Organist.org nr. 2, marts 2025

Nr. 2



MARTS 2025



24. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

KOM MED PÅ ORGANISTSTÆVNE I NÆSTVED SIDE 5

SYMPOSIESEMINAR OM MORGENDAGENS KIRKEMUSIKER SIDE 12

PRÆLUDIUM

KÆRE VIKARER, HOLD NU FANEN HØJT

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

Da der en sen nattetime ved OK24-forhandlingerne sidste år i Kirkeministeriet forelå et forhandlingsresultat, endda et rigtig godt et af slagsen, efterlod det en god og tilfredsstillende fornemmelse. Den fornemmelse har vi stadig. Dog er der som regel et stykke vej at gå, når resultaterne skal implementeres og anvendes, både i overenskomstredigeringen, og ude i dagligdagens virkelighed. Vi har erfaret, ud fra både en del henvendelser fra medlemmer og tilkendegivelser på andre kommunikationsplatforme, at Organistoverenskomstens nye aftale om vikarordningen afføder mange spørgsmål og frustrationer i forhold til, hvorledes den administreres og tolkes hos menighedsrådene. Det giver anledning til panderynker og undren, derfor følgende betragtninger.

Vikarordningen skal sikre, at alle vikarer får en anstændig løn. Dette skal ske med en fastlagt timelønssats foruden en afstemt forhandling og aftale mellem vikar og menighedsråd, hvorved der skal skabes overensstemmelse mellem opgavekravene og det lønnede tidsforbrug. Dertil kommer pension, feriepenge og eventuelt tillæg efter natpengeaftalen.

Men når dette er overenskomstaftalt, hvorfor hører vi så om, at det i mange tilfælde ikke bliver efterlevet? Hvorfor afviser nogle menighedsråd at forhandle tjenestens omfang og opgavekrav, der kan være af stor variation, men har i stedet én gang for alle fastlagt timetal for en gudstjeneste og kirkelig handling?

Ofte er de hjulpet godt på vej af provstiers og personalekonsulenters skemaer og ensrettende vejledning, der vidner om manglende forståelse for og viden om opgavernes varierende indhold, kompetencekrav og det nødvendige tidsforbrug. Dertil kommer en manglende understregning af, at det er menighedsrådet som selvstændig myndighed, der lokalt ved forhandling afgør timeforbruget, og ikke provsti eller personalekonsulent.

Gid alle menighedsråd ville træde i karakter og efterleve aftalen. Og at vikarer træder i karakter og siger nej til tjenesten, hvis opgavens art og udførelse ikke balancerer i forhold til tilbudt timeantal. Heri ligger også en tilkendegivelse af, at opgaven skal kunne forberedes og udføres på fagligt tilfredsstillende vis. Hold nu fanen og den faglige stolthed højt.

Organist.org 2/2025

INDHOLD OG KOLOFON

NKS 2024

SIDE

5

Foto: Toxophilus/Wikimedia Commons

FORENINGSNYT

ANMELDELSE

SIDE

12

STÆVNE 2025

REPORTAGE

Se programmet for Organistforeningens stævne i Næstved den 18.-21. maj. Blandt de medvirkende er Jens Ramsing, Anne Kirstine Mathiesen, Ivar Mæland, Erik Sommer og Karsten Gyldendorf.

Vi bringer endnu en reportage fra et seminar under Nordisk Kirkemusiksymposium 2024, denne gang et fællesnordisk debatseminar om ”morgendagens kirkemusiker” – om fødekæde og faglighed.

UDGIVELSER

SIDE 20

INSPIRATION

SIDE

SIDE

18

Julie Schaumann-Hansen anmelder en bog med ”20 gode grunde til at synge sammen” skrevet af af højskoleforstander og sangskriver Per Krøis Kjærsgaard med hjælp fra 20 bidragydere.

FORENINGSNYT

24

SIDE

32

NODER & BØGER

NÅR VI SYNGER

LØNSTIGNING

Vi omtaler også en del andre interessante udgivelser: tre tyske orgelnoder og et par amerikanske, svenske og danske kor- og sang/salme-udgivelser samt bogen Når vi synger fra Sangens Hus.

I den nye antologi fra Sangens Hus finder et kapitel af Martin Hornstrup, som deler sine erfaringer og kommer med gode råd om at holde sangcafe for nydanskere. Vi bringer et sammendrag.

Både lønnen og pensionen bliver forbedret fra og med april-udbetalingen. Stigningerne skyldes primært forbedringer i Organistoverenskomsten. Få overblikket her i bladet.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: Den 1. januar, den 1. marts, den 1. maj, den 1. juli, den 1. september og den 1. november. Oplag: 815 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til Christina Jensen, cjm@organist.org senest den 5. kl. 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Svaleredeorglet i Sct. Peders Kirke, Næstved, er bygget i 2016 af Gerhard Grenzings Orgelbaubetrieb, Barcelona, og det har 17 stemmer, 2 manualer og pedal. Det fik i efteråret 2024 genmonteret de meget omtalte låger til rygpositivet med malerier af Thomas Kluge. Orglet kan opleves på dettes års organiststævne.

Foto: Knud Damgaard Andersen www.organist.org

Organist.org 2/2025

3

FRA BESTYRELSEN

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen tirsdag den 20. maj 2025 kl. 13.30 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved

FORELØBIG DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren 4. Fastsættelse af kontingentsatser ved kassereren 5. Valg til bestyrelsen (se nedenfor) 6. Valg af suppleanter 7. Indkomne forslag – skal være Organistforeningens sekretariat i hænde senest den 10. marts 2025 8. Eventuelt

Alle medlemmer kan naturligvis deltage gratis i generalforsamlingen. Er du ikke tilmeldt stævnet, så meld din ankomst ved at skrive til sekretariatet på kontakt@organist.org.

Stævne 2025 finder sted i smukke og hyggelige lokaler på Hotel Kirstine i Næstved

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 6. maj 2024 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Ingrid Bartholin Gramstrup og Teresemarie Lisiux. Begge er villige til at modtage genvalg.

Bestyrelsen genopstiller hermed begge for en ny periode.

Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2025: 4

• Med post til: Organistforeningen, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg • Eller pr. mail til: kontakt@organist.org

Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere.

Bestyrelsen

Organist.org 2/2025

ORGANISTFORENINGENS STÆVNE 2025

PÅ HOTEL KIRSTINE I NÆSTVED DEN 18.-21. MAJ

Foto: Kristian Tikjøb Olsen

Erik Sommer

Sct. Peders Kirke

Herlufsholm Kirke

Herlufsholm Kirkes Kammerkor

Organist.org 2/2025

Foto: Hans Henrik Gramstrup Larsen

Ivar Mæland

Foto: Knud Damgaard Andersen

Duo In Concerto

Foto: Carsten Dybkjær, Kirker.dk

Hotel Kirstine og Sct. Mortens Kirke

5

STÆVNE

PROGRAM SØNDAG DEN 18. MAJ Fra 17.00 Vi tjekker ind på hotellet 18.00 Aftensmad på restaurant i byen (for egen regning) 20.00 Sct. Peders Kirke: Koncert med orgler og flygel ved Jens Ramsing og Anne Kirstine Mathiesen (se side 8) 22.00 Nachspiel i Sct. Peders Sognegård (Det Gamle Rådhus)

MANDAG DEN 19. MAJ

Fra 6.30 9.00 12.30 14.00 16.30 18.00 20.00

21.30

Morgenbuffet på hotellet Sct. Peders Kirke: Morgensang ved Jens Ramsing Præsentation af svaleredeorglet og hovedorglet ved Jens Ramsing Inspiration til orgelrepertoiret ved Ivar Mæland og Jens Ramsing (se side 8) Frokost på hotellet Sct. Mortens Gaard (sognehuset): Inspiration til fællessangen og korarbejdet ved Erik Sommer (se side 9) Nodeudstilling på hotellet ved Aarhus Musik Middag på Hotellet Sct. Mortens Kirke: Korkoncert under ledelse af Karsten Gyldendorf (se side 10) Nachspiel på hotellet

TIRSDAG DEN 20. MAJ

Fra 6.30 10.00 12.00 13.30 15.30 16.00 18.00

Morgenbuffet Herlufsholm Kirke: Gudstjeneste ved Biskop Marianne Gaarden og organist Karsten Gyldendorf Frokost på Hotellet Generalforsamling (se side 4) Nyt fra sekretariatet ved sekretariatsleder Louis Torp Kaffe Uddeling af Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister Festaften med taler og musikalsk overraskelse (slut ca. kl. 23)

ONSDAG DEN 21. MAJ

Fra 6.30 9.00 10.00 6

Morgenbuffet Sct. Mortens Gård: Morgensang ved Jørgen Kleon Jeppesen Tak for denne gang Afrejse

Organist.org 2/2025

STÆVNE

STED Stævnet finder sted på Hotel Kirstine (Købmagergade 20, 4700 Næstved, tlf. 55 77 47 00, hotelkirstine.dk). Det er et 4-stjernet hotel med motionsrum, wellness og masser af charme. Og så ligger det yderst centralt i forhold til stævnets øvrige lokationer.

Kommer man med tog, er der 600 meters gang til hotellet. Med bil: Der er gratis parkering både foran og bag hotellet (der er to ladestandere, type 2). Skulle der være optaget her, er der mange flere gratis og tidsubegrænsede pladser syd for Sortebrødregade.

PRIS

• Hele stævnet med fuld forplejning og overnatning på enkeltværelse: kr. 5.800 • Hele stævnet med fuld forplejning og overnatning på dobbeltværelse (navn på værelsesmakker anføres ved tilmelding): kr.

4.800 • Hele stævnet med fuld forplejning uden overnatning: kr. 3.200 Organist.org 2/2025

• Ved deltagelse i dele af stævnet: se priser for mandag-onsdag, tirsdag-onsdag og kun tirsdag i tilmeldingsformular. For øvrige tidsrum oplyses prisen efter tilmelding. Der kan ikke påregnes en prisreduktion, der helt matcher din tilstedeværelse, da der er aftalt et samlet tilbud med konferencecentret.

TILMELDING

Der linkes til stævneprogrammet med link til tilmelding på forsiden af www.organist.org.

Husk ved tilmelding at angive • om du ønsker at deltage i fællesspisning søndag aften på en restaurant i byen (af hensyn til bordbestilling) • eventuelle ønsker om særlige kosthensyn (i forbindelse med stævnet i øvrigt).

Tilmeldingen skal være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 1. april. Ved senere tilmelding tillægges et gebyr på kr. 400.

Deltagerbrev udsendes omkring 1. maj.

7

STÆVNE

KONCERTER OG INSPIRATION STÆVNEÅBNING MED DUO IN CONCERTO ved Jens Ramsing og Anne Kirstine Mathiesen

Anne Kirstine Mathiesen har siden 1992 været organist og kantor ved Sct. Nicolai Kirke i Køge.

Hun tog kirkemusikalsk kandidateksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1993, og efter videre studier i solistklassen fik hun en anmelderrost debut i 1995. Anne Kirstine er en meget efterspurgt orgelsolist, akkompagnatør og kammermusiker, og hun har indspillet en række albums.

Jens Ramsing er organist ved Sct. Peders Kirke i Næstved.

Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klaverdebut fra

Foto: Jesper Jørgensen

Foto: Silvia Falcone

Søndag aften begynder organiststævnet med en koncert i Sct. Peders Kirke, hvor Anne Kirstine Mathiesen og Jens Ramsing vil optræde.

Alle kirkens instrumenter kommer i brug: Det fine svaleredeorgel og det store Eule-orgel.

Også det nye flygel vil klinge, når de to musikere forenes i Marcel Duprés spændende værk for klaver og orgel: Variationer over to temaer, op. 35.

8

solistklassen 1983, musikpædagogisk kandidateksamen i 1983 og kirkemusikalsk kandidateksamen i 1986.

Jens Ramsing har givet koncerter mange steder i Europa som både organist og pianist.

Sideløbende med organistsansættelser, først i København og siden Vordingborg, var han i 1986-2023 fastansat lærer i klaver og orgel ved Sjællands Kirkemusikskole. Fra 2023 har han været førsteorganist ved Sct. Peders Kirke.

Som komponist har Jens Ramsing især skrevet orgel- og kormusik. Han leverede desuden det danske bidrag til Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors 2021, ”Three Concert Pieces” for klaver og orgel, som findes indspillet på Duo In Concertos cd fra 2024 (Paula Records).

PRÆSENTATION OG INSPIRATION MANDAG FORMIDDAG ved Jens Ramsing og Ivar Mæland Mandag vil Jens Ramsing stå for morgensangen i Sct. Peders Kirke og præsentere kirkens to usædvanlige orgler. Svaleredeorglet i koret er rekonstrueret i 2016 af Gerhard Grenzings Orgelbaubetrieb, Barcelona, og det har 17 stemmer, 2 manualer og pedal. Vestorglet er bygget i 2015 af Hermann Eule Orgelbaubetrieb, Bautzen, og det har 37 stemmer, 2 manualer og pedal (mere om orglerne på sct.pederskirke.dk under ”musik”).

Jens Ramsing vil desuden komme med inspiration til orgelrepertoiret. Her vil han medbringe musik af Scheidemann og Prætorius, og på Euleorglet vil han give nogle ekOrganist.org 2/2025

STÆVNE

Foto: Hans Henrik G. Larsen

sempler på næsten glemt musik af Otto Malling og N.O. Raasted.

Herefter vil Ivar Mæland tage over. Han spænder vidt i sit repertoire, hvilket vil afspejle sig i, hvad han har med, blandt andet bearbejdelser af norske og danske folketoner samt musik af Vibeke Astner, Sverre Eftestøl, Arild Sandvold og Ivar Mæland selv.

Deltagerne vil få noder med hjem fra Mælands gennemgang, mens mange af de stykker, Jens Ramsing præsenterer, vil være at finde i Aarhus Musiks nodesalg på hotellet om eftermiddagen.

Ivar Mæland (født 1950) kræver for mange af Organistforeningens medlemmer næppe megen præsentation, eftersom han fra 1997 til 2013 var rektor for Vestervig Kirkemusikskole samt orgelunderviser og organist ved Vestervig Kirke.

Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (solistklasse, 1976) samt Nordjysk Musikkonservatorium (orgelpædagogik, 1978). Herefter flyttede han til Trondhjem, hvor han underviste på konservatoriet og fra 1982 fungerede som domkantor II ved Nidarosdomen og havde en stor koncertvirksomhed. I perioderne 1988-1997 samt efter sin afgang som rektor i Vestervig var han kantor i Bergens-området, hvorfra han også oprindelig stammer.

Ivar Mæland har gennem årene desuden haft ledende poster i både Norsk kantor- organistforbund, Folkekirkens Ungdomskor og Norbusang. Og som komponist har han en betydelig opusliste af kirkelig brugsmusik. I foråret 2024 udkom albummet Ave maris stella (udgivet på Organist.org 2/2025

Euridice), som Mæland har indspillet på Marcussen-orglet i Vestervig Kirke, og som blandt andet rummer nogle af hans egne værker.

Se præsentation af Jens Ramsing på side 8.

INSPIRATION TIL FÆLLESSANGEN & KORARBEJDET ved Erik Sommer Dette inspirationsseminar med Erik Sommer har overskriften ”Sangen har ordet”.

At synge sammen er én af de mest fællesskabsdannende ting, vi kender. Vi bruger den stemme, vi er skabt med; vi synger på vores fælles sprog, nemlig modersmålet, og de ting, vi synger om, gælder os alle: Historien, naturen, årets gang, begivenhederne, troen og de store spørgsmål. Teksten spiller naturligvis en afgørende rolle, men også musikken. Et barn kan synge før det kan tale, og det er det sidste, vi mister ved livets afslutning.

I korsammenhæng er det naturligt at starte med den fælles unisone sang, vekselsang og satser med enkle over- eller parallelstemmer, hvorefter det mere detaljerede arbejde med klang, intonation, udtryk m.m. kan finde sted.

Dagens lektion vil omfatte eksempler fra det helt enkle, den lettere flerstemmige sang til det mere raffinerede satsarbejde.

Virkelighedens korarbejde udfordrer os ofte i retning af ”det muliges kunst”! Hvad har vi at gøre med i koret, og hvor svært kan og må det være? Ofte er det enkle det sværeste! Der vil blive gennemgået forskellige satseksempler til det mangfoldige og spændende arbejde med børne- og voksenkor.

Erik Sommer (født 1948) er uddannet musikpædagog fra Det kgl. Musikkonservatorium og 9

Foto: Kristian Tikjøb

STÆVNE har også en PO fra Vestervig Kirkemusikskole. Han var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium og inden da højskolelærer. Fra 2005 til 2010 var han forstander på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum. Han underviser fortsat på kurser for musiklærere og er en meget efterspurgt foredragsholder med fortælling og sang samt instruktør ved korstævner for både voksne og børn.

Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier, hvoraf flere er folkeeje. Hans arbejde omfatter også mange udgivelser med korsatser og metodik for både børn og voksne.

Som påskønnelse for hans mangeårige arbejde med musik og undervisning har han modtaget en række legater og priser, senest modtog han i august 2024 tidligere kirkeminister Mette Madsens kunstneriske hæderslegat.

Se mere på eriksommer.com.

kes Frobenius-orgel har 41 stemmer og er bygget i 1975.

Karsten Gyldendorf (f. 1963) har kirkemusikalsk kandidateksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1990, og efter yderligere studier hos blandt andre Marie-Claire Alain i Paris debuterede han fra Solistklassen i 1992. Siden 1995 har han været organist og kantor ved Herlufsholm Kirke. I 2024 blev han udpeget som de tre kirkemusikerorganisationers repræsentant i den faglige styregruppe for Liturgisk Forum.

Herlufsholm Kirkes Kammerkor blev dannet af Karsten Gyldendorf i 1997. Grundstammen er de 12 fastansatte korister, og koret kan efter behov udvides med frivillige sangere til en størrelse på omkring 25 sangere. Det ambitiøse kor medvirker lejlighedsvis i gudstjenestelige sammenhænge samt ved koncerter.

KONCERT MED KOR, ORGEL OG SAXOFON under ledelse af Karsten Gyldendorf Mandag aften er der koncert i Sct. Mortens Kirke med Herlufsholm Kirkes Kammerkor under ledelse af Karsten Gyldendorf samt saxofonist Johannes Nilsson og organist Marie Ottar Jespersen. Hovedværket er den britiske komponist James Whitbourns Son of God Mass komponeret i 2001 for kor, saxofon og orgel. Desuden høres kormusik til påske- og pinsetiden, og Nilsson og Jespersen vil spille musik for saxofon og orgel. Sct. Mortens Kir10

Johannes Nilsson er en svensk-dansk saxofonist og saxofonlærer, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Marie Ottar Jespersen er organistassistent ved Herlufsholm Kirke, uddannet PO fra Sjællands Kirkemusikskole. Hun er med til at lede kammerkoret og fungerer som akkompagnatør.

Organist.org 2/2025

COPENHAGEN INTERNATIONAL ORGAN FESTIVAL 2025 Den 1.-4. maj 2025 inviterer Det Kongelige Danske Musikkonservatorium for femte gang til orgelfestival – i samarbejde med en række københavnske kirker.

Orgelkoncerter - masterclasses - Orgel + - improvisationer - kendte og ukendte værker m.m. med konservatoriets studerende og orgelundervisere samt internationale solister, bl a Inger-Lise Ulsrud (Oslo) og David Franke (Freiburg).

• Aftenkoncerter i Konservatoriets Koncertsal og Grundtvigskirken • Morgenkoncerter med Orgelbüchlein • Late Night Organ • Dagens Improvisation og Dagens Ukendte Læs mere på dkdm.dk/ciof

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM 2024

MORGENDAGENS KIRKEMUSIKER I NORDEN (DEL 1) Der var mange og store spørgsmål at besvare, da repræsentanter fra de nordiske lande under NKS i København drøftede fremtiden for kirkemusikererhvervet. Læs i denne reportage over to dele om nogle af de mest interessante perspektiver, som kom frem.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Fredag eftermiddag den 20. september 2024 havde knap 50 kirkemusikere fra alle de nordiske lande indfundet sig i Trinitatis Sognehus til en paneldebat om noget så vigtigt som kirkemusikerfagets fremtid. Alle fem lande var repræsenteret i panelet, som var blevet bedt om at karakterisere, hvordan landenes kirkemusikalske fødekæder, uddannelsestilbud, kirkemusikerfaglighed og faggrupper udvikler sig, og hvordan disse kan fremtidssikres.

Ordstyrer Martin Gade, som er rektor ved Vestervig Kirkemusikskole, præsenterede panelet. Derefter fulgte de enkelte deltageres oplæg om den kirkemusikalske situation, deres udfordringer og ønsker, og seminaret blev efter en kaffepause rundet af med drøftelser af fremtidsscenarier i forhold til rekruttering, uddannelse og faglighed, hvor også flere andre seminardeltagere kom med input.

Danmark var repræsenteret ved Kristian Krogsøe, som kort forinden var tiltrådt som professor ved konservatoriet i København, mens han fortsat er domorganist i Aarhus.

Krogsøe har i forvejen en lang erfaring som underviser på konservatoriet i Aarhus. Martin Gade spurgte ham, hvordan han betrag12

ter sammenhængen i det kirkemusikalske uddannelsessystem i Danmark. ”Det er vigtigt, at der hele tiden er en dialog mellem de to strenge, kirkemusikskolerne og konservatorierne, sådan at man trækker på en fælles hammel i forhold til at uddanne personale til kirkerne. Mange af de nye studerende, jeg møder, har først uddannet sig på en kirkemusikskole. Og jeg ser egentlig det, vi tilbyder, som noget, der ligger i direkte forlængelse af det, de er blevet tilbudt på kirkemusikskolen. Så jeg ser en lige linje mellem de to institutioner,” svarede Krogsøe.

FORHANDLINGER VED GRAVEN

Derefter blev norske David Scott Hamnes præsenteret. Han underviser både børn/teenagere på Trondheim Kulturskole og kommende kantorer i hymnologi, liturgik og liturgisk spil på universitetet i Trondheim, samtidig med at han er seniorrådgiver i kirkemusik for Kirkerådet (Den norske kirkes øverste organ). Martin Gade spurgte ind til noget, han vidste, ligger Hamnes på sinde, når det gælder kløften mellem kirkemusikeres erfaring og viden om kirkemusikalsk tradition på den ene side og kirkemedlemmers ønsker på den anden side. ”Ja, der er en bevægelse, som kan ses i alle nordiske lande, antager jeg. Fra Norge har vi en ny undersøgelse, som hedder ’Forhandlinger ved graven’ [undertitel: ’Samspil og spændinger mellem pårørende, begravelsesforretning og Den norske kirke lokalt’ (MF 2023, tilgængelig online)]. Den viser, at samspillet går i en anden retning end det, som kirken har haft en tradition for. Den personlige begraOrganist.org 2/2025

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM 2024

Panelets deltagere fra venstre: Pia Bengts (F), Nils-Gunnar Karlson (S), Guðný Einarsdóttir (I), David Scott Hamnes (N), Kristian Krogsøe (DK) og Martin Gade (ordstyrer).

velse er oppe i tiden,” påpegede David Scott Hamnes og fortsatte: ”Ændringerne i samfundet går i en helt anden takt end det, som foregår i kirken. Kirken har endnu ikke taget højde for, at kravene fra samfundet må påvirke det, som foregår af kirkemusikalsk art i gudstjenesten. Så der er både brug for en bedre dialog og en oplevelse af, hvad kirken vil med sin musik.”

Endelig blev også resten af panelet præsenteret: Guðný Einarsdóttir fra Island, NilsGunnar Karlson fra Sverige og Pia Bengts fra Finland.

HVAD REKRUTTERER VI TIL?

Kristian Krogsøe lagde i sit oplæg ud med at beskrive udfordringerne med at få tilstrækkeligt mange ind på de kirkemusikalske uddannelser i Danmark. ”Organister har en arbejdsløshedsprocent på nul – og det er jo dejligt, for så kan man virkelig anbefale uddannelsen til folk. Men menighedsrådenes voksende problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft medfører også, Organist.org 2/2025

at man også i højere grad inddrager musikere med en anden faglig baggrund i det kirkemusikalske arbejde. Det påvirker den stilistiske pallette, og vi ser en udvikling, hvor orglet som det primære instrument i gudstjenesten får stærkere og stærkere konkurrence af klaveret,” sagde han og fortalte om Kirkesangbogen som eksempel på, hvilke vinde der blæser. ”Det er klart, at når vi skal tale om rekruttering, så er det spændende også at tale om, hvad det egentlig er, vi rekrutterer til. Den virkelighed, som vores kirkemusikere kommer ud at arbejde i, er jo mere broget og spændende, end den har været tidligere. Men fra konservatorierne uddanner vi fortsat meget traditionelle kirkemusikere,” understregede Kristian Krogsøe.

En vigtig faktor for folkekirkens vedkommende er desuden, at der ikke længere findes bestemte stillinger, som skal besættes af kandidater med bestemte uddannelsesniveauer. ”Så nu er kirkemusikeren sådan set bare den person, der sætter sig ned og spiller musik i kirken. Og når vi nu står foran en stor 13

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM 2024 mangel på organister, fordi vi har en stor mængde dygtige folk, som går på pension de kommende år, så vil vi jo se et endnu mere broget musikalsk billede.” ”Min tese er, at dét sådan set ikke betyder, at den traditionelle kirkemusiker vil komme under pres fra andre tendenser. Men vi vil se et billede, hvor man vil trække på musikere med meget mere individuelle kompetencer.

Måske vil vi også se, at man organiserer folk i større enheder, hvor de så at sige skal betjene forskellige fagligheder,” sagde Kristian Krogsøe og kom med en appel: ”Vi skal have fokus på at tale vores traditionelle kirkemusikalske faglighed op. For jeg tror faktisk, at den er meget mere ønsket, end vi aner.”

STATUS FRA NORGE David Scott Hamnes indledte herefter sit oplæg med at nikke genkendende til det, Kristian Krogsøe havde beskrevet. I Norge er spørgsmålet om rekruttering også en tilbagevendende sag. Og Hamnes’ fremstilling var præget af både optimisme, bekymring samt en energi i forhold til at skabe udvikling. ”Vi har et fantastisk arbejde med rekruttering indenfor orgelskoler, men også i korskoler, over hele Norden, og det blomstrer lige nu.

Det er stadig sårbart, og vi bør se på, hvordan vi sikrer det,” sagde David Scott Hamnes og fortsatte:

14

”Uddannelsesmulighederne bør der også kigges på. At opretholde et system med regionale centre er vigtigt. Men i Norge har vi nedlægningsprocesser i gang. Siden 2015 har vi lukket tre uddannelsesinstitutioner, og nu er min egen kirkemusikafdeling i Trondheim lukningstruet.”

[Det blev efterfølgende i oktober officielt meldt ud, at der ikke vil blive optaget nye kirkemusikstuderende i Trondheim. Herefter vil der være tre byer i det vidtstrakte land med mulighed for kirkemusikuddannelse på konservatorieniveau: Oslo, Stavanger og Tromsø].

Også arbejdslivet som musiker i Den norske kirke er et kritisk område at kigge på, påpegede David Scott Hamnes. ”Respekten for den kirkemusikalske kompetence i faget er dalende. I kirken har man en tendens til at instrumentalisere kirkemusikkens rolle og knytte den til menighedsopbygning. Som kirkemusiker kan man i sin stilling lettere få tildelt støttefunktioner på andre arbejdsfelter end accept og respekt for sit eget. Blandt andet af disse grunde ser vi også et fald i faglig stolthed blandt kirkemusikere,” lød det.

David Scott Hamnes fortalte om, hvordan han har været med til at skubbe på for at få relevante parter samlet omkring rekruttering til faget. På det punkt var der positivt nyt. ”I maj i år har vi dannet et udvalg bestående af blandt andet fagforeninger, Kirkerådet og et netværk for orgelpædagoger. Her kommer parterne sammen for at danne sig et billede af området og se på, hvor skoen trykker – og hvordan kirken kan ændre sine egne processer for bedre at varetage rekrutteringen.”

ØNSKER DRØFTELSER PÅ TVÆRS

I forbindelse med den senere debat om kirkemusikerfagets fremtid opfordrede Hamnes til, Organist.org 2/2025

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM 2024 at relevante aktører fra de andre lande kontakter ham for at drøfte, hvordan de nordiske kirker kan samarbejdede om at udvikle strategier. ”I Den norske kirke er vi begyndt at diskutere, hvad kirken egentlig mener med musikkompetence og musiktjeneste. På det punkt er vi dog ikke velsignet med noget som helst fra Kirkerådets side i øjeblikket – rådet er uklart og tavst. Og vi mangler en gennemtænkt, kendt og anvendt handlingsplan for kirkemusikken, som prioriterer, hvad vi skal foretage os,” sagde han og uddybede: ”Jo, vi har en plan for kirkemusik, men den er hovedsagelig instrumental i sit udgangspunkt. Kirkemusik skal bruges til andet end musikkens egenart. Når vi får klarhed over musikkens egenart og teologi, kan vi bedre argumentere over for de børn, der tager orgelundervisning, om, hvorfor det er vigtigt at få netop dem til at fortsætte,” sagde David Scott Hamnes.

Hvad han mener, skal forstås på baggrund af hans syn på selve kirkemusikken: ”Når vi gennem længere tid har oplevet svigtende rekruttering, tror jeg også, det hænger sammen med, at vi mangler en form for kommunikation, hvor vi, der arbejder i feltet, er i stand til at argumentere for, hvorfor kirkemusik er så vigtig. Vi taler for lidt om, hvor vigtig den er i trospraksis. Kirkemusik er teologi. Teologi omfatter kirkemusik.”

DANMARK SOM FOREGANGSLAND?

Da samtalen senere faldt på kompetencer inden for orgelpædagogik, fremhævede David Scott Hamnes de danske konservatorier, som efter hans opfattelse har vist vejen på dette punkt. ”I løbet af de senere år er orgelpædagogik blevet en fast del af uddannelserne her i Danmark. Det er en vigtig nøgle – at få udbredt de Organist.org 2/2025

formelle kompetencer. For det er et savn, også når det gælder børnekorundervisning, at vi mangler kompetencerne. Så jeg arbejder på at få det samme på dagsordenen i Norge. I Oslo er man begyndt med et valgfag inden for orgelpædagogik og børnekorpædagogik, men vi har stadig en lang og nødvendig vej at gå,” sagde han.

Kristian Krogsøe fulgte senere op med at pointere, at han vil understøtte alle gode initiativer for at rekruttere børn og unge til at begynde at spille orgel – men der også noget andet, han opfatter som afgørende at have sig for øje, hvilket lå i tråd med David Scott Hamnes’ perspektiver på arbejdslivet som kirkemusiker: ”Jeg vil gerne af et rent hjerte kunne sige til nye orgeltalenter, at det er fedt at komme ud at arbejde som organist. At det job, de kommer ud til, er relevant og spændende og et sted, hvor man kan få brugt sit talent,” sagde Kristian Krogsøe.

Han opmuntrede derfor de faglige organisationer til at fortsætte arbejdet for kirkemusikeres råderum, som han kaldte det. Sat på spidsen: ”Der er ikke så meget ved dygtiggøre sig i at dirigere Brahms’ kormusik og spille Vidor, hvis man så bare skal ud at spille ’Kylling med softice’ til alle kirkelige handlinger, fordi det siger præsten, at man skal. Så det er også en vigtig opgave at hævdholde kirkemusikerens autoritet som fagperson.”

AT AFBØDE PRAKSISSORGEN

I debatten bød Hans Chr. Hein, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, ind med opbakning til Kristian Krogsøes pointe om muligheden for etablering af kirkemusikalske teams. ”Vi er jo glade, hver gang der kommer nye ind på kirkemusikskolerne. Men det er trist, 15

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM 2024 når man hører om kirkemusikere, som ikke føler sig i stand til at fortsætte arbejdet og skifter til et andet erhverv. I den sammenhæng er arbejdsmiljøet rigtig vigtigt,” sagde han.

Hein vil i den forbindelse opfordre til, at sogne samarbejder om at lade deres kirkemusikere samarbejde i teams, hvor de deler arbejdet, både efter kvalifikationer og interesser, men måske også for at skabe mere skabe noget frihed af hensyn til familieliv. ”Vi er jo entusiaster. Men der er en grænse for, hvor meget entusiast, man kan blive ved med at være. – så jeg tror, det er vigtigt at tænke i sådan nogle former for organisering.”

David Scott Hamnes fik det sidste ord i eftermiddagens seminar. Det var et ganske bestemt ord, han ønskede at tilføje, og som han havde lånt fra Solveig H. Christensen, der i sin

doktorafhandling (”Kirkemusiker – kall og profesjon. Om nyutdannede kirkemusikeres profesjonelle livsbetingelser”, 2013) lancerer en videreudvikling af udtrykket ’praksischok’: ”Hun taler om ’praksissorg’. Det er, når vi møder en hverdag, der ikke lever op til den virkelighed, der er skildret under uddannelsen. Den sorg kan medføre, at vi mister kolleger. Så vi må kæmpe godt og hårdt for, at vi i fremtiden vil overleve med et fag, vi kan være stolte af. Og vi kan alle mærke praksissorgen fra tid til anden, men vi skal også afbøde den og finde medicin imod den,” lød opfordringen fra Hamnes.

I næste nummer bringer vi anden og sidste del af reportagen med mere om, hvad der blev sagt på seminaret, ikke mindst fra Sverige.

UDVALGTE KURSER I FORÅRET 2025

Løgumkloster kirkemusikskole

Sjællands kirkemusikskole

Vestervig kirkemusikskole

Fredag, d. 28. marts Korrepertoire af og med Søren Birch

Lørdag d. 22. marts Barok med Jakob Bloch masterclass for øvede sangere

Motetter og værker til gudstjeneste og koncert

Kurset afholdes på kirkemusikskolen i Roskilde

Tirsdag d. 25. marts Repertoirekursus for organister med organist Ivar Mæland

Torsdag, d. 3. april Repertoire for kirkesangere til gudstjeneste og koncert med Kamma Bidstrup og Hans Chr. Hein Begge kurser afholdes på kirkemusikskolen i Løgumkloster

Lørdag d. 14. juni Salmehistorisk Sommermøde - årskonference med Kristoffer Garne m.fl.

Kurset afholdes i Lindevang kirke, Frederiksberg

Kurset afholdes på Vestervig Kirkemusikskole

Læs mere om kurserne - og tilmeld dig på www.kirkemusikskole.dk/kurser Kursussiden opdateres løbende

16

Kurset afholdes i Vestervig Kirke

Onsdag d. 2. april Masterclass for organister med domorganist og professor ved DKDM Kristian Krogsøe

HUSK at du kan søge den statslige kompetencefond til fagspecifikke kurser

Organist.org 2/2025

Kansas City Stompers Få besøg af Europas ældste rytmiske orkester. Kansas City Stompers er startet af Niels Abild i 1951 og består af de bedste danske/svenske jazzmusikere. KCS har udgivet 45 album, har optrådt med topnavne fra Louis Armstrong til Sanne Salomonsen, og musikerne har spillet ved Kongehusets store fester. ”Bistrup Kirke havde fornøjelsen af at byde velkommen til Kansas City Stompers i januar 2025. Niels Abild har gennem sine 70+ år som kapelmester haft en unik evne til at samle de fineste og mest professionelle jazzmusikere. Når en gryderet kun indeholder de fineste ingredienser, bliver resultatet efter Niels Abilds ’opskrift’ en uovertruffen, musikalsk og underholdende oplevelse. Efter at have spillet i to timer fik orkesteret to runder stående bifald.

KCS spillede en række jazzstilarter – fra glade New Orleans-klassikere over mainstream til funky Weather Report-numre som Birdland til rørende ballader og endda en svensk vals – og hvert nummer fik publikum til at klappe i hænderne, juble og grine og et par gange synge med. En skøn og uforglemmelig eftermiddag!”

Paul Kim, Bistrup Kirke

”En smuk eftermiddag strømmede folk til Vanløse Kirke for at høre legendariske Kansas City Stompers. Og gæsterne i den fyldte kirke blev ikke skuffet. For svenske og danske topmusikere spillede kirken fuld af de skønneste, blide toner og energifyldte og sprælske toner. Kendte numre som ’Misty’ og Nat King Coles ’Smile’ blev sunget så smukt. Flere velkendte traditionelle New Orleans-numre, der emmede af energi og glæde, blev det også til.

Kapelmester Niels Abild har igennem sit valg af musikere en helt unik fornemmelse for, hvad der vil få publikum til at begejstres. Det skabte en formfuldendt eftermiddag i Vanløse Kirke, og der var stående applaus i mindst ti minutter.”

Marianne Karen Z. Nielsen, Danske Seniorer

Vi kommer i hele landet. I København og omegn vil en kirkekoncert koste 10.000 kr.

Kontakt: Niels Abild, tlf. 40 26 98 71 – kansascitystompers@post.tele.dk

Ved denne koncert var det Ole Kock Hansen (piano), Roger Berg (dr), Dorte Svare (sax), Karsten Kristensen (sax), Lasse Lundström (bas), Niels Abild (cla), Pia Kloster (sang)

ANMELDELSER

EN KALEJDOSKOPISK BOG OM FÆLLESSANGENS VÆSEN Højskoleforstander og sangskriver Per Krøis Kjærsgaard har med hjælp fra 20 bidragydere fordybet sig i, hvorfor vi egentlig synger sammen. Bogen giver inspiration til fællessangsledere, men mangler et stikordsregister.

Af Julie Schaumann-Hansen Under corona-nedlukningerne i 2020-2021 oplevede mange danskere, med hjælp fra DR, at man kunne være alene – men alligevel sammen – om at synge. At ”være én, men én iblandt” er en sætning fra Per Krøis Kjærsgaards store hit i Højskolesangbogen, Kære Linedanser, og samtidig titlen på hans nye bog fra 2024 med undertitlen: 20 gode grunde til at synge sammen. Med udgangspunkt i sit mangeårige virke på Osted Fri- og Efterskole kredser Per Krøis Kjærsgaard om spørgsmålene: Hvorfor synger vi (sammen), og hvad gør fællessang ved os som individer og som folk – eller flok? Fokus er med få undtagelser på sange i Højskolesangbogen.

Hvert af de 20 kapitler starter med forfatterens egne tanker om en sang-grund, såsom ”Nationalfølelse og folkelighed”, ”Livsfaser” og ”Kulturformidling”, krydret med anekdoter og fakta om sange, der kunne passe hertil.

Hist og her er der en ”Fif”-boks med forslag til, hvornår eller hvordan en sang kan udføres – for eksempel på en bestemt årstid, som vekselsang eller stående. Hvert kapitel har desuden et indlæg af en kendt dansker, kulturpersonlighed eller fagperson, som giver en personlig vinkel på, hvad fællessang har be18

Per Krøis Kjærsgaard Være én, men én iblandt – 20 gode grunde til at synge sammen Eksistensen 2024 300 kr. på eksistensen.dk

Bidrag af: Ove Korsgaard, Merete Mærkedahl, Margrethe Vestager, Kjartan Arngrim, Katrine Muff Enevoldsen, Bodil Jørgensen, Mathias Hammer, Bertel Haarder, Birgitte Nielsen, Signe Svendsen, Lisbeth Trinskjær, Henrik Mielke, Lasse Skovgaard, Peter Bendix, Lone Seir, Helle Krogh Madsen, Torben Hjul Andersen, Dy Plambeck, Torben Vind Rasmussen og Rasmus Skov Borring.

Organist.org 2/2025

ANMELDELSER tydet for hans eller hendes opvækst og/eller arbejds- og privatliv. Hver gæst anbefaler desuden sange, vedkommende holder særligt af.

Hvert kapitel sluttes af med flere sangforslag, hvor enkelte verselinjer er fremhævet samt et kort resumé af, hvad sangens kerne er.

SMUKT MØNSTER AF FACETTER

Som fast vært for de månedlige sangaftener i vores sognehus er jeg en yderst flittig bruger af Højskolesangbogens Sanghåndbog, og tiden må vise, om jeg får samme glæde af Per Krøis Kjærsgaards bog. Den er velskrevet, underholdende og afspejler en dyb og levende interesse for emnet fællessang, fra både forfatter og gæster. Jeg savner dog virkelig et in-

deks eller stikordsregister over de omtalte og anbefalede sange i bogen, så mit eksemplar ikke kommer til at stritte af post-it-sedler.

Hermed en opfordring til kommende oplag.

En sangs melodi og dennes ikke uvæsentlige betydning for sangens udbredelse omtales drypvist, men ikke særskilt som i Sanghåndbogen.

Bogen er tænkt som en ”helt uformel og uvidenskabelig samtale om fællessangene, fællessangen og dens væsen” (forordet). Tilsammen danner Per Krøis Kjærsgaards og de 20 gæsters skiftevise indlæg et kalejdoskop: et smukt mønster af farver og facetter rundt om den danske fællessangstradition.

ÅRSVÆRK Ny koncert med Zenobia Kom året rundt med kendte og nyskrevne danske sange

KONTAKTINFO Tlf. 25 74 12 13 Booking@zenobia.nu

Organist.org 2/2025

19

UDGIVELSER

ANDRE NYE NODER OG BØGER Vi omtaler her en række andre interessante udgivelser fra ind- og udland.

Ved Filip Graugaard Esmarch

ORGEL

Johannes Schröder, arr.

J.S. Bach: Herr, unser Herrscher Butz Verlag 2025 68 sider 189 kr. hos noder.dk Sidste år udkom Mein teurer Heiland med 18 orgeltransskriptioner af kor, arier og koraler fra Bachs Matthæus- og Johannes-passioner, og den samling havde forlaget stor succes med, så nu er der kommet en efterfølger med 20 mere fra samme tidløse guldgrube.

Hvis man er ude efter nogle af de allermest kendte satser, er det måske 1’eren, man skal tjekke. Men her i 2’eren er der også gode ting: selvfølgelig titelnummeret Herr, unser Herrscher, som er åbningskoret fra Johannespassionen, hvorfra blandt andet også koralen Durch Dein Gefängnis og altarien Es ist vollbracht er medtaget. Og fra Matthæuspassionen får vi blandt andet altarien Buss und Reu, sopranarien Ich will Dir mein Herze schenken samt flere forekomster af Befal du dine veje-koralen.

Sværhedsgraden ligger i den lette ende for koralernes vedkommende og den middelsvære til ganske krævende for øvrige korsatser og ariers vedkommende. To manualer vil være tilstrækkeligt til det meste, men tre vil flere steder være en fordel.

20

Karl-Peter Chilla … das spiele ich morgen XV Strube Verlag 2025 36 sider 99 kr. hos noder.dk I dette femtende og sidste bind i serien med gudstjenesteegnet musik i form af ”let spilbare og velklingende orgelstykker fra barok, klassik og romantik” præsenterer redaktør Karl-Peter Chilla 14 stykker af kendte og ukendte komponister. Al musikken kan spilles uden pedal, men nogle af kompositionerne er med ad libitum-pedalstemme.

Der er præludier af F.W. Zachow, J.G. Walther, G.F. Handel og G.H. Stölzel samt stykker af den lidet kendte Bach-elev Christoph Nichelmann, den italiensk-belgiske J.H. Fiocco og en anonym italiensk mester. Fra romantikken er J. Lemmens, V. Petrali, E. Lemare og Paul Hastings Allen repræsenteret. Og i anledning af at være ved vejs ende med denne serie, der årligt siden 2011 har fået et nyt hæfte tilføjet, runder redaktøren af med at gå lidt uden for formatet: Bind VX slutter med et gospel-medley komponeret af redaktøren selv, hvor Nobody knows the trouble I’ve seen, We shall overcome og When Israel was in Egypt’s Land er taget under behandling (de kan også spilles enkeltvis).

Seriens ti første bind er i øvrigt tidligere blevet samlet i to opsamlingsbind, så inden længe vil der formodentlig udkomme et tilsvarende med bind XIXV, hvor man vil få endnu mere for pengene (ca. 350 kr.).

Organist.org 2/2025

UDGIVELSER

Marvin Gaspard, arr.

Mark Hayes: Christmas Miniatures Lorenz Publishing Company 2023 46 sider 299 kr. hos noder.dk

Wilhelm Kümpel 24 Meditationen für Orgel Strube Verlag 2025 52 sider 149 kr. hos noder.dk Wilhelm Kümpel (1920-2000) var domorganist i Erfurt gennem 45 år. Han komponerede blandt andet 24 frie stykker, som her er udgivet for første gang. Stykkerne har enten betegnelsen ”Meditation” eller ”Zwischenspiel” (mellemspil).

De er noteret i triosats og fylder to sider hver.

Stilen er præget af rytmisk fritflydende, gregoriansk inspirerede melodier. Samlingen er grundigt redigeret af Heinz-Walter Schmitz.

Angela Kraft Cross Hymn Inventions for Organ Lorenz Publishing Company 2024 52 sider 339 kr. hos noder.dk En amerikansk samling af korte inventioner over højtidssalmer. Stykkerne er noteret i triosats, og sværhedsgraden er relativt lav sammenlignet med komponistens tidligere udgivelser. Man kan læse om hende på angelakraftcross.com.

Samlingen byder blandt andet på en lyrisk fantasi over O kom, o kom, Immanuel, et afdæmpet præludium over En rose så jeg skyde samt toccata-postludier over blandt andet Joy to the World og Af højheden oprunden er. Og til langfredag er der en sukkende og modalt farvet version af Befal du dine veje/O hoved, højt forhånet.

Organist.org 2/2025

Den amerikanske komponist Mark Hayes (født 1953) har en meget omfattende produktion, primært af kormusik og sekundært af klavermusik til kirkeligt brug. En række af hans ”Christmas Miniatures” er her arrangeret for orgel. Kompositionernes varighed er typisk mindre end to minutter og de er noteret i duosats, men der er i nogle tilfælde brug for pedal.

14 af hæftets 17 stykker er baseret på kendte julemelodier, for eksempel Angels We Have Heard on High, In the Bleak Midwinter, Go, Tell It on the Mountain og en række andre melodier, som også herhjemme er blandt julens kendteste.

KOR

Bjarne Hersbo Den signede dag som wi nu see Egen udgivelse 2023 69 kr. hos noder.dk Bjarne Hersbo, daværende organist og kantor ved Sct. Johannes Kirke i Herning, skrev i 1997 en gennemkomponeret version af Den signede dag for SATB a cappella. Det er dog ikke Grundtvigs gendigtning af den middelalderlige ”dagevise”, men derimod Hans Thomissøns version fra 1569, hvor korsangerne endda udfordres af den oprindelige stavemåde i satsen.

Denne er udgivet af komponisten selv i 2023, og i 2024 udgav han mere ”guld fra gemmerne”, som li-

21

UDGIVELSER geledes forhandles af Aarhus Musik, blandt andet en Magnificat (SATB a cappella, 1988) orgelværket Kirkesonate nr. 3 (1987), samt et nykomponeret orgelværk: Salve Regina – en dialog udspændt over århundreder, hvor han tager afsæt i musik af 1600-tals-komponisten Abraham van den Kerckhoven.

Anna Cederberg-Orreteg Det finns en väg Gehrmans Musikförlag 2024 140 kr. hos noder.dk Ti salmer fra den svenske salmebog arrangeret ”for ungdomskor”, nærmere bestemt i form af arrangementer for SAB og klaver/orgel. Anna Cederberg-Orreteg (f. 1958) er en af Sveriges mest etablerede korkomponister. Denne samling indeholder blandt andet de salmer, som herhjemme kendes som Råb det ud med hjertets jubel, Bred dine nådes-vinger, Nu rinder solen op og Af gode magter (Bonhoeffer) – samt en svensk oversættelse af julesalmen O Little Town of Bethlehem, som også findes i forskellige danske oversættelser.

SALMER & SANGE

Preben Andreassen At lære en stjerne at danse 65 melodier til tekster af Johannes Johansen 132 sider 160 kr. på dansksang.dk I år er det 100 år siden, salmedigterbiskoppen Johannes Johansen (1925-2012) fødtes. Han skrev mange flere gode salmer end Det var ikke en nat som de andre og Du, som har tændt – og de 12 andre titler (og to oversættelser), han har med i Salmebogen. Preben Andreassen (f. 1944) har her sat musik til hele 65 af

22

dem. Her er der salmer til både højtider, livets store begivenheder og til morgen og aften, og der er både becifret melodilinje og klaversats med.

Komponisten var i mange år organist ved Brøndbyvester Kirke, og han er kendt som en alsidig musiker, blandt andet på grund af hans interesse for gospel.

Som salmekomponist kan han vel ikke siges (før måske med denne samling) at have slået sit navn fast i større grad, men Dansk Sang har tre gange tidligere udgivet mindre samlinger med Preben Andreassens melodier i form af korhæfter.

Vi anmelder den ny samling i næste nummer.

Søren Bechmann m.fl., red.

Tag ordet du finder 28 sider 80 kr. på dansksang.dk Denne samling har undertitlen 12 sange om vores forunderlige menneskeliv. Den er en opfølger til 12 Sange om livet, i dag og i morgen fra 2021.

Sangene lægger på hver deres måde op til at reflektere over tilværelsen.

De fleste er enten (næsten) nye, eller de har givet en lidt ældre tekst ny melodi. Det sidste er tilfældet med Grotrian-salmen Han glemmer mig aldrig, som har fået en roligt vuggende melodi at Johannes Konstantin Neergaard.

Desuden har Lars Busk Sørensens fredssang Se morgenens hængende dråber fået melodi af Niels Bro Bystrup, og Søren Birch har sat melodi til Beatrice Vibes sang Tågespind, som handler om årets gang i naturen og i sindet.

Marianne Søgaards Om et træ (2021) handler om forbundethed med naturen: ”Nu ved jeg om et træ / det minder om mig selv / vi vokser når vi drejer os mod lyset som en plante”, skriver hun. Der er også en ny konfirmationssang, Levende, bævende, fuld af mod med tekst af sognepræst Sophie-Lønne Hundebøll og musik af organist Stine Möglich.

Organist.org 2/2025

UDGIVELSER om teknologi-medieret sang. Og historiker Bertel Ny­ gaard skriver om brugen af sange i relation til håb – med 1900-tallets arbejderbevægelse som case.

BØGER

^

Gerner Nielsen, Johnsen Elbeck, Wierød Borcak, red.

Når vi synger Sangens Hus 2025 211 sider ’ Ca. 240 kr. hos div. boghandlere ”Sangens Hus ønsker med denne bog at vise, hvad sang er og kan i al sin mangfoldighed. Dels ved at understrege, at sang er godt i sig selv, kan bibringe hverdagen poesi og store kunstneriske oplevelser, dels ved at pege på nogle af de udfordringer i vores samfund, hvor sang kan gøre en forskel til fordel for et bedre liv,” skriver redaktørerne i forordet.

Det er ti år siden, Sangens Hus startede, og i den anledning udgives denne antologi, som fra forskellige vinkler sætter fokus på sangens betydning. Bog­ ens 13 kapitler har bidrag fra fremtrædende forskere og (i lige så høj grad) videns- og erfaringspersoner i mere bred forstand.

Der er naturligt nok et kapitel af Sangens Husgrundlæggeren, organist og tidligere drengekorleder Mads Bille, som skriver om sin etablering af Den Jyske Sangskole i Herning med engelske sangskoler som forbillede. Derefter følger et forskningsbaseret bidrag fra Lasse Skovgaard, som også er tilknyttet Sangens Hus, og som skriver om det sundhedsog trivselsfremmende potentiale i sang som aktivitet (med 11 siders tætskrevet litteraturliste!).

Blandt bogens videnskabeligt funderede – men letlæste – bidrag er også det efterfølgende af antropolog Anne Tetens sammen med musikterapi-professor Lars Ole Bonde, med indsigter og input omkring sang og sundhed i indskolingen, samt et kapitel af Anne Agersnap fra Aarhus Universitets Enhed for Sangforskning. På basis af en helt ny spørgeundersøgelse identificerer hun blandt alle syngende danskere to grupper: hypersangere og traditionssangere.

Desuden er der et bidrag fra musikhistoriker Esther M. Morgan-Ellis, som sammen med Lea Wierød Bor ak, leder af Enhed for Sangforskning, skriver

Organist.org 2/2025

DRØMMENES SPROG Bogens mere uvidenskabelige bidrag står blandt andre Lisbeth Smedegaard Andersen for. Overskriften for hendes kapitel citerer en linje en salme af hende selv: ”Sange er drømmenes sprog”. Kapitlet handler blandt andet om, hvordan sange og salmer kan få menneskers øjne op for naturens skønhed og derved have en funktion i forhold til bevidsthed om klima og miljø.

Sanger og kirkemusiker Anne Odgård Eyermann skriver om hverdagssang, højskolesangbogsredaktør Rasmus Skov Borring kredser om fællessang som folkeoplysning, og Elsebeth Gerner Nielsen, strategisk direktør for Sangens Hus, argumenterer i sit kapitel for, hvordan sang har potentiale til at styrke fællesskabet som grundled i vores samfund Det helt store perspektiv har rektor for Syddansk Musikkonservatorium Claus Skjold Larsen valgt.

Han forsøger med henvisning til forskellige kulturers menneske- og verdensforståelse at svare på, hvorfor mennesker overhovedet synger. En del af svaret er, at mennesker forbinder selve tilblivelsen og eksistensen med lyd. Og ”vi kan med fordel være mere bevidste om, hvor fundamentalt sang er for mennesker,” konkluderer han.

Noget, som skaber en form for balance i denne antologi er, at den ikke kun handler om (fælles)sangens lyksaligheder, men også kommer omkring nogle bagsider. Det gælder ikke mindst sangforsker Lea Wierød Bor aks (eget) kapitel, hvori hun påpeger, at fællessang ikke kun forener, men også har nogle ekskluderende mekanismer. Disse mekanismer ligger blandt andet i, hvordan vi udtrykker os om sang, og dem kan det derfor give god mening for en sangleder at være bevidst om.

Endelig er der i antologien et meget praksisrettet kapitel af organist Martin Hornstrup, som videregiver den læring, han har haft, ved i kirkeligt regi at stå for en sangcafé for socialt udsatte i Gellerupparkens ”parallelsamfund”. Læs et sammendrag af kapitlet på de følgende sider. >>

23

INSPIRATION RELEVANT FOR SANGAKTØRER I en anmeldelse af bogen på Kirke.dk skriver Kristoffer Garne: ”Antologien er som helhed relevant for alle sangaktører i folkekirken, der kan have godt af en kritisk selvbesindelse på sin sang.” Og Vestervighymnologen fortsætter senere i sin kommentarer således: ”Mange af bidragene kredser om sang som et fænomen i egen ret og viser også, at mange sangglade

mennesker tænker mindre over teksterne end melodien. Og det er indlysende rigtigt. Den store interesse for nye salmer i tiden handler i mine øjne mindst lige så meget om behovet for tidssvarende melodier som om behovet for tidssvarende tekster.”

Garne slutter sådan: ”[Den nye bog] gør det klart, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, hvad det egentlig er, vi gør, når vi synger”.

SANGFOLDIGHED Vi har fået lov at bringe et fyldigt sammendrag af ét af de 13 kapitler i den nye bog Når vi synger fra Sangens Hus. Her skriver den daværende organist ved Gellerup Kirke i det vestlige Aarhus om fællessang med voksne i multikulturelle sammenhænge på basis af konkrete erfaringer gennem to års månedlige arrangementer på pladsen foran kirken. For at få det fulde udbytte af artiklen – samt en række andre inspirerende artikler om sang – må man naturligvis anskaffe sig bogen.

Af Martin Lysholm Hornstrup Vi lægger [i forbindelse med Gellerup Kirkes initiativ kaldet Spis og Syng] vægt på at musikken har værdi i sig selv og kan bibringe midaldrende og ældre indvandrere i Danmark, udenfor arbejdsmarkedet, umiddelbar glæde og adspredelse. Og samtidig kan fællessangen medvirke til øget socialisering, fællesskab, sproglæring, kulturforståelse og integration.

Vejen dertil er dog – om ikke umulig – så temmelig lang. Sprogbarrierer, kultur, køn og 24

utryghed kan let komme til at stå i vejen. Det bliver derfor fællessangsfacilitatorens rolle dels at opbygge et passende og inddragende repertoire samt ikke blot at benytte sig af sit musikerskab og sine evner som musikformidler, men også sin evne til at lytte til individer i gruppen og kunne justere og navigere i den givne sangsituation. (…)

MOTIVATION I 2020 blev vi kontaktet af projektet Alsang (alsang.dk) som spurgte, om vi havde lyst at lave et signaturprojekt for Alsang 2020 i Gellerup. Drømmen var at lave nogle større fællessangsevents på steder, hvor man ikke forventede at finde dansk fællessang og deres øjne var faldet på Gellerup, der med sine mange år på regeringens ghettoliste og sine mange dårlige rygter om dårlig integration og høj kriminalitet levede op til billedet af et sted, hvor man ikke forventer at finde så meget fællessang. Begejstrede – og måske lidt naive – sagde vi ja til udfordringen.

Alsangsprojektet gik langt fra som planlagt pga. coronapandemien, som kom på Organist.org 2/2025

INSPIRATION tværs og ulovliggjorde sang i større forsamlinger. Men idéen var plantet og har affødt en række initiativer, som stadig kører. (…)

Vores motivation ligger først og fremmest i musikken, sangskatten og det helt magiske, som sker, når vi mødes i musikken og interagerer; altså leger, danser, klapper, synger sammen. Hvis det øger graden af tryghed, sprogfærdigheder, dannelse eller integration er det kun glædeligt, men det har ikke været det primære mål. Gellerup Kirke har en vision om at være en aktiv del af lokalområdet, og det er en stor glæde som musiker at kunne få lov at udfolde sin faglighed i et kultur- og naboskabsmøde, også uden for den normale kirkelige ramme.

Kirken som institution har en årtusinder lang tradition for fællessang. Også lokalt i vores kirke lever fællessangen i alle mulige afskygninger med kirkelige og mindre kirkelige mennesker, med børn og ældre, med internationale kristne, som har udvidet vores repertoire med salmer fra deres hjemlande. Og senest er vi altså begyndt at gøre os erfaringer med at synge med nogle af de allermest udsatte grupper af nydanskere i området.

EN LANG VEJ TIL SANG

Det kræver en høj grad af social tryghed at give sig til at synge, når der er andre mennesker til stede. Spis og Syng står på ryggen af fire års arbejde med international café på pladsen foran Gellerup Kirke. (…) Caféen har i dag mellem 60 og 80 gæster hver onsdag mellem 13 og 15. Her yder de frivillige en kæmpe indsats i at imødekomme caféens gæster. Da Spis og Syng blev lagt ind oveni dette arrangement, trådte vi således ind i en sammenhæng, hvor der havde været arbejdet med relationsdannelse og tryghedsskabelse i flere år forinOrganist.org 2/2025

Spis og Syng arrangeres af Livsværkstederne, KFUM’s sociale arbejde i Gellerup, i samarbejde med Gellerup Kirke. Det foregår under træerne på Fredspladsen, som er illustreret på plakaten her, hvor kirken ses bagerst i baggrunden og Gellerup Højskole til højre.

den. (…) Siden 2022 har vi kørt det som et fast koncept, at der den sidste onsdag i måneden er Spis og Syng. Det indbefatter to sange, et gratis måltid mad, som er (delvist) tilberedt udenfor og to sange til slut.

Min første opgave har været at ”gøre mig selv synlig”. (…) Jeg forsøger altid at give mig tid til at hilse og snakke lidt med caféens gæster før, under og efter sangen. Og således er vi allerede i gang med en socialisering ind i et sangmiljø, et første skridt frem mod aktiv deltagelse i fællessangen.

Med socialisering mener jeg en tilvænning i form af normalisering eller naturliggørelse af det, at jeg spiller på klaver og synger og de25

Foto: Rasmus Wang Kaa

INSPIRATION

Martin Lysholm Hornstrup var i 2007-2024 organist/ kirkemusiker ved Gellerup Kirke. Siden oktober 2024 har han været fuldtidsansat i Liturgisk Forum i samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og kirkemusikskolerne.

ler sangtekster ud – og i øvrigt står og hopper og spræller og klapper. Første skridt er at få dem til at acceptere, at det foregår, uden at gå eller forstyrre sangen unødigt. I visse meget konservative muslimske miljøer er musik ’haram’ (urent), og vi kan stadig støde på muslimske børn, som ikke må komme ind i kirkerummet eller som stikker fingrene i ørerne, hvis jeg begynder at spille.

Min erfaring er, at for mange er det at synge en sang med klaver til så fjernt fra deres kultur, at de oplever det som noget helt uvedkommende – noget de bare kan ignorere og tale hen over. Her har jeg stor hjælp af, at de frivillige i caféen spreder sig i forsamlingen og er et eksempel ved at synge med på sange26

ne og hjælpe gæsterne med at rette opmærksomheden mod musikken. (…)

Drømmen er selvfølgelig, at gruppen med tiden bliver i stand til at deltage i fællessangen. Og man kan være deltagende på mange niveauer. Være stille, være lyttende, læse med, synge med. Men vi eksperimenterer også en del med at bruge sange, som inddrager kroppen i form af klap, trin eller fagter. På den måde bliver det muligt at være deltagende på en anden måde end at skulle synge. (…)

At være med på trinene/bevægelserne giver også en oplevelse af at deltage i afsyngningen af sangen. Og dans er et mere udbredt formsprog i mange af de kulturer, som er repræsenteret ved Spis og Syng. (…)

I sangen Gi’ os lyset tilbage indgår fire klap efter omkvædets første linje (en praksis, jeg tror er opstået på efterskoler). For mange af dem, som kommer til Spis og Syng, er denne tekst fuldstændig umulig at lære, men flere sidder på spring for at være med på klappet.

Det giver således også en oplevelse af at være med i sangen.

FORHINDRINGER

Der er en lang række ting, som kan gøre det vanskeligt for nydanskere at deltage i fællessang. Sprogbarrieren er den første og nok største forhindring. Dansk er et svært sprog at lære, både at tale og at læse. Mange af gæsterne i den internationale café er kommet til Danmark i en relativt høj alder. Mange kommer uden ret meget skolegang fra deres hjemland. Nogle er traumatiserede. Og mange af dem får kun en løs eller ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked eller andre dansksprogede fællesskaber. Hvis der så kommer en entusiastisk organist og lægger en sangtekst på bordet foran dig og beder dig synge Organist.org 2/2025

INSPIRATION med på en lang, ulæselig, uforståelig og kringlet tekst, er der ikke noget at sige til, at det er dømt til at mislykkes.

Når vi alligevel insisterer på at synge på dansk, så er det fordi dansk er vores eneste fællessprog. Meget få i denne gruppe taler engelsk. Og vi fra kirken og caféen taler ikke hverken arabisk, kurdisk, somali eller tyrkisk eller andet. Der er helt sikkert læring i at få noget dansk sprog i ørerne. Ofte har sangene også den fordel, at vi gentager ord (i omkvæd eller korte, gentagende sange for eksempel Hvem har malet himlen blå), og selvom man måske ikke når frem til at synge med, bliver man præsenteret for dansk sprog.

Den kulturelle barriere er en anden stor forhindring. Fællessang er bare ikke en udbredt praksis i Mellemøsten. Her er musik oftere noget, man lytter til eller danser til. Jeg oplever flere kvinder i caféen, som nærmest oplever det som lidt pinligt, at jeg sådan synger og spiller og ”blamerer” mig selv på den måde. Det giver mig et fingerpeg om, at det at synge opleves som noget ret intimt, både når andre synger, og når man selv skal synge. For mange er det en kant, man skal ud over. Og har man aldrig prøvet det før, i en sammenhæng, hvor der er andre mennesker til stede, så kan det være meget grænseoverskridende.

På dette område ville man kunne perspektivere til mange miljøer også blandt etniske danskere, hvor man ikke er vant til fællessang, hvor det at synge for mange også vil opleves som noget selvudleverende og grænseoverskridende. Musik er følelser – og det skal man kunne være i. Og jeg og de frivillige arbejder kontinuerligt med at vise, at det er helt ok at synge, og at vi gør det helt uden at skamme os over det.

Organist.org 2/2025

Køn spiller også en rolle. Vi har et par gange haft besøg af en danseinstruktør, som skulle synge folkeviser og instruere kædedans med hele gruppen. Her blev det tydeligt, at de muslimske kvinder fra Mellemøsten ikke vil danse, når der er mænd til stede. En af gangene gik kvinderne indenfor i et rum for sig selv, hvor der efter sigende blev danset lystigt. Igen ser vi en opgave i at vise, at i Danmark er det helt i orden at synge og danse sammen med andre, også selvom vi har forskellige køn. Men for mange ligger det dybt forankret, at det er upassende.

For at kunne hengive sig i sang og dans og leg og samspil skal man være tryg. Derfor tror vi også på, at det at arbejde med relationsdannelse, gentagelser samt det at gå foran med sit eget eksempel kan smitte af på trygheden og modet til at blive mere og mere deltagende i sangen.

FORMIDLERENS ROLLE

Den norske musikforsker Nora Kulset opererer i sin forskning med en metode hun kalder ”arts-based research” (Kulset 2020).

A-r-t står for ”artist-researcher-teacher” altså kunstner-undersøger-lærer. Det er en præcisering af opgaven, som jeg finder meget inspirerende.

Den første kasket, jeg som fællessangsfacilitator har på, er ”kunstner-kasketten”. Jeg er uddannet og arbejder professionelt med at spille musik. Den del skal selvfølgelig være i orden, og man må forberede sig, så man kan spille sikkert og flydende, kan synge den rigtige tekst og kan levere musikken, også selvom der er ”støj” rundt om.

Den anden kasket er lærer-kasketten. Der er en formidlingsopgave, hvis vi gerne vil have folk til at synge med. De skal lære både melodi 27

INSPIRATION og ord og evt. trin/klap – eller i alt fald dele af det. Jeg giver altid en kort motivation, inden vi synger sangen for eksempel ”Vi skal synge en sang om vintergækker, fordi de er begyndt at komme op af jorden, og fordi jeg elsker vintergækker. De hedder vintergækker, fordi de ’driver gæk’ med vinteren – det betyder at de gør grin med vinteren”.

Og så skal der instrueres musik. Jeg bruger rigtig meget gentagelser – ”jeg viser, I gør efter mig” – og forsøger at blive så meget som muligt i et musikalsk flow, det vil sige blive i rytmen og ikke lade pauserne blive for lange.

Jeg retter aldrig på folk, men justerer antallet af gange, vi gentager, efter hvad der er brug for. Og holder mig for øje, at alle ikke kommer til at lære alt.

Den tredje kasket – som var en ny måde at tænke på for mig – er researcher eller undersøger-kasketten. Jeg er der ikke kun for at lære dem noget – jeg er der også for selv at lære noget. Jeg forstår det som den opgave, der er i at lægge mærke til, hvad der er på spil i forsamlingen; opdage, hvad der virker og hvad der ikke virker; mærke, hvor der skabes energi og hvor der tabes energi. Det er på mange måder den mest udfordrende opgave, men måske også den vigtigste. Hvis vi på sigt vil skabe noget sammen – en måde at være sammen i musikken på – så er jeg som formidler nødt til at turde lade mig påvirke af de mennesker, som jeg gerne vil synge sammen med. (…) [Det er] en fortløbende opgave at søge hen imod et fælles tredje – et nyt og neutralt sted, som ikke er hverken din eller min hjemmebane, men et sted, vi skaber sammen.

Her følger afsnit om at opbygge et fælles repertoire, herunder initiativer for at indsamle san-

28

ge fra andre kulturer og anvende dem. Der arbejdes dog fortsat primært med at opbygge et dansk sangrepertoire ved at udvælge et smalt repertoire, gentage det mange gange og om nødvendigt udskifte undervejs. Det er typisk sange om årstiden eller om mangfoldighed.

HVOR SKAL JEG BEGYNDE? Står du overfor at skulle synge med en mangfoldigt sammensat gruppe af mennesker med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk, vil jeg give følgende råd: 1. Skab tryghed 2. Gør dig selv synlig som musiker 3. Udvælg dit kernerepertoire af enkle sange, som kan bære mange gentagelser 4. Forbered dig – både på at kunne spille, formidle og indstudere sangene 5. Giv forsamlingen en motivation for at deltage i sangen 6. Leg sangene ind – hold flow og humør højt 7. Vær åben og lyttende i forhold til gruppens reaktioner – både under og efter sangen.

8. Lad dig ikke gå på af, at det ikke nødvendigvis virker de første gange, du gør det – du er på en lang rejse med disse mennesker 9. Husk at gøre det på din måde – din oprigtighed og indlevelse smitter.

Artiklen slutter med reference til konkrete erfaringer med en sang og overvejelser om den almenmenneskelige længsel efter at høre til i fællesskaber, at kommunikere, at interagere og at glædes sammen.

Organist.org 2/2025

DEN DANSKE SALMEDUO

CHRISTIAN VUUST saxofon og klarinet

HANS ESBJERG klaver

Modtagere af Mette Madsens kunstneriske hæderslegat 2024 for at have “bidraget til at give den danske salmetradition nyt åndedrag og musikalsk liv”.

“Sublime salmefortolkninger udført af to virtuose musikere.”

MORTEN SKOVSTED, SYNGNYT.DK

“Det er instrumentalt kammerspil af fineste karat.” DAGBLADET INFORMATION Den Danske Salmeduo nytænker musikken bag salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og jazztraditionens legende improvisationer. Duoen har spillet over 600 koncerter og udgivet syv albums.

KONTAKT: Hans Esbjerg • tlf 4093 0154 • kontakt@dendanskesalmeduo.dk

WWW.DENDANSKESALMEDUO.DK Organist.org 2/2025

29

Lån & Spar Bank A/S, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2025.01 · 1098-1

Værsgo’. Vi giver tæt på

150 mio. kr. tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Lån & Spar er ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får Medlems­ Kunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto.

Det betyder, at de i januar fik udbetalt tæt på 150 mio. kr. i renter.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af CO10 – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1906

Ring eller læs mere på lsb.dk/co10

Doppler Duo “The collaboration of Andersen and Christiansen is seamless, intuitive, and exquisitely musical.”

American Guild of Organists “It is rare that we get to hear such brilliant artistry.”

Organ Australia

Den Nye Salmetrio tilbyder nu koncert med nyt materiale fra deres nyindspillede album: “Den Nye Salmetrio spiller 100 salmer”

www.dopplerduo.dk Booking: tina.christiansen@yahoo.dk

Den Nye Salmetrio har lavet deres egne fine og formfuldendte fortolkninger af en række nye salmer. Lige til at lytte sig lykkeligt ind i, når man har brug for en lille tonestige at rejse på.

Iben Krogsdal.

Forfatter og salmedigter

LEDIG ANNONCEPLADS Har du overvejet at annoncere for dit koncerttilbud eller noget andet spændende?

Kombinationen af sang og jazzimprovisationer åbner ord og toner, og giver dybde og nærvær til salmerne.

Man får lyst til at synge med og synge mere!

Vibeke Houmøller. Sognepræst.

Sankt Lukas Kirke, Århus

Pris 9.800 kr. alt inklusiv.

Kontakt: mail@pojken.dk

En annonce af denne størrelse koster kun 750 kr. + moms (eller billigere med mængderabat).

Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”

Organist.org 2/2025

højformat_61x180mm_udkast5.indd 1

31 12.10.2024 11.41

FRA SEKRETARIATET

FORBEDRET LØN OG PENSION FRA APRIL 2025 For en overenskomstansat KMOK’er på fuld tid bliver den månedlige bruttoløn (inklusiv pension) mere end 450 kr. højere – for en særlig gruppe mere end det dobbelte. Stigningen skyldes primært forbedringer i Organistoverenskomsten på to punkter.

I CFU-forliget OK24 er der aftalt en lønstigning på 1,27 pct. pr. 1. april 2025, og som det så ofte er sket før, afgøres den endelige lønstigning af udmøntningen fra reguleringsordningen. Denne gang udmønter reguleringsordningen sig negativt, nærmere bestemt -0,78 procent, hvilket skyldes, at den private lønudvikling har været mindre positiv end forventet. Dermed stiger lønnen blot med 0,4 procent.

Til gengæld stiger både rådighedstillægget og pensionen meget mere. Ved den decentrale forhandling af Organistoverenskomsten blev det nemlig aftalt at lade de overenskomstansattes og tjenestemændenes rådighedstillæg

stige. Oveni indføres der et nyt 7-kirketillæg, som betyder, at rådighedstillægget for organister med tjenestepligt ved 7 eller flere kirker stiger markant.

I konkrete beløb indebærer det, at mens stigningen af basislønnen er på mindre end 1.500 kr. årligt for en fuldtidsstilling, stiger rådighedstillægget for organister med 1-kirketillæg med 2.450 kr. årligt. De organister som spiller i 7 eller flere kirker, kan se frem til en lønforhøjelse på 8.182 kr. årligt. Se diagrammet forneden.

Derudover lægges der lidt flere penge til side til pensionen. Ved de decentrale forhandlinger i Kirkemiministeriet blev det nemlig også aftalt, at menighedsrådets pensionsbidrag for de overenskomstansatte PO/ KMOK’er fra april forhøjes fra 18,0 procent til 18,4 procent. I kroner er der for en fuldtidsansat på trin 2 med tjeneste ved 1 kirke tale om 1.541 kr. årligt plus pensionsandelen af lokale løntillæg.

Rådighedsbeløb i 2012-kroner

Tidligere niveau i tusinder 1 k irk e 2 -3 k irk e r 4 -6 k irk e r 7 + k irk e r T je n e s t e m æ nd

Stigning i tusinder pr. april 2025 1,9

21,4

1,9

27,9

2,1

33,2

6,5

33,2 19,4

2,0

Beløbene er angivet i 2012-kroner, som benyttes i forhandlingerne. For at omregne til april 2024-tal skal beløbene i de blå søjler ganges med 1,228067. For at omregne til april 2025-tal lægges beløbene i de blå og orange sektioner sammen og ganges med 1,233095.

32

Organist.org 2/2025

FRA SEKRETARIATET Når man regner de forskellige stigninger sammen, betyder det, at en overenskomstansat på trin 1 med tjeneste ved én kirke eller 2-3 kirker får omkring 455 kr. mere om må-

neden inkl. pension, med 4-6 kirker ca. 485 kr. mere og med 7 eller flere kirker hele 938 kr. mere.

Overenskomstansatte Basisløn • Trin 1 – kr. 339.395,83 • Trin 2 – kr. 356.590,11

Timesatser for vikarer • Ved indgåelse af aftale mere end 24 timer før: kr. 221,11 • Ved indgåelse af aftale mindre end 24 timer før: kr. 256,36 • Natpengetillæg for tjeneste kl. 17-06: kr.

27,52 • Weekendtillæg for bl.a. tjeneste lørdag kl.

14 til mandag kl. 06: kr. 49,23

LØNSATSER PR. 1. APRIL 2025

Rådighedstillæg Rådighedstillægget er kvoteret efter ansættelsesgrad og gradueret efter, hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke: kr. 28.731,11 • 2-3 kirker: kr. 36.746,23 • 4-6 kirker: kr. 43.528,25 • 7 eller flere kirker: kr. 48.953,87 Tjenestemandsansatte

23,3095

Procentreguleringssats pr. 1. april 2025 Lønramme 20 Stedtillæg 25 år 320.262 måned 26.688,49 27 år 332.270 måned 27.689,15 29 år 344.915 måned 28.742,93 31 år 358.230 måned 29.852,51 PO tillæg år/mdr.

Rådighedstillæg år/mdr.

Lønramme 23-26 Stedtillæg 29 år 344.915 måned 28.742,93 31 år 358.230 måned 29.852,51 33 år 356.087 måned 29.673,92 35 år 387.013 måned 32.251,09 36 år 394.683 måned 32.890,24 38 år 410.780 måned 34.231,64 Rådighedstillæg år/mdr.

Organist.org 2/2025

NB: Oveni timesatserne kommer pension og feriepenge. Oveni nat- og weekendtillæg kommer feriepenge.

II 333.800 27.816,67 344.842 28.736,87 356.382 29.698,48 368.443 30.703,55

III 340.178 28.348,13 350.761 29.230,11 361.783 30.148,56 373.253 31.104,41 31.813,85 26.388,23

IV 344.593 28.716,11 354.863 29.571,88 365.523 30.460,22 376.585 31.382,06 2.651,15 2.199,02

V VI Skalatrin 350.971 355.385 25 29.247,57 29.615,45 360.783 364.883 27 30.065,22 30.406,89 370.924 374.662 29 30.910,30 31.221,86 381.395 384.726 31 31.782,92 32.060,47 kvoteret pensionsgivende ukvoteret pensionsgivende

II 356.382 29.698,48 368.443 30.703,55 381.046 31.753,84 394.217 32.851,40 401.020 33.418,31 415.316 34.609,69

III 361.783 30.148,56 373.253 31.104,41 385.188 32.099,00 397.611 33.134,29 404.004 33.666,99 417.452 34.787,67 26.388,23

IV 365.523 30.460,22 376.585 31.382,06 388.059 32.338,22 399.959 33.329,94 406.071 33.839,21 418.930 34.910,87 2.199,02

V VI Skalatrin 370.924 374.662 29 30.910,30 31.221,86 381.395 384.726 31 31.782,92 32.060,47 392.202 395.071 33 32.683,49 32.922,61 403.354 405.702 35 33.612,83 33.808,48 409.056 411.121 36 34.087,99 34.260,11 421.066 422.547 38 35.088,85 35.212,26 ukvoteret pensionsgivende

33

MEDLEMMER

NYE MEDLEMMER

Per Allan Nielsen, Aalborg SV (KMOK-studerende)

Olga Trochina, Brønshøj (Helsinge og Valby Kirker, Frederiksværk Provsti, Helsingør Stift)  Kirsten Sonne Ernen Beck, Skive  

NYT JOB

Jakob Sønderby Larsen, Årslev, er pr. 1. januar 2025 ansat som organist ved Bredsten Kirke, Vejle Provsti, Haderslev Stift  Anette Haahr Jørgensen, Bolbro, Odense V, er pr.

1. januar 2025 ansat som organist ved Kauslunde Kirke, Middelfart Provsti, Fyens Stift  Olga Trochina, Brønshøj, er pr. 1. december 2024 ansat som organist ved Helsinge og Valby Kirker, Frederiksværk Provsti, Helsingør Stift  Morten Ahti Lyng, Biersted ved Aabybro, er pr. 1. november 2024 ansat som organist ved Sønderholm og Frejlev Kirker, Aalborg Vestre Provsti, Aalborg Stift  Martin Åkerwall, Karise, er pr. 1. november 2024 ansat ved Værløse Kirke, Ballerup-Furesø Provsti, Helsingør Stift 

Peer Munkgaard, Jerslev J, 60 år den 29. marts 2025  Jesper Aggeboe, Vig (Nr. Jernløse og Kvanløse Kirker, Holbæk Provsti, Roskilde Stift), 60 år den 2. marts 2025  Julija Skipore, Holme ved Gelsted (Asperup og Roerslev Kirker, Middelfart Provsti, Fyens Stift), 40 år den 27. marts 2025  Henrik Pind Hansen, Sorø (Sct. Peders Kirke, Slagelse, Slagelse Provsti, Roskilde Stift), 60 år den 28. april 2025  Joakim Jarl Pedersen, Svendborg, 40 år den 8. marts 2025 

FORENINGSKALENDEREN 10. marts 2025 Bestyrelsesmøde, Viborg 18.-21. maj 2025 Organiststævne i Næstved (s. 5-10) 20. maj kl. 13.45 Generalforsamling (s. 4)

RUNDE FØDSELSDAGE

Jens Emil Sanggaard, Sjørup ved Nimtofte (Søften og Foldby Kirker, Favrskov Provsti, Aarhus Stift), 65 år den 7. marts 2025  Carl Viggo Jespersen, Søborg, 70 år den 24. april 2025  Monica Westheimer, København Ø (X Kirke), 70 år den 7. marts 2025  Jane Samuelsen, Brande (Sinding og Sejling Kirker, Silkeborg Provsti, Aarhus Stift), 65 år den 30. april 2025  Irina Natius, Haarby (Flemløse og Søby Kirker, Assens Provsti, Fyens Stift), 65 år den 20. marts 2025  Anni Elise Sørensen, Tarm, 70 år den 8. april 2025  Lars Klit, Mørkøv (Boeslunde Kirke, Slagelse Provsti, Roskilde Stift), 60 år den 9. marts 2025  Mikaela Bang Jakobsen, Haderslev (Øsby og Årø Kirker, Haderslev Domprovsti, Haderslev Stift), 40 år den 27. april 2025  Knud Wendelboe, Holbæk, 70 år den 10. april 2025  Dorthe Rolsted Jessen, Risskov, 65 år den 4. marts 2025 

34

HUSKESEDLEN

Tilmelding til stævnet (se side 5-10) Overvej deltagelse i andre kurser (kalender findes let via ”Aktuelle kurser”-boksen på forsiden af www.organist.org).



Organist.org 2/2025

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560 Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: lwt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Christina Jensen

E-mail: cmj@organist.org  Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch E-mail: blad@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Ry Kirke, Østjylland Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Knud Damgaard Andersen Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk 2. næstformand Jesper Bay Jensen Østofte og Stokkemarke Kirker, Lolland Tlf. 61 74 33 26 E-mail: jesperbayjensen@hotmail.com Kasserer Karin Bitsch Antonsen Skals Kirke, Midtjylland Tlf. 86 65 10 14 E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer Teresemarie Lisiux Vipperød Sogn og Skt. Nikolai Kirke, Holbæk Tlf. 23 93 55 72 E-mail: tml@km.dk Lisbeth Risager Gerdes Hjerting Kirke, Esbjerg Tlf.: 26 64 79 91 E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com Elena Vas Andersen Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning Tlf. 20 68 54 91 E-mail: elena.a72@gmail.com

Organist.org 2/2025

TILLIDSREPRÆSENTANTER HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: imr@km.dk  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Anders Juhl, tlf. 6094 7745 E-mail: ajuhl@km.dk  Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690 E-mail: hph@km.dk  Lasse Hansen, tlf. 5190 6251 E-mail: lasha@km.dk

FYENS STIFT  Lene Dam, Tlf. 5152 1236 E-mail: ledam@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734 E-mail: mjc@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

AARHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 2291 3693 E-mail: chrho@km.dk  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: heze@km.dk

RIBE STIFT  Mette Bredthauer (orlov i 2024)  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Anders Olesen, tlf. 2053 3134 E-mail: andol@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jeer@km.dk  Lasse Christensen, tlf. 2839 7790 E-mail: lc@km.dk

35

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

ORGANISTSTÆVNE I NÆSTVED MED SPÆNDENDE ORGLER

På Organistforeningens stævne den 18. til 21. maj kan foreningens medlemmer stifte nærmere bekendtskab med de to meget spændende instrumenter i Sct. Peders Kirke, Næstved. Dels Svaleredeorglet i kirkens kor (forsiden) og dels det romantiske Eule-orgel i kirkens vestende (ovenfor). Se stævneprogrammet på side 5-10.

61 koncertudbydere med 163 koncertforslag