REPORTAGE
HVORDAN UNDGÅR VI, AT SALMESANGEN FORSTUMMER? Under det store arrangement Himmelske Dage på Heden i maj var der mange muligheder for at opleve kirkemusik i al sin forskellighed. Kristi himmelfartsdag var der også debat om kirkemusik. I panelet var der udbredt bekymring, når det kom til fremtidsudsigterne for menighedssangen, men der var også gode forslag til, hvordan man modvirker den kedelige udvikling på området. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Kirkemusikskolerne var den 30. maj arrangør af en paneldebat i det store telt på ”Mulighedernes marked” under kirkedagene i Herning. DR-vært Rie Koch var hyret som ordstyrer, og i panelet sad biskop Elof Westergaard fra Ribe, menighedsrådsmedlem Christin Gorridsen fra Sejs-Svejbæk ved Silkeborg, og fra kirkemusikskolerne deltog Løgumkloster-rektor Hans Chr. Hein foruden organist Søren Rasmussen og organist og pianist Henrik Tjagvad, som begge underviser på Vestervig Kirkemusikskole. Rie Koch lagde ud med én bestemt udfordring, som i særlig grad havde givet anledning til debatarrangementet, da hun bad Hans Chr. Hein sige noget om, hvordan salmesangen egentlig har det. ”Det er da noget, som godt kan give rynker i panden, hvordan det udvikler sig med menighedens deltagelse. Evnen til at synge er under pres og har været det i mange i år, men også hele indstillingen til at deltage og ikke blot være tilhører – på sigt er det måske egentlig det, der er det helt store problem. Det er
22
jo helt afgørende, at det er menigheden, der er den syngende part,” pointerede Hans Chr. Hein.
STEM PÅ MUSIK I SKOLEN
Elof Westergaard var enig i, at menighedssangen ikke skal have lov at dø: ”Salmerne er med til at understrege det, vi er fælles om i gudstjenesten. Vi er i en tid, hvor der bliver skrevet utrolig mange salmer, og det er vigtigt, at det fortsat sker – for at få tematiseret, hvad et menneske er i et kristent lys, og at få sat ord på forholdet mellem Gud og menneske. Samtidig er det ikke bare et spørgsmål om, hvad der bliver sunget i kirken, men også hvad der i det hele taget bliver sunget i samfundet og i skolen. Én ting er at kunne imødekomme en musiksmag, men der er også et dannelsesaspekt i det.” Overvejelserne fik Hans Chr. Hein til at henvise til det forestående folketingsvalg: ”Hvis skolen skærer totalt ned på musikundervisningen, så er vi ilde stedt. Så stem på en politiker, der vil gå ind for mere musik i skolen,” lød det håndgribelige løsningsforslag fra rektoren. Og hvis skolen svigter, er det i højere grad overladt til folkekirken at udgøre et musikalsk væksthus. Ifølge Søren Rasmussen opdrager folkeskolen groft sagt eleverne til at være musikalske analfabeter. ”Derfor har kirken en meget vigtig rolle at spille. I Abildgård Kirke i Frederikshavn har vi blandt andet skoletjeneste og babysalmesang. Vi samler også alle 3.-4.-klasser hvert år til påske i en af byens kirker. Det er 4-500 børn, som har forberedt både gamle og nye Organist.org 9/2019