Økologisk Landbrug, 25. marts 2022, nr. 674

25. MARTS 2022 | NR. 674 | 42. ÅRGANG

Danmark stod alene

10 danske organisationer sendte et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn om ikke at lempe de grønne krav til landbruget. Ministeren var lydhør, men det var hans kolleger i EU ikke. Danmark var det eneste land, der stemte imod at slække på den grønne omstilling.

Side 18-20 Læs det åbne brev i fuld længde på: https://tinyurl.com/opraab

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. marts 2022 nr. 674

Det er en udfordrende tid, vi står i

LEDER

AF LOUISE KØSTER

Kære medlemmer, først og fremmest vil jeg sige; af hjertet tak. Tak, for valget og tilliden i gav mig den 4. marts 2022 på Økologisk Landforenings generalforsamling i Horsens.

En generalforsamling fyldt med dedikerede økologer, der alle brænder for økologien og for at gøre det hele mere og bedre.

Det er både med ydmyghed og ildhu, at jeg kaster mig over opgaven med at lede foreningen videre. Men jeg gør det jo ikke alene. Sammen med mig har jeg et stærkt fællesskab bestående af en god bestyrelse, en dygtig ledelse og et kompetent sekretariat, et kommende repræsentantskab og måske allervigtigst, jer medlemmer. I fællesskab arbejder vi alle for det samme; mere og bedre økologi i alle led af værdikæden.

Vi vil have rent drikkevand, øget biodiversitet, et klima i balance og en verden i balance.

Og der er i den grad brug for fællesskab. Det er en udfordrende tid, vi står i. Krigen i Ukraine har vækket minder om tider, vi troede var ovre.

Lige nu prøver vi i fællesskab at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores ukrainske medborgere.

Flere af vores landbrug må i disse dage vinke farvel til deres ukrainske medarbejdere, der tager afsted for at kæmpe for deres land, men også afsted til uvis fremtid.

Fremtiden er også uvis for landmændene, der mangler dygtige hænder til at løfte forårets store opgaver. Vil den mangel trække ind i høsten og måske længere endnu?

Vi ved det ikke, men vi ved, at vi

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.600 ISSN 2596-8181

Klimaet er et af de områder, der har brug for handling. Den globale gennemsnitstemperatur er hastigt stigende på grund af menneskets udledning af drivhusgasser og skovfældning. Illustrationen viser en opadgående varmetrend siden 1850. Illustration: RCraig09, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons, data: Berkeley Earth skal finde nye veje for at tiltrække arbejdskraft, og måske skal vi kigge i danske rækker og ikke mindst hos de skoler, der uddanner de næste generationer af økologoer.

Priserne stiger på foderet til vores dyr. Der lå en stigning og lurede i markedet inden krigen, nu er stigningen til at føle på. Det tvinger os igen til at kigge på nye muligheder og stille os selv det gode spørgsmål. Hvordan kan vi fodre fremadrettet, så vi ikke er så sårbare? Kan vi sætte mere fart på recirkulering også inden for foder? Og så er der den gamle snak om prisen på grisen, som ikke skal blive mindre, tværtimod. Det er her vores person-

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen mka@okologi.dk 2542 9317

lige medlemmer, vores medborgere, eller mad-borgere, som jeg hellere vil kalde jer, har en vigtig rolle at spille.

For det er det træk og ønske om en bæredygtig fremtid, I kan være med til at realisere sammen med producenterne – nemlig at betale det som mad, der er produceret ordentligt, i virkeligheden koster.

Fugleinfluenza og brystbensbrud udfordrer i den grad alle vores økologiske ægproducenter. Men vi står ikke stille, når det gælder om at finde løsninger. For man skal lede længe efter et mere dedikeret folkefærd end ægproducenterne,

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 1.050 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

som hele tiden kommer med forslag til løsninger og presser på for, at vi i fællesskab tager aktion og skaber handling. Vi vil finde løsningerne sammen. Bare vent og se.

Biodiversiteten og klimaet kæmper for at få opmærksomhed og handling, og der er fundet endnu flere pesticider i vores drikkevand. Vi skal kæmpe for, at der ikke i krigens kølvand bliver truffet beslutninger, der gør ondt værre, når det kommer til den grønne omstilling af landbruget.

Det lyder som en lang klagesang fra den nye forperson, men det er faktisk ikke ment som en sådan. For

der er også sket en masse gode ting.

Vi har fået en ny plantefond. Vi har fået den fysiske Øko-dag tilbage. Vi skal holde høstmarked igen, og vi skal samles til alle folkemøderne for mad, natur, kultur og klima.

Men jeg tror på, at når vi ved, hvad det er, vi står over for og siger det højt, både det, der er godt, og det, der er svært, så kan vi handle. Sammen. Og hvis der er et fællesskab, der kan skabe løsninger, så er det det økologiske fællesskab.

Husk på at det er forskelligheden, der er vores styrke, og fællesskabet vores hjerte.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

MENNESKER & MENINGER

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

INDHOLD MARK & STALD

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 11

SIDE 22 - 26

SIDE 18 - 21

SIDE 4

Krigen i Ukraine skaber usikkerhed på kornmarkedet Læs også: Mark & stald Side 5 - Landbrugsstyrelsen i kovending: Forbud mod blåkvæg er genindført - Seges lancerer klimaværktøj Side 6 - Æglæggende høner kan klare sig med mindre - Del gødningen når foråret er vådt Side 7 - Fagligt Talt: Det koster at udsætte såning af vårsæd - Icrofs: Ni afgrøder giver 362.880 muligheder Side 9 - Nu kan vi forstå, når grise fortæller, om de er glade eller bange Side 10 - Landbruget skal genanvende mere plast - Nu skal forskere undersøge det enkelte landbrugs udledning

SIDE 22

SIDE 18-19

Danmark stod alene, da EU stemte om at suspendere grøn ordning

Unikke varer skal trække folk til Tranegård

Side 11 - Øko-rådgivere leverer deres bedste regnskab - Beskyttelse af drikkevand skal op i tempo

Politik & udvikling Side 20 - Snak om at suspendere grøn omstilling i landbruget fik 198 forskere til at råbe op - Danmark ville ikke være med til at slække på grønne mål

Generalforsamling 2022 Side 12-13 - Per Kølster takker af: »Økologien er blevet en del af mainstream. Vi er blevet vildt dygtige på alle leder – men man er også gået på akkord med nogle af idealerne« Side 14 - Per Kølster så tilbage på 2021: Vi er næsten alle blevet ramt - »Vores opgave er at blive ved med at arbejde for at få økologien, dyrevelfærden og kvaliteten højere op på agendaen«

Side 21 - Biogasforening vil gøre os uafhængige af russisk gas - ØL får vigtig rolle i ny plantefond Mad & Marked Side 23 - Kom helt tæt på de sydfynske køer - Flere end 30.000 har booket billet til Økodag

Side 15 - Økologisk Landsforening lander millionoverskud

Side 24 - Sverige er ramt af »Greta-effekten« - Professionelle køkkener bliver hyldet på Foodexpo

Side 16-17 - Per Kølster indrømmer fejl og giver gode råd til sin efterfølger

Side 25 - Dyre vine kapper toppen af økologiprocenten på Fyns grønne slot Side 26 - Comeback til høstmarked, der søger værter efter to års dvale

ANNONCE

VIDSTE DU, AT... ...Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu? Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde. Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.

Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

Krigen i Ukraine skaber usikkerhed på kornmarkedet Priserne på afgrøder stiger, og den europæiske forsyning er begrænset af lokale eksportforbud og tilbageholdende sælgere.

Indtil videre er der ikke mangel på økologisk foder, men der er nervøsitet at spore i markedet.

KRIG I UKRAINE

AF MALTHE KARSTENSEN

Krigen i Ukraine betyder ødelæggelser, millioner på flugt og tab af menneskeliv i en skala, der ikke er set i Europa i årtier. Vesten forfærdes over Ruslands invasion og den nye sikkerhedspolitiske virkelighed.

På det europæiske og globale afgrødemarked efterlader krigen også aftryk. Vesten har sanktioneret handel med russerne, og Ukraines afskibningshavne er belejrede. Ukraine har efterfølgende også indført forbud mod eksport af visse afgrøder, for at landet bedre kan stå imod en frygtet forestående fødevarekrise.

De kontrakter, der i forvejen er indgået med ukrainske leverandører kan heller ikke indfries, så længe havnene er lukkede. Det er nemlig ikke en reel mulighed at eksportere via tog til Baltikum og afskibe derfra.

Det skyldes, at togskinnernes bredde er anderledes i Polen, og derfor er man afhængig af at kunne køre gennem Hviderusland, hvilket med den nuværende situation ikke anses som hensigtsmæssigt. »Alle handler er sat i bero. Det påvirker jo på den måde, at der er nogen mængder, som formentlig forsvinder ud af markedet de kommende måneder, som man havde forventet ville blive leveret,« siger Steffen Blume, økologichef hos DLG. PÅVIRKER MAJSIMPORT Ukraine er en betydelig eksportør af økologiske fødevarer til EU. Ifølge EUKommissionen importerede EU over 217.000 tons økologiske fødevarer fra Ukraine i 2020, hvilket svarer til 36,5 pct. af hele EU’s økologiske import.

EU importerer desuden 74,4 pct. af dets økologiske korn fra Ukraine (hvede og ris ikke medregnet), og næsten en tredjedel af den økologiske soja har ukrainsk oprindelse. En femtedel af importen af økologiske oliefrø kom ligeledes fra Ukraine i 2020.

Hos DLG er det i særdeleshed økologisk kernemajs, der i høj grad importeres fra Ukraine, og som ikke kan leveres herfra for tiden. Forsyningsknapheden påvirker priserne på alle afgrøder, og ifølge Steffen Blume sker

De ukrainske afskibningshavne er lukkede for eksport, dels på grund af belejring, og dels fordi Sortehavet er usikkert for civile skibe. Dermed er der sat en foreløbig stopper for en ellers omfattende eksport af økologiske afgrøder fra Ukraine. Foto: iStock.com/sirene68

det i et marked, hvor prisniveauet i forvejen er meget højt. »Det har skabt noget nervøsitet på både det økologiske og konventionelle marked. Rigtig mange sælgere holder sig tilbage, og vi kan ikke få fat i de ukrainske leverandører. Det er især økologisk majs, der er steget i pris. Der er ikke så mange lande, man kan købe øko-majs af, og Ukraine er klart det største,« siger Steffen Blume og nævner også soja, raps og solsikke som vigtige ukrainske eksportafgrøder.

Det er tæt på umuligt at dyrke majs til modenhed herhjemme, da majskernerne på grund af klimaet ikke når at modne inden efteråret og vinteren på de nordiske breddegrader.

NABOLANDE STOPPER EKSPORT I kølvandet på krigen i Ukraine har nabolandet Ungarn for nyligt stoppet for eksport af korn. Det sker for at sikre sin egen forsyning, der er presset af de voldsomme prisstigninger og et stort antal ukrainske flygtninge. Lignende tiltag om eksportforbud har Serbien og Moldova også gjort sig.

Det ungarske eksportstop kommer dog ikke umiddelbart til at påvirke det økologiske marked. »Selve eksportforbuddet i Ungarn

betyder ikke meget for økomarkedet, idet Ungarn i forvejen ikke har den store eksport af økologiske afgrøder.

Og hvis andre sydeuropæiske lande indfører eksportstop, får det heller ikke den store betydning, fordi der tilsyneladende ikke er store mængder tilbage alligevel,« siger Steffen Blume.

FORSYNINGEN ER KNAP Steffen Blume fortæller, at der godt kan handles færdigfoder på dagsbasis fremfor kontrakter med længere terminer, som der ikke er store muligheder for at få lige i øjeblikket.

Worst case er, at Europa næsten løber tør for økologisk korn, og at EU må gøre brug af katastrofebestemmelserne, hvor man kan give dispensation til at bruge konventionelle råvarer.

STEFFEN BLUME, ØKOLOGICHEF HOS DLG

Ligesom DLG følger også Vestjyllands Andel markedssituationen.

Direktør Steen Bitsch oplever også forsyningsknaphed, men både DLG og Vestjyllands Andel melder dog, at man indtil videre kan levere det foder til landmændene, der er indgået kontrakter for. »Vi har da en bekymring for, om vi kan forsyne med alt det, vi har lyst til. Så må man løse det med det, man har,« siger Steen Bitsch og tilføjer: »Økologi handles først og fremmest lokalt, men det betyder ikke, at vi ikke har en europæiske fordeling, og det fordelingspotentiale er helt sikkert blevet mindre. Det viser, hvor sårbare vores forsyningskæder er, og det har en betydelig effekt, når sådan noget her sker – også for det konventionelle.« Han nævner også, at sojaimporten fra Kina sidste år var påvirket af store, pludselige ændringer på markedet. »Det viser bare, at man ikke skal være afhængig af øko-import verden rundt. Det er alt for risikabelt, og det er i øvrigt ikke særlig økologisk og bæredygtigt,« siger han.

WORST CASE Steffen Blume mener, at priserne kan stige endnu mere, men i worst case-

scenariet kan det også gå den anden vej. »Worst case er, at Europa næsten løber tør for økologisk korn, og at EU må gøre brug af katastrofebestemmelserne, hvor man kan give dispensation til at bruge konventionelle råvarer. I det tilfælde er økovarerne det samme værd som konventionelle,« siger Steffen Blume og understreger, at det er ren spekulation på nuværende tidspunkt.

TØRKE I 2018 Sidste gang, at force majeure var gældende, var under tørken i 2018, hvor økologiske husdyrproducenter fik dispensation til at anvende ikke-økologisk grovfoder. Det fik dog ingen indflydelse i Danmark, da bl.a. Arla ikke tillod, at deres leverandørerv gjorde brug af dispensationen.

Steen Bitsch kan også se worst case-scenarier for sig, men understreger ligeledes, at det endnu er spekulationer: »Som Mark Twain (afdød amerikansk forfatter, red.) sagde: ’Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget’. Jeg kan ikke udtale mig for hele branchen, men vi forventer at kunne klare den til ny høst.«

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Landbrugsstyrelsen i kovending: Forbud mod blåkvæg er tilbage Landbrugsstyrelsen præciserer i en revideret økologivejledning, at forbuddet mod blåkvæg igen er gældende. Forbuddet var ellers blevet fjernet i den første vejledning for i år.

REGLER

AF MALTHE KARSTENSEN

Det nye værktøj kan beregne klimabelastningen for en hel landbrugsproduktion opgjort på cvr.nr., og senere i år vil det også kunne beregne klimabelastningen på produktniveau. Foto: Jakob Brandt

Seges lancerer klimaværktøj Seges Innovation har lanceret klimaværktøjet ESGreen Tool, hvor alle landmænd kan beregne deres klimaaftryk. Værktøjet skal spille en central rolle i arbejdet med at nå klimamålene.

KLIMA

AF MALTHE KARSTENSEN

Seges Innovation har d. 21. marts lanceret et nyt klimaværktøj kaldet ESGreen Tool. Det digitale klimaværktøj vil få en central rolle i arbejdet med at gøre den danske landbrugsproduktion mere klimavenlig, så erhvervet kan indfri målet om klimaneutralitet i 2050. Det skriver Seges Innovation i en meddelelse på sin hjemmeside.

ESGreen Tool skal gøre det simpelt for den enkelte landmand at opgøre og arbejde med reduktion af klimabelastningen, og værktøjet kan bruges af langt de fleste landbrugsvirksomheder uafhængig af størrelse og produktionsform. »Med ESGreen Tool får de danske landmænd et banebrydende værktøj, som ikke før er set på verdensmarkedet. Der findes simpelthen ikke et lignende produkt, som i bredde og dybde kan hjælpe og motivere landmanden

i klimaindsatsen baseret på specifikke bedriftsdata,« siger Ivar Ravn, digital direktør i Seges Innovation.

Klimaværktøjet er sponsoreret af Forenet Kredit i samarbejde med Nykredit og udviklet af landbrugets faglige videns- og innovationshus SEGES Innovation.

LANDMANDENS EGNE DATA Værktøjet kan beregne klimabelastningen for en hel landbrugsproduktion opgjort på cvr.nr., og senere i år vil det også kunne beregne klimabelastningen på produktniveau. »Beregningerne i klimaværktøjet bygger på landmandens egne data, som overføres automatisk. Med værktøjet kan landmanden for første gang få konkrete tal på, hvordan eventuelle ændringer i f.eks. fodring, gødningshåndtering eller nye teknologier vil påvirke klimaaftrykket positivt eller negativt på den specifikke bedrift,« siger Margit Skovbjerg Berner, der er forretningschef i Seges Digital.

Alle danske landmænd vil i 2022 desuden have flere muligheder for at deltage i gratis ’klimadage’, som afholdes over hele landet i samarbejde med de lokale DLBR-rådgivningsvirksomheder. Her vil deltagerne sammen fokusere på både klimaspørgsmål i det store perspektiv, og på hvordan man kan gøre en forskel på egen bedrift ved hjælp af det nye værktøj.

Landbrugsstyrelsen præciserer nu, at praksis og regelforståelse stadig er den samme som hidtil vedrørende brug af blåkvæg i økologien. Derfor genindfører styrelsen forbuddet mod at omlægge en produktion med ren blåkvæg eller dyr med 50 pct. blåkvæg eller mere.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.

Blåkvæg er oprindeligt en belgisk race, som giver store, kødfyldte dyr, der typisk også får større kalve, end andre racer gør. Det har betydet, at man har oplevet en del kælvningsproblemer i form af bl.a. akutte kejsersnit, og af hensyn til dyrevelfærden har racen derfor været bandlyst i økologien.

Landbrugsstyrelsens praksis har været forklaret med et eksempel i vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion, som er Landbrugsstyrelsens samlede vejledning om de regler, der følger af økologiforordningen samt økologiloven og bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion.

I den første udgave af vejlednin-

gen for 2022 var eksemplet, der tidligere fremgik af vejledningen, udgået. Det er det eksempel, der altså nu er at finde i vejledningen igen.

Hvis der er landmænd, som har været hurtige på aftrækkeren og måske allerede har insemineret med blåkvæg, kan de dog ånde lettet op, selvom forbuddet er gældende igen. »Landbrugsstyrelsen vil behandle eventuelle sager efter en individuel vurdering, men som udgangspunkt vil økologer ikke blive sanktioneret, hvis de har insemineret med blåkvæg i den periode, hvor meldingen fra Landbrugsstyrelsen har været, at det ikke var forbudt i økologien,« siger Ane Førde teamleder i Landbrugsstyrelsen.

FÆRRE KÆLVNINGSPROBLEMER Kvægrådgiver Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark fortalte tidligere på året, da forbuddet var blevet fjernet, at racen ikke længere giver anledning til »voldsomt store kælvningsproblemer« efter målrettet avlsarbejde. »Det var jo sådan engang, at kælvninger med blåkvæg konsekvent endte med kejsersnit. Det kalkulerede man med, men sådan har det ikke været med de danske avlslinjer,« sagde han og tilføjede, at kælvningerne stadig kan volde problemer for de belgiske linjer, der dog ikke anvendes herhjemme.

Krydsninger med blåkvæg bruges især i mælkeproduktionen, så kalve, som ikke skal anvendes i mælkeproduktionen, nemmere kan afsættes til opfedning pga. racens gode kød-

sætning. Blåkvæg tegner sig for ca.

80 pct. af alle kødkvægsinsemineringer i den konventionelle mælkeproduktion ifølge foreningen Dansk Blåkvæg.

Landbrugsstyrelsen skriver, at den trods det gældende forbud ønsker at tage den faglige vurdering op til overvejelse. Styrelsen vil derfor bestille et forskningsbidrag hos Aarhus Universitet for at tilvejebringe et opdateret fagligt grundlag til at vurdere, om brug af racen stadig er uforeneligt med økologisk produktion.

REGLER FOR BLÅKVÆG Forbuddet, der nu er genindført: ’Da der foretages flere kejsersnit og assisterede fødsler ved Dansk Blåkvæg (BLÅ) (tidligere Belgisk Blåhvidt Kvæg), må du ikke omlægge ren BLÅ eller dyr med 50 % BLÅ eller mere til økologisk produktion. Du må heller ikke inseminere med BLÅ i en økologisk besætning.’

Kilde: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2022, tredje version (gældende).

Hvis der er landmænd, som har været hurtige på aftrækkeren og måske allerede har insemineret med blåkvæg, kan de dog ånde lettet op, selvom forbuddet er gældende igen. Landbrugsgsstyrelsen vil behandle eventuelle sager efter en individuel vurdering : Peter Van den Bossche from Mechelen, Belgium, CC BY-SA 2.0 via Wikimedia Commons

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

Æglæggende høner kan klare sig med mindre En undersøgelse viser, at total-fosfor i færdigfoderet til høner over 30 uger kan sænkes til mellem 5,5 og 6,0 g/kg foder mod nu ca. 6,7 g.

FODRING

AF KAREN MUNK NIELSEN INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDB RUG

Fosfor i foder til æglæggende høner er en svær balancegang for økologiske fjerkræproducenter, som ikke har mulighed for at bruge foder med syntetisk fremstillet fytase. På den ene side skal hønerne have tilstrækkeligt med fosfor til rådighed til knoglebygning og skalstyrke, på den anden side skal mængden af fosfor i gødningen minimeres af hensyn til miljøet.

Korn indeholder fytase: Rug, triticale og hvede indeholder mere end byg og havre. Fytase bidrager til at gøre fosfor tilgængeligt for dyrene, men fytase nedbrydes imidlertid af opvarmning, og derfor er fytaseaktiviteten i pelleteret færdigfoder lav eller ikke-eksisterende. For at sikre forsyningen til hønerne, tilsættes en større mængde total-fosfor til foderet.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i projektet ’Optimal udnyttelse af naturlig fytaseaktivitet i foderkorn’ undersøgt, om indholdet af fosfor i færdigfoder kan sænkes uden at gå på kompromis med hønernes behov, og om det er muligt for hjemmeblandere at udnytte det naturlige indhold af fytase i korn bedre. »Den sikkerhedsmargin, som grovvarevirksomhederne arbejder med, når det gælder fosfor, er nok rigelig stor. Vi kan se af undersøgelserne, at total-fosfor i færdigfoderet

I et nyt projekt har Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøgt udnyttelsen af fytaseaktivitet i foderkorn.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

til høner over 30 uger kan sænkes til mellem 5,5 og 6,0 g/kg foder, hvor det for nuværende er oppe omkring 6,7,« konstaterer fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Afprøvningen blev gennemført på en bedrift med 11 stalde, hvoraf der i de ni blev anvendt forsøgsfoder med lavere indhold af fosfor.

STOR VARIATION Fodervirksomhederne må ikke med den nuværende lovgivning undlade at varmebehandle kornet i blandingerne og på den måde bevare den naturligt forekommende fytase i foderet. Den vej er derfor kun mulig for hjemmeblandere.

I projektets regi er der i 11 besætninger indhentet data om fosfor og fytase i foder, ligesom skalstyrke i æg og knoglestyrke er undersøgt.

Besætningerne anvender i eget korn i forskellig grad, og variationen mellem besætninger var særdeles stor på alle parametre. »Nogle producenter vælger at køre med et meget lavt fosforindhold i foderet. Det fordrer en høj fytaseaktivitet i foderet og management på højt niveau. I den situation er der ikke plads til svigt,« fastslår Niels Finn Johansen, der understreger, at der er en direkte sammenhæng mellem fosforforsyning og knogle- og skalstyrke.

KONKLUSIONER • Den sikkerhedsmargin der hidtil har været anvendt for fosforindhold i foder til økohøner har været større end nødvendig.

• Total-P i fabriksfremstillet foder til økologiske høner over 30 uger kan sænkes til mellem 5,5 og 6,0 g/kg foder svarende til 3,2 g tilgængeligt fosfor pr. kg foder.

• Ved at bruge eget, uopvarmet korn kan man bevare en betydelig fytaseaktivitet, der øger tilgængeligheden af foderets naturlige fosforindhold.

• Den naturlige fytaseaktivitet (200-500 FTU/kg foder) har i undersøgelsen ikke været høj nok til at kompensere for det meget lave fosforindhold, som nogle producenter har kørt med.

• Der er en direkte sammenhæng mellem fosforforsyning og knogle- og skalstyrke.

• Strategisk calciumforsyning sidst på dagen kan være en vigtig metode til at mindske behovet for P til indlejring og mobilisering af calcium fra knoglerne i forbindelse med dannelsen af æggeskal.

Pelleterede gødninger som Øgro skal indarbejdes i fugtig jord for at give tilfredsstillende effekt. Ligger gødningspillerne oven på jorden, bliver de ikke omsat, og der er risiko for, at de bliver ædt af fugle og dyr. Foto: Daka/Øgro

Del gødningen når foråret er vådt Markerne kan have svært ved at tåle de tunge gyllevogne i et vådt forår. For ikke at forsinke såningen, kan pelleteret startgødning være en god ide i økologisk landbrug.

NÆRINGSSTOFFER

AF KAREN MUNK NIELSEN INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

En våd vinter har efterladt en del marker, som ikke er tjenlige til forårsarbejdet foreløbig. En gødningsstrategi med startgødning og efterfølgende gødskning med slæbeskær giver fleksibilitet til at så vårsæden på det optimale tidspunkt uden risiko for strukturskader med tunge gyllevogne.

Problemet er størst på de kraftige jorde i Østdanmark. Her kan markarbejdet blive forsinket unødigt, hvis man skal vente på, at jorden tørrer ordentligt op i et vådt forår.

Delt gødskning kan være den strategi, der løser problemet, konstaterer Lars Egelund Olsen, specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug. »Delt gødskning giver flere muligheder for at tilpasse gødningsstrategien til den enkelte mark, afgrøde og år. Skal man fx have havre i en mark, der tørrer sent op, er det oplagt at vælge delt gødskning, da havre er meget følsom for såtidspunktet. Delt gødskning kan også være en god ide, hvis man er presset på kapaciteten på

Delt gødskning giver flere muligheder for at tilpasse gødningsstrategien til den enkelte mark, afgrøde og år.

LARS EGELUND OLSEN,

specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug

gyllevognen, eller maskinstationen ikke har tid. Så kan man køre startgødning ud med såmaskinen,« lyder anbefalingen fra Lars Egelund Olsen.

TRE ÅRS LANDSFORSØG Anbefalingerne bygger på tre års økologiske landsforsøg med vårsæd, der fik 20 kg udnyttet N som start-

RESULTATER Resultaterne kan sammenfattes i følgende: • Samme udbytte ved placeret startgødning som ved nedfældning før såning • Havre klarer sig bedre med startgødning og efterafgrøder end vårbyg • Startgødning giver større fleksibilitet og mulighed for rettidig såning • Forsøg er uden hjulspor, trykskader mv. og afspejler dermed ikke det forhold, at tung færdsel på våd jord giver udbyttetab i flere år frem.

gødning i form af Øgro. Resultaterne viser samme udbytte ved delt gødskning som ved en samlet tildeling i form af nedfældet gylle ved såning. »Når vi opnår samme udbytte med startgødning, er det udtryk for, at den lavere kvælstofudnyttelse, man må forvente ved udbringning af gylle med slæbeskær i forhold til nedfældning, ikke slår igennem eller opvejes af andre fordele ved placeret gødning,« konstaterer Lars E. Olsen.

Han pointerer desuden, at effekten af mindre strukturskade ikke indgår i forsøgsresultaterne. »Tung trafik på våd jord giver udbyttetab flere år frem, men da der ikke er blevet kørt i forsøgsparcellerne, kommer det ikke til udtryk her.

I praksis vil det imidlertid være en fordel, man kan lægge til høstudbyttet,« siger han.

Pelleterede gødninger som Øgro skal indarbejdes i fugtig jord for at give tilfredsstillende effekt. Ligger gødningspillerne oven på jorden, bliver de ikke omsat, og der er risiko for, at de bliver ædt af fugle og dyr.

TRE ÅRS FORSØG I VÅRSÆD I forsøgene er vårbyg, havre og vårhvede gødsket med henholdsvis 20 kg udnyttet N i Øgro og efterfølgende 60 kg NH4-N i gylle i stadium 16-18.

Gyllen er tildelt med slæbesko. Behandlingerne er sammenlignet med en ’normal’ nedfældning af 80 kg NH4-N i gylle. Øgro er tildelt efter tre forskellige strategier: - Øgro ved såning - Øgro til efterafgrøde sået i august - Efterafgrøde + Øgro ved såning

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Det koster at udsætte såning af vårsæd Forsøg viser, at udbyttet falder 79 kg pr. ha, for hver dag såningen udsættes efter den 1. april. Rodudvikling og buskning bliver også bedre ved tidlig såning. Foto: Claus Østergaard havre, der i 2021 udgjorde mere end 35 pct. af arealet med økologisk vårsæd, giver et højt merudbytte for tidlig såning.

Forsøg viser, at udbyttet falder 79 kg pr. ha, for hver dag såningen udsættes efter den 1. april. Ved tidlig såning kan man samtidig spare lidt af den dyre økologiske såsæd, fordi rodudvikling og buskning bliver bedre.

De øvrige korn- og bælgsædsarter som ærter og hestebønner betaler også godt for at få forlænget vækstsæsonen ved en tidlig såning.

FAGLIGT TALT

AF CLAUS ØSTERGAARD ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Forsøg viser, at vårsæd giver merudbytte ved at komme tidligt i jorden, og det er jordens tjenlighed, der afgør tidspunktet for såning.

Forårsarbejdet i de økologiske marker er i fuld gang. Efter en meget våd februar har marts vist sig fra sin meget venlige side med masser af sol og tørvejr.

Det betyder, at det mange steder har været muligt at komme i gang med såningen tidligt, og det giver mulighed for ekstra udbytte. Med historisk høje afgrødepriser er det endnu mere vigtigt at få flest mulige kerner med i mejetærskeren, når der skal høstes.

Det er jordens tjenlighed, der afgør valget af såtidspunkt. Det betyder, at såningen skal kunne gennemføres uden at pakke jorden i dybden.

Det er en særlig risiko efter en mild vinter, hvor jorden kan være tør i overfladen og våd længere nede.

Jordtemperaturen er mindre

afgørende for såningen af vårsæd og bælgsæd, der fint kan sås ved jordtemperaturer ned til 2-3C. For at få en god start på året gælder det om, at timingen er rigtig med hensyn til afgrødevalg, maskiner og jordens fugtighed. Det er nu, fun-

damentet for en succesfuld vækstsæson og høst skal lægges, og i økologisk drift kan der ikke rettes op på et dårligt udført såarbejde senere i vækstsæsonen.

Det betaler sig at være tidligt ude med såningen af vårsæd, og især

Hvis vejrliget betyder, at man er tvunget til at udskyde såningen til sidst i april eller første halvdel af maj, er det bedst at så vårbyg, som har den korteste vækstsæson af vårsædsarterne. Kommer man efter midten af maj, skal det overvejes, om korn kan erstattes af majs, hamp eller boghvede.

Ni afgrøder giver 362.880 muligheder NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

AF OTTO NIELSEN PROJEKTLEDER, NORDIC BEET RESEARCH LENE SIGSGAARD LEKTOR, INSTITUT FOR PLANTEOG MILJØVIDENSKAB, KU

Øget afgrødediversitet er kendt for at give bedre levevilkår for nyttedyr og kan også ’skjule’ den enkelte afgrøde for skadegørere og dermed nedsætte problemer med skadedyr og sygdomme.

Tanken om, at et dyrkningssystem, teoretisk set, kan holde skadegørere væk ved egen hjælp, var den primære grund til, at en gruppe af forskere og forsøgsfolk fandt sam-

men for at igangsætte forskningsprojektet StripCrop, der undersøger potentialet for stribedyrkning under danske forhold.

Fordele er der nok af, når man præsenteres for ideen om at blande flere afgrøder i samme mark.

Specielt når man opdager, at man ved stribedyrkning ikke behøver at blande afgrøderne, men kan dyrke dem ved siden af hinanden, så man kan optimere på dyrkningen af den ene afgrøde uden nødvendigvis at genere naboafgrøden. Det er helt klart en af de store fordele ved stribedyrkning, når man vil øge afgrødediversitet i marken.

I et forsøg på Sofiehøj indgår ni forskellige afgrøder, som er blandt de afgrøder, der typisk dyrkes af landmændene i området.

Med ni afgrøder i sædskiftet har man 363.880 måder at så striberne ved siden af hinanden på. Oveni det kommer muligheden for forskellige stribebredder, så hvordan vælger man, hvordan sædskiftet skal skrues sammen?

Efter en del udkast og et par møder med hollandske kollegaer ved universitetet i Wageningen - som allerede har flere års erfaring med stribedyrkning - endte vi i projektet med stribebredder på tre og seks meter og en blanding af tre selvstændige sædskifter. Det skal give

Forskningsprojektet StripCrop undersøger blandt andet stribedyrkningens effekter på skadedyr og deres naturlige fjender.

Foto: Otto Nielsen, Nordic Beet Research

er dog, at traktorer laver spor inde i bedene, og derfor arbejdes der på at fremstille en harve til Robotti, som kan sikre opblanding af jord og planterester.

svar på betydningen af stribebredde samt rand­effekter, og derudover indgår nogle få striber med to-årige afgrøder, for at se om det kan øge biodiversiteten yderligere.

De mange striber med afgrøder kan godt forvirre både forskere og forsøgsteknikere, så mon ikke også bladlusene bliver tilstrækkeligt forhindrede i at finde deres favoritafgrøde, og måske endda bliver spist af mariehønerne, inden de selv kommer til fadet?

Skeptikere af stribedyrkning påpeger straks udfordringen med arbejdsbredder, og det er et væsentligt opmærksomhedspunkt. Derfor er det vigtigt at tænke alternativt på maskinsiden. Som forsøgsfolk råder

vi over en maskinpark med mange forskellige maskiner af forskellig størrelse. Eksempelvis den autonome redskabsbærer Robotti, der sporer tre meter, og derfor er velegnet til bed-baseret dyrkning.

I 2021 anvendte projektet Robotti til såbedsharvning, såning, radrensning, strigling og supplerende gødskning af de fleste afgrøder.

Der er behov for flere små maskiner ved stribedyrkning for at klare overgangen fra den ene afgrøde til den anden, da striberne med forskellige afgrøder ikke tillader de samme muligheder for pløjning.

I august 2021 brugte vi traktorer og en kombination af stubharver, ukrudtsharver og fræsere. Ulempen

StripCrop-projektet varer i fire år og har til formål at vise, i hvor høj grad et stribedyrkningssystem med forskellige stribebredder formår at begrænse omfanget af skadegørere og fremme nyttedyr, og derfor følges antallet af skadedyr som bladlus og nyttedyr som mariehøner.

Det arbejde fortsætter, da vi er interesserede i at finde svar på, om der eksempelvis er færre bladlus og flere mariehøner i smalle striber. Det er balancer som disse, projektet vil studere og berette om i de følgende år.

StripCrop er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud via GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

NUL KORREKTIONER KVÆLSTOFPROGNOSE: En ellers tør vinter, der blev afsluttet med en regnfuld februar i 2022, har medført, at årets kvælstofprognose ender med 0 kg kvælstof over hele landet. Kvælstofkvoterne korrigeres dermed ikke denne sæson, skriver Landbrugsstyrelsen. Prognosen beregnes ud fra N-min-målinger i jorden, og jordens aktuelle indhold af kvælstof bestemmer, om landmændenes kvælstofkvoter skal korrigeres. /mka

TIDOBLING AF ANTAL BRAMGÆS FORVALTNING: Bestanden af bramgræs, som overvintrer og yngler i Danmark, er vokset kraftigt i antal.

Inden for en kort årrække er antallet af de trækkende gæs tidoblet, og der er nu ca. 250.000 overvintrende fugle. Ifølge Miljøstyrelsen skaber de problemer for landbruget, da gæssene især æder og skader vintersæd, og så er de også til fare for flysikkerheden. Derfor iværksættes der bl.a. nye forsøg og tiltag vedr. forvaltning. /mka

SLAGTEPRÆMIER UDBETALES BETALING: Ifølge Landbrugsstyrelsen er den i starten af marts begyndt at udbetale slagtepræmierne til de landmænd, der i 2021 har sendt mindst fem kvier, tyre eller stude til slagtning. I alt bliver der udbetalt 245 mio. kr. til 3.500 landbrugere, hvilket svarer til 1.076 kr. pr. dyr. Man kan tilmelde sig slagtepræmie for 2022 i fællesskemaet senest 17. maj. /mka

NYE AFGRØDEKODER FOR GRÆS INDBERETNING: Landbrugsstyrelsen skriver på sin side, at der i år er kommet to nye afgrødekoder til græs, der er etableret det foregående år med grønkorn som dæksæd. Ved at indberette de nye koder tæller græsset også som hovedafgrøde i etableringsåret, hvilket er relevant, hvis man ønsker at søge den kommende tilskudsordning ’miljø- og klimavenligt græs’ fra 2023. Her er det nemlig en betingelse, at græsset er etableret mindst to år før. /mka

ANSØGNINGSRUNDE FOR LAVBUNDSJORD UDTAGNING: Kommuner og Naturstyrelsen kan indtil 10. maj ansøge om tilskud til udtagning af lavbundsjord. Lavbundsprojekterne kan også omfatte private lodsejeres arealer. Det er ikke længere et krav, at 75 pct. af projektjorden skal have et kulstofindhold over 6 pct., da Landbrugsstyrelsen nu i højere grad vurderer, om projekterne i sin helhed giver den rigtige klimaeffekt for pengene. /mka

MÆLKEREKORD I 2021 INDVEJNING: Tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at der i 2021 blev indvejet 746 mio. kg mælk i Danmark mod 728 mio. kg året før. Den økologiske mælk udgjorde 13,2 pct. af den samlede indvejning i 2021, hvilket er ny rekord. Indvejningen af økologisk mælk har været stigende siden 2015. /mka

Den mest populære bælgsædsafgrøde er hestebønne, der sidste år blev dyrket på 12.338 ha mod bare 3.433 ha i 2015. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Arealet med økologisk bælgsæd er mangedoblet Arealet med både økologiske ærter, hestebønner og sødlupin er i kraftig vækst. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen. Øget interesse for selvforsyning med proteinfoder kan være årsagen.

PLANTEPRODUKTION

AF MALTHE KARSTENSEN

Bælgfrugterne breder sig flere steder i det danske samfund, og udover at de nu markedsføres som et sundt og klimavenligt bud på proteiner, så præger de også i langt højere grad landskabet på markerne sammenlignet med for bare seks år siden.

De økologiske landmænd dyrker nemlig mere og mere bælgsæd. Største procentvise stigning er for arealet med økologisk lupin, som er mere end 12-doblet siden 2015. Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Samlet blev der dyrket 18.591 ha med økologiske ærter, hestebønner og lupin i 2021, og alle tre afgrøder er steget markant i areal de seneste år.

Den mest populære bælgsædsafgrøde er hestebønne, der sidste år blev dyrket på 12.338 ha mod bare 3.433 ha i 2015.

Det svarer til en stigning i arealet

med hestebønner på 259 pct., mens ærter i samme periode dyrkes på 178 pct. større areal i alt. »Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu, men der begynder også i det små at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandler,« siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde i en meddelelse fra styrelsen.

MERE SELVFORSYNING Bælgfrugternet har desuden fået plads i de officielle kostråd til danskerne, men selvom både ærter og hestebønner kan spises af mennesker, ender afgrøderne hovedsageligt i fodertruget. De kan nemlig erstatte soja som proteinfoder.

Blandt andet indfører Thise Mejeri fuldt stop for fodring med soja hos deres leverandører til efteråret af hensyn til klimaet.

L&F: POSITIV UDVIKLING Hos Landbrug & Fødevarer ser økologichef Kirsten Lund Jensen også udviklingen som et tegn på en øget interesse for selvforsyning blandt økologerne. »Det er meget positivt, at der produceres flere og flere bælgfrugter, da det er et tegn på, at mange økologiske landmænd gerne vil øge selvforsyningen med økologiske protein – og dermed gå i retningen af mindre afhængighed af importerede proteiner. Den igangværende krig i Ukraine viser netop, at det er vigtigt med høj selvforsyning af protein og korn,« siger Kirsten Lund Jensen og tilføjer: »Derudover bør det også bemær-

UDVIKLINGEN FOR ØKOLOGISKE BÆLGFRUGTER Afgrøde

Hektar i 2015

Hektar i 2021

Samlet stigning i pct. (2015-2021)

Ærter

1.301

3.618

178

Hestebønner

3.433

12.338

259

Sødlupin

195

2.635

1.251

Kilde: Landbrugsstyrelsen

kes, at arealet med økologisk raps er steget med godt 50 pct. i 2021, således at der nu dyrkes raps på 5.400 ha. Det viser, at de økologiske landmænd er gode til at producere de afgrøder, hvor der ses stigende efterspørgsel.« LILLE FREMGANG Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021.

Det er en noget mindre fremgang end i perioden fra 2015 til 2019, hvor der har været en markant vækst for det økologiske areal på helt op til 21 procent på ét år. »Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi,« siger Ane Førde.

Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, og lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, herunder afgræsningsmarker.

Den sidste del dyrkes blandt andet med grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Nu kan vi forstå, når grise fortæller, om de er glade eller bange Et hold internationale forskere har formået at oversætte grises gryntelyde, så man kan høre, hvad de føler. Algoritmen bag teknikken har også potentiale til at kunne oversætte andre pattedyrs lyde.

Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser.

ELODIE BRIEFER, LEKTOR VED BIOLOGISK INSTITUT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er efterhånden bredt anerkendt, at husdyrs velfærd ikke kun afgøres af de fysiske behov, men også af dyrenes mentale tilstand.

Det kan dog være en udfordring at afkode, hvad dyret føler i en bestemt situation, men det kan blive noget nemmere, efter at et hold internationale forskere, heriblandt fra Danmark, ved hjælp af 7.414 lydoptagelser har udviklet en algoritme, der med stor præcision kan fortælle, om grise føler noget positivt eller negativt.

Optagelserne er indsamlet fra 411 grise i landbruget lige fra deres fødsel til død. »Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd for vores husdyr,« siger lektor og leder af studiet Elodie Briefer fra Biologisk

Lyde fra 411 grise er blevet optaget og oversat til følelser i et nyt forskningsprojekt. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Institut på Københavns Universitet (KU) i en nyhed på KU’s hjemmeside.

FORSKELLIGE SITUATIONER Optagelserne er taget i både almindelige og opstillede situationer, som bedømt ud fra grisenes adfærd enten forbindes med en positiv eller negativ følelse. Et eksempel på en positiv følelse er, når smågrisene får mælk hos deres mor, bliver genforenet med deres familie efter at have været adskilt,

eller når de fik lov at løbe frit omkring.

De negative situationer inkluderer bl.a. adskillelse, slagsmål, kastration og at blive sendt til slagtning.

For at fremkalde mere nuancerede følelser opstillede forskerne også forskellige arenaer med og uden legetøj og mad, som grisene skulle forholde sig til. Samtidig blev deres lyde, adfærd og hjerterytme optaget og overvåget. Typiske tegn på negative følelser er, at grisene står stille el-

ler forsøger at flygte og har en højere stemmefrekvens, mens positive tegn er, at de undersøger omgivelserne og har ørerne liggende fremad.

TYDELIGE FORSKELLE I LYDEN Efterfølgende kunne forskerne lede efter mønstre i lydene, og i tråd med tidligere forskning fandt de, at højfrekvente hyl ofte forekom i negative situationer, mens lavfrekvente lyde som grynt og bjæf forekom i positive

eller neutrale situationer. Forskerne fandt desuden et nyt mønster, der mere detaljeret afslørede, hvad grisene følte i bestemte situationer. »Der er tydelige forskelle på grisenes lyde, når vi ser på de positive og negative situationer. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne en algoritme til at genkende lydene, kan vi placere 92 pct. af lydene til den rigtige følelse,« forklarer Elodie Briefer.

Hun tilføjer, at de nu mangler nogen, som vil videreudvikle algoritmen til fx en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde. Algoritmen har også potentiale til at kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs følelser.

16 forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet har deltaget i projektet, der er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

ANNONCE

HAR DU LYST TIL AT VÆRE VÆRT FOR ØKOLOGISK HØSTMARKED? Vil du være med til at vise det fantastiske liv, der er på en økologisk gård?

Vi søger værter over hele landet, der har lyst til at invitere forbrugerne ind på de økologiske gårde den 3. & 4. september.

Til Økologisk Høstmarked fejrer vi, at høsten er i hus, og vi hylder smagen, det lokale madlandskab og dyrker fællesskabet sammen med forbrugerne. Vi håber, at I har lyst til at åbne stalddørene og være med til at vise danskerne, hvor øko-grøntsagerne gror og øko-dyrene bor. Det er op til dig, om du vil være med én dage eller begge dage. Du kan også slå dig sammen med andre økologer i området og holde fælles høstmarked.

Vi søger værter, der har lyst til at invitere gæster indenfor på øko-gården den 3. & 4. september.

Har du spørgsmål? Kontakt projektteamet: Mads Lysgaard Thygesen: Signe Sigsgaard von Burg:

2510 6856 / mly@okologi.dk sis@okologi.dk

STØTTET AF:

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2022 nr. 674

Det er bl.a. folie fra wrap, der ender som plastikaffald i landbruget. Et miljøprojekt peger på, at det er en barriere for mere genanvendelse, at det er svært at holde plastikaffaldet rent.

Foto: Colourbox

Landbruget skal genanvende mere plast Der er stort potentiale for at genanvende mere plast i landbruget, da kun en fjerdedel bliver sorteret i dag. Et nyt miljøprojekt skal hjælpe erhvervet med at opfylde ambitionerne.

RECIRKULERING

AF MALTHE KARSTENSEN

I dag indsamles og genanvendes cirka en fjerdedel af den plastik, der smides ud i landbruget. Dermed er der endnu et uforløst potentiale og et stykke vej til regeringens målsætninger for branchen.

I 2025 skal halvdelen af al plastik nemlig udsorteres til genanvendelse, og i 2030 skal 80 pct. genanvendes ifølge regeringens ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse, og samtidig udgives en publikation fra et miljøprojekt, der bl.a. identificerer potentialer og barrierer for genanvendelsesløsninger samt beskriver en række forslag til, hvordan genanvendelsen af plastikaffald hos landbrug og gartnerier kan øges.

21.000 TON PLAST OM ÅRET Landbruget producerer i alt ca.

21.000 ton plastikaffald om året. Det er bl.a. fra overdækning af ensilage,

wrapfolie, bindegarn til halm, dunke og big bags til såsæd og foderstoffer.

Der er netop et uudnyttet potentiale i at sortere big bags til genanvendelse ifølge miljøprojektet.

UKLARHED OM SORTERING De brancheaktører, som har bidraget til projektet, mener, at big bags er nemme at udsortere som fraktion, og at de sjældent er beskidte på samme måde som meget andet plast i landbruget. Dog er der hos flere brugere uklarhed om, hvordan de kan afleveres sorteret, og om det kræver manuel adskillelse af inderposen fra nylonydersiden, der består af forskellige plasttyper.

Derfor er en af anbefalingerne fra rådgivningsvirksomheden Niras, der

har udarbejdet projektet i samarbejde med det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen, at repræsentanter fra branchen går i dialog med plastikproducenterne om at designe emballage, som er bedre egnet til genanvendelse.

KRAV TIL AFFALDET En anden udfordring er, at der generelt stilles krav fra genvindingsvirksomhederne til, at f.eks. folie skal være ren og fri for større mængder organisk materiale, sten, sand og jord. Det kan være svært at håndtere i praksis, hvis folien har været anvendt til overdækning af bl.a. ensilage.

Det påvirker også omkostningerne ved genanvendelsen, hvis plastikken er beskidt.

’Hvis genindvindingsvirksomhederne skal vaske plastikken, inden det kan afsættes til oparbejdningsvirksomhederne, er det ikke økonomisk rentabelt at modtage plastikken til genanvendelse. Derfor er det vigtigt, at plastikken er så ren som muligt, så den umiddelbart kan afsættes til oparbejdning,’ står der bl.a. i publikationen. Derfor opfordrer projektet til udvikling af fælles løsninger i forhold til at gøre plastikken ren, herunder overdækning af plastikaffaldet, så det er rent og tørt.

Miljøstyrelsen har desuden indgået et sektorsamarbejde med landbruget for at fremme cirkulær brug af plastik. De skal samarbejde om at blive bedre til at udsortere og udnytte plastik fra landbrug og gartnerier.

Nu skal forskere undersøge det enkelte landbrugs udledning Nu kan forskere søge om penge til projekter, der kan give bedre viden om hvert enkelt landbrugs udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.

FORSKNING

AF MALTHE KARSTENSEN

Selvom kilderne til landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer er velkendte, så er det kompliceret at beregne, hvor stort et aftryk

hvert enkelt landbrug præcist sætter på klimaet og miljøet.

Der er imidlertid brug for den viden, når landbruget frem mod 2030 skal igennem en omfattende grøn omstilling. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Nu skal en pulje på cirka 129 millioner kroner så aktiveres, så forskere kan udvikle bedriftsregnskaber til en ny reguleringsmodel, hvor betydningen af f.eks. bedriftsspecifikke forhold såsom fodring, staldsystemer, jordtyper og lignende kan indgå i beregningerne. »I dag kan vi kun i meget ringe

grad se, hvilke landbrug der udleder hvad, når vi måler på reduktionseffekter. Og det gør det svært at belønne de landbrugere, som gerne vil gøre noget aktivt for at mindske deres belastning af klimaet og vandmiljøet,« siger enhedschef Sonja Canger i pressemeddelelsen.

VEDTAGET AF BREDT FLERTAL Det var et bredt flertal i Folketinget, der i efteråret indgik en landbrugsaftale, som bl.a. indebærer, at disse udledninger skal kunne opgøres for det enkelte landbrug. »Den grønne omstilling skal hvile

på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst. Det er det fundament, vi nu vil udbygge,« siger Sonja Canger.

Forskningsprogrammet hedder Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), og det er universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, som kan søge om pengene.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst. Det ene område dækker over foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning.

Den grønne omstilling skal hvile på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst.

SONJA CANGER, ENHEDSCHEF I LANDBRUGSSTYRELSEN

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. marts 2022 nr. 674

11

Øko-rådgivere leverer deres bedste regnskab Den netop offentliggjorte årsrapport for 2021 viser det bedste resultat nogensinde for ØkologiRådgivning Danmark. Virksomheden melder om stor deltagelse i aktiviteter og øget efterspørgsel på rådgivning.

Direktør i ØkologiRådgivning Danmark Erik Andersen kan glæde sig over et rekordregnskab for rådgivningsselskabet, som nu forventer at udvide medarbejderstaben. Foto: ØRD

REGNSKAB

AF MALTHE KARSTENSEN

ØkologiRådgivning Danmark opnåede i 2021 den hidtil bedste bundlinje i virksomhedens levetid, da resultatet efter skat lød på 908.116 kr. mod 227.792 kr. året før. Det fremgår af den netop offentliggjorte årsrapport.

Ledelsen erklærer sig meget tilfreds med årets resultat i beretningen, der indgår i årsrapporten. »Jeg er tilfreds, fordi det er sket på baggrund af en god og gedigen indsats fra alle medarbejdere,« siger direktør Erik Andersen til Økologisk Landbrug.

Det gode regnskab tilskrives også, at igangsatte aktiviteter i høj grad er blevet afviklet trods corona. Ifølge ledelsesberetningen i årsrapporten lavede ØkologiRådgivning Danmark desuden markplaner på 86.000 ha økologisk jord i 2021, hvilket er en fremgang på fem pct. i forhold til 2020.

»Vi har kunnet holde omsætningen, og det er jeg glad for, set ud fra de restriktioner vi har haft under corona. Vi har haft mange deltagere i EliteAfgræsning og i erfagrupperne, og der har været stor aktivitet for de ting, vi har udbudt,« siger Erik Andersen.

FLERE KUNDER Blandt andet har en stor interesse for dyrkning af proteinafgrøder og øget selvforsyning med protein af-

Beskyttelse af drikkevand skal op i tempo Landets kommuner er langt fra at nå i mål med at beskytte drikkevandet ved sårbare indvindingsområder. Nu skal der fart på arbejdet.

DRIKKEVAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Arbejdet med at beskytte drikkevandsboringerne går for langsomt.

Derfor iværksætter parterne i arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) nu en række initiativer, der skal sætte skub i sagerne.

Parterne tæller Miljøministeriet, Danske Vandværker, Danva, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening. »Vi skal kunne drikke rent vand fra vandhanen, og det skal de fremtidige generationer også. Det har vi alle en stor interesse i. Vores drikkevand skal ikke blive forurenet af sprøjtemidler. Desværre er arbejdet med at sikre drikkevandboringerne

stedkommet en del rådgivning i både mark og stald. »Derudover har vi været forskånet for større erstatningssager. Tab på debitorer har vi heller ikke haft noget videre af, og det vidner også om, at økonomien og betalingsevnen på de økologiske bedrifter har været fornuftig,« siger Erik Andersen.

Ifølge ham har ØkologiRådgivning Danmark flere kunder end nogensinde før. »De store største kunder øger for-

sat deres omsætning, fordi de vækster og bliver komplekse. Vi har heldigvis et godt forhold til alle vores kunder, men det er de største bedrifter der trækker absolut mest på vores rådgivning,« siger han.

EJERE FÅR UDBYTTE I ledelsesberetningen står der endvidere, at virksomheden forventer at udvide medarbejderstaben i år som følge af den store efterspørgsel på rådgivning. Det fremgår af CVR-

registret, at der var 17 ansatte ved udgangen af regnskabsåret 2021. Økologisk Landsforening og Sagro, der deler ejerskabet af ØkologiRådgivning Danmark, kan se frem til at få udbetalt udbytte efter det gode resultat. Der er foreslået et udbytte på ca. 325.000 kr., som skal deles mellem de to.

Når udbyttet bliver udbetalt, lyder egenkapitalen i ØkologiRådgivning Danmark på 1 mio. kr. ligeud. I virksomhedens levetid er der således blevet udbetalt over 1,7 mio. kr. i samlet udbytte. ØkologiRådgivning Danmark ApS blev stiftet i december 2015 af Sagro og Økologisk Landsforening, der ejer 50 pct. hver. Sagro er en af landets største rådgivningsvirksomheder, der igen ejes af seks lokale, primært vestjyske, landboforeninger.

Sagro havde med et overskud på 14,5 mio. kr. ligeledes et indbringende år i 2021.

ANNONCE

mod forurening indtil videre gået for langsomt. Derfor er jeg glad for, at alle parter er blevet enige om en fælles plan for, at der bliver sat turbo på arbejdet med henblik på at nå i mål,« siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

GENERELT FORBUD NÆSTE ÅR Planen indebærer bl.a., at parterne afholder en række regionale møder, hvor vandforsyninger, kommuner og landboforeninger kan få svar på spørgsmål og få viden om gode eksempler. Derudover skal parterne følge op på hver enkelt BNBO og skubbe på for, at de lokale aktører kommer i gang med beskyttelsen.

Der var 5.607 BNBO per 1. januar 2022 - indtil videre er der vurderet en risiko for 2.902 BNBO. Kommunerne, vandforsyningerne og lodsejerne skal nå i mål med den frivillige beskyttelse af områderne inden udgangen af i år. Ellers har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der vil komme et generelt forbud mod anvendelsen af pesticider i områderne omkring drikkevandsboringerne.

Økologisk frø

Frøblandinger til alle formål • Malkekøer

• Grise

• Efterafgrøder

• Bier & Insekter

• Kødkvæg

• Heste

• Urter

• Blomsterstriber

DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

Per Kølster takker af:

»Økologien er blevet en del af mainstream. Vi er blevet vildt dygtige på alle leder – men man er også gået på akkord med nogle af idealerne« Per Kølster stopper efter ni år som formand for Økologisk Landsforening. Han ser tilbage på sejre, milepæle og på kunsten at samle hænder til kædedans mellem strittende interesser og at finde en vej gennem dilemmaer, hvor man også fejler.

PORTRÆT

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

»Se, hvor kompakte knopperne er.« Per Kølster samler hånden omkring en Ananas Reinette og kører sin ru håndflade op gennem det kraftige topskud, hvor fede knopper gør sig klar til foråret.

Per Kølster går i en diset morgensol langs rækken af 2-årige æbletræer af forskellige sorter. Han har selv sået dem i potte, siden plantet og nusset om dem i ”den forvoksede køkkenhave” ved siden af sit husmandssted i Gershøj ved Roskilde Fjord. »Ananas Reinette er et meget holdbart vinteræble. Det er sjovt, at vi har hele den variation i sorterne.

For mig er det lige præcis det, livet handler om. Alsidighed og variation.« Her midt på vinteren skal han snart ud med grensaksen og klippe sideskud på ejendommen på fire hektar, hvor han dyrker nogle af råvarerne til den cider, han laver i sin øl- og cidervirksomhed.

Mens han er ved at åbne op for en ny frugtsæson, har han lukket leddet som formand for Økologisk Landsforening (ØL). Efter ni år på posten har han nu holdt sin afskeds- tale. En ny person har overtaget hvervet som formand på ØL’s generalforsamling først i marts.

INTERESSENTERNE STRITTER Det er langt mere komplekst at pleje en formandspost i en alsidig forening end en række alsidige æbletræer. Medlemmerne spænder fra landmænd over virksomheder, køkkenprofessionelle til forbrugere. Og tag bare landmændene. Her rummer foreningen alt fra den helt lille hobbylandmand til de helt store erhvervsøkologer, der i den grad føler, at de »har hånden på kogepladen«.

Med Per Kølsters ord har det været en udfordrende opgave at skabe den nødvendige sammenhæng, når »interessenterne samtidig stritter til højre og venstre og op og ned og øst og vest og stor og lille«.

Læg dertil, at foreningen i flere år har haft ondt i økonomien og bor i et samfund, der tænker konventionelt – selv om foreningen er for alle, der vil tænke og handle økologisk.

Engang i 1980’erne spirede foreningen på et oprør mod kunstgødning, pesticider og en intensiv fødevareproduktion, der presser dyrevelfærden og vores natur.

Men i dag er ØL ifølge Per Kølster ikke nogen ø. Sammen med resten af bestyrelsen og foreningens bagland har han formuleret den oplagte mission, at foreningen arbejder for mere og bedre økologi - og 30 pct. økologi på mark og i marked i 2030.

I SENG MED FJENDEN? Derfor ser han også beslutningen om at åbne Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med Seges i 2021 som en meget vigtig milepæl i sit formandskab.

1. oktober 2021 blev hele landbrugsafdelingen og de mange landbrugsfaglige projekter i ØL dermed ført over i og slået sammen med økologimedarbejdere og projekter fra Seges. Det er en milepæl, Per Kølster i flere år har gravet fundament til. Da pælen var hamret i jorden, fik han virkelig ros for den – ikke mindst fra landmændene. »Helt over én karm bliver der sagt: Det skulle vi have gjort for længst.« Nogle medlemmer synes dog, at innovationscenteret var en tilnærmelse til det konventionelle landbrug. Hvad er dit svar? »Jeg kan godt forstå, at centeret kunne vække undren. Nogle medlemmer ser på økologiens mere oprørske potentiale og forfølger den ”egentlige, sande tro” på sagen. I den optik virker det som om, at foreningen overgiver sig til det, nogle har kaldt fjenden. I min verden er det en meget mærkelig fortolkning,« slår Per Kølster fast.

Accepterer man ifølge Per Kølster ØL’s strategi om, at 30 pct. af mark og marked skal være økologisk i 2030, handler det om at finde løsninger, så landmændene finder det attraktivt

at blive og forblive økologer. Og skal man med ånden i verdensmålene flytte verden mod at være mere bæredygtig, er man »nødt til at samarbejde med interesser, man har opfattet sig som modsætning til«. »Det ER et svært dilemma. Det er nemmere at stå ude på kanten og have den sande tro og råbe højt. Så er du fritaget for at det ansvar, der er ved at række hånden frem og samarbejde,« siger Per Kølster og forklarer, at økologien i dag i hans øjne ikke bare er en niche, men norm- og trendsættende for, hvordan landbruget skal se ud fremadrettet. »Derfor har jeg sindssyg god sam-

Konventionel svinegylle er fornuftigt at bruge i en omstilling af landbruget, men det er ikke sundt, at det er forudsætningen for en så stor og konkurrencedygtig økologi. Det lider vi under.

PER KØLSTER, TIDL. FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

vittighed over for det, vi i bestyrelsen har arbejdet for. Både fordi der er stor opbakning, og fordi det var en dyb nødvendighed med centeret.« Per Kølster fremhæver, at det med centerets etablering både gør det mere effektivt og rentabelt at drive projekterne som helhed. Det fremmer mere og bedre økologi. Han nævner også, at det lykkedes at finde midler på finansloven til at bakke op om centeret.

Innovationscenteret har sammen med bestyrelsens forslag til en ny demokratisk struktur i foreningen ikke desto mindre givet rødglødende debat i Avisen Økologisk Landbrug og på nyhedsmediet økonu.dk. Debatten kan koges ned til: Medlemmerne er ikke hørt nok i helt afgørende beslutninger.

Er der noget, du ville gøre om, hvis du kunne? »Der, hvor jeg kan se et problem, er sammenfaldet med corona. Epidemien har gjort det til en mærkelig udfordring at være i samklang med medlemmerne,« lyder første del af Per Kølsters svar.

Ifølge den tidligere formand skal man skelne mellem, hvor meget der handler om corona og store forandringer, og at der er grænser for, hvordan man kan lave den inddragelse, der er alle demokratiske institutioners grundregel: At det er medlemmerne, det handler om. At det er deres forening. »Der har vi stået med et stort dilemma. Særligt omkring dannelsen af innovationscenteret. Hvis jeg spoler tilbage, må jeg erkende: De faglige, professionelle kompetencer, det kræver at være formand – dem er du sindssygt god til bagefter. Men når du står i situationen, så mangler du værktøjer. Det værste er, når du ikke ved, at du mangler dem.« Kan du være mere konkret? »Ja. Hvordan arbejder man med at gøde jorden demokratisk for at få medlemmerne med på en rejse, hvor de skal se sig selv i store forandringer? Under normale omstændigheder kræver det fysiske møder. De møder var umulige på grund af corona, og det har fungeret dårligt som onlinemøder, som aldrig får en forening til at være levende,« siger han.

Før coronaen kunne man godt have drømt om at lave en mere inddragende proces, forklarer Per Kølster. Men omvendt: Beslutningen om at lave centeret kunne man alligevel ikke have taget i fuld offentlighed: »Man skalter og valter altså ikke med et personale på 60-70 mennesker og snakker hen over hovedet på dem om, hvad der skal ske med deres fremtid. Det kan man ikke. Det gør man ikke. Det er etisk forkert. Derfor var det i lang tid en fortrolig proces i bestyrelsen. Og når man så kritiserer bestyrelsen bagefter for ikke at være åbne, må man sige: Nej. Det var vi

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Per Kølster vil ikke tage æren for økologiens store succes i Danmark, hvor vi i dag er den nation i verden, der fylder mest økologi i indkøbskurven. Men ifølge den nu tidligere formand har Økologisk Landsforening været »en meget afgørende faktor« for, at Danmark kunne trække i økologiens røde førertrøje globalt set.

Guldmedaljen har dog også en bagside. Foto: Peter Nordholm Andersen

ikke. Det kunne vi ikke. Men derfor kan jeg godt tænke: Kunne jeg have gjort mere for at være i øjenhøjde med medlemmerne? Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have gjort det,« erkender Per Kølster.

Han nævner, at de gange bestyrelsen har afholdt medlemsmøder, har det været et stort ressourceforbrug og »forbavsende få«, der mødte op. »Jeg har hevet sindssygt mange timer ud af min fritid for de medlemsmøder. Man kan ikke forlange af medarbejderne, at de gør det samme og bruger så mange timer. Det er et af dilemmaerne. I en demokratisk forening vil man naturligvis gerne have

Uanset hvem man er, så oplever man ting, hvor man spørger: Gjorde jeg det rigtige? Egner jeg mig til det? Kunne andre have g jort noget andet end mig?

PER KØLSTER, TIDL. FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

et foreningsliv, men hvor går grænserne,« spørger Per Kølster.

Derfor tog han og bestyrelsen på vegne af flertallet ”en nødvendig beslutning” med innovationscenteret. »Uanset hvem man er, så oplever man ting, hvor man spørger: Gjorde jeg det rigtige? Egner jeg mig til det?

Kunne andre have gjort noget andet end mig? Der læner jeg mig ind i, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne.

Det bedste er bare ikke altid godt nok – men det må andre afgøre. Jeg lover dig, at jeg har en indre, kritisk stemme. Det er jeg nødt til.« PÅ AKKORD MED IDEALERNE Per Kølster vil ikke tage æren for økologiens store succes i Danmark, hvor vi i dag er den nation i verden, der fylder mest økologi i indkøbskurven.

Men ifølge den nu tidligere formand

har ØL som organisation været »en meget afgørende faktor« for, at Danmark kunne trække i økologiens røde førertrøje globalt set. Medaljen har dog også en bagside. Kapløbet om mere økologi udfordrer de økologiske grundprincipper, mener Per Kølster. »Interessen på varesiden er et ræs, hvor konkurrencen er steget og merprisen bliver mere og mere afgørende. Økologien er blevet en del af mainstream. Vi er blevet vildt dygtige på alle leder – men man er også gået på akkord med nogle af idealerne.« Hvilke - kan du give et eksempel? »Samarbejdet med det konventionelle landbrug om brugen af gylle.

Konventionel svinegylle er fornuftigt at bruge i en omstilling af landbruget, men det er ikke sundt, at det er forudsætningen for en så stor og konkurrencedygtig økologi. Det lider vi under. Og jo - der er mange kompromisser i den virkelige verden. Økologien er ikke et eller andet hippiefænomen, hvor man danser rundt om bålet. Vi er inde på en midtsøgende banehalvdel.« Hvor er ØL om 10 år? »Ganske vist er det vores officielle mærkat, at vi er en bred ngo for alle, der interesserer sig for økologi. Men i praksis er vi stadig en organisation, hvor tyngden er branchens interesserer,« siger Per Kølster.

Han understreger, at kommer ØL ikke i mål med at blive en bred interesseorganisation frem for en mere klassisk brancheorganisation, står foreningen i en evindelig konkurrence med Landbrug & Fødevarer. »Og så er det svært at forestille sig, at der kan blive ved med at være to organisationer. Men lykkes det at gøre selve sagen økologi til foreningens virkelige adelsmærke. Altså at oversætte økologiens værdisæt og grundprincipper til hverdagshandlinger for almindelige mennesker. Ja – så er ØL langt om ti år.« Læs hele portrættet i Magasinet Økologisk, der udkom i marts

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

Per Kølster så tilbage på 2021: Vi er næsten alle blevet ramt Der har været meget at juble over i 2021, men året har også været hårdt for producenter, restaurationer og virksomheder og der er udsigt til stagnation i væksten, sagde Per Kølster i sin beretning til Økologisk Landsforenings generalforsamling. ÅRSBERETNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologisk Landsforenings nu daværende formand Per Kølster manede til besindighed, efter at han i sin årsberetning havde opremset flere økologiske succeshistorier fra 2021.

For selvom året bl.a. bød på flere midler til plantebaseret økologi og et fordoblingsmål i landbrugsaftalen var det også et hårdt år med et nådesløst og uforudsigeligt marked, understregede han på Økologisk Landsforenings generalforsamling d.

4. marts i Horsens. »Hvor mælke- og oksekødsproducenterne ikke kan få armene ned, er det helt anderledes for æg, fjer- og svineproducenterne og på grøntområdet, som oplever faldende priser. Med stigende priser på foder og energi, samt mangel på arbejdskraft, er situationen uforudsigelig, og mange føler sig pressede,« sagde han og tilføjede, at også det ikke kun var producenterne, som oplevede modgang: »Også alle, som arbejder i hotel, kantine og restaurationer, har været ramt af pandemien og dens restrik-

Per Kølster forventer mere eller mindre en stagnation i væksten af økologisalget i 2022. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

tioner – og selvom alt nu er åbent, mærker I også de generelle stigninger i priserne og en uforudsigelig situation.« KONSTANT FORNYELSE For at komme igennem den hårde periode opfordrede han alle medlemmer til at stå sammen og støtte hinanden og samtidig have for øje, at økologien hele tiden skal fornys,

uanset hvordan det går, for at være konkurrencedygtig. »Verden er i bevægelse. Politiske stemninger vender. Forbrugere går nye veje og ellers mejslede budskaber går i glemsel,« sagde Per Kølster, som også forventer mere eller mindre en stagnation i væksten i økologisalget i 2022, end man tidligere har været vant til - dels fordi væksten de forgangne år har været så høj, dels

fordi eksporten stadig er udfordret.

FLERE POSITIVE SAGER Forinden havde han ellers opremset flere positive sager fra året, der gik: Foreningen fik sat sit aftryk på landbrugsaftalen, der satte et mål om mindst at fordoble økologien frem mod 2030, foreningens model ’Pris på bæredygtighed’ gav genlyd i Bruxelles og medvirkede til, at Fø-

devareministeriet skal i gang med bedriftsregnskaber på klima og kvælstof. Økologireglerne blev styrket, der blev afsat næsten 700 mio. kr. til en Plantefond med mindst halvdelen af midlerne øremærket økologien og etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug har betydet, at den samlede landbrugsfaglige projektportefølje stiger fra 53 mio. kr. i 2021 til 67 mio. kr. i 2022.

»Vores opgave er at blive ved med at arbejde for at få økologien, dyrevelfærden og kvaliteten højere op på agendaen« Vores syn på kødets værdi skal ændres, mener Per Kølster, som ønsker at højne dyrevelfærden og kvaliteten. ÅRSBERETNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der venter Økologisk Landsforening et stort stykke arbejde, når det kommer til at få det høje forbrug af animalske produkter ned på et bæredygtigt niveau, samtidig med at forbruget bliver mere økologisk.

Det sagde Per Kølster i sin sidste

beretning som formand på Økologisk Landsforenings generalforsamling, der blev afholdt i Horsens. »Det er udtryk for et grotesk kapløb om forbrugernes gunst, når detailhandlen op til jul sælger en konventionel flæskesteg til 10 kr. kiloet.

Et kapløb, som sætter en kæp i hjulet for både forbrugernes sundhed, dyrenes velfærd og producenternes indtjening,« sagde den afgående formand, som har siddet på posten i ni år, men for få måneder siden bekendtgjorde, at han ville træde tilbage på generalforsamlingen.

Han er dog fuldt bevidst om, at de lave priser er et udtryk for mar-

kedskræfterne, og derfor er det nødvendigt at ændre danskernes syn på kødets værdi. »Butikkerne sælger det, som forbrugerne er villige til at købe. Vores opgave er at blive ved med at arbejde for at få økologien, dyrevelfærden og kvaliteten højere op på agendaen både hos forbrugerne og detailhandlen. Fortælle hvorfor økologisk kød har en merpris, men også en merværdi – og dermed påvirke efterspørgslen,« sagde han.

DYR SOM NATURFORVALTERE Det handler bl.a. om at betragte husdyrenes rolle som mere end bare

kød, mælk og æg - de kan også være naturforvaltere. »Deres fremtid ligger også i deres potentialer for at udnyttes sårbare arealer og sikre et rigt landbrug med en rig landbrugsnatur. De er værdifulde råvarer i danskernes måltider og en vigtig del af vores eksport.

Samlet set i dansk landbrug i mindre målestok, bevares – men til gengæld med flere økologiske dyr og i bedste kvalitet,« sagde Per Kølster, som tilføjede, at Økologisk Landsforening også omfavner den plantebaserede dagsorden, der er ved at vinde indpas på flere fronter: »De landmænd i vores forening,

som kaster sig over dyrkning af danske, økologiske bælgfrugter, tror på, at vi vil begynde at ændre på måden, vi spiser. Når professionelle køkkener tænker bælgfrugterne ind i ugens menuer, viser det, at kulturen kan udvikles. Det plantebaserede område er et af økologernes nye forretningsområder, som langsomt, men sikkert, bevæger sig fremad. Det understøttes af foreningens strategiske partnerskab med Dansk Vegetarisk Forening, hvor det første år i Plantebaseret Videnscenter er gået med vidensdeling og gode fælles projekter.

I 2022 fortsætter samarbejdet med øget styrke.«

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Helle Borup Friberg glæder sig over, at årets resultat gør det muligt at øge foreningens egenkapital til seks mio. kr., men hun pointerer, at det ikke er ensbetydende med, at der er planer om de store armbevægelser i indeværende år.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologisk Landsforening lander millionoverskud Ekstraordinære engangsindtægter og diverse corona-aflysninger bidrog positivt til et stort overskud i Økologisk Landsforening i 2021, men det ændrer ikke ved, at det fortsat er nødvendigt med en stram økonomistyring i de kommende år. ØKONOMI

AF JAKOB BRANDT

Der stod 2,6 mio. kr. på bundlinjen, da Økologisk Landsforening på generalforsamlingen i Horsens gjorde boet op efter et usædvanligt 2021, hvor etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og corona-pandemien på hver sin måde bidrog med et positivt aftryk i årsregnskabet. Årets resultat lå 2,2 mio. kr. over budgettet, og ifølge Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, er årets resultat endnu et skridt på rejsen mod en sundere økonomi i foreningen.

Overskuddet er overført til egenkapitalen, som dermed vokser fra 3,3 mio. kr. til næsten 6 mio. kr. Det giver en soliditetsgrad på 42 pct. »Jeg er glad for, at vi nu får polstret vores egenkapital. Det er med til

at skabe ro på bagsmækken,« sagde Helle Borup Friberg, der satte sig i direktørstolen i 2017.

SIGTER MOD BALANCE I 2022 Siden har hun kæmpet for at rette op på en noget anstrengt økonomi i Økologiens Hus, og på den front blev 2021 et overraskende godt år, men hun pointerer, at det ikke er ensbetydende med, at der er planer om de store armbevægelser i indeværende år. »Der var tale om nogle helt særlige omstændigheder i 2021, så der bliver ikke tale om, at vi kan lave de samme resultater i de kommende år.

Derfor har vi heller ikke et prangende budget for 2022, hvor vi sigter efter et budget i balance,« sagde Helle Borup Friberg, som gennem flere år har arbejdet på at gøre foreningens økonomi mindre afhængig af de mange projekter, som i 2021 bidrog med 71 pct. af omsætningen.

Erfaringerne viser, at foreningens økonomi bliver meget sårbar, når projektøkonomien fylder for meget, og direktøren kan glæde sig over, at udviklingen går i den ønskede retning. I 2017 bidrog projekterne med 78 pct. af omsætningen, og af budgettet for 2022 fremgår det, at projekterne i indeværende år kun skal stå for 65 pct.

For at styrke økonomien har ØL de seneste år igangsat en håndfuld nye forretningsinitiativer. De sigter

mod at øge forskellige ikke projektrelaterede salgsindtægter, hvilket skal skaffe flere frie midler til foreningen, men ifølge Kirsten BachHolck, økonomi- og it-chef i Økologisk Landsforening, blev målet om at hente 1,7 mio. kr. ad den vej ikke indfriet i 2021: »Det tager lang tid at udvikle nye forretningsområder, og arbejdet blev udfordret af cornapandemien, så det er gået langsommere end forventet.

Samtidig var det krævende at hverve nye medlemmer, så nu har vi brug for et år, hvor vi får alt det, vi har sat i gang, til for alvor at virke,« siger hun under en gennemgang af årsregnskabet, som blev godkendt på generalforsamlingen.

Den blev afholdt på Horsens Ny Teater, hvor hun forklarede, at de manglende salgsindtægter blev mere end opvejet af besparelser i forbindelse med en stribe arrangementer, som ikke kunne gennemføres på grund af corona.

ENGANGSINDTÆGTER Aflysningen af foreningens fysiske generalforsamling gav eksempelvis en besparelse på 300.000 kr., og netto gav corona-pandemien ifølge Kirsten Bach-Holck besparelser på 1,2 mio. kr. Økologisk Landsforening høstede desuden en del engangsindtægter i forbindelse med etableringen af Innovationscenter for Økologisk Land-

brug, hvor foreningens ansatte løste en række opgaver omkring branding og etablering af ny hjemmeside m.m.

Men det er engangsindtægter, som ikke kommer igen. »Derfor er det vigtigt, at vi i år fortsætter det gode arbejde med at udvikle et kommercielt forretningsben ved at sælge flere ydelser og mere viden til både virksomheder og detailhandlen,« siger Helle Borup Friberg, som i den forbindelse betoner, at det ikke er vigtigt for ØL at bygge et stort imperium. »Det afgørende er, hvor stort vores samlede impact er. Men selvfølgelig skal vores egen økonomi være på et vist niveau, så vi kan fastholde kernekompetencerne i huset.« STØT FALDENDE OMSÆTNING Udviklingen i de seneste års regnskabstal viser, at faldet i omsætningen er udtryk for en tydelig tendens.

Siden 2016 er omsætningen i foreningen skrumpet med 30 mio. kr.

Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald på 6 mio. kr. eller en samlet tilbagegang på 38 pct. Faldet fra 2020 til 2021 udgør 3,2 mio. kr.

Det seneste års fald relaterer dog primært til etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som 1. oktober 2021 overtog 16 medarbejdere fra ØL. Med sig tog de landbrugsfaglige innovationsprojekter for en samlet værdi på otte mio. kr., men ifølge Kirsten Bach Holck og

Helle Borup Friberg er det ikke nødvendigvis negativt, at omsætningen falder, så længe omkostningerne følger med ned, og opgaverne bliver løst hos tætte samarbejdspartnere.

Foreningens nu afgåede formand Per Kølster lagde i sin mundtlige beretning netop vægt på betydningen af de nye partnerskaber, som ØL indgår i: »Forventningen er, at vi med etableringen af Innovationscentret får øget vores samlede landbrugsfaglige projektportefølje betragteligt fra 53 mio. kr. i 2021 til 67 mio. kr. i 2022. En vækst på mellem 25 og 30 pct. Det er en indsatsstigning, der er til at forstå.

Og vores fornemmeste opgave er at sikre os, at det skaber værdi hos den enkelte landmand,« sagde Per Kølster fra talerstolen i den gamle teatersal.

FÆRRE MEDARBEJDERE Mange opgaver er med andre ord flyttet væk fra foreningen, og det kan aflæses i antallet af medarbejdere, som daler i nogenlunde samme takt som omsætningen.

Opgjort i årsværk havde Økologisk Landsforening i 2021 45 ansatte.

Det svarer til en reduktion på fire medarbejdere i forhold til året før. De samlede personaleomkostninger udgør 25,7 mio.kr. Det er en reduktion på 2,1 mio.kr. i forhold til 2020, mens der i budgettet for indeværende år er afsat midler til 38 årsværk.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

Per Kølster indrømmer fejl og giver gode råd til sin efterfølger Den nye forperson i Økologisk Landsforening, Louise Køster, mødes med sin forgænger Per Kølster i dette dobbeltinterview. Hun fortæller om sine visioner for økologien, og Per Kølster giver hende gode råd med på vejen og fortæller, hvad han gerne selv havde gjort anderledes.

INTERVIEW

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Per Kølster lader til at være ved godt mod, da han sætter sig til rette i en stol i et mødelokale, der med sine mange bøger og vægudsmykninger minder om et bibliotek af ældre dato.

Stedet er Jørgensens Hotel i Horsens, hvor foreningen dagen forinden har afholdt sin årlige generalforsamling, og nu på dag to byder på årsmøder i foreningens fagudvalg, temamøder og en paneldebat om foreningens vision for en bæredygtig fødevareproduktion.

For Per Kølster er det samtidig dag ét som eks-forperson i Økologisk Landsforening efter ni år på posten. »Jeg har glædet mig til at se den nye situation, vi er i nu - og med en ny forperson. Jeg har reelt glædet mig til det,« siger han med tryk på ’reelt’.

Det var ikke kun spændingen i, hvem der blev valgt til hans efterfølger, som havde fyldt hos ham; den omdiskuterede ændring af en ny struktur i foreningen blev også efter godt et års debat og forsinkelse sendt til afstemning og vedtaget. Endda med et markant flertal da tre ud af fire stemte for. »Jeg har det rigtig godt på foreningens vegne. Det, der kunne være blevet til en krise, blev løst med et respektabelt flertal, og jeg oplevede, at kritikerne er blevet hørt og forstået,« siger han.

EN FEJLVURDERING I samme åndedrag kommer han dog med en indrømmelse: Bestyrelsen skulle ikke have sendt forslaget til afstemning ved sidste års digitale generalforsamling, som grundet teknisk besvær endte med, at man udskød forslaget. »Det var virkelig en fejlvurdering at tro, at den digitale platform kunne bruges til at diskutere en demokratisk struktur. Det skulle vi ikke have gjort.

Færdig. Men det håber og tror jeg da på, at der er tilgivelse for,« siger han.

Ved siden af sidder Louise Køster, der til daglig driver Rabarbergaarden på Sjælland, og selvom efternavnene minder påfaldende meget om hinanden, har de altså ingen relation.

Efter rundt regnet 10 timers generalforsamling kunne hun fredag aften erklære sig som ny forperson i foreningen. »Jeg er en lille smule ør,« siger hun og griner; »Det var en lang dag, men jeg er også meget opløftet - både pga. de ting, jeg har oplevet op til generalforsamlingen, og de mennesker, jeg har snakket med, op til den. Det har vist mig, at der er mange sindssygt modige medlemmer i alle led,« fortsætter hun.

Modige hvordan? »I forhold til den forandring, vi står over for: Vi skal handle på biodiversitets- og klimakrisen, og det hører jeg hele vejen rundt. Da jeg snakkede med dem, så var det faktisk meget dét, det handlede om: Hvordan skal vi gøre det i fællesskab, og hvordan kan du skabe rammerne for, at vi kan det her i fællesskab? Det handlede meget lidt om den nye struktur, og hvordan forholder vi os til den, hvilket jeg ellers havde ventet.« FLERE ÆNDRINGER Dagen viste da også medlemmernes vilje til forandring: Medlemmerne stemte både for at ændre tituleringen fra ’formand’ til ’forperson’, at indføre den nye struktur og at vælge en kvindelig forperson for første gang.

Hun fortæller, at der var to grunde til, at hun valgte at stille op til posten.

Den ene var, at flere medlemmer opfordrede hende til det, fordi de gerne ville se en anden slags formandskab i forhold til det kandidatfelt, der var.

De tre øvrige kandidater er alle enten nuværende eller forhenværende mælkeproducenter. »Der skulle være mulighed for, at alle i foreningen kunne spejle sig i kandidatfeltet,« forklarer Louise

Køster, inden hun når til den anden grund: »Jeg er et økologisk menneske helt ind i knoglerne; jeg brænder for sagen og har altid engageret mig. Det at kunne skabe reel forandring sammen med nogen har været de vigtigste grunde.« BAKKER OP OM NY STRUKTUR Selv ser Louise Køster positivt på den nye struktur, som hun også åbent gav sin opbakning til før generalforsamlingen og betegner som »et kvantespring« for foreningen. Hun roser samtidig bestyrelsen for at have givet plads til den timelange debat om emnet op til afstemningen, fordi den ryddede nogle misforståelser af vejen. »Man har troet, at den nye demokratiske struktur var mejslet i sten, og at alt det med repræsentantskabet var tilrettelagt. Men nu har vi jo et år til at arbejde med strukturen og finde ud af, hvordan skal den se ud. Og det er vigtigt, at man som medlem af repræsentantskabet har en medindflydelse på, hvordan det skal se ud, og det tror jeg først gik op for rigtig mange i går,« siger hun.

Også Per Kølsters indsats gennem de seneste ni år får rosende vendinger med på vejen. Hun mener, at der er lagt et solidt fundament, som hun og resten af bestyrelsen kan træde op på. »Der er skabt nogle systemer og noget soliditet, der gør, at jeg kan lave alt det sjove,« siger hun.

BRUG FOR FLERE MEDLEMMER Et af de områder, hun ønsker at sætte fokus på, er at få flere medlemmer til foreningen. »I forhold til den økologiske bevægelse skal vi være flere. Det er en udfordring for os, at vi skal have flere medlemmer. Der siver medlemmer fra på landmandsdelen, og vi mangler at få forbrugeren med i vores bevægelse. Vi er simpelthen nødt til at få forbrugerne med, og det kan vi

kun, hvis de føler et medejerskab,« forklarer hun.

Hun håber, at medlemmerne ikke kun vil overlade medlemshvervningen til bestyrelsen, men også selv vil være aktive i at få flere medlemmer til foreningen: »Man kan godt læne sig tilbage og sige til bestyrelsen, at den skal sikre, at vi får nye medlemmer, men hvor der virkelig sker noget er, når vi alle sammen som medlemmer tager ansvar. Hvis vi alle går ud og prikker en på skulderen, så er vi pludselig fordoblet, og så får vi sat skub i den her bevægelse.« Hvad skal man bruge som salgsargumentet for at få dem til at melde sig ind? »Det afhænger af, hvem man prikker på skulderen,« siger Louise Køster og nævner så et eksempel på et af de unge landmandsmedlemmer, som foreningen har fået. »Argumentet over for hende var, at hun har noget at byde ind med hos os, men vi har også noget, vi kan give hende. Når vi snakker om unge jordbrugere er det, at vi skal gøre en forskel, og det kan vi kun gøre i fællesskab, både hvad angår klima, bio-

diversitet og at sikre, at den fødevareproduktion, vi har fremadrettet, er bæredygtig« siger Louise Køster.

INGEN REVOLUTION PÅ VEJ En bæredygtig fødevareproduktion kommer dog ikke alene gennem forbrugerne - det er nødvendigt at gøre op med den rene bundlinjetænkning, og derfor har detailhandlen også et ansvar, mener hun. »Og det er først i det øjeblik, at de tager ansvar på forbrugernes vegne, at vi kan rykke.« Per Kølster supplerer: »Det er fuldstændig afgørende at få involveret detailhandlen i at arbejde for de ting, som man kan gøre nationalt, så det er det politiske system, der tager ansvaret, og at man ikke modarbejder hinanen, men finder de løsninger, som flytter niveauet for konkurrenceforholdet mellem de forskellige aktører i detailhandlen. Det betyder ikke, at kæderne er fritaget for ansvar - de tager da initiativer alle steder, men det rykker ikke så meget, for det vil altid være den billige flæskesteg, der vinder.« Dagen forinden havde han overdraget stafetten i form af en porre til

GENERALFORSAMLING 2022

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Den netop afgåede forperson Per Kølster mødtes med sin efterfølger Louise Køster for at tale om fremtiden for Økologisk Landsforening og de udfordringer, som både foreningen og fødevaresystemet står over for.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

hende, og da han nu bliver bedt om at overdrage sit bedste råd til den nye forperson, svarer han uden megen tøven: »Det er at finde balancegangen mellem at lytte til sig selv og lytte til medlemmerne. Der er så mange meninger om alt muligt, og de stritter til højre og venstre - også i én selv - men man skal forstå at lytte, og så er det forpersonens opgave at omsætte det til handling,« siger han og begynder så at reflektere over, hvad han gerne selv havde gjort bedre: »Jeg ville nok også være mere opsøgende, end jeg har været, men jeg ved også, at undskyldningerne står i kø i forhold til døgnets 24 timer.« Han ser på Louise Køster og fortsætter så: »Når man starter, som du gør som et ubeskrevet blad, er der også enormt mange ting, du slet ikke behøver at tænke over, fordi det her er en meget velsmurt maskine, så man kan virkelig have tillid til, at fagudvalgene kører, og det samme gør sekretariatet og medarbejderne. Så jeg tror, det er vigtigt at læne sig lidt tilbage og være aktivt lyttende og spørge.« Louise Køster har da heller ikke

tænkt sig at lave en revolution i foreningen lige med det samme, selvom hun gerne vil sætte sit eget præg på foreningen. »I det første lange stykke tid vil jeg have en stejl læringskurve, jeg

skal lære utroligt mange personer at kende, lære udvalgene og udvalgsfolkene at kende og få den personlige relation,« siger hun.

Der er ikke noget ved Økologisk Lands-

forenings retning, du vil skære til? »Disrupte? Nej. Nej, det synes jeg ikke...« »Du må gerne træde på speederen,« indskyder Per Kølster. »Ja, det kan jeg gøre,« svarer Loui-

se Køster og henviser så til formiddagens paneldebat, hvor foreningens direktør, Helle Borup Friberg, havde gennemgået de trusler, som biodiversiteten og klimaet står over for som følge af menneskets aktiviteter: »Det viser jo bare, at der i dén grad skal trykkes på speederen. Jeg synes også, at det med al tydelighed viser, at organisationen og medlemmerne vil det.«

Fredag aften overrakte Per Kølster stafetten i form af en porre til sin efterfølger Louise Køster.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2022 nr. 674

Danmark stod alene, da EU stemte om at suspendere grøn ordning Krigen i Ukraine har fået EU til at tale om at gentænke Farm to Fork-strategien og sætte natur- og klimatiltag på pause. Helt forfejlet, mener grønne organisationer, der peger på et mere plantebaseret landbrug som en løsning.

KRIG I UKRAINE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den grønne omstilling i landbruget bliver nu direkte hæmmet af krigen i Ukraine. Efter ugers debat har EU’s ministerråd nemlig stemt for at suspendere den kommende brakordning, så landmændene alligevel ikke skal allokere mindst fire pct. af deres jord til ny natur fra 2023. Danmark var det eneste land, der stemte imod, mens Tyskland og Italien undlod at stemme. Resten stemte for.

Det betyder, at op mod ca. syv mio. ha - 1,5 gang Danmarks størrelse - skal gå til at øge eksempelvis kornproduktionen frem for naturen.

Det bliver dog op til de enkelte medlemslande, om de vil dyrke brakarealerne eller ej. I Danmark vil det kræve en ændring af landbrugsforliget, der blev indgået sidste år. »Vi skal virkelig tænke os grundigt om her. Hvis brakmarkerne for alvor kunne producere noget, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænset. Til gengæld er den klimaog miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder,« siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Børsen.

Desuden har landbrugskommissær Janusz Wojciechowski ifølge både nyhedsbureauet Reuters og mediet Euractiv bekræftet, at man ikke som planlagt d. 23. marts vil diskutere to nye lovforslag, der skulle halvere brugen af pesticider frem mod 2030 og styrke naturen.

ADVARSLER FRA FLERE SIDER Reaktionerne både før og efter afstemningen har været delte blandt branche- og miljøorganisationer.

For mens den store landbrugsorganisation i EU COPA-COGECA har bakket op om, at det kan være nødvendigt at tage ekstraordinære midler i brug, har adskillige organisationer og forskere advaret mod at gå den vej. »Det er meget forstemmende at måtte konstatere, at der er så stor uvilje mod den grønne omstilling i store dele af landbruget, så man har villet udnytte den meget ulykkelige

situation til at svække Farm to Forkstrategien, der skulle sætte retningen for et landbrug, der kan sikre mad til alle inden for klodens bæreevne. Vi bliver alle tabere, uden at det gør den mindste forskel, i forhold til at dæmme op for den fødevarekrise vi kan stå overfor,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening som reaktion på landbrugsministrenes beslutning. »Økologisk Landsforening vil gøre, hvad vi kan for sammen med andre grønne organisationer at bakke op om den linje, som vores egen fødevareminister har indtaget, både i forhold til at søge indflydelse på de andre EUlande, men også for at undgå tilbageskridt i Danmark. Ingen vil være tjent med, at vi nu går baglæns i forhold til grøn omstilling,« fortsætter hun.

Før mødet havde 80 organisatio-

ner, heriblandt den europæiske sammenslutning af økologiske organisationer Ifoam Europa sendt et åbent brev til EU-Kommissionen, hvori de erklærede sig lodret uenige i, at man burde sætte de grønne ambitioner på pause: Tværtimod viser krisen, at man skal sætte fart på den grønne omstilling mod mere agroøkologiske metoder med et ekstensivt, men reduceret dyrehold og et mere plantebaseret landbrug, så man kan mindske importen af dyrefoder og kunstgødning. En udvanding af bæredygtighedsmålene vil fastholde EU’s afhængighed af fossile brændstoffer og import til landbrug, argumenterede de.

emnet rettet mod Rasmus Prehn.

Organisationerne roste ministeren for hans udmelding om, at den grønne omstilling ikke skal sættes på pause, men at krigen tværtimod understreger behovet for omstillingen.

ROS TIL RASMUS PREHN Herhjemme sendte 10 organisationer, heriblandt Økologisk Landsforening, ligeledes et åbent brev om

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Det er meget forstemmende at måtte konstatere, at der er så stor uvilje mod den grønne omstilling i store dele af landbruget.

Et budskab, som organisationerne bakker op om. ’Vi vil gerne gøre det helt tydeligt: En tilsidesættelse af strategien, vil kun forværre situationen. Det vil resultere i større afhængighed af kunstgødning, der i høj grad importeres fra Rusland, øge efterspørgslen på gas til produktion af gødning i EU samt kunne udpine landbrugsjorderne yderligere med en resulterende reduktion i udbytte på længere sigt. Det er der ikke behov for. Tværtimod. Der er behov for at gøre produktionssystemet langt mere robust og uafhængigt af foderimport, kunstgødning og gas fra Rusland.

Dette er præcis hensigten med Farmto-Fork-strategien. Således deler vi din betragtning, at krigen i Ukraine tværtimod understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling’, skriver de bl.a. i brevet.

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

ÅBENT BREV De ti danske organisationer, der har skrevet et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn (S), er: • Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace • Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening • Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening • Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen • Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse • Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife • Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark • Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening • Gry Bossen, fungerende kommunikationschef, Verdens Skove

Vi bør i meget højere grad bruge vores højkvalitets landbrugsjord til at dyrke korn og andre afgrøder til fødevarer til mennesker for at afhjælpe fødevarekrisen KRISTINE CLEMENT, KAMPAGNELEDER FOR LANDBRUG OG SKOV HOS GREENPEACE

Set i det lys bør man kigge på alle instrumenter og værktøjer. Muligheden for at tage nogle brakmarker i brug er åbenlyst en af dem.

Ukraine og Rusland er storeksportører af bl.a. korn til EU, og krigen påvirker derfor fødevareforsyningen. Det har fået et flertal af EU’s landbrugsministre til at stemme for at suspendere brakordningen, der skulle have givet naturen mere plads.

Foto: UN Women/Aurel Obreja De fremsatte desuden fire forslag, som ifølge dem kan forhindre en fødevaremæssig forsyningskrise: en omstilling til færre husdyr, som vil mindske behovet for foder og give plads til at dyrke mere mad til mennesker, iværksættelse af politiske tiltag, der kan gøre vores kostvaner grønnere, mere økologisk dyrkning, hvilket vil fjerne behovet for import af kunstgødning og et øjeblikkeligt stop for biobrændstof produceret af fødevareafgrøder og foder.

MINDRE FODER, MERE MAD Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace, sagde til Økologisk Landbrug før mandagens afstemning, at det mest effektive tiltag set i lyset af krisen vil være at reducere produktionen og forbruget af kød.

»Danmark kan gøre en virkelig forskel ved at gøre det, fordi vi aktuelt beslaglægger ca. 80 pct. af landbrugsarealerne til foder og derudover importerer store mængder foder. Vi bør i meget højere grad bruge vores højkvalitets landbrugsjord til at dyrke korn og andre afgrøder til fødevarer til mennesker for at afhjælpe fødevarekrisen,« forklarede hun.

Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener også, at det virkemiddel, der vil virke hurtigst, er at sænke kødforbruget. »Det eneste, jeg kan forestille mig, der ville virke med det samme, er at lave decideret rationering på kød, selvom jeg godt ved, at det nok ikke sker,« siger han til Børsen.

Et lignende tiltag er set i Tyskland,

hvor supermarkeder har sat en begræsning på, hvor meget solsikkeolie hver kunde må købe.

Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, foreslår ifølge Børsen klimarelaterede forbrugsafgifter, så det bliver dyrere at købe kød, hvilket kan få en effekt hurtigt.

SYSTEMET ER IKKE ROBUST Sybille Kyed mener, at situationen viser, at fødevaresystemet ikke er robust: »Det her er en anledning til at få sat skub på omstillingen til et mere plantebaseret landbrug. Vi skal ikke stoppe braklægningen – vi har fortsat behov for at give naturen mere plads og passe på klimaet. Den indsats kan man ikke bare sætte på pause, for det har vi jo allerede gjort i rigeligt mange år.«

NIELS LINDBERG MADSEN, EU-POLITISK CHEF I LANDBRUG & FØDEVARER

Også den akademiske verden har råbt op: I et åbent brev har 198 forskere fra en lang række lande verden over opfordret til, at politikerne ikke kun fastholder, men også øger de grønne ambitioner. Forskerne fremhæver tre værktøjer, der kan tackle en fødevarekrise, bl.a. at reducere forbruget og produktionen af animalske produkter og øge dyrkningen af plantebaserede fødevarer.

TIMMERMAN AFVISER Frans Timmerman, der er førstenæstformand for EU-Kommissionen, er på linje med de grønne organisationer. Han godtager heller ikke præmissen om, at man er nødt til at slække på bæredygtigheden for at sikre fødevareforsyningen. »Tro ikke på illusionen om, at du hjælper fødevareproduktionen ved

at gøre den mindre bæredygtig, ved ikke at implementere Farm to Forkstrategien, ved ikke at gøre den mere robust i forhold til det naturlige miljø og fødevareproduktion,« sagde han i sidste uge ifølge Euractiv.com.

Niels Lindberg Madsen, der er EUpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, mener derimod, at der er tale om en »fuldstændig exceptionel situation«, hvor der kan være behov for at sætte noget på pause i en afgrænset periode: »Set i det lys bør man kigge på alle instrumenter og værktøjer. Muligheden for at tage nogle brakmarker i brug er åbenlyst en af dem,« sagde han til Altinget før mødet mandag.

Han nævnte samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at man vil »gamble med satsningen på bæredygtighed og klimaneutralitet«.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2022 nr. 674

Krigen i Ukraine, der er storeksportør af hvede, har medført mærkbare prisstigninger på fødevarer, og det har skabt debat i EU om landbrugets grønne målsætninger.

Foto: Alek S/flickr/CC

Snak om at suspendere grøn omstilling i landbruget fik 198 forskere til at råbe op I et åbent brev advarede 198 eksperter inden for fødevarer og bæredygtighed EU-landene om at suspendere de grønne krav. Hold fast i målene og mindsk animalsk produktion, lød det. Det faldt dog i høj grad for døve øren.

KRIG I UKRAINE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Først råbte godt 80 europæiske miljøog naturoganisationer op og advarede EU-politikerne mod at sætte den grønne omstilling af landbruget på pause pga. krigen i Ukraine.

Så skrev 10 danske organisatio-

ner et fælles åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn (S) om det samme.

Siden var det 198 forskere inden for fødevareproduktion og bæredygtighed, der i et åbent brev fremsætter samme advarsel: Den grønne omstilling skal ikke sættes på pause på grund af krigen - tværtimod viser krisen, at landbruget er alt for husdyrtungt og har brug for at omstille sig.

Forskerne kommer fra en bred vifte af universiteter og forskningsinstitutter fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, Storbritannien, USA, Canada, Østrig, Nederlandene, Indien, Taiwan, Chile, Australien, Italien, Tanzania, Schweiz og Mexico. »Den globale fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på føde, men en ulige distribution. Der er mere end nok mad til at brødføde verden - også nu under krigen. Men

hvede bruges til som foder til dyr, som biobrændsel eller ender som madspild frem for at brødføde sultne mennesker,« siger en af forfatterne til brevet Sabine Gabrysch fra tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research i en pressemeddelelse. »At rulle miljøreguleringer tilbage for at opskalere fødevareproduktionen løser ikke krisen. Det vil rykke os længere væk fra et pålideligt fødevaresystem, der kan klare fremtidige chok og bidrage med sund, bæredygtig mad,« fortsætter hun.

FORESLÅR TRE VÆRKTØJER Brevet blev udsendt, efter at flere EUmedlemslande og interesseorganisationer havde talt for at suspendere og genoverveje dele af landbrugets grønne strategi ’Farm to Fork’, bl.a. brakordningen. Opråbet faldt dog for døve øren, idet EU-landene blot

tre dage senere stemte for at suspendere brakordningen - kun Danmark stemte imod.

Forskerne foreslog ellers tre værktøjer til at tackle den nuværende krise, samtidig med at man sikrer folkesundheden og fastholder den bæredygtige omstilling. Det første værktøj er at fremskynde omstillingen mod en sundere og mere plantebaseret kost i Europa og andre højindkomstlande, da det vil reducere behovet for foderproduktion. Det andet værktøj er at øge produktionen af bælgfrugter og øge de grønne ambitioner i EU’s landbrugspolitik endnu mere, så vi bliver mindre afhængige af kunstgødning og naturgas fra Rusland. Det tre værktøj er at reducere mængden af madspild. Alene spildet af hvede i EU svarer nogenlunde til halvdelen af Ukraines hvedeeksport.

Derudover bør regeringerne sikre

midler til World Food Programme og andre sociale sikkerhedsnet, så der holdes en hånd under de mest udsatte borgere. »Denne forfærdelige krig tvinger os til at gentænke de etablerede rutiner, især i fødevaresektoren, som allerede nu mærker chokbølger i markedet på baggrund af krisen i Ukraine og Rusland,« siger en anden medforfatter til brevet Marco Springmann fra Oxford University.

Han tilføjer: »At diskutere en kostændring midt i en krig er vigtigere, end det måske synes, for ved at spise flere planter frem for kød kan vi øge mængden af mad i verden, ganske enkelt fordi husdyrproduktionen er ineffektiv. Vi kan og skal reagere på denne kortvarige krise på måder, der også er i stand til at tackle de langvarige kriser i verdens fødevaresystem.«

Danmark ville ikke være med til at slække på grønne mål Fødevareminister Rasmus Prehn (S)stod fast på sin oprindelige udmelding, da der i EU blev stemt for at suspendere brakordningen for at sikre fødevareforsyningen.

KRIG I UKRAINE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danmark var det eneste land, der

stemte imod at suspendere brakordningen, da forslaget var til afstemning blandt EU’s landbrugsministre mandag. EU’s landmænd skulle ellers fra 2023 have udtaget 4 pct. af deres jord til “ikkeproduktive arealer”, der f.eks. kan være natur.

Dermed er det nu tilladt for medlemslandene at dyrke afgrøder på de braklagte arealer. Det betyder, at et areal på mellem 1 og 1,5 gang Danmarks størrelse kan blive inddraget til at øge kornproduktionen.

Fødevareminister Rasmus Prehn

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at krigen i Ukraine understreger behovet for en grøn omstilling i landbruget.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

(S) kalder det »uhensigtsmæssigt«: »Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret begrænset. Til gengæld vil de

klima- og miljømæssige påvirkninger være ret store,« siger han til Altinget.

Inden mødet havde ministeren skrevet til Altinget, at Danmark ville arbejde for at fastholde de grønne krav,

da krisen ifølge ham snarere understreger behovet for mere grøn omstilling end det modsatte.

En række medlemslande, Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen og Landbrug & Fødevarer talte alle for at suspendere og genoverveje grønne tiltag i EU’s Farm to Fork-strategi for at sikre fødevareforsyningen, mens krigen i Ukraine står på.

Ud over Danmarks nej undlod Tyskland og Italien at stemme.

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Biogasforening vil gøre os uafhængige af russisk gas Allerede om fem år kan Danmark være forsynet med sin egen grønne gas, mener Biogas Danmark.

Det er ikke urealistisk, men en udfordring, siger professor om den korte tidshorisont.

KRIG I UKRAINE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det danske gasforbrug kan blive helt uafhængigt af russisk gas inden for få år, lyder det fra brancheforeningen Biogas Danmark.

Ifølge foreningen vil en fremrykning af allerede vedtagne puljer og højere kapacitetsudnyttelse i eksisterende biogasanlæg betyde, at biogasproduktionen kan dække 75 pct. af det danske gasforbrug i fyringsåret 2025-2026 og sikre et 100 procent grønt gasforbrug allerede fra 2027. »Folketinget vedtog i 2020 en aftale om nye biogasudbud, som er fordelt ud over årene frem til 2030. Vi foreslår, at udbuddene rykkes frem, så de realiseres i årene 2024 og 2025.

Det vil udfase det fossile gasforbrug i Danmark meget hurtigt«, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i en pressemeddelelse.

Målet forudsætter også nye rammevilkår, som stimulerer biogasproduktionen yderligere efter 2025, og at gasforbruget falder, hvilket ventes at ske i takt med udfasningen af fossil gas til lavtemperatur-varme i husholdninger og industri.

I 2021 producerede biogas i gasnettet 20 petajoule (én petajoule svarer til 15.500 husstandes varmeforbrug, red.), og målet er at kunne producere 48 petajoule i 2027-2028, hvilket ifølge foreningens fremskrivning vil dække 102 pct. af gasforbruget.

PROFESSOR: IKKE UMULIGT Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, anser det som en udfordring, men ikke som umuligt. »Hvis de kan det, så lad os da få det gjort. Det eneste problem er, om det kan lade sig gøre at få bygget anlæggene hurtigt nok: Er der nok entreprenører, håndværkere, og er myndighedsbehandlingen hurtig nok? Men lykkedes det ikke at nå det til tiden, så når man det jo så hurtigt, man kan. Der ér en udfordring i at kunne gøre det så hurtigt, og det er imponerende, hvis det kan lade sig gøre,« siger han til Økologisk Landbrug.

Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet og leder af

SDU Life Cycle Engineering skriver i en mail, at han også finder målsætningen realistisk.

Venstre ser gerne, at man fremrykker støttepuljerne til biogas for at kunne blive uafhængig af den russiske gas. »Vi har en SOS-situation, hvor vi hurtigst muligt skal blive fri af russisk gas. Derfor mener vi, at vi skal fremrykke støttepuljerne til biogas,« sagde Carsten Kissmeyer, energiordfører (V), til AgriWatch efter Biogas Danmarks udmelding.

MULIG KAMP OM GØDNING Økologisk Landsforening (ØL) ser også gerne, at der sættes yderligere skub i udbygningen af biogas, både fordi de hjælper med at skabe et cirkulært kredsløb, hvor landbruget får næringsstofferne tilbage fra byerne, og på grund af den aktuelle krise med krigen i Ukraine. »Der er tale om en helt særlig og trist situation som grundlag for denne fremskyndelse, og det er vi selvfølgelig rigtig kede af. Vi ser også en risiko for, at der kan blive mere kamp om den gødning, vi kan få fra anlæggene, når prisen og måske adgangen til kunstgødning stiger som følge af krigen,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef

i ØL, til Økologisk Landbrug.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er villig til at se på alle mulige tiltag, herunder øget biogasproduktion, for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas.

Det fortæller han i et skriftligt svar til AgriWatch. »Det er vigtigt, at vi får en sammenhængende løsning, så vi ved at reducere gasforbruget og udnytte mulighederne i grøn gas kan komme i mål. Med den alvorlige situation vi befinder os i, skal vi se på alle muligheder,« skriver Dan Jørgensen til AgriWatch.

DER ER PLADS TIL MERE I et ministersvar til Enhedslistens Søren Egge Rasmussen skriver Dan Jørgensen også, at der allerede ér muligheder for at øge produktionen af biogas med den nuværende kapacitet. Anlæggene på de lukkede støtteordninger udnytter nemlig ikke deres årsnorm til fulde, hvilket giver luft til at øge den støtteberettigede produktion, såfremt kapaciteten på anlægget tillader det.

Dan Jørgensen tilføjer, at de eksisterende anlæg også kan øge produktionen, hvis anlæggene bliver tætnet, så der ikke siver metangas ud fra dem.

Plantefonden skal grundlæggende bidrage til, at den danske fødevareproduktion og -forbruget bliver mere klimavenligt. Økologisk Landsforening er med til at indstille bestyrelsesmedlemmer til fonden. Foto: Jakob Brandt

ØL får vigtig rolle i ny plantefond Nu bliver den nye plantefond etableret: 675 mio. kr. skal sætte fart i plantemaden, og Økologisk Landsforening er udpeget til at være en af de foreninger, som kan indstille medlemmer til bestyrelsen.

INNOVATION

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Nu bliver der sat gang i den plantefond, som forligspartierne bag landbrugsaftalen i oktober sidste år blev enige om at få etableret.

Med 675 mio. kr. i ryggen frem mod 2030 skal fonden yde støtte til forskellige formål såsom udvikling af sorter, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Noget af det første, der skal sættes flueben ved i opstartsfasen, er at få samlet en bestyrelse, og her er Økologisk Landsforening valgt som en af de organisationer, der kan indstille medlemmer til bestyrelsen. Det er så op til fødevareminister Rasmus Prehn (S) at udpege de 10 medlemmer til bestyrelsen samt en formand, der udpeges for fire år.

I 2021 producerede biogas i gasnettet 20 petajoule, og målet er at kunne producere 48 petajoule i 2027-2028, hvilket ifølge Biogas Danmarks fremskrivning vil dække 102 pct. af gasforbruget. Foto: Colourbox

SKAL PRÆGE FREMTIDEN »Vi er i Økologisk Landsforening rigtig glade for, at der kommer en fond for plantebaserede fødevarer. Det er et initiativ, vi selv har presset på for politisk. Derfor er vi selvfølgelig også glade for at være blandt dem, der kan indstille et medlem til bestyrelsen. Plantefonden skal være med til at sætte et vigtigt præg på fremtidens landbrug. Med omlægning til økologi er vi afhængige af at skulle fremstille mange flere planteprodukter. Plantefonden har sat som mål, at mindst halvdelen af fondens

midler er øremærket til økologi. Vi ser det som et vigtigt skridt på vejen for en grøn omstilling af landbruget, der også lever op til de økologiske mål og principper,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

MERE KLIMAVENLIGT Plantefonden skal grundlæggende bidrage til, at den danske fødevareproduktion og -forbruget bliver mere klimavenligt. Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet går 60 pct. af Danmarks areal til landbrugsmarker, og 70 pct. af dem bruges til at producere foder til dyrene. ’Det betyder, at langt størstedelen af de afgrøder, der dyrkes, skal igennem en ko, en gris eller et andet landbrugsdyr, før de ender som madvarer i køledisken. Den nye plantefond skal sikre flere investeringer til plantebaserede fødevarer, som er langt mindre klimabelastende,’ skriver ministeriet i meddelelsen. »Klimaklokkerne har ringet ind for længst. Vi må og skal gøre noget ved vores fødevareproduktion, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Derfor skal Danmark have førertrøjen på, når det handler om plantebaserede fødevarer. Efterspørgslen efter plantebøffer og havredrik stiger både herhjemme og i udlandet. Så der er både et marked i massiv udvikling og en stor klimagevinst at hente, hvis vi i Danmark begynder at producere flere plantebaserede fødevarer.

Der er aldrig blevet brugt så mange penge på plantebaserede fødevarer, som der bliver med plantefonden.

Det er hamrende vigtigt for udviklingen mod et grønnere landbrug i Danmark,« udtaler Rasmus Prehn.

Fonden finansieres ved at omprioritere midler fra Promilleafgiftsfonden for landbruget. Man vil kunne søge gennem årlige ansøgningsrunder, og alle oplysninger vil fremgå af fondens hjemmeside, der forventes åbnet i starten af 2023.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. marts 2022 nr. 674

Unikke varer skal trække folk til Tranegård Som ny ejer af Tranegård er Morten Schultz i færd med at forvandle det nordsjællandske landbrug til et ”oplevelsescenter”, som skal bygge bro mellem land og by, og han betragter rollen som vært for Økodag som den perfekte ramme for at forklare forbrugerne, hvorfor en liter økologisk mælk skal koste mere end en halv liter cola.

ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Alt for mange forbrugere ved alt for lidt om det store arbejde, der bliver gjort ude på de økologiske gårde for at producere sunde fødevarer på en måde, som både tager hensyn til naturen og samtidig sikrer en høj dyrevelfærd.

Det bekymrer den nordsjællandske økolog Morten Schultz, som i år for første gang har valgt at Tranegård skal være værtsgård for Økodag, så han får mulighed for at vise, hvad der sker hos landmanden, inden mælken havner i en karton i supermarkedet.

Efter mange år som fødevareproducent håber Morten Schultz og kæresten Dorthe Harboe, at Tranegård som besøgsgård kan være med til at bygge bro mellem land og by og forklare forbrugerne, at det ikke giver nogen mening, når mange gerne betaler 13-15 kr. for en halv l cola, mens de rynker på næsen over at skulle betale det samme eller lidt mindre for en hel l frisktappet, økologisk mælk.

FANTASTISK UDSTILLINGSVINDUE Men ønsket om at klæde forbrugerne bedre på til at tage det rigtige valg, når de står ved køledisken, er ikke den eneste grund til, at han og kæresten Dorthe Harboe de seneste uger har haft forrygende travlt med at forberede gården til et forventet rykind på 4.000 koglade gæster til Økodag.

Når en kødrand af mennesker 10. april kl. 12 følger jerseykøernes glæde over at komme på græs, skal det efter planen være med til at kickstarte år to for gårdens lille mejeri og den tilhørende gårdbutik/café, som i år skal sælge flere forarbejdede fødevarer, som primært bliver produceret af mælk, kød og korn fra Tranegård, hvor forventningerne til dagen er høje. »Vi vil gerne gøre det til en fast tradition at invitere københavnerne og områdets mange sommerhusgæster til Økodag, som er et fantastisk udstillingsvindue for butikken,« forklarer

Morten Schultz, da avisen Økologisk Landbrug en lille måned før Økodag lægger vejen forbi Tranegård.

Værtsparret byder på kaffe ved et af cafébordene i gårdbutikken, hvor der venter mange timers arbejde med at gøre klar til sæsonåbningen to dage før Økodag.

FRA LEJER TIL EJER Med sine ikoniske, takkede gavle fanger den hvidkalkede gård blikket hos mange forbipasserende i det smukke landskab nord for Helsinge, på vej op mod de populære sommerhusområder ved Tisvildeleje og Gilleleje, hvis beboere udgør en vigtig del af kundegrundlaget for Tranegårdens produkter.

Morten Schultz er selv opvokset i området, og han har arbejdet med landbrug siden midten af 1990’erne, hvor han bl.a. drev en maskinstation.

Siden blev han uddannet kloakmester og har i stadig xxxxaktiviteter i entreprenør- og boligbranchen, men han har hele tiden brændt for landbruget. »I 2001 købte jeg en lille landbrugsejendom, som jeg lagde om til økologi i 2006, og siden har jeg lejet mere jord, bl.a. jorden der tilhører Tranegård, som i generationer har haft en særlig status i lokalområdet,« siger Morten Schultz.

Da gården for to et halvt år siden blev sat til salg, slog han til, og siden har han og Dorthe Harboe udviklet idéen om at gøre gården til en slags oplevelsescenter.

vi, er en pæn succes,« siger Dorthe Harboe, som ser frem til, at hun i slutningen af ugen stopper som pædagogmedhjælper i en børnehave for at arbejde på fuld tid i gårdbutikken og ismejeriet. »For os er det ikke nok bare at sælge varerne. Vi vil have folk ud på gården,« siger hun.

Forberedelserne til Økodag er allerede i fuld gang. Udenfor er et par håndværkere i færd med at skære hul til en ny dør i muren i endegavlen til en af staldbygningerne, mens køerne er trukket ud i løbegården under den klare forårssol.

Dorthe Harboe er oprindelig uddannet i butik og glæder sig til at sætte skub i salget af lokale fødevarer i samarbejde med en nyansat kok. Kokken får hovedansvaret for den kulinariske kvalitet og produktionen i mejeriet, og det er tanken, at Tranegård noget tappasagtigt mad, som kunderne kan købe med hjem til weekenden, eller hvis de får gæster.

10.000 GÆSTER I 2021 Morten Schultz smager lidt på ordet »oplevelsescenter«, inden han bliver enig med sig selv om, at det nok er en meget dækkende betegnelse for den klon mellem et besøgslandbrug og en fødevarebutik, som parret tog de første seriøse spadestik til, da de åbnede ismejeri og gårdbutik sidste forår. »Vi fik en masse glade og videbegærlige gæster, og da vi lukkede ismejeriet efter efterårsferien, havde vi haft over 10.000 gæster. Det, synes

30 KR. FOR EN FLASKE MÆLK Morten Schultz er vant til at have mange bolde i luften, når han også skal have styr på markdriften, som inklusiv lejede arealer omfatter ca. 700 ha. med foder- og salgsafgrøder. »Tidligere drev vi ren planteavl, men jeg er lidt nervøs over, hvad der sker, når vi skal udfase den konventionelle husdyrgødning, så da jeg fik adgang til staldbygningerne på Tranegård, besluttede jeg at sætte køer ind, så vi får adgang til mere økologisk gødning,« siger Morten Schultz,

Morten Schultz tager 30 kr. for en flaske gårdmælk, og er også på vej med en mindre testproduktion af ost, som er lavet af mælk fra gårdens køer.

som 1. april 2021 leverede den første tankfuld mælk til det lokale mejeri Øllingegård. »Som økolog overholder vi et hav af love og regler,« siger Morten Schultz, som tager 30 kr. for flaskerne med gårdmælk, som han selv tapper i det lille gårdmejeri.

Han mener, at det er en fair pris, som afspejler det arbejder, Tranegård lægger i at producere og sælge frisktappet gårdmælk, som efter hans vurdering er et helt anderledes produkt end kartonmælken i supermarkedet. »Jeg elsker selv at rejse i Sydeuropa, hvor der er et utroligt udvalg af lækre råvarer og specialiteter i butikkerne. Sydeuropæerne ville korse sig, hvis de så, hvad vi spiser i Danmark,« siger han og forsvinder ud i mejeriet,

hvor han haler en bakke med syv runde, halvmodnede oste ud af et køleskab. »Dem har jeg lavet sammen med en mand, som kom forbi og spurgte, om han kunne købe noget mælk til at lave ost af. Nej, svarede jeg ham, og sagde, at han kunne komme her og lave dem sammen med mig,« siger Morten Schultz, som er hurtig til at gribe nye idéer. »På onsdag kommer der en ny ovn, og så skal vi i gang med at bage nogle fantastiske surdejsbrød,« siger Morten Schultz, og rækker ud efter en pose med mel, som Gl. Buurholts mobile mølleri har malet af Tranegårdens korn, men han er ikke i tvivl om, at det igen i år bliver ismejeriet, som bliver gårdens største trækplaster.

MAD & MARKED

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Kom helt tæt på de sydfynske køer Når familien Bloten i år for første gang har valgt at blive vært for Økodag, er det ifølge Jelmer Bloten primært for at gøre sikre positiv omtale af de animalske fødevarer og mejeriet Naturmælk, som aftager hovedparten af mælken fra Østerlunds 100 køer.

AF JAKOB BRANDT

rundlaget bag Naturmælk, som siden 2016 har aftaget gårdens mælk, og det er en visdom, som Bloten-familien har taget til sig. »Vi bor oven på drikkevandet, så vi kan ikke være bekendte at svine det til,« siger Jan Bloten, når han fortæller om, hvad der driver ham til at dyrke efter de økologiske og biodynamiske principper. »Når vi møder skepsis fra forbrugerne, er det vigtigt at fortælle dem, at deres pengesedler er deres stemmeseddel. De er med til at bestemme, hvordan vi skal fremstille vores fødevarer,« forklarer han på Naturmælks hjemmeside.

Efter fødslen af en af parrets to døtre fik Carina og Jelmer Bloten besøg af en hjemmesygeplejerske. Hun spurgte, om gården havde forskellige mælketanke, så det var muligt at adskille sødmælken fra mini- og letmælken, når de malkede. Ifølge parret er det et ganske godt udtryk for den store uvidenhed, som præger mange forbrugere, og når Bloten-familien i år melder sig som vært for Økodag, håber de at få mulighed for at gøre gæsterne lidt klogere på, hvordan de økologiske fødevarer bliver produceret. »Som biodynamiker er det vigtigt, at have dyr på gården, men i øjeblikket oplever jeg, at køerne bliver gjort lidt til syndebukke, så vi vil gerne bruge dagen til at lave lidt positiv omtale af de animalske fødevarer,« siger Jelmer Bloten, som i det daglige arbejde på gården har meget fokus på bæredygtighed og biodiversitet. ’Vi har ikke arvet jorden efter vores fædre, men lånt den af vore børn’, lyder en central sætning i værdig-

FRA HOLLAND TIL SYDFYN Det er nu 27 år siden, at Jelmer sammen med forældrene Geralda og Jan Bloten og to søstre forlod Holland for at overtage det sydfynske landbrug Østerlund, som ligger i den lille landsby Lakkendrup mellem Nyborg og Svendborg.

I år er der en særlig grund til at familien for første gang deltager som værter i det landsdækkende Økodagsarrangement, som bliver styret af Økologisk Landsforening, for som Jelmer Bloten siger: »Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre af dem, hvis der kom 5.000 gæster ud på gården til Økodag, men i år, hvor foreningen har lavet et bookingsystem, er vi klar til at være værtsgård, så vi kan sikre omtale af vores lille mejeri.« »Vi driver Østerlund som ”lowbudget-farming” sammen med mine forældre, hvor vi laver mest muligt selv,« fortæller Jelmer Bloten, som af samme grund ikke råder over en stor

ØKODAG

Dorthe Harboe, Morten Schultz og labradoren Sally kan se frem til at få op mod 4.000 gæster, når Tranegård 10. april for første gang bliver vært for Økodag, hvor Jerseykøerne bliver hovedattraktionen, mens værterne både serverer hjemmelavet is og klare budskaber om fordelene ved økologisk landbrug.

For Jelmer Bloten er det vigtigt ikke at have flere dyr, end han kan genkende dem alle, og han ser frem til at dele dyrenes glæde ved at komme på græs med gæsterne til Økodag. Foto: privat maskinpark, men han ønsker sig ikke tilbage til tiden, før gården investerede i to malkerobotter.

De er en kæmpe lettelse i arbejdet med at malke de ca. 100 jerseykøer, som i disse dage står i stalden og venter på at komme på græs.

SKAL IKKE VÆRE STØRRE »Jeg skal ikke have flere køer, for jeg synes, at det er vigtigt, at man er i stand til at genkende alle sine dyr,« siger 32-årige Jelmer Bloten, som blandt andet kender sine dyr på hornene.

Han betragter samtidig kravet

om, at bioddynamiske køer skal have horn, som en lille ekstra udfordring i forbindelse med Økodag, hvor der kommer mange mennesker, som ikke er vant til at færdes på en gård. »Nu skal vi lige have ryddet det sidste op og sørge for, at sikkerheden er helt i orden,« siger Jelmer Bloten, som både planlægger at lave en halmborg og servere is fra en økologisk isbod samt smagsprøver fra både Naturmælk og en lokal slagter, som skal være med til at gøre dagen til en succes.« Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Flere end 30.000 har booket billet til Økodag De økologiske køer har udsigt til at få masser af børn og voksne som tilskuere, når de 10. april kl.

12 bliver sendt på græs, hvor et nyt billetsystem skal sikre, at der bliver god plads til både køerne og deres gæster på den anden side af hegnet. ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

Det er nu mere end to uger siden, at bookingen af billetter til Økodag 2022 åbnede, og selv om der stadig er et par uger til økologerne åbner stalddørene til Køernes Forårsfest, er bestillingerne allerede begyndt at strømme ind hos de 42 værtsgårde.

Den store forhåndsinteresse glæder projektleder Malene Jensen fra

Økologisk Landsforening, da billetsystemet giver værtsgårdene en god pejling på, hvor mange gæster, de kan forvente.

DER ER RIFT OM BILLETTERNE »På den måde kommer det hele til at foregå lidt mere på landmandens præmisser, og det gør det nemmere for dem at sikre optimale parkeringsforhold og at alle gæster får mulighed for at komme tæt på dyrene,« siger Malene Jensen.

Det har gennem mange år været et kæmpe trækplaster for landets børnefamilier, når de økologiske køer kommer på græs i forbindelse med Økodag. De seneste to år reducerede frygten for at sprede coronasmitte dog det populære event til en livestreamet begivenhed.

Men i år er de økologiske køer igen klar til at danse foran fysiske gæster og være med til at vise, hvorfor det er værd at betale ekstra for god dyrevelfærd.

ØKODAG 2022 • Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei.

• I år deltager 42 værtsgårde, som samlet forventes at få op mod 150.000 gæster.

• Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

EN GOD OPLEVELSE FOR ALLE »Folk har glædet sig i tre år til at opleve Økodag, og der er allerede bestilt 30.000 billetter,« siger Malene Jensen, som oplyser, at det nye billetsystem skal være med til at gøre dagen til en god oplevelse for både gæster

og værter, og hun oplever at begge parter kan se fornuften i at booke plads på forhånd.

Hun er blevet kontaktet af både institutioner og virksomheder, som vil sikre sig gratis billetter. »Jeg har bl.a. fået en henvendelse fra et demenscenter i Randers, som ville sikre sig billetter til alle beboerne, mens den økologiske burgerkæde Gasolin Grill fra København har henvendt sig for at sikre billetter til de ansatte, da kæden har gjort det til en fast tradition at besøge Svanholm Gods til Økodag.« 150.000 GRATIS BILLETTER Økodag blev første gang afviklet i 2015. I premiereåret kom der ca.

10.000 gæster. Siden udviklede dagen sig til et af landbrugets mest populære forbrugerevents og samlet har flere end 1.900.000 gæster besøgt de økologiske gårde for at opleve køernes glæde over at komme på græs. »Efter tre års pause, kunne man

godt forestille sig, at der ville blive ekstra tryk på i år, så jeg tror, at det er det helt rigtige tidspunkt, at vi får indført vores bookingsystem, som vi regner med at genbruge i de kommende år,« siger Malene Jensen.

KØSTER BESØGER TRANEGÅRD I år ser den nyvalgte forperson for Økologisk Landsforening, Louise Køster, frem til, at der igen kommer gæster ude hos de økologiske mælkeproducenter: »Jeg glæder mig til at være med til at lukke køerne på græs. Vi plejer at sige, at Økodag er en festdag. I år føles det som om, der er lidt mere fest end sædvanlig, fordi vi endelig kan invitere folk ud på gårdene efter to år med aflysninger af det fysiske arrangement,« siger Louise Køster, som selv forventer at deltage på Tranegård, som ligger få km fra Rabarbergården, som hun selv driver.

Book billet på www.økodag.dk

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

SPIS MIN GRIS FÅR EGET OPSKÆRERI OG NY MEDEJER Slagteri: Spis min gris, som udelukkende sælger kød fra gårdslagtede dyr, har etableret eget opskæreri i Nørre Aaby på Fyn. Samtidig er ejerkredsen udvidet med Simon Prause, der er et velkendt ansigt i restaurationsbranchen, hvor han fra 2008 til 2021 drev Fiskerikajen, som leverede fisk til mange af landets toprestauranter.

Spis min gris’ stifter Mikkel Hesselager er fortsat en del af Spis min gris, som udover Simon og Mikkel også tæller direktør Mikael Vissing fra Skovstrupgård.

Læs mere på www.økonu.dk

FRESHLAND EFTERLOD MILLIONGÆLD I DANMARK GRØNTKASSER: De simple kreditorer skal næppe forvente at få penge fra konkursboet efter Freshland, som har flyttet alle aktiviteter til det nyoprettede søsterselskab Freshly Nordic i Portugal.

FødevareWatch har har søgt aktindsigt i konkursbegæringen, hvoraf det fremgår, at selskabet efterlader statsgæld i form af både coronalån og momsgæld, der vurderes at være i ”millionklassen”, og kurator Nicolai Dyhr forventer ikke, at der bliver penge til de producenter, som har penge til gode, skriver mediet.

Læs mere på www.økonu.dk

THISE FORVENTER MÆLKEPRIS PÅ FIRE KR. MEJERI : Efter et regnskabsår med en rekordomsætning på 1,2 mia. kr. og en øget indtjening på 15 øre pr. kg mælk forudser Danmarks næststørste mejeri, at krigen i Ukraine kommer til at sætte solide aftryk i årsregnskabet for indeværende år, hvor det bliver nødvendigt at finde 50 mio. kr. ekstra på bundlinjen for at følge med prisstigningernes himmelflugt.

Mens økonomien hos de økologiske mejerier og deres leverandører de seneste år især har været udfordret af coronanedlukninger, forventer Thise Mejeris adm. direktør, Poul Pedersen, at det i indeværende år især bliver konsekvenserne af Ruslands invasion i Ukraine, som vil presse både mejeri og landmænd yderligere på omkostningssiden, oplyser han til AgriWatch.

Læs mere på www.økonu.dk

ARLA STOPPER MED AT OMTALE PRODUKTER SOM KLIMANEUTRALE MEJERI: Ifølge Arla har det været for svært at kommunikere, hvad CO2neutralitet betyder, og derfor vil mejeriet ikke længere markedsføre sine produkter som klimaneutrale.

Arla vil nu udfase sin klimakampagne, hvor en række produkter har været mærket som ’CO2-neutrale - kompenseret med klimakreditter’.

Det sker på bagkant af kritik fra flere sider, men ifølge Arla skyldes beslutningen, at kommunikationen om emnet er svær. Det skriver Politiken.

MAD & MARKED

25. marts 2022 nr. 674

Sverige er ramt af »Greta-effekten« Et fald på 1,1 mia. kr. i det svenske detailsalg bliver kun delvist udlignet af fremgang i andre salgskanaler. Samlet faldt Sveriges økologiforbrug i 2021 med 160 mio. kr. Det svarer til et minus 0,5 pct. i forhold til året før.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

En ny rapport viser, at faldet i det svenske økologiforbrug fortsætter.

I 2021 blev der skåret yderligere en halv procent af det samlede svenske økologisalg. Det fremgår af »Ekologiska årsrapporten 2021«, som beregner økologiprocenten i Sverige til 8,9 pct. af det samlede svenske fødevaresalg, som ifølge rapporten udgør 24,4 mia. kr.

Tilbagegangen for det økologiske salg på Danmarks næst vigtigste eksportmarked skal holdes op mod, at det konventionelle fødevaresalg i Sverige i 2021 voksede med 2,6 pct.

Ifølge Rapporten går udviklingen i det svenske økologisalg dermed i den modsatte retning af tendensen på de vigtigste europæiske markeder, og kigger svenskerne over Øresund til de danske dagligvarebutikker, vil de finde flere varekategorier, hvor økologiandelen i dag er dobbelt så høj som i Sverige.

Men ikke alle svenske salgskanaler melder om minus i det økologiske salg. Både det direkte gårdsalg vokser. Det samme gør i nethandlen, salget i foodservicebranchen og hos Systembolaget, men fremgangen er ikke stor nok til at udligne faldet i detailsalget, som udgjorde 5,4 pct.

DET ØKOLOGISKE AREAL FALDER Det er uklart, hvorfor det svenske økologimarked bevæger sig den modsatte vej af den europæiske trend, men forfatterne bag rapporten anfører, at det dels kan skyldes, at der de seneste år er lanceret færre

Iværksætterne fra Bælg deltog sidste år på Nordic Organic Food Fair i Malmø, og er et godt eksempel på en dansk virksomhed, som både arbejder med klimavenlige produkter og økologi. Foto: Jakob Brandt

økologiske varer i Sverige, og at der samtidig er lavet færre kampagner for økologi. ”Forbrugerundersøgelser viser, at en majoritet af svenskerne ønsker at handle bæredygtigt, men at de oplever, at det er vanskeligt at navigere i informationerne om bæredygtighed i forhold til maden,” hedder det i den svenske rapport.

Den viser, at den negative salgsudvikling er begyndt at forplante sig til det svenske landbrug, hvor det økologisk dyrkede areal for første gang i mange år faldt i 2020.

De foreløbige tal for 2021 og prognoserne for 2022 og 2023 peger på, at tilbagegangen vil fortsætte,” hedder det videre i rapporten, som vurderer, at det økologiske areal i Sverige skrumper med 26.000 ha fra 2019 til 2023.

Dermed adskiller Sverige sig også fra de omkringliggende lande, hvor det typiske billede i disse år er, at både det økologiske marked og det økologiske landbrugsareal vokser.

Udviklingen i Sverige vækker en

smule bekymring hos Økologisk Landsforening, da Sverige gennem mange år har været Danmarks næst største eksportmarked for økologiske fødevarer. For at fastholde den danske eksport, arbejder Pernille Bundgård, som er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, for at få økologien tilbage på sporet på den anden side af Øresund. »I april deltager jeg på messen Gastro Nord, og i maj skal jeg med på den helt nye fødevaremesse ’Nordic Future Food’ i Stockholm, hvor jeg skal fortsætte min dialog med de svenske detailkæder,« siger Pernille Bundgård.

MANGE SIGTER MOD SVERIGE Hun har en teori om at det svenske marked er ramt af »Greta-effekten«. »Greta Thunberg tog hele verden med storm. Hun fik os alle til at fokusere på klimaet, og jeg kan sagtens forstå, hvis de svenske kæder har taget hendes budskab til sig. Det betyder, at de sælger mange flere plantebaserede varer end tidligere, men de har glemt at få økologien

med. Den taler ind i 14 af de FN’s 17 verdensmål, og det de unge beder os om, er at passe på planeten. Netop derfor skal vi alle købe økologisk,« siger eksportchefen.

DANSKE MULIGHEDER Hun ser det derfor som en vigtig mission at fortælle de svenske kæder om, hvordan vi i Danmark har formået at holde fast i økologien som en del af den bæredygtige løsning.

Hun oplever meget ofte, at Sverige er et af de første markeder, som nye danske eksportvirksomheder retter blikket mod. I den forbindelse peger hun på, at den aktuelle nedgang i den svenske produktion af økologiske fødevarer kan åbne døren for danske producenter. »Derfor er det vigtigt, at vi har tætte kontakter til svensk dagligvarehandel, så vi kan hjælpe de danske producenter over broen,« siger Pernille Bundgård, som allerede er begyndt at planlægge Danmarks eksportfremstød på Nordic Organic Food Fair i Malmø i slutningen af året.

Professionelle køkkener bliver hyldet på Foodexpo På Foodexpo kan du være med til at fejre nogle af de professionelle køkkener, som for nyligt har opnået Det Økologiske Spisemærke.

Den 28. marts kl. 15 fejrer Økologisk Landsforening alle de spisesteder, der for nylig har sat gang i en økologisk rejse og opnået et økologisk spisemærke. Det sker på Foodexpo i Hal

H, som i år er dedikeret til økologi og bæredygtighed. ”Først og fremmest handler det om at hylde de spisesteder, der har gjort en stor indsats for at arbejde med økologi og dermed for mere bæredygtighed. De er frontkæmpere for den grønne omstilling af vores måltider,” siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologiske Landsforening.

Det er første gang, at messen sætter så massivt fokus på økologi og

bæredygtighed, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

Hal H indrettes med fire områder; Klimahjørnet, Nørderiet, Den Økologiske Købmandsbutik og Mødestedet, der byder på et væld af aktiviteter, som gør besøgende klogere på klimavenlige fødevarer og praksisser. ”Vi oplever, at mange unge i branchen interesserer sig for klima og bæredygtighed, men også at det kan være svært at finde rundt i og få konkrete redskaber. Det økologiske

spisemærke er velafprøvet og statsligt kontrolleret – og derfor også troværdigt i en tid med greenwashing.

Vi står klar til at rådgive og vise, at det slet ikke er så svært at komme i gang,” siger Torben Blok og tilføjer, at man under hele messen kan møde Mads Dreyer fra Oure Efterskole, Gitte Breum fra Odense Kommunes cafeer og Karsten Nielsen fra Scandic Hotels.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i fejringen mandag.

MAD & MARKED

25. marts 2022 nr. 674

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Dallund Slot har gennem flere år fungeret som retrete for stressramte, men efter to hårtde år med corona er ejeren klar til at relancere slottet som et bæredygtigt møde- og konferencecenter med økologi på menukortet.

Foto: Dallund Slot

Jeg er blevet en grøn iværksætter. Det var jeg ikke fra starten, men man har lov til at blive klogere.

BJØRN BAHNSEN, EJER AF DALLUND SLOT

Dyre vine kapper toppen af økologiprocenten på Fyns grønne slot Iværksætter Bjørn Bahnsen har ændret det tidligere retreat for stressramte borgere på Dallund Slot til et økologisk møde- og konferencecenter med kurs mod en CO2neutral drift.

FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

I 2016 købte iværksætteren Bjørn Bahnsen Dallund Slot, som ligger i de natursmukke omgivelser ned til Dallund Sø lidt nord for Odense.

Da han mange år tidligere stiftede sine første virksomheder, tænkte han mest på at få sorte tal på bundlinjen.

Men de seneste år har han lagt mere vægt på virksomhedernes grønne bundlinje, og efter en gennemgribende renovering er han nu klar til at lancere »Det Grønne Slot«, som et økologisk møde- og konferencecenter med plads til 45 overnattende gæster i de historiske rammer, som har tråde helt tilbage til 1500-tallet. »Jeg er blevet en grøn iværksætter. Det var jeg ikke fra starten, men man har lov til at blive klogere,« siger Bjørn Bahnsen, som har besluttet, at slottet, der netop har fået det Det Økologisk Spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi), skal drives CO2neutralt, og det bliver et af salgsargumenterne, når slottet 23. marts

deltager med en stand på Møde & Eventmessen i Forum.

DREV MIKROLANDBRUG Frem til 2020 lejede Bjørn Bahnsen slottet ud til lægerne bag Luciaklinikken, der brugte det som et økologisk retreat for stressramte borgere, der havde behov for ro, stilhed og fordybelse og grøn, økologisk mad. »På det tidspunkt var alt maden vegetarisk og økologisk,« fortæller kokken Christl Radler om tiden, da slottet også drev et lille biodynamisk landbrug med en mindre grøntsagsproduktion, en flok høns og fire køer, som forsynede køkkenet med friske råvarer.

Slottet har stadig masser af frugttræer og et krydderurtebed, men det var for dyrt at drive et mikrolandbrug, og når de tre ansatte i slotskøkkenet i dag bestiller varer, kommer det meste fra BC Catering, men det er ikke de eneste ændringer, der er sket i køkkenet.

VININDKØB KOSTER GULDET Trods ambitionen om en mere bæredygtig drift, vendte kødet tilbage som et fast element i de årstidsmenuer, som slottet tilbyder kunderne. »Vi blev nødt til at genindføre kødet i middagsmenuen, da næsten alle de nye kunder alligevel valgte at tilkøbe kød til menuen, men vi vælger at servere lidt mindre men bedre kød,« smiler Christl Radler, som oplyser, at maden stadig bliver lavet helt fra bunden med kærlighed

til råvarerne og stort fokus på det grønne.

Den seneste opgørelse fra BC Catering viste, at 93 pct. af slottets indkøb omfattede økologiske varer.

Det har hun det rigtig godt med, men hun ærgrer sig lidt over, at slottet alligevel må »nøjes« med Det Økologiske Spisemærke i sølv. Det skyldes ikke mindst, at indkøbet af et større parti »tunge« klassiske vine til slottes nyindrettede vinkælder, trækker økologiprocenten i den forkerte retning.

KURS MOD GRØN STANDARD For at dokumentere slottets bæredygtighedsindsats påbegyndte det i 2021 en B Corp certificering. Det er en global standard for, hvilken forskel en virksomhed gør for samfundet.

For at opnå certificeringen forpligter slottet sig til at leve op til høje standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. »Efter vores egene beregninger, er vi allerede meget tæt på at være CO2neutrale, da der bliver lagret meget CO2 i vores park og skov, som udgør ca. 25 ha,« siger Bjørn Bahnsen.

Han ser frem til at slottet efter planen er færdigcertificeret til januar 2023. »Det er en ret omfattende proces, hvor hele virksomheden bliver gennemgået fra A til Z, og vi får også certificeret vores CO2-regnskab,« siger Bjørn Bahnsen.

Der er i dag flere end 4000 B Corpcertificerede virksomheder i verden, hvoraf ca. 30 er danske.

Christl Radler har eksperimenteret med flere forskellige slags kombucha, som skal sælges som alternativ til vin og øl. Foto: Jakob Brandt

SLOTTET LAVER ALTERNATIV TIL VINMENUEN »Det skal være sådan, at man ikke føler sig på et B-hold, hvis man sidder på en restaurant og foretrække alkoholfrie drikke,« siger slotsejer Bjørn Bahnsen fra Dallund Slot.

Ved årsskiftet stiftede han derfor Dallund Fødevarer ApS, som skal producere og sælge økologiske kvalitets-drikkevarer - både til slottets egne gæster men også gerne ud af huset. »De skal være et alkoholfrit alternativ til vin,« siger Bjørn Bahnsen, som i første omgang har lagt ansvaret for at udvikle de nye drikkevarer i hænderne på de tre fastansatte i slottets køkken.

De seneste måneder har de eksperimenteret med kefir, kombucha og diverse frugtdrikke. »Vi skal finde nogle smage, der

passer til både forret, hovedret og desserten. Vi laver flere forskellige slags og smager os frem til, hvad der fungerer bedst,« siger kokken Christl Radler, som kommer med et lille skrig, da hun skruer låget af en flaske med kombucha.

Den er lavet på saft fra slottets æbler, men overtrykket i flasken får den gyldne væske til at sprøjte ud over køkkengulvet.

Der er heldigvis rigelig med flasker med fermenteret saft. De er forsynet med små mærkater for at holde styr på indholdet, og de bedste skal med på Møde & Eventmessen i Forum 23. marts, hvor slotskøkkenet gerne vil give potentielle gæsterne nogle smagsoplevelser, som de ikke ikke kan få andre steder.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. marts 2022 nr. 674

Det er stadig uvist, hvor mange gårde der ender med at tilmelde sig Det Økologisk Høstmarked, som afvikles i september, men de første gårde har allerede tilmeldt sig, oplyser Økologisk Landsforening.

Arkivfoto: Moment Studio.

Comeback til høstmarked, der søger værter efter to års dvale For første gang siden 2019 vil Økologisk Landsforening til efteråret arrangere Økologisk Høstmarked. Her inviterer gårde og lokale salgssteder danskerne indenfor til forskellige arrangementer, der tager afsæt i landbrug og mad.

HØSTMARKED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter to års pause er Økologisk Landsforening (ØL) igen klar til at arrangere den landsdækkende begivenhed Økologisk Høstmarked, hvor danskerne den første weekend i september kan besøge gårde over hele landet og lære mere om den økologiske fødevareproduktion. Én af de vigtigste hensigter med arrangementet er netop at bringe by og land tættere sammen og give danskerne et indblik i de økologiske principper som dyrevelfærd og biodiversitet, fortæller Mads Lysgaard Thygesen, der er leder på projektet for ØL. »Så er håbet naturligvis, at gæsterne efterfølgende bliver loyale forbrugere af økologi. Så selvom de økologiske produkter pakkes ind i pap og plast og stilles i en meget skarpt lys på en hylde i en detailbutik, husker

man, at økologi - uanset om man er til høstmarked eller i et supermarked - fortsat handler om rene og naturlige fødevarer produceret af passionerede landmænd,« siger han.

SØGER ALLE TYPER GÅRDE Antallet af gårde, der har inviteret indenfor til høstmarkedet har varieret gennem årene – nogle år lå antallet på over 100 og andre år under. Hvad antallet ender med at blive dette efterår er stadig uvist, da man først lige er gået i gang med at kontakte tidligere værter og annoncere på ØL’s platforme. »Vi har pt. en håndfuld tilkendegivelser, men forventer god tilslutning når vi lige får mindet tidligere værter om at arrangementet genopstår. Så skal vi have forklaret nye værter, at der er god støtte til afviklingen, og de får muligheden for at blive del at et godt netværk, hvor man også kan sparre med erfarne værter,« siger Mads Lysgaard Thygesen.

Han tilføjer, at der er plads til værtslisten, og at han gerne hører fra gårde, som ønsker at være en del af høstmarkedet - det gælder gårde af alle størrelser, uanset om de har gårdbutikker eller ej.

SIDEAKTIVITETER ER DROPPET Mens høstmarkedet i 2020 ikke blev til noget pga. manglende fondsbevilling, blev det faktisk afholdt sidste år, da en række gårde gik sammen om at

afholde det, men det var altså uden ØL som tovholder.

Viljen til at holde liv i konceptet har også været med til at bekræfte ØL i, hvor vigtigt det er for økologerne rundt om i Danmark at kunne lægge jord til et par dage med forskellige typer af arrangementer såsom spisning, rundvisning og leg for de mindste.

De forgangne år har der desuden været forskellige tiltag som omdrejningspunkt, eksempelvis skulle der et år kåres årets økologiske kok, men i år har man skåret alle sideaktiviteterne væk og bragt det tilbage til rødderne, siger Mads Lysgaard Thygesen: »Det bliver med de økologiske varer, dyrene, afgrøderne og de gode

aktiviteter, som gårdene arrangerer, i fokus.« DET ER EN FESTDAG Elisabeth Rasmussen fra Stengården i Bregnerød nær København var blandt de frivillige, der holdt deres eget høstmarked sidste år, men hun ser alligevel frem til, at ØL atter bliver tovholder til efteråret, så budskabet om begivenheden kan nå bredere ud til danskerne. »For os er det mere en festdag end en markedsdag. Det er ikke markedet, der er det væsentligste – det væsentligste er at bringe folk tættere sammen og give dem en positiv oplevelse,« siger Elisabeth Rasmussen.

Der er dog også plads til markedsdelen tilføjer hun og fortæller, at

grossister, der leverer til Stengårdens gårdbutik, også er blevet inviteret, så de kan møde deres kunder.

SÆTTER ANSIGT PÅ VARERNE Hun vurderer, at Stengården hvert år får besøg af ca. 3.000 gæster i de to dage, hvor man holder åbent for offentligheden, og selvom der lægges mange arbejdstimer i det, er det blevet en tradition, som er strabadserne værd. Ikke kun fordi det er med til at promovere Stengården selv og dens gårdbutik: »Vi er ansigtet udadtil for rigtig mange økologer. Står man i supermarkedet og skal købe et øko-produkt, tænker man måske ikke lige på, at der er en landmand bag, men når man kommer herud, får man lige pludselig ansigter på dem, der har gravet gulerødder op.« Gårdene kan selv bestemme, hvad der skal være af aktiviteter og tilbud i løbet af dagen, og på Stengården regner de med at holde fast i det, der har fungeret for dem i årenes løb: Der vil være smagsprøver, boder med kaffe og kage, pizza fra pizzaovnen og rundvisninger på gården.

Det Økologiske Høstmarked plejer at tiltrække folk i alle aldre og det er en god mulighed for at blive lidt klogere på, hvor fødevarerne kommer fra.

Foto: Moment Studio

ANNONCER

25. marts 2022 nr. 674

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

Udkommer 29. april

Deadline for materiale til avisen 20. april

Nr. 675

27. maj

18. maj

676

1. juli

22. juni

677

26. august

17. august

678

23. september

14. september

679

28. oktober

19. oktober

680

30. december

13. december

681

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

TILSKUD FRA ØKOKØD F.M.B.A FOR 2022 Økokød f.m.b.a. udlodder sidste pulje af tilskud, fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2022.

Projekterne skal være afsluttet og afrapportering senest 1. juli 2023, så udbetaling kan ske i 3. kvartal 2023.

Se evt. hvem der fik udloddet sidste år på foreningens Hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a. Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

27

KALENDER

KORT & GODT

FOODEXPO 2022 Tid: 27.-29. marts Sted: MCH Messecenter Herning Tilmelding på webshop.foodexpo.dk

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

LÆR AT NAVIGERE RUNDT I DMS Tid og sted: 29. marts, kl. 9:30-14:00 ved Majsmarken 1, Billund, og 30. marts ved Nupark 47, Holstebro Arrangør: Sagro kvæg i samarbejde med ØRD Pris: 995 kr. + moms per person.

Tilmelding: senest 24. marts til Ann Katrine Nielsen, ann@sagro.dk, eller på tlf.: 76 60 21 56

Næste nummer:

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØKODAG Tid: 10. april, kl. 10:00-14:00 Som noget nyt skal man i år booke billet som gæst på www.økodag.dk.

Arrangør: Økologisk Landsforening LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 3. MODUL Tid: 5. maj, kl.9:30-13:00 Sted: Majsmarken 1, Billund Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms.

Tilmelding: Senest 29. april til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61 ØKO-MARKDAG Tid: 15. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Link til tilmelding følger på www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk HØSTMARKED Tid: 3.-4. september Arrangør: Økologisk Landsforening Værter søges! Kontakt foreningen for mere info.

WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER Tid: 26. oktober Arrangør: Økologisk Landsforening Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer

KØBES: ØKOLOGISK FRARENS/UKRUDTSFRØ/KULTURFRØ

Købes til god pris.

Skal være tørt og 100 % økologisk Henvendelse til GreenF på tlf.

51523774.

SÆLGES: GREENF MICROBES

Tildelt på dybstrøelse, kompost, og ovenpå udbragt gylle.

Få 30 % mere kvælstof udnyttet og bevaret.

Henvendelse: www.greenf.dk, Kontakt@greenf.dk Tlf: 51523774

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

25. MARTS 2022 | NR. 674 | 42. ÅRGANG

Skal vi kunne købe danske økologiske æg i fremtiden?

Af: Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget, Økologisk Landsforening DEBAT: De økologiske ægproducenter har i en længere periode været ramt af store udfordringer og meget lave afregningspriser, hvilket naturligvis rammer os økonomisk, men det rammer os også på vores økologiske stolthed.

Spørgsmålet er, om vi kigger ind i en fremtid med en uddøende økologisk ægproduktion i Danmark? I Økologisk Landsforening gør vi alt, hvad vi kan, for at løse udfordringerne, og jeg vil opfordre til, at vi står sammen på tværs af hele værdikæden for at sikre et klart ”ja” til overskriftens spørgsmål.

Næsten hvert 3. æg, der i dag sælges i butikkerne i Danmark, er økologisk. Gennem de seneste 25-30 år har producenterne udviklet og kommercialiseret den økologiske ægproduktion. Dette er sket med afsæt i økologiens grundprincipper, hvor velfærd og bæredygtighed har spillet en central rolle, og vi er gået forrest i udviklingen af økologien. For eksempel har vi længe kørt med økologisk opdræt af hønniker samt daglig tildeling af grovfoder. Disse områder er først nu ved at blive lovgivning i hele EU. INFLUENZA OG BRUD Situationen har over de seneste år desværre ændret sig for produktionen af de økologiske æg. Set ud fra

et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er vi blevet meget klogere vedr. omfanget af brystbensbrud. Fugleinfluenzaen bliver mere og mere fremherskende og presser ægproduktionen, fordi hønsene i lange perioder af året skal være indelukkede, hvilket er hårdt for høns, der er vant til masser af bevægelse udenfor.

MINDRE EKSPORT Vi forsøger løbende at tage ejerskab over udfordringerne og arbejder aktivt hver eneste dag på tiltag, der skal sikre, at dyrene rammes mindst muligt, for kun på denne måde kan vi som økologer se både vore dyr og forbrugerne i øjnene.

Lave afregningspriser for økologiske æg i dag gør ikke situationen

bedre, snarere tværtimod, fordi det bliver sværere og sværere at have råd til at have høje økologiske ambitioner.

Vi må i den forbindelse erkende, at fugleinfluenzaen har givet flere æg på det danske marked på grund af begrænsninger i eksporten. Krigen i Ukraine har sendt foderpriserne på himmelflugt, hvilket giver en markant meromkostning til produktionen af æg. Og så må vi kigge indad, for spørgsmålet er, om der igennem de seneste år er bygget flere økologiske stalde til høns, end markedet og efterspørgslen kan bære?

OGSÅ DANSKE ÆG FREMOVER Selvfølgelig skal vi kunne købe danske økologiske æg i fremtiden, men

vi vil gerne arbejde for mere økologi og bedre økologi hos hønsene såsom velfærd og bæredygtighed. Grundlaget for dette arbejde er udfordret, som situationen ser ud i dag og risikoen er, at producenterne må gå mere og mere på kompromis for at overleve.

HÅBER PÅ SAMARBEJDE Hvis vi skal løse denne ulykkelige situation og i første omgang komme de stigende omkostninger til livs, er der i mine øjne brug for en højere værdisætning af de økologiske æg.

Jeg håber indtrængende, at hele værdikæden kan arbejde sammen for at finde løsningerne på vores udfordringer, for det skylder vi både dyrene og forbrugerne.

ANNONCE

Støttet af: