Organist .org
Medlemsblad for Organistforeningen
GENERALFORSAMLING
SIDE 6
Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand
SIDE 6
Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand
Det er sommertid, og for de leste af os er det nok en kærkommen lejlighed til at drosle lidt ned i arbejdsopgaverne og for en stund komme helt væk fra dagligdagens mange opgaver, travlhed og præstationer.
Batterierne skal genoplades til, at hverdagen efter ferien igen indtræder med årshjulets rutiner måske endda med lidt nye tiltag, så gentagelsens monotoni bliver brudt en smule. Mon ikke mange af os drømmer om en hverdag i fred og ro, hvor vi blot kan udføre og udvikle musikken i de opgaver og aktiviteter, vi udfører.
Vi må dog konstatere, ud fra en del henvendelser fra medlemmer til sekretariatet og vores tillidsrepræsentanter, at kravet om tidsregistrering, der træder i kraft 1. juli, hurtigt kan sætte en stopper for drømmen om fred og ro. Derfor vil vi gerne endnu en gang slå fast, at udgangspunktet for tidsregistreringen er at beskytte medarbejderen fra overarbejde og grænseløst arbejde, samt at hviletidsbestemmelserne overholdes. Ikke kontrol og overvågning.
Det er det enkelte menighedsråds ansvar at inde et tidsregistreringssystem, sammen med medarbejderne, som på en enkel og lettilgængelig måde, skal føre til en rutinemæssig og minimal tidsforbrugende handling for både medarbejderen og menighedsrådet.
Og det er kun den samlede daglige arbejdstid, ikke hverken art eller placering af arbejdet, der skal registreres. At det ér sådan, veri iceres af et svar fra Beskæftigelsesministeriet på et spørgsmål fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om netop dette tvivlsspørgsmål. Beskæftigelsesministeriet påpeger i svaret, at gevinsten ved at skulle placere den daglige arbejdstid ikke forholdsmæssigt vil stå i forhold til de ekstra byrder, det vil medføre. Desuden, at da det ikke er et krav at placere arbejdstiden i den daglige og ugentlige registrering, vil der være tale om overimplementering. Landsforeningen af Menighedsråd har så sent som i formand Anton Pihls beretning på deres netop a holdte årsmøde også opfordret menighedsrådene til ikke at overimplementere kravet om tidsregistrering. Mon det så ikke snart er slået fast med syvtommersøm, hvad tidsregistreringen drejer sig om, og ikke mindst, hvad den ikke drejer sig om. Meld gerne tilbage til tillidsrepræsentanterne eller sekretariatet, hvis I oplever overimplementering. Så min på venligste vis mente udgangsreplik til os alle sammen, både arbejdsgivere og arbejdstagere, er: Forstå det nu! Tal sammen om en god løsning! God sommer.
På generalforsamlingen den 6. maj blev der blandt andet talt om overenskomst, tidsregistrering, psykisk arbejdsmiljø, og der blev stemt om et forslag omhandlende skimmelsvamp.
Brian Stenger Poulsen holdt et inspirerende minikursus om sit arbejde med drengekoret i Aarhus. Han gav gode prøver på sine måder at bibringe sang- og korglæde. SIDE 6
Tillidsrepræsentant Christian Holdensen har arbejdet i folkekirken som organist ua brudt siden 1974. Vi har mødt ham til en snak om et organistliv, som slet ikke er færdigt endnu.
Vi anmelder ilmmusiksamlingen
Lux laterna magica (Gehrmans), Jens Mathiasens 25 orgelstykker over nye salmer (egen udgivelse) samt 21 nye salmer af Peter Fischer-Nielsen (Syng Nyt).
Vi omtaler desuden en række andre nyere node- og bogudgivelser samt denne gang også nogle musikindspilninger.
Et barselsvikariat i stillingen som kirkemusiker/organist ved Åstrup Kirke, Malt Provsti, Ribe Stift. Den er på 22 timer ugentligt.
Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 815 stk. ISSN: 2246-7882.
REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.
DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatsmedarbejder Helle Frehr på e-mail: hefr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.
TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk
FORSIDE Orglet i Pårup Kirke, Odense NV, er bygget af Marcussen & Søn i 1983 med 17 stemmer på to manualer og pedal. Det har bl.a. et indbygget klokkespil. Foto: Arnold Mikkelsen, samlinger.natmus.dk
www.organist.org
På bestyrelsesmødet den 29. maj 2024 konstituerede bestyrelsen sig og fordelte udvalgsposter som følger. Under udvalg angives suppleanter i parentes.
Formand: Ingrid Bartholin Gramstrup (IBG)
Næstformand: Knud Damgaard (KDA)
2. næstformand: Jesper Bay Jensen (JBJ)
Kasserer: Karin Bitsch Antonsen (KBA)
Teresemarie Lisiux (TL)
Lisbeth Risager Gerdes (LRG)
Elena Vas Andersen (EVA)
Redaktionsudvalg: IBG, LRG, LWT, FGE (korrektur: KBA, LRG)
Tillidsrepræsentantudvalg: KBA, LWT. Udvalget supplerer sig med en TR.
Stævneudvalg: KDA, TL, EVA, JBJ, HPH
Uddannelsesudvalg: IBG, KDA, TL, LRG, JKJ
OK26-udvalg: IBG, KDA, JBJ, LWT
Medlemshvervning og medlemsfordele: KDA, LRG, EVA, LWT
Nordisk Kirkemusik Symposium 2024: IBG, KDA
Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd.
Folkekirkens Samarbejdsudvalg: IBG (KDA)
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd: LWT (TL)
Kirkeministeriets Uddannelsesudvalg: KDA / Brancheudvalget: KDA
Kirkemusikalsk Kompetencecenter: KDA
CO10’s repræsentantskab: IBG, KDA
Nordisk Kirkemusikråd: IBG / Nordisk Faglig Konference: IBG, LWT
Formandsmøder Kirkefunktionærgruppen: IBG
Kirkemusikernes Landsforbund (KLF): IBG, KDA
DOKS’ Gramex-udvalg: TL / Orgelklubbens repræsentantskab: TL
Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser
Løgumkloster: IBG / Vestervig: JKJ / Sjælland: IBG
LWT = sekretariatsleder Louis Torp / FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch
HPH = Henrik Pind Hansen / JKJ = Jørgen Kleon Jeppesen
Børnekor Basis København
Tid: 2/9/24, 7/10/24, 4/11/24, 13/1/25, 24/2/25, 24/3/25 (mandage kl. 10-14)
Sted: Musikhøjskolen, Frederiksberg Musikog Kulturskole, Smallegade 12, 2000 Frederiksberg
Undervisere: Susanne Wendt og Anna Høegh-Andersen (på billedet)
Børnekor Basis Hjørring
Tid: 23/8/24, 4/10/24, 22/11/24, 24/1/25, 14/3/25, 25/4/25 (fredage kl. 10 – 14)
Sted: Sct. Olai Sognegård, Skagensvej 210, 9800 Hjørring
Undervisere: Anne Lise Quorning og Katrine Bach Skovmand
“Det
betyder alt, at børnekorledere er uddannede og har overskud til at arbejde på en kreativ, associationsrig, spændende og sjov måde, så korsang bliver en leg for børnene.”
Pia Boysen
Basis Ringsted
Tid: 16/9/24, 28/10/24, 25/11/24, 3/2/25, 10/3/25, 7/4/25 (mandage kl. 10 – 14)
Sted: Klostermarkskirkens konfirmandlokaler, Ahorn Alle 46 C, 4100 Ringsted
Undervisere: Anna Høegh-Andersen og Astrid Kastensson Navarro-Alonso
Tilmeldingsfrister:
København 16. august 2024
Hjørring 9. august 2024
Ringsted 30. august 2024
Deltagerpris: Kr. 3.000,tilmelding@bornekorakademiet.dk
www.bornekorakademiet.dk
Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 6. maj 2024 på Severin Kursuscenter, Middelfart.
Referent: Sekretariatet
Formand Ingrid Bartholin Gramstrup (IBG) bød alle velkommen til generalforsamlingen, herunder gæster fra henholdsvis CO10 og Kirkekultur.nu samt æresmedlem Egon Mortensen og hans hustru.
1. VALG AF DIRIGENT
Som dirigent foreslog bestyrelsen Elisabeth Jensen, leder af Arbejdsgiver og Rådgivning hos Landsforeningen af Menighedsråd. Hun blev valgt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til a læggelse af den mundtlige beretning.
2. MUNDTLIG BERETNING
Forsamlingen mindedes med et øjebliks stilhed ire kollegaer – og denne gang også en medarbejder – som siden forrige generalforsamling var afgået ved døden:
• Odd Stavne, tidligere organist ved
Haraldskirken i Gladsaxe
• Poul Egilsnes Lorenzen, organist ved Jørlunde Kirke i Frederikssund Provsti
• Erik Haven, tidligere tillidsrepræsentant, organist ved Sankt Markus Kirke i Aalborg
• Ellen Hess Thaysen, organist ved Lynge Kirke
• Inge Bech Hansen, mangeårig sekretariatsmedarbejder frem til sin død i september 2023.
Herefter knyttede formanden sine supplerende bemærkninger til bestyrelsens skriftlige beretning bragt i medlemsbladets majnummer.
Overenskomstforhandlingerne har gennem det seneste år fyldt meget i bestyrelsens og sekretariatets arbejde, både før, under og efter selve forhandlingerne. Organistforeningen betragter resultaterne på både det centrale og det decentrale område som ganske tilfredsstillende. IBG henviste til de overordnede oplysninger og bemærkninger, som kan læses i bestyrelsens skriftlige beretning samt Organistforeningens særskilte resultatgennemgang (begge dele er at inde i bladets majnummer samt via hjemmesiden). Hun ønskede herudover at perspektivere udvalgte emner.
I sidste års mundtlige beretning havde hun udtrykt en afdæmpet forventning til OK24-forhandlingerne. Det skulle vise sig at gå meget bedre, end bestyrelsen havde turdet forvente.
Med generelle lønstigninger inden for en ramme på 8,8 procent – med en lønstigning allerede fra 1. april 2024 på 5,89 procent og to lønstigninger i 2025 på i alt 1,47 procent – er det en stigning, der kan mærkes. Pensionssatsen forhøjes endvidere fra 18 til 18,4 procent, og ferietillægget hæves fra 1,5 procent til 2,02
procent. Efter nogle ret magre overenskomstforhandlinger i 2018 og 2021 og efterfølgende in lation var det en lettelse, at der blev rettet en del op denne gang, og reallønnen blev sikret.
Selvom også mange andre forhold bidrager til et tilfredsstillende arbejdsliv, er det et faktum, at en anstændig løn og pensionsordning er et afgørende grundelement for både at fastholde og rekruttere til organistarbejdet. Derfor fremhævede IBG det også som opløftende, at det denne gang var lykkedes ved de decentrale forhandlinger i Kirkeministeriet både at hæve satserne for de tre nuværende rådighedstillæg og tillige at indføre et jerde rådighedstillæg for dem i stillinger med syv eller lere kirker (begge dele fra april 2025).
Organistforeningens forventning er, at antallet af stillinger i sidstnævnte kategori vil stige i de kommende år. Derfor er det rettidig omhu at kunne honorere de ekstra krav og udfordringer, der kan knyttes til sådanne stillinger.
Gennem mange år har foreningen sammen med CO10 gjort Kirkeministeriet opmærksom på, at EU’s deltidsdirektiv skulle implementeres i folkekirken (således at lønmodtagere i små stillinger ikke er ringere stillet). Her blev OK24 et gennembrud. Begrænsnin-
gerne for overenskomstens dækningsområde blev jernet, således at organister i en stilling med under otte timer om ugen nu også er omfattet. Samtidig indføres (fra oktober 2024) et nyt system for honorering af vikartjenester, så den individuelle forhandling om vikarsatser ved vikariater på en måned og derunder bortfalder og erstattes af en fast timeløn. Det, der fremover kan aftales , er antallet af arbejdstimer ved den enkelte tjeneste.
Dermed har man ifølge IBG sikret en anstændig timesats ved vikariater, og samtidig gøres det tydeligt, at vikartjenester er af meget forskellig art i forhold til, hvad der tidmæssigt kræves af arbejdsindsats. Her mindede IBG om, at det naturligvis stadig er muligt at sige nej til en vikartjeneste, hvis ikke man mener, at timeantallet, der stilles i udsigt, svarer til arbejdsopgavens omfang. Det er bestyrelsens håb, at denne nye overenskomstaftalte vikarordning kan give mere ro på vikarområdet, hvor det blandt andet har vakt frustration, når menighedsråd har troet sig bundet af alt for lave vejledende vikarsatser fra eksempelvis provstier.
Det kan ifølge IBG være svært at få et menighedsråd til fuldt ud at forstå, at der til en organists arbejde hører masser af forberedelse og tid til fastholdelse og videreudvikling af ens faglighed. Bestyrelsen er derfor tilfreds med at have fået indskrevet i overenskomsten, at der inden for organistens stillingsomfang skal beregnes tid til forberedelse og videreudvikling af fagligheden.
IBG benyttede lejligheden til at takke Forhandlingsfællesskabet og CO10 for en kæmpe indsats i forbindelse med OK24 – ikke mindst CO10’s Inge Stokholm for hendes udholdenhed og stålsathed i de til tider krævende forhandlinger i Kirkeministeriet og for samar-
bejdet og forberedelserne i årene op til OK24. Hun takkede også Kirkeministeriet repræsenteret ved che konsulent Christa Hector Knudsen samt Landsforeningen af Menighedsråds delegation for et sobert og respektfuldt forløb. Det er aftalt, at denne overenskomst kun gælder i to år. IBG fortalte, at Organistforeningens bestyrelse derfor allerede efter sommerferien går i gang med forberedelserne til OK26.
Tidsregistrering
Fra den 1. juli 2024 er menighedsrådene ansvarlige for, at medarbejdernes daglige arbejdstid bliver registreret. Kravet om tidsregistrering er noget, der har optaget en del af Organistforeningens medlemmer. Overordnet er det er et led i implementeringen af EU’s arbejdstidsdirektiv fra 2003, der endelig resulterede i en lovændring herhjemme i januar 2024. Det er således nu et krav, at også organister dagligt skal registrere, hvor mange timer de samlet set har arbejdet den pågældende dag.
Med folkekirken som arbejdsplads har man ikke et 8-til-15-job. Arbejdstiden er spredt ud over hele dagen og aftenen. IBG fortalte, at der fra lere parter i folkekirken har været et ønske om, at folkekirken kunne blive fritaget for tidsregistrering, men ud fra EUdirektivets undtagelsesbestemmelser mener Beskæftigelsesministeriet ikke, der er belæg for at fritage folkekirken. Når det derfor er den skinbarlige virkelighed, at tidsregistreringen skal implementeres i vores dagligdag, gælder det om at få det indført på en let håndterbar og gennemskuelig måde, så det ikke bliver til unødigt bøvl hverken for menighedsråd eller medarbejdere.
Mere konkret bliver det en lokal opgave for menighedsrådene at inde et objektivt, pålideligt og let tilgængeligt arbejdstidsregistre-
ringssystem. Her opfordrede IBG til, at medarbejderne inddrages fra første færd.
IBG fandt det vigtigt at notere sig, at denne tidsregistrering ikke er tænkt som kontrol og overvågning af medarbejdernes arbejdsindsats, men som en beskyttelse af medarbejderen, så overarbejde undgås. Hun lovede, at Organistforeningen vil have et skarpt øje på, at den intention bliver efterlevet. Samtidig håbede hun, at medlemmerne vil kunne bruge tidsregistrering til dokumentation og overblik. Som dokumentation kan det bruges i en dialog med menighedsrådet på et oplyst og konkret grundlag. Og som overblik kan man bruge det i sin selvevaluering: Bruger jeg tiden hensigtsmæssigt? Har jeg lere arbejdstimer end det, der svarer til min stilling? Er jeg god nok til at planlægge min arbejdstid, så det ikke ender i grænseløst arbejde?
Arbejdsmiljø
Resultaterne af den omfattende undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken udkom som rapport i januar, og nu er der et stort opfølgningsarbejde i gang. Styregruppen bag undersøgelsen har foreløbigt meldt nogle initiativer ud på fokusområder som mobning og krænkelser, ledelse, arbejdspladsvurderinger, revision af menighedsrådsloven og præsters arbejdsmiljø. Der vil blive udarbejdet deciderede handlingsplaner på de områder.
IBG betonede en forventning om, at der bliver sat tempo på arbejdet, så de konkrete initiativer bliver iværksat hurtigst muligt. Foreningen vil følge arbejdet tæt, ikke mindst i forbindelse med møder i Folkekirkens Samarbejdsudvalg, hvor alle folkekirkens parter er repræsenteret.
Arbejdsmiljø er et tema, som kirkeminister Morten Dahlin har stor opmærksomhed
på. Det bekræftede han, da han i begyndelsen af april inviterede de ni faglige organisationers formænd ind til et møde i Kirkeministeriet, hvor parterne drøftede aktuelle og væsentlige emner. Ud over arbejdsmiljøundersøgelsen drejede mødet sig om ledelse, menighedsrådenes arbejdsgiveransvar, personalekonsulenters rolle, samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i forhold til helhedssyn på arbejdspladsen samt inddragelse af medarbejderne på alle relevante områder i folkekirkens vidtforgrenede struktur.
I forbindelse med det sidstnævnte tema kunne formændene positivt bemærke, at kirkefunktionærorganisationerne er repræsenteret i den styregruppe, ministeren har nedsat, som skal arbejde med forenkling og understøttelse af menighedsrådenes arbejde. Det er ifølge IBG yderst vigtigt, at de faglige organisationer har fået en stemme her, for dét, der kommer ud af dette arbejde, kan få stor ind lydelse på netop de arbejdsmiljømæssige forhold på de lokale arbejdspladser i folkekirken. Det kan dreje sig om arbejdsgiveransvar, ledelse og helhedssyn på arbejdspladsen, hvor arbejdsfællesskab på tværs af de to ledelsesstrenge er tvingende nødvendigt.
At menighedsrådene er fundamentet i folkekirkens demokrati, skal der efter Organistforeningens opfattelse overhovedet ikke røres ved. Men hvis byrdefulde og ansvarsfulde forpligtigelser, eksempelvis arbejdsgiveransvaret, kan overgives til en professionel ledelse, eksempelvis en HR-funktion på provstiplan, så kan det i mange tilfælde tænkes at have en positiv betydning for det psykiske arbejdsmiljø, vurderer IBG. Organistforeningen må i hvert fald konstatere, at dårlig og mangelfuld ledelse med indbyggede kon likter og uro på
arbejdspladsen er årsag til, at mange ikke trives og ikke føler tryghed på arbejdspladsen.
Medarbejdermøder I relation til overvejelserne om et forbedret psykisk arbejdsmiljø vendte IBG tilbage til overenskomstforliget på det centrale område, hvori der indgår en aftale om medarbejdermøder i folkekirken (indføres fra oktober 2024). Formålet med aftalen er blandt andet at ”understøtte, at den folkekirkelige arbejdsplads har et godt psykisk arbejdsmiljø, som er præget af trivsel, tillid og samarbejde, og som er med til at skabe rum for faglighed og kvalitet i opgavevaretagelsen”.
Det er op til den lokale arbejdsplads at implementere dette, og der kommer en vejledning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som hjælp. Overordnet vil menighedsrådet i langt højere grad end tidligere have pligt til at informere og inkludere medarbejderne, når det handler om arbejds- og personaleforhold. Samtidig har medarbejderne også informationspligt om synspunkter og forhold hos medarbejderne, der har betydning for samarbejdet.
IBG understregede, at det også vil være medarbejdernes ansvar at bidrage til, at formålet med de nye rammer for medarbejdermøder kan opfyldes. Hendes forventning er, at hvis aftalen om medarbejdermødernes struktur og indhold efterleves, vil det nye tiltag i høj grad kunne indvirke på et forbedret psykisk arbejdsmiljø.
Menighedsrådsvalg I forbindelse med det menighedsrådsvalg, som inder sted til efteråret, opfordrede IBG Organistforeningens medlemmer til at byde nye og gamle menighedsrådsmedlemmer vel-
kommen ved at invitere dem indenfor i det kirkemusikalske rum – fortælle dem om arbejdet og alt, hvad det hidrører, samt lægge op til dialog, samarbejde og ideudveksling. Det er langt mere hensigtsmæssigt og såre mere interessant at lukke døren op og byde indenfor, end at menighedsrådet selv skal brase ind ad den, pointerede IBG.
NKS2024 og nordisk samarbejde
IBG opfordrede til at tilmelde sig Nordisk Kirkemusiksymposium den 19.-22. september i København, inden deltagerpladserne ville slippe op (note: der blev udsolgt få uger senere).
Organistforeningen er medansvarlig for dette kæmpestore arrangement, men DOKS og en arbejdsgruppe med Karin Schmidt Andersen og projektmedarbejder Sandra Fallesen i spidsen har trukket det store læs. IBG udtrykte en stor tak herfor og roste det meget lotte program, som lægger op til ”et brag af et symposium”. Økonomisk kommer det til at balancere, hvilket ud over et deltagerantal på over 600 skyldes donationer fra fonde og midler fra otte af landets stifter.
NKS er en manifestation af det mangeårige samarbejde mellem de nordiske landes organisationer for kirkemusikere, som mødes i Nordisk Kirkemusikråd og til Nordisk Faglig Konference, der foregår på skift i de nordiske lande. Den næste konference skal a holdes i Danmark i juni 2025, og det bliver denne gang formodentlig med Organistforeningen som motor. Det er efter IBG’s erfaring af stor betydning og til gensidig inspiration at kunne udveksle erfaringer og viden på musikfaglige, organisatoriske og politiske områder på tværs af landene.
Tillidsrepræsentanter
Der var tillidsrepræsentantvalg i efteråret. Og selvom der ikke var megen rift om at blive valgt, har Organistforeningen et hold af tillidsrepræsentanter med både meget erfarne folk og nye, som kommer til og hurtigt tilegner sig viden og kompetencer til at bistå kolleger i svære og mindre svære situationer, problemer og lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentanterne ved, hvad der rører sig i de enkelte stifter, og er på den måde også vigtige i det løbende bestyrelsesarbejde med henblik på at opfange emner eller problemstillinger, som skal vises opmærksomhed.
Det giver ekstra travlhed, når en ny overenskomst er en realitet. Men indkøringen af det nye, som tillidsrepræsentanterne skal have tilegnet sig, er på bedste vis lagt i hænderne på sekretariatsleder Louis Torp, der på højt kvali iceret måde styrer alt omkring TRkorpset.
IBG udtrykte en stor tak til alle tillidsrepræsentanter for at stille sig til rådighed og for det arbejde, de udfører til alles gavn.
Bestyrelsen
Formanden sagde desuden tak til den øvrige bestyrelse for samarbejdet, som det seneste år har båret præg af mange engagerede drøftelser af vigtige sager, ikke mindst i forbindelse med foreningens lønundersøgelse, folkekirkens arbejdsmiljøundersøgelse og OK24. Hun takkede også stævneudvalget, som nu planlægger et lerdagesstævne i maj 2025, sandsynligvis øst for Storebælt.
Medlemshvervning
IBG mindede om, at en fagforening hele tiden må arbejde på at vise sit værd. Det gælder ikke mindre i disse år, hvor fagforeninger
generelt ikke har den samme tilgang af medlemmer som tidligere. I Organistforeningen er medlemstallet dog nogenlunde stabilt. Der er nogle store årgange, som i disse år går på pension, og heldigvis bliver mange i foreningen som pensionister, men der er selvfølgelig andre, der helt slipper medlemskabet.
Det er afgørende, at foreningen hele tiden får ny tilgang. Bestyrelsen ønsker at intensivere arbejdet med at få udbredt budskabet om, hvor vigtigt det er at være medlem af en faglig organisation – både for ens individuelle ansættelse og arbejdsvilkår, hvor hjælp fra fagforeningen kan være helt afgørende, og på det fælles plan, hvor fagforeningen sammen med centralorganisationen kæmper for at bevare og forbedre Organistoverenskomsten.
Et begreb som solidaritet er måske gledet lidt i baggrunden – men det er i bund og grund dét, der bærer en fagforening. At se ud over ens egen næsetip og yde til fællesskabet. Bestyrelsen vil i den kommende tid overveje, om foreningen skal udvide sine kommunikationsplatforme, for eksempel i forhold til sociale medier. Det handler ikke mindst om at få information ud om de gode medlemsfordele, foreningen kan tilbyde, herunder også at inde indgange til at få budskabet ud til de studerende på kirkemusikskolerne, så de melder sig ind.
Tak
IBG rundede den mundtlige beretning af med en tak til de andre faglige organisationer og deres formænd. Hun takkede også de øvrige samarbejdspartnere i Folkekirkens Samarbejdsudvalg, ikke mindst Landsforeningen af Menighedsråd. En særlig tak gik til foreningens to søsterorganisationer, DOKS og Dansk Kirkemusikerforening, for samarbejde i både
Kirkemusikernes Landsforbund og på mange andre områder. Desuden takkede IBG foreningens tre medarbejdere i Viborg samt konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen.
Endelig ønskede IBG at takke Organistforeningens medlemmer. Hun refererede til, at en forsker i forbindelse med dette års 1. maj blev spurgt, om fagbevægelsen stadig vil være en magtfaktor om 100 år, når den tilsyneladende bløder medlemmer. Svaret var, at hvis ikke den er det, bliver det nødvendigt at opinde den igen. Det er nødvendigt for fagbevægelsen at have et solidt antal medlemmer i ryggen, og IBG takkede derfor Organistforeningens medlemmer for at holde fast.
Herefter spurgte ordstyreren, om der var nogen kommentarer. Da disse lod vente på sig, tilbød IBG at læse beretningen igen, hvilket ik munden på gled hos et par stykker i forsamlingen: To medlemmer udtrykte ros til henholdsvis sekretariatets bistand generelt og til fagforeningens indsats omkring OK24.
Ordstyreren gav herefter ordet til kasserer Karin Bitsch Antonsen (KBA) til fremlæggelse af regnskabet for 2023. KBA konstaterede, at Organistforeningen fortsat har en sund
Organistforeningens nyvalgte bestyrelse fotograferet foran to lillebæltsbroer. Fra venstre: kasserer Karin Bitsch Antonsen, formand Ingrid Bartholin Gramstrup, bestyrelsesmedlem Elena Vas Andersen, bestyrelsesmedlem Teresemarie Lisiux, bestyrelsesmedlem Lisbeth Risager Gerdes, 2. næstformand Jesper Bay Jensen og næstformand Knud Damgaard Andersen
økonomi. Årsresultatet viser et plus på næsten 180.000 kr., hvilket er et stykke over det budgetterede, og dermed er foreningens likvide beholdninger og dens egenkapital nu på over 2 mio. kr. Dette er ifølge KBA positivt, blandt andet fordi Organistforeningen ikke råder over nogen strejkekasse, og da det tilbage i 2018 viste sig, at strejke eller lockout ikke er helt utænkeligt i folkekirken, formulerede bestyrelsen en målsætning om en egenkapital på den gode side af 2 mio. kr.
KBA gennemgik enkelte udvalgte regnskabsnoter og bemærkede, at det positive resultat for 2023 ikke mindst skyldes nogle langt lavere mødeudgifter end budgetteret, primært fordi bestyrelsens udvalgsmøder generelt har været a holdt online. Til gengæld har der været relativt høje it-omkostninger som følge af, at det blev
nødvendigt at skifte til en ny leverandør af medlems- og sagsstyringssystem. Desuden ser lønudgifterne anderledes ud end forventet, fordi sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen døde i september, hvorfor der ikke som planlagt blev noget overlap mellem hendes og hendes a løsers ansættelser.
Herefter var der mulighed for at stille spørgsmål. Anders Olesen bemærkede, at en egenkapital på 2 mio. kr. ikke synes af så meget, for hvor lang en strejke vil foreningens økonomi så kunne holde til?
Louis Torp svarede, at den kan holde længere, end man måske skulle tro, eftersom organisationerne i centralorganisationen CO10 i givet fald vil hæfte solidarisk for udgifterne, selvom lere af de andre medlemsorganisationer har store andele af tjenestemænd, som ikke kan strejke eller lockoutes. Han vurderer,
at 2 mio. kr. vil række til mere end en måneds kon likt.
I relation til administrationsomkostningerne spurgte et medlem til udgiftsposten ”telefon”, som er på hele 32.000 kr. Louis Torp svarede, at beløbet blandt andet også dækker over udgifter til internet og anden kommunikation.
Herefter blev regnskabet godkendt.
Bestyrelsen havde på forhånd foreslået, at kontingentsatserne for 2024 skal fortsætte uændret i 2025. Generalforsamlingen tilsluttede sig dette.
I forbindelse med generalforsamlingen udløb valgperioden for Mette Bredthauer og Henrik Pind Hansen, og ingen af de to ønskede genvalg. Dirigenten orienterede om, at bestyrelsen derfor i henhold til foreningens vedtægter havde opstillet to nye kandidater, men at den ene af disse i mellemtiden havde måttet trække sig fra sit kandidatur. Bestyrelsen havde imidlertid fundet en ny, som ønskede at lade sig vælge. Der var ikke andre kandidater opstillet, og generalforsamlingen indvilligede i at se bort fra, at tidsfristen for opstilling af den ene af bestyrelsens kandidater ikke var overholdt. Dermed blev Elena Vas Andersen og den nye kandidat, Jesper Bay Jensen, valgt til bestyrelsen.
Elena Vas Andersen præsenterede sig som organist ved Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning. Hun har arbejdet som organist siden 2003 og er bosat i Vesthimmerland.
Jesper Bay Jensen bor i Sakskøbing og er organist ved Stokkemarke og Østofte Kirker på Lolland. Han har mere end 35 års erfaring som organist.
Som førstesuppleant opstillede bestyrelsen organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers Kristian Melchior Echwald, og som andensuppleant opstilledes organist ved Sct. Peders og Havrebjerg Kirker i Slagelse Henrik Pind Hansen. Da der ikke var andre, som ønskede at stille op, blev begge kandidater valgt.
Der var indkommet et forslag fra Betina Friis (BF), som var annonceret via dagsordenen på hjemmesiden. Dirigenten gav forslagsstilleren ordet for en uddybning omkring skimmelsvamp i kirkerne. BF fortalte om, hvordan hun selv har udviklet en kraftig skimmelsvamp-allergi og derfor i de leste kirker oplever, at blot det at gå ind ad døren, gør hende syg. Det har betydet, at hun har måttet stoppe med at arbejde som organist. BF oplever, at skimmelsvamp-problemer ofte bliver undervurderet fra menighedsrådenes side, selvom der i hendes optik er tale om et massivt problem. Hun mener desuden, at der lorerer meget misinformation om, hvordan skimmelsvamp skal forebygges og bekæmpes. Nogle mener, at sagen er klaret med en affugter, uden at det undersøges, hvad der
Betina Friis begrunder sit forslag om, at Organistforeningen have et intensiveret fokus på problemet med skimmelsvamp i kirkerne.
skaber fugtproblemerne. Nogle orgelbyggere opstiller gerne ozonanlæg i orglerne, men når disse får lov at køre i døgndrift, kan koncentrationen af ozon ifølge BF blive sundhedsfarlig. Hun foreslog, at Organistforeningen bidrager yderligere til at sætte fokus på problemet med skimmelsvamp i kirkerne og arbejder for bedre vejledning på området.
Som erstatning for BF’s oprindelige forslag blev et nyt forslag med hendes opbakning fremsat af bestyrelsen. I forlængelse af BF’s oplæg fremlagde IBG derfor det nye forslag og gjorde opmærksom på, at bestyrelsen ser med alvor på problemet med skimmelsvamp. Dog var det bestyrelsens vurdering, at det indbragte forslag ikke fuldt ud kan gennemføres inden for en rimelig og mulig økonomisk og ressourcemæssig ramme. Derfor foreslog bestyrelsen følgende:
Organistforeningen skal over en toårig periode
• via en medlemsundersøgelse søge at afdække KMOK/PO’ernes oplevelse af skimmelsvamp i orgler, kirker og sognehuse.
• på baggrund af undersøgelsens resultater arbejde for, at der skabes større opmærksomhed på problemer med skimmelsvamp i orgler, kirker og sognehuse eventuelt via artikler i Organist.org og gerne i samarbejde med andre folkekirkelige aktører, ikke mindst Landsforeningen af Menighedsråd.
• hvis det skønnes hensigtsmæssigt/formålstjenligt/ nødvendigt på baggrund af undersøgelsens resultater og i dialog med Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, skimmel.dk, teknologisk institut, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd eller andre organisationer arbejde for, at der udarbejdes relevante vejledninger i forhold til skimmelsvamp i orgler, kirker, sognehuse og i forhold til arbejdsvilkårene for og ansættelse som organist, eller at eksisterende vejledninger opdateres.
Forslaget blev uddybende begrundet af IBG ved, at skimmelsvamp-problemerne skal lø-
ses i et samarbejde med andre aktører. Men som fagforening kan Organistforeningen ikke leve med en situation, hvor medlemmer udsættes for helbredsmæssigt uforsvarlige forhold på arbejdet.
Herefter var der mulighed for at kommentere på forslaget. Egon Mortensen foreslog, at kravene bliver skærpet i forbindelse med de årlige kirkesyn. Hans egen erfaring som littig organistvikar er, at i kirker, hvor orglet står på et pulpitur, er der næsten altid skimmelsvamp at se på murene omkring. Han foreslog endvidere, at menighedsråd skal kunne pålægges at holde kirkerne opvarmet til en vis temperatur, og selvom det kan være dyrt, kan det blive endnu dyrere at skulle jerne og bekæmpe skimmelsvamp.
Et medlem forslog, at der etableres en kontrolinstans, som konsekvent følger op i forhold til kirker, der har problemer med skimmelsvamp.
Et andet medlem fremførte, at beslutningsforslaget fra bestyrelsen forekommer vagt, hvad angår punktet om, at organisternes oplevelse af skimmelsvamp skal undersøges. Begrundelsen fra medlemmet var, at der er brug for en faglighed, så man forholder sig til mere end blot en oplevelse. Louis Torp svarede, at det handler om at undersøge proble-
mets omfang ved at spørge medlemmerne, hvordan de oplever det. En a klaring over problemets omfang vil også være et grundlag for politisk at gå ind i en debat om emnet.
Mette Bredthauer advarede imod en generel kon liktoptrapning på området, hvor man peger ingre ad menighedsråd, som man hævder, gør for lidt ved nogle problemer, som i nogle tilfælde er nærmest uløselige. Ofte vil det desuden være et spørgsmål om manglende viden snarere end manglende vilje.
Et medlem gjorde mere lavpraktisk opmærksom på, at en fugtighedsmåler ikke nødvendigvis er til at stole på. Hans egen erfaring har været, at et digitalt hygrometer konsekvent viste ti procent lavere end et – efter sigende mere pålideligt – analogt hygrometer.
Dirigenten lagde herefter op til en afstemning om det af bestyrelsen fremsatte forslag. Dette blev enstemmigt vedtaget.
Egon Mortensen takkede for invitationen til årsmødet og ønskede foreningen tillykke med, at det for ham at se går rigtig godt.
Der var ingen andre, som ønskede ordet under dette punkt, hvorfor dirigenten konstaterede, at dagsordenen var udtømt.
I forlængelse heraf sagte IBG mange tak til de to afgående bestyrelsesmedlemmer, Mette Bredthauer og Henrik Pind Hansen, for deres indsats i bestyrelsen. Hun var glad for, at de begge vil fortsætte som tillidsrepræsentanter.
Cellister kalder Bachs Cellosuiter for cellisternes bibel. I 2015 besluttede jeg – som den eneste cellist i verden mig bekendt – udelukkende at hellige mig de fantastiske solosuiter for at opnå ultimativ fordybelse og perfektionering af suiterne. Jeg har spillet mindst 3 cellosuiter dagligt siden 2015, og det er yderst interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvikler sig konstant over tid, måned efter måned, år efter år. Visionen er at spille 3 suiter dagligt til mine dages ende :-)
Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium med Diplom-eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoniorkestre fra 1991 til 1996. Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange i danske kirker, skoler, museer, musikforeninger m.m. med Bachs Cellosuiter.
Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter?
Info og lydklip: Koncerten vil vare ca. én time. Honorar: 7000 kr. alt. inkl. www.cellomusik.dk
Brian Stenger Poulsen holdt et inspirerende minikursus om sit arbejde med drengekoret i Aarhus. Han gav gode prøver på sine måder at bibringe sangglæde og korglæde.
På årsmødet i Middelfart havde vi musikalsk og muntert besøg af Brian Stenger Poulsen, som holdt et skønt oplæg om sit arbejde med Skt. Clemens Drengekor krydret med sangøvelser og korsatser.
Brian Stenger Poulsen blev ansat ved Aarhus Domkirke i 2020, hvor han overtog ledelsen af de godt 40 drenge i Skt. Clemens Drengekor. Drengene har korprøve to gange om ugen og modtager også individuel sangundervisning. Koret synger hyppigt koncerter, både herhjemme og i udlandet, og spænder vidt i repertoire, fra Bachs Matthæuspassion til Den lille frække Frederik, og for de drenge, der ønsker det, er der mulighed for at melde sig til at synge til højmesse en gang om måneden og modtage løn for det.
Brian Stenger Poulsen har lagt et stort arbejde på rekrutteringsfronten, og det er en indsats, som fortløbende skal prioriteres. Arbejdet med koret foregår i et samarbejde med
Aarhus Musikskole, og som fødekæde til koret er der etableret både spirekor og aspirantkor.
Det er vigtigt med low i korprøverne, ikke for mange pauser, fortæller Brian, og meget hurtigt er vi alle i gang med do-re-mi-opvarmningsøvelser i højt tempo med klap og tramp og i kanon. Ingen tvivl om, at kombinationen af rytme, lyd, bevægelse og lerstemmighed er vigtig for opbygningen af musikalitet, lytteevne, engagement og koncentration, og så er det jo også dejligt, at det giver anledning til latter, når man kæmper med koordineringen og falder ud af rytmen. Brian mestrer den behagelige vekselvirkning mellem aktivitet og lytning hos tilhørerne, og oven på ”det bedste kagebord” var det rart at få kroppen lidt i gang.
Undervisning i nodelæsning og hørelære er en integreret del af arbejdet med drengekoret, og Brian benytter sig ofte af solmisation. Sangteknik er naturligvis også integreret, og Brian demonstrerede, hvordan opvarmningsøvelser kan have fokus på både vejrtrækningsteknik og rytme.
Og så lytter publikum jo også med øjnene, så det er en del af drengenes kordannelse at
være nærværende og se op fra noderne med engagement og glæde, at vise ”Happy face”, og med udtrykket ”O my God!” på læberne kobles ansigtsmimikken på pædagogisk vis til sproget, og ingen er længere i tvivl om, hvad der ønskes.
Med dét in mente kastede vi os ud i de medbragte korsatser, alle komponeret af Brian selv. De tre korsatser spændte vidt i karakter og genre. Det var smukke og velklingende satser med in variation i stemmerne.
Det er tydeligt, at Brian Stenger Poulsen har en klar pædagogisk retning på sit korar-
Forud for inspirationskurset uddeltes rejselegat til (fra venstre) Helle Sandberg Zederkof, Christoffer Christensen, Kristin Lomholdt og Thomas Obeth.
bejde, holder meget af drengene og brænder for arbejdet med dem og kormusikken. Som korleder er det altid inspirerende at møde andre korledere, som brænder for det at formidle musik og bringe sangglæde til sit kor. Brians ord, opvarmningsøvelser og korsatser var lige til at gå hjem og bruge i ens eget kor. Mit store amatørkor måtte da også dagen efter bryde ud i ”O my God”, og inden længe skal de præsenteres for do-re-mi med klap og kanon.
Lene Dam er organist ved Ansgars Kirke i Odense samt tillidsrepræsentant for Organistforeningen i Fyens Stift
Dagen rundedes af med fællessang, hyggeligt samvær og selvfølgelig en god middag.
Gennem en halvt århundrede har han været organist i folkekirken, de leste af årene på fuld tid, uden egentlig nogensinde at have været til en jobsamtale. Vi har mødt Christian Holdensen, ”landets heldigste organist”, på hans hjemmebane i Sejs-Svejbæk til en snak om et organistliv, om orgler og om en stor indsats for fællesskabet.
Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch
Hvis man spørger en musiker, hvorfor vedkommende blev musiker, kan svaret ofte gå på, at der i barndommen eller ungdommen var en eller anden, som prikkede til ham/hende og fortalte, at han/hun kunne noget særligt. For Christian Holdensens vedkommende var det en præst.
”Jeg spillede som helt ung en aften til fællessangen i missionshuset, hvor en fremmed præst talte. Få dage senere ringede han til mine forældre og sagde, at de i hans kirke manglede en organist. Det blev så aftalt, at jeg skulle starte dér den 1. februar 1974, et par uger efter at jeg var fyldt 17,” fortæller han.
Det første år af organistkarrieren foregik således med hans mor som chauffør de 24 kilometer fra hjemmet i Flauenskjold til Langholt længere mod syd i Vendsyssel.
”Det gik godt, og et par år senere ik jeg Hammer Kirke med, mens jeg tog kontoruddannelse på et advokatkontor i Hjørring. Derefter ville jeg gerne gøre mere ved musikken, så jeg lyttede til Aalborg, hvor jeg kunne få undervisning, mens jeg i fem år havde fuldtidsarbejde på fabrik og fortsat spillede i de to kirker,” siger han.
Kirkemusikskolerne var på det tidspunkt endnu på vej mod etablering, men på Aalborg Musikskole var man ligeledes opmærksom på behovet for organistuddannelse. Christian Holdensen tog imod musikskolens tilbud om at få hele PO-uddannelsens undervisning og derefter gå til eksamen som privatist på det daværende Nordjysk Musikkonservatorium.
”Da jeg havde min eksamen i hus, søgte jeg stilling i Linå ved Silkeborg, hvor jeg nu har været siden februar 1982. Og selvom der var lere andre ansøgere, faktisk også DOKS’ere, var det ikke nødvendigt med samtale og prøvespil. De ringede blot og tilbød mig stillingen. Jeg havde forinden været en tur i Midtjylland, hvor jeg ringede på og ik en snak hos både præsten og hos hver af de to menighedsrådsformænd, som tilfældigvis var hjemme, da jeg kom. Og så havde de søgt oplysninger om mig fra Hammer og Langholt,” fortæller den beskedne nordjyde.
Han blev ansat i en 80 procent-stilling i landsbyen Linå og i den lidt større landsby Voel.
”Linå blev i 1980’erne til lidt af et musikalsk centrum for området, for det var nyt, at et landsogn som dette overhovedet kunne få en uddannet organist. Det havde man ikke i omegnens kirker. Men her var præsten gået foran og havde søgt Kirkeministeriet om oprettelsen af en PO-stilling, som man jo skulle dengang,” fortæller Christian Holdensen.
”Da jeg kom dertil, var Linå Kirkes orgel helt udslidt, og jeg ik hurtigt menighedsrådet med på at gå i gang med en orgelsag. Vi ik lov til at få et pænt stort orgel, så vi også bed-
re kunne få et koncertliv op at stå. Derfor har vi i Linå et meget int Marcussen-orgel med 16 stemmer. Og det blev indviet i 1985, kun tre år efter, jeg var startet.”
Lidt vanskeligere var det i Voel, hvor det pneumatiske orgel også kaldte på udskiftning. Her trak man et gammelt cirkulære frem, hvoraf det fremgik, at det i en landsbykirke var passende med et orgel på ire-fem stemmer, fortæller Christian.
Sejs-Svejbæk Kirkes orgel er bygget af P. Bruhn & Søn med 18 stemmer på to manualer og pedal. Det er indviet i december 1989 sammen med selve kirken.
”Det pudsige ved det var, at det allermest var Voel, der havde masser af menighedssang og god kirkegang. Men i modsætning til Linå måtte der kæmpes. Og vi endte med i 1987 at få et pænt Marcussenorgel, dog blot på otte en halv stemmer.”
Før Christian Holdensen blev ansat, var det besluttet, at Sejs-Svejbæk, et område i en kraftig byudvikling, skulle udskilles fra Linå Sogn. Det skete i 1989, hvor den nye Sejs-Svejbæk Kirke stod klar. Herefter var Holdensen ansat i en fuldtidsstilling ved Linå og SejsSvejbæk Kirker.
”Vi var så heldige at kunne få midler til et orgel, mens kirken var under opførelse. Så vi indviede både kirke og orgel sammen, hvilket er lidt usædvanligt. Min menighedsrådsformand sagde, at jeg måtte være landets heldigste organist, når jeg i løbet af fem år havde fået tre helt nye orgler. Jeg har i hvert fald også været meget privilegeret,” erkender han.
Spilleteknisk var Christian Holdensen vel slet ikke på højde med de DOKS’ere, han i princippet havde konkurreret om stillingen med, da han blev ansat. Men i løbet af de første tre- ire år styrkede han sine kompetencer via en gan-
ske omfattende efteruddannelsesaktivitet i Løgumkloster, hvor kirkemusikskolen nu var kommet godt i gang.
”Jeg var dernede hver jortende dag, primært for at modtage orgelundervisning. Det kunne man få gratis dengang,” husker han.
Han havde dengang ikke noget korarbejde i stillingen. Men lere andre opgaver kunne også kræve mere tid, end de typisk ville gøre i dag, for eksempel det at arrangere en koncert.
”I starten havde vi ingen kopimaskine, så jeg købte en spritduplikator til at lave koncertprogrammer. Det var et arbejde, der tog tid, for lavede man en fejl i skrivningen, var det forfra,” siger Christian.
Da det nye Sejs-Svejbæk Sogn blev etableret, skulle der oprettes kor – noget, der som bekendt kan kræve en større indsats at få i gang, men ikke her.
”Til den første korprøve var der omkring 75 børn, som ville begynde til kor. Kirken havde også nyhedens interesse. Og selvom vi delte dem i spire- og børnekor, var der var jo dårligt nok plads til dem her,” smiler han og kigger sig omkring i korlokalet.
>
Nogle år senere startede han også kor i Linå, efter at der var ansat en 2.-organist, som tog sig af korene i Sejs-Svejbæk. Med tiden var der også basis for at oprette et ungdomskor, som blev fælles mellem de to kirker. I Linå blev det en udfordring da den lokale skole lukkede, og korbørnene primært gik i skole i Resenbro, en Silkeborg-forstad, som også ligger i sognet.
”Menighedsrådet satte busser ind og kørte børnene til Linå, så vi kunne have prøver med både spire- og børnekor i sognehuset. Men det var jo en kæmpe udgift. Derfor har vi nu et samarbejde med Resenbro Skole om et fælles kirke- og skolekor, som øver på skolen og synger til arrangementer både i kirken og på skolen,” fortæller han.
De senere år har han overladt alt børneog ungdomskorarbejdet til 2.-organisten, men står stadig selv for et voksenkor ved Linå Kirke.
Det med spritduplikatoren er i øvrigt blot ét af mange eksempler, Christian kan nævne, når det handler om, hvordan organistarbejdet og forholdene har forandret sig i løbet af de 50 år.
”De første mange år holdt vi aldrig medarbejdermøder. Jeg skulle blot spille til de tjenester, præsten kaldte mig ind til, og salmenumrene blev som regel leveret med posten,” siger han.
Samtidig var jobbet mere bundet dengang, hvor man skulle være hjemme ved telefonen og postkassen, når der for eksempel indløb en begravelse med kort varsel. Mobiltelefonen ændrede markant på organisternes frihed. Man kunne jo tage væk i lere dage og alligevel træffes.
Christian Holdensen har været vidne til en kulturændring, hvor alt omkring sognenes arbejde i 70’erne og 80’erne i højere grad var styret af præsten, i hvert fald hvis det var en præst af den gamle skole, som tilfældet var i Linå-Voel.
”Sådan var det jo på godt og ondt. Der skulle ikke diskuteres så meget. Og jeg var så heldig at have en præst, som ud over at have syn for kirkemusiklivet også var personalets mand. Han udtrykte det sådan, at ’personalet er præstens guld’.”
Præsten gik på pension, da Sejs-Svejbæk Kirke var bygget, nye kom til, og Christian Holdensen stiftede bekendtskab med personalemøder. Efterhånden måske også i rigelig høj grad.
”Da vi jo stod med et helt nyt sogn og skulle have aktiviteter i gang, var det også godt at snakke om tingene. Det kunne blive til rigtig mange personalemøder, samarbejdsmøder, kvartalsmøder og så videre, hvor alting skulle drøftes med alle, inden en opgave kunne udføres. Det gik der meget tid med – men nu om dage, synes jeg, det har fundet et fornuftigt leje hos os,” siger Christian.
En betydelig forandring kom i 2010, hvor Organistoverenskomsten trådte i kraft. Det ik Christian Holdensen også at mærke, selvom han selv forblev tjenestemand, blandt andet fordi samtlige fastansatte organister ik ret til en fem-dages arbejdsuge.
Desuden ik Foreningen af Præliminære Organister (FPO), som fagforeningen dengang stadig hed, med udsigten til blandt andet at skulle stå for lønforhandlinger brug for at styrke sit tillidsmandskorps. Den opgave sagde Christian ja til, efter at han tidligere i 90’erne havde været medlem af FPO’s bestyrelse og i den forbindelse også FPO's medredaktør på DOKS’ og FPO’s fælles medlemsblad, Organistbladet.
”Det passede mig godt at have sådan en tillidspost, der giver god kontakt til mange kollegaer, som man kan være med til at gøre en forskel for. Det var en spændende opgave. Og så lå det mig i øvrigt ikke jernt at skulle sætte mig ind i cirkulære- og lovstoffet, efter at jeg som ung havde været på et advokatkontor.
Samtidig er det rart, når der er nogle lidt sværere sager, at man så kan sende dem videre til sekretariatet,” erfarer han.
Og heldigvis for foreningen – ikke mindst medlemmerne i Aarhus Stift – er han fortsat aktiv som TR.
Christian Holdensen taler også med menighedsråd og har en føling med, hvad de efterspørger. Han har i den sammenhæng bemærket en langsom udvikling, som han ikke er entydigt glad for.
”Jeg oplever, at der tidligere ved ansættelser var stor fokus på det klassiske orgelspil, men i øjeblikket er der ofte mere fokus andre kvali ikationer, for eksempel børnekor, baby-
salmesang eller uddannelser indenfor rytmisk musik. Vi har en fantastisk orgelpark i Danmark, og jeg håber, at der igen vil komme større fokus på at ansætte organister, der er i stand til at udnytte de muligheder, orglerne har. Vi bør have uddannede organister overalt, for der bør leveres kvalitet i Den Danske Folkekirke, også hvad angår orgelspil,” mener han.
Selv stræber han fortsat efter at dygtiggøre sig – nu som folkepensionist, men slet ikke pensionsmoden som organist. Der er stadig mange orgelstykker, han drømmer om at spille, fortæller han. I det daglige bliver spillelysten blandt andet stimuleret af, at han for tre år siden investerede i et nyt og rigtig godt øveorgel til hjemmet i Resenbro, et digitalt orgel af italiensk fabrikat. Han tøver ikke med at anbefale andre noget lignende, hvis de som musiker kunne have glæde af et boost. Det kan sagtens være pengene værd, også selvom man har nået senioralderen.
”Og jeg ser ingen grund til at stoppe som fastansat, så længe jeg stadig synes, jeg har meget at byde ind med. Det handler selvfølgelig også om, at vi hos os har et godt fællesskab og samarbejde i kirkerne. Her er jeg blandt alle medarbejderne valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Det motiverer mig også: at være med til at sikre, at vi har et godt arbejdsmiljø.”
Organisten ved Lindholm Kirke i Nørresundby har komponeret orgelkoraler over 12 salmemelodier fra 1992-2022. Flere fungerer godt, men samlingen efterlader et broget indtryk.
Af Henriette Hoppe
Den produktive Jens Mathiasen giver her et bud på orgelkoraler over nogle af de nyere salmer, som allerede er i brug i mange kirker. Det er derfor absolut en anvendelig udgivelse, hvis man for eksempel anvender 100 salmer Flere af stykkerne kan udføres på små orgler eller på klaver, mens andre kræver mulighed for soloregistrering. I lere tilfælde indes den samme melodi i forskellige udsættelser, hver i sin stil. Komponisten foreslår i forordet, at de fem meget forskellige koraler over Den lange, lyse sommerdag kan spilles som en suite.
Stilmæssigt spænder satserne vidt, fra koralfuga á la Bach til salmepop med mildt krydrede akkorder som f.eks. Nu mister mørket magten 2 og Den lange, lyse sommerdag 3 (begge bragt i Organistforeningens jubilæumsantologi fra 2022). Der er lån (læs: brugstyveri) fra speci ikke værker, for eksempel er småbidder fra en sonatesats af Mendelsohn sat sammen med Når æbletræets hvide gren på en måde, jeg ikke har set før. Det går, fordi hele stykket er i Mendelssohn-stil. I andre stykker er indtrykket så broget, at man ikke helt inder sig til rette i musikken rent stilmæssigt.
De to satser med 4-fods cantus irmus i pedalet, Vi inder fred i kirken og Lyset vælder
Jens Mathiasen Igen berørt 25 orgelkoraler over nyere melodier Egen udgivelse 2024 68 sider 200 kr. hos noder.dk
ind i verden fungerer godt, mens anvendelse af melodien i baslejet er en kompositorisk udfordring, Jens Mathiasen ikke altid løser til min tilfredshed, ligesom der generelt forekommer elementer, der generer øret, især i de mere klassisk barokinspirerede stykker: ikke-forberedte forudhold, mærkelige omvendinger, stilfremmede harmonier og, ja, kvintparalleller.
Hvor en ny salme endnu ikke er indsunget i menigheden, kan det være en god ide at præsentere den i en bearbejdelse. Set i det lys gør de satser, hvor melodien fremstår enkel, og harmonikken ligger tæt på forlægget, sig bedst.
Nodetrykket er tydeligt, dog er der småfejl, der burde være fanget i korrekturen, malplacerede buer, manglende fortegn, lidt for tæt nodebillede i enkelttakter mm. Men alt i alt er det et int hæfte at få i hænderne.
Her en samling af ilmmusikarrangementer med høj anvendelighed og spillelighed. Dog savner anmelderen lidt magi.
Af Henrik Strøm
Lux Laterna Magica er seneste skud i ”Lux”-serien fra Gehrmans Musikförlag, og der er tale om orgelarrangementer af musik fra ilmens verden. Navnet refererer til en primitiv forløber for lysbilledapparatet, men giver også associationer til Aladdins magiske lampe, og første stykke i udgivelsen er da også A Whole New World fra Disneys klassiker Aladdin
Historisk set spiller orglet en stor rolle i ilmens verden. Særligt i tiden ind til tone ilmens fremkomst var kinoorglet med dets rige orkestrale potentiale en elsket del af ilmoplevelsen i de store biografer. Kinoorglerne var så populære, at selv efter tone ilmens fremkomst blev der musiceret på orgel inden ilmforevisningen og i pauserne, og musikken blev også indspillet på plader og udgivet på noder. På den baggrund kan man vel hævde, at nær-
Per Gunnar Petersson, red.
Lux Laterna Magica Gehrmans Musikförlag 2023 99 sider 549 kr. hos noder.dk
værende udgivelse har en relevans i forhold til at bringe særligt de sidste 50 års ilmmusik tilbage til udgangspunktet, nemlig orglet. Udgivelsen rummer i alt 30 arrangementer af musikken fra en række forskellige ilm. Det er altid et smagsspørgsmål, om udvalget er repræsentativt nok, men musikken fra de helt store episke ilmfortællinger som Harry Potter, Hobitten, Rocky, Star Wars, Godfather, Titanic, James Bond og Schindlers List er alle at inde i udgivelsen.
Udsættelserne er alle meget velklingende og brugbare. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af disse udsættelser vil have en stor virkning på tilhørerne. Helt overvejende er melodierne udsat således, at melodistemmen fremføres på en solostemme, og akkompagnementet er delt mellem pedal og et andet manual. Disse udsættelser er relativt lette at realisere – selv på mindre orgler.
Det kunne godt indvendes, at udgivelsen savner lidt originalitet – magi om man vil. Personligt kunne jeg godt have ønsket mig, at bare nogle enkelte af udsættelserne var lidt mere fantasifuldt udfoldet i forhold til både musikkens form og orglets klanglige muligheder.
Lux Laterna Magica har uden diskussion den styrke, at den tilbyder gode og let spillelige udsættelser af en lang række af de musikalske ønsker, man som organist møder, nok især i forbindelse med vielser, men sikkert også ved begravelser og bisættelser. Og som altid med Gehrmans udgivelser udmærker den sig med en lot indbinding og godt gra isk layout.
Peter Fischer-Nielsen, sognepræst i Højbjerg og Elsborg Kirker sydøst for Viborg, er begyndt at skrive salmer. På Salmer.dk er mange af dem nu udgivet med gode melodier.
Af Christina Funch Mellgren
En ny salmedigter, Peter Fischer-Nielsen er kommet på banen i samarbejde med lere komponister. De to mest gennemgående er
Kristian La Cour og Torsten Borbye Nielsen, men også andre kendte navne er at inde. 21 af salmerne kan nu indes i på salmer.dk med noder, tekst og lydeksempel.
Helt overordnet er melodimaterialet af virkelig god kvalitet, varieret og understøtter salmernes budskaber. Sproget er digterisk og billedrigt, og salmerne kommer vidt omkring rent tekstmæssigt og udfordrer med nye vinkler på temaer og højtider.
Kristian La Cours melodier er meget lineære og driftssikre uden store rytmiske udfordringer. Torsten Borbyes melodier er mere springende omkring trinvise basgange og skaber stemninger. Det kommer tydeligt til udtryk i Pinsesalmen Kys os med din skabermund, som begge har komponeret til.
La Cours melodi åbner for pinsens budskab i processionslignende jerdedels fraser, der sekvenseres en tone højere. Borbyes melodi lægger ud med punkterede rytmer der kredser (danser) omkring et orgelpunkt, som minder mere om pinsesolen. Men jeg kan faktisk ikke pege på en favorit her.
Peter Fischer-Nielsen 21 nye salmer Salmer.dk 2024 (kræver abonnement) Eller salmetunge.dk
Begge har også skrevet melodi til påskesalmen Mens andre træer springer ud. Her synes jeg, at Borbye rammer stemningen bedst med Jesus, der hænger som en ”sær frugt” (Strange Fruit), en nedadgående bas, igen med cykliske fraser, hvor Kristians melodi er blevet en anelse for glad i min optik.
Fra de andre melodiskabere er der også virkelig godt stof. Her lidt udpluk: Dåbssalmen, I vand fra en kilde med melodi af Christian Præstholm. Ved første kig på noden tænkte jeg, melodien var for avanceret som fællessang, men jeg har ombestemt mig. Den rytmiske trioliserede igur og skiftende taktart gentages nemlig, og man trækkes ind i et smukt melodisk hjul og lander blødt.
Mads Granum har lavet en lettere rytmisk melodi til bryllupssalmen Tag mig i hånden, i god gammel dansk revystil. Jesper Gottlieb
har også ramt stemningen rigtig int i salmen Med et ødelagt blik. En melodi i mol, der åbner og lukker sig, og man kan mærke både sorgen og håbet.
Jeg håber der kommer en fysisk udgivelse, til os der ikke bruger iPad. Printede noder
har det med at forputte sig i en anonym mappe eller bunke. På Peter Fischer-Nielsens egen side, salmetunge.dk, er salmerne listet op efter kirkeåret, og det er nemmere at få et overblik over de forholdsvis mange nye virkelig gode og anvendelige salmer.
Ved Filip Graugaard Esmarch
ORGEL
Mads Damlund
Brønshøj Orgelbog
Forlaget Mixtur 2024
76 sider
299 kr. hos noder.dk
22 nye orgelkoraler og koralfantasier af Brønshøj-organisten Mads Damlund. Melodiudvalget fokuserer bl.a. på højtiderne og de kendteste morgensalmer. Vi anmelder samlingen i næste nummer.
Bjørn Vidar Ulvedalen
Bachs Inventions for Organ
Norsk Musikforlag 2024
60 sider
185 kr. hos noder.dk
Eller digitalt for NOK 185 fra notebutikken.no
I anledning af 300-året (sidste år) for udgivelsen af J.S. Bach 15 inventioner har Ulvedalen forsynet de tostemmige polyfoni-satser med en enkel pedalstemme, som har en rent ledsagende og harmonisk udfyldende funktion.
Anders Börjesson
National Anthems from Western Allies Wayne Leupold 2023
50 sider
Ca. 300 kr. hos noder.dk
Eller digitalt: $25
Via theleupoldfoundation.org
Den højt pro ilerede svenske organist og komponist Anders Börjesson har hos amerikanske Wayne Leupold tidligere bl.a. udgivet seks bind med hans koralbearbejdelser. Hæftet her byder på orgelstykker over langt de leste europæiske og nordamerikanske landes nationalmelodier. Börjesson kan i øvrigt opleves på Nordisk Kirkemusiksymposium til september.
Johannes Schröder, arr. Bach: Mein teurer Heiland
Butz Verlag 2024
64 sider
189 kr. hos noder.dk
Orgeltransskriptioner af de bedste arier, koraler og andre korsatser fra Bachs Mathæus- og Johannespassioner. De i alt 18 stykker kræver et orgel med to manualer og pedal, og sværhedsgraden er let for koralernes vedkommende og middelsvær for de øvriges.
Edward Tambling, red.
Best loved Melodies 5
Butz Verlag 2024
32 sider
129 kr. hos noder.dk
I denne serie med orgelarrangementer af klassiske hits står den i denne omgang på Saint-Saëns’ Svanen fra Dyrenes karneval, Händels The Arrival of the Queen of Sheba, Debussys Clair de Lune, Gerswins Summertime foruden fem andre stykker. Alle seriens bind er udgivet i henholdsvis manual-versioner (vist ovenfor) og versioner for orgel med pedal (40 sider, 149 kr. hos noder.dk).
Carl-Peter Chilla, red. ... das spiele ich morgen XIV
Strube Verlag 2024
40 sider
99 kr. hos noder.dk
Denne populære evighedsserie med lette manualstykker er nu oppe på 14 bind. Redaktøren har endnu engang gravet dybt i orgellitteraturen og fundet 15 stykker komponeret i det 16.-19. århundrede af blandt andre Kleber, Kuhnau, Telemann, C.P.E. Bach, Haydn, Gounod og Clark.
Jan Thor Callesen
21 orgelkoraler for sopran og orgel
Forlaget Partitur 2024
50 sider
175 kr. hos noder.dk
Den tidligere sekretariatsleder for Dansk Kirkemusiker Forening er også kendt som kirkemusikforlægger. Han har nu genoptaget den virksomhed på forlaget Partitur, i dette tilfælde med noder helt fra egen hånd. Callesen introducerer her et format, hvor en sopranstemme indgår i satserne på lige fod med orgelstemmen.
Blandt de 21 stykker er primært titler fra Salmebogen, men også et par sange med Nielsen-melodi og svenske folketoner.
Philip Moore, red. Two-Part Anthems
Royal School of Church Music 2023
84 sider
149 kr. hos noder.dk
Denne udgivelse har undertitlen 15 Flexible Anthems for the Church Year. Der et tale om gudstjenestemusik for tostemmigt kor, og satserne er sådan indrettet, at de (ifølge forlaget) fungerer lige godt, uanset om de synges af henholdsvis dame- og herrestemmer eller dame- og herrestemmer sammen. Det er nykomponeret musik af en lang række engelske komponister, og sproget er engelsk, bortset fra en enkelt, som er på latin.
36
Lisbeth Smedegaard Andersen, tekst
Jens Chr. Hansen, melodi
36 salmer
Egen udgivelse 2024
44 sider
135 kr. + porto
Bestilling: vinkelhede@gmail.com
Jens Chr. Hansen (f. 1953) er tidligere organist ved bl.a. Søndermarkskirken og Houlkær Kirke i Viborg, og vil desuden være kendt af nogle som tidligere lærer ved Vestervig Kirkemusikskole. Han har komponeret melodier til hele 36 af Lisbeth Smedegaard Andersens salmer og udgivet dem i denne samling.
Komponistens projekt har været at forsyne mange af de gode og endnu ikke særlig udbredte salmetekster med melodier, som er lettere for menigheden at lære, understøtter teksten bedre og/eller egner sig bedre til orgelledsagelse end de allerede udgivne melodier, og salmedigteren har sagt god for hver enkelt af melodierne. Disse be inder sig – med en vis stilmæssig spredning – inden for en ”klassisk” ramme.
BØGER
Rasmus Skov Borring
Er der steder hvor sandheden synger
Eksistensen 2024
154 sider
250 kr. hos eksistensen.dk
Bogens undertitel er ”En personlig fortælle om fællessang som folkeoplysning”. Her har komponist, redaktør og sangvært Rasmus Skov Borring skrevet en – ifølge forlaget –personlig, lidenskabelig og oplysende bog om fællessangens væsen, og hvad det betyder for fællesskabet, identiteten og selvforståelsen, når vi synger.
I en anmeldelse i Kristeligt Dagblad kvitterer Søren Hindsholm med ire stjerner og skriver, at bogens største styrke ligger i, at Borring int formidler en ”klar forståelse af, at fællessange forudsætter et fællesskab, og at når man deltager i fællesskaber, skal man være afdæmpet med sine egne overbevisninger og åben over for andres”.
Karl Aage Rasmussen
Danske komponister:
Diderik Buxtehude
Multivers 2023
144 sider
180 kr. på multivers.dk
Forlaget Multivers er nu oppe på at have udgivet 21 komponistbiogra ier i denne serie med biogra ier om danske komponister. Diderik Buxtehude er ifølge forlaget ”et af Danmarks største musiknavne nogensinde”. Karl Aage Rasmussen redegør i første del af sin bog grundigt for, hvor dansk han egentlig var. Med den begrænsede historiske viden, man faktisk har om Buxtehude, er det ikke nogen nem opgave at tegne et portræt.
”Når det alligevel lykkes så int, som tilfældet er, skyldes det ikke mindst, at vi med Karl Aage Rasmussens egen baggrund som komponist kan nærme os personligheden Buxtehude gennem en dybere forståelse af musikkens væsen, form, uforudsigelighed og håndværk,” skriver Lars Sardemann i sin anmeldelse på publimus.dk.
Bendt Viinholt Nielsen
Danske komponister:
Rued Langgaard
Multivers 2023
144 sider
180 kr. på multivers.dk
Komponist og forfatter Bendt Viinholt Nielsen er den førende ekspert i ”den ekstatiske outsider”, som Rued Langgaard kaldes i Viinholts store biogra i fra 2012. Nu har han skrevet en ny, som passer ind i Multivers-seriens korte format, og som selvfølgelig tager højde for den seneste viden om Langgaard, bl.a. nogle erkendelser om dennes fysiske og psykiske udfordringer.
”Disse for Langgaard svære og pinefulde, livslange problematikker tages i det hele taget alvorligt på en helt anden måde. Det kommer også til at levere en præmis for forståelsen af hans musik, som i Langgaards egen forståelse handlede om det indre, sjælelige og åndelige liv,” skriver Jens Hesselager i en meget positiv anmeldelse på publimus.dk.
Har du overvejet at annoncere for dit koncerttilbud eller noget andet spændende?
En annonce af denne størrelse koster kun 750 kr. + moms (eller billigere med mængderabat).
Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”
Vi omtaler ikke så ofte musikindspilninger her i bladet. Men her er nogle af den senere tids mest bemærkelsesværdige danske albumudgivelser.
Kristian Krogsøe & Anders Johnsson
The Great Organ of Aarhus Cathedral
Danacord 2024
Streaming, download eller dobbelt-cd med bog på 68 sider:
38 $ (= ca. 265 kr.) via danacord.dk eller 299 kr. hos noder.dk
En demonstration af Danmarks største kirkeorgel, Aarhus Domkirkes orgel med 89 stemmer – efter den store restaurering og udvidelse i 2018-2020, hvor Marcussen & Søn blev udpeget blandt seks internationale orgelbyggervirksomheder som den bedst kvali icerede til opgaven. Der er både en CD1, hvor domorganist Kristian Krogsøe spiller Whitlock, Bach, Robin og Dupré, og en CD2, hvor svenske Anders Johnsson spiller Beethoven, Franck, Bach, Vierne mm. Johnsson er lektor ved Musikhögskolan i Malmö, og han var ledende orgelkonsulent på restaureringsprojektet.
Begge organister har bidraget med tekst om både musikken og orglet til det medfølgende hæfte på 68 sider, hvor man bl.a. også kan fordybe sig i orglets forskellige dispositioner. Hæftet kan downloades fra pladeselskabets præsentation på danacord.dk.
Duo in Concerto Concert Pieces
Paula Records 2024 99 kr. hos cdklassisk.com samt streaming
Denne duo består af Jens Ramsing på piano og Anne Kirstine Mathiesen på orgel. Sidstnævnte slår til daglig sine folder i Sct. Nicolai Kirke i Køge, hvor denne cd er indspillet på kororgel (Marcussen 1999) og lygel. Instrumentkombinationen har rødder i en husmusiktradition, der i 1800-tallet opstod omkring harmoniet og blev så populær, at også Franck og Saint-Saëns skrev musik for denne besætning. Sidstnævnte har duoen medtaget et stykke af på dette album, der også byder på Béla Bartóks Mikrokosmos, oprindeligt komponeret for to klaverer. Men titelnummeret er Jens Ramsings eget værk, Three Concert Pieces for Piano and Organ, som blev uropført på Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors i 2021.
Henrik Sørensen
Organum Momentum VI & VII
Egne udgivelser 2024 Streaming eller download via Qobuz/ iTunes
Jazzpianist og kirkeorganist Henrik Sørensen fortsætter sin udforskning af, hvad de danske pibeorgler kan bruges til i jazzsammenhæng. Som forberedelse til en koncert for bigband og orgel i Odense Koncerthus (ved Odense
Internationale Orgelfestival 2023), hvor Sørensen var solist foran Odense Jazz Orchestra, indspillede han en improvisationsrække på Marcussen-koncertsalsorglet, udgivet som Organum Momentum VI
Efterfølgeren, VII’eren, er derimod indspillet på det 175 år gamle Hunter & Webborgel i Assens Kirke, også denne gang i form af musik udelukkende skabt i nuet. Dette orgel blev ca. 1860 bygget til en kirke i Irland, men lyttede altså til Fyn i 2022 (mere kan læses i ORGLET 1/2023).
Christian Kampmann Larsen
The Complete Organ Works of Max Reger Helikon Records 2023
Boks med 17 cd’er: 350 kr. Se helikonrecords.dk
Den tidligere organist ved Sankt Peders Kirke i Næstved, Christian Kampmann Larsen, har fået tid til noget af et maratonprojekt: En indspilning af alt, hvad den senromantiske mester Max Reger skrev for orgel, 211 værker.
”På Helikon blev vi af organist Christian Kampmann Larsen opfordret til at udgive samtlige værker på CD. Vi var skøre nok til af sige ja,” skriver producer Jesper Jørgensen om udgivelsen, som er indspillet på tre orgler: Walcker-orglet i St. Annenkirche i AnnabergBuchholz, Tyskland, Frobenius-orglet i Aarhus Domkirke og Hermann Eule-orglet i Sct. Peders Kirke i Næstved.
Indspilningerne kan tilsyneladende ikke streames nogle steder, men ejer man en cdafspiller, vil man sikkert opleve det at bestille de 17 cd for 350 kr. + porto som lidt af et kup. Ejer man ikke en cd-afspiller, men forstår
svensk, kan man læse anmeldelsen i Organistbladet juni 2024 (doks.dk), hvorefter man anskaffer sig en afspiller (hint: cd-læser til computer fås til ca. 200 kr.).
Musica Ficta
Reforming Hymns
Dacapo Records 2023
Streaming, download eller cd: 140 kr., se links via dacapo-records.dk
Pladeselskabet forklarer udgivelsens dobbelttydige titel: ”Under reformationen blev salmer brugt til at ændre befolkningens verdensbillede. I Danmark blev mange af salmerne tilpasset fra middelalderlige traditioner eller lånt fra andre sprog. Som følge heraf blev også salmerne reformeret til protestantiske formål”. Dette album dokumenterer dette.
Mange af de 30 numre på dette album er salmeudsættelser af ukendte danske 1500-tals-komponister – samt en enkelt lidt senere. Den anden halvdel er af europæiske komponister: Johann Walter, Palestrina, di Lasso m. l. Ud over Bo Holten og Musica Ficta hører vi Fredrik Bock på lut og Søren Christian Vestergaard på Trinitatis Kirkes barokorgel.
Sven-Ingvart Mikkelsen (orgel): Stairway to Bach – Rock Classics with a hint of Bach, OUR Recordings 2024, distribution: Naxos; musik af The Doors, J.S. Bach, Savage Rose, Led Zeppelin, Pink Floyd, Queen og Procul Harum, arr. Sven-Invart Mikkelsen; 150 kr. på naxosdirect.dk
Sven-Ingvart Mikkelsen (orgel): Richard Strauss: 4 Letzte Lieder (med sopran Helle Gössler & violonist Elisabeth Zeuthen Schneider) samt Ernest Chausson: Poeme (med violinist Jochen Brusch), CDKlassisk 2023, 119 kr. hos cdklassisk.dk
Rut-Elena Boyschau (cembalo & orgel): Short Stories, Arcantus 2023, indspillet i Gråsten Slotskirke; musik af Coperin, Rameau, J.S. Bach m.fl.; links til streaming og download via arcantus.de, eller som cd: 149 kr. hos noder.dk
Vibeke Astner & Anne Kirstine Mathiesen: Danser med Orglet 3, egen udgivelse via Gateway Music 2022; transskriptioner fra
Händels Water Music samt originaler for firhændigt orgel af de Jongs, Grønbechs og Høck; streaming eller Apple Music-download, eller som cd: 139 kr. hos noder.dk
Lene Langballe (zink og blokfløjte), Anne Kirstine Mathiesen (orgel), Poul Høxbro (slagtøj): Entrée du Ballet; egen udgivelse 2022; musik af Prætorius, Sweelinck, Scheidt og Schütz; streaming eller Apple Music-download, eller som cd: 139 kr. hos noder.dk
Anne Kirstine Mathiesen: Souvenir – Værker af Marcel Dupré, egen udgivelse via Gateway Music 2022; via streaming eller Apple Musicdownload, eller som cd: 139 kr. hos noder.dk
Åstrup Sogns Menighedsråd søger en organist 20 timer ugentlig til barselsvikariat fra 1. oktober 2024. Åstrup Sogn har ca. 1320 indbyggere. Sognet er kendetegnet ved stabil kirkegang og stor opbakning til særlige arrangementer.
OPGAVER som organist hos os:
• Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Åstrup Kirke
• Medvirke ved månedlige plejehjemsgudstjenester
• Babysalmesang
• Videreførelse af de kor vi har
• Lejlighedsvis medvirken ved konfirmandundervisningen
• Medvirke ved lørdagsdåb
• Deltage i arrangementer i Kirkehuset
• Deltage aktivt i planlægning af de musiske arrangementer i samarbejde med koncertudvalget
VI FORVENTER, at du
• kan arbejde selvstændigt
• har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere
• kan indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med menighedsråd, præster og øvrigt personale
• har interesse for det kirkelige arbejde, herunder kirkens liv og vækst.
VI TILBYDER
• en levende arbejdsplads med et godt samarbejdsmiljø, hvor vi gensidigt hjælper hinanden
• alsidige og interessante arbejdsopgaver
• indrettet kontor til organisten i forbindelse med kapellet.
ORGLET I KIRKEN er fra Bruno Christensen & Sønners orgelbyggeri i 1981, og har 10 stemmer, der er fordelt på hovedværk, svelleværk og pedal.
VI OPFORDRER alle med interesse til at søge stillingen på 20 timer.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868 kr. – 458.730 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 24.193 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294 kr. – 426.840 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070 kr. – 70.000 kr. (nutidskroner).
Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 26.281 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Hans Peter Fyhn på tlf. 22222542 eller hp@gemidan.dk.
OPSTART gerne 1. oktober 2024.
ANSØGNINGSFRIST 5. august 2024. Samtaler og prøvespil afholdes umiddelbart efter.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8897fortrolig@sogn.dk mrk. Ansøgning organist.
MENIGHEDSRÅDET KAN OPLYSE, at der
• vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen
• er tre måneders prøvetid.
Alle stillinger besættes for PO/KMOK’ers vedkommende i henhold til Organistoverenskomsten mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister jf. resultatpapir af 5. marts 2024 på www.folkekirkenspersonale.dk. Det indebærer blandt andet, at der er mulighed for at forhandle lønnen lokalt (se nedenfor under ”lokalt aftalte tillæg”).
Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af. Også pensionerede er omfattet af Organistoverenskomsten, og fra oktober 2024 er stillinger på mindre end otte timer ugentligt omfattet.
Organister kan, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for vurdering af indholdet.
Ansættelsesvilkår
Organister med en KMOK/PO-uddannelse aflønnes således (pr. 01.04.2024 – reguleringsprocent: 22,8067):
Basisløn (kvoteret)
Trin 1 – kr. 338.011,93
Trin 2 – kr. 355.136,10
(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).
Rådighedstillæg (kvoteret)
Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved:
1 kirke – kr. 26.280,63
2-3 kirker – kr. 34.263,07
4 eller flere kirker – kr. 40.771,82
Lokalt aftalte tillæg
Basisløn og rådighedstillæg suppleres med tillæg, og det vil være i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om tillæg skal jf. overenskomsten indgås af Organistforeningen via den stedlige tillidsrepræsentant
Man bør ikke opsige sin stilling, før der er klarhed over de nye vilkår i en ny stilling. En særlig opmærksomhed skal rettes på løn og rammetid (gælder kun for deltidsstillinger).
Tjenestemænd
Såfremt ansøgeren er tjenestemand, indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 01.04.2024):
Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 23.824,50
Lønramme 20: med et kvalifikationstillæg på kr. 31.684,13 samt rådighedstillæg på kr. 23.824,502
Martin Killie, Vejle (Hover og Grejsdal Kirker, Vejle Provsti, Haderslev Stift)
Marianne Bak Mikkelsen, Herning (Snejbjerg Kirke, Herning Nordre Provsti, Viborg Stift)
Simon From Søvndal, Silkeborg
Peter Stoffersen, Arden (Simested Kirke, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift)
Ole Håndsbæk Christensen, Frederiksværk, er 1. maj ansat som organist ved Sæby og Gershøj Kirker, Lejre Provsti, Roskilde Stift
Vera Rasmussen, Randers, er 1. juni ansat som organist ved Sjørslev Kirke, Viborg Domprovsti, Viborg Stift
Miki Hildebrandt, Risskov, er 1. juni ansat som organist ved Sct. Clemens Kirke, Randers Søndre Provsti, Aarhus Stift
Peter Stoffersen, Arden, er 1. juli ansat som organist ved Simested Kirke, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift
Caroline Borello Lerche, København (Vallensbæk og Helligtrekonger Kirker, Glostrup Provsti, Helsingør Stift), fylder 50 år den 26. juli
Niels Jørgen Munk Møller, Aalborg Øst, (Ansgarkirken, Aalborg Budolfi Provsti, Aalborg Stift), fylder 50 år den 16. august
Jes Anders Gram, Hareskov (Farendløse, Nordrup, Sneslev og Ørslev Kirker, Ringsted-Sorø Provsti, Roskilde Stift), fylder 60 år den 9. juli
Anker Sigfusson, Allingåbro (Øster Tørslev, Dalbyneder Kirker, Randers Nordre Provsti, Aarhus Stift), fylder 60 år den 12. juli.
Anni Kirkegaard Jensen, Nykøbing M (Ørslevkloster Sogn, Skive Provsti, Viborg Stift), fylder 60 år den 6. august
Inger Svendsen, Roskilde, fylder 70 år, den 18. juli
UDMELDTE PR. 01.07.2024
(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)
Julie Lundtoft Nielsen, Brønderslev
Lønforhandling: deadline den 24. august 2023, se bagsiden
Nye vejledende vikarsatser for PO/ KMOK’ere (gældende frem til 1. oktober 2024, hvor en ny vikarordning træder i kraft): Timesats: 233,93 kr. Højmesse: 7 timer/1.637,48 kr. Kirkelig handling: 3,5 timer/818,74 kr. Dagsats: 7,4 timer/1.731,05 kr.
Overvej om din koncert i uge 38 skal være en del af Nordisk Kirkemusikfestival 2024. Se NKS2024.dk under ”Nordisk Kirkemusikfestival” (nederst på siden).
14.- 22. sept. 2024 Nordisk Kirkemusikfestival, se nks2024.dk
19.- 22. sept. 2024 Nordisk Kirkemusiksymposium (Kbh.), se nks2024.dk
Sekretariatet holder sommerlukket fra mandag den 8. juli og frem til og med torsdag den 1. august.
Vi er altså tilbage mandag den 5. august.
Organistforeningen ønsker alle en god sommer.
Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg
Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13
www.organist.org
Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp
E-mail: lwt@organist.org
Sekretariatsmedarbejder: Helle Frehr
E-mail: hefr@organist.org
Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch
E-mail: blad@organist.org
Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org
Formand Ingrid Bartholin Gramstrup
Ry Kirke, Østjylland
Tlf. 2515 3312
E-mail: formand@organist.org
Næstformand Knud Damgaard Andersen
Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole
Tlf. 9795 2726 / 2465 8026
E-mail: knud.damgaard@mail.dk
2. næstformand Jesper Bay Jensen Østofte og Stokkemarke Kirker, Lolland
Tlf. 61 74 33 26
E-mail: jesperbayjensen@hotmail.com
Kasserer Karin Bitsch Antonsen
Skals Kirke, Midtjylland
Tlf. 86 65 10 14
E-mail: karinorganist8830@gmail.com
Øvrige medlemmer
Teresemarie Lisiux
Nyvangskirken, Kalundborg
Tlf. 23 93 55 72
E-mail: nyvang.organisten@gmail.com
Lisbeth Risager Gerdes
Hjerting Kirke, Esbjerg
Tlf.: 26 64 79 91
E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com
Elena Vas Andersen
Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning
Tlf. 20 68 54 91
E-mail: elena.a72@gmail.com
HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER
Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171
E-mail: imr@km.dk
Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683
E-mail: kwt3@live.com
ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER
Anders Juhl, tlf. 6094 7745
E-mail: ajuhl@km.dk
Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690
E-mail: hph@km.dk
Lasse Hansen, tlf. 5190 6251
E-mail: lasha@km.dk
FYENS STIFT
Lene Dam, Tlf. 5152 1236
E-mail: ledam@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
VIBORG STIFT
Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734
E-mail: mjc@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AARHUS STIFT
Christian Holdensen, tlf. 2291 3693
E-mail: chrho@km.dk
Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236
E-mail: heze@km.dk
Alex Kjær Ahn, orlov ind til videre
RIBE STIFT
Mette Bredthauer (orlov i 2024)
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
HADERSLEV STIFT
Anders Olesen, tlf. 2053 3134
E-mail: andol@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AALBORG STIFT
Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323
E-mail: jeer@km.dk
Lasse Christensen, tlf. 2839 7790
E-mail: lc@km.dk
Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg
Selvom lønnen er steget i foråret 2024, kan det sagtens være på tide at søge om et lokalt løntillæg eller en forhøjelse af et eksisterende tillæg – hvis du for eksempel har tilegnet dig nye kompetencer, eller udfører dit arbejde med større kvalitet.
De årlige lønforhandlinger for overenskomstansatte organister inder som vanligt sted hen over efteråret. Derfor kan du allerede nu indsende dit materiale og deltage i årets lønforhandlinger. Ud-
fyld oplysningsskemaet, som kan downloades fra hjemmesiden på undersiden med medlemslogin. Oplysningsskemaet skal sendes til kontakt@organist.org og være os i hænde på sekretariatet senest den 24. august 2024.
Se vejledning og tidsplan på www.organist.org under Ansættelsen > Overenskomstansat > Lokal lønforhandling > Lokal lønforhandling (for medlemmer)
Styregruppen bag Nordisk Kirkemusiksymposium 2024 ønsker, at der med baggrund i symposiet vil kunne skabes en festival i dagene 14.-22. september for den brede offentlighed. En fest for kirkemusikken og en styrkelse af båndene mellem de nordiske lande.
Der opfordres til, at kirker i hele landet vil arrangere et bredt udbud af musikalske aktiviteter til glæde for alle. Ønsker du at din koncert skal fremgå af en kalendervisning på siden, bedes du indsende relevante informationer.
Se, hvilke koncerter, der allerede er med i programmet, og se, hvordan du får din koncert med, på nks2024.dk under ”Nordisk kirkemusikfestival”