Frugtkage fra Skærtoft Mølle Ingredienser Dejen 150 g koldt smør i tern 250 g rørsukker 3 store æg 200 g kagemel eller stenkværnet fintsigtet mel (spelt, hvede, ølandshvede) 1 tsk bagepulver
Rør smør og sukker sammen, til det er blødt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør dejen godt igennem. Bland mel og bagepulver, og kom det i dejen. Rør dejen hurtigt sammen. Kom dejen i en smurt springform (diameter 26 cm). Vælg så årstidens bedste fyld, fx: Rabarberfyld Skær 300-400 g friske rabarbere i mundrette stykker. Læg stykkerne i skål med passende mængde sukker og vanilje. Lad rabarberstykkerne trække ca. ½ time. Læg rabarberstykkerne på dejen (pas på ikke at få for meget væde med) og tryk dem let ned i den. Drys med lidt mørkt rørsukker. Æble-kanelfyld Skræl 3-4 syrlige æbler og skær dem i mundrette stykker. Læg æblestykkerne i en skål og bland dem grundigt med 4 tsk sukker og 2 tsk kanel. Læg æble-kanelstykkerne på dejen og tryk dem let ned i den. Drys den tiloversblevne sukker-kanel-blanding over kagen. Bag kagen midt i ovnen ved 185 °C i ca. 40-45 minutter. Server med iskold creme fraiche, kvark eller skyr. Bliver der noget tilovers, skal du vide, at kagen også er forrygende god dagen efter!
40