Organist .org
Medlemsblad for Organistforeningen
BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING
SIDE 12
NY RAPPORT LÆGGER
OP TIL BEDRE LEDELSE
SIDE 8
Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand
FOKUS PÅ PROBLEMER MED SKIMMELSVAMP
Til Organistforeningens seneste generalforsamling i maj 2024 var der indkommet et forslag fra et medlem til dagsordenen vedrørende problemer med skimmelsvamp i orgler, kirker og sognehuse. Medlemmet var selv så ramt af skimmelsvamp-allergi, at hun havde måttet opgive sit arbejde som organist. Forslaget tilkendegav, at der ikke foreligger tilstrækkelig med eksempler på tilbundsgående løsninger af det fra menighedsrådenes side. Desuden udtryktes bekymring om den misinformation om skimmelsvamp, der forekommer, samt at nogle af tiltagene for at fjerne problemet ikke er holdbare og endog genererer andre sundhedsskadelige problemer.
I forslaget lå et ønske om, at Organistforeningen skulle bidrage med mere fokus på problemet samt arbejde med bedre vejledning på området. Bestyrelsen havde i samarbejde med medlemmet udfærdiget et nyt forslag med en handlingsplan for, hvad Organistforeningen over en toårig periode kunne bidrage med til løsning af problemer med skimmelsvamp. Dette forslag blev vedtaget på generalforsamlingen.
Som det første trin skulle Organistforeningen iværksætte en medlemsundersøgelse, der skulle afdække problemets omfang og tilvejebringe grundlag for videre tiltag med bidrag til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til skimmelsvamp-problematikken. Efter aftale med DOKS og Dansk Kirkemusiker Forening blev deres medlemmer inddraget i undersøgelsen for at få så validt et grundlag som muligt at gå ud fra i det videre arbejde.
Undersøgelsen blev foretaget i februar. Svarprocenten på blot 30,8% giver desværre en statistisk usikkerhed, men der kan på trods af det udledes flere iøjnefaldende ting i undersøgelsen. Vi kan konstatere, at en del organister og kirkesangere har eller har haft forekomst af skimmelsvamp på deres arbejdsplads. Heldigvis indikerer undersøgelsen samtidig, at mange menighedsråd har taget hånd om udfordringerne, som kan være meget komplekse og omkostningsrige.
Når der foreligger en færdig analyse af undersøgelsens resultater, vil vi arbejde videre med andet trin i handlingsplanen, der indbefatter kommunikationstiltag for at skabe større opmærksomhed om emnet samt samarbejder med andre aktører på arbejdsmiljøområdet om opdatering af eksisterende vejledninger eller eventuelt udarbejdelse af nye.
Læs om undersøgelsens vigtigste resultater på side 4-5.
SKIMMELSVAMP / LØN
Læs i dette nummer om undersøgelsen om skimmelsvamp i kirker og orgler, som blev gennemført i februar, og se også det gode resultat af efterårets lokale lønforhandlinger.
LEDELSE
Læs også om de vigtigste forslag i rapporten fra en ministerielt nedsat styregruppe i ”Projekt forenkling”. Det handler om personaleledere, sanktionsmuligheder og personalekonsulenter. SIDE 4
REPORTAGE
Læs anden del af reportagen fra NKS-debatseminaret om ”morgendagens kirkemusiker” med Martin Gade (billedet) som ordstyrer. Denne gang især med fokus på Sverige.
KLUMME
VIKARORDNING
Tillidsrepræsentant Anders Olesen (Haderslev Stift) anbefaler et simpelt stopursprincip, når det skal afgøres, hvor mange timer man skal honoreres for ved en vikaropgave.
BERETNING MM.
Se forslagene til nye kontingentsatser for 2026, læs bestyrelsens skriftlige beretning, som har fokus på blandt andet overenskomstforhandlinger, CO10 og samarbejde. Desuden regnskabet for 2024.
UDGIVELSER
NYE NODER
Peter Lindhardt Toft anmelder en udgivelse fra Dansk Sang med 65 salmer af Johannes Johansen sat i musik af Preben Andreassen. Desuden overblik over andre udgivelser.
Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: Den 1. januar, den 1. marts, den 1. maj, den 1. juli, den 1. september og den 1. november. Oplag: 815 stk. ISSN: 2246-7882.
REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27, e-mail: blad@organist.org.
DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 1. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til Christina Jensen, cjm@organist.org senest den 1. kl. 13 måneden før.
TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk
FORSIDE Kororglet i Trinitatis Kirke, København, er tegnet af Inger og Johannes Exner og bygget i 1987 af PoulGerhard Andersens Orgelbyggeri med 9 stemmer på 2 manualer og pedal. Her fotograferet under Nordisk Kirkemusik Symposium 2024, hvor det var i brug under flere korkoncerter.
Foto: Filip Graugaard Esmarch
www.organist.org
SKIMMELSVAMP ER UDBREDT I MIDDELALDERKIRKER
Fire ud af fem menighedsråd i sogne, hvor der i kirken eller eventuelt sognehuset har været problemer med skimmelsvamp, har ifølge deres organister og kirkesangere løst problemet nogenlunde eller meget godt. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget i februar.
DOKS, Organistforeningens og Dansk Kirkemusiker Forening har gennemført en fælles undersøgelse, som blev sendt til alle medlemmer, altså organister og kirkesangere uanset beskæftigelsesstatus. Formålet var at blive klogere på forekomsten af skimmelsvamp i kirker og sognehuse, og hvordan problemet håndteres.
Vi modtog svar fra 30 procent af de medlemmer, spørgeskemaet blev sendt til. Det er mere end 500 respondenter, og derfor giver
besvarelserne en fornuftig basis for at sige noget om, hvilke steder skimmelsvamp forekommer, og hvordan kirkemusikerne oplever, at udfordringerne bliver håndteret af menighedsrådene.
Lidt mere end halvdelen af respondenterne svarer ja på spørgsmålet: ”Har du på noget tidspunkt i dine organist-/kirkemusikalske ansættelser (fastansat eller vikar) arbejdet et sted med problemer med skimmelsvamp?”
30 procent svarer nej, og resten ved ikke. Det er altså tydeligt, at der eksisterer en udfordring med skimmelsvamp i folkekirkens kirker og orgler.
Man skal dog være forsigtig med at drage nærmere konklusioner om udbredelsen, hvilket især skyldes, at de medlemmer, som har gjort sig konkrete erfaringer med skimmelsvamp på arbejdspladsen, kan opleve em-
Hvor har du oplevet problemer med skimmelsvamp?
Andet
I sognehuset
Andre steder i en nyere kirke
Andre steder i en middelalderkirke
I orglet i en nyere kirke
I orglet i en middelalderkirke
net som mere vedkommende og derfor måske har været mere tilbøjelige til at svare i undersøgelsen.
PRIMÆRT I
MIDDELALDERKIRKER
De respondenter, som er i en fast stilling, er også blevet spurgt, om de i deres nuværende ansættelse har været ude for skimmelsvamp-problemer, hvilket hele 40 procent svarer ja til.
I hvilken grad oplever du, at dit menighedsråd har taget tilstrækkeligt hånd om problemerne med skimmelsvamp?
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Der er ganske store udsving mellem stifterne. Ikke overraskende er der relativ beskeden forekomst i især Københavns Stift (her har mindre end en fjerdedel af respondenterne oplevet problemer i deres nuværende stilling). Dette kan tænkes at hænge sammen med, at der i hovedstaden er forholdsvis få middelalderkirker, som i vinterhalvåret står uopvarmede på hverdage.
Et af de meste markante resultater fra undersøgelsen finder vi nemlig i svarene på følgende spørgsmål, som er stillet til de fastansatte, der har oplevet problemet i nuværende stilling: ”Hvor har du oplevet problemer med skimmelsvamp?”. Her har de 188 respondenter i mange tilfælde valgt flere svarmuligheder, og svarene fordeler sig som vist i diagrammet på side 4. Ser man alene på forekomsten af skimmelsvamp i orgler (som i middelalderkirker er det mest almindelige sted at se det), er der observeret skimmelsvamp i ti gange flere middelalderkirker end nyere kirker.
Ovenstående kan naturligvis også være med til at forklare en anden iøjnefaldende tendens i resultaterne, nemlig at DOKS’erne
ikke i nær samme grad som de øvrige foreningers medlemmer har erfaret problemer.
HÅNDTERING AF PROBLEMET
De fastansatte, som har oplevet problemer i nuværende stilling, er også blevet spurgt, i hvilken grad de oplever, at deres menighedsråd har taget tilstrækkeligt hånd om problemerne med skimmelsvamp. Her fordeler svarene sig som i det viste diagram. 79,5 procent har svaret, at menighedsrådet i høj grad eller i nogen grad har løst det godt nok, mens 18,0 procent har oplevet, at det i mindre grad eller slet ikke har været tilfældet.
Endelig skal det nævnes, at alle de fastansatte i undersøgelsen er blevet spurgt, om de er bekendt med den vejledning til håndtering af skimmelsvamp, som Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet, og som findes på FIN. Dette svarede kun 12 procent ja til. Men en sådan vejledning er altså at finde under ”Fysisk arbejdsmiljø” i arbejdsmiljø-temaet på folkekirkensintranet.dk.
Filip
RELATIVT MANGE LØNFORHANDLINGER I 2024
Som sædvanlig har foreningens tillidsrepræsentanter og sekretariat i efteråret 2024 forestået årets lønforhandlinger. Se her, hvordan det er gået.
I 2024 har foreningen forhandlet 38 sager om kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Det er faktisk en betydelig forøgelse i antallet af forhandlinger i forhold til perioden 2018-2023. Det er dog svært at vide, hvad baggrunden for denne stigning er. Måske det skyldes et efterslæb fra corona-tiden? Det kan også tænkes, at inflationen i 2023 og 2024 har foranlediget lidt flere til at søge? Under alle omstændigheder vurderes løn og lønforhandlingerne individuelt, og vores forslag til menighedsrådene afspejler de konkrete omstændigheder og i henhold til overenskomstens bestemmelser om løn.
Af de 38 lønforhandlinger fik 6 medlemmer afslag. Resten, det vil sige 32 medlemmer blev helt eller delvist imødekommet. I 2024 udgjorde det gennemsnitlige tillæg 1.268 kr.
Bemærk, at der ikke skelnes mellem kvalifikationstillæg eller funktionstillæg, og det er også værd at bemærke, at de gennemsnitlige beløb er gennemsnittet af lønforbedringerne, som organisterne kan se på deres lønseddel, altså uanset ansættelsesgrad.
I 2024 er der uddelt tre engangsvederlag med vidt forskelligt spænd. En medlem er ydet et engangsvederlag på 20.000 kr., og et andet medlem et engangsvederlag på 4.000 kr.
Langt de fleste af lønforbedringerne i 2024 har et niveau på mellem 1.200 kr. og 1.500 kr. pr. måned. For de mindre stillinger er lønforbedringerne naturligvis i almindelighed mindre. Vi ser også, at et par af lønforbedringerne er på 3.000 kr. eller mere om måneden. Alt i alt må det dog konstateres, at der ikke er den store spredning i de lønforbedringer, som er givet.
Organistforeningen har i 2024 ikke videreført nogen forhandlinger til niveau 2 i stifterne. Louis
Gennemsnitligt beløb pr. måned
folkekirkens kororganisation
Kurser 2025 for korledere og organister
Se alle KORLIVs kurser og aktiviteter på www.korliv.dk
Sommerskole 2025
Sommerskolen er for korledere, sangere og unge organister, der ønsker at dyrke deres passion for korsang og musik i seks dage og nætter med de bedste instruktører og undervisning i verdensklasse.
Tid og sted: 20.-26. juli 2025, Løgumkloster Højskole
Tilmeldingsfrist: 15. maj 2025
Korlederstemmen
Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven.
5 moduler á 6 timer: 9. januar – 30. maj 2026 i Kolding
Tilmeldingsfrist: 15. december 2025
Korlederens trivsel
Kig ind i korlederskabet, og se nærmere på rollen som leder og samarbejdspartner.
Tid og sted: Webinar: 18. september 2025, kl. 9.30-12.00
Tilmeldingsfrist: 3. september 2025
Rytmisk korledelse
Få dit rytmiske kor til at klinge og svinge med nye tips og idéer.
Tid og sted: 26. september 2025, kl. 10-16, Brønshøj Kirke
Tilmeldingsfrist: 11. september 2025
Krav og Kærlighed
Find balancen mellem at stille krav til korsangere og skabe trivsel og trygge rammer.
Tid og sted: 24. oktober 2025, kl. 10-16, Sankt Annæ Gymnasium
Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2025
Repertoireguld
Mød tre aktive korkomponister og få skøn kormusik for blandet kor med hjem.
Tid og sted 2025: 6. juni 2025, kl. 10-16
Hans Tausens Kirke, Odense
Tilmeldingsfrist: 23. maj 2025
NY
RAPPORT LÆGGER OP TIL BEDRE LEDELSE
Ifølge forslagene fra en ministerielt nedsat styregruppe bør loven ændres, så menighedsrådene kan overlade hele personaleledelsen til en ansat leder. Og uanset om opgaven varetages af et rådsmedlem eller en ansat, vil styregruppen gøre det obligatorisk for personalelederen med et kort kursus. Der lægges også op til at menighedsrådet om nødvendigt skal kunne fratage en kontaktperson opgaven og inde i en valgperiode udpege en ny til den post. Desuden bør det ifølge rapporten gøres lettere at ansætte personalekonsulenter på tværs af provstier.
Tirsdag den 8. april præsenterede en bredt sammensat styregruppe bag Kirkeministeriets ”Projekt forenkling” sine forslag til, hvordan det kan gøres lettere at være menighedsrådsmedlem. Kirkeminister Morten Dahlin lægger op til lovændringer til efteråret eller foråret, og han har i første omgang meldt ud, at han tilslutter sig mindst ét forslag, nemlig at ændre kontaktpersontitlen til ”personaleansvarlig”.
Den umiddelbart mest kontroversielle del af forslagene går ud på at befri menighedsrådene for ansvaret for tjenesteboliger og tilknyttet jord. Andre markante ændringer er, at et menighedsråd højst skal bestå af ni valgte medlemmer, og at der indføres mulighed for
OM RAPPORTEN OG DENS MODTAGELSE
Rapporten er resultatet af projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der blev sat i gang af kirkeminister Morten Dahlin i 2024. Den bygger blandt andet på en omfattende brugerundersøgelse blandt menighedsrådsmedlemmer i hele landet samt resultaterne fra folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse i marts 2023. Rapporten er udarbejdet af en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter fra biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den Danske Præsteforening, kirkefunktionærernes organisationer og ministeriet.
I forbindelse med udgivelsen af rapporten udsendte kirkefunktionærernes formænd en fælles udtalelse. De mener blandt andet, at det er positivt, at styregruppen har haft til opgave at inddrage anbefalinger fra arbejdsmiljøundersøgelsen, og at rap-
porten har fokus på den særlige udfordring, der er forbundet med arbejdspladsens to ledelsesstrenge.
Der blev samme dag udsendt en fælles pressemeddelelse fra folkekirkens parter. Både formandsudtalelse og pressemeddelelse kan findes blandt nyhederne på www.organist.org, og herfra er der også links til rapporten i en kort udgave på 24 sider og en lang udgave på 178 sider.
onlinemøder. Men gruppens rapport rummer også overvejelser og forslag om emner, som har betydning for kirkefunktionærernes arbejdsmiljø. Sidstnævnte giver vi et overblik over her.
NY TITEL: PERSONALEANSVARLIG
Et vigtigt princip i forslagene er at give menighedsrådene mere frihed til at tilrettelægge arbejdet og fordele opgaverne, og hvad personaleledelse angår lægges der samtidig op til mere tydelighed i ledelsesopgaven samt en vis grad af professionalisering.
Styregruppen foreslår, at det ikke længere skal være obligatorisk for menighedsrådet at vælge en kontaktperson, men at rådet i stedet kan overlade personaleledelsen fuldt ud til én af dets ansatte. I rapporten begrundes denne ændring med ønsket om ”at professionalisere ledelsen af de kirkelige arbejdspladser i sognene”.
Uanset om opgaven varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder, betegnes vedkommende i forslaget som personaleansvarlig – hvilket ikke vil ændre på, at menighedsrådet har selve arbejdsgiveransvaret. Opgaven skal ikke længere kunne deles mellem et valgt medlem og præsten, men præsten skal fortsat kunne tildeles lederrollen.
KOMPETENCELØFT TIL LEDERE
Styregruppen henviser i flere tilfælde til anbefalinger i rapporten ”Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken 2023”. Heri anbefales blandt andet ”obligatorisk kompetenceudvikling for alle ledere i folkekirken med personaleansvar”. Styregruppen tilslutter sig dette.
”Der var enighed om, at den personaleansvarlige ofte ikke er rustet til opgaven, og at
målrettet uddannelse vil betyde større kompetence hos den personaleansvarlige og dermed også bedre arbejdsvilkår for de ansatte ved kirken,” skriver styregruppen.
Den foreslår derfor at den ”personaleansvarlige skal på et obligatorisk kursus med uddannelse i fx ledelse, samarbejde, konflikthåndtering, ansættelsesretlige regler og overenskomster”. Disse kompetencer og indsigter skal ifølge forslaget tilegnes under ”et 3-dagsforløb med tilstedeværelsesundervisning suppleret af en række 2-timers webinarer”.
Til sammenligning har den nuværende Folkekirkens Lederuddannelse, som udbydes af Kordegneforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, tre moduler a to dage med tilstedeværelse og ingen webinar-del.
Styregruppen foreslår samtidig, at en revision af menighedsrådsloven skal give mulighed for økonomisk kompensation til erhvervsaktive menighedsrådsmedlemmer, som bruger fridage på deltagelse i det obligatoriske kursus.
PERSONALEKONSULENTER
”Behovet for personalekonsulenter har de senere år været stigende. Med en øget professionalisering af personaleledelsen i de enkelte menighedsråd gennem ansættelse af flere daglige ledere og gennem kompetenceløft af de valgte personaleansvarlige og de ansatte daglige ledere vurderes det dog, at behovet ikke vil fortsætte med at stige,” skriver styregruppen i rapporten.
Det oplyses, at der i folkekirken i dag er ansat 30 personalekonsulenter (svarende til 25 årsværk), som dækker 58 provstier. Styregruppen vurderer ”at antallet skal fordobles for at dække over alle provstier”, og der regnes på, hvad dette vil koste folkekirken. Det fremgår ikke mere direkte, hvorvidt styre-
I forbindelse med et informationsmøde i Konventhuset i Roskilde den 8. april afleverede projektstyregruppen sin rapport til kirkeministeren. Fra venstre: Morten Dahlin, kirkeminister; Martin Bendixen Rønkilde, Præsteforeningen; Karen Klint, Landsforeningen af Menighedsråd; Esben Thusgård, Provsteforeningen; Karin Schmidt Andersen, DOKS (repræsentant for kirkefunktionærorganisationerne); Anton Pihl, Landsforeningen af Menighedsråd; Bodil Abildgaard, Viborg Stift; Katrine G. Søndergaard, Kirkeministeriet; Henrik Wigh-Poulsen, biskop i Aarhus; Pernille Esdahl, Kirkeministeriet (formand for styregruppen). Derudover var også Marianne Christiansen, biskop i Haderslev, og Jacob Rosenkrans Bøgh, Folkekirkens It, med i styregruppen.
gruppen betragter det som et mål, at antallet af konsulenter øges markant, men den vurderer, at ikke alle provstier vil ønske at ansætte en personalekonsulent.
Der lægger ikke op til at indføre uddannelseskrav for personalekonsulenter. Men styregruppen foreslår, at vedtægter om ansættelse af personalekonsulenter på tværs af provstier ikke længere skal godkendes af ministeriet, hvilket vil kræve en ændring af både menighedsrådsloven og økonomiloven.
SANKTIONSMULIGHEDER
Et kapitel på otte sider beskriver styregruppens overvejelser og forslag om mulighederne for at fratage et menighedsrådsmedlem dets mandat eller post, hvis det for eksempel
”varigt og systematisk udviser en adfærd, som udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø”. I rapporten om folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø anbefales det da også, at der indledes ”et dybere arbejde med at afklare, hvordan pligter og muligheder for sanktioner kan tydeliggøres og iværksættes i folkekirken”.
I januar 2024, kort før udgivelsen af arbejdsmiljørapporten, lød det imidlertid fra biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i en fælles erklæring, at eksisterende lovgivning er tilstrækkelig. Menighedsrådslovens § 15, stk. 5, indeholder nemlig allerede en bestemmelse om, at et flertal af menighedsrådet kan beslutte, at et medlem skal udtræde af rådet.
Fra styregruppen for projekt forenkling lyder der lidt andre toner. Paragraffen ”har i dag et snævert anvendelsesområde”, og styregruppen foreslår dels, at et udvidet anvendelsesområde tydeliggøres, og dels at en helt ny sanktionsmulighed: ”at der indføres mulighed for at fratage et menighedsrådsmedlem en konkret enkeltmandspost”. Sidstnævnte skal være en løsningsmulighed, som går forud for en eventuel eksklusion af menighedsrådet.
Med henblik på en udvidelse af paragraffens anvendelsesområde foreslår styregruppen, at det i lovteksten skal fremgå nærmere, i hvilke konkrete situationer udelukkelse kan ske. I øjeblikket står der kun, at et medlem skal udtræde, hvis det ”vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet”. Samtidig mener styregruppen, at der er tale om så indgribende en beslutning, at den skal kræve et kvalificeret flertal i rådet.
Hvad den mener med kvalificeret flertal, oplyser styregruppen ikke, og aktuelt anvendes det begreb ikke andre steder i menighedsrådsloven. I andre sammenhænge regnes et flertal ofte som kvalificeret, når to tredjedele er for. Styregruppen lægger således på den ene side op til en udvidelse af lovens anvendelse, men ønsker i praksis at gøre det vanskeligt at ekskludere et menighedsrådsmedlem i tilfælde, hvor et menighedsråd er splittet.
Den mere almindelige sanktionsmulighed skal altså ifølge forslaget være fratagelse af en post, for eksempel som personaleansvarlig, hvilket dels skal kunne ske ved almindeligt flertal, og dels skal denne sanktionsmulighed være afprøvet, inden en eventuel eksklusion kan komme på tale. Både postfratagelse og eksklusion vil gælde valgperioden ud, hvorefter personen igen er valgbar.
BISKOPPENS ROLLE
En anden vigtig del af forslaget er spørgsmålet om biskoppens funktion i forhold til menighedsråd, hvor tingene ikke fungerer. Styregruppen foreslår, at et menighedsrådsmedlem, som har fået frataget en enkeltmandspost, skal kunne klage til biskoppen, som derefter har det sidste ord. Et ekskluderet medlem skal også kunne klage til biskoppen, men her skal medlemmet kunne gå videre til ministeriet med sin klage, sådan som tilfældet også er i den nuværende lov.
Omvendt mener styregruppen ikke, at nogen myndighed, for eksempel biskoppen som tilsynsmyndighed, skal gives mandat til aktivt at fratage et menighedsrådsmedlems dets post eller plads i rådet. Styregruppen mener heller ikke, som den formulerer der, at ”biskoppen i særlige situationer, hvor menighedsrådsmedlemmer vedvarende optræder illoyalt over for beslutninger og påvirker arbejdsmiljøet negativt, skal kunne fratage menighedsrådet arbejdsgiveransvaret”.
”Henset til, at menighedsrådet er et folkevalgt, kollegialt organ, der ikke står i over-/ underordnelsesforhold til nogen anden myndighed, finder styregruppen ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide biskoppens beføjelser på dette område,” lyder begrundelsen.
Derimod foreslår styregruppen på ét punkt at forbedre biskoppens muligheder for tilsyn gennem en lovændring, hvor der ”tilføjes en bestemmelse om menighedsrådets forpligtelse til at orientere provst og biskop, hvis Arbejdstilsynet udsteder påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved en autoriseret rådgiver”. Dette skal menighedsrådet i dag gøre ifølge ministeriets vejledning, men det er altså ikke en lovfæstet pligt.
ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen tirsdag den 20. maj 2025 kl. 13.30 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren
4. Fastsættelse af kontingentsatser ved kassereren (se forslag nedenfor)
5. Valg til bestyrelsen (ingen nye kandidater)
6. Valg af suppleanter
7. Indkomne forslag (ingen forslag indkommet)
8. Eventuelt
Stævne 2025 finder sted i smukke og hyggelige lokaler på Hotel Kirstine i Næstved
Alle medlemmer kan deltage gratis i generalforsamlingen og efterfølgende kaffe og kage. Er du ikke tilmeldt stævnet, så meld din ankomst ved at skrive til sekretariatet på kontakt@organist.org
FORSLAG OM NYE KONTINGENTSATSER FOR 2026
Bestyrelsen foreslår, at kontingentsatserne pr. 01.01.2026 hæves med 3 procent i forhold til satserne i 2025. Det kvartalsvise kontingent vil dermed se ud som nedenfor angivet.
Gruppe Kontingent fra 2026
< 8 timer pr. uge
8-14 timer pr. uge
15-21 timer pr. uge
22-31 timer pr. uge
32-37 timer pr. uge
Organistvikarer, ledige og øvrige
Studerende
Pensionister
Kr. 573,00
Kr. 916,00
Kr. 1.032,00
Kr. 1.279,50
Kr. 1.508,00
Kr. 426,50
Kr. 159,00
Kr. 262,50
BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING 2025
Denne skriftlige beretning vil udfolde og beskrive en del af det arbejde og områder, som Organistforeningens bestyrelse og sekretariat har udført og deltaget i siden seneste generalforsamling.
FORENINGSSTATUS (PR.1.4.2025)
Der er 636 medlemmer (i 2024: 634) i alt, som fordeler sig således: Kontingentgruppe
Bestyrelsen fotograferet i Nyborg i maj 2024
BESTYRELSEN
Bestyrelsen har afholdt syv ordinære bestyrelsesmøder samt et bestyrelsesseminar i efteråret 2024.
Desuden har der været afholdt en række møder i de respektive nedsatte udvalg efter behov.
Heraf er der 52 tjenestemænd (i 2024: 58) og 1 æresmedlem
Bestyrelsens sammensætning og konstituering siden generalforsamlingen den 6. maj 2024:
Ingrid Bartholin Gramstrup, formand
Knud Damgaard Andersen, næstformand
Jesper Bay Jensen, 2. næstformand
Karin Bitsch Antonsen, kasserer
Teresemarie Lisiux
Lisbeth Risager Gerdes
Elena Vas Andersen
Fem bestyrelsesmøder samt bestyrelsesseminaret har været afholdt fysisk, og to bestyrelsesmøder har været afholdt virtuelt. Hovedparten af udvalgsmøder har fundet sted virtuelt.
Elena Vas Andersen og Jesper Bay Jensen blev valgt ind i bestyrelsen på seneste generalforsamling og udgør nu sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer en velfungerende og arbejdsom bestyrelse.
På bestyrelsesseminaret i november 2024 var temaet foreningens uddannelsespolitik og uddannelsesmæssige perspektiver. Rektor for Vestervig Kirkemusikskole Martin Gade var inviteret under dette punkt for en gensi-
dig drøftelse. Det blev en værdifuld og inspirerende samtale.
Endvidere drøftede bestyrelsen perspektiver på og mulige overenskomsttemaer og krav til de kommende overenskomstforhandlinger i 2026.
SEKRETARIATET
Organistforeningen ansatte Christina Jensen som ny sekretariatsmedarbejder pr. 1. september 2024 som afløser for Helle Frehr. Sammen med sekretariatsleder Louis Wollert Torp og kommunikationsmedarbejder og redaktør Filip Graugaard Esmarch er Christina Jensen nu en del af et særdeles velfungerende og kompetent sekretariat. Christina er faldet godt til på sekretariatet og har hurtigt, dedikeret og effektivt tilegnet sig arbejdsopgaverne og løser dem på fornemste vis.
Det er af afgørende betydning for bestyrelsen, at medlemmerne ved henvendelse til sekretariatet oplever en venlig og imødekommende tilgang og får en professionel faglig kompetent og retvisende rådgivning og hjælp i større alvorlige og komplekse problemstillinger og sager såvel som i mindre. Dette gør sig i høj grad gældende.
Sekretariatet udfører desuden på daglig plan et stort understøttende arbejde for bestyrelsen, formanden og tillidsrepræsentanterne.
KOMMUNIKATION
Bestyrelsen og sekretariatet overvejer kontinuerligt, om foreningens kommunikation er optimal i forhold til at videregive de informationer og stof af fagpolitisk og fagmusikalsk art, som vi er forpligtet på og ønsker, skal nå ud først og fremmest til medlemmerne, men også til vores samarbejdspartnere.
Vi finder, at de tre platforme – blad, nyhedsbreve og hjemmeside – dækker vores forpligtelser og ønsker fuldt ud, tilmed dygtigt tilrettelagt og udført af vores redaktør og kommunikationsmedarbejder. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at det er blevet uforholdsmæssigt dyrt at trykke og udsende et fysisk blad, så økonomien i vores kommunikationsstrategi har derfor også bestyrelsens opmærksomhed.
ØKONOMI
Foreningen kan igen i år præsentere sorte tal på bundlinjen. Regnskabet viser et resultat på 76.454 kr., som er et stykke over det budgetterede.
Regnskabet afspejler et år, hvor der er nogle forhold, som bidrager positivt til foreningens regnskab. For eksempel er foreningen ydet et administrationsbidrag for udgifter i tilknytning til NKS2024, som man ikke har budgetteret med, og så har foreningen igen formået at afvikle bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og sager uden store omkostninger. Det, som tæller negativt i foreningens regnskab, er større udgifter til personale blandt andet som følge af udskiftning i medarbejderstaben med øgede udgifter til oplæring til følge. Også lønstigninger til sekretariatets medarbejdere påvirker foreningens regnskab.
I 2024 har foreningen haft betydelige udgifter til nyt IT-system og igen i 2025, vil der være udgifter hertil, da IT-systemet skal opgraderes. Det medfører også nogle forbedrede funktioner, når det endeligt er implementeret i løbet af sommeren 2025. Foreningen arbejder målrettet med at reducere omkostningerne til IT, og har med opgraderingen af IT-systemet et tæt parløb med DOKS, som har valgt samme IT-system.
Foreningen har i 2024 besluttet at placere en del af egenkapitalen i investeringsbeviser ved Lån & Spar. Foreningen har valgt at investere med en lav risiko, og med det følger blandt andet at en stor del af egenkapitalen er placeret i obligationer. Ikke desto mindre kan disse urolige tider medføre en reduktion i værdien af investeringsbeviserne.
OK24
Efter de opnåede gode resultater ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2024, både centralt og decentralt, er der pågået et redigerings- og implementeringsarbejde af resultaterne i forhold til tilpasning af organistoverenskomstens ordlyd. Det arbejde er nu afsluttet og overenskomsten underskrevet.
Vi afventer i skrivende stund stadig at se en vejledning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen omhandlende de nye bestemmelser i CFU-forliget angående medarbejdermøder i folkekirken. Den skulle dog også være på vej snarest.
De nye regler for den overenskomstbestemte vikarordning for KMOK- og PO-organister har affødt en del henvendelser og spørgsmål til sekretariatet og tillidsrepræsentanterne. Reglerne har vist sig ikke at være helt lette at håndtere hverken for vikaren selv eller menighedsrådet. Det ændrer dog ikke ved, at de nye regler er en stor forbedring af vikarernes vilkår i forhold til tidligere tiders individuelle lønforhandlinger.
Organistforeningen har bragt udførlig information og redegørelse for ordningen på både hjemmesiden og i Organist.org understøttet af flere cases på opgaver og udregning af løn herfor.
TIDSREGISTRERING
1. juli 2024 blev det lovpligtigt, på baggrund af et EU-direktiv, at menighedsrådene skal registrere alle deres ansattes daglige arbejdstid. Det gav i begyndelsen lidt frustration med hensyn til, hvorledes dette skulle udføres og hvorfor det nu var nødvendigt. Efterhånden, som de enkelte arbejdspladser i samarbejde mellem menighedsråd og ansatte har fundet brugbare løsninger med hensyn til tidsregistreringsskemaer, lader det til, at det nu er blevet en indarbejdet rutine.
Organistforeningen har slået til lyd for, at hensigten med tidsregistrering ikke er kontrol fra menighedsrådets side, men en beskyttelse af den enkelte medarbejder mod overarbejde og som en mulighed for at dokumentere en medarbejders faktiske arbejdstid.
OK26
Overenskomstperioden ved OK24 blev aftalt til kun at være toårig. Det afstedkommer, at forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2026 allerede er i gang. Ud fra de drøftelser, der fandt sted på bestyrelsesseminaret i november, samt de løbende drøftelser i OK26-udvalget og bestyrelsen, skal vi ultimo august indsende de forslag til krav, som vi beslutter, til videre behandling og vurdering i CO10.
CO10 afholdt en forberedelseskonference til OK26 i marts måned, hvor Organistforeningens formand og sekretariatsleder deltog. Her behandledes temaer til eventuelle krav til forhandlingerne på CFU-niveau, men inspirerede desuden til det igangværende arbejde med krav og forberedelse til OK26 for de enkelte organisationer.
CO10
Organistforeningens hidtidige konsulent i CO10, Inge Stokholm, fik pr. 1. september andet job. Inge Stokholm var vores forhandler ved OK24 og skulle have forestået færdigredigeringen af overenskomsten fra vores side i samarbejde med By-, Land- og Kirkeministeriet. Dette arbejde blev overtaget af vicesekretariatschef Tine Holst, med hvilken vi har haft et glimrende samarbejde.
Pr. 1. februar fik vi ny fast konsulent i CO10, nemlig chefkonsulent Lydia Langgaard Djurhuus, som vi ser frem til at samarbejde med, ikke mindst i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger.
CO10 er for foreningen en hovedhjørnesten i det fagpolitiske og sagsbehandlingsmæssige arbejde. Det er CO10, der som del af forhandlingsfællesskabet SKAF, sidder med ved forhandlingsbordet ved de centrale overenskomstforhandlinger på CFU-niveau.
Det var glædeligt, at der ved CO10’s repræsentantskabsmøde i november måned blev valgt et nyt medlem til CO10’s bestyrelse, der kommer fra en af de fem folkekirkelige organisationer under CO10’s forhandlingsområde, nemlig Organistforeningens formand. I CO10’s bestyrelse arbejdes der naturligvis for helhedens skyld, men det er ikke uden betydning, at der sidder en stemme fra det folkekirkelige område, fordi folkekirken på en del punkter afviger fra øvrige organisationers forhandlingsområder.
SAMARBEJDE MELLEM DE FAGLIGE ORGANISATIONER
Det forgangne år har igen budt på et tæt samarbejde mellem de ni faglige organisationer inden for folkekirken.
I august måned var repræsentanter fra alle organisationerne samlet i Vejle til et fællesmøde, hvor hovedtemaet var fremtidens fagforening. Ud fra gode oplæg og efterfølgende drøftelser blev der budt ind på at finde løsninger på fælles udfordringer med hensyn til det at være en nutidig og attraktiv fagforening. Der var desuden fokus på, at samarbejdet i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (FSU) og i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd er meget værdifuldt, ikke blot vedrørende dette tema, men i forhold til de udfordringer folkekirken står i.
Formændene for de ni organisationer mødes efter behov for at drøfte fælles anliggender og få briefing fra dem, der repræsenterer organisationerne i diverse råd, styregrupper og udvalg. I skrivende stund er rapporten fra styregruppen for ”Projekt forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” netop udkommet. Styregruppen er nedsat af kirkeministeren med henblik på en revision af menighedsrådsloven. Karin Schmidt Andersen har siddet som repræsentant for organisationerne.
FOLKEKIRKENS
SAMARBEJDSUDVALG (FSU)
Der holdes årligt fire møder i FSU, hvor repræsentanter for alle folkekirkens parter inden for den tostrengede struktur mødes.
Som opfølgning på Arbejdsmiljøundersøgelsen, som udkom i januar 2024, udarbejdedes i FSU-regi en handlingsplan for det videre arbejde med undersøgelsens resultater og anbefalinger. Arbejdet med de respektive anbefalinger er blevet adresseret til og forankret hos aktører inden for folkekirken, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøet. By-, Land og Kirkeministeriet vil løbende følge op for en sam-
let status på arbejdet med anbefalingerne og fremlægge det i FSU.
Styregruppen for arbejdsmiljøundersøgelsen har arbejdet videre med et projekt ud fra en af anbefalingerne, der lyder på ”Håndtering og nedbringelse af omfanget af mobning”. Det skal foreløbig munde ud i en underside på Folkekirkens Intranet (FIN), hvor der informeres om mulige henvendelseskanaler, hvis man har været udsat for eller har været vidne til mobning og krænkende adfærd. Organistforeningen bliver påført som én af henvendelseskanalerne.
TILLIDSREPRÆSENTANTER
Tillidsrepræsentanterne har igen det seneste år lagt et betydeligt og krævende arbejde rundt omkring i stifterne for at hjælpe og støtte kolleger. Alle stifter er dækket ind med tillidsrepræsentanter, men i de stifter, hvor der kun sidder én, er det ønskeligt, at der ved næste valg i efteråret 2025 suppleres med flere.
Sekretariatslederen afholder både fysiske og virtuelle møder med tillidsrepræsentanterne for kontinuerligt at klæde dem på til opgaverne og vejlede og støtte dem i deres arbejde. I juni 2024 afholdtes fælles TR-kursus med DOKS, hvor foreningernes tillidsrepræsentanter i fællesskab blandt andet fik gennemgået OK24 resultaterne.
I kølvandet på håndteringen af resultaterne fra OK24 har tillidsrepræsentanterne haft travlt med blandt andet at håndtere de nye overenskomstaftalte regler for vikarer foruden sager af andre typer, som stadig fylder, nemlig problemer med det psykiske arbejdsmiljø, samarbejdsforhold og -forviklinger og problematikker, som knytter sig til arbejdstilrettelæggelse.
SKIMMELSVAMP
På foranledning af et forslag stillet af et medlem på seneste generalforsamling omhandlende forekomst af skimmelsvamp i orgler, kirker og sognehuse har bestyrelsen og sekretariatet efter opdrag fra generalforsamlingen arbejdet med dette tema. Medlemmet ønskede at sætte fokus på de arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige og ansættelsesmæssige store og alvorlige konsekvenser, som forekomsten af skimmelsvamp kan påføre en kirkemusiker og opfordrede Organistforeningen til at undersøge problemstillingen.
Organistforeningen har i februar måned i samarbejde med DOKS og Dansk Kirkemusikerforening foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.719 organister, kirkemusikere og kirkesangere. Svarprocenten ligger på 30,8%. I skrivende stund arbejdes på en analyse af undersøgelsens resultater med henblik på eventuelle videre tiltag og adressering til relevante aktører af problemets omfang, forebyggelse og løsninger.
NKS2024
Nordisk Musiksymposium 2024 blev afviklet i dagene 19.-22. september i København med henved 650 deltagere fra alle nordiske lande. Efter tre års meget omfattende og krævende forberedelsesarbejde var det en speciel glæde at erfare, hvor stor en succes symposiet blev. Symposiet var meget veltilrettelagt og blev båret af mange arbejdsomme, iderige, beredvillige og dygtige mennesker. Ikke mindst af en arbejdsgruppe med DOKS’ formand Karin Schmidt Andersen i spidsen tillige med projektleder Sandra Skov Fallesen med et enormt overblik og utrættelig energi.
Dagene blev et festfyrværkeri med helt særlige musikalske oplevelser, inspireren-
Der var fuldt hus til den finske korkoncert den 20. september 2024 i Trinitatis Kirke under Nordisk Kirkemusik Symposium. Her fik publikum lov til at synge sammen med Cantio Laudis i ”O, tænk hvor stort” med Sibelius’ melodi.
de seminarer og foredrag, mesterkurser, udstillinger, ekskursioner og med en smuk festgudstjeneste i Københavns Domkirke som afslutning. Der har løbende i Organist.org været bragt reportager og sammendrag fra en del af symposiets begivenheder.
Økonomisk kom symposiet til at hænge rigtig godt sammen dels ved det store deltagerantal, dels ved støtte fra fonde og flere af folkekirkens stifter.
Formandskabet for Nordisk Kirkemusikråd blev ved festgudstjenestens afslutning overdraget fra Danmark til Norge, der i 2028 skal afholde det næste symposium, der vil finde sted i Bergen.
UDVALG OM MEDLEMSHVERVNING
OG MEDLEMSFORDELE
Bestyrelsen har ved sin konstituering i 2024 nedsat et nyt udvalg, som skal sætte fokus på medlemshvervning og medlemsfordele. Udvalget har blandt andet arbejdet med de udfordringer, det giver i ansættelsesforholdet, både praktisk og ansættelsesretligt, når organister har en anden baggrund end dansk. Der er ambitioner om at etablere og støtte et net-
værk for disse organister. I første omgang prøvekøres et sådant netværk med syv deltagere. Erfaringerne fra dette kan så forhåbentlig bruges i det videre arbejde med at imødegå udfordringerne.
KIRKEMUSIKSKOLERNE
Organistforeningen har en repræsentant siddende i hver af de tre kirkemusikskolers bestyrelser. Det giver et godt udgangspunkt for gensidig information og samarbejde, ikke mindst i forhold til de uddannelsespolitiske perspektiver på grunduddannelsen og efterog videreuddannelse. Kirkemusikskolerne har et særdeles tilfredsstillende ansøgertal til både basis- og eksamenslinjer, hvilket er opløftende i forhold til fremtidig rekruttering af kirkemusikere.
Der har de seneste år været meget fokus på mangel af kirkemusikere over hele landet og behovet for uddannede kirkemusikere. Kirkemusikskolerne har i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) igangsat et arbejde med henblik på at indsamle materiale til at afdække mere præcist, hvor stor organistmanglen er her og nu, og hvor stor den må antages at blive på længere sigt. Inden længe udsendes et spørgeskema til samtlige landets menighedsråd, der forhåbentlig ved høj besvarelsesprocent kan give et validt udgangspunkt for et videre arbejde med at imødegå manglen på organister og kirkemusikere i et bredt perspektiv.
Den indgåede aftale om bortfald af 8-timers grænsen ved seneste overenskomstforhandlinger har haft betydning for aflønningen af de timelønsansatte og dermed også på kirkemusikskolernes økonomi, idet lønudgifterne som en konsekvens heraf er betragtelig forøget.
ORGELKLUBBEN
Orgelklubben udfører et meget stort og anerkendelsesværdigt arbejde for at opdage børn og unge mennesker, der udviser interesse for orgelspil, og få dem ind i et undervisningsforløb. På det seneste er der flere steder i landet indgået samarbejde med provstier, der økonomisk understøtter etableringen af undervisningsmuligheder for elever og undervisere. At arbejdet bærer frugt, viser sig i, at der findes eksempler på, at børn og unge, undervist i Orgelklubbens regi, er gået videre i et uddannelsesforløb på kirkemusikskole og musikkonservatorium.
Organistforeningen har en repræsentant i Orgelklubbens repræsentantskab og har god kontakt til og mødes med Orgelklubbens kunstneriske leder og sekretariatsleder.
LITURGISK FORUM
Arbejdet i Liturgisk Forum kom endelig i gang i efteråret 2024. Med en bevilling på 15,2 mio. kr. fra Fællesfonden over de kommende seks år har det været muligt at ansætte organist Martin Lysholm Hornstrup og præst Jørgen Demant med udgangspunkt i varetagelsen af henholdsvis det kirkemusikalske og fagteologiske felt. De to ansatte har deres arbejdsplads hos henholdsvis FUV i Aarhus og FUV i København.
Rektor for Sjællands Kirkemusikskole Charlotte Muus Mogensen varetager arbejdet som formand for styregruppen, hvori DOKS, Organistforeningen og Dansk Kirkemusikerforening har organist Karsten Gyldendorf siddende som repræsentant. Der har været afholdt to vellykkede arrangementer i Haslev og på Vartov i København med stor deltagelse. Organistforeningen følger arbejdet tæt, da der er brug for et kvalificeret arbejde og
samarbejde på det liturgiske område, ikke blot på et overordnet plan, men i allerhøjeste grad også i den enkelte kirke med deltagelse af præst, organist og menighedsråd. Liturgisk Forum kan være med til at igangsætte og kvalificere dette arbejde og kaste forøget lys på vigtigheden af kirkemusikkens og dens udøveres rolle i denne sammenhæng.
TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE
Bestyrelsens og sekretariatets løbende arbejde er for en stor dels vedkommende grundlæggende afhængigt af samarbejder med andre aktører på det fagpolitiske område og på folkekirkens område som helhed. De samarbejder lykkes kun, når der hersker samarbejdsvilje, tillidsfuldhed og gensidig respekt parterne imellem, også ved uenigheder, og det har i høj grad præget de samarbejdsrelationer, vi har indgået i.
Derfor er der god grund til at sige tak til:
CO10
By-, Land- og Kirkeministeriet
Landsforeningen af Menighedsråd
Folkekirkens Samarbejdsudvalg (FSU)
DOKS, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kordegneforening, Kirkekultur.nu, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Danmarks Kirketjenerforening, FAKK og 3F
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og -rådgivning
De tre kirkemusikskoler
Den Danske Præsteforening
Biskopperne
Liturgisk Forum
Kompetencesekretariatet
Orgelklubben.
ORGANISTFORENINGENS REGNSKAB 2024
Den fulde version af regnskabet inklusive noter kan finde på organist.org under ”Foreningen” > ”Årsmøde” > ”Generalforsamling”
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
Note
Balance 31. december
Balance 31. december
31. december
Passiver Note
Passiver
Gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser
Løgumkloster
kirkemusikskole
d. 29. juni - 5. juli
Kirkemusikkursus - for kirkesangere og organister
v/ undervisere fra Løgumkloster Kirkemusikskole
Kurset afholdes på Løgumkloster refugium, kirke og kirkemusikskole
d. 27. - 29. august
Babysalmesangskursus
v/ Anne-Mette Riis
Kurset afholdes på kirkemusikskolen i Løgumkloster
Sjællands kirkemusikskole
Fire torsdage i efteråret
Rytmisk salmespil på orgel - med afsæt i 100 salmer og kirkesangbogen.
v/ Erik Kolind
Kurset afholdes i Gl. Vor Frue kirke i Roskilde
Onsdag d. 8. oktober
Introduktion til Alexanderteknik
v/ Annette Kibsgaard
Kurset afholdes på Sjællands kirkemusikskole i Roskilde
Læs mere om kurserne - og tilmeld dig på www.kirkemusikskole.dk/kurser
Kursussiden opdateres løbende
Vestervig kirkemusikskole
Lørdag d. 14. juni
Salmehistorisk Sommermøde - årskonference
med Bjarke Moe, Kristoffer Garne m.fl.
Kurset afholdes på Vestervig Kirkemusikskole
Torsdag d. 18. september
Det gode samarbejde med Pia Ryom
Kurset afholdes i Folkekirkens Hus i Aalborg
HUSK at du kan søge den statslige kompetencefond til fagspecifikke kurser
Børnekor Basis
Sæson 2025/2026
“Det betyder alt, at børnekorledere er uddannede og har overskud til at arbejde på en kreativ, associationsrig, spændende og sjov måde, så korsang bliver en leg for børnene.”
Pia Boysen
Børnekor Basis Aarhus
Tid: 25/8/25, 29/9/25, 17/11/25, 26/1/26, 16/3/26, 27/4/26 (mandage kl. 10-14)
Sted: Fredenskirken, Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby, Aarhus
Undervisere: Anne Lise Quorning
Info og tilmeldingsfrister:
Børnekor Basis Aarhus senest 11. august 2025
Børnekor Basis København senest 5. september 2025
Deltagerpris: Kr. 3.000,tilmelding@bornekorakademiet.dk
Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden
Foto: Tommy Frost og Erik Norsker
Børnekor Basis København
Tid: 19/9/25, 24/10/25, 14/11/25, 23/1/26, 20/2/26, 20/3/2 (fredage kl. 10 – 14)
Sted: Musikhøjskolen, Frederiksberg Musikog Kulturskole, Smallegade 12, 2000 Frederiksberg
Undervisere: Susanne Wendt og Anna Høegh-Andersen
www.bornekorakademiet.dk
MORGENDAGENS KIRKEMUSIKER I NORDEN (DEL 2)
Der var mange og store spørgsmål at besvare, da repræsentanter fra de nordiske lande under NKS i København drøftede fremtiden for kirkemusikererhvervet. Læs i denne reportage over to dele om nogle af de mest interessante perspektiver, som kom frem – her især fra Island og Sverige.
Af Filip Graugaard Esmarch
Fredag eftermiddag den 20. september 2024 havde knap 50 kirkemusikere fra alle de nordiske lande indfundet sig i Trinitatis Sognehus til en paneldebat om noget så vigtigt som kirkemusikerfagets fremtid. Alle fem lande var repræsenteret i panelet, som var blevet bedt om at karakterisere, hvordan landenes kirkemusikalske fødekæder, uddannelsestilbud, kirkemusikerfaglighed og faggrupper udvikler sig, og hvordan disse kan fremtidssikres.
I Island er kirkemusikerfaget stadig ungt. I 1970’erne fik man en formel kirkemusikuddannelse, og det var først i løbet af 1980’erne, at der – ud over stillinger ved de største kirker i hovedstaden – blev etableret faste, lønnede organiststillinger i den islandske kirke. Nu er der omkring 100, hvoraf halvdelen er halvtidsstillinger eller større.
Det fortalte Guðný Einarsdóttir, som har mange års erfaring som organist i den islandske kirke og nu arbejder som blandt andet rektor for kirkemusikskolen i Island. Hun forklarede, at for de islandske kirkemusikere indgår bryllupper og begravelser ikke i stillingerne. Her bliver musikken betalt af dem, der beder om den.
”Det er lidt af et wild west. Salmer og kirkemusik ved begravelser og bryllupper bliver brugt mindre og mindre, og musikken bliver efterhånden 95 procent udført af andre end kirkemusikere. Og det virker som en trend, der smitter af på de øvrige dele af kirkelivet. Sognene spørger i stigende grad sig selv: Behøver vi en organist? Behøver vi beholde vores kor?” sagde Guðný Einarsdóttir.
Amatør-kirkekorene udgør den mest rodfæstede del af den islandske kirkemusiktradition. Alligevel findes der altså sogne, som sparer korarbejdet væk. Samtidig mener hun, at børne- og ungdomskorlivet er under pres, fordi man synger mindre i skolerne end tidligere.
EN OPGAVE FOR HELE KIRKEN
”Jeg føler også, at man i højere grad end tidligere betragter gudstjenesten som en begivenhed frem for et liturgisk samspil mellem musikken og Guds ord. Dét gør det anstrengende at være den, der står som forsvarer for kirkemusikken. Og i løbet af de seneste år er mange kirkemusikere desværre enten gået væk fra jobbet som kirkemusiker, eller de er blevet sagt op eller har fået degraderet deres stilling,” lød meldingen fra Guðný Einarsdóttir.
”Men jeg vil også sige, at det ikke alle steder er sådan. Jeg kender mange kirkemusikere, der har det godt. Og det er tydeligt, at dér hvor det er godt, er der et aktivt korliv og et børne- og ungdomsarbejde. Så blomstrer kirken.”
Einarsdóttir rundede indlægget af med en understregning af, at bevarelsen af den islandske kulturarv hænger sammen med højere værdsættelse af kirkemusikken, hvilket
hun betragter som en stor, fælles opgave for hele kirken.
”Det må ikke bare blive en privat interesse hos nogle få excentriske kirkemusikere.”
MATEMATIKKEN HALTER
Derefter var det Sveriges tur. Nils-Gunnar Karlson, der er formand for Kyrkomusikarnes Riksförbund, lagde ikke skjul på, at beretningen om situationen i Sverige ville kunne lyde pessimistisk – men i bund og grund er han optimist:
”Jeg mener, at kirkemusikerfaget er det bedste af alle musikfag: man får lov at spille selv, man kommer til at lede andre og forhåbentlig undervise. Og så er man også entreprenør – kirkernes musik- og koncertaktiviteter udgør den største koncertarena i Sverige. Alt dét gør professionen varieret og bred – og til et fantastisk job at have. Samtidig har vi en stor og stærk korbevægelse og fantastiske orgler.”
Virkeligheden er dog, at der i Sverige kun uddannes knap halv så mange nye organister og kantorer, som går på pension (organistuddannelsen er på bachelor- eller kandidatniveau, mens kantor-uddannelsen er kortere). Og med de store årgange, der pensioneres
over de kommende år, er der udsigt til, at situationen forværres. På alle niveauer har i alt 20-35 nye kirkemusikere årligt modtaget eksamensbevis de senenere år.
”Vi skal bruge 700 til 900 i løbet af de kommende ti år. Så matematikken halter! Hvorfor er det blevet sådan? Jo, frem til 1990 skulle alle pastorater tilbyde gratis orgelundervisning. En organist skulle have fem timers undervisning om ugen og en kantor to. Og det ses tydeligt af statistikkerne, at de kuld, som er uddannet efter regelændringen, er små,” konstaterede Karlson.
FANTASTISK PRAKTIKPLADS
Udviklingen kan yderligere skyldes to andre faktorer, mente han. Dels var der på kommunalt plan en økonomisk krise i 1990’erne, hvilket betød at mange musikskoler – for at holde live i deres orkestre som ansigt udadtil – prioriterede undervisning i netop orkesterinstrumenter, mens der blev brugt færre timer på klaver og keyboard. Dette har også mindsket grundlaget for rekruttering til orgelspil.
”Og som et tredje punkt er der i den svenske kirke blevet effektiviseret meget. Man laver så stramme arbejdsplaner for de fastansatte organister, at man ikke længere behøver
Den svenske organistformand Nils-Gunnar Karlson
vikarer. Jeg var selv teenager, da jeg begyndte at vikariere til gudstjenester, så jeg har erfaret, hvor fantastisk en praktikplads det er. Dét har man bare effektiviseret væk. Men vi skal have lidt luft i systemet, så vi kan lade nogle vikarer kan komme til,” mente Nils-Gunnar Karlson.
Fagforeningen har engageret sig i debatten, og på den svenske kirkes kirkemøde i 2023 blev der stemt om to andre forslag, som Karlson har været med til at bringe frem. Det ene handlede om at gøre det obligatorisk for pastorater at tilbyde orgelundervisning, små pastorater eventuelt i samarbejde med nabopastoratet. Dette blev ikke vedtaget, men dét blev derimod et andet forslag om flere ressourcer til udvikling af uddannelsesmuligheder for kirkemusikere.
HUSK DE TRE K’ER
Nils-Gunnar Karlson pegede på flere ting, der skal gøres. Kirkemusikerne skal hjælpes bedre ad med undervisning og rekruttering – og bekæmpe den tankegang, at dét må andre hellere tage sig af.
”Jeg mener også, at der skal kigges nærmere på vilkårene for fremtidens kirkemusikere. Det er ikke sikkert, at de generationer, der er unge nu, ønsker at arbejde tre ud af fire weekender. Eller at man vil arbejde de fleste aftener. Arbejdsmiljø er også vigtigt i forhold til at opnå bæredygtighed i faget. Det ser ud til, at man nogle steder i kirken fejer problemer ind under gulvtæppet, og så ligger de dér og vokser sig store,” bemærkede han.
Et fjerde parameter er løn. På det punkt konstaterede han, at den øgede konkurrence om at tiltrække kirkemusikere smitter positivt af på lønningerne. Dette er der dog kun positivt, hvis organistmanglen ikke bliver så stor, at der bliver lagt for meget arbejde på kirkens musikere.
”De tre k’er er vigtige for fremtiden: kundskab [viden], kompetencer og kolleger. Situation bliver uholdbar, hvis man ikke har nogen kollegaer at støtte sig til,” sagde Karlson og sluttede med en opmuntring:
”I én af mine første stillinger havde jeg en præst, som plejede at afslutte sin prædiken med at sige: ’Tiden kommer, hvor forkyndelsens tid er forbi, og kun den himmelske lovsang lyder’. Vi er en del af dét. Din musik bringer kirken fremad.”
EN INSTITUTIONSKRISE?
I det sidste indlæg inden pausen fortalte Pia Bengts om situationen i Finland, som ikke er helt så udfordret som i Sverige. Hun er selv stiftssekretær for gudstjenesteliv og musik i landets svensksprogede stift, Borgå Stift, og ud fra dette perspektiv fortalte hun også om særlige uddannelsesmæssige udfordringer for det svensktalende mindretal.
Ordstyrer Martin Gade bemærkede i forlængelse af de fem landes indlæg:
”Man kunne tro, det var en slags nordisk konkurrence i, hvem der kan præstere de største kriser inden for kirkemusikliv! Jeg vil så sige: det kan godt være, der ér en institutionskrise, men jeg tror ikke, musikken som sådan er i krise. Den er jo almenmenneskelig – og samtidig har musikken i den lutherske gudstjeneste altid haft en bærende funktion. Men måske vi står i en tid, hvor der sker nogle forandringer, vi skal forholde os til,” sagde han.
Det sidste blev på forskellig vis drøftet i den lidt begrænsede tid efter kaffepausen: kirkemusikkens fødekæde, orgelpædagogikken og lidt om kirkemusikerens faglige identitet og råderum.
Læs mere om dette og om oplæg fra Danmark og Norge i marts-nummeret side 12-16.
Kirkemusikkursus
Søndag d. 29. juni – lørdag, d. 5. juli 2025
på Løgumkloster refugium, kirke og kirkemusikskole
Undervisning i sang/orgel - korsang - foredrag - koncert m.m.
Program/Tilmelding: se hjemmeside
www.kirkemusikskole.dk
HVEM
SPILLER PÅ SØNDAG?
I håndteringen af den nye vikarordning anbefaler tillidsrepræsentant Anders Olesen, at man forud for en opgave aftaler, at vikaren efterfølgende indberetter anvendte arbejdstimer. Dette er én af flere muligheder – men de grundlæggende vikarregler ligger fast.
Af Anders Olesen
Forleden var jeg sammen med Louis fra sekretariatet på pilgrimsrejse til sydens sol og sommer. Helt præcist var vi med til organistmøde i Sønderborg. Her mødes organisterne jævnligt til kaffe, rundstykker og en faglig snak. (Hermed er ideen givet videre!)
Denne fredag var Louis og jeg blevet bedt om at holde et oplæg om de nye vikarregler. (Hermed er den ide også givet videre!). Det blev til en god snak om regler, faldgruber og muligheder.
1. oktober 2024 trådte de nye regler om vikarer i kraft, og hvordan er det så, at de er?
ER VIKARJAGTEN MIN OPGAVE?
Først og fremmest: Det er og var menighedsrådets ansvar at finde en vikar! Organisten kan være behjælpelig, men er ikke i udgangspunktet forpligtet. Men! Man kan godt indgå aftale om at løse andre arbejdsopgaver end organistopgaver. Det kan for eksempel være at bage boller til børnekoret, at sørge for kirkens hjemmeside, eller, naturligvis, at finde vikarer. Tag fat i din tillidsmand, hvis du vil vide mere om dette.
Så hvordan fungerer det, hvis jeg gerne vil et smut til Barbados? Først og fremmest: Planlæg og aftal i god tid og skab sammen med kontaktpersonen det gode samarbejde. Desuden: Man har ret til ferie og friweekends. Det kan diskuteres, om det skal være den ene eller den anden uge, men retten til frihed bortfalder ikke, om man så kan finde en vikar eller ej.
Man har krav på at kende ferier og friweekends med en måneds varsel og hovedferien med tre måneders varsel, men hvis organist og kontaktperson er enige, kan man også aftale frihed med kortere varsel.
TIMETAL UNDER GULVTÆPPET
Den store ændring gælder for vikarerne. For det første: Vikararbejde er nu dækket af overenskomsten, og dermed skal vikaren ikke længere forhandle om aflønningen, men i stedet aftale, hvor mange timer opgaven tager at udføre. Naturligvis ud fra opgavekravene. Nogle steder prøver man at presse timetallet langt ned under gulvtæppet (”En bisættelse tager da under en time”). Det er åbenlyst urimeligt, og jeg håber, at enhver vikar takker nej til tjenester under de vilkår. Det er et grundlæggende princip på det danske arbejdsmarked, at antallet af løntimer følger antallet af arbejdstimer, og det skal vi holde fast i!
På foreningens hjemmeside kan man finde vejledning til, hvor mange timer man kan aftale for henholdsvis en højmesse og en kirkelig handling. Mange forhold kan dog gøre, at en tjeneste tager længere tid – måske er der
kor, særlige ønsker, måske skal der øves med sanger.
Personligt er jeg tilhænger af et simpelt princip: At man simpelthen tæller arbejdstimer. Det betyder, at man tænder stopuret under selve tjenesten, men også mens man sætter sig ind i søndagens karakter, står på hovedet i sit nodebibliotek, indstuderer, stemmer orgel, varmer op ved orglet halvanden time før tjenesten taler med præst og kirkesanger før og efter tjenesten og så videre.
HUSK KLARE AFTALER
For det andet: Som vikar får man nu en fast timeløn med tillæg. Timelønnen afhænger af, hvornår man bliver gjort bekendt med tjenesten. Der gives tillæg for arbejde om aftenen og i weekenden. Det er en god ide på forhånd at aftale, hvor mange timer, der udløser disse tillæg: Søndag formiddag er man altså på arbejde mere end den tid, højmessen tager! Og man kan have brug for at lægge (noget af) sin forberedelsestid om aftenen.
Pas på faldgruber: Sørg for at aftale antal timer, arbejdstidens placering og eventuel kørselsgodtgørelse inden tjenesten. Eller man kan – som jeg anbefaler – aftale med menighedsrådet (eller den som hyrer vikar), at man efter endt arbejde indberetter arbejdstimerne.
Jeg vil ikke påstå, at der er kommet ordnede forhold for vikarerne endnu, men vi er i det mindste kommet et stort skridt væk fra det vilde vesten, der herskede tidligere!
Go’ ferie, go’ friweekend, og til vikarerne: Go’ spillelyst!
Find satser og yderligere vejledning ved at logge ind på www.organist.org og gå ind under ”Ansættelsen” > ”Vikarordning”.
Doppler Duo
“The collaboration of Andersen and Christiansen is seamless, intuitive, and exquisitely musical.” American Guild of Organists
“It is rare that we get to hear such brilliant artistry.” Organ Australia
Anders Olesen er organist i Gauerslund Sogn, Børkop og Brejning, og han er Organistforeningens tillidsrepræsentant i Haderslev Stift.
JOHANNES
JOHANSEN-SALMER MED ENKLE
MELODIER
65 salmer af Helsingør-biskoppen, som blev født i marts 1925, er sat i musik af tidligere Brøndbyvester-organist Preben Andreassen. Teksterne er gode, men oftest savner melodierne originalitet, og satserne lader meget tilbage at ønske.
Af Peter Lindhardt Toft
En fyldig udgivelse med 65 salmemelodier af Preben Andreassen til tekster af Johannes Johansen.
Salmerne er udgivet på forlaget Dansk Sang i trykt bogform.
Layoutet er overskueligt med melodi og becifring, samtlige vers og noteret sats i samme opslag. Ud over forordet er der henvisninger til salmernes placering i kirkeåret, litteraturhenvisning og en alfabetisk indholdsoversigt.
Det er prisværdigt, at Dansk Sang og organist Preben Andreassen i anledning af 100året for Johannes Johansens fødsel har valgt sætte et stort udsnit af hans salmer i musik og udgive dem. Johannes Johansens tekster er sprogligt tydelige og ukunstlede og er gode og anvendelige i supplement til de klassiske kernesalmer.
Mange kender i forvejen salmerne Det første lys er Ordet, talt af Gud, Vi kommer til din kirke, Gud, Al jordens fylde har du skabt, Dommer over levende og døde og Du kommer, Jesus, i vor dåb, som dels er indsungne med sine egne melodier og dels på gamle salmemelodier. I udgivelsen indgår ovennævnte sammen med et udvalg af mindre kendte salmer af Johannes Johansen, alle sat i musik af Preben Andreassen.
Preben Andreassen
At lære en stjerne at danse
Dansk Sang 2025
132 sider
160 kr. hos noder.dk
MÆRKELIGE HARMONIER
Preben Andreassens melodier er ofte viseprægede og formet enkelt og lettilgængeligt, for eksempel Vi synger om julen, Du kommer, Jesus, i vor dåb, Du tændte sol og stjerner og En bondemand går ud at så foruden den rytmiske salme Gud, som tændte lys i verden. Mange af melodierne virker desværre også klichéagtige og mangler egenart eller små tvist, der kan give dem genkendelighed og identitet.
Det sidste har Andreassen måske forsøgt at imødegå, da en del af melodierne, typisk i slutningen, har fået nogle helt uventede harmoniske eller melodiske vendinger. I salmen Når mørket er tættest, som har en enkel harmonisering i F-dur, indsniger der sig for eksempel mod slutkadencen ud af det blå en E-dur akkord. Og i salmerne Når livet har mistet sin glæde og glans og En ny sang vil vi synge bliver harmoniseringen mærkelig på en måde, der er svær at forstå i sammenhængen, og for tilhøreren givetvis må lyde som en fejl.
De noterede klaver/orgelsatser virker generelt ikke gennemarbejdede. Der er rigtig mange parallelføringer og uheldige harmoniseringer undervejs, som giver indtryk af en mangelfuld redigeringsproces. Tilgangen til salmerne fungerer af samme grund bedst
via melodi/becifringsdelen, hvor man højere grad selv kan være herre over udformningen af under- og mellemstemmer.
Jeg vil samlet set betegne udgivelsen som en pose blandede bolsjer, med gode salmetekster til kirkeår og kirkelige handlinger og et antal enkle og anvendelige melodier.
ANDRE NYE NODER OG BØGER
ORGEL
Karl-Peter Chilla, red.: Trauer. Werke aus dem Barock bis zum Impressionismus (pedaliter und manualiter), Strube Verlag 2025 (75 sider, 189 kr. hos noder.dk)
G. Doderer & M.B. Ripoll: Portuguese Organ Music 1540–1834, Bärenreiter 2025 (120 sider, 399 kr. Hos noder.dk)
Denis Bédard: Organ Works Vol. 4, RSCM 2025 (128 sider, 339 kr. hos noder.dk)
KOR
Niels la Cour: Lux mundi. Tre latinske motetter for blandet kor a cappella (komponeret 2020), Forlaget Mixtur 2025 (23 sider, 119 kr. hos noder.dk)
Morten Schuldt-Jensen, arr.: Stanford: Anthems, Hal Leonard 2024 (76 sider, 126 kr. hos noder.dk)
Morten Schuldt-Jensen, arr.: Deutsche Romantik Geistlich II, Hal Leonard 2024 (40 sider, 89 kr. hos noder.dk)
Morten Schuldt-Jensen, arr.: Danske Sange: Landet I, Hal Leonard 2025 (20 sider, 79 kr. hos noder.dk)
Carl Nielsen: Fynsk Forår, Forlaget Aarhus Musik 2025 (21 sider, 89 kr. hos noder.dk)
Lambert Kleesattel: Ave Maria (versioner for SA & orgel og SAB & orgel), Butz Verlag 2025 (partitur: 8 sider / 39 kr., korhæfte: 2 sider, fås hos noder.dk)
BØGER
Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe: Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi, Aarhus Universitetsforlag 2024 (792 sider, 400 kr. på unipress.dk)
George B. Stauffer: J. S. Bach. The Organ Works, Oxford University Press 2024 (648 sider, 479 kr. hos noder.dk)
Se desuden to udgivelser på bagsiden
At lære en stjerne at danse
65 melodier til tekster af Johannes Johansen
65 salmer af Johannes Johansen (1925-2012) sat i musik af Preben Andreassen (f. 1944).
Johansen var en produktiv salmedigter, der fornyede den danske salmesang med et tilgængeligt sprog og god rytmeforståelse.
Preben Andreassen har sat mange af hans salmer i musik, herunder også mindre kendte tekster.
Samlingen omfatter salmer til højtider, livets store begivenheder samt morgen- og aftensalmer, gengivet med becifret melodilinje og klaversats.
Kr. 128,- (160,-)
ISBN: 978-87-7178-250-9
Tag ordet du finder
12 sange om vores forunderlige menneskeliv
Sanghæftet indeholder 12 nye sange og salmer, som tager afsæt i vores fantastiske menneskeliv.
Sangene er perfekte til fællessang i foreninger, højskoler, sognehuse og kirker. Henvendt til unge og voksne, kombinerer sangene gode melodier med tekster, der inviterer til dialog og refleksion over livet som menneske.
Bliv inspireret, og lad os synge sammen – nu og i fremtiden!
Kr. 64,- (80,-)
ISBN: 978-87-7178-249-3
NYE MEDLEMMER
Charlotte Hultberg, Stege (Hylleholt Kirke, Tryggevælde Provsti, Roskilde Stift)
Evgeniia Ustinova, Stenløse (Stenløse og Veksø Kirker, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift)
Zakarias Carius Daescu, Valby (Kingos Kirke, Nørrebro Provsti, Københavns Stift)
Carsten Vindel Pedersen, Broager (Nybøl Kirke, Sønderborg Provsti, Haderslev Stift)
Jacob Nielsen, Silkeborg (Sankt Catharinæ Kirke, Hjørring Søndre Provsti, Aalborg Stift)
RUNDE FØDSELSDAGE
Oluf Lorentz Kristensen, Aabybro, 65 år den 26. maj 2025
Elisabeth Tranholm Svenstrup, Bælum, 65 år den 26. maj 2025
Irina Stetsun Thomsen, Nørresundby (Brovst Sogn, Jammerbugt Provsti, Aalborg Stift), 60 år den 1. juni 2025
Ragna G. Hennelund, Sønder Omme (Hejnsvig og Vesterhede Kirker, Grene Provsti, Ribe Stift), 70 år den 7. juni 2025
NYT JOB
Gitte Nyholm (Klausen), Slagelse, er pr. 1. marts 2025 ansat som organist ved Sankt Peders Kirke, Næstved Provsti, Roskilde Stift – samtykke haves!
Charlotte Hultberg, Stege, er pr. 1. marts ansat som kirke- og kulturmedarbejder ved Hylleholt Kirke, Tryggevælde Provsti, Roskilde Stift – samtykke haves!
Pia Rose Hansen, København V, er pr. 1. april ansat som organist i et vikariat i Farum Sogn, Ballerup-Furesø Provsti, Helsingør Stift – samtykke haves!
UDMELDTE
(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)
Charlotte Elise Schiøtz (pr. 01.04.25)
Gulli Odsbøl (pr. 01.04.25)
DØDSFALD
Hans Otto Sandkamm, Hobro (Hvornum, Snæbum og Hvilsom Kirker, Hobro-Mariager Provsti, Aarhus Stift), er død i marts 2025, 94 år gammel
HUSKESEDLEN
Søg midler til kompetenceudvikling: Du og din leder kan søge tilskud til efter- og videreuddannelse fra CO10-pjuljen i Den Statslige Kompetencefond næste gang fra den 6. maj kl. 10 til den 12. maj kl. 17; se kompetenceudvikling.dk
Tjek din lønseddel: som en ny service fra Folkekirkens Løncenters side er der et link til en forklaring: ”sådan læser du din lønseddel”.
LÅN & SPAR ER NR. 1
Når danske bankkunder bliver spurgt til, om de vil anbefale deres bank til andre, så kommer Lån & Spar ind på en klar førsteplads. Det er resultatet af en undersøgelse, Lån & Spar har fået foretaget af analysevirksomheden Enalyzer. Lån & Spar scorer højest på parametre som troværdighed, gennemskuelighed og tilgængelighed. Tillykke til Lån & Spar og til alle de medlemmer, der er kunder i banken!
ORGANISTFORENINGEN
Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg
Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org
Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: lwt@organist.org
Sekretariatsmedarbejder: Christina Jensen
E-mail: cmj@organist.org
Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch
E-mail: blad@organist.org
Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org
BESTYRELSE
Formand Ingrid Bartholin Gramstrup
Ry Kirke, Østjylland
Tlf. 2515 3312
E-mail: formand@organist.org
Næstformand Knud Damgaard Andersen
Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole
Tlf. 9795 2726 / 2465 8026
E-mail: knud.damgaard@mail.dk
2. næstformand Jesper Bay Jensen Østofte og Stokkemarke Kirker, Lolland
Tlf. 61 74 33 26
E-mail: jesperbayjensen@hotmail.com
Kasserer Karin Bitsch Antonsen
Skals Kirke, Midtjylland
Tlf. 86 65 10 14
E-mail: karinorganist8830@gmail.com
Øvrige medlemmer
Teresemarie Lisiux
Vipperød Sogn og Skt. Nikolai Kirke, Holbæk
Tlf. 23 93 55 72
E-mail: tml@km.dk
Lisbeth Risager Gerdes
Hjerting Kirke, Esbjerg Tlf.: 26 64 79 91
E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com
Elena Vas Andersen
Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning
Tlf. 20 68 54 91
E-mail: elena.a72@gmail.com
TILLIDSREPRÆSENTANTER
HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER
Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171
E-mail: imr@km.dk
Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683
E-mail: kwt3@live.com
ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER
Anders Juhl, tlf. 6094 7745
E-mail: ajuhl@km.dk
Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690
E-mail: hph@km.dk
Lasse Hansen, tlf. 5190 6251
E-mail: lasha@km.dk
FYENS STIFT
Lene Dam, Tlf. 5152 1236
E-mail: ledam@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
VIBORG STIFT
Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734
E-mail: mjc@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AARHUS STIFT
Christian Holdensen, tlf. 2291 3693
E-mail: chrho@km.dk
Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236
E-mail: heze@km.dk
RIBE STIFT
Mette Bredthauer (orlov i 2024)
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
HADERSLEV STIFT
Anders Olesen, tlf. 2053 3134
E-mail: andol@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AALBORG STIFT
Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323
E-mail: jeer@km.dk
Lasse Christensen, tlf. 2839 7790
E-mail: lc@km.dk
Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg
NYE DANSKE UDGIVELSER
Jens Nielsen
Den fortabte søn
Egen udgivelse 2025 Replikker, sange og klaversatser:
150 kr. via nielsensmusik.dk
En opdateret børnekormusical, oprindelig skrevet i 1997 og udgivet på Unitas Forlag.
”Jeg synes stadig, at den har relevans, og ikke mindst at den har nogle meget stærke og sangbare melodier. Hen over sommeren 2024 skrev jeg korstemmer til alle sangene, så der enten er en eller to stemmer ud over melodien. Jeg har også tilføjet klaversatser. Desuden skrev jeg musicalens replikker igennem uden at ændre voldsomt på den oprindelige tanke og form,” skriver Jens Nielsen i forordet.
Den kendte lignelse er genfortalt i en nutidig handling. Jens Nielsen har indspillet sangene, som kan findes både med og uden sang på gængse streamingtjenester.
Jan Lund
Syng Nemt, Sundt og Sikkert
Dansk Sang 2025
76 sider
180 kr. hos dansksang.dk
En bog med 82 sangøvelser til både koropvarmning og sangerens/korlederens egen øvelse. Øvelseskataloget er inddelt i afsnit om kropsopvarmning, vejrtrækning, stemmeopvarmning, højdelejet, registerskifte og koloratur.
For at bogen kan fungere på forskellige niveauer, er der bag i bogen et afsnit med nogle mere dybdegående øvelser i de forskellige kategorier. Med bogen følger adgang til en ressourceside med alle øvelserne på video.
Jan Lund er operasanger og har mange års erfaring som sangunderviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Udgivelsen er resultatet af et pædagogisk udviklingsprojekt samme sted fra. Vi anmelder bogen i næste nummer.
NÆSTE NUMMER
Udkommer den 1. juli 2025, og deadline vil på grund af en ændret produktionsplan ligge tidligere, nemlig den 1.