Magasinet Økologisk nr. 29

Page 16

SVANHOLMS LANDBRUG HAR FLYTTET SIG FRA PIONÉRÅND TIL PROFESSIONALISME. FRA GODSETS MALKESTALD FLYDER RÅVARER TIL HANSENS FLØDEIS, OG PÅ MARKERNE ER HØSTEN NØJE TIMET MED AFSÆTNINGEN.

eksempel på kampen for at fastholde værdierne i økologien og Ø-mærket. - Det var i en tid, hvor gmo virkelig var på global fremmarch. For gen-tek-industrien ville det have været en fantastisk miljøanprisning, hvis gmo kunne blive tilladt i økologien og andre produktionssystemer i EU. Jeg løb nærmest om kap på gangene i EU-Parlamentet med folkene fra Syngenta og gen-tek-industrien for at få politikernes opbakning. Og det lykkedes – med en enkelt stemmes flertal, så vidt jeg husker. Totalforbuddet sikrede også, at andre fødevarer er gmo-fri, og det er jeg stolt af, siger Paul Holmbeck. NETVÆRK = DANSK ØKO-SUCCES Yonathan Schvartzman er enig med Paul Holmbeck i, at successen for dansk økologi hænger tæt sammen med det unikke netværk, der er skabt mellem Økologisk Landsforening, virksomheder og detailhandel. Læg dertiløkobevægelsens evne til at samarbejde med politikerne om en aktiv landbrugspolitik. I 2012 skrev Yonathan Schvartzman en ph.d.-afhandling på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet om udviklingen af de økologiske markeder i Danmark og Sverige. I Danmark er den øko-andelen i dag ca. dobbelt så høj som i vores naboland, og ifølge Yonathan Schvartzskyldes det blandt andet, at det er lykkedes Økologisk Landsforening at få statslige midler fra finansloven og landbrugets fonde ind i arbejdet til for eksempel at pleje kontakten mellem producenter og detailkæder.

16

ØKOLOGISK / VINTER 2015

- Den gode kontakt til Økologisk Landsforening og økologiske virksomheder har betydet meget for detailhandlens engagement. Desuden er en økologisk satsning blevet billigere for kæderne, for de behøver ikke ansætte egne medarbejdere med særlig viden om området, vurderer Yonathan Schvartzman. KAN SAMARBEJDE MED ALLE KÆDER Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening bruger Netto som et eksempel på, hvordan foreningen også har haft held til at skabe øget øko-konkurrence mellem kæderne. - Omkring 2004 havde Netto en del økologiske varer, men det virkelige gennembrud for discount-økologien kom, da vores markedsafdeling kom med forslag til en bredere strategi og en serie af kampagner. Netto købte det hele. Og det sendte chokbølger gennem Coop, der ellers havde været førende på økologien. Det gjorde også, at alle andre discountkæder efterhånden fik større økologiske sortimenter, siger Paul Holmbeck, som erkender, at det var en kontroversiel strategi, men det vindende argument var at være, hvor markedet er. - Netop kontakten til discountkæderne var med til at redde os, da finanskrisen kom, pointerer Paul Holmbeck. Thomas Roland er afdelingschef i Coops Ansvarlighedsafdeling. Han mener, at Økologisk Landsforening igennem årene har været stærk til den professionelle dialog med alle de skarpt konkurrende detailkæder. - Mange ngo’er har det svært ved den

balance og kan nemt komme til at spille den ene kæde ud mod den anden. Men Markedsafdelingens folk er professionelle og gode til at lave opsøgende arbejde – uden at være anmassende, siger Thomas Roland. SVANHOLM I DAG: STRØMLINET ØKOLOGI Der lyder stadig kritik af den økonomiske kurs i økologiens bagland. Fx fra Karsten Kjærgaard, medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening (ØL). Han mener, at branchen er splittet mellem dem, der masseproducerer øko-varer til de store butikskæder, og økologer som ham selv, der laver en håndværksproduktion. Argumenter, der minder om dem for og mod Ø-mærket, da det blev lanceret i 1990. Dog er Karsten Kjergaards holdning i mindretal i ØL, og ser du alene på salgsstatistikkerne, er økologien en rødglødende succes. Nu, 35 år efter mødet i spejlsalen på Svanholm, er øko-andelen i detailhandlen tæt på otte procent. Verdens højeste andel. Svanholms landbrug drives stadig efter de økologiske principper, men i en langt mere strømlinet form. I dag forlader råvarer i form af mælk til Hansens Flødeis samt grøntsager til bl.a. Københavns Fødevarefællesskab godsets marker og bygninger i en nøje planlagt strøm. Ifølge Paul Holmbeck er Svanholm ”en fantastisk god case” på økologiens udvikling. - Den økologiske bevægelse har flyttet sig fra græsrødder til professionalisme – men vi glemmer ikke ånden, ildsjælene, og hvor vi kommer fra.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Økologisk nr. 29 by Økologisk Landsforening - Issuu