Organist.org nr. oktober 2019

N r. 9

 O

KTOBER 2019

 1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

TR-VALG 2019 SIDE 4

EN FÆLLESNORDISK INSPIRATIONSPLATFORM FOR KIRKEMUSIKERE SIDE 8

PRÆLUDIUM

MELD JER NU PÅ BANEN

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

I november måned er der valg af tillidsrepræsentanter. I hvert stift skal der gen- eller nyvælges tillidsrepræsentanter til Organistforeningens korps, så det står stærkt og talrigt ude i stifterne, parate til at bistå og kæmpe for kollegers løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsmiljø og optimale musikfaglige arbejdsvilkår. Længere fremme i bladet bringes en oversigt over tid og sted for valgmøderne og de dertil knyttede arrangementer i de enkelte stifter. Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til, at man deltager i disse møder.

Overvej om ikke netop du har lyst, tid og overskud til at melde dig på banen som ny tillidsrepræsentant. Vi har brug for dig, for flere tillidsrepræsentanter har efter lang og tro tjeneste ønsket at holde op. Nu er der andre, der må tage over og gribe depechen og være villige til at påtage sig et kollegialt ombud. Som en del tillidsrepræsentanter har givet udtryk for igennem årene, er det en spændende og udfordrende opgave. En opgave, der i høj grad baserer sig på det faglige og kollegiale fællesskab og ansvar, der er fundamentet og substansen i en fagforening, og som tillidsrepræsentanternes arbejde er et fornemt udtryk for.

Problemerne, spørgsmålene, frustrationerne og til tider afmagten forefindes i rigt mål ude på de enkelte arbejdspladser. Tingene løses som regel ikke af sig selv, derimod ofte ved god hjælp fra en tillidsrepræsentant. Meget kan løses ved god og respektfuld dialog og indsigtsfuld og velbegrundet argumentation med og mod arbejdsgiveren. Men det kræver, at tillidsrepræsentanten er klædt godt på til at matche udfordringerne. Derfor gør sekretariatet en stor indsats for at holde kursusdage og introducere til opgaven, ligesom sekretariatet altid står klar til at hjælpe, sparre og aflaste.

Der er i de respektive stifter et tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne, derved får man som nyvalgt også på den måde mulighed for værdifuld sparring.

Selvom du ikke selv vil stille op som ny tillidsrepræsentant, så mød alligevel op til valgarrangementet. Derved møder du de nuværende og kommende tillidsrepræsentanter og viser din opbakning til det frivillige og betydningsfulde hverv, de udfører. Du kunne jo selv for brug for dem en dag.

Hiv nu fat i hinanden og kom! Byd jer til i fællesskabet og det fælles ansvar!

Se oversigten over valgarrangementer på side 4.

2

Organist.org 9/2019

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

BAGGRUND

4

NYHEDER

SIDE

10

SIDE

18

TR-VALG/NKS

SYMPOSIUM

LITURGI MM.

Se, hvornår du skal vælge tillidsrepræsentant i dit stift (og bakke op om din fagforening). Desuden en opdateret konstituering for bestyrelsen samt nyt om Nordisk Kirkemusik Symposium 2020.

Nu er der mindre end et år til at Nordisk Kirkemusik Symposium skydes i gang i Helsingfors. I den anledning bringer vi Hans Chr. Magaards gennemgang af de nordiske kirkemusikmøders historie.

Der er ikke enighed om, hvorvidt det er en god ide med et nationalt liturgisk center i tilknytning til kirkemusikskolerne og FUV. Desuden nyt om det tværfaglige kursus ”Demens alder palliation”.

REPORTAGE

22

SIDE

26

STILLINGER

SIDE

34

KIRKEMUSIKDEBAT

NYE NODER

ORGANIST SØGES

Under Himmelske Dage i Herning Kristi Himmelfartsdag 2019 var der blandt meget andet en interessant paneldebat om ”kirkemusikken og dens udvikling”.

Læs vores reportage.

Vi anmelder Ole Ugilt Jensens ”Harmoni-varianten”, Bjarne Hersbos ”O, havde jeg dog tusind tunger” og Asger Troelsens ”100 salmeforspil” og ”200 salmeforspil” (alle egne udgivelser).

En fuldtidsstilling som organist til Johanneskirken (billedet) og Greve Kirke i Greve Sogn er ledig.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Orglet i Treenighedskirken, Esbjerg, oprindeligt Frederiksborg Orgelbyggeri i 1966, ombygget og udvidet fra 28 til 42 stemmer af Marcussen & Søn 2018. Billedet afslører nogle af orglets specialfunktioner, bl.a. cymbelstjernen og ”Bach-gearet” – en HV-RP 415hz, altså koblingen fra hovedværket ned i rygpositivet, som samtidig kobler en halv tone nedad.

Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organist.org

Organist.org 9/2019 3

Foto: Jan Rasmussen/Wikimedia Commons

SIDE

ANMELDELSER

FORENINGSNYT

TILLIDSREPRÆSENTANTSVALG 2019 Kom med til det gratis TR-valgarrangement i dit stift.

Det gør en forskel, om du kommer.

AALBORG STIFT Tirsdag den 29. oktober 2019 kl. 10-12.30 Sulsted Sognegård, Kuskgårdsvej 3, 9381 Sulsted Vi mødes til rundstykker kl. 10 efterfulgt af smørrebrød kl. 12. I mellemtiden vil der være faglig orientering ved Organistforeningens sekretariatsleder Louis Torp. Han vil blandt andet fortælle om, hvilken virkning et nyt deltidsdirektiv vil kunne få for både deltidsansatte og vikarer, og der vil være tid til at besvare alle spørgsmål, som medlemmerne kommer med. Herefter vil der være valghandling. De nuværende tillidsrepræsentanter Jens E. Rasmussen og Jette Plougheld genopstiller.

Af hensyn til forplejning modtager Jens gerne tilmelding på jens_e_rasmussen@yahoo. dk senest den 24. oktober.

ÅRHUS STIFT Onsdag den 13.november kl. 19.30 Framlev sognehus, Framlevvej 19, 8462 Harlev Der er mulighed for at møde Organistforeningens sekretariatsleder Louis Torp, samt de to nuværende tillidsrepræsentanter Helle Zederkof og Christian Holdensen. Louis vil bl.a. fortælle om den nye ferielov, og om det nye deltidsregulativ, der kan få stor indflydelse på

4

særligt de mindre stillinger. Louis vil også gerne svare på lige præcis dine spørgsmål og generelt fortælle om, hvad arbejdet på sekretariatet indebærer.

Undervejs byder vi på en kop kaffe/te og lidt sødt, og aftenen slutter med der vælges tillidsrepræsentanter for de næste to år i Aarhus Stift. De to nuværende tillidsrepræsentanter genopstiller, så du kan trygt møde op.

Vi håber at se mange kolleger til en god snak om vores glæder og udfordringer som organister i den danske folkekirke. Tilmelding er ikke nødvendig, men send gerne en sms eller en mail til en af de to tillidsrepræsentanter, så vi af hensyn til traktement har en fornemmelse af hvor mange vi bliver.

VIBORG STIFT Oplysninger om tid og sted for valgarrangementet i Viborg Stift følger på Organistforeningens hjemmeside og i november-nummeret af Organist.org.

RIBE STIFT Tirsdag d. 5. november kl. 10.30 Askov Kirke, Askov Kirkevej 7A, 6600 Vejen Valg af tillidsrepræsentanter for Organistforeningen i Ribe Stift for den kommende periode, finder sted ved Askov Kirke.

Program: Efter morgensang i kirken vil der være en kort rundvisning, hvor deltagerne er meget velkomne til at prøve kirkens velklingende Jensen & Thomsen-orgel. Herefter går vi over i sognehuset Konfirmandhuset til kafOrganist.org 9/2019

FORENINGSNYT

Foto: Calvin/Wikimedia Commons

fe, rundstykker og uformel faglig erfaringsudveksling om stort og småt. Det er selvfølgelig også muligt at stille spørgsmål og drøfte problemstillinger vedrørende arbejdsvilkår, rammetid og lønforhandling m.m. Herefter valg af TR. Mette Bredthauer genopstiller.

Mødet slutter senest kl. 12.15. Tilmelding påskønnes via mail til metbr@km.dk eller SMS til tlf. 30 64 30 45.

På Fyn afholder vi TR-valg sammen med DOKS. Vi begynder med velkomst, kaffe og fællessang efterfulgt af et orgelmedley ved fem fynske organister. Efter frokosten er der oplæg om aktuelle emner ved Bjørn Arberg, DOKS, og derefter TR-valg i de to foreninger.

Lene Dam genopstiller.

Tilmelding til Lene Dam på lenekor2@ gmail.com – senest mandag d. 4. november.

ROSKILDE STIFT LOLLAND-FALSTER STIFT Torsdag den 14. november kl. 9-11 Gislinge Kirke, Kirkevej 1D, 4532 Gislinge

HADERSLEV STIFT

Arrangementet starter i kirken med en minikoncert ved Hans Esbjerg og tillidsrepræsentant Pia Jeanette Nielsen. Derefter vil der i menighedshuset være mulighed for at stille spørgsmål til tillidsrepræsentanterne med efterfølgende valg. Pia genopstiller. Organistforeningen er vært ved en kop kaffe og kage.

Tilmelding påskønnes via mail til Pia på organist@ulkeboelkirke.dk

FYENS STIFT Mandag den 11. november kl. 10-12 Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C

HELSINGØR STIFT KØBENHAVNS STIFT Oplysninger om tid og sted for valgarrangementet i stifterne følger på Organistforeningens hjemmeside og i november-nummeret af Organist.org

Organist.org 9/2019 5

Foto: Bondesen/Wikimedia Commons

Onsdag den 13. november kl. 19.30 Christianskirken, Christiansvej 4, 7000 Fredericia

Vi starter dagen med rundstykker og kaffe.

Herefter vil der være oplæg ved Organistforeningens sekretariatsleder Louis Torp, og der vil være tid til spørgsmål og drøftelser, inden mødet slutter med selve valghandlingen.

Tilmelding til kontakt@organist.org.

FORENINGSNYT

NY KONSTITUERING 2019 Efter bestyrelsesmedlem Carstens Engstrøms død i juni supplerede bestyrelsen sig på sit møde den 26. august 2019 med Jette Plougheld og genbesatte Carstens Engstrøms bestyrelses- og udvalgsposter. Herefter ser de interne og eksterne udvalgsposter ud som følger.

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand

Næstformand Kasserer

Ingrid Bartholin Gramstrup IBG Henriette Hoppe HH Kenn Therkelsen KT Henrik Strøm HH Knud Damgaard Andersen KDA Jørgen Kleon Jeppesen JKJ Jette Plougheld JeP

INTERNE UDVALG

Redaktionsudvalg IBG, HH, LWT, FGE

(korrektur KT, HH) Tillidsrepræsentantudvalg IBG, JeP, LWT Stævneudvalg KDA, JKJ Uddannelsesudvalg KDA, HH, IBG, HS, JeP OK21-udvalg IBG, HH, LWT

EKSTERNE UDVALG

Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd:  Folkekirkens Samarbejdsudvalg IBG, (HH)  Folkekirkens Arbejdsmiljøråd LWT, (HH)  Kirkeministeriets Uddannelsesudvalg HH  Brancheudvalget for Folkekirken KDA, (IBG) 6

 Styregruppe under brancheudvalget:

Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere IBG, JP  Kirkemusikalsk Kompetencecenter KDA, (HS)  CO10’s Repræsentantskab IBG, (HH)  CFU Fællesudvalg HH  Nordisk Kirkemusikråd IBG  Nordisk Faglig Konference IBG, LWT  Formandsmøderne IBG  KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) IBG, HH  DOKS’ Gramex-udvalg KT  Kontaktperson til ”Spil Dansk” JKJ

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: Løgumkloster Vestervig Sjælland

LWT = sekretariatsleder Louis Torp IBH = sekretær Inge Bech Hansen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch JP = John Poulsen

IBG HS KT

(Initialer i parentes angiver suppleanter)

Jette Plougheld er indtrådt i Organistforeningens bestyrelse

Organist.org 9/2019

KORET INDEFRA Få nye vinkler på korarbejdet med Peter Hanke og Signe Sørensen: Korlederens rolle og muligheder samt interaktionen mellem korleder og korsangere.

13. SEPTEMBER 2019 KL. 10-16, SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE

BEVÆG KORET Få inspiration til både den kropslige og musikalske bevægelse i koret, når Birgitte Næslund-Madsen og Jonas Rasmussen udforsker korlederens muligheder for at udvikle koreografier og direktionsteknik.

30. AUGUST 2019 KL. 10-16, VIBORG DOMKIRKES SOGNEGÅRD 9. SEPTEMBER 2019 KL. 10-16, SOGNEGÅRDEN, TOFTLUND KIRKE 24. APRIL 2020 KL. 10-16, KLOSTERMARKSKIRKEN I RINGSTED

KORLEDERSTEMMEN

KURSER & EFTER-

UDDANNELSE HØRELÆRE I KORPRØVEN

Korlederens egen stemme og det vokale arbejde i korprøverne er i centrum i denne efteruddannelse, der består af fem moduler samt individuelle sanglektioner.

Få inspiration til at anvende hørelære i korprøven med spire-, børne- og ungdomskor - og styrket dine egne færdigheder.

4. OKTOBER 2019 - 7. MARTS 2020, HANS TAVSENS KIRKE I ODENSE

25. SEPTEMBER 2020 KL. 10-15, C-CAFÉEN, CHRISTIANSKIRKEN, KBH 5. FEBRUAR 2021 KL. 10-15, ENGHAVE KIRKE, KBH

DEN DIGITALE KORLEDER Bliv klogere på teknologiens muligheder, når Jonas Rasmussen guider kursusdeltagerne igennem et udvalg af korlederens digitale værktøjer.

15. MAJ 2020 KL. 10-16, AARHUS DOMKIRKES MØDESAL 28. AUGUST 2020 KL. 10-16, SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE

REPERTOIREGULD Få inspiration til dit repertoire på en kursusdag med indslag fra tre af tidens mest sungne børnekorkomponister, som på skift introducerer egne værker.

5. JUNI 2020 KL. 10-16, SORØ SOGNEGÅRD

STEMMEN I CENTRUM Helle Høyer Vedel og Julie Kold Vilstrup byder på nye ideer til stemmetræning og udvikling af korets klang, intonation og øvrige sanglige og musikalske mål.

11. SEPTEMBER 2020 KL. 10-16, HOBRO KIRKECENTER

KORSAMARBEJDE MED SKOLEN Med afsæt i en lokal skoleklasse og dens lærer, arbejdes med muligheder og udfordringer i korsamarbejdet med skolen. Kurset henvender sig til børnekorledere, herunder tilmeldte til FUKs ”Alsang i Indskolingen”. Instruktører: Signe Sørensen, Anne-Kari Ferenczi (begge tilknyttet Alle Kan Synge) og korkonsulent i FUK Hanne Korsgaard Sundbøll.

13. JANUAR 2020 KL. 10-16, HAMMELEV KIRKE, HADERSLEV 20. JANUAR 2020 KL. 10-16, BALLERUP KIRKE 24. JANUAR 2020 KL. 10-16, LANGENÆSKIRKEN, AARHUS

SOMMERSKOLEN 2020 Ét af vores mest elskede tilbud flytter i nye rammer på OrkesterEfterskolen og introducerer samtidig en ORGELLINJE for unge organister m/k 13-29 år. Du kan stadig følge KORLEDERLINJEN (korledere på alle niveauer) og SANGERLINJEN (sangere m/k 13-29 år).

26. JULI - 1. AUGUST 2020, ORKESTEREFTERSKOLEN

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PROGRAM, PRIS OG TILMELDING: WWW.FUK.DK  FUK@FUK.DK / 21 79 35 31

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

FRA BESTYRELSEN

UDSIGT TIL ET SYMPOSIUM AF VANLIG HØJ KLASSE Den 10.-13. september 2020 er der Nordisk Kirkemusik Symposium i Helsingfors. For deltagerne venter der en totaloplevelse med en bred vifte af omkring 60 arrangementer kombineret med unikke chancer for international horisontudvidelse.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup Nu er der kun et år til, at næste Nordisk Kirkemusiksymposium finder sted. Den 10.-13. september 2020 går det løs i Helsingfors. Vi har tidligere skrevet om det og også tilskyndet til, at man benytter lejligheden til at opleve denne fantastiske begivenhed. Den finder sted hvert fjerde år på skift i de fem nordiske lande.

På de følgende sider kan man få indsigt i historien om kirkemusiksymposierne og kirkemu-

sikermøderne, som de oprindelig benævntes ved begyndelsen i 1933. Det er en spændende historie om nordisk kirkemusikalsk samarbejde, om gensidig inspiration, samtale og diskussion om alt det fælles gods i den kirkemusikalske tradition, men også om den konstante fornyelse og udvikling af samme.

Nylig hjemkommen fra møde i Nordisk Kirkemusikråd i Helsingfors med de finske arrangører af næste års symposium og de øvrige nordiske landes delegationer i planlægningsarbejdet, kan jeg berette, at den røde tråd i symposiernes udgangspunkt og programtilrettelægning er fastholdt. Programmet begynder at tage form.

STÆRKT DANSK ISLÆT

Og det bliver et overflødighedshorn af orgel-, orkester- og korkoncerter i nogle af HelsingRoskilde Domkirkes Pigekor, som har fået æren at repræsentere Danmark i Helsingfors, blev dannet 1996 som en del af Domsognets børne- og ungearbejde.

Piger i alderen 9-22 år udgør tilsammen koret, der er delt i et børnekor, et juniorkor og et pigekor. Sangpædagog og korleder er Christa Brix Hauser.

8

Organist.org 9/2019

FRA BESTYRELSEN I 2024 er Danmark nemlig arrangør af symposiet, og ifølge traditionen skal afslutningsgudstjenestens Exitus-sats derfor skrives af en dansker, altså i 2020 Merete Kuhlmann.

LAD ARBEJDSGIVER BETALE

Morten Ladehoff (f. 1978) er organist ved Skive Kirke og underviser i musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han er uddannet både som organist (solistklasse, DJM 2004) og komponist (DJM 2007) og har vundet priser ved både komponist- og orgelkonkurrencer.

fors’ mange kirker og det storslåede musikhus. Programmet omfatter gospelkoncerter, en renæssancevesper og natkoncerter.

Musikhuset og Sibeliusakademiet vil være omdrejningspunkt for værksteder og workshops. På programmet er vokal-, kor-, orgelog rytmisk musik, sangstilarter i liturgisk musik, korets rolle i fremtidens gudstjeneste, orglets rolle i fremtidens gudstjenester, gospel og jazz, kirkemusik som erfaring samt kobling mellem forskning og musikalsk praksis – for blot at nævne en del af det.

De enkelte nordiske lande bidrager med orgelsolister og kor. Fra Danmark medvirker Morten Ladehoff som orgelsolist og Roskilde Domkirkes Pigekor under ledelse af Christa Brix Hauser i den danske nationalkoncert og den afsluttende festgudstjeneste. Desuden bidrager Merete Kuhlmann som komponist.

Der forventes åbnet for tilmelding, som foregår digitalt, til symposiet i midten af februar måned 2020. Prisen for selve deltagelsen i symposiet er meldt ud til 250 euro ved tilmelding frem til sidst i maj måned. Derefter vil prisen stige til 310 euro. Dertil skal lægges transportudgift og udgift til hotel. Der vil være forhåndsbookede hoteller i forskellige prislag efter eget valg.

Vi vil naturligvis løbende orientere om symposiet, men der er allerede nu god grund til at undersøge muligheden for at få udgifterne i forbindelse med deltagelse helt eller delvist dækket af menighedsrådet. Et oplagt punkt i forbindelse med en MUS-samtale.

Ud over oplevelsen af koncerter, gudstjenester, værksteder og workshops er det en enestående mulighed for at møde kolleger fra de øvrige nordiske lande, udveksle erfaringer og interesser, lade sig inspirere og netværke.

Nordisk Kirkemusik Symposium 2020 www.nks2020.fi facebook.com/nordisktkyrkomusiksymposium @nks2020

Organist.org 9/2019 9

BAGGRUND

NORDISKE KIRKEMUSIKMØDER FRA 1933 TIL 2016 Når der i september 2020 inviteres til Nordisk Kirkemusiksymposium i den finske hovedstad er det 22. gang, at Nordens kirkemusikere samles til fælles inspiration og knytning af venskabsbånd mellem fagkolleger. Hans Chr. Magaard fortæller her om kirkemusikmødernes historie.

Af Hans Chr. Magaard For omkring 90 år siden erkendte kirkemusikere fra de nordiske lande behovet for at danne et netværk til gensidig orientering og inspiration, og siden da har denne tradition været fastholdt.

Møderækken indledtes i Stockholm i maj 1933, efter at Sveriges allm. Organist och Kantorforening havde foranstaltet en 1. nordiske kirkemusikfest. Mere end 400 deltog, hvoraf størsteparten var fra Sverige. Også præster fra de nordiske lande deltog. Alle vurderede, at det kirkemusikalske udbytte var stort.

Programmets tyngdepunkter var højmesser, koncerter og foredrag med efterfølgende debat. Ikke mindre end fem højmesser fandt sted: en dansk, en norsk, en svensk, en finsk og en finlandssvensk. Fællestrækkene i liturgisk tradition og gudstjenesteform fremstod klart. Forskellene gav anledning til ”eftertanke og gensidig inspiration”. Den orgelmusik, som blev præsenteret, viste ikke tegn på større fornyelse, hvorimod interessen for orglets anvendelse i gudstjenesten blev genstand for livlig debat, et emne som i dag er mere aktuelt end nogensinde.

10

Det følgende kirkemusikermøde blev henlagt til Helsingfors, hvor det afholdtes i 1936. Som arrangører af det 2. Nordiske Kirkemusikermøde stod de to finske organistfaglige organisationer, præsterne i Helsingfors-menighederne og Finlands svenske kirkesangsbevægelse.

Inden 2. Verdenskrig brød ud, nåede man i 1939 at gennemføre endnu et kirkemusikermøde, i København. Konceptet var det samme som tidligere. Denne gang var også Island re-

De første 22 nordiske kirkemusikmøder og -symposier Stockholm Helsingfors København Oslo Reykjavik Stockholm Helsingfors København Oslo Reykjavik Lund Helsingfors Aalborg Oslo Reykjavik Göteborg Helsingfors Aarhus Stavanger Reykjavik Göteborg Helsingfors

1933 1936 1939 1949 1952 1955 1957 1961 1965 1970 1974 1978 1982 1986 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 2020

Organist.org 9/2019

BAGGRUND Foto: ”Danske Komponister” (1917) / Wikimedia Commons

teråret 1945 mellem de nordiske kirkemusikledere blev det besluttet for fremtiden ikke at gennemføre de nationale gudstjenester. På norsk initiativ blev de erstattet af fremførelse af kor- og orkesterværker med den hensigt at give et fyldigere indtryk af kirkemusikken, således som den manifesterede sig i de nordiske lande i årene efter 2. Verdenskrig.

Det 5. Nordiske Kirkemusikermøde, som afvikledes i Reykjavik i 1952, afsluttede mødeseriens første runde.

ANDEN RUNDE 1955-70 Emilius Bangert (1883-1962) er en af de danskere, der både har bidraget til de nordiske kirkemusikmøder som organist og som komponist.

præsenteret, og der blev afholdt en islandskfærøsk-dansk koncert. På kirkemusikermødet medvirkede blandt andre Københavns Drengekor og Unge Tonekunstneres Orkester under ledelse af Mogens Wöldike samt organisterne Emilius Bangert, Bernhard Christensen, Erich Petersen, Finn Viderø og Jens Laumann.

Krigsudbruddet i efteråret 1939 satte et foreløbigt punktum for videreførelsen af de nordiske kirkemusikermøder. Men det var tydeligt, at de nordiske kontakter havde slået rod.

Efter en pause på ti år kunne det organiserede samarbejde videreføres. Norge, som skulle have stået for arrangementet i 1942, umuliggjort af krig og okkupation af værtslandet, indbød til det 4. Nordiske Kirkemusikermøde i Oslo i juni 1949. I dette arrangement deltog Færøerne for første gang. I store træk fulgte programmet den tidligere afstukne kurs, bortset fra ét punkt: ved et møde i København i ef-

Anden runde indledtes i Stockholm i 1955.

Ved denne lejlighed opførtes værker af følgende danske komponister: Emilius Bangert, Knud Jeppesen, Bernhard Lewkovitch, Jan Maegaard, Tage Højby Nielsen, N.O. Raasted og Frans Syberg. Mødefrekvensen, som oprindelig var sat til treårsperioder, blev mere uregelmæssig i den anden runde.

Finlands ønske om at arrangere det 7. Nordiske Kirkemusikermøde blot to år senere, i Helsingfors i 1957, hænger sammen med ønsket om at kombinere arrangementet med det finske organistforbunds, Suomen Kanttori-urkuriliittos, 50 års-jubilæum. Ved dette møde blev på initiativ af værtslandet stillet forslag om dannelse af et Nordisk Kirkemusikråd. Forbillede: Nordisk Komponistråd.

Kirkemusikrådet skulle primært varetage forberedelserne af de nordiske kirkemusikermøder og skulle med tiden pålægges andre vigtige opgaver og være forbindelsesled mellem de nordiske kirkemusiker-organisationer.

Ved kirkemusikermødet i København i 1961 medvirkede bl.a. organisterne Johannes Viggo Pedersen, Asger Pedersen, Leif Thybo, Leif Kayser, Finn Viderø, Niels Henrik Nielsen og slotsorganist Jens Laumann. Der opførtes musik af bl.a. Carl Nielsen, Bjørn Hjelmborg, Leif

Organist.org 9/2019 11

BAGGRUND Foto: Hans Henrik Larsen

I Reykjavik, Island, har der været afholdt nordisk kirkemusikmøde fire gange, en rekord som kun Helsingfors tangerer (og i 2020 kommer til at overgå), da mødet i Norge og især i Sverige og Danmark har været afholdt forskellige steder i de enkelte lande. Her er det det norske Uranienborg Vokalensemble, som synger i Hallgrímskirkja under Nordisk Kirkemusik Symposium 2012.

Thybo, Vagn Holmboe, Leif Kayser, D. Buxtehude, B. Lewkovitch og Bernhard Christensen. Dr.phil. Søren Sørensen holdt foredrag om ”Liturgifornyelse”.

I forbindelse med Det 9. Kirkemusikermøde i Norge 1965 besluttedes fremadrettet at ændre arrangementets titel til kirkemusikmøde for at betone en bredere interessesfære. Samtidig ændredes programpolitikken. Inspireret af internationale festivaler for nutidig musik valgte man herefter ved kirkemusikmøderne at fremføre koncertrepertoire, som var blevet til siden foregående møde. Denne linje blev imidlertid mødt med kritik, hvorfor den under den tredje runde blev definitivt afskaffet i 1995.

Også inden for gudstjenestelivet skete forandringer. I begyndelsen var tanken, at hvert land skulle gennemføre egen gudstjeneste for på denne praktiske måde at informere nabo-

12

landenes deltagere om ”eksisterende niveau og strømninger inden for den nationale gudstjenestepraksis”. Denne idé fungerede mindre godt, eftersom stammen for alt gudstjenesteliv, den lokale menighed, ikke deltog. I København 1961 var disse gudstjenestedemonstrationer endnu på programmet. Men siden blev de erstattet af forelæsning og debat om liturgiske spørgsmål med udgangspunkt i nationale og internationale principper.

Ved kirkemusikmødet i Reykjavik i 1970 medvirkede fra Danmark bl.a. Kammerkoret Camerata under ledelse af Per Enevold og organisterne Anders Riber og Leif Thybo.

TREDJE RUNDE 1974-92

Antallet af temaforedrag blev på de følgende nordiske kirkemusikmøder udvidet betydeligt. Også mængden af nyskreven musik var bemærkelsesværdig.

Organist.org 9/2019

BAGGRUND Ved kirkemusikmødet i Lund i 1974 medvirkede fra Danmark bl.a. organisterne Grethe Krogh, Jesper Jørgen Jensen og Peter Langberg. Der opførtes musik af Erik Norby, Knud Høgenhaven, Per Nørgård og Erling D. Bjerno.

Desuden opførtes påskenatsmessen ”I denne nat” med musik af Oosterhuis og Huijbers, tilrettelagt og oversat af Ulrich Teuber.

Ved kirkemusikmødet i Helsingfors i 1978 bidrog Danmark blandt andet med foredrag ved Birgitte Oxdam om ”Kirkemusikken og kulturpolitikken”, Ulrich Teuber om ”Kirkemusikeren i menighedens dagligliv”, Axel Madsen om ”Nordisk liturgifornyelse” og Hans Chr. Magaard om ”Amatørens kirkemusikalske rolle”.

Ved det følgende møde syntes tiden at være inde til at begrænse programudbuddet, især af økonomiske grunde. I programbogen for det 13. Kirkemusikmøde i Aalborg 1982 vurderede daværende præsident for Nordisk kirkemusikråd Ulrich Teuber mødernes udvikling: ”På ét væsentligt område har de store møder bevaret deres identitet. Tiden er løbet fra afsyngelsen af nationalsange, afsendelse af telegrafiske hilsener til værtslandets statsoverhoved og fra præsentation af konkurrerende nationale koncertprogrammer. Men mødeprogrammets uændrede struktur: gudstjenester, koncerter, foredrag og faglig drøftelse har – først som sidst – dannet en faste ramme om sammenkomsterne for nordiske kirkemusikere.”

Ved Kirkemusikmødet i Aalborg medvirkede fra Danmark bl.a. organisterne Grethe Krogh, Helge Gramstrup, Gwyn Hodgson, og Bo Grønbech. Der var foredrag ved Ulrich Teuber om ”Kirkemusikeruddannelsen i 1980’erne” og Henrik F. Nørfelt om ”Salmeværksted”.

Med kirkemusikmødet i Aalborg indledtes de nordiske kirkemusikmøders ”deroute”

i denne form. Mødet i Danmark blev oplevet som en deklination sammenlignet med det forudgående møde i Helsingfors (1978). Mødet i Oslo i 1986, kunne ikke rette op på denne kendsgerning. Symptomatisk kom planlægningen af dette møde for sent i gang, hvilket bevirkede, at det efterfølgende kirkemusikmøde i Reykjavik måtte udskydes til 1992.

Ved Kirkemusikmødet i Oslo var der fra Danmark foredrag ved Henrik Colding Jørgensen om ”Kirkemusikken i det moderne samfund” og Svend Prip om ”Orgelbygning i dag”.

Ved det 15. Kirkemusikmøde i Reykjavik i 1992 medvirkede fra Danmark Herning Kirkes Drenge- og Mandskor under ledelse af Mads Bille samt organisterne Eva Feldbæk, Grethe Krogh, Jesper Madsen og Asger Troelsen, med musik af Leif Thybo, Ib Nørholm, Peter Møller, Herman D. Koppel, Peter Bruun, Henrik Colding Jørgensen, Jesper Madsen, Henrik F. Nørfelt, Ulrich Teuber og Erik Haumann.

FJERDE RUNDE 1996-2012

I de seneste 20 år har arrangementerne markant ændret profil i retning af et langt mere bredspektret indhold til gavn for alle, der søger faglige impulser til arbejdet i folkekirkens stadigt voksende musikarbejde.

Sverige indledte kirkemusikmødernes fjerde runde, men stillede krav om en gennemgribende ændring af programudformning og ikke mindst indhold. Efter at svenskerne på et møde i Nordisk Kirkemusikråd, hvor Finland stærkt plæderede for fælles fortsættelse, havde sikret sig, at de øvrige nordiske lande gik ind for forslaget om en omstrukturering af arrangementerne, påtog de sig at forberede det næste møde i rækken, nu med titlen Nordisk Kirkemusik Symposium. Man omskrev statutterne for at muliggøre et bredt oplagt symposium, hvor repertoireseminarer, forelæsnin-

Organist.org 9/2019 13

BAGGRUND ger og debatter skulle prioriteres højt. Men også gudstjenester og liturgi fik en fremskudt placering ”med særlig hensyntagen til musikkens opgave i gudstjenesten, nu og i fremtiden” (Bo Svensson, formand for Kyrkomusikernas Riksförbund).

Ved symposiet i Göteborg i september 1996 skulle præsenteres et kirkemusikalsk repertoire, det bedste hvert land kunne tilbyde, af såvel nyskreven som allerede eksisterende kirkemusik, af høj kvalitet og med stor anvendelighed. Helhedsindtrykket blev broget, men tilslutningen (hen imod 1.000 deltagere) var stor, og NKS 1996 vil gå over i historien som velarrangeret og mangesidigt. For første gang blev Nordisk Kirkemusikråds hæderspris uddelt: til to af Nordens mest betydningsfulde musikpersonligheder, komponisten og kirkemusikeren Egil Hovland (1924-2013) og korpædagogen og komponisten Carl Bertil Agnestig (1924-2019).

Ved kirkemusiksymposiet i Göteborg medvirkede bl.a. Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børne- og Ungdomskor under ledelse af Margrethe Enevold, Sct. Peders Koncertkor under ledelse af Karsten Blond, samt organisterne Jakob Lorentzen og Søren Christian Vestergaard. Margrethe Enevold holdt foredrag ”Om børnekorarbejde”, Ole Brinth og Henrik Christiansen om ”Gudstjeneste i 2000-tallet” og Thomas Viggo Pedersen om ”Visioner om gudstjeneste og kirkemusik i 2000-tallet”.

HELSINGFORS OG AARHUS

Finland skulle påtage sig planlægning af det efterfølgende kirkemusiksymposium, som fandt sted i Helsingfors i jubelåret 2000. Forventningerne blev i rigt mål indfriet. Dog savnedes repertoire-seminarerne med gennemgang af kormusik. Et koncert-krydstogt til Tallinn, hvor der var arrangeret kor- og orgel-

14

koncerter med estiske udøvende, indgik som et bemærkelsesværdigt element i det velarrangerede symposium. Fra Danmark medvirkede bl.a. vokalensemblet Gaia under ledelse af Søren Kinch Hansen samt organisterne Hanne Kuhlmann og Søren Christian Vestergaard. Ole Brinth holdt foredrag om ”Nye Salmer i Norden” og deltog i paneldiskussionen ”Tänk om sången tystnar!”.

Depechen blev ved den afsluttende højmesse i Helsingfors – med uropførelse af Bo Grønbechs ”Deo gratias e processio ad extra” for tre kor, orgel og messingblæsere – videregivet til Danmark, som skulle tage ansvar for afvikling af Nordisk Kirkemusik Symposium 2004 i Aarhus. Det lykkedes ved den lejlighed at fastholde det store deltagerantal, idet hen ved 1.000 deltagere og medvirkende blev registreret. Bemærkelsesværdigt – og populært blandt deltagerne – var genindførelse af nationale repertoire-seminarer for kor, med præsentation af såvel blandet som ligestemmigt korrepertoire. Hertil kom nyskabelsen med repertoire-seminarer i orgelmusik til liturgisk brug.

Den store symfonikoncert, som indgik for første gang i Göteborg i 1996 med en opførelse af Otto Olssons ”Requiem”, blev på bedste vis videreført ved en koncert i Aarhus Domkirke med en opførelse af Rued Langgaards værk ”Endens tid”. Blandt symposiets mange arrangementer, fremhævede mange opførelsen af ”Nordisk Stabat Mater” (satser af Svend Nielsen, Arne Mellnäs, Bent Lorentzen, SvendDavid Sandström og Ib Nørholm) med kammerkoret Camerata.

Ved Nordisk Kirkemusik Symposium i Aarhus medvirkede bl.a. Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor under ledelse af Lone Gislinge, Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor under ledelse af Søren Kinch Organist.org 9/2019

BAGGRUND Hansen, Sct. Clemens Kantori under ledelse af Carsten Seyer-Hansen og organisterne Inga Lindmark, Ole Brinth, Christian Blom Hansen, Ulrik Spang-Hanssen, Christian Præstholm og Anders Riber samt klokkenist Ann-Kirstine Christiansen. Der var bl.a. foredrag ved Michael Bojesen om ”Korklang”, Ivar Mæland om ”Fremtidens kirkemusiker” og Willy Egmose om ”Rytmiske Salmer i Norden”.

STAVANGER OG REYKJAVIK

FEMTE RUNDE ER I GANG

Med det 21. kirkemusikmøde i Göteborg blev der i 2016 taget hul på femte runde, som fortsættes i Helsingfors i 2020. I velkomsten til symposiet i Göteborg med temaet ”Kyrkomusikkens kraft” skriver projektleder Ingela Sjögren: ”Kirkemusik er nødvendig i dagens samfund, og kirkemusikkens enorme kraft mærkes såvel i kirken som i det omkringliggende samfund. Programmet er fuldt af koncerter, gudstjenester, seminarer, stimulerende samFoto: Lars Soold

I 2008 afholdtes Nordisk Kirkemusik Symposium i Stavanger i Norge. Også her afholdtes åbningskoncert, nationale koncerter, festgudstjeneste og en symfonisk koncert. Forelæsninger og repertoire-seminarer var koncentreret i en enkelt blok til fordel for en række ”præsentations-koncerter” og musikgudstjenester. Heriblandt kan fremhæves messen ”Barn i Guds tid” med tekst af Eyvind Skeie og musik af Johan Varen Ugland samt det afsluttende arrangement ”Fra brudemarch til Aftensalme”. Deltagerantallet var i Stavanger knap 500, heraf flest fra Sverige (ca.

200), fra værtslandet Norge (ca. 150) samt fra Danmark (ikke mindre end 110!).

I 2012 var det 20. nordiske kirkemusikmøde henlagt til Island og hovedstaden Reykjavik.

Seminarerne var ved dette symposium atter blevet et fokusområde med en række emner, hvoriblandt kan fremhæves: Orgelimprovisation, Korimprovisation og Rytme i orgel og kor. Samtlige seminarer var dublerede, hvilket gav mulighed for den enkelte deltager for at deltage i to forskellige. Fra Danmark medvirkede Sokkelund Sangkor under ledelse af Morten Schuldt Jensen, organisterne Kristian Krogsøe og Ruben Munk. Anne-Mette Riis ledede et seminar med ”Salmer i dans og bevægelse”, og Lotte Smith-Petersen forestod præsentation af udvalgte nye danske salmer.

Deltagerantallet var ved symposiet i Reykjavik registreret anderledes og med interessante nye vinkler: I alt deltog knap 500, heraf (atter) flest fra Sverige (224), 106 fra Danmark, 72 fra Finland, 61 fra Norge og 23 fra Island. Det lave antal fra værtslandet skyldes bl.a., at de medvirkende korsangere var registreret separat.

I Göteborg i 2016 kunne man blandt andet opleve sangpædagog Elisabeth Bengtson-Opitz fortælle om at modvirke sin stemmes aldring. Dette og meget andet kan man læse om i en otte-sides reportage i Organist. org fra oktober 2016. Find det på www.organist.org under ”Fagblad” > ”Læs bladet”.

Organist.org 9/2019 15

BAGGRUND taler og møder. Symposiet byder på grænseløse muligheder for refleksion, inspiration og efteruddannelse”.

Elementerne var uændrede i forhold til de seneste symposier: åbningskoncert, nordisk orgelkoncert (hvor Vibeke Vanggaard, fremførte Peter Bruuns 5-satsede ”Vuggesang”, der bygger på Luthers julesang ”Fra Himlen højt”), en barokkoncert, nationale koncerter samt afsluttende festgudstjeneste. Ved den danske nationale koncert medvirkede (igen) Sct. Peders Ungdomskor under ledelse af Karsten Blond, og Lasse Toft Eriksen var orgelsolist og præsenterede syv koraler fra sin og forlaget Mixturs monumentale trebindsudgave af danske orgelkoraler. Fra den vidtfavnende palet af foredrag og seminarer kan bl.a. fremhæves Henrik Tobins indlæg om hans bog ”Ett gemensamt kosmos” (som alle symposiets deltagere havde modtaget på forhånd, og som fra arrangørernes side var tænkt som oplæg til en dybdegående debat om kirkemusikkens situation) og det daglange seminar ”Unge stemmer i nye tider” med indlæg ved norske Ulrika Bergroth-Plur om projektet ”Den syn-

gende skole”, ved svenskerne Marit Torkelson og Gunnel Fagius samt danske Heidi Kudahl, som fortalte om tilblivelsen af ”Sangens Hus”.

Desuden indgik i dette seminar korprøver og koncerter med fremtrædende ungdomskor fra Sverige, Norge og Danmark.

Ved afslutningsgudstjenesten i Vasakirken gik stafetten videre til Finland, som overtog formandskabet for Nordisk Kirkemusikråd og arrangerer symposiet i 2020.

Det er glædeligt at konstatere, at de nordiske kirkemusikmøder efter 85 år fortsat har bevågenhed, og at danske kirkemusikere i så stort antal tilmelder sig arrangementerne på denne fællesnordiske møde- og inspirationsplatform. Må det også være tilfældet i 2020!

Denne artikel er en sammenskrevet og forkortet version af artikler bragt i Organistbladet nr. 4, august 2019, og Organistbladet nr. 5, oktober 2019.

Bladene, og dermed den fulde version af de to artikler, kan læses online på www.doks.dk/organistbladet

Hans Christian Magaard (f. 1947) har blandt meget andet været organist og drengekorleder ved Herning Kirke, kantor ved Haderslev Domkirke og organist og korleder ved Christianskirken i Fredericia. Desuden var han i mange år ansat ved Løgumkloster Kirkemusikskole som bl.a. afdelings-, kursus- og studieleder samt i 1975-2015 som underviser i kirkemusikalske specialfag, herunder orgelkundskab, ved Syddansk Musikkonservatorium (tidligere Vestjysk Musikkonservatorium). Han var i årene 1994-2004 dansk koordinator for Nordisk Kirkemusik Symposium, og under Danmarks formandskab fra 2000 beklædte han posten som sekretær for Nordisk Kirkemusikråd frem til det vellykkede symposium i Aarhus i 2004.

16

Organist.org 9/2019

KONCERT M ED TRESAFINADO Pia Kaufmanas, Fløjte - Torsten Borbye Nielsen, Guitar Jacob Andersen, Percussion

"… et forfriskende kulturmøde mellem det forfinede og det folkelige, det drilske og dvælende… præsenteret med fascinerende lethed.” Bornholms Tidende piakaufmanas@gmail.com - tlf. 5126 9052 - www.tresafinado.dk

NYHEDER

FAGUDVALG FORESLÅR ET LITURGISK CENTER

I de tre rapporter om folkekirkens liturgi fra henholdsvis maj 2018 og maj 2019 kommer de biskoppeligt nedsatte udvalg generelt ikke med anbefalinger og da slet ikke med konklusioner. Rapporterne nøjes med at fremsætte spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som skal igangsætte og kvalificere en folkekirkelig debat omkring liturgien. Men som afslutning på rapporten om gudstjenestelivet finder man en undtagelse fra dette princip: forslaget om et liturgisk center, som skal knyttes ligeligt til kirkemusikskolerne og FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter). ”Centeret skal drøfte, udvikle, indsamle og dele erfaringer og dermed højne det liturgiske arbejde på alle niveauer i folkekirken. Centeret kunne have en rådgivende og støttende rolle i forhold til provsters og biskoppers tilsyn og rådgive menigheder og præster i liturgiske spørgsmål, formidle inspiration fra udlandet og stå i kontakt med forskellige liturgi-fora.

Endelig kunne et sådant center være med til at udvikle nye liturgiske vejledninger samt være initiativtager til samlinger af tekster, bønner og salmer. Centeret skulle også følge og evaluere den liturgiske udvikling og praksis samt arrangere kurser og tage initiativ til liturgiske udgivelser,” lyder visionerne fra faggruppen.

18

Foto: Haderslev Stift/Henrik Kastenskov

En bredt sammensat faggruppe bestående af blandt andre præster, organister og lægfolk vil ifølge deres rapport om folkekirkens gudstjenesteliv gerne have oprettet et nationalt liturgisk center i tilknytning til kirkemusikskolerne og FUV. Blandt biskopperne er reaktionerne delte.

Haderslev-biskop Marianne Christiansen er blandt de biskopper, der taler for etableringen af et nationalt liturgisk center, som blandt andet skal styrke det generelle salmekendskab i folkekirken og det liturgiske samarbejde mellem præst, organist og menighed.

Tankerne om et liturgisk center tager afsæt i, at ”udviklingen går i retning af større frihed til at præge gudstjenestelivet lokalt”, hvilket ”fordrer en klarere liturgisk bevidsthed hos alle involverede – både hos menighedsrådet som beslutningstagere og hos dem, der skal føre liturgien ud i livet”. ”Præst og organist har i de fleste tilfælde en god dannelses- og uddannelsesbaggrund, præsten fra universitet og pastoralseminarium, organisten fra kirkemusikskole eller konservatorium. Men det er faggruppens opfattelse, at en opprioritering af liturgisk og hymnologisk efteruddannelse af både præster og kirkemusikere er nødvendig,” lyder Organist.org 9/2019

NYHEDER det fra gudstjenesteudvalget, som blandt andet gerne ser en oprustning inden for salmekendskab samt ”samarbejde mellem præst, organist, menighedsråd og kirkens øvrige medarbejdere”.

FASTHOLDER DEN FÆLLES SAMTALE

Biskopperne skal i efteråret 2020 blandt andet tage stilling til, om de kunne tænke sig at prioritere midler til et nationalt liturgisk center. Formanden for gudstjenesteudvalget, biskop Marianne Christiansen, har foreløbig uddybet sit ønske over for Kirke.dk sådan: ”Hele den liturgiske samtale, vi håber, der nu kommer i gang, den skulle gerne forblive der. En af folkekirkens styrker, at vi gør tingene på mange forskellige måder. Men hvis vi mister den fælles samtale om, hvordan vi holder gudstjeneste sammen, så har vi et problem. Derfor har vi behov for et center, der kan samle op på udgivelser og inspiration,” siger hun til netmediet.

Flere andre biskopper har luftet holdninger, som imidlertid peger i forskellige retninger. Da liturgirapporterne i slutningen af maj blev præsenteret på folkekirkemødet under Himmelske Dage i Herning, var biskop Elof Westergaard positiv over for ideen. Han pegede på ønsket om et fremtidigt fællesskab omkring salmebogen som et eksempel på, hvorfor et liturgisk center giver mening. ”Jeg håber også fortsat, vi vil have en fælles salmebog i kirken, selvom der bliver skrevet tusind nye salmer hvert år, og selvom vi er en bevægelig folkekirke, hvor der sker meget og også kommer nye gudstjenesteformer til. Men netop for også fortsat at kunne arbejde med det nye og kvalificere det, så synes jeg, det er en rigtig god idé at tænke i sådan et liturgisk center,” sagde Elof Westergaard.

FAGLIG VIDEN OG FOLKELIGHED

Derimod var biskop Tine Lindhardt mere tøvende: >

Deltag i liturgidebatten I skrivende stund er der annonceret følgende konferencer og debataftener, hvor gudstjenestens liturgi sættes til debat: 11., 21 og 28. november 2019: Informations- og samtalemøder i Aalborg Stift 16. november 2019: Konference i Fyens Stift 21. marts 2020: Konference i Københavns Stift 25. april 2020: Landsdækkende konference på Fyn Hold øje med flere arrangementer på folkekirken.dk under ”Liturgiarbejde” > ”Sådan kan du deltage” Desuden indbyder Vestervig Kirkemusikskole til to arrangementer ved lektor Jørgen Kjærgaard, som er med i gudstjeneste-fagudvalget, henholdsvis i Aarhus den 25. maj og i Vestervig den 7. september (se annoncen side 31).

Og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter afholder gudstjenestekonference i Haslev den 27.-29. januar 2020 (læs om dette i artiklen på de næste sider).

Organist.org 9/2019 19

NYHEDER ”Jeg er enig i, at liturgien er usædvanlig vigtig. Men jeg er ikke sikker på, at den bedst varetages ved at være i et center. Når man laver noget i et center, så kan det være ligesom med Mors dag. Så siger man: det er dén dag og kun dén – hvor det for mig vil være rigtig vigtigt, at vi får det sat i gang bredt ude omkring,” sagde hun på folkekirkemødet.

Sognepræst Jørgen Demant var ganske uenig i dette argument. Han har fungeret som fagsekretær i gudstjenesteudvalget, og på folkekirkemødet var det ham, som stod for præsentationen af dets rapport. ”Som liturgisk konsulent har jeg erfaret, hvordan alle i menighederne og menighedsrådene faktisk er optaget af samtalen om,

hvad en god gudstjeneste er. Og dertil mener jeg, at vi kan have brug for at have et liturgisk center, som kvalificerer, inspirerer og opbygger den samtale,” replicerede han.

Efterfølgende har formand for Danmarks Provsteforening Peter Birch sat synspunkterne i perspektiv i et indlæg på Kirke.dk, hvor han tager positivt imod ideen om liturgisk center: ”Der er (…) ikke nødvendigvis en modsætning mellem faglig viden og folkelighed. Det vigtige er derimod, at en eventuel central enhed for gudstjeneste og liturgi har tæt kontakt med den folkekirkelige bredde og ikke ser det som sit formål at frisere alle med en folkekirkelig midterskilning,” skriver Peter Birch.

Filip

TVÆRFAGLIGT KURSUS: DEMENS ALDER PALLIATION Nu kan kirkemusikere tage på gerontologisk efteruddannelse sammen med deres præst eller kirke- og kulturmedarbejder og på den måde bidrage til at udvikle anvendelig viden om arbejdet med både demensramte, gamle og døende.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har valgt at sætte fokus på det folkekirkelige ældrearbejde med særlig fokus på mennesker ramt at demens. Projektet omfatter flere underprojekter, blandt andet et pilotprojekt med udgangspunkt i Aarhus, hvor kommunen, stiftet og FUV skal opbygge et samarbejde på demensområdet. Desuden udbyder FUV i samarbejde med kirkemusikskolerne og med start i november 2019 en toårig tværfaglig efteruddannelse for målgruppen

20

”præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere og kirkesangere”.

Kurset har fået navnet Den Gerontologiske efteruddannelse demens alder palliation. Ud over arbejdet med demente og gamle vil det nemlig også handle om, hvordan man kan arbejde med lindrende palliation blandt døende, eksempelvis med musik på et hospice.

Der vil blive etableret både et ”østhold” med undervisning skiftevis på FUV i København og på Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde og et ”vesthold” med undervisning skiftevis på FUV i Aarhus og på kirkemusikskolerne, henholdsvis i Løgumkloster og på Vestervig-afdelingen i Aalborg. Her vil der med start medio november 2019 være to sammenhængende kursusdage per semester, hvor deltagerne får ny viden inden for blandt andet musikterapi, ælOrganist.org 9/2019

NYHEDER dreforskning og demensforskning. Desuden vil der i januar 2021 være et fælles tredages internat i Løgumkloster.

Efteruddannelsen er dog i høj grad praksisbaseret, og mellem kursussamlingerne mødes man i grupper på seks, hvor man i et tværfagligt samspil afstemmer og opsamler erfaringer, blandt andet omkring nye liturgiske former, der anvender sanser, teologi og musik. Ud over det rent kompetenceudviklende aspekt er formålet med denne arbejdsform nemlig at udarbejde anvendelige forkyndelsesvejledninger, hvor musikterapeutisk og teologisk viden spiller sammen. Et andet formål er at styrke folkekirkens lokale samarbejde med frivilligorganisationer og kommune.

MUSIK OG EKSISTENTIELLE MØDER

De gennemgående undervisere på kurset er organist og musikterapeut Hugo Jensen og plejecenterpræst Jeppe Carsce, og der vil være flere oplægsholdere. Kursusledere på både øst- og vestholdet er teologerne Line Skovgaard Pedersen og Rose Marie Tillisch.

Ifølge sidstnævnte er musikken ikke mindst en central faktor, når det kommer til det kirkelige arbejde med demente. ”Som ramt af demens har man meget at trække på af erindring og opøvede evner, hvis rammerne er sat rigtigt. Disse erindringsevner er det vigtigt at skabe rum og rummelighed for i kirkens musik, liturgi og forkyndelse – og der er mange veje til at etablere sådanne eksistentielle møder. Musik er en af vejene.

Fortællinger og sang en anden, der minder,” lyder det fra Rose Marie Tillisch, som fortsætter med nogle konkrete eksempler: ”Det kan være på plejehjemmet, hvor babysalmesang kommer på besøg fra kirken med

Hugo Jensen er blandt underviserne på gerontologi-­ kurset. Han har både en kirkemusikalsk diplom­ eksamen (DKDM 2006), en pædagogisk diplom­ uddannelse i psykologi med afgangsprojekt om at lave demensvenlig kirke (2016) og en cand.mag. i musikterapi (2017).

mødre, fædre, bedstemødre og babyer (…), eller det kan være i kirken, hvor friske og raske frivillige gamle indbyder plejehjemmets mere skrøbelige beboere til eftermiddage med andagt, sang og fortælling til gensidig glæde.”

Der lægges som udgangspunkt op til, at deltagerne tilmelder sig efteruddannelsen parvis, eksempelvis som organist og præst. Ansøgningsfristen er den 31. oktober. Det sker via www.fkuv.dk, hvor man også kan finde flere oplysninger.

Filip

Organist.org 9/2019 21

REPORTAGE

HVORDAN UNDGÅR VI, AT SALMESANGEN FORSTUMMER? Under det store arrangement Himmelske Dage på Heden i maj var der mange muligheder for at opleve kirkemusik i al sin forskellighed. Kristi himmelfartsdag var der også debat om kirkemusik.

I panelet var der udbredt bekymring, når det kom til fremtidsudsigterne for menighedssangen, men der var også gode forslag til, hvordan man modvirker den kedelige udvikling på området.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Kirkemusikskolerne var den 30. maj arrangør af en paneldebat i det store telt på ”Mulighedernes marked” under kirkedagene i Herning.

DR-vært Rie Koch var hyret som ordstyrer, og i panelet sad biskop Elof Westergaard fra Ribe, menighedsrådsmedlem Christin Gorridsen fra Sejs-Svejbæk ved Silkeborg, og fra kirkemusikskolerne deltog Løgumkloster-rektor Hans Chr. Hein foruden organist Søren Rasmussen og organist og pianist Henrik Tjagvad, som begge underviser på Vestervig Kirkemusikskole.

Rie Koch lagde ud med én bestemt udfordring, som i særlig grad havde givet anledning til debatarrangementet, da hun bad Hans Chr. Hein sige noget om, hvordan salmesangen egentlig har det. ”Det er da noget, som godt kan give rynker i panden, hvordan det udvikler sig med menighedens deltagelse. Evnen til at synge er under pres og har været det i mange i år, men også hele indstillingen til at deltage og ikke blot være tilhører – på sigt er det måske egentlig det, der er det helt store problem. Det er

22

jo helt afgørende, at det er menigheden, der er den syngende part,” pointerede Hans Chr. Hein.

STEM PÅ MUSIK I SKOLEN

Elof Westergaard var enig i, at menighedssangen ikke skal have lov at dø: ”Salmerne er med til at understrege det, vi er fælles om i gudstjenesten. Vi er i en tid, hvor der bliver skrevet utrolig mange salmer, og det er vigtigt, at det fortsat sker – for at få tematiseret, hvad et menneske er i et kristent lys, og at få sat ord på forholdet mellem Gud og menneske. Samtidig er det ikke bare et spørgsmål om, hvad der bliver sunget i kirken, men også hvad der i det hele taget bliver sunget i samfundet og i skolen. Én ting er at kunne imødekomme en musiksmag, men der er også et dannelsesaspekt i det.”

Overvejelserne fik Hans Chr. Hein til at henvise til det forestående folketingsvalg: ”Hvis skolen skærer totalt ned på musikundervisningen, så er vi ilde stedt. Så stem på en politiker, der vil gå ind for mere musik i skolen,” lød det håndgribelige løsningsforslag fra rektoren.

Og hvis skolen svigter, er det i højere grad overladt til folkekirken at udgøre et musikalsk væksthus. Ifølge Søren Rasmussen opdrager folkeskolen groft sagt eleverne til at være musikalske analfabeter. ”Derfor har kirken en meget vigtig rolle at spille. I Abildgård Kirke i Frederikshavn har vi blandt andet skoletjeneste og babysalmesang. Vi samler også alle 3.-4.-klasser hvert år til påske i en af byens kirker. Det er 4-500 børn, som har forberedt både gamle og nye Organist.org 9/2019

REPORTAGE salmer, og hvis nogen tror, at børn kun kan lide nye salmer, så tager de fejl, for de elsker faktisk at synge ’Krist stod op af døde’. Men ja, vi skal have sangen tilbage i skolerne – for at få et fundament, vi kan føre over i kirkerne,” erkendte han.

ORGLET SOM FUNDAMENT

Som debatten skred frem, faldt talen på ganske mange ting, som kan have betydning for kirkesangen, blandt andet musikledsagelsens form, instrumentvalg, salme- og melodivalg, øvning med menigheden forud for gudstjenesten, rekruttering af dygtige musikere og alsidig uddannelse af dem samt menighedsråds økonomiske prioritering af attraktive kirkemusikerstillinger.

Hvad akkompagnementet angår, deklarerede Henrik Tjagvad sin egen uortodokse tilgang til salmespillet: ”Musikalsk forholder jeg mig frit til salmerne, former dem gerne efter mit eget tone-

sprog og lægger noget liv ind i dem. Jeg spiller hellere efter teksten end efter noderne. Nogle siger så: ’Hold da op, den dér salme synes vi, var lidt kedelig, men når du spiller den på dén måde, så giver det faktisk mening’. Og så vil der selvfølgelig også være nogle, der synes, jeg ødelægger salmen, hvis jeg for eksempel spiller ’Dejlig er jorden’ i en gospeludgave,” sagde Henrik Tjagvad, som er organist i tre landsogne syd for Herning og desuden underviser i rytmisk klaver på Vestervig Kirkemusikskole og i gudstjenestesammenhæng gerne bruger både orglet og klaveret.

Søren Rasmussen kunne følge ham så langt, at heller ikke han slider meget på sin koralbog. ”Jeg spiller efter salmebogen. Det er netop vigtigt at komme ind i de enkelte vers. Også at tage højde for, hvor mange der er i kirke – hvor meget kan man så skrue op? Og hvordan skal >

Under Himmelske Dage i Herning blev der Kristi Himmelfartsdag debatteret kirkemusik. Fra venstre er der Rie Koch, Søren Rasmussen, Hans Chr. Hein, Christin Gorridsen, Henrik Tjagvad og Elof Westergaard.

Organist.org 9/2019 23

REPORTAGE farven være? Det er altså noget af det, som klaveret ikke kan,” hævdede Søren Rasmussen og fremkaldte en overbærende latter fra Tjagvad, som tydeligvis ikke var ubetinget enig.

Søren Rasmussen har dog ikke noget imod brugen af andre instrumenter end orglet. I Abildgård Kirke spiller de stilmæssige og instrumentale udtryk fint sammen, eksempelvis ved konfirmationsgudstjenester, hvor sangen ledsages af både band- og orgelakkompagnement, ikke blot på skift men også samtidig. ”Nogle vil sige, at ikke lyder ordentligt sammen. Men det som orglet kan, som ingen andre instrumenter kan, det er at lægge den dér bund. Hvis man nu forestiller sig alle andre instrumenter som anden- og tredjesalen på et hus, så er orglet både førstesalen, stuen og kælderen – et kæmpe-fundament, som man kan lægge de mere lyse ting ovenpå,” sagde Søren Rasmussen.

DET VIGTIGE SAMARBEJDE

Menighedsrådsmedlem Christin Gorridsen ville også gerne diskutere instrumentvalg og musikalske udtryk: ”Jeg synes, det er en god ide at bruge flygel og orgel i samme gudstjeneste. Orglet hører hjemme i kirken – og man skal passe på med at poppe kirkemusikken op for at tiltrække folk på den korte bane. Folkekirken og kongehuset har lidt den samme udfordring: man skal være tro over for konceptet, værdigrundlaget og kulturen, men samtidig skal man faktisk være den bedste version af sig selv i tidsånden. Det er en meget svær balancegang.

Og jeg synes, at for at hjælpe orglet på vej, så kunne man spille noget musik på det, som er nemmere tilgængelig for menigheden, måske noget som ikke normalt bliver spillet på orgler,” overvejede Christin Gorridsen og udløste en replik fra Hans Christian Hein:

24

”Ligesom den gode præst sørger for ikke kun at vælge salmer af ganske få salmedigtere fra en ganske bestemt tid, så vil den gode musiker også sørge for at vælge musik af forskellig karakter – samtidig med at det passer til lejligheden. Det er en vigtig ting, også i liturgien, at det har lidt af det hele og ikke bliver ensidigt,” sagde han og blev fulgt op af Elof Westergaard: ”Samarbejdet mellem præst og organist er der udviklingsmuligheder i – det kan vi blive meget bedre til,” sagde han, og ordstyrer Rie Koch indskød, at her blev der nikket i forsamlingen. ”Når jeg har nye præster til bispeeksamen, så skal de aflevere den prædiken, de skal holde ved deres indsættelse, men de skal også vælge salmer. Og dér beder jeg dem altid om at gøre det i samarbejde med deres kommende organist, inklusive melodivalget. For det er et samarbejde, som skal i gang med det samme,” slog biskoppen fast.

Netop når det gælder melodivalget, bør der ifølge Søren Rasmussen tages hensyn til traditionen. Ved Abildgård Kirke har han selv overlevet en del præster, men dér er også tre af slagsen. ”Det handler jo om at have en god dialog.

Og jeg har lavet en fortegnelse over, hvad der er kirkens tradition med hensyn til melodier.

Hver gang der kommer en ny præst, siger jeg ’værsgo, det her er traditionen siden 1988’. Så kan præsten sige: ’Jamen, det er mig, der bestemmer’. Men jeg ser gerne, når der er flere præster, at man så også har den samme meloditradition,” slog han fast, hvilket blev bakket op af Elof Westergaard.

Læs anden halvdel af reportagen fra debatten under Himmelske Dage i næste nummer af bladet.

Organist.org 9/2019

Ny sangbog og cd med salmer fra hele verden Sangbogen ”Himlen og jorden må feste” indeholder 70 sange og salmer fra hele verden.

Sangene er oversat af kendte, danske salmedigtere, så de kan bruges ind i en dansk sammenhæng. Alle salmerne er trykt enstemmigt, med becifring, og så vidt muligt med første vers på originalsproget under noden.

Temaerne for sangene er bl.a. skaberværket, året, gudstjenesten, velsignelse og lovsang, tro, håb og kærlighed, fællesskab og liv og død, og de er meget forskellige, da de repræsenterer den store mangfoldighed i salmesang verden over.

Bogen er redigeret af Betty og Peter Arendt, der har arbejdet med verdensmusik i mere end 25 år, og de har tidligere redigeret sangbogen og cd’en ”Vi har et håb”.

Cd’en indeholder 20 af salmerne fra sangbogen og er indspillet af Peter og Betty Arendt med deres band, som sprudlende giver sangene videre. ”En ekstra sangbog til både kor og menighed, der kan sætte alverdens kulør og forfriskende farver på kirkens budskab . Tak til Betty og Peter for et flot bidrag til kirkelivet”, Christina Funch Melgren i Organist.org Sangbog - 100 sider - kr. 198,CD - kr. 150,-. Vi giver 10 % rabat ved køb af 10 eller mere.

Læs mere om udgivelserne på www.kirkefondet.dk

Tlf. 33 73 00 33, e-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk

ANMELDELSER

KORALBOGEN LIGHT Ifølge Ole Ugilt Jensen synges salmerne i dag i et langt højere tempo end for blot få år siden. Med sin udgivelse sigter han på at imødekomme et deraf følgende behov for færre harmoniske skift.

Af Thomas Olesen Med Ole Ugilt Jensens “Harmoni-varianten” får man som organist gode muligheder for at give salmesangen et lettere og mere smidigt præg. Men anvendes harmoniseringerne i for store doser sidder man tilbage med en følelse af ”tomme kalorier” i sit salmespil.

“Harmoni-varianten” rummer som titlen antyder alternative forslag til Koralbogens harmoniseringer af 73 udvalgte, klassiske salmer. Varianterne bringes i både de ”almindelige” tonearter og i nedsatte, som passer til den ”dybe” koralbog. Mange af harmoniseringerne er vellykkede og tilbyder fine variationer til Koralbogens harmonisk ofte lidt tunge satser. Især anvendelsen af en langsommere harmonisk puls end i de traditionelle satser bibringer salmesangen en ofte tiltrængt lethed – især i de relativt hurtige tempi, som salmesang ofte foregår i i dag. ”Bryd frem, mit hjertes trang at lindre” er f.eks. dygtigt lavet. Der er ingen tvivl om, at Ugilt Jensen er en musikteoretiker, der kan sit håndværk.

Andre af harmoniseringerne – især af de oprindeligt kirketonale, ældre salmer – er knapt så heldigt udformede. Ugilt Jensens forsøg på at lave dur/mol-tonale harmoniseringer af de kirketonale koraler klinger i mine øre pudsige – og fremmede i forhold til disse koralers stil. Måske skyldes det bare, at jeg

26

Ole Ugilt Jensen Harmoni-varianten Egen udgivelse 2019 84 sider 249 kr. på noder.dk

er vant til det tonesprog, som salmerne oprindelig er tænkt i, og som de i Koralbogen også er harmoniseret i. Men i eksempelvis udgivelsens allerførste variant, ”Af dybsens nød”, forekommer brugen af bidominant til G-dur med ledetone og septim allerede i første frase.

Det virker mildest talt højst overraskende og klæder efter min mening ikke denne salme.

ANVENDELIG SOM VARIATION

Nodebilledet er fint og tydeligt. Eneste anke er, at takterne nogle steder er brudt ved linjeskift, så første del af takten står før linjeskiftet med ’åben’ afslutning (dvs. uden taktstreg) – mens anden del af takten står i starten af næste linje. Det forstyrrer min læsning, da jeg er vant til Koralbogens hele, afsluttede takter.

Den anvendelse af udgaven, som jeg vil anbefale, er, at man veksler mellem at spille nogOrganist.org 9/2019

ANMELDELSER le vers i en salme fra Koralbogen og nogle fra ”Harmoni-varianten”. Hvis man kun spiller efter varianterne, bliver det samlede indtryk efter min mening for harmonisk tyndt. Som organist og som kirkegænger har jeg brug for den fylde, Koralbogen giver, til at understøtte salmesangen.

Man må i øvrigt også advare kommende organister mod at falde for fristelsen og kun spille efter varianterne, som er nemmere at indstudere fra grunden end Koralbogens satser. Som (uddannet) organist er det vigtigt at kunne ”koralhåndværket.” Ellers bliver resultatet for utilfredsstillende – både for menigheden og for ens egen professionalisme.

LÆKRE HARMONIER TIL SALMEBOGENS NUMMER 5 Bjarne Hersbo har komponeret en frisk og overkommelig orgelpartita over ”O, havde jeg dog tusind tunger”. Udpluk derfra egner sig fint til gudstjenestebrug.

Af Camilla Britt Donovan Værket præsenteres som ”inspirationskilde til forspil, ledsagesatser, mellem- og efterspil til orgelbrug”. Inspirerende synes jeg bestemt også, det er, og meget praktisk anvendeligt. Opbygningen er syv ledsagesatser (et til hver af salmens vers) delt af mellemspil og omkranset af forspil og efterspil. Spillet i sin helhed får det form af en koralpartita. Hersbo giver dog organisten frihed til at plukke enkelte satser fra værket, og bruge dem som anderledes fremførelser af salmen.

Musikalsk er værket spændt ud mellem clusters, der, gennem den udstrakte brug af dem på tværs af satserne, får motivkarakter, og homofone stykker, som viser Hersbos sans for lækre harmoniseringer. Da melodien i alle satser er tydelig, bliver alting holdt godt sammen, så selv uøvede lyttere ikke farer vild.

Musikken fremstår hovedsagelig frisk med en

Bjarne Hersbo O, havde jeg dog tusind tunger Egen udgivelse 24 sider 149 kr. på noder.dk

munter elegance. Sværhedsgraden er bestemt overkommelig.

Værkets opbygning og ide er både dets styrke og svaghed. De fint afrundede former gør, at man problemfrit kan bruge en sats eller

Organist.org 9/2019 27

ANMELDELSER to ved søndagens gudstjeneste. Men opfører man værket i sin helhed, synes jeg, at noget af friskheden går tabt i de mange afslutninger.

Ved en sådan opførelse savner jeg, at mellemspillene musikalsk og tonalt bærer os videre.

PRAKTISK OPSÆTNING

To satser skiller sig klart ud, Forspil og Efterspil. De er ikke bundet af versets form, og får derfor lov til at folde sig mere frit ud. Forspil indbyder os med trompetsignaler i diskanten, der besvares af pedalfraser, akkompagneret af (fortrinsvist) pentatone clusters. Efterspil indledes med den første lille pedalfrase fra Forspil og benytter to manualer til at skabe ekkovirkninger, der leder tanken hen på re-

næssancens orgelmusik. Jeg synes, det er to helstøbte satser, som giver plads til, at de musikalske ideer kan nå at udvikle sig.

En enkelt ting undrer mig. Alle vers er forsynet med et ”startsignal”. Som fodnote angives, at tonen kan bruges ”såfremt mellemspillene udføres”. Jeg synes, det er stærkt forstyrrende for det musikalske flow, og jeg tror, at det er en undervurdering af menighedens evne til at finde ind igen.

I opsætningen er der tænkt praktisk. I løbet af nodens 23 sider er der kun ét sideskift, der falder ubelejligt, og en spiralryg sikrer, at noden ikke klapper sammen.

Alt i alt en rigtig god udgivelse med rige anvendelsesmuligheder.

NODEhandleren har stadig noder fra alle forlag.

Velkommen til at drage nytte af 38 års erfaring.

www.nodehandleren.dk

Tlf. 21 21 20 78 . paaske@nodehandleren.dk 28

Organist.org 9/2019

ANMELDELSER

FORSPIL MED KLAR BESKED Den mangeårige organist ved Ravnsbjergkirken syd for Aarhus, Asger Troelsen, har nu udgivet i alt 300 funktionelle salmeforspil for orgel med pedal.

Af Georg Klinting De to bind med salmeforspil af Asger Troelsen, ”100 salmeforspil” udgivet i 2017 og ”200 salmeforspil” udgivet i 2019, kan med fordel betragtes som én samlet udgivelse, der omfatter forspil til godt halvdelen af koralerne i DDK. Det er gennemgående enkle satser, som er lette at gå til. Dog er det en forudsætning, at man spiller på et orgel med pedal. Kun et fåtal af satserne kan udføres uden pedal.

Stilmæssigt er det en gennemgående træk i forspillene, at der begyndes med en genkendelig præsentation af koralens indledende melodiske figur. Derefter fortsættes gerne med en melodistump i tenorlejet uden harmonisk udsmykning. Endelig pakkes det melodiske stof ind i et varieret eller fugeret forløb, inden forspillet falder til ro i den tonikaakkord, som er afsættet for menighedens sang.

Forspillene er funktionelle. Menigheden får klar besked om, hvad melodien er, og i hvilket tempo og toneart, den skal synges. Nogle af forspillene vil jeg umiddelbart gribe med kyshånd. Det gælder forspil som ”Aleneste Gud i Himmerig”, ”Der er en vej, som verden ikke kender” (Barnekov) og ”Nu går solen sin vej”. De holder sig inden for samme harmoniske mønster, som kendetegner den tilhørende koral, og undgår derved at virke musikalsk påtrængende.

Asger Troelsen 100 salmeforspil 200 salmeforspil Egne udgivelser 2017 og 2019 100 kr. og 200 kr. hos noder.dk

Andre forspil som ”Alt hvad som fuglevinger fik” og ”Nu har du taget fra os” byder på en harmonik, der tiltager sig betydelig opmærksomhed og for så vidt klart illustrerer Asger Troelsens eget udsagn i forordet: ”Ikke alle mine forspil retter sig efter de gamle teorilove, men er mere baseret på klange og enkelthed”.

Jeg synes, det er spændende at stifte bekendtskab med Asger Troelsens forspil. Noget kan man måske umiddelbart bruge, som det er. Andet vil nok snarere være tjenligt som inspirationskilde til forspil, som man selv udarbejder. Alle hæfternes forspil følger i øvrigt koralernes toneart i DDK. De to hæfter er trykt i liggende A4-format og er indbundet med spiralryg. ”200 salmer” har et alfabetisk register over forspillene i begge hæfter.

Organist.org 9/2019 29

2020 FORÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole Orgelrepertoire - festlig musik v/ Hans Chr. Hein Fredag, d. 31. januar i Løgumkloster Babysalmesang 1 v/ Lise Nees Mandag d. 24. - onsdag d. 26. februar i Løgumkloster Babysalmesang 2 - opfølgningskursus v/ Lise Nees Onsdag d. 26. - torsdag d. 27.februar i Løgumkloster

Nodeskrivning i Finale v/ Søren Birch 2 fredage: d. 28. februar og d. 27. marts i Løgumkloster Orgelekskursion til Groningen-området v/ Kristian Lumholdt og Hans Chr. Hein Fredag d. 20. - søndag, d. 22. marts ”Händel - Opera eller oratorium?”

Foredrag v/Hans Chr. Hein Onsdag d. 1. april kl. 19.30 i Løgumkloster Kirkemusikkursus Ugekursus for sangere og organister v/ lærere på Løgumkloster Højskole Søndag d. 28. juni - lørdag d. 4.juli.

Sjællands Kirkemusikskole Musik fra 15-1600 tallet samt tysk og dansk romantik - inspirationsdag med eksempler på orgelmusik til gudstjenesten og til koncerter - v/ Jens Ramsing 17. februar i Sct. Peders kirke, Næstved Fra fællessang til flerstemmig sang Enkle korsatser for voksenkor - en kursusdag med Erik Sommer Torsdag d. 27. februar i Roskilde Repertoire for kirkesangere 2 lørdage: 29. feb.: Master-class med Tina Kiberg 28. marts: Solosange til passion og påske Orglet og salmesangen Inspirationsdag om orgelledsagelse til salmer fra 1500- og 1600-tallet v/ organist Christian Præstholm mandag d. 2.marts i Roskilde Babysalmesang - metodik og praktik v/ Anne-Mette Riis 5 mandage fra d. 20. april.

Orgel+1 Repertoire for ORGEL+KLAVER og ORGEL+FLØJTE v/ Jens Ramsing 23. april i Roskilde Sang/stemmetræning/messesang - især for præster og kirke-kulturmedarbejdere Individuelle lektioner tilbydes

www.kirkemusikskole.dk

2020 FORÅR

Vestervig Kirkemusikskole

Øvrige efteruddannelser

PR for kirkemusikken i medierne v/ journalist og grafiker Svend Løbner Lørdag d. 18. januar i Folkekirkens Hus, Aalborg

Udvikling af særlige gudstjenester - tilrettelæggelse og udførelse

Udvikling og tilrettelæggelse af særlige gudstjenester – Kurset er første modul af et efteruddannelsesforløb 20. - 21. januar, 27. - 28. februar og 16. - 17. marts på Diakonhøjskolen i Aarhus Musik for det lille orgel i landsbykirken Inspiration til repertoire for ét manual For organister med og uden uddannelse v/ organist Lars Nørremark Lørdag d. 28. marts kl. 10 - 16 på Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Har gudstjenesten en fremtid? Præsentation og drøftelse af rapporten fra biskoppernes fagudvalg vedr. gudstjenesten - v/ lektor Jørgen Kjærgaard Mandag d. 25. maj kl. 10-16 i Ellevang Kirke, Aarhus Salmer til påske og pinse Repertoirekursus for kirkesangere v/ Margrethe Smedegaard Lørdag d. 14. marts kl. 10 - 15 i Aarhus

Modul 1 (4 ECTS point) Modulet giver teoretiske og praktiske forudsætninger for at tilrettelægge og udføre særlige gudstjenester for børn, unge og ældre Undervisere: Lektor Jørgen Kjærgaard, organist Lars Nørremark og forstander Jens Maibom Pedersen

Sted: Diakonhøjskolen i Aarhus Datoer: 20. - 21. jan., 27. - 28. feb. og 16. - 17. marts

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR arrangerer kurser i samarbejde med KIRKEMUSIKSKOLERNE

Kirkehandlingerne mellem folkelighed og professionalisme - v/ lektor Jørgen Kjærgaard - Man. d. 7. sept. i Vestervig

www.kirkemusikskole.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER WWW.FUK.DK

ODENSE I N T E R N AT I O N A L E

O R G E L F E S T I VA L TORSDAG D. 24. OKT KL. 19.30, ODENSE KONCERTHUS Åbningskoncert med Odense Symfoniorkester og organist Olivier Latry, Frankrig FREDAG D. 25. OKT KL. 15.00 - 18.00, ODENSE KONCERTHUS Orgelklubben med Katrine Immerkjær Kristiansen, Danmark FREDAG D. 25. OKT KL. 19.30, SCT. HANS KIRKE Rytmisk orgelkoncert med organist Mads Granum og percussionist Martin Klausen, Danmark LØRDAG D. 26. OKT KL. 10.30, FREDENS KIRKE Cirkus og orgel – Familiekoncert med organist Hugo Bakker og fire cirkusartister, Holland LØRDAG D. 26. OKT KL. 15.00, VOR FRUE KIRKE Koncert med organist Angelo Castaldo, Italien SØNDAG D. 27. OKT KL. 16.00, MUNKEBJERG KIRKE Koncert med organist Guy Poupart, Luxembourg MANDAG D. 28. OKT KL. 19.30, THOMAS KINGOS KIRKE Koncert med organist Gerben Mourik, Holland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 10 - 13, ODENSE KONCERTHUS Masterclass med organist Daniel Zaretsky, Rusland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 14.30 - 17.30, SCT. HANS KIRKE Masterclass med organist Daniel Zaretsky, Rusland TIRSDAG D. 29. OKT KL. 19.30, ODENSE DOMKIRKE Koncert med organist Gunnar Idenstam, Sverige ONSDAG D. 30. OKT KL. 15.00, KIRKESALEN PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Koncert med mezzosopran Emma Oemann, cellist Mette Spang-Hanssen, trompetist Henrik Hou, basunist Robert Holmsted, organist Torben Krebs og organist Tina Christiansen, Danmark ONSDAG D. 30. OKT KL. 19.30, ANSGARS KIRKE Koncert med organist Daniel Zaretsky, Rusland TORSDAG D. 31. OKT KL. 19.30, ODENSE KONCERTHUS Finalekoncert med Odense Symfoniorkester, Filharmonisk Kor og organist Tromas Trotter, England

facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival Festivalen er støttet af Frobeniusfonden, Augustinus Fonden, Toyota-Fonden og Odense Kommunes Musikpulje

STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. ministeriets cirkulære af 1. april 2013 herunder Protokollat for organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve”.

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger.

Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra Den Digitale Arbejdsplads.

Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en KMOK/PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.10.2019 – reguleringsprocent: 9,4007):

34

Basisløn (kvoteret) • Trin 1 – kr. 301.113 • Trin 2 – kr. 316.368 (Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 23.412 • 2-3 kirker kr. 30.523 • 4 eller flere kirker kr. 36.321

Lokalt aftalte tillæg Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand, indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.10.2019): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 20.458 Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 28.225 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 20.458

Organist.org 9/2019

STILLINGER

ORGANIST TIL GREVE SOGN, GREVE-SOLRØD PROVSTI, ROSKILDE STIFT EN STILLING på fuld tid (37/37) som organist ved Greve Sogns to kirker er ledig til besættelse pr. 1. januar 2020.

DER BOR godt 10.000 mennesker i sognet – dels i Greve Landsby med middelalderkirken og stor moderne anlagt kirkegård og dels i og omkring Greve Midtby ved Køge Bugt. Johanneskirken er en stor, moderne kirke – 25 års fødselsdag fejres medio april – med tilhørende kontorfaciliteter, mødelokaler og menighedssal. Kirken er centralt beliggende ved Stogstationen.

VI TILBYDER: • En god og travl arbejdsplads • Godt samarbejde med sognets 3 præster, øvrige engagerede medarbejdere og et medlevende menighedsråd.

• Plads til udvikling og initiativ.

• Et rigt koncertliv og mange andre aktiviteter.

VI FORVENTER, at du • Ud over at være en dygtig organist er musikalsk alsidig, • også er indstillet på at bruge klaver i gudstjenesten, • vil være en inspirerende leder for sognets pigekor med evne til at udvikle koret, • kan indgå i et tæt samarbejde med sognets anden organist, idet I selv planlægger arbejdsfordelingen.

Der er gensidig vikarforpligtelse.

UD OVER AT forestå musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger medvirker organisterne • ved den månedlige plejehjemsgudstjeneste • ved eftermiddags- og aftenarrangementer og lignende • ved planlægning, koordinering og gennemførelse af koncerter i kirkerne.

ORGLET i Johanneskirken er bygget af P.G. Andersen. Det har 25 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Endvidere findes et særdeles velklingende flygel af mærket Bösendorfer.

Orglet i Greve Kirke, der er bygget af Troels Krohn og senere renoveret af P.G. Andersen og Bruhn, har 15 stemmer.

ANSÆTTELSE sker ved Greve Sogns menighedsråd, Skoleholmen 9, 2670 Greve.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR. Ansættelse af uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny lønAC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 312.055 kr. og 380.245 kr. årligt (nutidskroner pr. 1.10.2019).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen.

Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150 kr. og 62.358 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med uddannelse som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidl. PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basislønsystem.

Basistrin udgør 301.113 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør 316.368 kr. årligt (nutidskroner).

Indplacering sker efter anciennitet.

Organist.org 9/2019 35

STILLINGER Der er rådighedsforpligtelser til stillingen.

Rådighedstillægget udgør kr. 30.523 (nutidskroner) årligt for tjeneste ved 2 kirker.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen fås ved henvendelse til organist Marianne Friis på tlf. 28833998 eller kontaktperson Erik Jørgensen, på tlf. 20127365.

ANSØGNING med relevante bilag sendes til adressen 7194fortrolig@sogn.dk.

Det må påregnes, at der vil blive indhentet referencer og selvfølgelig børneattest.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. november 2019 kl. 12.

SAMTALER OG PRØVESPIL afvikles medio november.

FRANZ LISZT – POPSTJERNEN BLANDT KLASSIKERNE Glæd jer til en smuk og underholdende aften med musik og fortællinger om en af Europas største komponister.

Se mere om koncertforedraget på www.klaver-koncerter.dk PRISEN: 7.000 KR. ALT INKLUSIV KONTAKT: svetlana.langhoff@outlook.dk – tlf. 24 81 23 54

LÆS OM SOGNET på www.grevesogn.dk

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium med Diplom-eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoniorkestre fra 1991 til 1996.

Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker.

I 2015 besluttede jeg “kun” at beskæftige mig med Bachs 6 fantastiske solo-suiter for at opnå større fordybelse og perfektionering inden for netop dette repertoire. Jeg spiller mindst 3 cellosuiter dagligt, og det er interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvikler sig over tid. Måned efter måned, år efter år ...

Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter?

Koncerten vil vare ca. én time.

Honorar: 7000 kr. alt. inkl.

36

www.cellomusik.dk • Tlf. 22 64 66 58

Organist.org 9/2019

KLEZMERDUO

Ann-Mai-Britt Fjord Harmonika, vokal , m.m.

Henrik Bredholt

Sopransaxofon, dulcimer, vokal, m.m.

Kirkekoncerter * “At le med det ene øje“ * “Oktober 43 - Redningen af de danske jøder” * “Jødiske visdomsfortællinger” * “Musikalsk bibelfortælling for børn og voksne” * “Selma Lagerlöf ’s fortællinger til adventstiden” Læs mere på www.klezmerduo.dk Kontakt: mail@klezmerduo.dk eller Tlf. 86 194092

MEDLEMMER

NYT MEDLEM π Irina Natius, Ingrid Marie Vej 16, 5683 Haarby

HUSKESEDLEN

UDNÆVNELSER/NYT JOB

Nyt job? Find aktuelle jobmuligheder på organistforeningen.dk/stillingsopslag – vi opdaterer løbende.

π Claus Chr. Heilmann, Dannevirkegade 16 3.th, 1763 København V, pr. 1.9.2019 ansat ved Ballerup Kirke og Skovvejskirken, Helsingør Stift π Jørn Andersen, Branths Plantagevej 55, 9381 Sulsted, pr. 1.9.2019 ansat ved Aaker og Pedersker Kirker, Københavns Stift

Kompetenceudvikling: Ansøgning om midler fra Den Statslige Kompetencefond åbnede den 4. september 2018. Husk forudgående MUS-samtale. Læs meget mere på www.kompetenceudvikling.dk Husk at kigge nærmere på den meget informative hjemmeside om, hvordan man fremover kan søge om støtte til efter­ uddannelse: kompetenceudvikling.dk

RUNDE FØDSELSDAGE π Jens Bøgestrand, Søgårdsvej 12, Daugbjerg, 8800 Viborg (Daugbjerg og Sparkær/ Gammelstrup Kirker, Viborg Stift), 60 år den 15. oktober 2019 π Marie-Louise Reitberger, Dronning Margrethes Vej 2B 2.th., 8200 Århus N (Hammel Kirke, Århus Stift), 60 år den 24. oktober 2019 π Lars Bangshøi Olesen, Sofienlundparken 20, 8860 Ulstrup (Ulstrupbro V. Velling og Sdr. Vinge Kirker, Århus Stift), 50 år den 29. oktober 2019

FORENINGSKALENDER 7. oktober kl. 10-16 TR-dag i Solvang Kirke, Amager 21. oktober

Bestyrelsesmøde i Vejle

25. november

Bestyrelsesmøde i Vejle

Maj 2020

Organistforeningens årsmøde, ca. tre dage

10.-13. september 2020 Nordisk Kirkemusik­ symposium i Helsingfors, Finland

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 38

Organist.org 9/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Kirkegade 4A, st. 14, 6623 Vorbasse Tlf. 2259 6813 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk Jette Plougheld Nedre Mosevej 33, 9990 Skagen Tlf. 24 40 80 89 E-mail: jp@skagenkirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 2259 6813 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 9/2019 39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

KONFERENCE OM KULTURÅBENHED I GUDSTJENESTEN Den 27.-29. januar 2020 inviterer Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter til gudstjenestekonference på Emmaus i Haslev. Temaet er ”De åbne døres kirke?”, og det handler om en diskussion, som den aktuelle debat initieret af biskopperne har sat yderligere skub i: hvordan finder man en balance i gudstjenestens form? ”Kan kirken bedst formidle det budskab, som ikke er af verden, gennem former, der ikke ligner kulturens? Eller skal kirken netop i kulturåbenhed tage ved lære af samtidskulturen? Og er det egentligt et enten-eller?” lyder det i foromtalen fra FUV.

I løbet af konferencen taler blandt andre dr.theol. Peter Lodberg om kristendommens kulturelle og overkulturelle dimensioner og lektor Kirstine Helboe om samtidskultur og gudstjeneste. Årets internationale hovednavn er den norske musiker, sangskriver og producer Erik Hillestad, der med Kirkelig Kulturverksted er kendt for sit arbejde med at integrere kirke og musikalsk kultur. Han vil blandt andet fortælle om et af sine initiativer kaldet ”Åpen kirke”.

På konferencen kan man blandt andet også se frem til en koncert med den svenske duo Mattias Wager og Gary Graden, der fortolker Grundtvig, og der vil være oplæg ved præst Pernille Østrem og organist Kevin Edelvang om gudstjeneste og popkultur samt en workshop med organist og komponist Christian Præstholm.

Tilmeldingsfrist er den 28. november via fkuv.dk.

Filip

DKDM-festival er først i 2020 På bagsiden af septembernummeret fik vi det til at se ud som om, at Copenhagen International Organ Festival afholdes i dette efterår, men det sker nu først de den 5.-8. november 2020.

Vi beklager fejlen.