Økologisk Landbrug, januar 2022, nr. 672

28. JANUAR 2022 | NR. 672 | 42. ÅRGANG

Madrester får nyt liv i flødeis En ny is fra Hansens Flødeis blevet revet væk af kunderne, så nu tredobles produktionen. Isen er speciel, fordi den er sødet med sirup lavet af brødrester, og den er et eksempel på, hvordan virksomheder kan samarbejde om at bruge hinandens restprodukter. Konceptet kaldes upcycling, og ifølge en analysevirksomhed står upcyclede produkter over for et gennembrud i år.

Læs mere i vores tema om recirkulering, side 4-9 Foto: Hansens Flødeis

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. januar 2022 nr. 672

Økologiens grundsubstans LEDER

AF PER KØLSTER

Recirkulering er en ubetinget grundpille i økologien. Landbruget er som en del af naturens kredsløb afhængig af, at der er balance.

I gammeldags forstand snakkede man om at erstatte det tabte med fokus på kvælstof og næringssaltene.

Det førte historisk til det landbrug, der nok tænkte i balance, men ikke i kredsløb.

Vandene skilte sig, dengang man fandt ud af, hvilke mineraler en plante skulle bruge. Med en simpel forbrænding af planten eller det organiske materiale og dermed kulstof, lå der lidt aske tilbage. Makro og mikronæringssalte var resultatet, og dermed en spændende og relevant analyse, men med en utrolig forsimplet og nærmest forarmet forståelse for planters liv og den måde, de indgår i livets evige kredsløb.

I dag ved vi, at saltene mineraliseres i et biogeokemisk kredsløb langsomt, men sikkert, at selv kulstof, kvælstof og vand skal forstås i deres kredsløb, og skal vi tage skridtet endnu videre, så gælder det selve livet med sine organiske molekyler, sit dna og sin mening netop i kredsløbet.

Så var det sgu nemmere med den simple analyse af salte og den fordummende tilførsel af samme som erstatning for det tabte. Lidt hårdt sagt måske, men tænk hvis den komplekse biologiske videnskab havde udviklet sig i al sin magt og skønhed på bekostning af den fysiske kemis forsimpling.

En forsimpling, som kun blev

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Det enkelte landbrug skal forbedre sine metoder til at holde hus særligt med kulstof og til at fremme biologiens muligheder for at skabe frugtbarhed. Det er simpelt sagt, men skal forstås, som at vores adelsmærke er at fremme liv, skriver Per Kølster. Foto: Sara-Kangas/Pixabay forværret af 1900-tallets store krige, hvor kvælstof-kemiens sprængstoffer blev omstillet til civil brug i landbruget. Tænk hvilken viden vi har til gode, når eller hvis (!) fokus flytter over på forståelse for livets kredsløb i sine brede forstand.

Når det så er sagt, skal vi ikke vente på svarene, men tage fat om nældens rod. Det er åbenlyst, at økologien ikke er hævet over naturlovene. Det tabte skal kompenseres.

Spørgsmålet er hvordan?

Det enkelte landbrug skal forbedre sine metoder til at holde hus særligt med kulstof og til at fremme biologiens muligheder for at skabe frugtbarhed. Det er simpelt sagt, men skal forstås, som at vores adelsmærke er at fremme liv, og at det ikke mindst også gælder under jorden. Mulden ligger i mørke, den

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen mka@okologi.dk 2542 9317

skal måles og vejes, analyseres og sanses, og det er livet i jorden, som er grundlaget for frugtbarheden, holdbarheden, varigheden og dermed bæredygtigheden.

I økologien har vi de seneste årtier i vores begejstring for væksten gjort os afhængige af det konventionelle landbrugs overflod af næringsstoffer i stedet for at realisere alle de løsninger, som burde være lige til, og særligt recirkulering på ejendommen, med industrien, i nærområdet og med de bysamfund, som ligger tæt på.

Diskussionen har bølget i årevis.

Det er snart 20 år siden, vi besluttede at udfase vores konventionelle kollegaers gylle og lidt færre år siden nemlig i 2012, at vi sammen med L&F’s økologer besluttede at lægge vægten over på at indfase alternati-

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 1.050 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

ver fra samfundshusholdningen.

Det er bare ikke nemt. Dels fordi der er mange regler, hvor ikke mindst EU’s forordningstekst sætter grænser. Dels fordi samfundets håndtering af affald er centraliseret og usorteret, og at mulighederne for at sikre økologerne som første prioritet er kommet i klemme, fordi affaldet har fået en værdi på andre måder og fx blandes sammen med ikke-øko-godkendt biomasse i biogasanlæg.

Det er en kæmpe udfordring, fordi økologien, som sektor fortsat er et mindretal, og derfor står over for logistiske udfordringer og en ulige konkurrence.

Med den kommende bølge af interesse for de nye brændstofformer bliver det i bedste fald bedre, fordi der kommer mere afgasset biomasse

til rådighed, i værste fald bliver det sværere, fordi systemet som helhed fremmer den landbrugsform, hvor det fortsat er muligt at styrke biomasseproduktionen (primærproduktionen/fotosyntesen) med de næringsstoffer, som intet har at gøre med naturens egne kredsløb.

Med andre ord så ser vi ind i en fremtid, hvor kampen om jorden og kredsløbet tager til i styrke, men hvor der er stor risiko for at modsætningen mellem de natursyn, der adskiller den konventionelle og den økologiske praksis, kommer til at skævvride fremtidens muligheder for at sikre kredsløbet i sin naturlige og sunde forstand.

Kreativiteten længe leve! Foreningens berettigelse består og vores politiske afdeling bliver ikke arbejdsløs - foreløbig.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

28. januar 2022 nr. 672

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 9

SIDE 6-7

Rester af surdejsbrød får nyt liv i flødeis

SIDE 18 - 19

SIDE 10

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 12 & 17

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 20 - 21

SIDE 19

SIDE 21

Bælgsæd kan blive det mest prisstabile valg

Støttepartier: Statslige midler skal ikke øge kødforbruget

Der skal mere økologi på de danske brødhylder

- KRONIK: Viden kan bane vej for forbruger­ accept af recirkulerede affaldsprodukter - Biogas er vokset og fylder nu mere end ventet i gassystemet - Lokal vindmøllestrøm skal gøre biogas grønnere

- Rekordmange brud på dyrkningsforbud ved vandboringer - Danske Vandværker: »Vi har brug for en diskussion om, hvorfor visse landmænd lader hånt om love og regler«

- Nu kan gode idéer til at udvikle økologien søge om 50 mio. kr. i støtte - Rige lande kan fjerne det meste af landbrugets udledninger, hvis de skærer ned på kødet - Forskere har fået afslag på at finde høner, der ikke brækker brystbenet ved æglægning

Læs også: Tema: Recirkulering Side 4-5 - Landboforening: »Biogasgyllen er en kærkommen gødningskilde« - Kommende biogasanlæg efterlyser økologer Side 6-7 - Forebyggelse af madspild er bedre end at recirkulere det - Ecovia Intelligence: 2022 bliver det store gennembrudsår for upcyclede fødevarer Side 8-9 - Verdens brug af kemikalier presser kloden langt over dens grænse

Mark & Stald Side 10-11 - Blåkvæg er blevet blåstemplet i økologien - KRONIK: Sådan kan udfordringer med buskfrugte løses - KRONIK: Blåbærdyrkningen kræver sit Side 12

Side 13-16 - INDSTIK: Alt om ØL’s generalforsamling Side 17 - Græs til køer gør mælken sundere - FAGLIGT TALT: Efterafgrøders mange fordele Politik & Udvikling Side 18-19

Mad & Marked Side 20-21 - Eksporten bliver hovedmotoren bag salget af plantebaserede råvarer - Corona bremser den økologiske eksport - BioFach er udskudt et halvt år

VS220104

ANNONCE

NutriSpar

Reducerer behovet for protein – og øger foderudnyttelsen Løsningen hvis man ønsker at sænke proteinniveauet i foderet uden at gå på kompromis med foderudnyttelsen.

FORDELE VED NUTRISPAR • Øget daglig tilvækst • Forbedret foderudnyttelse • Bedre optagelser af foderets protein

• En fastholdt eller øget kødprocent uden at øge tildeling af ekstra protein • Lavere proteinniveau i foderet = Mindre belastning af grisens mave-/tarmfunktion NutriSpar fås både i foder- og mineralblandinger.

Hvis du vil vide mere, kontakt din DLG-salgskonsulent eller DLG Kundecenter på 33 68 60 00

”NutriSpar afhjælper et dilemma, hvor jeg gerne skal fodre mine slagtesvin med protein, for at de vokser, men hvis de får for meget, så går det ud over deres maver” JENS ERIK NIELSEN BÆKMARKSBRO 15.000 SLAGTESVIN/ ÅRET NUTRISPAR

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

Med de nye brancheanbefalinger er der yderligere incitament til at bruge afgasset gødning ifølge økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen fra Djursland Landboforening. Andelen af konventionel husdyrgødning, man må bruge, er nemlig sat ned. Til gengæld må man bruge en højere andel, hvis det først har været igennem et biogasanlæg. Foto: Claus Haagensen/Nature Energy

Landboforening: »Biogasgyllen er en kærkommen gødningskilde« Økologerne på Djursland ser frem til at få mulighed for både at levere til og aftage gødning fra et kommende biogasanlæg i området.

BIOGAS

AF MALTHE KARSTENSEN

Når Nature Energy i 2024 efter planen slår portene op for et nyt biogasanlæg på Djursland, så vil det formentlig glæde mange af de lokale landmænd.

Ifølge økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen fra Djursland Landboforening er der nemlig en rigtig stor interesse blandt økologerne i området for at aftage gødning fra det kommende biogasanlæg. »Jeg tror, det kunne være særdeles gavnligt for mange. Djursland er ikke det mest husdyrtætte område, så det sker, at det er svært at skaffe gødning. Specielt i år er der er rift om husdyrgødningen, også blandt de konventionelle landmænd da de skal betale dobbelt pris for kunstgødning,« siger han og fortsætter: »Biogasgyllen er en kærkommen gødningskilde, og så har vores økologer også en udfordring med at have kløvergræs i sædskiftet, når det er svært at komme af med. Der bliver mulighed for at levere det til biogas og få en produktion ud fra kløvergræsset, og de vil gerne dyrke det.« PRAKTISKE UDFORDRINGER Der kan dog også være praktiske udfordringer forbundet med at skulle

aftage gødningen fra biogasanlægget.

Først og fremmest ønsker anlægget at levere gødningen til aftagerne løbende, og derfor kræver det, at man har lagerkapacitet til det. »Jeg tror egentlig ikke, at planteavlerne er afskrækkede fra at bygge lagertanke, men det ville give rigtig god mening allerede nu at tænke over, hvordan man kan udnytte tomme tanke eller få etableret nye i fællesskab med andre landmænd på strategiske steder,« siger Henrik Østergaard Nielsen.

FLERE FORDELE Der er også fordele ved at aflevere husdyrgødning til biogasanlægget, heriblandt muligheden for at få konverteret dybstrøelse til flydende gødning.

Men det er vigtigt, at man tænker det igennem for ens egen bedrift, så beslutningen bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt, lyder opfordringen fra Henrik Østergaard Nielsen. »Hvis man har dybstrøelse med et højt indhold af kali og samtidig har brug for kali, så skal man lige tænke over, hvordan man løser det, når man får en gødning tilbage med et andet næringsstofindhold. Der skal regnes på det, og fra vores side kommer vi også til at have flere ar-

Det ville give rigtig god mening allerede nu at tænke over, hvordan man kan udnytte tomme tanke eller få etableret nye i fællesskab med andre landmænd på strategiske steder.

HENRIK ØSTERGAARD NIELSEN, ØKOLOGI- OG PLANTEAVLSKONSULENT, DJURSLAND LANDBOFORENING

rangementer, hvor vi kan fortælle om muligheder og barrierer,« siger han.

På trapperne er også en leveran-

Specielt i år er der er rift om husdyrgødningen, også blandt de konventionelle landmænd da de skal betale dobbelt pris for kunstgødning.

HENRIK ØSTERGAARD NIELSEN, ØKOLOGI- OG PLANTEAVLSKONSULENT, DJURSLAND LANDBOFORENING

dørforening, som mange økologer formentlig ser en fordel i at være en del af, mener Henrik Østergaard Nielsen.

NYE BRANCHEANBEFALINGER Med de nye brancheanbefalinger er der desuden yderligere incitament til at bruge afgasset gødning ifølge Henrik Østergaard Nielsen. Andelen af konventionel husdyrgødning, man må bruge, er nemlig sat ned. Til gengæld må man bruge en højere andel, hvis det først har været igennem et biogasanlæg.

Derudover vil muligheden for mere kløvergræs i sædskiftet være en hjælp for landmændene, da kløveren opsamler kvælstof til gavn for den efterfølgende afgrøde, og dermed bliver en del næringsstofforsyningen.

Landmændene må desuden få samme mængde udnyttet kvælstof tilbage, som de har leveret til et biogasanlæg som økologisk gødning.

Der er ingen krav til sammensætningen af den afgassede gødning, økologen får retur, bortset fra at al indholdet skal være i overensstemmelse med økologireglerne.

Hvis landmanden til gengæld modtager mere kvælstof retur fra biogasanlægget, end leveret, gælder brancheanbefalingerne for den resterende mængde.

BRANCHEANBEFALINGER Brancheanbefalinger for gødning med virkning fra gødningsåret 2022/2023 (på bedriftsniveau) • Højst 107 kg. udnyttet N pr. ha i økologisk husdyrgødning eller gødning fra økologivejledningens bilag 2 (tidl. bilag 1) • Højst 43 kg. udnyttet N pr. ha i ubehandlet, konventionel husdyrgødning • Højst 65 kg. udnyttet N pr. ha i bioforgasset, konventionel husdyrgødning Brancheanbefalingerne gælder for kvæg- og svineproducenter, hvis de ønsker at levere til de tilsluttede mejerier og slagterier.

Da indkøbt foder skal komme fra bedrifter, der lever op til anbefalingerne, gælder anbefalingerne reelt set også for alle planteavlere, hvis de ønsker at afsætte afgrøder med foderanvendelse.

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Kommende biogasanlæg efterlyser økologer Nature Energy er på vej med et nyt biogasanlæg på Djursland. De opfordrer økologer til at tilkendegive interesse på forhånd, hvis de skal sikre, at biogasgyllen fra anlægget bliver godkendt til økologisk brug.

BIOGAS

AF MALTHE KARSTENSEN

Hvis det kommende biogasanlæg på Djursland skal kunne levere afgasset gødning, som er godkendt til økologisk brug, er det vigtigt, at de lokale økologer på forhånd tilkendegiver deres interesse for biogasgyllen.

Det fortalte Nature Energy, som står bag anlægget, på det nyligt afholdt årsmøde for økologiudvalget i Djursland Landboforening.

Projektudvikler Lasse Bork Schmidt fra Nature Energy oplyser, at de lige nu arbejder på at få det store puslespil med biomasser til det nye anlæg til at gå op. Det milliondyre projekt afhænger af gylle og andre biomasser, og derudover skal de også sikre sig, at der er afsætning for den afgassede gødning. »I princippet vil vi gerne kunne levere afgasset gødning til økologisk brug fra alle anlæg, men det er ikke alle steder, at det kan lade sig gøre.

Vi har kunnet fornemme, at der er en vis interesse blandt økologerne på Djursland, så det burde kunne lade sig gøre her,« siger Lasse Bork Schmidt.

Det kommende biogasanlæg på Djursland kan tilpasses til at kunne levere biogasgylle til økologer, hvis der er tilstrækkelig opbakning til det. Det er derfor vigtigt, at de lokale økologer på forhånd tilkendegiver deres interesse for biogasgyllen.

Her ses anlægget i Holsted. Foto: Claus Haagensen/Nature Energy

600.000 TONS BIOMASSE I første omgang har Nature Energy forsøgt at afdække, hvor store mængder biomasser de kan forvente at få igennem på det kommende biogasanlæg. Af hensyn til omkostninger bygger de helst nye anlæg så tæt på deres egen standard som muligt.

Det vil sige omkring 600.000 tons biomasse årligt, som de også forventer, at anlægget på Djursland kan nå op på. Nature Energy har i forvejen 11 biogasanlæg i drift herhjemme, og flere er på vej. »Indtil videre har vi tilsagn om leveringer af ca. 450.000 tons biomasse. Det er stort set kun gylle, da det er det, vi er gået efter i første omgang. Nu er vi ved at være så tæt på målet, at vi også kan se på, hvor meget af det, der er økologisk,« siger Lasse Bork Schmidt.

Anlægget kan tilpasses til at kunne levere biogasgylle til økologer,

hvis der er tilstrækkelig opbakning til det. Det vil sige, at der ikke anvendes biomasser, som ikke er tilladt i økologien, f.eks. slagteriaffald. »Økologerne kan jo næsten altid bruge den afgassede gylle i et vist omfang, og i hvert fald i større omfang end ubehandlet, konventionel husdyrgødning. Der er ingen tvivl om, at hvis vi har en tilstrækkelig mængde af økologiske input, så vil økologiprocenten være høj nok til, at økologerne må bruge endnu mere af den afgassede gødning,« fortæller Lasse Bork Schmidt og tilføjer, at håbet er at nå over 30 pct. økologi.

En andel som de tilsvarende gerne ser afsat til økologer.

KLØVERGRÆS SKAL AFGASSES Derudover er Nature Energy interesseret i at modtage gylle og dybstrøelse, foruden at de også ønsker at aftage kløvergræs fra økologerne på Djursland til biogasproduktionen.

Muligheden for at anvende økologisk kløvergræs i biogasanlæg blev desuden fredet, da alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige sidste år blev enige om at stramme kravene til brugen af energiafgrøder til produktion af biogas.

Nu er vi ved at være så tæt på målet, at vi også kan se på, hvor meget af det, der er økologisk.

LASSE BORK SCHMIDT, PROJEKTUDVIKLER, NATURE ENERGY

Den nuværende grænse på 12 pct. energiafgrøder af biomasserne i hvert biogasanlæg sænkes løbende til 4 pct. i 2025, hvilket især betyder, at brugen af energimajs vil blive reduceret. Økologisk kløvergræs bliver ikke betragtet som en energiafgrøde, og den beslutning blev støttet af Økologisk Landsforening.

Nature Energy kan endnu ikke løfte sløret for den præcise placering af biogasanlægget på Djursland. Det skal nemlig først være helt på plads med både lodsejer og kommune.

Til årsmødet ved Djursland Landboforening fik de fremmødte dog en forsigtig lovning på, at stort set alle gårde på Djursland kan nås inden for de 25 km, som normalt er grænsen for den tunge transport af biomasse.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

Forebyggelse af madspild er bedre end at recirkulere det Målsætningen om at reducere madspild i USA har slået fejl. En ny rapport sætter fokus på de store besparelser over en bred kam, der er ved at forebygge madspild.

Også herhjemme er der med en nylig kortlægning af madspild fokus på omfanget.

MADSPILD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Færre udledninger af drivhusgasser, mindre arealforbrug, lavere vandforbrug, reduceret brug af gødning, et renere vandmiljø og højere biodiversitet.

Fordelene ved at reducere madspild er mange, påpeger den amerikanske miljøstyrelse, EPA, med ovennævnte eksempler, og derfor satte politikerne i 2015 et mål om at reducere landets madspild med 50 pct. frem mod 2030. Der er dog stort set ikke sket noget på området siden, og derfor har styrelsen i en ny rapport sat spot på den enorme belastning fra madspild for at kickstarte processen. Omtrent 35 pct. af al mad i USA bliver aldrig spist, og tallet er ikke unikt for USA, da FN har beregnet, at ca. en tredjedel af al produceret mad i verden går til spilde. »Madspild er en stor faktor bag klimaforandringerne, og at forebygge det har stor virkning og er en løsning, der er mulig at gennemføre,« siger Shannon Kenny, der er seniorrådgiver for fødevaretab og madspild hos EPA og medforfatter på rapporten, til miljøorganisationen NRDC’s hjemmeside.

SPAR PENGE Claudia Fabiona, der også har bidraget til rapporten og er en del af teamet for bæredygtig håndtering af mad hos EPA, supplerer: »Det er et af de områder, hvor du hver dag kan handle til gavn for klimaet, hvad enten det drejer sig om at planlægge måltider, indkøb eller kompostering af rester. Og det bedste ved at reducere madspild sammenlignet med andre klimaløsninger som at installere varmepumper eller købe en elbil er, at vi beder folk om at spare penge – ikke at bruge flere.« Mængden af madspild har i løbet af produktionen udledt, hvad der årligt svarer til 42 kulfyrede kraftværker, forbrugt samme mængde vand som 50 mio. amerikanske hus-

standes forbrug, forbrugt 6.350 mio. kg gødning – svarende til al den gødning, der bruges i landets årlige dyrkning af planter til human konsum og optaget 560.000 km2 landbrugsjord, hvilket er størrelsen på staten Californien og New York. Tilsammen. Og de tabte kalorier kunne have brødfødt over 150 mio. mennesker. Blot 10 pct. af madspildet vurderes som uspiseligt, altså hvor der er tale om uundgåeligt madspild såsom ben og skaller.

Rapporten konkluderer samtidig, at den største miljøgevinst ikke opnås ved at recirkulere madspildet, men ved helt at undgå det. På baggrund af rapporten har NRDC illustreret seks scenarier for håndteringen af madspild og rangeret dem efter, hvilke scenarier der har størst positiv effekt. Øverst ligger forebyggelsen af madspild. Dernæst følger brugen af den overskydende mad til at brødføde først mennesker og så husdyr.

Vi beder folk om at spare penge – ikke at bruge flere.

CLAUDIA FABIONA, MEDFORFATTER TIL RAPPORT OM MADSPILD OG MEDARBEJDER HOS DEN AMERIKANSKE MILJØSTYRELSE

Rangeret på fjerdepladsen ligger brugen af madaffald til energiproduktion, på femtepladsen er kompostering og i bunden som sidste udvej ligger forbrænding af mad.

FØRSTE KORTLÆGNING En rapport fra Fødevareministeriet udgivet i sommer, som var den første samlede kortlægning af dansk madspild, viste, at 814.000 ton mad hvert år ender i skraldespanden herhjemme.

Fødevareindustrien tegner sig for den største andel af spild; 385.000 ton årligt, hvoraf mejerierne udgør den største del af industriens spild med 218.000 ton. I 2022 opdateres tallene for husholdningernes madspild, da sidste års kortlægning tog udgangspunkt i 2017-tal.

På verdensplan ryger 88 mia. ton mad hvert år i skraldespanden, og madspild står globalt for ca. 8 pct. af menneskets samlede udledning af drivhusgasser, fordi fødevarer belaster klimaet i flere led; både under produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse.

Rester af surdejsbrød får Hansens Flødeis planlægger at tredoble produktionen af den økologisk flødeis, som sidste år blev udviklet i samarbejde med gourmetrestauranten Amass og sødet med sirup, der er produceret af overskudsbrød fra Jalm&B. UPCYCLING

AF JAKOB BRANDT

Den grafiker, som skal layoute istavlen med 2022-sortimentet af økologiske ispinde og vafler fra Hansens Flødeis, skal i år finde plads til et billede af flødeisen ”Salty Caramel Sourdough”.

Isen er sødet med brødsirup, som er lavet af surdejsbrød fra det københavnske håndværksbageri Jalm&B. »Normalt bliver sukker lavet af stivelse fra roer eller sukkerrør. Ved

at tilsætte brødsirup, som er lavet af brødrester, kan vi erstatter meget af det sukker, vi ellers skulle have brugt. Samtidig bevarer vi smagen af surdejsbrød og saltet i brødet. Derfor navnet Salty Caramel Sourdough,« siger ismejeri-direktør Rasmus Eibye Hansen.

Den nye is er med andre ord både med til at bekæmpe madspild og tilføre iskategorien nogle helt nye smage.

KOMMERCIELT POTENTIALE Ideen til isen udsprang af et samarbejde mellem Matt Orlando, chefkok og ejer af gourmetrestauranten Amass og Martin Marko Hansen, ansvarlig for innovation og bæredygtighed på håndværksbageriet Jalm&B. Da sidstnævnte for godt fire år siden skiftede fra Meyers Madhus til den københavnske brødvirksomhed, var en af hans første opgaver i samarbejde med Carlsbergs husryggeri, Jacobsen, at udvikle en øl, som kunne brygges på rester af surdejsbrød. Efter en del testforsøg blev øllen lanceret på Copenhagen Cooking

& Food Festival i 2018 under navnet BRØ&ØL. Under samarbejdet opdagede Martin Mirko Hansen, at Jal&B også kunne udnytte restprodukter fra ølproduktionen, og det københavnske brødbrand har siden lanceret flere brød, som er bagt med mel, der er lavet af masken fra ølbrygningen, og samarbejdet inspirerede ham til at arbejde videre med upcycling. »Det handler om at skabe nye fødevaresystemer, hvor intet går til spilde,« siger Martin Marko Hansen.

Det sker i praksis ved at løfte restprodukter fra fødevareproduktionen op på et nyt niveau. Det kan ske via fermentering eller andre former for processer, som gør det muligt at lade råvarerne indgå i nye typer af fødevarer. Alternativt ender de ofte som dyrefoder, input i et biogasanlæg eller i værste fald som affald.

ISFABRIK VAR MED PÅ IDÉEN Det var med ønsket om at mindske klimaaftrykket og udvikle helt nye produkter ved at upcycle brødrester, at Martin Marko Hansen i 2020 tog

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Hansens Flødeis planlægger i år at tredobler produktionen af den økologisk flødeis, som sidste år blev udviklet i samarbejde med gourmetrestauranten Amass og sødet med brødsirup, der er produceret af overskudsbrød fra Jalm&B. Foto: Hansens Flødeis

år popper op rundt om i landet.

Limen, der binder producenterne sammen, er et fælles ønske om at gå foran med den grønne omstilling og skabe nye innovative produkter.

Salty Caramel Sourdough et godt eksempel på, hvordan cirkulære partnerskaber kan udvikle helt nye fødevarer, som både har potentiale til at blive en kommerciel succes og samtidig bidrager til at reducere madspildet. »Vi synes, at det er en god is og et godt projekt, og vi har haft et fantastisk samarbejde, så vi har besluttet, at isen i år skal i vores faste sortiment på vores istavler rundt om hos vores kunder i hele landet,« siger Rasmus Eibye Hansen, som oplyser, at det sjællandske ismejeri også overvejer at erstatte sukker med brødsirup i andre isprodukter.

r nyt liv i flødeis kontakt til Amass, som to gange er blevet kåret som verdens mest bæredygtige restaurant. »Vi anede ikke, hvad der skulle komme ud af det,« siger Martin Marko Hansen, som fortæller, at han og drengene på Amass nåede at lege en hel del med surdejbrød og mange andre ingredienser, før de kunne præsentere en håndholdt ”surdejsflødeis”. Den var sødet med en nyudviklet sirup, som var lavet af brødrester fra Jalm&B’s.

Restaurantens gæster blev så glade for isen, at Martin Marko Hansen øjnede et større kommercielt potentiale i isen.

Han henvendte sig derfor i begyndelsen af 2021 til Hansens Flødeis i Lyngerup for at høre, om de var interesserede i at udvikle en is, der kunne produceres på deres anlæg.

Her var medejer og direktør Rasmus Eibye Hansen straks med på ideen. Han kastede sig over arbejdet med at udvikle en ispind, som kunne produceres på anlægget i den lille isfabrik, som han har drevet sammen med broderen Anders Eibye Hansen

siden 2003. Grundidéen gik ud på at erstatte noget af sukkeret i den traditionelle flødeis med upcyclet brødsirup, som udover at nedbringe madspildet også tilfører isen smagstoner af salt og surdej.

Selve siruppen blev produceret af nogle af de brød, som ikke klarer rejsen fra Jalm&B’s store stenovne på Amager til køledisken i landets supermarkeder.

De endte i stedet i en ståltank hos destilleriet Empirical på Refshaleøen, hvor stivelsen i brødet blev nedbrudt til sukker og lavet til sirup.

ISEN SKAL UD TIL HELE LANDET Da isen blev lanceret i sommeren 2021, tog Irma-kæden 65 kr. for en kasse med tre is, og produktionen på ca. 15.000 ispinde blev solgt så hurtigt, at Hansens Flødeis i år planlægger at tredoble produktionen til over 50.000 is.

Salty Caramel Sourdough bliver dermed indlemmet i en voksende familie af nyudviklede økologiske produkter, som er skabt via de nye cirkulære samarbejder, som i disse

VI ER KUN VED BEGYNDELSEN »Vi er i begyndelsen af en omstillingsproces, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi bruger ressourcerne mest fornuftigt. Som isproducent har vi stort set ikke selv noget spild, men er meget åbne over for initiativer, hvor vi i samarbejde med andre kan være med til at begrænse klimaaftrykket,« siger Rasmus Eibye.

Samarbejdspartnerne bag is-projektet forklarer, at surdejsisen som en ekstra sidegevinst har givet dem masser af gratis omtale, så selv om de har investeret en del timer i produktudvikling og testproduktioner, kommer der også noget den anden vej. Det gør det muligt at fortsætter jagten på nye måder at udnytte diverse restprodukter på.

Hansens Flødeis pusler allerede med det næste produkt, hvor isen får smag af restprodukter fra bærproduktioner, mens Jalm&B og Martin Marko Hansen overvejer at begynde at producere brødsirup i lidt større skala. »Min drøm er, at vi selv får etableret et anlæg, som kan lave brød til sirup, som vi kan sælge til andre fødevareproducenter,« siger Martin Marko Hansen, som håber, at anlægget allerede kan blive en realitet i løbet af 2022, men han er også åben over for andre initiativer. »Vi kigger hele tiden efter nye partnerskaber og ideer, så vi kan favne flere råvarer og skabe et større marked for upcyclede produkter.«

MOM’s Organic Market har som den første dagligvarekæde i USA indrettet en afdeling for upcyclede fødevarer, som ifølge Ecovia Intelligence ser ud til at få det store gennembrud i 2022. Foto: af Governor Tom Wolf - flickr - CC BY 2.0-2

Ecovia Intelligence: 2022 bliver det store gennembrudsår for upcyclede fødevarer MOM’s Organic Market har som den første dagligvarekæde i USA indrettet en afdeling for upcyclede fødevarer.

UPCYCLING

AF JAKOB BRANDT

For et år siden lancerede Upcycled Food Association (UFA) den første certificeringsordning for upcyclede ingredienser og fødevarer, og ifølge Ecovia Intelligence (Tidligere Organic Monitor) strømmer investeringerne ind til de fødevarevirksomheder, som arbejder med at minimere madspild via upcycling.

På den baggrund forudser det britiske analysebureau, at 2022 bliver året, hvor salget af upcyclede fødevarer for alvor tager fart. I USA kommer der mange nye certificerede produkter på markedet i år, og dagligvarekæderne er ved at få øjnene op for de nye produkter.

SYNLIGHED SKABER VÆKST Som den første dagligvarekæde i USA indrettede den økologiske supermarkedskæde MOM’s Organic Market sidste efterår en lille afdeling for upcyclede produkter. Den omfatter i første omgang drikkevarer, snacks og kosmetik, som kunderne får nemmere ved at finde i kædens 21 butikker, som ligger i fire af USA’s øststater.

I takt med at upcyclede fødevarer på den måde bliver mere synlige på butikshylderne, og forbrugerne bliver mere bevidste om, at de medvirker til at nedbringe madspildet ved

at købe dem, forventer Ecovia Intelligence et støt voksende salg.

Det samme gør kategoransvarlig Liz Dunn fra MOM’s Organic Market: »Upcycling virkede som et perfekt næste skridt, efter at vi havde lavet et par nul-spildskoncepter.

MOM’s formål er at beskytte og genoprette miljøet, og vores kunder er virkelig indstillet på det,« siger hun til New Hope Network.

STORE AKTØRER PÅ BANEN De upcyclede fødevarer blev i første omgang lanceret af små innovative producenter, men flere og større virksomheder har også opdaget, at investeringer i upcyclede fødevarer hjælper dem med at nå deres bæredygtighedsmål.

I løbet af de seneste 18 måneder har store aktører som Barry Callebaut, Dole, Mondelez Foods, Del Monte og Target investeret i upcyclede produkter, skriver Ecovia Intelligence, forud for den 13. udgave af det nordamerikanske Sustainable Foods Summit.

Topmødet for bæredygtige fødevarer blev gennemført via en virtuel platform fra 24.-27. januar, hvor økologi og cirkulær økonomi bliver nogle af de gennemgående temaer.

Men ifølge Ecovia Intelligence er upcycling langt fra kun et amerikansk fænomen, men en global tendens, som vinder frem i fødevareproduktionen i en lang række lande, hvor producenterne ønsker at nedbringe deres klimaaftryk.

Friskvaregiganten Dole laver eksempelvis snacks og emballage af overskudsfrugt i Thailand, mens ananasblade bliver til vegansk læder på Filippinerne.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

Vi producerer flere kemikalier og mere plast, hvoraf størstedelen forbliver i miljøet. Derfor er der behov for en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne genanvendes, og produktionen af kemikalier reduceres, mener Sarah Cornell, der er medforfatter på et nyt studie om en af de ni planetære grænser for en stabil klode. Foto: Pixabay

Verdens brug af kemikalier presser kloden langt over dens grænse Vores produktion og forbrug af plast og andre kemikalier er langt over, hvad kloden kan håndtere. Vi har brug for en cirkulær økonomi med færre kemikalier og mere genanvendelse.

CIRKULÆR ØKONOMI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Vores brug af kemikalier, herunder plast, pesticider, kemikalier i husholdningsprodukter, antibiotika og anden medicin skrider langt over klodens bæredygtige grænse og udgør en sundhedsfare for os og verdens økosystemer.

Det fastslår 14 forskere i et nyt studie, som nu har fundet en af de manglende brikker i puslespillet over klodens ni planetære grænser.

Ifølge medforfatter på studiet Sarah Cornell fra det svenske Stockholm Resilience Centre er vi nødt til at sætte en begrænsning for vores produktion og brug af kemikalier og få omstillet samfundet til at være cirkulært. »Det er virkelig vigtigt, at vi overgår til en cirkulær økonomi. Det betyder, at vi skal ændre vores materialer og produkter, så de kan genbruges frem for at blive smidt ud, at vi designer kemikalier og produkter til genanvendelse og laver en langt bedre screening af kemikaliers risici og bæ-

redygtighed samt deres påvirkning på klodens systemer,« siger hun i en pressemeddelelse.

De planetære grænser blev defineret i 2009 og relaterer sig til den stabilitet, som kloden har befundet sig i de seneste 10.000 år. De omhandler bl.a. drivhusgasser, ozonlaget, ferskvand og biodiversitet, men hidtil har man manglet at undersøge to af grænserne: Den ene om brugen af kemikalier og den anden om aerosoler i atmosfæren. Med de nye data for brugen af kemikalier kan forskerne konstatere, at vi ikke ’kun’ bryder fem af syv planetære grænser, men seks ud af otte. »Siden 1950 er produktionen af kemikalier 50-doblet. Og man forventer, at den er yderligere tredoblet i 2050,« siger medforfatter Patricia Villarubia-Gómez fra Stockholm Resilience Centre.

350.000 KEMIKALIER Forskerne har brugt en kombination af målemetoder for at sandsynliggøre kemikaliernes produktion og miljøbelastning. Disse inkluderer, hvor hurtigt kemikalier produceres, og i hvilket omfang de findes i miljøet. Vurderingen lyder, at der er omtrent 350.000 forskellige typer kemikalier på det globale marked; mange ender i miljøet, er uregulerede, og den akkumulerede effekt er reelt set ukendt. Både produktionen og brugen er derfor langt over grænsen for, hvad myndighederne kan nå at håndtere.

»Den hastighed, som man finder forureningskilder i naturen på overskrider langt den kapacitet, som regeringer har til at vurdere den globale og regionale risiko - og i det hele taget til at håndtere eventuelle problemer,« siger medforfatter Bethanie Carney Almroth fra University of Gothenburg.

MERE PLAST END PATTEDYR Et andet opsigtsvækkende fund er, at massen af plast nu er mere end dob-

belt så stor som massen af pattedyr på kloden, og omtrent 80 pct. af al plast, der nogensinde er blevet produceret, forbliver i miljøet. Derudover indeholder plast tusindvis af andre kemikalier, som i takt med plastens nedbrydning skaber nye kemiske forbindelser og dermed risikerer at skade miljøet på andre og nye måder. »Nogle af disse forureningskilder kan findes globalt, fra Arktis til Antarktis, og kan være ekstremt vedhol-

Fem af klodens ni grænser for stabile økosystemer er brudt - forskere mangler endnu at undersøge den niende grænse. Kilde: J. Lokrants/Azote baseret på Steffen et al. (2015)

dende. Vi har overvældende evidens for en negativ påvirkning på klodens systemer, herunder biodiversiteten og de biogeokemiske cyklusser,« siger Bethanie Carney Almroth.

KEMI-BYRDEN STIGER Professor sir Ian Boyd fra University of St Andrews, Skotland, medvirkede ikke i studiet, men siger i en kommentar, at kemikaliernes stigende byrde for miljøet er vidtrækkende og gradvist øger deres skadelige virkninger. »Selvom den toksiske effekt af de individuelle kemikalier kan være svær at måle, betyder det ikke, at den samlede effekt formentlig er irrelevant,« siger han til avisen The Guardian og uddyber: »Reguleringen er ikke designet til at måle eller forstå disse effekter.

Som resultat af dette er vi relativt blinde over for, hvad der faktisk foregår. I denne situation, hvor vi har en lav videnskabelig sikkerhed vedrørende effekterne, er der behov for et langt større forsigtighedsprincip over for nye kemikalier og den mængde, som ryger ud i miljøet.« Sir Ian Boyd, der tidligere har været ledende videnskabelig rådgiver for den britiske miljøstyrelse, var i 2017 medforfatter på en videnskabelig artikel om, at brugen af selv godkendte pesticider ikke er sikker.

Læs hele artiklen og mere om temaet recirkulering på www.økonu.dk

TEMA: RECIRKULERING

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Viden kan bane vej for forbrugeraccept af recirkulerede affaldsprodukter NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

HELENE ULLER-KRISTENSEN

Forskningsformidler, ICROFS

Hvis den økologiske produktion skal opretholdes og potentielt forøges, skal der træffes beslutning om, hvorvidt recirkulerede produkter kan bruges og accepteres som gødningsform.

Undersøgelser viser, at økologiske forbrugere har en bredere opfattelse af bæredygtighed end

det, der dækkes af den økologiske produktionsform.

I et kvalitativt studium foretaget i regi af Organic RDD-projektet RECONCILE fremhæver interviewpersonerne, at bæredygtighed handler om ”optimal og klog brug af ressourcer” samt ”minimering af spild”.

Desuden reagerer de interviewede positivt på tanken om recirkulering af naturlige, organiske materialer som eksempelvis madaffald, planteaffald og restprodukter fra bryggerier, mejerier og slagterier.

Nogle accepterer straks tanken om brugen af human urin og biogødning fra spildevand, hvor andre finder springet fra husdyrgødning til menneskegødning for langt og forbundet med en vis ambivalens.

I starten af RECONCILEs undersøgelse viser det sig, at en stor del af de interviewede ikke kender til, at man i økologisk produktion fortsat anvender konventionel gylle som gødning.

Et øget kendskab til brugen af konventionel gylle kunne potentielt risikere at mindske opbakningen til

Det eneste, som interviewpersonerne afviser er, at materialer anvendt som gødning må indeholde mikroplast.

den økologiske produktionsform.

Resultaterne indikerer dog, at en sådan viden i stedet kan være med til at bane vejen for en større forbrugeraccept af de alternative gødningsformer.

Det eneste, som interviewpersonerne afviser er, at materialer anvendt som gødning må indeholde mikroplast. Igen mener enkelte dog, at rester af mikroplast (hvilket er uundgåeligt i husholdningsaffald) kan forsvares, hvis det beviseligt ikke gør skade på natur, miljø, dyr og mennesker.

Transparens er vigtig, men for mange detaljer kan potentielt

Når andelen af biogas i det danske gasforbrug op på 75 pct. i 2030 som ventet, vil det være bemærkelsesværdigt i europæisk kontekst, mener Jeppe Danø, vicedirektør og leder af el- og gasmarkedsafdelingerne i Energinet. Foto: Marendine Ladegaard

mindske forbrugernes opbakning til økologien, særligt mht. anvendelse af biogødning og human-urin.

RECONCILEs resultater peger på, at kommunikationen og selve sprogbrugen er af helt afgørende betydning for accepten af recirkulerede gødningsprodukter.

En mulighed kan derfor være, at der kommunikeres om fordele og ulemper i flere faser, gennem flere kanaler og med flere udtryksformer over for forbrugerne. Med andre ord er der behov for at opretholde en god balance mellem de oplysninger, der skaI anvendes i en evt. oplysningskampagne, og oplysninger, der blot skaI ligge tilgængelige på hjemmesider og i opslagsværker.

Som afslutning på RECONCILEs forbrugeranalyser gennemføres der et kvantitativt studium blandt flere end 1.400 forbrugere.

Det skal afdække, i hvilken grad hhv. økologiske og ikke-økologiske forbrugere er villige til at acceptere forskellige typer af alternative gødninger.

Som led i undersøgelsen opdeles respondenterne i tre grupper, som

Biogasandelen i det danske gasforbrug er højere end ventet. Myndighederne forventer, at biogas udgør 100 pct. af det danske gasforbrug i 2034.

ENERGI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den danske gasproduktions andel af det samlede gasforbrug er i fremgang. I 2021 udgjorde den næsten 25 pct. af det samlede gasforbrug, hvilket er en stigning på knap 4 pro-

centpoint både i forhold til 2020 og i forhold til Energinets prognose for fem måneder siden. Det skriver EnergiWatch.

BEMÆRKELSESVÆRDIGT Myndighederne vurderer endvidere ifølge EnergiWatch, at biogas i 2030 når 75 pct. af det danske forbrug og i 2034 vil dække det helt. »Vi glæder os over, at vi ligger foran det planlagte niveau, men der er stadig lang vej at gå og mange ting, der skal lykkes. Men når vi op på 75 pct. i 2030 er det stadig bemærkelsesværdigt i europæisk kontekst,« siger Jeppe Danø, vicedirektør og leder

af el- og gasmarkedsafdelingerne i Energinet, til EnergiWatch.

Han tilføjer, at biogassen er med til at styrke forsyningssikkerheden, særligt i en tid hvor de danske gaslagre har været under det kritiske niveau. »Jeg ville meget nødig stå i en situation, hvor vi skulle undvære de 25 pct.,« siger Jeppe Danø.

Størstedelen af den biomasse, der ender i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning, mens det øvrige indhold særligt er restprodukter fra fødevareindustrien og landbruget samt husholdningsaffald. En mindre del af gassen producerer på rensningsanlæg.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad de forskellige typer af information påvirker forbrugernes holdning til recirkulering.

Viden fra forbrugerundersøgelserne koblet med viden om gødningernes påvirkning af jordens økologi på forsøgsmarker i Taastrup, skal munde ud i en række anbefalinger om muligheder for recirkulering i det økologiske landbrug, senest i 2023.

Lokal vindmøllestrøm skal gøre biogas grønnere Den danske biogasproduktion skal gøres grønnere ved at forsyne anlæggene med mere strøm fra lokale, privateejede vindmøller. Det skal et nyt projekt hjælpe med.

ENERGI

Biogas er vokset og fylder nu mere end ventet i gassystemet

modtager forskellig information.

Den første gruppe modtager ”neutral” information, hvorimod de to øvrige grupper får hhv. ”negativ” information (at der anvendes konventionel husdyrgødning i økologisk produktion, samt at gødning kan indeholde smitstoffer som bakterier og i begrænset omfang tungmetaller og medicinrester) og positiv information (recirkuleringen bliver beskrevet som en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og som et vigtigt element i den grønne omstilling, og der orienteres om, at alternativ gødning ikke indeholder flere uønskede stoffer end konventionel husdyrgødning).

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Lokale vindmøller skal effektivisere den danske biogasproduktion ved at forsyne anlæggene med grøn strøm.

Det skriver Aarhus Universitet.

I et nyt projekt - H2GreenGas, som er støttet af Energy Cluster Denmark - skal eksperter og interessenter undersøge, hvordan strøm fra de lokale vindmøller kan udnyttes til at spalte vand og danne brint. Denne brint kan bruges i biogasanlæg for at omdanne den CO2, som anlæggene producerer, til metan. Processen betegnes som biometanisering og resulterer i bedre kvalitet og anvendelighed af den producerede biogas. »Biogas har et højt indhold af CO2, som vi forventer bliver en værdifuld kilde til grøn CO2 i en fremtid uden tilgang til fossile kulbrinter. Hvis vi via opgradering kan nyttiggøre den som grønt metan, er der et stort poten-

tiale for at øge mængden af grøn gas i nettet og dermed fortrænge fossil naturgas,« siger Thomas Lundgaard, specialkonsulent ved Institut for Bioog Kemiteknologi, Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.

Selvom der fortsat er flere ubesvarede spørgsmål, nærmer man sig noget, der er modent til anvendelse i fuld skala, fortæller han.

Uvishederne handler dog ikke kun om at få teknologien til at fungere optimalt, men også om at finde gangbare forretningsmodeller for vindmølleejerne. Projektet skal derfor afdække, hvilken økonomisk betydning konceptet - også kaldt Power-to-Gas - kan få for både mølleejere og biogasanlæg, og dermed hvordan det vil påvirke det økonomiske incitament for opførelse af nye vindmøller. »Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag. På den måde kan Power-to-Gas blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere,« siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

SOFARI SØGER VÆRTER EVENT: D. 22. maj inviterer økologiske svineproducenter danskerne ud på markerne for at se produktionen, og der er stadig plads til flere værter. »Vi håber, at vi kan få endnu flere værter på landkortet, så det er lettere for danskerne at komme til en gård tættere på dem. Alle interesserede er mere end velkomne til at kontakte os,« siger chefkonsulent og projektleder i Sofari Hanne Børsch fra Landbrug & Fødevarer.

Hvis man ønsker at vide mere om Sofari, kan man kontakte Hanne Børsch på hab@lf.dk eller telefon 272245833 eller Thomas Bertram, som selv er vært og gerne svarer på spørgsmål, på bertramtraktor@ hotmail.com eller 60853824. /hhk

ETABLERINGSSTØTTE TIL UNGE LANDMÆND TILSKUD: Som en del af den nye landbrugsaftale ændres tilskuddet til unge, nyetablerede landmænd fra 2023. Unge landmænd vil i stedet for den nuværende arealbaseret ordning kunne søge om et etableringstilskud, der udbetales på én gang. For heltidsbedrifter er tilskuddet hele 745.000 kr. og halvdelen for deltidsbedrifter, vurderet ud fra bedriftens arbejdskraftbehov. Det skriver Landbrugsstyrelsen på lbst. dk. /mka

TJEK OVERLAP OG UNDGÅ SANKTIONER REGLER: Fra 1. juli 2022 er der forbud mod gødskning og omlægning på alle §3-naturbeskyttede arealer uanset tidligere praksis. Det er derfor relevant at tjekke for overlap mellem mark og §3-areal. Det skriver Seges Innovation på landbrugsinfo.dk. Overlap kan skyldes unøjagtig indtegning, natur inddraget i marken eller hidtil lovlig drift. I alle tilfælde er der grund til at være opmærksom, hvis man ikke vil risikere sanktion. På landmand.dk findes et kort, der viser overlap. /mka

INGEN KVIK ELLER RODUKRUDT EFTERAFGRØDER: I en undersøgelse lavet af Seges har 90 pct. af de udspurgte landmænd svaret, at de ikke oplever mere kvik og rodukrudt i marker, hvor der har været efterafgrøder gennem flere år.

Generelt oplever landmændene, at kvik og rodukrudt opformeres, men ud fra deres erfaringer tyder det altså på, at efterafgrøder ikke skulle forværre problemet. /mka

NY BEKENDTGØRELSE ER TRÅDT I KRAFT ÆNDRINGER: Fra 1. januar 2022 er en ny bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion trådt i kraft. Landbrugsstyrelsen fremhæver sædskiftekrav og overgangsperiode for bindestalde som de vigtigste ændringer. Fremover skal bælgafgrøder og kulstoflagrende afgrøder indgå i sædskiftet for at bevare og øge jordens frugtbarhed.

Derudover kan der gives dispensation til at holde økologisk kvæg i bindestalde i en overgangsperiode til 2024, hvis man har færre end 50 køer. Vejledning til bekendtgørelsen kan læses på lbst.dk. /mka

MARK & STALD

28. januar 2022 nr. 672

Bælgsæd kan blive det mest prisstabile valg Grovvareselskab oplever god efterspørgsel på økologisk bælgsæd, og samtidig er det en afgrødekategori med eksportpotentiale, hvis behovet herhjemme skulle blive opfyldt. ØKONOMI

AF MALTHE KARSTENSEN

Efterspørgslen på økologisk bælgsæd er høj for tiden, og meget tyder på, at den tendens fortsætter.

Sådan lød det, da ØkologiRådgivning Danmark forleden afholdt temadag for planteavlere og sammen med eksterne oplægsholdere opdaterede landmændene på bl.a. markedssituationen. Her kom økologichef Steffen Blume fra DLG med sin analyse af den nuværende og fremtidige prisudvikling på økologiske afgrøder. »Der er rigtig god efterspørgsel på bælgsæd, og det gælder både hestebønner, lupiner og ærter. Der vil vi ikke opleve en overforsyning, så jeg forudser, at prisen på bælgsæden nok skal holde sig nogenlunde stabil,« sagde Steffen Blume.

Udover bælgsæd er også vårhvede af brødkvalitet en eftertragtet vare, som man kan være sikker på at komme af med til et fornuftigt og stabilt prisleje. Hvis hveden skulle

gå hen og blive kasseret som brødhvede, kan man ifølge Steffen Blume trods alt få en fin afregning for foderhvede.

POTENTIALE FOR EKSPORT Den gode efterspørgsel på protein­ afgrøderne skyldes især, at sojaleverancer fra Kina har svigtet. Sojaprisen er som følge heraf høj, hvilket de for tiden ekstraordinært høje fragtomkostninger også medvirker til.

Det er ikke kun herhjemme, at bælgsæden er nem at omsætte, og derfor er det samtidig en afgrødekategori med eksportpotentiale.

Eksempelvis aftager Tyskland gerne dansk bælgsæd, da de i stigende grad ønsker EU-varer frem for oversøiske proteinafgrøder.

Dog er der ikke noget, der tyder på, at Danmark kommer til at eksportere økologisk bælgsæd, trods muligheden er der. Hjemmemarkedet kan nemlig sagtens absorbere den mængde, de danske landmænd dyrker, hvilket også er med til at holde prisen oppe. »Vi kommer nok ikke til at eksportere lupin og hestebønner de kommende par år. Det kommer vi til at bruge herhjemme i Danmark,« sagde Steffen Blume.

Det er ikke kun bælgafgrøderne, som landmændene pt. kan opnå gode afregningspriser på. Kornpriserne er ligeledes steget som følge af en europæisk høst, der ikke levede op

Proteinafgrøder er i høj kurs og lader til at være prisstabile. Det er samtidig med til at holde hånden under rapsprisen, trods at olien er faldet markant i pris.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening til forventningerne, men her er Steffen Blume ikke nær så sikker på, at priserne forbliver stabile til høst 2022. »Der er en tøven på markedet.

Sælgere holder sig tilbage i håb om højere priser, og det gør, at vi stadig har denne her lidt fastlåste situation,« sagde Steffen Blume.

LÅS PRISEN FAST Den pointe bakkes op af ØkologiRådgivning Danmarks egen analyse, Ø-barometeret, hvor økonomirådgiver Keld Dieckmann heller ikke udelukker kraftige prisudsving, når først markedet for alvor kommer i gang igen.

Derfor opfordrede Steffen Blume flere gange deltagerne til at slå til og få låst prisen fast, før det vender, hvis

man er villig til at acceptere priserne, som de er nu.

Han fremhævede havre, som en afgrøde, hvor man formentlig skal handle hurtigt. »Hvis man gerne vil dyrke havre, så se at få den prissat nu. Der kunne jeg godt forestille mig, at prisen vil falde,« sagde Steffen Blume og tilføjede, at rådet også gælder for nicheafgrøder såsom maltbyg, selvom markedet lige nu oplever mangel på det: »Vil man f.eks. gerne dyrke maltbyg og synes, prisen er fornuftig, så er det bare med at slå til, for lige pludselig har alle det, de skal bruge.

Man skal have i baghovedet, at det er en nicheafgrøde, som er følsom på prisudviklingen.«

Blåkvæg er blevet blåstemplet i økologien Blåkvæg accepteres nu i økologisk produktion. Regelændringen bygger ikke på ny faglig viden, men ifølge en kvægrådgiver vil det ikke give anledning til store kælvningsproblemer.

REGELÆNDRING

AF MALTHE KARSTENSEN

I mange år har det ikke været tilladt at omlægge eller anvende racen Dansk Blåkvæg til inseminering i den økologiske produktion, hvis andelen var mere end 50 pct. blåkvæg. Det forbud er nu fjernet i den nye økologivejledning.

Fremover vil økologer i stedet blive kontrolleret efter, om der konkret er kælvningsproblemer i besætningen og ikke efter kvægrace.

»Det vil ikke give anledning til voldsomt store kælvningsproblemer,« siger kvægrådgiver Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark med henvisning til, at racens kælvningsproblemer var argumentet for forbuddet.

DATA BAKKER IKKE OP Blåkvæg er oprindeligt en belgisk race, som giver store, kødfyldte dyr, der typisk også får større kalve, end andre racer gør. »Det var jo sådan engang, at kælvninger med blåkvæg konsekvent endte med kejsersnit. Det kalkulerede man med, men sådan har det ikke været med de danske avlslinjer,« siger Hans Lund og tilføjer, at kælvningsproblemer stadig kan være et problem med de belgiske linjer, der dog ikke anvendes herhjemme.

Landbrugsstyrelsen har oplyst til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, at de på nuværende tids-

FORBUDDET, DER NU ER SLETTET: ’Da der foretages flere kejsersnit og assisterede fødsler ved Dansk Blåkvæg (BLÅ) (tidligere Belgisk Blåhvidt Kvæg), må du ikke omlægge ren BLÅ eller dyr med 50 % BLÅ eller mere til økologisk produktion. Du må heller ikke inseminere med BLÅ i en økologisk besætning.’

Kilde: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion punkt ikke mener, de har data til at bakke op om, at Dansk Blåkvæg giver sundhedsmæssige problemer i krydsningsøjemed – hvilket heller ikke tidligere har været tilfældet.

Styrelsen har dog bedt Aarhus Universitet om at undersøge, om brugen af blåkvæg-racen er forbundet med specifikke sundhedsproblemer.

Ændringen bygger dermed ikke på en ny faglig vurdering af racen, men er en juridisk fortolkning af økologiforordningen.

FLERE HAR UNDRET SIG Hans Lund fortæller, at der er landmænd, som har undret sig over forbuddet, og han tror da også, at der er økologer, som vil begynde at benytte sig af blåkvæg til krydsninger. »Krydsninger med blåkvæg giver en bedre klassificering. Kødkvaliteten er ikke nødvendigvis højere, men man får en højere afregningspris, fordi de er mere kødfyldte,« siger han.

Kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen fra ØkologiRådgivning Danmark er enig med sin kollega og har også oplevet undren. Han fortæller desuden, at han har været på omlægningstjek hos kødkvægproducenter med blåkvæg-besætninger, som var forhindret i at kunne omlægge til økologi – indtil nu.

MARK & STALD

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Sådan kan udfordringer med buskfrugte løses Stikkelsbær er måske på vej til at blive det nye ’sort’, men kulturen rummer også en masse dyrkningsudfordringer.

Der er meget få bær på markedet. HortiAdvice arbejder på at optimere dyrkningen.

Sorten Tatjana er en opret busk med overhængende vækst, fri for meldug og er næsten tornløs og er bl.a. derfor efterspurgt af industrien.

Foto: Hanne Lindhard

forårsfrost. Derfor bør stikkelsbær plantes på arealer uden frostrisiko eller frostlommer. Læ på udsatte steder er også godt, det giver bedre betingelser for bestøvning og vækst.

KRONIK

Ved etablering skal arealet være fri for flerårigt ukrudt. Jorden skal være næringsrig, muldrig og vandholdende, men veldrænet. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse skal der udvises forsigtighed for ikke at skade øverligt liggende rødder. Dækning med plast som ukrudtskontrol bør ske med en kraftig holdbar type.

Plantning på hævede bede sikrer god afdræning, og hvis bedene dækkes med sort plast, hæves jordtemperaturen, og buskene gror tidligere om foråret. Ulemperne er større krav til vanding og risiko for øresnudebillelarver, som skader rødderne.

AF HANNE LINDHARD, HORTIADVICE HLP@HORTIADVICE.DK

Produktion af buskfrugt til frisk konsum eller industri er højværdiafgrøder, som kræver specialisering.

Siden 2015 er arealet med stikkelsbær steget, og i 2021 var der 42 hektar i Danmark, heraf var godt halvdelen økologisk. Bærrene fra de største arealer går typisk til industri og fra de mindste til frisk konsum. Den største danske stikkelsbærproducent har 9,5 hektar, der dyrkes økologisk.

Der findes utrolig mange stikkelsbærsorter: Grønne, gule, røde og helt over i sorte bær – med og uden hår. Buskene kan være med og uden torne. Til maskinhøst skal de være tornfrie og helst modstandsdygtige mod meldug.

Den næsten tornfrie stikkelsbærsort Tatajana er de senere år blevet industriens foretrukne i stedet for den tornede sort Invicta. Sorter til maskinhøst skal have stive oprette grene, stor rystelethed, faste bær og modne ensartet. Indtil nu er grønne, faste bær de eneste, som industrien

efterspørger, men de to røde sorter Capivator og Larell kan med forsigtighed også høstes med maskine.

Det bedste sortsvalg til frisk konsum er tornfrie sorter uden meldug.

De gamle finske sorter Rød og Gul Hinnomaki er uden meldug.

Stikkelsbær blomstrer tidligt.

Sorten Tatjana blomster meget tidligt i april – tidligere end Invicta.

Derfor er Tatjana særligt følsom for blomstringsfrost. De sidste tre ud af fire år har der været problemer med blomster- og bærdrys p.g.a.

Meldug er den værste svampesygdom i stikkelsbær, fordi den kan blive så alvorlig, at planten dør.

Undgå meldug ved at bruge modstandsdygtige sorter, hold buskene og marken åben for luft, vand i tørre perioder, giv ikke for meget kvælstof og undgå at skade rødderne. Meldug kan bekæmpes Armicarb (bagepulver) og Kumulus S (svovl), der også er tilladt i økologi.

Bladhvepse er et alvorligt skadedyr i stikkelsbær, fordi larverne

kan afløve buskene og svække især

KOM GODT I GANG MED ØKO-BÆR

Målet med projektet ’Kom godt i gang med økologiske blåbær og stikkelsbær’ er at hjælpe til med at udvikle bæredygtige økonomiske produktioner af økologiske stikkelsbær og blåbær i Danmark.

Dette sker ved indhentning af viden og erfaring fra de nuværende økologiske producenter i Danmark og i udlandet. I 2022 arbejder vi med netværksdannelse, formidling og demonstration af den nye viden hos danske bæravlere. Økologiske blåbær- og stikkelsbærproducenter, som har lyst til at deltage i netværksdannelsen opfordres til at kontakte os.

Projektet er bevilget af Fonden for økologisk Landbrug (FØL) og planlagt at løbe over 3 år. 2022 er projektets sidste år.

nyplantninger så meget, at buskene dør. I øjeblikket er der ingen godkendte bekæmpelsesmidler mod stikkelsbærbladhvepse, hvilket er et stort problem. Forsøg med NeemAzal, Spruzit, pilebarkekstrakt og bittersalt viser forskellige grader af virkning.

Sørg for at etablere stor biodiversitet i marken, så der er levesteder og føde til nyttedyr. De hjælper over tid med at holde angreb nede.

Blåbærdyrkningen kræver sit Blåbær er velsmagende, alsidige i anvendelse såvel friske som snacks eller i mad, og så er de tillige sunde. Der er fortsat muligheder i økologisk blåbærdyrkning, men vælg rigtig afsætningskanal.

efter år. Det er ikke alle, som gør sig godt nok umage med etableringen, og det er meget vanskeligt at rette op på, når først planterne er sat i jorden.

KRONIK

AF DAN H. CHRISTENSEN, HORTIADVICE

De økologiske avlere fortæller om dyrknings- og afsætningsmæssige udfordringer. Når vi kun ser få danske blåbær i butikkerne skyldes det, at vi ikke er konkurrencedygtige på prisen. De, der dyrker blåbær, har fundet en afsætningskanal, hvor kunden aktivt vælger danske bær, uanset om det er via supermarkedet eller selvpluk.

I en tysk, økologisk blåbærplantage i Niedersachsen er der god vækst, som ses på den store mængde rødlige grene. Foto: HortiAdvice Hos en del er der problemer med etablering, korrekt vanding og gødskning, ukrudtet og de omkostningstunge arbejdsprocesser som beskæring og plukning.

Blåbær er i lighed med havens rhododendronbuske en surbundsplante. Opfyldes ikke buskenes forhold fra starten, vil de dyrt indkøbte planter stå i stampe år

Vanding er nødvendig for at dyrke blåbær. I varme og tørre perioder bør de vandes oftere, end de fleste tror, efter princippet hellere lidt og ofte end meget og sjældent. Det er der en del, som forsømmer med skade for væksten og bærstørrelsen til følge.

Selvom blåbær ikke har stort gødningsbehov bør de tilføres gødning. Økologisk gødevanding er dyrt fordi blåbær skal have specialgødning.

Så de fleste vælger en billig husdyrgødning som til gengæld vil have en tendens til at hæve Rt, til skade for blåbærplanterne.

Ukrudt et væsentligt problem især i etableringsfasen, hvor det kan være et spørgsmål, om det er ukrudtet

eller blåbærplanterne, der etablerer sig først. Derfor bør alle have stort fokus på at få planterne i vækst med det samme. Når først planterne er store, konkurrerer de ret godt med ukrudtet, hvis man har kraftigvoksende sorter.

Nogle avlere planter i ukrudtsdug, men det giver problemer med at gødske, og ukrudtet vokser op på dugen, hvis den ikke børstes ren. Andre prøver at holde rækken ren mekanisk og manuelt, men det er udfordrende af hensyn til en eventuel drypslange samt øverligt liggende rødder.

I Facebookgruppen Blåbærproducenter i Norden forsøger projektet at skabe et fælles rum for blåbærdyrkere, hvor avlere kan finde inspiration og svar.

I regi af projektet er det planen at tage aktuelle emner op på korte onlinemøder i feb. og marts. Meld dig ind i gruppen så du kan følge med.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. januar 2022 nr. 672

Rekordmange brud på dyrkningsforbud ved vandboringer I 2021 har Landbrugsstyrelsen registreret det højeste antal sager nogensinde om overtrædelse af reglerne for de dyrkningsfrie zoner, der skal beskytte vandboringer med drikkevand.

GRUNDVAND

AF MALTHE KARSTENSEN

Det var rekord, da Landbrugsstyrel-

sen sidste år oprettede 117 sager om overtrædelse af dyrkningsforbuddet i de beskyttelseszoner, der skal omgive drikkevandsboringer i Danmark.

Det fremgår af en aktindsigt, som Økologisk Landbrug har fået.

Siden august 2011 har det været et krav, at der opretholdes en beskyttelseszone i en radius på 25 meter fra vandboringer med drikkevand, hvor landbrugsjord støder op til. Det er forbudt at dyrke, gøde eller sprøjte inden for denne zone, og det er dette forbud, som rekordmange landmænd har forbrudt sig imod i 2021.

Året før blev der registreret 37 overtrædelsessager, mens 2014 hidtil lå højest med 109 sager. Straffen for overtrædelsen er typisk en bøde på 5.000 kr. pr. vandboring.

BØDER I DE FLESTE TILFÆLDE Landbrugsstyrelsen oplyser til Økologisk Landbrug, at tallene kun angiver antal landmænd, hvor der er registreret overtrædelser hos, og således ikke antallet af vandboringer. Enkelte landmænd har overtrådt forbuddet ved flere vandboringer.

Det er ikke alle sager, der har medført bøde, f.eks. hvis sagen er afslut-

tet med en indskærpelse, hvilket dog sjældent sker.

Alligevel vurderer Landbrugsstyrelsen, at tallene også kan bruges som et skøn for antallet af uddelte bøder, da andre sager som nævnt indeholder flere bøder/berørte vandboringer. ”Det er vores bedste skøn, at der i 80-90 pct. af de oprettede sager gives en bøde på 5.000 kr., dog med en lavere procent i de første år. (…) Antallet af oprettede sager pr. år giver således et nogenlunde overblik over det sandsynlige antal bøder,” skriver Landbrugsstyrelsen.

ANTAL OPRETTEDE SAGER PR. ÅR • • • • • • • • • •

2012: 3 sager 2013: 91 sager 2014: 109 sager 2015: 10 sager 2016: 11 sager 2017: 26 sager 2018: 89 sager 2019: 102 sager 2020: 37 sager 2021: 117 sager

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Danske Vandværker: »Vi har brug for en diskussion om, hvorfor visse landmænd lader hånt om love og regler« Landmænd brød beskyttelseszonen ved drikkevandsboringer rekordmange gange i 2021. Danske Vandværker kalder det »bekymrende« og mener, der er brug for en debat om visse landmænds adfærd. L&F afviser, at reglerne er brudt med forsæt.

Reglerne om beskyttelseszoner trådte i kraft i 2011, og siden har antallet af årlige sager varieret fra mellem tre til senest 117 sager. Zonerne betyder, at landmanden hverken må sprøjte, gødske eller dyrke jorden inden for 25 meter omkring en vandboring, da det risikerer at forurene vandet.

Foto: Pixabay beskyttelseszonen blot skulle være 10 meter, og det kan derfor være, at nogle landmænd eller medarbejdere på bedriften ikke er bekendt med ændringen. »For os at se tyder det på, at der er brug for mere information til landmændene, og det vil vi sørge for at gøre dem opmærksomme på. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at det her forekommer efter 10 år med reglen,« tilføjer han.

GRUNDVAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK & MALTHE KARSTENSEN

Det er både bekymrende og tankevækkende, at der i 2021 blev registreret rekordmange regelbrud i beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.

Sådan lyder reaktionen fra brancheorganisationen Danske Vandværker, efter at Økologisk Nu i sidste uge kunne fortælle, at Landbrugsstyrelsen i 2021 oprettede 117 sager - heraf syv på økologiske bedrifter - hvor landmænd har brudt beskyttelseszonen omkring en boring. Styrelsen skønner, at 80-90 pct. af sagerne endte med bøder. »Vi oplever desværre flere og flere uønskede stoffer i vores drikkevand, og der er som bekendt god grund til at beskytte vores vandboringer. Og det er naturligvis slet ikke i orden, at nogle landmænd vælger at ignorere beskyttelseszonen. Jeg finder det både bekymrende og tankevækkende. Særligt kan det undre, da vi er i gang med hele arbejdet om frivillige aftaler om de boringsnære beskyttelseszoner, BNBO’erne, som netop skal medvirke til at øge beskyttelsen

omkring boringerne,« siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der repræsenterer landets vandforsyninger.

Reglerne om beskyttelseszoner trådte i kraft i 2011, og siden har antallet af årlige sager varieret fra mellem tre til senest 117 sager. Zonerne betyder, at landmanden hverken må sprøjte, gødske eller dyrke jorden inden for 25 meter omkring en vandboring, da det risikerer at forurene vandet. »Ifølge GEUS er en række boringer i perioden 1999-2020 sløjfet med begrundelse i boringernes indhold af pesticider anvendt i landbruget – inkl. stoffer, der kun har haft anvendelse i landbruget. Derfor er det vigtigt, at vi alle – herunder landmænd - er meget forsigtige omkring vand-

boringerne. Arealet omkring vandboringerne er ekstra sårbart, fordi det populært sagt - er her, der er hul ned til drikkevandsmagasinet,« forklarer Susan Münster.

DEN ER GAL MED ADFÆRDEN Eftersom reglerne har eksisteret i nu ti år, opfatter hun det som et adfærdsmæssigt problem, når landmænd alligevel fortsat bryder dem. »Netop fordi myndighederne jo har opdaget overskridelserne, forudsætter jeg, at der er styr på tilsynet.

Så det er adfærden, det er galt med.

Jeg mener, at vi har brug for en diskussion om, hvorfor visse landmænd lader hånt om love og regler. Der kan være mange værktøjer, vi kan sætte i sving, vi kan for eksempel forhøje bøderne, men i første omgang er der

behov for blandt andet sammen med landbruget at få foldet problemet mere ud, før end vi begynder at diskutere løsninger,« siger hun.

AFVISER BEVIDST HANDLING Søren Thorndal Jørgensen, der er chefkonsulent for vand og natur hos Landbrug & Fødevarer, er dog uenig i Danske Vandværkers antydning om, at nogle landmænd bevidst bryder reglerne. »Vi har ikke nogen grund til at tro, at det her er forsætligt af landmanden. Det skyldes snarere et manglende kendskab til reglerne, eller at man har målt forkert op fra vandboringen,« vurderer Søren Thorndal Jørgensen.

Han fortæller, at før de nye regler trådte i kraft i 2011, lød reglen, at

»SLÅ KOLDT VAND I BLODET« Kasper Roug, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, mener, at man skal være varsom med at konkludere, at rekordantallet af sager kan sige noget om, hvad fremtiden bringer for drikkevandsbeskyttelsen.

Han påpeger, at det højere tal kan skyldes, at der er flere, som har holdt øje med aktiviteten ved boringsområderne, og minder om, at tallet skal ses, i forhold til at der er lidt over 4.000 professionelle landmænd plus flere tusinde deltidslandmænd i Danmark. »Vi må slå koldt vand i blodet og se på, hvad tendensen viser. Men mit budskab er, at landmændene selvfølgelig skal overholde reglerne. Ét lovbrud er ét for meget, og man må gå ud fra, at de landmænd, der har fået oprettet en sag, selvfølgelig har rettet ind efterfølgende, så det ikke er de samme, der fortsætter med at bryde reglerne,« siger Kasper Roug.

INVITATION TIL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING FREDAG DEN 4. MARTS 2022

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening bliver i 2022 afholdt som en fysisk generalforsamling igen. For dig, der ikke har været til generalforsamling før, er det en fantastisk lejlighed til at møde nye kollegaer i foreningen og for dig, der har deltaget før, vil generalforsamlingen som tidligere være en god lejlighed til at genopfriske alle de gode bekendtskaber i fagligt og festligt lag!

Med både indkomne forslag, bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, bestyrelsesvalg og formandsskifte er der masser af ting på programmet, som du kan læse mere om på de følgende sider.

Hold også øje med Økologisk Landsforenings sociale medier, bland dig i debatten og del gerne vores opfordring om at deltage i generalforsamlingen med dit økologiske netværk.

OKOLOGI.DK/GF

REVISION AF VEDTÆGTEN FOR AT STYRKE DEMOKRATIET OG ØKOLOGIEN På Økologisk Landsforenings generalforsamling fredag den 4. marts 2022 bliver et af de væsentligste punkter på dagsordenen drøftelsen af bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne med henblik på at udvikle den demokratiske struktur. Målet er at favne en bedre og bredere demokratisk repræsentation af vores forskellige medlemsgrupper. Samtidig skal den organisatoriske forandring styrke arbejdet med vores strategiske mål for økologiens fremtid nemlig både mere og bedre økologi.

Medlemmerne skal også stemme om vedtægtsændringer, der indebærer en nødvendig revision af foreningens formål. Endelig foreslår bestyrelsen at modernisere de ledende folkevalgtes tituleringer til de kønsneutrale titler ”forperson” og ”næstforperson”.

VIRKNING FRA 2023 Såfremt vedtægtsændringerne om strukturen stemmes igennem, får de først indflydelse på valgene i forbindelse med generalforsamlingen i 2023. Her vil repræsentantskabet blive nedsat med op til 29 medlemmer, hvoraf de syv er på valg direkte på generalforsamlingen. Det resterende antal medlemmer af repræsentantskabet vælges af fagudvalgene og vælges af og blandt medlemsgrupperne op til næste års generalforsamling.

REPRÆSENTANTSKABET Det er kontakten til medlemmerne, udviklingsopgaverne, de kreative idéer og visionerne, der får tyngde i repræsentantskabets arbejde. Derudover er det repræsentantskabet, der bestemmer bestyrelsens sammensætning udover formanden. ”Repræsentantskabet er arnested for idéerne og er der, hvor medlemsgrupperne sammen skal finde en vej og en vision for økologiens fremtid.

Det er altafgørende, at udviklingen kommer fra dem, der står ved gryderne, som arbejder i mark og stald og de, som forarbejder og udvikler

produkter til forbrugerne, altså i bogstavelig forstand også har hånden på kogepladen,” siger han.

BESTYRELSEN Forslaget til den nye demokratiske struktur betyder, at bestyrelsen fremover sammensættes med formanden, som er direkte valgt af generalforsamlingen, mens der vælges fire medlemmer af og blandt medlemmerne af repræsentantskabet. Derudover kan bestyrelsen indstille til repræsentantskabets godkendelse, at der kan udpeges to foreningsmedlemmer yderligere til at supplere bestyrelsens kompetencer. ”Valget af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning i dag reflekterer fremmødet og stemmeafgivelsen direkte på generalforsamlingen. Det betyder, at nogle medlemsgrupper ikke er repræsenteret i tilstrækkelig grad i forhold til deres størrelse. Det ønsker vi at ændre for at garantere en rimelig balance i interessevaretagelsen af alle fire medlemsgrupper,” siger Per Kølster. ”Samtidig kan det være vanskeligt at sikre et relevant match mellem de

N U VÆ R E N D E S T R U K T U R BE

ST YRELSEN

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

FORMAND

De mange afstemninger vil blive gennemført i en rækkefølge, der betyder, at vi først skal stemme om formål, dernæst titulering, så strukturen overordnet, og hvis denne vedtages, stemmes herefter om en række detailforslag. Dette forventer vi vil blive gennemført hurtigt og enkelt med den digitale afstemningsmetode, som vi allerede har afprøvet på de forudgående generalforsamlinger.

Vil du vide mere om vedtægtsændringerne, kan du finde uddybende information på okologi.dk/gf

P

S RÆ

E N TA N T SK

AB

VALGT AF FAGUUDVALG

VALGT AF MEDLEMSGRUPPER

S BE

N

FRA REPRÆSENTANTSKABET

EKSTERNE GODKENDT AF REPRÆSENTANTSKABET

DIREKTION = Plads i repræsentantskabet = Plads i bestyrelsen

TYRELSE

FORMAND

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

DIREKTION = Plads i bestyrelsen

ÆNDRING I TITULERINGEN AF FORMAND På generalforsamlingen skal medlemmerne også tage stilling til, om tituleringen med formand og næstformand fremover skal ændres til ’forperson’ og ’næstforperson’. ”Dette er en naturlig udvikling i foreningen i takt med at vores samfund og foreningsliv også har rykket sig på dette område. Vi er en moderne forening, der appellerer og driver forandring i samfundet, og naturligvis skal vi også på dette område være på forkant.”, siger Per Kølster.

AFSTEMNINGSMETODE OG YDERLIGERE INFORMATION

ET

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

ÆNDRING I FORMÅLSBESTEMMELSEN Udover de vedtægtsændringer, der vedrører struktur, skal medlemmerne ligeledes stemme om en ændring i formålsparagraffen. Ændringen er et

tillæg til den eksisterende formålsparagraf, som opfylder de skærpede krav Moderniseringsstyrelsen har stillet for foreninger, der driver projekter for offentlige midler. ”Ændringen forholder sig udelukkende til Moderniseringsstyrelsens skærpede krav. Der er ingen ændringer i forhold til den del af vores formålsbestemmelse, der handler om foreningens virke i bred forstand herunder at fremme økologien. Vi arbejder fortsat på alle planer og med alle midler for mere og bedre økologi,” siger Per Kølster.

FORSL AG TIL NY DEMOKRATISK STRUKTUR RE

STRATEGI OG ORGANISATION Forslag til vedtægtsændringen er en naturlig følge af den strategi, som foreningen vedtog tilbage i 2019.

Strategiens formål er at transformere Økologisk Landsforening fra at være en brancheforening primært for økologisk landbrug til at blive en bred interesseforening med flere aktive medlemsgrupper fra fx virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer. ”Den nye strategi har tydeliggjort, at vores demokratiske struktur ikke i tilstrækkelig grad afspejler den forandring, som vi ønsker. Interesserne spænder over en stor bredde i medlemmernes baggrunde fra landbrug, virksomheder, køkkener og til de personlige medlemmer. Skal alle interesser varetages, skal vi opnå en større grad af ligelig fordeling af medlemsgrupperne i de demokratiske organer,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Som forslaget er fremlagt, stemmes der overordnet om at vedtage de dele af vedtægten, der omfatter den demokratiske struktur og herefter om flere konkrete dele heraf.

opstillede og de behov for kompetencer, der er i en bestyrelse, som på en tidssvarende måde skal udfordre og støtte direktionens ansvar og krævende opgaver.”

Bestyrelsesopgaverne vil i højere grad end nu have fokus på de ledelsesmæssige aspekter af foreningsdriften. I takt med, at den verden, vi skal navigere i, stiller større krav til foreningens kompetencer, og økologiens markedsandele vokser, stiller det også nye krav til såvel bestyrelse som direktion. ”Udviklingen går økologiens vej. Markedskræfterne taler sit tydelige sprog, og det betyder også udvikling af kompetencerne i bestyrelsen, som får langt mere fokus på ledelse og de økonomiske, samt juridiske dele af at drive en solid forening med gennemslagskraft hos samarbejdspartnere,” siger Per Kølster.

INVITATION TIL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING DEN 4. & 5. MARTS 2022

HVORDAN STILLER DU OP I 2022? Økologisk Landsforening har brug for visionære, kreative og kompetente mennesker, som vil bidrage til at udvikle økologien og foreningen både nu og i fremtiden. Måske er det i år, du har tid til og mulighed for at deltage i foreningens arbejde for mere og bedre økologi på markerne, i butikkerne og på bordene?

Ønsker du at opstille dit kandidatur kan du give meddelelse herom til: mfa@okologi.dk

Er du i tvivl om du har den rette viden og erfaring, har bestyrelsen lavet denne liste med forslag. Kan du sætte kryds ved ét eller flere af punkterne, vil bestyrelsen opfordre dig til at stille op til valget og hjælpe med at gøre en forskel for økologien!

• • • • •

Foreningsarbejde på bestyrelsesniveau Generel ledelse Viden om megatrends (bl.a. viden om markeder) Økonomi og regnskabsforståelse Kendskab til unge mhp. rekruttering/involvering

• • • • • •

Organisationsudvikling Forretningsudvikling Finansiering Netværk (fx politisk eller til fonde) Kommunikation Internationale relationer

BENYT DIG AF AT FORTÆLLE OM DIG SELV TIL ØKOLOGISK.NU OG AVISEN ØKOLOGISK LANDBRUG Ønsker du at stille op eller genopstille til bestyrelsen, har du mulighed for at skrive en personlig præsentation til avisen Økologisk Landbrug og nyhedssiden Økologisk Nu (økonu. dk), hvori du redegør for, hvordan du kan bidrage til Økologisk Landsforenings arbejde med at udvikle økologien, den grønne omstilling og målsætningen om 30 pct. økologi i 2030.

Send din beskrivelse til mediernes ansvarshavende redaktør Henrik Hindby Koszyczarek på hhk@okologi.dk (max. 1.500 anslag inkl. mellemrubrik.

Send også et digitalt portrætfoto i høj opløsning) DEADLINE for personlig præsentation er fredag den 11. februar kl. 12 Bemærk at du kan stille op helt frem til den 4. marts 2022.

HVAD STILLER DU OP TIL? BESTYRELSESMEDLEM – ANSVAR FOR FORENINGENS VÆRDISKABELSE Har du erfaring med primære ledelsesopgaver fx fra en virksomhed eller en anden forening? Har du erfaring med forretningsudvikling og forandringsledelse?

Kan du overskue en økonomi, der er baseret på fondsmidler? Så er en plads i Økologisk Landsforenings bestyrelse noget for dig.

Opgaverne i bestyrelsen omfatter bl.a.: • at sikre overordnet og strategisk ledelse • at udføre risikostyring, interne kontroller og rapportering af finansielle forhold • at sikre foreningens kapitalberedskab, herunder likviditet • at skabe grundlag for stabile samarbejder med eksterne organisationer • at udpege og afskedige direktionen samt tilse, at den udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer

FORMAND I forbindelse med formandsskiftet til Økologisk Landsforenings generalforsamling har bestyrelsen defineret rammerne for den kommende formands kompetencer, roller og opgaver.

Bestyrelsen har vurderet, at der er behov for, at posten kan skræddersyes til den valgte kandidat. Derfor opfordres kandidater til på forhånd at kontakte nuværende formand Per Kølster eller direktør Helle Borup Friberg om opgaven og og høre mere om mulighederne.

Formandens opgaver (støttet af direktør/sekretariat): • forbereder, tilrettelægger og leder bestyrelsens arbejde samt generalforsamlingen og andre møder i foreningens demokratiske organer.

• afholder møder med foreningens medlemmer lokalt og i sekretariatet for at sikre god kommunikation i foreningen som helhed.

• formanden ansætter og afskediger i samråd med bestyrelsen foreningens direktør • tilser good governance i det folkevalgte system og i samspillet med den professionelle ledelse • varetager sammen med næstformanden løbende sparring med direktør og ledelse omkring foreningens strategi, økonomi, finansiering, risiko, politisk udvikling og forberedelsen af bestyrelsens møder vedrørende samme • repræsenterer foreningen i det politiske arbejde ved møder (i Danmark og i EU) med politikere og ministre, embedsfolk, andre organisationers og samarbejdspartneres ledelse • deltager som repræsentant for foreningen i råd, udvalg, fondsbestyrelser o.lign.

• er talsmand for foreningen og arbejder aktivt med kommunikation mundtligt såvel som skriftligt og herunder ved deltagelse i arrangementer, debatter og er foreningens stemme og ansigt i medierne.

• skaber relationer, udvikler netværk og samarbejder, der understøtter foreningens formål og kendskabsgraden til foreningens sag.

FAGUDVALGENES ÅRSMØDER OG TEMAMØDER Udover Økologisk Landsforenings generalforsamling, holder fagudvalgene årsmøder og temamøder både den 4. og 5. marts. De foregår også i hyggelige rammer på Jørgensens Hotel, hvor der bliver god tid til faglige diskussioner og netværk. Fællesnævneren er de faglige udvalgs store arbejde i 2021.

ÅRSMØDER

TEMAMØDER

Vil du høre mere om Virksomhedsudvalgets og Køkkenudvalgets arbejde? Så er du velkommen fredag den 4. marts, når begge udvalg holder årsmøder inden foreningens generalforsamling begynder. De øvrige fagudvalg har reserveret lørdag den 5. marts - både formiddag og eftermiddag - til deres årsmøder og temamøder. Ved årsmøderne kan du høre mere om udvalgenes arbejde og stille op til valg til en post i udvalget.

Flere fagudvalg arbejder i lige nu på at lave temamøder i relation til deres årsmøder, hvor de vil inddrage dig endnu mere i deres arbejde og fortælle om nogle af de mange spændende resultater, de har haft i løbet af året. Det endelige indhold i temamøderne afslører vi i næste udgave af avisen.

Økologisk Landsforenings fagudvalg er det forum, hvor du sammen med andre fra din branche kan være med til at udvikle foreningens politik inden for jeres interesseområde. Om det er kødkvæg eller kikærter, er der rig mulighed for at udveksle erfaringer, give input til foreningens politiske arbejde og spare med de projektledere, der er tilknyttet udvalgene.

Er du nysgerrig på arbejdet i udvalgene, kan du kontakte fagudvalgsformændene og høre mere: www,okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg Du kan tilmelde dig til årsmøderne: www.okologi.dk/gf

PROGRAM OG DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING, ÅRSMØDER OG TEMAMØDER Det fulde program for generalforsamling, årsmøder og temamøder bliver udsendt i februar, når de enkelte dagsordener er endeligt fastlagt. Hold derfor øje med nyhedsmails, avisen og www. økonu.dk og www.okologi.dk/gf

VIL DU VIDE MERE? Måske sidder du tilbage med et spørgsmål til alt det, du har læst om forslaget til en ny demokratisk struktur i Økologisk Landsforening? På hjemmesiden www.okologi.dk/gf finder du vedtægtsændringsforslaget i sin fulde længde, samt en beskrivelse af den ny demokratiske struktur. Her finder du også mere information om formandsvalg, valg til bestyrelse og fagudvalg.

TAK TIL VORES SPONSORER!

AB CATERING • BC CATERING • INCO

AB CATERING • BC CATERING • INCO

BIRTEBRORSON.DK

Hold også øje med Økologisk Landsforenings sociale medier, bland dig i debatten og del gerne vores opfordring om at deltage i generalforsamlingen med dit økologiske netværk.

MARK & STALD

28. januar 2022 nr. 672

Den mest optimale balance mellem de langkædede fedtsyrer omega 3 og 6 opnås, når køerne fodres med 100 pct. græs. Arkivfoto: Jakob Brandt

Græs til køer gør mælken sundere Køer, der primært fodres med græs, producerer mælk med en sundere fedtsyresammensætning og en højere koncentration af essentielle vitaminer.

SUNDHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er forskel på mælken i køleskabet, alt efter hvad koen er blevet fodret med. Er den græsfodret, vil mælken have en sundere fedtsyresammensætning og en højere kon-

centration af essentielle vitaminer, end hvis koen lever konventionelt med en lav andel af græs i foderet.

Det skriver forskere fra Aarhus Universitet i Magasinet Kvæg på baggrund af et flerårigt studie. Den mest optimale balance mellem de langkædede fedtsyrer omega 3 og 6 opnås, når køerne fodres med 100 pct. græs, enten frisk via afgræsning, opfodret på stald eller givet som ensilage. Den næstbedste balance ses, når græs udgør en »høj andel« af fodringen, dernæst følger økologisk mælk, hvor græs udgør en vis andel, og sidst finder man konventionel mælk, hvor

græs udgør den laveste andel af fodringen.

Græsfodringen giver samtidig mælken en højere koncentration af essentielle vitaminer: Mælk baseret på 100 pct. græsfodring har et vitamin E-indhold på 1,4 µ g/ ml mælk, hvilket er signifikant højere end de andre mælketyper (høj græsandel, økologisk og konventionel), der ligger på hhv. 1,0, 1, 0 og 0,9 µ g/ ml mælk. Effekten reduceres, når der tages højde for mælkens fedtindhold, samt i vinterperioden hvor alle køer er inde, men er tydelig i sommerperioden.

FLERE E- OG B2-VITAMINER Der er også et højere indhold af Eog B2-vitamin, jo mere græs, der fodres med, mens niveauet af Avitamin er nogenlunde ens på tværs af produktionerne - med undtagelse af sommermånederne, hvor der ses en stigning i vitaminindholdet ved 100 pct. græsfodring. Ens for alle dataprøver er, at den konventionelle mælk ligger lavest, når det kommer til vitaminindholdet.

Data fremlagt i artiklen er endnu ikke fagfællebedømt. Desuden tages der forbehold for effekten af besætningernes race-sammensætning, der kan have indflydelse på vitaminindholdet.

Projektet er en del af et større projekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Thise og Seges.

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Efterafgrøders mange fordele

FAGLIGT TALT

AF PETER PINSTRUP, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Efterafgrøder er kommet for at blive, og vi kan og skal blive endnu dygtigere til at dyrke dem. Efterafgrøderne er et af de vigtigste værktøjer, der i dyrkningen kan være med til at løfte opgaver vedrørende klima og miljø på dyrkningsfladen.

Når man ser på efterafgrøderne, og hvad de kan bidrage med, er det normalt, at der ses på deres effekt på at mindske tabet af kvælstof og kalium fra jorden, ved at bremse tabet til udvaskning og på at hente kvælstof ud af luften og ned i jorden.

Efterafgrøder kan dog mere end blot at holde på næringsstoffer og fange kvælstof. De kan også mobilisere noget af den fosfor, der ligger i jorden, og derved øge optaget af fosfor fra jordens pulje i den efterfølgende afgrøde. De arter,

der anvendes til efterafgrøder, har ofte en anden rodtype end den, de fleste korntyper har, hvilket gør, at efterafgrøderne afsøger jorden på en anden måde for fosfor. Efterafgrøderne er også med til at mindske, at der i løbet af efterår og vinter opstår erosion, både vind og vanderosion.

Erosion er den største kilde til tab af fosfor fra dyrkningsjorden, da fosforen er bundet til de jordpartikler, der ved erosion bliver fjernet.

Efterafgrøderne har ud over den gødningsmæssige effekt også en vis evne til at tilføre jorden mere kulstof, og derved være med til at øge jordens indhold af organisk materiale.

Efterafgrøderne gør derfor gennem deres vækst, at jorden tilføres en større mængde organisk materiale, der på sigt kan være med til at gøre jorden mere frugtbar og dyrkningssikker. En af betingelserne for at få økologitilskud fremover er, at der er mindst 50 pct. kulstoflagrende afgrøder, og efterafgrøderne tæller som kulstoflagrende afgrøde. Den klimamæssige gevinst, der hentes på, at et øget optag af CO2 bliver lagret i jorden som organisk materiale, der med tiden vil blive til humus og bundet i jorden, bliver formodentligt også penge værd, den dag der bliver indført CO2-afgifter.

VK220103

ANNONCE

ProtiSpar reducerer proteinbehovet

HVORFOR SKULLE VI IKKE FORTSÆTTE?

En alternativ men yderst effektiv løsning, der giver mulighed for at spare på sojaproteinerne og sænke foderomkostningerne – uden at sænke ydelsen.

MED PROTISPAR KAN DU • Optimere økonomien i proteinforsyningen

• Forbedre fodereffektiviteten

• Øge mængden af aminosyrer til tyndtarmen

• Opretholde god sundhed

• Mindske mængden af ammonium i leveren

• Reducere udledningen af ammoniak

”Vi har erstattet lidt over et halvt kilo sojaskrå pr. ko pr. dag.

Så det er jeg rigtig glad for.

Nu har vi erfaret, at det virker, så hvorfor skulle vi ikke fortsætte?”

ProtiSpar fås både i foder- og mineralblandinger.

Hvis du vil vide mere, kontakt din DLG-salgskonsulent eller DLG Kundecenter på 33 68 60 00

BENT JØRGENSEN THYREGOD KVÆG PROTISPAR

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. januar 2022 nr. 672

Nu kan gode idéer til at udvikle økologien søge om 50 mio. kr. i støtte I midten af januar åbnede en pulje på 50 mio. kr. for ansøgninger til forskningsprojekter, der vil udvikle økologiens bidrag til klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd og menneskers sundhed.

Ny teknologi til sukkerroedyrkning, forbedret dyrkning af ærter og metoder til at nedsætte klimaaftrykket fra slagtegrise og kyllinger. Det er eksempler på nogle af de forskningsprojekter, der senest har fået støtte fra det danske økologiforskningsprogram Organic RDD. Nu har Grønt Udviklings- og demonstrations program (GUDP) under Landbrugsstyrelsen i samarbejde med Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Icrofs) åbnet for nye ansøgninger til puljen. »Vi glæder os til at støtte nye forskningsprojekter, der udvikler økologien og udvider samarbejdet mellem landmænd, rådgivere, forbrugere, virksomheder, myndigheder og forskere, som alle er vigtige parter i økologiforskningen,« siger Jakob Sehested, centerleder for Icrofs.

FOKUS PÅ KLIMA OG MILJØ I denne ansøgningsrunde er der et stort ønske om at støtte projekter, der tager udgangspunkt i fremtidens økologiske forbruger og klima og miljø, og kombinere dem med de udfordringer, som den økologiske landmand og virksomheder står over for i forhold til biodiversitet, cirkulær bioøkonomi, sundhed og velfærd og det at have økologien som levevej.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri.

GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren. Programmet hører under Landbrugsstyrelsen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GUDP’s bestyrelse fordeler midlerne i samarbejde med ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

Dette er en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

En landbrugsproduktion, der afspejler de klimavenlige EAT Lancet-kostråd med mere grønt og mindre kød, vil betyde en mindre animalsk produktion, hvilket reducerer udledningen fra landbruget i 54 højindkomstlande med 61,5 pct. Foto: Zichrini/Pixabay

Rige lande kan fjerne det meste af landbrugets udledninger, hvis de skærer ned på kødet 54 af verdens højindkomstlande kan skære knap to tredjedele af deres landbrugs klimagasser væk og frigøre et areal større end EU, hvis befolkningerne følger en kost med mere grønt og mindre kød.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fødevaresystemet står for op mod en tredjedel af menneskets udledninger af drivhusgasser, primært pga. udledningen fra den animalske produktion. Ikke nok med at den gennemsnitligt udleder op mod 50 gange mere end en plantebaseret produktion, så fylder den også godt 80 pct. af landbrugsarealet.

Der er derfor store gevinster at hente for klimaet og naturen ved at sænke kødforbruget, og et nyt studie sætter nu tal på, hvad der konkret er at hente i reduktioner og frigjorte arealer, hvis indbyggerne i 54 af verdens højindkomstlande fulgte EAT Lancet-kostrådene om at spise mere grønt og mindre kød. Kostrådene anbefaler en tallerken, hvor halvdelen udgøres af frugt, grøntsager og

nødder. Den anden halvdel består primært af fuldkorn, planteproteiner, umættet fedt fra planteolie og beskedne mængder kød og mejeriprodukter, en smule tilsat sukker og stivelsesholdige grønsager.

Ifølge studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Food, vil den klimavenlige kost frigøre et areal, der lidt større end hele EU. Det giver mere plads til naturen, der samtidig vil kunne opsuge så meget CO2 fra atmosfæren, at det potentielt kan få landene i mål med den del af Parisaftalen, der handler om, hvor meget CO2, højindkomstlandene er nødt til at fjerne for at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader.

Forskerne har beregnet, at det frigjorte areal i 2100 vil have suget i omegnen af 100 gigaton CO2 ud af atmosfæren svarende til ca. 14 års udledninger fra landbruget.

EN »FANTASTISK« MULIGHED Kostændringen vil godt nok betyde en stigning i produktionen af planteproteiner, men eftersom den plantebaserede produktion er mere klimavenlig og arealmæssigt fylder langt mindre, er der tale om en betydelig nettogevinst for klimaet: Den nedskalerede animalske produktion vil reducere udledningen fra landbruget i de 54 lande med 61,5 pct.

»Det er måske en af de største muligheder for miljøets sundhed overhovedet. En hurtig kostændring kan virkelig hjælpe samfundet med at holde sig inden for de miljømæssige grænser,« siger hovedforfatter Zhongxiao Sun fra China Agricultural University i en pressemeddelelse.

Medforfatter på studiet Paul Behrens fra Leiden University peger på, at det ikke kun er en »fantastisk mulighed« for at modkæmpe klimaforandringerne: »Det vil også få massive fordele med hensyn til vandkvaliteten, biodiversiteten, luftforurening og adgangen til naturen, for bare at nævne et par eksempler. Der er hundredvis af studier, som viser, hvor vigtigt det er for vores sundhed at være i naturen, og disse ændringer vil åbne for store arealer med rewilding tæt på, hvor folk bor,« siger Paul Behrens.

Han mener, at måden, som landbrugsstøtten er indrettet på, har stor betydning, hvis det skal blive mere miljø- og klimavenligt. »Det er vigtigt, at vi målretter landbrugsstøtten til landmænd, der værner om biodiversiteten og lagrer kulstof. Vi er nødt til at passe på landbrugsmiljøet for at sikre dette, så overgangen bliver retfærdig,« siger Paul Behrens og pointerer, at selv hvis bare halvdelen af borgerne i de

rigere regioner halverer deres indtag af animalske produkter, vil det være til stor gavn for miljøet og folkesundheden.

GØR DET NEMMERE AT VÆLGE Matthew Hayek, der er adjunkt på institut for miljøstudier ved New York University - Arts and Science, men ikke bidrog til studiet, mener også, at man fra politisk side kan gøre noget for at få folk til at spise mere bæredygtigt. Eftersom befolkninger i industrialiserede lande spiser langt mere kød og flere mejeriprodukter end gennemsnittet af verdensbefolkningen, er det ifølge ham vigtigt at få reduceret udledningerne fra disse landes fødevareforbrug.

Således står animalske produkter for 70 pct. af fødevaresystemets klimagasser i højindkomstlande, mens de kun udgør 22 pct. i udledningerne fra fødevarer i lav- og mellemindkomstlande. »For forbrugere, der har rigeligt med valgmuligheder, når det kommer til mad, spiller deres valg en væsentlig rolle i at bidrage til vores klimamål. Vores politikker bør afspejle dette ved at gøre sunde og bæredygtige fødevarevalg mere udbredte, nemmere og billigere,« siger Matthew Hayek til klimamediet CarbonBrief.

POLITIK & UDVIKLING

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Forskere har fået afslag på at finde høner, der ikke brækker brystbenet ved æglægning Særligt én høneafstamning har vist potentiale til sænke forekomsten af brystbensbrud i ægproduktionen, men forskerne, der fandt frem til problemet, har fået afvist deres ansøgning om at finde løsningen.

Forskere ved Københavns Universitet har fået afslag på deres ansøgning om at få midler til at undersøge, om bestemte afstamninger af høner har lavere risiko for brystbensbrud i ægproduktionen.

Foto: JackieLou DL/Pixabay

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

To afstamninger af høner har potentiale til at afhjælpe problemet med brystbensbrud i den danske ægproduktion, men de forskere, der dokumenterede problemet i efteråret, har netop fået afslag på at få midler til at undersøge den ene af afstamningerne nærmere. »Lige nu har vi ikke en krone til at gøre noget. Det har været ekstremt skuffende for os, og vi har lige skullet sunde os, for godt nok er man i universitetsverdenen vant til afslag på forskningsansøgninger, men dette afslag har været tungt. Vi troede på, at det ville gå igennem, når man tænker på medieomtalen og den politiske velvilje,« siger professor Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet.

Sammen med adjunkt Ida Thøfner påviste han, at 85 pct. af hønerne i den danske ægproduktion får brud på brystbenet - sandsynligvis forårsaget indefra af æggene, der er for store i forhold til hønen, når den begynder at lægge æg.

VIL AFKLARE USIKKERHED Det var et fund, der gav genlyd i både ægbranchen, detailhandlen, medierne og nåede fødevareminister Rasmus Prehns (S), som deltog i et

stormøde om problemet med branchen i november. Alligevel kan de to forskere ikke komme videre med at finde en løsning, som det ser ud lige nu. Lige før jul fik de nemlig afslag på deres ansøgning om GUDP-midler til et flerårigt projekt, hvor de bl.a. ville undersøge, om hybridracen Hellevadhønen kan klare den kommercielle ægproduktion med markant færre brud.

Hellevadhønen er lidt større og mere robust, dens æglægning begynder 7-14 dage senere end normalt, og obduktioner har vist, at forekomsten af brystbensbrud hos racen er nede på ca. 20 pct. Stadig højt, men væsentligt under det nuværende niveau. Tidligere forskning har også påvist, at Hellevadhønen er en særligt robust og sund afstamning.

Usikkerheden består dog i, at de

nyligt undersøgte Hellevadhøner levede under nogle meget ekstensive vilkår, som adskiller sig markant fra de reelle produktionsforhold, og derfor har forskerne ønsket at undersøge, hvordan hønen klarer sig under mere kommercielle forhold, og om økonomien for producenten kan hænge sammen.

Lige nu har vi ikke en krone til at gøre noget.

Det har været ekstremt skuffende for os.

JENS PETER CHRISTENSEN, PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Også en anden afstamning - Lohman Silver - er værd at undersøge nærmere, mener Jens Peter Christensen. »Det kunne være interessant at undersøge nogle af de ældre afstamninger fra tiden før, man gjorde hønerne virkelig højtydende og mindre, frem for at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen,« siger Jens Peter Christensen, der fortæller, at afvisningen på studiet blev begrundet med, at det var for »universitetstungt«, og at afprøvningsperioden burde være 80 uger frem for de foreslåede 50 uger.

PRØVER IGEN De to forskere vil nu sende en ændringsansøgning til GUDP inden deadline i begyndelsen af februar og samtidig arbejde på at få sat et aftryk

i det kommende Veterinærforlig 4, som kan åbne døren til et projekt.

Branchen selv arbejder dog sideløbende videre. Eksempelvis har Økologisk Landsforening rettet henvendelse til ministeriet for bl.a. at få afsat midler til at afprøve afstamninger og undersøge, om der er andre metoder inden for management og fodring, der kan sænke forekomsten af brud. Det fortæller fagpolitisk chef Bjarke Vestergaard: »Vi vil finde gerne nå frem til nogle resultater om for eksempel Hellevadhønen, som vi kan præsentere for avlsselskaberne, så de har noget at gå videre med i deres avlsarbejde.

Når vi samtidig hører fra økologiske producenter, at de vil afprøve tiltag vedrørende fodring, viser det bare, at de hellere i dag end i morgen vil forsøge nye metoder, som både på kort og lang sigt kan have en positiv effekt. Det er meget vigtigt for os, at vi kommer i gang med det samme.« KORTVARIG PÅVIRKNING Da nyheden om de mange brystbensbrud kom i september, afspejlede det sig for en kort stund i salget af æg hos Coop, men blot en uge efter, var salget tilbage på sit normale niveau.

Efterfølgende - i begyndelsen af november - bebudede Rasmus Prehn, at han ville kontakte sine europæiske kolleger for i samarbejde at lægge pres på avlerne, der leverer høner til verdensmarkedet, så de kan avle nye og mere robuste racer til fremtidens produktion. En proces, der kan tage 10 år og måske endda mere.

Støttepartier: Statslige midler skal ikke bruges til at øge kødforbruget Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

MARKEDSFØRING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Landbrugets fonde skal ikke længere kunne bruge offentlige midler på at markedsføre kød- og mejeriprodukter, når myndighederne samtidig anbefaler en kost med mere

grønt og mindre kød. Derfor ønsker regeringens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten, en opsplitning af fondsmidlerne, så de penge, der kommer fra staten, ikke længere skal gå til at fremme forbruget af animalske fødevarer.

Det skriver altinget.dk. »Det er helt i skoven, at man lige nu bruger masser af energi på en strategi om at få danskerne til at spise mere plantebaseret og så samtidig kanaliserer offentlige midler over i markedsføring af kød, så folk spiser mere af det,« siger SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, til altinget.dk.

Danmark har to promilleafgiftsfonde og 10 produktionsafgiftsfon-

de, der tildeler midler til projekter i landbrug- og fødevareindustrien.

Pengene kommer primært fra afgifter pålagt branchen, men en del er også statslige.

BURDE FONDENE SKROTTES? Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe finder det i det hele taget »underligt«, at staten skal betjene landbruget i at markedsføre animalsk produktion, mens Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, ønsker en drøftelse om, hvorvidt fondene helt burde nedlægges.

Reaktionen kommer efter, at en rapport fra Klimarådet har vist, at

SF’s Carl Valentin undrer sig over, at statslige midler går til at fremme kødforbruget, når myndighderne vil have danskerne til at spise mere grønt.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek det offentlige i 2021 gav tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som vegetabil-

ske fødevarer gennem landbrugets afgiftsfonde.

Fra Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen lyder det, at partiet har tillid til, at fondene selv kan administrere bevillingerne, så de er i tråd med forbrugernes efterspørgsel. »Jeg ser det som en rolig, naturlig udvikling, i takt med at de plantebaserede produkter nyder fremme hos forbrugerne. Det vil være naturligt, at man også afvejer de hensyn i fondenes kommende prioriteringer,« siger Erling Bonnesen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ikke svaret på altinget.dk’s henvendelse - hverken skriftligt eller mundtligt.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. januar 2022 nr. 672

COOP365 I OFFENSIV MED ØKOLOGI SOM VIGTIGT PEJLEMÆRKE DISCOUNT: Med den største udrulning af en ny butikskæde nogensinde udfordrer Coop nu landets øvrige discountkæder.

Coops nye discountkoncept Coop365 vil åbne 120 nye butikker i 2022, som alle får et økologisk sortiment på 350-450 varenumre. »Kundernes krav til discount har ændret sig, siden vi åbnede de første discountbutikker for 40 år siden. De vil kunne købe alle de varer, de har brug for, de vil have mere kvalitet, de vil have mere orden og stiller langt større krav til klima, bæredygtighed, sundhed og økologi – og stadig til de laveste priser. Derfor har vi de seneste år testet mange nye elementer, og er nu klar på det, der er vores bud på Danmarks grønne discountkæde,« siger Kræn Østergård Nielsen i en pressemeddelelse. /jb Læs mere på www.økonu.dk

PREHN AFVISER OBLIGATORISK KLIMAMÆRKE KLIMAMÆRKNING: Der kan være en klimamærkning på vej til de danske supermarkeder, så forbrugerne kan se madvarernes klimaaftryk, men mærkningen bliver ikke obligatorisk.

Det oplyser fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et svar til Folketinget, skriver altinget.dk.

I svaret fortæller han, at Fødevareministeriet i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for et frivilligt mærke, men at det ikke anser det som muligt at indføre et nationalt, obligatorisk klimamærke for fødevarer, da regulering af mærkning af fødevarer er harmoniseret af EU. /jb Læs mere på www.økonu.dk

Såkaldte chunks og andre udgaver af teksturerede planteproteiner begynder nu at finde vej fra Organic Plant Protiens fabrik ved Hedensted til industrikunder i udlandet, og ifølgere parret bag produktionen står eksporten for 70 pct. af salget, og de forventer, at eksportandelen vokser. Foto: Jakob Brandt

Eksporten bliver hovedmotoren bag salget af plantebaserede råvarer Organic Plant Protein henter i dag 70 pct. af omsætningen uden for Danmarks grænser, og efter en vanskelig start forventer selskabet at tredoble omsætningen i 2022.

PLANTEPROTEINER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

THISE STIKKER TIL SØS MED MOLSLINJEN FOODSERVICE: Danmarks største færgeselskab har lavet en aftale med det økologiske Salling-mejeri, som fremover skal levere mejerivarer til rederiets caféer og bistroer.

Thise vil fremover stå for alle leverancer af mælk, ost og mejeriprodukter til både Molslinjens hurtigfærger på Kattegat og til færgerne på Alslinjen, Samsølinjen, Langelandslinjen og til Fanølinjens Barista’s på havnen i Esbjerg.

I praksis betyder det, at flere end 6,5 mio. passagerer i indeværende år kan gå ombord i økologiske varer fra Thise Mejeri. /jb

Efter at have ligget noget underdrejet på grund af coronanedlukninger i både Danmark og udlandet er der efterhånden kommet godt gang i produktionen af teksturerede planteproteiner på Organic Plant Proteins fabrik ved Hedenssted, hvor maskinerne kører fire dage om ugen. »Over 70 pct. af vores omsætning kommer fra udenlandske kunder, og jeg forventer, at eksportandelen bliver endnu større,« siger stifter og medejer Ulrich Kern-Hansen, da Økologisk Landbrug besøger fabrikken.

Han ser størst potentiale i at sælge de plantebaserede ingredienser til fødevareindustrien i både ind- og udland. »Fra første halvår til andet halvår af 2021 øgede vi omsætningen med 50 procent, og jeg forventer, at vi tredobler omsætningen i 2022 i forhold

rolle som konsulent, der tager med ud til kunderne i ind- og udland og viser dem, hvordan de kan arbejde med de plantebaserede råvarer.

Den lektie var stifterne af Organic Plant Protein et år om at lære, men i dag er ejerne ikke i tvivl om, at det var et vigtigt vendepunkt at få en mand med ude på messerne, som kunne svare på alle de madtekniske spørgsmål.

til sidste år. Det betyder ikke, at vi tjener penge endnu, men vi nærmer os breakeven,« siger Ulrich KernHansen.

HAR INVESTERET 50 MIO. KR. På økologikongressen i november 2019 tiltrak han sig en del opmærksomhed, da han i et oplæg om behovet for bælgfrugter til konsum forudsagde, at den fabrik han og hustruen Fie Graugaard på daværende tidspunkt var ved at indrette, allerede i 2022 ville kunne aftage danske, økologiske ærter og hestebønner fra et areal på ca. 5.000 ha.

Sådan kom det ikke til at gå, da coronapandemien kort efter åbningen lagde låg på salgsarbejdet. »I stedet for brugte vi tiden på at udvikle flere produkter, så i virkeligheden var det måske en fordel, at vi kom senere i gang med salgsarbejdet,« siger Ulrich Kern-Hansen, som opgører den samlede investering i fabrikken og den hidtidige drift til tæt på 50 mio. kr.

VEGETARZAN ÅBNER NYE DØRE Fabrikkens teksturerede planteproteiner kan indgå som proteinkilde i mange forskellige fødevarer, men det kan være vanskeligt at se alle mulighederne for kunderne. Derfor hyrede Organic Plant Protein sidste år en vegansk kok til at bistå salgsteamet, og det har gjort det nemmere for sælgerne at få ordrerne i hus.

Morten Fenger fra Vegetarzan bruger kun få minutter på at røre den klimavenlige pantefars, som er en af nøglerne til Organic Plant Proteins medvind på eksportmarkedet.

Foto: Jakob Brandt

Den nye mand på holdet er Morten Fenger, som driver det veganske køkken Vegetarzan. Da han manglede plads i lokalerne i Horsens, lejede han sig ind i prøvekøkkenet hos Organic Plant Protein. Siden har han været med til at udvikle en stribe retter, så indkøberne ude på messerne kan se og smage, hvad man kan lave af fabrikkens råvarer. »Det er ikke nemt at få opmærksomhed, hvis du bare står på din messestand med nogle mærkelige, tørre råvarer, som mest af alt ligner de sojaprodukter, som har været på markedet i 30 år,« siger den kokkeuddannede konsulent.

Han har desuden fået en vigtig

BEHOV FOR DANSKE RÅVARER I øjeblikket er der ikke danske bælgfrugter i varerne på de paller, der forlader fabrikken, som i forbindelse med opstarten skrev kontrakt på et større parti proteinmel, som Vestkorn producerer af bælgfrugter fra Baltikum. »Det betyder, at vi har nok proteinmel til hele 2022,« siger Ulrich Kern-Hansen.

Men det ændrer ikke ved, at danske økologer efter hans vurdering med sindsro kan så bælgfrugter til konsum – også selv om de ikke har kontrakt med en aftager.

Med den nuværende prisudvikling på økologiske bælgfrugter mener han faktisk, at det formentlig vil være en fordel ikke at lave kontrakter, da landmanden risikerer, at priserne stiger yderligere inden næste høst.

Læs mere om planteproteiner til human ernæring på www.økonu.dk

MAD & MARKED

Der skal mere økologi på de danske brødhylder Danske bagerier og dagligvarebranchen har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise deres brug af økologiske ingredienser i brød. Nu vil Økologisk Landsforening sammen med bagerbranchen og detailkæderne forsøge at lægge pres på myndighederne for at få lempet anprisningsreglerne.

BAGERI

AF JAKOB BRANDT

Selv om mange danske bagere gerne vil arbejde med økologiske råvarer, og danske økologer dyrker en bred vifte af økologiske kornsorter, som er velegnede til bagning, fylder det økologiske mel stadig meget lidt i bageriernes bagværk.

Det skyldes først og fremmest, at meget få bagerier har valgt at omlægge hele produktionen til økologi, da det medfører, at de skal leve op til relativt skrappe dokumentationskrav.

De er en medvirkende årsag til, at dagligvarekæderne er tilbageholdende med at lancere økologiske brød. Ønsket om mere smidige regler er formuleret i et brev, som i denne uge landede i fødevareminister Rasmus Prehns mailboks.

Brevet er underskrevet af Økologisk Landsforening og Bager- & Konditormestre i Danmark (BKD), som sammen med Salling Group og Coop

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. januar 2022 nr. 672

Sammen med Økologisk Landsforening håber han derfor, at myndighederne kan se perspektiverne i at lempe anprisningsreglerne. I sidste ende handler det om økonomi for den enkelte bagermester, da de skal betale mere for det økologisk mel. »Hvis ikke bageriet kan anprise økologien, og dermed få en merpris for brødet, er det rent tilsæt at bruge økologiske råvarer,« siger fødevarechefen, der selv har en fortid som bager.

»Vores hovedmål er at nedbryde barriererne for at øge salget af brød, som indeholder økologiske ingredienser,« sagde Bjarke Vestergaard, fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, da foreningen i december var vært for et møde, hvor bageribranchen konkretiserede kritikken af de nuværende regler. ønsker at gøre det mere attraktivt at bage med økologisk mel. Derfor lægger de nu pres på fødevaremyndighederne for at få lempet reglerne for anprisning, så det bliver nemmere for bagerne at fortælle kunderne, når de bruger økologiske meltyper i nogle af deres brød og kager.

DET ER RENT TILSÆT »Vores største problem er, at bagerne kun må anprise økologiske ingredienser i et brødudsalg, som ligger på samme adresse som selve bageriet. Det er en udfordring, fordi mange bagermestre driver flere butikker og ofte også leverer til andre udsalgssteder,« siger Henrik Jellev Madsen, fødevarechef i BKD.

COOP KAN FORDOBLE SALGET Økologireglerne har gennem mange år været mål for kritik fra landets bagermestre og dagligvarekæderne, og hos Coop håber CSR-chef Thomas Roland, at det endelig bliver muligt at justere reglerne, så det bl.a. bliver nemmere at skilte med økologisk bake-off brød ude i butikkerne. »Jeg kan ikke sige præcis, hvordan reglerne skal ændres. Men vi støtter en forenkling af reglerne, så det bliver nemmere at bruge Ømærket ude i butikkerne, hvis det kan ske uden at gå på kompromis med økologiens troværdighed,« siger Thomas Roland.

Han vurderer, at der er et stort uudnyttet potentiale, da over en tredjedel af danskernes melindkøb er økologisk, mens under en tiendedel af brødet er økologisk. »Hvis vi får nogle lempelser, tror jeg, at det er realistisk, at vi kan fordoble økologiens andel af brødsalget i løbet af nogle år,« siger han.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

21

Udenrigshandel med økologiske fødevarer 2020 6 mia. kr 5 4 3 2 1 0 2014

2015

Kilde: Danmarks Sta�s�k

2016

2017 Import

2018

2019

2020

Eksport

I 2014 udgorde undeskuddet i samhandlen med udlandet 220 mio. kr. Siden er gabet vokset til næsten 1,9 mia. kr.

Corona bremser den økologiske eksport Danmarks eksport af økologiske varer oplevede i 2020 sin hidtil største tilbagegang med et fald på otte procent, men ØL forventer at eksporten kommer stærkt igen.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Efter mange år med konstant vækst i eksporten af økologiske fødevarer, er det blevet nye tider for Danmarks økologiske eksportvirksomheder, som både i 2018 og nu igen i 2020 kan notere et samlet fald i eksporten.

Det fremgår af nye foreløbige tal fra Danmarks Statistik. De viser, at eksporten faldt fra 3,0 mia. kr. i 2019 til 2,8 mia. kr. i 2020. Tilbagegangen på 200 mio. kr. svarer til et minus på otte procent, mens importen steg med 1 pct. til 4,9 mia. kr.

Faldet i eksporten er især tydeligt i kategorien andre næringsmidler, som bl.a. omfatter modermælkserstatning, hvoraf størstedelen normalt går til Asien.

Salget af denne varegruppe faldt 37 pct. fra 503 mio. kr. i 2019 til 318

mio. kr. i 2020, men ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, skal faldet i eksporten formentlig primært tilskrives transportudfordringer i kølvandet på Covid-19.

Diverse restriktioner vanskeliggjorde eksportarbejdet, som kørte i slowmotion, da mange messer blev aflyst, så det var vanskeligt for de økologiske indkøbere og sælgere at mødes. »Det er forventeligt, at eksporten af økologi følger de samme tendenser som resten af markedet – altså med et fald. Men jeg hæfter mig ved, at der er sket en lille stigning af eksporten til det tyske marked på trods af krisen,« siger Pernille Bundgård, som ser flere tegn på, at den danske eksport vil komme stærkt igen. »Danske virksomheder har et solidt udgangspunkt, og i 2021 har vi oplevet en åbning til udenlandske kunder. Vi producerer stadig fødevarer, der har høj kvalitet og sikkerhed.

Det er det fundament, som skal få gang i markedet igen, når hele Covid19-usikkerheden lægger sig,« forklarer Pernille Bundgård.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

BioFach er udskudt et halvt år I samråd med udstillerne har arrangører af BioFach i Nürnberg besluttet at flytte BioFach fra 15.-18. februar til 26.-29. juli, hvor alt tyder på, at der er mere styr på coronasituationen.

Står det til Økologisk Landsforening, skal de danske bagere i fremtiden ælte mange flere økologiske råvarer ind i dejen, men Fødevarestyrelsen vurderer, at det bliver vanskeligt at imødekomme branchens ønske om at lempe reglerne for anprisning af økologisk brød uden at komme på kant med EU-lovgivningen. Foto: Colourbox

EKSPORT: Det høje smittetryk med covid-19 får de tyske messearrangører til at udskyde verdens største økologimesse med et halvt år, så det først bliver i uge 30, at fødevarepro-

ducenter og indkøbere fra hele verden valfarter til Nürnberg Messecenter for at købe og sælge økologi.

I februar skulle godt 30 økologiske fødevareproducenter efter planen have deltaget på den danske fællesstand på BioFach.

Den bliver som sædvanligt organiseret i samarbejde mellem Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening, som var langt fremme med forberedelserne, da messen blev flyttet. Flytningen åbner en ny dør for at få en plads på standen.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

Udskyd forslaget om ny struktur ét år til Af: Bjarne Krog, økologisk landmand Steen Nørhede, økologisk landmand Anders Lund, økologisk landmand Ib Borup Pedersen, driftsleder Bråskovgård DEBAT: Vi er fire medlemmer i Økologisk Landsforening (ØL), der har indsendt et forslag til generalforsamlingen den 4. marts 2022.

Vi vil gerne udsætte afstemningen om en ny demokratisk struktur og de tilhørende vedtægtsændringer ét år til foråret 2023. »Hvorfor?« vil du måske spørge, idet vi allerede har fået ét år ekstra, da tekniske problemer på seneste generalforsamling medførte, at en afstemning ikke kunne finde sted.

Vi mener, at forudsætningerne for en eventuel ny demokratisk struktur har ændret sig væsentligt det forgangne år, og at en tænkepause på et år vil give rigtig god mening.

TRE ARGUMENTER Konkret er der 3 årsager til forslaget: For det første så har ØL ændret sig markant siden seneste generalforsamling ved, at vores landbrugsfaglige projektportefølje er blevet udskilt og flyttet over i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, et selskab ejet sammen med Landbrug & Fødevarer. Økologisk Landsforening er derved blevet markant mindre som forening med væsentligt færre ansatte og en stærkt reduceret omsætning.

For det andet skal vi have en ny formand og mange nye bestyrelsesmedlemmer. Vi mener, at det er dybt forkert, at en afgående formand slutter af med at stavnsbinde den kommende formand og bestyrelse til en markant ny organisationsstruktur.

Det vil give rigtig god mening, såfremt den kommende formand og bestyrelse får et år til selv at finde ud af, hvordan de ønsker at udvikle foreningen i fremtiden.

For det tredje, så er det ikke nogen hemmelighed, at foreningens økonomi er belastet af dårlig indtjening og en lille egenkapital. Vi har i dag 63 folkevalgte i udvalg og bestyrelse. En udvidelse med et repræsentantskab på 29 personer vil belaste foreningens økonomi yderligere.

Kunne det ikke give rigtig god mening at genoverveje forslaget om ny demokratisk struktur yderligere et år?

MENNESKER & MENINGER

28. januar 2022 nr. 672

Derfor melder jeg mig ud af ØL Af: Susanne Mortensen, personligt medlem af Økologisk Landsforening, Drejøgade 3 st-026, 2100 KBH Ø DEBAT: Jeg har været forbrugermedlem - nu kaldet personligt medlem - fra 2004. Jeg blev medlem dengang i 2004, fordi jeg fik øjnene op for mishandlingen af dyr i den industrielle konventionelle produktion og så muligheder, som politisk forbruger, i økologisk landbrug med en bedre dyrevelfærd. Men nu kan jeg ikke forny mit medlemskab for en ny periode pga. manglende dyrevelfærd og mangel på politisk og demokratisk indflydelse i Økologisk Landsforening (ØL).

Jeg har defineret en del af mig selv og mit dna som økologisk medlem, og det føles trist og næsten som en skilsmisse. Ting, som jeg tog for givet ud fra beskrivelser af dyrevelfærd i ØL, viste sig ikke at holde i virkeligheden. Jeg læste Ifoams (international økologisk paraplyorganisation, red.) beskrivelse af dyrevelfærd for økologi og mener, at retningen i ØL ikke holder.

Jeg opdagede, at økologiske slagtegrise oftest ikke er ude, hvor de kan have naturlig adfærd, men lever i stalde med løbegårde. Jeg så søer med ring i trynen. Kalve, der næsten altid blev taget fra deres mor, ved lange rækker af kalvehuse, og en ko, der kælvede i en muddersø, fordi den lille skov bagved var hegnet fra. Jeg opdagede, at dyret, der af dyrevelfærdsloven er defineret som levende, sansende væsner med adfærdsbehov, får sprøjtet sæd i sig ved insemination, og at det er blevet legitimeret som normalt.

Jeg opdagede, at virkeligheden ikke var som på film fra Friland, hvor man så grise blive lokket ind med foder og blev skudt med en boltpistol, imens de spiste.

Virkeligheden er derimod - for næsten alle økologiske grise - at de ud over transporten kommer i en eleva-

torskakt med CO2, hvor grisene kæmper og skriger.

BRÆKKEDE BRYSTBEN Jeg opdagede hen ad vejen, at økologiske dyr er degenererede i og af den konventionelle dyreindustri ved forædling for optimal ydelse med yvere, som mange køer knapt kan bære, grise der via avl får flere unger, end de har dievorter, hybridhøns, hvor det nu viser sig, at ca. 80 pct. har brækket brystbenet, fordi de er så degenererede, at de går i stykker af den fremavlede ægstørrelse og de unaturligt mange æg, de lægger .

Da jeg blev medlem, husker jeg, der var to politikere, der deltog i generalforsamlingerne og talte for dyrevelfærd, og om at kalve ikke pattede hos deres mor, hvilket jeg ellers tog for givet . Jeg troede, at når vi var flere forbrugermedlemmer end landmandsmedlemmer, kunne man som forbruger være med til at bringe debatten på banen og måske være med til at rykke ved manglende adfærdsbehov som yngelpleje. Der var da også - da Evald Vestergård var formand - tiltag, blandt andet en side, hvor man kunne have en profil, debattere og oprette interessegrupper.

MANGLER FORBRUGERUDVALG Efterhånden undrede jeg mig over, at der ikke var et forbrugerudvalg med rene forbrugerinteresser. Da der kom ny formand, som jeg selv stemte på, skrev jeg til formanden om, at der manglede et forbrugerudvalg, men fik at vide, at det havde der været tidligere, og det var problematisk.

Jeg har deltaget i mange generalforsamlinger, temamøder og møder om Ø-mærket og økoløft og været ude og se hverdagen på en del økologiske gårde. Jeg ved godt, at der en en lille håndfuld mælkeproducenter, der praktiserer ko og kalv, selvom det

burde være indlysende, at det er et naturligt behov og en naturlig adfærd og burde være skrevet ind i rammeaftaler og regler i et nærmere bestemt tidsrum.

FLYTTET SAMMEN MED SEGES Jeg erfarede snart, at ØL’s bestyrelse, uden om medlemmernes inddragelse, flyttede domæne til Agro Food Park og på samme måde havde indgået en fusion med Seges’ økologiafdeling, som er en parallel afdeling oprettet af og under det konventionelle Landbrug og Fødevarer, hvor vores formand lader sig vælge ind i en plads i en bestyrelse for denne fusion. Formanden melder så ud, at han ikke ønsker at stille op til genvalg i ØL. Nu skal ØL kæmpe med disse beslutninger, der ikke kan gøres om og med en ny formålsparagraf formodentlig. (..)

Sidst jeg deltog i et møde om ØL’s retning og demokratiske opbygning ved et møde på Stengården, og jeg kom med en mening i debatten om, at økologiske dyr er degenererede, udbrød ordtstyren, som ikke var fra ØL, at han godt kunne høre, at foreningen rummer mange slags medlemmer, og det gjorde det vanskeligt.

DEN ER GAL MED RETNINGEN Jeg har aldrig før følt mig mistænkeliggjort i ØL, men det gjorde jeg der. Så nej, der er ikke plads til nogen, der stiller spørgsmålstegn ved tingene. Jeg mener ikke, det er økologerne, der er noget galt med, men økologien, retningen og efterlevelsen af Ifoam.

Jeg er på grund af ovenstående nødt til ikke at forny mit medlemskab, når det udløber, men er medlem til det udløber.

Indlægget er forkortet af pladshensyn. Læs det i fuld længde på www.økonu.dk/mennesker-ogmeninger

Man skal aldrig true med at gå, men med at blive Af: Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening Svar på ovenstående indlæg fra Susanne Mortensen DEBAT: (..) Du har delt dine holdninger på møder i foreningen, hvor du ikke lægger skjul på, at du er kritisk særligt omkring dyrevelfærd. Et område, hvor der altid vil være plads til forbedringer, alene af den årsag at dyr i fangenskab stiller store krav til landmanden.

Når det så er sagt, så er velfærden til enhver tid en pragmatisk løsning.

Og er man ikke enig her med foreningen eller med Ø-mærkets krav, er der ikke mange andre steder at gå hen, særligt som bybo uden bil. Derfor er det måske bedre at blive, netop for at medvirke til at flytte diskussionen.

Men det er jo dit valg.

Personligt er jeg egentligt ret stolt over, hvor kæmpestor indsats mæl-

keproducenterne gør for konstant at løfte barren for at overflødiggøre antibiotika. Det forudsætter sunde dyr med respektfuld og vellykket dyrevelfærd. Antibiotikaforbruget hos økologiske grise er op til 20 gange lavere end hos de konventionelle grise. Et konkret resultat af at give dem mere plads og maser af frisk luft, også de slagtegrise der kun har adgang til løbegårde og ikke marker.

Og det er rigtig glædeligt at flere og flere fatter interesse for at arbejde med løsninger, så ko og kalv kan få længere tid sammen før fravænning. En stor udfordring når man skal leve af at sælge mælken under konkurrencebetingelser, der lander som en prisforskel i kølemontren.

Eller vores meget aktuelle og meget massive indsats for at finde løsninger på et meget vanskeligt problem med æglæggende høners frakturer på brystbenet. Et godt eksempel,

som udstiller, hvor uhyre vanskeligt det er at skille økologien ud som et helt uafhængigt produktionssystem. (..)

Skal landbruget omlægges til økologi i et endda rigtigt stort omfang, så sker det ikke ved, at vi kravler op i en trætop med en fin udsigt med risiko for at falde ned. Nej, vi er nødt til møjsommeligt at blive ved jorden og stramme den idealistiske skrue, samtidig med at bukserne skal holde. Det er foreningens projekt og evige, men vanskelige, stræben og balancegang.

Her gør vi vores bedste.

Og jeg håber, din stemme kan gøre en forskel uanset hvad, Susanne. Og jeg har været stolt over, at foreningen også rummer din. Den er fortsat velkommen i ØL. Indlægget er forkortet af pladshensyn. Læs det i fuld længde på www.økonu.dk/mennesker-ogmeninger

Fagligt forum forslag til GF Af: Karin Stavnskær, medlem af svineudvalget i ØL Kristina G. Due, formand for ulandsudvalget i ØL Ole Sørensen, medlem af kødudvalget i ØL DEBAT: Igennem et årstid har vi debatteret bestyrelsens forslag til fornyelse i form af et repræsentantskab. Heri argumenteres med at fagudvalgene vil komme tættere på det politiske arbejde. Men formandsmøder og det stormøde, der samler alle folkevalgte en gang om året, forsvinder, hvilket vi ser som en uheldig indskrænkning af udveksling på tværs af fagudvalg. Fagudvalgene er den vigtigste del af foreningen og skal styrkes.

Derfor har vi fremsendt forslag til GF om nedsættelse af et fagligt forum som alternativ fornyelse.

Gruppen bag et fagligt forum er sammensat af fagudvalgene plus fem personlige medlemmer valgt af GF. Fagligt forum afholdes to gange årligt. Forårets faglige forum er en workshop for udvalgsmdl. med debat om kommissorier og projekter, planlægning af formandsmøder m.v.

Efterårets faglige forum er en event med fokus på inddragelse af øvrige medlemmer i foreningen, rekruttering af nye mdl., politiske tiltag og udvikling af økologi og forening.

Udviklingsråd forslag til GF Af: Kristina G. Due, formand for ulandsudvalget i ØL Karin Stavnskær, medlem af svineudvalget i ØL Michael Svane, landmandsmedlem i ØL DEBAT: Organisatorisk og politisk fornyelse af foreningsdemokrati kan foregå på mange måder. ØL’s bestyrelse lancerer ét bud i form af et repræsentantskab. Forslaget betyder dog, at GF mister sit mandat til at vælge bestyrelse; i stedet udpeger repræsentantskabet bestyrelsen, som reduceres fra 13 til fem-syv, hvilket indebærer stor koncentration af beslutningsmyndigheden.

Der er efter vores mening andre og bedre muligheder for at skabe udvikling. Vi har derfor fremsendt forslag om etablering af et udviklingsråd på 24 personer, hvis hovedformål er den strategiske udvikling af økologi og forening. Rådet er rådgivende for medlemmer og bestyrelse.

Vi mener, det er af stor værdi at fastholde den faglige bredde i en bestyrelse på 13 personer og at styrke GF. Derfor vælger GF direkte 13 medlemmer fra de fire medlemsgrupper til rådet, der også omfatter foreningens forperson og en repræsentant fra hvert fagudvalg.

ANNONCER

28. januar 2022 nr. 672

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

STEINER-FOREDRAG 27. FEB. - 5. MAR. 2022 Bliv klogere på Rudolf Steiners principper indenfor biodynamisk dyrkning og havebrug.

Næste nummer: Udkommer 25. februar

Deadline for materiale til avisen 16. februar

Nr. 673

25. marts

16. marts

674

29. april

20. april

27. maj

18. maj

675

676

1. juli

22. juni

677

26. august

17. august

678

Kurset er åbent for alle uanset faglig baggrund.

Kursusleder Günther Lorenzen har 40 års erfaring som landmand både konventionel, økologisk og biodynamisk.

23. september

14. september

679

28. oktober

19. oktober

680

Læs mere på www.lkhs.dk

30. december

13. december

681

Pris: 4.850 kr. på enkeltværelse inkl.

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Vil du stille op til ØL’s bestyrelse?

Og vil du tilmed stille op som formand? Så læs her: Alle, der ønsker at stille op til bestyrelsen og formandsposten i Økologisk Landsforening på generalforsamlingen i 2022, får muligheden for at skrive en præsentation af sig selv til avisen Økologisk Landbrug, der udgives ultimo februar, og nyhedssiden Økologisk Nu. I præsentation skal du redegøre for dine relevante bestyrelseskompetencer og ønsker om at bidrage til at fremme den økologiske sag og foreningens strategi og mål. Ønsker du at stille op som formand, bedes du nævne det og evt. meget kort fortælle baggrunden for dette.

Generel ledelse, megatrends (bl.a. marked), økologisk substans og viden, økonomi og regnskabsforståelse, kendskab til unge mhp. rekruttering/involvering, erfaring med foreningsarbejde på bestyrelsesniveau, organisationsudvikling, forretningsudvikling, finansiering, netværk (fx politisk, til fonde), kommunikationInternationale relationer og samarbejde.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

• Weekendkursus ved Brande om principper og praksis den 12.-13. februar.

• Kursus uge 9 i Løgumkloster om R. Steiners Landbrugskursus.

• Gratis omlægningstjek for økologer.

• Maria Thuns Såkalender 2022 er klar.

• Mange videofilm om biodynamiske emner.

Se mere på: www.biodynamisk.dk

fuld forplejning og undervisning.

Bestyrelsen ser gerne, at kandidater redegør for deres kompetencer vedrørende følgende:

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

MERE OM BIODYNAMISK

KRITERIER LÆNGDE: Maksimalt 1.500 anslag inkl. mellemrubrik – også hvis du stiller op som formand. Send også et digitalt portrætfoto i høj opløsning til hhk@okologi.dk.

DEADLINE: Fredag den 11. februar kl. 12. Præsentationen kommer ikke med i avisen, hvis deadline eller det maksimale antal tegn overskrides.

Opmærksomheden henledes på, at valget er for et år, såfremt bestyrelsens forslag om ny struktur og ændret vedtægt vedtages på generalforsamlingen.

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

28. JANUAR 2022 | NR. 672 | 42. ÅRGANG

Afbrænding er no-go - ressourcerne skal holdes i kredsløb

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

Omlægning til økologi handler ikke blot om at producere det samme på en anden måde. Omlægning til økologi er en systemomlægning på mange planer. Det står måske ikke altid superklart, når vi som forbrugere lægger et økologisk produkt i vores indkøbskurv, men det bliver uendeligt tydeligt, når man som jeg sammen med foreningens folkevalgte står i spidsen for Økologisk Landsforenings politiske arbejde.

I årets første kvartal har bestyrelsen valgt recirkulering og spild som den mærkesag, vi sætter spot på. Det har bestyrelsen gjort af en god grund: Den økologiske vækst er ganske enkelt betinget af, at vi få reetableret by- landkredsløbet og stoppet spild af ressourcer. Det kan være ved at undgå tab af nærings-

stoffer nedenud af jorden, men det er også ved at stoppe madspild og upcycle sidestrømme til det højeste mulige hierarkiske niveau. Dvs. give sidestrømme et liv som fødevarer, foder og sidst som gødningsstof.

Afbrænding er et no go. Ressourcerne skal holdes i kredsløb. Det er et grundprincip i økologien. Ikke af ideologiske årsager, men ganske enkelt, fordi det er en forudsætning for at opretholde et fødevaresystem i balance inden for de planetære grænser.

Det er ikke en lille forandringsdagsorden, vi som forening her giver os i kast med, og som økologien er helt afhængig af. Kast et blik på vores kloakeringssystem. Det illustrerer med al tydelighed, at vi ikke ser næringsstofferne som en ressource.

Det er indrettet til at pifte kvælstoffet af. Og madaffald har vi i mange år blandet sammen med anden affald og sendt til forbrændingsanlæg. I stedet for at holde næringsstofferne i kredsløb, har vi brugt fossil energi til at hente kvælstof ind i kunstgødning og minebrudt nye mineraler.

Det har en pris for miljø, klima og arealressourcen. Og det har en pris for økologien, der ikke tillader sig at bruge kunstgødning. Prisen er lavere udbytter. Og nogen steder

fører det ifølge resultaterne fra det EU-finansierede projekt RELACS om næringsstoffer til økologi til risiko for minedrift i den jord, vi dyrker. Økologisk Landsforening har siden 2008 arbejdet for at fremme etablering af biogasanlæg, der kan indtage en nøgleposition i at binde by og land sammen, og vi har i årevis plæderet for, at økologireglerne skal give plads til flere restprodukter som gødningsmidler.

Foreningen afviste spildevandsslam tilbage i 1995, men kvaliteten er blevet en anden, og den gang var vi måske ikke fuldstændig klar over, hvor afhængige vi er af kredsløbsprincippet. Vi har siden fået udarbejdet vurderinger af risikoen ved at bruge slam alias biogødning som gødning, og svaret er klart: Der synes ikke at være nogen risiko, når vi stiller de rette krav til kilde, kvalitet og anvendelse, men der ligger et stort arbejde foran os, før det evt. kan optages som tilladt gødningsmiddel.

Et forløb internt og i EU, der sagtens kan tage 10 år.

Slam er et af de mere kontroversielle forslag, der intuitivt forekommer frastødende, men der er heller ikke kommet nye muligheder for at bruge andre mere lige til produkter som

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDER I FAGUDVALGENE Fredag d. 4. marts og lørdag d. 5. marts 2022 på Jørgensens Hotel i Horsens På websiden www.okologi.dk/gf vil du løbende finde praktisk information, tilmelding og program. Dagsorden ifølge vedtægter.

Det er også her, du allerede nu kan downloade og læse bestyrelsens forslag til vedtægtsændring og ny demokratisk struktur på www.okologi.dk/gf.

Forslag til behandling under pkt. 4. Indkomne forslag, skal være modtaget skriftligt senest torsdag d. 20. januar 2022 og sendes til mfa@okologi.dk.

fiskeensilage eller restprodukter fra produktion af mælkesyrebakterier til mejeribruget.

Det er vigtigt for økologien, at vi ikke går på kompromis med fødevaresikkerhed, og at jorden kan dyrkes af fremtidige generationer. Men vejen er ikke at fornægte kredsløbsprincippet. Økologien er tvunget til at vælge den vej, der hedder at stille krav om, at vi ikke forurener vores ressourcer og stille krav til kvaliteten af det, vi bruger. På det grundlag er de manglende resultater et kæmpe problem, hvis vi skal omstille landbruget til mere økologi.

Det hele bliver endnu mere vigtigt, når vi ser på den vision, som foreningens folkevalgte har vedtaget for landbrugets fremtid, og foreningens arbejde for en verden, der tænker og handler økologisk.

Kommer foreningen i mål med sin vision, vil vi stå med et landbrug, hvor det samlede danske husdyrhold er langt mindre end i dag.

Der vil ikke være en konventionel husdyrproduktion, hvorfra vi kan importere gødning.

Gødning der reelt er maskeret handelsgødning qua den næring, som de afgrøder, dyrene har spist, er blevet gødsket med. Så god næringsstofhusholdning, et intakt kredsløb

og sunde sædskifter med kvælstoffikserende afgrøder, og en levende jord bliver altafgørende for økologiens fremtid.

Med det slået fast, så må jeg også varsle, at der er en svær diskussion, der banker på økologiens dør. I takt med at der udstikkes ambitiøse mål for økologi som den bæredygtige udviklingsvej for landbruget, vil vi i økologien blive stillet overfor spørgsmålet, om økologien skal acceptere at modtage en mindre mængde uorganisk bundet kvælstof, måske udfældet fra ventilationen fra stalde med økologiske dyr eller produceret på vedvarende energi.

Resultater fra studier som f.eks. det omtalte EU-projekt RELACS og projektet Ren recirkulering, som ligger i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, viser begge, at vi selv med et fuldt reetableret by-landkredsløb, gode økologiske sædskifter med N-fikserende og kulstofopbyggende afgrøder og et top-trimmet landmandskab visse steder kan risikere at stå i et næringsstofunderskud.

I første omgang gælder det mærkesagen mere recirkulering mindre spild. Men en svær diskussion banker på økologernes dør her i 2022 og de kommende år.