30. DECEMBER 2024
45. ÅRGANG Medlemsavis Økologisk Landsforening NR. 701
Side 10-11
Fodring med frisk græs i stalden breder sig blandt danske mælkeproducenter, især blandt økologer. Græsset øger foderkvaliteten, og for økolog Gert Glob Lassen har det tilmed betydet lavere foderomkostninger.
LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologiens relevans har sjældent været så tydelig som i de seneste måneder, hvor adskillige historier har vist, at den konventionelle landbrugspraksis hverken er i harmoni med dyrevelfærden eller vores miljø.
I begyndelsen af december kom det frem, at de frivillige aftaler om at beskytte områder med drikkevandsboringer mod pesticidforurening har slået fejl. Kort efter blev det afsløret, at Miljøstyrelsen har overset tusindvis af indberetninger fra landmænd og gartnere om ulovligt højt pesticidforbrug.
Et studie dokumenterede desuden, at pesticider kan have langtidseffekter på insekter og bidrager til deres tilbagegang - selv pesticider, der ikke er målrettet insekter, kan skade dem. Yderligere bekræftede Miljøstyrelsen og Geus, at pesticider anvendt herhjemme danner PFAS-forbindelsen TFA, som nu findes udbredt i
grundvandet. Lektor Xenia Trier fra Københavns Universitet, medlem af Miljøstyrelsens PFAS-ekspertgruppe, understregede alvoren i et interview med Politiken: »Vi bliver nødt til at sige: Stop det! PFAS kan ikke nedbrydes, koncentrationen vil stige, og vi kan ikke rense det op.«
Hvad angår dyrevelfærd, har TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ vist horrible forhold for grise i den konventionelle produktion. Selvom økologisk produktion heller ikke er problemfri, giver dens rammer - mere plads, længere tid med moren, bedre muligheder for naturlig adfærd - markant bedre forudsætninger for reel dyrevelfærd.
Derudover dokumenterede Aarhus Universitet, at hurtigere tilvækst hos kyllinger forringer deres velfærd. Med andre ord: Den langsommere vækst, man har i økologien, gavner altså kyllingernes velfærd.
Som om det ikke var nok, har folk i både Australien, Storbritannien og Danmark nu opfordret til at boykotte mælk fra køer, der får Bovaer. Endnu en grund til at købe økologisk.
Det står samtidig rigtig skidt til med vores dyrkbare jord. December blev indledt med en stor rapport lavet i regi af FN’s topmøde om vores jord. Rapporten viste, hvordan årtiers pesticidbrug, skovrydning og intensiv jordbearbejdning har redu-
ceret verdens produktive jordarealer, og den anbefaler derfor agroøkologiske metoder som en løsning. Også på klimafronten er økologien en del af løsningen: En ny EU-rapport har regnet på 19 CAP-planer indsendt af medlemslande og konkluderer, at den største klimareduktion i landbrugsplanerne findes ved at omlægge til økologi.
Lad os håbe at disse historier har nået beslutningstagerne og forbrugerne, så 2025 kan byde på en ny, stor fremgang i det økologiske forbrug og areal.
Både Økologisk Landsforening, regeringen og EU har ambitiøse økologimål for 2030, og uret tikker.
FORPERSONENS ORD
Vi står på tærsklen til et nyt år, som byder på masser af spændende opgaver i vores forening.
Til en start vil vi sætte det regenerative aspekt, som ligger dybt i økologien, på dagsordenen. For når det regenerative er kommet i fokus hos selv store virksomheder, er det vigtigt, at vi økologer står forrest og
griber debatten. Det betyder, at vi skal se på vores dyrkningsprocesser og sammenholde dem den udvikling, der sker. Det kan være med hensyn til sorter, teknologi og viden, som gør os klogere på, hvordan vores management påvirker økosystemerne. Vejen til en regenerativ produktion og livsstil er en evig proces, hvor vi hele tiden bliver klogere og udvikler os.
Økonomien i det regenerative kræver også fokus, Vi skal forsøge at rykke og flytte markedet og efterspørgslen på alle måder. Væsentlige aktører skal trække udviklingen – de skal stille krav og honorere. Når virksomheder kræver rent vand uden sprøjtegifte til deres produktion, bør de også stille krav til de landbrugsprodukter, der indgår
i deres produktion: At de er dyrket uden brug af sprøjtegifte, eller som et minimum bør der laves en afregningsmodel, der understøtter retningen mod et giftfrit dyrkningssystem.
Det er jo den regenerative tanke, at vi i hele samfundet tænker på at forbedre og efterlade en bedre verden til de kommende generationer.
Måske store ord og ambitioner, men det er vel det, vi som forening er sat i verden for at skubbe på.
Hvordan kan du så være med til at skubbe? Hvordan kan du være med til sætte at aftryk? Jeg kan kun opfordre dig som medlem til at stille op til foreningens repræsentantskab, hvor vi netop drøfter de vigtige temaer for udviklingen af økologien.
Du kan allerede nu melde dit kan-
didatur og enten blive valgt inden for din medlemsgruppe eller gå efter en af fritvalgspladserne, der stemmes om til generalforsamlingen i marts.
Hvis du er i tvivl om, hvorfor du skal stille op, eller hvorfor du skal opfordre en økologisk ildsjæl til at gå på valg, kan du læse her, hvordan repræsentantskabet skaber værdi for Økologisk Landsforening og for økologien.
Repræsentantskabet sikrer, at vi får den rette bestyrelse med de rette kompetencer og er med til at udvikle fremtidens talenter til bestyrelsen.
Som medlem af repræsentantskabet er du foreningens ambassadør, som bringer viden ud, påvirker beslutningstagere og bringer viden og nye idéer til bords. Og sidst, men ikke mindst, er du som medlem af
repræsentantskabet med til at holde bestyrelsen og ledelsen på tæerne samt med til at kvalificere vigtige beslutninger.
Demokratiske organisationer er værdiskabende – og regenerative. Det handler om at gøre samarbejdet frugtbart til gavn for det fælles bedste og de langsigtede løsninger. Når det lykkes, giver det så mange kræfter, at vi kan tale højere, fordi vi er mange mennesker. Præcisere ansvar og beslutningskompetence – sikrer kontrol med beslutninger og resultater. Det sikrer beslutning og handlekraft i Økologisk Landsforening.
Til slut vil jeg med tak for året ønske alle læsere en god jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi ses derude.
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.100
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 13
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- KMC-direktør: Udsigten til økologisk kartoffelmel er lille
Side 8-9
- KRONIK: Vejen til højere udbytter: Mindre jordbehandling, flere efterafgrøder og flere blandingsafgrøder
- ANALYSE: Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
Side 10-11
- Frisk græs på foderbordet vækker køernes appetit
Side 12-13
- Myrer kan hjælpe æbleproducenter
- Langsommere vækst er klart bedre for kyllinger, fastslår forskning
ANNONCE
MEDLEMSTILBUD
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 14 - 17 MAD & MARKED
EU-rapport: Økologi er en klimagevinst
Side 14-15
- FAGLIGT TALT: Årets succes har været kløvergræsset
- NYT FRA ICROFS: Mekanisk vækststandsning af kartofler har givet gode resultater
Politik & udvikling
Side 14-15
- Ringe landbrugsjord breder sig globalt
- Syv pesticider testet i dansk forsøg - alle blev nedbrudt til PFAS-kemikaliet TFA
- TFA er nu fundet i kildevand fra flere EU-lande
Side 16-17
- Undersøgelse af over 1.000 pesticider viser skader på insekter
- POLITISK KLUMME: Året der gik i Økologisk Landsforening
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Et ganske positivt økologisk år går på hæld - et nyt udfordrende år venter forude
KØB EN KUNSTPLAKAT AF HUSKMITNAVN
OG STØT SAMTIDIG ØKOLOGISK LANDSFORENINGS
ARBEJDE FOR MERE OG BEDRE ØKOLOGI
KØB PLAKATEN HER
Normalpris: 299 kr. inkl. fragt
Medlemspris: 219 kr. inkl. fragt
Plakaten er trykt på 200 gr. FSC-certificeret papir i format A3. Plakater købt mellem 18. dec. og 5. januar afsendes den 7. januar 2025.
SIDE 18 - 26
Salling Group laver historisk partnerskab med et af Jyllands største økologiske godser
- Godsejer ser spændende perspektiver i partnerskabet
Side 20-21
- Danmark skal udvikle sig til DACH-regionens foretrukne økologiske spisekammer
- Europa aftager det meste af eksporten
- Dansk krydderifabrik satser på de udenlandske kunder
Side 22-23
- Økologien har kurs mod en stærkere position på fødevareuddannelserne
Side 24-25
- Fårup Sommerland vil have øko-fritter i gryden
Side 26
- Begejstringen for økologernes høst af bælgfrugter til konsum er til at overse
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC’s direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.
KARTOFLER
AF UFFE BREGENDAHL
Sæsonen for økologiske kartofler er kort. Når kornhøsten er ved at være forbi i slutningen af august, er de danske marker stort set tømt for økologiske kartofler.
Økosæsonen forløber fra juni til september, fordi toppen af kartoflerne sidst i perioden er visnet ned af skimmel; alle kartoffelavlernes fjende nummer et.
De konventionelle industrikartofler kan derimod blive i jorden og
vokse og vokse helt ind i oktober og november, fordi skimmel kan holdes nede med kemi, typisk fungicider.
Netop muligheden for at behandle kartoflerne med sprøjtemidler gør derfor en stor forskel for udbytterne i økologisk kontra konventionel produktion og for kartoflernes vej fra jorden til danskerne spiseborde. Og for hvilke retter, de kan serveres i.
FIRE KATEGORIER
Især forekomsten af skimmelsvamp, som hvert år sætter ind, sætter altså begrænsninger for, hvilke fødevarer økologiske kartofler kan indgå i.
Samlet set udgør økologiske kartofler i 2024 kun 3,3 pct. af det samlede danske kartoffelareal.
Forklaringen skal findes i udviklingen hos de konventionelle stivelseskartofler, der gennem en lang årrække har været i voldsom vækst i Jylland.
Produktionsarealet med sprøjtede, konventionelle industrikartofler er gennem de seneste 20 år steget fra knap 20.000 ha til i år for første gang at runde 50.000 ha. Men her er der ikke plads til en økologisk bid af kartoffelkagen: Den samlede økologiske leverance til produktion af kartoffelstivelse – eller kartoffelmel – var i 2024 et stort rundt 0.
MEST SPRØJTEDE AFGRØDE
De konventionelle spisekartofler er den suverænt mest sprøjtede danske hovedafgrøde, og ifølge Miljøministeriets seneste tal bliver en typisk konventionel kartoffelmark i gennemsnit sprøjtet 18,45 gange forskellige pesticider.
Især fordi svampemidlerne kan holde skimmel tilbage, kan konventionelle kartofler vokse sig store helt frem til november, og de egner sig derfor bedre til produktion af kartoffelmel eller kartoffelstivelse, der for eksempel bruges i brød, kager, snacks, pasta og nudler, men som også indgår i en lang række andre fødevarer.
Der er tidligere lavet forsøg med at producere økologisk kartoffelmel, men intet tyder på, at der bliver plads
til kartofler dyrket uden sprøjtemidler i den industri.
»Det er korrekt, at der kun findes en meget lille mængde økologiske stivelseskartofler i Danmark – hvis overhovedet nogen. Udsigten til at dette ændres er dog desværre ikke ret stor,« skriver Jesper Burgaard, adm. direktør for kartoffelmelsproducenten KMC, i et skriftligt svar.
KMC – der tidligere hed Kartoffelmelscentralen – er Danmarks største producent af kartoffelmel og stivelsesprodukter, som eksporteres til det meste af verden.
INTET GENNEMBRUD
Mange af KMC’s varer retter sig netop mod at lave flere bæredygtige og plantebaserede fødevarer, men arbejdet med økologiske stivelseskartofler har været en udfordring, fortæller Jesper Burgaard. KMC har to gange tidligere forsøgt sig med økologiske stivelseskartofler, uden at de slog igennem:
»Sidst vi forsøgte, havde vi et program kørende i cirka fem år, inden vi igen måtte lukke det ned, da varerne hobede sig op på vores lager uden afsætning. Mængden udgjorde cirka 0,1 pct. af den samlede volumen.«
Jesper Burgaard forklarer, at der primært er to udfordringer forbundet med økologisk kartoffelstivelse til industriel brug.
»Kvaliteten er meget svingende og kan derfor ikke anvendes i tilsvarende applikationer, som konventio-
Kartoflerne kan i grove træk deles op i fire kategorier:
- Spisekartofler
- Industrikartofler
- Stivelseskartofler
- Læggekartofler
De fire økologiske kartoffelkategorier blev I 2024 dyrket på i alt 2140 ha.
Efter flere år med stigning toppede produktionen i 2020 med 2.752 ha og faldt derefter frem til 2023. I år har der været en lille fremgang, som først og fremmest skyldes produktionsfremgang af industri- og læggekartofler.
nel stivelse kan. Dette skyldes, at stivelseskornene grundet en forkortet vækst (stoppes af kartoffelskimmel) ikke er tilstrækkeligt færdigudviklede. Økologisk stivelse egner sig derfor heller ikke til modificering, som kræves for f.eks. at erstatte gelatinen i en vingummi.«
Han tilføjer, at produktet grundet lavt udbytte og høje produktionsomkostninger bliver uforholdsmæssigt dyrt.
OPGAV INDSATSEN
Landets største aftager af kartofler, der producerer mere end 60 forskellige kartoffelbaserede produkter til butikshylder i det meste af verden, slutter med en nedslående konklusion set med økologernes øjne: »Vi må erkende, at efter mange års forsøg har vi ikke kunnet skabe et rentabelt marked for økologisk kartoffelstivelse, hvorfor vi for tre-fire år siden opgav indsatsen. Et hurtigt kig ud over verdensmarkedet viser, at ingen af vores kollegaer i markedet, med succes, har kunnet etablere et relevant marked for økologisk kartoffelstivelse.«
Som en del af sin bæredygtighedsstrategi har KMC gennem flere år lavet markforsøg med forædling via CRISPR-Cas-metoden, der med genmanipulation skal hjælpe med at udvikle kartoffelsorter, der f.eks. er resistente over for skimmelsvamp og derfor har et mindre forbrug af sprøjtemidler.
Langt de fleste økologiske kartofler bliver taget op som spisekartofler og bruges frisk fra marken i madlavningen. Forbrugerne sætter netop denne økologiske afgrøde særligt højt; her fylder afsætningen af den ø-mærkede kartoffel hele 29 pct. af det samlede areal med spisekartofler i Danmark.
I en årrække steg økologiandelen i landskabet og dermed på spisebordene. Det dyrkede øko-areal voksede
fra 1.216 ha i 2015 til 1.956 ha i 2021, men siden corona-pandemien og invasionen i Ukraine har der været tilbagegang: Fa 2021 til 2024 er arealet faldet fra 1.956 ha til 1.590 ha i 2024.
Landets største producent af spisekartofler er i dag Gram Slot, der afsætter dem i et samarbejde med Rema 1000.
Alene på Gram Slot dyrkes der kartofler på omkring 400 ha, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af det
Økologiske industrikartofler går typisk til produkter som f.eks. skrællede kartofler, chips og pommes frites, og i år blev de dyrket på i alt 210 ha. I 2024 har der været ekstra stor efterspørgsel, blandt andet fordi Fårup Sommerlands økologiske profil har gjort forlystelsesparken til en ny storaftager.
Generelt er der forventninger om en øget efterspørgsel på industrikartofler hos den vestjyske producent Flensted. Det bekræfter Lars Brovil,
der er Head of Sales & Marketing. »I år brugte vi den mængde, vi havde til rådighed, så vi kunne få Fårup Sommerland med om bord som kunde. Vi har en ongoing dialog med lignende kunder om, at de gerne vil bruge økologiske råvarer. Der er helt generelt en stigende efterspørgsel på økologiske kartoffelprodukter,« oplyser Lars Brovil uden at kunne være mere specifik.
Flensted køber råvarerne af to leverandører, Gram Slot og Thorsens
Efterspørgslen på læggekartofler er selvfølgelig afhængig af, hvordan det går med afsætningen af kartofler i de andre kategorier. De leverer jo forudsætningen for næste års produktion.
I 2020 var der læggekartofler på 400 ha mod 340 ha i 2024 – tallene dækker både certificerede læggekartofler og kartofler til egen opformering. I 2023 var arealet kun på 201 ha, så her har der været en pæn fremgang.
Som for de danske spisekartofler er hovedparten af dyrkningen af læggekartofler samlet på ganske få bedrifter, og en af de større leverandører er Kroghsminde i Ølgod, der er forsigtigt optimistisk. Her spiller kartoffelmarker med læggekartofler en rolle i sædskiftet på de ca. 900 ha jord, der også leverer fødegrundlaget til gårdens 200 malkekøer.
Muligheden for at bruge pesticider gør en stor forskel for udbytterne i økologisk kontra konventionel kartoffelproduktion og for hvilke retter, de kan serveres i. Foto: Uffe Bregendahl
På Kroghsminde indgår kartoflerne i en strategi om, at deres arealer ikke kun skal føde dyr, men også levere fødevarer direkte fra jord til spisebord. I 2024 har 40 ha været dyrket med læggekartofler, og desuden blev der dyrket 300 ha med grynhavre og brødhvede.
»Vi forsøger så vidt muligt at drive vores virksomhed ud fra en cirkulær tankegang, hvor vi upcycler produkter, der normalt går til spilde, og det gælder bl.a. for vores kartoffelproduktion. Vi dyrker certificerede læggekartofler, hvor frasorteringen enten går videre til spisekartofler eller foderkartofler i stedet for affald,« siger Andreas Krogh, der driver Kroghsminde sammen med sin far, Jens Krogh.
»Kartofler har førsteprioritet i markplanerne, og så passer vi de marker ind efterfølgende, som vi bru-
danske areal med økologiske spisekartofler. En anden stor producent er Vejgaarden Øko (108 ha), der er PV Agro ved Tange (94 ha), Naturgaarden (90 ha) og Anders Stengaard ved Billund (86 ha).
Samlet leverer de 10 største producenter langt størstedelen af den danske produktion: Alene de fire nævnte avlere dyrker tilsammen 778 ha af landets 1.590 ha med økologiske spisekartofler.
Chipkartofler, og varerne forarbejdes hos Flensted og går derefter videre til både detail- og foodservicemarkedet under Flensteds eget brand.
»Der er en stigende efterspørgsel på både kogte og frosne kartofler fra den økologiske produktion. Det er især dem, vi leverer til Gram Slots brand, der er vækstet mest. Vi kan mærke, at Rema 1000 udvider antallet af sine butikker,« siger Jesper Poulsen, der dog ikke kan sætte procenter på stigningen.
ger i mælkebedriften. Foderbalancen skal selvfølgelig gå op.«
PLADS TIL MERE NÆSTE ÅR I næste års markplan bliver der plads til yderligere 10–15 ha med læggekartofler, så der i alt dyrkes over 50 ha med fem til seks år i sædskiftet. Læggekartoflerne bliver solgt til de andre kategorier af kartoffelproducenter, og en del af dem går til eksport. Danske læggekartofler eksporteres først og fremmest til de Tyskland og Holland.
Kroghsminde har i år avlet 10-12 forskellige sorter, der blandt andet bruges til at dyrke spisekartofler og produktionskartofler til pommes frites.
Læs om Fårup Sommerlands efterspørgsel på øko-kartofler på s. 24-25
Artiklen er skrevet i projektet Organic RDD8 SROPP, der har som overordnet mål at øge arealet af økologiske spisekartofler og skabe grundlaget for en mere stabil produktion af økologisk stivelse.
å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.
Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
FJERKRÆ SKAL
ATTER IND
FUGLEINFLUENZA: Fund af højpatogen fugleinfluenza i gråænder og pibeænder skudt under jagt betyder, at Fødevarestyrelsen 19. december hævede trusselsniveauet og udstedte indelukningskrav for fjerkræ. Det betyder, at økologiske fjerkræavlere nu for femte år i træk skal holde dyrene »indendørs eller i en voliere eller en indhegning med overdækning af fast tag«. De seneste fire sæsoner har der været indelukningskrav for fjerkræ i omkring et halvt år – typisk fra november/ december til april/maj. /ubr
NY MANUAL TIL
SKOVLAN DBRUG
VIDEN: For at samle og styrke den viden, som findes om metoder til renhold og værn mod skadedyr i skovlandbrug har Innovationscenter for Økologisk Landbrug udarbejdet en manual i samarbejde med Skovdyrkerne. I manualen kan du finde en samlet oversigt over de mest relevante metoder til renholdelse og værn mod skadedyr, og hvad hver metode indebærer. Manualen kobler også metoderne op på, om de umiddelbart er mest anvendelige i et større intensivt skovlandbrugssystem eller i et mindre ekstensivt skovlandbrugssystem. Den nuværende erfaring med etablering af skovlandbrug er, at der er udfordringer – både med renhold og værn mod skadedyr. Værn mod mus og mosegrise er en særligt stor udfordring for mange, specielt ved plantning af frugt- og bærarter. /hhk
STOR INTERESSE FOR NATURORD NING
NATUR: Ansøgningsrunden for den nye ordning ’Permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Det skriver Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Lodsejere i hele Danmark har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur. I alt er der søgt for knap 850 mio. kr. til 12.581 ha – over dobbelt så meget landbrugsjord, som der oprindeligt var estimeret. Ordningen finansieres af EU-midler fra Landdistriktsprogrammet, der ellers ville være sendt tilbage til EU. Dermed bidrager den store søgning med at hjemtage midler fra EU, som ellers ville være gået tabt. /hhk
22 MIO. KR. I STØTTE TIL Ø KOLOGISK Ø
BEVILLING: Den økologisk ø Livø har fået tildelt 22 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal formidle øens særlige historie, løfte turismen og styrke natur- og madoplevelser på øen. Øens eneste landbrug er økologisk, og i projektet fremhæves det, at turister skal nyde lokale fødevarer på øen, hvor det i dag allerede er muligt at »smage på øen« i form af lokale produkter som mel, Angus-kød og ø-whiskey. »De lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet skal sammen med øens enestående natur med hede, overdrev og gamle egeskove spille en central rolle i udviklingen,« skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse. /ubr
Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet skal lære grisene at afsætte deres gødning mere jævnt i deres folde og mellem træerne, i modsætning til i dag hvor de har en tendens til at afsætte deres gødning i koncentrerede områder, hvilket gør, at mængden kan overstige det, som afgrøderne kan optage.
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
KVÆLSTOFUDLEDNING
TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL
I efterårssolen tumler små grise rundt i hælene på soen. Indimellem leger de med hinanden, men pludselig kan de stoppe op og rode i den bladdækkede jord under poppeltræerne.
Umiddelbart ligner det en ideel og bæredygtig tilværelse i det konstruerede grisesamfund, hvor folde med søer, grise, hytter og fodertrug
ligger side om side forbundet med rækker af poppeltræer.
Men grisene har et menneskeligt træk, der kan være en alvorlig udfordring i produktionen: De vælger ofte et koncentreret område til deres toiletbesøg.
»Grisene udvælger nogle gange nogle toiletsteder, hvor de afsætter en stor andel af deres gødning, både urin og fæces, som giver ’hot spots’ med så meget kvælstof i jorden, at det kan overstige den mængde, afgrøderne kan optage. Især urin er den helt store tabspost og er derfor vigtig i forhold til kvælstofudvaskning i systemet. Derfor prøver vi ligesom at styre grisene lidt ved hjælp af nye folddesigns,« siger seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
SLANGER UNDER MARKERNE
Grisene har gennem tre år gået i fire typer af folde, der er blevet overvåget – eller nærmere undervåget – af en avanceret forsøgsopstilling under
en af grisemarkerne med poppeltræer hos landmand Bertel Hestbjerg ved Holstebro.
Under markerne og træerne med grisefolde er der nedgravet slanger med monterede ’sugeceller,’ der løbende måler nedsivningen af kvælstof. Desuden kommer et hold teknikere jævnligt forbi med jordspyd og laver manuelle jordprøver, og jordprøver og jordvandsprøver fra sugecellerne analyseres løbende i et laboratorium.
»Vigtige ressourcer for soen er hytte, foder, vand og træerne. Vi afprøver to designs, hvor vi i det ene opstiller hytterne og foder på samme side af træerne og sammenligner med designs, hvor vi har træerne midt i folden og hytter og fodertrug på hver sin side. Vores forventning har været, at når vi har placerer ressourcerne på hver side af træerne, vil grisene afsætte gødning mere jævnt på vej fra hytte til trug og dermed også i træerne. Så kan afgrøderne i højere grad udnytte kvælstofferne
end i de koncentrerede hotspots,« siger Anne Grete Kongsted. Hvert år bliver søer, hytter og fodertrug flyttet til andre marker med nye folde med træer, og hvert andet år dyrkes der i stedet økologiske afgrøder på markerne. Det er derfor vigtigt at gødningen fordels jævnt, så planterne udnytter det optimalt. »I år med korn skal man gerne fraføre så mange næringsstoffer som muligt, men det er ikke muligt, hvis det grisene afsætter er ujævnt fordelt hen over folden. Så får vi simpelthen ikke udnyttelse af næringsstofferne, og så forsvinder det i stedet til det omgivende miljø,« forklarer Anne Grete Kongsted.
FORSØG MED TRÆERNE
Der er i alt 16 forsøgsfolde på marken, hvor de fire bruges til adfærdsforsøgene. Samtidig laves der forsøg med poppeltræerne, hvor man undersøger effekten af at lade nogle træer vokse, mens andre bliver skåret ned til 1,8 meter, mens flisen bli-
ver liggende under træerne.
Bertel Hestbjergs økologiske bedrift har 480 farefolde til søerne, så de 16 forsøgsfolde omkring poppeltræerne ved Holstebro udgør kun en lille del af hans produktion, men resultaterne kan få stor betydning for hans forretning og for forholdet til forbrugerne.
»Det er vigtigt for os at være med i det her forsøg, for hvis det nu viser sig at, næringsstofferne bare pisser ud, havde jeg nær sagt, til grundvandet eller trænger ud i vandløb, åer og fjorde, er det jo ikke en holdbar eller bæredygtig produktion, og så skal vi selvfølgelig reagere på det,« siger Bertel Hestbjerg, der markedsfører sine grise som ’poppelgrise’, fordi alle dyrene i deres opvækst får adgang til poppeltræer.
JÆVNT FORDELT GØDNING
Målestationer placeret i skovkanten opsamler væsker fra slanger og sugeceller under jorden i de fire af forsøgsopstillingerne. Her er træerne placeret midt i folden, men i halvdelen er hytter og fodertrug placeret strategisk, så grisene motiveres til at bevæge sig mere ind i træerne.
Derudover er der i halvdelen af foldene placeret flis på jorden under træerne. Håbet er, at det er muligt at binde kvælstof mikrobielt ved at tilsætte kulstof via træflisen til jorden.
»Vi har ikke publiceret resultaterne videnskabeligt endnu, og vi har ikke det samlede billede af, hvordan det ser ud derude. Men der er indikationer på, at vi får en mere jævn fordeling af gødningen, når vi har træerne i midten og placerer hytte og fodertrug på hver side af træerne,« siger Anne Grete Kongsted, men påpeger at der resultaterne skal granskes nøjere.
»Vi skal ind og kigge på, hvad den jævne fordeling så skyldes. Er det på grund af, at grisenes gødeadfærd har ændret sig, eller er der nogle helt andre mekanismer i spil? Måske har der været mere græsdække et sted, som så kan opsamle næringsstoffer. Det er et meget komplekst billede, som viprøver at prøver at tolke; dels ud græsdækket, fra adfærdsobservationer, jordprøver og ved at opsamle jordvand med sugecellerne. På den baggrund skal vi prøve at stykke en konklusion sammen, så vi kan anbefale et nyt koncept for foldene,« siger Anne Grete Kongsted.
GRISE I POTTETRÆNING
Kommer universitet med et bud på den ideelle fold, kan Bertel Hestbjerg og andre økologiske griseproducenter, der praktiserer skovbrug, indrette systemerne til en slags ’pottetræning’ for grisene i IKKE at afsætte gødningen på deres ’toiletter’, men i stedet lokkes til at sprede gødningen.
Det er vigtigt for miljøet, og dermed også for den fortælling, som Bertel Hestbjerg gerne vil kommunikere, når han sælger kødet fra sine økologiske poppelgrise. Forskningen kan være med til at sikre, at producenterne holder, hvad de lover: »Man kan sige, at vores bagved-
Metalkasserne placeret i skovkanten er forbundet til slanger med sugeceller, der måler kvælstofudledningen under mark og skov. Som det fremgår, bliver der også lavet forsøg med at lade nogle træer vokse, mens andre klippes ned og flisen bliver liggende og måske bidrager til at holde på næringsstoffer.
Der bliver jævnligt taget manuelle jordprøver fra arealerne, hvor der nu er sået afgrøder. Her har Bertel Hestbjerg besøg af et hold teknikere.
Anne
liggende mission er at finde ud af, hvor godt et griseliv, vi kan give de her grise, og stadigvæk finde nogen, der gider at betale for kødet. Træerne blev oprindeligt plantet af hensyn til grisenes velfærd, men dagsordenen gennem de seneste fem til otte år handler nu også om at skabe en bæredygtig landbrugsbedrift, der undgår at forurene vores grundvand og skaber rum til natur og biodiversitet. På den led leverer træerne en del af fortællingen om, at vi producerer grise under forhold, hvor de har godt, og hvor vi også forsøger at indrette vores
Det gennemsnitlige
driftsresultat i 2023 hos økologiske heltidslandmænd faldt mere end resultatet for konventionelle heltidsbedrifter.
Resultatet for de økologiske planteavlsbedrifter endte negativt for første gang siden 2010.
Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af typer – også konventionelle - blev i gennemsnit godt 1,5 mio. kr. i 2023, hvilket var en halvering af resultatet på 3,1 mio. kr. i 2022.
Den store nedgang i driftsresultatet for heltidslandbrug afspejler, at resultatet i 2022 var exceptionelt højt, bl.a. som følge af høje priser på jordbrugets salgsprodukter. Derudover havde mange bedrifter realiserede gevinster ved låneomlægning i 2022, som i 2023 har betydet øgede renteudgifter. Det viser den nyeste Regnskabsstatistik for Jordbrug fra Danmarks Statistik.
Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Samlet var der 1.464 økologiske landbrugsbedrifter i 2023. Det var 54 færre end året før. De økonomiske resultater for de økologiske landbrug varierede markant mellem de fire driftsformer: Grise, kvæg, fjerkræ og planteavl. Forskellene afspejler variationer i markedstendenser, produktpriser og omkostningsniveauer.
GRISEBEDRIFTER
driftsresultatet markant i forhold til 2022, der var det hidtidigt bedste resultat siden 2008. For konventionelle mælkeproducenter faldt driftsresultatet med 2,9 mio. kr. til 1,9 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter faldt resultatet med 2,7 mio. kr. til 800.000 kr. Resultaterne skal ses, i lyset af at mælkeprisen i 2023 faldt med 17 pct. fra et rekordhøjt niveau i 2022.
Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 5,8 pct. for de konventionelle og 3,6 pct. for de økologiske bedrifter.
De økologiske heltidsbedrifter dyrkede i gennemsnit 305 ha og havde 215 malkekøer, hvilket var 18 ha mere, men to malkekøer færre end i 2022. Forholdet mellem jord og køer afspejler krav og behov for større foderarealer i den økologiske produktion.
Driftsresultatet for de konventionelle fjerkræbedrifter var med 2,2 mio. kr. på niveau med året før, mens resultatet for de økologiske fjerkræbedrifter faldt med 500.000 kr. til 700.000 kr. Afkastningsgraderne var derefter hhv. 7,1 pct. og 2,5 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,0 pct. og 2,2 pct. i 2022.
PLANTEAVL
Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik i 2023 et driftsresultat på 500.000 kr., hvilket var 2,2 mio. kr. mindre end året før. For de økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 1,3 mio. kr. til - 6.000 kr. og var negativt for første gang siden 2010.
landbrug, så der er en bedre balance mellem produktion og natur,« siger Bertel Hestbjerg og tilføjer: »Det handler rigtig meget om kommunikation, hvis vi skal sælge vores kød. Vi skal fortælle om de mange gode ting, men det skal være troværdigt.«
Artiklen er skrevet i projektet OUTFIT, der er støttet gennem Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS med tilskud fra GUDP. Projektet medfinansieres af Svineafgiftsfonden.
Øget dyrevelfærd har en pris - ikke kun for forbrugeren, men åbenbart også for de økologiske landmænd. Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med konventionel griseproduktion steg 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Det svarer til en afkastningsgrad på 6,8 pct. For økologiske grisebedrifter, der udgør omkring én pct. af den samlede svineproduktion, faldt det gennemsnitlige driftsresultat derimod med 1,3 mio. kr. til -971.000 kr. i 2023. Prisen på økologiske slagtegrise steg med syv kr. til 2.120 kr. i 2023, hvilket var væsentligt mindre end prisudviklingen for konventionelle slagtegrise. Det skyldes til dels, at økologisk svinekød er mere rettet mod det danske marked, der var presset af inflation og stigende omkostninger i 2023. Afkastningsgraden var 0,1 pct., hvilket er 1,8 procentpoint mindre end året før.
KVÆGBEDRIFTER
For både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg faldt
Afkastningsgraden faldt med 2,3 procentpoint til 2,4 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og med 2,3 procentpoint til 2,0 pct. for de økologiske bedrifter.
Udviklingen skyldes til dels, at udbytterne for flere afgrøder i 2023 var ramt af dårlig høst og faldende priser.
FÆRRE ØKO-BEDRIFTER
For økologiske heltidslandbrug var familieindkomsten 800.000 kr., hvilket var 2,0 mio. kr. mindre end i 2022. Indkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 2,1 mio. kr. i 2023, hvilket var 1,6 mio. kr. mindre end i 2022.
Antallet af økologiske heltidslandbrug faldt med 91 til 636, hvilket var andet år i træk med fald i antal af økologiske heltidsbedrifter efter at have været stigende siden 2016. En af årsagerne var Arlas beslutning om at reducere den økologiske mælkeproduktion.
Ses der på udviklingen i de seneste ti år er antallet af konventionelle heltidslandbrug faldet med 46 pct., mens antallet af økologiske heltidslandbrug er øget med tre pct.
Tilsammen vil en strategi med fokus på jordbehandling, efterafgrøder og blandingsafgrøder give en bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekomme de stigende forventninger og krav fra omgivelserne om økologisk, bæredygtig og klimavenlig drift. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Artiklerne på dette opslag er fra vores nye særavis ’Robust Økologisk Planteproduktion’ skrevet i projektet ’Best Practice: Robust Økologisk Planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
KRONIK
AF CLAUS ØSTERGAARD
PLANTERÅDGIVER OG DIREKTØR
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Med udfasning af konventionel husdyrgødning, krav om kulstofafgrøder, gødningsforbud på §3-arealer og generelt stigende gødningspriser bliver det fortsat mere relevant at have en systematisk plan for etablering af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarken med mindre energiforbrugende og kulstofnedbrydende jodbehandling.
Samtidig er det oplagt at satse på at dyrke flere forskellige afgrøder på samme tid.
Det giver en uvurderlig synergi mellem afgrøderne med et potentielt stigende udbytte. Og det gælder ikke kun hovedafgrøderne; også efterafgrøderne har stor gavn af, at der er flere forskellige arter sammen. Arter med dybe rødder, arter, der kan overvintre, og arter, der kan fiksere
kvælstof fra luften, kan skabe en uvurderlig synergi.
Tilsammen vil en strategi med fokus på jordbehandling, efterafgrøder og blandingsafgrøder give en bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekomme de stigende forventninger og krav fra omgivelserne om økologisk, bæredygtig og klimavenlig drift.
Første skridt mod mindre jordbehandling er at begrænse pløjning og harvning til én gang om året i forbindelse med etablering af hovedafgrøden.
Derefter kan man begynde at eksperimentere med at undlade pløjning forud for udvalgte afgrøder, som ærter og hestebønner eller udvalgte steder i sædskiftet, som efter en vellykket efterafgrøde, der er udvintret, og efterlader jorden sort og klar til såning.
Den klassiske undskyldning for at udføre massiv jordbehandling i markerne om efteråret er, at der er behov for at bekæmpe rodukrudt med stubharve. Stubharvning er da også den sikre vej til at bekæmpe kvik. Der er dog væsentlige ulemper
ved at bekæmpe rodukrudt mekanisk om efteråret. Det ødelægger jordstrukturen og reducerer jordens kulstofindhold. Det mindsker jordens vandholdende evne, samtidig med at regnormegange, svampe og bakterier i jorden går til grunde.
Et alternativ til stubharvning kan være afpudsning af en efterafgrøde etableret i foråret. I kornet etableres et udlæg af kløvergræs sammen med kornafgrøden. Når kornet er høstet, kan marken afpudses så kort som muligt. Det vil sige gerne ned til tre-fem cm med
to-fire ugers mellemrum afhængig af kvikkens, græssets og kløverens vækst.
Græsset og især kløveren kan tåle en hård afpudsning, mens kvikken efterhånden vil blive udsultet, hvis den hele efteråret og vinteren holdes på mindre end fire-fem blade.
På den måde forbedres jordens frugtbarhed, tabet af næringsstoffer mindskes, og rodukrudtet forsvinder. Det er en gevinst for økonomi, miljø og klima på samme tid.
Som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle
Fordele Udfordringer Fordele Udfordringer Fordele Udfordringer
• Mere kulstof
• Flere svampe
• Flere bakterier
• Bedre jordstruktur
• Mindre energiforbrug
• Mere rodukrudt
• Mere frøukrudt
• Mere kulstof
• Bedre vandhusholdning
• Mindre udvaskning
• Kvælstofopbygning i bælgplanter
• Falsk sædskifte
• Opformering af sygdomme
• Synergi mellem arter
• Færre sygdomme
• Færre skadedyr
• Mere biodiversitet
• Kraftfoderblanding til foder
• Skårlægning inden høst
• Afsætning kræver adskillelse efter høst
• Opformering af sædskiftesygdomme
marker. Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kgN/ha – også når det er tre eller fire år siden, der sidst har været kløvergræs i marken.
Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark og gevinsten ved at undlade efterafgrøder skal overvejes nøje.
Det er vigtigt, når man placerer efterafgrøderne i sædskiftet, at de behandles som en hovedafgrøde, så man er lige så omhyggelig med at så dem, som man er med at så sin hoveafgrøde.
Samtidig er det vigtigt at tilpasse valg af efterafgrøde efter de hovedafgrøder, der er i sædskiftet, så man ikke får opformeret sygdomme i efterafgrøder, som efterfølgende kan angribe hovedafgrøden.
Det kan være kålbrok i korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep og olieræddike, der efterfølgende kan angribe vinterraps og forårsage betydelige udbyttetab.
Der er mange måder at lave nyt kvælstof til marken.
Landsforsøg viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kgN/ha i den efterfølgende afgrøde.
Etablering af tre kg rødkløver i vinterrug koster ca. 500 kr./ha.
Med en eftervirkning på 80 kgN/ ha betyder det en pris på seks kr./ kgN. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Også selv om der kun regnes med omkostninger til udbringning.
Hvis der regnes med leveringsog udbringningsomkostninger på mindst 30 kr./ton gylle koster ét kg udnyttet N i svinegylle syv-otte kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 8-10 kr./kgN.
I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder.
Med kløvergræs som forfrugt er
det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet.
Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræs blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra tre-fire centimeters dybde.
Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden skal der sås en blanding med flere arter.
Det kan være blandinger med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver. Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder. Når det er mere end to år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.
Også i hovedafgrøden kan der med fordel vælges flere forskellige afgrøder, der skaber synergi i forhold til udnyttelse af næringsstoffer, lys og vand.
Det resulterer i et højere udbytte og en mere stabil produktion. Samtidig giver det en større modstandskraft over for sygdomme og skadedyr.
Planter har forskellige kemiske egenskaber og kan dermed forvirre skadedyr og reducere deres angreb. Derudover kan blandingsafgrøder understøtte en større biodiversitet både over og under jorden.
Udfordringen med blandingsafgrøder er få tilpasset modenhed og høst mellem de forskellige arter, så de modner på samme tid, og det vil ofte være nødvendigt med skårlægning.
Samtidig skal man være særlig opmærksom, hvis man ønsker at sælge afgrøden til en kornhandler, og det vil være fornuftigt på forhånd at have en aftale om vilkår for afsætning af blandingsafgrøder.
AF SVEN HERMANSEN
CHEFKONSULENT,
INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Der er et for stort gab mellem de økologiske og konventionelle udbytter, men det er muligt at mindske gabet, selvom økologerne er begrænset af lavere kvælstofbrug og fraværet af syntetiske pesticider.
Tilførslen af kvælstofgødning er væsentligt lavere på økologiske marker end på konventionelle marker. Statistikken fra det årlige gødningsregnskab (GHI 2021/22) viser, at konventionelle marker i gennemsnit tilføres 152 kg udnyttet kvælstof pr. ha i husdyr- og handelsgødning.
Økologiske marker tilføres derimod kun 58 kg udnyttet kvælstof pr. ha i form af husdyrgødning og organiske handelsgødninger som f.eks. Øgro. Forskellen på 94 kg kvælstof i tilførsel skal sammenholdes med en forskel i sædskiftet, hvor der på økologiske arealer dyrkes en større andel af bælgplanter.
Motoren i økologisk markdrift er kløvergræs, som over flere år har udgjort 20-25 pct. af det totale økologiske areal. Kløvergræs er foder til dyrene, og det er i stigende omfang en eftertragtet biomasse til biogasproduktion. Til sammenligning udgør kløvergræs 8-10 pct. af arealet i det samlede danske landbrug.
TABEL 1: INDBERETTEDE UDBYTTER I
I DANSK PLANTEAVL I PERIODEN 2014-2022.
Kilde: Udtræk fra Regnskabsdatabasen, Seges 2024
2: FORSKELLIGE AFGRØDERS ANDEL AF LANDBRUGSAREALET
Kilde: Landbrugsstyrelsen 2024
Kløvergræs indgår i gruppen af bælgplanter, der er helt afgørende for at økologisk landbrugsproduktion kan fungere. Når en kløvergræsafgrøde dyrkes og høstes over to, tre eller fire år, opbygger den både kvælstof og kulstof til gavn for de efterfølgende afgrøder i sædskiftet. De enårige bælgplanter som ærter og hestebønner er selvforsynende med kvælstof og bidrager også med et positivt, men udgør et mere beskedent kvælstofinput som forfrugt til de efterfølgende afgrøder.
næringsstofeffektiviteten i marken, altså høstet udbytte pr input, samtidig med at jordfrugtbarheden forbedres.
Læs bl.a. om:
→ Vejen til højere udbytter
→ Polykultur
→ Klimatilpasning → Maskinteknologi
Forskellene i udbytter i de typiske planteavlsafgrøder er relativt store mellem økologisk og konventionel produktion. Udbyttetal fra regnskabsdatabasen, som er nogle af de mest sikre udbyttetal, vi har adgang til, viser de markante forskelle, der kan ses, når der måles direkte på det høstede udbytte i de enkelte afgrøder.
Af tabel 1 fremgår det, at udbytteforskellene for de syv største afgrøder varierer meget, men at den økologiske produktion kun opnår mellem 49 og 77 pct. af de konventionelle udbytter.
Det lavere kvælstofinput er en af forklaringerne på, at økologisk drift har en god klima- og miljøprofil, da lattergasemission blandt andet er afhængig af kvælstofinput. Det skal stadig være ambitionen at forbed-re
I konventionel planteavl er vinterhvede og vårbyg langt de største afgrøder. De største økologiske planteavlsafgrøder er havre, vinterrug og vårbyg, som samtidig er de afgrøder, hvor der er den mindste udbytteforskel mellem økologisk og konventionel planteavl.
Tabel 2 viser nogle ret store forskelle i valg af afgrøder mellem de to dyrkningssystemer. Havre er langt større i økologisk produktion mens vinterhvede er meget lidt udbredt i forhold til konventionel produktion. Forskellen skyldes afgrødernes generelle dyrkningssikkerhed, herunder især behovet for tilført kvælstof i vinterhvede. En anden markant forskel er andelen af bælgplanter i sædskiftet, enten i renbestand eller i blandinger med kornarter.
Dette er en forkortet udgave af analysen, der kan læses i sin helhed på økonu.dk, eller scan QR-koden i annoncen for at læse den i vores nye særavis ’Robust Økologisk Planteproduktion’.
Kvierne hos Gert Glob Lassen ser forventningsfulde efter det friske græs på frontlæsseren, selv om græsset her blev høstet så sent som den 6. november. Gert Glob Lassen har fodret med friskt græs gennem to år og har gode erfaringer med det, selvom der altså nu skal høstes græs hver dag.
Fodring med frisk græs i stalden breder sig blandt danske mælkeproducenter, især blandt økologer. Når frisk græs køres direkte fra mark til stald, indeholder det mere protein og sparer opmagasinering og ensilering.
op med friskt græs, som udgør hovedparten af dyrenes foder.
»Det giver rigtig meget mening, og køerne er jo vilde med græs – og de er også vilde med den friske græs, de får på stald,« siger specialkonsulent Irene Fisker fra Innovationscenter for Økologisk landbrug, der har været med i et projekt med staldfodring med frisk græs.
»Køerne elsker bare nyhøstet græs,« forsikrer økolog Gert Glob Lassen, der ejer de sultne dyr i Them, og tilføjer:
Kvierne i stalden har hørt traktoren køre i marken, og nu er de urolige og utålmodige.
De ved, at motorlyden betyder, at de snart får serveret frisk græs på foderbordet på gården ved Them i Midtjylland, selvom kalenderen siger november.
På en stor kløvermark tæt ved stalden er en stor kombineret slåmaskine og græsvogn ved at blive fyldt
»Vi kan se det, når vi giver græs til ammetanterne, og de køer, der passer deres egne små kalve, der måske kun er en uge gamle. De begynder allerede at stå og nippe til det, og det gør de ikke på samme måde med ensilage. Det friske græs har helt sikkert en anden appetitlighed for dyrene.«
Konceptet bag fodringen med frisk græs bygger dog på meget mere end glæden ved at servere dyrenes yndlingsret.
»Grundlæggende vil både økolo-
ger og konventionelle udnytte kvaliteten af det friske græs, fordi især proteinkvaliteten er mere intakt sammenlignet med græsensilage. Proteinet er ikke blevet nedbrudt endnu, som det begynder at blive, når man ensilerer det. Aminosyrer til køernes tarmsystem er noget af det, man tit mangler, og som er dyrt at købe i form af soja eller andre proteinfodermidler. Det får man mere af, hvis man lader græsset være friskt,« siger Irene Fisker og tilføjer, at man kan se i Kvægdatabasen, at bedrifter, der bruger frisk græs på stald, også bruger mindre proteintilskud.
»Man sparer simpelthen proteinkraftfoder, hvis man har mere frisk græs i rationen, og det har også en bedre foderkvalitet,« siger hun.
GUMLER LØS UAFBRUDT
I Them strækker kvierne halsene langt efter frontlæsseren, der nærmer sig med en fyldt grab med frisk græs fra en bunke på betonen foran dyrene. Køreturen følges med en lang
række af brune øjne fra de utålmodige dyr. Det er tydeligt, at de elsker græsset, og de gumler da også uafbrudt, fra det øjeblik græsset rammer gulvet på fodergangen.
De sultne økologiske kvier fra Ellinglund ved Them indgår i mælkeproducent Gert Glob Lassens besætning, der desuden tæller ca. 300 malkekøer - og derudover ammetanter, der opfostrer de kalve, der tages fra malkekoen.
Fælles for alle dyrene er, at de kommer på græs fra 1. april til omkring 1. november, men over sommeren bliver malkekøerne inde i stalden efter aftenens malkning til næste morgen, og her fodres de altså nu med frisk græs. Det samme bliver ammetanterne, når de i perioder er blevet tvunget i stalden med de små kalve på grund af dårligt vejr.
»Der er et mindre ensileringstab, når man bruger græsset friskt, og derfor gør det vores fodring billigere, fordi vi bruger en smule mindre kraftfoder eller korn. Især til vores am-
metanter var det et stort plus, at vi kunne fodre dem billigere i sommerhalvåret,« forklarer Gert Glob Lassen, som også ser store muligheder for de konventionelle bedrifter.
»Der er også konventionelle, der kigger den her vej, fordi majs bliver presset i sædskifte af kvælstofregler og gødningsregler generelt, og nogle bruger det allerede. Det giver en helt anden appetit for køerne, men det er jo også billigt, hjemmeavlet foder med kort vej fra marken og ind i mælketanken. Der er jo ingen læringstid, så der er jo forholdsvis hurtig cashflow i det,« mener han.
GÅET LETTERE END FRYGTET
Han har selv fodret med frisk græs gennem to år og har gode erfaringer med det, selv om der altså nu skal høstes græs hver dag syv dage om ugen.
»Den tid, vi så bruger hver dag på at hente græs, kan vi spare de dage, vi ensilerer. Så det har været en udmærket fast arbejdsopgave et par timer om dagen. Vi har ikke længere
så meget ensilage på lager,« forklarer han.
»Før vi gik i gang, hørte jeg, at man kan have et mindre lager og altså en mindre pengebinding i foder i siloerne, og det er ikke helt ved siden af. Vi har fodret med næsten en halv million foderenheder frisk græs i sommer, og det har ikke skullet have plastik på, inden vi kunne bruge det. Det er en stor stak græs, som ikke er blevet lagt under plastik, men som bare er blevet brugt direkte,« forklarer han.
Køerne på Ellinglund får typisk græs fra mellem en og to ha om dagen, og når markerne er høstet, får de typisk lov til at hvile i fire uger, før maskinen slår græsset igen.
»Det er gået utrolig let, i forhold til hvad jeg havde frygtet. Men det har jo heller ikke været et normalt år i år. En gang imellem skal der være lidt medvind,« siger Gert Glob Lassen med et smil.
En række mælkeproducenter landet over – blandt andet Gram Slot –har ligesom Gert Glob Lassen skiftet til konceptet med at køre græsset direkte fra marken ind til køerne.
Hos konventionelle, der holder dyrene i stalden hele året, er det en mulighed for at give køerne adgang til friskt græs. Hos økologerne er malkekøerne på græs om dagen i sommerperioden og skal derfor kun fodres om natten.
»Så går de måske ude hele dagen og får så frisk græs om natten i stedet for græsensilage. Her kan man måske så udnytte nogle arealer, der ligger lidt længere væk, som køerne ikke selv kan gå hen til,« siger Irene Fisker.
POPULÆRT IRSK KONCEPT
En af de mest populære høstmaskiner er en irsk model – MaksiGrass – der kan slå græsset og fylde det i vognen i samme arbejdsgang. Forhandler Jørgen Søndergaard Madsen har solgt vognen siden 2017 og fortæller, at han sælger omtrent femseks maskiner om året. I dag bliver den brugt hos omkring 40 danske mælkeproducenter.
Maskinerne, og altså konceptet med frisk græs, bliver brugt både i mindre og helt store bedrifter. F.eks. har Gram Slot købt to.
»Omkring halvdelen af kunderne er økologer, så de er jo overrepræsenterede, når man tager i betragtning, at de jo er i mindretal. Men de har måske også større fordel af den,« siger Jørgen Søndergaard Madsen, der selv driver en økologisk malkebesætning, hvor køerne bliver fodret med friskt græs.
Nogle modeller kan slå og samle græsset i samme arbejdsgang. Andre landmænd skårlægger græsset, som efterfølgende samles op med en anden vogn. Uanset metoden er der også en række udfordringer forbundet med overgangen til frisk græs.
»For det første kan det være noget dyrt grej at vedligeholde, afhængig af hvilken metode man bruger. Uanset hvad er det ekstra grej, der kører hver dag og bliver slidt. Desuden er der et ekstra timeforbrug hver dag, når man skal hente græs - også om søndagen,« siger Irene Fisker.
»Man skal også være god til at styre sine græsmarker. Det er lidt ligesom, når man har køer på græs, at man hele tiden skal have en ny fold med græs foran sig, så der er et godt græstilbud til køerne. Det er sådan set noget af en kunst,« fortsætter hun med et smil.
TIPS OG TRICKS
Gert Glob Lassen skulle også lære at køre konceptet ind i sin bedrift, og han måtte hurtigt skifte slåmaskine til en større model, så de kunne få mere græs hjem ad gangen.
»Vi er vant til at planlægge slet for at have en god kvalitet af ensilagen, og vi er vant til at planlægge vores afgræsning, så køerne har nok appetitligt græs. Nu har vi så et tredje stykke logistik, hvor vi skal få tingene til at gå op. Men er man vant til at sende kørerne på afgræsning, kender man jo godt de greb, og jeg synes egentlig, at det har fungeret godt,« siger han og fortæller, at han forud for omstillingen tog på en del seminarer for at få nogle fif.
»Hvordan kom vi bedst i gang? Hvilke fejl skal vi ikke lave, som de andre har gjort? Det er en god ide at hente græsset om morgenen, når det er koldt. Forsøg på Foulum har vist, at der om morgenen er tre pct. mere protein i græsset, end hvis vi hentede om eftermiddagen. Desuden har det kolde græs også en bedre holdbarhed.
Selv om vi blander det i fuldfoderet, har det fint kunnet holde sig næsten et døgn, uden at vi har skullet bruge konserveringsmidler. Så der er nogle gode tips og tricks, og dem kan man jo lige så godt udnytte,« siger han.
I LØBET AF ÅRET
Nogle gode tips og tricks er baseret på forskning ved Aarhus Universitet i Foulum, og der er lavet forsøg, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug har været med i. »Vi kan se et mønster gennem sæsonen, at der helt tidligt på foråret er en god fordøjelighed og masser af protein i græsset, og så falder fordøjeligheden i løbet af sommeren - lidt afhængig af, om vi f.eks. har en tør periode i juli og august. Proteinindholdet stiger støt gennem hele sæsonen, og det tyder på, at fordøjeligheden senere stiger lidt igen. Men der kommer et tidspunkt hen i november, hvor køerne måske ikke længere er så interesseret i det,« siger Irene Fisker.
Da Økologisk Landbrug var med til morgenfodringen på Ellingelund den 6. november var appetitten stadig god, og det var planen at høste græs mindst endnu en uge.
Gert Glob Lassen håber, at nye undersøgelser kan være vise, at fodring med frisk græs kan gavne klimaet ved at nedsætte køernes metanudledning uden at tilsætte kemikalier til foderet.
»Hollandske forsøg har allerede vist, at køer på græs afgiver mindre metan, så der kunne være nogle perspektiver i det for os, der gerne vil være økologer og have dyrene på græs og ikke bruge Bovaer. Så vil det være et tiltag, der ligger lige til højrebenet, at bruge noget af det, vi allerede dyrker til vores dyr,« siger han.
Om lidt siger vi goddag til 2025, men lige inden du rækker hånden frem og popper champagnen, kan du læse Økoåret 2024 – Økologisk Landsforenings årsbrev, som sætter spot på alle de aktiviteter, debatter og politiske milepæle, foreningen har arbejdet med i det snart forgangne år.
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.
NYTTEDYR
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Myrer lever utrolig tæt sammen i meget store samfund, og som i alle andre tætte samfund er der en stor risiko for meget hurtigt at sprede sygdomme til hele samfundet.
Det er dog en problemstilling, som myrerne har udviklet effektive tiltag mod gennem en lang evolution. Og det kan økologer formentlig drage nytte af i deres produktion, vurderer forskere, som nu vil undersøge myrernes positive bidrag nærmere.
En netop offentliggjort videnskabelig artikel i tidsskriftet Microbial Ecology fortæller nemlig, at skovmyrer (Formica polyctena) bekæmper en række plantesygdomme på blandt andet æbler.
Samtidig jager myrerne skadedyr som frostmålerlarver, der kan afløve æbletræer, for at fodre deres larver med dem, og det åbner for helt nye perspektiver for en biologisk bekæmpelse af plantesygdomme. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Derfor har de nu igangsat projektet ’AntFarm’, der skal udvikle metoder til at opdyrke skovmyrer, som på længere sigt skal anvendes i økologiske æbleplantager.
»Hvis vi bruger myrer og de mikroorganismer, der er knyttet til myrerne, til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme, sikrer vi en langt mere bæredygtig og klimavenlig produktion,« siger Ida Cecilie Jensen, ph.d.-studerende ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet,
og peger på, at økologiske frugtavlere kun har adgang til få midler til at bekæmpe sygdomme og skadedyr.
VASKEVAND BEKÆMPER SVAMP
Forskerne har tidligere vist, at skovmyrer reducerer sygdomme som skurv og æbleråd i æbleplantager, men årsagen til den positive effekt, er de ikke helt klar over endnu.
»Et muligt svar skal findes i de bakterier og svampe, der lever på myrernes ben,« fortæller Ida Cecilie Jensen, der har stået i spidsen for undersøgelserne.
I eksperimenter viste forskerne, at de kunne forhindre æblerådssvamp i at vokse på agarplader, hvis myrer havde vandret rundt på pladerne.
De vaskede også myrerne med vand og kunne med vaskevandet bekæmpe vækst af æblerådssvamp.
Det lykkedes forskerne at isolere fem arter af mikroorganismer, der lever på myrernes ben. To af dem bekæmper både æbleråd og æbleskurv, der har stor økonomisk betydning for æbleproduktionen.
Den ene af de to mikroorganismer bekæmper ovenikøbet også to andre vigtige plantesygdomme nemlig gråskimmel og aks-fusarium, der angriber hundredvis af forskellige afgrøder.
LOVENDE KANDIDATER
Myrernes bekæmpelse af forskellige sygdomme, samt deres effekt på skadedyr, gør dem ifølge forskerne til lovende kandidater i den biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
I det nye projekt vil de derfor undersøge, om det er muligt på stor skala at opdyrke nye tuer af skovmyrer for på sigt at transplantere dem til økologiske æbleplantager. Desuden skal økonomien det vurderes. »Vi forventer, at økologiske frugtavlere med myrernes hjælp får et højere og mere stabilt udbytte, samtidig med at myrerne øger biodiversiteten i frugtplantager,« siger Ida Cecilie Jensen.
De industrielle turbokyllinger har typisk svært ved at gå, de er mere inaktive, flere dør pludseligt, de får hyppigere svidningsskader, og avlsdyrene sultes i højere grad, viser en ny litteraturgennemgang.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I et nyt review-studie har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt, hvad den eksisterende forskning i væksthastigheden hos kyllinger har for deres velfærd, og konklusionen er klar: Hurtigtvoksende kyllinger som den vidt udbredte turbokylling Ross 308 har større risiko for alvorlige velfærdsproblemer som gangbesvær, benlidelser, kontaktdermatitis, hjerte-karsygdomme og højere dødelighed sammenlignet med langsommere voksende genotyper.
Langsommere vækstrater er konsekvent forbundet med forbedret velfærd, og selv en mindre reduktion i væksthastigheden kan medføre betydelige velfærdsforbedringer, lyder det. Alene en øget vækst på få gram om dagen har vist en negativ sammenhæng med kyllingers mobilitet.
»Derfor kan det konkluderes, at reduktioner i vækstraten kan føre til forbedringer i dyrevelfærden,« skriver forfatterne, Anja Brinch Riber og Kaitlin E. Wurtz, hhv. seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veteri-
nærvidenskab på Aarhus Universitet og postdoc ved Aarhus Universitet.
NEGATIV EFFEKT VED FÅ GRAM
Forskerne påpeger dog, at konklusionerne vedrørende forskelle i vækstraten på få gram om dagen er mere usikre, fordi der ikke er lavet nær så mange studier som for større vækstforskelle.
»De få eksisterende undersøgelser, der sammenlignede genotyper med mindre forskelle i væksthastighed, fandt overvejende, at den langsomst voksende af de undersøgte genotyper viste forbedret velfærd, hvilket indikerer, at selv om andre faktorer kan have en indvirkning, kan selv mindre reduktioner i væksthastighed resultere i forbedret velfærd,« skriver de.
I den økologiske produktion blev den daglige tilvækst for få år siden hævet fra 35 til 38 g om dagen, og efterfølgende observerede man en dårligere gaitscore (evnen til at gå ubesværet) hos kyllingerne, om end den stadig var bedre end hos de hurtigvoksende genotyper som Ross 308 og Cobb500. Den samtidige introduktion af den nye genotype Ranger Gold kan også være en faktor bag den faldende gaitscore i økologien.
FLERE SUNDHEDSPROBLEMER
Dykker man ned i detaljerne, skriver forskerne, at de hurtigtvoksende genotyper generelt har dårlige gangfunktion, og deres vækst i brystmusklerne påvirker balancen negativt, hvilket øger risikoen for skader. De kan ligefrem have ondt som følge
af væksten. De har også en tendens til at sidde ned i længere tid ad gangen, hvor de er i kontakt med våd og beskidt strøelse, som giver større risiko for svidningsskader.
FLERE DØR PLUDSELIGT
De er også mere udsatte for hjertekarlidelser, herunder sudden deathsyndrome, som tager livet pludseligt af en kylling, der ellers ser rask ud. Derudover er de hurtigtvoksende genotyper mere sårbare over for varmestress, og dødeligheden er generelt højere.
På grund af deres hastige vækst er de mindre aktive og bruger derfor mindre tid på naturlige adfærdsformer som fouragering og støvbadning og engagerer sig mindre i berigelsesmaterialer, selvom forskning viser, at moderne kyllinger stadig besidder de urgamle instinkter til at bevæge sig og udforske miljøet, påpeger forskerne.
Den hastige vækst forringer også velfærden for avlsfuglene, der oplever højere niveauer af foderrestriktioner, da de skal forhindres i at overspise, hvilket er forbundet med sult, frustration og stress.
Forskerne anerkender, at andre faktorer kan påvirke velfærden, såsom management, hygiejneforhold, lys, ernæring og floktæthed, men at det er genetikken, især den knyttet til væksten, som spiller den største rolle for kyllingernes velfærd.
Fra 1957 til 2005 har avlsproducenter øget væksthastigheden hos kommercielle slagtekyllinger med 400 pct.
AF LISBETH KNUDSEN
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
For planteavlen blev 2024 et udfordrende år. Der kom meget nedbør i store del af landet i foråret og hen over sommeren, så mange steder blev det til meget sen såning, før der kunne køres i marken, og mere regn
efterfølgende. Nedbøren gjorde, at nogle afgrøder stod med rødderne i vand, mens det andre steder resulterede i, at næringsstofferne var kommet for langt væk fra rødderne.
Årets succes har været kløvergræsset, som generelt har givet rigtig gode udbytter og fin kvalitet.
Mange steder blev 1. slæt ikke så stor, pga. vand og at det ikke var muligt at komme ud med gylle, men det kompenserede de senere slæt for. Og positivt har det været, at vandingsmaskinerne har kunnet holde stille en stor del af tiden, hvor det normalt kræver en indsats at holde dem i aktion.
2024 blev ikke et majsår, og året skal nok ikke bruges til at afgøre, om
der skal majs i markplanen i 2025 eller ej.
Vi nåede de 2.400 majs varmeenheder godt hjulpet på vej af sommeren i september, men vækstbetingelserne først på sæsonen var ikke optimale, så der mangler de fleste steder en del foderenheder i majsstakken.
Kornprisen holdt niveauet og især har der været stor efterspørgsel efter havre til gryn, som jo også har smittet af på prisen. Udbytterne i korn har været meget svingende, men har været under gennemsnittet som helhed. Der var en del kerne, men de var mindre end normalt.
Bælgsædshøsten blev også med store variationer. Lupiner gav
fra 10 hkg/ha til normalt udbytte, afhængigt af svampeangreb, som i nogle marker blev voldsom pga. det fugtige vejr.
Hestebønnerne var mere stabile i udbyttet omend lavere end tidligere år. Hestebønner foretrækker tidlig såning, og det kunne ikke ske alle steder. Derfor var bekymringen, at chokoladeplet ville komme alt for tidligt, men den bekymring gik heldigvis ikke i opfyldelse.
Året 2024 rinder snart ud, og så kan man jo med kartoffelavleren i ’The Julekalender’ sige til vejrudsigten: »Vi må da håbe det bli´r bedre i morgen«. Og så er det 2025, der skal have fuld fokus. Med store udbytter i kløvergræsset så vær opmærksom
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK AF BO MELANDER
PROFESSOR, AU FLAKKEBJERG
Vækststandsning af kartofler til lagring gør knoldene ensartet skindfaste og lagerfaste. Skindfasthed begrænser mekaniske skader på knoldene under høst og sygdomsudbrud og råd under lagring. Da Miljøstyrelsen ikke længere giver dispensation, kan den konventionelle kartoffelproduktion ikke anvende Reglone til vækststandsning. Branchen har derfor undersøgt flere rent ikke-kemiske muligheder og kombinationsmuligheder med tilladte pesticider.
Nogle af de ikke-kemiske løsninger kunne også være interessante for økologerne. I denne artikel omtales resultaterne fra GUDP-projektet
TERMINATOR, hvor vi blandt andet har undersøgt anvendelsen af Crown Crusher, som er en mekanisk løsning til vækststandsning i kartofler.
Crown Crusher (CC) river/flosser kartoffelstænglerne over i en forudindstillet højde fra kamtoppen, hvorved kartoffeltoppen falder ud til siderne. Ved vækststandsning med aftoppere sker der derimod en findeling af kartoffeltoppen.
Erfaringerne fra TERMINATOR viser, at forarbejdet er afgørende for et godt resultat med CC. Kammen skal være lige, ensartet og så fast som mulig.
Knoldene skal placeres i midten af kammen, således at kartoffelstænglerne overvejende spirer frem i kamtoppen, da fremspiring i kamsiderne føre til uens stublængder efter CC-behandling. Lange stubbe er sværere at vækststandse end de helt korte. Senhypning af kammen, hvor kartoffelstænglerne samles i ’buketter’ på kamtoppen, gør det nemmere at sætte korte kartoffelstubbe ved mekanisk vækststandsning.
Sortseffekten er meget stor ved mekanisk vækststandsning, måske endnu større end tidspunktet og kvælstofniveauet. Det er ellers god praksis, at kartofler skal vækststandses efter sortens afsluttede blomstring.
Stivelsessorterne Kuras og Ydun var generelt svære at vækststandse mekanisk. Ydun kunne ikke vækststandses tilfredsstillende
Et nyt projekt har undersøgt både mekaniske og kemiske muligheder for vækststandsning af kartofler. Nogle af de ikke-kemiske løsninger kan være interessante for økologerne. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
selv ved vækststandsning 14 dage efter afsluttet blomstring (medio august) – heller ikke selvom der kun var tildelt 30 kg N ha-1. Derimod var spisekartoffelsorten Spunta meget let at vækststandse selv under sortens blomstring. Spisekartof-
på, om der er spist op af kalium. Den bedste måde at få det belyst er ved at tage jordprøver, så der kan suppleres, hvor der er behov til foråret.
Vælg majssorter der passer til dit områder og dine marker. Der er sorter at få fra de meget tidlige til de sene.
Havreudsæd er det småt med, men har du selv noget på lager, så kan du bruge det. Få det sorteret og lav en spiretest.
Og husk efterafgrøderne, så alle marker er grønne næste efterår og vinter. En blanding af flere arter med forskellig rodtype og vækst giver størst effekt. Husk også efterafgrøderne i majsen.
Hermed ønsket om et godt nytår.
felsorten Folva var tilsvarende nem at vækststandse lige efter afsluttet blomstring (vækststandsning under blomstring blev ikke undersøgt).
Vækststandsning med CC kan næppe stå alene, da selv korte
kartoffelstubbe kan vokse videre. Her kan flammebehandling være et godt supplement med en eller to overkørsler efter en CC-behandling. Der mangler dog mere systematiske undersøgelser af brændingens effekter ved forskellige gasdoseringer og stublængder. Brændingens effekter på bakterier, der forårsager sortbensyge, er også vigtige at få klarlagt. Mekanisk vækststandsning mistænkes for at kunne sprede bakterierne, især ved dannelsen af safttåger i forbindelse med brugen af aftoppere. Er brænding effektiv mod bakterierne, kan en aftopper sandsynligvis anvendes i stedet for CC.
Kartoffelskimmelangreb under lagringen er et andet sygdomsproblem, som skal håndteres. CC er udstyret med en separeringsfunktion, hvor kartoffeltoppen lægges mellem kammene og ikke på kamtoppen med risiko for skimmelspredning til knoldene.
Læs mere om Crown Crusher på msrplanttechnology.dk
Læs mere om TERMINATOR-projektet i Grøn Projektbank (groenprojektbank. dk)
GUDP står for Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram og er et statsstøtteprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet er at fremme udviklingen af fremtidens fødevareproduktion gennem økonomisk støtte til innovative og forretningsorienterede projekter.
Allerede i dag påvirker jordforringelsen fødevaresikkerheden, fører til øget migration og puster til eskalering af konflikter. Den helt store synder ifølge en ny rapport er den konventionelle landbrugspraksis. Foto: Colourbox
Landbruget har maksimeret udbytterne på bekostning af jordens sundhed. Overdreven brug af næringsstoffer, skovfældning og tæring af ferskvandsressourcerne efterlader jorden i ringere stand. Man er nødt til at bruge regenerative og agroøkologiske metoder, hvis den negative spiral skal stoppes, lyder det i en ny FNrapport.
HINDBY KOSZYCZAREK
Omtrent 15 mio. km2 - et areal større end Antarktis - af klodens jord er forringet, og arealet vokser støt med én mio. km2 om året, hvilket svarer til Egyptens areal.
Det er både afskovning, urbanisering og ikke-bæredygtigt landbrug, som har forårsaget en global jordforringelse i et hidtil uset omfang, som truer økosystemet i jorden og dermed også menneskets overlevelse. Bliver udviklingen ikke vendt, vil fremtidige generationer lide under det.
under ledelse af professor Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) i samarbejde med FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).
»Hvis vi ikke anerkender jordens centrale rolle og træffer passende foranstaltninger, vil konsekvenserne sprede sig til alle aspekter af livet og strække sig langt ind i fremtiden og forstærke vanskelighederne for kommende generationer,« siger UNCCD’s eksekutivsekretær Ibrahim Thiaw.
HAR KONSEKVENSER I DAG
Allerede i dag påvirker jordforringelsen fødevaresikkerheden, fører til øget migration og puster til eskalering af konflikter.
Den helt store synder ifølge rapporten er den konventionelle landbrugspraksis, som står for:
- 23 pct. af vores udledning af drivhusgasser
- 80 pct. af klodens afskovning
- 70 pct. af verdens forbrug af ferskvand
er den vigtigste drivkraft bag jordforringelsen,« siger Julia Tomalka, der er hovedforfatter på rapporten, til mediet Mongabay.
Selvom landbruget i årtier har maksimeret udbytterne, er det altså sket på bekostning af en frugtbar jord, hvilket viser sine tydelige tegn nu. Det vil reducere afgrødeudbyttet og den ernæringsmæssige kvalitet, som særligt påvirker sårbare befolkningsgruppers levebrød. Metoderne har også øget landmænds afhængighed af kemiske input og øget omlægning af jord til landbrug.
INTENSIV DRIFT BELASTER
»Svag regeringsførelse og korruption forværrer disse udfordringer. Korruption fremmer ulovlig skovrydning og ressourceudnyttelse, hvilket viderefører cyklusser af nedbrydning og ulighed,« står der i pressemeddelelsen fra UNCCD.
rapporten - tværtimod: Fra 2013 til 2018 blev der brugt mere end en 3,6 billioner kr. på subsidier i 88 lande, hvoraf næsten 90 pct. gik til ineffektive praksisser, der skadede miljøet, ifølge rapporten. I stedet bør støtten tilpasses bæredygtighedsmål for at sikre en effektiv jordforvaltning, mener forfatterne.
Rapporten advarer også om, at forringelsen af skove og jord underminerer klodens evne til at klare klima- og biodiversitetskriserne, og det fremskynder yderligere jordforringelse i en nedadgående spiral.
Det er nogle af hovedpointerne i den nye rapport ’Stepping back from the precipice: Transforming land management to stay within planetary boundaries’, som er udarbejdet
Det har medført både jorderosion og forurening, og den overdrevne brug af kvælstof- og fosforbaseret gødning destabiliserer økosystemerne: Rapporten beregner, at kun 46 pct. af al kvælstof og 66 pct. af fosfor brugt som gødning optages af afgrøderne, mens resten løber ud i vandmiljøet og forårsager iltsvind og døde zoner.
»Jorden er truet af den måde, vi bruger og forvalter den på over hele verden, og menneskelige aktiviteter
Rapportens forfattere peger på, at det især er intensiv landbrugsproduktion og store krav til kunstvanding, især i tørre regioner som Sydasien, det nordlige Kina, USA’s højsletter, Californien og Middelhavsområdet, der er hotspots for jordforringelse i dag. Landbrug bør i stedet bl.a. plante træer, bruge organisk gødning og kompost, beskytte vandet bedre og opsamle regnvand, kunstvande mere effektivt, benytte sig af afgræsning og mindske jordbearbejdning, anbefaler forfatterne og peger på regenerative og agroøkologiske metoder som mere bæredygtige alternativer. De forringelser, der sker af jorden, forstærkes af klimaforandringerne gennem ekstreme vejrbegivenheder såsom langvarig tørke og intensiverede oversvømmelser. Det forværres yderligere af den hastige urbanisering, som ødelægger levesteder og forurener.
ANTIBIOTIKA ENDER I JORDEN Ikke overraskende spiller kødproduktionen en stor rolle, fordi den bruger så mange ressourcer og optager så stort et areal. Et andet væsentligt problem, den udgør, er en ubæredygtig brug af antibiotika. Størstedelen af verdens antibiotikaforbrug sker i husdyrproduktionen, hvor den bruges primært som forebyggende behandling eller vækstfremmer.
Antibiotika ender siden i jorden via udbringning af gødning, hvor den påvirker jordens mikroorganismer og plantevæksten negativt.
Derudover gør de relativt lave restkoncentrationer af antibiotika i jorden det muligt for bakterier at udvikle antibiotikaresistens og føre til spredning resistens. Også den omfattende brug af konventionelt landbrugs ukrudtsmidler har vist sig at påvirke planter og dyr indirekte gennem ændringer i mikrobielle samfund. Gavnlige mikroorganismer i jorden og i dyrenes tarmkanal påvirkes negativt, mens mens patogene bakterier og svampe bliver forstærket.
ABSORBERER MINDRE CO 2
Indtil for nylig absorberede landøkosystemer næsten en tredjedel af den menneskeskabte CO₂-udledning, men i løbet af det seneste årti har skovrydning og klimaforandringer reduceret træernes og jordens evne til at absorbere overskydende CO₂ med 20 pct.
GLOBAL
PÅ VEJ
Rapporten blev lanceret som optakt til UNCCD’s COP16-topmøde i Riyadh, Saudi-Arabien, som næsten 200 UNCCD-medlemsstater indledte i begyndelsen af december.
Topmødet med deltagelse af over 20.000 gæster sluttede med en aftale om at prioritere genopretning af jorden, og der blev lagt fundament til en global tørkeaftale, som forventes færdiggjort ved næste topmøde i Mongoliet i 2026. Indtil da er der afsat over 12 mia. dollars, godt 85 mia. kr., til at bekæmpe udfordringerne med dårligere jord, særligt i de mest sårbare lande. JORDFRUGTBARHED
De mange milliarder, der hvert år bruges på landbrugsstøtte, hjælper ikke det mindste på problemet, vurderer
Der været omfattende fund i grundvandet af PFAS-forbindelsen TFA. Myndighederne har derfor undersøgt syv pesticider for, om de kan danne TFA, og forsøg bekræfter, at de alle gør det. Nogle af dem har et »ikke uvæsentligt bidrag« til TFA i dansk grundvand.
PFAS
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
De senere år har vist omfattende forurening med PFAS-stoffet trifluoreddikesyre (TFA) i grundvandet, og nu bekræfter forsøg, at flere pesticider brugt i det konventionelle landbrug meget vel kan være blandt synderne.
Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.
Såkaldte trifluor-pesticider har været mistænkt for at blive nedbrudt til TFA, og derfor har Miljøstyrelsen bedt Geus om at undersøge syv pesticiders mulige rolle i forureningen.
Ved hjælp af laboratorieforsøg, der har strukket sig over en periode på ét år, har Geus påvist, at samtlige undersøgte trifluor-pesticider nedbrydes til TFA i jordprøver fra tre forskellige økologiske landbrugsjorde.
»Med de nye resultater er vi ikke i tvivl om, at der også er et bidrag fra landbruget,« siger Christian Nyrop Albers, seniorforsker ved Afdeling for Geokemi på Geus, i P1 Morgen.
Ved projektets start var kun to pesticider anerkendt som kilder til TFA, og de var altså ikke blandt de under-
søgte i projektet. TFA mistænkes for at skade fertiliteten og fosterets udvikling.
»Vi bliver nødt til at sige: Stop det! PFAS kan ikke nedbrydes, så koncentrationen vil blive ved med at stige, og vi kan ikke rense det op. Hvis jeg var forsikringsselskab, ville jeg ikke forsikre staten Danmark, hvis vi fortsætter med at bruge de pesticider,« siger lektor på Købehavns Universitet Xenia Trier, medlem af Miljøstyrelsens PFASekspertgruppe, til Politiken.
»VIRKELIG SKRÆMMENDE«
Pesticiderne, eller mere præcist aktivstofferne, der indgår i pesticider, blev udvalgt på baggrund af solgte mængder i Danmark og er enten tidli-
gere anvendt i Danmark eller anvendes aktuelt i Danmark. Pesticiderne trifluralin og fluazifop-P-butyl er ikke længere godkendt, mens de øvrige, fluazinam, tau-fluvalinat, diflufenican, fluopyram og mefentrifluconazol, alle er godkendt i dag. Andelen af indberettede anvendelser af sprøjtemidler, der indeholder et af de syv aktivstoffer, steg fra 7,7 pct. i 2010 til 20 pct. i 2021 af alle indberetninger. Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, kalder det »virkelig skræmmende«: »Det er stoffer, der endnu ikke er velundersøgte, men som potentielt er farlige. Den eneste vej frem er at forbyde dem hurtigt,« siger hun til Information.
Beregninger i rapporten indikerer samtidig, at anvendelse af flere af de undersøgte stoffer kan give anledning til et »ikke uvæsentligt bidrag af TFA« i dansk grundvand.
Rapporten fastslår også, at der ikke er nogen videnskabelig evidens for, at TFA kan forekomme naturligt. Der foreligger enkelte studier, som hævder det, men GEUS henviser til et større reviewstudie, som har gennemgået den videnskabelige litteratur på området og ikke finder nogen evidens for påstanden. Altså tyder alt på, at TFA’s tilstedeværelse udelukkende menneskets skyld. Industrimidler som f.eks. køle- og drivmidler kan også være kilder til TFA. Ikke alle testede aktivstoffer fører
Fluorstoffet TFA, der er et restprodukt fra bl.a. pesticider og kølemidler, er fundet i kildevand rundt om i Europa, viser en ny undersøgelse. I flere tilfælde var koncentrationen over grænseværdien.
PFAS
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Flere kendte mærker af mineralvand indeholder målbare mængder af PFAS-stoffet TFA, der er et såkaldt evighedskemikalie, da det er næsten umuligt at nedbryde.
Fundene kommer fra organisationen Pesticide Action Network Europe (PAN), som har taget 19 prøver af kilde- og mineralvand, og har havde syv af prøverne TFA-koncentrationer, der oversteg EU’s grænseværdi. Tre prøver lå under grænseværdien.
»Det er gået helt under radaren, og det er bekymrende, fordi vi drikker TFA,« siger rapportens medforfatter Angeliki Lysimachou fra PAN til The Guardian.
»Det er meget mere udbredt, end vi troede.«
Hun tilføjer, at man ikke kan bebrejde mineralvandsproducenterne, fordi problemet ikke er deres skyld.
I alt blev 12 mineralvandsprøver og to kildevandsprøver indsamlet
og sendt til analyse. Derudover blev data fra yderligere fem prøver af mineral- og kildevand fra Tyskland, som tidligere var analyseret af Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland (BUND), inkluderet i rapporten.
FORURENER DYBT NEDE
Prøverne indgik i en bredere drikkevandskampagne, hvor det primære fokus egentlig var på postevand, men PAN også ønskede at inkludere prøver af mineral- og kildevand for at give et mere fuldstændigt billede af TFA-forureningen, herunder også i dybere vandreservoirer, som mineralvand ofte stammer fra.
Resultaterne blev fremlagt i en rapport i sommer, men PAN gjorde
opmærksom på, at man ønskede at dobbelttjekke prøveresultaterne af mineral- og kildevandet, og derfor anonymiserede man mærkerne på vandet og kontaktede producenterne i mellemtiden, før man konkluderede noget endeligt. Resultaterne er nu blevet bekræftet og navnene på produkterne offentliggjort.
»ALVORLIGE« KONSEKVENSER
»I årevis er opfordringer fra europæiske vandforsyninger, forskere og miljøforkæmpere om et forsigtighedsprincip over for forurenende stoffer, der truer grundvandet, blevet ignoreret. Resultatet er, at vi nu står over for en TFA-forurening, som ifølge førende forskere er en trussel mod pla-
Anvendelsen af flere netop undersøgte pesticider kan give anledning til et »ikke uvæsentligt bidrag af TFA« i dansk grundvand. Foto: Colourbox
dog til lige store mængder TFA, og hvor meget TFA, der dannes og siver ned i vandet fra pløjelaget, afhænger også af jordtypen, dosering, afgrødetype og sprøjtetidspunkt.
STEMMER MED EU-FUND De nye fund er i overensstemmelse med en rapport fra EU’s referencelaboratorium, der i 2017 fandt en tydelig geografisk sammenhæng mellem forekomsten af TFA og placeringen af konventionelle landbrug.
Det var først i 2020, at myndighederne begyndte at screene for TFA, og da viste det sig, at kemikaliet allerede var udbredt, eftersom det blev fundet i 219 ud af 247 analyserede indtag. I 212 tilfælde var koncentrationerne tilmed over grænseværdien. Miljøstyrelsen skal nu vurdere, om resultaterne giver grundlag for at tage skridt til at begrænse eller tilbagekalde eksisterende godkendelser.
NEDBRYDES STORT SET IKKE TFA er en stærk syre, som er meget vandopløselig, bindes svagt til jord og stort set ikke nedbrydes. Det er, hvad man betegner som en ultrakortkædet PFAS-forbindelse med en enkelt flourholdig gruppe i modsætning til de langkædede og meget problematiske PFOS- og PFOA-stoffer. Ifølge en rapport fra NGO’en Pesticide Action Network sidste år indeholder over 10 pct. af de godkendte aktivstoffer i EU en PFAS-forbindelse.
netens grænser. De konsekvenser, vi står over for i dag, er alvorlige,« siger Helmut Burtscher-Schaden, biokemiker ved miljøorganisationen Global 2000, i en pressemeddelelse fra PAN. Fundene i postevand var i øvrigt endnu mere omfattende; her fandt man TFA i 34 ud af 36 prøver.
OPFORDRER TIL ET FORBUD PAN opfordrer derfor til et forbud mod PFAS-pesticider, F-gasser og andre kemikalier, der kan danne TFA. Ud over pesticider er TFA nemlig også et nedbrydningsprodukt fra bl.a. kølemidler, som oprindeligt var beregnet til at være en mere sikker erstatning for ældre drivhusgasser som CFC’er, der nedbrød ozonlaget.
Selv når insekter eksponeres for pesticider i ikke-dødelige doser, kan de blive syge og have forringede overlevelsesevner. Problemet bliver værre i takt med global opvarmning, viser ny forskning, som fandt væsentlige negative effekter ved blot få graders øgede temperaturer.
yderligere forværret af klimaforandringer,« skriver de.
1.024 PESTICIDER
Selvom insekter ikke dør øjeblikkeligt efter eksponering for pesticider, er det langt fra ensbetydende med, at sprøjtegiftene er uskadelige for dem.
Ny forskning publiceret i tidsskriftet Science viser nemlig, at selv ikke-dødelige doser kan påvirke insekter negativt - det sker bare ikke øjeblikkeligt. Den negative effekt er tilmed stærkere, når temperaturen hæves, hvilket indikerer, at fortsat global opvarmning vil udfordre insekterne yderligere.
Anledningen til studiet var, at insektbestande både er i tilbagegang - i gennemsnit med 2-3 pct. om året - og at insekternes adfærd synes at have ændret sig. Derfor ville forskerne undersøge de mulige årsager til det, såsom tab af levesteder på grund af industriel udvikling, klimaforandringer og brug af kemikalier. Studiets resultater får dem til at konkludere, at der er stærke indikationer på, at landbrugets kemikalier og stigende temperaturer bidrager til den faldende biodiversitet.
»Vi leverer her empiriske beviser for den potentielle rolle, som landbrugskemikalier spiller som drivkraft for sammenbruddet af insektpopulationer, hvilket kan blive
Bag studiet står forskere fra European Molecular Biology Laboratory (EMBL) og samarbejdspartnere, der tog udgangspunkt i EMBL’s database over 1.024 herbicider, insekticider, fungicider og væksthæmmende stoffer, som bruges i landbrug. De udsatte systematisk bananfluelarver for pesticiderne i doser, der anses som realistiske i miljøet, gennem hele deres livscyklus, og kunne se, at 57 pct. af de testede kemikalier ændrede larvernes adfærd - selv i mængder der ikke anses som dødelige - og en højere koncentration af kemikalierne påvirkede fluernes overlevelsesevne på længere sigt.
Når de hævede temperaturen med 4°C i vækstkamrene, blev effekterne markant tydeligere. I et eksempel med pesticidet lindan gik en dosis på 0,2 μM fra at være ikke-dødelig ved 25°C til at være stærkt dødelig i 79 pct. af tilfældene ved 29°C.
Forskerholdet udvidede eksperimenternes omfang til også at inkludere myg og tidselsommerfugle og havde lignende observationer, som dermed validerede den eksperimentelle tilgang og konklusionerne.
Ydermere så forskerne, at selv pesticider, som ikke er målrettet insekter og dermed ikke burde skade dem, havde en skadelig virkning på dem. 382 ikke-insekticider viste sig at have en signifikant påvirkning på larvernes adfærd.
Læs hele artiklen på økonu.dk ved at scanne QR-koden
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU’s landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EUKommissionen.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Hvis EU-landene følger deres nuværende planer om at omlægge mere landbrug til økologi, vil det betyde en reduktion i udledningen af drivhusgasser på adskillige millioner ton CO2e. Det viser en ny beregning fra EU-Kommissionen.
På baggrund af 19 CAP-planer fra medlemslandene, der dækker 92 pct. af EU’s landbrugsareal, har kommissionen beregnet, hvor meget landbruget kan reducere sine drivhusgasser, hvis landene følger deres planer, som beskriver, hvordan EU’s landbrugsstøtteordning (CAP) skal bruges, i dette tilfælde fra 2023-2027.
Samlet set er der potentiale til at reducere udledningen med 31 mio. ton CO2e hvert år, hvilket frem mod 2030 kan løbe sig op i 156 mio. ton CO2e.
Økologisk landbrug bidrager alene med 21 pct. af reduktionen, dernæst følger hyppigere sædskifte med 10 pct. og dækafgrøder med 8 pct. Til sammen vil de forskellige tiltag bidrage til en reduktion i udledningerne fra landbrugsjord på 9 mio. ton og øget kulstoflagring på 22 mio. ton.
»Udover at beskytte landmændenes sundhed, vandressourcer og biodiversitet ved at reducere brugen af syntetiske pesticider viser undersøgelsen, at udviklingen af økologisk landbrug også afgørende for at reducere udledningen fra landbruget og øge kulstofbindingen i jorden,« siger Eric Gall, vicedirektør i den økologiske paraplyorganisation Ifoam Organics Europe.
EN GOD INVESTERING
Den enkeltstående største reduktionsfaktor findes i omlægningen til økologi, der kan sænke udledningen med op mod 6,6 mio. ton CO2e per år, sammenlignet med hvis arealet blev drevet konventionelt. Selvom økologiske udbytter er lavere end konventionelle, hentes der besparelser på klimakontoen via mindre brug af gødning, øget kulstoflagring i jorden og forbud mod kunstgødning og syntetiske pesticider.
»Disse resultater viser, at det er en god investering for medlemsstaterne og for naturen at bruge penge fra den fælles landbrugspolitik til at støtte omlægning og vedligeholdelse af økologisk landbrug. I betragtning af de mange fordele, det giver, bør økologisk landbrug have en mere fremtrædende rolle i den næste fælles landbrugspolitik og i den fremtidige vision for landbrug og fødevarer,« siger Eric Gall.
Ud over reduktionspotentialet kan økologi også bidrage til at forhindre yderligere 29 mio. ton CO2e fra at blive udledt hvert år ved at beskytte eksisterende kulstoflagre; her
beregner kommissionen, at økologi bidrager med 54 pct. af beskyttelsen. Hvorvidt reduktionspotentialet vil blive realiseret, og hvor stort dets bidrag til klimamålene for 2030 vil være, afhænger dog af den endelige implementering af støtteordningerne.
MED I DANSKE AMBITIONER
Herhjemme nævnes økologi også som et vigtigt klimavirkemiddel for at realisere ambitionerne i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark.
»Vi kender allerede konklusionen fra en dansk kontekst, hvor Seges Innovation har omlægning til økologi med på listen over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget, så det er afgørende at kombinere den viden med udenlandsk forskning, når det samlede landbrug skal tænkes i en mere bæredygtig retning,« siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er chefkonsulent med speciale i klima hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
De strategiske planer under CAP’en afsætter 32 pct. af det samlede budget til frivillige tiltag, der støtter miljø, klima og dyrevelfærd. Målet er, at 35 pct. af EU’s landbrugsjord skal drage fordel af initiativer, der både fremmer kulstoflagring og reducerer udledning af lattergas. Der er også gjort fremskridt inden for bæredygtig forvaltning af naturressourcer, med særlig fokus på beskyttelse af jorden, hvor frivillige tiltag dækker 47 pct. af EU’s landbrugsarealer.
Når vi går ud af 2024, er det uden tvivl den grønne trepartsaftale, der står tilbage i vores allesammens bevidsthed i en quiz over årets begivenheder. Trepartsaftalen var kulminationen på års uvished om, og særligt hvordan en klimaafgift i landbruget skal skrues sammen. Vi har i Økologisk Landsforening (ØL) fra start arbejdet konstruktivt med emnet. Tilbage i 2018 tog vi en retningsgivende afstemning på det årlige fællesmøde for alle folkevalgte om et forslag om at sammenkoble klimaregnskaber og udbetaling af landbrugsstøtte. Det blev grundstenen for den afgiftsmodel, ’Pris på bæredygtighed’, vi gerne havde set, politikerne var blevet enige om.
Forslaget om at sammenkoble resultaterne fra et klimaregnskab med landbrugsstøtten blev siden udbygget med en parallel opgørelse over, i hvilken grad gården også
mulig sammenkædning med statens dyrevelfærdsmærke, så der er en økonomisk fordel i forhold til landbrugsstøtte, når man har to eller tre dyrevelfærdshjerter.
Vores model er blevet præsenteret for over 100 aktører og er blevet mødt positivt af både vores siddende fødevareminister og ansatte i EUkommissionen helt op i kabinettet med reference til EU-kommissæren.
Det var derfor også noget af en skuffelse, at ØL ikke blev inviteret med til bordet, da der først på året blev nedsat en grøn trepart, der skulle forhandle sig frem til et forslag til afgiftsmodellen.
Det kunne have sin fordel, da vi måtte forudse, præcist som det også er sket, at aftalen ikke peger i retning af en verden, der handler og tænker økologisk, sådan som vi som forening har formuleret det i vores vision. Og som aftalepart, ville vi skulle stå til ansvar for hele aftalen og dens kompromisser. Omvendt var der ikke nogen til at fremlægge vores forslag til afgiftsmodel med den indsigt og ildhu, som vi ville kunne gøre, når vi ikke selv sad med.
Ser vi på aftalen har den potentiale til at sikre naturen meget mere plads, og det er positivt, men det er samtidigt en aftale, der orienterer sig mod at opretholde en intensiv husdyrproduktion på stald holdt oppe af teknologiske løsninger, der skal nedbringe eller opsamle udledninger. Det er et fødevaresystem, som
aftale om den grønne trepart, som faldt på plads fem måneder efter, at bl.a. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening fandt et fælles kompromis tilbage i juni.
Udover at de fleste landmænd har fået både vished og en større økonomisk tryghed efter at have set aftalen, er målet om at fordoble det økologiske areal og marked blev beseglet. Betragtningen fra aftalen i juni om, at landbrugsdriften skal intensiveres på de jorde, der er tilbage, efter der er givet arealer tilbage til natur og skov, kom ikke med ind i den politiske aftale. Det er positivt, med tanke på at økologi skal være relevant på alle landbrugsjorde og ikke blot de jorde, der er sårbare pga. dårligere evne til at holde på kvælstof, eller fordi de ligger i drikkevandsområder.
Fremfor et meget snævert og eksplicit fokus på at bruge EU’s landbrugsstøtte til teknologi, hedder det nu, at indretningen af EU’s landbrugsstøtte kan understøtte danske landbrugere med f.eks. ibrugtagning af nye teknologiske virkemidler og produktionsomstilling, og der skal fokus på at minimere de statslige administrationsomkostninger.
Begge dele giver et bedre grundlag for at bringe ’Pris på Bæredygtighed’ i spil i implementeringen af den aftalte afgift, end der var før den politiske aftale. Det er ligeledes glædeligt at se, at risikoen for, at økologiske landbrugere udsættes for konkurren-
en grøn infrastruktur i det dyrkede land, opretholdes for nuværende.
Økologisk Landsforenings strategi for 2024–2030 indeholder et mål om, at 10 pct. af Danmarks landbrugsareal består af landskabselementer med stor diversitet og ikke produktive områder, ud fra den betragtning at økologien skal samarbejde med det omgivende miljø. At det hedder 10 pct. skyldes, at det er det omfang, der er omtalt i forbindelse med EU’s Naturgenopretningsforordning.
Da Plantefonden blev skabt med landbrugsaftalen i oktober 2021, var det lykkedes os at få ind i aftalen, at mindst 50 pct. af de midler, der uddeles fra fonden, skal gå til økologiske plantebaserede fødevarer.
Det betyder, at der med den politiske aftale om treparten, hvor der blev afsat et stort beløb til Plantefonden, tilføres yderligere 210 mio. kr. til økologi i årene 2025–2030. Økologien står dermed relativt stærkt i den danske investering i planteprodukter, hvilket stemmer godt overens med, at der er et stort sammenfald mellem de forbrugere, der gerne vil spise mere planterigt, og dem der efterspørger økologi, og at omlægning til økologi pr. definition vil være omlægning til et landbrug med en balance i planternes favør, da økologiske dyr kræver helt andre forhold, end de forhold, som de konventionelle dyr lever under.
Når vi bliver ved
Scan koden og reservér din billet
PLANT FOOD FESTIVAL
Kom med til Danmarks største messe for plantebaserede fødevarer. Du kan smage på en lang række produkter og få en snak med producenterne.
LØRDAG D. 18. JANUAR KL. 10-17 SØNDAG D. 19. JANUAR KL. 10-17
Fond i april, og der kom et lille ekstra skvulp midler med den grønne trepartsaftale til markedsfremme ud over midlerne i Plantefonden.
Det Økologiske Spisemærke blev også med deludmøntningen under Grøn Fond sikret midler til finansiering et år mere. Men kun et år mere på trods af vi var en stor flok aktører fra organisationer, restauranter, kantiner, hotel- og hospitalskøkkener, mad til skoler og daginstitutioner, der var ude med det fælles budskab, at spisemærket undermineres uden stabil og langsigtet finansiering.
Næste gang lykkes vi. Spisemærket er for stor en succes til at blive tabt på gulvet. Flere lande har kopieret det, da det anses for et eksempel på god strategisk økologipolitik.
Skolemad var det nye initiativ på finansloven 2025. Desværre uden krav om en mindste økologiandel, så det er vi nu i gang med at samle op på. Mad på statens regning til landets skolebørn skal selvfølgelig være uden rester af pesticider, som hverken hører til i vores mad, miljø eller drikkevand.
Nævnes skal det også, at Økologisk Landsforening har fået én mio. kr. til at finansiere etablering og drift af et sekretariat, der i samarbejde med danske og internationale partnere organiserer det internationale topmøde Organic Summit 2025, som afholdes
*VI ANBEFALER AT RESERVERE BILLET PÅ PLANTFOODFESTIVAL.DK
NEMLIG.COM VINDER ÅRETS PLANTEPRIS
PRIS: De seneste fem år har Dansk Vegetarisk Forening kåret Bilka som Årets Plantebasered Supermarked, men i år må kæden aflevere titlen til online-supermarkedet Nemlig.com. Dansk Vegetarisk Forening roser landets største online-supermarked for at inspirere kunderne til at gå på indkøb i dets voksende sortiment af plantebaserede og økologiske varer. Det blev resultatet, efter at foreningen havde kigget på 135 forskellige parametre hos Danmarks 15 største dagligvarekæder. /jb Læs mere på økonu.dk
MÅLTIDSKASSER: Danske måltidskasser har et stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed, men de danske producenter lever endnu ikke op til de officielle kostråd, viser en ny rapport som Plantebaseret Videnscenter har lavet for Dansk Vegetarisk Forening. Aarstiderne er det selskab, som har de sundeste kasser. /jb
Læs mere på økonu.dk
ØKOLOGI FÅR STØRRE
ROLLE HOS DAGROFA
DAGLIGVAREHANDEL: Danskerne skal opleve, at Dagrofa er bedst på økologi, det lokale og danske kvalitetsvarer, hedder det i koncernens nye vækststrategi ’Gro27’. Dagrofa introducerer en ny treårig vækststrategi ”Gro’27 – vækst på vores måde.” Strategien skal gøre virksomheden mere offensiv og skabe vækst gennem en række målrettede investeringer og optimeringer og økologien er tiltænkt en vigtig rolle i den nye strategi. /jb
Læs mere på økonu.dk
GRØNT LYS TIL DAGROFAKØB AF AARSTIDERNE
OPKØB: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt Dagrofas køb af Aarstiderne, og dermed kan koncernen for alvor begynde at planlægge, hvordan den økologiske måltidskassepionér skal samarbejde med resten af koncernen, oplyser koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli, som vurderer, at samarbejdet med Aarstiderne er et vigtigt skridt i retning af at realisere Dagrofas strategi om at bringe kvalitet og nemme måltidsløsninger ud til endnu flere danskere. /jb
Læs mere på økonu.dk
PESTICIDER I 80 PCT.
IKKE-ØKO FRUGT
PESTICIDER: Der blev fundet pesticidrester i 80 pct. af alle de undersøgte ikke-økologiske frugter, da DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen tog prøver til den nyeste pesticidrapport. Ser man kun på de danske frugter er samme tal 68 pct. For samtlige ikke-økologiske grøntsager var der pesticidrester i 42 pct., mens de danske grøntsager specifikt indeholdt 19 pct. pesticidrester. Økologisk Landsforening stiller sig uforstående over for, at det fortsat er tilladt at anvende syntetiske sprøjtegifte. /hhk
Læs mere på økonu.dk
MARKEDS KLUMME
AF CARSTEN AHRENFELDT MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Vi har gennem lang tid sagt, at der var lys for enden af tunnellen, når vi snakkede om udviklingen i det økologiske marked. Og vi havde heldigvis ret.
Nu er lyset her i den forstand, at vi ser klar fremgang på alle fronter. Inden for foodservice, inden for dagligvarehandlen og inden for dansk økologisk eksport.
Det er da et herligt grundlag at afrunde året på. Og velfortjent. Der er på rigtig mange fronter ydet en virkelig stærk indsats blandt primærproducenterne, blandt de forarbejdende virksomheder, blandt grossisterne, blandt dagligvarekæderne og i de professionelle køkkener.
Det synes, som om at de økologiske aktører over én kam ønsker at ryste corona- og højinflationsårene af sig og bringe økologien tilbage på den kontinuerlige, solide, vækst, der kendetegnede årtiet op til coronapandemien.
Men selv økologiske træer vokser ikke ind i himlen. Der er stadig udfordringer at løse og markedsandele at hente.
Så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi skal videre. For der er stadig et stykke vej op til regeringens fordoblingsmålsætning på økologien og vores egen målsætning
Af samtlige 27 EU-lande, er Danmark det eneste, der ikke arbejder med en eller anden form for nedsat eller differentieret moms, så mon ikke vi også kan finde en løsning på det her i Danmark?
om en økologiandel 25 pct. i 2030. Så der er en række oplagte indsatser at kaste sig over i det nye år.
Hvis økologien for alvor skal op i gear – og det skal den, hvis vi skal nå både regeringens og egne mål - er der brug for en saltvandsindsprøjtning til den økologiske vækst.
Reduceret moms på økologiske fødevarer vil være en sådan katalysator. Det vil i højere grad gøre økologien tilgængelig for alle, det vil skabe en mere fair fordeling af afgifter, det vil øge sundheden, og det vil bidrage til forbedret bæredygtighed og klima.
Myndighederne slår sig i tøjret og siger, at det administrativt vil være tæt på umuligt at håndtere differentieret moms i Danmark. Af samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste, der ikke arbejder med en eller anden form for nedsat eller differentieret moms, så mon ikke vi også kan finde en løsning på det her i Danmark?
Når det økologiske salg vokser hurtigere end det samlede fødevaremarked, er det et udtryk for øget forbrugerefterspørgsel. En efterspørgsel, som producenterne bør gribe ved at udvikle og lancere nye
økologiske produkter, og som dagligvarehandlen bør følge op på ved at sikre endnu flere økologiske varer på butikshylderne og i kølediskene. Mere plads, flere produktkategorier og flere værdipositioner vil alt sammen accelerere den økologiske vækst.
Finansloven for 2025 har åbnet for et storskalaforsøg med skolemad i Danmark. Det er en oplagt økologisk mulighed. Lad os gribe den og dermed sikre, at vores børn får ikke bare velsmagende og sund mad, men også en læring om jordens økologiske system og bæredygtige fødevarer som sådan.
Det økologiske spisemærke fik ikke nye midler tildelt i dette års finanslov, men er dog sikret i 2025 via midlerne fra sidste års finanslov. Så vidt så godt. Men den årlige usikkerhed omkring spisemærkets fortsatte finansiering gavner ikke mærkets videre udbredelse.
Selvfølgelig vil køkkener, caféer og restauranter være betænkelige ved at investere i et spisemærke, hvis de ikke ved, i hvor lang tid denne investering har mulighed for at give afkast. Vi har i dag godt 3.500 økologiske spisemærker, men der er potentiale for langt flere. Hvis bare
Vi har i dag godt 3.500 økologiske spisemærker. Men der er potentiale for langt flere. Hvis bare vi kunne få en langsigtet finansiering og løbende markedsføring af spisemærket på plads.
vi kunne få en langsigtet finansiering og løbende markedsføring af spisemærket på plads. Det må vi arbejde for i 2025.
Endelig er der alle mulighederne på eksportmarkederne. Danmark er i høj grad kendt for vores høje fødevarekvalitet og samtidig anerkendt for vores unikke – førende – position inden for økologi. Det giver en række fortsatte eksportmuligheder. Både inden for kendte produktkategorier, men så sandelig også inden for nye områder.
Så efter et veloverstået 2024, er budskabet for 2025: Sæt i gang!
Går alt efter planen, begynder Tjele Gods i sensommeren 2025 at levere økologiske grøntsager, mejeriprodukter, brød og oksekød til alle butikker i både Føtex og Bilka.
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Med en ambition om at ’bringe økologien til nye højder’, har Salling Group og Tjele Gods indgået et strategisk partnerskab, som skal føre til en ny serie af økologiske produkter fra det økologiske gods, som ligger mellem Viborg og Hobro.
Efter sommerferien i 2025 finder de første økologiske varer fra Tjele Gods efter planen vej til hylder og kølediske i alle butikker i Føtex og Bilka.
I en tid, hvor det økologiske salg igen oplever medvind, ligner det ifølge Økologisk Landsforening et godt match, når landets største dagligvarekoncern laver et partnerskab med et af landets største og hurtigst voksende økologiske landbrug.
VI ER KLAR TIL DE NÆSTE SKRIDT
Partnerskabet med Tjele Gods betyder, at Føtex og Bilka får mulighed for at opbygge et brand, der omfatter både plantebaserede og animalske varekategorier. Ifølge Salling Group passer det strategiske samarbejde derfor perfekt til ambitionerne om at udvide det økologiske varesortiment i de to kæder, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.
»Økologi er essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af grøntsager, mejeriprodukter, bagerbrød og kød, og netop det parameter er dybt forankret hos Tjele Gods. Vi har igen
nem flere år tilbudt vores kunder et flot økologisk udvalg i Føtex og Bilka, men med det nye samarbejde med Tjele Gods ønsker vi at tage de næste skridt,« siger Rikke Lynggaard, kategoridirektør for mejeri, ost, brød, kager og egne bagerier i Salling Group.
ET VILD SPÆNDENDE INITIATIV
Varesortimentet fra Tjele Gods spænder bredt, og det kommer efter planen bl.a. til at bestå af gulerødder, pastinakker, mejeriprodukter, brødkorn og oksekød.
»Det er et vildt spændende initiativ,« lyder den umiddelbare kommentar fra Birgitte Jørgensen, markedschef detail i Økologisk Landsforening.
Hun udtrykker sig meget begejstret om samarbejdet og betragter partnerskabet som et tydeligt tegn på, at Salling Group er klar til at tage en ledende rolle i udviklingen af økologien.
»Dejligt, at Salling Group efter to
år med meget prisfokus i dansk dagligvarehandel nu er klar til at lancere et nyt økologisk koncept, som kan være med til at løfte det økologiske salg i Føtex og Bilka,« siger Birgitte Jørgensen.
Samarbejdet er et eksempel på, hvordan detailhandlen kan spille en rolle i at fremme bæredygtige produktionsmetoder og styrke salget af lokale varer.
ET VIGTIGT SKRIDT MOD MÅLET Umiddelbart ligner partnerskabet en ny udgave af en velkendt succeshistorie i dansk dagligvarehandel i form af partnerskabet mellem Gram Slot og Rema1000. Siden den norske discountkæde i 2007 købte sig ind i Gram Slot og lavede et tæt partnerskab med godsejer Svend Brodersen, har de sammen udviklet og lanceret et stort antal forskellige økologiske produkter,
der har gjort partnerskabet til en god forretning for både Rema og Gram.
Birgitte Jørgensen håber, at Salling Group og Tjele Gods kan gentage den bedrift og måske inspirere andre til at gå samme vej.
»Det vil være et vigtigt skridt i retning mod at nå målet om at 25 pct. af fødevaresalget skal være økologisk i 2030,« siger Birgitte Jørgensen. Hun håber også, at Salling Group vil benytte lanceringen af den nye serie af Tjeleprodukter til at fortælle kunderne om fordelene ved at handle økologisk.
Hun peger i den forbindelse på, at de økologiske producenter i Danmark alt for ofte forsømmer at fortælle kunderne, at de står med et dansk produkt. Et produkt som både er produceret på en måde, som er med til at sikre bedre dyrevelfærd, rent drikkevand og fødevarer uden pesticidrester.
Som en del af projektet Energipark Tjele planlægger Tjele Gods at etablere et økologisk biogasanlæg. Dette vil gøre det muligt at forsyne Bilka og Føtex med grøntsager, korn, kød og mejeriprodukter fra et landbrug, der udelukkende anvender økologisk gødning.
DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT
Før jul blev det offentliggjort, at Tjele Gods har indgået en omfattende partnerskabsaftale med Salling Group.
Sammen ønsker de at skabe et økologisk brand, der stiller strengere krav til produktionen end de gældende økologiregler ved kun at bruge økologisk gødning på markerne.
I første omgang omfatter samarbejdet grøntsager, mejeriprodukter, korn og kød, og i øjeblikket arbejder godsejer Ditlev von Lüttichau på at etablere et stort økologisk biogasanlæg. Anlægget skal sikre, at både Føtex og Bilka får leveret økologiske fødevarer fra et landbrug, der udelukkende bruger økologisk gødning.
»Jeg tror, at vi bliver straffet, hvis ikke vi efter 2030 er i stand til at gøde jorden med økologisk gødning,« siger Ditlev von Lüttichau, som oplyser, at det planlagte biogasanlæg får en kapacitet, der også kan levere gødning til andre økologer i området.
I første fase af et omfattende energiprojekt, som både omfatter en stor solcellepark og flere 185 m høje vindmøller, arbejder Tjele Gods på at indrette et biogasanlæg, der kun skal fodres med økologisk biomasse. Det vil sikre rigelige mængder af økologisk gødning til godsets landbrugsproduktion. Foto: Tjele Gods
Tjele Gods ligger i hjertet af Jylland nær Tjele Langsø. Her begyndte Ditlev von Lüttichau omlægningen til økologi i 2017. Godset driver cirka 4.000 ha jord inklusive forpagtninger, hvoraf omkring
1.650 ha er skov.
PÅ JAGT EFTER MEJERI
Siden 2017 har godset samarbejdet med Dan Roots, som dyrker rodfrug
ter på godsets marker. Ifølge Ditlev von Lüttichau bliver det også Dan Roots, der skal producere gulerødder og pastinakker til Salling Group. Han kan dog endnu ikke sætte navn på det mejeri, der skal producere de økologiske mejeriprodukter.
»Det er noget af alt det, vi skal finde ud af i de kommende måneder,« siger Ditlev von Lüttichau, som går et travlt forår i møde og glæder sig til,
at komme tættere på forbrugerne via samarbejdet med Salling Group.
NATURMÆLK ER I SPIL
Naturmælk har i mange år været fast leverandør af økologiske mejeriprodukter til Salling Group. Det er derfor nærliggende at tænke, at mejeriet kunne forarbejde mælken fra Tjele. Leif Friis Jørgensen, direktør for Naturmælk, ønsker dog ikke at kom
mentere, om mejeriet skal stå for produktionen. Han oplyser dog, at Naturmælk efter årsskiftet får et økologisk landbrug ved Hadsund med 750 malkekøer og egen grøntsagsproduktion som ny andelshaver. Der er tale om et landbrug med 388 ha jord samt forpagtninger, som Tjele Gods netop har overtaget for 90 mio. kr. Sælgeren er den mangeårige økoproducent Anders Peter Laustsen.
Mange økologiske gulerødder finder allerede vej til Tyskland, men der er plads til mere grøn økologi i kantiner og storkøkkener i Tyskland, Østrig og Schweiz. Foto: Dan Roots
NØGLEN TIL DACHKØKKENERNE
Programmet for de danske producenter er bygget over tre moduler:
• Et spadestik dybere i DACHmarkederne – forstå kunden
• Møde med grossister og distributører
• Møde med slutbrugere, storkøkkener, kantiner og hoteller
Via et toårigt eksportprojekt vil Økologisk Landsforening og Bio
Aus Dänemark forsøge at åbne døren til de professionelle køkkener i DACHlandene Tyskland, Østrig og Schweiz.
åbne dørene til de professionelle køkkener i de tre tysktalende lande.
Step ét i projektet bliver at identificere 25 professionelle køkkener i DACH-landene. De bliver udnævnt til VIP-køkkener, som skal agere frontløbere og ambassadører for projektet, så de kan inspirere andre køkkener i DACH-regionen til at gå samme vej.
Der er både et potentiale for at eksportere danske varer og knowhow om omlægning til de tyske køkkener, vurderer partnerne bag projektet.
Flere danske økologiske gulerødder, kål og kartofler skal sammen med salat, bælg- og rodfrugter samt plantebaserede fødevarer fremover finde vej til storkøkkener, kantiner og hoteller i DACH-regionen, som består af Tyskland, Østrig og Schweiz.
Det er hovedformålet med projektet ’Økologiske grøntsager og plantebaserede fødevarer til foodservicesektoren i DACH’, som har fået en bevilling på 7,3 mio. kr. fra Plantefonden.
»Der, hvor vi kan gøre en forskel, er på gulvet, og pengene skal bl.a. bruges til at udvikle undervisningsforløb for udenlandske køkkener på basis af den viden og de værktøjer, som vi har skabt under omlægningen af de danske køkkener,« forklarer Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.
25 VIP-KØKKENER VISER VEJ
Både han og Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark forventer, at Danmarks position som en af verdens førende økologinationer vil gøre det nemmere at
»Vi sigter mod at finde køkkener, som producerer fra ca. 600 daglige måltider til over 100.000 måltider, og via projektet skal vi inspirere køkkenerne til at bruge flere plantebaserede råvarer, hvoraf flest muligt helst skal komme fra danske producenter,« siger Malene Aaris, som har været aktiv på det tyske økologimarked i 25 år.
I den periode har hun skabt et stærkt netværk, og hun oplyser, at projektet bl.a. bliver gennemført i samarbejde med fire økologiske foodservicegrossister, som har en stærk position i Tyskland.
TYSKERNES SPISEKAMMER
De to projektpartnere har gennem flere år haft ansvaret for den danske fællesstand på den årlige BioFachmesse i Nürnberg. Det har de også i 2025, og nu bliver samarbejdet udvidet til også at omfatte DACH-projektet, som løber frem til udgangen af 2026.
I forbindelse med messen bliver der indrettet et særligt foodserviceområde på den danske fællesstand, hvor de udenlandske køkkener og
For os bliver det en vigtig mission at finde ud af, hvor der er huller i råvareforsyningen til det tyske foodservicemarked. Vi ved, at tyskerne foretrækker regionale producenter, men vi ligger lige i Tysklands baghave, og vi vil gerne gøre Danmark til tyskernes foretrukne spisekammer.
DENNIS HVAM, INTERNATIONAL MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
foodservicegrossister kan høre mere om de danske producenter og ’Den danske model’, som har gjort Danmark til et økologisk foregangsland. »For os bliver det en vigtig mission at finde ud af, hvor der er huller i råvareforsyningen til det tyske foodservicemarked. Vi ved, at tyskerne foretrækker regionale producenter, men vi ligger lige i Tysklands baghave, og vi vil gerne gøre Danmark til tyskernes foretrukne spisekammer,« siger Dennis Hvam.
IDEEN FIK NYT LIV PÅ BIOFACH
Ideen til projektet har ulmet i flere år, og den blev revitaliseret i forbindelse
med Nürnberg-messen tilbage i februar, hvor de tyske messearrangører havde indrettet en stor foodservicestand. Messen vurderer, at det største uudnyttede vækstpotentiale for økologien i dag findes i foodservicebranchen, da de professionelle køkkener gennem de seneste år har fået mere fokus på bæredygtighed og økologi.
Samtidig viser forbrugerundersøgelser, at interessen for planteprodukter i DACH-regionen er vokset, og messen forventer, at foodservicebranchen i de kommende år vil efterspørge flere innovative plantebaserede produkter.
Interessen underbygges af, at den danske fællesstand i 2024 blev besøgt af ca. 120 professionelle køkkener. I år forventer Dennis Hvam, at messens foodservicestand, som ligger i samme hal som den danske fællesstand, vil tiltrække mange professionelle køkkener og grossister, og at de også vil skabe ekstra trafik på den danske stand.
DANSK-TYSK MATCHMAKING
For at omsætte fremgangen i den økologiske foodservicebranche til dansk eksport er projektet allerede i færd med at rekruttere et dansk hold på 25 økologiske grøntsagsproducenter og små og mellemstore producenter af plantebaserede fødevarer.
I løbet af projektet får de mulighed for at møde både grossister og distributører samt slutbrugere i form af storkøkkener, kantiner og hoteller, så der bliver rig mulighed for matchmaking og opbygning af nye netværk.
Det kan både ske på BioFach, via
planlagte besøg i DACH-landene og når VIP-køkkenerne kommer på besøg hos de danske producenter.
»Danmark er en rollemodel for, hvordan tyske køkkener kan bruge flere økologiske råvarer i storkøkkener og kantiner,« siger Dennis Hvam.
KOPIERER DANSK SPISEMÆRKE
Hverken han eller Malene Aaris er i tvivl om, at de fleste danske producenter er godt rustet til at levere de varer, der mangler i de udenlandske køkkener.
»Traditionelt har vi haft stort fokus på detail i forhold til det tyske marked, men jeg oplever, at foodservice bliver et mere og mere interessant marked. Senest har Tyskland lanceret et økologisk spisemærke efter dansk forbillede. Det kan vi udnytte til at sætte yderligere skub i den danske eksport til hele DACH-regionen,« siger Malene Aaris.
Erfaringerne viser, at det er nemmest at skabe vækst på markeder, hvor man i forvejen står stærkt. »Det gør vi i Tyskland, som alene står for næsten halvdelen af Danmarks økologiske eksport,« siger hun. I forvejen er især borgerne i Østrig og Schweiz kendt for et højt forbrug af økologi. Mens Danmark topper listen over lande med den højeste økologiandel (12 pct.) følger Østrig og Schweiz lige efter som nr. to og tre, mens Tyskland indtager 6. pladsen. Tyskland er til gengæld Europas største marked for økologiske fødevarer. Så ifølge Malene Aaris er der er mange grunde til at sige ja-DACH til at deltage i det nye eksportfremstød.
Et solidt hjemmemarked giver et godt afsæt for Danmarks voksende eksport af økologiske fødevarer, som i 2023 rundede 3,5 mia. kr.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Med en vækst i eksporten på fire pct. og positive signaler fra de vigtigste eksportmarkeder har Danmarks økologiske fødevareproducenter udsigt til at vinde nye markedsandele i udlandet. Det er vurderingen hos Økologisk Landsforening efter et 2023, hvor importen af økologiske fødevarer faldt for første gang i 20 år.
I 2023 eksporterede Danmark økologiske fødevarer for 3,5 mia. kr. Det er et plus på 121 mio. kr. i forhold til året før og svarer til en vækst på 4 pct. Dermed trodsede Danmarks eksport den geopolitiske uro, som de seneste år har skabt usikkerhed om privatøkonomien på de europæiske markeder, der aftager 86 pct. af Danmarks økologiske eksport. Det fremgår af de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Eksporttallene viser en lille tilbagegang på Danmarks to vigtigste markeder, men Tyskland aftager stadig halvdelen af Danmarks økologiske eksport, mens Sverige med en andel på 11 pct. er det næststørste eksportmarked.
Her lander eksporten:
1. Tyskland (49 pct.)
2. Sverige (11 pct.)
3. Nederlandene (6 pct.)
4. Kina (6 pct.)
»Vi kan se, at det tyske marked igen bevæger sig i den rigtige retning. Det er godt nyt for både dem, der allerede eksporterer til Tyskland, og nye fødevareproducenter, som gerne vil ind på det tyske marked,« siger Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.
Han hører også positive meldinger fra det svenske marked og glæder
sig samtidig over, at eksporten går frem i både Østeuropa, Asien og USA.
MEJERI OG ÆG FYLDER MEST
Danmark har gennem flere år eksporteret en voksende mængde økologiske grøntsager til udlandet, og Økologisk Landsforening arbejder aktuelt på flere projekter, som skal brande rodfrugter, kål, gulerødder og bælgfrugter m.m. fra danske marker på de vigtigste europæiske kernemarkeder.
Men et kig i eksportstatistikken viser, at det stadig er mejeriprodukter og æg, som udgør den vigtigste eksportkategori. De økologiske mejerier og ægproducenter hentede i 2023 tilsammen godt en mia. kr. i udlandet, hvilket er næsten lige så meget som eksporten af kød samt frugt og grønt tilsammen.
Det fylder mest i eksportstatistikken:
1. Mejeri og æg: 1.013 mio. kr.
2. Kød og kødvarer: 550 mio. kr.
3. Frugt og grøntsager: 473 mio. kr.
UDSIGT TIL YDERLIGERE VÆKST
Eksporten af økologiske drikkevarer - især plantedrikke - voksede i 2023 med 39 pct.
»Det viser, at danske økologiske producenter af plantedrikke har fået godt fat i de internationale markeder og har banet vejen for, at Danmark kan blive en vigtig spiller på markedet for økologiske og plantebaserede produkter,« siger Dennis Hvam Han er ikke overrasket over fremgangen i eksporten, og sammenholdt med de seneste tilbagemeldinger fra Danmarks europæiske kernemarkeder forventer Økologisk Landsforening, at eksporten i 2025 vil runde 3,9 mia. kr.
»Det er helt i tråd med den udvikling, som vi i øjeblikket oplever i det hjemlige økologiske dagligvaresalg,« siger Dennis Hvam, der står i spidsen for flere eksportprojekter, som skal bidrage til at sætte yderligere skub i eksporten til kunder i både fødevareindustrien, foodservicebranchen og detailhandlen.
eksportfremstød for dansk økologi finder sted på BioFach i Nürnberg d. 11.-14. februar. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
et stort gennembrud for Iben Büchert og Mill & Mortar på det belgiske marked, som i år har aftaget 200.000 dåser med økologiske krydderier. Foto: Mill & Mortar
Den sjællandske krydderifabrik Mill & Mortar sætter smag på maden i de private husholdninger i mere end en snes lande. Næste destination i messekalenderen hedder Nürnberg og BioFachmessen 2025.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Mens salget af krydderiblandinger til de danske kunder ligger nogenlunde stabilt, vokser eksporten af de karakteristiske firkantede metaldåser med økologiske krydderier fra Mill & Mortar, og sidste år hentede virksomheden for første gang 70 pct. af omsætningen i udlandet.
I år er det især en stor belgisk ordre, som skaber travlhed i den lille krydderifabrik i Trørød nord for København. Og selvom der stadig er et stort uudnyttet potentiale på det danske marked, forventer Iben Büchert, som ejer Mill & Mortar, at eksporten også bliver den vigtigste drivkraft for væksten i de kommende år.
»I sommer kom vi ind i Delhaizekæden, som driver 600 high-end supermarkeder i Belgien. Det svarer til seks gange Føtex-kæden,« siger Iben Büchert, som i 2008 sagde farvel til konsulentbranchen og etablerede Mill & Mortar, som har specialiseret sig i at sælge egne blandinger af økologiske kvalitetskrydderier.
»Da jeg startede Mill & Mortar brugte jeg selvfølgelig de kompetencer og erfaringer, jeg havde fra konsulentbranchen, men jeg trængte også rigtig meget til at komme ud af jakkesættenes og powerpointpræsentationernes verden og arbejde med rigtige produkter.«
RIDER PÅ EN BØLGE
Det har hun gjort lige siden, og efter et par halvsløje år med høj inflation betød aftalen med Delhaize, at der blev travlt i pakkeriet, da de ti ansatte skulle pakke 200.000 krydderi-dåser til Belgien.
»Vi rider på en bølge lige nu, og det seneste år har vi opnået det hidtil bedste resultat. Det nyder vi, og den voksende eksport betyder, at vi ikke længere er så afhængige af det danske marked,« siger den sjællandske
Når du vil sælge verdens bedste krydderier, så duer det ikke at pakke dem i en emballage, der ligner noget, der kommer direkte fra den tredje verden, mener Iben Büchert. Foto: PR
krydderiproducent, som håber, at fremgangen fortsætter i 2025, hvor hun har plottet fire internationale messer ind i kalenderen.
NEXT STOP: BIOFACH
Første kryds i messekalenderen for 2025 står ud for BioFach, som i dagene fra 11.-14. februar forvandler de mange haller i messecenteret i Nürnberg til en myretue af økologiske købmænd og producenter, som strømmer til fra alle hjørner af verden. »På BioFach går vi især efter det tyske marked, da der er flest tyske indkøbere, og det kan være lidt som at finde nålen i høstakken, når de krydderiansvarlige indkøbere skal finde frem til vores stand. Derfor gør vi også meget ud af at kontakte kædernes krydderiindkøbere, inden vi tager på messe.«
Allerede da Iben Büchert lancerede de første krydderiblandinger på hjemmemarkedet i 2008, var hun bevidst om, at det danske marked næppe var stort nok til at skabe en rentabel forretning for eksklusive økologiske krydderier.
Derfor blev hun hurtigt en flittig udstiller på fødevaremesser som Sial, Anuga og BioFach, og i dag udstiller hun udelukkende på udenlandske messer. Her begynder hun nu at høste resultatet af, at Mill & Mortar har været synlig på messerne gennem mange år. Det styrker troværdigheden bag virksomhedens brand, som er baseret på over 60 forskellige basiskrydderier, som åbner døren til et gigantisk smagsunivers.
En række workshops og kommende ændringer i lærebogen for gastronomer samt i undervisningsbekendtgørelsen skal sikre, at fremtidens kokke er bedre forberedte på at arbejde i det økologiske køkken.
UDDANNELSE
TEKST
Det har længe været tydeligt, at både undervisere og elever på landets fødevareuddannelser ofte mangler den nødvendige viden om økologi og bæredygtighed til at imødekomme kravene i landets økologiske køkkener. Men nu er der forbedringer på vej, oplyser Rita Ramona Høgh fra Økologisk Landsforening.
Hun står i spidsen for projektet ’Økologi på Fødevareuddannelser’, som i 2024 har gennemført en stribe workshops rundt om på de danske erhvervsskoler, som uddanner medarbejderne til landets professionelle køkkener.
»Projektet har til formål at øge den økologiske afsætning i foodservice. Det skal ske ved at opkvalificere underviserne på fødevareuddannelserne, så de bedre kan undervise i økologi og bæredygtighed. Det skal give eleverne en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at bruge økologiske råvarer i deres madlavning,« siger Rita Ramona Høgh, som afviklede årets næstsidste workshop på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.
Her gav mødet med en gruppe engagerede undervisere gode løfter i forhold til at opfylde ambitionerne om at forbedre økologiundervisningen, men ifølge Rita Ramona Høgh cementerer workshoppen samtidig behovet for at styrke økologiens position i undervisningen.
STYR PÅ FUNDAMENTET
’Jeg bærer økologien videre’, står der på forsiden af de lysebrune notesbøger, som ligger fremme på bordene i mødelokalet på Hansenberg, hvor skolens otte lærere fra grundforløbet og gastronomuddannelsen dukker op, mens Sarah Schelde og Rita Ramona Høgh fra Økologisk Landsforening får styr på pc og PowerPoint-slides.
Dagens forret er en kort introduktion til de fire økologiske principper:
Sundhedsprincippet
Retfærdighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet
Kredsløbsprincippet
Med styr på fundamentet under det økologiske landbrug præsenterer Rita Ramona Høgh resultaterne fra en survey-undersøgelse, som Økologisk Landsforening har lavet i 2024 blandt kokkeelever og undervisere på fødevareuddannelserne.
»Alle de adspurgte elever har lyst til at øge deres viden om økologiske råvarer, og 94 pct. af dem mener, at økologi skal være en obligatorisk del af undervingen på fødevareuddannelserne,« siger Rita Ramona Høgh. Hovedparten af underviserne svarer i undersøgelsen, at de er enige i, at uddannelsen rummer for lidt viden om økologiske fødevarer og den måde, de bliver produceret på.
»Kun ni pct. af underviserne vurderer, at de har tilstrækkelig viden om forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer til at undervise om det,« forklarer Rita Ramona Høgh.
»Derfor klappede vi også i vores hænder, da I inviterede til workshop. Det er kompetenceudvikling, som der ikke er meget i branchen,« siger Kirsten Grosen, skoleleder for fødevareuddannelserne på Hansenberg.
TIDLIGERE ELEV VISER VEJ
Viden og inspiration er derimod ikke en mangelvare i anden del af workshoppen, hvor underviserne bliver inviteret ind i Hansenbergs nyindrettede undervisningskøkken, som har plads til 40 elever ved 10 kogeøer. Her venter Ninna Bundgaard Christensen, køkkenchef på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference med en peptalk, mens hun anretter små lækre smagsprøver. De omfatter bl.a. kammuslinger med belugalinser, rødbederøde Ingridærte-chips med guldglimmer samt en isdessert base-
Kun ni pct. af underviserne vurderer, at de har tilstrækkelig viden om forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer til at undervise om det.
RITA RAMONA HØGH, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING
ret på gedemælk. Hun viser, hvordan man med få greb og lidt kreativitet kan lave unikke retter uden at det behøver at koste en bondegård. Eller som hun siger:
»Jeg kan jo godt lide økologi, men jeg er også jyde, så når jeg bruger dyre ingredienser som vanilje og chokolade, bruger jeg kun lidt eller finder billigere løsninger. Husk at mange køkkener finder penge til økologiomlægningen i ’’skraldespanden’’,« siger hun med adresse til, at der er mange penge at spare ved at reducere madspildet.
Da hun for 20 år siden selv var elev på Hansenberg, fyldte økologien ingenting. Når hun selv søger kokkeelever i dag, oplever hun stadig mange, som ikke er klædt særlig godt på til at begå sig i et økologisk køkken, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv, og giver grøntsagerne en hovedrolle.
»Når man skærer ned på kødet, skal man være god til at arbejde med grøntsager, og de elever, jeg har nu, er klædt godt på. De har også været
hos os et stykke tid, og de har valgt os, fordi vi har nogle værdier, som de deler. Men der er mange elever, som vi har takket nej til, fordi vi oplever, at de ikke har fagligheden med sig,« siger Ninna Bundgaard Christensen, som har været gæstekok på alle ØL’s workshops.
GULDET GEMTE SIG I KÆLDEREN
Da Ninna Bundgaard Christensen har serveret de sidste smagsprøver, forsvinder faglærer Nicolai Prösch Johansen fra køkkenet. To minutter senere dukker han op fra kælderen med et rullebord med tre store fermenteringskrukker. De indeholder
Projektleder Rita Ramona Høgh t.v. oplever, at underviserne på landets erhvervsskoler ønsker at gøre en forskel for planeneten og årets workshops viser, at de higer efter inspiration og ny viden om økologi.
soja lavet på malt fra ølbrygning, eddike fremstillet af kernehuse fra kvæder samt en røget svampe-garum. »Det er noget, jeg laver nede i kælderen for at vise eleverne, hvad man kan lave af forskellige madrester,« siger Nicolai Prösch Johansen og lader gæstekokken smage på de fermenterede varer, som er velegnede til at give en dybere smag i plantebaserede retter.
»I er nået længere end de andre fagskoler, vi har været på, og jeg ser frem til, at syltning og fermentering bliver en fast del af uddannelsen,« siger Ninna Bundgaard Christensen.
ØKOLOGIEN FÅR MERE PLADS
Dagen slutter med gruppearbejde og en fælles snak om barrierer for omlægningen og ideer til, hvordan de ansatte selv kan bidrage til at styrke økologiuddannelsen på Hansenberg.
I den forbindelse pointerer Mette Schelle Bak fødevareuddannelsernes bibel ’Gastronom – lærebog får kok, smørrebrød og catering’ har brug for et økologisk løft.
Hun er underviser på hovedforløbet på gastronomuddannelsen, og sammen med en kollega fra Hotel- og Restaurantskolen i København har hun i 2024 været med til at skrive et nyt afsnit om bæredygtighed og økologi til en ny udgave af den næsten 700 sider lange lærebog. Den bliver udgivet af Erhvervsskolernes Forlag i 2025.
»I den gamle lærebog fylder det afsnit kun fire-fem sider. Det, vi har skrevet, fylder 63 A4-sider i Word,« si-
ger Mette Schelle Bak, som ikke ved, hvor meget der bliver plads til, når bogen bliver sendt til trykkeriet.
Hun sidder også med i en ekspertgruppe, som forbereder ændringer i ’Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom’.
»I dag er der rigtig stort fokus på kød. Den nye bekendtgørelse skal have et mere grønt fokus. Det betyder ikke, at vi alle skal blive vegetarer, men vi skal spise mindre kød, og i den forbindelse er vi nødt til at få mere fokus på grøntsagerne,« siger hun.
ELEVERNE SKAL TAGE STILLING
I dag foregår det meste af undervisningen som mesterlære, men i stedet for at en lærer serverer al viden for eleverne, bliver det også diskuteret at ændre på undervisningsformen, så eleverne bliver mere involveret.
»Måske skal vi undervise ud fra andre pædagogiske og didaktiske
Køkkenchef Ninna Bundgaard Christensen t.h. gav underviserne på Hansenberg en lærerig lektion i, hvordan de kan udfordre smagsløgene og få råd til mere økologi uden at slå bunden ud af budgettet.
principper. Det handler om, at vi skal have eleverne til at danne deres egen holdning til den mad, de producerer, så de bliver i stand til at tage nogle flere valg i forhold til bæredygtighed og klima,« siger Mette Schelle Bak. Det er nu op til Det faglige udvalg for Gastronomuddannelsen at beslutte, hvilke ændringer der skal laves.
Til gengæld kan de enkelte skoler selv bestemme, hvordan de vil bruge et nyrevideret kompendium med tilhørende elevopgaver, som Økologisk Landsforening har lavet til undervisere på fødevareuddannelserne.
LAVTHÆNGENDE FRUGTER
Underviserne møder ofte fordomme hos eleverne, som tvivler på, at økologien kan brødføde hele verden. Et stramt råvarebudget og kødfokuserede eksamenskrav er andre udfordringer.
»Når vi skal bruge tomater, bestiller vores indkøber bare de første og
I dag er der rigtig stort fokus på kød. Den nye bekendtgørelse skal have et mere grønt fokus. Det betyder ikke, at vi alle skal blive vegetarer, men vi skal spise mindre kød og i den forbindelse er vi nødt til at få mere fokus på grøntsagerne.
METTE SCHELLE BAK, UNDERVISER PÅ HANSENBERG
Faglærer Nicolai Prösch Johansens tre fermenteringskrukker med henholdsvis soja lavet på malt fra ølbrykning t.v., eddike lavet på kernehuse fra kvæder og en røget svampe garum t.h. imponerede gæstekokken Ninna Bundgaard Christensen.
Ny inspiration til underviserne på fødevareuddannelserne
Opdateret kompendie rummer den vigtigste viden om økologi
I forbindelse med projektet ’Mere økologi på fødevareuddannelsen’ har Økologisk Landsforening lavet en gennemgribende opdatering af et kompendium, som i 2013 blev lavet til underviserne på grundforløbet på fødevareuddannelserne.
Det nye kompendium på 60 sider er tætpakket med baggrundsviden og fakta om økologien, de økologiske grundprincipper og de fordele det giver for natur og mennesker at producere fødevarer uden at bruge kunstgødning og pesticider.
Kompendiet indeholder nøgledata om dansk økologi, klima, dyre-
billigste, der dukker op på skærmen. Jeg tror, at vi kunne øge økologiandelen, hvis vi selv fik mulighed for at bestille råvarer til undervisningen,« siger Nicolai Prösch Johansen, mens kollegerne drømmer om at etablere en skolehave med bistader og et væksthus til krydderurter.
»Vi kan også gøre mere for at få eleverne til at forstå sæsonerne og komme ud og besøge producenterne,« siger Kirsten Grosen.
»Det ser ud til, at der er flere lavthængende frugter, som I kan høste, uden at det koster en masse penge,« konkluderer Sarah Schelde.
Projektet ’Økologi på Fødevareuddannelser’ er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Indsatsen fortsætter i et nyt projekt i 2025
For tredje år i træk har Økologisk Landsforening udgivet et opskrifthæfte med bælgfrugter i tæt samarbejde med fem frontløberkøkkener, som i år kommer fra hotel- og restaurantbranchen i Region Syddanmark.
For at hjælpe udviklingen på vej er foreningens klimaunivers for madprofessionelle i år blevet opdateret med ny viden, podcast og film, som inspirerer køkkenerne til at fokusere på plantebaserede proteinkilder og madspild.
Ifølge projektleder Mie Reihs Hegnar handler det om at gøre bælgfrugterne til kongen i køkkenet, og i jagten
velfærd, biodiversitet og økologiens rolle i den grønne omstilling.
»Vi ved godt, at det er to helt forskellige ting at undervise i teori og handle efter de økologiske principper på en uddannelsesinstitution, der har rammer og krav til indkøb og læringsmål. Men sammen med jer og dygtige folk i branchen har vi forsøgt at åbne jeres øjne for nye ideer, løsninger og måder at undervise på,« skriver projektleder Rita Ramona Høgh fra Økologisk Landsforening i forordet til kompendiet.
Som tillæg til hæftet er der lavet konkrete opgaver og oplæg til diskussioner, som kan bruges i undervisningen. Du finder opgaverne i toolboksen på okologi.dk under menupunktet ’For professionelle’. /jb Læs mere på økonu.dk
Hæftet med bælgfrugtopskrifter kan downloades på okologi.dk
på ny inspiration har hun og to kolleger været i Japan, som har udviklet et kæmpe arsenal af smagsgivere til det plantebaserede køkken. /jb Læs mere på økonu.dk
Fårup Sommerland har serveret 50 ton økologiske pommes frites for gæsterne i forlystelsesparkens spisesteder i år. Det positive skub til branchen for forarbejdede, økologiske kartofler kan på længere sigt give flere valgmuligheder, når du spiser ude og hjemme.
KARTOFLER
AF PETER NORDHOLM ANDERSEN
Måske forbinder du danske forlystelsesparker med slatne pommes frites, candyfloss og fast food uden holdning?
I så fald er Fårup Sommerland klar på at nuancere din holdning.
I løbet af 2024 fyrede den nordjyske forlystelsespark nemlig godt og grundigt op under økologien, hvor der er en klar holdning til og regler om at undlade pesticider og en lang række E-numre.
»Vi har arbejdet på en bevidst strategi, så vi får en højere kvalitet ind i de måltider, vi serverer for vores gæster, og her kommer økologien helt naturligt ind,« siger Ole Roed, foodog retail-chef i Fårup Sommerland, med det overordnede ansvar for de drikkevarer, måltider og snacks, som parkens gæster kan købe.
Fra første åbningsdag i foråret havde alle parkens spisesteder Det Økologiske Spisemærke, som professionelle køkkener kan få, når de kan dokumentere en omstilling til økologi.
Fem ud af parkens seks sæsonåbne spisesteder har nu et spisemærke i bronze (30-60 pct. økologi), og et sæsonspisested havde guld (90-100 pct. økologi) i forvejen. Dertil kommer det helårsåbne hotel- og konferencecenter med et sølvmærke (6090 pct. økologi).
MANGLENDE UDBUD
Ifølge Ole Roed ligger de fem sæsonåbne køkkener med bronzemærke på omkring 50 pct. økologi. En del professionelle køkkener med bronzemærket vil ofte arbejde strategisk og omstille de billigste varer først, men hos Fårup Sommerland er man med Ole Roeds ord »gået all in«: Fra første åbningsdag i foråret har de mest populære retter været 100 pct. økologiske. Det vil sige alle burgere, inklusiv det væsentligt dyrere kød til bøffen, alle pommes frites
og fritureolien til at stege de aflange kartoffelstave i.
»Vi efterspørger ganske vist ikke tonnage på mange varenumre i vores sæsonkøkkener, men på de få varenumre, vi efterspørger, er mængderne rimelig store,« siger Ole Roed, der har stået i spidsen for omlægningen til mere og mere økologi.
Det er et stykke arbejde, han tidligere i 2024 fik Økologisk Landsforenings Økoprisen for.
Ole Roed forklarer, at der var en barriere for at skaffe nok økologiske pommes frites.
»Da vi gik ud og efterlyste det før årets sæson, var der flere leverandører, der ikke havde så mange. Men det lykkedes hos Flensted – og så håber vi, at der bliver lagt nogle flere økologiske kartofler i jorden næste år,« siger han.
ET SÆRLIGT SAMARBEJDE
Hos Flensted bekræfter Lars Brovil, Head of Sales & Marketing, at Fårup Sommerland har aftaget 50 ton pommes frites i 2024, og at det særlige ved deres »gode samarbejde« er, at parken som en sæsonpark køber dem over en kortere periode, og at afsætningen især er presset sammen i parkens højsæson i juli.
Her kommer der op mod 15.000 gæster på de største dage, og da 90 pct. af dem bruger mere end fem timer i sommerlandet med vandland og flere end 60 forlystelser, skal der noget benzin på tanken. For eksempel pommes frites og burgere.
Ifølge Lars Brovil har parkens ellers store ordre på pommes frites ikke givet anledning til, at arealet med økologiske kartofler i Danmark
Vi har arbejdet på en bevidst strategi, så vi får en højere kvalitet ind i de måltider, vi serverer for vores gæster, og her kommer økologien helt naturligt ind.
FOOD-
køber de økologiske knolde af Gram Slot og Thorsens Chipskartofler. Flensted producerer derefter bl.a. de frostposer med økologiske kartoffelbåde og pommes frites, som man finder i Rema 1000’s butikker, som Gram Slot har et tæt samarbejde med.
»Der er en stigende efterspørgsel på både kogte og frosne kartofler fra den økologiske produktion. Det er især dem, vi leverer til Gram Slots brand, der er vækstet mest. Vi kan mærke, at Rema 1000 udvider antallet af sine butikker,« siger Jesper Poulsen, der dog ikke kan sætte procenter på stigningen.
er vokset her og nu. Det tager nemlig mindst halvandet år at lave en samarbejdsaftale, hvor en kunde som f.eks. Fårup Sommerland skal »forpligte sig til at bestille en vis mængde« – og så kan Flensted indlede en dialog med sine egne leverandører.
»I år brugte vi den mængde, vi havde til rådighed, så vi kunne få Fårup Sommerland med om bord som kunde. Vi har en ongoing dialog med lignende kunder om, at de gerne vil bruge økologiske råvarer. Der er helt generelt en stigende efterspørgsel på økologiske kartoffelprodukter,« oplyser Lars Brovil uden at kunne være mere specifik.
STIGENDE EFTERSPØRGSEL
Jesper Poulsen, der er Flensteds råvarechef for kartofler, forklarer, at de
Mængden og kvaliteten i den danske økologiske kartoffelproduktion skal øges. Det er det klare formål i det økologiske projekt SROPP, som er en del af GUDP-programmet RDD8 under Icrofs.
Samarbejdet mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Aarhus Universitet, BJ-Agro og flere af de store aktører i kartoffelbranchen skal primært forske i biologiske metoder og undersøge forskellige biostimulanter i potteforsøg og under markforhold.
Sven Hermansen, chefkonsulent i innovationscentret, er involveret i SROPP. Han forklarer, at projektet fokuserer på »en række af de mest betydende udfordringer, og ikke mindst kartoffelsorternes skimmelresistens«. Skimmel koster udbytte, og sølvskurv og blackdot koster kvalitet fra lager og videre frem i kæden til forbrugerne.
Fagfolkene bag projektet undersøger altså om sorter med gode resistensegenskaber bedre kan udnytte effekten af forskellige biostimulanter sammenlignet med mere modtagelige sorter. Desuden går opgaven ud på at sætte fokus på kvalitetssikring i produktionen fra avler til indkøbskurven.
SKIMMEL GAV BENSPÆND Hos Thorsen Chipskartofler forklarer Jens Egeberg, Afdelingsleder Agro, at de har to leverandører af økologiske kartofler, som i år har dyrket cirka 450 ha. Dertil kommer omkring 50 ha hos en tysk økolog, der også leverer til dem.
Han forklarer, at vejrliget med masser af regn i forsommeren og i juli var udfordrende for de økologiske landmænd. Det våde vejr i den mere naturnære produktion har medført, at de økologiske kartofler ifølge Jens Egebjerg er »en klar mangelvare i år«, men den dårlige høst opvejes af tendensen med den stigende efterspørgsel.
Som virksomhed har den dog ikke direkte mærket efterspørgslen fra Fårup Sommerland, da den er underleverandør til Flensted.
»Men jeg har da godt hørt, at Fårup Sommerland har fået økologiske spisemærker i alle sine spisesteder,« siger Jens Egeberg med respekt i stemmen.
SER EN LOVENDE FREMTID
Han forklarer, at Thorsens Chipskartofler har mere end 20 års erfaring med at levere økologiske chipskartofler, og at de tilbage i 2018 investerede i en ny hal udelukkende til økologiske kartofler.
»Bygningen ligger fysisk – og psykologisk – i afstand fra vores konventionelle produktion, og vi har et hold i sorteringshallen, der er meget dedikeret til den økologiske produktion.«
I 2018 så markedet for økologien ifølge Jens Egeberg virkelig lovende ud, men så kom krigen i Ukraine og flere andre ting udefra i vejen.
»Derfor har det økologiske sorteringsanlæg ledig kapacitet, og vi vil helt klart gerne udvide vores økologiske areal. Heldigvis kan vi nu fornemme, at efterspørgslen stiger,« siger Jens Egeberg og forklarer, at de generelt arbejder med kontrakter
flere år ud i tiden og producerer de mængder, kunderne har bestilt.
»Jeg har absolut de positive briller på, når det kommer til de økologiske kartofler. Jeg er derfor også positiv over, at det i 2024 er lykkes at fastholde Det Økologiske Spisemærke, som regeringen ellers ville nedlægge. Især den offentlige sektor fylder meget, når det kommer til økologiske spisekartofler. Jeg tror, at når man kan skilte med økologien, så smitter det af på dem, der spiser maden. Man viser, at man arbejder med kvaliteten i måltiderne.«
VEJE TIL MERE ØKOLOGI
De sidste ord er som taget ud af munden på Ole Roed fra Fårup Sommerland.
Det er hans håb, at parkens indsats for økologien smitter, og at andre forlystelsesparker finder lignende løsninger på at få danske, økologiske pommes frites, 60.000 skiver økologisk ost og øko-kød til burgerne, som
Fem ud af Fårup Sommerlands seks sæsonåbne spisesteder har nu et spisemærke i bronze, mens et har guld. Dertil kommer det helårsåbne hotel- og konferencecenter med et sølvmærke. Ifølge food- og retail-chef Ole Roed ligger de fem sæsonåbne køkkener med bronzemærke på omkring 50 pct. økologi. Foto: Peter Nordholm Andersen
den nordjyske park er lykkes med i 2024-sæsonen.
Med på listen over de økologivenlige aftaler, som Ole Roed har landet, er et samarbejde med grossisten AB Catering: En gang om ugen drejer en af AB’s lastbiler ind forbi Naturbruget Tranum, der har en økologisk produktion mindre end 25 km fra Fårup Sommerland.
AB-vognmanden laster ugentligt en portion økologiske spisekartofler, porrer eller nogle af de 80 andre forskellige grøntsager, som Naturbruget Tranum producerer, og vel fremme kommer de lokale øko-råvarer under kærlig behandling i det helårsåbne Hotel Fårup, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv.
HÅBER AT KUNNE INSPIRERE
Ole Roeds håb er, at parkens arbejde med økologi ikke kun påvirker dens kunder positivt, men også andre forlystelsesparker, hvor der så absolut er potentiale for mere økologi.
»Jeg håber på, at det kan være med til at få noget mere tonnage i
markedet på vores felt, og at vi er med til at påvirke det. Jeg tror da
Det gik skidt, da Fårup Sommerland tog det allerførste spadestik for økologien. For 11 år siden åbnede Ole Roed og hans kollegaer en pastabod med Det Økologiske Spisemærke i guld.
»Selv om vi det første år holdt priserne på et billigt niveau, så solgte vi ingenting. Det var nok stædighed, at vi valgte at fortsætte – for vi havde bestemt, at vi ville lave en butik, der kunne noget andet og tilbyde et sundt måltid,« fortæller Ole Roed i Økologisk Landsforenings podcastserie ’Ildsjælene’.
I episode 7 af Ildsjælene med undertitlen ’Vinderen af Årets økopris’, kan du høre, hvordan Ole Roed sammen med sine kollegaer har taget et langt, sejt træk for at få mere kvalitet, sundere måltider og mere økologi ind i Fårup Sommerland. Hent podcasten ved at scanne QR-koden.
også, at der kommer andre parker i kølvandet, som skubber det i den rigtige retning,« siger Ole Roed.
Hans bygger sin tro på den interesse og nysgerrighed, han møder, når han støder ind i kollegaer fra Danmarks øvrige forlystelsesparker.
EGET ISMEJERI
Rejsen i retning af at få mere vægt bag økologien er bestemt heller ikke slut i Fårup Sommerland.
I 2025-sæsonen tager parken næste skridt og udfordrer markedet for is, der ellers er præget af nogle store spillere med et meget lille fokus på økologi.
Når parken åbner, vil gæsterne møde et spritnyt indgangsparti med isbutik og et tilhørende ismejeri, som også skal have bronze-mærket i økologi.
Ismejeriet skal efter planen årligt producere en tredjedel af de ca. 15 ton is, parken sælger. I ismejeriet vil parken fremstille fem ton økologisk
softice og kugle-is, mens det fortsat bliver Frisko, som leverer ispindene til det nordjyske sommerland.
»Det er endnu et skridt hen mod øget bæredygtighed og økologi, hvor råvarerne er i fokus, og hvor vi er kvalitetsbevidste,« forklarer Ole Roed.
Han har endnu ikke lukket en aftale om, hvilket mejeri der skal levere råvarerne til isen, men han arbejder på en lokal løsning, som han håber falder på plads inden nytår.
Han glæder sig meget til, at parken – og dermed ismejeriet – åbner 14. april 2025:
»Produktionen i ismejeriet bliver synlig, så gæsterne kan se på, at isen bliver lavet. Vi gør det for at give oplevelsen af, at det er hjemmelavet.«
Artiklen er skrevet som et led i projektet SROPP, der er en del af GUDP-programmet RDD8.
Den danske høst af økologiske bælgfrugter til konsum så længe lovende ud, men en våd og kold juli trak i den forkerte retning, og hos Aurion lyder vurderingen, at høsten ligger 30 pct under normalen.
EKSPORT
JAKOB BRANDT
Årets høst af bælgfrugter til human ernæring er i hus, og det er tid til at gøre status over udbyttet, som ifølge Bjarne Hansen, korn- og bælgfrugtansvarlig i møllerivirksomheden Aurion, blev påvirket af en våd, kold og træls juli.
»Udbytterne har svinget fra ingenting til et O.K. udbytte, men generelt har høsten været lidt la-la,« siger Bjarne Hansen.
Selv om udbytterne er bedre end sidste år, er begejstringen over økologernes bælgfrugthøst derfor til at overse hos Aurion, som i december har grovrenset årets sidste høst af økologiske hestebønner og ærter og fyldt dem på bigbags efter en sæson, som ellers længe så lovende ud.
»Vi har nu overblik over årets høst. Den er bedre end sidste år, men der er tale om et lidt magert år, hvor der har været enorme udsving i udbytterne. I gennemsnit ligger de nok ca. 30 pct. under det, vi havde forventet, og det er ikke tilfredsstillende,« siger Bjarne Hansen.
DET KNIBER MED LINSER
Aurion har i år haft kontrakter med 12-14 økologiske bælgfrugtprodu-
center, og det ærgrer Bjarne Hansen, at årets lave udbytter kommer oven på en elendig 2023-høst. Mens Aurion ikke har haft problemer med at finde nok økologiske ærter og hestebønner i konsumkvalitet, risikerer linserne at blive en mangelvare før ny høst, selv om det nordjyske mølleri har været i stand til at opkøbe ekstra forsyninger af danske linser.
»Markedet for linser er vanskeligt at estimere, men jeg tror, at vi har nok til det meste af sæsonen,« vurderer Bjarne Hansen og tilføjer:
»Hvis du kan finde en landmand med økologiske linser på lager, så skal du bare ringe, så skal vi nok lave en kontrakt.«
ÆRTESALG FIREDOBLET
Det er kun tre år siden, at Aurion modtog de første økologiske ærter, og de har solgt godt, mens hestebønnesalget har stået stille.
»Det er ærterne, der går frem. Salget er firedoblet på tre år, og jeg er overrasket over, at vi sælger så mange afskallede ærter,« siger Bjarne Hansen, som havde forventet, at hestebønner ville være blevet et større hit hos kunderne end Ingridærter og gråærter, som ifølge Bjarne Hansen alle sikrer avlerne en pæn merpris.
»Vi giver en merpris på mindst én kr./kg, og jeg tror ikke, at årets magre høstresultat kommer til at påvirke priserne på konsumbælgfrugter. Jeg forventer, at vi er dækket ind med bælgfrugter det kommende år, medmindre der for alvor kommer gang i salget af linser. Jeg er mere nervøs for landmændene, som to år i træk har haft en dårlig høst af bælgfrugter. Hvis man har dyrket 20-30 ha, som
Det kan være lidt tricky at dyrke bælgfrugter, og i takt med at vi får mere ekstreme klimaforhold, vil udsvingene i udbytterne også blive mere ekstreme, og der er reelt ikke så meget, som landmanden kan gøre ved det, ud over at sørge for en god og sund jord.
BJARNE HANSEN, KORN- OG BÆLGFRUGTANSVARLIG, AURION
blev skuffede, da bønner, ærter og linser blev høstet i et ellers nogenlunde pænt høstvejr.
VI ER I NATURENS VOLD
»Det kan være lidt tricky at dyrke bælgfrugter, og i takt med at vi får mere ekstreme klimaforhold, vil udsvingene i udbytterne også blive mere ekstreme, og der er reelt ikke så meget, som landmanden kan gøre ved det, ud over at sørge for en god og sund jord og lave et såbed med et lavt ukrudtstryk,« siger Bjarne Hansen.
Han peger desuden på behovet for at revurdere, hvilke landbrugsarealer, det er mest hensigtsmæssige at dyrke, og hvilke der bør omlægges til natur og skov.
stort set ikke giver noget, koster det måske 100.000 kr., og det gør ondt i tegnebogen.«
FLERE ÅRSAGER
Ifølge Bjarne Hansen er der flere årsager til de lave udbytter. Dels forsinkede et vådt forår såningen, dels fik mange marker store vandskader, som skabte store pletter helt uden udbytte.
»Det handler meget om, hvor meget vand jorden kan tåle. Det så lovende ud i marken i begyndelsen af vækståret, hvor især hestebønnerne havde en stor vegetativ vækst, men så fik vi en våd, kold og træls juli, hvor planterne ikke satte ret mange bælge og bælgfrugterne blev små, så de fylder ikke så meget i tanken.«
Det betød, at de landmænd, som i forsommeren ’høstede med øjnene’,
»Der er nogle vandlidende jorde, som bør tages ud af drift, men vi er i vejrets vold, og måske får vi tørke i 2025, og så er det andre jordtyper, som klarer sig bedst,« siger han, med henvisning til de voksende klimaudfordringer som gør det til lidt af et lotteri at drive landbrug.
KOKKENE HAR NØGLEN
Bjarne Hansen er ikke sikker på, at hovedvejen til et øget forbrug af bælgfrugter i de danske husholdninger handler om at finde nye og mere robuste sorter.
»Jeg tror mere på, at væksten kommer, i takt med at landets dygtige kokke udvikler nye spændende produkter. Det kan ske via sous videteknik og fermentering af bælgfrugter, der skaber en større smagsvariation, som gør det nemmere for hr. og fru Hansen at bruge bælgfrugter i maden,« siger Bjarne Hansen.
Den vurdering er Mie Reihs Hegnar, markedskonsulent i Økologisk
Landsforening, enig i. Som projektleder for ’Lær dine bælgfrugter at kende’ har hun i 2024 turneret rundt i hele landet for at inspirere foodservicebranchen til at bruge flere danske bælgfrugter.
BEHOV FOR INNOVATION
Derfor glæder hun sig over, at økologerne trods et regnfyldt år har formået at høste bælgfrugter i mængder, der gør det muligt at forsyne både professionelle køkkener og private husholdninger med økologiske bønner, ærter og linser.
»Det giver mig et håb om, at hele værdikæden kan fortsætte det gode samarbejde om at få danskerne til at spise flere bælgfrugter,« siger Mie Reihs Hegnar.
Hun ser fortsat et stort behov for at udvikle flere convenience-løsninger med bælgfrugter.
»Færdiglavede madkomponenter er blevet en legitim hjælp i et travlt produktionskøkken. Det kan f.eks. være bælgfrugtbouilloner, bønnemel i alle afskygninger og udblødte bælgfrugter, som er klar til brug og ikke kræver iblødsætning og køleplads,« siger hun.
VI
IKKE OM MEGET
Trods to mindre gode høstår, tror både hun og Bjarne Hansen stadig på, at bælgfrugterne gradvist får en vigtigere rolle i fremtidens køkken, som alternativ proteinkilde til det klimatunge kød.
»Jeg er optimist. Det skal man være, og det er ikke fordi, vi beder om så meget. Vi håber, at vi næste år får et varmt forår, så vi kan etablere gode såbede med lavt ukrudtstryk, og så skal vi have lidt mere sol og varme i juli,« siger Bjarne Hansen om avlernes ønsker for bælgfrugtsæsonen 2025.
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2025
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline
31. januar 22. januar 702
28. februar 19. februar 703
28. marts 19. marts 704
2. maj 23. april 705
30. maj 21. maj 706
27. juni 18. juni 707
29. august 20. august 708
26. september 17. september 709
31. oktober 22. oktober 710
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
29. december 10. december 711
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
BIOFACH 2025
Tid: 11.-14. februar
Sted: NürnbergMesse GmbH, Messezentrum 1, 90471 Nürnberg
Arrangør: Organic Denmark og Bio Aus Dänemark
ØKODAG
Tid: 13. april, kl. 10-14
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 6.-7. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening afholder årligt en række arrangementer over hele Danmark. Uanset om du er landmand, arbejder i køkkenet, handler med økologi eller er en passioneret forbruger, kan du finde arrangementer, messer og events skræddersyet til netop dine interesser.
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
GODT NYT OM BIODYNAMISK
• Resultaterne af 45 års sammenligning mellem økologisk, konventionel og biodynamisk er tankevækkende
• Biodynamisk vinterseminar 18. januar om ’Jorden som et levende væsen’
• International biodynamisk landbrugskonference i Schweiz i uge 6
• Video om regenerative effekter af biodynamisk dyrkning
• Ny video om fødevarekvalitet: dyrkning for smattede eller stærke agurker?
• Gratis omlægningstjek - også i 2025
• Podcasts om vital jord, køernes betydning, dyrkning og fødevarekvalitet m.fl.
Se mere på www.biodynamisk.dk
Gennem Det Økologiske Spisemærke er du med til at beskytte natur og grundvand ved at spare miljøet for syntetiske sprøjtemidler og tilsætningsstoffer. Derudover støtter du også dyrevelfærd, når du køber økologisk.
Det er let at få Det Økologiske Spisemærke, så længe du har styr på dit økologiregnskab. Du kan søge om det via fødevarestyrelsens hjemmeside.
Har du brug for hjælp med ansøgningen, kan du kontakte Økologisk Landsforenings projektleder Rita Ramona Høgh på rrh@okologi.dk
Indkaldelse til ordinær generalforsamling fredag den 7. marts 2025 kl. 10.00.
Generalforsamlingen holdes på Gram Slot, hvor foreningens medlemmer mødes til en dag med indsigt i foreningens arbejde og økonomi, samt til debat, netværk og festmiddag. Der er mulighed for overnatning og et frivilligt program om lørdagen, som byder på rundvisning på slottet.
På hjemmesiden www.okologi.dk vil du fra uge 3 løbende kunne finde mere information, melde dig til og se programmet. Udsendelse af dagsorden følger vedtægterne. Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 indkomne forslag skal være modtaget skriftligt senest fredag den 24. januar 2025 og sendes til cpa@okologi.dk.
På gensyn til generalforsamlingen.
I 2025 bliver årsmøder i de enkelte fagudvalg afviklet digitalt. Er du stemmeberettiget, får du en mail med et link til mødet. Møderne er åbne for alle.
Mælkeudvalget mandag den 27. januar kl. 10.00-11.30
Planteavlsudvalget mandag den 27. januar kl. 13.00-14.30
Kød- og naturgræsserudvalget onsdag den 29. januar kl. 10.00-11.30
Frugt, bær- og grøntudvalget onsdag den 29. januar kl. 13.00-14.30
Udvalget for småproduktioner torsdag den 30. januar kl. 10.00-11.30
Æg- og fjerudvalget torsdag den 30. januar kl. 13.00-14.30
Griseudvalget fredag den 31. januar kl. 10.00-11.30
Udvalget for professionelle køkkener tirsdag den 4. februar kl. 10.00-11.30
Virksomhedsudvalget tirsdag den 4. februar kl. 15.00-17.00
Ulandsudvalget torsdag den 6. februar kl. 15.00-16.30
REPRÆSENTANTSKABSVALG 2025
Få indflydelse på Økologisk Landsforenings politiske linje – stil op til repræsentantskabet!
Den 29. januar 2025 er der frist for at melde kandidatur, hvis du vil vælges ind som repræsentant for din medlemsgruppe. Afstemningen foregår online i dagene fra den 4. til den 6. februar 2025. Der skal vælges i alt tre kandidater fra hver medlemsgruppe; landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer. Du kan stille op, hvis du er medlem af en af grupperne og har betalt kontingent.
På websitet www.okologi.dk/om-os/forening kan du finde flere oplysninger fra uge 2. Selve valget finder sted online.
Det er også muligt at stille op til repræsentantskabets fritvalgspladser helt frem til og på foreningens generalforsamling den 7. marts 2025. Følg med på okologi.dk og i nyhedsbreve og bliv løbende orienteret om vigtige datoer og opstillingsmuligheder.
HVAD ER REPRÆSENTANTSKABET?
Repræsentantskabet skal bestå af 29 medlemmer fra Økologisk Landsforenings fire store medlemsgrupper; landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere (Personlige medlemmer). Medlemmer, som er stemmeberettigede til Generalforsamlingen, har mulighed for at stille op. Repræsentantskabet udpeger bestyrelsen og sikrer, at den er sammensat af medlemmer med de rette faglige kompetencer. Derudover er repræsentantskabet også et dialog- og udviklingsforum, hvor medlemmerne på tværs af brancher, interesser og faglighed skaber fremtiden økologiske retning og fungerer som sparringspartner for bestyrelsen og direktionen.