Jeg kan ikke med god samvittighed sige til gravide kvinder, at de bare skal spise løs af frugt og grønt, der er sprøjtet med organofosfater. Jeg vil derfor anbefale børnefamilier og særligt gravide at spise økologisk”. - Helle Raun Andersen, forsker i miljømedicin
INSEKTGIFT FRA IMPORTERET FRUGT KAN GIVE HJERNESKADER En øget risiko for at udvikle ADHD, ringere motoriske evner og en risiko for, at iq’en rasler 3-5 point ned i intelligensmålinger. Det kan være konsekvenserne for børn, hvor moren har haft insektgifte som chlorpyrifos fra importeret frugt i kroppen, mens hun var gravid. Det påpeger forskere fra Syddansk Universitet, mens Miljøstyrelsen vurderer, at chlorpyrifos ikke udgør en risiko for vores sundhed. TEKST: Peter Nordholm Andersen
Når en gravid kvinde pynter sin morgengrød med små stykker af appelsin og banan, udsætter hun måske fosteret for skadelige virkninger. I hvert fald, hvis frugten er konventionel. I den konventionelle produktion af blandt andre citrusfrugter, bananer og ferskner i udlandet må producenterne bruge insektgiften chlorpyrifos. Giften er designet til at lamme nervesystemet hos de insekter, der kan skade afgrøderne. Noget tyder desværre på, at små rester af chlorpyrifos og lignende insektgifte i danskernes daglige frugt også kan skade udviklingen af fosterets hjerne. Særligt i den tidligste fase af hjernens udvikling, hvor moren måske ikke engang ved, at hun er gravid. Det viser studier fra Syddansk Universitet (SDU), der har et tæt samarbejde med en række internationale forskere i miljømedicin. SDU-studierne viser, at danske kvinder og børn har niveauer af chlorpyrifos i urinen, der er højere end niveauerne fra lignende amerikanske undersøgelser. Omkring 90 procent af de undersøgte havde sporbare rester af chlorpyrifos eller lignende insektgifte, der som gruppe kaldes organofosfater, i urinen.
40 ØKOLOGISK / FORÅR 2018
Sideløbende viser amerikansk forskning nogle dystre perspektiver, når man sammenligner chlorpyrifos-udsatte mødres børn med børn, hvis mødre ikke havde højt indhold af stoffet i urinen under graviditeten. Konklusion: Børn, der som fostre var udsat for chlorpyrifos, har blandt andet øget risiko for at udvikle ADHD, at få iq'en nedsat med 3-5 point i intelligensmålinger samt ringere motoriske evner. FORSKER: GRAVIDE BØR SPISE ØKOLOGISK Godt nok er de fund, Fødevarestyrelsen gør af chlorpyrifos i udenlandsk frugt, helt overvejende under grænseværdien. Alligevel er Helle Raun Andersen bekymret. Hun er lektor og ph.d. i miljømedicin ved SDU. - Det er ekstremt svært at måle, hvordan pesticider påvirker den enkeltes sundhed. Men der er så mange tegn på, at sprøjtemidlerne påvirker børns sundhed og kan medvirke til at give adfærdsforstyrrelser, lavere intelligens og mindsker kvinders fertilitet. Det er ikke betryggende, når der er fundet adfærdsforstyrrelser ved de niveauer, som vi måler i Danmark. Så kan jeg ikke med god samvittighed sige til
gravide kvinder, at de bare skal spise løs af frugt og grønt, der er sprøjtet med organofosfater. Jeg vil derfor anbefale børnefamilier og særligt gravide at spise økologisk, udtaler Helle Raun Andersen til Ingeniøren. MILJØSTYRELSEN AFVISER BEKYMRINGER I dansk landbrug er det ganske vist ulovligt at bruge chlorpyrifos. Danskerne får dog giften fra importeret, konventionel frugt som citrusfrugter, bananer og æbler. Insektgiften er nemlig tilladt at anvende i en lang række afgrøder i 20 EU-lande. Navnlig citrusfrugter bliver heftigt sprøjtet med chlorpyrifos. Mens SDU’s undersøgelser tager udgangspunkt i urinprøver, så måler Fødevarestyrelsen efter pesticidrester i vores kost ved at tage stikprøver af frugt, grøntsager og andre fødevarer fra danske butikker. Dem analyserer de så for chlorpyrifos og mere end 250 andre pesticider i styrelsens laboratorie i Ringsted. Bagefter regnes der på tallene i forhold til flere modeller for, hvad risikoen er ved at blive udsat for hvert enkelt pesticid. På den baggrund når Fødevarestyrelsen til en anden