Organist.org nr. 10, november 2016

N r. 1 0

N

OVEMBER 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

VISIONER FOR EN MODERNE KIRKEMUSIKERUDDANNELSE SIDE 4

SYNG NYT-SALMEDAGEN SIDE 20

PRÆLUDIUM

FREMTIDENS KIRKEMUSIKER

Af Henriette Hoppe

I 2014 blev der på foranledning af Kirkeministeriet iværksat en analyse af Folkekirkens Kirkemusikskoler, deres økonomi, af skolernes betydning for kirkemusikeruddannelserne samt en vurdering af behovet for uddannede kirkemusikere de næste ti år.

I marts 2016 forelå en statusrapport, der i det store hele fandt kirkemusikskolerne godt klædt på til opgaven med at uddanne kirkemusikere med speciale i sang eller orgel og korledelse og til at tilpasse uddannelserne (her også de eksamensfrie) til den enkelte studerende. Efter analysen er opgaven for kirkemusikskolerne og deres bestyrelser nu at udarbejde visioner for fremtidens kirkemusiker og kirkemusikeruddannelser.

Vi bringer i denne måneds blad et længere debatoplæg, hvor Organistforeningen kommer med et bud på, hvordan man kan imødekomme de stadig mere varierede krav til nye kompetencer hos kirkemusikerne, som stilles af menighedsrådene og andre grupper af folkekirkens brugere.

Løsningen er ikke at tilpasse kirkens krav og forventninger til kirkemusikerne og til den uddannelse, de har fået på kirkemusikskolerne, men derimod at tilpasse uddannelsen til kravene på arbejdsmarkedet.

Der mangler uddannelsestilbud dels på områder, der ligger uden for det, man kan kalde kirkemusikskolernes kerneydelse, dels er der brug for en tilpasning af alle de efteruddannelsestilbud, der i dag indes på markedet.

I, kære kolleger, ved, hvor skoen trykker. Vi har brug for saglige og relevante indlæg, for det er i alles interesse, at kirkemusikken og kirkemusikerne bidrager optimalt til at fremme folkekirkens budskaber.

Så giv jeres mening til kende, gerne her i bladet, men også i nærmiljøet.

På kirkemusikskolerne og konservatorierne. På jeres arbejdspladser. På de hurtige sociale medier. Fremtidens kirkemusikere, det er jer. Og fremtiden – det er nu, den starter!

Læs analysen af Folkekirkens Kirkemusikskoler på vores hjemmeside: organist.org/organistfaget/uddannelse. Samme sted kan man ϔinde opslaget om muligheden til at søge tilskud via Kompetencefonden, f.eks. til kirkemusikskolernes nye fagpakker (OBS: Fristen er mandag den 31. oktober kl. 22.00):  Forår 2017 i Vestervig: Sang, SSB i kirken for 0-5-årige (se side 35)  Efterår 2017 i Løgumkloster: Sang- og salmearrangementer i folkekirken  Forår 2018 i Løgumkloster: Nyere rytmiske stilarter.

2

Organist.org 10/2016

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

4

NYHEDER

BAGGRUND

SIDE

10

SIDE

17

UDDANNELSE

GEOFLEKS/UDGIVELSE

MARTIN LUTHER

I et nyt visionsoplæg foreslår Organistforeningen at udvikle kirkemusikskolernes uddannelse i orgel og korledelse til en professionsbacheloruddannelse.

Læs i dette nummer blandt andet om en ny vejledning om arbejdsmiljø i forbindelse med geogra isk leksibilitet og om udgivelsesprojektet ”Lutherrosen” (billedet) med nye salmer og ny kormusik.

Musikhistoriker og organist Thorkil Mølle har til Den Danske Salmeduos helt nyt cd- og bogudgivelse ”Salmer til folket” skrevet en artikel om Luther og musikken. Vi bringer et uddrag.

REPORTAGE

ANMELDELSE

STILLINGER

20

SIDE

24

SIDE

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

34

SALMEDAG

ORGELKORALER

ÉN ORGANIST SØGES

Vi bringer en reportage fra Syng Nyts årlige salmedag, som fandt sted den 8. oktober, denne gang i Hjortshøj, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvad der gør en salmemelodi god.

Ida Hovalt anmelder de to nye bind af orgelkoraler fra Christian Præstholm. ”Det er skønne orgelkoraler i smuk bearbejdning og velklingende tonesprog,” skriver hun.

Deltidsstilling som organist ved Hove (billedet), Hygum og Tørring Kirker nordvest for Lemvig i Vestjylland.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: blad@organist.org.

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i vestjyske Sdr. Lem Kirke ved Højmark er bygget af Marcussen & Søn i 1964.

Det har seks stemmer på ét manual og anhangspedal.

Foto: Henrik West www.organist.org

Organist.org 10/2016

3

FRA BESTYRELSEN

VISIONER FOR EN KIRKEMUSIKERUDDANNELSE Organistforeningen foreslår at udvikle kirkemusikskolernes uddannelse i orgel og korledelse til en mellemlang videregående uddannelse, som harmonerer med det øvrige uddannelsessystem. Fremtidens kirkemusikere har brug for ϐlere kompetencer, end man kan nå at tilegne sig på en toårig uddannelse.

Af Henriette Hoppe Et helt centralt indsatsområde for Organistforeningen er at sikre, at medlemmerne har de relevante kompetencer, så de til enhver tid er efterspurgte hos arbejdsgiverne, at de kan udføre arbejdet på et højt fagligt niveau, og at de kan bidrage kvali iceret til at udvikle arbejdspladsen. På denne måde skabes grundlaget for, at man trives på sit arbejde, og man forbedrer mulighederne for fremover at oppebære en attraktiv løn.

Dette oplæg har to vigtige formål. For det første skal det tjene som ”policy paper” for Organistforeningens repræsentanter i kirkemusikskolernes bestyrelser og andre udvalg, hvor der arbejdes med uddannelser og uddannelsespolitik. For det andet skal oplægget ses som et debatoplæg, der skal inspirere Organistforeningens medlemmer og andre til at italesætte den stadig tydeligere diskrepans, der er mellem folkekirkens efterspørgsel efter speci ikke kompetencer på kirkemusikområdet i bred forstand og de faktiske muligheder, der ligger i de nuværende uddannelsessystemer for kirkemusikere for at kunne tilegne sig disse kompetencer.

Hvis kirkemusikerne i dag skal kunne leve 4

op til de krav, der stilles af deres arbejdsgivere, kræver det, at menighedsrådene har forståelse for, at der i væsentlig højere grad end hidtil skal investeres i efter- og videreuddannelse af deres kirkemusikere. Og det er kirkemusikerne selv, der over for deres menighedsråd må argumentere for behovet herfor.

Det er Organistforeningens opfattelse, at der ikke med de nuværende basis- og videreuddannelsestilbud på kirkemusikskolerne eller på konservatorierne tilbydes uddannelser, der i sig selv dækker det kompetencebehov, der efterspørges. Denne påstand er på ingen måde en kritik af kvaliteten af de nuværende uddannelsestilbud. Den er derimod udtryk for et ønske om at revurdere organiseringen og sammensætningen af indholdet af uddannelserne på kirkemusikskolerne. Fordi elementerne til løsningerne på den nævnte diskrepans allerede i vid udstrækning indes og er afprøvet.

HVAD SKAL EN ORGANIST KUNNE? Det nemmeste sted at få en fornemmelse af, hvad (nogle) aftagere har af ønsker og krav til en kirkemusiker, er i menighedsrådenes stillingsopslag. FPO (Organistforeningen) har for 5-6 år siden lavet en undersøgelse af to årgange stillingsopslag efter organister. Man kunne her se, at der over tid var sket en markant ændring fra ”almindelig” orgel- og korarbejde til væsentlig større fokus på specielle og alternative aktiviteter for at opfange og tilgodese deinerede målgruppers interesser.

Alle disse nye aktiviteter, nye gudstjenesteformer, nye formidlingsformer m.v. stiller til stadighed krav til kirkemusikernes (og andre Organist.org 10/2016

FRA BESTYRELSEN faggruppers) kompetenceudvikling, herunder krav til indsigt i pædagogik, didaktik, psykologi, kommunikation og meget andet. Det er ikke længere nok at være en dygtig musiker ved orglet.

Organistforeningen har som varetager af organisternes interesser naturligvis en legitim interesse i at have ind lydelse på uddannelsernes indhold og kvalitet. Analyser af kirkemusikuddannelsernes omfang, indhold og kvalitet hænger imidlertid ikke på træerne.

Det er derfor yderst positivt, at der for nylig af kirkeministeriet er udgivet en rapport, ”Analyse af kirkemusikskolerne”, hvor det hedder: ”Arbejdet med analysen har vist, at der er behov for at udarbejde konkrete kompetencepro iler for kirkemusikere i folkekirken, så der er en overordnet fælles målsætning for, hvad kirkemusikerne skal kunne i forhold til folkekirkens behov.”

Kirkeministeren har bedt kirkemusikskolernes bestyrelser om at udarbejde en fælles vision og strategi i et 10-årigt perspektiv. Ministeren har således godkendt indstillingen fra styregruppen bag rapporten, som foreslår, ”at der arbejdes videre med at skabe en fælles vision og en samlet strategi for kirkemusikskolernes udvikling og skolernes bidrag til kirkemusikkens placering i folkekirken.”

Organistforeningen ønsker, både som faglig organisation og via sine repræsentanter i kirkemusikskolernes bestyrelser, at bidrage konstruktivt til visionsarbejdet og herunder bidrage med Organistforeningens egne visioner for en fremtidig kirkemusikeruddannelse.

GODE INTENTIONER Kirkemusikskolernes uddannelsestilbud har hidtil i nogen udstrækning været baseret på ”mesterlære”-princippet. Dette princip har Organist.org 10/2016

også mange kvaliteter og fordele, hvis fokus i uddannelsen primært er at uddanne en organist på et fagligt og teknisk højt niveau i orgelspil og korledelse. Tilgangen er givetvis inspireret af konservatoriernes uddannelser. Den Præliminære Organistuddannelse har som en videregående organistuddannelse formentlig været tænkt som konservatorieuddannelsen ”Light”, altså en organistuddannelse på et lidt lavere (og billigere) niveau.

Med den seneste studieordning fra 2013 har man haft intentioner om i højere grad at inddrage målgrupperne og deres ønsker og behov i uddannelsen. Dette er bl.a. sket ved større vægtning af det liturgiske orgelspil, klaverfaget samt inddragelse af musikpsykologiske og pædagogiske teorier i faget musikformidling. Men i praksis er de gode intentioner kun blevet til ansatser, og man må spørge, om den nye studieordning i tilstrækkelig grad har fokus på den daglige praksis, som er organisternes hverdag med babysalmesang, salmemaraton, demensgudstjenester o.m.a.

DÆKKER IKKE BEHOVET Det er indiskutabelt, at det fortsat i organistuddannelsen skal sikres, at kandidaterne efter endt uddannelse skal have et tilstrækkelig højt fagligt og teknisk niveau i såvel orgelspil som korledelse. Det er imidlertid lige så indiskutabelt, at kandidaterne skal have kompetencer, der matcher dagligdagens krav.

Evnen til at levere et ”fejlfrit” orgelspil anser menighedsrådene formentlig som en selvfølgelig kompetence, når de ansætter en ”PO-organist”. Så deres fokus ligger i højere grad på ønsket om at få en organist, der har erfaring med og kan mestre rytmisk musik, lede babysalmesang, konfirmandmusicals og deltage i sociale sognearrangementer for allehånde målgrupper. Og til udviklingen af så5

FRA BESTYRELSEN

Analyse af kirkemusikskolerne I slutningen af april 2016 offentliggjorde Kirkeministeriet en analyse af kirkemusikskolerne, hvis formål blandt andet var at ”komme med en anbefaling til kirkeministeren om, hvordan de tre kirkemusikskoler kan imødekomme folkekirkens behov de næste 5-10 år”. Styregruppen bag rapporten bestod af de tre kirkemusikskolers biskoppelige formænd, en stiftskontorchef og afdelingschef for Kirkeministeriets personaleafdeling Steffen Brunés. Selve analysearbejdet var foretaget af kirkemusikskolerektorerne Hans Christian Hein og Ole Brinth foruden medarbejdere fra Kirkeministeriet og med ekstern konsulent Kirsten Moesgaard som tovholder.

På baggrund af analysen havde styregruppen udformet en indstilling til kirkeministeren, som han efterfølgende godkendte. I indstillingen anmodes kirkemusikskolernes bestyrelser om ”at arbejde videre med forslag til en fælles beskrivelse af kirkens musik og musikkens placering i den danske folkekirkelige praksis og teologiske forståelse” og ”at overveje, hvordan kirkens musik og musikken i kirken kan bidrage til at styrke sammenhængskraften mellem folk og kirke”. Der lægges altså op til et ganske omfattende visionsarbejde på kirkemusikkens vegne.

I det såkaldte ”Kommissorium for kirkemusikskolernes arbejde med en samlet vision og strategi for skolernes udvikling og skolernes bidrag til kirkemusikken i folkekirken” er der desuden defineret en række langt mere håndgribelige problemstillinger, som bestyrelserne i forbindelse med det strategiske arbejde anmodes om at forholde sig til. Det gælder blandt andet følgende spørgsmål:  Hvordan kan kirkemusikskolerne dække folkekirkens behov for kirkemusikere i et fem- og tiårigt perspektiv?  Bør der ændres i vægtningen mellem eksamensuddannede og ikke-eksamensuddannede studerende og elever fra skolerne?  Er den nuværende struktur optimal i forhold til behovet?  Hvordan sikres det, at kirkemusikskolerne i videst muligt omfang høster gevinster ved samarbejde omkring vidensdeling, administration og strategi?  Kan nogle opgaver løses bedst i samarbejde med andre aktører?  Hvordan skal uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse organiseres og finansieres?

Analyserapporten og styregruppens indstilling kan hentes på organist.org/organistfaget/uddannelse.

danne kompetencer er der ikke meget hjælp at hente i studieordningen fra 2013.

Konsekvensen er, at den færdiguddannede kirkemusiker kan have meget svært ved at leve op til de forventninger, arbejdsgiveren mere eller mindre eksplicit stiller til organisten. Organisten er derfor a hængig af, at menighedsrådet er villig til at inansiere efteruddannelse til deres organist. Og penge hertil sidder bestemt ikke løst. Ligeledes er organisten a hængig af, at der er relevante tilbud til efteruddannelse, hvilket heller ikke er givet.

6

Noget tyder derfor på, at det ikke vil være muligt at kombinere de to krav om kompetencer (højt teknisk niveau og en mere bred praksisretning af uddannelsen) inden for de eksisterende rammer for kirkemusikeruddannelsen.

EN JUNGLE AF KURSER De åbenlyse behov for kompetencer, der matcher dagligdagens efterspørgsel, er hidtil blevet forsøgt dækket af et varieret udbud af efteruddannelsestilbud fra kirkemusikskoler, Organist.org 10/2016

FRA BESTYRELSEN konservatorier, private institutioner, virksomheder og enkeltpersoner.

Man kan formentlig stille spørgsmålstegn ved relevansen og kvaliteten af en del af disse tilbud. Og ofte købes katten i sækken, fordi de færreste af tilbuddene har været beskrevet i indhold og fagligt niveau på en måde, der gav mulighed for på forhånd at vurdere kvaliteten og efterfølgende at kontrollere kvaliteten og dermed udbyttet af undervisningen.

SAMMENHÆNGENDE STRUKTUR Kirkemusikskolerne har i samarbejde med Statens Kompetencesekretariat og aftagerne (de faglige organisationer samt repræsentanter for menighedsrådene) i de seneste 3-4 år arbejdet systematisk med efter- og videreuddannelse. Man har i fællesskab udviklet en sammenhængende struktur for beskrivelse, udvikling og afvikling af efteruddannelser.

Formålet hermed har været at sikre, at efteruddannelsestilbuddene havde en ensartethed i kvalitet og indhold, så alle kirkemusikskoler kunne udbyde kurserne uden at skulle starte forfra med udvikling af deres egne tilbud. Det skulle ligeledes sikres, at der blev anvendt et ensartet og velkendt begrebsapparat i beskrivelserne af tilbuddene, så menighedsrådene og kirkemusikerne vidste præcist, hvilke kompetencer man ik med sig. Endelig var formålet at udvikle efteruddannelsestilbud, der fagligt og indholdsmæssigt hang sammen, således at man via et antal sammenhængende men enkeltstående kurser, kunne skaffe sig en samlet kompetence inden for et eller lere specialområder.

I direkte forlængelse heraf arbejder man nu videre med udvikling og beskrivelse af seks fagpakker, der samler et antal efteruddannelseskurser i et sammenhængende uddannelsesforløb, der efter endt gennemførsel giver Organist.org 10/2016

en selvstændig kompetence. Der er dog i visse af fagpakkerne mulighed for at gennemføre enkelte dele af en fagpakke.

Fagpakkerne har følgende arbejdstitler: Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige, Tilrettelæggelse og gennemførelse af sangog salmearrangementer i folkekirken, Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde, Kirke og samfund – kommunikation og netværk, De særlige gudstjenester og De vokale udtryk/korledelse i bred stilvifte.

Disse fagpakker beskrives og niveausættes ud fra den nationale kvalitetsramme og på et fagligt eksamensniveau svarende til enkeltfag på diplomniveau. Fagpakkerne har et omfang på 5-15 ECTS- point svarende til 3-4 måneders fuldtids studieaktivitet. Man får efter gennemførelsen af en sådan fagpakke en samlet specialkompetence, som sætter kursisten i stand til at løse konkrete opgaver på et højt fagligt niveau.

BASIS FOR VIDEREUDDANNELSE Spørgsmålet er imidlertid, om disse eftervidereuddannelsesudbud dækker organisternes og menighedsrådenes behov for kompetenceudvikling. Der er i Danmark (i modsætning til i Norge) ingen, der kan formulere visioner og målsætninger på folkekirkens vegne. Omvendt er der intet til hinder for, at kirkemusikskolernes bestyrelser formulerer visioner og målsætninger for, hvordan efterspørgslen efter speci ikke og generelle kompetencer på kirkemusikområdet kan og bør dækkes af moderne grund- og videreuddannelsestilbud. Et behov, der til over lod understreges i analysen af kirkemusikskolerne.

Hvis sådanne visioner og målsætninger tillige bygger på analyser, re leksioner og ideer til kirkemusikkens mulige fremtidige rolle i 7

FRA BESTYRELSEN relation til folkekirkens kerneområde, ville dette bidrage stærkt til at fremtidssikre uddannelserne af kirkemusikere.

Flere andre faggrupper inden for folkekirken har krav om obligatorisk efteruddannelse via et varieret efteruddannelsestilbud på AMU-skolerne til en yderst overkommelig pris for menighedsrådene. Kirkemusikerne har på efter- og videreuddannelsesområdet i praksis ikke nær de samme muligheder for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer.

Der er efter Organistforeningens opfattelse derfor behov for moderne, praksisrettede, (SVU)-støtteberettigede videreuddannelsesmuligheder for kirkemusikerne. Dette behov vil efter Organistforeningens opfattelse bedst kunne dækkes ved at den nuværende kirkemusikeruddannelse i orgel og korledelse indarbejdes i en allerede eksisterende uddannelsesstruktur, nemlig som en erhvervsakademiuddannelse, og at der udvikles en professionsbacheloruddannelse som overbygning hertil.

PROFESSIONSBACHELOR En professionsbacheloruddannelse retter sig direkte mod en konkret jobfunktion, idet den kvali icerer de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner, og den skaber grundlag for selvstændig re leksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden.

Uddannelsen kvali icerer endvidere til relevant videreuddannelse, udvikler til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. En professionsbachelor-uddannelse er en 3½ årig uddannelse inkl. et halvt års praktik.

Professionsbacheloruddannelsen kan tilrettelægges således, at uddannelsens første 8

og andet år sammen med et særligt tilrettelagt afsluttende forløb udgør en selvstændigt afrundet erhvervsakademiuddannelse (jf. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, 2014).

En professionsbacheloruddannelse for kirkemusikere kunne således sammensættes af den nuværende kompetencegivende 2-årige uddannelse i orgel og korledelse som en selvstændig erhvervsakademiuddannelse. Man skulle herefter have mulighed for at tage en 1-årig overbygningsuddannelse med 1-2 specialer samt ½ års praktik og dermed blive professionsbachelor.

Som videreuddannelsesmuligheder burde der på sigt etableres en praksisrettet diplomuddannelse på 1 år (fuldtid) eller på 2 år (deltid) og derefter evt. en masteruddannelse.

Konservatoriernes aktuelle bud på diplomog masteruddannelser må opfattes som en alternativ vej til en ”DOKS-uddannelse”, uden at de dog anerkendes som sådanne, hverken indholdsmæssigt eller lønmæssigt. De nuværende diplom- og masteruddannelser dækker efter Organistforeningens opfattelse derfor ikke behovet for en praksisrettet videreuddannelse på højeste niveau.

BYGGESTENENE ER TIL STEDE Som det fremgår, er elementerne til en modernisering af kirkemusikeruddannelsen til stede og i nogen udstrækning allerede afprøvet eller igangsat. Erhvervsakademi- og professionsbachelor-strukturen er velbeskrevet og anerkendt som en uddannelsesform, som er tilpasset det moderne læringssamfunds krav.

Ligeledes er en stor del af et fremtidigt indhold til en praksisrettet kirkemusikeruddannelse allerede udviklet eller på tegnebrættet.

Så selv om der er visse praktiske udfordringer forbundet med at lade den nuværende Organist.org 10/2016

FRA BESTYRELSEN kirkemusikeruddannelse danne basis for en erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelse, især i forbindelse med beskrivelsesmetodikken, der er anvendt i den gældende studieordning, er det udfordringer, der er til at overse.

For at leve op til kvalitetskravene i en bacheloruddannelse stilles der speci ikke krav til måden, uddannelsesindholdet beskrives: ”En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i Kvali ikationsrammen for videregående uddannelse…”. (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, 2016).

Den nationale kvali ikationsramme for videregående uddannelser er ikke direkte anvendt ved revisionen af kirkemusikskolernes studieordning af 2013 for uddannelsen af kirkemusikere med orgel og korledelse. Omvendt har kirkemusikskolerne stiftet grundigt bekendtskab med kvali ikationsrammen, da denne nu anvendes i beskrivelsen af de seks videreuddannelses-fagpakker, som skolerne i regi af Kompetencesekretariatet aktuelt er i færd med at udvikle. Så opgaven med at tilpasse den nuværende studieordning vil ikke være uoverkommelig.

Diakonhøjskolen udbyder professionsbacheloruddannelser i diakoni og socialpædagogik og i kristendom, kultur og kommunikation. Det er Organistforeningens opfattelse, at der bør søges etableret et tæt fagligt samarbejde mellem kirkemusikskolerne og Diakonhøjskolen eller lignende relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på udviklingen af en professionsbacheloruddannelse for kirkemusikere.

Organist.org 10/2016

Uddannelsespolitisk udvalg Organistforeningens bestyrelse besluttede på sit møde i august at styrke foreningens uddannelsespolitiske indsats ved at nedsætte et udvalg, som i første omgang har til opgave at formulere foreningens politik inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Oplægget her er det første konkrete resultat af dette arbejde.

Uddannelsespolitisk udvalg består af Organistforeningens repræsentanter i bestyrelsen for hhv. Sjællands, Vestervig og Løgumkloster Kirkemusikskoler samt to tidligere bestyrelsesmedlemmer:  formand Henriette Hoppe  næstformand Henrik Strøm  Ingrid Bartholin Gramstrup  Knud Damgaard Andersen  Helle Zederkof

FREMTIDENS KIRKEMUSIKER At få kirkemusikeruddannelsen godkendt som en erhvervsakademiuddannelse og derefter videreudviklet med en professionsbacheloruddannelse må ses som den optimale måde at tilgodese menighedsrådenes behov for en kvali iceret, praksisrettet uddannelse af kirkemusikere, der på et højt fagligt niveau kan imødekomme de krav til stadig mere specialiserede aktiviteter, der igangsættes og ønskes hos menighederne.

En professionsbacheloruddannelse med de videreuddannelsesmuligheder, der åbner sig hermed, vil samtidig tilgodese kirkemusikernes ønsker om og behov for uddannelsesmuligheder, der sikrer, at de til stadighed kan leve op til de krav, som menighedsrådene stiller, men også at kirkemusikerne selv kan påvirke og indgå i udviklingen af kirkemusikken i den danske folkekirke på et højt kvali iceret fagligt niveau.

9

NYHEDER

GEOGRAFISK FLEKSIBILITET: ARBEJDSMILJØANSVAR SKAL PLACERES ENTYDIGT Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har i samarbejde med Arbejdstilsynet fået klarlagt, hvordan det forholder sig med arbejdsmiljøet i forbindelse med geograϐisk ϐleksibilitet.

synet og derfor offentliggjort på kirketrivsel.dk.

Vejledningen gælder for alle folkekirkens ansatte, både tjenestemandsansatte, overenskomstansatte og ansatte på individuelle vilkår.

LEDEREN HAR ANSVARET Hvem har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, når du som geogra isk leksibel organist arbejder i andre sogne? Nu foreligger der omsider et detaljeret svar på det spørgsmål.

Det er Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, der står bag den længe ventede ”Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem lere sogne”. Den er nu blevet godkendt af Arbejdstil-

Den nye vejledning slår fast, at ansvaret for dit arbejdsmiljø som udgangspunkt ligger hos den, der har ansat dig. Men hvis kontaktpersonen eller en daglig leder på den arbejdsplads, du er udlånt til, begynder at blande sig i den måde, du udfører dit arbejde på, så lyttes arbejdsgiveransvaret til det andet menighedsråd.. ”Ansvaret for arbejdsmiljøet påhviler såle-

Arbejdsmiljø ved geografisk fleksibilitet En del af ”Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem flere sogne” udgøres af en tjekliste for den person, der har ansvaret for en geografisk fleksibel medarbejders arbejdsmiljø. Listen omfatter blandt andet følgende punkter:  Er man som medarbejder klar over arbejdsopgaven, og hvad den indebærer? Skal organisten f.eks. selv indkalde sangere, og er der ledelsesansvar?  Er der en plan for, hvordan akutte problemer håndteres, og er planen kendt for de medarbejdere som kun lejlighedsvis udfører opgaver det pågældende sted? Med akutte problemer tænkes der f.eks. på en ”hyler”.  Hvordan sikres det, at arbejdspladsen er indrettet, så alle medarbejdere kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt? Er orgelbænken indstillelig, er der hæve-sænkebord ved kontorarbejde etc.

Herefter følger der i vejledningen et forslag til handlingsplan for konkrete arbejdsopgaver – i form af et skema, hvor det skal angives, hvem der en ansvarlig for den konkrete opgave, hvornår den skal udføres, og hvornår der skal følges op. Handlingsplanen udfyldes af de involverede menighedsråd i forbindelse med indgåelse af en aftale om samarbejde om medarbejdere. Den omfatter eksempelvis følgende opgaver:  Udarbejdelse af vejledningsmateriale til alle involverede medarbejdere samt skriftlige retningslinjer for handling, hvis der registreres arbejdsmiljøproblemer  APV (arbejdspladsvurdering): Sikring af, hvordan de berørte medarbejdere, som ikke fast er på samme arbejdsplads, medtages i APV’en, og hvordan disse medarbejdere har adgang til APV’en.  Aftale om årligt (halvårligt) møde, hvor samarbejdet og eventuelle udfordringer drøftes.

10

Organist.org 10/2016

NYHEDER des den, som foretager planlægningen og udførelsen af arbejdet, og som har ret til at blande sig (afgive instrukser) for arbejdets udførelse,” hedder det i vejledningen.

Det springende punkt er altså, hvem der i praksis fungerer som din leder på det pågældende arbejdssted. Hvilket måske ikke altid er helt klart. Men i en konkret arbejdssituation skal ansvaret for dig som medarbejder altid kunne placeres entydigt hos ét menighedsråd. ”Det er derfor vigtigt, at man allerede i forbindelse med etableringen af en samarbejdsaftale fastsætter rammerne for, hvordan samarbejdet i det daglige skal udfoldes, og hvem der har mulighed for at afgive instrukser til de ansatte,” fortsætter arbejdsmiljørådet i vejledningen.

KLARE AFTALER SKAL SIKRES Samtidig er det en vigtig pointe i vejledningen, at uanset hvor klart de ineret den formelle aftale mellem de to menighedsråd måtte være på papiret, så kan den i forhold til placering af arbejdsmiljøansvar blive overtrumfet af, hvad kontaktpersonerne eller de daglige ledere reelt foretager sig. ”Hvis kontaktpersonen i det ene menighedsråd begynder at instruere og blande sig i opgaveløsningen, vil kontaktpersonen påtage sig ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er således

de involveredes konkrete ageren, som afgør placeringen af ansvaret.”

Samtidig understreger vejledningen, at det altid og på ethvert arbejdssted vil være din egen arbejdsgivers ansvar at sikre, at du får de nødvendige instruktioner, og at der er foretaget den lovpligtige APV – men altså uden at din arbejdsgiver nødvendigvis selv er ansvarlig for arbejdsmiljøet. ”Det skal derfor aftales, hvordan instruktionen foregår, og hvem der gør hvad. (..) Der bør desuden laves en tjekliste for den lokale arbejdsplads med punkter, der skal huskes ved instruktion og oplæring,” står der i vejledningen, som også anbefaler, at de involverede menighedsråd holder et hel- eller halvårligt møde for at sikre, at arbejdet fungerer godt, og for at løse eventuelle kon likter. ”Der bør i den forbindelse udarbejdes en række retningslinjer for, hvordan problemer håndteres, således at medarbejderne kender processerne, og hvilke muligheder de har for at få hjælp til at få dem løst,” hedder det i vejledningen.

Filip Find den nye vejledning på kirketrivsel.dk under ”Værktøjer/vejledninger” > ”Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem ϔlere sogne”.

BACHS CELLO SUITER J.S Bach har komponeret 6 suiter for solocello.

Anker Sigfusson opfører gerne to suiter i jeres kirke.

Anker Sigfusson er uddannet cellist fra DJM 1990 og har været fastansat i Ålborg og Sønderjyllands Symfoniorkestre fra 1991 til 1996.

Han har ofte optrådt som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker siden 1998.

Organist.org 10/2016

MERE INFO: www.cellomusik.dk Honorar efter aftale MAIL: anker.cellomusik@gmail.com TLF.: 2264 6658

11

NYHEDER

SALMER SKAL TAGE BØRNS LIV ALVORLIGT Det nye Forum for børnesalmer vil gerne vide, hvad der synges ved børnegudstjenester og lignende arrangementer rundtomkring. Formålet er at udbrede det bedste repertoire for kirkens yngste målgrupper – og at få suppleret det.

Af Filip Graugaard Esmarch Salmenetværket Syng Nyt har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fokusere speci ikt på salmer for børn. ”Vi mangler simpelthen gode børnesalmer.

I dag har de leste kirker mange lere børnegudstjenester end tidligere. Derfor er der brug for mere at vælge imellem,” forklarer Hanne Jul Jakobsen, der er sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og formand for det nye Forum for børnesalmer.

Når hun har spurgt kolleger ved andre kirker, hvad de bruger hos dem, har svaret ofte været ganske nedslående. ”Det ender tit med noget, man ikke er særlig stolt af. Mange af de kendte børnesalmer har en ret ringe poetisk eller melodisk kvalitet. Men vi synes, det er vigtigt, hvad vi synger med børn. Børn skal også have gode salmer, som ikke bare er voksensalmer, der er tilpasset dem, og som heller ikke får dem til at føle sig talt ned til. Salmer, som tager børns erfaringer og liv alvorligt.”

DATABASE MED BØRNESALMER Den nye arbejdsgruppe vil i første omgang danne sig et bedre overblik over, hvad der egentlig indes, og hvad der faktisk bliver sun-

12

get. Indtil videre er alle de gamle udgivelser blevet pløjet igennem, som Hanne Jul Jakobsen udtrykker det. Men der er selvfølgelig også børnesalmer, som ikke er udgivet.

Hun opfordrer derfor alle organister til ganske enkelt at sende en liste over de børnesalmer, som bliver brugt hos dem, og som ikke er med i Den Danske Salmebog. Og hvis en salme endnu ikke er udgivet, må der gerne følge en kopi med. ”Vi vil gerne hjælpe med at få de bedste børnesalmer så bredt ud som muligt,” forklarer Hanne Jul Jakobsen.

Måske vil Syng Nyt udgive en trykt samling på et tidspunkt, men først og fremmest er det tanken, at børnesalmerne skal udbredes via den store online-ressource på adressen salmedatabasen.dk. Syng Nyt er i fuld gang med at etablere Salmedatabasen, i første omgang med voksensalmer, som vil kunne downloade med tekst og noder, og man vil kunne lytte til melodierne og læse relevante kommentarer. ”På Salmedatabasen skal der være en afdeling med børnesalmer. Og ligesom med voksensalmerne skal der være tilknyttet bedømmere, som siger god for kvaliteten.”

EN SVÆR GENRE Et tredje for mål med Forum for børnesalmer er at fungere som drivkraft for, at lere af de bedste salmedigtere og komponister interesserer sig for børnesalmer. ”Vi håber selvfølgelig at få indsamlet mange brugbare salmer. Men vi forestiller os også, at der vil vise sig et behov for, at der bliver skrevet nyt. Derfor vil vi konkret opfordre salme-

Organist.org 10/2016

NYHEDER digtere og komponister til at kaste sig over den genre, som børnesalmer er. Det kan også være, at nogle eksisterende salmer skal have nye melodier,” siger Hanne Jul Jakobsen.

Inden der bliver sat egentlige bestillingsarbejder i gang, vil arbejdsgruppen forsøge at danne sig et overblik over, hvilke huller, der særligt trænger til at blive fyldt ud. ”Det kan være, vi mangler nogle kateketiske salmer til at synge op til påske. Eller salmer, hvor man på en enkel måde og i en liturgisk sammenhæng, måske som en vekselsalme, kan indsynge treenigheden,” nævner hun. ”Vi tænker også, at mange børnesalmer mest handler om Gud som skaber. Der kan være brug for lere Helligåndssalmer og Kristussalmer for børn.”

Hanne Jul Jakobsen indrømmer gerne, at når hun oplever, at kvaliteten af det eksiste-

rende materiale er for ringe, så kan det i høj grad skyldes, at det faktisk er en vanskelig genre. ”Det er en helt vildt svært at skrive enkelt og godt til børn, uden at det bliver ladt eller banalt. Men ligesom voksne har brug for, at der bliver skrevet salmer i et sprog og en form, der hører vores tid til, så har børnene det også.”

Salmer og liste over salmer sendes til hanne@juljakobsen.dk

Forum for børnesalmer Syng Nyt-arbejdsgruppen, som skal lede og facilitere arbejdet med børnesalmer, består af Hanne Jul Jakobsen (formand), Hans Boas, Ingrid Bartholin, Lena Kjems, Martin Hornstrup og Mette Gautier.

SANG SOM

FÆ ÆLLESSKAB

14. MASTERCLASS I UN NGE STEMMER

DEN JYSKE

SANGSKOLE

I HERNING

3.-5.. MARTS 2017

PHILLIP P PH H FABER OPERA NORTH

GAB G ABRIELLA THÈSZ LE ENE TANGGAARD

ICEBREAKERS S OMP-WORKSHOP ST

SE MERE PÅ DENJYSKESANGSKOLE.DK

Organist.org 10/2016

13

NYHEDER

FUK LEVERER STOF TIL REFORMATIONSFEJRINGEN

”Nu springer Luther-rosen ud”. Sådan præsenterer Folkekirkens Ungdomskor sit storstilede reformationsprojekt, som sætter fokus på både salmesangen og korsangen.

Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 har inansieret tilblivelsen af ”Lutherrosen”, der bliver udgivet af FUK og Forlaget Mixtur. Som med kronbladene på Martin Luthers emblem er udgivelsesprojektet i fem dele: En salmebog og en koralbog er allerede er udkommet, to korbøger for henholdsvis lige og blandede stemmer ventes i slutningen af november, og til januar følger en bog med essays og artikler.

Det er Ole Brinth, rektor på Sjællands Kirkemusikskole, der har taget initiativ til projektet. ”2017 er et særligt år for musikken i den forstand, at Luthers interesse for og kærlighed til musik blev afgørende for musikkens plads i gudstjenesten bl.a. gennem salmesangen,” forklarer Ole Brinth i det seneste nummer af Kornyt.

NYE KATEKISMUSSALMER I første omgang er det som nævnt blevet til en salmesamling, dels i form af en salmebog med tekst og nodelinje til menigheden og dels i form af en melodibog med spillesatser og becifring. Til salmebogen har otte digter-kendinge leveret tekster til i alt 17 nye salmer. ”Salmerne forholder sig bredt fortolkende til reformationens temaer. Som en særlig hilsen til Luthers katekismussalmer er der bl.a.

14

Nodebogen til Lutherrosens nyligt udkomne salmedel.

Vi anmelder salmerne i et senere nummer af bladet.

skrevet nye salmer over katekismens hovedafsnit: De ti bud, trosbekendelsen, Fadervor, dåben, nadveren og skriftemålet,” skriver biskop og FUK-formand Marianne Christiansen i forordet til ”Lutherrosen – 17 salmer”.

Melodierne er skrevet af en velkendt række af danske komponister. Desuden har en enkelt nordmand sneget sig med, hvilket skyldes, at Holger Lissners europæiske reformationssalmekonkurrencevinder, ”Når du vil”, er medtaget i samlingen. Her var det en melodi fra norske Åshild Watne, der vandt den efterfølgende melodi-konkurrence. Både Jesper Gottlieb og Christian Præstholm ik imidlertid en ”Sonderpreis” for deres forslag, som da også begge har fundet vej til den nye samling som alternativer.

KERNESALMER OG BIBELTEKSTER Korbøgerne, som udkommer senere i denne måned, rummer samlet set omkring 25 satser for henholdsvis lige stemmer og blandet kor.

Organist.org 10/2016

NYHEDER Heraf er nogle satser dog trykt i to versioner for forskellige besætninger.

Der er dels tale om frie kompositioner efter bibeltekster, som Luther gerne citerede.

Og dels er der medtaget en række fortolkninger af de mest kendte Luther-salmer: Willy Egmose (SA) og Bo Gunge (SATB) har begge udsat ”Vor Gud han er så fast en borg”, Phillip Faber er gået i kast med ”Nu fryde sig hver kristen mand” (SSA og SATB), og to salmer er sat i toner af både Birgitte Buur (SA) og Merete Wendler (SATB), nemlig ”Nu bede vi den Helligånd” og ”Behold os, Herre, ved dit ord”. De øvrige repræsenterede korkomponister er Jacob Lorentzen, Merete Kuhlmann og Michael Bojesen.

Endelig skal det nævnes, at den bog, der udkommer til januar, kommer til at rumme tekster fra de enkelte bidragydere til Lutherro-

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orgler På verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel.

Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnu flere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke.

sens øvrige ”blade”, nærmere bestemt i form af essays, som handler om digternes og komponisternes tanker om det at digte eller komponere ind i en luthersk tradition. Desuden byder bogen på tre større artikler af henholdsvis Nils Holger Petersen, Marianne Christiansen og Ole Brinth.

Filip Til januar arrangerer FUK i samarbejde med kirkemusikskolerne tre fem-timers inspirationsdage med oplæg, samtale og ikke mindst sang – i form af både salmer og korsatser. Det er den 16. januar i Vejgaard Kirke, Aalborg, ved Doris Kjærgaard, den 20. januar i Stenløse Kirke i Odense og på Sjællands Kirkemusikskole og den 27. januar, begge steder ved Povl Chr. Balslev. Flere informationer er at ϔinde på kirkemusikskole.dk.

Duoen Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen præsenterer 3 nye kirkekoncert-programmer: “De 8 årstider” (Vivaldi og Piazzolla), “Fra Bach til Rock” (Bach, Pink Floyd, Procol Harum, Jethro Tull m.fl.), “Nordic (De-)lights” (Grieg, Bull, Stenhammar, Langgaard m.fl.)

Pris 10.000 kr. alt inkl.

Sven-Ingvart: tlf. 40 87 74 52, e-mail: sim@km.dk, www.si-mikkelsen.dk

Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker.

Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,Øveorgler til organister fra kr. 46.500, ÷ skattemæssig afskrivning for organister Nyt digitalt piano med vægtede tangenter, pris 7.500,- minus 20% rabat = kr. 6.000,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler Christian Bock

Organist.org 10/2016

2462 3177 / 7484 7500 Ribevej 110,6630 Rødding

15

NYHEDER

KORT NYT

Gyldendal Forlag har længe arbejdet på en ny og forbedret udgave af ”Koralbog til Den Danske Salmebog 2003”, efter at det stod klart, at Kroghs Forlag ikke ville komme til at genoptrykke den udsolgte førsteudgave. Lanceringen har måttet udskydes lere gange, men nu lyder meldingen fra forlaget, at bogen er leveret før tid, og derfor har Gyldendal lyttet datoen en smule den anden vej. Genudgivelsesdagen for de 570 spillesatser er onsdag den 12. oktober 2016.

Koralbogens vejledende pris er sat til 1.600 kr., men hos de danske internetboghandlere fås den lidt billigere.

Filip

VIL SÆTTE NY STANDARD FOR NODESKRIVNING Dorico er navnet på et nyt nodeskrivningsprogram fra den tyske producent Steinberg,

16

Foto: Martin Dam Kristensen

KORALBOGEN ER UDKOMMET

som indtil nu har været mest kendt for sequense-programmet Cubase. Den annoncerede dato for lancering af Dorico er den 19. oktober. Første version vil have visse mangler, men på sigt er det tydeligvis ambitionen af overgå de to store konkurrenter, Sibelius og Finale, på både brugervenlighed og gra isk kvalitet. Prisen ventes at komme til at ligge på ca. 4.200 kr., men ejer man i forvejen et af de to nævnte programmer, som Steinberg gerne vil vippe af pinden, vil man kunne få det for omkring 2.200 kr.

Filip

SALMER TIL FOLKET Den Danske Salmeduo udsender dem 15. november endnu en portion salmefortolkninger, og i anledning af reformationsåret står den denne gang på Luther-salmer. Men for pianist Hans Esbjerg og saxofonist Christian Vuust var det ikke nok med en cd. Sammen med det jazzede toner følger en bog, med bidrag fra blandt andre journalist Kåre Gade, biskop Henrik Wigh-Poulsen, digter Peter Laugesen og musikhistoriker Thorkil Mølle (se modsatte side). Duoens ønske er at sætte fokus på Martin Luthers musikhistoriske betydning, også ud over den rent kirkelige.

Filip Organist.org 10/2016

BAGGRUND

“VAR JEG IKKE BLEVET TEOLOG, SÅ VAR JEG BLEVET MUSIKER” Et af de tekstlige bidrag til Den Danske Salmeduos helt nye udgivelse, ”Salmer til folket”, handler om musikkens og salmesangens plads hos Martin Luther og i reformationen i det hele taget. Med tilladelse fra Aero Music og forfatteren bringer vi her et mindre uddrag.

Luthers håb om at kunne gøre sine tanker gældende over for paven viste sig helt forgæves. (…) Snart var bruddet med Rom en realitet, og Luther og hans tilhængere stod over for en enorm opgave: at opbygge en ny kirke. Da opbygningen af nye gudstjenesteordninger tog form, ik Luther hurtigt kontakt til lere af tidens væsentlige komponister og nodeudgivere bl.a. Georg Rhau (1488-1548) og Johann Walter (1496-1570), som blev hans ven og musikalske rådgiver.

Luther havde et helt ubekymret syn på forholdet mellem kirke og musik, for i modsætning til andre reformatorer som Jean Calvin (1509-1564) og Ulrich Zwingli (1484-1531) tildelte Luther musikken en meget betydelig og fremtrædende plads i gudstjenesten i såvel teologiske som pædagogiske roller. På et tidspunkt har han til Johann Walter ytret: “Var jeg ikke blevet teolog, så var jeg blevet musiker!”

Luther har ikke udformet et systematisk musiksyn, men hans anskuelser dukker op mange steder i skrifter og breve, i såkaldte Tischreden og ikke mindst i forord til salmebøger og gudstjenesteordninger. Musikken Organist.org 10/2016

Foto: Wikimedia Commons

Af Thorkil Mølle

Melodien til ”Vor Gud han er så fast en borg” er i Den Danske Salmebog tilskrevet Joseph Klug, men faktisk er der bred enighed om, at det var Martin Luther selv, der skrev den. Andre Luther-melodier, såsom “Nu fryde sig hver kristen mand” og “Af dybsens nød”, er tilskrevet Johann Walter, som arrangerede og udgav melodierne. Her er Luther portrætteret af Lucas Cranach i 1528.

var ifølge Luther en gave fra skabelsens tid, musikken var en hjertesag (“syng for Gud, taknemmelige i jeres hjerter”), og musikken var evangeliets og troens sprog: da musik kommer fra hjertet, kan den henvende sig til det 17

BAGGRUND inderste i mennesket, så vi “gennem Hans hellige ord med herlig sang i hjertet bliver opbyggede, forbedrede og forstærkede i troen”. Musik er Helligåndens redskab: “Musikken gør teksten levende.” (…)

DET ÉR LUTHERS MELODIER Den største nyskabelse [i Luthers Deutsche Messe (1526)] var, at tyske salmer sunget af menigheden nu erstattede de oprindelige latinske liturgiske led sunget lerstemmigt af koret. Til denne brug havde man behov for nye salmer eller “kirkesange” (Kirchenlieder), som de blev kaldt på den tid. (…) Resultatet var en salmemesse, hvor menigheden tog aktivt del og i langt højere grad kunne forstå og tage stilling til indholdet. (…)

En overgang var der blandt forskerne stor skepsis med hensyn til Luthers andel i salmemelodierne, men i dag anerkendes han som komponist til ca. 20 melodier. Det er der adskillige gode grunde til. For det første blev melodierne allerede i samtiden opfattet som hans; for det andet var det ganske almindeligt, at digtere komponerede melodier, og at komponister skrev tekster; og for det tredje var Luther i besiddelse af både den teoretiske viden og den praktiske, kunstneriske erfaring, der krævedes af en udøvende komponist.

Desuden var sammenhængen mellem ord og melodi meget afgørende for Luther. Det er dog højst tænkeligt, at Johann Walter kan have bistået med gode råd og idéer. (...)

Efter nogle årtier at have været noget nær forbigået i det offentlige rum er salmerne så småt ved at vende tilbage til sammenhænge uden for gudstjenesten. Når nutidens sangere og musikere med egne, nye arrangementer giver deres individuelle fortolkninger af salmeskatten, og en kendt salme får et nyt udtryk, må vi være nysgerrige. Salmer er brugsgenstande, “guld, som stråler i brug”, og nytolkninger giver mulighed for ikke tidligere opfattede facetter og indsigter.

Fællessang skaber fællesskab! Luther vidste det, og vi ved det. Salmerne rummer varige værdier, deres iboende kraft binder os sammen på tværs af generationer, og derfor må salmer også tilpasses levende, syngende og troende mennesker.

SALMEN ER PÅ VEJ TILBAGE Over tid og sted har måden at synge på været meget forskellig, og fra tidligere at have stået centralt i hverdagen, i hjem, skole og kirke, inder salmesang nu overvejende sted under søndagens gudstjenester.

18

Thorkil Mølle er lektor i musikhistorie og musikteori ved både Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Desuden er han PO-uddannet og ansat som organist ved Nørre Galten og Vissing Kirker nær Hadsten i Østjylland.

Organist.org 10/2016

SALMER TIL FOLKET

LU T H E R- S A L M E R I N Y T LYS

D E N D A N S K E S A L M E D U O m.fl.

NY KOMBINERET CD + BOG UDKOMMER 15/11 Luther satte med reformationen musikken i centrum ved at give kirkesangen tilbage til folket. Det er Salmer til folket en musikalsk fejring af.

Køb SALMER TIL FOLKET på www.gatewaymusicshop.dk og www.eksistensen.dk (kr. 190 inkl. forsendelse).

Distribution: Gateway Music og Eksistensen.

Aero 011

RELEASEKONCERTER (gratis entré) 15/11 kl. 17-18 i MUSIKHUSET AARHUS, CAFÉEN 20/11 kl. 19.30-20.30 PÅ VARTOV, KØBENHAVN K Salmer til folket er realiseret med støtte fra Folkekirkens Fællesfond, Aarhus Kommune, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Kong Chr. X’s Fond, Dansk Skuespillerforbund og N.F.S. Grundtvigs Fond.

DEN DANSKE SALMEDUO NY T KONCERTREPERTOIRE “LUTHER-SALMER I NYT LYS” Nyfortolkninger af reformationens musik Christian Vuust, saxofon og klarinet Hans Esbjerg, klaver

KONCERTBOOKING: Hans Esbjerg, tlf 4093 0154, kontakt@dendanskesalmeduo.dk

F OR MER E INF O : W W W.DENDA NSK ESA L MEDUO.DK Organist.org 10/2016

19

REPORTAGE

HVORNÅR ER EN SALMEMELODI RIGTIG GOD? Som afslutning på en Syng Nyt-dag med masser af salmesang og interessante oplæg, mest om salmetekster, kom salmemelodierne under lup i tre kortere organistoplæg. Suppleret med overvejelser om vores oplevelse og modtagelse af melodierne.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Klokken nærmer sig halv fem lørdag den 8. oktober ved Hjortshøj Kirke nord for Aarhus, og det er tyndet en smule ud i den ellers ret godt fyldte sognegård, som i dag er befolket af interessenetværket Syng Nyt. ”Det har været en lang dag, og vi er ved at være trætte. Men jeg har fået tre af Østjyllands allermest underholdende organister til at komme og causere os hjem. Det skal handle om, hvad en god salmemelodi er,” indleder salmedagsvært og Hjortshøj-præst Morten Skovsted.

Han giver ordet videre til Søren Kinch Hansen, Martin Hornstrup og Charlotte Schiøtz.

Og skal man tro responsen fra salmedagens deltagere, viser de sig faktisk med hvert sit oplæg at leve ganske godt op til Skovsteds lovende deklaration.

Aller tre er organister i Aarhus-området, og de har desuden det til fælles, at de sammen med omkring 15 andre kirkemusikfolk sidder i noderedaktionsgruppen bag den nye portal Salmedatabasen.dk, som er under opbygning. Samtidig sidder både Martin Hornstrup og Charlotte Schiøtz i selve styregruppen for Syng Nyt. Men i dag er det altså særligt deres

20

rolle som melodibedømmere, de skal re lektere over.

MUSIKALSK DARWINISME Ifølge Hjortshøj-organist Søren Kinch Hansen er det meget positivt med den frodighed, der præger salmeskrivningen i disse år. For i praksis skal der mange nye salmer til, før nogle af dem for alvor slår an og bliver kirkeligt folkeeje. ”Jeg forestiller mig sådan en slags musikalsk darwinisme. Der skal rigtig mange individer til, hvoraf mange havner i en svovlpøl, mens andre salmer og sangtekster viser sig at være holdbare og at kunne klare det miljø, de havner i. Der er der to poler. Den ene er det arbejde, vi har med at vælge ud og være så kritiske, detaljerede og nøjeregnende, som vi overhovedet kan. Men derefter må vi så overlade det til folkedybet,” konstaterer han.

Som eksempel på en god melodi synger Søren Kinch Hansen de første fraser af ”Lille Peter Edderkop”, som hans kære moster altid sang for ham, når han skulle puttes som barn.

Og som eksempel på en dårlig melodi synger han – nøjagtig det samme. ”Jeg havde sådan en sur moster, og hun sang den altid for mig, når jeg skulle sove. Det var enormt træls,” lyder forklaringen denne gang fra organisten, som dermed sætter en tyk streg under, hvor meget subjektivitet og situationsbestemthed spiller ind, når vi skal vurdere kvaliteten af et stykke kunst.

Med dette forbehold går Søren Kinch Hansen videre med to eksempler på melodier fra salmebogstillægget ”100 salmer” (Eksisten-

Organist.org 10/2016

REPORTAGE sen 2016), som han begge inder rigtig vellykkede.

EN GOD MELODI ”Når vinterstorme hærger” er en Sommer-salme med tekst af Inge Hertz Aarestrup. Efter at have sunget den må forsamlingen blankt give Søren Kinch Hansen ret i, Martin Hornstrup går ind for at lade salmekomponister give los for kreativiteten. at Erik Sommers melodi Han har selv skrevet en del melodier og er til daglig organist ved Gellerup Kirke vest ganske enkelt er ”usæd- for Aarhus. vanlig rar at synge”. ”Derfor skal vi måske bare opgive dén der ”Den er karakteriseret ved at have relativ tanke om, at der er én måde at lave en melostor gestisk bevægelighed, altså med ret store di på, og så i stedet give los for kreativiteten spring i melodien, specielt i den anden del. Og at og de mange forskellige udtryk. Give kompoden har en stor ambitus, tror jeg, er rigtig godt nister lov at tænke frit og føle frit og komme for en salme sådan rent menigheds-sangtekfrit frem med, hvad der nu kommer til dem.” nisk,” lyder påstanden fra Søren Kinch Hansen.

Sagen er nemlig også den, at svaret på Ydermere kan melodiens fortrinlighed dels spørgsmålet om en melodis fortræffelighed forklares med den fremdrift, der ligger i de enikke kun vil a hænge af rent musikalske pakelte frasers dissonantiske toptoner, som oprametre. løses nedad, og dels med den gennemgående ”Det a hænger jo også af det rum, vi er i. harmoniske opadstræben.

Den måde, vi er placeret på. Hvem vi sidder ”Når vi kommer til jerde frase, bæres den sammen med. Hvordan de andre synger. Der af den igangværende opadgående bevægelse er meget støj på linjen, når vi skal prøve at i bassen. Vi bliver ligesom fragtet ind i sidste omsætte de her melodier ude i virkeligheden. frase uden at blive kirketrætte,” siger Søren Musikinstrumenterne betyder også noget. En Kinch Hansen, som fortsætter med en tilsvamelodi kan give helt forskellige oplevelser, alt rende præsentation og analyse af Jesper Gottefter om man sidder i en klassisk højmesse liebs melodi til Simon Grotrian-salmen ”Guds med koret langt nede bagved og et orgel, der nåde er en vintergæk”. spiller kropsløst ud i rummet, eller om man STØJ PÅ LINJEN er til en sogneaften og sidder 15 mennesker Herefter indleder Martin Hornstrup sit indsammen,” funderer Martin Hornstrup og fortlæg med at slå fast, at hvis vi stræber efter den sætter: helt perfekte melodi, så bliver det sandsynlig ”Der er jo fordi, der er en hel masse sansevis blot ved drømmen. lighed, tryghed og nærvær forbundet med det

Organist.org 10/2016

21

REPORTAGE at synge sammen. Det er vi nødt til at tage alvorligt, også når vi snakker om gode melodier.

I Gellerup Kirke kan jeg nogle gange komme med en salme, hvor jeg tænker, at den her vil de da tage til sig med det samme – den taler lige ind i situationen. Og så sidder folk er sådan lidt blanke.”

FORKERTE ØREHÆNGERE Den bundærlige Martin Hornstrup giver også tilhørerne et indblik i, hvor irriterende det kan være for en salmemelodibedømmer, når der ikke rigtig er overensstemmelse mellem den måde, man bedømmer en melodi på ud fra en analytisk tilgang, og hvad der så rent faktisk viser sig at hænge fast i øret. Det har han blandt andet oplevet i forbindelse med, at Salmedatabasens noderedaktionsgruppe ik forelagt tre potentielle melodier til Grotriansalmen ”Han glemmer mig aldrig”. ”Man kan sidde dér og inde frem til, at den her melodi, den er bare helt rigtigt skruet sammen. Men i virkeligheden er det de mere banale melodier, der lagrer sig bedst. Så går man rundt derhjemme og griber sig selv i at synge på melodier, som man dybest set har bedømt rigtig dårligt inde på den der salmedatabase,” indrømmer han.

Nu vil han gerne udsætte salmedagsdeltagerne for et lille eksperiment. Opgaven består

Charlotte Schiøtz betragter originalitet som endnu vigtigere end fællessangsegnethed, når det kommer til salmemelodier. Hun er organist ved Skæring Kirke nord for Aarhus.

22

i at synge de tre melodier med ja-hatten på og så fortælle, hvad man sanser. ”Er melodierne til at synge? Er de til at få lært? Baner de vej for teksten? Og endelig: er der lidt interessant stof i dem, så de faktisk virker nye – eller virker de bare glatte og ligegyldige?” spørger Martin Hornstrup og opsummerer dermed sine egne hovedkriterier for den gode salmemelodi.

EN IRRITERENDE SMUK MELODI Merete Ørtings synkoperede melodi til ”Han glemmer mig aldrig” betegner deltagerne som ”vemodig”, ”mørk”, ”repeterende”, ”kedelig” og ”fantastisk dejlig”. Og Peter Navarro-Alonsos meget originale kvintopbyggede melodi får skudsmålene ”sangøvelse”, ”irriterende”, ”kompositionsmusik”, ”suggererende”, ”utrolig smuk” og ”tro imod tekstens avantgardisme”. Den tredje valgmulighed er Jespers Gottliebs melodi, som ikke får mange andre reaktioner, end at den ”smager godt”. Det er da også den, der er koblet på salmen tillægget ”100 salmer”.

Men i virkeligheden er det især Peter Navarro-Alonsos melodi, Martin Hornstrup har givet en dårlig karakter og derefter vanskeligt har kunnet lægge fra sig, afslører han. ”Jeg må bare konstatere, at da jeg så den, tænkte jeg, at jeg blev holdt for nar. Og jeg lagde den bare væk med det samme. Men så har jeg altså gået og sunget den og sunget den.” (ϔind Peter Navarro-Alonsos melodi på organist.org/for-medlemmer/noder, red.). ”Nogle har fremsat, at Simon Grotrian ikke har fundet sin komponist endnu. For det, han gør med sproget, er så skævt og så uset, at når vi putter hans salmer ned i pæne melodier af den slags, vi er vant til i vores tradition, så er der i virkeligheden sket et mismatch. Vi kommer til at formilde noget, som egentlig er meOrganist.org 10/2016

REPORTAGE get råt. Og her kommer Peter Navarro Alonso med et modigt bud – måske også lidt for modigt,” tilføjer Martin Hornstrup.

KRÆVER NYTÆNKNING Den sidste oplægsholder er Skæring-organisten Charlotte Schiøtz, som lægger ud med at fortælle lidt om sine overvejelser i forbindelse med opgaven som melodibedømmer i Salmedatabasens redaktionsgruppe. ”Går jeg efter det fællessangsegnede? Eller går jeg efter det, som får min nysgerrighed tændt? Og hvad er min smag? Nogle forsøger at lave en facitliste for den gode melodi. Sådan en kan jeg ikke bruge. En melodi, som er lavet efter alle kunstens regler, kan jeg synes, er dødkedelig, og en lille bitte ting med bare et par enkelte toner, der svæver, den kan jeg synes, er genial,” siger hun.

Systemet med bedømmelse af melodierne fungerer på den måde, at redaktionsgruppens medlemmer skal give hver melodi en karakter fra 1 til 10, oplyser hun. ”For at kunne give mellem 8 og 10 point vil jeg forvente mig et strejf af noget nyt. Det skal være en melodi, som gør noget, jeg ikke havde forventet, og som tilfører noget, der giver teksten en ekstra dimension,” mener Charlotte Schiøtz.

Nu sætter hun sig ved klaveret og giver sig til at spille noget, som kunne have været et eksempel på en ”smuk” melodi, som hun ikke desto mindre ville give en lav karakter. I virkeligheden er det et sammenkog af ”Jeg ser de lette skyer”, ”Livet er en morgengave” og ”Der truer os i tiden”. ”Man kunne kalde det ’de lånte idéers princip’. Og det er jo ikke, fordi man gerne vil snyde, men vi er jo alle sammen ofre for det, vi har i bagagen. Vi kan let komme til at tro, at vi selv har fundet på det.”

Organist.org 10/2016

GØR IKKE SOM BENTZON En anden ting, der ifølge Charlotte Schiøtz ikke altid kommer noget godt ud af, er, når salmedigtere selv udvælger sig en komponist og beder vedkommende sætte melodi til en salme. ”En gang imellem kan man godt tænke: Der var godt nok én, der ikke havde ret meget lyst at skrive en melodi til den tekst der,” erfarer hun – uden dog at ville hænge nogen ud. ”Men en innovativ melodi, er den så altid god? Nej, ikke altid,” understreger hun og spiller et eksempel fra Koralbogen, nemlig Niels Viggo Bentzons vanskelige melodi til Møllehave-salmen ”Lazarus lå i sin grav”. ”Men er den gode melodi så nødvendigvis nem at lære? Nej, overhovedet ikke. Bliver den populær? Det gør den heller ikke nødvendigvis. Den skal være logisk bygget op, hvilket ikke er det samme som, at den skal være nem at gå til eller spille. Men den skal være sangbar, og det vil sige, at man en gang imellem skal have lov at trække vejret.,” præciserer Charlotte Schiøtz.

Efterhånden følger mange af deltagerne føler sig antageligvis forvirrede på et højere plan efter opmærksomt at have lyttet til de tre organisters overvejelser. Deltagerne får lov at slutte dagen af med et eksempel på, hvad der i hvert fald i Charlotte Schiøtz’ optik er en rigtig god salme: ”Vi går i kastanjealleen” med tekst af Benedicte Hammer Præstholm og musik af hendes bror, Christian Præstholm (udgivet af komponisten i ”Sanglyd - ti salmer”).

De øvrige hovedmedvirkende på Syng Nyt-salmedagen var Louise Højlund, Kirsten Nielsen, Mads Djernes, Lotte Thyrring Andersen og Holger Lissner. Vi vil bringe en omtale af nogle disses oplæg i et senere nummer af bladet.

23

ANMELDELSER

LIVFULDE ORGELKORALER FRA PRÆSTHOLM De to nye bind fra den ϐlittige Randers-organist rummer masser af spændende præog post-materiale med en moderat sværhedsgrad.

Af Ida Hovalt Et hurtigt kig på de bagerste sider i Christian Præstholms to nye udgivelser vidner om en meget produktiv komponist med speciale i orgelkoraler. Omfanget spænder vidt, og der er orgelkoraler til hele kirkeåret. Disse tidligere udgivelser er nu blevet suppleret med endnu lere dejlige koraler fra komponistens side. Og denne gang nu også med en variationsrække over ”Dagen går med raske jed”/”Altid frejdig”. Endda hele ti styks variationer.

Orgelkoralerne fra bind 16 rummer f.eks. den populære sommersalme ”Det dufter lysegrønt af græs” på Åhlens melodi. Den er komponeret som en større dobbeltfuga, hvor første rolige og sangbare tema er melodiens linje 1-2. Senere kommer andet tema som er en livlig gigue-version af melodiens linje 5-6 og de to fugatemaer kombineres forventeligt gennem et langt crescendo til et koncertstykke med en ret storslået afslutning. Denne komposition egner sig bedst til koncertbrug, og det er derfor glædeligt, at komponisten også har tænkt på gudstjenestebrug og genbrugt dobbeltfugaens første del til en in orgelkoral, som er velegnet til brug som enten præ- eller postludium.

I bind 16 møder man også to inderlige og smukke orgelkoraler over ”Jesus, din søde forening at smage” og ”Vi rækker vore hænder

24

Christian Præstholm Orgelkoraler bind 16 Orgelkoraler bind 17 Egne udgivelser Ca. 140 kr./stk. via nodehandleren.dk/noder.dk

frem”, foruden to enkle og ligefremme koraler over ”Lille Guds barn” og ” lammerne er mange”. En romantisk udtryksfuld koral over ”Fred til bod for bittert savn”, en æterisk og farverig koral over ”Nu bede vi den Helligånd” og en pastorale over ”Fra Himlen højt kom budskab her”. Det er alle skønne orgelkoraler i smuk bearbejdning og velklingende tonesprog.

TI PLUS TRE STYKKER Der er virkelig inspiration at hente i bind 17, hvis man har brug for nye toner til kirkelige handlinger. At så enkel en melodi som ”Dagen går med raske jed”/”Altid frejdig” kan lettes sammen i så skøn musik og få nyt liv igen, er virkelig skønt. Foruden de ti variationer over melodien til den populære begravelsessalme rummer udgivelsen også en festlig toccata over ”Spænd over os dit himmelsejl”, en orgelkoral over ”Naturen holder pinsefest” og en lidt jazzet udgave af ”Blomstre som en rosengård”.

Begge bind er meget anbefalelsesværdige.

Det er brugbart materiale i det daglige virke som kirkemusiker på orgelbænken. Musikken er fremadskridende og livfuld, sværhedsgraden er overskuelig og opsætningen er lot.

Organist.org 10/2016

2693 forspil til koralbogen!

Forspilssamlingen leveres komplet i 12 mapper og fortsĂŚtter som et abonnement som sendes ud 4 gange ĂĽrligt.

Ca. 50 nye forspil i hver forsendelse.

*) GĂŚlder alle sendinger frem til og med 2016

Tilbudet gÌlder frem til 30.11.2016 Betingelser: Abonnementet gÌlder 2016 og 2017, og kan første gang siges op 30.11.2017 for 2018.

OrdinÌr pris for køb og indgüelse af av abonnement NOK 4.995.

Abonnementspris: NOK 1.736 per ĂĽr + forsendelsesomkostninger.

Efter 3. sending i 2016: s FORSKELLIGE KOMPONISTER RIGTIG MANGE DANSKE s !NTAL FORSPIL I ALT ER s .U SIDER s 6Â?RDI AF HELE SAMLINGEN TIL OG MED ER ./+

Cantando Musikkforlag leverer lignende forspilssamlinger i Norge, Sverige og Finland. Disse abonnementer tilfredsstiller utallige kirkemusikeres behov for varierede og mangfoldige forspil af høj kvalitet. Som abonnent vil du altid fü 15% rabat pü vores udgivelser af orgelmusik købt fra os.

www.cantando.com 4LF s &AKS s MAIL ORDER CANTANDO COM

Se godt - se godt ud

NY STOR UDGIVELSE I FUK-SERIEN:

LU T H E R RO S E N FUK 140

Netop udkommet OKT 16

LU T H E R RO S E N

FUK 139

17 SALMER MELODISAMLING

L U T H E R RO S E N 17 SALMER SALMEBOG

FORLAGET MIXTUR

FORLAGET MIXTUR

LU THERROS E N udgives i anledning af 500-året for reformationen og består af: FUK 139

17 salmer

49,00 kr.

ER UDKOMMET

FUK 140

Melodisamling til 17 salmer

149,00 kr.

ER UDKOMMET

FUK 141

Antologi for ligestemmigt kor

199,00 kr.

ultimo november

FUK 142

Antologi for blandet kor

199,00 kr.

ultimo november

FUK 143

Antologi med tekster til Lutherrosen

199,00 kr.

januar 2017

KVANTUMS-RABAT på 20% ved køb af min. 10 eks. af salmebog og korantologier Satserne fra korantologierne kan bestilles enkeltvis, men KUN i korsæt

Til Lutherrosen har en række af landets fremmeste salmedigtere og komponister skabt 17 nye salmer med nye melodier samt 25 motetter og korsatser skrevet dels over fem velkendte Luther-salmer, dels over de skriftsteder, Luther fremdrog som argument for lovsangen og musikken som en uomgængelig del af kirkens og det kristne menneskes liv.

Hold dig orienteret på www.fuk.dk omkring inspirationskursusdage og korstævner med Lutherrosen som omdrejningspunkt.

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

Skandinavisk Orgelcentrum Danhild Vario Hybra - til kapeller, sygehuse og mindre kirker Det ergonomiske kirkeorgel Højdejusterbare klaviaturer (26 cm justering fra 66 til 92 cm)

Højdejusterbar orgelbænk (29 cm justering fra 49 til 78 cm)

Unik Lydkvalitet Et lille orgel med f. eks kun fire stemmer kan udvides

Fuldtone lydgengivelse Specialudviklet højttalersystem ******************* 2 manualer og fuldt pedalspil Leveres med 32 stemmer Kan udvides til 4 x 32 stemmer Pris fra DKK: 199.850,- inkl. moms

Johannus orgler, Ecclesia serien - stor lyd - lille pris !

Johannus Ecclesia D450 Standard spillebord 3 manualer 4 x 54 stemmer Standard pedalspil 12 stk. UL 2700 højttalere 2 stk. UL 3300 højttalere Pris inkl. moms: fra DKK 168.850,Ecclesia serie fra: DKK 71.850 inkl. moms Ecclesia orglerne er et nyt koncept fra Johannus Orgelbouw.

Alle Ecclesia orgler leveres med et helt sæt af højttalere, som er inkluderet i prisen.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

KONCERT

MADS GRANUM KVINTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

“

Sangerinde: Regitze Glenthøj

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn.

Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet.

PO-Bladet Kristeligt Dagblad

BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 268 4

»Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet«

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS Struer Kirkes orgel. 30 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal.

Orglet har vi bygget i 1970. Det har i 2016 fået indbygget setzersystem og elektriske koblinger.

Terkelsbøl Bygade 59 DK-6360 Tinglev Tlf. +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk www.bruno-christensen.dk

The Blackbirds

“De berømte små hår rejste sig i nakken af ublandet fryd”.

Henrik Palle – Politiken

Ny fortolkninger af The Beatles´ musik

The Blackbirds har siden 2012 optrådt på DR-TV i 20 afsnit af programserien Beatles forever. Duoen spiller lyriske fortolkninger for spansk guitar, vokal og percussion. Med stor dynamisk og fortolkningsmæssig alsidighed, leger duoen sig igennem alle de store hits. :¥YLU )¥KRLYZ ]PY[\VZL N\P[HYZWPS ]HYPLYLY MYH KL[ RSHZZPZRL \K[Y`R V]LY ZWPKZÄUKPNL ZVSP [PS YrZ^PUNLUKL IS\LZ 2HYVSPUL )\K[a SL]LUKLN¥Y sangene med sine tekstfortolkninger og sin farverige vokal. Tilsammen giver de et personligt bidrag til det mange facetterede Beatles univers.

2HYVSPUL )\K[a ]VRHS c :¥YLU )¥KRLY N\P[HY c )VVRPUN c RHYVSPULNYV'OV[THPS JVT c ^^^ [OLISHJRIPYKZ KR

30

Organist.org 10/2016

Vi som er søgende En poetisk koncertfortÌlling af:

Forfatter Iben Krogsdal Sanger Maria Kynne Pianist Thomas Reil �I sin frygtløse omgang med paradokser rammer Iben Krogsdal her det moderne menneske lige i mellemgulvet.

Poetisk og konkret.� Kristeligt Dagblad

krogsdal.dk

“...kort sagt en stor oplevelse.� A.Simonsen, organist, Tune Kirke

Vi som er søgende er en poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og fortÌllinger af forfatter Iben Krogsdal. Nogle tekster oplÌses af forfatteren selv, andre fremføres af komponisterne Maria Kynne og Thomas Reil. I musikken mødes jazz, pop og viser med dansk salmetradition og moderne poesi.

Booking: Maria Kynne

E-post: maria@kynnevennike.dk

Det praktiske: Varighed: 1 time.

Spiller i hele landet.

Pris: 9.000 kr. + transport (max 2.000 kr.)

Tel.: 28 60 76 42

KONCERT MED TRESAFINADO Pia Kaufmanas, Fløjte Torsten Borbye Nielsen, Guitar Afonso Correa, Percussion

"‌ den fineste og mest underholdende koncertoplevelse oplevelse i mange ür."

" En tÌt lille latin-trio, der glider ubesvÌret, swingende og smittende mellem genrerne og verdensdelene.�

Workshop & koncert med dit kor Nye salmer og sange & kendte salmer i nyt lys

Organist.org 10/2016

! (%&) +$(&

! &( '+) '+* 31

STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra IT-skrivebordet.

Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en KMOK- eller PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.4.2016): Basisløn (kvoteret) • Trin 1 – kr. 283.463,69 • Trin 2 – kr. 296.961,33

32

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 22.039,47 • 2-3 kirker kr. 28.733,71 • 4 eller flere kirker kr. 34.192,08

LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de overenskomstansattes vedkommende en rammetidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.4.2016): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 19.258,79.

Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.570,96 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.570,96 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

Organist.org 10/2016

STILLINGER

ORGANIST VED HOVE, HYGUM OG TØRRING KIRKER, LEMVIG PROVSTI, VIBORG STIFT VIL DU VÆRE VORES NYE ORGANIST? Vores højt værdsatte organist er blevet 70 og går på pension.

STILLINGEN som organist i ved Hove-Hygum-Tørring Kirker i Lemvig Provsti er ledig til besættelse pr.

1. februar 2017.

VI ER PÅ UDKIG EFTER en faglig dygtig kirkemusiker/organist, der har lyst og evne til at spille sammen/samarbejde med mange forskellige mennesker og blive en del af det lokale fællesskab.

MENIGHEDEN er altid glad for en god prædiken, og musik & sang er afgørende for, om gudstjenesten/den kirkelige handling bliver vellykket. Der er tradition for, at præst og organist sparrer med hinanden og bestræber sig på at imødekomme nye ideer, ønsker og behov. Der er god kirkegang. Kirken er en naturlig del af lokalsamfundet, menigheden har medejerskab i kirkelivet, og frivillighedskulturen er veludviklet. Vi håber, at du gennem musikken vil bidrage til at skabe rammer og muligheder for en levende kirke på landet.

STILLINGEN er en fast ansættelse på 19 timer pr. uge. Ud over søn- og helligdage forventes det, at du kan arbejde enkelte hverdage og aftener. Der er indgået samarbejdsaftaler om geografisk fleksibilitet med Nørlem kirke. Det forventes, at du kan betjene fire forskellige orgler (Hove: 10 stemmer, 2 manualer + pedal; Hygum: 6 stemmer, 1 manual + pedal; Tør-

Organist.org 10/2016

ring: 7 stemmer, 1 manual + pedal samt Nørlem: 11 stemmer, 2 manualer + pedal). I stillingen er der foruden gudstjenester og kirkelige handlinger afsat tid til koncerter og musikgudstjenester, samt mødeaktivitet og forskellige mindre musikpædagogiske opgaver, som f.eks. baby-salmesang, salmer&sanser, konfirmander, sangarrangementer/korarbejde med voksne.

DER ER én præst og ét fælles menighedsråd, ved de tre kirker i Hove-Hygum-Tørring pastorat. Faste fridage, prøvetid, efter- og videreuddannelse o.a. aftales med Hove-Hygum-Tørring Menighedsråd i forbindelse med ansættelsessamtale.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Kirkemusikere vil være omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10. Årslønnen for kirkemusiker aftales inden for intervallet 263.216 kr.-384.700 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 269.965 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.288 kr.(nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Uddannede organister vil være omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

33

>

STILLINGER Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinsystem. Basisløntrin 1 udgør pr. 1.april 2015 kr. 283.463 og basisløntrin 2 udgør kr.

296.961. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 34.192,08 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Koncert med

“Et letsindigt ord”

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS-organist) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.796,67 kr. – 58.703,27 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Sogne- og Ungdomspræst Iben Tolstrup på mail ito@km.dk eller tlf. 9783 6129 samt kontaktperson Poul Simonsen tlf. 2243 2885.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til 8860fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen kan også sendes med almindelig post til Kontaktperson Poul Simonsen, Gransgårdvej 14, 7620 Lemvig.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 23. november 2016 kl.17.00.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted i uge 48.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

34

“Et letsindigt ord” fokuserer i ord og toner på musikken i Danmark under besættelsen 1940-45. Gruppen spiller en koncert, suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken.

Repertoiret spænder fra de eftertænksomme sange som ”Den blå Anemone” og ”Man binder os på mund og hånd” til de glade swing- og revynumre som ”Den lille lysegrønne sang”.

Gruppen er centreret omkring sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Jens Christian Kwella og kan spille som alt fra duo op til kvintet alt efter omstændighederne. “Et letsindigt ord” spillede i 2014 over 40 koncerter bl.a. i kirker.

Læs mere: etletsindigtord.dk/koncert Kontakt: Jens Christian Kwella, 4093 1067, kwella@mail.tele.dk

Organist.org 10/2016

SANG, SPIL OG BEVÆGELSE I KIRKEN

FAGPAKKE i SANG, SPIL og BEVÆGELSE

Fakta

Med fagpakken får du en uddannelse som kirkens SSBunderviser. Du får prakƟske og pædagogiske forudsætninger for at varetage kirkens undervisningen af børn i førskolealderen i sang, spil og bevægelse som kan indgå i særlige gudstjenester med børn.

Navn: Sang, spil og bevægelse i Kirken for 0-5 årige

Undervisningen vægter både musikalske færdigheder og det prakƟsk pædagogiske arbejde. Der er fokus på udvikling forudsætninger for ledelse af musikalske akƟviteter for de 0-5 årige i forlængelse af kirkens Babysalmesang.

Fagpakken henvender sig Ɵl organister, kirkesangere og kirke/kulturmedarbejdere.

Uddannelsestype: Fagpakken giver en samlet uddannelse på niveau med ét modul i en diplomuddannelse Varighed: ca. ½ år på delƟd ECTS: 15 ECTS-point Adgangskrav: Kirkemusikalsk uddannelse fra en kirkemusikskole eller Ɵlsvarende. Økonomi: Deltagerbetaling på 11.000 kr.

Fagpakken udbydes af Vestervig Kirkemusikskole Tid og sted: Modul 1 - Sang, spil og bevægelse: på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig 12. – 13. januar, 27. januar, 10. februar, 24. – 25. februar, 10. marts, 24. – 25. marts og 31. marts Modul 2 - Gudstjeneste med børn: på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg 28. – 29. april, 19. maj og 16. – 17. juni Modul 3 - Projektmodul/Prøve: på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig 11. august – vejledning, projektaflevering og prøve aŌales på holdet. Økonomi: Deltagerbetaling for alle tre moduler, inkl. kost og logi i forbindelse med internat, er kr. 11.000 (heri er indregnet et Ɵlskud fra projektmidlerne på kr. 3.000, pr. deltager).

Tilmelding: Senest 15. december 2016 Ɵl Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig - Tlf. 97 94 16 85 Mail: vvkms@km.dk Nærmere oplysninger: Detaljeret uddannelsesbeskrivelse kan rekvireres hos projektleder Knud Damgaard Andersen - Mail: kda@km.dk

Kirkeministeriet, menighedsrådene og organisaƟonerne står bag fagpakkeprojektet for kirkemusikere

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER  Gitte Jørgensen, Sandfeldparken 37, 6933 Kibæk  Inger Marie Jakobsen, Lindholmsvej 36, 9400 Nørresundby

RUNDE FØDSELSDAGE  Bent Mortensen, Duevej 15, 5 th, 2000 Frederiksberg, 90 år den 7. november 2016  Hanne Hokkerup Klynder, Dubjergvej 1, Kollund, 6340 Kruså (Holbøl Kirke, Haderslev Stift), 60 år den 8. november 2016  Søren Geneser, Egebjerg Bygade 241, st. tv, 2750 Ballerup (Haraldskirken, Søborg, Helsingør Stift), 50 år den 23. november 2016  Anton Schmidt-Jakobsen, Kirkegårdsvej 9, 9800 Hjørring (Tårs og Morild Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 30. november 2016  Aksel Fredensborg, Jyllandsgade 7, 7200 Grindsted, 70 år den 30. november 2016.

HUSKESEDLEN  Sæt kryds i kalenderen søndag den 21.

maj til onsdag den 24. maj 2017, hvor Organistforeningen holder stævne i Helsingør.  Tjek stillingsopslag på hjemmesiden –

der sker løbende opdatering.

FORENINGSKALENDER 18. november 2016: bestyrelsesmøde 25. januar 2017:

bestyrelsesmøde

13. marts 2017:

bestyrelsesmøde med revisor

21.-24. maj 2017:

Organistforeningens stævne i Helsingør

36

LAD OS TJEKKE DIN LØNSEDDEL Igen i år har de forhandlingsberettigede fagforeninger under FTF og LO en fælles kampagne, hvor vi særligt i uge 43-45 opfordrer medlemmerne til at lade os tjekke deres lønseddel. Hvis du er overenskomstansat, så send din lønseddel til Inge på sekr@organist. org – så undersøger hun den.

Det er selvfølgelig væsentligt, at du også selv tjekker sin lønseddel, hver gang den kommer. En undersøgelse viste i 2015, at mere end halvdelen af alle danske lønmodtagere på et tidspunkt har oplevet at inde fejl på deres lønseddel. Og nogle gange kan der være tale om ganske store fejl, hvor man er blevet snydt for ret mange penge. Det er også sket for medlemmer af Organistforeningen. ”I forbindelse med dette års lønforhandlinger har vi bedt dem, der ikke tidligere har søgt, om at indsende deres lønseddel til gennemsyn. Og vi har fundet en god håndfuld lønsedler, hvor der er fejl i større eller mindre omfang,” fortæller sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen.

De leste fejl indes i forbindelse med udligningstillæg, men der kan også være fejl i rådighedstillægget, eller pensionsindbetalingen kan være forkert, fordi der er valgt en forkert lønart i FLØS. Læs mere om løntjek på okmærket.dk

Organist.org 10/2016

Spar penge på det du alligevel køber

MELD DIG IND PÅ FBF.NU

DET GIVER BONUS!

Her er et lille udvalg af steder du kan optjene bonus

KLUMME

LØNUDVIKLING Af Jane Samuelsen Noget af det, jeg indtil videre har lært som tillidsrepræsentant, er at værdsætte vores overenskomst. Der er virkelig gjort noget for, at vi har fået bedre vilkår på arbejdspladsen. Her tænker jeg på rammetid, rådighedstid, weekendfri og 5-dages arbejdsuge. Og så mener jeg faktisk også, at det er int, at vores løn ikke bare udvikler sig per automatik, men at vi nu skal søge om et lokalt løntillæg.

Som årene går, udvikler vi os. Vi får mere erfaring med arbejdet, og dermed bliver vi også dygtigere. Nogle af os arbejder mere end andre. Vi er forskellige og har ikke nødvendigvis det samme engement i alle vores arbejdsopgaver. Det er sådan virkeligheden er, og derfor skal vi belønnes efter det, vi kan og gør.

Når der skal søges om løntillæg, har vi virkelig mulighed for at fortælle menighedsrådet om alle de ting, vi egentlig arbejder med som organist. Hvis vi er synlige i vores arbejde og forstår at synliggøre det i medierne, er det klart for hele menigheden, at vi gør et kæmpe stort stykke arbejde med sang og musik i kirken. Og på den måde bliver det mere indlysende, at organisten skal bede om et løntillæg.

Kirkeministeriet skriver til menighedsrådene i nyhedsbrevene, som kan ses på folkekirkenspersonale.dk (senest i nummer 26 fra september 2016), at ”det er menighedsrådets ansvar at sikre midler til rådighed til lokal løndannelse i den enkelte kirke”. Der skal altså være budgetteret med dette. Hermed er det også sagt, at menighedsråd ikke kan bruge som argument for afslag, at ”det har vi ikke råd til”.

38

En vigtig overvejelse vedrørende lønforhandlinger er også at videreuddanne sig. På alle arbejdspladser er det normalt at lønne medarbejderne ud fra de kvali ikationer, de i forvejen har, og de kvali ikationer, de kan udvikle ved netop at videreuddanne sig. Sådan skal det også være for lønmodtagere i kirken.

Det en god idé, hvis vi som organister kan undervise forskellige aldersgrupper. Mange menighedsråd vil især gerne opprioritere kirkens tilbud for børn. Derfor vil jeg opfordre til at overveje den helt nye efteruddannelsespakke Musik i kirken med de 0-5-årige. Senere bliver der tilbudt andre spændende fagpakker. Så hold godt øje med kirkemusikskolernes tilbud i den kommende tid.

Jane Samuelsen er organist ved Baunekirken i Tjørring ved Herning. I Organistforeningen er hun medlem af bestyrelsen samt tillidsrepræsentant i Viborg Stift.

Organist.org 10/2016

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf. 2825 7059 (privat) Tlf. 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk

Organist.org 10/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

HVORDAN FÅR VI ORGANISTER TIL FREMTIDENS FOLKEKIRKE? Fra torsdag den 10. til mandag den 14. november er der orgelfestival i København. I skrivende stund er der annonceret 15 koncerter i en række af Hovedstadens centrale kirker og i Konservatoriets Koncertsal, og der er gratis adgang til dem alle. Dette kan studeres nærmere på adressen dkdm.dk/ciof.

I tilknytning til festivalen arrangerer DOKS en konference, som har fået overskriften ”Fremtidens kirkemusiker”. Den skal dog ikke handle om visioner for, hvad fremtidens kirkemusik – og dermed fremtidens kirkemusiker – er for en størrelse. Mere speciikt drejer det sig om rekruttering til faget.

Søgningen til konservatorierne orgeluddannelse har de senere år været markant faldende. Dermed tegner det i øjeblikket til, at landets menighedsråd inden for få år vil have færre af de højest uddannede kirkemusikere at vælge mellem. Og som forårets kirkemusikskoleanaly-

se har afdækket, er der grund til at frygte for en egentlig organistmangel inden for fem til ti år.

På konferencen, som foregår på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg fredag d. 11. november kl. 9.00-12.30, skal der søges svar på følgende ire spørgsmål: 1. Er der nye veje at gå for at øge interessen for orglet som instrument blandt børn og unge?

2. Hvordan sikrer vi rekrutteringen til de kirkemusikalske uddannelser?

3. Hvad sker der i øjeblikket rundt i landet på dette område?

4. Hvordan kan den lokale organist og kirke bidrage?

Til at lægge op til debatten har DOKS inviteret ”en række nøglepersoner, der har erfaringer på området”: Else Marie Kristoffersen, Jytte Lundbak, Katrine Immerkjær Kristiansen, Henrik Skærbæk Jespersen, Anne Agerskov,

Mads Bille, Christina Beltoft Mortensen, Tine Fenger, Ole Brinth og Anna So ie Wiese.

Arrangementet henvender sig til alle interesserede, deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Det nærmere program kan indes på doks. dk.

Filip