Organist.org nr. 4, juli 2025

Organist .org

Medlemsblad for Organistforeningen

ORGANISTSTÆVNE I NÆSTVED

SIDE 8

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

KLARGØRING TIL SAMARBEJDE

Til Folkemødet på Bornholm skal jeg deltage i en debat med overskriften ”Hvordan får folkekirken et mere næstekærligt arbejdsmiljø?”. Videre i oplægget til beskrivelse af debattens tema hedder det: ”Hvad skal der til for at skabe tryghed og trivsel i kirken? Kirkens budskab er næstekærlighed – men gælder det også for arbejdsmiljøet?”. Brugen af næstekærlighedsbuddet i denne sammenhæng skaber blikfang og antyder, at det da vist afføder en særlig penibel affære i folkekirken, når forekomsten af dårligt arbejdsmiljø stilles til skue i dette lys. Til dét er der umiddelbart at sige, at næstekærlighedsbuddet så sandelig ikke er forbeholdt den kirkelige arbejdsplads, eller at den skulle være bedre forvaltere af det end så mange andre arbejdspladser. Hykleriet venter lige om hjørnet.

Vi har stort fokus på rapporten om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådenes arbejde (herom i bladets maj-nummer), og med lige så stor interesse ser vi på den reviderede højmessevejledning (herom i dette nummer) samt aftalen om medarbejdermøder i folkekirken og vejledningen hertil (mere herom følger i Organistforeningens nyhedsbrev). Det er værd at bemærke, at der af disse tre kan udledes et fælles mantra, der direkte eller indirekte berører intentionen om et bedre arbejdsmiljø i folkekirken, nemlig ordet samarbejde. Hvis der endelig skal drages allusioner til Biblen, kunne det være Paulus’ ord om at ”ingen af os lever for sig selv”, set ind i et sekulært ærinde. Det er ikke nyt, at samarbejde er en grundpille, for at det daglige arbejde skal lykkes, men erfaring og arbejdsmiljøundersøgelse viser, at man langt fra altid husker dén grundpille. Netop derfor er det helt indlysende, at samarbejde i alle dets facetter er blevet et nøgleord i rapport og vejledninger.

Fokus kan ikke stilles skarpt nok på, at opgaven for menighedsråd, præster og medarbejdere er at bringe regler og opdrag tillige med gode intentioner og opfordringer ind i et handlingens rum, hvor ordet samarbejde faktisk skaber, hvad det nævner og fordrer. Det kan vise sig at blive en landvinding for et forbedret arbejdsmiljø i kirken, hvis alle afklæder sig velbehagelige magtbrynjer, lukkede solistkulturer, usunde hierarkier og tavshedskultur. Erstatningen skal være forpligtende og tillidsfuldt samarbejde med tydelige, fælles målsætninger og professionel ledelse, ja, for det findes vel? Ellers begynd fælles oprustning her.

HØJMESSEVEJLEDNING

Biskoppernes reviderede vejledning til, hvordan man laver gudstjeneste, handler mere om musik end den gamle vejledning i ritualbogen gjorde. Vejledningen er nu offentliggjort på FIN.

LEDELSE

Tillidsrepræsentant Lasse Hansen fra Roskilde og Lolland-Falster Stifter skriver om, hvordan forskellige medarbejderpersonligheder har forskelligt behov for ledelse.

STÆVNE

REFERAT/REPORTAGE

En stor del af dette nummer er naturligvis viet til Organistforeningens stævne: nærstudér referatet fra generalforsamlingen, se fotoreportagen og læs om inspirationsseminaret med Erik Sommer.

REJSELEGAT

Læs om, hvad de fire, som modtog Kirsten Skau Petersens rejselegat sidste år har fået ud af det i henholdsvis Eskilstuna, Castagnole, Paris og Wien. Og overvej, om du skal søge til vinter.

UDGIVELSER STILLINGER

ORGEL & KOR

Vi anmelder Jochen Clements 10 orgelkoraler (Mixtur) og Jan Lunds Syng Nemt, Sundt og Sikkert (Dansk Sang). Læs desuden på bagsiden om et par spændende danske udgivelser.

ORGANIST SØGES

En stilling som organist/kirkemusiker ved Låstrup, Ulbjerg og Lynderup Kirker, Viborg Østre Provsti, er ledig pr. 15. august 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 12 timer pr. uge. 2024-MODTAGERNE

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: Den 1. januar, den 1. marts, den 1. maj, den 1. juli, den 1. september og den 1. november. Oplag: 790 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til Christina Jensen, cjm@organist.org senest den 5. kl. 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDE Orglet i Herlufsholms Kirke ved Næstved er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1983 med 32 stemmer (samt 2 transmissioner) på tre manualer og pedal. Arkitekt: Preben Thorsen.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

www.organist.org

KONSTITUERING 2025

På bestyrelsesmødet den 2. juni 2025 konstituerede bestyrelsen sig og fordelte udvalgsposter som følger. Under udvalg angives suppleanter i parentes.

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE

 Formand: Ingrid Bartholin Gramstrup (IBG)

 Næstformand: Knud Damgaard (KDA)

 Kasserer: Karin Bitsch Antonsen (KBA)

 2. næstformand: Jesper Bay Jensen (JBJ)

 Teresemarie Lisiux (TL)

 Lisbeth Risager Gerdes (LRG)

 Elena Vas Andersen (EVA)

INTERNE UDVALG

 Redaktionsudvalg: IBG, LRG, KBA, LWT, FGE

 Tillidsrepræsentantudvalg: EVA, MB, LWT

 Stævneudvalg: KDA, JBJ, LRG

 Uddannelsesudvalg: IBG, KDA, JBJ, TML, JKJ

 OK26-udvalg: IBG, KDA, JBJ, LWT

EKSTERNE UDVALG

Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd

 Folkekirkens Samarbejdsudvalg: IBG (KDA og JBJ)

 Folkekirkens Arbejdsmiljøråd: LWT (TL)

 Kirkeministeriets Uddannelsesudvalg: KDA

 Brancheudvalget for Folkekirken: KDA

 Kirkemusikalsk Kompetencecenter: KDA

 CO10’s repræsentantskab: IBG, KDA, JBJ

 Nordisk Kirkemusikråd: IBG

 Nordisk Faglig Konference: IBG, LWT

 Formandsmøder Kirkefunktionærgruppen: IBG

 Kirkemusikernes Landsforbund: IBG, KDA, JBJ

 DOKS’ Gramex-udvalg: TL

 Orgelklubbens repræsentantskab: TL

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser:

 Løgumkloster: IBG / Vestervig: JKJ / Sjælland: IBG

LWT = sekretariatsleder Louis Torp / FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch

MB = Mette Bredthauer (TR) / JKJ = Jørgen Kleon Jeppesen (tidl. bestyrelsesmedlem)

fotograferet efter

BLIV TILLIDSREPRÆSENTANT

Til efteråret skal Organistforeningen vælge tillidsrepræsentanter for 2026-2027. Overvej derfor, om det er nu, du er klar til at gøre en forskel.

Hvem taler medarbejdernes sag, når det gælder arbejdsvilkår, samarbejde og trivsel? Og hvem forhandler organistens/kirkemusikerens løn? Her spiller tillidsrepræsentanten en nøglerolle.

Organistforeningen har brug for engagerede medlemmer, der vil være med til at styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Det er en mulighed for at tage ansvar, blive hørt og være

med til at udvikle og præge både løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsmiljøet i kirken. Organistforeningen tilbyder grundig oplæring, løbende sparring og et stærkt netværk af andre tillidsvalgte på stiftsniveau og på landsplan, som du kan trække på. Du behøver ikke være ekspert – blot have lyst til at engagere dig og stå sammen med dine kollegaer. Der er nok at tage fat på!

Overvej at stille op som tillidsrepræsentant – du gør en vigtig forskel. Kontakt sekretariatet, hvis du vil vide mere. Vi står klar til at hjælpe dig i gang.

Bestyrelsen

dens genvalg på generalforsamlingen i Næstved den 20. maj. Fra venstre mod højre: Ingrid Bartholin Gramstrup, formand, Elena Vas Andersen, Teresemarie Lisiux, Karin Bitsch Antonsen, kasserer, Lisbeth Risager Gerdes, Jesper Bay Jensen, 2. næstformand, Knud Damgaard Andersen, næstformand.

NY HØJMESSEVEJLEDNING LÆGGER BEDRE

OP TIL SAMARBEJDET OM GUDSTJENESTEN

Vejledningerne på Folkekirkens Intranet (FIN) er blevet suppleret af én fra biskopperne om, hvordan man laver gudstjeneste. Den handler mere om musik end den gamle vejledning i ritualbogen gjorde.

Biskopperne har på baggrund af forslag fra en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejdet en kraftigt fornyet udgave af højmessevejledningen, der handler om de praktiske forhold omkring sognets faste søndagsgudstjeneste. I den sammenhæng er der taget højde for høringssvar fra fagforeninger og andre relevante folkekirkelige parter.

Udgivelsen af en revideret vejledning begrundes ud fra ”et behov for et bredere kendskab til mulighederne og variationerne i Højmesseordningen”. Vejledningen henvender sig til ”alle, som har et medansvar for forberedelsen og gennemførelsen af gudstjenesten”.

Den nye tekst er derfor også lettere tilgængelig, så den ikke kun er at finde i Ritualbogen, men også på FIN.

Samtidig gælder det, at revisionen ”tager højde for nogle af de ændringer i praksis, som har fundet sted siden 1992, f.eks. på musikkens område, og den giver tydeligere anvisning på medarbejdernes og menighedsrådets ansvarsområder og samspillet mellem dem”.

FORESLÅR SAMTALE OM MUSIKKEN

I afsnit 2 om de forskellige ansvarsområder hedder det om musikerne således:

Organisten/kirkemusikeren er ansvarlig for udførelsen af højmessens frie musik og for understøttelse af de sungne liturgiske led og

menighedens salmesang i samarbejde med kirkesanger/korsangere. Højmessens frie musik vælges af organisten/kirkemusikeren under hensyntagen til dagens karakter og kan med fordel drøftes med præsten.

Kirkesangeren/korsangerne har til opgave at understøtte de sungne liturgiske led og menighedens salmesang og eventuelt udføre andre musikalske opgaver i samarbejde med organisten.

ORGLET HAR EN SÆRSTATUS

Siden følger i afsnit 5 flere bemærkninger af særlig væsentlighed for organisten. Heri lancerer biskopperne blandt andet betegnelsen ”epistelvers”:

Musikken udføres som levende musik. Der spilles som hovedregel på de instrumenter, som menighedsrådet stiller til rådighed, fortrinsvis orgel.

Gudstjenestens musik omfatter præludium og postludium samt eventuelt introitus (korsang på præludiets plads), epistelvers (korsang efter epistellæsningen), interludium, (instrumentalt musikstykke fx efter prædiken), motet (korsang efter prædikenen) og exitus (korsang på postludiets plads). Musikken under nadveruddelingen kan være fællessalmer, korsang eller solosang, orgelmusik eller musik af anden karakter. Musikken tilpasses nadveruddelingens forløb. (…)

Den musikalske udsættelse af de liturgiske led er fri. De udsættelser, der findes i Koralbog til den danske salmebog og Musiktillæg I og II, er vejledende. (…) Lokalt kan der være tradition for faste salmevers, fx efter trosbekendelsen,

Der var flere modeller i spil, men i processen omkring opdatering af folkekirkens liturgi blev det besluttet at bibeholde den eksisterende gudstjenesteordning fra 1992 og blot revidere den tilhørende vejledning, som i sin udvidede version vil blive trykt i fremtidige oplag af Ritualbogen.

evangelielæsningen eller den apostolske velsignelse. Faste salmevers regnes som en del af højmessens liturgi og kan ændres med samtykke fra menighedsrådet. (…)

Om salmerne hedder det i samme afsnit blandt andet, at de ”vælges under hensyntagen til dagens karakter og det liturgiske forløb”. Vejledningen nævner ikke konkret, hvem der vælger salmer og melodier, men i afsnit 2 hedder det, at ”gudstjenesten forberedes og gennemføres i et samarbejde mellem præsten og kirkens medarbejdere samt eventuelt frivillige”. Præsten har naturligvis fortsat det sidste ord, hvad angår både salme- og melodivalg.

ÆNDRINGER

I LITURGIEN

I afsnit 9 om ”liturgiske ændringer” hedder det blandt andet, at der ”lejlighedsvist” kan anvendes salmer uden for salmebøger og anvendte tillæg, men at dette ”bør ske i samråd med organist/kirkemusiker”. Herefter følger ganske specifikke anvisninger til, hvordan der til bestemte dele af liturgien – med menighedsrådets samtykke, men uden særlig tilladelse fra biskoppen – kan ske ”faste, mindre ændringer”. Det tilføjes derefter mere overordnet:

De ændringer, som en præst har fået menighedsrådets samtykke til, kan ikke pålægges andre af sognets præster. Man kan med fordel søge at holde sognets højmesser med en vis genkendelighed, men i et sogn med flere præster kan man således have højmesser med forskellige typer af variationer. Vikarierende sognepræster indgår som udgangspunkt i stedets liturgi.

Menighedsrådet kan med fordel føre en logbog over beslutningerne om faste liturgiske ændringer. Disse beslutninger gælder som stedets skik, indtil de eventuelt ændres efter ovenstående retningslinjer. (…)

Ønsker man at anvende andre salmesamlinger (trykte eller online), andre tekster eller tillæg end de kollektsamlinger og tillæg til alterbog og salmebog, som i forvejen er godkendt af biskoppen, skal præst/præster og det øvrige menighedsråd søge biskoppens godkendelse.

Ud over det omtalte har vejledningen også afsnit med om kirkerummet, ringning, bøn og bekendelse, Ordet, dåb og nadver, kort højmesse og lægmandsgudstjeneste samt særgudstjeneste på højmessens plads.

Find den 10 sider lange højmessevejledning på folkekirkensintranet.dk under ”Temaer” på forsiden.

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING 2025

Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 20. maj 2025 på Hotel Kirstine, Næstved.

Referent: Sekretariatet

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup (IBG) bød alle velkommen til generalforsamlingen i det smukke sydvest-sjællandske, samt en speciel velkomst til de gæster, der allerede var ankommet: Karin Schmidt Andersen fra DOKS, Randi Bjerg Anholm fra Kirkekultur.nu, samt Lydia Langgaard Djurhuus fra CO10.

1. VALG AF DIRIGENT

Som dirigent foreslog IBG på vegne af bestyrelsen Elisabeth Jensen, leder af Arbejdsgiver og Rådgivning hos Landsforeningen af Menighedsråd (LAM). Hun blev valgt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til aflæggelse af den mundtlige beretning.

2. BESTYRELSENS BERETNING VED FORMANDEN

IBG startede beretningen med at bede forsamlingen om at mindes med et øjebliks stilhed de syv kolleger, som siden forrige generalforsamling var afgået ved døden:

 Peter Koch Andersson, tidligere organist ved Valby og Helsinge Kirker

 Louise Gry Adrian, organist og korleder hos Kriminalforsorgen

 Klaus Andersen, organist ved Bogense Kirke

 Ellis Bjørk, tidligere organist ved Agedrup Kirke

 Anders Thorup, tidligere organist ved blandt andet Stormarkskirken i Nakskov og tidligere formand for Organistforeningen fra 2005 til 2016

 Hans Otto Sandkamm, tidligere organist ved Hvornum, Snæbum og Hvilsom Kirker

 Niels Viggo Jensen, organist ved Voldby og Lading Kirker.

Herefter knyttede formanden sine supplerende bemærkninger til bestyrelsens skriftlige beretning bragt i medlemsbladets maj-nummer.

SKIMMELSVAMP

Bestyrelsen har i henhold til beslutning på seneste generalforsamling arbejdet på at indsamle og bearbejde en større viden angående problematikken om skimmelsvamp i kirker og orgler. Bestyrelsen inddrog DOKS og Dansk Kirkemusikerforening i en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle medlemmer i de tre foreninger for at få så validt grundlag at gå ud fra som muligt. Der er gjort rede for resultaterne i denne undersøgelse i maj-nummeret af Organist.org

IBG kunne med glæde konstatere, at der er mange menighedsråd, der har løst problemer med skimmelsvamp lokalt i høj grad eller i nogen grad. Derudover at problemer med skimmelsvamp ofte er komplicerede, og processerne med at løse problemerne ofte er langvarige og økonomisk tunge. IBG understregede, at Organistforeningen ser med alvor på, at der er medlemmer, der bliver syge

af skimmelsvamp på deres arbejdsplads og i værste fald må opgive deres arbejde som kirkemusikere.

Ifølge IBG kan Organistforeningen som forening ikke løse problemerne, men den kan sætte fokus på det endnu en gang og henvise til relevant information og vejledning. Der kan læses yderligere om emnet på foreningens hjemmeside. Desuden henledte IBG opmærksomheden på, at der på Folkekirkens Intranet ligger en vejledning og video fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd omhandlende forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp. Man kan også henvende sig til Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

Organistforeningen vil være opmærksom på at italesætte problemerne i alle relevante fora, hvor foreningen er til stede. Det er godt at vide, at mange menighedsråd viser ansvar og handler, men foreningen må selvfølgelig gøre opmærksom på, at den stærkt forventer, at der altid fra arbejdsgivers side bliver taget hånd om og handlet på problemer med skimmelsvamp og udvist forståelse for de større eller mindre konsekvenser, det kan have for den enkelte medarbejder.

OK26

Resten af 2025 og begyndelsen af 2026 vil en stor del af arbejdet i bestyrelsen og sekretariatet stå på forberedelse af og forhandlinger i forbindelse med OK26. Foreningen er langt i forberedelserne, og ønsker om krav til overenskomstforhandlingerne skal afleveres til centralorganisationen CO10 ultimo august måned. Som altid arbejder Organistforeningen med, at kravene skal tjene til at opnå så gode vilkår for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår som muligt.

Folkekirken er på mange måder en særegen arbejdsplads, og man har som kirkemusiker et særligt arbejde med usædvanlige arbejdstider. Vi lever dog i et moderne samfund, hvor kravene til eksistensgrundlag, levevis, familieliv mm. er fuldstændig de samme som for alle andre. Så dybest set handler det om at finde gode løsninger og balance mellem det særlige og det almene. Det handler i sidste ende om at få så god en overenskomst og så gode aftaler, at kirkemusikere kan fastholdes i stillingerne, og at man kan rekruttere til organistfaget, fordi det er attraktivt.

Selvom Organistforeningen sidder med ved forhandlingsbordet, er det centralorganisationen CO10, der forhandler. Foreningen har et rigtig godt og konsolideret samarbejde med CO10. Ved OK24 havde foreningen chefkonsulent Inge Stokholm ved sin side. Inge fik i efteråret andet arbejde, og derfor blev det vicesekretariatschef Tine Holst, der meget kompetent overtog implementeringen af aftalerne ved OK24 og færdigredigeringen af overenskomsten. IBG sendte en stor tak til CO10 for de gode relationer og samvirke.

Ved de kommende OK26 forhandlinger får Organistforeningen chefkonsulent i CO10 Lydia Langgaard Djurhuus ved sin side, både i forberedelsesfasen og ved forhandlingsbordet. IBG benytte lejligheden til at byde Lydia velkommen i samarbejdet og takkede for den imødekommenhed og interesse, Lydia allerede har vist Organistforeningen som organisation.

IBG bemærkede, at gruppen af fem folkekirkelige organisationer, som er medlemmer af CO10, i efteråret ved CO10’s repræsentantskabsmøde fik indvalgt en repræsentant i CO10’s bestyrelse. Det er mange år siden, der har siddet en person fra denne gruppe i bestyrelsen, og IBG udtrykte tilfredshed med, at det specielle område, folkekirken, har fået en direkte stemme i bestyrelsen. Hun påpegede, at der ikke kun skal arbejdes for folkekirkelige interesser, men at det naturligvis også er en stemme for den helhed, Organistforeningen er en del af i sin centralorganisation.

VIKARORDNING

Der er ifølge IBG særligt to emner, som har optaget Organistforeningens medlemmer siden sidst. Tidsregistrering og i særdeleshed den nye overenskomstbestemte vikarordning. IBG henviste til, at vikarordningen behandles un-

der Nyt fra sekretariatet efter generalforsamlingen.

Hun udtrykte en bekymring over stævnedeltageres og andre medlemmers oplevelser med menighedsråds og provstiers, alias personalekonsulenters, håndtering af den nye vikarordning. Beretningerne vidner hverken om kompetent ledelse hos menighedsrådene eller om indsigt hos de pågældende personalekonsulenter i en organists faglige arbejde, når man hører om konsulenternes anbefalinger af timetal for højmesser og kirkelige handlinger.

Problemerne med vikarordningen kalder ifølge IBG på, at både menighedsråd og personalekonsulenter sætter sig ind i for eksempel en organists arbejdsområde, men de kalder bestemt også på, at organisterne åbner døren for denne dialog.

Udfordringerne vidner om, at der mangler en anerkendelse af, at løn- og arbejdstimer til de stillede opgaver skal være i balance. IBG bemærkede, at Organistforeningen nøje følger udmøntningen af den overenskomstbestemte vikarordning.

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Der er tillidsrepræsentantvalg i efteråret 2025. IBG understregede, at foreningens tillidsrepræsentanter i de enkelte stifter varetager et hverv, der er vigtigt og kan være helt afgørende for et medlem. Bevidstheden om, at der er en kollega, der på kvalificeret vis kan hjælpe i situationer, hvor der er brug for råd og handling udefra, fordi man selv er kørt fast i problemer i forhold til for eksempel ansættelsen og arbejdsmiljø eller i forbindelse med lønforhandlinger, giver tryghed og muligheder.

Tillidsrepræsentanterne har i de fleste stifter et samarbejde med hinanden, og de

bliver uddannet og løbende understøttet af foreningens sekretariatsleder. De giver selv udtryk for, at det er et meget meningsfuldt arbejde at kunne være der for kollegerne.

IBG opfordrede derfor til, at de, der har lyst til at stille op som tillidsrepræsentant eller gerne vil vide mere om, hvad det indebærer, kontakter egen tillidsrepræsentant eller sekretariatsleder Louis Torp. IBG opfordrede samtidig alle medlemmer til at bakke op om arbejdet ved at komme til de valgmøder, der vil finde sted hen over efteråret i de respektive stifter. Tider og steder vil blive bragt i blad og på hjemmeside. IBG rettede en stor tak til foreningens tillidsrepræsentanter.

ERFAGRUPPER

I forlængelse af det kollegiale samspil lå det IBG på sinde at opfordre til, at man bakker op om allerede eksisterende – eller er med til at etablere – erfagrupper eller andre kollegiale fora, for eksempel på provstiniveau. Ifølge IBG kan man som kirkemusiker være meget alene på en arbejdsplads, ikke mindst på det faglige felt. Hun opfordrede til at mødes og tale sammen, for eksempel om tidsregistrering eller vikarsatser.

I et sådant møde viser der sig måske muligheder for at samarbejde hen over sognegrænserne. Der kan være organister i provstiet med en anden kultur og et andet sprog i bagagen, som har behov for kollegial støtte og gode råd. Eller det kan handle om samarbejde om orgelundervisning af børn og unge. Meget forskelligt kan vokse ud af sådanne erfagrupper til gavn for den enkelte og sognets musikliv og for organistfaget generelt.

MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER

De ni faglige organisationer inden for folkekirken har sammen aftalt afviklingen af et we-

binar om medarbejderrepræsentantens rolle og rettigheder. Hvis man er medarbejderrepræsentant på sin arbejdsplads, gives der på dette webinar mulighed for at blive klogere på, hvad det indebærer, og hvad man har ret til og ikke ret til.

Webinaret finder sted den 10. september 2025, og der vil være information om det på Organistforeningens hjemmeside. Det er Randi Anholm fra Kirkekultur.nu og Louise Wredstrøm fra 3F, der står for webinaret. IBG opfordrede til at deltage, da den nye model for medarbejdermøder på den folkekirkelige arbejdsplads kræver, at medarbejderrepræsentanten kender sin rolle og sine beføjelser, ikke kun i forhold til menighedsrådsmøder, men også i forbindelse med medarbejdermøderne.

IBG tilføjede, at en vejledning fra CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om den overenskomstaftalte model for afholdelse af medarbejdermøder i folkekirken er på trapperne. I den forbindelse afholdes der informationsmøder i juni måned, hvor man kan blive nærmere oplyst.

IBG påpegede vigtigheden af, at Organistforeningen som faglig organisation er opmærksom på, at de aftaler, den indgår ved overenskomstforhandlinger både centralt og decentralt, bliver implementeret på bedste vis. Det har foreningen ifølge IBG et ansvar for, og i dette tilfælde er det vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne bliver klædt godt på for, at de også kan leve op til det ansvar, de har som valgt repræsentant for deres kolleger. Foreningen forventer så selvfølgelig, at menighedsrådene på samme måde går ind og viser ansvar og vilje til at denne nye ordning efterleves, og at den netop kan gavne og styrke et godt og tillidsfuldt forhold og arbejdsmiljø mellem me-

nighedsråd, præster og ansatte. IGB opfordrede desuden til at man som medarbejder støtter op om medarbejderrepræsentanten.

FORENKLINGSRAPPORTEN

IBG fortsatte beretningen med at knytte nogle kommentarer til ”Rapport om Menighedsrådets rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af Menighedsrådsarbejdet”, der blev offentliggjort den 8. april 2025.

Kirkeminister Morten Dahlin nedsatte i foråret 2024 en styregruppe, hvis kommissorium var at give forslag til, hvordan menighedsrådenes arbejde kan gøres enklere og bedre med henblik på eventuelt at ændre menighedsrådsloven. De faglige organisationer har været repræsenteret i styregruppen ved formand for DOKS Karin Schmidt Andersen. Alene det, at de faglige organisationer har været med i gruppen, ser bestyrelsen som et resultat af flere års insisterende arbejde for, at folkekirkens ansatte får en stemme i de udvalg, arbejdsgrupper mm., der nedsættes på forskellige niveauer i det folkekirkelige hierarki.

Bestyrelsen er på mange parametre tilfredse og positive over for de forslag, der be-

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup aflagde bestyrelsens mundtlige beretning, som i år blandt andet havde fokus på skimmelsvamp, overenskomstforhandlinger, vikarordning og den aktuelle proces med revidering af Menighedsrådsloven.

rører de folkekirkeligt ansatte, og der ses et klart aftryk fra fagforeningerne på de emner, der i lang tid har været hovedpunkter for foreningerne. Bestyrelsen finder også, at der i rapporten er sat en god retning for udviklingen af folkekirken som arbejdsplads. Det påpeges blandt andet flere gange i rapporten, at folkekirken drives af et forpligtende samarbejde mellem menighedsråd, præster og ansatte. Rapporten fremhæver, at den lokale kirke og kirkegård udgør et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på at skabe et godt arbejdsmiljø. Det nævnes også, at medarbejdere skal inddrages i udvalgsarbejde, for at de kan bidrage med den fagprofessionelle viden og med sigte på at fremme en samarbejdskultur. Rapporten behandler menighedsrådenes betydelige ansvar som arbejdsgivere, og der er forslag om, at dem, der vælges eller ansættes som leder, skal gennemgå en obligatorisk uddannelse. IBG overvejede, hvorvidt de tre kursusdage, der foreslås, så også er nok, men det er trods alt en god begyndelse. Rapporten retter desuden en opmærksomhed på de udfordringer, der følger af strukturen med to ledelsesstrenge. IBG understregede, at kun ved god og tæt dialog på arbejdspladsen kan samarbejdskulturen trives. I det hele taget udgør vægtningen på samarbejde, dialog, og arbejdsfællesskab da også en rød tråd i rapporten.

Bestyrelsen følger spændt et forventet lovforslag fra kirkeministeren. Det er ifølge IBG afgørende, at den omtalte røde tråd i rapporten omsættes til handling. Og det er nødvendigt med forandring, ikke mindst set i lyset af arbejdsmiljøundersøgelsen fra 2023/2024. IBG noterer sig med stor tilfredshed at arbejdsmiljøundersøgelsens resultater og anbefalinger er inddraget i rapporten. Hun har dog iagttaget, at det i medierne er tilsyn med præstegårdene,

der har fyldt rigtig meget, og her kunne man ønske sig, at det i den offentlige debat også handlede om ledelse og arbejdsgiveransvar.

ARBEJDSMILJØ

Organistforeningen følger resultaterne af den handlingsplan, folkekirkens parter i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (FSU) i 2024 udarbejdede i forlængelse af arbejdsmiljøundersøgelsen. Undersøgelsens anbefalinger blev fordelt og forankret hos en bred vifte af folkekirkens aktører, som hver især fik til opgave at følge op på dele af handlingsplanen. Kirkeministeriet og FSU vil i den nærmeste fremtid følge op og gøre status på handleplanen. Igen understregede IBG vigtigheden af, at der kommer handling bag ordene.

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har tidligere i år udgivet en vejledning om samarbejde og trivsel i folkekirken. Også her fokuseres på den gode samarbejdskultur med råd og inspiration til at vedligeholde et godt samarbejde på arbejdspladsen. Vejledningen ligger på FIN, og den er et besøg værd.

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Organistforeningen har repræsentation i alle tre kirkemusikskolers bestyrelser, og foreningen har et godt og konstruktivt samarbejde med skolerne. Det ligger bestyrelsen på sinde at støtte op om skolerne og samtidig bidrage til udviklingen med visioner for organistuddannelsen. Folkekirken har brug for veluddannede kirkemusikere, der både er rustet til kerneopgaverne og er i stand til at samarbejde med præster og menighedsråd og udvikle den lokale kirkes musikliv. Det forudsætter en solid grunduddannelse, men også muligheder for efteruddannelse.

Måske er det også tiden, at foreningen for alvor italesætter muligheden for en obligatorisk efteruddannelse. Organisterne er den eneste faggruppe i folkekirken, der ikke har en sådan. Det vil bestyrelsen arbejde på, at den får. Bestyrelsen håber også, at Liturgisk Forum, som er forankret i kirkemusikskolerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), kan medvirke til at kirkemusikere inspireres til at følge og bidrage til liturgidebatten, og at lokale liturgiske arbejde og samarbejde vil få vind i sejlene.

Der er fine ansøgertal til skolernes forskellige uddannelsestilbud. Men det er jo en kendsgerning, at der mangler organister rundt omkring i landet. For at få en større viden blandt andet om, hvor stor manglen er, og hvordan den fordeler sig geografisk, har kirkemusikskolerne i samarbejde med LAM og FUV igangsat en spørgeskemaundersøgelse hos alle menighedsråd, der gerne skulle afdække og give svar på spørgsmålene omkring organistmangel.

Bestyrelsen imødeser med en vis spænding undersøgelsens resultater. Måske rapporten kan bidrage med viden om, hvorfor der er områder i Danmark, der er hårdere ramt af organistmangel end andre. Undersøgelsens resultater bliver afgørende for, hvad der kan og skal gøres. Og for, hvordan Organistforeningen kan bidrage til løsningerne.

TAK

I det daglige arbejde samarbejder foreningen både politisk og sekretariatsmæssigt med en del andre aktører inden for folkekirken. Mellem de ni folkekirkelige faglige organisationer har man igennem de seneste syv-otte år intensiveret samarbejdet og koordineringen. Det giver sig udslag i en del formandsmøder

samt et fællesmøde, hvor repræsentanter fra både bestyrelserne og sekretariaterne mødes. I det kommende år ser formændene frem til at mødes, drøfte og handle sammen på kendte såvel som nye temaer og udfordringer. IGB udtrykte en tak til alle formænd og sekretariater for dette solide makkerskab.

Inden for det mere specifikke musikfaglige område, både det fagpolitiske og aftalemæssige område, har Organistforeningen et tæt samarbejde med DOKS og Dansk Kirkemusikerforening, fordi foreningerne standsmæssigt helt naturligt har mange berøringsflader og ser samme virkelighed. IGB takkede for den tillid og kommunikation, der er, foreningerne imellem, både politisk og sekretariatsmæssigt. Hun udtrykte samtidig en speciel tak til Karin Schmidt Andersen for det meget store og kvalificerede arbejde, hun har udført som repræsentant for organisationerne i styregruppen for forbedring understøttelse af menighedsrådenes arbejde.

IGB takkede igen CO10 og sagde tak til Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og alle øvrige aktører i Folkekirkens Samarbejdsudvalg. Endelig takkede hun bestyrelsen for samarbejdet og for arbejdet i de forskellige udvalg samt medarbejderne på, sekretariatet

Til slut udtrykte IBG en stor tak til alle medlemmerne, og hun lovede at bestyrelsen og sekretariatet til stadighed vil arbejde og kæmpe for, at konditionerne for at være ansat som kirkemusiker i Den danske Folkekirke bliver så optimale som muligt. IGB udtrykte i den forbindelse forhåbninger om, at de forandringer, der aktuelt er på vej, positivt vil indvirke på arbejdsmiljøet og fastslå, at tingene kan rykke sig, når der er samarbejdsvilje, respekt, tillid og sans for at se arbejdspladsen

som en helhed, hvor den enkelte har sin plads og rolle, både fagligt og menneskeligt, men hvor ’musikken’ først spiller rigtigt og smukt, når det rækker ind i det fællesskab og den treenighed, der udgøres af menighedsråd, præster og ansatte, alt sammen til gavn og glæde for dem, der kommer i kirke og sognehus.

3. FORENINGENS REGNSKAB TIL GODKENDELSE VED KASSEREREN

Dirigenten gav herefter ordet til kasserer Karin Bitsch Antonsen (KBA) til fremlæggelse af regnskabet for 2024. KBA havde under stævnet spurgt til deltagernes ønsker til regnskabsaflæggelsen. Der tegnede sig tre hovedspørgsmål, som KBA derfor fokuserede sin fremlæggelse om:

Løber det rundt? Går det godt i foreningen økonomisk? KBA kunne konstatere, at svaret er: ja. Årsregnskabet viste et positivt driftsresultat for 2024 på ca. 76.000 kr. Der var budgetteret med et noget lavere resultat, men på grund af en uventet indtægt fra Nordisk Kirkemusiksymposium gennem fondsmidler blev der genereret et større overskud end forventet.

Er der nogle bemærkninger fra revisionen? Ja, det var der i år: ”Der har i regnskabs-

Kasserer Karin Bitsch Antonsen fremlagde Organistforeningens regnskab for 2024.

året været udskiftning på den administrative post, og kontinuiteten i konteringen og foreningens regnskabsposter kan som følge deraf afvige”. Hun oplyste, at bestyrelsen og sekretariatet løbende har holdt øje med indtægter og udgifter samt forbruget af foreningens midler, men i selve konteringen af de enkelte poster kan man, hvis man dykker længere ned i regnskabet, finde ”variationer”, hvilket vil sige fejl i kontering. Disse er gennemgået og godkendt af revisionen, og samtidigt arbejder sekretariatet på en revision af kontoplanen, så regnskabet til næste år kommer til at stå skarpt. KBA berettede derudover, at regnskabet er blevet digitaliseret og dermed yderst gennemsigtigt, med mulighed for at finde tilbage til bilag og danne diverse rapporter.

Hvordan ser det ud i fremtiden? Har vi en forening i fremtiden? Ja, det har vi, fortsatte KBA. Alle brug for at have et bagland, der kan hjælpe en i forbindelse med ansættelser og meget mere. KBA opfordrede alle medlemmer til at italesætte organisternes mangfoldighed af kvalifikationer. Hun opfordrede også medlemmerne til at opfordre kolleger med en KMOK-uddannelse til at melde sig ind i foreningen [som medlem kan man finde medlemslisten på www.organist.org under ”Foreningen” > ”Medlemskab”, red.].

KBA bemærkede desuden, at det kan være dyrt at være en lille forening, som skal fungere digitalt. Udskiftning af IT-systemer, som der har været behov for, er en stor post i budgettet. Det er også dyrt at have et blad, der sendes ud med posten. Derudover er der udgifter til medarbejdere i sekretariatet, som er nødvendige for driften af foreningen.

KBA afrundede fremlæggelsen med at pointere, at regnskabet i sin helhed er godkendt af revisionen. Der ikke var spørgsmål

eller bemærkninger fra forsamlingen, og dirigenten konkluderede, at regnskabet kunne godkendes.

4. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENTSATSER VED KASSEREREN

KBA fortsatte med at fremlægge bestyrelsens forlag om, at kontingentsatserne pr. 01.01.2026 hæves med 3 procent i forhold til satserne i 2025. Dette skal ses i lyset af generelle lønstigninger, og KBA bemærkede, at kontingenterne var uændrede fra 2024 til 2025. De nye kontingentsatser kan ses på side 12 i Organist.org fra maj måned 2025.

Da der ikke var spørgsmål eller bemærkninger til forslaget fra deltagerne, konkluderede dirigenten forslaget som vedtaget.

5. VALG TIL BESTYRELSEN

Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede til genvalg, nemlig IBG og Teresemarie Lisiux, som dirigenten herefter konkluderede, var genvalgt.

6. VALG AF SUPPLEANTER

Kristian Melchior Echwald blev genvalgt som førstesuppleant, og Henrik Pind Hansen blev genvalgt som andensuppleant. Begge blev valgt uden modkandidater.

7. INDKOMNE FORSLAG

Ingen forslag var indkommet, og derfor bortfaldt punktet.

8. EVENTUELT

Et medlem spurgte til mulighederne for en bedre seniorordning end de to dage årligt, der ligger i den obligatoriske seniorbonusordning fra 62 år. Sekretariatsleder Louis Torp (LWT)

forklarede, at der findes andre seniorordninger, man kan blive omfattet af, men at disse beror på lokale aftaler. Derfor er det i første omgang noget, man selv taler med sin kontaktperson om. LWT oplever, at dem, som beder om det, har en god dialog med deres MR, og at foreningen for eksempel kan understøtte det i form af ideer til udmøntning. LWT fremhævede muligheden for i forbindelse med en seniorsamtale at drøfte emner såsom lokale seniorordninger.

Medlemmet spurgte også ind til vilkårene for andre faggrupper, for eksempel skulle Præsteforeningen ifølge medlemmet have bedre muligheder. Elisabeth Jensen (dirigent) replicerede, at præsterne er omfattet af samme vilkår, dvs. statens aftaler for seniorer. Fra salen påpegede Anders Olesen, at for sygeplejersker stiger antallet af seniordage op til fem dage årligt i løbet af en årrække.

Inge-Marie Riis spurgte til forskellige former for nedtrapning, og LWT opridsede de mest anvendelige og mulige ordninger for organister: 1) mulighed for nedtrapning i tid, en retræteordning som man aftaler med sit MR, og hvor man bibeholder pensionsindbetalingen for sin nuværende stilling, og 2) mulighed for at aftale op til 12 seniordage (frihed med løn) årligt. Ofte ser foreningen, at disse aftaler udmønter sig således, at organisten til en start gives to-tre årlige seniordage og over tid gives flere. Udfordringen er, at disse seniorordninger finansieres lokalt.

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Et medlem spurgte, om der er nogen initiativer i retning af at tilføre flere midler til kirkemusikskolerne, så de vil kunne optage flere studerende. Dette med baggrund i dels den nævnte undersøgelse om organistmangel,

Sekretariatsleder Louis Torp svarede på spørgsmål om seniorordninger.

dels oplysninger fra en bekendt om, at Sjællands Kirkemusikskole aldrig har afvist så mange kvalificerede ansøgere, som sidste år.

IBG svarede, med henvisning til Folkekirkens Fællesfond, at der er et økonomisk loft over optaget af studerende. I 2025 ser det dog foreløbigt ud til, at dem, der har søgt, også bliver optagede. Det er dog frustrerende, at der ikke altid er økonomi til at optage alle kvalificerede ansøgere. Imidlertid er der også en gang imellem frafald blandt ansøgerne, så man kommer ned under grænsen igen. IGB afsluttede med en kommentar om, at det er glædeligt, at der er så mange, som søger ind, og at sidste år var speciel, i og med at så mange søgte ind, især på Sjællands Kirkemusikskole.

LM konstaterede derefter, at dagsordenen var udtømt, og takkede for ualmindelig god ro og orden under generalforsamlingen.

IBG takkede for en generalforsamling på 59 minutter, hvilket skulle være rekorden i Organistforeningens nyere historie. IBG takkede også Elisabeth Jensen, som gennem mange år har været dirigent på foreningens generalforsamlinger, og som nu fratræder sin stilling i LAM i efteråret 2025.

STÆVNE 2025 I BILLEDER OG ORD

Organistforeningens årlige stævne fandt i år sted i det sydsjællandske, nærmere bestemt i Næstved fra den 18. til den 21. maj. Programmet bød på flotte koncerter, præsentationer af spændende orgler, værdifuld inspiration til både orgelrepertoiret og korarbejdet, en gudstjeneste i Herlufsholm, uddeling af Kirsten Skau Petersens Rejselegat samt naturligvis generalforsamling foruden kollegialt og festligt samvær.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Rammen omkring stævnet var Hotel Kirstine, smukt beliggende ved Susåen og samtidig centralt placeret få hundrede meter fra både Sct. Peders Kirke, Sct. Mortens Kirke og deres respektive sognegårde, hvor store dele af stævneprogrammet foregik. ↓

For enden af gaden ligger Hotel Kirstines hovedbygning. For at begrænse prisen for et stævne dér, var det i år uden aftensmad søndag. En god del af stævnedeltagerne spiste dog sammen i det røde pakhus til venstre, som huser en italiensk restaurant.

Om aftenen bød Jens Ramsing velkommen til koncert i Sct. Peders Kirke, hvor han er organist. Sammen med Anne Kirstine Mathiesen spillede han publikums-omsluttende værker af Duprés fra flygelet forrest (Ramsing) og orglet bagerst (Mathiesen).

Undervejs musicerede Ramsing og Mathiesen også hver for sig på kirkens to markante orgler: på Euleorglet (billedet) var det stykker af Debussy, Vierne, Arason og Lorentzen, og på det berømte svaleredeorgel i koret musik af bl.a. Praetorius og Byrd.

Mandag, efter morgenandagt i Sct. Peders, gav Jens Ramsing en grundigere introduktion til orglerne. Orglet på korvæggen er bygget i 2016 som en ”gendigtning” af det gamle (1586) og egner sig med sin middeltonestemning til renæssance og tidlig barok. ↓

En af de mere eksotiske stævneoplevelser fik deltagerne, da de – i mindre grupper ad gangen – fik lov til at gå over den snævre gangbro over sideskibets hvælvinger for at inspicere svaleredeorglet nærmere.

Der var lige netop plads til alle deltagere på pulpituret med det tysk-romantiske Herman Eule-orgel fra 2015, hvor Jens Ramsing gav prøver på, hvad man kan gøre med dét, eksempelvis hvor smukt dets strygerstemmer og Lieblich Gedackt-stemme klinger.

Herfra gik Jens Ramsing direkte over i næste programpunkt i form af en repertoiregennemgang med blandt andet Otto Mallings Stemningsbilleder (”Ved nadveren”, opus 88), N.O. Raasted og Gammal Fäbodpsalm af Oskar Lindberg på programmet.

Også tidligere Vestervig-rektor Ivar Mæland medvirkede i dette repertoirekursus, hvor han præsenterede meget forskelligartet musik, bl.a. orgelkoraler af Lewkowitch, Høgenhaven og Sandvold og hans egen Morgenstemning fra Pasta, piber og pedaler

Efter frokosten på hotellet kunne man i et tilstødende lokale (resten af dagen) gå på jagt i Aarhus Musiks pop-op-nodesalg, der som altid var et tilløbsstykke. Det er nodehandler Søren Storm bagerst i blå skjorte.

Eftermiddagsprogrammet foregik i Sankt Jørgens Gaard, hvor Erik Sommer kom med inspiration til sangpræsentationer og især til korarbejdet i form af både opvarmning, enkelt tostemmighed og sange til mere øvede kor (se deltagerreportage side 22). ↓

Om aftenen var der koncert i Sct. Mortens Kirke med det dygtige Herlufsholm Kirkes Kammerkor under ledelse af Karsten Gyldendorf i et program med nyere kormusik af bl.a. Bob Chilcott, Elizabeth Alexander, Fred Gramann og Karsten Gyldendorf.

Koncerten kulminerede med James Whitbourns meget flotte Son of God Mass (2001) for kor, sopransaxofon og orgel, men i løbet af koncerten spillede saxofonist Johannes Nilsson og organist Marie Ottar Jespersen også et par instrumentalstykker.

Tirsdag formiddag gik turen Herlufsholm, hvor der blev fejret en festlig gudstjeneste, igen med medvirken af kammerkoret og denne gang med Karsten Gyldendorf ved orglet. Præsten var Lolland-Falster-biskop Marianne Gaarden

Hun fremhævede et citat fra patriarken af Konstantinopel, som over for en naturvidenskabsmand forklarer religionens evne til at gribe mennesker sådan: ”God has all the good tunes!”. Musik bevæger mennesker langt mere end ord, sagde Gaarden.

Mulighederne for at netværke med organistkolleger er en meget vigtig del af foreningens stævner. Det blev der god lejlighed til under den smukke gåtur til og fra Herlufsholm langs Susåen, og så endda i sommerligt vejr.

Eftermiddagens generalforsamling fandt sted i det smukke lokale Trykkeriet på hotellet. Som optakt stemte de tilstedeværende i med højskolesang i form af Sommerens ø. Referatet af generalforsamlingen er at læse på side 8 og frem. ↓

Bagefter præsenterede sekretariatsleder Louis Torp en foreningsplakat, som viser med orgelforsiderne fra de seneste par årgange af medlemsbladet. Han fortsatte derefter med et i stævnesammenhæng nyt tiltag, nemlig ”Nyt fra sekretariatet”.

Louis Torp fortalte om OK24, herunder fritvalgsordning, seniorbonus og ikke mindst den nye vikarordning. Han varslede også, at foreningen i løbet af sommeren får en selvbetjeningsløsning, så medlemmer selv kan opdatere kontaktoplysninger mm.

Der blev også tid til yderligere at nyde det formidable majvejr – dog modstod samtlige organister fristelsen til at hoppe i poolen i pausen. I baggrunden længst til venstre ses Sct. Peders Kirke.

Eftermiddagens sidste punkt stod i Kirsten Skau Pedersens tegn, i år kun med én modtager af hendes rejselegat: Rebecca Forsberg Svendsen, organist og korleder i Østerlars-Gudhjem Pastorat, fik 50.000 kr. til direktionsstudier i England.

Derefter fortalte to tidligere modtagere om, hvad de har fået ud af deres legater, nemlig Kristin Lomholdt (2024) og Mads Granum (2023). Sidstnævnte (ved klaveret) havde også medbragt sin og Lisbeth Smedegaard Andersens nye Pinsevise.

Organistforeningens stævner kulminerer altid med en fest den sidste aften, hvor der gives god plads til lækkerier for ganen og øregangene, og hvor det gode forhold til foreningens samarbejdspartnere plejes gennem samvær med indbudte repræsentanter. ↓

Atter medvirkede Herlufsholm-organist Karsten Gyldendorf, denne gang som festtaler. Han fik gang i lattermusklerne, men kom også omkring værdien af det gode samarbejde, og hvordan musikken kan give folk noget, de ikke vidste, de havde brug for.

Aftenens særlige musikalske indslag var Kammerkoret Cantemus fra Næstved, som ledes af komponist og musikskoleleder Jørgen Graven Nielsen (i sort jakke), og som glædede forsamlingen med en række danske sommersange og viser.

Senere var det tid til hilsner. DOKS-formand Karin Schmidt Andersen takkede for samarbejdet. Et helt særligt samarbejde kulminerede i september 2024 med et Nordisk Kirkemusiksymposium i København, som foreningerne med stolthed kan se tilbage på.

Rektor for Sjællands Kirkemusikskole Charlotte Muus Mogensen fortalte om kirkemusikskolernes aktuelle situation. Hun understregede vigtigheden af, at rigtig mange organister får en uddannelse, for der er en stor arv at løfte.

Doris Krarup Mogensen fra Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse kommer vidt omkring i kirkerne, og hun fandt anledning til at rose organisterne for deres gode arbejde. Musikken, mener hun, er noget af det vigtigste i folkekirken.

Randi Bjerg Anholm fra KirkeKultur.nu mener, at kirke- og kulturmedarbejderne og organisterne er som skabt for hinanden. Når musikken får lov til at spille sammen med legen, så skaber vi kirke på en måde som gør, at vi også er kirke i fremtiden.

Inden stævnedeltagerne gik hver til sit om onsdagen stod organist Jørgen Kleon Jeppesen for morgensangen i form af bl.a. Kom, maj, du søde milde, To lys på et bord og et muntert potpourri af kendte salmevers sunget på overraskende melodier.

INSPIRATION TIL AT SKABE GODE SANGOPLEVELSER

Erik Sommers inspirationsseminar på Organistforeningens stævne handlede om, hvordan man kan gøre fællessangen vedkommende, og hvordan man kan give kor på forskellige niveauer passende udfordringer. En deltager fortæller om, hvad han fik ud af det.

Af Kristian Melchior Echwald

Som kordirigent er det i de senere år gået op for mig, at korsang er meget mere end en kunstmusikalsk udfoldelsesmulighed. Sang skaber glæde, forebygger ensomhed, reducerer stress og skaber gode fællesskaber. Med andre ord er korsang og fællessang også en form for diakoni. I mange landsbyer er det kirken, der står for byens eneste kor, og dermed får landsbyorganisten (som jeg selv har været), en særlig opgave, der er rigtig vigtig for byens borgere. Også i de større byer er der

mange organister, der sidder med folkekor eller til fællessangsarrangementer, hvor hovedopgaven er at skabe en god oplevelse med sangen.

Det er en opgave, der kræver nogle lidt andre kompetencer end dem, man får med sig fra kirkemusikskolen, universitetet eller konservatoriet. Og særligt kræver det, at man har et andet succeskriterium end det, man blev eksamineret i. Ellers bliver man uundgåeligt skuffet.

Erik Sommers workshop ved årets landsstævne, tog fat lige præcis dér, hvor mange af os sikkert har stået med vores kor: Hvordan får man skabt noget, der fungerer godt, med sangere, der ikke kan så meget? Første del var dedikeret til fællessangen, og vi fik god inspiration til, hvordan man kan præsentere de enkelte sange på en vedkommende måde. Og så var hans rubato-prægede ledsagespil nemt at følge og en sand fornøjelse at synge til.

Erik Sommer præsenterede en række gode opvarmningsøvelser og kom derefter med eksempler på, hvordan en anden-stemme kan være så melodisk og ligetil at synge, at nærmest alle korsangere ville kunne synge den. Han medbragte også en række af sine trestemmige arrangementer til så forskellige sange som ”Idas sommervise” og ”Time og dag og uge” samt et par firestemmige, herunder Tore Aas’ smukke ”Agnus Dei”.

KONKRETE VÆRKTØJER

Derefter tog han fat på sange fra det udleverede kompendium, hvor vi fik tips og tricks – og satser – til at få lavet overgangen fra det enstemmige til enkel flerstemmighed. Vers med henholdsvis mænd for sig og kvinder for sig, kanon’er og enkle over- eller understemmer. Der var masser af inspiration, som jeg selv kommer til at gøre flittig brug af med mit seniorkor, Sølvkoret.

I slutningen af workshoppen kom vi omkring decideret flerstemmige satser, og Erik Sommer blev vist lidt duperet over, hvor godt, det kan lyde, når en flok rutinerede, bladlæsende organister ruller sig ud (vi var da også ret gode, når jeg selv skal sige det).

Erik foreslog, at organister kunne mødes en gang imellem, for at synge sammen. Det forslag er hermed givet videre. Man kan for eksempel gøre, som vi har gjort i Nordjysk Vo-

kalensemble – et kor, der mest består af organister, kirkesangere og musiklærere. Vi øver nemlig kun én gang om måneden. Når sangerne har forberedt sig hjemmefra, og er så rutinerede, som de er, fungerer det ganske godt.

MERE KORFORKÆLELSE

For mig var Erik Sommers workshop ét af højdepunkterne på et meget veltilrettelagt stævne.

I det hele taget var der meget forkælelse til os korentusiaster. Særlig vil jeg fremhæve Jørgen Graven Nielsens kor Cantemus, der underholdt os ved festmiddagen. Her kunne man virkelig mærke kærligheden mellem koret og dirigenten. Og måske er det dét, korsang i sidste ende handler om – kærligheden, der pibler frem i fællesskabet, når vi synger sammen; og kærligheden til musikken.

UDVIKLING I SVERIGE, ITALIEN, PARIS OG WIEN

Læs om, hvad de fire, som modtog Kirsten

Skau Petersens rejselegat i 2024 har fået ud af det. Måske det i 2026 er dig, der skal søge om midler til et kompetenceudviklingsprojekt i udlandet?

Helle Sandberg Zederkof, Thorsager, Bregnet og Feldballe Kirker

Samtalen går lystigt rundt om bordet på svensk, norsk, dansk og en gang imellem engelsk, når det kniber med forståelsen, for vi sidder fire organister fra Norge, Sverige, Finland og Danmark og taler om det at arbejde som organist – om ligheder og forskelle. Det er én blandt mange af de bonusoplevelser jeg har fået med på mit studieophold i Eskilstuna i Sverige.

Jeg var afsted to uger i efteråret 2024 og to uger i maj 2025. Her har jeg fået undervisning og inspiration af Bjørn Ulvedalen i improvisation til brug i undervisningen samt undervisning af børn og unge i orgelspil. Det har været spændende og givende med masser af ny inspiration, indgående samtaler med Bjørn om pædagogik, didaktik og om, hvordan man griber de svære situationer an.

Der har været besøg i Västerås, Stockholm og Norrköping hos andre orgelundervisere, og det har alt sammen givet mig en kæmpe inspiration samt tid til fordybelse i forhold til min egen undervisning. Endnu en bonus har været at få masser af øvetid på kirkens to fantastiske orgler. Jeg kan varmt anbefale et sådant studieophold.

Fra venstre: Helle Sandberg Zederkof, Christoffer Christensen, Kristin Lomholt og Thomas Obeth

Kristin Lomholt, Hjembæk og Svinninge Kirker, Jyderup Kvindefængsel

Jeg har i løbet af 2024/25 været på to ophold i Italien for at lære at spille Hammond-orgel. Beløbet, jeg har fået fra Kirsten Skaus legat, gør det muligt at tage afsted endnu engang, hvilket bliver i marts 2026. Jeg får undervisning hos Hammond-organist Alberto Mársico i den lille by Castagnole tæt på Torino. Her har Alberto et studio, hvor undervisningen foregår, og derudover har jeg fri mulighed for at øve på Hammond-orglet.

Det er virkelig fascinerende at lære dette orgel at kende og at opøve færdigheder på det. Det, jeg skal arbejde med lige nu, er volumen-pedalen, udtrækkene (samme princip som kirkeorglet) og ikke mindst Leslie-højtaleren, som har et roterende horn, som skal reguleres i hastighed, mens man spiller. I mange rytmiske stilarter bruges dette som en effekt på dynamiske højdepunkter.

Kirsten Skaus legat er for mig en unik mulighed for at udvide mine kompetencer, og jeg arbejder nu på at få et Hammond-orgel i fængselskirken i Jyderup Kvindefængsel, hvor jeg er korleder.

Christoffer Christensen, Hellig Kors Kirke, København Orgelstuderende på DKDM Med legatpengene kunne jeg gennemføre et fem måneders studieophold i Paris, hvor jeg fik undervisning af organisterne Sophie-Veronique Cauchefer-Choplin og Éric Lebrun.

Med Éric Lebrun var undervisningen primært fokuseret på fransk orgelrepertoire, men vi diskuterede også musikskole- og konservatoriesystemer samt musikpædagogik på orgel. Det var spændende at møde et ander-

ledes undervisningssystem, hvor den samme lærer underviste på alle niveauer – fra otteårige børn til kandidat-niveau. I mit nye job her i Danmark har jeg orgelundervisning som en del af min stilling, og jeg synes især Lebruns tilrettelæggelse (og komposition) af materiale til den enkelte elev var meget inspirerende.

Undervisningen med Sophie-Veronique Cauchefer-Choplin var dedikeret til improvisation – det var meget lærerigt og fascinerende at se hende tage simple koncepter og lave utrolig smuk musik med dem som udgangspunkt.

Ud over at studere orgel var jeg også organist ved Den danske kirke i Paris, Frederikskirken.

Thomas Obeth, Orgelstuderende på SDMK

Sidste år, til Organistforeningens årsmøde i Middelfart, var jeg så heldig at få et beløb af KSP-fonden til at fortsætte mine studier i Wien. Siden jeg startede på konservatoriet, har jeg også haft mulighed for at tage privattimer hos professor Roman Summereder i Wien, cirka ét ophold af en uges varighed pr. semester ved forskellige af byens mange interessante orgler og Kaffeehäuser. Summereder er en af verdens største kapaciteter inden for det tyvende århundredes orgelrepertoire, hvilket var årsagen til, at jeg i første omgang tog kontakt til ham.

På mit seneste ophold, i slut-april i år, fik jeg en enestående mulig for at komme ind på Nathionalbibliothek Wien for at påbegynde et forskningsarbejde i skitserne og manuskriptet til Anton Heillers sidste storværk, hans Vesper. Jeg har nu iværksat et stort dokumentations- og refleksionsarbejde, da det er en slags ubetrådt land, jeg er i gang med at udforske.

DU LOV AT ARBEJDE, SOM

DU ARBEJDER

BEDST?

Forskellige medarbejderpersonligheder har forskelligt behov for ledelse. Måske skulle du tage en snak med din leder om, hvad der motiverer dig?

Af Lasse Hansen

Tillad mig at lufte en frustration. Jeg ser desværre lidt for tit medlemmer udsat for tvivlsom ledelse fra (skiftende) menighedsråd, som ikke har særlig meget begreb om, hvad det vil sige at arbejde som organist. Det er frustrerende, for hvis ellers love og regler er overholdt, kan jeg oftest intet gøre ved det.

Jeg mener derfor, der er behov for en samtale om, hvad god ledelse af organister egentlig vil sige. Hvordan sikrer man, at organisten trives og leverer det bedst mulige arbejde?

Skal der sættes tydelige mål og retningslinjer, eller skal der være fri leg, kreativitet og kaos til tider?

Ifølge Ledelsesforskeren Helle Hein vil det helt afhænge af, hvem man har ansat. I sin såkaldte arketypemodel identificerer hun fire forskellige personlighedstyper med hver sin motivationsprofil og hvert sit ledelsesbehov: primadonnaen, den introverte præstationstripper, den ekstroverte præstations-tripper og pragmatikeren.

KALD, KONKURRENCE ELLER PLIGT

Primadonnaen ser arbejdet som et kald og ved, at de udfører en kritisk nødvendig funktion, som kræver en helt særlig faglig indsigt, som de alene har. Det er derfor katastrofalt, hvis andre begynder at blande sig eller have holdninger til, hvordan arbejdet bør udføres.

Præstationstripperen har et drive mod at levere resultater og præstere på højeste faglige niveau. Den ekstroverte vil ses og anerkendes for det, mens den introverte mest konkurrerer med sig selv. Begge vil have lov at optimere alle detaljer og slå faglige rekorder.

Pragmatikeren er pligtopfyldende og finder tilfredsstillelse i at gøre sit arbejde inden for de rammer, som er sat. Det er vigtigt, at arbejdet er afgrænset og konkret. De timer, der er til forberedelse, vil pragmatikeren bruge og derefter være tilfreds – også selv om man må genbruge et præludium.

En primadonna vil elske et menighedsråd, der ikke helt ved hvad de vil, men lader organisten folde sig ud. En pragmatiker vil derimod løbe skrigende bort – måske i armene på den ambitiøse leder med planer og mål for hver eneste detalje i arbejdet, som primadonnaen vil mene, katastrofalt forhindrer det vigtige arbejde i at blive gjort på den helt rigtige måde.

Den ekstroverte præstationstripper vil trives med en leder, som formulerer udfordren-

Man kan læse mere om motivationsprofiler og ledelse i bogen ”Primadonnaledelse. Når arbejdet er et kald” af Helle Hedegaard Hein (Gyldendal Business 2013).

de mål og giver løbende feedback, mens den introverte præstationstripper helst ved have fred til at fordybe sig.

LØNMODTAGEREN

Helle Heins lancerer en femte og sidste kategori, ”Lønmodtageren”, som helt har opgivet at få andet end løn ud af sit arbejde og derfor søger at lægge så lille indsats som muligt i alle situationer – og supplerer gerne sin faste løn ved at ”rapse” lidt småting hist og her.

Lønmodtageren er ikke en af de fire arketyper, for ingen er startet her. Det er, ifølge Hein, endestationen for de øvrige typer, når de ikke får lov at arbejde, sådan som de arbejder bedst. Derfor er der også håb for at de, under de rette omstændigheder, kan hjælpes tilbage igen.

Hermed en opfordring til at overveje, hvordan du selv arbejder bedst. Er dit menighedsråd klar over det? Eller om der skal gøres noget, så du kan være dit bedste selv og nyde dit arbejde til glæde og gavn for kirken og sognet?

Hansen er organist ved Tveje Merløse Kirke nær Holbæk og bor i Gislinge ikke langt derfra. Han er en af de tre tillidsrepræsentanter i Roskilde og Lolland-Falster Stifter.

TAVSHED I LØNFORHANDLING KOSTEDE

MENIGHEDSRÅD DYRT

Der er indgået forlig mellem CO10/Organistforeningen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet i en sag om manglende svar fra et menighedsråd.

Et menighedsråd har som led i de årlige lønforhandlinger undladt at besvare et forslag om lønaftale fremsendt af Organistforeningen. Den manglende respons fik foreningen til at indbringe sagen til forhandling mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CO10.

Sagen drejer sig konkret om, at menighedsrådet ikke reagerede på Organistforeningens forslag inden den fastsatte frist den

15. november – en frist, der er fastlagt i henhold til Organistoverenskomsten. Dette skete på trods af rykkere til både menighedsrådet, sognepræsten og det pågældende stift. Da alle kontaktmuligheder var udtømt, blev sagen videreført.

Mæglingsmødet fandt sted den 9. april 2025, hvor parterne opnåede enighed og indgik et forlig. Som en del af forliget blev menighedsrådet pålagt at betale en bod på 15.000 kr. Sagen understreger vigtigheden af, at menighedsråd overholder de fastsatte tidsfrister og responderer rettidigt på henvendelser fra de forhandlingsberettigede organisationer. Louis

Lasse

OVERKOMMELIGE ORGELKORALER

I VELDEFINEREDE STILARTER

Jochen Clement er uddannet i musikvidenskab fra universitetet i München og er nu gymnasielærer og organistvikar i Nordsjælland. Hans debut på Forlaget Mixtur er meget vellykket.

Af Camilla Donovan

Forlaget Mixtur har udgivet en samling på 10 orgelkoraler af den dansk-tyske organist Jochen Clement. Det er et af de hæfter, jeg vil elske at have stående til rådighed på hylden.

Satserne er alle sammen velklingende og utrolig anvendelige. De har en længde, så de kan anvendes som præ- og postludium ved gudstjenesterne. Nogle af dem er meget velegnede som processionsmusik, og selvom det måske ikke rækker til at tømme en domkirke, kan man godt spille en landsbykirkes menighed ud med både Alt står i Guds faderhånd og Himlene, Herre, fortælle din ære. Jeg glæder mig til at bruge dem ved sommerens dåb og bryllupper.

Clement skriver i forordet til samlingen, at han stilistisk er inspireret af tysk orgelmusik fra Froberger til Rheinberger. Stykkerne har alle fået en undertitel som giver et fingerpeg om deres musikhistoriske tilknytning, for eksempel Basse de Trompette (I østen stiger solen op), Toccata (Kirken den er et gammelt hus) og Canzona (Lyksaligt det folk, som har øre for klang). Clement kan sin musikhistorie, og valget om at skrive stykkerne i kendte satstyper og med tydelig inspiration fra den pe-

INDHOLD

Jochen Clement 10 orgelkoraler

32 sider

Forlaget Mixtur 2025

249 kr. hos noder.dk

Se også forlagetmixtur.dk

1. Alt står i Guds faderhånd (Postludium)

2. Himlene, Herre, fortælle din ære (Scherzo)

3. I østen stiger solen op (Basse de Trompette)

4. Jesus, din søde forening at smage (Elegi)

5. Kirken den er et gammelt hus (Toccata)

6. Kærligheds og sandheds Ånd (Trio)

7. Lyksaligt det folk, som har øre for klang (Canzona)

8. Nu vågne alle Guds fugle små (Præludium)

9. Rind nu op i Jesu navn (Concerto)

10. Ånden opgav enkesønnen (Capriccio)

riode, hvor de var fremherskende, gør musikken letforståelig for menigheden.

OVERRASKENDE CAPRICCIO

Sværhedsgraden på stykkerne er overkommelig. De letteste kan spilles med en lille smule øvning, de sværeste kræver ordentlig forberedelse, men er stadig inden for rækkevidde relativt hurtigt. Alle stykker er skrevet, så de kan spilles på to manualer og pedal. Nogle af stykkerne kan med fingerfærdighed spilles på orgler uden pedal. Hvis man, som jeg, spiller til gudstjeneste på plejehjem, kan flere af satserne også udføres med succes på klaver. Jeg

synes, at særligt Himlene, Herre, fortælle din ære og Jesus, din søde forening af smage i henholdsvis wienerklassisk og senromantisk stil egner sig godt til klaveret.

Samlingens mest overraskende valg er måske, at den sidste sats Ånden opgav enke-

sønnen bliver til en capriccio. Dette sprudlende punktum for koralerne minder os om, at det i salmen (og teksten fra Lukasevangeliet) slutter med opstandelse for den døde søn, og at dette nok er en musikalsk fejring værd.

Samlingen kan varmt anbefales.

MANGFOLDIGE ØVELSER FOR SANGSTEMMEN

Studielektor i sang og sangpædagogik ved

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Jan Lund har lavet en praktisk øvelsessamling af stor værdi for korledere og sangere.

Af Rikke Juul Morild

Jan Lund står bag denne bog med masser af sangøvelser. Han er uddannet operasanger og har i mange år været ansat på DKDM som sanglærer, ligeledes har han undervist i adskillige år i sang på MGK i København, Sjællands Kirkemusikskole og MGK på Sankt Annæ Gymnasium.

”Sangerens stemme er et levende instrument, som skal plejes, vedligeholdes og tages vare på,” skriver Jan Lund til indledning.

Jan Lund blev af DKDM opfordret til at påbegynde et pædagogisk udviklingsprojekt, som han kaldte ”Syng nemt, sundt og sikkert”, og som udviklede sig til bogen af samme navn. Det er en overskuelig bog, hvor Jan Lund deler ud af sine mange guldkorn, som han gennem udviklingsprojektet samlede fra sanglærere, kordirigenter, musiklærere, professionelle sangere, børnekorsdirigenter, organister, musikpædagoger og kirkemusikskolelærere

Jan Lund Syng Nemt, Sundt og Sikkert – Velafprøvede sangøvelser til enhver situation Dansk Sang 2025 76 sider + ressource-webside 180 kr. hos dansksang.dk

som arbejder med sang og sangstemmer. Det har resulteret i et nyt og meget inspirerende materiale til alle os, der bruger vores stemme professionelt og i undervisningsøjemed, fyldt med inspirerende og mangfoldige øvelser.

LIGE TIL KORTASKEN

Bogen Syng Nemt, Sundt og Sikkert har en overskuelig indholdsfortegnelse og gør det nemt at finde de sangøvelser, man har brug for. Du når hele vejen rundt med øvelser for kroppen, åndedrættet, opvarmning af stemmen, strækket i stemmen, vokaler og konsonanter, registerskifte, koloraturer, ”kort opvarmning”, og det sidste kapitel rummer ”nørdeøvelser”. >

Hvert af de ni kapitler består af en kort forklaring af, hvad der ligger til grund for det enkelte kapitel, som rummer fem øvelser og slutter med et guldkorn, som Jan Lund har taget med fra sit udviklingsprojekt. Det er også muligt at gå på tværs gennem bogen, hvis man kun har brug for en kort opvarmning.

I nørde-kapitlet bagerst i bogen kan man gå videre i forhold til øvelserne i kapitel 1-6, hvis man har brug for flere øvelser til sit kor. Og via en QR-kode i bogen kan man se alle øvelserne, som er optaget på video.

Jeg håber din nysgerrighed er blevet vækket! Det er en meget overskuelig bog, som kan være med i kortasken til inspiration.

Man kan finde en beskrivelse af Jan Lunds udviklingsprojekt på dkdm.dk under ”Udvikling og forskning”.

Løgumkloster

kirkemusikskole

d 27 - 29 august

Babysalmesangskursus v/ Anne-Mette Riis

Kurset afholdes på kirkemusikskolen i Løgumkloster

Fredag d. 12. september

Orgelstykker og gudstjenesterepertoire

- Inspirationsdag

v/ Hans Chr. Hein

Kurset afholdes på kirkemusikskolen i Løgumkloster

LEDIG

ANNONCEPLADS

Har du overvejet at annoncere for dit koncerttilbud eller noget andet spændende?

En annonce af denne størrelse koster kun 750 kr. + moms (eller billigere med mængderabat).

Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”

UDVALGTE KURSER I FORÅR OG EFTEÅR 2025

Sjællands

kirkemusikskole

Fredag d. 19. september

Nye salmer i dans og bevægelse - kirkeåret rundt

v/ Anne-Mette Riis

Kurset afholdes på Sjællands kirkemusikskole i Roskilde

Fire torsdage i efteråret

Rytmisk salmespil på orgel - med afsæt i 100 salmer og kirkesangbogen.

v/ Erik Kolind

Kurset afholdes i Gl. Vor Frue kirke i Roskilde

Læs mere om kurserne - og tilmeld dig på www.kirkemusikskole.dk/kurser

Vestervig kirkemusikskole

Lørdag d. 30.8 + 13.9. Kursus i det gratis nodeskrivningsprogram

MuseScore

v/ Ivan Olsen

Kurset afholdes i Folkekirkens Hus, Aalborg

Torsdag d. 18. september

Det gode samarbejde v/ Pia Ryom

Kurset afholdes i Folkekirkens Hus i Aalborg

HUSK at du kan søge den statslige kompetencefond til fagspecifikke kurser Kursussiden opdateres løbende

Den Nye Salmetrio

tilbyder nu koncert med nyt materiale fra deres nyindspillede album: “Den Nye Salmetrio spiller fra 100 salmer”

I disse år udgives der mange nye salmer, og 100 af disse har fundet plads i salmesamlingen “100 salmer” . Det er et tillæg til salmebogen, som mange kirker benytter sig af som et supplement til salmebogen.

Den Nye Salmetrio har udvalgt otte salmer fra denne samling, som de fortolker på deres helt egen personlige og inderlige måde - med inspiration både i klassisk, jazz og pop. Den Nye Salmetrio har eksisteret i mere end 10 år, og har spillet over 100 koncerter rundt omkring i de danske kirker.

Pris 9.800 kr. alt inklusiv. Kontakt: mail@pojken.dk

Med denne bevægende udgivelse fra Den Nye Salmetrio inviterer Anette Buonaventzens sublime vokal lytteren helt ind i hjertet af den nye danske salmeskat – som altid varmt og tæt akkompagneret af Pojken Flensborgs elegante, indfølte klaverspil og Michael Olsens sjælfulde saxofon. Ingen salmedigter eller -komponist kunne ønske sig bedre ambassadører for vor tids nye danske salmer!

- Jesper Gottlieb (komponist)

“Den Nye Salmetrio har med denne indspilning lavet deres egne fine og formfuldendte fortolkninger af en række nye salmer. Lige til at lytte sig lykkeligt ind i, når man har brug for en lille tonestige at rejse på.”

- Iben Krogsdal (salmedigter)

“Anette Buonaventzens flotte vokal får teksterne til at stå helt klart. Pojken Flensborgs fine og varierede klaverspil med harmoniske og rytmiske raffinementer tilføjer ofte salmerne noget nyt i forhold til nodeforelægget, og Michael Olsens overbevisende klang og frasering på saxofonen er ren vellyd at lytte til”

- Hans Dammeyer (komponist)

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Læs om vilkår for besættelse af organiststillinger på www.organist.org under Ansættelsen > Overenskomstansat > Ansættelse.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:

• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

GENOPSLAG: ORGANIST/KIRKEMUSIKER TIL LÅSTRUP, ULBJERG OG LYNDERUP KIRKER, VIBORG ØSTRE PROVSTI, VIBORG STIFT

EN STILLING som organist/kirkemusiker ved Låstrup, Ulbjerg og Lynderup Kirker, er ledig pr. 15. august 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 12 timer pr. uge.

MUSIKKEN SPILLER en central rolle både til gudstjenester og ved vores andre arrangementer. Derfor søger vi en kirkemusiker/organist som er villig til at spille både orgel og klaver. Deltager ved gudstjenester og kirkelige handlinger, ved højskolesang 4 gange om året, børnegudstjeneste ca. hver anden måned samt ved juleafslutning med skolen.

· har et bredt musikkendskab og mestrer både klassisk og moderne/rytmisk musik og har en god liturgisk fornemmelse. vil spille efter salmebogen og højskolesangbogen

· har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere

· arbejder selvstændigt, tager initiativ og vil bidrage med egne ideer

· har respekt og forståelse for kirken som arbejdsplads og menighedens mangfoldighed.

VI KAN TILBYDE:

et menighedsråd, som er åbent for og med på nye idéer.

· gode og kompetente kollegaer på alle poster, som vægter et godt samarbejde.

· et arbejdsmiljø med tæt samarbejde mellem præst, ansatte og menighedsråd.

ULBJERG-LYNDERUP-LÅSTRUP SOGNE har ca. 1600 indbyggere, hvoraf 86% er medlemmer af Folkekirken.

ANSÆTTELSE sker ved Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Sognes Fællesmenighedsråd beliggende Sundstrupvej 1, Ulbjerg, 8832 Skals.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10

– Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 323.234,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ACskalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,00 kr. og 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. og 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 36.746,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Annette Rosengaard Christensen, tlf. 20 33 32 68, eller sognepræst Hannah K. Mogensen, tlf. 86 69 72 26

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes på mail til 8532fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. august 2025.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted i uge 32. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

Låstrup Kirke

Ulbjerg Kirke

Lynderup Kirke

NYE MEDLEMMER

 Jonathan Nicolas Noer Schmidt, Gentofte (Sankt Jørgensbjerg Kirke, Roskilde Domprovsti, Roskilde Stift)

 Morten Ahti Lyng, Biersted (Sønderholm og Frejlev Kirker, Aalborg Vestre Provsti, Aalborg Stift)

 Emma Itoh Engebæk Hansen, Billund (Vorbasse Kirke, Grene Provsti, Ribe Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE

 Karin Bitsch Antonsen, Tjele (Skals Kirke, Viborg Østre Provsti, Viborg Stift), 60 år den 2. juli 2025

 Marianne Nørholm Villadsen, Aarhus V (Tilst Kirke, Aarhus Vestre Provsti, Aarhus Stift), 60 år den 3. juli 2025

 Yvonne Søndergaard Larsen, Esbjerg Ø (Kvaglund Kirke, Skads Provsti, Ribe Stift), 50 år den 7. juli 2025

 Henrik Søgaard, Farum (Uvelse Kirke, Hillerød Provsti, Helsingør Stift), 65 år den 7. juli 2025

 Lena Nielsen, København V, 70 år den 8. juli 2025

 Stephan Kaae, Vindinge (Vindinge og Ørbæk Kirker, Kerteminde-Nyborg Provsti, Fyens Stift), 60 år den 10. juli 2025

 Troels Busk-Jepsen, København S (Skelby, Gunderslev og Holsted Kirker, Næstved Provsti, Roskilde Stift), 50 år den 19. juli 2025

 Inge Bjarke, Odense S (Sdr. Nærå Kirke, Midtfyn Provsti, Fyens Stift), 70 år den 3. august 2025

 James Howard Young, Odense N (Lumby og Stige Kirker, Hjallese Provsti, Fyens Stift), 50 år den 4. august 2025

 Esben Nordborg Møller, Solrød Strand (Jersie og Kirke Skensved Kirker, Greve-Solrød Provsti, Roskilde Stift), 40 år den 14. august 2025

 Anna Klosiak, Nørre Aaby (Gelsted og Tanderup Kirker, Middelfart Provsti, Fyens Stift), 50 år den 20. august 2025

 Christina Schmidt Damm, Valby (Hundige og Kildebrønde Kirker, Greve-Solrød Provsti, Roskilde Stift), 50 år den 29. august 2025

NYT JOB

 Per Egholm, København V, er pr. 1. maj 2025 ansat ved Nysted Kirke, Lolland Østre Provsti, LollandFalsters Stift

 Mikkel Dons Burchardt, Odense C, er pr. 1. juni ansat ved Vissenbjerg Kirke, Assens Provsti, Fyens Stift

 Christina Bernstein, Karise, er pr. 1. juni ansat ved Strøby, Valløby og Tårnby Kirker, Tryggevælde Provsti, Roskilde Stift

 Camilla Sibani, Odense N, er pr. 1. juni ansat ved Paarup Kirke, Hjallese Provsti, Fyens Stift

UDMELDTE

(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)

 Ester Schmidt, Haderslev

 Anders Danman, København K

 Per Hansen, Ringe

 Line Skydstofte Nikolajsen, Løsning

DØDSFALD

 Niels Viggo Jensen, Randers (organist ved Voldby og Lading Kirker) er død den 29. april 2025, 57 år gammel

SOMMER PÅ SEKRETARIATET

Organistforeningen går på nedsat blus. Fra mandag den 14. juli og måneden ud kan man ikke ringe til sekretariatet (uge 29-31), men i tilfælde af hastesager skal medlemmer henvende sig via mail – se nærmere i boksen på forsiden af www.organist.org.

Organistforeningen ønsker alle en god sommer

LØNFORHANDLINGERNE 2025

Ved de lokale lønforhandlinger i 2024 var der en god portion medlemmer af Organistforeningen, som søgte, og som har fået en højere løn. Vær med til at fortsætte de positive tendenser her i 2025!

Dét vil din tillidsrepræsentant gerne hjælpe med. Vi opfordrer til, at du i god tid inden deadline kontakter en TR for at tale din situation igennem. Find også vejledningen og oplysningsskemaet via genvejen på forsiden af www.organist.org. Sekretariatet skal have modtaget dit skema senest d. 24. august 2025.

ORGANISTFORENINGEN

Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg

Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: lwt@organist.org

 Sekretariatsmedarbejder: Christina Jensen E-mail: cmj@organist.org

 Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch E-mail: blad@organist.org

 Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup

Tlf. 2515 3312

E-mail: formand@organist.org

Næstformand Knud Damgaard Andersen

Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole

Tlf. 9795 2726 / 2465 8026

E-mail: knud.damgaard@mail.dk

2. næstformand Jesper Bay Jensen

Våbensted-Engestofte-Slemminge-Fjelde

Kirker, Lolland Tlf. 61 74 33 26

E-mail: jesperbayjensen@hotmail.com

Kasserer Karin Bitsch Antonsen

Skals Kirke, Midtjylland

Tlf. 86 65 10 14

E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer

Teresemarie Lisiux

Vipperød Sogn og Skt. Nikolai Kirke, Holbæk

Tlf. 29 73 55 72

E-mail: tml@km.dk

Lisbeth Risager Gerdes

Hjerting Kirke, Esbjerg

Tlf.: 26 64 79 91

E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com

Elena Vas Andersen

Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning

Tlf. 20 68 54 91

E-mail: elena.a72@gmail.com

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER

 Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171

E-mail: imr@km.dk

 Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: kwt3@live.com

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER

 Anders Juhl, tlf. 6094 7745

E-mail: ajuhl@km.dk

 Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690

E-mail: hph@km.dk

 Lasse Hansen, tlf. 5190 6251

E-mail: lasha@km.dk

FYENS STIFT

 Lene Dam, Tlf. 5152 1236

E-mail: ledam@km.dk

 Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

VIBORG STIFT

 Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734

E-mail: mjc@km.dk

 Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

AARHUS STIFT

 Christian Holdensen, tlf. 2291 3693

E-mail: chrho@km.dk

 Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236

E-mail: heze@km.dk

RIBE STIFT

 Mette Bredthauer (orlov i 2024)

 Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT

 Anders Olesen, tlf. 2053 3134

E-mail: andol@km.dk

 Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT

 Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jeer@km.dk

 Lasse Christensen, tlf. 2839 7790

E-mail: lc@km.dk

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

NYE DANSKE UDGIVELSER

Marcus Nygaard Pedersen Orgelbog fra Flensborg fjord

Egen udgivelse 2025 62 sider

200 kr. hos noder.dk

Organist og kapelmester Marcus Nygaard Pedersen er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og tysk samt KMOK. Han har skrevet en del orgelmusik, hvoraf han her har udgivet 22 orgelkoraler og -fantasier over kendte salmemelodier samt to frie stykker. Der er ”stykker, der passer til bisættelser, konfirmation, dåb, bryllup, morgen og aften”, skriver han i forordet.

Mange af stykkerne er meditative og komponeret over ”simple rundgange, hvor stykket gennemgår en simpel klanglig udvikling,” som han beskriver det. Han har samtidig en forkærlighed for opfindsomme sammenstillinger med musik fra kunstlitteraturen, hvilket blandt andet bliver tydelige med Glade jul, som sammenstilles Mozarts klaversonate i A-dur og

Jeg er træt og går til ro, hvor Jørgen Mallings melodi smelter sammen med Pachelbels Canon.

Stykkerne er noteret med pedalstemme og registreringsforslag. De fleste kan høres indspillet på Marcus Nygaard Pedersens YouTube-kanal.

Jonas Rasmussen & Marianne Søgaard Håbet er levende Forlaget Mixtur 2025

74 sider

149 kr. hos noder.dk

Marianne Søgaards Håbet er levende blev kendt i forbindelse med Himmelske Dage 2025, og mange har nok allerede hørt Youth Choir Aarhus U’s indspilning af korleder Jonas Rasmussens arrangement. Nu har koret faktisk udgivet et helt album med Rasmussens udsættelser af salmer og sange af Marianne Søgaard, hvoraf de ti bedste er udgivet på noder i hæftet her.

FORENINGSKALENDER

22. august:

Bestyrelsesmøde i Viborg

1. september:

Organist.org udkommer (deadline for indhold: 5. august)

6. oktober:

Bestyrelsesmøde i Viborg

17. november:

Bestyrelsesmøde i Viborg