Organist.org nr. 10, november 2016

Page 20

REPORTAGE

HVORNÅR ER EN SALMEMELODI RIGTIG GOD? Som afslutning på en Syng Nyt-dag med masser af salmesang og interessante oplæg, mest om salmetekster, kom salmemelodierne under lup i tre kortere organistoplæg. Suppleret med overvejelser om vores oplevelse og modtagelse af melodierne. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Klokken nærmer sig halv fem lørdag den 8. oktober ved Hjortshøj Kirke nord for Aarhus, og det er tyndet en smule ud i den ellers ret godt fyldte sognegård, som i dag er befolket af interessenetværket Syng Nyt.  ”Det har været en lang dag, og vi er ved at være trætte. Men jeg har fået tre af Østjyllands allermest underholdende organister til at komme og causere os hjem. Det skal handle om, hvad en god salmemelodi er,” indleder salmedagsvært og Hjortshøj-præst Morten Skovsted.  Han giver ordet videre til Søren Kinch Hansen, Martin Hornstrup og Charlotte Schiøtz. Og skal man tro responsen fra salmedagens deltagere, viser de sig faktisk med hvert sit oplæg at leve ganske godt op til Skovsteds lovende deklaration.  Aller tre er organister i Aarhus-området, og de har desuden det til fælles, at de sammen med omkring 15 andre kirkemusikfolk sidder i noderedaktionsgruppen bag den nye portal Salmedatabasen.dk, som er under opbygning. Samtidig sidder både Martin Hornstrup og Charlotte Schiøtz i selve styregruppen for Syng Nyt. Men i dag er det altså særligt deres

20

rolle som melodibedømmere, de skal re lektere over.

MUSIKALSK DARWINISME Ifølge Hjortshøj-organist Søren Kinch Hansen er det meget positivt med den frodighed, der præger salmeskrivningen i disse år. For i praksis skal der mange nye salmer til, før nogle af dem for alvor slår an og bliver kirkeligt folkeeje.  ”Jeg forestiller mig sådan en slags musikalsk darwinisme. Der skal rigtig mange individer til, hvoraf mange havner i en svovlpøl, mens andre salmer og sangtekster viser sig at være holdbare og at kunne klare det miljø, de havner i. Der er der to poler. Den ene er det arbejde, vi har med at vælge ud og være så kritiske, detaljerede og nøjeregnende, som vi overhovedet kan. Men derefter må vi så overlade det til folkedybet,” konstaterer han.  Som eksempel på en god melodi synger Søren Kinch Hansen de første fraser af ”Lille Peter Edderkop”, som hans kære moster altid sang for ham, når han skulle puttes som barn. Og som eksempel på en dårlig melodi synger han – nøjagtig det samme.  ”Jeg havde sådan en sur moster, og hun sang den altid for mig, når jeg skulle sove. Det var enormt træls,” lyder forklaringen denne gang fra organisten, som dermed sætter en tyk streg under, hvor meget subjektivitet og situationsbestemthed spiller ind, når vi skal vurdere kvaliteten af et stykke kunst.  Med dette forbehold går Søren Kinch Hansen videre med to eksempler på melodier fra salmebogstillægget ”100 salmer” (Eksisten-

Organist.org 10/2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Organist.org nr. 10, november 2016 by Organistforeningens fagblad - Issuu