Økologisk Landbrug, september 2024, nr. 699

L ANDBRUG

27. SEPTEMBER 2024

NR. 699

45. ÅRGANG

Medlemsavis Økologisk Landsforening

Regenerativ uden pesticider:

Økologer forsvarer ploven Ole Olsen, der sammen med sin søn Frederik driver 470 ha økologisk planteavl, ser to aktuelle muligheder for regenerativt landbrug: »Den ene mulighed er plov og ikke noget kemi, og den anden er kemi og ikke nogen plov. Ploven har vi haft i mange tusinde år, og den har aldrig ødelagt noget.

Kemien har vi haft i 70-80 år, og dens virkning kender du selv svaret på,« siger Ole Olsen.

Tema om regenerativt landbrug, side 4-9

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

27. september 2024 nr. 699

Gode intentioner medfører en risiko for forvirring

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

På den ene side er det positivt, at giganter som Nestlé og PepsiCo vil have flere af deres produkter fra regenerative landbrug.

Selvom det ifølge deres definition ikke er ensbetydende med mere økologi, er det alt andet lige

positivt, at der kommer mere fokus på jordens frugtbarhed efter årtiers udpining.

På den anden side åbner det for en ladeport til greenwashing og forbrugerforvirring. Virksomheder har derfor et kæmpe ansvar for at kommunikere tydeligt til forbrugerne, hvad der menes med ’regenerativt’, og ingen bør snydes til at tro, at det altid er ensbetydende med et sprøjtefrit landbrug.

Hvordan hænger brugen af sprøjtegifte sammen med beskyttelsen af biodiversiteten, vandet og jorden?

Kaster man eksempelvis et hurtigt blik på en af verdens største fødevareproducenters side om regenerativt jordbrug, står der, at det værner om tre nøgleressourcer: biodiversitet, vand og jord.

Det er jo godt at høre, men hvor-

dan hænger brugen af sprøjtegifte sammen med beskyttelsen af biodiversiteten, vandet og jorden, når alle tre elementer påvirkes negativt af det? Her står man som forbruger forvirret tilbage.

Det bliver ikke lettere af, at der på nogle markeder ikke findes nogen certificering, og på andre markeder

er der flere forskellige certificeringer.

Forbrugerne kan altså ikke umiddelbart vide, hvad de får, hvis de står med forskellige ’regenerative’ produkter i hånden i supermarkedet, medmindre de begynder at søge information på nettet, og hvor mange orker det på vej hjem fra arbejde kl.

17.00?

Det står selvfølgelig alle virksomheder frit for at arbejde med forskellige praksisser bag kulisserne; al ros til den, der ønsker at forbedre sig - det er, så snart det bruges i markedsføringsmæssig sammenhæng, at det kan blive et problem. Vi har lige set det med Danish Crowns klimakontrollerede grise, der endte som en fiasko.

Der er vi ikke endnu med det regenerative, men mon ikke vi inden længe kan se en eller anden form for branding af det på det hjemlige marked?

Det må samtidig være en påmindelse til økologerne om, at de er nødt til at tale højere om deres praksis.

For hvis det regenerative pludselig ses som et alternativ til økologisk landbrug, ligger det implicit, at det ikke er en del af økologien, hvilket vil være en kæmpe udfordring på et marked, som i stigende grad lægger vægt på en mere bæredygtig produktion.

Lederen er ikke et udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.

SUDOKU sværhedsgrad: medium MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK 1. Iværksætter-par vil opbygge en kæde af små ubemandede øko-butikker 2. Skovlandbrugets pioner: Fra øde marker til frugtbar mangfoldighed 3. Vores kostvaner skaber en biodiversitetskrise i vores maver - og den er formentlig skyld i både kræft, angst og depression 4. Forsker i dyrevelfærd: Man kan ikke konkludere noget om grises velfærd ud fra DR-dokumentar 5. Sprøjtede kartoffelmarker breder sig i Jylland Læs flere nyheder på www.økonu.dk

UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.200 ISSN 2596-8181

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

Forsidefoto: Uffe Bregendahl

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk TRYK OTM Avistryk Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 9

SIDE 19 - 26

SIDE 16 - 18

SIDE 6-7

Regenerativt landbrug - nu med pesticider

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 15

SIDE 10

3

SIDE 16

SIDE 24-25

Vi kan have undervurderet økologiens fordele

Økologisk Landsforening afholder topmøde om økologi

Stort rykind til høstmarked hos Varde Ådal Lam

Side 12-13 - Forsker: Man kan ikke konkludere noget om grises velfærd ud fra DR-dokumentar

Side 18 - EU udnævner for første gang en kommissær for dyrevelfærd

- Grise sætter pris på frisk græs

- Politisk chef i ØL er udpeget til EU-gruppe

Side 22-23 - Vores kostvaner skaber en biodiversitetskrise i vores mave og er formentlig skyld i både kræft og depression

Side 14-15 - NYT FRA ICROFS: Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart – og fortsætter

Mad & Marked Side 18-19 - MARKEDSKLUMME: Tyskland kalder på danske varer

- FAGLIGT TALT: Godt grovfoder giver sunde og produktive køer

- De danske forbrugere er vendt hjem til økologien

Politik & Udvikling Side 17 - ØL skal have ny direktør

Side 20-21 - Pure Dansk er gået fra tre til ti avlere af bælgfrugter på fire år

- At bo nær landbrug, der sprøjter, kan øge risici for kræft og dødfødsel

- Bælgfrugternes vej til bordet er brolagt med flere barrierer

Læs også: Tema: Regenerativt landbrug Side 4-5 - Ploven er afgørende for far og søns mål om højere udbytter og en sundere jord - Det handler om, hvordan man bruger ploven Side 8-9 - Skeptiske kæder: Nødvendigt med fælles standarder for at undgå vildledning - KLUMME: Vores regenerative fremtid Mark & Stald Side 11 - Håb for øko-bierne: Ny vurdering kan genåbne 49.000 hektar til honningproduktion - Kvæg gør kyllinger trygge, viser forsøg fra Tyskland

Side 26 - Friland har ikke nok økologisk kød til at forsyne alle kunderne - Eleverne strømmer til ny grøn maduddannelse Bagsiden - Regenerativt landbrug skal fremmes, men vi mangler ikke en ny certificeringsordning

Faklen videregives – og videreføres

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

Efter sommerferien meddelte vores direktør, Helle Borup Friberg, at hun fratræder ved udgangen af september.

Vi respekterer naturligvis Helles ønske om nye udfordringer efter syv år hos os, selvom vi gerne havde set hende fortsætte. Helle har gjort en kæmpe indsats for økologien, og Økologisk Landsforening står stærkere i dag takket være hende.

Helle har spillet en central rolle i at styrke vores økonomi og sikre, at vores strategi og retning er klar og lovende for fremtiden.

Under hendes ledelse blev Innovationscentret for Økologisk Landbrug etableret – en succes, der

fremmer samarbejde, udvikling og merværdi for alle danske økologiske landmænd. Hun har også været med til at indføre en ny demokratisk struktur i foreningen, som har forbedret beslutningstagning, debat og udvikling.

Helle nåede netop at være med til at lande foreningens strategi frem til 2030, som hun også præsenterede på generalforsamlingen i marts.

Det er en strategi, der står på tre mærkesager. Den ene mærkesag er ’Frugtbar jord’.

Den frugtbare jord, der skaber levegrundlag for jordbundens flora og fauna, og som sikrer robuste økosystemer, der kan regenerere sig selv, er helt grundlæggende i økologien.

Samtidigt er det et forhold, som i nogen grad er blevet håndteret som en selvfølgelighed og derfor ikke har fået den nødvendige opmærksomhed de seneste mange år. Det skal der gøres noget.

Jeg kan se for mig, at vi internt i økologien etablerer et system, der skaber ny og stærkere opmærksomhed på tiltag som skovlandbrug, sædskifte med kulstofindlejrende arter, husdyr i sædskiftet, polykul-

Vi ser lige nu, at konventionelle landbrug også tager den regenerative dagsorden op. Hvis vi ikke selv rykker os, risikerer vi, at de overtager både dagsordenen og definitionen af regenerativt landbrug.

turer, reduceret jordbehandling og plantedække hele året.

Vi kan koble et pointsystem på, så man som økolog kan opnå bronze-, sølv- og guldmærker, på samme måde, som køkkenerne kan få det økologiske spisemærke.

Hvert år kan vi kåre de landbrug, der opnår et mærke. Økologien har altid været en del af løsningen, men vi kan stadig gøre mere.

Frem for at økologerne har villet bevise, at de er lige så gode som det konventionelle landbrug målt på udbytter og rene marker, så skal vi nu til at dyste om at blive de økologer, der kommer hurtigst og bedst frem til de økologiske mål og principper.

Vi skal kunne fremhæve og fejre de landbrug, der går den ekstra mil for jorden.

Vi ser lige nu, at konventionelle landbrug også tager den regenerative dagsorden op. Hvis vi ikke selv rykker os, risikerer vi, at de overtager både dagsordenen og definitionen af regenerativt landbrug.

Foreningen kører lige nu som en del af arbejdet med foreningens strategi en kampagne for den frugtbare jord.

Derfor er det vigtigt, at kampagnen om frugtbar jord ikke bare bliver en ros til økologien. Vi skal også bruge den til at se indad og se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Vi skal sætte konkrete, målbare krav, som vi økologer kan efterstræbe. For mange vil det være naturligt og muligt at opnå guldmærket med

få ændringer, men for andre vil det kræve større investeringer.

Hvorfor er dette nødvendigt nu?

Hvorfor dette evige mål om bedre og bedre, mere og mere?

De seneste års vejrfænomener viser, at ekstremt vejr er blevet den nye norm. Alle sandsynligheder peger i retning af mere og mere ekstremt vejr – både længere og mere regnvejr, længere og hårdere tørvejr med perioder uden regn.

Det er bydende nødvendigt, at vi får opbygget en mere robust jord.

Alle forskningsresultater og erfaringer viser, at en jord med højere kulstof eller organisk materiale er mere robust og dyrkningssikker - bedre rustet til fremtidens udfordringer. Økologien skal kunne tilbyde et reelt alternativ til kunstgødning og sprøjtemidler, også når vejret skaber vanskelige dyrkningsforhold. Robuste jorde giver robuste økonomier og robuste liv. I Økologisk Landsforening skal vi gå foran med faklen, være dem der tør udstikke guidelines – så vi er med til at rykke hele det danske landbrug frem mod en mere robust og frugtbar fremtid.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

Sammen driver far og søn - Ole og Frederik Olsen - 470 ha økologisk planteavl i det østlige Sjælland, hvor de går meget op i at styrke jordens frugtbarhed. Jorden får ikke kun tilført gødning fra planter og efterafgrøder, men også organisk materiale – blandt andet i form af gylle fra to biogasanlæg.

Ploven er afgørende for far og søns mål om højere udbytter og en sundere jord Ole Olsen og sønnen Frederik har et mål om at kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof. Her spiller ploven en vigtig rolle, for alternativet - syntetiske pesticider - er udelukket.

REGENERATIVT

TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL

Med centimeters nøjagtighed skærer syv stålskær gennem det grønne dække af planter i det østsjællandske landskab og efterlader jorden glinsende sort.

Jorden blotter sig, regnorme vri-

der sig, og sultne måger følger traktoren og ploven, nærmest som en levende hvid sky. Der er masser af liv under overfladen.

Ploven styres via traktorens GPS, og dybden kan bestemmes ned til en centimeters nøjagtighed, alt efter hvilken type ukrudt der findes på marken, og hvor dybt det er nødvendigt at pløje netop her.

Det har traktorføreren Frederik Olsen undersøgt på forhånd sammen med sin far, Ole Olsen, som han dyrker jorden sammen med. »Det er jo ikke som i gamle dage, da man per automatik kørte i 20-25 centimeters dybde. Vi kører i dag 18 centimeter, og vi varierer lidt for ikke at lave en pløjesål og afhængigt af, hvad vi har af ukrudt. Har vi ikke noget stærkt rodukrudt, der kræver, at vi kommer langt ned i jorden, kører vi ikke ploven langt ned,« siger Frederik

Olsen, mens han koncentreret navigerer ploven gennem landskabet fra det avancerede cockpit.

PLOVEN ER AFGØRENDE For økologerne Frederik og Ole Olsen er deres topmoderne, syvfurede vendeplov en forudsætning for at dyrke økologiske planter, mens de samtidig forsøger at regenerere jorden. »Der er to muligheder for regenerativt landbrug, som verden er lige nu: Den ene mulighed er plov og ikke noget kemi, og den anden er kemi og ikke nogen plov. Ploven har vi haft i mange tusind år, og den har aldrig ødelagt noget. Kemien har vi haft i 70-80 år, og dens virkning kender du selv svaret på,« siger Ole Olsen, mens vi står med fødderne i markens sorte, nypløjede muld.

Her skal vi ikke stå længe, før vi ser en regnorm, der nu ufrivilligt tit-

ter frem og vrider sig i mulden.

Sammen driver far og søn 470 ha økologisk planteavl i det østlige Sjælland – denne dag pløjer de en mark ved Herfølge. Alle afgrøder er salgsafgrøder, og i bedriften indgår der biogasgylle fra hhv. Køng og Solrød Biogasanlæg. »Vi har ingen husdyr, men frøavl, kornavl – alt hvad der er penge i,« siger Ole Olsen.

I markplanlægningen sørger de for at lave så stor en variation som muligt i afgrøderne og efterafgrøder som led i arbejdet med at opbygge jorden. »Vi hæver kulstofindholdet i jorden ved at have rigtig mange afgrøder. Sådan noget som frøgræs giver jo 3,5 ton kulstof i jorden, og vi fjerner ingen halm – den bliver snittet, og det giver typisk et ton kulstof per ha. Vi har et meget varieret sædskifte,

hvor vi hele tiden prøver at blande det, og kører samtidig alt det ind vi overhovedet kan med efterafgrøder,« siger Ole Olsen og tilføjer, at efterafgrøderne også bruges i ukrudtsbekæmpelsen.

HELST INGEN BAR JORD I ukrudtsbekæmpelsen spiller ploven dog den væsentligste rolle i deres landbrug, ud fra den filosofi at jorden skal ligge sort så kort tid som overhovedet muligt. Især når der skal sås vinterhvede i det ustabile vejr omkring 1. november, er det vigtigt, at der bliver sået umiddelbart efter pløjningen. »Jeg kører med såmaskinen umiddelbart efter ploven, og derfor skal der være kapacitet på den. Ploven kan følge fire meter rotorafsæt, og det vil sige, at Frederik kan pløje lige så meget op, som jeg kan nå at så.

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG Han skal ikke stå op, før en vis mand får sko på for at være foran mig - vi kan følges ad,« siger Ole Olsen i marken med et smil, mens sønnen, Frederik Olsen, er i gang med at vende den store vendeplov i baggrunden – klar til at bryde overfladen med endnu syv furer. »Vi kan forsvare pløjningen med, at vi ikke skal ligge og køre tre gange med et andet redskab bagefter. Ploven tager det ligesom i første hug.

Det betyder også, at når såmaskinen kører ud, kommer vi først igen med en mejetærsker et lille år efter,« siger Frederik Olsen.

JORDEN SKAL OMSTILLES Gennem årene er deres driftsarealer vokset. Når de har fået mere jord – ofte konventionelt der skal omlægges – kan det tage tid at få jorden omstillet til deres form for regenerativ økologisk planteavl. At få jorden tilbage i strukturer, der igen ligner noget fra fortiden. »Som jorden var i gamle dage, var den frugtbar. Nogle har virkelig kørt hårdt på vej ud over kanten, fordi de gennem mange år har fjernet halm og har kørt ensidigt sædskifte kun med kunstgødning. Jorden kan holde til mange ting, men det tager lang tid at vende den, når først den er derude over,« siger Ole Olsen.

Hos Ole og Frederik Olsen er det vigtigt, at jorden ikke kun får tilført gødning fra planter og efterafgrøder. Her er det helt afgørende, at der også bliver tilført organisk materiale – blandt andet i form af gylle fra to biogasanlæg. »Jeg mener jo, at man ikke kan køre et sædskifte baseret på enten gylle af den ene eller anden art, eller at man sår efterafgrøder om foråret.

Det er ikke et enten eller - det er et både og,« siger Ole Olsen og fortsætter: »Optimalt set, i min verden, er

det godt med 20 til 25 pct. græs. Så kører det. Og skal man sælge halm, skal man virkelig have noget for det, ellers skal man have noget andet retur. Det er en cyklus: Det, vi får fra biogasanlægget, er jo baseret på madaffald, og vi flytter vores afgrøder ind til forbrugere, og forbrugerne kommer med noget igen til os.

Og så kører det rundt. Det er det, det drejer sig om.« ØGEDE UDBYTTER Siden familien omlagde til økologi, er det gået fremad for jordens frugtbarhed og dermed også for udbytterne – bl.a. takket være principperne med ploven, efterafgrøderne og biogasgyllen. »På et tidspunkt havde jeg en plan om, at vi skulle have et gennemsnit på korn - og nu snakker jeg kun korn - på fem ton per ha. Det mål har vi nået, så vi vil videre. Vi skal kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof, det er vores helt klare mål, og min søn er meget ambitiøs - jeg vil næsten sige ærekær - om, at det skal kunne lykkes,« siger Ole Olsen.

Ploven spiller for dem altså en vigtig rolle for at nå de ambitiøse mål.

Selv om de østsjællandske økologer sætter stor pris på deres nye, syvfurede vendeplov, ser de den dog også som et nødvendigt onde, de egentlig helst ville undgå, hvis forskerne kan komme med noget bedre: »Der er ingen tvivl om, at det optimale vil være at køre et regenerativt landbrug uden plov eller uden kemi.

Indtil nogen har fundet ud af, hvordan vi gør det, så har vi ploven. Men der skal forskes i det, det er helt sikkert,« siger Ole Olsen.

Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.

Siden familien Olsen omlagde til økologi, er det gået fremad for jordens frugtbarhed og dermed også for udbytterne – bl.a. takket være principperne med ploven, efterafgrøderne og biogasgyllen.

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Det handler om, hvordan man bruger ploven I det mikrobielle univers under jordoverfladen kæmper svampe, bakterier og andre mikrober for at hjælpe regenerative landbrug med at opbygge muldlaget og sikre fremtidens stabile udbytter.

REGENERATIVT

AF UFFE BREGENDAHL

Et af de vigtigste redskaber i fremtidens økologi er… en spade. »Hvis man vil i gang med den slags ændringer, skal man altid have en spade med i marken og holde øje med, hvordan det går med rodvæksten,« siger Jon Aagaard Enni, der er konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i planteproduktion og regenerative dyrkningsmetoder.

Han har forsket i begrebet ’regenerativt landbrug’, der lige nu er et stort buzzword for flere globale fødevareproducenter, og for ham at se er det en kompliceret tilgang, der kan være med til at modvirke den hidtidige udpining af landbrugsjorden og de omkringliggende økosystemer. »Man skal lave den jordbearbejdning, der er nødvendig, for at opretholde eller øge plantevæksten, men heller ikke mere end det. Og man skal især fokusere på rodvæksten,« siger han.

PLOVEN ER AFGØRENDE I økologisk planteavl kommer man sjældent helt uden om ploven. »Den største faldgrube, jeg ser for økologer, der bliver interesserede i det regenerative, er, at de bliver tudet ørerne fulde af, at de ikke må pløje, for hvis de pløjer, er de ikke regenerative. Men stopper de øjeblikkeligt med at pløje og kun jordbearbejder øverligt, vil de ofte få store ukrudtsproblemer og dårligere rodudvikling,« vurderer han.

Ploven og spaden vender vi tilbage til. Først tager vi et spadestik i marken med afgrøder, for at se den verden under os, som er ekstremt følsom og kompliceret.

Bevidstheden om livet under jorden fylder meget hos de økologer, der allerede nu dyrker markerne efter regenerative principper. Nogle af dem betegner mikrolivet med svampe og bakterier som ’kammeraterne’ eller ’soldaterne’ under jorden.

LEVER I SYMBIOSE Jon Aagaard Enni forklarer, at nogle af de helt centrale kammerater, der arbejder et spadestik under jordoverfladen, er svampe og bakterier.

Især arbuskulære mykorrhizasvampe spiller en rolle. Svampene lever

i symbiose med planternes rødder: Svampene danner lange tynde strenge - hyfer - der vokser ind i planternes rødder, hvor planterne fodrer dem med f.eks. sukkerstoffer og fedtsyrer, de ikke selv kan danne. Til gengæld hjælper svampene planterne med at optage f.eks. fosfor, som kan være hårdt bundet i jorden. »Har du en græsart med to til fire meter dybe rødder, så vil der være en god sandsynlighed for, at der er mykorrhizasvampe ned i to til fire meters dybde. Bl.a. derfor er de arbuskulære mykorrhizasvampe meget interessante i forhold til kulstofindhold i jorden sammenlignet med andre svampe,« forklarer han.

Når svampenes hyfer dør, efterlader de proteiner i jorden, som er vigtige for lagringen af stabilt kulstof. En betydelig del af det kulstof, svampene efterlader, har de fået af planterne. »Planter optager kulstof fra luften, og det transformeres i første omgang til sukkerstoffer ved hjælp af sollys og vand. De meget simple sukkerstoffer er så byggesten for alle levende organismer,« forklarer Jon Aagaard Enni.

JORDENS KRUMMESTRUKTUR Planterne – hos landmændene typisk afgrøder og efterafgrøder – tilfører altså næring til mikrolivet i dyrkningslagene. Og her gælder det, at større diversitet over jorden betyder større diversitet under jorden, hvilket som udgangspunkt giver større modstandskraft og bedre omsætning af organisk materiale.

Desuden er de arbuskulære mykorrhizasvampe med til at skabe en god struktur i jorden - en struktur man kan tjekke med sin spade. »Jorden skal gerne ligne en chokoladekage når man smuldrer den fra hinanden. Krummerne, som vi kalder aggregater, består af sand, ler, silt, mineraler og altså organisk stof.

Aggregater kan der være flere eller færre af, og de kan være større eller mindre. Aggregat stabilitet og aggregat struktur er noget af det, vi er opmærksomme på, når vi snakker om, at man kan jordbearbejde for meget.

Man kan ødelægge sin jord ved at harve eller pløje for meget, og derfor handler det en del om aggregaterne – om de kan tåle den påvirkning,« forklarer Jon Aagaard Enni.

OGSÅ ANDRE SPILLERE Der findes også en række andre svampe som mug og gærsvampe, der kan noget af det samme som mykorrhizasvampe. Og der findes masser af bakterier, som har forskellige typer af plantegavnlige virkninger, og som samarbejder med planter og koloniserer deres rødder.

Man skal altså passe på ikke at

forstyrre livet i jorden for meget, så de komplicerede samarbejder mellem kammeraterne bliver ødelagt.

Især svampene og deres hyfer er følsomme over for jordbearbejdning, mens bakterierne er mere robuste.

Samtidig afhænger mikrolivet af planterne som fødekilde, og derfor er plante- og især rodvæksten altafgørende – også for kammeraterne. I sidste ende handler landbrug jo om, at landmanden skal sikre et godt udbytte, mens vedkommende altså også forsøger at opbygge jordstrukturen.

GIV GØDNING I DOSER Derfor mener Jon Aagaard Enni, at man skal være opmærksom på en række faktorer. Bl.a. er det vigtigt, at man er bevidst om gødningstildelingen: Det er bedst at give gødning, når planten faktisk har brug for det. Det giver en mere harmonisk plante, der bedre kan tage vare på sig selv. Altså forudsat at det er logistisk muligt for landmanden.

Landmanden skal altså: - begrænse den enkelte gødningstildeling til det nødvendige - opdele gødningstildelingen - forsinke gødningstildelingen REGENERATIV PLØJNING Mange regenerative landmænd ser ploven som en fjende mod mikrolivet, fordi den forstyrrer det underjordiske univers. Men Jon Aagaard Enni mener, at de færreste økologer kan undvære ploven helt, fordi de modsat konventionelle regenerative landmænd ikke kan bruge kemi som Roundup til at bekæmpe ukrudtet.

I stedet må økologen fokusere på at bruge ploven bedst muligt - og her kommer spaden igen ind i billedet.

Ifølge ham handler det om at landmanden: - er sikkert besluttet på, hvilken dybde man pløjer i, og at der er en grund til, at det er netop den dybde, man indstiller ploven til.

- varierer pløjedybden fra år til år, så man ikke får en pløjesål, der bliver værre år for år.

- indstiller ploven rigtigt, så man får fuld gennemskæring. Laver man en dårlig pløjning, kan man blive tvunget til at lave meget mere jordbearbejdning efterfølgende for at rette op på det. Det er formentlig værre at harve adskillige gange end at pløje én gang.

Artiklen er skrevet i projektet ’Markens motor - mikrobiel sammensætning og betydning af svampe/bakterieforhold i jorden’ med støtte fra Promilleafgiftsfonden For Landbrug.

Dette er et uddrag - læs artiklen i sin fulde længde på økonu.dk: tinyurl.com/sundjord

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

Regenerativt landbrug - nu med pesticider De regenerative metoder har vundet indpas, så selv de største fødevareproducenter vil udbrede metoderne. Det er imidlertid uklart, hvad begrebet indebærer, for svarene er forskellige, alt efter hvem man spørger, og i flere tilfælde er syntetiske pesticider tilladt. Økologerne står med en udfordring, mener Økologisk Landsforening.

FN har i en rapport tidligere beregnet, at ca. en tredjedel af klodens jord er på vej til at blive udpint, og fortsætter udviklingen, vil det gælde for 90 pct. af al jord i 2050.

EN TREDOBLING AF AREALET Det lader da også til, at mange er ved at indse, at det ikke er en mulighed at fortsætte driften som hidtil.

Den internationale organisation

REGENERATIVT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Regenerativt landbrug er blevet det nye hit i fødevaresektoren, og de store selskaber har i dén grad omfavnet begrebet.

Sidste år skrev Nestlé, Unilever og PepsiCo under på en aftale om at omstille deres produktion til regenerativt landbrug. Aftalen er et led i projektet Regenerating Together, som organisationen Sustainable Agriculture Initiative (SAI) står bag.

Også den danske bryggerigigant Carlsberg har meldt ud, at man vil have sine producenter til at dyrke regenerativt, mens Arla har etableret et pilotprojekt, hvor udvalgte gårde – såvel konventionelle som økologiske - skal dyrke ud fra regenerative praksisser.

Som forbruger er det bare ikke altid til at vide, hvad regenerativt landbrug egentlig indebærer, og tror man, at det betyder fravær af syntetiske pesticider og kunstgødning, tager man fejl. Derfor kan man også se, at store pesticidproducenter Bayer og Syngenta er en del af Regenerating Together-initiativet. »Man definerer ’regenerativt’ vidt forskelligt, hvilket forvirrer dem, som ikke beskæftiger sig professionelt med det. Jeg ser et klart behov for, at vi med en faglig ballast tager det alvorligt og går i rette med de forskellige udlægninger, for jeg ser et forholdsvist stort potentiale i at udbrede de regenerative metoder,« siger Jon Enni Aagaard, som arbejder med regenerativt landbrug hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Kort fortalt er hensigten med den regenerative praksis at regenerere og styrke jordens sundhed og gøre den mere frugtbar.

Man definerer ’regenerativt’ vidt forskelligt, hvilket forvirrer dem, som ikke beskæftiger sig professionelt med det.

JON ENNI AAGAARD, PROJEKTLEDER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Regenagri melder om en tredobling i det regenerative areal på blot ét år: I 2022 blev 487.000 ha dyrket regenerativt ud fra Regenagri certificeringsordning, mens tallet var steget til 1,46 mio. ha året efter. Regenagri, der har sin egen certificeringsordning og definition af begrebet, som tillader syntetiske pesticider, omfatter nu over 230.000 landbrug.

Men der er flere certificeringsordninger med andre definitioner som fx amerikanske Regenerative Organic Certification, der opfatter regenerativ praksis som økologisk, og dermed er hverken kunstgødning eller syntetiske pesticider tilladt.

UDSPRINGER AF ØKOLOGIEN Historien bag de regenerative landbrugsprincipper er lidt broget, for det er uklart, hvor, hvordan og hvornår de opstod.

Men ifølge Jon Enni Aagaard udspringer regenerativt landbrug - som det ser ud i dag - fra den økologiske tankegang – og er dermed oprinde-

ligt imod brugen af syntetiske input.

Sådan er det bare ikke, hvis man spørger Nestlé Danmark. Her tillader man nemlig sine regenerative producenter at bruge pesticider.

I en mailkorrespondance med Økologisk Landbrug skriver Nestlé Danmark, at man definerer regenerativt landbrug som »en tilgang til landbrug, der har til formål at bevare og genoprette landbrugsjord og det omkringliggende økosystem ved at sikre permanent og varieret jorddække med minimal jordforstyrrelse«.

Nestlé vil indsamle data fra landbrugene, herunder måle deres brug af pesticider, og arbejde for at reducere brugen af både pesticider og kunstgødning.

Nestlé Danmark afviser dog ad flere omgange at svare på, om man vil udfase brugen af pesticider helt, og om der vil være sanktioner, hvis en producent ikke viser nogen resultater af den regenerative praksis. »Det vil tage tid at implementere praksisserne og opnå resultater, og vi er her for at støtte landmændene i denne forandringsproces,« skriver Nestlé Danmark.

EN SPLITTET FØLELSE Fra økologisk hold står man med en splittet følelse. På den ene side er Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, glad for det øgede fokus på at dyrke jordens sundhed – på den anden side er hun ked af, at regenerativ praksis i nogle tilfælde kobles sammen med brugen af syntetiske pesticider og kunstgødning. »Man kan slet ikke adskille regenerativt landbrug og økologien, for det er det samme, når man ser på, hvad økologien er rundet af og vil opnå. De regenerative principper er jo økologiens hjerte. Økologi handler om, hvordan man passer og vedligeholder sin levende jord, og det er jo det, regenerativt jordbrug er en metode til. Jeg mener, at det er cherry-picking, når virksomheder tager et selvstændigt element som de regenerative principper ud af økologien og bruger det som et enkelt parameter at markedsføre sig på,« siger hun.

NEJ TIL NYT MÆRKE Af samme grund er hun imod, at man indfører en separat mærkningsordning for regenerativt jordbrug – det giver ganske enkelt ikke mening at certificere noget, der allerede er en

del af økologiens principper.

Hun kan dog godt frygte, at de store aktørers stigende fokus på og branding af det regenerative jordbrug kan udfordre økologien, når det bliver promoveret som en alternativ dyrkningsmetode. »Økologien har så lang en historie bag sig, at nyhedens interesse har lagt sig, og nu er regenerativt landbrug så det nye, som skaber in-

Man kan slet ikke adskille regenerativt landbrug og økologien, for det er det samme, når man ser på, hvad økologien er rundet af og vil opnå.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

teresse. Det bringer os i en mærkelig situation, hvor vores modstand mod en ny certificeringsordning kan misforstås, som at dagens økologi bare er godt nok. Det er ikke det, vi siger,« lyder det fra Sybille Kyed, som dog indrømmer, at økologien har behov for at genoplive et fokus på, hvordan den sikrer og vedligeholder en levende jord.

INFLATION I BEGREBET Den europæiske økologisammenslutning Ifoam Organics Europe er også bekymret. I en skriftlig udtalelse fra sidste år udtrykte organisationens ligeledes glæde over, at der er kommet mere fokus på jordens sundhed, men Ifoam mener samtidig, at der er gået inflation i brugen af begrebet, og at det i stigende grad bliver misbrugt til branding. »Faktisk kan enhver gård, ethvert produkt eller firma hævde at være ’’regenerativt’’, hvilket gør det umuligt at fremsætte generelle udsagn om fordelene ved »regenerativt«

landbrug. Denne form for greenwashing vildleder og forvirrer forbrugerne, leder investeringer og politik i den forkerte retning, undergraver seriøse regenerative aktører og hindrer den nødvendige reelle transformation af fødevaresystemet mod bæredygtighed og agroøkologi, herunder økologisk landbrug,« skriver Ifoam.

Ifoam mener, at begrebet kun bør bruges i sammenhæng med de økologiske regelsæt og såfremt myndigheder ønsker en europæisk certi-

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Regenerativt jordbrug er blevet et populært begreb, men det er uklart, hvad man som forbruger egentlig får, hvis man køber mad dyrket regenerativt. I nogle tilfælde kan der være brugt pesticider og kunstgødning i produktionen, mens det i andre tilfælde er bandlyst. Foto: Colourbox

ficering, bør den være i overensstemmelse med de økologiske regler.

EN UDFASNINGSPERIODE Sandra Villumsen, medstifter af den danske Foreningen Regenerativt Jordbrug, er enig i, at man ikke kan kalde sit landbrug ”regenerativt”, hvis der bruges syntetiske pesticider.

Omvendt mener hun, at hvis så mange landmænd som muligt skal begynde at dyrke regenerativt på længere sigt, vil det være acceptabelt med en omlægningsperiode,

hvor kravene er mere lempelige. »Det handler om, at mikrobiologien i jorden skal fungere igen, og hvis du for eksempel jordbearbejder meget eller bruger syntetisk kemi, vil den biologiske effekt være begrænset og resultaterne udeblive. Men skal de konventionelle med på rejsen, er vi nødt til også at favne dem, og derfor mener jeg, at det skal være tilladt med et reduceret brug af syntetiske pesticider og kunstgødning i en årrække, men ikke i den endelige udgave. Jeg mener, at man først kan

kalde det regenerativt, når den syntetiske kemi er udfaset,« siger Sandra Villumsen, der også er medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole.

Hun har netop været til møde med flere aktører fra fødevarebranchen om, hvorvidt der er behov for en certificeringsordning, og i så fald hvad den skal indebære.

Skulle der komme en ordning, er det mest sandsynligt, at den bliver udarbejdet på EU-niveau frem for på nationalt plan, og i så fald er det vigtigt, at den indeholder incitamenter

til, at man forbedrer sit dyrkningssystem løbende på et resultatbaseret grundlag, mener hun.

ARBEJDE FORUDE Forude ligger en konkurrenceudfordring for økologien, så den ikke bliver skubbet af pinden som det førende, etablerede alternativ til det konventionelle landbrug, mener Sybille Kyed: »Vi er oppe mod stærke kræfter, når det er de multinationale firmaer, der tager begrebet til sig og framer sig på det. Det fortæller mig, at vi i

økologien ikke må undervurdere behovet for at genopfriske kendskabet til og fortællingen om økologi, herunder hører kendskabet til økologiens mål og principper og ikke bare det røde Ø-mærke, som jo primært er koblet til et statsligt og europæisk regelsæt,« siger hun og tilføjer: »Og så skal vi vise, hvordan og at økologien arbejder med det regenerative og give det større opmærksomhed, så det bliver en meget aktiv del af økologien og det udviklingsarbejde, der er rundt om økologien.«

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

Skeptiske kæder: Nødvendigt med fælles standarder for at undgå vildledning Mens flere af verdens største fødevareproducenter omfavner de regenerative metoder, går der formentlig et stykke tid, før danske dagligvarekæder er klar til at markedsføre ’regenerative produkter’.

REGENERATIVT

AF JAKOB BRANDT

Både Coop og Salling Group ser spændende perspektiver i tankerne bag det regenerative landbrug, men så længe der ikke findes fælles definitioner på, hvad det betyder, når fødevarer bliver producerer i regenerative systemer, er det umuligt for dagligvarekæderne at fortælle om eventuelle miljømæssige fordele. Gør de det alligevel, risikerer de at få Forbrugerombudsmanden på nakken for at smykke sig med lånte grønne fjer.

Salling Group og Coop betragter begge klare definitioner og certificeringsordninger som et nødvendigt fundament for at kunne fortælle kunderne om grønne fordele ved regenerative landbrugsmetoder.

BEHOV FOR FÆLLES SPROG Thomas Roland, CSR-chef hos Coop mener, at det er positivt at store internationale fødevareproducenter er begyndt at undersøge mulighederne i det regenerative landbrug. »Men i øjeblikket forholder vi os afventende i forhold til at anprise produkter, som er produceret efter regenerative metoder. Hvis vi skal anprise det regenerative, er der nødt til at være en definition og en certificering med en tilhørende kontrol, som tydeligt dokumenterer, hvordan det regenerative adskiller sig fra de produktionsformer, som de er et alternativ til,« siger Thomas Roland.

Hos Salling Group indtager CSRog kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen et næsten enslydende standpunkt. »Jeg tror ikke, at der er nogen, som er uenige i, at der ligger mange fine tanker bag det regenerative landbrug, men vi har brug for et fælles sprog, hvis vi skal anprise det regenerative. Begynder vi at anprise regenerative produkter på nuværende tidspunkt, risikerer vi at havne i en situation, hvor vi vildleder vores kunder,« siger Henrik Vinther Olesen.

Den holdning deler han med Thomas Roland, som ikke hører Coops kunder komme med ønsker om at få flere regenerative varer på hylderne.

Han vurderer, at det på nuværen-

Kæderne risikerer at blive anklaget for greenwashing, hvis de begynder at anprise regenerative metoder, som ikke er forankret i et klart regelsæt, hvoraf det bl.a. vil fremgå, om dyrkningsformen tillader sprøjtemidler. Arkivfoto: Moment Studio de tidspunkt mest er små primærproducenter, som har behov for at markedsføre deres regenerative metoder over for deres kunder. »I Coop er vi ikke et sted, hvor vi kigger efter konkrete certificeringer for regenerativt landbrug, og når vi taler bæredygtighed, føler vi, at vi er godt dækket ind via vores økologiske sortiment. Det er baseret på de økologiske principper og et sæt avlsregler, som det bliver meget svært at matche for andre mærker, men samtidig er det vigtigt, at de regenerative metoder ikke låses til økologi, så ikke-økologiske landmænd afskriver dem som et sted for dem at hente inspiration.« Camilla Udsen, projektchef for fødevarer hos Forbrugerrådet Tænk er enig i, at Ø-mærket har en meget stærk position, og da mange af de regenerative producenter i forvejen er økologer, peger hun på, at det kunne være en nærliggende idé at indarbejde krav om brug af regenerative metoder i reglerne bag EU’s økologimærke.

TEGNER ET MUDRET BILLEDE På den anden side peger hun på, at det formentlig vil blive en langvarig og besværlig proces at få de regenerative metoder forankret i økologireglerne.

Camilla Udsen mener, at der tegner sig et noget ’mudret’ billede, i forhold til hvad det regenerative begreb

Især når det gælder brugen af sprøjtemidler, er det utrolig vigtigt, at der er ekstra transparens om de regenerative metoder og det er tydeligt, hvor det adskiller sig fra økologisk og konventionelt landbrug.

CAMILLA UDSEN, FØDEVARECHEF, FORBRUGERRÅDET TÆNK

reelt dækker over med hensyn til produktionen af fødevarer, men hun er ikke bekendt med konkrete sager, hvor kæder eller producenter er blevet anklaget for vildledning i forbindelse med anprisning af regenerative produkter. »Vi beskæftiger os mest med de varer, som allerede er i detailhandlen, og det regenerative er ikke et område, som vi har haft ressourcer til at beskæftige os så meget med endnu.

Det er mest noget, som bliver diskuteret internt i branchen, og det er ikke mit indtryk, at forbrugerne går så meget op i det,« siger Camilla Udsen.

Men hun er ikke i tvivl om, at de fleste, der taler om regenerativt land-

brug, forbinder det med en mere bæredygtig produktion. »Især når det gælder brugen af sprøjtemidler, er det derfor utrolig vigtigt, at der er ekstra transparens om de regenerative metoder, og det er tydeligt, hvor det adskiller sig fra økologisk og konventionelt landbrug,« siger Camilla Udsen.

BEHOV FOR ENSARTEDE REGLER Efter hendes vurdering er det endnu for tidligt at forudsige, om regenerativt landbrug vil udvikle sig til et selvstændig tredje spor i forhold til konventionelt og økologisk landbrug.

Sker det, kommer hun og Forbrugerrådet Tænk uden tvivl til at skulle forholde sig til anprisningsreglerne. »Vi vil opfordre til, at der bliver skabt ensartede regler for regenerativ produktion, som gælder i hele EU. Det vil gøre det muligt for dagligvarekæderne at markedsføre varerne, men om det bliver i form af et decideret mærke eller ej, er ikke afgørende,« siger Camilla Udsen, som understreger, at det er producentens ansvar, at produktet ikke vildleder kunderne.

VILDLEDER MERE END DET GAVNER I Coops hovedkontor i Albertslund sætter man dog spørgsmålstegn ved, om det bliver nødvendigt med en særskilt mærkningsordning.

Det begrunder Thomas Roland med, at der de seneste år er vokset en fælles erkendelse frem, som sigter

mod, at hele landbruget skal oplagre mere CO2. »Klimaudviklingen betyder, at vi er nødt til at udvikle et mere modstandsdygtigt landbrug, som udleder mindre CO2. Hvis det bliver en fælles vej for hele fødevareproduktionen, bliver de regenerative metoder måske slet ikke noget, som man kan differentiere sig på. Dermed bliver det regenerative ikke noget, som skal markedsføres selvstændigt,« siger han.

Hos Salling Group er Henrik Vinther Olesen heller ikke sikker på, at et nyt mærke er vejen frem. »Vi har brug for fælles standarder, som findes på andre områder, men for mange mærker kan på sigt vildlede mere, end de gavner. Måske det regenerative kan indarbejdes i Science Based Targets Initiative,« siger Henrik Vinther Olesen, som også peger på, at QR-koder på emballagen er en mulighed for producenter, som har meget, de gerne vil fortælle kunderne.

I udgangspunktet er Forbrugerrådet Tænk ikke tilhænger af, at kunder er nødt til at scanne QR-koder på varerne for at finde vigtige oplysninger om produktet, men i forhold til at fortælle mere komplekse sammenhænge om regenerative dyrkningsformer, mener Camilla Udsen, at en QR-kode kan være en udmærket løsning. Det ændrer dog ikke ved, at markedet har behov for et fælles regelsæt om regenerativt landbrug.

TEMA: REGENERATIVT LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole Julie Rohde Birk (t.v.) har en ambition om, at skolen kommer til at være en styrende aktør bag den regenerative bevægelse. Arkivfoto: Jakob Brandt

Vores regenerative fremtid

KLUMME

AF JULIE ROHDE BIRK FORSTANDER, KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE

For nogle år siden var der nogle unge mennesker, der startede en privat, regenerativ landbrugsskole.

Det var til dels drevet af en utilfredshed med den eksisterende landbrugsuddannelse, og måske mest specifikt en utilfredshed med det, som jeg nu gerne vil kalde min skole. Er det ikke fedt?

Jeg kan kun tage hatten af for, at de ikke ville vente. Vente på, at forskningen samlede nok viden til at kickstarte en regenerativ bevægelse.

Vente på, at landbrugsskolen fulgte med. Vente i en tid hvor det endelig

synes muligt for unge idealister at ændre verden.

Klimaaktivisterne har gået forrest og vist, at kampen for kloden er ægte. Den er vigtig, og den er nu.

Den regenerative bevægelse er den naturlige forlængelse af kampen for at stoppe menneskets degenererende adfærd på planeten. Først standser vi ulykken, og så genopbygger vi.

I takt med at vi bliver klogere på, hvordan jorder kan dyrkes på en måde, som genopbygger, så vil de regenerative praksisser udbredes, fordi det giver mening i landbrugets husholdning, fordi det giver mening for planeten, og fordi det er en brandgod historie at sælge sine produkter på. Men det er lidt som at skubbe gang i en meget tung vogn.

Det er hårdt arbejde i starten, og selvom man skubber og skubber, så føles det ikke, som om at den rigtig giver sig. Lige indtil hjulene begynder at dreje, og bevægelsen lige så stille tager fart. Sådan kan jeg godt føle om regenerative landbrugsmetoder.

I årevis har vi udviklet, testet og forsket i regenerative praksisser. Fortalt og fremvist og argumenteret.

Nu begynder vognen at give sig, blandt andet fordi store virksomheder begynder at smage på ordets buzz-værdi. Men det gør, at det er nødvendigt at have en form for styring.

Regenerativt er et begreb, der kan bruges til at grønvaske alskens produkter, præcis som vi har set det med klimavenlighed.

Blot er det et endnu mere vanskeligt begreb at definere, da parametrene for, hvad det er, der skal genopbygges, kan variere, afhængigt af hvem du spørger.

Foreningen Regenerativt Jordbrug har formuleret fem principper, man kan tage udgangspunkt i. De er som følger: 1.

Jordbrug skal sørge for jorddække med kontinuerligt og artsrigt grønt 2.

Jordbrug skal forstyrre jorden mindst muligt 3.

Jordbrug skal understøtte det mikrobielle jordliv 4.

Jordbrugsdyr skal på græs

og integreres i dyrkningssystemer 5.

Jordbrug skal baseres på recirkulering.

Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om foreningen kom helt i mål med arbejdet.

Principperne er både overlappende (det kan selvfølgelig være meningen) og svære at adskille og huske.

Men jeg er vild med, at den har påbegyndt arbejdet, og jeg synes, at det er helt essentielt, at den med sine principper prøver at komme hele vejen rundt om landbrugets handlinger i og på jorden.

Til hvert princip er der en forklaring, som handler om påvirkningen eller effekten i form af binding af kulstof, fremme af levende organismer i jorden, biodiversitet og fotosyntese eller binding af vand og næringsstoffer.

Det er vigtigt at insistere på, at det regenerative netop handler om at se systemer og helhed.

I den regenerative fremtid har vi mulighed for - endelig - at handle holistisk og med det overblik, som

landbruget historisk set har manglet.

Vi skal være færdige med at dyrke mad på bekostning af klima, natur og miljø.

Det står faktisk i de økologiske principper. Vi har bare ikke været helt dygtige nok til at leve op til dem.

Før nu.

Jeg har en ambition om at Kalø Økologisk Landbrugsskole ikke bare kommer om bord på vognen, men er med til at styre den.

De landbrugsstuderendes ambitioner er vanvittigt høje, og deres energi og engagement kan bære de regenerative praksisser ud i verden.

Ud til deres lærepladser på økologiske landbrug i ind- og udland og ud på de gårde, som de selv starter op.

Men det kræver, at vi bakker dem op i deres visioner om fremtidens landbrug og griber muligheden for at gå forrest nu i denne brydningstid, hvor regenerativ viden formes, og hjælper med at styre både udviklingen, begreber og handlinger i samme retning.

Lad dette være en åben deklaration af, at vores fremtid er regenerativ. Økologiens og Kaløs.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. september 2024 nr. 699

Forskere har undersøgt 88 marker på 30 forskellige bedrifter og kunne se, at efter 30 års økologisk drift var det gennemsnitlige antal af vilde plantearter knyttet til landbrugsjord mere end fordoblet, men det var først i slutfasen, at planterne for alvor gjorde comeback. Foto: Uffe Bregendahl

Ny forskning viser, at vi kan have undervurderet økologiens fordele Det tager lang tid for planter at komme sig efter konventionel drift, viser ny forskning. Vi kan muligvis have undervurderet økologiens fordele og udbytter, påpeger forskere, efter at deres studie viser en fordobling af plantearter - men først efter flere årtiers økologisk drift.

BIODIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvis man forventer hurtige resultater for biodiversiteten, kort efter man har lagt sit landbrug om til økologi, bliver man formentlig skuffet.

Det tager nemlig tid, før planterne

rigtig er kommet sig efter flere års konventionel drift og pesticideksponering. Faktisk kan der gå op mod 30 år, før økologien har sat sit synlige præg på planterigdommen.

Det viser ny forskning fra Lunds Universitet i Sverige.

UDBYTTER KAN STIGE Forskerne undersøgte 88 marker på 30 forskellige bedrifter og kunne se, at efter 30 års økologisk drift var det gennemsnitlige antal af vilde plantearter knyttet til landbrugsjord mere end fordoblet; fra 15 til 35 arter. Men det var først i slutfasen, at planterne for alvor gjorde comeback. »Vi var overraskede over at se den markante stigning i antallet af plantearter. Det havde vi ikke forventet efter 30 år - og det ser endda ud til at fortsætte,« siger Romain Carrié, agroøkolog og studiets hovedforfatter, ifølge phys.org.

Forskerne påpeger, at man derfor er nødt til at tage højde for, at der kan gå lang tid, før planterne kommer sig, når man evaluerer fordelene ved økologi og laver politiske planer og støtteordninger.

Den forsinkede effekt kan samtidig betyde, at udbytterne vil stige efter en årrække, fordi en rigere plantediversitet understøtter bestøvning og nyttedyr i markerne, som økologerne er afhængige af. »Hvis det tager noget tid, før økologisk landbrugs fulde potentiale rammer, har vi indtil videre muligvis undervurderet de fordele, som de økologiske metoder medfører. Vores resultater tyder på, at man er nødt til at tage højde for en vis forsinkelse efter en omlægning for at undgå at undervurdere miljøfordelene,« siger Romain Carrié.

Studiet viser også, at arter, som er særligt sårbare over for pesticider,

Vi var overraskede over at se den markante stigning i antallet af plantearter. Det havde vi ikke forventet efter 30 år - og det ser endda ud til at fortsætte.

ROMAIN CARRIÉ, CITATTITEL

tager længere tid om at vende tilbage til områderne - det er samtidig disse samme arter, som bidrog mest til den øgede plantediversitet.

POLITIKERNE BØR LYTTE Forskerne skriver i studiet, at hvis fordelene efter en omlægning skal vise sig hurtigere, skal det konventionelle landbrug reducere brugen af herbicider og gøre forholdene for bestøvere bedre. »Vi håber, at politikerne noterer sig konklusionerne, og at vi kan være inspiration til nye politiske værktøjer, som kan stimulere omlægningen til økologisk landbrug for at værne om biodiversiteten,« siger Romain Carrié. Økologiske marker har i forvejen ca. 30 pct. højere biodiversitet end konventionelle marker.

Studiet er publiceret i Journal of Applied Ecology.

MARK & STALD

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Håb for øko-bierne: Ny vurdering kan genåbne 49.000 hektar til honningproduktion Den populære ordning med blomster- og bestøverbrak har ironisk nok skabt færre muligheder for økologiske bier, mener biavlerne. Men nu åbner Landbrugsstyrelsen en kattelem, som kan måske vende situationen i 2025.

BIAVL

AF UFFE BREGENDAHL

Flere danske brakmarker med blomster satte biavler Mathias Hvams drøm på pause.

Sidste år drømte han om at øge sin økologiske honningproduktion i 2024 fra 450 til 600 bistader, men fordi Landbrugsstyrelsens kort over godkendte arealer til øko-biavl i år blev reduceret med 49.000 hektar, måtte han i stedet bruge arbejdstiden på at flytte omkring 200 bistader rundt i landet, så bierne ikke mistede deres øko-status. »Det har både været en økonomisk og en fysisk byrde. Jeg vil gerne holde staderne på deres permanente pladser, men i år måtte jeg flytte de tunge bistader fra 20 pladser langt væk til områder i nærheden af Vesterhavet,« fortæller Mathias Hvam, der er Danmarks største producent af økologisk honning med base i midtjyske Aulum. »Jeg ville hellere bruge tiden på at passe bier, men på grund af ordningen med blomsterbrak bruger jeg nu meget mere tid på at køre i bil,« siger han.

PARADOKS PRESSER AVLERNE Den populære bio-ordning med blomster- og bestøverbrak har sandsynlighedvis og paradoksalt nok medført, at der er blevet væsentligt

På Landbrugsstyrelsens bikort fra 2023 er der 49.000 ha flere grønne områder end året efter. Kortet viser også at de hvide arealer, der markerer arealer hvor der bruges sprøjtemidler, dominerer det danske landskab. Kilde: Landbrugsstyrelsen

mindre plads til de økologiske bier.

På Landbrugsstyrelsens årlige opdatering af det bi-kort, der viser arealer, hvor øko-bierne må samle honning og nektar, er arealet siden 2023 faldet med 49.000 hektar. Det svarer til en nedgang på 27 pct.

På kortet for 2024 forsvandt de sidste godkendte pletter, hvor det var muligt at dyrke økohonning i flere landsdele – blandt andet på Fyn, Lolland og Bornholm.

INGEN FORKLARING Landbrugsstyrelsen kan stadig ikke give en forklaring på det voldsomme fald, men ifølge biavlerne er bestøverbrakmarkerne problemet, fordi de tæller som konventionelle marker, hvor øko-bierne er forment adgang.

De tæller endda ekstra negativt, fordi de i algoritmen bag kortet medregnes i kategorien ”nektar­givende koncentrerede arealer.”

Hos Økologisk Landsforening me-

I 2024 er Fyn, Lolland og Bornholm helt røget af kortet, fordi der her ingen områder findes, hvor bierne har forsvarlig afstand til sprøjtede arealer. Af samme grund er store områder i Midtjylland røget af kortet. Kilde: Landbrugsstyrelsen

ner landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed, at arealerne bør tælle med som naturarealer eller ekstensivt drevne arealer, som økobier gerne må flyve på. »Markerne bliver jo hverken sprøjtet eller gødet, så det er oplagt at lade bestøverbrakken tælle med, ligesom vi i Økologisk Landsforening gerne så, at alle udyrkede strukturer mellem markerne kan tælle med. Det vil være endnu et incitament til at fremme grundlaget for biodiversitet i agerlandet, som er en del af et robust landbrug, der kan klare sig uden sprøjtegifte,« siger Sybille Kyed.

avancerede algoritmer bag beregningen af det årlige bi-kort. Styrelsen skriver således: »Hvorvidt ordningen og den store søgning dertil har haft indvirkning på det samlede godkendte areal til økologisk biavl, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Landbrugsstyrelsen forventer, at vi til indberetningen i 2025 for det økologiske biavlsareal genbesøger beregningen og kortene i samarbejde med Aarhus Universitet. Her vil det også være aktuelt at se nærmere på bestøverbrak, og hvordan de bør tælle med i beregningen for godkendte arealer til økologiske bier.«

SVAR FRA STYRELSEN Efter flere henvendelser fra Økologisk Landbrug har Landbrugsstyrelsen forsøgt at finde årsagen til den voldsomme tilbagegang.

I en mail åbner styrelsen nu for at lade bestøverbrak tælle positivt i de

STOR BETYDNING Bliver konklusionen at arealerne tæller positivt, kan det få stor betydning for biavlerne.

For Mathias Hvam vil det betyde en normalisering af arbejdsgangene og måske endda at hans øko-bier får

adgang til endnu flere arealer end tidligere. »I efteråret har jeg planer om at hente de 200 bistader hjem til deres gamle placeringer, og så håber jeg, at arealerne bliver godkendt og kommer med på kortet næste år,« siger han.

Kommer arealerne med, vil han – med et års forsinkelse – forsøge at realisere øko-drømmen om at få sendt bierne på honningtogt fra 600 stader i 2025.

Lader Landbrugsstyrelsen næste år bestøverbrak tælle som naturareal eller ekstensivt dyrkede arealer for øko-bierne, vil blomsterbrakken formentlig – som det nok også var hensigten – øge det samlede godkendte område og give endnu flere honningavlere mulighed for at opstille stader på steder, hvor honningen kan godkendes som økologisk.

Og det vil nok også betyde, at økobierne igen får flyvetilladelse Lolland og Fyn.

Kvæg gør kyllinger trygge, viser forsøg fra Tyskland Kvæg, der græsser sammen med økologiske kyllinger, øger kyllingernes brug af arealet og sænker risikoen for angreb fra rovdyr. Det viser et tysk projekt, hvor forsøgshold på ca. 50 kyllinger samgræssede med 10 kalve.

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det tyder på, at kyllinger bliver mere trygge af at have kalve i nærheden.

I hvert fald viser et tysk forsøg med ca. 60 kyllinger og 10 kalve, at kyllingerne brugte udearealet mere, når de gik i fold med kalve: Flere kyllinger opholdt sig udenfor, flere bevægede sig længere væk fra huset, og tilvæksten var en smule højere end i de kontrolgrupper, hvor kyllingerne gik uden kalve i folden.

Der var også et lavere tab af kyllinger til rovdyr, når de gik sammen med kalve. Eksempelvis var risikoen

for at blive taget af en rovfugl 3,4 gange højere for kyllinger i kontrolgruppen. »Det kan skyldes, at kvæg uforudsigeligt bevæger sig udorudsigeligt i området med slagtekyllinger, eller at kvæg opfattes som forhindringer, der skygger for synsfeltet eller flyvevejen for angreb fra rovfugle,« skriver forskerne i studiet.

OPTIMERING AF AREALBRUG Forsøget blev udført mellem 2019 og 2021 på Thünen Institute of Organic

Farming i Tyskland og omfattede fem seks-ugers gentagelser af forsøg, hvor man sammenlignede en behandlingsgruppe med en kontrolgruppe for hver gentagelse.

Forskerne mener, at denne type samgræsning kan være med til at optimere landbrugets arealbrug.

Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug må kvæg og fjerkræ i Danmark ikke græsse sammen på grund af risiko for spredning af salmonella. Dette fastlægges af Konsumægsbekendtgørelsen §12 og

Slagtefjerkræbekendtgørelsen §7.

Formålet er at sikre den danske fjerkræbranches særstatus som salmonellafri, hvilket har været gældende fra 2012 for konsumæg og 2018 for kyllingekød.

Der er ikke lignende krav i Kvægbekendtgørelsen, men ifølge kvalitetskoncepterne Arlagården og Gården må malkekvæg ikke dele faciliteter med fjerkræ eller græsse på marker, der er gødet med husdyrgødning inden for den seneste måned.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. september 2024 nr. 699

Professor Lene Juul Pedersen fortæller, at hun og hendes kolleger har diskuteret DR’s dokumentar ’Hvis Grise Kunne Tale’ samt de konklusioner, den har afledt i pressen, og de er enige om, at man ikke kan bruge de præsenterede data til at rangere forskellige produktionstyper. Arkivfoto: Uffe Bregendahl

Forsker: Man kan ikke konkludere noget om grises velfærd ud fra DR-dokumentar Professor Lene Juul Pedersen er kritisk over for metoden brugt i DR’s dokumentar ’Hvis Grise Kunne Tale’. Selve forskningen bag - altså oversættelsen af grisenes lyde - er valid nok, fastslår hun, men »kæden hopper af«, når man så bruger det i den sammenhæng, som dokumentaren har gjort.

VELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

DR’s dokumentar ’Hvis Grise Kunne Tale’ kan ikke bruges til at konkludere ret meget. Dermed kan man altså ikke konkludere ud fra programmet, hvilke grise der har bedst velfærd.

Det mener Lene Juul Pedersen, der er professor og sektionsleder for forskergruppen adfærd, stress og vel-

færd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet. »Hvis man skal vurdere dyrevelfærd i et produktionssystem, kan lydoptagelser ikke stå alene. De kan bidrage med information, men man er nødt til at bruge en hel palette af dyrevelfærdsmål såsom adfærd, fysiologi, skader, dødelighed. Den primære biologiske funktion af lyde er kommunikation, og hvis en gris ligger stille henne i et hjørne og er kronisk syg, vil den jo være stille. En so, som fikseres for første gang, vil skrige og forsøge at slippe ud i nogle timer, men derefter vil soen ikke sige ret meget andet end lyde rettet mod smågrisene. Hvis man vurderer soens velfærd udelukkende på lydoptagelser, så vil man få indtryk af, at den har det godt, selvom vi på andre mål vil kunne se, at det næppe er tilfældet,« siger hun til Økologisk Landbrug.

KRITISERER METODEN Hun er samtidig kritisk over for metoden brugt af dokumentarholdet. Selve forskningen bag - altså oversæt-

telsen af grisenes lyde - er valid nok, fastslår hun; det er fagfællebedømt og publiceret i et det velansete tidsskrift Nature. Der hvor »kæden hopper af«, som hun siger, er når man så bruger det i den sammenhæng, som dokumentaren har gjort. »For det første er det ikke ligegyldigt, hvor man har sat mikrofonen. Er den i en stald opsat nær fodertruget, hvor der tit er konkurrence, så vil den fange mange skrig der. Især når man opsætter mikrofonen i en økologisk stald, må der være stor forskel på, om mikrofonen er placeret i foderarealet, eller hvor de leger og sover, eller om det er lige ved døren, hvor de skal ud, og der let kan opstå social konkurrence. Det er vidt forskellige situationer, hvor man vil kunne optage meget forskellige lydbilleder. Og hvad angår mikrofonerne opsat udendørs - det er jo et kæmpestort areal. Hvor opfanger de lyden henne? Og hvor mange grise er der i de forskellige besætninger? Der er jo stor forskel på, om man måler lyd fra 10 eller 100 grise,« siger Lene Juul Pedersen.

Selv hvis metoden med at sætte lydoptagelserne er standardiseret - altså at man sørger for at opsætte dem på sammenlignelige steder - er datagrundlaget alt for småt til at drage konklusioner, forklarer hun: »Det er meget få besætninger, og et meget forskelligt antal lyde fra hver besætning, som man har undersøgt.«

af tilfældene, men på den anden frilandsfarm udtrykker det i 25 pct. af tilfældene. Det på trods af at både de økologiske og frilandsgrisene har et udeareal at boltre sig på.

Ser man på lydene fra de økologiske grise på stald, er andelen af triste lyde helt nede på 2-6 pct., men det er samtidig de mest stressede i undersøgelsen.

STOR VARIATION I TALLENE Dykker man ned i datamaterialet, vil man se store variationer fra bedrift til bedrift: Antallet af indsamlede lyde varierer fra 204 i en af de konventionelle stald til 4.880 i en økologisk stald.

I de eneste udendørsoptagelser, man har fra en økologisk bedrift, er andelen af stressede lyde blot 8,2 pct., hvilket er på niveau med de fritgående grise (frilandsgrise, der ikke er øko-certificerede).

Til gengæld er 39 pct. af lydene fra de udendørs økologiske grise triste, mens frilandsgrisene på den ene farm blot udtrykker tristhed i 5 pct.

ENIGHED BLANDT KOLLEGER Lene Juul Pedersen fortæller, at hun og hendes kolleger har diskuteret dokumentaren og de konklusioner, som den har afledt i pressen. Her er der bred enighed om, at man ikke kan bruge de præsenterede data til at rangere forskellige produktionstyper. »Man kan ikke bruge det til at konkludere, at dyrevelfærden i økologi skulle være værre eller bedre end konventionel produktion. Der har jo været forsket i dyrevelfærd i produktionssystemer i mere end 30 år - og vi ved fra mange andre studier, bl.a. hvad mere plads og rodemateriale betyder. Der vil økologien alt andet

MARK & STALD lige være bedre,« siger hun.

Dér hvor man til gengæld godt kan bruge værktøjet er i mere specifikke situationer i enkelte besætninger, forklarer hun og giver et eksempel med fodring: Hvis man oplever konflikter mellem grisene, kan man opsætte mikrofoner og måle lydene over en længere periode, mens man gør forskellige tiltag, såsom at øge antallet af fodertrug. Hvis man så samtidig kan måle en nedgang i stressrelaterede lyde, tyder det på, at man har fat i den rigtige løsning.

SAVNER ANDRE PARAMETRE Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener ligesom Lene Juul Pedersen ikke, at udsendelsen giver grundlag for at sige, at velfærden er bedre hos de konventionelle grise. »DR har vinklet historien, med udsagn som at dyrevelfærden er dårligere end hos de konventionelle grise. Det håber jeg ikke står tilbage som en konklusion, for det er der ikke nogen forskere, der har konkluderet, og den stikprøve, som DR har fået lavet, kan slet ikke bruges til at konkludere noget om det. Den ser kun på et enkelt parameter uden at skele til konteksten, hvor lyden er blevet optaget. Dertil så lever alle søer på friland hele deres liv, og alle økologiske grise har startet deres liv på friland. Det er en væsentlig forskel til det konventionelle, hvor søer tilbringer tid i farebøjler, og grisene er på lukkede stalde på stort set bare betondæk, og 95 pct. af dem får klippet deres hale af,« siger Sybille Kyed.

Trods hendes skepsis mod at konkludere noget, giver undersøgelsen alligevel anledning til eftertanke og overvejelser, om der er staldforhold, man bør forbedre: »Vi skal selvfølgelig tage stilling til, om der er noget ved forholdene for de økologiske slagtegrise, der er på stald, som vi kan gøre bedre, selvom de allerede i dag har masser af strøelse, adgang til udearealer, rodemateriale og grovfoder.« SVAR FRA DR I en mail til Økologisk Landbrug svarer DR, at alle lydoptagere er hængt op under anvisning af forskerholdet og har optaget lyd 15 minutter i hver klokketime i syv dage. Alle optagere har været placeret identisk i staldene - altså på samme type sted hvilket også gælder for optagernes placering udenfor. »De har hængt godt to meter over jorden med mikrofonen nedad – alene for at grisen ikke kunne spise den! De har alle hængt i det store indendørsareal, mens der også har hængt en optager i udendørsarealet på et enkelt sted,« lyder det fra DR, som også nævner, at mikrofonen er en specialoptager til at opfange dyrelyde i alle retninger omkring, så den ikke behøver pege mod en bestemt kilde.

Alle grisene var slagtegrise mellem 80-110/120 kg, men antallet af grise de forskellige steder varierer mellem ca. 150 til 400 grise.

27. september 2024 nr. 699

Adspurgt om forklaringen bag den store variation i antallet af lyde fra de enkelte besætninger svarer DR: »Det ville være rent gætteri at kaste sig ud i. Vi ved det ikke.« Lene Juul Pedersen er blevet forelagt DR’s svar og siger, at det ikke ændrer hendes syn på, hvad man kan bruge dokumentaren til.

HAR INGEN FORKLARING Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug er man overrasket over DR’s stikprøver. »Vi ville forvente, at de økologiske krav som øget areal, strøet leje samt adgang til grovfoder og rodematerialer, der tilgodeser deres behov for undersøgende adfærd og rodeadfærd samlet gav en forbedret velfærd hos økologiske grise og ville afspejles i lydbilledet,« siger chefkonsulent med speciale i grise Heidi Mai-Lis Andersen.

Hun kan ikke finde nogen forklaring på, hvorfor lydene fra de økologiske grise ikke afspejler de tiltag, som netop er møntet på at tilgodese deres velfærd.

Heidi Mai-Lis Andersen tilføjer, at innovationscentret lige nu afventer svar på en projektansøgning hos Organic RDD med fokus på at optimere stalde til økologiske slagtegrise, hvor stien indtænkes som en enhed med flere samtidige funktionelle zoner, som tillader grise at udføre en række artsspecifikke adfærdsmønstre i den udendørs løbegård.

PRODUCENT ER SKUFFET Bertel Hestbjerg er en af de økologiske producenter, hvis grise blev optaget af DR. Grisene i hans produktion fødes på friland og går ude de første 10 uger, før de kommer på stald, hvor de så har mulighed for at gå i et mindre udeareal, blive badet eller kan opholde sig i et aktivitetsrum, hvor de kan rode og lege med rødder.

Han er derfor skuffet over at konstatere, at målingerne viser, at hans dyr er mere stressede end i konventionelle stalde, men han er overbevist om, at det ikke er den »objektive sandhed«. Han finder det nødvendigt at supplere lyd med blodprøver og måling af stresshormoner og blive klogere på, hvorfor grise grynter, som de gør, inden man begynder at ændre på forholdene.

Hans teori er, at de mange muligheder for grisene øger konkurrencen imellem dem, hvis der for eksempel opstår kø eller kamp om tingene: »Jeg tænker på, at hvis man sammenligner med mennesker, hvor vi sender børn i en profileret skovbørnehave, hvor de klatrer i træer, bager snobrød og slås med skumsværd, så vil der også være hændelser i løbet af dagen, hvor et barn bliver ked af det eller synes, at det er min tur.

Der vil være mange negative lyde i en skovbørnehave, selvom de fleste er enige i, at det er et godt sted for børnene,« siger Bertel Hestbjerg til dr.dk og spørger retorisk, om det så er bedre helt at lade være med at tilbyde grisene de muligheder?

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Grise sætter pris på frisk græs En økologisk griseproducent medvirker i et forsøg, hvor grisene fodres med frisk græs.

Fordelene ved græs som grovfoder har flere fordele, både hvad angår sundhed, foderspild og arbejdskraft.

FODER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er flere fordele ved at give frisk græs som grovfoder til grise. I øjeblikket kører et forsøg, hvor en økologisk griseproducent sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) og Center for Frilandsdyr afprøver frisk græs som grovfoder, og de hidtidige erfaringer viser , at grisene er glade for det.

Det skriver Icoel i en pressemeddelelse.

Fordele ved frisk græs som grovfoder til grise: - Ædelysten er høj hos grisene - God aminosyresammensætning i græsset - Græsset er let at håndtere - Græsset kan formodentligt erstatte en del af proteinet i kraftfoderet - Høsten foregår løbende, så pla-

stik til wrapning spares - Mængden, der høstes, kan løbende tilpasses forbruget, så du reducerer spild Landmandens erfaring i forsøget, at jo mindre snitlængden af græsset er, jo større er ædelysten. Endnu bedre er det, hvis græsset kan knuses en smule, så for at lette arbejdet er udstyr, der både kan høste, snitte og opsamle mest hensigtsmæssigt. Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag.

Derfor bør græsset høstes dagligt.

Fodring med frisk græs kræver en investering i høstudstyr og et tilgængeligt græsareal. På den anden side sparer man omkostninger til wrapning af ensilage, og forventningen er, at frisk græs kan reducere råproteinindholdet i kraftfoderet og dermed give billigere foderblandinger. Om frisk græs samlet set er en økonomisk fordel vides endnu ikke.

TAG SLÆT TIL VINTERBRUG Græsset må ikke blive højt og stænglet, da fordøjeligheden så bliver for ringe, og græsarealet bør derfor tilpasses besætningens størrelse. Tag eventuelt slæt til vinterbrug, hvis græsset løber fra dig. Erfaringen fra demonstrationen er, at et areal på 1,5 til 2 hektar passer til fodringen af ca. 1.500 slagtegrise.

Tidsforbruget pr. dag er en anelse højere ved brug af frisk græs frem for ensilage, til gengæld spares der tid til høst og ensilering af wrapballer. I demonstrationen ligger marken ca. 1 km væk fra stalden, og landmanden vurderer, at han dagligt bruger ca. 10 minutter mere til høst inklusive udfodring af græsset.

Udfodringen af frisk græs er let, da det er løst og ikke skal åbnes og rystes løs, som er tilfældet ved wrappet ensilage. Det gør det nemt at dosere og fordele til stierne, og set i forhold til wrapballer er det landmandens vurdering, at tidsforbruget til udfodring er halveret. Dertil skal lægges tid til høst, som afhænger af det valgte udstyr og græsmarkens placering.

Udfodringen af græsset i afprøvningen sker én gang om dagen på gulvet, og grisene bevarer interesse for det hele dagen. En grovfoderhæk har nogle fordele mht. spild, men det vil ofte kræve flere udfodringer pr. dag, fordi græs, der pakkes tæt, kan danne varme i løbet af dagen. Græsset er meget attraktivt, så god plads til grisene ved foderstedet er også vigtig.

Græsprøver tages løbende i afprøvningen til analyse af bl.a. tørstof, FEsv og aminosyrer for at følge udvikling over sæsonen. I forsøget bliver også grisenes tilvækst og foderforbrug målt, og resultaterne vil blive bragt senere på året på icoel.dk.

Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag. Derfor bør græsset høstes dagligt.

Arkivfoto: Joachim Kjeldsen

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. september 2024 nr. 699

FORBUD MOD PESTICIDEKSPORT

Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, så er der brug for ændrede incitamentsstrukturer såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes. Arkivfoto: Maja Bertelsen

EU-LOVGIVNING: Danmark vil have et EU-forbud mod eksport af sprøjtegifte, som er forbudt i EU, til lande uden for unionen. »Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt.

Det er paradoksalt, at vi har et EUforbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S). Han skal til miljørådsmøde den 14. oktober 2024, hvor han vil drøfte sagen med sine europæiske ministerkolleger. /hhk

ALTERNATIV TIL BRAK BRAKLÆGNING: Dyrkning af græs kan udgøre et alternativ til braklægning af marker, selvom græs stort set ikke bliver nævnt i trepartsaftalen.Sådan lyder det fra Jacob Jensen (V), minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. I treparten er der lagt op til, at store arealer i nærheden af fjorde, der lider af iltsvind, skal omlægges til bl.a. brakmarker. Landbrugsministeren mener, at det kan være en mulighed at dyrke græs i stedet for at lægge markerne brak, skriver AgriWatch. »Det er noget af det, vi kommer til at arbejde på med implementeringen af aftalen. Hvordan arealer, der ikke skal dyrkes intensivt, skal lægges om,« siger Jacob Jensen. /ubr

LEGO-ARVING DANNER NYT SELSKAB NATURBEVARELSE: Lego-arving Sofie Kirk Kristiansen, der bl.a. ejer Klelund Dyrehave og Plantage, har valgt at oprette et nyt selskab, der skal gøre sig inden for investeringer i naturbevarelse. Det nye selskab hedder SSK Investments ApS og skal allokere midler til »naturbevarende projekter i Danmark og internationalt«, skriver Lego-familiens holdingselskab Kirkbi i en skriftlig kommentar til Finans. /hhk

OPDATERET KORT GLM-KRAV: Landbrugsstyrelsen har i 2024 modtaget et opdateret kort over jordbundstypeklassifikation fra Aarhus Universitet, og i den forbindelse har styrelsen oprettet en ny funktion i Internet Mark Kort (IMK), som gør det lettere for landmænd at aflæse, hvilke jordbundstyper ens marker består af. Markens jordbundstype afgør blandt andet, hvad man må foretage sig på marken i efterårs- og vinterperioden, samt hvad ens kvælstofnorm fastsættes ud fra. /hhk

UDSKYDER FRISTEN TILSKUD: Landbrugsstyrelsen udsætter fristen for at slå eller afgræsse marker til 25. oktober 2024.

Den ændrer også reglerne for slåning og afgræsning for arealer med tilsagn om økologisk arealtilskud.

Det er således ikke længere et krav, at der fra 2024 skal tages et slæt, og heller ikke længere et krav, at arealet er synligt afgræsset, men arealet skal være afgræsset jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Læs mere på lbst.dk /hhk

Forskning i og udvikling af ko-kalvsystemer har taget fart – og fortsætter forbrugere og borgere har også fået øjnene op for dette dilemma og forholdt sig kritisk til den tidlige adskillelse.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

METTE VAARST SENIORFORSKER, INSTITUT FOR HUSDYR- OG VETERINÆRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET - ANIVET

At skille kalve fra deres mor efter et døgn har længe været accepteret praksis i økologiske malkekvægbesætninger. De seneste år har det været et felt for debat, udvikling og forskning.

I forhold til de økologiske principper er tidlig adskillelse mellem ko og kalv et åbenlyst dilemma. I økologien lægges der vægt på at give dyrene lov til at imødekomme deres naturlige behov, og koen er meget stærkt motiveret til at tage sig af sin kalv.

Samværet giver mulighed for omsorg og læring, udover at kalven selvfølgelig får mælk fra sin egen mor på en fysiologisk set langt mere naturlig måde, end ved at blive fodret af en spand eller automat. Mange

En forskningsindsats i Danmark var, og er stadig, relevant, fordi den tager udgangspunkt i de rammer, det danske malkekvægbrug giver køer, kalve og mennesker.

Pionerer bl.a. fra Schweiz, Holland og Tyskland har vist, at ko-kalv-systemer er mulige under mange forskellige forhold, dog ofte med mindre besætninger, sammenlignet med mange danske økologiske besætninger. Derfor fokuserede projektet KALVvedKO (2019-2023) på danske ko-kalv-systemer. Det havde deltagelse fra Aarhus Universitet, Thise Mejeri, Naturmælk, TruTest og Innovationscenter for Økologisk Landbrug En række adfærdsstudier gav indsigt i, hvordan forskellige indretninger af stalden (fx kalveskjul) og pasningen (fx heltid eller halvtidssamvær) påvirker dyrenes anvendelse af systemet samt kalvenes velfærd. Pludselig versus trinvis fravænning blev også undersøgt, og resultaterne viste, at trinvis fravænning forbedrede kalvenes velfærd.

De fleste adfærdsstudier foregik i AU’s forsøgsfaciliteter.

KALVvedKO undersøgte forskellige praksis-aspekter af ko-kalvsystemer. Dette var især baseret på gårdstudier med deltagelse af besætninger af vidt forskellig type og ud fra forskellige ønsker og muligheder for ko-kalv-systemerne, hvor praktisk viden og erfaringer blev systematisk indsamlet gen-

nem interviews, casestudier og et staldskole-forløb fra 2019-2022.

Det kræver store ændringer af både bygninger og rutiner, hvis man vil ændre sit system varigt til et velfungerende ko-kalv-system. På tværs af de meget forskellige besætninger viste studierne tydeligt, at det krævede en stor indsats at gennemføre disse ændringer.

Staldafsnit for malkende køer er generelt indrettet effektivt til dette formål og ikke til at huse kalvene.

Der skal indrettes kalveskjul, og pladsen skal være tilstrækkelig til, at små kalve kan færdes sikkert. Der skal være god hygiejne samt adgang til foder og vand til kalve.

I nogle besætninger er der særlige afdelinger til nykælvede køer, som måske også kan indrettes til kalvene, men hvis køerne skal malkes en eller to gange om dagen, kan logistikken være en stor udfordring. Tyrekalvene udgjorde en særlig udfordring for indretning af hele systemer. I mange besætninger bliver de solgt inden for den første levemåned.

Vores studie vedrørende scenarier for ko-kalv-systemer viser, at der er økonomiske udfordringer i nuværende strukturer ved at etablere ko-kalv systemer. Hvis tyrene bliver i besætningerne hele mælkefodringsperioden, forstærkes dette, især hvis man ikke får en pris for tyrekalve eller kød, som dækker meromkostningerne.

Hvis man ønsker, at moderkøerne skal imødekomme deres naturlige behov for at drage omsorg for deres kalve, skal hele malkekvægsystemet gentænkes og indrettes, fx med en ko-kalv-stald, som tillader samvær

mellem køer og samtlige kalve en væsentlig del af døgnet.

Ammetantesystemer er ofte den mest nærliggende løsning i mange af de besætninger, hvor man gerne vil have kalve sammen med køer.

De løser ikke udfordringen ved, at koen fratages muligheden for at tage sig af sin kalv, og flere af de deltagende landmænd gav kalv og ko tid sammen gennem de første uger, inden kalven blev flyttet over til ammetanter. Når ammetantesystemer er indrettet og fungerer godt, så imødekommer de en del af kalvenes behov, og siden køerne ikke skal malkes, så er der ofte ro og muligheder for eksempelvis ophold på græs gennem sommeren.

Også internationalt har KALVvedKO bidraget væsentligt til at italesætte dilemmaer med tidlig adskillelse og ovennævnte særlige udfordring i forhold til tyrekalvene samt mulige ko-kalv-systemer.

Debatten og udviklingen fortsætter. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, så er der brug for ændrede incitamentsstrukturer såsom tilskud, afgifter og/ eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

Projektet KALVvedKO er en del af Organic RDD4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

MARK & STALD

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Godt grovfoder giver sunde og produktive køer niveau som de tilsvarende slæt i 2023. Lidt ringere 1. slæt i år, men til gengæld bedre kvaliteter i 2. og 3. slæt. Proteinindholdet er næsten det samme som 2023. Så hvis der ellers er nok af det, er forudsætningen den samme som sidste år, når det gælder de første tre slæt kløvergræs.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at variationen, vanen tro, er meget stor fra den bedste til en dårligste kvalitet, og forhåbentlig er den gode kvalitet landet hos den økolog, som har en ambition om meget mælk pr. ko og høj sundhed i besætningen.

FAGLIGT TALT

AF ERIK ANDERSEN KVÆGRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Sommerens afgræsning lakker så småt mod enden her medio september, da dette skrives. Nu skal de tilbageværende 65.000 økologiske malkekøer snart til at æde udelukkende grovfoder fra silo og stak, afstemt med en passende mængde tilskudsfoder.

Det er nu, grovfoderet kommer til eksamen sammen med den, som har lagt planen for årets høst. En ko er nu engang bygget til at omsætte grovfoder - det er hun faktisk ret

Grovfoder af god kvalitet hjælper mælkeproduktionen. De grovfoderkvaliteter, der er lavet i 1., 2. og 3. slæt kløvergræsensilage i 2024, ligger som vægtet gennemsnit på samme niveau som de tilsvarende slæt i 2023.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening effektiv til, og jo bedre grovfoderet er - til en vis grænse - desto højere mælkeproduktion. Økologireglerne kræver minimum 60 pct. grovfodertørstof i den daglige fodring, med undtagelse af de første 3 mdr. hvor det kan gå ned til mini-

mum 50 pct. Disse krav fordrer rigtig godt grovfoder med en høj fordøjelighed, hvis køerne skal give meget mælk, giver meget mælk, eller det er jerseykøer, der er tale om.

Som en jerseyavler sagde til mig engang: »Efter jeg er skiftet fra stor race til jersey, er jeg blevet hysterisk

ANNONCE

“Placering med YaraSuna har igen i år givet optimale forhold for flotte majs.”

Filip Friis, økologisk landmand, Holmsgaard

YaraSuna 8-3-1

Ny fosforstærk gødning – oplagt til fosforsvage jorde

NYHED YaraSuna 8-3-1

YaraSuna 9-3-1

Gødning med høj kvælstofvirkning – perfekt sammen med gyllen

Læs mere på yara.dk/suna

+45 79 22 33 66

med grovfoderkvaliteten«. Og den er god nok, specielt når det drejer sig om de ”små gule”.

Hvis vi kigger på de grovfoderkvaliteter, der er lavet i 1., 2. og 3. slæt kløvergræsensilage i 2024, ligger de som vægtet gennemsnit på samme

Nu skal det ikke forstås sådan, at den middelydende besætning ikke har fordel af godt grovfoder, for det har den selvfølgelig i allerhøjeste grad, men den er bare ikke så afhængige af det for at lave en god foderplan.

Nu mangler vi jo selvfølgelig kendskab til 4.-5. slæt og nogen med majs. Det kan selvfølgelig redde noget for dem, som ikke ramte plet i de første tre slæt.

God vinterfodring til alle økologiske køer.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. september 2024 nr. 699

Organic Summit 2025, som Økologisk Landsforening har taget initiativ til, skal holdes på Den Sorte Diamant i København til august. Foto: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund (CC BY 3.0)

Økologisk Landsforening afholder topmøde om økologi næste år i København Økologisk Landsforening vil sammen med en række samarbejdspartnere afholde et økologisk topmøde næste år. Topmødet, som går under navnet Organic Summit, falder sammen med Danmarks EU-formandskab, hvilket er perfekt timing, mener topmødets leder.

ORGANIC SUMMIT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der bliver skrevet et nyt kapitel i dansk økologihistorie, når kalenderen rammer august næste år. Økologisk Landsforening har nemlig med en række partnere, bl.a.

Landbrug & Fødevarer Økologi, det seneste års tid arbejdet på at få stablet et internationalt topmøde for økologi på benene og kan nu offentliggøre, at det skal afholdes på Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, i København d. 18.-19. august.

Under titlen ’Food for All on a Healthy Planet’ vil man invitere politikere, forskere, landmænd, repræsentanter for virksomheder og toneangivende stemmer fra hele verden til topmødet i København. »Vi skal gøre økologien central i diskussionen om, hvordan fremtidens bæredygtige fødevaresystem

skal se ud. Vi skal finde løsninger, som på én og samme tid giver mad nok og holder sig inden for de planetære grænser,« siger Rikke Lundsgaard, der er leder for topmødet Organic Summit 25 (OS25). Økologien er i forvejen i fokus på den danske økologikongres, der afholdes hvert andet år, men topmødet adskiller sig fra kongressen på flere områder: Mens kongressen er meget fagligt orienteret, vil topmødet i høj grad være internationalt orienteret og have fire spor på programmet: et politisk spor, et videnskabeligt, et praktisk og et kommercielt spor, så man favner både værdikæden og beslutningstagerne.

GODE RÅD TIL MINISTEREN Topmødet skal desuden kulminere med et slutprodukt i form af et charter, som beskriver, hvad økologien kan for at løse nutidens udfordringer forbundet med fødevareproduktionen, og en udtalelse om, at de politiske rammer lige nu er utilstrækkelige til at styrke økologien og nå EU-målsætningen om et økologisk landbrugsareal på mindst 25 pct. »Det er meningen, at vi ved afslutningen på topmødet vil overrække fødevareministeren en beskrivelse af, hvilke skridt, vi mener, skal tages,« forklarer Rikke Lundsgaard, som i øvrigt finder timingen for topmødet perfekt: »Det kommer til at finde sted i begyndelsen af det danske EU-formand-

EU har opsat en række mål for økologien i 2030, så det kan ikke være mere aktuelt at samle aktører på tværs af politisk ståsted, brancher og forskningsområder til debat om, hvordan vi sikrer en bæredygtig forvaltning af vores globale ressourcer fremover.

CONNIE HEDEGAARD, AMBASSADØR, ORGANIC SUMMIT

skab, hvor vores fødevareminister altså er formand for alle de europæiske fødevareministre, og man bl.a. skal i gang med at forhandle den kommende fælleseuropæiske landbrugspolitik. Så økologien kommer virkelig i fokus på et vigtigt tidspunkt.« VÆGTER FLERE PARAMETRE Hun peger på flere fordele ved økologien som svar på de kriser, der har ramt vores natur, og hvorfor det er vigtigt at sætte økologien i fokus: »I sit dna har den en tilgang til fødevareproduktionen, at der skal tages hensyn til andre bundlinjer end bare indtjening: De økologiske principper vægter også det sociale, det miljømæssige, dyrevelfærden og

livet på landet. Derfor ligger det implicit i måden, man har lavet økologireglerne på, at man indretter den enkelte bedrift efter, at man skal mere end bare at lave mad; man vil også sikre velfærden og en frugtbar jord.« ETABLERET OG ANERKENDT En anden væsentlig styrke ved økologien i forhold til andre alternativer til den konventionelle dyrkning er, at økologien gennem flere årtier har fået et etableret regelsæt med et kontrolapparat og et genkendeligt mærke; herhjemme det røde Ø og i EU som det grønne blad. »På den måde er det årtier foran andre måder at tilgå planteproduktionen på. Økologien har jo hele det apparat med sig, som har taget meget lang tid at etablere og gøre anerkendt,« siger Rikke Lundsgaard.

Ambassadør for det politiske spor er Connie Hedegaard, tidligere miljøog klimaminister og EU’s første klimakommissær. »Klima og andre bæredygtighedstemaer har været aktuelle længe, men det er først inden for de seneste år, at de virkeligt rykker ind og får fodfæste selv hos dem, som tidligere var skeptiske. EU har opsat en række mål for økologien i 2030, så det kan ikke være mere aktuelt at samle aktører på tværs af politisk ståsted, brancher og forskningsområder til debat om, hvordan vi sikrer en bæredygtig forvaltning af vores globale ressourcer fremover,« siger Connie Hedegaard.

Ambassadør for praktikersporet er Peter Sisseck, dansk vinbonde og skovejer. »Vi har, som fødevareproducenter, et stort ansvar for at tænke og udvikle bæredygtige løsninger. I stedet for at se bæredygtighed som et benspænd, skal vi se det som en ny mulighed for at udvikle endnu bedre produkter af høj kvalitet. OS25 er en unik lejlighed til at samle virksomheder og andre interessenter inden for økologien, men også udenfor til både dialog og handling på, hvordan vi tager skridtet endnu videre. Det er for mig at se en investering i fremtiden for os alle,« siger Peter Sisseck.

STØTTET AF FLERE PARTER Om topmødet skal være en tilbagevendende begivenhed er ikke besluttet endnu – indtil videre glæder Rikke Lundsgaard sig bare over, at der er så god opbakning til det i 2025: »Alle relevante parter i Danmark er ovenud begejstrede for initiativet.

Det er næsten, som om man har gået og ventet på det her, men ingen har taget teten før nu,« siger Rikke Lundsgaard.

Det er Økologisk Landsforening, som har taget initiativ til OS25, og projetet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Fonden for Økologisk Landbrug, Ministeriet for Grøn Trepart, Københavns Kommune, Merkur Fonden, COOP, Lidl, Dagrofa, Thise Mejeri og Naturmælk med donationer fra 25.000 kr. helt op til to mio. kr.

POLITIK & UDVIKLING

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

ØL skal have ny direktør Helle Borup Friberg har valgt at fratræde sin stilling som adm. direktør i Økologisk Landsforening. Hun har været på posten i syv år.

OPSIGELSE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er ønsket om at prøve sig selv af i en ny rolle, der har fået Helle Borup Friberg til at opsige sin stilling som adm. direktør i Økologisk Landsforening. »Der er aldrig et optimalt tidspunkt at stoppe på, men jeg har et ønske om ledelsesmæssigt at prøve mig selv af i andre sammenhænge, og jeg har valgt, at det skal være nu.

Den nye bestyrelse har været i gang i et halvt år, vi har en tydelig og retningsgivende ny strategi og en professionel organisation, og jeg føler, at timingen for at stoppe, er så god, som den kan blive,« siger Helle Borup Friberg.

Den 54-årige direktør begyndte i stillingen i september 2017 og når dermed at have siddet på posten i syv år, når hun fratræder ved udgangen af samme måned i år. I sin tid som direktør i foreningen har hun bl.a. været med til at etablere Innovationscenter for Økologisk Landbrug i 2021 sammen med Landbrug & Fødevarer og etableret en ny demokratisk struktur i foreningen.

Hun har boet og arbejdet i udlandet i seks år og tidligere bestridt ledelsesposter for Lego og en række andre stillinger hos Velfac og Georg Jensen Damask. Derudover har hun bl.a. siddet i regeringens klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren og bestrider en række bestyrelsesposter. »Jobbet som direktør i Økologisk Landsforening har i syv år været en daglig glæde for mig. Jeg har arbejdet med én af de mest meningsfulde sager, man kan forestille sig og kæmpet for - og side om side - med nogle af de mest passionerede mennesker, jeg har mødt: Økologiske

landmænd, formålsdrevne virksomheder, stolte køkkenfolk og bevidste, oplyste forbrugere; og ikke mindst vores bagland og alle de ansatte i organisationen, som er drevet af og brænder for at gøre en forskel.

Jeg har lært så meget og føler mig enormt privilegeret over at have fået mulighed for at kæmpe økologiens sag. Jeg er kun blevet bekræftet i, at økologiens værdigrundlag rummer mange vigtige løsninger på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og -produktion,« siger hun.

BEKLAGELIG OPSIGELSE Forperson for Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard har modtaget Helle Borup Fribergs opsigelse med beklagelse, fortæller han. »Helles resultater og det enorme engagement, hun har udvist hver eneste dag de seneste syv år, er imponerede. Foreningen og organisationen er et helt andet sted i dag, end vi var i 2017, hvor hun tiltrådte – og den store transformation har Helle en stor aktie i. Økologisk Landsforening har i dag politisk indflydelse på hele bæredygtighedsagendaen og indenfor centrale økologiske mærkesager: Klima, biodiversitet, dyrevelfærd og vandmiljø,« siger han og tilføjer: »Vi er med Helle som direktør i høj grad lykkedes med at udvikle foreningen, så Økologisk Landsforening i dag er en indflydelsesrig interesseorganisation med fokus på bæredygtig udvikling med økologi som et centralt virkemiddel. Det kommer vores medlemmer på tværs af landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere til gavn – og det kommer vores planet til gavn. Økologisk Landsforening skal nu finde en ny leder, som kan være med til at realisere strategien og bestyrelsens ønsker for foreningens arbejde i fremtiden.« Stillingen som adm. direktør for Økologisk Landsforening slås op i løbet af oktober og forventes besat primo 2025. Indtil da varetager nuværende økonomi- og it-chef Kirsten Bach-Holck opgaven som konstitueret adm. direktør.

54-årige Helle Borup Friberg har været adm. direktør i Økologisk Landsforening siden 2017. Hun har bl.a. været med til at etablere Innovationsccenter for Økologisk Landbrug. Arkivoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Et nyt studie viser en signifikant sammenhæng mellem pesticidanvendelse i landbrugsområder og øget risiko for visse kræftformer. Et andet nyt studie viser øget risiko for dødfødsel, hvis man bor under 500 meter fra et landbrug, der sprøjter. Foto: Colourbox

At bo nær landbrug, der sprøjter, kan øge risici for kræft og dødfødsel Folk i landbrugsområder, hvor der sprøjtes med pesticider, har øget forekomst af flere typer kræft, viser et amerikansk befolkningsstudie.

Et andet studie viser øget risiko for dødfødsel. Flere af pesticiderne, der er undersøgt, bruges også i Danmark.

SUNDHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I 1993 begyndte amerikanske forskere i et nationalt studie at undersøge sammenhængen mellem pesticideksponering og sundhedsmæssige udfald blandt 89.000 landmænd og deres familier. Man ville se, om der var langsigtede sundhedsrisici ved at arbejde med pesticider og andre kemikalier.

Som årene forløb, fandt man en sammenhæng mellem pesticider og flere former for kræft hos landmændene. Det har siden fået en gruppe forskere til at stille et opfølgende spørgsmål: Er der også en sammenhæng mellem bare det at bo i nærheden af et konventionelt landbrug, der sprøjter, og risikoen for at udvikle kræft?

Deres resultater er netop udgivet i tidsskriftet Frontiers in Cancer Control and Society, og de viser en signifikant sammenhæng mellem pesticidanvendelse i landbrugsområder og øget risiko for visse kræftformer.

I studiet analyserede forskerne sundhedsdata fra personer i 3.143 amerikanske amter samt anvendelsen af 69 forskellige pesticider.

Herefter sammenlignede de tallene med områder, hvor der var lav eller ingen landbrugsaktivitet, og fandt signifikante sammenhænge med flere kræftformer, herunder nonHodgkins lymfom, leukæmi, blærekræft, tyktarmskræft, lungekræft og bugspytkirtelkræft. Det viser tilmed, at det at bo tæt på et landbrug, der sprøjter, øger risikoen for at udvikle non-Hodgkins lymfom markant mere, end hvis man ryger.

ROBUSTE RESULTATER For at kontrollere for andre variabler, såsom rygning, socioøkonomisk status og landbrugsanvendelse, brugte forskerne generaliserede lineære modeller og en Bonferroni-korrektion for at sikre, at de statistiske resultater var robuste. »Hver gang jeg handler i supermarkedet, tænker jeg på landmanden, der bidrog til at producere denne vare. Disse mennesker udsætter ofte sig selv for en risiko for min bekvemmelighed, og det spiller en rolle i min værdsættelse af produktet,« siger medforfatter til studiet professor Isain Zapata.

Det skal dog understreges, at studiet blot har fundet et sammenfald, men at man ikke kan fastslå årsagen.

De 69 pesticider, som blev undersøgt i studiet, er langt fra alle tilladt at bruge i EU, men nogle er dog. Forskernes fokus var den samlede effekt fra pesticider, men de fremhæver alligevel en gruppe, som var mere fremtrædende i statistikken; bl.a. glyphosat og boscalid, som er tilladt i EU. Fordi der typisk bruges flere pesticider på en bedrift, alt efter hvad man vil bekæmpe, vurderer forskerne, at det snarere er kombinationen af pesticider, der har størst indvirk-

ning på sundheden, frem for enkelte stoffer. »I den virkelige verden er det usandsynligt, at folk kun bliver udsat for ét pesticid, men snarere for en cocktail af pesticider i deres område,« siger Isain Zapata. ØGET RISIKO DØDFØDSEL I et andet nyt amerikansk studie har forskere undersøgt risikoen for dødfødsel, hvis man bor under 500 meter fra et landbrug, der sprøjter. Her fandt den en signifikant øget risiko forbundet med flere pesticider.

Lisbeth E. Knudsen, professor ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, kalder dette studie, som er publiceret i American Journal of Epidemiology, velgennemført og »meget validt«.

Hun hæfter sig desuden ved, at flere af de undersøgte pesticider også er tilladt at bruge herhjemme, hvilket gælder for både propamo­ carb hydrochlorid og permethrin. »Jeg ved, at studiet er vel modtaget på en konference i det internationale miljøepidemiologiske selskab, og forfatterne er kendte for soberhed og grundighed. Studiet er endnu en brik til vores mistanker om sammenhæng med reproduktionsskader efter udsættelse for fremmedkemikalier som pesticider, PFAS, tungmetaller og med tiden også mikroplast. De undersøgte pesticider forekommer også i Danmark, og det er oplagt at overføre viden til Danmark, hvor tilsvarende studier kan gennemføres, idet vi har de unikke danske registre. Med andre ord er det et bekymrende fund, men for fagfolk desværre ikke nyt,« siger Lisbeth E. Knudsen til Økologisk Landbrug.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. september 2024 nr. 699

EU udnævner for første gang en kommissær for dyrevelfærd Den nye kommissær for dyrevelfærd skal sørge for at modernisere reglerne for dyrevelfærd. World Animal Protection kalder det en »fantastisk god nyhed«, efter at området har været »skammeligt underprioriteret«.

EU-POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danmark har grund til at være stolt, mener Gitte Buchhave, der er direktør for World Animal Protection, Danmark. Det er nemlig efter bl.a. dansk pres, at EU nu for første gang har oprettet kommissærpost for dyrevelfærd.

EU-præsident Ursula von der Leyen har peget på den ungarske politiker Olivér Várhelyi til posten, som foruden dyrevelfærd også omfatter sundhed. »Dyrevelfærd har været skammeligt underprioriteret, nu får vi endelig en særlig dyrevelfærdskommissær, og det er historisk,« siger Gitte Buchhave, som mener, at dyrevelfærden alt for længe er faldet mellem to stole, selvom det burde fylde meget

med den store landbrugsproduktion, EU har. »Det har både været vores og en del danske parlamentarikeres mærkesag, så det er en fantastisk god nyhed, at vores hårde arbejde har båret frugt. Vi er utrolig stolte af at vores gentagne appel om, at lade dyrene få deres egen kommissær, nu endelig er blevet til virkelighed,« siger hun. »EN KÆMPE SEJR« Også Niels Fuglsang (S), der er medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i dyrevelfærdsudvalget, er begejstret for nyheden: »Jeg ser det som en kæmpe sejr for dyrevelfærden i Europa, at vi nu har en kommissær med dyrevelfærd som særskilt kompetence. Siden jeg blev valgt til Europa-Parlamentet, er det noget jeg har kæmpet hårdnakket for. Alt for længe er ansvaret for, hvordan vi behandler dyr blevet kastet rundt mellem forskellige myndigheder og institutioner. Det bliver der nu taget et opgør med. For nu vi ved vi, hvem der har kompetencerne, og vi ved derfor også hvem, der har ansvaret! Derfor er i dag er en god dag for dyrene i Europa.« Og mens man hos den europæiske dyreværnsorganisation Eurogroup for Animals ligeledes glæder sig over

Den ungarske politiker Olivér Várhelyi er udpeget af Ursula von der Leyen som ny dyrevelfærdskommissær.

Foto: EC - Audiovisual Service/Lukasz Kobus den nye post, er glæden mere behersket, når det kommer til valget af den ungarske politiker. Eurogroups politiske chef, Stephanie Ghislain, mener nemlig ikke, at han har nogen erfaring på området.

EFTERLYSER KOMPETENCER Adolfo Sansolini, kampagnekoordinator for EU for Animals, der har indsamlet over 300.000 underskrifter for at få en kommissær for dyrevelfærd, er heller ikke begejstret over valget:

»(Váhelyi, red.) lader ikke til at have nogen kompetencer til jobbet, og det burde være et basalt krav for en EU-kommissær,« siger han til politico.eu.

Dyrevelfærdskommissæren får bl.a. til opgave at modernisere reglerne for dyrevelfærd. Den skal også foreslå tiltag, der kan reducere europæernes madspild og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion, bl.a. via den økologiske produktion.

Christophe Hansen fra Luxem-

bourg er valgt som landbrugs- og fødevarekommissær og får bl.a. til opgave at sikre tiltag, der kan understøtte landmændenes omstilling mod en mere klima- og miljøskånsom landbrugsproduktion.

Danske Dan Jørgensen (S) er udpeget som ny energi- og boligkommissær.

Alle kandidater skal først igennem en formel høring i EU-Parlamentet, hvorefter de skal godkendes af parlamentet.

Politisk chef i ØL er udpeget til EU-gruppe ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, skal være med i en arbejdsgruppe i EU, der skal rådgive om, hvordan landbrugspolitikken kan indrettes anderledes for at hjælpe biodiversiteten.

BIODIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Landbruget har gennem flere årtier udfordret biodiversiteten, men nu vil EU have større fokus på, hvordan det i stedet kan understøtte og fremme de arter, der lever i og omkring markerne. Derfor er der nu nedsat en ny arbejdsgruppe, som med et forum

af eksperter skal diskutere, hvordan dyrkningsmetoderne kan styrke biodiversiteten og samtidig skabe et mere robust landbrug.

Det er en arbejdsgruppe, som Økologisk Landsforening kan få sat sit præg på, idet foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, er blevet valgt som et af medlemmerne. »Jeg ser det som en anerkendelse af, at vi sidder med en faglighed på et område, som man kan bruge i EU,« siger Sybille Kyed.

Hun vil præsentere gruppen for marknaturindekset, der giver mulighed for at måle forbedringer af biodiversiteten ud fra veldefinerede parametre. Netop muligheden for at måle og sammenligne arter på en række parametre er centralt for gruppens første måde.

Derudover vil hun tage foreningens model for EU’s landbrugsstøtte ’Pris På Bæredygtighed’ med. Modellen giver et bud på, hvordan landbrugsstøtten kan indrettes, så den fremmer en udvikling, hvor prisen på fødevarer i højere grad afspejler deres aftryk på klimaet, miljøet, naturen og dyrevelfærden, så de mere bæredygtigt producerede varer bliver billigere. Modellen indeholder en gradvis afvikling af støtte til at eje jord over til betaling for klima- og miljøindsatser.

HAR IKKE OPGIVET HÅBET »Den grønne trepartsaftale gik ikke ligefrem vores vej, fordi der gives så meget teknologistøtte, som har til formål at opretholde landbruget, som det ser ud i dag, men vi har ikke helt opgivet håbet. Den aftalte kli-

maafgift kan principielt modregnes i landbrugsstøtten, og dermed kan vi udbrede klimaafgiften til de andre EU-lande, hvilket er væsentligt, så vi kan trække fokus på marknaturen med ind i en europæisk model,« siger hun.

Det er EU-Kommissionen, der har taget initiativ til arbejdsgruppen, hvis konklusioner skal bruges i et oplæg til den næste landbrugspolitik og -støtteordning (Cap’en). Det skal samtidig bidrage til EU’s naturgenopretningslov, som har et juridisk bindende krav om at genoprette mindst 20 pct. af EU’s landområder og 20 pct. af havområderne inden 2030, og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050.

Der er krav om, at medlemsstaterne skal indføre praksisser i landbruget, som kan dokumentere en effekt

på biodiversiteten og vende nedgangen i bestøverpopulationer Det første møde blev afholdt i denne uge, og her var fastsat tre hovedpunkter på dagsordenen. Medlemmerne skulle: - Udveksle eksempler på god praksis for initiativer, der leverer biodiversitetsresultater på landbrugsjord i den nødvendige skala (f.eks. involvering af flere gårde; brug af kollektive tilgange).

- Udforske succesfaktorerne samt de spørgsmål og udfordringer, man kan møde, når man vil designe og implementere tiltag, der skal forbedre biodiversiteten på landbrugsjord.

- Identificere de vigtigste interesseområder for yderligere dybdegående diskussioner.

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Tyskland kalder på danske varer MARKEDSKLUMME

AF DENNIS HVAM INTERNATIONAL MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Efter nogle stille år er der igen vækst i det hjemlige økologisalg, men selv om det går godt på hjemmefronten, er der ingen grund til at lukke øjnene for potentialet uden for landets grænser. Tværtimod. Lige syd for grænsen kalder Europas største økologimarked på nye økologiske produkter, og mange danske fødevareproducenter kender allerede vejen til Tyskland.

I løbet af ti år er Danmarks eksport af økologi til det tyske marked næsten tredoblet til 1,7 mia. kr. Det udgør dermed godt halvdelen af Danmarks samlede økologieksport, og der er ingen grund til at tro, at væksten ikke fortsætter i de kommende år.

Men det kræver, at de danske producenter er klar til at udnytte deres innovative kapacitet til at introducere unikke økologiske produkter eller produktvarianter, som ikke allerede findes bredt på det tyske marked, og det er altid nemmest at skabe vækst på markeder, hvor vi i forvejen står stærkt.

Det gør vi i Tyskland, hvor danske eksportvirksomheder traditionelt har haft meget fokus på detailhandlen, men nu er der skabt en ny åbning, da den tyske regering i år har introduceret økologiske spisemærker til de professionelle køkkener efter dansk forbillede.

Hidtil har mejerivarer og kød til den tyske fødevareindustri vejet tungt i eksporten til Tyskland, men de nye tyske spisemærker gør nu tiden moden til at udnytte, at Danmark i udlandet længe har været betragtet som en global rollemodel og frontløber, når det kommer til økologi i Hidtil har mejerivarer og foodservice.

kød til den tyske fødevare-

Det betyder, at de industri vejet tungt i den danske fødevareprodudanske eksportstatistik, center har oparbejdet men tiden er moden til en ekspertise i at udvikle at udnytte, at Danmark nye løsninger og prolænge har været en global dukter i flere forskellige varekategorier, som er rollemodel og frontløber, tilpasset behovene i de når det kommer til professionelle storøkologi i foodservice. køkkener, kantiner, daginstitutioner og restauranter. Tysklands ønske om at øge forbruget af økologiske råvarer i foodservicesektoren vil formentlig medføre, at tyske storkøkkener og kantiner i de kommende år får brug for flere økologiske varer. Nu handler det om at komme ud af startblokken, så de danske produkter kan komme på indkøbslisten hos de tyske køkkenchefer.

I øjeblikket er vi sammen med eksportnetværket Bio Aus Dänemark ved at samle holdet til den danske fællesstand på BioFach 2025, som er verdens største økologimesse, hvor de tyske indkøbere hvert år fylder mest i det internationale korps af øko-købmænd. Messen bliver traditionen tro afholdt i Nürnberg, hvor vi næste år håber at kunne stille med et stærkt hold, som er klar til at udnytte, at vi er verdensmestre i både omlægning af køkkener til økologi samt udvikling og eksport af fødevareløsninger og produkter.

Det gælder ikke mindst i kategorien med plantebaserede produkter, hvor Tyskland forventer en markedsvækst på 162 pct. frem mod 2030. Potentialet er stort og lad os udnytte, at mange kigger mod Danmark, når de tænker økologi.

Det røde Ø-mærke er igen blevet et sigtepunkt for forbrugerne, når de går på jagt efter råvarer, men især blandt de yngre kunder er der en stor uvidenhed om alle fordelene ved at handle og spise økologisk. Foto: Moment Studio

De danske forbrugere er vendt hjem til økologien En ny repræsentativ undersøgelse fra Voxmeter fastslår, at forbrugerne igen griber ud efter det røde økologimærke, når de lægger dagligvarerne i kurven i supermarkedet.

DAGLIGVAREHANDEL

AF JAKOB BRANDT

En undersøgelse fra Voxmeter viser, at der igen er stor opbakning til de økologiske fødevarer. Svarene i undersøgelsen tyder samtidig på, at det økologiske salg formentlig ville blive endnu større, hvis især forbrugere under 40 år fik mere viden om dyrevelfærden i økologernes animalske produktion.

På nuværende tidspunkt siger hver tredje forbruger, at de altid eller ofte køber økologi. Det betyder, at forbrugernes opbakning til økologiske fødevarer nu er på niveau med den, vi har set før i tiden, og ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent, økologi, Landbrug & Fødevarer, er det en positiv udvikling. »Danmark er et af de førende lande inden for produktion og salg af økologiske fødevarer, og jeg ser det derfor meget positivt, at forbrugerne nu

igen vælger økologiske råvarer, når de handler,« siger Ejvind Pedersen, som oplever, at forbrugerne er meget bevidste om, hvad de køber.

Ifølge undersøgelsen er den væsentligste årsag til at købe økologi ønsket om at undgå sprøjtemidler, og tre ud af fire foretrækker danske produkter.

Når dansker vælger økologiske varer, sker det oftest i frugt- og grøntafdelingen, på hylderne med mel eller i køledisken med æg, ost, smør og mælk. Derimod fremgår det af undersøgelsen, at der bliver skruet ned for de økologiske ambitioner, når der bliver handlet kød og kødpålæg samt søde sager og bælgfrugter.

MERE VIDEN ØGER SALGET Undersøgelsen viser også, at hver sjette forbruger ville købe mere økologi, hvis de fik mere viden om forholdene til kravene bag den økologiske produktion. Som noget nyt har undersøgelsen i år spurgt ind til forbrugernes viden om dyrevelfærden hos økologiske køer og grise.

Svarene viser, at der især blandt yngre forbrugere er et behov for mere oplysning. Blandt borgere under 40 år ved under halvdelen af respondenterne, at de økologiske køer kommer på græs, og at økologiske kyllinger

vokser langsommere end tilsvarende konventionelle kyllinger.

Det ser Ejvind Pedersen som et tegn på, at forbrugerne mangler viden om den økologiske produktion. »Forbrugerne ved, at når de køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter, så er det uden sprøjtemidler i produktionen, men når det kommer til de økologiske principper om dyrevelfærd, mangler de viden,« fortæller han.

Ved at øge kendskabet til økologiens forskellige kerneværdier, tror Ejvind Pedersen, at det vil være muligt at øge det økologiske salg. »Vi har i Danmark kloge forbrugere, der er bevidste om, hvad de køber, og derfor tror jeg også, at der i fremtiden vil blive købt endnu mere økologi, hvis vi gør forbrugerne mere bevidste om, hvilke andre tilvalg de også foretager ved at købe økologisk,« siger han.

KORT OM UNDERSØGELSEN • Forbrugerundersøgelsen om økologi er gennemført af Voxmeter for Landbrug & Fødevarer i maj 2024 blandt 1.000 danskere mellem 18-80 år.

• Undersøgelsen er nationalt repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

Pure Dansk er gået fra tre til ti avlere af bælgfrugter på fire år Samarbejder med flere økologer skal sikre, at Pure Dansk ikke igen risikerer at løbe tør for linser og hestebønner, som det er sket i år.

BÆLGFRUGTER

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

»Midlertidig udsolgt«, står der på både æskerne med økologiske danske Anicia-linser og hestebønner i webshoppen hos Pure Dansk, som i øjeblikket venter på at få fingrene i ny høst, så hylderne igen bliver fyldt op med friske bælgfrugter fra de danske avlere, som selskabet samarbejder med.

Ved at satse på en ren dansk værdikæde og inspirere danskerne på de sociale medier med gratis opskrifter, tilbud og nyhedsbreve med viden og tip til, hvordan kunderne får mest ud af de danske bælgfrugter, har søstrene bag Pure Dansk ApS formået at skabe et stærkt lokalt bælgfrugtbrand, som i dag har kunder i hele landet.

Derfor var det også en streg i regningen, da Pure Dansk i løbet af sommeren løb tør for to typer bælgfrugter. »Den generelt dårlige 2023-høst, har betydet, at vi desværre har haft udsolgt af Anicia-linser og hestebønner de sidste par måneder, men generelt går det fremad med forretningen. Vi har fordoblet salget i 1. halvår af 2024 sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes både en stigende interesse for vores danske bælgfrugter og udgivelsen af vores første kogebog,« siger Astrid Søgaard, som er uddannet inden for branding og marketing.

Sammen med sin syv år ældre søster, Malene Søgaard, der er cand. merc. i international business, stiftede hun i 2020 Pure Dansk ApS. Her har de begge titel af direktør, og sammen har de gennem fem år investeret mange timer i at opbygge en voksende base af stamkunder, som er klar til at betale 45 kr. for en æske med 300 g økologiske bælgfrugter fra danske marker.

Med den pris har de råd til at be-

tale en fair pris til avlerne, som sidste år var udfordret af en meget fugtig periode i starten af året, som siden blev fulgt op af tørke. Det betød, at flere marker gav væsentligt lavere udbytter end forventet.

Alligevel bliver Pure Dansk jævnligt kontaktet af økologer, som ønsker at dyrke bælgfrugter, og Astrid Søgaard oplever, at både de professionelle køkkener og landmændene er positivt stemt i forhold til bælgfrugterne.

SPREDER RISIKOEN Det første år havde Pure Dansk kun kontrakt med tre økologer, men i takt med at salget voksede, har Pure Dansk lavet aftaler med flere økologer. »Det er nødvendigt at sprede risikoen for at sikre, at vi har nok råvarer til det næste år, og vi er nu oppe på 10 avlere,« siger Astrid Søgaard, som glæder sig over de første meldinger fra landmændene, der tyder på, at årets høst bliver bedre end sidste år: »Nu ser vi bare frem til, at bælgfrugterne bliver renset, tørret og pakket, så vi i løbet af oktober kan få de nyhøstede linser, ærter og bønner ud til kunderne.« I mellemtiden fortsætter søstrene deres vigtigste mission. Den handler om at formidle viden om, hvorfor det giver god mening at erstatte kød med danske bælgfrugter. Lige siden de solgte de første æsker med Ingrid-ærter og Anicia-linser, har deres største udfordring været at få flere danskere til at forstå, at bælgfrugter udover at have en høj næringsværdi, også smager godt, hvis de bliver tilberedt rigtigt. »Vi er ikke fanatikere, og vi laver også opskrifter med kød, men opfordrer til, at man måske halverer kødindholdet,« sagde Astrid Søgaard, da hun i august holdt et madkursus på Food Festival i Aarhus, hvor Pure Dansk havde sin egen stand. »Bælgfrugter er som kød. De skal krydres for at få smagsnoterne frem,« sagde hun videre, inden hun uddelte smagsprøver til tilhørerne.

MASSER AF GOD FEEDBACK »Når du vælger danske økologiske linser, ærter og bønner, er du med på rejsen mod en grønnere fremtid.

Har du spørgsmål til vores produkter eller opskrifter, er du meget velkommen til at sende en mail,« skriver Pure Dansk på sin hjemmeside, og den opfordring bliver fulgt af mange kunder. »Vi er også meget aktive på Instagram og Facebook. Det giver en masse god feedback, og på den måde lærer vi både vores kunder og vores produkter bedre at kende,« siger Astrid Søgaard, som hver uge sender en nyhedsmail ud til 7.000 modtagere.

De første år deltog søstrene desuden i et hav af madevents for at udbrede kendskabet til det nye klimavenlige sortiment af danske bælgfrugter. »Vi er ikke gået ind i det for at blive millionærer, men vi brænder for at gøre en forskel og bidrage til en mere bæredygtig fremtid,« siger Astrid Søgaard, som oplyser, at Pure Dansk det seneste år har rundet en vigtig milepæl, idet de i dag begge kan hæve en løn, så de har mulighed for at arbejde fuld tid i Pure Dansk.

RENT DANSK KONCEPT I dag fokuserer de kræfterne om udvalgte begivenheder som Food Festival i Aarhus, Madens Folkemøde, Plant Food Festival og deres egne madkurser, som de afholder flere gange rundt om i landet. De handler om, hvordan man nemmest integrerer bælgfrugterne i den danske hverdagsmad. »Vi er rimelig realistiske om, at det tager tid at ændre madkulturen, men vi kan mærke, at flere og flere begynder at kende bælgfrugterne,« siger Astrid Søgaard.

Pure Dansks succes er baseret på et helt igennem dansk koncept, hvor alle råvarer er dyrket, renset, sorteret og pakket i Danmark i dansk emballage. »I vores kommunikation slår vi især på, at vores varer er danske og har en høj kvalitet. Vores bælgfrugter er max to år gamle og har en bedre smag end de udenlandske bælgfrugter, som kan være pakket om flere gange, inden de når ud til kunderne.

Det betyder, at de kan være flere år gamle, og det risikerer at gå ud over smagen,« siger Astrid Søgaard.

Det ændrer dog ikke ved, at ho-

Malene og Astrid Søgaard bruger hovedparten af deres tid på at kommunikere med kunderne, men nogle gange er smagsprøver bedre end mange ord. Her de på vej til bælgfrugtevent på Tangkrogen i Aarhus.

vedparten af de bælgfrugter, der bliver spist i Danmark, stadig er billige importvarer fra udlandet. »Tidligere var vi inde i alle Irmas butikker, men da kæden lukkede valgte Coop at fravælge vores produkter for i stedet at satse på billigere importerede varer,« siger Astrid Søgaard.

SÆLGER MEST I STØRRE BYER Kunderne er i dag mest centreret i og omkring landets større byer, men der ryger bælgfrugter ud til alle afkroge af landet. »Vores webshop er vores primære salgskanal, og vi sælger ca. 90 pct. til private kunder. Resten går til professionelle køkkener og en stribe forhandlere som består af specialbutikker og udvalgte butikker i kæderne Meny og Kvickly.« Pure Dansk har derimod ingen planer om at bevæge sig ind på et meget prisfokuseret discountmarked, hvor det vil være vanskeligt at opretholde det nødvendige prisniveau for et 100 pct. dansk produceret

Astrid Søgaard brugte Food Festival til at give praktiske råd om, hvordan man får den bedste smag ud af de forskellige danske bælgfrugter.

produkt. I stedet satser selskabet på at udbygge sit bælgfrugtunivers via de sociale medier.

Det gør de bl.a. via samarbejde med kokken Umut Sakarya og flere andre influencere, som bringer opskrifter med danske bælgfrugter og på den måde bidrager til at generere mere trafik på webshoppen.

Det samme gør kogebogen ‘Bælgfrugter’, som Astrid og Malene Søgaard lancerede forrige år. »Den er vores bælgfrugtbibel med 60 særligt udvalgte opskrifter, som folk gratis kan finde på vores hjemmeside,« siger Astrid Søgaard.

Sammen med sin søster har hun netop sendt en ny bagebog med titlen ’Bag med bælgfrugter’ til tryk.

Den udkommer i oktober sammen med den nye høst.

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Bælgfrugternes vej til bordet er brolagt med flere barrierer Der skal arbejdes på forskellige fronter, hvis flere økologiske bælgfrugter fra danske avlere skal finde vej til private husholdninger og professionelle køkkener.

BÆLGFRUGTER

AF JAKOB BRANDT

Kunderne kom helt tæt på de økologiske bælgfrugter For at give kunderne en større forståelse af, hvordan bælgfrugterne ser ud, og hvordan de bliver dyrket, gennemførte Astrid og Malene Søgaard fra Pure Dansk efter sommerferien en markvandring, hvor knap 100 deltagere betalte 90 kr. for at besøge Dråby Søgård lidt uden for Ebeltoft.

Her voksede søstrene op som ottende generation, og det er her, at deres far de seneste år har dyrket linser og ærter til Pure Dansk.

Udstyret med en økologisk goodiebag blev deltagerne sendt ud på en ca. fem km lang tur gennem

Djurslands bakkede natur, hvor de passerede forbi bælgfrugtmarkerne. Her havde Pure Dansk opsat poster, hvor de kunne læse om Anicialinser, gråærter og Ingrid-ærter.

Deltagerne var meget begejstrede for arrangementet, men de blev overraskede over, hvor få linser og ærter, der var på marken.

Det øgede deres forståelse for, at danske bælgfrugter skal koste mere end de importerede alternativer, og Pure Dansk forventer at gentage lignende arrangementer til næste år.

Hanne og Henrik Nielsen fra Risskov måtte kigge godt efter under det hvide tæppe af margueritter for at fide de spæde linseplanter på Dråby Søgård.

Det går trægt med at nedbringe klimaudledningerne, ved at økologiske bælgfrugter fra danske marker erstatter kødet i danskernes kost, viser en ny rapport fra Rybner Analyse. »Virksomhederne og landmændene tror på et marked i vækst, men også, at det vil tage længere tid end forventet. Det bliver et langt sejt træk, hvor både de professionelle køkkener og detailkæderne bør spille en større rolle end i dag,« lyder en af hovedkonklusionerne i den nye rapport.

Da Fødevarestyrelsen for fire år siden lancerede klimakostrådene, blev bælgfrugterne tildelt en vigtig rolle som en næringsrig alternativ proteinkilde, der skulle erstatte en del af det mest klimabelastende kød.

Det fik flere økologiske landmænd til at hælde bønner, ærter og linser i såmaskinen, da de øjnede et spirende marked for danskproducerede bælgfrugter til human ernæring. Men det har siden vist sig, at bælgfrugternes vej til både de private og professionelle køkkener er brolagt med en del barrierer.

Det fremgår af rapporten ’Bælgfrugter på menuen: Videns-indsamling’, som Rybner Analyse har lavet for Økologisk Landsforening. I rapporten gør Dorte Rübner Lauridsen status over erfaringerne fra de første år med de nye klimakostråd.

Rapporten beskriver manglende viden og en fastgroet kødbaseret madkultur, som nogle af de væsentligste årsager til, at danskerne stadig kun spiser en brøkdel (3-5 g) af Fødevarestyrelsens anbefalede daglige mængde på 100 g tilberedte bælgfrugter.

DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ Det er Mie Reihs Hegnar fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening, som har bestilt rapporten, og hun sammenligner omlægningen til et mere plantebaseret køkken med at gennemføre en ironman, hvor branchen først lige har taget de første spæde skridt.

I de seneste uger har hun deltaget i en række workshops, hvor aktører fra hele den plantebaserede værdikæde diskuterede, hvordan man forvandler plantebaseret kost fra niche til norm. »Der er tale om et paradigmeskift

i dansk madkultur, og vi har kun dyrket bælgfrugter til konsum siden 2020. Så vi leder stadig efter de sorter, som fungerer bedst i det danske klima, hvor fugtige perioder øger risikoen for svampeangreb, og hvor især linserne er udfordret af ukrudt,« siger Mie Reihs Hegnar.

Men udfordringerne i marken står ikke alene. I tre ud af fire private køkkener bliver måltidet stadig bygget op omkring kødet, og ifølge Rybner Analyse kan det blive en langvarig proces at ændre den dansk madkultur, men Mie Reihs Hegnar oplever, at det går den rigtige vej.

GRØNT SKAL RIME PÅ VELSMAG »Vi har hele tiden vidst, at det tager lang tid at ændre madkulturen, og vi er nødt til at forholde os til, at vi befinder os midt i en klimakrise, som gør det nødvendigt at erstatte noget af kødet med plantebaserede proteiner,« siger hun.

Det gælder ikke mindst i de professionelle køkkener, som er tiltænkt en hovedrolle som bælgfrugtambassadører. De skal gå foran og inspirere gæsterne til at bruge danske bælgfrugter hjemme i den private husholdning. »Men de køkkenprofessionelle kan ikke løbe den hjem alene. De mangler stadig nogle grundlæggende kompetencer i forhold til at tilsmage plantebaseret mad, og det er vigtigt, at vi får det grønne køkken til at rime på velsmag,« siger Mie Reihs Hegnar.

BEHOV FOR NY TASK FORCE Rapporten beskriver det som en barriere, at fire ud af ti køkkenprofessionelle ikke ved, hvilke bælgfrugtsorter, der bliver dyrket i Danmark.

Samtidig mangler de ofte basal viden om, hvordan de bedst kan integrere bælgfrugterne i hverdagsmaden uden at gå på kompromis med den kulinariske kvalitet.

Eller som en større virksomhed

Vi har hele tiden vidst, at det tager lang tid at ændrer madkulturen, og vi er nødt til at forholde os til, at vi befinder os midt i en klimakrise, som gør det nødvendigt at erstatte noget af kødet med plantebaserede proteiner.

MIE REIHS HEGNAR, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

KORT OM RAPPORTEN • Rapporten er dels baseret på Rybner Analyses egne undersøgelser fra 2023 og 2024 samt udvalgte analyser og indsamlet viden om det danske bælgfrugtmarked.

• Rybner Analyse har desuden lavet dybdeinterviews med avlere (3) og virksomheder, som forarbejder/sælger bælgfrugter (4).

• Sidste del af rapporten indeholder en liste over de avlere/ virksomheder, som dyrker og sælger danske økologiske bælgfrugter.

Kilde: Rybner Analyse 2024.

udtrykker det i rapporten: »Den absolut største barriere er, at personalet ikke ved, hvad de skal bruge bælgfrugterne til.« Samtidig viser erfaringerne, at de økologiske bælgfrugter har en dobbelt klimaeffekt, idet 58 pct. af de køkkenprofessionelle, som deltog i en Rybner-analyse fra 2023, oplyste, at de skruer op for forbruget af grøntsager, når de benytter flere bælgfrugter.

Både rapporten og Mie Reihs Hegnar peger derfor på efteruddannelse og alliancer/vidensdeling på tværs af værdikæden som væsentlige redskaber, der kan bidrage til at gøre flere madprofessionelle mere fortrolige med ærter, bønner og linser. »Branchen foreslår, at der bliver etableret en taskforce-enhed, som skal fremme innovationen. Der er bl.a. behov for flere halvfabrikata, som gør det nemmere og hurtigere at benytte bælgfrugter i madlavningen,« siger projektlederen.

POSITIVE FORVENTNINGER Set fra de danske bælgfrugtproducenters perspektiv er det en barriere, at deres afgrøder konkurrerer med langt billigere varer fra udlandet. Det gør det vanskeligere at blive listet i både detailkæderne, som stadig er meget prisfokuserede, og hos de landsdækkende foodservicegrossister, som er nødt til at gardere sig, hvis den danske høst slår fejl.

Generelt er der stor interesse for at teste og dyrke danske bælgfrugter blandt de danske økologer. Den træge salgsudvikling ændrer heller ikke ved, at der stadig i både produktionsleddet og blandt de professionelle køkkener er en tro på, at flere bælgfrugter i de kommende år vil finde vej til danskernes tallerkner.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

Vores kostvaner skaber en biodiversitetskrise i vores mave og er formentlig skyld i både kræft og depression Der tales meget om biodiversitetskrisen i naturen - men der er faktisk også en diversitetskrise i vores tarmsystem, og den påvirker både vores fysiske og mentale sundhed, siger en professor i mikrobiologi. Han peger bl.a. på pesticidrester i maden som en synder.

SUNDHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Jeg var godt klar over, at vi har en masse bakterier i tarmene. Jeg var også klar over, at de er gode for os.

Jeg var til gengæld ikke klar over, hvor afgørende de faktisk er både for vores fysiske og mentale sundhed og hvilken krise vi åbenbart har bragt dem i, bl.a. som følge af vores dårlige kostvaner og tilsyneladende også på grund af pesticidrester i maden.

Det er en eftermiddag, da jeg på vej hjem fra arbejde lytter til DR’s podcastserie ’Ubegribeligt’ med Huxi Bach som vært. Gæsten Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (SDU), fortæller om antibiotika som et medicinsk vidunder, men også hvordan vores overforbrug af det påvirker vores bakterier, og så - langt inde i udsendelsen - siger han noget, der mest lyder som en indskudt bemærkning, men får mig til at lytte ekstra godt efter: »Vi er så vant til at tale om den ydre biodiversitetskrise - hvor mange dyr, insekter og planter er der ikke forsvundet her i verden? Men vi har også en indre biodiversitetskrise, nemlig i vores indhold af gode bakterier i tarmen,« siger han og fortsætter: »Det system er i virkeligheden udfordret, fordi vi spiser mad med pesticid- og antibiotikarester i. Vi spiser ikke tilstrækkeligt varieret eller plantebaseret, og derfor trives vores gode bakterier ikke så godt, som de kunne gøre. Vi skal i virkeligheden dyrke vores egen indre køkkenhave, og det gør vi ved at spise på en fornuftig måde.« Jeg er nødt til at lytte til sekvensen igen. Skulle pesticidrester nu

ligefrem have en potentielt skadelig effekt på vores tarmbakterier? Og spiller en varieret kost virkelig en så stor rolle for bakteriernes trivsel?

KOLMOS UDDYBER Jeg beslutter mig efterfølgende for at ringe til Hans Jørn Kolmos. Han fortæller, at der efterhånden er en del evidens, som bekræfter, at vores mikrobiota - altså det økologiske system af mikroorganismer i tarmene - er udfordret. Han henviser til bogen ’Missing Microbes’ fra 2014 skrevet af dr. Martin J. Blaser, professor i mikrobiologi og direktør for Center for Advanced Biotechnology and Medicine ved Rutgers (NJ) Biomedical and Health Sciences.

Sammenligner man os med samfund, som lever mere traditionelt rent kostmæssigt, kan man se et tab af diversitet i vores tarmmikrobiom, hvilket er kommet i takt med industrialiseringen og den kost, vi spiser nu.

DENNIS SANDRIS NIELSEN, PROFESSOR I FØDEVAREMIKROBIOLOGI, TARMSUNDHED OG FERMENTERING, INSTITUT FOR FØDEVAREVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

I sin bog argumenterer Martin J. Blaser for, at vores krop er et økosystem, og som ethvert andet velfungerende økosystem afhænger dets trivsel af en god diversitet af bakterier, svampe mv., men det er nu kommet ud af balance og er en medvirkende årsag til flere verdensomspændende livsstilssygdomme som overvægt, børnediabetes og astma.

TARMENE PÅVIRKER HJERNEN De efterfølgende 10 års forskning har bestyrket bogens pointe om, at en usund mikrobiota kan være årsagen til en lang række sygdomme, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Forskning har kædet ubalancen

sammen med visse kræftformer, inflammatoriske tarmsygdomme og flere psykiske og neurodegenerative lidelser som depression, angst, Alzheimers og Parkinsons sygdom. »Jeg er ikke stødt på et postulat i hans bog, som ikke kunne verificeres.

Der forskes selvfølgelig stadig i det, og på nogle områder balancerer det lidt, men overordnet set trækker forskningen helt klart i den samme retning: At det er problemer i mikrobiomet, som sætter gang i flere sygdomme,« siger Hans Jørn Kolmos, der fortæller, at forskningen i vores tarmbakterier er et ungt felt, der først for alvor tog fart for ca. 15-20 år siden.

PÅVIRKER STRESSFØLELSEN At vores tarme skulle have så tæt en forbindelse til vores hoved, kommer som en overraskelse for mig, men mikrobiotaen er tilsyneladende en slags motor for hjernen, da bakterierne sikrer vores næringsoptag, producerer livsvigtige vitaminer og sender signalstoffer til den, bl.a. glædesstoffet serotonin.

Mennesker, der er mere modstandsdygtige over for stress, viser sig at have en mikrobiota med reduceret inflammation og en forbedret tarmbarriere sammenlignet med mennesker, som føler sig ramt af stress. Samtidig kan en kost med fokus på grønsager og andre tarmgavnlige fødevarer reducere oplevet stress.

Det taler ind i anden forskning, som har vist, at folk med psykiske lidelser har en ubalance i tarmene med en overvægt af inflammatoriske bakterier. Det største studie på sit område udgivet i 2022 fandt også, at lavere bakteriel diversitet eller en ubalance af visse bakterier er forbundet med øget risiko for depression.

KU-PROFESSOR BAKKER OP Jeg ringer til Dennis Sandris Nielsen, professor i fødevaremikrobiologi, tarmsundhed og fermentering ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, for at få en second opinion. Han bakker op om Hans Jørn Kolmos’ brug af betegnelsen ’biodiversitetskrise’. »Det er et meget godt udtryk,« siger han og uddyber: »Det er svært at vide, hvordan vores tarmmikrobiom så ud for 500 år si-

den, men sammenligner man os med samfund, som lever mere traditionelt rent kostmæssigt, kan man se et tab af diversitet i vores tarmmikrobiom, hvilket er kommet, i takt med industrialiseringen og den kost vi spiser nu. Spiser du ensidigt og fiberfattigt, får du en lav diversitet.« MERE GRØNT OG FULDKORN I så fald må det stå virkelig skidt til med danskernes diversitet i tarmene. I en nylig meningsmåling svarede kun 55 pct. af danskerne, at de spiser grøntsager dagligt, og samtidig spiser vi for få kostfibre.

Vi har studier, som ret overbevisende finder en sammenhæng mellem Parkinsons og stoffer som glyphosat og diquat.

HANS JØRN KOLMOS, PROFESSOR I KLINISK MIKROBIOLOGI, SYDDANSK UNIVERSITET

De officielle kostråd siger, at vi skal spise mere grønt og fuldkorn vi har fået det at vide i årevis, men jeg har aldrig tænkt nærmere over, hvad det helt konkret gør ved kroppen, når man vælger fuldkornsbrød frem for hvidt brød eller spidskål og bælgfrugter i stedet for energidrik og rødt kød. »I fuldkorn og grøntsager er der et højt indhold af bl.a. kostfibre, og dem kan vi ikke selv nedbryde, så de havner i vores tyktarm, hvor de omdannes til primært tre forskellige kortkædede fedtsyrer. Der er en direkte sammenhæng mellem, at jo mere fiberholdig din kost er, desto højere produktion er der af de kortkædede

fedtsyrer i tarmen.

Fedtsyrerne har mange funktioner, og bl.a. øger de produktionen af tarmhormoner, der øger mæthedsfornemmelsen,« forklarer Dennis Sandris Nielsen og fortæller, at man både har påvist sammenfald og årsagssammenhæng mellem en usund mikrobiota og de såkaldte metaboliske sygdomme - altså sygdomme forbundet med kroppens evne til at omsætte næringsstoffer.

UDDYBER OM PESTICIDER Vi er altså ude over, man blot kan se en sammenhæng - forskere har også påvist, hvordan ubalancen i tarmene kan forårsage sygdom.

De fedtsyrer, som Dennis Sandris Nielsen nævner, styrer både vores mæthedsfølelse, evne til at optage næringsstoffer og føre dem ud i blodbanerne og sænker pH-værdien i tyktarmen, hvilket beskytter mod sygdomsforårsagende bakterier.

Fedtsyrerne er desuden energikilder og gavner vores immunsystem ved at fremkalde anti-inflammatoriske immunceller, som i museforsøg har vist sig at forebygge udviklingen af astma.

Om pesticidrester i maden bidra-

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

Glyphosat er det suverænt mest udbredte ukrudtsmiddel verden over, og hold nu fast, for her kommer nogle vilde tal: Fra 1974 og frem til 2014 blev der alene i USA brugt 1,6 milliarder kg glyphosat i landbruget. To tredjedele af dette forbrug er sket fra 2004 til 2014, så det er altså opa d gå e n d e , og samme tendens ses på globalt plan: Fra 1996 til 2014 blev forbruget næsten 15-doblet.

I Danmark har de konventionelle landmænd også omfavnet glyphosat, der sammen med prosulfocarb står for langt størstedelen af det samlede salg af kemiske aktivstoffer målt i kilo. De reelle forbrugsdata er dog usikre, for landmændene glemmer tilsyneladende at indberette deres forbrug af netop glyphosat, men salgstallene viser, at der i 2022 blev solgt godt 1.200 ton glyphosat.

Forbruget af pesticider generelt stiger også: Fra 1990 til 2017 er verdensforbruget steget med 80 pct., så der nu spredes ca. fire millioner ton sprøjtegifte på klodens konventionelle landbrugsmarker hvert år. Men ét er, hvor meget der sprøjtes - noget andet er de restmængder, der kan findes på fødevarerne, og som jo er mange gange lavere end det faktiske forbrug.

Illustration: Colourbox

ger til en ubalance i tarmene, er Dennis Sandris Nielsen til gengæld ikke overbevist om - omvendt vil han heller ikke udelukke det.

ANGRIBER BAKTERIERNE Da jeg snakker med Hans Jørn Kolmos forklarer han, at pesticidresterne kan være skadelige, fordi flere pesticider har antibakterielle egen-

skaber, og dermed angriber de simpelthen vores bakterier. Han sender mig efterfølgende fire studier for at underbygge sine pointer.

I mellemtiden er jeg selv gået i gang med at søge på Google. Her finder jeg et studie, der viser, at selv pesticider, som ikke er beregnet til at have antibakterielle effekter, alligevel kan påvirke mikrobiomet i jorden og biers tarme.

Et andet studie viser, at selv lave doser af glyphosat, som er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, kan forstyrre tarmens mikrobiota, så det fører til tab af gavnlige bakterier og

øget inflammation i kroppen. »Vi har studier, som ret overbevisende finder en sammenhæng mellem Parkinsons og stoffer som glyphosat og diquat. Når du måler eksponeringen på den korte bane, er der ikke nødvendigvis nogen problemer, men på lang sigt kan der være det. Man burde godkende midler ud fra et forsigtighedsprincip, men det gør man ikke, og finder man problemer med et godkendt pesticid, går der flere årtier, før det er fjernet fra markedet,« siger Hans Jørn Kolmos.

MILLIARDER AF KG GLYPHOSAT Diquat, som han her nævner, er aktivstoffet i midlet Reglone. Det har været forbudt at anvende i EU i flere år, men de danske myndigheder har gennem flere år givet dispensation til de konventionelle kartoffelavlere, så de kan bruge det.

MAN MANGLER VIDEN Hans Jørn Kolmos påpeger, at selvom pesticidrester i konventionelle fødevarer holder sig under den fastsatte grænseværdi, ved man meget lidt om konsekvenserne ved indtagelse gennem flere år, ligesom man mangler viden om cocktaileffekten af forskellige pesticider. »Jeg har den holdning, at Roundup er alle steder nu - man kan ikke undgå det. Der findes stort set ikke nogen steder, hvor man er fri for det. Men man kan reducere mængden, som man eksponeres for,« siger Hans Jørn Kolmos og nævner økologi som en mulighed, hvis man vil mindske pesticidrisikoen mest muligt.

Herhjemme er det Miljøstyrelsen, der regulerer pesticidanvendelsen, så derfor er det ret afgørende, hvordan styrelsen forholder sig til denne problemstilling.

Jeg finder frem til en rapport, som styrelsen udgav for tre år siden netop om pesticiders indvirkning på vores tarmbakterier. Heri står, at der er begrænset viden om glyphosats indvirkning på tarmens mikrobiom, selvom det er kendt, at stoffet kan påvirke mikroorganismer og hæm-

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

me gavnlige bakterier i tarmen - selv under grænseværdien. Miljøstyrelsen skriver dog, at der stadig mangler mere viden på området, før man kan konkludere noget.

TESTES IKKE PÅ TARMENE Jeg spekulerer på, om man er blevet klogere siden da, så jeg kontakter Miljøstyrelsen og spørger direkte, om et flerårigt forbrug af fødevarer med pesticidrester kan have en negativ effekt på vores tarm-mikrobiota, eller om styrelsen kan udelukke risikoen.

Svaret er ikke opmuntrende. Styrelsen kan nemlig ikke udelukke det, for det er slet ikke et krav, at producenten har undersøgt pesticiders effekt på tarmbakterierne, når midlerne skal godkendes, lyder det.

Endvidere får jeg at vide, at risikovurderingen af pesticider primært laves på baggrund af aktivstofferne og altså ikke nødvendigvis af de færdige blandinger, som ud over aktivstoffet består af en del hjælpestoffer.

Vi spiser ikke tilstrækkeligt varieret eller plantebaseret, og derfor trives vores gode bakterier ikke så godt, som de kunne gøre.

HANS JØRN KOLMOS, PROFESSOR I KLINISK MIKROBIOLOGI, SYDDANSK UNIVERSITET

Det pointeres dog, at for glyphosats vedkommende har man faktisk undersøgt påvirkning på tarmene og konkluderet, at der ikke var nogen risiko. Og så fortæller styrelsen, at Efsa - EU’s fødevaresikkerhedsautoritet - er blevet bedt om at udarbejde en vejledning for vurdering af effekter på tarmbakterierne. Vejledningen vil man bruge i fremtiden, når aktivstoffer på et tidspunkt skal have fornyet deres godkendelse. Her hæfter jeg mig ved, at der specifikt nævnes »aktivstoffer« og altså ikke de færdige pesticidblandinger.

Og hvad gør vi så, mens vi venter på vejledninger og fremtidige revurderinger af aktivstoffer, der allerede er i omløb?

Tja, først og fremmest bør vi spise meget mere grønt og fuldkorn, for der er bred enighed om, at vores bakterier hungrer efter det.

Hvad angår pesticidrester kan man vælge at forholde sig til myndighedernes budskab om, at resterne i maden er ufarlige, fordi de er i små mængder, risikovurderede og godkendte.

Eller man kan vælge at holde sig til forsigtighedsprincippet og minimere mængden af pesticidrester så meget som muligt ved at vælge de økologiske varer.

Valget er dit.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

Stort rykind til høstmarked hos Varde Ådal Lam Der kom ca. 1.000 gæster forbi det alsidige landbrug, og værtsparret Eva og Torben Kousgaard vurderer, at samarbejdet med flere lokale producenter var hovedårsagen til det store rykind, som betød, at flere boder måtte melde udsolgt længe før lukketid.

HØSTMARKED

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Dyrene var naturligt i fokus, da Vejle Ådal Lam søndag 1. september for første gang deltog i Det Økologiske Høstmarked. Det tiltrak dobbelt så mange gæster, som værterne havde forventet, så det blev en særdeles travl dag for familien Kousgaards landbrug, som ligger i Sydvestjylland mellem Varde og Hjerting.

Den store interesse skyldtes ikke kun gårdens besætning af ænder, gæs, griser og kvæg. En del af gårdens tiltrækningskraft skal også tilskrives det hold af lokale fødevareproducenter, som bakkede op om eventet med velassorterede boder.

De var med til at gøre dagen til en gedigen succes for både værtsgård, gæster og boderne med grøntsager, æg, mel, surdejsbrød, kager, ost, vin og biodynamiske blomsterbuketter m.m. Flere af dem var allerede efter to-tre timer nødt til at sende bud efter flere varer. »Du kan godt skrive, at Varde Ådal blev lagt ned,« smilede Torben Kousgaard, da han ud på eftermiddagen satte sig ned ved et af de mange langborde på gårdspladsen.

havde flere bud på, hvorfor så mange lokale borgere og kunder fra et større opland valgte at besøge gården, som han og familiens ældste søn, Emil Kousgaard, driver via et I/S. Sidstnævnte er slagter, og under høstmarkedet styrede han kniv, sav og et velsmurt stemmebånd, da han tre gange fyldte gårdslagteriet med gæster og demonstrerede, hvordan en prof på få minutter parterer et lam.

Undervejs fortalte han om arbejdet med dyrene, dyrlægekontrol og fødevaresikkerhed, og det hele blev krydret med fif til, hvordan man bedst udnytter delstykkerne fra et parteret lam på 20 kg.

Majken på syv år og lillesøster Lærke på fire år havde taget deres forældre, Christian og Gitte Sørensen, med ind for at opleve gårdslagteren i aktion, og selv om pigerne var lidt for generte til at sætte ord på den oplevelse, var forældrene enige om, at det var en god oplevelse for både store og små. »Børnene skal vide, at kødet ikke kommer fra supermarkedet,« sagde Christian Sørensen. »Ja, og det er sundt for dem at opleve, at dyrene går herude på marken, inden de bliver slagtet, og vi køber kødet,« supplerede Gitte Sørensen.

TO PLUS TO GAV FEM Parteringerne og dagens hyrdehundeshow var formentlig begge aktiviteter, som havde en positiv effekt på besøgstallet. Torben Kousgaard mente også på, at det gode vejr og det forhold, at der ikke har været økologisk høstmarked i lokalområdet i de seneste par år, var med til at booste interessen.

Men han tillagde det måske størst betydning, at både bageriet Mel fra Forum og det biodynamiske land-

brug Ormsiggaard havde takket ja til at være medarrangør af forbrugereventet, og at de sammen havde fået flere andre lokale fødevareproducenter til at stille op med boder, så der var meget at se og smage på i løbet af dagen. »Vi vil gerne være med til at promovere de økologiske producenter i lokalområdet. Og det er fantastisk at både bager, bær- og grøntsagsavlere og andre vælger at stille op. Når man samler det på den måde, tror jeg, at man kan få to plus to til at give fem, og jeg tror, at vi har fået en større profilering af høstmarkedet, end hvis vi kun var os selv,« sagde Torben Kousgaard.

MEGAFEDT SAMARBEJDE Den vurdering er parret Nicolai og Andrea Langhorn enige i.

I maj overtog de bageriet Mel fra

Forum, som ligger mellem Varde og Esbjerg. »Vores hovedforretning er brødet, som vi sælger via vores gårdbutik og til lokale caféer i Esbjerg og Varde.

Vores udfordring er, at der endnu ikke er så mange, der kender os, så høstmarkedet er et godt sted at fortælle om vores mel, brød og tankerne bag økologien,« sagde Nicolai Langhorn og fortsatte: »Eva og Torben har hjulpet os med mange ting, og vi kommer gerne igen, hvis de inviterer til høstmarked næste år.« Andrea Langhorn har tidligere været landbrugselev hos Varde Ådal Lam, og hun var glad for at være tilbage. »Det er megafedt, at vi kan være med til at planlægge et event sammen med andre økologer. Det giver

noget sammenhold, og her i området er vi gode til at støtte hinanden,« sagde Andrea Langhorn, et par timer inden markedet lukkede. »Vi har solgt, alt hvad vi havde med, så nu freestyler vi lidt med brød fra fryseren og grillede pølser fra Varde Ådal Lam.« NÆRMEST EN KATASTROFE Eva og Torben Kousgaard overtog slægtsgården i 1989, hvor de startede med nogle få får som et hobbyprojekt. Et får blev til flere, og i dag er gården med tilhørende slagteri og gårdbutik parrets levevej.

Mens familien Kousgaard har brugt meget tid på at gøre gården klar til høstmarkedet, har de været fri for at tænke på forplejning til gæsterne. »Det har de lokale samarbejds-

DOBBELT SÅ MANGE GÆSTER De var kort forinden fyldt med liv og veltilfredse gæster på en dag, som på stort set alle fronter forløb bedre, end værterne på det familieejede landbrug havde drømt om. »Det er gået helt fantastisk. Vi havde regnet med 500 gæster, men jeg tror, der kom 1.000. Så ja, jeg er nok lidt høj over, at det er gået så godt, og der kom så mange gæster forbi,« sagde den jyske økolog.

Betyder det, at I også holder Økologisk Høstmarked igen til næste år? »Det tror jeg kraftigt, at vi vil overveje,« sagde Torben Kousgaard, som

Den økologiske planteavler Bjarne Larsen var en af flere lokale økologer, som kiggede forbi, og der var både tid til at tanke ost og smage på vinen.

Mange gæster forlod Varde Åadal Lam med en buket, og Line Gregersen fra Ellens Blomster fik tømt alle spandene med biodynamiske blomster før lukketid.

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Tre gange under høstmarekedet demonstrerede Emil Kousgaard, hvordan han parterede et økologisk lam i delstykker, som var klar til fryseren, stegepanden eller en tur i ovnen.

Der var høj stemning ved langbordene, hvor gæsterne kunne nyde mad fra flere forskellige lokale producenter, og burgerne fra Fanø-baserede Lighthouse Burgers økologiske foodtruck var i høj kurs. partnere stået for, og pengene går i deres kasse som belønning,« sagde Torben Kousgaard, som dog selv måtte have gang i gårdens grill og et større parti pølser, da det stod klart, at den økologiske foodtruck fra Lighthouse Burgers var løbet tør for råvarer allerede ved 13.30-tiden. »Det er jo nærmest en katastrofe,« forklarede Karl Emil Halkjær.

Han er stifter af Lighthouse Burgers, der driver en forretning på Fanø og i år har øget omsætningen efter købet af den foodtruck, som denne dag trak lange køer, da den holdt parkeret hos Varde Ådal Lam, som leverer kødet til burgerne.

Fælles for udstillerne var, at de tidligere havde arbejdet sammen i forskellige sammenhænge og er fælles om mange af kunderne.

Projektleder Malene Jensen fra

Økologisk Landsforening er ikke i tvivl om, at Varde Ådal Lam får ekstra kredit for at arbejde sammen med flere lokale producenter. »Vi kan se på tilbagemeldingerne fra årets gæster, at de helst vil besøge gårde, hvor der er aktiviteter for både børn og voksne, og det er en god ide at gå sammen om at arrangere høstmarkedet sammen med andre producenter i lokalområdet,« siger hun.

NY SELVBETJENT GÅRDBUTIK Også Lone Hansen fra Enghavegård Osteri havde en forrygende travl dag, hvor hun havde undervurderet kundernes ostesult. Derfor var det to gange nødvendigt at sende bud efter mere ost hjemme fra gårdmejeriet, som især er kendt for sit sortiment af økologiske rødkit-oste. »Alle vi små producenter, som er

Andrea Langhorn fra Mel fra Forum havde en forrygende travl dag, og hun ser stor værdi i de lokale fødevareproducenters samarbejdet om høstmarkedet.

med i dag, kender hinanden, og vi har arbejdet sammen med Varde Ådal Lam i mange år. Mange af høstmarkedsgæsterne er i forvejen kunder hos os, og det har været en fantastisk dag, hvor vi allerede løb tør for varer kl. 12 og måtte have nye forsyninger,« sagde Lone Hansen.

Der var også godt gang i Varde Ådal Lams nyindrettede selvbetjente gårdbutik, som har været med til at øge gårdens omsætning efter en ufrivillig nedlukning. »Det er ingen hemmelighed, at vi sidste vinter var lukket ned i fire måneder på grund af fugleinfluenza, hvor alle vores fjerkræ blev aflivet, og vores gårdslagteri blev tømt og luk-

Der var samlet en kødrand af mennsker langs hegnet ved fårefolden, da to hyrdehunde ekvlibristisk demonstrerede, hvordan de kunne styre gårdens får. ket ned for at blive rengjort,« sagde Torben Kousgaard.

Den nye butik åbnede til påske, og

Torben Kousgaard blev med egne ord »lidt høj« over tilstrømningen af gæster, som betød, at han måtte have gang i gårdens store grill og et parti lammepølser.

mens den gamle gårdbutik kun var åben nogle få timer torsdag til lørdag, holder den nye 70 m2 store butik åbent hver dag fra kl. 08.00-20.00, og ifølge Eva Kousgaard, som har det daglige ansvar for gårdbutikken, kan den markant udvidede åbningstid mærkes på omsætningen. »Vi sælger dobbelt så meget som før, og jeg har fået mere fritid,« sagde en træt Eva Kousgaard, som kunne se tilbage på en travl dag, hvor der ikke var tid til at lade kunderne betjene sig selv. »Jeg ved ikke, hvor meget vi solgte for, men det er gået helt fantastisk, og jeg har slet ikke haft tid til at komme rundt på gården,« sagde hun, da strømmen af kunder stilnede af ved 15-tiden. »Nu skal jeg lige have en sodavand, inden jeg går sukkerkold.«

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

KØKKENPRISEN GIK TIL LOMAKØKKENET SKOLEMAD: Vinder af Køkkenprisen 2024 blev Lomakøkkenet Østerbyskolen i Vejen. Med prisen ønsker Landbrug & Fødevarer at fejre det offentlige køkken, der bedst formår at kombinere sundhed, smag og økologi i måltiderne. Prisen blev uddelt ved Madfagligt Køkkentræf, hvor kantineleder Steffen Bækkel og hans team blev anerkendt for deres ekstraordinære indsats for at gøre skolemad til et autentisk læringsrum med fokus på økologi, bæredygtighed og de klimamæssige fordele ved danske, lokale fødevarer. /jb

MATR LÅNER 150 MIO AF INVESTERINGSBANK PLANTEBASERET MAD: Et lån på 20 mio. euro bringer den danske foodtech start-up Matr Foods et kæmpe skridt tættere på at realisere planerne om at bygge en ny fabrik i København. Den skal gøre det muligt at mangedoble produktionen af fermenterede kødalternativer fra den ambitiøse iværksættervirksomhed, som blev grundlagt i 2021. Menneskene bag selskabet er et internationalt team af forskere, kokke og iværksættere med erfaring fra fødevareindustrien. /jb Læs mere på økonu.dk

VILD VÆKST I NYE LOKALE BUTIKKER ÅBNINGER: I september åbnede Dagrofa den 12. borgerstøttede butik i år. Det skete i samarbejde med borgerne i Østerlars på Bornholm og butikken ’Min Købmand’. Dermed har Dagrofa på knap to år åbnet 25 nye borgerstøttede butikker i landsbyer, som ellers havde mistet deres dagligvarebutik, og det viser ifølge Dagrofa, at Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet. /jb

BONDELAUG LANCERER MARKED I EBELTOFT MARKED: Matilde Lund, Sally Morell og Kristina Grønborg Laut står bag et nyt bondelaug på Djursland, som skal styrke den lokale madkultur via markeder i Ebeltoft. »Der er så mange fantastiske lokale producenter lige uden for døren, som dyrker unikke økologiske og biodynamiske kvalitetsvarer. Dem vil vi gerne gøre tilgængelige for flere borgere på hele Djursland,« forklarer de tre kvinder til Adresseavisen Syddjurs.

Næste markedsdag er 5. oktober. /jb

ÅBENT FOR TILMELDING TIL BIOFACH EKSPORT: Nedtællingen til BioFach 2025 er i fuld gang. Som de seneste mange år er det eksportnetværket Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening, som har ansvaret for at opbygge den danske fællesstand.

De har allerede åbnet for tilmelding til messen, og med udsigt til besøg af op mod 50.000 professionelle branchefolk er messen årets største økologiske begivenhed. Messen løber fra 11.-14. februar og tilbyder mulighed for at møde nye og eksisterende kunder, lave nye forretninger og skabe nye netværk. /jb

MAD & MARKED

27. september 2024 nr. 699

Friland A/S har ikke nok økologisk kød til at forsyne alle kunderne Efter et noget turbulent 2023 med voksende produktionsudgifter og faldende salg af økologisk kød kigger DCdatterselskabet ind i en periode, hvor selskabet stort set kan melde udsolgt på alle hylder med økologisk kød.

SLAGTERI

AF JAKOB BRANDT

Efter en længere periode med overproduktion oplever Friland i øjeblikket den modsatte situation med mangel på økologisk kød.

Friland-direktør Søren Tinggaard havde allerede orineteret selskabets leverandører om den nye markedssituation, da han i starten af måneden for første gang deltog på Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Her kunne han fortælle, at afsætningen fortsat var meget fornuftig, og at selskabet over en bred kam af udskæringer på økologisk gris kan melde udsolgt. Også for det økologiske oksekød er der godt gang i afsætningen. »Vi har stort set udsolgt frem til årsskiftet, så lige nu er vi i en proces, hvor vi håber på at få lidt flere økologiske grise til slagtning,« uddybede Søren Tinggaard over for Økologisk Landbrug, som kiggede forbi Frilands stand, der fristede med forskellige smagsprøver på økologisk okse- og grisekød.

FOR TIDLIGT AT ÅBNE DØREN Ifølge direktøren oplever Friland i øjeblikket en øget interesse fra selskabets kunder, så efter en periode, hvor

Selv om Friland i øjeblikket må melde udsolgt på de fleste hylder med økologisk kød, er selskabet endnu ikke klar til at åbne for nye leverandører, oplyser selskabets direktør Søren Tinggaard. Foto: Jakob Brandt

nogle leverandører har forladt selskabet eller droslet ned for produktionen, står Friland nu i en situation, hvor der ikke er nok økologisk kød. »I øjeblikket kan vi ikke forsyne alle de kunder, som ønsker økologisk kød, og i den situation er vi nødt til at prioritere de kunder, som er hos os 365 dage om året,« sagde Søren Tinggaard.

Den aktuelle mangel på økologisk kød betyder dog ikke, at selskabet allerede på nuværende tidspunkt efterlyser nye producenter af økologisk okse- og svinekød. I første omgang vil Friland derimod forsøge at skaffe mere kød ved at opfordre de nuværende leverandører til at øge produktionen. »På den måde prøver vi at sikre, at tilgangen ikke kommer til at løbe

for stærkt, så vi undgår at sætte det, der går godt lige nu, over styr,« sagde direktøren, som gerne så en lidt højere basisafregningen på grise. »Det prøver vi at kompensere for ved at hæve øko-tillægget på grisene, mens afregningen for kreaturer er hævet fem uger i streg.« INGEN DANS PÅ ROSER Randi Vinfeldt, forperson i Griseudvalget i Økologisk Landsforening, er meget enig i Frilands beslutning om ikke at åbne for nye leverandører på nuværende tidspunkt. »Det er stadig ikke en dans på roser, men i øjeblikket oplever vi, at markedet er på vej op, og det er vigtigt, at vi ikke gør noget, som risikerer at slå bunden ud af markedet igen,« siger Randi Vinfeldt og fortsætter:

»Så må vi bare håbe, at den nuværende markedsudvikling fortsætter.« FERIENEDGANG UDEBLEV En af årsagerne til, at Friland ikke længere er tynget af overproduktion af økologisk kød, er ifølge direktøren, at den sædvanlige nedgang i eksporten, når sydeuropæerne går på ferie, er udeblevet i år. Det har gjort det muligt at sikre et mere stabilt salg hen over sommeren.

På det vigtige tyske marked er det især salget af råvarer til dagligvarekædernes pålægsproducenter, som holder eksporten i gang. Samtidig er Friland opmærksom på det tyske foodservicemarked, hvor den tyske regerings ambition om 30 pct. økologi i de offentlige køkkener i 2030 kan skabe en åbning for øget eksport.

Eleverne strømmer til ny grøn maduddannelse Efter et vellykket pilotforsøg gør Hotel- og Restaurantskolen i København uddannelsen som Grøn Madhåndværker til et fast uddannelsestilbud.

UDDANNELSE

AF JAKOB BRANDT

I august bød Hotel- og Restaurantskolen i København velkommen til 25 elever på den nye uddannelse til

Grøn Madhåndværker. Ifølge skolen er det en madfaglig uddannelse, der lover skarpt fokus på gastronomi, klima og plantebaseret mad. Det er en uddannelsesmenu, som mange elever har fået smag for, og skolen har derfor besluttet, at uddannelsen fremover skal udbydes hvert halve år.

På den individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelse (IEUD) lærer eleverne om alt fra grøn gastronomi til bæredygtig produktion, økologi, råvarer og værtskab, der tager hensyn til verdens klimaudfordringer, fortæller skolen i en pressemeddelelse.

Uddannelsens første hold blev

fyldt på få måneder, og både under og efter opstart er Grøn Madhåndværker også blevet positivt mødt både i branchen og har fået positiv omtale i både ind- og udland. »Vi er glade og stolte over at se så stor efterspørgsel på en helt ny og unik uddannelse. Grøn Madhåndværker er den eneste grønne kulinariske uddannelse i verden, og at den kan fyldes op på ganske få måneder viser, at vi virkelig har ramt et behov blandt dem, der står over for at skulle vælge uddannelse,« siger Kenneth Højgaard, der chef for skolens gastronomuddannelser.

Den store interesse er et klart signal om, at der i høj grad er et marked for en uddannelse med større fokus på en grønne omstilling af vores madvaner, oplyser skolen.

Den har allerede taget konsekvensen af uddannelsens flotte start ved at udbyde Grøn Madhåndværker igen med uddannelsesstart i 2025, hvor skolen venter de første elever til januar.

Inden elever kan starte på Grøn Madhåndværker (IEUD), skal de tage et gastronom grundforløb og have en lærepladsaftale.

Læs mere på Økonu.dk

ANNONCER

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. september 2024 nr. 699

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024

KALENDER

KORT & GODT

MIKKELSDAG - INSPIRATIONSDAG FOR DANSKE MADPUBLICISTER Tid: 29. september, kl. 9.30-19.30 Sted: Aarhus Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 24, 8560 Kolind Arrangør: Økologisk Landsforening

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ex-. moms).

Send til hhk@okologi.dk

EN TUR I CARLSBERG-BYEN MED INSPIRATION OG SMAGSOPLEVELSER Tid: 2. oktober, kl. 13-18 Sted: Aamanns Genbo, Kildepladsen 8, 1799 København Arrangør: Økologisk Landsforening

Næste nummer: Udkommer 3. november

Annoncedeadline 25. oktober

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

Nr. 690 691

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

KOM TIL FANØ OG SE OG HØR OM KVÆGAVL PÅ EKSTENSIVE JORDE, TRÅDLØS HEGNING OG LOKAL AFSÆTNING Tid: 3. oktober, kl. 10.00-15.15 Sted: Postvejen 26, 6720 Fanø Arrangør: Økologisk Landsforenings udvalg for småskalaproduktioner og Kød- og Naturgræsserudvalget KICK-OFF-MØDE I LIVORGANIC Tid: 3. oktober, kl. 13-17 Sted: Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N Arrangør: Økologisk Landsforening m.fl.

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE - DAGLIGVAREMARKEDET Q3 2024 Tid: 30. oktober, kl. 9:00-9:45 Arrangør: Økologisk Landsforening

Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

Løsning på Sudoku, side 2

WEBINAR: INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG BÆLGFRUGTER Tid: 6. november, tidspunkt følger Arrangør: Økologisk Landsforening Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

ØKOLOGI OG REGENERATIVT LANDBRUG Årsmøde for økologer Torsdag den 24. oktober 2024 Axel Månsson A/S, Grarupvej 15, 7330 Brande Se program og tilmeld dig på: tilmeld.dk/oekologisektionensaarsmoede2024 - senest den 17. oktober 2024

27

27. SEPTEMBER 2024 | NR. 699 | 45. ÅRGANG

Regenerativt landbrug skal fremmes, men vi mangler ikke en ny certificeringsordning Den regenerative praksis søger at genoprette jordens frugtbarhed, og det er lige i økologiens ånd, lyder det fra Økologisk Landsforening, som er imod en separat certificering for regenerativt landbrug.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Ord er magt, og ”regenerativt” er det nye plusord. Regenerativt landbrug er trådt ind på scenen som repræsentant for en helt ny tænkning af landbrugsdrift.

Det trækker overskrifter i medierne som det nye bud på fremtidens landbrug og synes at indtage den opmærksomhed, som økologien har haft, når man taler om et bud på et bæredygtigt landbrug med mindst mulig påvirkning af det omgivende miljø. Det er ovenikøbet blevet et anvendt begreb blandt de allermest bevidste forbrugere.

Der er intet galt i visionerne bag et regenerativt landbrug, tværtimod.

De mål og principper, som begrebet dækker over, er præcis, det der lå til grund for den økologiske bevægelse: sundhed; kredsløb; retfærdighed; omsorg Sundhedsprincippet handler om at opretholde fysisk, mental, social og økologisk trivsel. Økologiens rolle, hvad enten det er i landbrug, forarbejdning, distribution eller forbrug, er at opretholde og forbedre sundheden i økosystemerne og organismerne både i jorden og hos mennesker.

Kredsløbsprincippet bygger på levende, naturlige økologiske systemer og kredsløb. Økologisk jordbrug samarbejder med systemerne og kredsløbene, efterligner dem og hjælper med at bevare dem.

Retfærdighedsprincippet sikrer, at økologisk produktion sker retfærdigt og under hensyn til det fælles miljø, fairness, livsvilkår og ansvar for den fælles verden både mellem mennesker og deres forhold til andre levende væsener.

Omsorgs-/Forsigtighedsprincippet drager ansvar for at beskytte nuværende og fremtidige generatio-

ners sundhed og trivsel samt drager omsorg for miljøet. De, der stillede sig kritisk overfor udviklingen i landbruget efter Anden Verdenskrig, valgte ikke ordet ”regenerativt”, men ”økologi” som samlebetegnelse.

Et valg, der tog inspiration i økosystemet, som i sin grundbetydning dækker over et områdes levende organismer og deres samspil med den ikke-levende omverden, fx organisk materiale, jord, mineraler, vand, luft og alle kemiske og fysiske faktorer.

Og de formulerede ovenstående principper for et økologisk landbrug.

I den anvendelse vi lige nu ser ordet ”regenerativt” anvendt i kontekst af landbruget, er det oftest begrænset til at handle om dyrkningsmetoderne, hvor dyrkningen skal regenerere jorden.

En af økologibevægelsens grundlæggere Lady Eve Balfour var netop optaget af den levende jord.

Hun udgav bogen ”The Living soil” i 1943 efter at have studeret jorden drevet af en bekymring over, hvordan kunstgødning og

pesticider påvirker jorden som et levende økosystem. På sin egen gård studerede hun effekterne af intensiv landbrugsdrift med massivt input af syntetiske stoffer styret af jagten på høje udbytter sammenholdt med et naturbaseret økologisk landbrug og kom frem til, at økologi ikke kompromitterede udbytteniveauerne, og at afgrøderne på de økologisk drevet marker udviklede større rodnet, der bedre kan afsøge jorden for vand og næringsstoffer.

Tilfældigt er det heller ikke, at den engelske økologiorganisation fik navnet ”Soil Association”, da den blev stiftet i 1946.

I første omgang blev Soil Association stiftet som en uddannelses- og forskningsenhed i forlængelse af forsøgene på Lady Eves landbrug.

I 1952, afholdt Soil Association sin første årlige konference om Sundhed og Jorden og satte her lys på forbindelsen mellem jordens frugtbarhed og tilstedeværelsen af sporelementer og mineraler og den humane sundhed.

I 1960 blev den viden, der var opsamlet i Soil Association, omdannet til regler og en definition af det økologiske landbrug, og reglerne blev siden udbygget med regler, der også omfattede dyreholdet.

Det, vi ser lige nu, forekommer at være en gentagelse af historien. De nye engagerede generationer, der gerne vil tage ansvar, søger, som de gjorde tilbage i midten af 1940’erne, selv at skabe et bud på fremtidens landbrug og samles om det regenerative landbrug. Ikke som et regelsæt, men med åbenhed, nysgerrighed og vægt på vidensopbygning og et håb om at kunne udbrede ideerne til alle, der viser interesse for det. En naturlig reaktion, når man føler, at tidligere generationer har svigtet og tilladt en udvikling i landbruget, der ikke er holdbar i det lange løb.

Vi i Økologisk Landsforening kan kun hylde den stigende opmærksomhed, der samler sig om potentialerne i de regenerative dyrkningsmetoder, eftersom det jo netop er dem,

der er kernen i økologien.

Uanset at økologien har eksisteret i det politiske miljø i snart 60 år, så er der et stort behov for at forstå værdien af den levende jord endnu bedre og indsamle og udbrede viden om samspillet mellem jord, planter, dyr og det omgivende miljø. Forstå økosystemet, og blive meget dygtigere til at nedbringe forstyrrelserne af jorden. Det vil styrke økologien. Økologien har i bestræbelserne på at blive alment accepteret og drevet af de økonomiske rammevilkår på nogen måder rykket sig tættere på det konventionelle landbrug end på sine egne mål og principper. Her kan den opmærksomhed, som det regenerative landbrug lige nu får, ruske op i økologien og igen sætte jorden i centrum, som den var, da økologien tog sin begyndelse.

Men vi må på det kraftigste protestere, når der gentagne gange tales om, at der mangler en ensartet definition og global certificering af det regenerative jordbrug. Det har vi med økologien, og der er ikke behov for et nyt parallelt brand og en certificeringsordning. Det er historieløst at hævde, at der mangler en definition og certificering.

Dermed ikke sagt, vi ikke står med et problem, der skal håndteres, når begrebet verserer, og de multinationale firmaer tager begrebet til sig og bruger det, som det passer bedst ind i deres brand, uden at forholde sig til det samlede system og deres brug af pesticider og kunstgødning. Økologiens svar på det må være at genoplive energien i den økologiske bevægelse, genoplive viden og bevidsthed hos økologerne om den levende jord tegnet af de regenerative dyrkningsmetoder som økologiens omdrejningspunkt. Lade nye kræfter og de unge komme til, så de kan løfte økologien til next level og minde alle aktører om risikoen for greenwashing. Og skal man frem over tale om økologisk regenerativt landbrug i stedet for blot økologi for at fremme og understøtte regenerative resultater, så lad os det. Bare vi husker historien. Regenerativt økologisk landbrug har allerede indfundet sig i Økologisk Landsforenings strategi, der rækker frem mod 2030.