alting hele vejen rundt. Vi har da også oplevet, at beslutninger er blevet truffet det forkerte sted.

Det oplever jeg helt klart som ”børnesygdomme” i den nye struktur, hvor alle skal vænne sig til rollerne og hvilken hvilken del af budgettet, man har ansvar for.

Kommunikationen løser vi på den måde, at alle referater fra de forskellige udvalg er tilgængelige for alle, kontaktpersonen har fast træffetid for personalet cirka en gang om måneden (og kan desuden altid træffes på mail og telefon), vi har jævnlige kalendermøder, hvor alle ansatte deltager, og desuden holder vores kordegn, kirkegårdsleder, den kirkebogsførende præst og jeg møde hver måned for at sikre, at alt bliver husket og fungerer.

CARL NIELSEN ORGEL ALBUM Vær med til at markere Carl Nielsens 150-års fødselsdag i 2015 med Forlaget Mixturs nye Carl Nielsen Orgel Album.

Hæftet indeholder et udvalg af Nielsens “små præludier” samt en række spændende nye transskriptioner af bl.a. “Tågen Letter”, “Drømmen om Glade Jul” samt variationer over “Min Jesus, lad mit hjerte få”.

FMX 01-011 Carl Nielsen Orgel Album 32 sider Udkommet nov. 2014

CARL

NIELSEN ORGEL ALBUM Præludier, “Min Jesus, lad mit hjerte få”, “Tågen letter” og andre stykker for orgel

ORGAN ALBUM Preludes, “My Jesus, may my heart receive”, “The fog is lifting” and other pieces for organ

PRIS KUN

149,00

Læs mere og se nodeeksempler på www.noder.dk FORLAGET MIXTUR

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

PO-bladet

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

17

REPORTAGE

FARVEL TIL MULIGE KIRKEMUSIK-FORBEDRINGER En folkekirkelig styringsreform ville i hvert fald ikke give forringelser for kirkemusikskolerne. Det sagde Hans Gammeltoft-Hansen, da kirkemusikskolerne den 19.-20. september holdt en stor fælles konference med overskriften ”Musik – kirke – samfund – uddannelse”.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch En reform af folkekirkens styringsstruktur bliver tilsyneladende ikke til noget i denne omgang. Det stod klart sidst i oktober, hvor kirkeminister Marianne Jelved udsendte en pressemeddelelse om, at Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at indgå en aftale om folkekirkens styre. ”Jeg vil gerne understrege, at min egen holdning fortsat er, at betænkning 1544 er et gennemarbejdet og et for folkekirken historisk værk, men den brede politiske vilje til en lovgivning på baggrund af betænkningen er ikke til stede for tiden,” konstaterede hun, da Venstre efter lang betænkningstid meldte fra af frygt for en politisering af folkekirken.

For kirkemusiklivet er de kuldsejlede forhandlinger nok mest en dårlig nyhed, hvis man skal tro formanden for udvalget bag betænkningen, Hans Gammeltoft-Hansen, der på kirkemusikskolernes konference i september holdt et foredrag om forholdet mellem kirkemusikken og folkekirkens ledelsesstruktur.

a hængige af ledelsesstrukturer, men langt mere af, hvad det er for nogle personer, der befolker kirkemusikkens centrale poster i hver enkelt sognemenighed”. I teorien vil en styringsreform dog godt kunne få betydning for kirkemusikskolerne, som inansieres primært via Folkekirkens Fællesfond. ”Hvis fællesfonden og folkekirkens fælles aktiviteter kommer til at vær delvist forvaltet af et centralt folkekirkeligt organ, så vil udviklingen for kirkemusikskolerne være den samme som hidtil. Ministeren vil i en bekendtgørelse kunne stille krav om, at kirkemusikskolernes virksomhed fortsat skulle støttes af fællesfondens midler. Og hvis ministeren ikke skulle inde grund til dette, er der for mig at se ingen tvivl om, at et Folkekirkens Fællesudvalg alligevel vil videreføre støtten – i mindst samme omfang som nu,” sagde Hans Gammeltoft-Hansen og sluttede med at tilføje: ”Selvom vi nok ikke får et fællesudvalg i denne omgang, så kan det måske godt ske inden for en overskuelig årrække. Og så tror jeg, det vil betyde noget for kirkemusikkens vilkår: For det første vil der ikke ske forringelser, og for det andet: der er en mulighed for forbedringer.”

MUSIKVENLIG STYRINGSREFORM En vigtig pointe i hans foredrag var, ”at kirkemusikkens vilkår i forbløffende lille grad er 18

PO-bladet

REPORTAGE Kirke- og kulturminister Marianne Jelved indrømmede, at der på hendes eget eksamensbevis fra læreruddannelsen står: ”Kan ikke forestå kirkesang”. Men hun er glad for sang. ”Det æstetiske sprog bruger vi til at udtrykke følelser. Vi har brug for at møde det sprog i offentligheden, og her har kirkens musik- og sangtraditioner rigtig meget at byde på,” sagde hun og udtrykte begejstring for et nybrud som babysalmesang. ”Kirkemusikerne har mulighed for at spille en rolle, som kan blive ret meget udvidet.”

Dernæst bestod fredagens program af to skandinaviske vinkler: Professor Johannes Landgreen, Göteborg, gav et overblik over ”gudstjenestemusik, kirkemusik og kirkemusikuddannelser i Sverige i 2000-tallet”. Og fra norsk side holdt kantor Jørn Fevang (t.h.), Drammen, et tilsvarende oplæg, hvor han blandt andet kom meget ind på den nye norske gudstjenesteordning og de mange forskellige liturgi-serier, der i den forbindelse er i omløb. Her fik han hjælp af Ivar Mæland (t.v.).

Lørdag morgen stod dirigent og komponist Michael Bojesen for en hurtig opvarmning, og han tog derefter blandt andet folkekirkens sangkultur op til en kærlig overvejelse. Flere ting er ganske besynderlige og uhensigtsmæssige: At man skal sidde ned og synge, at der ikke er nodelinjer i salmebøgerne, og at salmerne til gengæld har så mange vers. ”Salmen er fællesskaberen i kirken.

Derfor må vi også bruge de små greb, til skal til, for virkelig at få den til at fungere,” sagde han.

Efter en halv times eksklusiv salmejazz-solokoncert ved pianist (og nyuddannet PO’er) Olivier Antunes holdt rektor for Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter Hans Vium Mikkelsen et oplæg.

Endelig var der en hilsen fra Roskilde-biskop og formand for Sjællands Kirkemusikskole Peter Fischer-Møller.

Organistbladet har bragt en reportage fra konferencen. Den kan findes på DOKS.dk under ”Organistbladet” > ”Nr. 11 november”.

PO-bladet

19

REPORTAGE

SALMERNE SKAL IND I KROPPEN Hvordan står det egentlig til med danskernes salmesang? Det gav lektor Hans Raun Iversen et kvaliϐiceret bud ved et arrangement i Hjortshøj nær Aarhus den 30. august.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Forsker og universitetslektor Hans Raun Iversen var inviteret til Syng Nyt-netværkets årlige salmedag i anledning af hans aktuelle bog ”Salmesang: grundbog i hymnologi”, som han sammen med kollegaen Peter Balslev-Clausen har redigeret og bidraget til. Og det er da også en både unik og ambitiøs udgivelse. ”Vi har arbejdet med den i seks-syv år. Med bogen forsøger vi at komme rundt om salmesangens praksis i Danmark – intet mere, intet mindre. Den skal være fælles for alle: digtere, komponister, kirkemusikere, præster og almindelige folk. Derfor har den også bidrag med fra alle sider,” forklarede Hans Raun Iversen.

Bogen er den første bog af sin art, som ikke kun handler om musikken og teksterne, men i høj grad også om sangpraksis. ”Hvad er det, der sker med os, når vi synger? Og hvad er det overhovedet at synge salmer – hvordan lærer man det? Hvordan holder vi salmesangen i live på vores tids betingelser? Vores bog om de spørgsmål skulle gerne blive grundbogen i de næste 20 år – eller forhåbentlig kun 10 år, for det går jo stærkt i øjeblikket,” konstaterede han.

UDGANGSPUNKTET ER GODT Hans Raun Iversen var tilbage i 1994 med til at lave en stor nordisk salmebrugs-undersø20

gelse, og i anledning af den nye bog blev der herhjemme i 2013 gennemført en mindre undersøgelse af danskernes forhold til salmesang.

De to undersøgelser dokumenterer på den ene side næsten en halvering af, hvor mange danskere, der kan svare bekræftende til spørgsmålet: ’Har du sunget salmer inden for den sidste måned?’ (fra 40 procent til 21 procent på kun 19 år). På den anden side er det stadig et godt stykke over halvdelen, der har en salmebog stående på hylden. Og på spørgsmålet: ’Synger du/din familie salmer til jul?’ er der kun et ret beskedent fald fra 90 procent til 82 procent. ”Da vi lavede den nordiske undersøgelse, viste det sig, at vi i Danmark er ubetinget langt foran de andre nordiske lande på de aller leste parametre. I Sverige var det til sammenligning 30 procent, der sang salmer til jul. Det siger selvfølgelig også noget om, at de ganske enkelt ikke har en ’Et barn er født i Betlehem’. Men jeg tror, det er helt afgørende, at salmesangen trods alt stadig har så godt et udgangspunkt herhjemme,” lød det fra Hans Raun Iversen.

EN NY SALMEBEVÆGELSE Ud over dette pegede forskeren på lere tendenser, som lige nu kan give yderligere anledning til optimisme på salmesangens vegne: ”Vi står på et historisk højdepunkt med hensyn til salmefornyelse. Det gælder i høj grad i salmeskrivningen, og det gælder i melodiproduktionen. Det er et fantastisk højdepunkt,” gentog Hans Raun Iversen, som forklarede højdepunket med, at vi kulturelt står PO-bladet

REPORTAGE midt i en række af opbrud: teologisk, livsformsmæssigt og erkendemæssigt.

For at illustrere en tydelig kontrast til den sprudlende kreativitet, som i netop disse år kulminerer med en imponerende række af salmeudgivelser af høj kvalitet, citerede han fra indledningen til prøvesalmebogen i 1951.

Her konstaterer redaktørerne, at ”Gud ikke i disse hårde tider har oprejst nogen profet endsige nogen menighedens forsanger iblandt os”. Og de konkluderer derfor: ”Hellere gammelt og godt end nyt og dårligt”.

Selve det faktum, at der nu i høj grad bliver skrevet gode nye salmer, er dog næppe det vigtigste, for det hjælper jo ikke noget, hvis salmesangen forstummer. Men Hans Raun Iversen er på det punkt fortrøstningsfuld: ”Det er klart, at det er gået nedad med den

traditionsbårne salmesang. Men danskerne synger stadig – bare mest noget andet end salmer. Der skal en ny bevægelse til at løfte salmesangen. Og den er så heldigvis også på vej!”

Bogens hoveddel ”Salmesang i dag” rummer afsnit om blandt andet babysalmesang (Inge Marstal), korarbejde (Lotte Smith-Petersen) og salmesangs-arrangementer (Birgitte Ebert). Og længere henne i bogen er der også et afsnit om gospel (Mark W. Lewis).

Hans Raun Iversen fremhævede på salmedagen især betydningen af korarbejdets fremgang, men han pegede i den forbindelse også på en udfordring: ”Når det kommer til korsang og at inde støtte til den, så er vi langt bagefter de øvrige nordiske lande.” >

Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Han betroede Syng Nyt-forsamlingen, at han personligt holder meget af de nye salmer. Og i Avedøre Kirke, hvor hans kone er præst, synger de to tredjedele nye salmer hver søndag, hvilket ifølge ham skyldes, at ”de gamle i menigheden” bliver taget med på råd!

PO-bladet

21

REPORTAGE

SALMESANG OG FOLKESANG Hans Raun Iversen fortsatte med at skitsere lere af hovedpointerne i den nye grundbog: ”Salmesangens fremtid a hænger af dens samspil med folkesangen. Det fremstår meget klart i vores bog, og det er ikke mindst Peter Balslev Clausen, som i sine historiske studier kan se det hele tiden: At salmesangen går ned og tager fat i folkesangen, dens temaer, melodier og etos og får det ind i salmesangen.

Hvis vi vil lave en niche for salmesang i kirken, går det galt. Derfor har vi også noget med i bogen om, hvordan rockpoesien også kan gå ind i salmegenren. Det handler om at få det til at hænge sammen, sådan at salmesang bliver folkesang. Intet mindre.”

Selve synet på, hvad en salme er og skal, har der været en vis indbyrdes uenighed om i holdet bag bogen. I hvor høj grad kan man sige, at salmerne er Guds ord, der kommer til os? Er de en lille prædiken sat på poesi? ”Jeg så for en del år siden en artikel, hvor Bent Melchior siger: ’Davidssalmerne er jo ikke Guds ord’. Nej, selvfølgelig er de ikke det, de er jo salmistens ord – det er ham, der klager og jubler. For mig er det helt afgørende, at salmen først og fremmest skal være menneskers ord. Den skal være udtryk for vores menneskelige situation, som vi hver især sidder i, når vi kæmper med vores liv. Salmen er først og fremmest menneskers eksistentielle henvendelse til – ja, i sidste instans naturligvis til Gud,” sagde Hans Raun Iversen.

FÅ SALMERNE IND I KROPPEN Han henviste til en undersøgelse, som viser, at det, kirkegængere værdsætter mest ved en gudstjeneste, det er salmerne. Men hvad kan man så gøre i den enkelte kirke for at give salmesangen den plads, den fortjener? Her

22

handler det blandt andet om at slå autopiloten fra ved selve valget af salmer. ”Der er steder, hvor man bare klatter en eller anden salme ind efter et eller andet register. Men hvis man virkelig vil løfte salmesangen, må man også tage sig ordenligt af den,” pointerede Hans Raun Iversen.

En anden ting, som kan hjælpe med at løfte, ligger naturligvis i udførelsen af det musikalske akkompagnement. Og her glædede Hans Raun Iversen sig ikke mindst over, at man i lere og lere kirker kan opleve en korsang, der ”løfter os andre ind i sangen”, som han udtrykte det. ”Når vi bliver godt ledsaget, kan vi pludselig meget mere. Gæs, der lyver i lok, kan lyve 75 procent hurtigere. Og det samme gælder jo på en fantastisk måde, når vi får den dér fællessang, så vi selv kommer ind i den, og den tager ved os. Så sidder den i kroppen på os.”

Og det kropslige hører ifølge Hans Raun Iversen uløseligt sammen med selve troen. ”Nogle kan inde på at spørge: ’Hvor kristen er du egentlig?’. Det kan man så give sig til at tænke over. Men nej, hvis kristendommen er noget som helst, så er den praksis. Og den bedste praksisform er salmesangen. Derfor siger jeg: Vi er så kristne, som vi har salmer i kroppen. Syng dem, og lad dem sætte sig i kroppen. Det er det samme med trosbekendelsen: Syng med på den, så tror den i dig.” ” ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” er den 3. november udkommet på Det Kgl. Vajsenshus Forlag.

Ud over dem, der nævnes i artiklen, er der bidrag fra blandt andre Erik Skyum-Nielsen, Marianne Christiansen og ikke mindst Ole Brinth. På teol. ku.dk/cϔk/salmesang ϔindes indholdsfortegnelse, indledning og supplerende materiale. Vi bringer en anmeldelse af bogen i næste nummer.

PO-bladet

REPORTAGE Det var højskoleforstander Helga Kolby Kristiansen, der stod for salmedagens første oplæg, som handlede om, hvordan hun som FDF’s repræsentant i salmebogskommissionen havde kæmpet en brav kamp for at få nye salmer med i det endelige forslag. En af strategierne bestod i en hemmelig alliance med missionsforeningernes repræsentant, Niels Jørgen Kobbersmed, som også gerne ville have nye salmer med – blot nogle andre. ”Stemmer du på mit forslag, så stemmer jeg på dit,” lød aftalen.

Om eftermiddagen fortalte 84-årige Lars Busk Sørensen om sit liv med salmer, som ganske vist ikke er meget mere 30 år gammelt. Forsamlingen fik naturligvis også lov at synge smagsprøver fra hans nye store salmesamling – og det viste sig, at digteren ikke selv sang med. Han jokede med, at en af hans mest trofaste komponister gennem årene er blind: ”Når jeg sender en tekst til Willy Egmose, kan han ikke læse den, og når han så alligevel sender en melodi tilbage, kan jeg ikke synge den”.

Foto: Niels Thure Krarup (mail@eftertryk.dk)

I løbet af eftermiddagen var der også oplæg ved Kirsten Nielsen, Ulla Morre Bidstrup og Hans Dammeyer, og om aftenen stod Syng Nyt-netværkets initiativtager, Morten Skovsted, for afrundingen. Først fortalte han om sit møde med digteren Simon Grotrian, som han havde besøgt for at tale med ham om hans tilgang til det at skrive salmer.

Og inden en afsluttende koncert i kirken med Hans Dal var der gensidig erfaringsudveksling om, hvordan man generelt kan arbejde med de nye salmer.

Salmedigtere i smalltalk: Der var fuldt hus i sognegården, og blandt salmedagens deltagere var der mindst en håndfuld fremtrædende salmedigtere: Her ses fra venstre mod højre Hans Anker Jørgensen, Niels Johansen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Holger Lissner.

De tilhører alle det fællesskab af salmedigtere, som blandt andet for tre år siden gjorde sig bemærket med ”Lysets utålmodighed” med 165 salmer til de gammeltestamentlige læsninger.

PO-bladet

23

ANMELDELSER

Lisbeth Smedegaard Andersen I tid og evighed – salmer og sonetter Kristeligt Dagblads Forlag 300 kr. på shop.k.dk

Til markering af Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag har Kristeligt Dagblads Forlag udgivet en bog, som indeholder 93 af hendes salmetekster samt 15 sonetter, der ikke er salmetekster, men korsvejsmeditationstekster til brug i fastetiden. Sonetterne fremstår som læsetekster til liturgisk brug.

De 93 salmer er alle forsynet med énstemmig melodisats med becifringer. Topscorere blandt komponisterne er Birgitte Buur, Erik Haumann, Rene A. Jensen og Erling Lindgren. De tegner sig for 49 melodier, medens nitten andre komponister må deles om de resterende 44 melodier.

Der er givetvis en del af Lisbeth Smedegaard Andersens salmer, der vil finde vej til gudstjenesten ud over de syv salmer, som er kommet med i den nuværende salmebog. Nogle kan man forestille sig sunget af menigheden, andre måske snarere sunget til menigheden.

Under alle omstændigheder rummer den énstemmige melodisats betydelige udfordringer for organisten. Becifringerne giver et fingerpeg i retning af den harmonisering, komponisterne forestiller sig udført på orgelet eller klaveret, men hvis ikke organisten er skrap til at improvisere en almindelig firestemmig harmonisering ud fra de angivne akkorder, bliver forberedelsesarbejdet større, end det ville være, hvis melodierne forelå som almindelig firestemmig koralsats.

24

LAV DINE EGNE SATSER En enkelt melodi stiller i særklasse krav til organistens kompositoriske evner eller i hvert fald villighed til at tænke i andre baner end klassisk koralharmonisering. Det gælder Kåre Gades melodi til salmen ”Hvem kan fatte, Gud, din vælde”. Til de første otte takter er der i becifringen kun angivet en eneste akkord, nemlig B(sus4)! Meningen må være, at denne B(sus4) akkord skal være en fast klangmur, som det melodiske forløb spiller op imod. Se nedenfor et bud på, hvordan man med denne binding kan tage fat på at lave en orgelsats.

Jeg tror nok, man må sige, at Lisbeth Smedegaard Andersens bog først og fremmest er beregnet til at blive læst. Det er en smuk bog, udsmykket med fotografier af Kirsten Klein og litografier af Peter Brandes. Men hvis målet er, at salmerne skal lyde i kirkerummet – sunget af menigheden eller til menigheden – vil det utvivlsomt fremme sagen, om Kristeligt Dagblads forlag ville udgive almindelige koralsatser til salmerne under en eller form, f.eks. som pdf-filer på en cd eller på et website.

Omkring halvdelen af salmerne findes der i øvrigt allerede koralsatser til, først og fremmest i de to udgivelser på Unitas Forlag: ”Tredjedagens lyse rum” og ”Lysets utålmodighed”. Men har man overskud af kræfter og dertil et nodeskrivningsprogram til sin rådighed, skulle man unde sig selv den udfordring at lave sine egne orgelsatser ud fra de givne melodier og foreslåede becifringer. Samtidig med fornøjelsen ved at sætte noder sammen får man mulighed for at glæde sin præst med MIDI-filer til afspilning af melodierne.

Georg Klinting Medlemmer kan downloade hele satsen på organistforeningen.dk/for-medlemmer/noder

PO-bladet

Efteruddannelseskursus i RYTMISK MUSIK FOR ORGANISTER i 2015 Start: 19. - 20. Januar 2015 Kursusfag: Rytmisk korledelse, sammenspil/ ledelse af band, soloundervisning i brugsklaver samt et bandinstrument, rytmik, teori og arrangement, musikhistorie og teknik. Undervisning i 7 moduler på mandage/tirsdage samt én mandag: i alt 15 kursusdage med 90 undervisningstimer.

Kursuslærere, bl.a.: Niels Nørgaard, uddannet pianist og musikleder, sanger i vokalgruppen Basix – underviser i korledelse på Århus Universitet Bjørn Elkjer, uddannet pianist – underviser i rytmisk og klassisk klaver

ved SMKS, Odense/Esbjerg – organist, stort virke som repetitør og kapelmester.

Pris for undervisning inkl. frokost/ middag på hele kurset: kr. 6000,Evt. overnatning kan aftales individuelt – forhør nærmere.

Tilmelding til kurset: senest d. 15. december Program samt yderligere oplysninger kan rekvireres fra Løgumkloster Kirkemusikskole, tlf. 74 74 40 70, mail: lkms@km.dk

Kursus om ”MUSIK PÅ COMPUTER” Torsdag, d. 22. jan. – fredag, d. 23. jan. 2015 Hvorledes kan computeren anvendes som redskab i det daglige arbejde som organist og korleder? Kurset vil præsentere en række programmer og anvendelsesmuligheder til inspiration og videre arbejde.

Emner i kurset, bl.a.: Indspilning af øvebånd o.lign., Indspilning på midiprogram, Transposition af f.eks. en koralsats med scanner, Praktisk demonstration i optagelse og bear-

bejdelse, Cubase – Protools – Logic – Garageband, Amazing Slow-Downer Underviser: Bjørn Elkjer Pris inkl. overnatning, forplejning samt rabat via tilskud fra kompetencesekretariatet kr. 1900,(oprindelig pris kr. 3800,-) Program/Henvendelse til skolen: lkms@km.dk, tlf. 74 74 40 70

www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

Tjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), når du sammenligner priser

Som medlem af Organistforeningen får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For billån kan godt være lidt NU\SWLVNH (W JRGW oI HU DW NLJJH S¶ «23 HQ +HU VNDO DOOH udgifter på lånet nemlig regnes med. Vi ser gerne papirerne igennem med dig og giver dig det nødvendige overblik over de reelle udgifter. Så ved du, hvad der kan betale sig.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

Billå GODE n på EKST RA bet du er ingelser, Organ medlem når af istfor ening en

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1906 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/co10 RJ Y OJ ERRN P GH 6¶ NRQWDNWHU YL GLJ

Lån & Spar Bank A/S, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Skriv aldrig under på et billån uden at tale med din bank først

En skattekiste af julemusik Den meget efterspurgte

Danske julesalmer og –sange 50 salmer og sange næsten alle i arrangement for blandet kor Nogen i original udgave, andre arrangeret af bl. a.

Bo Holten, Bendt Kallenbach og Henrik Metz Alle 50 fåes også i løsblad, men der skal ikke mange løsblade til, før hele bogen kunne være anskaffet i korsæt i stedet

Pris kr. 199,00 Bestil mindst 10 eks.

Kr. 165,00 pr. stk.

Se indholdsfortegnelse på

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

Download af noder

Orgel- og kormusik 10% rabat ved udskrift Se www.cantando.com Vores download-løsning har været en stor succes.

Døgnåben netbutik med noder.

Her finder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier, solosang og viser/pop/unison sang.

Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura).

Her kan du: s 4RANSPONERE EN KVART OP ELLER NED s !FSPILLE ALLE l LER I -)$) FORMAT s 4R KKE STEMMER OP OG NED i forhold til system s ) iFORHÍNDSVISNINGw KAN DU OGSÍ SE OG afspille første side fra hver udgivelse.

Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfinde de filer du tidligere har købt, så du kan skrive noderne ud igen ved en senere anledning.

Vi håber at hjemmesiden på den måde er med til at gøre vores musik mere tilgængelig.

For almindelige trykte noder, gå til www.musikkforlaget.no og bestil i netbutikken, eller send bestilling til order@musikkforlaget.no

www.musikkforlaget.no

51 86 90 00

order@cantando.com

ed m g Syn hør r e g n i l l æ t r o f ster e d o g Bodil Hei

&

- ved

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musikquizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

Nordens Tone Nordens Tone spiller Carl Nielsen

Alle sangene har en blå undertone af melankoli i sig, og Jullie Hjetland går helt ind i dem og synger dem indefra og ud. Hun bakkes indfølt og lyttende op af musikerne, og tilsammen bliver resultatet særdeles tilfredsstillende og stemningsfuldt Vejle Amts Folkeblad

Nordens Tone har specialiseret sig i at fortolke musik fra alle de nordiske lande, og orkestret har spillet over 100 koncerter i ind- og udland.

Ud over orkestrets normale program tilbydes i forbindelse med Carl Nielsens fødselsdag i 2015 et særligt Carl Nielsen-repertoire med fortolkninger af komponistens mest elskede salmer og sange – alle arrangeret i orkestrets særlige stil.

Trods de mange sprog bæres projektet af en stor sammenhængskraft, som fylder hjemmet med én stor nordisk stemme.

Fyens Stiftstidende Jullie Hjetland kan synge på alle nordiske sprog, og hendes stærke vokal bliver flot akkompagneret af de tre musikere, der nænsomt, ja nærmest stilfuldt og elegant, diskret støtter sangerindens smukke fortolkninger uanset hvilket sprog hun synger på.

Rootszone.dk Musikken fra Nordens Tone passer både i lyd og stemning og fremførelse eminent til kirkerummet. Niveauet er højt som Babelstårnet, den kvindelige forsangers sans for nordisk sprog som taget ud af Apostlenes Gerninger kap. 2. og der er ånd i enhver tone som var det på Pinsedag. Derudover går man fra koncerten med en rigtig god fornemmelse af kernen i den rendyrkede, nordiske tone.

Ulrik Dige, sognepræst Glud-Hjarnø

Kontakt og info: www.nordenstone.dk

sirEna

-en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nÌppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.

Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig â&#x20AC;&#x153;i enerumâ&#x20AC;? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L P¸UN HOOHU O\V ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Skandinavisk Orgelcentrum Alle kirker fortjener den bedste orgelklang Flere og flere kirker har valgt et Danhild 25 Stor klangfylde Enkel betjening Variabel tonehøjde Tidssvarende og fleksibelt Minimale omkostninger til anskaffelse og drift Stemningen påvirkes ikke af udsving i luftfugtighed og temperatur Danhild 25 kirkeorgel 25 stemmer - 2 manualer - fuldt pedalspil - træ-kerne klaviaturer —————————————————————————————————————

I 2011 fik Rindum Kirke sit Danhild 25 orgel

” Processen med at købe orglet, synes jeg har været rigtig positiv. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Skandinavisk Orgelcentrum,og der er en rigtig fin service.” - Organist, Kaj Milter, Rindum Kirke

Danhild 25 orglet i Rindum Kirke har 2 dispositioner på hver 25 registre: en dansk-barok og en fransk-romantisk.

Registertrækkene er drejede, og klaviaturerne har træ-kerner.

Øveorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør.

Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 5, 2014, side 28.

Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED ARRILD OG TIRSLUND KIRKER, TØNDER PROVSTI, RIBE STIFT Er du en frisk og alsidig organist?

STILLINGEN som organist ved Arrild og Tirslund Kirker, Tønder Provsti, Ribe Stift, er ledig og ønskes besat snarest muligt.

Stillingen er på 21 timer pr. uge.

VI TILBYDER: • positive og lyttende menigheder.

• godt kollegialt samarbejde.

• mulighed for at præge gudstjenestelivet og stillingens indhold.

• samarbejde med organisten ved Toftlund Kirke.

VI SØGER en organist • der kan spille til gudstjenester og kirkelige handlinger.

• der kan og vil præge musiklivet i og omkring kirken.

• med lyst til at arbejde med børn og unge mennesker.

• der vil medvirke ved gudstjenester på plejehjem og i andre sammenhænge.

34

• der vil planlægge og afvikle kirkekoncerter og musikgudstjenester i samarbejde med menighedsråd og præster.

• der vil indgå i et samarbejde omkring gensidig vikardækning med organisten ved Toftlund Kirke.

ORGLET i Arrild: Marcussen & Søn 1981, 6 st. 1 man. og pedal. (Der påtænkes et nyt og større orgel.)

Orglet i Tirslund Kirke: Elektronisk Ahlborn-orgel med 40 stemmer, 2 manualer og pedal. Svelle og crescendopedal samt digital forhåndsindstilling af registrering.

ANSÆTTELSE sker ved Arrild Sogns menighedsråd beliggende Arnumvej 24, Arrild, 6520 Toftlund.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet organist er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

PO-bladet

STILLINGER Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Bent Erik Beim på telefonnummer 2374 6045 eller mail 9036@sogn.dk

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Bent Erik Beim, Roostvej 19, Roost, 6535 Branderup J, eller på mail til 9036@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 22. dec. 2014.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

NY

KONCERT

CD

MADS GRANUM KVARTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

“

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn.

Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet.

PO-Bladet

Kristeligt Dagblad ORDIC NO DSS RD AR DA ND AN STA mads gra

num

Koncerter fra 11.000,- inkl. transport BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 2684

ͣ͡ ͢͞͝

Ǥ Ǥ PO-bladet

35

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER  Karsten Hesse, Slotsvej 11, 6510 Gram  Nicolai Kjølsen, Havlitvej 10, 3390 Hundested UDNÆVNELSER  Karl Åge Bech, Randers, ansat ved Østbirk og Yding Kirker, Århus Stift, pr. 15.10.2014  Henrik Husum, Viby J, ansat ved Skejby og Lisbjerg Kirker, Århus Stift, pr. 1.11.2014  Lina Kluonyté, Aarhus, ansat i vikariat ved Harlev og Framlev Kirker, Århus Stift, pr. 1.11.201431.1.2015 RUNDE FØDSELSDAGE  Johnny Nielsen, Esbjerg V (Nordby Kirke, Fanø, Ribe Stift), 60 år den 7.12.2014  Bo Lundby Jæger, Brønshøj, 50 år den 13.12.2014  Jan Ole Christiansen, Højbjerg (Tiset Kirke, Århus Stift), 60 år den 18.12.2014  Jens-Henrik Ebbesen, Middelfart, 60 år den 26.12.2014

FORENINGSKALENDER 25. januar: Bestyrelsesmøde 26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter og andre (se nedenfor) 9. marts: Bestyrelsesmøde 27. april: Bestyrelsesmøde 3.-6. maj: Stævne på Hotel Prindsen, Roskilde!

HUSKESEDLEN • Sekretariatet holder ferielukket i perioden

lørdag den 20. december 2014 til søndag den 4. januar 2015 – begge dage inklusive.

• Tjek stillingsopslag på hjemmesiden – der sker løbende opdatering.

ORGANISTFORENINGEN ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

Tidligere erfaring tæller Vi skrev i sidste nummer, at man som nyuddannet PO´er starter på basisløntrin 1 og først efter to års ansættelse (alternativt fire år ved stillinger på halv tid) stiger man til basisløntrin 2. Her skal det præciseres, at har man relevant erhvervserfaring som organist, inden man får sin eksamen, tæller det med i beregningen af, hvornår organisten stiger til trin 2. Dette følger af PO’ernes lønprotokollat § 4, stk. 2, som handler om lønancienniteten.

KUNNE DU IKKE OVERVEJE AT MELDE DIG SOM TILLIDSREPRÆSENTANT? Så vil Organistforeningen nemlig gerne invitere dig til at deltage i tillidsrepræsentanternes møde den 26. januar på Vejle Center Hotel ved DGI-huset.

Oplægsholderen om eftermiddagen er organist og konfliktmægler Morten Hinz.

36

PROGRAM: 10.00 Erfaringsudveksling på baggrund af konkrete forhandlingseksempler 12.00 Frokost 13.00 Oplæg, øvelser og drøftelse: Tillidsrepræsentanten som dommer, sjælesørger, rådgiver, bisidder og forhandler.

14.00 Konflikthåndtering i praksis – som rådgiver for et medlem, der er i konflikt, og som direkte forhandler med et menighedsråd.

15.45 Tak for i dag.

Deltagelse er GRATIS, og transportudgifter refunderes af Organistforeningen. Du kan – uden at føle dig forpligtet til at stille op som TR – tilmelde dig til Inge på: sekr@organistforeningen.dk.

PO-bladet

MEDLEMMER

FORÅRETS KURSER Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster (billedet) inviterer den 13.-17. april både præster og organister til et usædvanligt kursus om ”Nye salmer og sange”, hvilket samtidig er titlen på en kommende ambitiøs udgivelse fra Bibelselskabet: ”[Den] skal skabe et møde mellem kirke og kultur gennem samtidige salmer og sange. Udgivelsens ambition er at blive et supplement til Den Danske Salmebog, der skal genopdage den kirkelige og folkelige fællessangs betydning,” hedder det i kursuspræsentationen.

Kurset har præg af en workshop, hvor man kan få mulighed for at bidrage til selve udgivelsen. Det er derfor både for præster, der kan eller gerne vil digte salmer, og for organister ”som komponerer salmemelodier, eller som er sangskrivere”.

Der vil i løbet af de fem dage være oplæg og feed back fra Inge Marstal, Philip Faber, Ursula Andkjær Olsen, Pablo Llambias. Henrik Marstal, Marianne Christiansen, Janne Mark og Henrik Gunde. Find mere om kurset på tpcloegumkloster.dk (”Kursusprogram” > ”Almen teologi”).

Vestervig Kirkemusikmusikskole indbyder den 23. marts til en dag om det musikalske samarbejde mellem præst, organist og kirkesanger ved lektor Jørgen Kjærgaard, organist Peter Slot Andersen og sanglærer Margrethe Smedegaard. Og den 6. juni er der kordag med Doris Kjærgaard i Holstebro for voksenkor med deres korledere med fokus på den gode klang.

NYE SALMER PÅ SJÆLLAND Den 25. juni inviterer Sjællands Kirkemusikskole til Kirkemusikkens dag på Emmaus i Haslev. Det kommer i år til at handle lidt om salmesang med ældre demente og meget om nye salmer: Lektor Anne Mette Riis holder oplæg om demenssalmesang, sognepræst Morten Skovsted præsenterer ”Syng Nyt-hæftet”, musiker Arne Andreasen siger noget om at skrive salmer og komponere melodier, og professor Inge Marstal fortæller om det samme projekt som omtalt øverst i artiklen. I løbet af dagen skal der naturligvis synges en masse, og om aftenen er der koncert med Betty og Peter Arendt sammen med Søren Andresen – en trio, der synger og spiller kendte salmer i nye arrangementer.

På kirkemusikskole.dk vil man kunne finde flere oplysninger om alle kurserne – foruden flere andre kurser. Relevante kurser fra andre udbydere findes blandt andet på fuk.dk (”Musikalsk inspiration” > ”Korlederkurser”), smks.dk (”Musik” > ”Uddannelser” > ”Efteruddannelser”) og bornekor.weebly.com.

Filip

VESTERVIG OG LØGUMKLOSTER De tre kirkemusikskoler har naturligvis igen i første halvår af 2015 en række fristende efteruddannelsestilbud for organister. En del af kurserne har været udbudt tidligere og bliver ikke alle nævnt her.

Løgumkloster Kirkemusikskole byder igen på sin lange rytmiske efteruddannelse, og allerede i januar er der kursus i musik på computer (læs om begge dele på side 25). Desuden har kirkemusikskolen den 12.-13. marts et kursus i ”Rytmisk på orgel” ved Bjørn Elkjer. Og i slutningen af marts er der et dirigent-kursus i Bachs ”Johannespassion” med et kor og orkester fra Jena, Tyskland, og med deres dirigent, Sebastian Krahnert, som underviser.

PO-bladet

RETTELSE I PO-bladets november-nummer står der i artiklen på side 10 med Nyt fra PFA: ”Som medlem af Organistforeningen har du en helbredssikring i PFA”. Det er forkert.

Medlemmer har mulighed for at tegne en PFA Helbredssikring, som p.t. koster 125 kr. pr. måned. Det sker ved at udfylde en blanket, som sendes til Organistforeningen.

Se mere på organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” > ”Fælles vilkår” > ”Forsikring”.

37

KLUMME

HVOR SKAL DU HEN PÅ JULEFERIE? Med en organist i familien må man gøre en dyd ud af at opϐinde sine egne traditioner omkring højtiderne.

Af Thilde Madsen For nylig var der i min avis en artikel om Slow Living. I protest mod at alting skal gå så hurtigt og være så utrolig effektivt, er en slow-bevægelse i gang. Den går ud på at få mere nydelse og velvære i livet.

Det ik mig til at spekulere på, hvordan en organist her i december måned skulle komme med på den bølge. Det er nok ikke i disse dage, kontaktpersonen skal komme stikkende med de første spørgsmål på APV-skemaets side om psykisk arbejdsmiljø: Har du tid nok til dine opgaver? Har du mere at lave, end du kan overkomme? Hvorimod spørgsmålet: Hvor skal du hen på juleferie?, ret let kan besvares.

Eller er det nu så selvfølgeligt? Det er ikke så mange år siden, at nogle af vore kære kolleger, præsterne, meldte ud, at de ikke ville arbejde om søndagen! Hvor svært kan det være, tænker jeg, når man har valgt en levevej, hvor meget af arbejdstiden ligger i julen, påsken, pinsen – og på søndage?

Men faktisk kan det være ret svært at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen for os kirkefolk – specielt her i juletiden, hvor alle andre prioriterer hygge, samvær og fritid. For mit eget vedkommende har løsningen været planlægning – og ikke mindst at gøre en dyd ud af, at vores families jul var anderledes!

Planlægningen går ud på meget tidligt at bestemme, hvad der skal spilles i juledagene til og med nytår, sådan at noderne altid er 38

med i bagagen – og mellemtider kan udnyttes til målrettet øvning. På den måde bliver selve juledagene ikke så stressede.

Bosat langt fra forældrene var det slut med at ’tage hjem til jul’, da jeg startede som organist. Og jeg fandt hurtigt ud af, at familie på besøg i julen slet ikke fungerede for mig. Vi måtte op inde vores egen jul. Vi skulle selvfølgelig spise godt! Men når mor var den eneste i husholdningen med certi ikat til komfur og ovn, og hun ikke var ret meget hjemme, måtte menuen være af den hurtige slags. Juleaften ik vi f.eks. altid røde bøffer! Overskriften på vores jul kunne være: Less is more! Så er vi vist tilbage ved indledningen.

Vores alternative jul var ikke dårlig – beviset er, at vore døtre faktisk viderefører meget af deres barndoms jul?

Hermed ønskes alle en vel planlagt og ustresset advents- og juletid!

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: post@organistforeningen.dk  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organistforeningen.dk  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk

PO-bladet

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453 E-mail: solveig@bjergkvist.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

39

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

MAMMUT-ANTOLOGI PÅ VEJ FRA MIXTUR En udgivelse med en titel som ”Danske orgelkoraler: 303 koralbearbejdelser” er ikke hverdagskost. Hos Forlaget Mixtur er vurderingen da også, at det sandsynligvis kan kaldes den den største danske kirkemusikalske udgivelse nogensinde. Den ventes udgivet i begyndelsen af 2015 i tre bind med orgelkoraler fra Buxtehude og frem til i dag.

Organist Lasse Toft Eriksen har som redaktør lagt et kæmpe arbejde i samlingen, blandet andet med forskning på Det Kongelige Bibliotek og ved besøg i Københavns Domkirkes store nodearkiv. Han har udvalgt 303 satser, så alle salmebogens kernesalmer bliver repræsenteret med mellem én og ire orgelkoraler. ”Samlingen vil spænde meget vidt, og der vil være noget i alle stilarter og sværhedsgrader.

En række tidligere trykte noder,

blandt andet mange udgåede titler, er blevet optaget, og derudover er der musik af mange nyere komponister. Der vil helt sikkert være noget for enhver smag,” lover Lasse Toft Eriksen.

Noget af det mest opsigtsvækkende ved samlingen er, at redaktøren har fundet frem til en hel række orgelkoraler af Jesper Madsen, som ikke tidligere har været trykt (eksempelvis håndskriften ovenfor). 25 nulevende komponister er repræsenteret, og blandt mange andre er der førsteudgivelser af Bjarne Hersbo, Bo Grønbech, Lars Kristian Hansen, Leif Martinussen, Mads Høck og Niels la Cour.

På forlagetmixtur.dk kan man under fanen ”300 orgelkoraler” læse mere og se en oversigt over, hvilke komponister, der er repræsenteret i samlingen.

I NÆSTE NUMMER Tema: Daglig ledelse 2 Anmeldelser: ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” (Vajsenhusets Forlag), Janne Wind: ”Popsalmer” (Wilhelm Hansen), og Claus Præstholm: ”Tolv af de bedste” (Dansk Sang).

Tekst: Filip Graugaard Esmarch