Økologisk Landbrug nr. 648

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 27. SEPTEMBER 2019

|

NR. 648

|

39. ÅRGANG

TEMA: MÆLK

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

27. september 2019 nr. 648

Fagre nye verden Foto: Colourbox

LEDER

AF PER KØLSTER mig, at jeg kommer til at sætte tænder i det.

Der står en kæmpestor industri på spring for at spekulere i at flytte den historiske fødevareproduktion over i laboratorier. Alle kaster sig over erstatningsprodukterne - selv mejerierne. Der er jo ingen penge i en kostomlægning, hvor vi alle begynder at lave ordentlig grøn mad fra bunden baseret på friske råvarer.

Endnu engang har jeg forsøgt at rulle et verdensbillede ud, som harmonerer med min opfattelse af økologi.

Og jeg er sikkert den helt forkerte at spørge for at få et svar, der harmonerer med den modernitet, som hele mediebilledet repræsenterer, og som er det, der i den grad på specifikke områder taler økologien ned. Imens får manglen på klimaløsninger blandt ’de voksne’ de unge på gaden med protester, strejker og demonstrationer over hele verden.

Og økologernes og forbrugernes sunde sans for helheden og forståelse for at træerne ikke vokser ind i himlen betyder heldigvis, at økologien vinder støt og roligt frem.

Det er ekstremt bekvemt for rigtig mange businessområder at fjerne sig fra det besværlige og komplekse, som et landbrugssystem er i den praktiske virkelighed ikke mindst med husdyr. For mange er det logisk at rette blikket mod ingeniørernes og levnedsmiddelteknologernes fagre nye verden. Logisk fordi industriel udvikling fortsat overtager flere og flere af livets områder.

Jeg tror på og mener, at bare der er vilje og viden, så er der masser af potentialer i at blive endnu dygtigere til at lære at aflure naturen hendes mekanismer og sikre et frodigt produktionssystem baseret på jorden, planterne, dyrene og det levendes ressourcer.

Vi skal skabe en helt anderledes og meget planteorienteret måde at spise på, som dog ikke er spor mere fjern, end at det er dét alle verdens store kulturer har gjort til alle tider.

Der har i verdenshistorien aldrig været råd til andet. Jordforbindelse har været et grundvilkår, dyrene har altid spillet en vis rolle men med planter som det absolut dominerende. I vores europæiske og især nordlige sfære bygger vores kulturer siden oldtiden på vores formidable muligheder ved at udnytte husdyrene til at skabe sikkerhed for at overleve i et halvt års mørke og kulde uden friske planter, vi har skabt mulighe-

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

der med dyr, der kan udnytte jorder, vi ikke kan eller behøver at dyrke, og spild, som er bedre egnet som foder. Vi har sprængt grænserne for menneskets eksistens, med vores kloge forståelse for dyrenes muligheder og ikke mindst deres samspil med ager og bonde.

Det er først med de sidste to generationer, at vi er gået amok i den vestlige verdens animalske produktion og forbrug. Det er det forbrug, som verdens mægtige industrier nu drømmer om at overtage fra landbruget.

Mange vil helt sikkert ukritisk begejstres over udsigten til erstatningsproduktion, men ’at the end of the day’ vil der også her være et regnestykke, der skal gøres op, ligesom dét, der først nu sker, når det begynder at gå op for et større flertal, at effekten af 200 års massivt forbrug af fossil energi ikke kan

H Å N D VÆ R K

&

“

Mange vil helt sikkert ukritisk begejstres over udsigten til erstatningsproduktion, men ’at the end of the day’ vil der også her være et regnestykke, der skal gøres op

ske ustraffet. Energi og molekyler kommer ikke af ingenting, og alt levendes dna er tilpasset samspil og funktionaliteter i en evolutionær proces, som kunstigt-kød-optimisterne er på vej til komplet at kortslutte.

Jeg mener, det er vildt skræmmende og ekstremt fjernt fra mit og sikkert alle andre økologers tænkning om verdens fremtid.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Jeg mener, at vi skal frygte den tendens, at den globale industri overtager vores madkultur. Hele tankegangen bag denne udvikling er den direkte vej til, at giganterne for alvor ikke bare styrer produktionen, men også vores liv. Man kan således vælge at begejstres over at Novo lige nu trækker den danske nationaløkonomi op. Eller man kan vælge at græmmes over, at det skyldes, at verdens fødevareskabte sukkersygeepidemi er et godt forretningsgrundlag. Det er skruen uden ende, en negativ spiral, hvor vi som demokratiske samfund er mere afhængig af at beskytte, det vi kalder ’vækst’, end dét, jeg så vil kalde ’trivsel’.

Mad, der ikke stammer fra jorden eller havet men fra et laboratorium, er ikke bare en hån mod vores livsglæde men decideret farligt for vores trivsel. Jeg kan ikke forestille

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Da jeg valgte økologien som mit arbejdsfelt, valgte jeg det som eksemplets fredsommelige magt. Altså med muligheden for at dokumentere vejens rationale og mulighed i virkeligheden, en slags overbevisningens kraft. Det er lykkedes langt hen ad vejen, men guderne skal vide, at det også er gået riv rav ruskende galt siden mine glade 70’ere. Modtendensen har til trods for økologiens succes været en uendeligt meget stærkere udviklingstendens. Forbruget er gået amok. Vejen frem er ikke mere af det samme og med kød-erstatninger. Vejen frem er mindre men bedre – og mere af dét. Her står vi solidt plantet med en løsning til fremtiden. Om verden vil os, kan vi ikke stole på, men vi vil: ”En verden der tænker og handler økologisk, til glæde for mennesker, dyr og vores jord”.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: MÆLK SIDE 4-17 Thise giver kalvene førsteret til mælken

Irmas kunder tager godt imod Thises Ad Libitum-mælk, som kommer fra køer, hvis kalve går hos moderen eller en såkaldt ammetante i mindst tre måneder efter kælvningen.

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd.

God plads til kalvene

Sten Dissing har med en lille besætning gode rammer for at give kalvene en god start på livet. Han er dog ikke i tvivl om, at køer er de bedste kalvepassere, så han overlader dette job til besætningens ammetanter.

Pilen peger opad for det økologiske salg Svenske Arla lancerer klimamælk

Er du på udkig efter en bedre bundlinje?

Så er forlænget laktation i malkebesætningen måske en løsning på din gård.

Avlsmål er ikke lige om hjørnet

Projektet SOBcows, som blev afsluttet i sommer, viste muligheder for avlsmål for økologiske malkekøer. På workshoppen ’Fremtidens økologiske mælkeproduktion’ ønskede arrangørerne at indkredse, hvordan projektets resultater kan komme i spil.

Feed no Food - udført i praksis

Det lyder simpelt, når Torsten Wetche fortæller om sin Feed no Food strategi, og måske er det også det, det er. En simpel måde at tænke landbrug på, hvor alle dele har samme målsætning: at maksimere fødevareproduktionen pr. hektar.

Mens Arla netop har udskudt lanceringen af en klimaneutral mælk i Danmark, har mejerikoncernens svenske kolleger netop sendt de første økologiske, klimaneutrale mælkekartoner i handlen.

Første skridt bestemmer retningen

Arla laver dansk klimakampagne

Tang i foderet er klimevenligt

Udsigt til flere og billigere plantedrikke Arlas grønne kasser skifter til sort Giv goldkoen det rigtige foder

Tang skal være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for et fireårigt forskningsprojektet, Climate Feed, der med støtte fra Innova-tionsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser.

Hvorfor slagter I drægtige køer?

Fejlfodring koster mange penge

DF vil kende omfanget af slagtninger

De fleste af de adspurgte landmænd var klar over, at køerne var drægtige, og flere ville helst undgå at slagte dem, men følte sig ofte nødsagede til det.

Efter en kampagne om ulovlig slagtning af drægtige køer har dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) stillet en række spørgsmål til fødevareministeren.

Bunden er gået ud af det økologiske kornmarked. Det bedste modtræk er at være god til at dyrke det, der er svært.

Sådan finder du leveriktens hot spot på dine græsgange Leverikter er et tilbagevendende problem for de fritgående husdyr; men hollandske metoder til screening af græsningsarealerne og detektion af leverikte-æg i husdyrgødningen, som er blevet introduceret i Danmark på en række workshops, kan hjælpe dyreholderen med at lokalisere, hvor problemet opstår.

Gældfrihed giver frihed Når man tjener pengene, inden man bruger dem, så har man frihed til at selv at vælge, hvordan de skal bruges.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 18

MARK & STALD SIDE 19-22 Markedet står stille

I stedet for at have overdreven fokus på hygiejnen bruger Meie Peters og Henrik Helmig deres tid på at forebygge sygdomme.

De økologiske kvægproducenter er med på at udfase brugen af konventionel halm, men tempoet må godt sættes lidt ned.

Det er i overgangsperioderne omkring kælvningen at køerne er mest udsatte for sygdom. Et åbent hus-arrangement satte fokus på, hvordan fodring af goldkoen kan forbedre hendes sundhed.

Et sted mellem 50 og 75 pct. af alle for tidlige slagtninger og dødsfald i malkebesætningerne skyldes fejl-fodring af goldkøerne.

Forebyggelse giver sunde kalve

Naturklummen: Kvæg skaber variation Nyt fra ICROFS: Avl af oprindelige racer kan skabe fundament for ny nicheproduktion

Det økologiske landbrug har gennem de seneste år været inde i en positiv vækst, som bygger på forbrugertillid, bæredygtighed, innovation og stærke værdier.

Det afspejles blandt andet i en markedsandel på 32 pct. for økologisk konsummælk i butikkerne

Tænketank forudser nedgang for husdyrproducenter

Koen kan være næsten udraderet om ti år, vurderer en tænketank i en ny rapport. Professor, der stod bag verdens første laboratoriedyrkede bøf, tror dog ikke, det kommer til at gå så stærkt.

MAD & MARKED SIDE 23-28 Fyens Økologi sigter på økonomi og indtjening

Det er slut med at skyde med spredehagl i Fyens Økologi. Efter sparring med konsulenter i projekt Grønt Generationsskifte har den nystartede virksomhed rettet sigtekornet mod de aktiviteter, der skaber indtjening.

Virksomhederne ønsker ikke et niveaudelt mærke

Et enigt Virksomhedsudvalg i Økologisk Landsforeningen punkterer tanken om at etablere en økologisk mærkningsordning med flere kvalitetsniveauer, mens markedschef Michael Langberg betoner behovet for udvikling.

Fårene på Svanholm Gods græsser holistisk på 4. år De dødbidte marker blomstrer op, og dyrene bliver sundere.

Massiv vækst i salget til professionelle køkkener

Med en vækst på 312 mio. kr. i 2018 nåede foodservice-salget op på næsten 2,4 mia. kr. Det fremgår af den årlige foodservicestatistik, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Nye ejere ser spændende fremtid for slagteriet i Struer

Efter fem år som ejer af andeslagteriet på havnen i Struer, har Martin Daasbjerg solgt slagteriet til ejerkredsen bag det nyetablerede aktieselskab, Dan Duck A/S, som har store planer for slagteriet.

Højskole viser vej til det alternative landbrug

Vestsjællandsk højskole giver veluddannede byboere mod på at flytte på landet og arbejde med økologisk småskala-landbrug.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Thise Ad Libitummælk giver kalvene førsteret til mælken

I forbindelse med lanceringen af Ad libitum-mælken har Thise bedt Morten Telling om at fotografere på Jarmstedgård.

Foto: Morten Telling.

Irmas kunder tager godt imod Thises Ad Libitum mælk, som kommer fra køer, hvis kalve går hos moderen eller en såkaldt ammetante i mindst tre måneder efter kælvningen KO OG KALV SAMMEN AF JAKOB BRANDT

‘Thise mælk ad libitum. Kalvene drikker det, de kan – resten står du med i hånden’.

Sådan lyder teksten på forsiden af de lilla kartoner på Thises nye drikkemælk, som i forrige uge blev lanceret i Irma-kæden.

Mejeriet oplyser, at kunderne har taget godt imod mælken, men at det endnu er for tidligt at vurdere, hvor stort salget kan blive. »Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra kunderne, og jeg tror på, at mælk, hvor kalvene har fået det, de skal have, er kommet for at blive,« siger Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri.

Det er to af mejeriets mindste leverandører, Sten Dissing og Henrik Pedersen, som tilsammen kun har lidt flere end 100 køer, der leverer mælken til det nye koncept. Men Thise oplyser, at mejeriet oplever voksende interesse fra andelshavere, som overvejer at lade ko og kalv gå sammen i længere tid. Flere andelshavere står allerede på spring, hvis salget af Ad Libitum-mælken kommer til at gå så godt, at der bliver behov for at øge produktionen.

Ad Libitum er et statement Den tidligere salgsdirektør på Thise Mejeri, Mogens Poulsen, har både været med til at udvikle konceptet bag mejeriets Græsmælk og den nye Ad Libitum-mælk. Sidstnævnte betegner han som mejeriets ‘indlæg’ i den aktuelle debat om dyrevelfærd.

Han pointerer dog samtidig, at der ikke er tale om et produkt, som kommer til verden på grund af pres fra veganere eller andre “mere rabiate” forbrugergrupper. »Mælken kommer fra to af vores andelshavere, som gennem mere end 20 år har produceret mælk på den måde, som de finder mest naturlig. Hos dem går kalvene mindst fire dage hos deres moder, og de fortsætter med at drikke mælk ad libitum hos moderen eller en ammetante, til de er minimum tre måneder gamle,« siger Mogens Poulsen.

Flere producenter står på spring Prismæssigt placerer Ad Libitum sig mellem Thises Urmælk, og Græsmælken, og Irmas kunder skal lægge 15,50 kr. for en liter, men da det koster ekstra for mejeriet at håndtere den lille mængde mælk og holde den

adskilt fra mejeriets øvrige mælketyper, får de to producenter den samme afregning som mejeriets øvrige leverandører. »Vi har ingen præcise forventninger til, hvordan forbrugerne vil tage imod mælken, så vi ved ikke, om den kun når et smalt publikum, eller om den når bredere ud, nu da vi ikke har stjålet mælken fra kalven,« sagde Mogens Poulsen forud for lanceringen, og der vil gå nogle uger endnu, inden mejeriet har et klart billede af salgspotentialet.

I vanlig Thise-stil har mejeriet ikke investeret i dyre markedsanalyser, men stoler mere på den gode mavefornemmelse. »Vi sender mælken ud i den store fokusgruppe,« siger Mogens Poulsen med henvisning til lanceringen hos mejeriets mangeårige samarbejdspartner Irma. »Hvis ikke salget går hos Irma, er der ingen grund til at introducere mælken i andre af Coops kæder,« siger han.

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området KO OG KALV SAMMEN AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I kalvenes første tre levemåneder går de sammen med moderen eller en ammetante, hvor de har adgang til mælk ad libitum. Mælkebaren er åben størstedelen af døgnet, og Thises oplyser, at drikkelysten er stor, idet en kalv i gennemsnit drikker fem-otte liter mælk pr. dag.

PR-foto: Thise

Det er et godt skridt på vejen mod bedre dyrevelfærd, når Thise med sin nye mælk Ad Libitum lader kalvene gå hos deres mor eller en ammetante i mindst tre måneder.

Det mener Margit Bak Jensen, der forsker i dyrevelfærd hos malkekvæg på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun hæfter sig især ved to fordele: at kalvene vokser hurtigere, og at deres sociale færdigheder styrkes. »De vil jo typisk drikke mere mælk, end det man tilbyder, når man fodrer dem. Specielt den første måned er de små kalve meget afhængige af mælk, og indtil de kan optage og fordøje nok kraftfoder, er mælk ad libitum en fordel. De vil ofte have en højere mælkeoptagelse end kalve, der fodres restriktivt, og derfor

vokser de bedre og bliver stærkere,« siger Margit Bak Jensen.

Sociale færdigheder Med hensyn til de sociale færdigheder fortæller hun, at flere studier viser, at kalve, der har gået med koen, har bedre sociale færdigheder og reagerer mere korrekt på sociale tilnærmelser. Det vil sige, at de forstår at være imødekommende ved rolige tilnærmelser og at undgå de aggressive. Også deres indlæringsevne bliver forbedret.

Studierne viser i øvrigt også positive virkninger på sociale færdigheder og indlæringsevne af at gå med andre kalve. Det betyder ikke, at andre kalve kan erstatte moderen, men det illustrerer, hvor vigtigt social kontakt er for kalve.

De fleste studier af ko-kalv-kontakt er imidlertid korttidsstudier, så der savnes undersøgelser af, hvorvidt kalve, der er opfostret af deres mødre, bedre kan begå sig i flokken

som voksne, og om de selv er bedre mødre, forklarer hun.

Indtil videre er det blot to af Thises landmænd, der producerer til den nye Ad Libitum-mælk, og et argument mod en senere adskillelse lyder, at jo senere ko og kalv adskilles, desto værre er det for dem, fordi de har nået at knytte et bånd til hinanden. Derfor bør man tage kalven fra koen så hurtigt som muligt.

Margit Bak Jensen køber imidlertid ikke argumentet. »Jeg synes, at debatten om, at det er bedst at skille dem ad kort efter fødslen frem for at gøre det senere, er for ensidig. Man tager jo slet ikke hensyn til de positive virkninger af, at de går sammen,« mener hun.

Nemmere efter tre måneder Hun nævner, at forskning rigtignok har vist, at de reagerer mere kraftigt på adskillelsen, hvis de når at gå sammen i op til 14 dage - men man har ikke undersøgt tilstrækkeligt,

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

I ungdyrstalden er der god plads til kalvene Sten Dissing har med en lille besætning gode rammer for at give kalvene en god start på livet. Han er dog ikke i tvivl om, at køer er de bedste kalvepassere, så han overlader dette job til besætningens ammetanter

SUNDE KALVE

AF IRENE BRANDT-MØLLER

“

I stedet for at sige, at man ikke kan give dem lov til at gå sammen, bør vi udvikle måder, hvor kalven gradvist adskilles fra koen.

Margit Bak Jensen, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

hvordan det er, når der går sammen i længere tid.

Hos kødkvæg har forskere imidlertid vist, at efter mere end tre måneders samvær bliver det nemmere at adskille ko og kalv, hvis adskillelsen sker gradvist - den samme forskning mangler bare at blive foretaget inden for mælkeproduktionen. »I stedet for at sige, at man ikke kan give dem lov til at gå sammen, bør vi udvikle måder, hvor kalven gradvist adskilles fra koen. Vi mang-

ler at vide, hvordan man fravænner dem bedst muligt, når de er to-tre måneder. Det kan for eksempel være ved at kalven først fravænnes mælken og dernæst adskilles fra koen,« siger hun.

Lige nu er Aarhus Universitet med i tre projekter, der undersøger, hvordan mælkeproduktionen kan harmonere med længere ko-kalv-samvær.

(Se faktaboks herunder).

►►GrazyDaisy: Finansieret af EU Core Organic i et samarbejde mellem Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig, Holland, Polen og Tyrkiet. I Danmark er Them Mejeri og Økologisk Landsforening partnere i projektet. Projektleder: Mette Vaarst. ►►KALVvedKO: Finansieret af Organic RDD under GUDP, hvor Thise Mejeri, Naturmælk og Tru-Test er partnere i projektet. Projektleder: Mette Vaarst. ►►Projekt ”Udvikling af økologiske mælkeproduktionssystemer med forlænget ko-kalv-samvær”, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug. Projektleder: Lisbeth Mogensen.

På nær seks kalve, som er født helt uden for sæsonen, er der tomt i staldene hos Sten Dissing på Jarmstedgård i Han Herred den dag ØKOLOGISK LANDBRUG er på besøg i begyndelsen af september. Uden for staldene er der dagsregn, og alt er vådt. Så det er godt, at de fleste af kalvene på gården er født i forsommeren, og at de efter en varm sommer på græsmarkerne sammen med gårdens ammetanter om kort tid skal ind i ungdyrstalden, hvor der er ly for den silende regn. »Ungdyrene er lige blevet insemineret, og de kommer ind i ungdyrstalden fra medio november eller senest 1. december. Kalvene fra i år kommer derimod ind i slutningen af september, så de får to måneder alene i stalden med god plads, så de i fred og ro kan vænne sig til staldlivet efter en sommer på græs sammen med ammetanterne,« fortæller Sten Dissing.

Kalvene kommer så godt fra start, at de fleste kan insemineres allerede ved 11 måneder.

Sæsonkælvning Besætningen på Sten Dissings gård er lille: 53 årskøer. Køerne sæsonkælver, og er der en ko, der springer over, får hun lov til at malke videre ind til næste insemineringsrunde. »Men ydelsen falder, når de skal malke så længe mellem kælvningerne, i hvert fald når vi ikke tilskudsfodrer så kraftigt,« siger Sten Dissing.

Malkekøerne på gården får grovfoder i form af græs og ensilage ad libitum suppleret med fire FE bestående af valset havre og hvedeklid. Efter kælvningen går kalven i stalden med sin mor om dagen, og om natten sendes koen på græs. I stalden får hun hø. Ungdyrene og de fem studede tyrekalve, som bliver på gården, sendes på græs i enge, na-

turarealer og græsmarker med lang omlægningstid. »Jeg foretrækker at fodre køerne med græsensilage; men i år har jeg opbygget en buffer af byg-ærtehelsæd, for efter tørken sidste sommer løb vi tør i februar. Vi havde dog allerede i slutningen af august sidste år købt foder,« fortæller Sten Dissing.

Trygge kalve En af indvendingerne mod at bruge ammetanter handler om, at dyrene ikke vænnes til at blive håndteret af mennesker, hvis det er ammetanten, der sørger for, at de får mælk; men denne indvending kan Sten Dissing ikke genkende. »De vænnes til at omgås mennesker, fordi de følger køernes adfærd.

De er også sammen med køerne, når de bliver insemineret. Køerne kommer, når vi kalder, og kalvene følger med. Og så kommer de af sig selv, når de ikke længere går sammen med ammetanten. Når de er et års tid gamle, bruger vi en del tid på at lære hinanden at kende, og min erfaring er, at de sagtens kan vænne sig til at omgås mennesker. Vi har i hvert fald rolige dyr,« siger Sten Dissing.

Gode kalvepassere Det er også hans erfaring, at kalve, der har gået sammen med en ammetante, selv er rigtig gode til at tage sig af kalve, når de selv har kælvet.

De bliver som sagt rolige dyr af at gå sammen med ammetanterne, men samtidig bliver de immuniserede over for de sygdomme, som de udsættes for, mens de går sammen med ammetanten.

»På marken får de et lille svirp, men de danner antistoffer undervejs - for eksempel mod løbetarm-orm.

Og så er de stærke, når de året efter skal på græs på vedvarende græsarealer, hvor der kan være parasitter,« forklarer Sten Dissing.

Ad libitum Thise, som Sten Dissing leverer sin mælk til, har netop lanceret en ny specialmælk, Ad Libitum, som garanterer forbrugeren, at mælken i kartonen kommer fra besætninger, hvor kalvene i mindst tre måneder har gået sammen med sin mor eller en ammetante. Sten Dissing er den ene af to Thise-leverandører, som producerer mælken til denne specialmælk. »Jeg får ikke mere for min mælk, fordi den nu sælges som en specialmælk; men jeg gør jo heller ikke andet end dét, jeg har gjort de sidste 20 år,« siger Sten Dissing.

Hver dag sender han mellem 800-900 l mælk afsted til mejeriet.

Sunde goldkøer giver sunde kalve For at sikre, at den råmælk, som kalvene skal have senest seks timer efter kælvningen, indeholder antistoffer mod de bakterier, som er i stalden, sørger Sten Dissing for, at goldkøerne kommer ind i stalden i god tid, så de kan nå at danne antistofferne inden kælvningen. De er som udgangspunkt alle blevet goldet

Jarmstedgård:

►►Antal hektar og forpagtninger: 65 ha, 10 ha udgør forpagtninger. 10 ha af disse er naturarealer. ►►Antal malkekøer: 53 Jersey ►►Mælkeproduktion: 0,26 mio. kg. pr. år Sten Dissing er den ene af to leverandører til Thises Ad Libitum-mælk.

Foto: Morten Telling.

6

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

Pilen peger opad for det økologiske salg Danmarks økologiske mejerimarked er præget af fremgang og stabile priser

landets konventionelle malkestalde, behøver økologerne dog næppe at frygte Storbritanniens udmelding af EU og udsigten til toldsatser på 3050 pct. på mejerivarer, som skal passere Den Engelske Kanal, vurderer Ejvind Jensen. »Vi mistede stort set hele den økologiske eksport til Storbritannien i forbindelse med Finanskrisen, og den er ikke kommet tilbage, så jeg forventer ikke, at Brexit får den store betydning for økologerne,« siger han.

MEJERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mens hjemmemarkedssalget af konventionel mælk gennem flere år er faldet med et par pct. årligt, har den økologiske mælk formået at vinde nye markedsandele.

Ifølge Økologisk Landsforenings seneste opgørelse sidder økologerne i dag på 32,5 pct. af det danske detailmarked for drikkemælk.

Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at også mejeriernes økologiske salg til foodservicebranchen fortsætter med at vokse.

Siden 2013 er salget af økologiske mejerivarer til landets professionelle køkkener øget med 82 pct., og kategorien står i dag for knap en tredjedel af det samlede økologiske foodservicesalg.

På basis af tilbagemeldinger fra dagligvarekædernes salg af mejerivarer i første halvdel af 2019, oplyser Michael Langberg, markedschef i Økolgisk Landsforening, at alt tyder på, at væksten fortsætter ind i 2020.

De seneste års massive vækst i produktionen af økologisk mælk er aftaget i 2019, men den økologiske drikkemælk vinder stadig »Mejerimarkedet er stadig præget af solid vækst, som nogenlunde følger væksten i det generelle økologisalg,« siger Michael Langberg.

Han oplyser, at der er en tendens i retning af et øget salg af højværdiprodukter. »Det vidner om en høj innovati-

Økologiske mælkebedrifter og deres produktion

De seneste to år er antallet af mælkebedrifter vokset med 80, mens deres gennemsnitlige indvejning er øget med 11 pct.

800 700 600 500 400 300 200 100 0

2012

2013

2014

Antal øko-mælkebedrifter

2015

2016

2017

2018

Indvejning 1000 t øko-mælk

Kilde: Mejeri.dk

Vækst i salget af økologiske mejerivarer

Med en vækst på 168 pct. fra 2015 til 2018 er smør højdespringeren, når man kigger på den hjemelige produktion af økologiske mejerivarer.

25 20

1.000 t

15 10 5 0

2015 Smør Kilde: Mejeri.dk

2016 Ost

2017 Syrende produkter

2018

onskraft hos mejerierne,« siger han.

Indvejningen runder 700 mio. t Efter den seneste omlægningsbølge er den samlede produktion af økologisk mælk dog vokset noget hurtigere end hjemmemarkedet. I 2018 lød væksten i mejeriernes indvejning på rekordhøje 96.000 t mælk. Det svarer til en vækst på 16 pct. i forhold til 2017.

Det bragte den samlede produktion op på 690 mio. t, men ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Økologiafdelingen hos Landbrug & Fødevarer, er væksten bremset kraftigt op i 2019, og i årets første syv måneder er økologernes samlede indvejning kun akkurat kravlet op over 700 mio. kg. »Opbremsningen skyldes, at alle bedrifterne fra den seneste store omlægningsbølge er ved at være omlagt, og der er kun nogle ganske få nyomlæggere på vej,« siger Ejvind Pedersen, som ser meget optimistisk på fremtiden for den økologiske mejeribranche.

Det går ganske fornuftigt ”Der er ingen grænser for økologiens vækst!”

Den optimistiske udtalelse fra Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri blev for nylig bragt i en artikel hos Mejeri.dk.

Samtidig har Arla ved flere lejligheder meldt ud, at selskabet hastigt nærmer sig sit mål for det danske marked om et salg på 1,2 mia. kr. i 2020, og Ejvind Pedersen er enig i, at det p.t. bør være vanskeligt at bevare pessimismen som økologisk mælkeproducent. »Det går glimrende i den økologiske mejeribranche, eller ’ganske for-

nuftigt’, som vi siger på jysk, opsummerer Ejvind Pedersen den aktuelle markedssituation.

Samme melding lyder fra Thise: »Hvis vi ser bort fra usikkerheden omkring Brexit, ser det ud til, at markedet er i god balance,« siger Poul Pedersen.

For bare et halvt år siden frygtede han, at mælkeprisen ville komme under kraftigt pres. »Jeg var bange for, at der var ved at være rigelig med mælk på det europæiske marked, men nu ser det ud til, at der hverken er overskud af mælk i Tyskland eller på hjemmemarkedet,« siger Poul Pedersen.

“

Vi mistede stort set hele den økologiske eksport til Storbritannien i forbindelse med Finanskrisen, og den er ikke kommet tilbage, så jeg forventer ikke, at Brexit får den store betydning for økologerne Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det tilskriver han især fodersituationen efter sidste års tørke. »Jeg tror, at der var en del økologer, som løb tør for grovfoder, så nogle har reduceret antallet af dyr,« siger Thise-direktøren.

Usædvanligt stabile priser Hele 2019 har således været præget af usædvanligt stabile afregningspriser på økologisk mælk.

Mens udsigten til et snarligt Brexit formentlig kan skabe lidt uro i

Eksporten vokser Økologerne kan til gengæld glæde sig over, at Danmarks eksport af økologiske mejeriprodukter i disse år vokser markant til især Tyskland og Kina. »Salget af mælkepulver til et kinesiske marked er kommet uhyre godt med, og det bliver ikke mindre i fremtiden,« forudsiger Ejvind Pedersen.

I forhold til det vigtige tyske marked bemærker han, at produktionen af økologisk mælk i både Østrig og Tyskland, som er Danmarks største konkurrenter, er steget en del de seneste år. »Men vi skal huske på, at forbruget også vokser i Tyskland,« siger han.

I den seneste medelelse til andelshaverne forklarer Arla, at den økologiske afregningspris også er uændret fra 1. oktober. Afregningen for øko-mælk af førsteklasses kvalitet ligger på 324,4 kr./kg.

Men af meddelelsen fremgår det, at Arla forventer et øget udbud af økologisk mælk på det europæiske marked, og at det på et tidspunkt kan påvirke priserne.

Klar til større skvulp i markedet Eksportmulighederne går man ikke så højt op i hos sønderjyske Naturmælk, som har taget en strategisk beslutning om at koncentrere salget om hjemmemarkedet, hvor mejeriet har oparbejdet et bredt net af kunder. »Mens det konventionelle mælkesalg falder, vinder det økologiske nye markedsandele, og det giver grobund for optimisme. Så vi kigger fremad og lidt op,« siger Jens Krogh, formand for Naturmælk.

At han kigger lidt op refererer til, at den generelle afregningspris for økologisk mælk efter hans vurdering burde få et løft. »Der er stadig for mange dygtige kolleger, som må lukke. Hos Naturmælk arbejder vi på at hente efterslæbet, og vi har en forventning om en lille forbedring i afregningsprisen,« siger Jens Krogh på en dag, hvor han kan glæde sig over at få det sidste af årets høst under tag. »Det er også glædeligt, at vi får knap seks mio. kg mælk ekstra til nytår, så vi kommer op på en årlig indvejning på knap 50 mio. kg. Det betyder, at vi efterhånden har fået en volumen, hvor vi kan klare lidt større skvulp i markedet,« siger Jens Krogh.

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Mælken er de seneste år blevet udfordret af et voksende salg af plantebaserede drikke, og den udfordring skal mejerierne formentlig vænne sig til at leve med, vurderer analysechef Lars Aarup fra Coop

Svenske Arla-økologer lancerer klimamælk

KLIMA

AF JAKOB BRANDT

De svenske forbrugere får dermed som de formentlig første i verden mulighed for at købe en økologisk og klimaneutral mælk.

Råvarerne bliver leveret af Arlas svenske økologer, og forud for lanceringen af de klimaneutrale produkter har alle Arlas økologiske bedrifter fået beregnet deres klimaaftryk, og selskabet har fastsat et mål om at reducere gårdene klimapåvirkningen

med 10 pct. i løbet af fem år.

Det skal bl.a. ske ved at reducere udvaskningen af gødning ved øget brug af biogas, ved at binde mere kulstof i marken og øge fodereffektiviteten. I forvejen benytter Arlas mælkeproducenter kun grøn strøm.

Det oplyser Arla Sverige i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at Arla kompenserer for de emissioner, der ikke kan elimineres ude på de enkelte bedrifter. »Så vidt vi ved, er vi det første økologiske mejeri i verden, som lancerer et klimaneutralt mejerisortiment, og det er jeg rigtigt stolt over. Vi håber samtidig, at vores satsning vil bidrage til en større forståelse for de værdier, som det økologiske landbrug giver, ikke mindst i forhold til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed,« siger Patrik Hansson, adm. direktør i Arla Sverige.

Arla åbner klima- og miljøskole Ifølge Arla er lanceringen endnu et skridt mod realiseringen af selskabets bæredygtighedsambitioner, og

det er ikke tilfældigt, at klimaserien er økologisk. »Den økologiske produktion giver bedre forudsætninger for at tackle de nuværende klimaudfordringer, da der på de økologiske bedrifter i gennemsnit findes 50 pct. flere arter af planter og bestøvere. Det gør naturen og landbruget mere modstandsdygtigt,« skriver Arla.

I forbindelse med lanceringen af den nye klimaserie oplyser Arla Sverige, at selskabet vil starte en klimaog miljøskole. »For at forstå fordelene ved økologisk produktion skal vi udbrede og uddybe kundskaberne omkring klimaet og den biologiske mangfoldighed i en større sammenhæng.

Derfor lancerer Arla en klima- og miljøskole«, siger Ann Freudenthal, der er ansvarlig for Arlas kommunikation omkring bæredygtighed i Sverige Arla oplyser, at de svenske bønders klimaaftryk bliver beregnet på basis af globale standarder som Greenhouse Gas Protocol, Gold Standard og Plan Vivo.

Arla laver dansk klimakampagne Stor kampagne sætter fokus på, hvad Arla helt konkret gør, skridt for skridt, for at blive klimaneutral En ny stor kampagne fra Arla vil over de næste ti uger fortælle danskerne om Arlas klima-ambitioner og vejen mod fuldstændig klimaneutral mælk. »Den globale klimaudfordring kræver store ambitioner og en massiv indsats i alle dele af samfundet.

Og som en af Danmarks største fødevarevirksomheder har Arla også et

7

Udsigt til flere og billigere plantedrikke

Arlas svenske klimaserie er økologisk og omfatter i første omgang to slags mælk, en ost og piskefløde. Foto: Arla

Mens Arla netop har udskudt lanceringen af en klimaneutral mælk i Danmark, har mejerikoncernens svenske kolleger netop sendt de første økologiske, klimaneutrale mælkekartoner i handlen

ØKOLOGISK LANDBRUG

stort ansvar og samtidig en helt unik mulighed for at gøre en forskel. Med vores nye kampagne vil vi gerne fortælle danskerne, hvordan vi løfter vores ansvar og helt konkret, arbejder benhårdt for, skridt for skridt, at gøre mælk 100 procent klimaneutralt,« siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark i selskabets omtale af klimakampagnen.

Tidligere på året meldte Arla ud, at andelsselskabet vil reducere den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være fuldstændig CO2neutral inden 2050.

Også landets øvrige økologiske mejerier har fokus på at reducere klimabelastningen, og salgs- og marketingdirektør Peders G. Jessen, Thise Mejeri, illustrerer hele fødevarebranchens klimafokus på en inspirationsdag for virksomhedsmedlemmerne hos Økologisk Landsforening. »Alle snakker klima og CO2 i øjeblikket, men hvis man spørger om, hvad de ellers laver, bliver der helt stille...« Han mindede om, at det er vigtigt at huske på, at det stadig er de gode produkter og den gode smag, som betyder mest for mange af de kunder, som køber mejeriernes varer.

»Salget af plantebaserede drikke voksede sidste år med 30-40 pct., og det kommer de formentlig også til i år,« siger Lars Aarup fra Coop Analyse.

I kæderne under Coop har mælkens nye førsteudfordrer vundet en markedsandel på knap tre procent. »Selv om de plantebaserede drikke stadig er et smalt produkt, er de vigtige for supermarkederne. Hvis ikke du har dem, skifter de kunder, der ønsker plantedrikke, ikke bare

over til noget andet. De skifter butik,« siger Lars Aarup.

Han oplyser, at væksten i salget både er udtryk for en øget interesse for plantedrikke og et øget udbud. »De plantebaserede drikkevarer vil udvikle sig, og i takt med at volumen vokser, vil der være flere enheder til at betale de faste omkostninger, og så falder priserne,« siger han.

Så efter Lars Aarups vurdering er det formentlig klogt af mejerierne at ruste sig til en voksende konkurrence fra plantedrikkene, men han understreger samtidig, at der den seneste tid er kommet en mere nuanceret debat om fordele og ulemper ved henholdsvis mælk og plantedrikke. »Der kommer hele tiden nye produkter på markedet, og kunderne er især forbrugere under 35 år, som også er den gruppe, der har den største klimabevidsthed,« siger analysechefen. jb@okologi.dk

Arlas ikoniske grønne kasser skifter til sort Selv om Arlas mælkekasser skifter farve fra grøn til sort, bliver de samtidig grønnere Arlas grønne mælkekasser bliver nu udfaset. Fremover producerer Arla nemlig mælkekasserne i ren genbrugsplast, og dermed skifter farven fra grøn til sort. Det giver en CO2-besparelse på mindst 30 procent.

En del af det danske gadebillede skifter fremover farve. De legendariske grønne mælkekasser fra Arla blev fra den 23. september sorte.

De fleste danskere kender de grønne mælkekasser for blandt meget andet at sidde bag på tusindvis af knallerter og være en del af legetårne i børnehaver. Men selvfølgelig har de først og fremmest fungeret

som opbevaring for millioner af liter mælk.

Mælkekasserne skal nu fremover produceres af ren genbrugsplast.

Den kan man ikke producere i den klassiske grønne farve, så derfor vil nye kasser fremover være sorte, og alene det første år spares mindst 250 ton CO2, oplyser Arla. »Det er en markant forandring af et ikonisk udtryk, som de fleste danskere kender og har et forhold til, så selvfølgelig har vi tænkt os om. Men i Arla gør vi en stor indsats for at gøre vores mejeriprodukter mere miljøvenlige, og her er klimavenlig emballage en helt central del af løsningen.

Derfor var det ikke svært for os at sætte turbo på, da vi fik muligheden for at lave mere klimavenlige mælkekasser,« siger Jakob B. Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

jb@okologi.dk

Selv om Arlas nye mælkekasser er sorte, er de stadig grønnere end de kasser, de afløser, da de er produceret af genbrugsplast. Foto: Arla

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Goldkøer på Karensminde opstaldes i dybstrøelse, og de fodres ad libitum med grovfoder med passende fordøjelighed.

Foto: Irene Brandt-Møller.

Karensminde I/S Besætning: ►►177 køer ►►8.904 Kg EKM Staldsystem og management: ►►Dybstrøelses-stald ►►3 DeLaval robotter ►►Goldkøer og kvier i dybstrøelse ►►Forlænget laktation Nøgletal: Levealder Livsydelse/ko Livsydelse/ levedag Udskiftning Celletal Dødelighed køer

5,7 år 30267 kg EKM 14,5 kg EKM 10,2% 226.000 1,1 %

Fodrer du din goldko rigtigt, kan hun malke i mange år

Det er i overgangsperioderne omkring kælvningen, at køerne er mest udsatte for sygdom. Et åbent hus-arrangement satte fokus på, hvordan fodring af goldkoen kan forbedre hendes sundhed GOLDKOFODRING

AF IRENE BRANDT-MØLLER Der kan være flere grunde til at holde liv i malkekoen i lang tid; men det er vigtigt at vælge den rigtige strategi.

Det kan være meningsfuldt at skifte malkekøerne ud tidligt, hvis man har mange sunde kvier i sin besætning.

Tilsvarende bør man ikke skifte malkekøerne ud, hvis man skal indkøbe kvier. På den anden side kan man have en lav udskiftning af hensyn til opdræt, hvilket i modsætning til at beholde udtjente malkekøer er udtryk for en god strategi. Det forklarede projektleder Julie Cherone Henriksen fra Økologisk Landsforening i forbindelse med et åbent hus-arrangement om fodring af den ældre goldko, som foregik hos Mikkel Juhl på gården ’Karensminde’ ved Rønde på Djursland. Dagen var arrangeret af Økologisk Landsforening, ØL, og ØkologiRådgivning Danmark, ØRD. Åbent hus-arrangementet var ét af flere, der arrangeres i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, som alle har til formål at kaste

lys over de situationer i stalden og på marken, hvor malkekoens sundhed er truet. »I dag har vi fokus på goldfodring, fordi lang holdbarhed kræver sunde dyr, og vi ved, at malkekøerne er mest udsatte i overgangsperioden.

Derfor har fodring før og under goldperioden betydning for selve kælvningen og for opstart af den efterfølgende laktation,« forklarede Julie Cherone Henriksen.

Fodring ad libitum Kvægrådgiver Louise Hilligsøe fra ØRD fortalte om Nøgletallene og praksis på Karensminde. »Goldkøerne opstaldes i dybstrøelse, og de fodres ad libitum med grovfoder med passende fordøjelighed,« fortalte hun.

Der er ikke problemer med mælkefeber på Karensminde - og det til trods for, at goldkøerne fodres med ærtehelsæd. I sommerhalvåret går goldkøerne på græsmarker uden kløver, og græsset suppleres med stråfoder eller wrap. »Hvis køerne ved goldning har celletal over 200.000, tjekkes de, og efterfølgende goldbehandles de eventuelt,« sagde Louise Hilligsøe og fortsatte: »På Karensminde bruges konsekvent forlænget laktation. Og førstekalvskøerne goldes 56 dage før kælvning, mens de øvrige køer goldes 49 dage før kælvningen.« Sundhed vigtigere end ydelse Mikkel Juhl fortalte, at gården på

grund af tørken i 2018 tyndede ud blandt de ældre køer for at strække på foderet.

En fjerdedel af køerne insemineres med kønssorteret sæd, resten med sæd fra kødkvæg. »Vi sælger ikke vores kvier. Alle ungdyr indgår i besætningen og bliver prøvet af, fungerer de ikke, bliver de slagtet,« fortalte Mikkel Juhl. Han tilføjede: »Men vi vil hellere have en lavere ydelse end mælkefeber og høje celletal. Der er nok andet at bøvle med.« Generelt oplever han ikke problemer med hverken kalve eller ungdyr.

Forlænget laktation Mikkel Juhl fortalte også om et andet forsøg, han har deltaget i. Dette forsøg handlede om forlænget laktation. »Vi havde ikke ydelsesnedgang, mens vi deltog i projektet, fordi faldet i ydelsen i slutningen af laktationen blev opvejet af, at køerne blev goldet sjældnere,« fortalte Mikkel Juhl.

Han efterlyste en metode til sikker udpegning af de køer, der bliver for fede i slutningen af laktationen, så de kunne blive løbet i tide. Normalt inseminerer han nu køerne ved 140 dage - eller det er i hvert fald målsætningen. »Nogle gange har vi ikke været gode nok til at inseminere, og så går der længere tid. Rekorden er 1250 dage, og hun malkede 20 kg EKM, da hun blev goldet,« fortalte Mikkel Juhl.

Ulemper og fordele Management er løsenet, når det handler om at holde liv i malkekoen længst muligt.

Louise Hilligsøe redegjorde for, hvorfor dét at lade malkekoen leve længe bør være en målsætning: »Dels er der motivationen: Det kan svare sig økonomisk, og dels er det moralsk rigtigt at beholde de dyr, man har lavet, længst muligt. Men hvis det skal lykkes, er det vigtigt at holde dyrene sunde - og så skal det være nemt,« sagde hun.

Mikkel Juhl kunne på baggrund af egne erfaringer udpege fordele og ulemper ved at beholde køerne længe: »Én af ulemperne er, at det giver rod i hierarkiet i besætningen, fordi der er mange, der gerne vil bestemme, og så kan det være svært for

de små kvier at finde deres plads i flokken; men fordelene er større: De gamle køer kender rutinerne, og de er gode til at komme ud og græsse og til at finde hjem igen. Vi har en ko, der er tolv år gammel. Hun falder i ydelse; men vi beholder hende, fordi hun er god til at få de unge dyr ind i rutinen - og det hjælper os til at fordele malkningen mere jævnt ud over døgnet.« Vil du vide mere: Julie Cherone Henriksen giver en introduktion til malkekøers holdbarhed. Hvilke nøgletal relaterer til holdbarhed, og hvilke indsatser kan man arbejde med? på Økologi-Kongres 19. ►►Læs mere på okologi-kongres.dk

Mikkel Juhl (i midten) viser besætningen frem for gæsterne til Åbent husarrangementet på Karensminde medio september. Foto: Irene Brandt-Møller.

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Fejlfodring af goldkøer koster mange penge Et sted mellem 50 og 75 pct. af alle for tidlige slagtninger og dødsfald i malkebesætningerne skyldes fejl-fodring af goldkøerne GOLDKOFODRING

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Hvis man fodrer sine goldkøer rigtigt, kan man være rimeligt sikker på, at man ikke får problemer blandt goldkøerne - med trillingefødslerne som eneste undtagelse,« sagde chefkonsulent ved Seges Niels Bastian Kristensen ved åbent hus-arrangementet om fodring af den ældre goldko, som foregik hos Mikkel Juhl ved Rønde. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark var vært ved arrangementet, som tiltrak interesserede landmænd langvejs fra.

Niels Bastian Kristensen slog fast, at et sted mellem 50 og 75 pct. af alle for tidlige slagtninger og dødsfald i malkebesætningerne skyldes fejlfodring af goldkøerne. »Vælger man at fodre sine goldkøer med udgangspunkt i, at man ikke

vil have bøvl, arbejder man anderledes, end hvis man alene arbejder ud fra en målsætning om, at man vil have max ydelse,« sagde Niels Bastian Kristensen.

Vælg fasefodring Niels Bastian Kristensen redegjorde for forskellige strategier for fodring af goldkøer. Dels en middelvej, som er svær at finde, dels den konservative goldkofodring med lav foderration og endelig en fodring, hvor der er entydig fokus på ydelse. »Fodrer vi dem for hårdt de sidste

14 dage, stopper de med at æde med sygdomme og besværlige genløbninger til følge,« forklarede Niels Bastian Kristensen. Han fortsatte: »Fasefodring i goldperioden er en langt bedre løsning, og der er ingen tvivl om, at det virker. Resultatet er fravær af stofskifteproblemer omkring kælvningen,« sagde Niels Bastian Kristensen.

Hans begejstring for fasefodring har rod i et utal af forskningsprojekter, som er blevet gennemført med henblik på at finde ud af, hvad der virker.

»Fasefodring gør det muligt at tilgodese kravet til lav foderstyrke i starten af goldperioden og ønsket om høj foderstyrke sent i goldperioden,« forklarede Niels Bastian Kristensen.

Forskning har dokumenteret, at køerne er mest følsomme over for høj foderstyrke i begyndelsen af goldperioden. »Fordelen ved fasefodring er blandt andet, at den sikrer et lavt in

sulinniveau. Det forebygger, at koen bliver ved med at lægge fedt på lager, hvilket igen giver færre negative balancer, fordi de ikke drukner i deres eget fedt,« sagde Niels Bastian Kristensen. Han fortsatte: »Kælver køerne for tidligt, er det ikke en katastrofe, fordi vi i starten har fodret efter Far-OFF-princippet, hvilket er det samme som at fodre konservativt og restriktivt.«

Fasefodring Niels Bastian Kristensen kalder den tidlige goldperiode, hvor køerne fodres med lav fodringsstyrke, for Far-OFF. Tilsvarende kalder han den sidste periode ca. tre uger inden kælvningen for Close-UP. Fodring i Far-OFF: ►►Kontrolleret lavt foderniveau ►►Ketogen græsbaseret fodring ►►Høj CAB ►►Beskedent behov for supplerende mineraler.

Niels Bastian Kristensen (nr. 2 fra venstre) fortalte om fordelene ved fasefodring på åbent hus-arrangementet om fodring af den gamle goldko. Foto: Irene Brandt-Møller.

Fodring i Close-UP: ►►Højt foderniveau ►►Aktiv forsuring, lav CAB ►►Høj AAT (+1000 g/dag) ►►Adaptation til stivelse ►►Supplerende Mg, Na og E-vitamin.

GODE RESULTATER MED KALVESTARTERBLANDING Jeg har fodret med Logi Kalv Valse i et års tid og er meget tilfreds med resultatet.

Torben Bach, økologisk mælkeproducent

Foderet smager godt og har en ensartet struktur og kvalitet, uge efter uge. Det er medvirkende til at opretholde en god ædelyst.

Kalvene får Logi Kalv Valse indtil de er ca. 4 måneder gamle. Det gør min hverdag nemmere, at jeg kun skal tænke på én blanding i den periode.

Læs mere om Torben Bachs gode og stabile resultater på

danishagro.dk/økologi Du kan også booke et gratis specialistbesøg på danishagro.dk/specialist, hvor vi drøfter dine muligheder for at skifte til Logi Kalv Valse.

Kundeservice tlf. 7215 8000

Bakkegården har en gennemsnitlig mælkeydelse på 11430 kg EKM – et tilfredsstillende resultat, der er opnået gennem en nærværende daglig ledelse og en stabil foderforsyning.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

En del køer kan faktisk uden problemer malke i længere tid end de ti måneder, der er normen i Danmark.

Arkivfoto: Irene Brandt-Møller.

Er du på udkig efter en bedre bundlinje?

Så er forlænget laktation i malkebesætningen måske en løsning på din gård PERSISTENS

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Økonomisk er der meget at hente for de mælkeproducenter, som kan finde de køer, der kan holde ydelsen i lang tid,« siger postdoc Jesper Overgård Lehmann fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. I en årrække har han sammen med kollegaer fra instituttet forsket i forlænget laktation - blandt andet i projektet Reprolac, hvor en konventionel og tre økologiske mælkeproducenter lagde besætning til forsøg med forlænget laktation.

På denne baggrund konkluderer han, at der allerede er udsigt til en økonomisk gevinst, hvis man arbejder med forlænget laktation, men gevinsten bliver ikke hentet i mælketanken. »Der er alt det udenom, som giver positivt udslag på bundlinjen,« forklarer Jesper Overgård Lehmann.

Besparelserne hentes blandt andet, fordi man ikke skal fodre så meget på goldkøerne, kvierne er der færre af, når der er længere mellem kælvningerne, så dem skal man heller ikke fodre på, udgifterne til inseminering falder i samme takt, og fordi 2/3 af alle sygdomme i en malkebesætning opstår lige omkring kælvningen, reduceres udgifterne til dyrlægen også. »Vælger man derudover at være

offensiv i forhold til den forlængede laktation, er der flere gevinster. For eksempel frigiver forlænget laktation plads i staldene og på markerne.

Den ekstra plads kan benyttes til at øge besætningens størrelse, eller man kan dyrke mere foder selv eller flere salgsafgrøder,« siger Jesper Overgård Lehmann. Han tilføjer: »Selvom koen først goldes senere end normalt, er der intet, der tyder på, at ydelsen ikke falder pr. årsko.

På de økologiske gårde, har dette selvfølgelig betydning, fordi afregningsprisen er højere for den økologiske mælk - men det er prisen for økologisk foder også. Kunsten er at finde de køer, som har en god persistens - det vil sige: en flad laktationskurve.

Kan man finde disse dyr, er meget vundet; men det forudsætter, at landmanden kan realisere besparelserne. Hvis arbejdsmængden falder, batter det jo ikke ret meget på bundlinjen, hvis der ikke er medarbejdere på gården, som kan spares væk.« Nyt projekt Med erfaringerne fra det nyeste projekt i bagagen har Jesper Overgård Lehmann og Aarhus Universitet søgt projektmidler til et nyt projekt, som skal hjælpe landmændene med at finde de køer, som har en laktationskurve med et langsomt fald. »En del køer kan faktisk uden problemer malke i længere tid end de ti måneder, der er normen i Danmark.

Op til 14 måneder er ikke unormalt; men vi ved ikke præcist, hvad der kendetegner de længe malkende køer, og det er dét, vi skal finde ud af i det nye projekt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

“

Hvis vi både har et avlsindeks for top og et for hældningen i laktationskurven, vil det også være sundere for koen, fordi en ko med en meget høj ydelse simpelthen ikke kan æde nok i begyndelsen af laktationen. Hun vil derfor blive udtæret; men med en lavere og længere laktationskurve vil energibalancen udjævnes.

Noget ved han dog allerede: »50-70 dage efter kælvningen begynder koens ydelse at falde. Danske mælkeproducenter har i mange år avlet efter køer, som nåede op på en meget høj ydelse, når de når klimaks; men fælles for disse køer er også, at deres ydelse falder hurtigt. I en produktion, hvor koen kælver hver 12. måned, er dette ikke et problem; men vil man øge laktationsperioden, er det ikke hensigtsmæssigt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Et godt sted at starte »Førstegangskøerne har ofte en flad laktationskurve, så de er et godt sted at starte, hvis man vil afprøve forlænget laktation i sin besætning,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Erfaringer fra projektet, Reprolac, viser, at en ko, som klarer sig godt gennem første laktation, sandsynligvis også vil klare sig godt i de efterfølgende laktationsperioder. Hvis man gerne vil arbejde med forlænget laktation, kan man starte med at vælge for eksempel ti køer ud fra disse kriterier, og så holde øje med, hvordan det går,« siger Jesper Overgård Lehmann. Han tilføjer: »Kan man finde de køer, der har

en passende persistens, og derefter kun praktisere forlænget laktation på de mest egnede køer, så kan man minimere tabet af årlig ydelse så meget, at der også er penge at hente i mælketanken ved forlænget laktation.« Klimaet spiller også med I det kommende projekt ønsker Institut for Agroøkologi også at undersøge, om forlænget laktation kan have en gavnlig betydning for klimabelastningen i forbindelse med mælkeproduktion. »Jeg tror, at vi kan forvente en moderat reduktion pr. ko, men ikke pr. l mælk, hvis man bruger forlænget laktation som standard i sin besætning,« siger Jesper Overgård Lehmann og tilføjer: »Men dette resultat kan formodentlig forbedres, hvis vi kan vælge køerne med god persistens ud.« Jesper Overgård Lehmann vurderer, at hvis avlsindekset for mælkeydelse kan deles i to, så der ikke kun er fokus på ydelsen men også på persistens, så kan arbejdet med forlænget laktation for alvor komme i gang. »Hvis vi både har et avlsindeks for

top og et for hældningen i laktationskurven, vil det også være sundere for koen, fordi en ko med en meget høj ydelse simpelthen ikke kan æde nok i begyndelsen af laktationen. Hun vil derfor blive udtæret; men med en lavere og længere laktationskurve vil energibalancen udjævnes. Det er dog svært at bevise, at det faktisk gavner koen, og at hun kan leve længere, hvis hun skal kælve med længere mellemrum. Det ønsker vi at undersøge i det nye projekt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Afviser bekymring Nogle mælkeproducenter har givet udtryk for, at de er nervøse for, hvordan de skal håndtere det, hvis køerne kommer i brunst uden at blive løbet. De frygter, at det vil give uro i stalden og på markerne. »Det er rigtigt, at en ko i brunst har en voldsom forhøjet aktivitet; men de fire landmænd, som har deltaget i projektet, har håndteret de brunstige køer uden problemer, og de har ikke oplevet problemet som stort, fordi de har truffet nogle forholdsregler - som for eksempel at isolere en ko, der går bananas i en sygeboks, hvor den kan køle af et par timer,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Han er også stødt ind i argumentet imod forlænget laktation, som handler om, at det vil forsinke den genetiske fremgang i malkebesætningerne, når der går længere tid mellem kælvningerne. »Dette var vigtigt tidligere; men i dag, hvor vi arbejder med moderne genetisk udvælgelse, betyder det ikke noget,« siger Jesper Overgård Lehmann.

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Avlsmål for en økologisk malkeko er ikke lige om hjørnet Projektet SOBcows, som blev afsluttet i sommer, viste muligheder for avlsmål for økologiske malkekøer. På workshoppen ’Fremtidens økologiske mælkeproduktion’ ønskede arrangørerne at indkredse, hvordan projektets resultater kan komme i spil AVLSMÅL

AF IRENE BRANDT-MØLLER Med udgangspunkt i erfaringer med hold af oprindelige racer af danske malkekøer samt undersøgelser af fedtsyreindholdet i økologisk mælk var et halvt hundrede forskere og landmænd til workshop i begyndelsen af september, hvor der var fokus på mulighederne for indførelse af økologiske avlsmål for malkekøer.

Forskningen viser, at fedtsyresammensætningen i mælk kan forskubbes i retning mod flere umættede fedtsyrer og færre mættede fedtsyrer. Dels kan landmanden fodre sig frem til en anden fedtsyresammensætning, og dels har projektet SOBcows dokumenteret, at der findes køer, der genetisk er disponeret for at have flere umættede fedtsyrer i mælken, end andre køer har.

»Men generelt er der en meget lav sammenhæng mellem fedtsyresammensætningen og andre avlsmål, som vi arbejder med,« sagde Lars Peter Sørensen fra VikingGenetetics.

Han efterlyste mere viden om de økonomiske værdier på de enkelte fedtsyrer, og han var ikke tilbøjelig til med den nuværende viden at lade avlsmål for fedtsyresammensætningen vægte højere end for eksempel ydelsen.

Naturmælk er klar Leif Jørgensen fra Naturmælk fortalte på workshoppen, at mejeriet vurderer, at der er et marked for eksempelvis ost, som er fremstillet af mælk med en fedtsyresammensætning, der indeholder færre mættede og flere umættede fedtsyrer end i gennemsnitsmælk. Naturmælk har lavet oste med mælk med en ’sundere’ fedtsyresammensætning. Ostene blev præsenteret på workshoppen for deltagerne, og der var enighed om, at der faktisk var smagsforskelle. »Vi har opstillet en business-case, som viser, at det rent prismæssigt godt kan lade sig gøre at få en forretning ud af at producere oste med en anden fedtsyreprofil. Den store udfordring er, at vi ikke må anprise osten som ’sund’ - selvom fedtsyresammensætning faktisk er sundere end i andre oste,« sagde Leif Jørgensen.

Omkostningerne er ikke store Morten Kargo fra AU og Seges, var

projektleder på SOBcows, og på workshoppen talte han varmt for, at der udvikles en decideret økologisk avlslinje. »Takket være genetisk selektion kan vi i dag hurtigt opnå de resultater, vi ønsker at avle på - og det til en fornuftig pris, så omkostningerne ved at lave en økologisk avlslinje er ikke stor, » sagde Morten Kargo.

Kræver volumen Peter Larson fra VikingGenetics understregede, at økologsike avlsmål i dag ikke er en del af VikRank i dag. »Hvis økologiske avlsmål skal indgå i vores udviklingsarbejde i fremtiden, kræver det, at de økologiske mælkeproducenter bliver enige om, hvilke egenskaber der skal indgå i udvælgelsen af tyrene. Og så er det vigtigt, at vi finder frem til en enkel og hurtigt implementeret løsning, som ikke tager kapacitet fra det konventionelle avlsmålsprogram,« sagde Peter Larson.

Men derudover er avlsarbejdet hen mod økologiske avlsmål også udfordret for racer med færrest individer - blandt andet Jersey. »Vores 2025 mål for Jerseyracen er at fastholde de specielle positive egenskaber ved jerseymælken.

Og så har vi fokus på klimamål for Jerseyracen; men skal dette klimaaspekt også afspejles i en eventuel økologisk avlslinje?« sagde Peter Larson og fortsatte: »Det er muligt gennem avl drevet af tyrene at ændre frekvensen af for-

skellige fedtsyrer i mælk; men Jersey er udfordret af, at de allerede har en fedtsyresammensætning, hvor de mættede fedtsyrer er højere end i gennemsnittet, og hvis vi fortsætter med som nu at avle efter det kilobaserede fedt-indeks, så ender vi med, at mælken fra Jerseykøer indeholder mere og mere mættet fedt.« Peter Larsons oplæg udløste en kommentar fra Mikka S. Hansen fra Arla: »Fedt er en rigtig god forretning, og vi er glade for jerseymælken, fordi den har en god sammensætning til at lave smør af - og vi skal jo ikke tro, at smør bliver sundt, bare fordi vi ændrer lidt på fedtsyresammensætningen.« Hertil svarede Peter Larson: »Det er sandsynligvis sandt, at smør ikke bliver sundt, bare fordi fedtsyresammensætningen ændres; men mon ikke der er forbrugere, som vil falde for historien?« Tænk langsigtet Mads Helms, økologisk mælkeproducent fra Hampen og leverandør til Them Mejeri, deltog også på workshoppen. Han opfordrede gentagne gange til, at arbejdet med udvikling af en økologisk malkeko ikke tager afsæt i aktuelle udfordringer, men at der i stedet kigges frem i tiden. »En økologisk ko om 25 år ser helt anderledes ud end i dag - og det skal vi begynde at planlægge efter nu.

Her og nu handler det for den økologiske mælkeproducent meget om

bundlinjen; men inden for avlen skal vi tænke længere frem,« sagde Mads Helms.

Margot Slagboom har ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning i et Ph.D studie undersøgt værdien af at etablere specifikke avlslinjer for økologisk malkekvæg. I forbindelse med workshoppen præsenterede Morten Kargo deltagerne for hendes undersøgelse. »Margot Slagboom er nået frem til, at på trods af at avlsprogrammet er reduceret, når der anvendes økologiske avlsmål, så er avlsfremgangen for det økologiske avlsmål på samme niveau, hvis der anvendes MOET og tyrene selekteres på tværs af miljøer - uanset om der bruges et konventionelt avlsmål eller et økologisk avlsmål,« forklarede Morten Kargo.

Overordnede anbefalinger På baggrund af den forskning, som er tilvejebragt gennem blandt andet SOBcow og Margot Slagbooms udviklingsarbejde, anbefaler Morten Kargo et økologisk avlsprogram: »Vi vurderer, at der er gode muligheder for at iværksætte økologiske avlslinjer; men omkostningerne til at iværksætte praktisk implementerbare økologiske avlslinjer skal undersøges; og som minimum skal et økologisk brugerindeks implementeres,« sagde Morten Kargo, som afslutningsvis anbefale de økologiske mælkeproducenter til at samarbejde med kollegaer i andre lande.

Hvad kan man vælge?

En økologisk avlslinje: ►►Avl efter et økologisk indeks (avlsmål) i en økologisk avlsplan, hvor de økonomiske vægte i det økologiske indeks er baseret på solide økonomiske værdier ►►Der selekteres efter det økologiske indeks i alle avlsplanens led.

Et økologisk brugerindeks: ►►Udvælgelse af insemineringstyre blandt de i avlsplanen allerede tilgængelige konventionelle tyre ►►Insemineringstyrene udvælges efter et økonomisk indeks, der er baseret på solide økonomiske værdier.

Gårdindeks: ►►Baseret på fornemmelse ►►Baseret på økonomiske vægte beregnet med metoder svarende til det økologiske indeks, blot med besætningsspecifikke forudsætninger.

Kilde: Morten Kargo, Seges og AU.

SOBcows

Overordnet formål: At frembringe robuste dyr af malkeracer, som på basis af deres specielle egenskaber i højere grad er egnede til økologisk produktion.

Projektet har tre arbejdspakker: ►►Udarbejde avlsmål og afsøge mulighederne for genomiske avlsplaner for økologiske linjer af malkeracerne Holstein, Nordisk Rød og Jersey ►►Udvikle basis for økologiske linjer med en sundhedsfremmende fedtsyreprofil og demonstrere praktiske koncepter til produktion af specialprodukter baseret på genetiske forskelle på egenskaber, som f.eks. en sundhedsfremmende fedtsyresammensætning ►►Beskrive muligheder for økologisk nicheproduktion baseret på oprindelige danske racer og udarbejde planer for dette.

Øverst tv: Mikka Hansen fra Arla ser ikke en ændring af fedtsyresammensætningen i mælk som en fordring - i hvert fald ikke for Lurpak. Foto: Irene Brandt-Møller.

Nederst tv: Naturmælk havde smagsprøver med af ost fremstillet med ’almindelig’ mælk og mælk med en højere andel af umættet fedt. Foto: Irene Brandt-Møller.

Herover: Et halvt hundrede landmænd, repræsentanter for forædlingsindustrien og forskere var med på workshoppen om det økologiske avlsarbejde inden for mælkeproduktion. Foto: Irene Brandt-Møller.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Feed no Food udført i praksis Det lyder simpelt, når Torsten Wetche fortæller om sin Feed no Food strategi, og måske er det også det, det er. En simpel måde at tænke landbrug på, hvor alle dele har samme målsætning: at maksimere fødevareproduktionen pr. hektar GRÆSMÆLK

AF IBEN ALBER CHRISTIANSEN De gode diskussioner om kreaturernes essentielle roller i en helhedsorienteret produktion stod næsten i kø, da Økologisk Landsforenings mælkeog kødudvalg tidligere på måneden inviterede til åbent hus og debat hos Torsten Wetche i Farsø. For på Hvanstrup bliver der tænkt godt og grundigt over tingenes sammenhæng, og det kan ikke andet end inspirere alle andre til nye tanker om fremtidens økologiske landbrug.

Vi har for mange husdyr Det kan lyde simpelt, når man hører Torsten Wetche fortælle om sin Feed no Food strategi, hvor alt har sin plads i et sirligt system med samme målsætning: at maksimere fødevareproduktionen pr. arealenhed. I praksis giver det sig udslag i, at der på Hvanstrup er 100 malkekøer, selv om der sagtens kunne være 250.

Med blot 100 køer er det nemlig muligt at brødføde op mod tre gange så mange mennesker på samme areal.

I et velfungerende økologisk sædskifte bør 25-30 pct. af det dyrkede areal ligge i kløvergræs, og det skal man tilpasse antallet af dyr efter, forklarer Torsten Wetche.

»Ud fra et klimasynspunkt har vi nok for mange drøvtyggere i Danmark, men det er en overfortolkning at aflive alle køerne, for vi har behov for deres drøvtyggerfunktion,« siger han og uddyber: »Der skal være det antal kreaturer, der skal til for at omsætte det græs, der er i engene og i planteproduktionen for at sikre et sundt sædskifte.

Foruden den tilpassede husdyrproduktion er målsætningen på gården, at 20 pct. af ejendommens arealer skal være naturarealer, hvilket yderligere vil styrke gårdens klimaprofil og bæredygtighed.

Sundere mælk fra græsmarker Der er også andre fordele ved kun at lade køerne leve af græs. Fedtsyresammensætningen i mælken ændrer sig med flere Omega 3 fedtsyrer.

Mælken fra Hvanstrup markedsføres da også som græsmælk og sælges til en høj pris i Coops butikker. I og med at der dyrkes mange kartofler til chips på ejendommen, ville det være nærliggende at fodre kartoffelaffaldet til køerne, og det ville måske også resultere i en højere mælkeydelse, men fordi det er en vigtig parameter at opnå det højere Omega 3-indhold i mælken, er det ikke en mulighed.

Torsten Wetche, Hvanstrup (midt) fortæller sine økologiske kvægkolleger om bedriftens Feed no Food strategi. Foto: Iben A. Christiansen Gør det, der giver mening Både i 2012 og i 2016 har Torsten Wetche fået lavet en klimahandlingsplan. Herefter er der lavet en række tiltag med tanke på bedre energioptimering men også altid med tanke på, at det skal give mening at forklare tiltagene for andre.

Klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, supplerer: »Klimamæssigt er der mange håndtag at skrue på, og de fleste giver ikke kun mening for klimaet men også i produktionen, for eksempel fokus på kælvningsalder, hvor gamle dyrene bliver, og hvor meget opdræt man har behov for. Et nyt redskab er på vej, som bedre kan beregne effekten af klimatiltag, for der er mange diskussioner om kvaliteten af de tal, vi arbejder med.« I debatten var der bred enighed om, at det er vigtigt ikke at fokusere ensidigt på klima, men også at se helhedsorienteret på landbrugsproduktionen, herunder biodiversitet. »Hvis man gør det, der giver mening og er intuitivt, så kan folk også godt forstå det. Det bør vi som økologer gøre meget mere,« siger Torsten Wetche.

Iben A. Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

Feed no Food

Feed no food betyder i Torsten Wetches praksis, at køerne ikke fodres med produkter, som kan spises af mennesker. På Hvanstrup betyder det, at køerne fodres udelukkende med græs og græsmarksprodukter – i begrænset mængde også rodfrugtaffald for at undgå spild – dog under hensyn til stivelsesindholdet, da målet er en mælk med så højt et indhold af umættede fedtsyrer som muligt. Det opnås bedst ved kun at fodre med græsprodukter - drøvtyggernes mest naturlige foder.

Regler for Thises Græsmælk

►►Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum tre måneder. ►►Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen. ►►Kalvene må ikke gå i enkeltbokse. ►►Kalvene skal have mælk i de første fire måneder. ►►Kalvene må ikke frasælges, før de er to måneder gamle, og de skal fortsat opdrættes økologisk. ►►Køer og kalve sikres 40 pct. mere plads end krævet i det økologiske regelsæt.

Vil du vide mere: På Økologi-Kongres 19 præsenteres den nyeste forskning på området sammen med råd og læringer fra erfagrupper med netopc mere græs i græsfodring som omdrejningspunkt. ►►Læs mere på okologi-kongres.dk

Første skridt bestemmer retningen De økologiske kvægproducenter er med på at udfase brugen af konventionel halm, men tempoet må godt sættes lidt ned UDFASNING AF HALM

AF IBEN ALBER CHRISTIANSEN

Efter planen skal der loft over, hvor meget konventionel halm, økologer må bruge. Ifølge et oplæg til brancheanbefaling skal mindst 50 pct. af den anvendte halm være økologisk i 2022, dog med en overgangsperiode for systemer med dybstrøelse indtil 2026. Økonomiske beregninger viser, at 50 pct. reduktion i konventionel halm vil betyde en merudgift på 400-800 kr. pr. dyr pr. år for både malkekvæg og kødkvæg på dybstrøelse, hvis halmen købes uden for bedriften.

Formand: Begynd med 20 pct.

Kød- og mælkeudvalget i Økologisk Landsforening lagde op til debat om emnet, da de i september inviterede til kvægmøde i Farsø. Oplægget satte gang i en livlig debat, for der er naturligvis forskel på, hvordan man bliver berørt af forslaget alt efter, om man har en stald med sengebåse eller har køerne på dybstrøelse. Det blev også pointeret, at det ikke er lige meget, hvilken type halm der er tale om, når man har dybstrøelse.

Målet med udfasningen er at frigøre den økologiske produktion fra den konventionelle, og forslaget vil skabe større behov for og fokus på samarbejde mellem økologiske plan-

Torsten Wetche (th) lagde bedrift til kvægmødet. Han strør med have-park-flis om sommeren for at undgå fluer – et aktuelt indspil i debatten om fremtidens strøelse til økologiske husdyr. Foto: Iben A. Christiansen teavlere og kød- og mælkeproducenter. Enkelte i forsamlingen udtrykte bekymring for, hvordan de skal skaffe den manglende halm fremover, idet de vil skulle køre langt efter økologisk halm. »Det er det første skridt, der be-

stemmer retningen og dermed viser, hvor vi gerne vil hen. Jeg synes, vi skal begynde med et forslag om 20 pct. reduktion og så se, hvordan det spænder af,« foreslog Carsten Sørensen, der er formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening.

En eventuel udfasning af konventionel halm vil blive drøftet på et møde mellem brancheanbefalingens parter i løbet af efteråret.

Iben A. Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Forebyggelse giver sunde kalve I stedet for at have overdreven fokus på hygiejnen bruger Meie Peters og Henrik Helmig deres tid på at forebygge sygdomme SUNDE KALVE

AF IRENE BRANDT-MØLLER Det er 3½ år siden, Meie Peters og Henrik Helmig overtog Ny Dyrvig i Vestjylland, og siden har parret haft travlt. Blandt andet har to malkerobotter og en grazeway transponder afløst en nedslidt malkestald. »To gange om dagen brugte vi fire timer på at malke - og det var for meget!« fortæller Meie Peters.

Hun er glad for malkerobotterne, som har afløst den udtjente malkestald. Robotterne giver mere frihed til både landmanden og køerne, der nu selv kan bestemme, hvor ofte de skal malkes, hvilket giver mindre stress for køerne, som ikke længere skal stå og vente foran malkestalden. Samtidig er der blevet mere plads i stalden.

Pladsen, som tidligere blev brugt til malkegraven, er i dag en separationsboks, hvor nykælverne går sammen med deres kalve i ca. en uge.

Lav dødeligheed På Ny Dyrvig er der fokus på ikke at presse kalve, kvier og køer. Det giver lav dødelighed i besætningen (1,1 pct.) »Vi arbejder med forlænget laktation med et gennemsnit på 200 dage. Når køerne er 7½ måned henne, bliver de goldet, og vi nedtrapper malkningen,« fortæller Meie Peters.

De goldede køer fodres med foder med mindre energi- og proteinindhold frem til kælvningen. »Vi har indtil nu haft fokus på, at vores kvier skal være udviklede, inden de kælver. Derfor er vores kvier 30 mdr. ved første kælvning,« siger Meie Peters og fortsætter: »I foråret startede vi med at lade køerne gå sammen med kalvene i en uge efter kælvningen, hvor kalvene har fået al den mælk, de kunne drikke, og vi fortsætter med at give dem råmælk også efter at de er kommet ud i kalveboksen - indtil kalvene er ca. ti dage gamle.« Det kan lade sig gøre, fordi al råmælken fra malkerobotten opsamles i en separat mælketank, som bruges til kalvefoder.

Mælk tre gange om dagen Sammen med ægtefællen, Henrik Helmig, har Meie Peters udviklet et nyt system til kalvene, som gør rengøringen af kalvenes suttespande mindre arbejdskrævende, fordi spandene er monteret på en vippearm, så de kan renses uden at skulle af- og påmonteres.

I det nye system fodres kalvene med mælk i suttespande, som er for-

I en uge efter kælvningen går ko og kalv sammen i separationsboksen, hvor der er god plads til dyrene. Foto: Irene Brandt-Møller.

synet med sutter, der kun giver lidt mælk ad gangen. »Hvis kalvene drikker for meget mælk ad gangen, kan deres spytsekretion ikke følge med, og de kan ikke syrne mælken ordentlig i løbemaven. Når de går sammen med koen, drikker de måske ½ l 20 gange i døgnet, men når de flyttes til kalveboksen, får de kun mad to gange om dagen - og så kan vi ikke give dem mere end 3½ l hver ad gangen. Med de nye suttespande, som er nemme at rengøre, kan vi i stedet fodre dem tre gange om dagen, så de samlet set kan få mere mælk,« fortæller Henrik Helmig.

Meie Peters tilføjer: »Kalvene er indtil nu gået lidt i stå i væksten efter overgangen til kalveboksen, men med tre daglige fodringer, håber vi, at de kan fortsætte tilvæksten, for kalve, som får meget mælk, er sunde dyr. Vi forventer, at de med tre daglige mælkefodringer også vil blive tidligere udviklet, så vi kan sænke alderen for første kælvning - men det ved vi jo først om et par år.« Ammekøer på to do-listen Hvor meget kalvene egentlig drikker om dagen, den uge de går sammen

med deres mor, ved parret af gode grunde ikke. »Men vi kan konstatere, at i gennemsnit malker køerne 15 kg mere, når kalvene flyttes over i kalveboksen,« siger Meie Peters.

Men på sigt forventer landmandsparret, at også de nye suttespande udfases på gården: »Vi vil meget gerne begynde at arbejde med ammekøer, så kalvene selv kan hente mælken hos koen,« forklarer Meie Peters.

Erfaringerne med at lade ko og kalv blive sammen den første uge har dog lært Henrik Helmig og Meie Peters, at det ikke er alle kalve og køer, for hvem diegivningen er ukompliceret. »Syv ud af ti, finder ud af det. De andre må vi fodre med mælk, fordi de ikke får nok fra koen,« fortæller Henrik Helmig.

Problemerne opstår oftest hos de gamle køer med store krydsningskalve, hvor koens patter hænger så langt nede, at de forholdsvis store kalve har svært ved at finde dem.

Giver arbejdsglæde Den tid, der nu spares på Ny Dyrvig, når spandene skal renses, omsættes til en ekstra daglig mælkefodring

af kalvene - og til arbejdsglæde på gården. »Det er jo meget sjovere at bruge tiden på at fodre kalve frem for at rense mælkespande. Det giver også sundere og stærkere kalve, og det giver alt sammen arbejdsglæde,« siger Meie Peters.

Krydsningskalvene går efter fravænning videre til en økologisk landmand, som feder dem op til slagtning, når de er to år gamle. Kviekalvene bliver på Ny Dyrvig, hvor de løbende indsluses i besætningen. »Vi får ikke flere kønssorterede kviekalve, end vi har brug for. Det kræver, at vi passer rigtig godt på alle vores kviekalve, hvis besætningsstørrelsen ikke skal falde,« siger Meie Peters.

Og mens andre landmænd er meget optaget af hygiejnen for at forhindre, at kalvene udsættes for sygdomsfremkaldende bakterier eller vira, har parret på Ny Dyrvig mere fokus på forebyggelse gennem styrkelse af kalvenes immunforsvar og ved at fjerne stressende arbejdsgange fra omgangen med dyrene. »Om vinteren vaccinerer vi kalvene mod lungebetændelse; men derudover styrker vi deres eget immunforsvar ved at give dem råmælk

i ti dage, vi holder kalvene i små grupper, og når de flyttes, flyttes hele gruppen samtidig. Hele besætningen går i stalde med dybstrøelse, der er god plads i staldene, og vi jager aldrig med vores køer,« fortælle Meie Peters, der er uddannet dyrlæge.

Forårsfest for naboer og venner Meie Peters understreger, at de gerne vil tage ansvar for at fortælle forbrugerne om forholdene på gården. »Men vi har bygget om og bygget om, siden vi overtog gården i 2016.

Vi har også to små børn, så det er ikke blevet til så meget endnu. Vi deltager heller ikke i Øko-dag. I stedet holder vi vores egen forårsfest for vores naboer og venner. Så kan vi selv bestemme, hvornår vi synes, der er forår nok til at lukke køerne ud af stalden - så invitationen sendes også ud med kort varsel,« fortæller Meie Peters.

Vil du vide mere: Meie Peters fortæller om arbejdet i praksis og ideerne bag længere holdbarhed baseret på arbejdet i en holdbarhedserfagruppe på ØkologiKongres 19. ►►Læs mere på okologi-kongres.dk

Ny Dyrvig ►►150 årskøer af blandet race: Jersey, Holstein og RDM ►►30-40 køer insemineres hvert år med kønssorteret sæd. Resten med sæd fra kødkvæg ►►Udskiftning i besætning er ca. 25 pct. ►►En ko på Ny Dyrevig er i gennemsnit 6,3 år gamle inden den slagtes.

Når det sker, har de fået fire kalve hver ►►Dyrker 220 ha - heraf 90 ha forpagtet ►►100 ha med korn/blandsæd ►►Selvforsynende med kraft- og grovfoder ►►Besætningen går i dybstrøelse i alle stalde. Halmforbrug: 600 ton pr. år.

Meie Peters og Henrik Helmig. Foto: Irene Brandt-Møller.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Tang i foderet skal reducere drivhusgasser fra malkekøer Tang skal være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for et fireårigt forskningsprojektet, Climate Feed, der med støtte fra Innovationsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser

KLIMAFODER AF JAKOB BRANDT

Det sønderjyske Mejeri Naturmælk skal teste effekten af et tangbaseret fodertilskud, som forskere håber, kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 30 pct. Dermed kan det måske bane vejen for en fremtidig klimamælk.

Landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser udgør hele 20 procent af Danmarks samlede CO2udledning. En stor andel af denne klimabelastende udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser ikke mindre end 5-700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver, forklarede Innovationsfonden på Food Festival i Aarhus, som meget passende bliver afholdt på græsarealet på Tangkrogen.

Mange miljøfordele ved tang »Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom.

Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan,« siger projektlederen, faglig leder Anne-Belinda Bjerre, Teknologisk Institut.

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet. »Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om fodertilskud af tang i fremtiden kan bidrage til at barbere toppen af køernes metanudslip.

“

Vi er meget optaget af hele problematikken omkring klimaet, og her er det en oplagt mulighed at arbejde med foderet. Men det er alt for tidligt at snakke om det nu. Nu skal vi først finde ud af, om tangtilskuddet giver en afsmag til foderet eller om det bidrager til en bedre smag i mælken, men projektet sætter under alle omstændigheder en retning for noget af det, vi gerne vil.

Jens Krogh, formand Naturmælk

gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem,« siger Anne-Belinda Bjerre i en pressemeddelelse fra Innovationsfonden.

Metanreducerende vitaminpille Hun uddyber over for okologisk.nu, at forskerne kom på sporet af tangens egenskaber i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt, som gik ud på at anvende det meget sukkerholdige tang som substrat i biogasanlæg. »Vi opdagede, at hvis vi høstede tangen meget tidligt og tilsatte den i vores forsøgsreaktor, stoppede det gasproduktionen i op til 40 dage,« siger Anne-Belinda Bjerre.

Nu håber forskerne, at tidligt høstet tang kan have den samme effekt i koens mave, og hun oplyser, at hvis alt går efter planen, vil de første køer på forsøgsplan få serveret tangtilskud i sommeren 2020.

Aarhus Universitet skal stå for udvælgelse af tangarterne og udvikle dyrkningsmetoder i de nordiske farvande. »Der findes ca. 2.000 kendte tangsorter i danske farvande, og det handler om at finde frem til de, der har den største effekt,« siger AnneBelinda Bjerre.

Hun peger på, at tang er så sundt, så de par pct. tangmel, der skal tilsættes foderet, kan få karakter af en ’metanreducerende vitaminpille’.

Naturmælk vil lave klimamælk

Formanden for Naturmælk, Jens Krogh, glæder sig over, at det igen er økologerne, som går forrest, og at det sønderjyske mejeri formentlig bliver det første til at lancere mælk fra køer, der er fodret med tang-tilsætning. »Vi er en attraktiv samarbejdspartner for mange, og det ligger i vores DNA at bidrage til forskning, som kan bringe økologien videre,« siger Jens Krogh, som ser flere interessante perspektiver i det kommende arbejde med et fodertilskud med tang.

Kan tangfoder været et skridt i retning af en klimamælk? »Vi er meget optaget af hele problematikken omkring klimaet, og her er det en oplagt mulighed at arbejde med foderet,« siger den jyske økolog, som ikke vil afvise, at det nye fodertilskud kan danne basis for lanceringen af en klimamælk. »Men det er alt for tidligt at snakke om det nu. Nu skal vi først finde ud af, om tangtilskuddet giver en afsmag til foderet eller om det bidrager til en bedre smag i mælken, men projektet sætter under alle omstændigheder en retning for noget af det, vi gerne vil,« fastslår Jens Krogh.

Tangskov så stor som Bornholm Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne ca. 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og dermed gøre, at mælken kan produceres mere klimavenligt.

Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder

Jens Krogh håber at foderforsøgene hos Naturmælk kan være med til at udvikle et fodertilskud, som kan reducere køernes udslip af klimagasser. Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen. et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af bl.a.

Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Seges dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Tangarterne, som skal anvendes

i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Bl.a. store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG og dermed af danske landmænd, har fabrikker i 15 europæiske lande og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer, oplyser Innovationsfonden.

De udvikler og producerer:

Vilofoss: Skal udvikle og producere tang-ingredienserne med metanreducerende virkning. Vilofoss er et datterselskab af DLG, som skal viderebearbejde tangingredienserne til færdigt produkt.

DLG: Skal producere det færdigudviklede vitamin-mineral-tang-produkt og rulle det færdige produkt ud via deres fabrikker fordelt i europæiske lande og resten af verden.

Climate Feed

►►Innovationsfondens investering: 11,7 mio. kr. ►►Samlet budget: 17 mio. kr. ►►Varighed: 4 år ►►Officiel titel: Algae based climate feed additive for methane reduction in dairy cows – Climate Feed.

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Gældfrihed giver frihed Når man tjener pengene, inden man bruger dem, så har man frihed til at selv at vælge, hvordan de skal bruges PRODUKTIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT-MØLLER

De sidste spor af Høstfesten, hvor Kannegaard Økologi som så mange andre gårde havde inviteret kunderne ind på gården, er stadig synlige i gårdspladsen, hvor hjemmelavede skilte viser gæsterne vej ud i skoven, hvis de skulle få lyst til en skovtur. De fleste af gårdens dyr har jeg passeret i Vissing enge på vejen fra Hadsten til Lerbjerg, hvor Kannegaard, som ejes af Jesper Søgaard og Vibeke Larsen, ligger. På marken syd for gården går gårdens nyeste beboere: en flok ammetanter og kalve. »Vi har indtil i år levet af at producere økologiske stude til slagtning; men kødproduktionen har det svært for tiden - og vores vurdering er, at den nok får det endnu sværere. Derfor har vi besluttet at reducere studeproduktionen til det halve, så vi fremover kun har 200 stude ad gangen, hvilket giver 100 dyr til slagtning om året,« fortæller Jesper Søgaard.

I stedet har han sammen med ægtefællen, Vibeke Larsen, besluttet at give gården et nyt ben at stå på. »Vi har købt 80 Jersey-køer, som var udtjente på de gårde, de gik på. Så har vi derudover investeret 300.000 kr., som vi har taget over driften, så vi kunne komme i gang som mælkeproducenter,« siger Jesper Søgaard.

Parret er glade for, at de har kunnet klare omlægningen af produktionen, uden at skulle en tur i banken. »Vi havde nok aldrig fået et ’ja’ i banken, fordi det er så svært at få bankerne med på alternative idéer; men så er det jo rart at være i en situation, hvor vi har friheden til at gøre dét, vi mener er klogest,« lyder konklusionen fra landmanden.

Jesper Søgaard og Vibeke Larsen sammen med sønnen Hannibal, som er den ene af parrets fire børn, og sammen med nogle af Kannegaard Økologis ammetanter og kalve. Foto; Irene Brandt-Møller.

Dropper det urentable I kølvandet på, at studeproduktionen er bliver halveret, har Kannegaard Økologi opsagt sine aftaler med de fleste af de mælkeproducenter, de får stude fra. Kun én er tilbage. Samtidig har de kunnet vælge de naturplejeopgaver fra, som har givet færrest indtægter. »Det betyder, at vi nu først og fremmest plejer naturen på arealer, som kommunen ejer, fordi vi ikke skal betale for at have vores stude gående dér,« siger Vibeke Larsen.

Mens kødpriserne rasler ned, er prisen for en økologisk tyrekalv stort set uændret. »En konventionel tyrekalv koster typisk 1200 kr., når den sælges til opfedning. Tilsvarende koster en økologisk tyrekalv 2800 kr. for de første 104 kg levende vægt¸ men de vejer ofte meget mere - for eksempel 170 kg, og for hvert ekstra kg betaler vi 12 kr. En slagtet stud giver mellem 300 og 350 kg kød. Og så kan en-

hver jo regne ud, at det er svært at få en forretning ud af at fede stude op, når vi som udgangspunkt betaler 3.500 kr. for kalven - også selvom vi kan få ca. 1000 kr. pr. dyr for naturplejen,« siger Jesper Søgaard.

Ud af gårdens studeproduktion sælges 30 dyr direkte til forbrugerne via gårdens gårdbutik. Derudover er der også et stort salg til køkkener, hvilket ikke giver høje priser men til gengæld stor volumen. »Men når regnestykket skal gøres op, har vi kunnet konstatere, at dækningsbidraget på studeproduktionen bare falder og falder. I forhold til for 18 måneder sider er det faldet med 5-6 kr. pr. kg,« siger Jesper Søgaard.

Han fortsætter: »I sådanne situationer har man flere muligheder: Man kan enten spare sig ud af det - købe billigere foder for eksempel; men vi har allerede optimeret alle de steder, dette er muligt. Vi har ikke mulighed for at absorbere en indtægtsnedgang

I Vissing Enge går stadig stude fra Kannegaard Økologi og laver naturpleje. Foto: Irene Brandt-Møller.

på ca. 350.000 kr., så det er heller ikke en mulighed at tære på gårdens konsolidering. En 3. mulighed er at købe endnu flere kalve, finde endnu flere naturarealer, vi kan afgræsse med studene og søge om nye husdyrgodkendelser, finde mere foder og fortsætte ud ad den vej, vi allerede var på; men denne løsning var for os kun acceptabel, hvis vi var sikre på, at markedet for oksekød igen ville vende; men det er vi ikke.« Den 4. vej Malkekøerne er blevet den løsning, som skal fylde det økonomiske hul, som studeproduktionen har efterladt på Kannegaard Økologi. »Med malkekøer kan vi stadig producere kød, for kødet fra malkekøer er populært hos køkkener med det økologiske spisemærke, som gerne vil have for eksempel hakket kød fra malkekøer. Ved både at have stude og malkekøer kan vi derfor udvide vores sortiment og tilgodese kundernes ønsker,« forklarer Jesper Søgaard.

Parret har en forventning om, at de ved at reducere mængden af stude til 200, samtidig med at de bygger en besætning op på 80 Jerseymalkekøer, kan de øge indtjeningen på gården. Vibeke Larsen forklarer: »Vi køber de køer, som de andre slagter, og så malker vi videre på dem, indtil de bliver golde, hvorefter de bliver slagtet. Vi kan købe køerne til slagteprisen + et lille tillæg - og denne praksis vil vi fortsætte med, hvis den - som ventet - viser sig at være en god forretning.« Går mod strømmen Parret er bevidste om, at de går mod

strømmen med den udvikling, de har valgt for deres gård. »De fleste går den anden vej blandt andet fordi malkekvæg er mere arbejdskrævende end studeopdræt, men vi tror på, at det er en bedre forretning for os,« siger Jesper Søgaard.

Mælken, som produceres økologisk på Kannegaard Økologi, sælges til prisen for konventionel mælk til Arla, som pt. ikke tager nye økologiske mælkeproducenter ind. »Men selv om vi producerer økologisk mælk, der afregnes til konventionelle priser, med køer, som har en lav ydelse, så er det alligevel en god forretning for os. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej - og ikke mindst i, at økonomien i studeproduktionen er helt umulig at arbejde med,« siger Jesper Søgaard.

Kannegaard Økologi har hidtil stået for et sted mellem 5 og 7 pct. af den økologiske studeproduktion i Danmark, så han ved, hvad han snakker om.

Sparer på foderet Parret på Kannegaard har fundet endnu en niche, som kan mærkes på bundlinjen: De er rigtig gode til at spare på foderet. Ikke i den forstand at dyrene ikke får nok at æde eller får foder med lavt næringsindhold. »Vi bruger rigtig mange restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen i vores produktion. Og økonomisk bliver vi belønnet for at fodre billigt. De fleste andre økologiske mælkeproducenter fodrer for 45 kr. pr. ko om dagen. Vi klarer fodringen for under det halve,« forklarer Jesper Søgaard.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Forskere spørger landmænd, hvorfor de slagter drægtige køer De fleste af de adspurgte landmænd var klar over, at køerne var drægtige, og flere ville helst undgå at slagte dem, men følte sig ofte nødsagede til det

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Slagtningen af drægtige køer er gængs praksis i Danmark og tilladt frem til den sidste 1/10 af koens drægtighedsperiode.

Slagtningen giver dog anledning til nogle etiske dilemmaer, og nu har forskere interviewet 92 landmænd om, hvilke overvejelser de gør sig, når de sender en drægtig ko mod slagteriet inden for den tilladte periode. »De fleste var rimelig afklarede og havde en god begrundelse for, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det er min fornemmelse, at langt hovedparten mente, at de gjorde det bedste for dyrene,« siger Søren Saxmose Nielsen, der er professor ved Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet og hovedforfatter på den videnskabelige artikel ’Slaughter of Pregnant Cattle in Denmark: Prevalence, Gestational Age, and Reasons’.

Han er desuden formand for dyresundheds- og dyrevelfærdspanelet i EU’s fødevaresikkerhedsorgan, Efsa, der i sin tid modtog spørgsmålet om omfanget af aflivningen af drægtige køer og årsagerne hertil, hvilket skabte grobund for undersøgelsen.

For at få et billede af omfanget, besøgte forfatterne et dansk slagteri, der modtager ca. 20 pct. af de 220.000 kvæg, der årligt slagtes i Danmark. Af de 825 køer, som var ældre end 353 dage, var 23 pct. af dem drægtige.

Mange er nødt til at slagte De fleste af de adspurgte landmænd var klar over, at køerne var drægtige, flere af dem ville helst undgå at slagte de drægtige køer, men følte sig i flere tilfælde nødsagede til det, fordi koen enten var syg eller kommet til skade. Sommetider var koen blevet drægtig med overlæg, da det eksempelvis kan gøre køerne mere rolige – andre gange var det sket fra naturens side, fordi koen gik sammen med en tyr. »Generelt er jeg imod at sende drægtige dyr til slagtning, når de er tæt på at kælve. Jeg er økologisk landmand, så jeg kan ikke selv medicinere dyrene efter kælvning, og jeg var bange for, at hun havde brug

»Generelt er jeg imod at sende drægtige dyr til slagtning, når de er tæt på at kælve. Jeg er økologisk landmand, så jeg kan ikke selv medicinere dyrene efter kælvning, og jeg var bange for, at hun havde brug for behandling, og at det ville påvirke hendes mælkeudbytte,« siger en af landmændene i undersøgelsen om, hvilke overvejelser man som landmand gør sig, når man sender en drægtig ko til slagteriet. for behandling, og at det ville påvirke hendes mælkeudbytte,« siger en af landmændene.

En anden svarer: »Vi inseminerer af to årsager: Dels for at få rolige køer – ellers vil køerne ødelægge det hele i varmen – dels for at få en ny kalv. Men meget kan ske mellem inseminationen og kælvningen; hun kan få en skade, og så er det bedre, at hun bliver slagtet.« En tredje svarer: »Jeg har det ikke godt med det, men hvis en ko har problemer, der varer indtil næste laktation, vil jeg hellere slagte hende. Det er ligesom at vælge mellem pest eller kolera.« En fjerde svarer: »Jeg er ligeglad«.

En femte undskylder ligefrem: »Drægtige dyr bør ikke slagtes, og jeg vil gerne undskylde for, at hun blev sendt til slagtning. Hun havde dårlige ben, og jeg tjekkede reglerne. Jeg vurderede, at det var bedst at sende hende til slagtning, ud fra de regler der lige nu er. Det er aldrig sket før, og normalt inseminerer jeg kun dyr, som jeg har tænkt mig at beholde. Det var intentionen at beholde hende i fem til syv år mere.«

Kalven er formentlig bedøvet Et oplagt spørgsmål er så, om den ufødte kalv kan føle smerte eller ubehag, når moderen bliver aflivet, for det kan se voldsomt ud, idet kalven kan begynde at sparke inde i koens mave i forbindelse med aflivningen.

Efsas vurdering er dog, at den hverken kan føle smerte eller ubehag, så længe den er ufødt, fortæller han. »Selv i et fuldbårent foster er det sådan, at de kognitive evner, herunder evnen til at opfatte smerte, er ikke-eksisterende. Egentlig kan kalven godt have de anatomiske og fysiologiske forudsætninger for det, men fordi den ikke har de kognitive evner, kan den faktisk ikke føle det,« siger han og tilføjer, at denne viden betød, at man for godt 10 år siden indførte nye regler på slagterierne.

Hidtil havde man nemlig åbnet livmoderen og slagtet kalven separat fra moderen, men det betød, at kalven kom til bevidsthed, og derfor lader man nu kalven forblive inde i livmoderen ved aflivning.

Hvor sikker er man på, at de ikke kan føle ubehag eller smerte? »Det er man ret sikker på. Bag den ekspertvurdering, der er lavet i Efsa,

stod ni eksperter. De otte af dem var i omegnen af 80-90 pct. sikre på, at kalvene ikke kan føle smerte. Én ekspert havde den modsatte opfattelse.« Reglerne varierer Medforfatter og professor i bioetik Peter Sandøe, der i en videnskabelig artikel har set nærmere på forskningen bag smerteopfattelsen hos ufødte kalve, er enig i Søren Saxmose Nielsens vurdering. »Hovedteorien lyder, at så længe et foster ligger inde i livmoderen, er der lukket ned for de dele af hjernen, hvor man formoder bevidstheden er lokaliseret. Så dyret er efter alt at dømme i en tilstand, som minder om fuld bedøvelse. Det er det dominerende videnskabelige synspunkt og formodentlig rigtigt, men der er en lille videnskabelig usikkerhed,« siger Peter Sandøe.

I Efsas rapport fra 2017 om emnet vurderes det, at det mest sandsynlige scenario (66-90 pct.’s sandsynlighed) er, at de ufødte kalve ikke mærker ubehag eller smerte i det sidste trimester. Det mest usandsynlige scenario (1-33 pct.’s sandsynlighed) er, at de kan føle smerte,

ved hjælp af de elektriske impulser, der forekommer i hjernen på fostre, samt deres evne til at reagere på udefrakommende stimuli.

At det er ulovligt at sende en ko til slagtning, når hun er i sin sidste 1/10 af drægtighedsperioden, kan være, fordi lovgivere ser det som et hensyn til kalven, men det kan også være af hensyn til koen selv, forklarer Peter Sandøe.

Reglerne er dog ikke ens landene imellem. Eksempelvis er der i Tyskland forbud mod transport af drægtige køer, når de er i det sidste trimester.

Sender man i Danmark en drægtig ko til slagtning i dens sidste 1/10 af drægtighedsperioden, koster det i førstegangstilfælde en bøde på 7.000 kr., mens bøden efterfølgende ligger på niveauet 12.000-17.000 kr. afhængig af politikredsen.

Vil du vide mere: Margit Bak Jensen giver overblik over fordele og ulemper ved tidlig og sen separation af ko og kalv, set fra henholdsvis koens og kalvens synsvinkel på Økologi-Kongres 19. ►►Læs mere på okologi-kongres.dk

TEMA: MÆLK

27. september 2019 nr. 648

Dansk Folkeparti vil kende omfanget af ulovlige slagtninger

17

Frilands økologiske køer »maler« KOnstværker med GPS Friland har monteret GPS’er på tre køer, og det er omdrejningspunktet i selskabets nyeste kampagne, der gik i luften mandag d. 2. september

Efter en kampagne om ulovlig slagtning af drægtige køer har dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) stillet en række spørgsmål til fødevareministeren DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ny kampagne fra Anima Anima har brugt tallet i kampagnen ’Med kalven i maven’, og ifølge kommunikationschef Thorbjørn Schiønning kan tallet både være lavere, men også højere, da der er en vis usikkerhed forbundet med det. Anima kalder samtidig ulovlighederne for »et stort svigt af de gravide malkekøer«.

Ifølge de officielle tal blev der i 2017 slagtet 70 drægtige malkekøer ulovligt, mens tallet var faldet til 33 i 2018.

1 km, 5 km, 10 km, 50 km eller mere? Hvor langt går en økologisk ko egentlig om dagen?

For at opklare dette monterede Friland GPS’er på tre køer, men der gik ikke mange dage med påmonterede GPS’er, før man opdagede, at en ko, en mark og en GPS kan mere end bare dokumentere en afstand. »Vi ville gerne kunne give forbrugerne et tal på, hvor langt en ko egentlig går om dagen. Men da vi kom i gang med at spore dem, gik det op for os, at de faktisk tegner nogle ret flotte mønstre, når de går omkring på marken«, siger Maria Bast, der er marketing manager hos Friland.

Derfor besluttede Friland at indramme og udgive køernes værker på ti unikke print, som danskerne nu har mulighed for at vinde. »Vi kører kampagnen i fire uger, og de ti deltagere, der kommer tættest på at gætte, hvor langt de tre køer går tilsammen i hele perioden, vinder de eksklusive unikaprint,

som køerne tegner i kampagneperioden,« siger hun.

Også T-shirts på højkant Ud over »KOnstværkerne« bliver der også trukket lod om unikke T-shirts i økologisk bomuld med køernes egne designs på brystet.

De tre GPS-køer kan følges døgnet rundt på Friland.dk, samt på de Københavnske Metrostationer, hvor man løbende kan følge med i, hvor langt køerne har gået den pågældende dag. »Hvis man tager Metroen om morgenen, har koen måske gået en halv kilometer. Når man kommer hjem om eftermiddag, vil distancen være meget højere, da den har gået og græsset på marken hele dagen,« siger hun. ib@okologi.dk

Afskallet havre til økologiske malkekøer er god økonomi

Foto Steen Brogaard.

Fodring med afskallet havre til økologiske malkekøer kan øge ydelsen med 2,2 kg EKM, og selvom afskallet havre koster 80 øre mere pr. kg, så stiger restbeløbet med 3,40 kroner pr. ko pr. dag. Det er resultatet af en praksisafprøvning foretaget af Seges i samarbejde med Aarhus Universitet og Gl. Buurholt, skriver Bovi.

Seges har i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt havre, der er en oplagt kilde til mere dansk produceret fedt. Den store skalandel betyder imidlertid, at havre har en lavere foderværdi end for eksempel hvede og byg, men hvis man afskaller havren, øges foderværdien. »Afskallet havre har et højere indhold af råfedt end de øvrige kornarter. Derudover fungerer havre godt i et økologisk sædskifte, da havre er en dyrkningssikker afgrøde med et stabilt udbytte og en sanerende effekt, siger konsulent Martin Øvli Kristensen fra Seges Økolog. Han står bag afprøvningen af afskallet havre.

Formålet med projektet var at undersøge effekten af fodring med afskallet havre på mælkeproduktionen og økonomien.

Resultaterne fra afprøvningen viste, at energikoncentrationen af rationen steg fra 6,55 MJ pr. kg tørstof til 6,71 MJ pr. kg tørstof, når

uafskallet havre blev skiftet ud med afskallet havre.

Resultaterne for foderoptagelsen viser, at køerne åd 0,9 kg tørstof mere dagligt ved fodring med afskallet havre sammenlignet med uafskallet havre. Ifølge Martin Øvli Kristensen, så kan en forklaring være, at afskalning af havren har fjernet en stor del NDF i form af skallerne, hvorfor den afskallede havre fylder mindre i vommen.

Det daglige energioptag steg med 10 MJ ved fodring med afskallet havre, hvilket hovedsageligt skyldes den højere energikoncentration i rationen, men også den lidt højere foderoptagelse.

Mælkeydelsen steg med 2,2 kg EKM, ved fodring med afskallet havre.

Når 2,5 kg tørstof uafskallet havre udskiftes med 2,5 kg tørstofafskallet havre, så får køerne noget mere energi og det skulle helst afspejle sig i mælkeproduktionen.

Fedtprocenten faldt med 0,1 procentenhed ved fodring med afskallet havre, hvilket kan skyldes den øget mængde stivelse. Proteinprocenten var uændret. ib@okologi.dk

Foto: Colourbox

Dyreværnsorganisationen Anima har vakt Pia Kjærsgaards opmærksomhed.

Ved hjælp af en aktindsigt har Anima fundet ud af, at 234 malkekøer de seneste fem år er blevet slagtet ulovligt, da de var for langt henne i drægtighedsperioden til at blive slagtet, og nu vil Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører vide mere om omfanget.

Derfor har hun stillet en række spørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen (S), bl.a. om han kender til mørketal på området. Det skriver Landbrugsavisen. »Jeg har stor respekt for danske landmænd, der har tjent os i generationer. Men de tjener os allesammen og måske endda mest sig selv ved, at der er styr på tingene, og at reglerne bliver overholdt,« siger Pia Kjærsgaard til avisen.

Pia Kjærsgaard.

ØKOLOGISK LANDBRUG

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. september 2019 nr. 648

Tænketank forudser dyster fremtid for husdyrproducenter Koen kan være næsten udraderet om ti år, vurderer en tænketank i en ny rapport. Professor, der stod bag verdens første laboratoriedyrkede bøf, tror dog ikke, det kommer til at gå så stærkt TEKNOLOGI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det kommer til at gå særdeles hurtigt med at udfase den animalske produktion: Allerede i 2030 vil antallet af køer i USA være faldet med 50 pct., og i 2035 vil efterspørgslen på fødevareprodukter fra koen være faldet med op til 90 pct. Også fjerkræ-, grise- og fiskeindustrien vil opleve lignende fald.

Så drastisk ser fremtiden ud for det animalske landbrug ifølge en ny rapport fra tænketanken RethinkX med titlen ’Rethinking Food and Agriculture 2020-2030’. Selvom tallene

i rapporten udelukkende dækker over USA, vil de samme trends ske i resten af verden, forudser tænketanken, der præsenterer rapporten med teksten: ’Vi står på tærsklen til den hurtigste, dybeste og mest vidtrækkende omvæltning af landbruget i historien’.

Fra at have sin plads i stalden eller på marken vil animalske produkter fremover blive produceret i laboratorier. Og udviklingen kommer til at gå stærkt, fordi priserne på de syntetiske fødevarer vil falde så markant, at de allerede omkring 2023-2025 vil være konkurrencedygtige med de animalske pendanter og efterfølgende blive billigere og billigere.

Det vil koste 1,1 mio. job i det amerikanske landbrug i 2035 - til gengæld vil det skabe 1 mio. nye job i den voksende bioteknologiske sektor, og dermed går det nogenlunde lige op.

Færre drivhusgasser Samtidig vil det have omfattende positive effekter for både klimaet, miljøet og naturen: Vandforureningen vil mindskes, knap to mio. hektar

land alene i USA bliver frigjort, efterspørgslen på olie falder med 150 mio. tønder om året, og en gennemsnitlig amerikansk familie vil spare over 1.200 dollars om året grundet lavere fødevarepriser. »Det er ikke bare én disruption (en udvikling, der nedbryder et eksisterende marked, red.), men mange der kører parallelt, og hver enkelt overlapper den anden, forstærker og accelererer de andre,« siger Tony Seba, medstifter af RethinkX og medforfatter til rapporten.

Tony Seba er ikke hvem som helst. Den MIT-uddannede ingeniør har udgivet flere bøger om disruption, bl.a. bestsellerbogen ’Clean Disruption of Energy and Transportation: How Silicon Valley Will Make Oil, Nuclear, Natural Gas, Coal, Electric Utilities and Conventional Cars Obsolete by 2030’.

Han underviser på Stanford University, har holdt oplæg for bl.a.

Google, J.P. Morgan og til klimatopmødet COP21, og så er han kommet med flere prognoser, der mere eller mindre har ramt plet. Han forudsagde, at prisen på li-ion-batterier ville

ØKOLOGI FREM MOD 2030 Årsmøde for økologer Torsdag den 24. oktober 2019 Dalum Landbrugsskole, Odense På programmet er: Beretning · Valg til Økologisektionens bestyrelse · Fødevareminister Mogens Jensen · Debat om regeringens mål for Danmarks økologiske udvikling · Kåring af årets øko-elev 2019 · Indsigt i økologi, klima og global fødevareforsyning På programmet er bl.a. beretning, valg til Alle er velkomne! Økologisektionens bestyrelse samt temadrøftelser om fremtidens forbrugere og det gode økologiske håndværk.

Se program og tilmeld dig på: www.lf.dk/aarsmoede-2019 - senest den 17. oktober 2019 Hør biolog Morten D. D. Hansen om, hvordan GULDSPONSOR Friland økologer kan give naturen en hjælpende hånd til SØLVSPONSOR Axel Månsson | Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S mere biodiversitet.

DLG | Naturmælk | Thise Mejeri |

Torsdag den 25. oktober 2018 på Gråsten Landbrugsskole

Spørg din økologikonsulent, om der bliver arrangeret fælles transport til Dalum Landbrugsskole Se program og tilmeld dig på www.lf.dk/aarsmoede

- senest 18. oktober 2018

Kontaktperson: Kirsten Bencke, kbe@lf.dk, 3339 4292/6136 0714

Kontaktperson: Kirsten Bencke kbe@lf.dk, 3339 4292

Vestjyllands Andel | DLF | COOP BRONZESPONSOR Danish Agro | DAVA Foods | DSV Frø Danmark | Nielsen & Smith | Nordic Sugar | ScanGrain | Øgro

SPONSOR Axel Månsson A/S | DLG | DLF | Friland A/S | Thise Mejeri | Vestjyllands Andel | Daka Danmark | Danespo A/S | DanOrganic | Danæg | DSV Frø Danmark | Naturmælk | Nielsen & Smith | R2 Agro | Vest Mælk | Yding Smedie | ØkoFrø | Medlemmer af Økologisektionens bestyrelse |

Årsmøde19_Anoncer+bannere.indd 2

16/09/2019 14.20

I fremtiden vil animalske produkter blive produceret i laboratorier, og udviklingen kommer til at gå stærkt, fordi priserne på de syntetiske fødevarer vil falde så markant, vurderer tænketanken RethinkX. Arkivfoto: Irene Brandt falde 16 pct. årligt - tallet er på knap 20 pct - at elektriske biler med en rækkevidde på mindst 321 km ville være på markedet i 2018 til en pris på 35.000-40.000 dollars (236.000270.000 kr.), og i 1993 forudså han en forestående internetrevolution på mobiltelefonerne.

I rapporten peger RethinkX bl.a. på præcisionsfermentering (PF) som fremtidens model, hvor mikroorganismer skaber proteinerne ved hjælp af en gæringsproces. Omkostningerne ved denne teknologi er faldet markant de senere år, samtidig med at teknologien er blevet bedre.

Fortsætter prisen med at falde, vil det i 2035 være ti gange billigere at producere et protein ved hjælp af PF end på traditionel manér. »Den industrielle animalske produktion er en af de ældste, største og mest ineffektive fødevaresystemer i verden. Moderne ingredienser og mad er ca. ti gange så effektive hele vejen rundt - lige fra land- og vandforbruget, til foder- og energiforbruget,« siger medforfatter Catherine Tubb i en pressemeddelelse. ØL-formand er skeptisk Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ser dog med bekymring på tænketankens forudsigelse, da den ikke har meget med økologi at gøre. »I økologien tænker man i fairness, kredsløb, sundhed og forsigtighedsprincippet. Det ændrer sig ikke, fordi man tror optimistisk på, at man kan ernære verdensbefolkningen med industrielt fremstillede kopiprodukter. Der er så meget mere i mad end proteiner, der kan fremstilles i en fermenteringsproces. Personligt foretrækker jeg at leve af mad, der kommer fra jorden,« siger Per Kølster.

Derudover er han skeptisk over for forudsigelsen, der efter hans mening er forsimplet. Han tror ganske enkelt ikke på, at verden udvikler sig

i den retning, uden at det får nogle afledte negative konsekvenser. »Man skal læse sådan nogle jubelhistorier med et stort gran salt og tænke sig enormt meget om, fordi virkeligheden er langt mere kompleks.

Der er en overdreven optimisme i det. Det tapper jo ind i en højteknologisk tankegang, men det løser eksempelvis ikke recirkuleringsproblemet,« siger han med henvisning til at sikre økologernes forsyning af gødning i planteproduktionen.

Tror ikke på tidshorisont Professor Mark Post, der i 2013 var den første i verden til at servere cellebaseret kød fra sit laboratorium i Maastricht, tror heller ikke, at det kommer til at gå helt, som RethinkX forudser: Han finder tidshorisonten alt for optimistisk. »Selvom jeg er overbevist om, at den her transformation kommer til at ske, så er det overdrevent optimistisk at tro, at en betragtelig del af markedet i 2030 vil være overtaget af cellebaserede landbrugsprodukter,« skriver han i en mail til Politiken.

Med hensyn til de fordele for klimaet og miljøet, som rapporten nævner, at udviklingen indebærer, peger Per Kølster på, at en kostændring med mindre kød vil have en lignende effekt: »Træerne vokser altså ikke ind i himlen. Vi skal stadig have masser af mad at spise på verdensplan. Den helt store forandring ville komme, hvis vi kunne skabe global madkultur, som man for eksempel har haft i Asien, hvor man har spist langt mere plantebaseret og mindre kød.« RethinkX oplyser til Okologisk.nu, at rapporten er udarbejdet uafhængigt af økonomiske interesser. Den er delvist finansieret af egne midler og delvist af den filantropiske fond Tellus Mater Foundation, der er stiftet af James Arbib, som selv er en del af RethinkX.

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Markedet står stille Bunden er gået ud af det økologiske kornmarked.

Det bedste modtræk er at være god til at dyrke det, der er svært PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN I disse uger kommer vintersæden i jorden. Kornpriserne er lavere end længe, og det er vanskeligt at forudsige, hvad situationen vil være næste år på denne tid, og hvad man står sig bedst ved at dyrke. Hvor er der lys i sigte? »Det er svært at svare på, for lige nu står markedet helt stille - der er ingen bevægelser,« konstaterer Troels Melvang, der er produktkonsulent i Vestjyllands Andel: »Men vi ved af erfaring, at prisudsvingene er størst for det, der er lettest at dyrke, og mindst for det, der er sværere at få succes med. Er man god til at dyrke byg og hvede og bælgsæd, vil man have en fordel på markedet,« siger han.

9. oktober deler Troels Melvang ud af sin viden om den aktuelle markedssituation og udsigterne for den kommende tid, når ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) inviterer til Inspirationsdag med besøg hos to økologiske planteavlere på Herningkanten.

»Ubalancer i markedet kan ramme den enkelte planteavler hårdt, så det er vigtigt at være klædt godt på til at imødegå dem. Vi vil på inspirationsdagen både se på her og nu-situationen og på den økologiske planteavl på den længere bane, det vil sige den nødvendige robusthed i sædskiftet over for udsving i både udbytte og pris,« siger plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard.

Deltagerne skal derfor om formiddagen se på efterafgrøder hos Anders Vendelbo Rahbek, Herning, som lægger jord til ’Efterafgrødekampen’, en dyst mellem ØRD, FRDK, Seges, Sagro og DSV om den bedste efterafgrødeblanding. Efterafgrøderne blev etableret efter vinterbyg omkring 1. august. Vinderen kan først kåres næste år, når den efterfølgende vårbyg er høstet, men 9. oktober afsløres vinderen af første etape.

Efter frokost og oplæg om markedet går turen til Børge GjaldbækNielsen, Videbæk, hvor temaerne er vintersæd, ukrudtsbekæmpelse og efterafgrøder.

Plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard, rådgiver om robusthed i sædskiftet over for udsving i både udbytte og pris.

Vil du vide mere: Alle er velkomne til inspirationsdagen. Information om program og tilmelding findes på hjemmesiden www.oerd.dk.

Efterafgrødekampen ØkologiRådgivning Danmark deltager i dysten om den bedste efterafgrøde med en blanding af: ►►Olieræddike, Brutus og Deep till ►►Tidlig alm. rajgræs og vinterrug ►►Rødkløver og blodkløver ►►Foderært, vintervikke, fodervikke og serradel ►►Hør, solsikke og honningurt

ØKOLOGISK FODER MED ROEPILLER Naturko Slik 17 og 21 Roe Majs er to nye foderblandinger som indeholder økologiske roepiller – til både græsfodring og robotter.

TIL GRÆSFODRING

Blandingen indeholder 17% råprotein og består hovedsageligt af roepiller og majs. Lige netop ved græsfodring og store mængder græsensilage, er der behov for nogle gode cellevægsstoffer for at holde vommen i balance og disse kan malkekøerne nu få fra roepiller.

TIL ROBOTTEN

NYHED

Udover at holde balance i vommen ved græsfodring har roepiller en rigtig god smag og er med til at bidrage til pillekvaliteten. Derfor er de også meget velegnede i robotblandinger.

A19142

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring til kundeservice på tlf. 3368 6000 www.dlg.dk

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. september 2019 nr. 648

Sådan finder du leveriktens hot spot på dine græsgange Leverikter er et tilbagevendende problem for de fritgående husdyr; men hollandske metoder til screening af græsningsarealerne og detektion af leverikte-æg i husdyrgødningen, som er blevet introduceret i Danmark på en række workshops, kan hjælpe dyreholderen med at lokalisere, hvor problemet opstår DYREVELFÆRD

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Én af årets sidste sommerdage sidder en kvinde på hug ved en grøft i en eng ved Mariager. I den ene hånd holder hun en lille si, som hun trækker gennem vandet og mudderet, bagefter undersøger hun, hvad sien har fanget undervejs, og efter nogle forgæves forsøg lykkes det: »It’s a Galba!« udbryder hun triumferende.

Hun har fanget en pytsnegl - eller en Galba truncatula, som den lille ferskvandsnegl også kaldes.

Kvinden er Judith van Andel. Hun er dyrlæge og i sidste uge i august var hun sammen med sin ægtefælle, landbrugsingeniør Philippe van der Grinten, i Danmark for at undervise på en række workshops arrangeret af dyrlæge Randi Worm og Økologisk Landsforening om leverikter i naturafgræsningen.

Traditionelt behandles græssende dyr mod leverikter med forskellige midler afhængig af, hvilket udviklingsstadie leverikterne befinder sig i. Medicinering mod leverikter er dog ikke en ukompliceret proces.

Dels er virkningen af det valgte middel afhængigt af, at midlet gives på det rigtige tidspunkt. Dels fås det mest benyttede middel oftest i en blanding med ormemiddel, som har en meget lang nedbrydningstid, og derfor ofte ender med at slå insekter ihjel i naturen.

hos landmand Erik Christensen ved Mariager.

Pytsneglene er meget kræsne med hensyn til valg af levested: Vandet skal være rent, være max 15 cm dybt og stillestående; det skal have et højt kalk- og jernindhold og må ikke være forurenet med gødning. »Det betyder, at vi ofte finder pytsnegle ved kildevæld, i oversvømmede enge, i grøfter og bække med lave brinker, i traktorspor og i små vandhuller. Og hvis du ved, hvordan du finder pytsneglen, kan du hurtigt lokalisere deres levested og hegne området ude fra græsningsarealet,« fortalte Judith van Andel.

Hun har flere gange oplevet, at et leverikteproblem i en besætning blev løst ved blot at frahegne få kvadratmeter på store græsarealer, fordi pytsneglene kun fandtes på dette meget afgrænsede område.

Find sneglen Judith van Andel har i en årrække i hjemlandet arbejdet på at udvikle metoder til bekæmpelse af leverikter, som kan reducere brugen af medicin. »Udbredelsen af leverikter er 100 pct. afhængig af, at pytsneglen er til stede. Hvis der ikke er pytsnegle, er der heller ikke leverikter,« forklarede Judith van Andel deltagerne på workshoppen, som denne dag foregik

Kan forveksles Pytsneglen er en meget lille snegl med hus, hvor huset er ca. 10 mm lang og 5 mm bredt. Huset er mørkt og med 4-5 tydelige snoninger.

Judith van Andel understregede blandt andet vigtigheden af snoningerne, fordi andre ferskvandssnegle af samme størrelse har snoninger, som er svagere markeret end pytsneglens snoninger.

Et mikroskop kan forstørre de

Deltagerne på workshoppen fik syn for sagen, da Judith van Andel (med ryggen til) fandt en pytsnegl. Foto: Irene BrandtMøller.

fundne snegle, så de kan artsbestemmes; men på workshoppen benyttede vi mobiltelefoner med gode kameraer til at fotografere sneglen, og vi kunne på stedet forstørre billederne og konstatere, om der var tale om en pytsnegl eller en anden art.

Tæl æg »Dyr, der er angrebet af leverikter, kan ikke diagnosticeres, før leverikterne er voksne og lægger æg, som forlader dyret sammen med gødningen. Samtidig kan det på dyr i god trivsel være svært at se, at de er angrebet. Hårdt angrebne dyr kan dog kendes på blodmangel (lyse slimhinder i øjet), væske i vommen og smerter ved gang,« fortalte Judith van Andel.

I ubehandlede køer vil en voksen

leverikte kunne leve i galdegangen i op til to år, mens leverikten i ubehandlede får kan overleve i årevis, hvilket kan betyde en kraftig akkumulering af problemet over tid. »Hvis man har mistanke om, at dyrene er inficeret med leverikter, kan man undersøge gødningen for æg,« fortalte Judith van Andel.

Sammen med Philippe van der Grinten har Judith van Andel udviklet redskabet FlukeCatcher, som er et rør med tre sier, hvorigennem man passerer opslæmmet gødning. Den mest finmaskede si lader ikke æggene passere, og ved at undersøge indholdet i denne si under et mikroskop kan man detektere eventuelle leverikte-æg i gødningen.

Digenea - et af evolutionens mærkelige samarbejder Leverikter, Fasciola hepatica, er parasitter, som er afhængige af to vidt forskellige værtsdyr i sin livscyklus (digenea), og parasitten uddør, hvis den ikke har adgang til begge sine værter ►►Den voksen leverikte lever i galdegangen hos værtsdyret, som oftest er kvæg og får, da de bruges som afgræssere i de områder, hvor pytsneglen lever; men grise og mennesker kan også inficeres med leverikter.

Mennesker, der bærer leverikter, er oftest blevet smittet, fordi de har spist brøndkarse fra områder, hvor der lever pytsnegle, eller fordi de har spist rå lever fra et inficeret dyr.

carie eller haleikte. I forbindelse med denne omformning kan en miracidiae ukønnet opformere sig selv til 4.000 cercariaer. ►► Cercariaerne forlader sneglen og svømmer, indtil de finder vegetation, som de sætter sig fast på. Derefter smider de halen og omdannes til metacercariaer.

►► Under optimale forhold vil æggene klækkes i løbet af et par uger. I dette stadie er leverikten en miracidiealarve, som kan leve i et døgn, hvor den skal finde en pytsnegl, hvis lever den via lungehulen trænger ind i.

Lykkes dette ikke, dør larven.

►► Når metacercariaet sammen med vegetationen indtages af en egnet vært opløses slimskallen omkring metacercariet og larven inde i skallen borer sig i løbet af et par dage gennem tolvfingertarmen til bughulen og videre til leveren. Efter fem-seks uger kan larven begynde at optage føde, og derefter vil den bevæge sig til galdegangen, og som voksen leverikte vil den begynde at producere æg, otte - ti uger efter at værtsdyret blev inficeret. Den voksne leverikte har begge kønsorganer og kan derfor individuelt producere æg.

►► I sneglen indtræder leverikten i et nyt stadie som sporocyst, derefter som redielarve og endelig som cer-

►► Den samlede cyklus tager under optimale forhold totre måneder.

►► Den voksen ikte kan producere op til 25.000 æg i døgnet, som sammen med galden passerer ind i værtsdyrets tarm og blandes med dyrets ekskrementer.

Illustration: Mai Tschjerning Simonsen

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Fårene på Svanholm Gods græsser holistisk på 4. år De dødbidte marker blomstrer op, og dyrene bliver sundere HOLISTISK AFGRÆSNING

TEKST OG FOTO: UFFE WORM

Uffe Worm, Svanholm.

Det er nu, leverikter topper

Mængden af metacercariaer (forstadier til leverikter) topper i efteråret, fordi deres ene værtsart, pytsneglen, hen over sommeren har formeret sig - og har det været en varm og våd sommer, er der mange pytsnegle ude på de våde enge.

Mange dyr vil derfor lige nu være blevet inficeret med iktelarverne, hvis de græsser i områder, hvor der er pytsnegle.

Hvis dyrene behandles, skal det være med et middel, der også slår larverne ihjel (Triciabendazole).

Hen over efteråret og vinteren vil leverikterne udvikle sig i værtsdyrets lever og galdegang, og til foråret bør man derfor undersøge, om dyrene er inficerede og sætte dem i behandling, inden de udbindes, så man ikke selv bringer problemet ud på engene.

Metacercariaer kan overvintre, og behandling inden udbinding er derfor ikke tilstrækkeligt til at forebygge nye tilfælde med leverikter.

Detektering af pytsnegle og frahegning af sneglens levesteder er derfor også en vigtig forebyggende indsats.

Judith van Andel på galba-jagt med sin tesi. Foto: Irene Brandt-Møller.

Selvfølgeligt koster det: mere hegning og flytning af dyr og vandkar. Gevinsten er heldigvis synlig: græsvæksten på overdrevet bliver tættere og mere varieret. Foderudnyttelsen bliver bedre og dyrene sundere. Med den holistiske praksis stimuleres naturens mangfoldighed, også til at fremme kulstofbindingen i jorden.

Det eminente sammenspil mellem græssende dyr og planter fremmer humusdannelsen og forbedrer jordens vandholdningsevne.

I de sidste 15 år har jeg avlet systematisk på resistens mod indvoldsparasitter i fåreholdet med godt resultat. Med introduktionen af holistisk planlagt afgræsning er ormekurene gjort unødvendige. Sådan

Hovedprincipperne i holistisk afgræsning er: ►►Mange dyr sammen i kort tid. Det aktiverer jordbiologien. Foldene skal være en størrelse, så de bliver afgræsset jævnt og resten trampet ned. ►►Dyrene flyttes ofte til renere folde (3-5 dage i hver fold). Så bliver genvæksten ikke bidt af, før rødderne er gendannet. ►►Mange folde, så græsset har genskabt bladmassen og rodnettet og dyrene ikke returnerer til et højt smittetryk. Alt efter årstiden er det fra 3 til 9 uger. ►►Græsset efterlades i pæn højde: gerne 7-8 cm. Parasitternes larver kravler som regel ikke højere op end 5 cm, hvor de lægger sig i bladskeden. Det er helt fint at efterlade 40-50 % af bladmassen.

Det fremmer den efterfølgende vækst. ►►Det er en fordel at veksle mellem får og andre dyrearter som køer og heste, der ikke er vært for de samme parasitter. ►►Styrk dyrenes immunsystem ved at sørge for godt huld og rolig håndtering. ►►Med en alsidig grønsvær, hvor der indgår tanninholdige planter (det kan f.eks. være cikorie og kællingetand) modarbejdes mange parasitter. Tanninen forhindrer parasitterne i at sætte sig på løbeog tarmvæg. ►►Udvælg dyrene ud fra deres resistens over for parasitter. Først og fremmest ved at sortere de mest følsomme dyr fra. Et sådant avlsarbejde sker organiseret på de britiske øer, i Australien og New Zealand. ►►I yderste nødstilfælde kan man bruge ormekur. Det er nemt at vinde slaget og tabe krigen. Dyrenes immunsystem går i stå, mens kemikalierne virker, mange andre mikroorganismer i fordøjelsessystemet bliver også dræbt, mikrolivet i jorden påvirkes negativt af medicinresterne i gødningen. Kort sagt ormemedicin er giftig for omgivelserne.

ser det i hvert fald ud de sidste par år. At der er parasitter til stede, kan jeg se i gødningsprøverne, men ikke på et sygdomsfremkaldende niveau.

Tilvæksten er god og ingen tegn på syge dyr.

ger at styre i fåreholdet. Ingen år er ens, men helt sikkert lammene får orm, hvis vi bare lader stå til. Ofte med mange dødsfald til følge. En ormekur svarer dog til at tisse i bukserne.

Erstatter ormekur Parasitter er en af de sværeste pla-

Uffe Worm er fåreavler på Svanholm Gods

God appetit i ny fold. Efterlad 40-60 %, så kommer græsset bedre i gang til næste gang.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

27. september 2019 nr. 648

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde Birk arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Kvæg skaber variation Der var engang, hvor de naturfaglige var enige om, at det økologiske klimaks i Danmark var tæt, løvfældende skov, som dækkede hele landet. Når vi taler om økologisk klimaks, så mener vi det allersidste trin i successionen – den trinvise udvikling i naturen efter en voldsom forstyrrelse som for eksempel en istid, vulkanudbrud eller sågar landbrugsdrift. Efter denne forstyrrelse starter successionen, og hvert enkelt trin i udviklingen er et såkaldt successionstrin. Til at starte med vil énårige såkaldte pionerplanter indtage arealet – dem kender vi typisk som markukrudt. Derefter vil flerårige urter indfinde sig og derefter buske, pionertræer, højskov og til sidst urskov. Det er dette allersidste trin, urskoven, som man tidligere har troet var tykt, udbredt og dækkede det ganske land. Men heldigvis er man blevet klogere, for selvom urskoven er klimakstilstanden, var der i skovene arealer, som var lysåbne, hvor vegetationen blev holdt nede af hjorte, vildsvin, urokse, bison og andre vilde planteædere.

Disse arealer var naturligvis ikke klimaksstadier som den omgivende

urskov, men derimod variationer af successionsstadier, da de vilde dyr med gentaget slid og græsning skabte små forstyrrelser, der holdt successionen i skak.

I takt med landbrugets indførsel for 6.000 år siden overtog husdyr som kvæg, får, geder og svin de vilde græsseres rolle i skovene, samtidig med at svedjebrug og anden fjernelse af skov skabte stadig større, permanente åbninger i skovene, og ferske enge skabtes ved afgræsning og høslæt. Hvor landbrugsjorden mistede store dele af sin biologiske mangfoldighed, sikrede afgræsningen af svært fremkommelige jorder, at der her blev samlet en højere biodiversitet end i det omkringliggende landskab. Det er lysåbne naturtyper, som vi kender som overdrev og enge, moser og kær. I slutningen af 1800-tallet tog udviklingen mod det landbrug, vi kender i dag, fart.

Intensiveringen med høje udbytter, store mængder kunstgødning og få græssende husdyr betyder, at der ikke længere bliver fraført næring ved græsning af skovlysninger og enge. Tværtimod stiger mængden af kvælstof i luften voldsomt, og

det virker som gødning på de sarte naturområder. Værre endnu er, at størstedelen af disse naturarealer er meget små og ligger klemt inde som naturlommer i landbrugslandet.

Man mener, at omkring halvdelen af disse naturarealer er under mangelfuld eller slet ingen pleje, hvilket betyder, at næringsstofindholdet på arealerne bliver ved med at stige, hvilket kvæler naturen.

Natur på menuen En løsning på naturarealernes deroute kan være at se tilbage. I helt gamle dage havde vi uroksen, derefter tamkvæget og nu ingen til at æde af naturarealerne og varetage den vigtige opgave med at fjerne næringsstofferne. Men det passer jo ikke – vi har faktisk masser af kvæg, og det giver rigtig god mening at se på at få flere af dem ud og pleje vores naturarealer. Hvor fodertilgængeligheden på mange arealer er for lav til, at det kan lade sig gøre at have højtydende malkekvæg som plejere, kan det ofte fungere

rigtig fint at bruge ungdyrene. Mere traditionelt er det at bruge hårdføre kødkvægsracer som Hereford, Galloway eller Angus som tilmed har den evne, at de kan gå ude året rundt og dermed lave den gavnlige helårsgræsning.

Kvægets evner i naturen Græsningsdyr inddeles typisk efter den måde de græsser på, og hvad de æder, i ’browsere’, ’blandingsædere’ og ’græssere’. Browserne er dyr som rådyr og elge, der overvejende æder blade og knopper fra træer og buske. Blandingsædere er geden, der som rådyr og elge foretrækker træer og buske, men som fint æder græs også samt kronhjorten, der ligner geden i fødemønster, dog med en større forkærlighed for græs. Blandt græsserne har vi hest, får og kvæg, som langt overvejende æder græs. Kvæget er altså ikke den dygtige kratrydder som for eksempel geden er, men den har flere evner, som gør den til den mest foretrukne naturplejer her i landet.

Kvæg er ikke særligt kræsne og græsser mere groft end for eksempel får store arealer ned, hvilket betyder, at de får tørre stængler, tuer og anden grov plantevækst med. Dette er en fordel, fordi det skaber lys og plads til friske skud af mere nøjsomme arter, som oftest er de mere sjældne. Kvæget er tunge dyr, som skaber forstyrrelser på arealerne, og som jeg var inde på i indledningen af denne klumme, kan forstyrrelser være en god ting, som giver plads til tidligere successionsstadier. Køernes tråd blotlægger jord, som fungerer som såbed for jordens frøpulje, og i våde områder skaber klovaftrykkene mikro-vandhuller, hvor frøer og andre vandelskende dyr kan leve og formere sig.

Kvæget skaber kort græs og langt græs, tuer og bar jord, vandhuller og slider på træer og buske, så der skabes dødt ved, som er levested for et utal af sjældne arter. Dét, som kvæget kan skabe i naturen, er variation, og det er præcis, hvad vi mangler.

Avl af oprindelige racer kan skabe fundament for ny nicheproduktion Det økologiske landbrug har gennem de seneste år været inde i en positiv vækst, som bygger på forbrugertillid, bæredygtighed, innovation og stærke værdier. Det afspejles blandt andet i en markedsandel på 32 pct. for økologisk konsummælk i butikkerne Organic-RDD projektet SOBcows har dels haft som formål at gavne den økologiske produktion ved at udvikle avlslinjer, der er velegnede til økologisk produktion, og dels har projektet haft som formål at bane vej for, at mejerierne kan skabe nye nicheprodukter på baggrund af viden om køernes avlsmæssige karakteristika.

Fodring, race og management påvirker fedtsyreprofilen i mælk SOBcows har fundet, at fedtsyresammensætningen i komælk varierer betydeligt og er påvirket af en række faktorer relateret til fodring, race og management. Fodring med græs- eller urtebaserede rationer øger mælkens indhold af umættede C18-fedtsyrer, og tilsvarende øger fodring med mættet fedt (f.eks. palmeolie) indholdet af palmitin– og stearinsyre (C16:0 og C18:0) i mælkefedtet.

Data fra projektet viser også, at Jersey adskiller sig fra de øvrige racer ved en højere andel mættede fedtsyrer og en tilsva-

rende lavere andel umættede fedtsyrer. Desuden ses det, at fedtmobilisering i starten af laktationen påvirker fedtsyreprofilen i mælken, og at andelen af mono-umættede fedtsyrer er størst i perioden, hvor køerne mobiliserer. Endelig viser data fra projektet en avlsmæssig variation for de enkelte fedtsyregrupper, og det er derfor muligt at påvirke sammensætningen af mælkefedtet gennem avl.

Markedsføring af mejeriprodukter med særlige egenskaber Kan man markedsføre mælk med et højere niveau af umættede fedtsyrer og et lavt niveau af palmitinsyre, når forskningen i forhold til human sundhed og fedtsyrer til stadighed er under diskussion? Kan man med udgangspunkt i bevarelse af gamle racer sikre vores biodiversitetsforpligtelser og markedsføre højkvalitets mejeriprodukter baseret på disse? Og går vi på kompromis med smag eller tekstur, når produkter produceres med en høj andel umættede fedtsyrer? Det var blot nogle af diskussionspunkterne på en nyligt afholdt workshop i regi af SOBcows.

På dagens workshop kom det frem, at mejeriprodukters smag, lugt og konsistens potentielt påvirkes af fedtsyreprofilen. Fedtrige produkter som smør, smørbare blandingsprodukter og ost vil få en blødere tekstur og vil lettere blive udsat for oxidation og dermed have en højere risiko for harskning, afhængigt af hvor meget man skubber andelen af umættede fedtsyrer.

Om mejerierne vælger at markedsføre ost på baggrund af

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Helene Uller-Kristensen, Kommunikation, ICROFS

den kulturhistoriske fortælling, de gamle racer repræsenterer, eller om mejerierne sætter fokus på niveauet af umættede fedtsyrer, så afhænger potentialet af, om mejerierne i fremtiden vil afregne mælken for særegne raceegenskaber eller for de enkelte fedtsyrefraktioner - frem for at betale for den samlede fedtfraktion, som det ses i dag.

Samlet set konkluderer SOBcows, at der er et betydeligt avlsmæssigt potentiale. Hvis der kommer en efterspørgsel efter mejeriprodukter med særlige egenskaber, er det oplagt at ændre det avlsmæssige niveau i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmæssige muligheder for at producere mælk med en potentielt sundhedsfremmende fedtsyreprofil.

Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

MAD & MARKED

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Fyens Økologi sigter på økonomi og indtjening Det er slut med at skyde med spredehagl i Fyens Økologi. Efter sparring med konsulenter i projekt Grønt Generationsskifte har den nystartede virksomhed rettet sigtekornet mod de aktiviteter, der skaber indtjening

Fyens Økologi

►►Fyens Økologi drives af parret Martha Marie Jensen og Camilla Varming Nielsen.

Virksomheden blev etableret 1. januar 2018, men kom først for alvor i drift i slutningen af året. ►►Fyens Økologi tilbyder økologiske varer fra Fyn. Firmaet producerer selv økologiske æg og sælger frugt, grøntsager, most, honning og mel fra bl.a. Syrengården, Skyttes Gartneri, Holistia, Nørregården, Lystgården, Nørremadegaard, Fårehavegård, Øko-mølleriet, Annettes Grønt, Allesø Frugt m.fl. ►►Fyens Økologi arbejder for at fremme dyrevelfærd, bæredygtighed og den økologiske produktion på Fyn.

GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN

Virksomheden Fyens Økologi består af beskedne 3000 æglæggende høns i lejede lokaler, en stor stak æggebakker og en Facebook-side. Men Fyens Økologi er først og fremmest to energiske kvinder med en god ide og en ambition om at styrke økologi på øen, så producenterne bliver mere synlige, og forbrugere, institutioner og restauranter nemmere kan få fat i fynske øko-fødevarer. Æggene fra høns med ekstraordinært gode forhold er den første vare, som Fyens Økologi har kastet sig over at sælge. »Vi begynder med æggene, som vi delvist selv producerer, men målet er, at vi kan blive grossist for andre økologiske producenter på Fyn, og være med til at formidle deres varer til restauranter og andre, der efterspørger lokale råvarer,« fortæller ejeren, Martha Marie Jensen.

Sammen med Camilla Varming Nielsen, ægtefælle og firmaets salgschef, der denne eftermiddag har travlt med at pakke dagens sidste æg, driver hun hønseholdet på

»Rådgiverne satte os til at analysere hvor, vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem,« siger Martha Marie Jensen (t.v.), der sammen med ægtefællen Camilla Varming Nielsen driver Fyens Økologi. Foto: Karen Munk Nielsen Skovlyst, en gård langt fra alfarvej på Midtfyn. Hønsene er hendes, men hønsegård og -hus har hun lejet af økologen Per Andersen, der ønskede en samarbejdspartner, og som nu er ansat i Fyens Økologi. »Uden Per kunne vi ikke gøre det.

Per ved alt om høns, og det er ham, der lærer os op,« betoner Camilla.

Nu med et rigtigt budget Virksomheden har kun godt et år på bagen og var blot en ide og slet ikke flyvefærdig, da Martha Marie Jensen i 2017 hørte om og meldte sig til Grønt Generationsskifte – Økologisk Landsforenings projekt om generationsskifte og forretningsudvikling. »Jeg var så småt gået i gang med

“

Det første år skød vi nok med spredehagl og satsede lidt på det ene og lidt på det andet.

Rådgiverne satte os til at analysere hvor, vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem.

Martha Marie Jensen

at lave budgetter og snakke med banken, men virksomheden var ikke formelt etableret,« fortæller Martha Marie Jensen. »Vi har haft nogle gode samtaler med konsulenterne i Grønt Generationsskifte om, hvordan man laver forretning. Og nu har vi ikke mit budget men et rigtigt budget, som vi følger op på hver uge,« griner hun.

Og budgettet holder. Opstartsomkostningerne er betalt af med udgangen af 2019, og fra næste år regner de to iværksættere med at kunne få løn for deres arbejde.

Projektet gav nyttige værktøjer Aktiviteter og forretning er trimmet i samarbejdet med rådgiverne i Grønt

Rådgiver: En smuk historie

Projekt Grønt Generationsskifte

Værdier og klare holdninger skal gå hånd i hånd med fokus på forretning og økonomi, konstaterer Hans Bach-Lauritsen, der har været en af Fyens Økologis sparringspartnere gennem projektet Grønt Generationsskifte.

Økologisk Landsforening gennemfører projektet Grønt Generationsskifte, hvis formål er at styrke forretningsudvikling og generationsskifte i det økologiske landbrug. Projektet gennemføres fra 2017 til 2019 i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, SAGRO, Østdansk Landboforening og Landboungdom.

Fyens Økologi har gennem Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte fået sparring om forretningsudvikling og økonomi af økonomirådgiver Lars Elnegaard, SAGRO, og økologichef Hans BachLauritsen, Østdansk Landboforening.

Sidstnævnte roser Fyens Økologi for åbenhed og et ønske om at lære og tage gode råd og nye værktøjer til sig. »Det er en meget smuk historie om to unge økologer, der starter helt fra bunden og bygger vejen, mens de kører. Deres ide er båret af stærke værdier og klare holdninger til økologi og dyrevelfærd, men står værdierne alene, risikerer man, det blot bliver en naiv og romantisk drøm, der kuldsejler. I dette tilfælde er der heldigvis tale om meget åbne og lyttende personer, som har brugt de forslag, vi kommer med, til at udvikle deres ideer til en forretning,« siger Hans Bach-Lauritsen.

►►Formål: At udvikle et koncept for hvordan trængte landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet. ►►Aktiviteter: Screening af ejendomme, rådgivning om forretningsudvikling og generationsskifte, etablering af mentorordning for nye økologer og udvikling af undervisningspakker til landbrugsskoler.

Der er arbejdet med forretningsudvikling på 10 ejendomme og med generationsskifte for 11 købere og 37 sælgere. ►►Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug. ►►Læs mere på okologi.dk

Generationsskifte, der har givet dem værktøjer til at skabe forretning ud af deres ide. »Det første år skød vi nok med spredehagl og satsede lidt på det ene og lidt på det andet. Rådgiverne satte os til at analysere hvor, vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem,« siger Martha.

Resultatet af analysen var, at prisen på æg skulle op, og fokus skulle være på opsøgende salg hos kunder til æg i str. M/L pakket i bakker à 30.

Her er fortjenesten nemlig størst, fordi æggene er hurtige at pakke og ikke skal etiketteres.

I løbet af blot to måneder havde Camilla skaffet de nye kunder, der skulle til for at give den nødvendige indtjening. »Det er sjovt at komme ud og se folk i øjnene. Jeg gør meget for at fortælle og ’tegne’ historien for kunderne. Der er rigtig mange restauranter, der, uanset hvor dyre de er, bruger buræg i deres mad. Jeg vil have dem til at bruge vores æg, også når de er skjult i retterne, og gæsterne skal efterspørge det. Mange flere skal spørge efter velfærdsæg og efter lokale råvarer,« betoner Camilla.

At fokus er på at tjene penge og holde omkostningerne i stram snor, har de det godt med. »Det er her, vi er lige nu, og det er meget tilfredsstillende. Rådgiverne sagde det så fint: Først fokuserer vi på forretningsområder, vi tjener penge på, så kan vi udvikle de andre hen ad vejen,« siger Martha Marie Jensen.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. september 2019 nr. 648

Virksomhederne ønsker ikke et niveaudelt mærke Et enigt virksomhedsudvalg i Økologisk Landsforeningen punkterer tanken om at etablere en økologisk mærkningsordning med flere kvalitetsniveauer, mens markedschef Michael Langberg betoner behovet for udvikling

logiske Spisemærke. Det opererer med guld-, sølv- og bronzemærker, som afhænger af andelen af økologiske råvarer i de enkelte køkkeners menu.

Helt konkret ville han gøre det nemmere for forbrugerne at vælge de varer, som lever op til flest muligt af tankerne bag de økologiske principper og FN’s Verdensmål, som efter hans vurdering er de vigtigste pejlemærker for den fremtidige fødevareproduktion.

UDVIKLING

Forskel på mærker og brands Men på det seneste møde i Økologisk Landsforenings Virksomhedsudvalg gjorde virksomhederne det klart, at de ikke ønsker at gradbøje økologien i form af et niveaudelt Ømærke. »Hvem skulle også afgøre, hvilke produkter der fik guld og sølv,« spørger udvalgets formand, Henrik Biilmann, som er direktør for Friland. »Vi ser mange eksempler på, at der sker en masse produktudvikling inden for det røde Ø, uden at det kræver guld, sølv og bronze-mærker.

Det handler om at give plads til den innovationskraft, der er ude i virksomhederne,« siger Henrik Biilmann, som selv har oplevet øget konkurrence, da en af Frilands leverandører forlod selskabet og etablerede brandet Poppelgris fra Hestbjerg.

Den er et eksempel på et kødkoncept, hvor producenten har lagt et ekstra lag af krav til dyrevelfærden oven på Ø-mærkets minimumskrav, og det er den vej, ØL’s medlemsvirksomheder ønsker at gå.

AF JAKOB BRANDT

Tankerne om et gradueret økologimærke falder ikke i god jord hos landets største producenter af økologiske fødevarer. »Det vil skabe mere forvirring end forklaring, hvis man begynder at graduere Ø-mærket,« sammenfatter Henrik Biilmann holdningen i et enigt virksomhedsudvalg i Økologisk Landsforening.

På sit seneste møde, hvor både Friland, Arla Foods og Dava Foods m. fl. var repræsenteret ved bordet, bakker alle op om Ø-mærket i sin nuværende form. Det samme gør de største aktører i dagligvarebranchen, men alle er også enige om, at det er vigtigt, at økologien bliver ved med at udvikle sig.

Diskussionen om at markedsføre økologi på forskellige niveauer fik senest nyt liv, da Økologisk Landsforenings markedschef, Michael Langberg, luftede ideen på en inspirationsdag for foreningens virksomhedsmedlemmer i forrige måned.

Hans ide gik ud på at skabe en mærkningsordning, som kunne bygge på grundkonceptet bag Det Øko-

Det var ment som en provokation Holdningen i Virksomhedsudvalget kommer ikke bag på Michael Langberg. Tværtimod ligger den meget tæt op ad det, som han havde forventet, forklarer han til Økologisk.nu

Landets største producenter af økolgiske fødevarer ønsker ikke at pille ved Ø-mærket, som er et af detailhandlens stærkeste mærker med en kendskabsgrad tæt på 100. Arkivfoto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

Et gradueret Ø-mærke er ikke Henrik Biilmanns livret. Foto: ØL

»Tankerne om at gradbøjde Ømærket var mest af alt ment som en provokation. Den skulle få gang i debatten om, hvordan markedet bliver i stand til at belønne de producenter, som går foran med udviklingen af økologien,« siger Michael Langberg.

Efter hans vurdering er det utrolig vigtigt, at produktionen af økologiske fødevarer bliver ved med at udvikle sig i en mere bæredygtig retning, og hvis ikke det kan dokumenteres i form af en mærkningsordning, er det nødvendigt at finde en anden vej. »For mig er det et spørgsmål om at få sluppet den rigtige økologi løs.

Derfor skal vi have fundet en model,

så vi klart kan dokumentere øget bæredygtighed i produktet,« siger markedschefen.

Han opfordrer alle producenter til at tage udgangspunkt i de fire grundlæggende principper bag økologien, da de ved at leve op til dem samtdig også lever op til mange af FN’s verdensmål, som i dag i større eller mindre grad er pejlemærker for producenter af alle typer varer. »Hvis producenterne lader sig begrænse af den laveste fællesnævner for økologi, ender det med, at de på et tidspunkt bliver kørt over af andre,« forudser Michael Langberg, som forventer, at kravene til bæredygtighed og klima kun vil vokse i de kommende år.

Alle bakker op om Ø-mærket Henrik Biilmann erkender, at den økologiske fødevareproduktion kan komme under øget pres fra det voksende fokus på klima, og at EU-reglerne på nogle punkter ikke går så langt, som alle danske økologer ville ønske, men det ændrer ikke ved, at alle, som deltog i Virksomhedsudvalgets seneste møde, er enige i, at et niveaudelt Ø-mærke ikke er vejen frem for dansk økologi. »Vi har et rødt Ø, som hele Danmark bakke op om og sætter pris på,

og vi ser stadig et kæmpe potentiale for vækst i mejerikategorien, så vi ser ikke et behov for at skabe noget nyt i forhold til Ø-mærket,« siger Camilla Blicher Simonsen, som er marketingansvarlig i Arla Danmark.

Hun betoner i den forbindelse, at det er vigtigt i at skelne mellem brands og mærker. »Det røde Ø er et mærke. Arlas økologiske brand er Arla-Øko, og vi arbejder løbende på at bygge på vores brand. Senest har vi fortalt kunderne om, at alle vores økologiske producenter bruger grøn strøm,« siger hun efter mødet i Virksomhedsudvalget.

Klimadebatten banker på døren Afvisningen af et niveaudelt mærke er ikke det samme, som at virksomhederne afvise behovet for udvikling. Tværtimod var der på mødet bred enighed om, at det er relevant for økologerne løbende at være opmærksomme på, hvad der sker omkring begrebet bæredygtighed. »Det er klart, at klima er noget af det, vi kommer til at skulle adressere, men det skal ske i regi af det røde Ø. Det er på den spilleplade, vi skal spille, men vi skal selvfølgelig lytte til de trends, som er i markedet,« pointerer Henrik Biilmann.

Massiv vækst i salget af økologi til professionelle køkkener Med en vækst på 312 mio. kr. i 2018 nåede foodservice-salget op på næsten 2,4 mia. kr. Det fremgår af den årlige foodservicestatistik, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort Det svarer til en vækst på 15 pct. i forhold til 2017, da foodservice-salget for første gang rundede to mia. kr.

Dermed fortsætter de foregående års markante vækst, og de økologiske varers andel af det samlede foodservice-salg udgjorde sidste år 10,9 pct. mod 10,1 pct. i 2017. Til sammenligning bestod 12 pct. af omsætningen i detailhandlen sidste år af økologiske varer.

De største varegrupper: ►►Kolonialvarer 35 pct. ►►Mejerivarer 31 pct. ►►Frugt og grønt 21 pct.

Væksten i det økologiske foodservice-salg er ifølge Torben Blok,

markedschef for foodservice i Økologiske Landsforening, udtryk for en positiv udvikling, og han forventer, at væksten fortsætter i de kommende år: “Tallene lever helt op til vores forventninger i en branche, hvor det syder og bobler af energi, og vi begynder at kunne se en spirende tendens, hvor vi får flere køkkener med.

Det giver os en tro på, at hele udespisningen er ved at vågne,” siger Torben Blok. ► Læs mere om foodservicesalget på Økologisk.nu

Stor vækst i foodservicesalget fra 2014-2018 2,5 mia. kr 2,0 1,5 1,0 0,5 0

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik

2016

2017

2018

MAD & MARKED

27. september 2019 nr. 648

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Ny ejerkreds ser en spændende fremtid for andeslagteriet i Struer

ØL inviterer til økologisk topmøde på Fyn

Efter fem år som ejer af

Sæt X i kalenderen den 24. oktober, andeslagteriet på når det professionelle økologiske havnen i Struer har Danmark samles på Lundsgaard Martin Daasbjerg solgt Gods til en spændende og anderledes konference, hvor økologi og verslagteriet til ejerkredsen densmål smelter sammen i ét! bag det nyetablerede Sådan lyder opfordringen fra aktieselskab, Dan Duck foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening.

Fødevareminister Mogens Jensen A/S, som har store plaOverskriften for dagen er ’Fra ord (S) er blandt oplægsholderne, når ner for slagteriet til jord til bord’. Økologisk Landsforening inviterer til »Dagen henvender sig til hele det økologisk topmøde på Lundsgaard Det bliver de fire ejere bag det nyprofessionelle maddanmark fra virk- Gods, hvor ministeren går i dybden etablerede aktieselskab Dan Duck somheder til beslutningstagerne, og med, hvordan den nye regering vil A/S, som skal drive andeslagteriet i til alle de, som vil tage Verdensmå- sikre og udbygge Danmarks position Struer videre, og det var en både letlene til sig og arbejde for at udvikle som frontløber for den bæredygtige tet og glad Martin Daasbjerg, som i økologien,« siger Torben Blok, mar- udvikling. august kunne offentliggøre, at yngre kedschef for foodservice i Økologisk kræfter nu er klar til at investere Landsforening. både tid og kræfter i at videreføre Topmødet finder sted på det det fjerkræslagteri, som han har indøkologisk drevne Lundsgaard Gods rettet på havnen i Struer. i Kerteminde, hvor ØL har kridtet innovative øko-produkter i flere vare»Det er dejligt, at der er nogen, banen op til en dag med oplæg og kategorier. som kan se en ide i det, vi har opbygdebat om branchens erfaringer og »Det er ved at være sidste chance get, og kan se et udviklingspotentiale for at tilmelde produkter til Økologisk i at følge de spor, som vi har lagt ud,« udfordringer. »Målet er, at vi skal finde frem til Guld. Feltet er stærkt, og vi glæder siger Martin Daasbjerg, som fortsætkursen mod en mere bæredygtig be- os meget til at afsløre vinderne,« si- ter i det nye selskab, hvor han får ger Torben Blok. spisning,« siger Torben Blok. ansvar for salg og kontakten til proTopmødet danner også rammen ducenterne. om uddeling af Økologisk Guld, Food- ► Læs mere om topmødet på økoNy direktør for fjerkræslagteriet logisk.nu service 2019, som tilfalder de mest er Hardy NOFF_ad_DANISH_half 261x180mm.qxp_NOFF danish 185x128 11/09/2019 09:10 Page 1Eskildsen, der også er med

13-14 November 2019

Fjerkræslagteriet i Struer har allerede slagtet en del udsætterhøns, og de nye ejere håber, at netop udsætterhøns kan være med til at gøre slagteriet til en rentabel virksomhed. Arkivfoto: Jakob Brandt i den fire mand brede ejerkreds bag selskabet Dan Duck A/S, som håber, at det i løbet af de kommende par år er muligt at øge antallet af slagtninger markant.

Som direktør og ejer af det økologiske rugeri, Top Æg, i Viborg er Hardy Eskildsen en kendt person i den økologiske æg- og fjerkræbranche, og som medlem af Æg- og Fjerkræudvalget i

Økologisk Landsforening har han gennem flere år arbejdet for at skabe de bedst mulige betingelser for den økologiske produktion af fjerkræ og æg. »Med overtagelsen vil jeg gerne værne om det kæmpe arbejde, som Martin Daasbjerg har lavet, og vi får brug for opbakning fra alle sider, og jeg håber, at hele branchen kan se fordelene ved slagteriet,« siger han.

Nordens førende fagmesse for bæredygtighed

Nyt til 2019!

Naked Drinks Scandinavia, Free From Scandinavia og Vegan Scandinavia viser de nyeste innovationer fra de hurtigst voksende kategorier inden for detailhandel. Dette er din mulighed for at finde din næste bestseller og møde mærkerne bag disse voksende forbrugertendenser.

SIDELØBENDE MED

OMFATTER NU

Organised by

DU KAN NU TILMELDE DIG

og få din gratis entrébillet til messen Angiv kampagnekode: NFDK117 www.nordicorganicfoodfair.com

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. september 2019 nr. 648

► ANNONCER

n TID & STED

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Inspirationstur med fokus på efterafgrøder og rodukrudt ØkologiRådgivning Danmarks erfagrupper afslutter sæsonen med et fælles fagligt arrangement, som er åbent for alle interesserede. Temaet i år er efterafgrøder og vintersæd, og turen går bl.a. til Herning, hvor ØRD, Frdk, SEGES, SAGRO og DSV dyster om den bedste efterafgrødeblanding.

Kom ind i efterafgrødekampen - og se hvordan deltagerne klarer sig, når vi besøger slagmarken ved Herning. ØkologiRådgivning Danmark inviterer til inspirationstur for sine erfagrupper og andre interesserede.

Tilmelding: Senest 7. oktober til info@oerd.dk eller tlf. 7660 2334 Tid: 9. oktober kl. 10.00 - 15.30 Sted: Anders Vendelbo Rahbæk, Frølundvej 83, 7400 Herning Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Fra ord til jord til bord - verdensmålene som økologisk hverdagskost Sæt X i kalenderen den 24/10 når det professionelle økologiske Danmark samles på Lundsgaard Gods til en spændende og anderledes konference, hvor økologi og verdensmål smelter sammen i ét.

Vi skal høre førende meningsdannere og praktikeren der har omsat ord til handling.

Alt krydres med et kig ind i fremtiden, showroom med innovative løsninger, kåring af økologisk guld foodservice 2019 samt involverende debatter og netværk.

Dagen byder på et væld af økologiske sanse- og smagsindtryk, når vi gør verdensmålene til økologisk hverdagskost.

Pris: 795 kr. + moms, betales ved tilmelding. Se programmet på okologi.dk/kalender.

For yderligere info: Malene Jensen, 40 63 35 15, mje@okologi.dk Tid: 24. oktober kl. 9.30 - 19.00 Sted: Lundsgaard Gods, Lundsgårdsvej 6, 5300 Kerteminde Arrangør: Økologisk Landsforening

3. oktober kl. 9.30-13. Kursus på Gartneriet Markhaven i biodynamisk dyrkning af grøntsager i væksthus, med Klaus Søgaard og Jesper Søllingbraa, Markhaven, og Erik Frydenlund, biodynamisk konsulent for Markhaven. Emner: kompostering, gødskning, præparater, jordkvalitet, plantesundhed.

Pris: 400 kr + moms inkl. frokost.

Tilmelding senest 27/9 til info@ biodynamisk.dk Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

2. november kl. 10-16. Biodynamisk Kompost/præparatkursus på Gartneriet Herta. Praktisk kursus i de biodynamiske dyrkningsprin-

cipper og metoder til opdyrkning af en frugtbar jord og planter, der strutter af sundhed, med fokus på kompostfremstilling i haven og mindre gartnerier og brugen af de biodynamiske præparater. For yderligere information og tilmelding til Birthe Holt tlf. 3095 4577 eller birtheholt@live.dk Pris: 500 kr. som inkludere en gourmet frokost af gartneriets afgrøder og formiddags- og eftermiddags-kaffe/ te og forfriskninger. Indbetales på konto nr 84011 105644.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Se også nyheder på www.okologisk.nu n Bog-nyt

Workshop - Dyrevelfærd i Naturafgræsningen Økologisk Landsforening inviterer dig hermed til at deltage i en workshop på Molslaboratoriet mandag d.

28. oktober om dyrevelfærd i naturafgræsningen.

Det gør vi, fordi vi i 2019 gennemfører et projekt af samme navn. Projektets hovedformål er at sikre, at hensynet til dyrenes trivsel bevares under de rammer og målsætninger, som kendetegner den moderne naturpleje med græssende kvæg.

Som projektets hovedopgave skal vi definere relevante velfærdsindikatorer, som kan grundlægge et udkast til en velfærdsprotokol for naturafgræsning.

Til dette behøver vi al den hjælp, vi kan få, fra dyrlæger, forskere og konsulenter, fra landmænd, der udfører naturafgræsning, og fra alle andre, der interesserer sig for dyrevelfærd.

Vi håber derfor, du finder emnet og programmet interessant og vil deltage i arrangementet.

Tilmelding senest d. 21. oktober. Se nærmere på okologi.dk/kalender.

Tid: 28. oktober kl. 9.30 - 15.00 Sted: Molslaboratoriet, Nedre Strandkær, Strandkærvej 6, Femmøller, 8400 Ebeltoft Arrangør: Økologisk Landsforening Hvad er bæredygtig emballage?

Kom på uddannelses- og inspirationsdag målrettet økologiske virksomheder og bliv klogere på bæredygtig emballage og ressourceforbrug i virksomheden.

Få nyeste viden fra branchen og indblik i, hvad der er op og ned i debatten om bæredygtig emballage, ressourcer og cirkulært forbrug. Hvad er muligt, hvilke krav gør sig gældende og hvad forventer den økologiske forbruger?

Tilmelding senest torsdag d. 30. oktober kl. 12 via okologi.dk/kalender. Tilmelding er bindende og efter først til mølle-principper. Der er begrænset antal pladser.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 6. november kl. 9:30 - 15:30 Sted: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle Arrangør: Økologisk Landsforening Fødevaretrends 2020 – 2022 og fokus på det polske marked Dagens oplægsholder er Flemming Birch, som er ekspert i fødevaretrends og fremtidens forbrug.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 7. november kl. 10:00 - 15:00 Sted følger Arrangør: Organic Export Academy

Valdemarsro aftensmad – De skønneste livrettet til hele familien. Ann-Christine Hellerup Brandt. 366 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Mere end 200 opskrifter på aftensmad med inspiration fra både det nære og velkendte og de fjernere himmelstrøg. Med eller uden kød, men altid med vægt på smag og enkelthed.

Det er en grundbog, hvor opskrifterne er nemme at gå til, og der er ud over hovedretterne opskrifter på bl.a. salater, dressinger og saucer.

Økologi-Kongres 2019 I november 2019 mødes den økologiske branche igen til Økologikongres. Kongressen er en enestående mulighed for at møde folk fra den økologiske sektor på tværs af faggrænser og for at blive udfordret og inspireret. Kongressen løber over to dage og henvender sig til landmænd, rådgivere, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter.

Det er muligt at følge arbejdet og siden se programmet og tilmelde sig via kongressens hjemmeside https://okologi-kongres.dk/.

Nærmere oplysninger på tlf. 3339 4033 (faglige program), 8740 5420 (øvrige henvendelser) Tid: 20. november kl. 09:00 til 21. november kl. 15:30 Sted: Vingsted Hotel og konferencecenter, Vingsted Arrangør: SEGES Økologi Innovation, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Anders Kofoeds store bog om naturen. Anders Kofoed. 360 s.

399,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

TV2's husbiolog har begået en bog med '250 fantastiske

dyr og planter, du finder i den danske natur.' Bogen er rigt illustreret, så man aldrig er usikker på, hvad det er, man læser om, og den er opdelt efter årstider og steder, fx haven/vinter eller skoven/sommer.

Det er ikke en lommebog, men en hjemmebog, som man kan sidde og hygge sig med, alene eller gerne sammen med børn, og hvis ikke den giver lyst til at komme ud at lede efter dyr og planter, er det ikke bogens fejl.

Og den er skrevet med humor, så det bliver aldrig tørre fakta.

Grisen – En kulturhistorisk historie. Helle Brønnum Carlsen. 235 s. 299,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.

Grise og grisekød har været en del af danskernes hverdag lige siden jægerstenalderen, og i Kina havde man tamme grise allerede for omkring 8.000 år siden. I nogle religioner er det forbudt at spise grisekød, fordi dyret regnes for urent, fx i Det Gamle Testamente, men det forbud blev ophævet i Det Nye Testamente.

Læs om grise (det er ikke længere pænt at kalde dem svin) og menneskers syn på og forhold til dem fra en anden synsvinkel end normalt.

AB

27. september 2019 nr. 648

27

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

Økologiske gårdbutikker og stalddørssalg, spisesteder, hoteller og catering

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

www.lokaløkologi.dk Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på 87580400.

Kærlig hilsen eleverne på Kalø

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Én 4 meter Nordsten/ combi såsæt indstillet til rækkeafstand 25 cm til radrensning + én 4 meter selvkørende radrenser 25 cm (påbygget en Súper Dexta). Begge dele god stand.

Kontakt Anders Bodilsen 2250 3146/5174 3652.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

Tlf: 75 76 00 43

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer

g isk Økolo rugsskole b d n La

DK KALO.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

 KORT & GODT

Kursus på Gartneriet Markhaven i biodynamisk dyrkning af grøntsager i væksthus den 3. oktober kl. 9.30 - 13

med Klaus Søgaard og Jesper Søllingbraa, Markhaven, og Erik Frydenlund, biodynamisk konsulent for Markhaven Emner: kompostering, gødskning, præparater, jordkvalitet, plantesundhed.

Pris: 400 kr + moms inkl. frokost.

Økologiens Have

Annoncedeadline 22. okt.

19. nov.

Udkommer 1. nov.

29. nov.

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økoskilte i smedejern

Tilmelding senest 27/9 til info@biodynamisk.dk Arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Projektstøttet af Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges

ØKOKATALOGET

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted.

Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk På denne hjemmeside vil du finde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoffer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

m ed rs t Fø

44 90

Hestehytte

6 77

Transportboks

de t

f.9 Tl

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

Galv. foderhæk 2x2

Nr. 649 650

27. september 2019 nr. 648

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG KLØVERGRÆSMARKEN TIL VINTER

FAGLIGT TALT

CARSTEN MARCUSSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

En stor del af dine græsmarker skal også være i topform som græsmarker næste år, derfor er det vigtigt, at de bliver trimmet her i efteråret Der, hvor problemerne som oftest kan blive størst, er afgræssede marker, hvor der er totter med langt græs. Hvis der står et helt eller et halvt slæt, hvor marken måske er for blød, eller som du ikke har brug for til

vinterfoder, kan det også blive et problem for markernes overvintring. Derfor tjek dine kløvergræsmarker her omkring 1. oktober og få et overblik over, hvor der skal sættes ind. Hvis der skal tages et slæt/afpudses, så bør det gøres senest 10.-15. oktober, så græs og kløver får lov at gro lidt igen inden vinter. Når man kører på marken, specielt i et vådt efterår som i år, kan man gøre stor skade på væksten, og desuden vil der blive dannet en masse lattergas, som er en særdeles skadelig klimagas.

En bedre og billigere måde er at bruge kvierne, det er mere skånsomt for marken.

De kan oftest gå ude indtil jul eller lige efter nytår. Forudsat naturligvis at de har nok godt foder, altså kløvergræs, så de trives og vokser, og at de har et tørt sted at ligge. Det er godt at have et flytbart skur, men gode læhegn og bevoksninger kan gøre det, så længe det er almindeligt dansk efterårsvejr.

er også nemmest at sætte kvierne på de marker, der er hegnet.

De marker, der ikke er hegnet, er der måske heller ikke vand på? Nu drikker kvierne nok ikke så meget her i efteråret, men de skal jo have vand. Har du overvejet, om en vandings-vogn kan være en fornuftig

“

Det vigtigste er at få afgræsningsmarkerne pudset af, så den ikke går til vinter med tuer af højt græs, for så får vi næsten helt sikkert bare pletter i marken efter sneskimmel

Det vigtigste er at få afgræsningsmarkerne pudset af, så den ikke går til vinter med tuer af højt græs, for så får vi næsten helt sikkert bare pletter i marken efter sneskimmel. Det

investering? Køerne kan afgræsse længere væk fra stalden og æde mere græs, hvis der er vand ude på marken, så de ikke skal gå langt efter det.

Og så er der hegnet: Hvis ikke du har investeret i hurtigt opsætteligt og flytbart hegn endnu, så er anledningen der måske nu. Det kan gøre god gavn gennem hele vækstsæsonen, så man kan få lavet noget ordentligt foldskifte med rotationsafgræsning, hvor køerne hver dag får et nyt stykke friskt græs, hvor der ikke har gået kreaturer i mindst 15 dage – og gerne flere. Inspiration til hegnsgrej kan fås, hvis man på internettet søger på: ”Øg udbytterne med nyt græs til køerne hver dag”, så kommer der en artikel fra fagmediet Økologisk frem, med referat fra et møde i Oksbøl om smarte hegnssystemer.

Det er meget vigtigt hele tiden at have for øje, at der ikke græsses for langt ned, græsset bør være 7-8 cm højt, når kreaturerne skal videre til næste mark eller på stald, af hensyn til marken men især af hensyn til at dyrene har nok at æde, det er meget vigtigt, at de ikke kommer ind og er afrakkede, fordi ikke har trivedes derude.

Højskole viser vej til det alternative landbrug Vestsjællandsk højskole giver veluddannede byboere mod på at flytte på landet og arbejde med økologisk småskalalandbrug UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT

Der er mange veje ind i det økologiske landbrug. Den mest nærliggende vej går over et ophold på en landbrugsskole, men kurset ‘Det lille jordbrug” på Jyderup Højskole viser en anden vej for landmandsspirer, som ønsker at arbejde med småskala-landbrug.

Der er tale om et seks måneder langt højskoleophold, som primært henvender sig til byboere, som typisk allerede har taget en uddannelse, og som har lyst til at teste, om livet på landet er noget for dem.

Skolen er et tilbud til mennesker, som er interesseret i at arbejde med pesticidfrit og bæredygtigt småskalalandbrug, hvor økologien ifølge kursusleder Nanna Brendholdt Thomsen er en vigtig trædesten.

“Vi har fat i en helt anden gruppe elever, end de der typisk søger ind på landbrugsskolerne. Der er tale

om nogle lidt ældre elever fra større byer, og de har ikke relationer til landbruget i forvejen,” siger Nanna Brendholdt Thomsen, der står i spidsen for det seks måneder lange kursus, som har plads til 15 elever.

Det næste hold starter til februar, og det indledes som noget nyt med seks ugers undervisning på skolen, inden eleverne tager hul på en periode, som veksler mellem praktikophold og korte forløb på skolen.

Spirende interesse landlivet Forløbet er udarbejdet i tæt samarbejde med en række mindre jordbrug. De er nøje udvalgt ud fra, at de er alsidige jordbrug med en åben og eksperimenterende tilgang til jordbruget som det sjællandske andelslandbrug Brinkholm og Yduns Have på Samsø.

Undervisningen i Jyderup består af et mix af kreative fag og filosofi, som bliver suppleret med faglig undervisning i landbrug, og i hvad det vil sige at leve og arbejde på landet.

Højskolen oplever en spirende interesse blandt unge for at finde tilbage til landbrugsrødderne. De vil gerne have fingrene i jorden, men mangler ofte det sidste skub for at turde tage springet fra lejligheden til gården, og praktikopholdene, hvor eleverne arbejder og bor på gårdene, er helt centrale i forløbet.

“Jeg tror, at der er mange byfolk, som er interesserede i, hvad vi gør med vores jord. Vores elever er derimod ikke interesserede i store maskiner og store landbrug. De søger nye veje. Nogle går op i selvforsyning, mens andre drømmer om en fuldtidsbeskæftigelse i landbruget, og hjemme på skolen deler de erfaringerne fra deres praktiksteder,” siger Nanna Brendholdt Thomsen.

Tidligere elever flyttet på landet På Det lille jordbrug bliver eleverne bl.a. undervist i biologien bag bæredygtigt landbrug, forskellige landbrugsmetoder, lovgivning, landbrugets foreninger og historie, og ifølge Nanna Brendholdt Thomsen er de ulønnede praktikker meget centrale for mange af eleverne, som ganske enkelt efterspørger kendskab til, hvad det vil sige at bo og arbejde på landet.

Flere af de tidligere elever på Det lille jordbrug har virkeliggjort deres drøm om at flytte på landet, og enkelte elever har været i ’praktik’ på deres eget landbrug.

En af de elever, som har brugt Jyderup Højskole som springbræt til et liv på landet, er 24-årige Rose Rørdam.

Hun afbrød studiet til landskabsarkitekt for at følge landbrugskurset i Jyderup, og hun har siden valgt at flytte fra København og ud på landet, hvor hun

Øverst: Eleverne Marie Klintrup og Rose Rørdam poserer med Marie Boesen, praktikvært på Hellevad Vandmølle (th) og nyhøstede peberfrugter. Nederst tv: Agnes Arnbjerg. Nederst t.h. tester Rose Rørdam evnerne som malkepige.

nu bor og hjælper til på gården Farendløse Mosteri, som er et af praktikstederne på Det lille jordbrug. ”Det er ikke længere blot en drøm at flytte på landet. Det lille jordbrug

har gjort det muligt at handle på den.

Vi har mødt mange mennesker, som har stået med åbne arme og inviteret os til at være med i livet på landet,” siger Rose Rørdam.