Økologisk Landbrug nr. 645

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 31. MAJ 2019

|

NR. 645

|

39. ÅRGANG

TEMA: OMLÆGNING KO VED KALV SIDE 4-10 Side 17-19

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

31. maj 2019 nr. 645

Landmænd som klima- og naturhelte

LEDER

AF PER KØLSTER

Landbruget er endelig kommet lidt mere i fokus i valgkampen. Det handler om klima, om plads til naturen og om landbrugets og fødevareerhvervets vilkår og fremtid.

Og landbruget står over for store forandringer for at kunne realisere målsætninger på alle områder.

Det efterlader den enkelte med en usikkerhed om fremtiden, og jo mere kreative og visionære ideer, jo fjernere kan det virke fra dagligdagen og dermed som en trussel mod den enkeltes eksistens.

Som økologer skal vi danse en krævende linedans. Der er grænser for vores muligheder, fordi vi er en integreret del af et marked, som har en begrænset betalingsvillighed for vores løsninger, vores frivillige benspænd, vores kreativitet og vores idealisme. Hvor den enkelte kan tage små skridt, så kræver de store skridt samfundets opbakning. Vi er parate til at løfte den opgave, at vi som økologer kan og skal levere på den brede pallet af de udfordringer, som vi skal finde svar på, og som i øvrigt hænger så uløseligt sammen.

Vi høster meget anerkendelse for foreningens arbejde med klimaet, og at vi fremmer udvikling på de økologiske landbrug. Samtidig har vi spillet ud med en markant klimapolitik og en model for klimaregnskaber, der kan gøre landmanden til klimamedspiller, endda til helt! Efter flere år, hvor landbruget har skudt tanker om klimaregnskaber ned, er der ny åbenhed. Dialogen med politikere og foreningens kandidatundersøgelse medførte overskrifter som ’Bredt flertal ønsker klimaregnskaber i landbruget’. Det sker efter flere år, hvor politisk støtte til lignende forslag fra Klimarådet og Miljøøkonomisk Råd har været lunkne.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.800 ISSN 2596-8181

Jordfordeling betalt af skatteyderne, gmo og sprøjtegift på markerne er ifølge Lone Andersen, formand i Dansk Familielandbrug og næstformand i Landbrug & Fødevarer, LF, løsningen på naturens krise. Det fortalte hun igen og igen på Naturmødet i Hirtshals. Per Kølster talte på Naturmødet - såvel som her i lederen - for, Økologisk Landsforenings ambitioner om et landbrug uden kemi og med meget mere plads til naturen.

Og hvad med biodiversiteten og naturindholdet? Også her har vi, senest på Naturmødet i Hirtshals taget kampen op, og talt for en politik og et udviklingsarbejde, som kan øge naturindholdet i landbruget markant. Vi glæder os over den stigende konsensus om større arealer med uberørt natur. Men vi er tøvende overfor, hvordan det skal lykkes med at lægge jord til udtagningen. Og vi tilslutter os ikke den forudsætning, at udvidelsen skal gå hånd i hånd med en stærk intensivering på det resterende landbrugsareal med øget brug af netop den kemi, som er så tæt forbundet med vores problemer med drikkevand, vandmiljø og pesticider i mad. Det er ikke et landbrug, som jeg som økolog, kan stå inde for. Så det må ikke handle om enten-eller, når vi snakker uberørt natur og styrket naturindhold i landbrugslandskaber, men om både-og.

Vi har en stærk tro på at naturindholdet på vores landbrug kan øges markant, også med yderligere fordele for biodiversiteten og klimaet og vice versa. Og at det kan og skal være produktioner, som landmænd kan leve af.

H Å N D VÆ R K

&

“

Det skal være fælles europæisk politik, at tilskud bruges til at betale for samfundsgoder, og at tilskudsgrundlaget forenkles til at være knyttet til bruttoarealet, så landmænd ikke straffes for at give mere plads til natur.

Summen er, at det vil motivere til at tage langt større hensyn til naturindholdet i landbrugslandet og til at indføre effektfulde klimatiltag.

Landmænd valfarter til vores markvandringer og seminarer om reduceret jordbehandling, skovlandbrug og naturindhold.

Biodiversitetskrisen handler lige så meget om at skabe løsninger

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

med vores landbrugsarealer som helhed. Fortalere for intensiveret landbrug tror dog ikke på ’højnatur’ landbrug i fremtiden. Mange troede heller ikke på at økologi kunne fungere i praksis og med økonomisk succes. Selv om vi varmt støtter mere uberørt natur og forslaget fra DN og L&F om at staten skal investere i mere uberørt natur, så er vi stålsatte med vores ambitioner om et landbrug uden kemi og med meget mere plads til naturen. Som pragteksempel for netop denne form for landbrug, mener vi, at staten fortsat skal eksperimentere med og drive en udvikling for det naturforenelige landbrug som for eksempel på Livø.

Vi vil også naturligvis arbejde for udbredelse af ’De 8 naturråd for landbruget’ og ikke mindst for at omstille EU’s landbrugspolitik.

Det skal være fælles europæisk politik, at tilskud bruges til at betale for samfundsgoder, og at tilskudsgrundlaget forenkles til at være knyttet til bruttoarealet, så landmænd ikke straffes for at give mere plads til natur. Summen er, at det vil moti-

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

vere til at tage langt større hensyn til naturindholdet i landbrugslandet og til at indføre effektfulde klimatiltag.

Tiltag som tilsammen skal beskytte grundvand, biologisk mangfoldighed og reducere klimabelastningen markant. Og dermed tilskud til det vi kan og vil som økologer som helhed.

Og mens vi venter på EU og et nyt Folketing og med det en ny regering, så må det være vores håb, at den kommende nationale politik understøtter det samme, og at politikken og dermed kravene til en omstilling i landbruget skærpes med økologien som en central del af løsningen. Det er fortsat vores mål, at såvel forbrug og som areal stiger til 30 procent i 2030.

Tiden er kommet til at kursen skal lægges om. Det er op til os at fastholde, at vi kan gå foran med gode eksempler i praksis med ØkologiLøft. Vi skal skabe politiske, økonomiske og praktiske løsninger og billeder på en fremtid, der kan komme hurtigere, end vi aner. Det er det vi kan og vil med vores forening og vores fællesskab.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: OMLÆGNING SIDE 4-10 Regeringen afviser ny målsætning for økologien

ØL’s målsætning om 30 pct. økologi i 2030 er »urealistisk«, mener Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance ønsker, at markedskræfterne ikke politikerne - afgør målet.

Nye aktier på vej i Dansk Økojord Kæderne styrer tempoet

Både DanRoots og Axel Månsson A/S står på spring til at skippe den konventionelle produktion, når dagligvarekæderne er klar.

Venstre vil give penge til en klimaomlægning

Der skal oprettes en støtteordning til landmænd, der lægger om til klimavenlige metoder som mindre jordbearbejdning og holistisk afgræsning, mener Venstre.

Der skal være økologi i alt

Michael Langberg, nyansat markedschef i Økologisk Landsforening, vil dreje foreningen i en mere aktivistisk retning, hvor forbrugerne får større indflydelse og FNs verndesmål bliver de vigtigste pejlemærker.

30 pct. økologi i 2030 er ikke urealistisk

Hverken Coop eller Salling Group vil afvise, at det er muligt at nå 30 pct. økologi i dagligvarehandlen i 2030, men det kræver, at der for alvor kommer gang i produktudviklingen.

Fornem dansk øko-kurve får et et hak i tuden

Danmarks Statistik har indført en ny men mere præcis beregningsmetode, som i ét hug barberer ca. 3,5 pct. af økoandelen, og det sætter Danmarks internationale førerposition under pres.

Omlægningskonsulent: Der er for meget brok

Der er mange dårlige historier om landbruget, men det nytter ikke at beklage sig - man er nødt til at lytte til forbrugerne, lød budskabet fra ØL’s omlægningskonsulent Jens Peter Hermansen til en debat om landbrugets image.

MARK & STALD SIDE 14-25

POLITIK & UDVIKLING SIDE 11-13 ØL: Landbrugsstøtte til klimaet, naturen og miljøet

Rene køer giver lave celletal

God dyrevelfærd i fjerkræbranchen

Det er vigtigt at vide, hvilke bakterier der er årsagen til de høje celletal, hvis man ønsker at reducere problemerne.

Dyrevelfærd kan tolkes i mange retninger afhængigt af, hvilken synsvinkel man lægger i begrebet.

Støtten fra EU bør i mindre grad gå til fødevareproduktion og i højere grad belønne landmænd, der gør en gavnlig indsats for klima, natur, miljø og dyrevelfærd, mener Økologisk Landsforening.

Gamle køer er krammekøer

Kyllingevelfærd koster

Den del af den økologiske kyllingeproduktion, der producerer kyllinger til salg i dagligvarebutikkerne, er under økonomisk pres.

ØL sætter kurs mod Bornholm

Hos Bjarne Nebel på Sepstrup Vestergård ved Them får køerne lov til at blive gamle. Den ældste ko leverer på 10. år 34 kg mælk i døgnet.

Sen fravænning gjorde kål på diarré

Eigil Phillipsen har i fem år haft ko og kalv gående sammen i tre uger efter kælvning. Det koster lidt mælk, men kalvene får en fantastisk start.

Ko og kalv sammen kræver god plads

Rådgiver: God plads, skånsomme skift og viden om ko og kalvs naturlige adfærd er vigtige ingredienser, når man forlænger ko og kalvs tid sammen.

Fra junglehøne til æglægger

Litteraturstudie kaster lys over hvilke rammer, der bedst fremmer høner og kyllingers trivsel i den økologiske produktion.

Nyt fra Icrofs: Grønne guidelines skal sikre bæredygtig omlægning i offentlige køkkener Gør gården klar til salg i god tid

Tid er ofte en mangelvare, når gården skal overdrages til næste generation. Begynd planlægningen 6-8 år før, anbefaler driftsøkonom.

Rådgivning banede vejen i banken

Det hjælper at være velforberedt, når man skal ud at låne penge til en gård. Det ved Filip Mark Friis, som gennem projektet Grønt Generationsskifte blev udfordret og fik sparring ved overtagelsen af forældrenes landbrug.

Stor interesse for at høre om ko og kalv-samvær Landmandskollegaerne kom langvejs fra for at deltage i åbent hus-arrangementet om projektet KALVvedKO på Ellinglund Økologi.

Det er højsæson for folkemøder, og det giver ekstra travlhed for de ansatte i Økologiens Hus.

Anima vil anbefale økologiske kyllinger

Økologiske kyllinger lever op til en europæiske velfærdsstandard, som Anima bakker op om og ønsker at udbrede.

DF vil splitte Miljø- og Fødevareministeriet op

Dansk Folkeparti langer ud efter miljø- og fødevareministeren og ønsker at dele Miljø- og Fødevareministeriet op.

Landbrugets andel af klimabelastningen vokser

Dansk landbrugs andel af den danske drivhusgasudledning steg i 2017 og er vokset støt de seneste 10 år.

LA vil afskaffe jordskatten

Får landmændene en økonomisk håndsrækning, vil det føre til flere investeringer i grøn teknologi i landbruget, mener LA. ØL frygter, at en fjernelse af jordskatten øger ejendomspriserne.

NATURMØDET 2019 SIDE 22-23 Hvem passer på dyrene, der passer naturen?

Samspillet mellem husdyr og natur er blevet ændret i takt med landbrugets udvikling. Tidligere græssede husdyrene i naturen, fordi agerjorden skulle bruges til afgrøder. I dag er det salget af kød fra naturplejerne, der finansiere naturplejen. Men hvor er vi på vej hen?

Klimaneutralt kød viser vej for økologisk landbrug

Dyrenes Beskyttelse samarbejder med en række mindre, økologiske kødproducenter om konceptet Velfærdsdelikatesser - meget mere end økologi, som udover en bedre dyrevelfærd også bidrager til at løse klimakrisen.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

Regeringen afviser ny målsætning for økologien ØL’s målsætning om 30 pct. økologi i 2030 er »urealistisk«, mener Det Konservative Folkeparti.

Liberal Alliance ønsker, at markedskræfterne ikke politikerne - afgør målet

En rundspørge foretaget af Økologisk Landsforening i forbindelse med valget viser, at den nuværende regering ikke vil arbejde for, at både landbruget og fødevareforbruget skal være 30 pct. økologisk i 2030.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

ØKOLOGISK VÆKST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Oppositionen er helt enig Til gengæld bakker samtlige oppositionspartier samt Klaus Riskær Pedersen og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti op om at gøre det til en politisk målsætning.

Alternativet går endda længere og vil arbejde for en 100 pct. omlægning i 2040. »Vi ønsker et landbrug uden brug af farlig kemi til gavn for vores fødevarer, vores drikkevand og biodiversi-

Christian Poll, Alternativet Lise Bech, Dansk Folkeparti Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten Klaus Riskær, Klaus Riskær Pedersen Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti Anne Grønlund, Kristendemokraterne Carsten Bach, Liberal Alliance Ida Auken, Radikale Venstre Simon Kollerup, Socialdemokratiet Trine Torp, Socialistisk Folkeparti Thomas Danielsen, Venstre Vi har desværre ikke modtaget svar fra Nye Borgerlige og Stram Kurs.

5. Mere økologiforskning

3. 60 % økologi i offentlige køkkener

Ønsker national målsætning Rundspørgen viser også, at et politisk flertal på tværs af fløjene ønsker en national målsætning om mindst 60 pct. økologi i offentlige køkkener.

Således bakker både oppositionspartierne samt Det Konservative Fol-

keparti og Dansk Folkeparti op om en sådan målsætning. »Det er vigtigt, at det offentlige er med til at trække udviklingen i den rigtige retning. Derfor skal vi have mål for økologi i det offentlige,« svarer Det Konservative Folkepartis klima- og miljøordfører, Mette Abildgaard.

Alternativet vil sågar gå videre og ønsker et mål om mindst 90 pct. økologi i offentlige institutioner,

4. Pulje til kommunale køkkener

flere midler til markedsfremme, økologiforskning og mere økologi i offentlige køkkener.

2. Investering i øko-marked og -innovation

teten,« svarer partiets fødevareordfører, Christian Poll.

I modsætning til Mette Abildgaard mener Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, at målsætningen er realistisk.

I det hele taget er oppositionspartierne enige på området, idet både Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF svarer ja til alle fem spørgsmål, der ud over økologiandelen omhandler

1. Økologimål for 2013

Ingen af de tre regeringspartier ønsker at vedtage en målsætning om, at økologiandelen i både dansk landbrug og fødevareforbruget skal være 30 pct. i 2030.

Det viser en rundspørge til partierne foretaget af Økologisk Landsforening (ØL), der har stillet fem spørgsmål til dem om deres økologipolitik.

Målsætningen blev meldt ud af ØL på årets generalforsamling, idet den gamle målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020 blev nået.

Nu går foreningen efter en ny målsætning, der hedder, at det økologiske areal skal udgøre 30 pct. af landbrugsarealet, og at fødevareforbrugets øko-andel skal være 30 pct. i 2030, og i den forbindelse har foreningen spurgt, om kandidaterne vil arbejde for at vedtage målsætningen politisk. »Jeg vil gerne arbejde for mere økologi. Siden 2016 har vi omlagt, hvad der svarer til 150 fodboldbaner om dagen til økologisk landbrug, og vi har afsat masser af støttemidler til økologi. Men landbruget og ikke mindst efterspørgslen skal kunne følge med, og jeg tror, at 30 pct. i 2030 er urealistisk,« svarer Mette Abildgaard, der er klima- og miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

Liberal Alliances landbrugsordfører, Carsten Bach, mener, at efterspørgslen på økologi skal drive markedet frem for politiske målsætninger, mens Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, mener, at der skal arbejdes med at omlægge »så meget som muligt« til økologi, men afviser at bakke op om målsætningen.

Heller ikke Kristendemokraterne ønsker at vedtage ØL’s mål. Partiet svarer som det eneste nej til alle fem spørgsmål stillet af ØL.

mens Radikale Venstre ønsker et mål om mindst 90 pct. økologi i daginstitutioner.

Enhedslistens Søren Egge Rasmussen peger også på, at erfaringer viser, at man kan nå op på 90 pct. inden for samme budget og advarer imod, at 60 pct. bliver »en sovepude«.

Socialdemokratiets fødevareordfører Simon Kollerup svarer også ja til målsætningen, men tilføjer dog et forbehold i sit uddybende svar: »Vi er klar til at opstille nye mål for økologien, og vi vil gerne fremme økologien i offentlige og statslige køkkener. Vi mener dog, at det skal være op til den enkelte kommune at afgøre, om der skal være en målsætning, og hvor høj denne skal være.« Liberal Alliance, Venstre, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen er imod. »Det må institutioner, bestyrelser, forældre etc. beslutte. Jeg vil gerne være med til en målsætning om fødevarer af høj kvalitet,« lyder det fra Klaus Riskær Pedersen.

Pulje skal støtte uddannelse Et stort flertal er også klar til at etablere en pulje til støtte af den uddannelsesindsats i offentlige køkkener, der har fremmet omlægningen til økologi. Samtlige oppositionspartier bakker op om dette - også Venstre og Klaus Riskær Pedersen svarer ja til at ville etablere puljen.

Til gengæld svarer Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne nej. »Jeg synes, det er skubbet fint i gang med offentlige midler allerede.

Mange offentlig køkkener arbejder med og sætter en ære i at få Det Økologiske Spisemærke,« svarer Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech.

Hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs har svaret på ØL’s henvendelse.

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Dansk Økojord A/S udbyder igen aktier i en tegningsperiode på 5 år med start 1. juni 2019. Det giver potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr.

Nye aktier på vej i Dansk Økojord Aktionærer der vil bæredygtigheden med øget klimaindsats, drikkevandsbeskyttelse, mere natur og bedre miljø, økologi og generationsskifte i landbruget, mødte talstærkt op til første generalforsamling i Dansk Økojord A/S. Nye aktier sælges fra 1. juni

JORDFOND

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN Dansk Økojord A/S, som er datterselskab under Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, afviklede 27. maj dets første ordinære generalforsamling. Ikke færre end 103 aktionærer ud af 673 mødte op. »Det var ganske overvældende at opleve dels det store fremmøde, dels den entusiasme, spørgelyst og glæde fra vores meget dedikerede ak-

tionærer på vores første generalforsamling. Dette kombineret med stor ros og anerkendelse af de resultater, der allerede er opnået, giver grobund for øget optimisme i forhold til vores vigtige og nødvendige sag,« udtaler næstformand i Dansk Økojords bestyrelse Susanne Herfelt.

Dansk Økojord A/S kunne på generalforsamlingen, til alles tilfredshed, præsentere investeringer for over 44 mio. kr. og mere end 390 hektar er nu på vej mod omlægning til økologi – og med nye, yngre kræf-

ter, der forpagter arealerne. Flere investeringer ligger i støbeskeen og den samlede nuværende aktiekapital vil øjensynligt være opbrugt i løbet af 2019. »Vores forretningsmodel har vi vist sit potentiale i forhold til interesse og relevans. Jeg er derfor meget tilfreds med, at generalforsamlingen gav bestyrelsen mandat til at udvide aktiekapitalen med yderligere 52,7 millioner kroner, så vi kan fortsætte med vores mission og mod vores vision. Vi kan således tilbyde køb af aktier fra

1. juni 2019 og nu med nedsat mindstebeløb til 10.000 kroner,« udtaler formand Lars-Christian Brask.

Dansk Økojord A/S udbyder igen aktier i en tegningsperiode på 5 år med start 1. juni 2019. Det giver potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr. Og det vil gøre, at mere end 1400 hektar står overfor omlægning til økologi med klimahandlingsplaner, natur-og vildtplejeplaner og øget opmærksomhed på drikkevandsbeskyttelse. »Midt i en valgkamp, hvor alle taler om klimaet med mange ord og meget lidt handling, er det herligt tilfredsstillende, at jeg – ud over mit klimakryds på valgdagen – kan skabe regulær forandring for kloden. Og det er jo det, vi gør, ved at investere i aktier i Dansk Økojord,« udtaler aktionær Birte Brorson.

Peter Nordholm Andersen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.

BOOK ET GRATIS SPECIALISTBESØG PÅ 7215 8000

FÅ RÅDGIVNING TIL ØKOLOGISK OMLÆGNING Danish Agro har leveret kvalitetsløsninger til økologiske landbrug i mere end 25 år.

Vores eksperter står klar med rådgivning om omlægning til økologisk drift.

Vi tilbyder individuelle foderblandinger til svin, kvæg og fjerkræ samt alt til planteavlere Vi er i front med den nyeste faglige viden og understøtter altid vores rådgivning med fakta Vi er stærke på mineraler og vitaminer til økologisk brug Vi står for kontinuitet og kvalitetssikring og er din stabile sparringspartner på økologi Vi har fingeren på pulsen når det gælder nye regler, krav og lovgivning

Vi tilbyder et

gratis specialistbesøg hvor vi sammen gennemgår dine økologiske muligheder. Se mere om specialistbesøg og book på

danishagro.dk/specialist Du kan også booke på 7215 8000

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

Der er plads til flere specialproducenter af grøntsager Fra 2017 til 2018 voksede den økologiske frugtog grønt-produktion med 28 pct., men Danmark halter langt efter Sverige

Hvis dagligvarekæderne og forbrugerne vil og tør tage det sidste skridt, er de største danske parallelproducenter af grøntsager, salat og rodfrugter klar til helt at udfase de konventionelle produkter allerede i 2015. Her har 12 ansatte gået i krig med gulerødderne fra en af DanRoots otte nye soldrevne lugevogne. Foto: DanRoots.

Kæderne styrer tempoet Både DanRoots og Axel Månsson A/S står på spring til at skippe den konventionelle produktion, når dagligvarekæderne er klar GRØNTSAGER AF JAKOB BRANDT

To af landets største producenter af økologiske grøntsager, rodfrugter og salat, Axel Månsson og Klaus Vestergaard, oplyser, at de begge er klar til at overgå til ren økologisk produktion allerede i 2025, men det kræver, at dagligvarekæderne og deres kunder tager de næste beslutsomme skridt op ad økotrappen.

DanRoots ejer og direktør, Klaus Vestergaard, har gennem efterhånden flere år proklameret, at hans midtjyske produktion af rodfrugter og grøntsager har kurs mod 100 pct. økologi, og han er allerede nået et langt stykke ad vejen. »Alle vores persillerødder, pastinakker, knoldselleri og jordskokker er allerede økologiske, og jeg tror, at ca. 75 pct. af vores samlede produktion er økologisk i dag. Vi har en erklæret ambition om at udfase de sidste økologiske gulerødder i 2025,« siger Klaus Vestergaard.

Buræggene viser vejen Han mener dog, at det er op til dagligvarekæderne og forbrugerne at sikre, at han på et tidspunkt bliver i stand til helt at droppe den konven-

tionelle gullerodsproduktion. »Vi venter på dagligvarehandlen, som må tage det næste skridt,« siger Klaus Vestergaard. »Med en produktion som vores er vi nødt til at være markedsdrevet, og priserne på økologiske gulerødder er faldet 15-20 pct. gennem de seneste fem år, mens prisen på de konventionelle varer er begyndt at stige, siger den jyske frilandsgartner.

Den udvikling virker ikke direkte befordrende for ambitionen om helt at droppe de konventionelle varer, men det rokker ikke ved hans overbevisning om, at det på sigt vil gå de konventionelle grøntsager og rodfrugter, som det gik buræggene.

De bliver udfaset, fordi forbrugerne efterspørge økologiske varer. »Men der er stadig nogle hardcore discountforbrugere, som efterspørger billigere, konventionelle gulerødder,« siger Klaus Vestergaard.

Behov for flere partnerskaber Axel Månsson, som driver et af landets største frilandsgartnerier ved Brande, er stort set enig med Klaus Vestergaard, og begge kæderne for at det ulige styrkeforhold mellem producenter og kæderne til at presse priserne.

Som leverandør til de fleste af landets kæder efterlyser Axel Månsson derfor tættere partnerskaber, så producenterne er sikret en mere kontinuerlig afsætning og dermed har større sikkerhed for afsætningen. »Det giver en tryghed, der går begge veje,« siger den jyske frilandsgartner, som dyrker grøntsager på ca. 1000 ha., hvoraf 600 ha er øko-

logiske, mens yderligere 400 ha er under omlægning. »Samlet producerer vi ca. 25 forskellige afgrøder, og vi tester løbende endnu flere i vores demonstrationshaver. Økologien bidrager i dag med ca. 75 pct. af omsætningen, og jeg forventer, at udfasningen kommer til at gå hurtigere, end mange tror.

Så det er nok ikke helt skævt, at det hele er omlagt i 2025, hvis væksten fortsætter,« siger Axel Månsson. »Vi konverterer til økologi i takt med, at vi kan. I 2008 omsatte vi økologiske grøntsager for ca. 10 mio. kr. I år forventer jeg at sælge for 105 mio. kr.« Kæderne bestemmer Men en afgrøde som løg giver stadig faglige udfordringer. Det skyldes især, at løgene er mere sensible over for ukrudt og svampeangreb.

Det betyder, at de økologiske løg giver et betydeligt lavere udbytte end de konventionelle, og det er ifølge Axel Månsson nødt til at afspejle sig i den pris, som kæderne betaler til producenterne.

Også han sender bolden over til kæderne, som har muligheden for at gå foran og i princippet tage valget for kunderne ved at køre med et rent økologisk sortiment. »Det afgørende er, om kæderne vil og tør. De har en kæmpe indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Det kunne vi se, da Coop lancerede sit Madmanifest for tre år siden og for alvor var klar til økologi. Da flyttede markedet sig,« siger Axel Månsson.

Han er klar til at tage de næste skridt, men det er kæderne, som bestemmer, hvor hurtigt det sker.

I 2018 blev 20 procent af de svenske landbrugsarealer dyrket økologisk.

Det er en stigning på seks procent, viser nye tal fra det svenske landbrugsråd.

Til sammenligning driver de danske økologer kun 10,5 pct. af det samlede danske landbrugsareal. Men det omlagte areal voksede i 2018 med 16 pct., og fortsætter den vækst i de kommende år, er der stadig håb om at nå Økologisk Landsforenings mål om, at det økologiske landbrugsareal skal udgøre 30 pct. i 2030.

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, ser optimistisk på mulighederne for at øge omlægningen, da hans analyser af behovet for økologiske råvarer viser, at der især på det vegetabilske

område stadig er brug for flere økolandmænd til at levere varerne. »Der er potentiale for en større dansk produktion af blandt andet økologisk korn, foder samt frugt og grønt. Mere end halvdelen af havregrynet og 40 procent af gulerødderne solgt i Danmark er økologiske, og økologisk frugt og grønt som hovedgruppe tegner sig for en tredjedel af salget. I nogle byer ser vi nu butikker, hvor økologiske frugt og grønthylder næsten har fortrængt konventionelle varer,« siger Henrik Hindborg.

Efter hans vurdering er der også behov for flere specialproducenter af mere smalle produkter som bønner, radiser og forskellige typer kål og salat.

Landbruget har tilsyneladende hørt budskabet, for ifølge Lanbrugsstyrelsens statistik over økologiske landbrugsbedrifter var det i 2018 73.000 ha under omlægning. Det er det største omlægningsareal siden rekordåret 1999, og det vil bringe det økologiske areal op på næsten 280.000 ha. jb@okologi.dk

Danmarks øko-areal satte rekord i 2018 Mindre end 4 % Mellem 4 % og 8 % Mellem 8 % og 12 % Mellem 12 % og 16 % Over 16 %

Kilde: Landbrugsstyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018. Grafik: Mai Simonsen

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Økologisk vinproduktion står foran massiv vækst En ny rapport viser, at den økologiske vinproduktion vil vokse massivt de kommende år markedsandelen vil dog stadig være beskeden VINPRODUKTION

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Næsten en tredobling i det årlige salg af vin på 10 år. Det er, hvad den

økologiske vinbranche kan forvente i 2022 sammenlignet med salget i 2012, viser en ny rapport fra branche-analysebureauet IWSR. Salget af økologiske vine lå på 349 mio. flasker i 2012, og IWSR’s prognose lyder, at salget vil runde én milliard flasker i 2022. »Overordnet set er der en lille forøgelse af den totale volumen af vin, men udviklingen er groft sagt flad, mens det økologiske vinmarked vurderes at nå 87,5 mio. solgte kasser

(med indholt på ni liter, red.) i 2022,« siger Mark Meek, der er CEO for IWSR, i en pressemeddelelse.

Det er dog stadig en lille andel, når det samlede vinforbrug forventes at være på 2,43 mia. kasser.

Det meste af øko-væksten vil ske i Europa, der forventes at stå for 78 pct. af verdens samlede forbrug af økologisk vin i 2022, mens USA ventes at stå for 12 pct. I 2017 rundede den økologiske vinproduktion 400.000 ha på verdensplan.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Venstres Kristian Jensen har foreslået en støttefond, der skal gøre landbruget mere klimavenligt. Foto: Jens Bach/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Venstre vil give penge til en klimaomlægning i landbruget - ØL �inder det uambitiøst Der skal oprettes en støtteordning til landmænd, der lægger om til klimavenlige metoder som mindre jordbearbejdning og holistisk afgræsning, mener Venstre

“

At gøre klimahandling til en frivillig aktivitet for de få, er en misforstået omsorg, der siger, at klimakrav til landbruget undergraver landbrugets konkurrencedygtighed.

KLIMA

PER KØLSTER, FORMAND, OG PAUL HOLMBECK, POLITISK DIREKTØR, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Venstre vil have gang i omlægningen til mere klimavenlige landbrugsmetoder som minimal jordbearbejdning (CA) og holistisk afgræsning. Det siger partiets næstformand, Kristian Jensen, til landbrugsavisen.dk. »Vi vil gerne sætte gang i udviklingen af en mere klimavenlig drift, og forslaget er at kopiere succesen fra økologien, hvor der er kommet rigtig godt gang i udviklingen,« siger han til mediet. »Ligesom med økologi vil omlægning til klimavenlig produktion betyde en overgang med dyrere produktion og lidt mindre udbytte, og så er det vigtigt, at staten understøtter udviklingen,« fortsætter han.

Partiet foreslår endvidere et klimamærke á la det røde Ø-mærke.

Det skal fortælle forbrugerne, at der er tale om en klimavenlig produktion.

planen blev skrinlagt efter få måneder. I første omgang vil partiet finde pengene til støtten på finansloven, men på længere sigt skal støtten gerne komme fra EU.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Planen blev skrinlagt Regeringen foreslog sidste år at lave et klimamærke, der skulle angive fødevarernes klimabelastning, og der blev efterfølgende afsat penge til arbejdet med at udvikle mærket, men

ØL: Nej til klimamærke I Økologisk Landsforening (ØL) bakker man op om idéen med at give støtte til klimavenlige tiltag i landbruget - men foreningen er imod et klimamærke, fordi den vurderer, at det både er for dyrt og komplekst.

Samtidig mener den, at Kristian Jensens oplæg handler for meget om frivillighed hos de få. »At gøre klimahandling til en frivillig aktivitet for de få, er en misforstået omsorg, der siger, at klimakrav til landbruget undergraver landbrugets konkurrencedygtighed. Den tilgang strider mod Danish Crowns og Arlas tydelige mål og signaler om, at klimaomstilling tværtimod er en bydende nødvendighed, når danske landmænd skal konkurrere på verdensmarkedet,« skriver ØL’s formand, Per Kølster, og politiske direktør, Paul Holmbeck, i et fælles debatindlæg bragt på jv.dk som svar på Kristian Jensens idé.

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø. Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen. Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4+2S • Øgro 9-3-4+2S Granulat • Øgro N15 • Øgro 6-3-12+7S Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

STUDIETUR TIL SVERIGE Bliv inspireret af spændende økologisk planteavl - den 25. - 26. juni 2019 Tag med på en oplevelsesrig tur med en masse inspiration, viden og netværk, når vi tager på to-dagestur til Sverige.

Vi skal: • have ny viden om samdyrkning af afgrøder, når den danske professor Erik Steen Jensen fra Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp fortæller om sin mangeårige forskning indenfor økologisk planteavl.

• besøge Anders Persson, som driver 200 ha økologisk planteavl med landbrugs- og grøntsagsafgrøder.

• på Borgeby Fältdager - en af de største landbrugsmesser i Europa. Dagen her byder både på fællesrundvisninger og tid på egen hånd.

Tilmelding og pris Se det fulde program på www.sdø.dk under arrangementer, hvor du også kan tilmelde dig senest den 7. juni. Pris: 2.600 kr. eksl. moms. i delt dobbeltværelse og 2.900 kr. eksl. moms i enkeltværelse.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

Der skal være økologi i alt Michael Langberg, nyansat markedschef i Økologisk Landsforening, vil dreje foreningen i en mere aktivistisk retning, hvor forbrugerne får større indflydelse og FNs verdensmål bliver de vigtigste pejlemærker MARKEDSSTRATEGI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Som ny bannerfører for det økologiske marked, tror han på, at det er muligt at arbejde for en bedre vej, som fører til større livskvalitet. Han betragter FN-målene som vigtige ledestjerner i den proces, og han mener at æøkologien kan levere på de fleste mål. »Hvis økologien favner de fleste af verdensmålene, kan vi også blive svaret på rigtig mange ting. Jeg tror, at alle aktører og virksomheder i de kommende år vil blive afkrævet svar på, hvad de leverer på i den proces,« siger Michael Langberg.

Hvis salget af økologiske fødevarer skal fastholde de seneste års to-cifrede vækstrater, er det nødvendigt, at branchen blive bedre til at fortælle, hvordan økologiens kernefortælling tapper ind i de nye dagsordner, som optager flere og flere forbrugere. ’Mening, Mening, Mening. Det skal gi’ mening, man skal ha’ en mening, og man skal handle på sin mening.’ Sådan skrev Michael Langberg i en hilsen til de nye kolleger, da han Tredobling på 10 år i begyndelsen af april landede i mar- Sammen med de øvrige 12 ansatte i markedsafdelingen får han det overkedschef-stolen i Økologiens Hus. Han mener, at verden befinder sig ordnede ansvar for retningen på de i en spændende tid, hvor alt er un- kampagner, messer og inspirationsder opbrud, og hvor der er behov for dage m.m., som skal være med til at geare branchen til at opfylder ØLs handling frem for snak.

I hovedparten af sine tidligere strategiske mål om 30 pct. økologi i ansættelser har den cand.merc.- handlen og landbruget i 2030.

Det giver kun foreningen ca. 10 uddannede østjyde arbejdet med år til at skabe forskellige vækstaen tredobling gendaer. Det har af både det udrustet ham med Hvis man ikke økologisk landmange redskaber, har et sambrugssareal og som han glæder sig fundssigte den økologiske til at bruge i sit nye indarbejdet i sin strategi, så omsætning i job, hvor vækstfilodetailhandlen sofien har fået et er folk ligeglade med, om og foodservicebæredygtigt tvist. du er der i morgen. sektoren, og ef»Jeg har været Michael Langberg ter halvanden drevet af vækstmål i alle årene - både i detailhandlen måned i Økologien Hus er Michael og da jeg arbejdede hos Danfoss. Langberg klar til at løfte sløret for, Det handlede om vækst, vækst og hvad der efter hans vurdering skal til vækst. Bevidstløs vækst bare for for at nå de ambitiøse mål. »Det handler om at få indarbejdet vækstens skyld. I dag lægger jeg vægt på, at der bliver tale om bære- vores 2030-målsætning i alle mardygtig vækst, og da jeg var ansat på kedsafdelingens processer,« siger marketingbureauet Agency Spring, Michael Langberg fra kontoret på arbejdede vi med verdensmålene for 2. sal hvor han har overtaget tøjlerne fra Henrik Hindborg, som stod kunderne.« i spidsen for markedsindsatsen fra 2006-2019, og på hans vagt er den Økologien og FNs verdensmål økologiske afsætning til foodservicesmelter sammen ’Fra ord til jord til bord - verdensmå- sektoren femdoblet, dagligvaresallene som økologisk hverdagskost’, get seksdoblet, mens eksporten af lyder overskriften på et åbent doku- økologi har oplevet en 14-dobling, så ment på Michael Langbergs bærba- der er noget af leve op til.

Sidstnævnte fortsætter som marre computer. Det en invitation til et foodserviceseminar, som ØL afhol- kedschef for detail, mens Michael der til efteråret, og titlen indkapsler Langberg overtager det overordnede ganske godt den 52-årige østjydes ansvar for både eksport, foodsertanker om, hvor tæt økologiens vær- vice, detail og den nye satsning på at dier og verdensmålene er forbundet. opbygge en aktiv forbrugerben. »På konferencen laver vi en kobling, hvor økologi og FN’s verdensmål Økologi som schweizer-kniv smelter sammen,« forklarer Michael, Michael Langberg har bemærket, at hvis eneste udsmykning på kontoret nogen har sammenlignet økologien med en schweizerkniv, som kan løse er verdensmålene foldet i pap.

“

Økologisk Landsforenings nye markedschef Michael Langberg vil fastholde økologiens momentum ved at knytte den tæt til FN’s verdensmål og forvandle foreningen til en mere aktivistisk ngo med en ambition om 80.000 medlemmer en lang række problemstillinger. »Den metafor bryder jeg mig egentlig ikke om, for det er udtryk for en gennemsnitsbetragtning, hvor man er god til alt, men ikke er topgod til noget. Det, tror jeg nemt, risikerer at blive en lidt negativ historie. Jeg vil hellere være den skarpe kniv i skuffen og fortælle om at følge naturen.

Det er noget af det, vi mennesker har brug for, for at fjerne nogle af de ubalancer, vi selv har skabt, siger markedschefen.« Sigter mod 80.000 medlemmer Ud over arbejdet med de mere markedsrettede tiltag har Michael Langberg sat sig selv i spidsen for en målrettet indsats, som i løbet af de kommende år skal forvandle foreningen til en mere aktivistisk ngo, med et langt større antal private medlemmer end i dag. »En af mine hovedambitioner er at skabe en kæmpe medlemsbevægelse, og det vil kræve, at vi ændrer den måde, vi snakker om økologien på. Det skal være mere emotionelt og komme tættere på hjertet, men uden at gå på kompromis med troværdigheden. Vi kommer aldrig til at være som veganerne. Vi er mere voksne i vores kommunikation, men hvis vi skal vinde forankringen hos den almindelige forbruger, skal vi passe på, at vi ikke bliver en del af the establishment,« siger Michael Langberg.

Han betragter økologi som en livs-

En bred baggrund ►►Michael Langberg kommer fra en stilling som senior business strategist hos marketingbureauet Agency Spring. ►►Han er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus, og har sine kernekompetencer indenfor marketing, salg og forretningsudvikling. ►►Hans karriere startede i Dansk Supermarked og Merrild Kaffe, og han har efterfølgende arbejdet så forskellige steder som Danfoss, Silvan, XL Byg, hos Politiet og på Syddansk Universitet.

stil, som mange gerne vil dele med ligesindede. Det vil gøre ØL til en mere aktivistisk bevægelse, hvor folk deltager og engagerer sig mere. »Det handler om at skabe lokale fora, hvor folk kan deltage i de fællesskaber, der opstår omkring økologien og specielt måltidet. Det vil give os magt og agt som en rigtig ngo,« siger Michael Langberg.

Revitalisering af kernefortælling »ØL er gået foran med at skabe en produktion. Vi har fået detailhandlen til at trække. Nu skal vi have forbru-

gerne til at trække endnu mere i kæderne,« siger han.

Efter Michael Langbergs vurdering er det først og fremmest dagligvarekædernes vedholdende udbygning af de økologiske sortimenter, som de seneste år har drevet økologiens vækst, og i en tid, hvor klimaet stjæler mange overskrifter, betragter han det som en vigtig opgave for ØL at bidrage til at fastholde kædernes fokus på økologien. »Der bliver kamp om de lidt højereliggende samfundsagendaer, som klima og bæredygtighed, fordi kæderne ikke kan blive ved med at adskille sig fra konkurrenterne på almindelige parametre som pris, kvalitet og innovation.« Et blodrødt grønt ocean Han hæfter sig ved, af discountkæderne i 2018 erobrede tre procentpoint i markedsandel fra de traditionelle supermarkeder. »Hvis man ikke har et samfundssigte indarbejdet i sin strategi, så er folk ligeglade med, om du er der i morgen. Så hvis supermarkedskæderne ikke tager kampen op mod discountkæderne, kommer de til at bløde på nogle parametre, som de ikke er vant til. Du kender teorien om det røde og det blå ocean, men der kommer nok snart et grønt ocean.

Det lyder positivt, men det bliver et blodrødt grønt ocean, for det er der kampen kommer til at stå,« siger Michael Langberg.

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

30 pct. økologi i 2030 er ikke urealistisk Hverken Coop eller Salling Group vil afvise, at det er muligt at nå 30 pct. økologi i dagligvarehandlen i 2030, men det kræver, at der for alvor kommer gang i produktudviklingen AF JAKOB BRANDT

en fortsat er i vækst, og flere og flere danskere tilvælger hver dag økologi.

Vi introducerer også hele tiden nye, økologiske varer. Fortsætter tendensen, så er det bestemt ikke urealistisk, at vi når 30 pct. i 2030, lyder vurderingen fra Salling Group.

Samtidig fastslår dagligvarekoncernen, at det, som i andre sammenhænge, altid er svært at spå om fremtiden, og at et øget klima-fokus og ændrede forbrugsvaner kan rykke ved de kommende års fødevareforbrug.

Dagligvarebranchen er forsigtig med at spå om muligheden for at nå Økologisk Landsforenings 2030-mål om et økologisk forbrug på 30 pct. i 2030, men de mener ikke, at det er en urealistisk målsætning. »Jeg tror, at det er realistisk at fastholde de seneste fire års vækstrate på 8-12 procent, og hvis vi kan det, så når vi målet om 30 pct. økologi i 2030,« siger Thomas Roland, CSR-chef hos Coop.

Også hos Salling Group, der driver Bilka, Føtex og Netto, er der tillid til, at det er muligt at fastholde økologiens nuværende momentum. »Der er ingen tvivl om, at økologi-

Rema viser vejen Nogenlunde samme melding lyder fra Rema 1000, hvor kommunikationschef Jonas Schrøder melder om fortsat høj vækst i økologisalget: »Så ja, 30 pct. er realistisk, men det er svært at spå om, hvorvidt vores salg lander på 25 eller 35 pct.,« siger han.

Han nævner i den forbindelse, at prisudviklingen bliver en vigtig faktor, for selv om Rema 1000 markedsfører sig som en discountkæde med holdninger, er den norskejede franchaisekæde nødt til at lytte til kundernes ønsker. »Når vi kigger gulerødder, kan vi se, at priserne på konventionelle

DAGLIGVAREHANDEL

Ifølge de danske dagligvarekæder bliver der behov for en massiv produktudvikling, hvis det skal lykkes at nå Økologisk Landsforenings 2030målsætning om 30 pct. økologi i dansk detailhandel, men det er ikke en umulig mission, vurderer kæderne.

og økologiske ligger meget tæt, og det har stor betydning for salget,« siger Jonas Schrøder, som mener, at salgsudviklingen vil afhænge meget af, om der kommer større volumen og øget effektivisering og produktinnovation i den hjemlige økologiproduktion. »Vi har selv taget ansvar ved at blive medejer af Gram Slot, hvor vi hele tiden udvikler nye produkter.« Lav det folk spiser De positive vurderinger fra kæderne

bliver dog hurtigt fulgt op af flere forbehold, og ifølge Thomas Roland fra Coop bliver det nødvendigt at udvikle flere økologiske varer, som ikke kun henvender sig til ’idealisterne’, da gruppen af hardcore øko-kunder ikke er stor nok til at nå op på en økoandel på 30 pct. »Det handler bl.a. om nemhed og genkendelighed. Det handler om pris og smag, og så skal man lave de retter, som folk spiser,« lyder hans lidt forenklede opskrift på at fastholde økologiens nuværende momentum.

Han peger på, at økologiandelen p.t. især halter i kategorier som færdigretter, brød og nydelsesmidler, og Coop oplever, at mange kundegrupper har en tendens til at holde sig til ret fasttømrede indkøbsvaner.

Derfor er det efter Thomas Rolands vurdering vigtigt, at fødevareproducenterne udvikler økologiske varianter af varer, som folk kender i forvejen. Og de skal ikke koste det dobbelte af de konventionelle alternativer, pointerer han. »Du bliver nødt til at udvikle økologi til både de borgere, som elsker grill, til de der maksimalt vil bruge 20 minutter til at lave mad, og til de forbrugere som vil have traditionelle danske retter,« siger Thomas Roland.

Fornem dansk øko-kurve får et hak i tuden Danmarks Statistik har indført en ny men mere præcis beregningsmetode, som i ét hug barberer ca. 3,5 pct. af økoandelen, og det sætter Danmarks internationale førerposition under pres MARKED

TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

Danmark har gennem mange år solet sig i rolle som den nation i verden, hvor økologien udgør den største andel af fødevareforbruget.

I 2017 opgjorde Danmarks Statistik andelen til 13,3 pct., men da DS i maj offentliggjorde den nye statistik over det økologiske dagligvaresalg, var procenten barberet ned til 11,5, og det betyder, at positionen som verdens førende økologination lige pludselig kommer under pres.

Selv om salget af økologiske fødevarer stadig præsterer to-cifrede vækstrater og dermed vokser langt hurtigere end Danmarks samlede dagligvaresalg, som aktuelt er gået i bakgear, medfører ændringer i Danmarks Statistiks beregningsmetode, at den økologiandel, som gennem mange år har gjort Danmark til ’verdensmester’ i økologi, i 2018 endte på 11,5 pct.

Det samlede dagligvaresalg i

2018 var på 111,8 mia. kr., mens omsætningen af økologiske fødevarer ifølge DS udgjorde 12,9 mia. kr.

Troede der var sket en fejl Da Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, klikkede ind på Danmarks Statistik og så de nye salgstal, blev han i første omgang positivt overrasket.

Salget i landets fysiske butikker og på diverse online-platforme var vokset fra 11,3 mia. kr., i 2017 til 12,9 mia. kr. sidste år. Det svarer til en vækst på 14 pct. Det var faktisk en anelse højere, end han havde forventet. Derfor kom det også bag på ham, da han længere nede i teksten erfarede, at Danmarks Statistik samtidig oplyste, at økologiandelen var faldet pga. en ændret regnemetode. »Jeg troede i første omgang, at der var sket en fejl,« siger markedschefen.

For at få belyst, hvordan tallene hang sammen, kontaktede han derfor Danmarks Statistik, og i sidste uge vendte Martin Lundø fra Danmarks Statistik tilbage med en uddybende forklaring på, hvorfor en økologiandel, som efter Henrik Hindborgs beregninger efter den gamle model ville være landet på ca. 15 pct., nu med ét hug var reduceret med 3,5 procentpoint.

Nye og mere præcise tal Til økologisk.nu forklarer Martin Lundø, at det ikke giver nogen me-

Udvikling i den økologiske markedsandel 2013-2018 Hvis ikke Danmarks Statistik havde ændret beregnings-metode, ville den økologiske markedsandel i Danmark i 2018 være landet på ca.

15 pct. Efter den nye metode, bliver andelen nedjusteret med 3,5 procentpoint.

15

13,3

5,8

2013

7,6

2014

9,1

2015

Gl. regnemetode

10,5

10,2

2016

2017

11,5

2018

Ny regnemetode

Kilde: Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening

ning at sammenligne de to tal, da faldet alene skyldes, at beregningsgrundlaget er ændret.

Frem til 2016 blev den samlede detailomsætning udregnet ved hjælp af undersøgelsen ’Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper’, som kun blev lavet hvert femte år.

Tallene blev efterfølgende fremskrevet med et indeks for udviklingen i detailhandelsomsætningen af føde- og drikkevarer. Denne undersøgelse gennemføres ikke længere, og ifølge Martin Lundø var den også behæftet med så stor usikkerhed, at der var god grund til at ændre beregningsgrundlaget.

Derfor har Danmarks Statistik valgt at gå ud og spørge landets dagligvarekæder og de største fødevaregrossister for at få en mere præcis opgørelse, og det viser sig, at det samlede dagligvaresalg er mere end

30 pct. højere end tidligere antaget, og ifølge Martin Lundø har den officielle økologiprocent derfor tidligere været for høj. »Det er frustrerende for både brugerne og os, at vi var nødt til at ændre beregningsgrundlaget, men jeg er sikker på, at vi har fået nogle meget mere præcise tal,« siger Martin Lundø’.

Målt i værdi er den samlede fødevareomsætningen opskrevet med ca. 25 mia. kr. Det svarer til en vækst på 30 pct., og det får naturligvis betydning for økologiprocenten.

Tallene harmonerer bedre Præsenteret for den forklaring anerkender Henrik Hindborg, at Danmarks førerposition gennem en årrække nok har ligget til den høje side. »Efter min dialog med Danmarks

Statistik er jeg overbevist om, at vi nu har et mere solidt talmateriale over dagligvarehandlen. Det er glædeligt, og tallene harmonerer også bedre med tallene fra GfK og de tilbagemeldinger, vi får fra dagligvarekæderne,« siger markedschefen.

Han ærgrer sig dog over, at Danmarks internationale førerposition nu er truet af lande som Sverige og Schweiz, da førertrøjen gennem årene har været med til at åbne mange døre for dansk økologi, som er blevet et foregangsbillede for resten af Verden. »Nu må vi bare erkende, at vi er pisket til at kæmpe for at bevare førertrøjen,« siger Henrik Hindborg. ØL fastholder 2030-mål Det faktum, at økologiandelen bliver sparket et par år bagud, får dog ikke Økologisk Landsforenings politiske top til at ryste på hånden og nedjustere 2030-målet om, at 30 pct. af dagligvarehandlen skal være økologisk om 11 år. »Da målet blev sat, skete det på en måde, så man næsten skulle tro på, at der skulle ske mirakler for at nå dem. Netop ved at sætte høje mål er man med til at skabe mirakler, så derfor ændrer vi ikke på målene, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. »Det betyder bare, at vi skal arbejde lidt hårdere, og at alle må stramme ballerne endnu mere for at nå målet,« siger Per Kølster.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: OMLÆGNING

31. maj 2019 nr. 645

Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening, sagde i sit oplæg, at landbruget er nødt til at agere mere positivt for at forbedre sit image.

Foto: Stine Engelhardt Ibsen

Omlægningskonsulent: Der er for meget brok Der er mange dårlige historier om landbruget, men det nytter ikke at beklage sig - man er nødt til at lytte til forbrugerne, lød budskabet fra ØL’s omlægningskonsulent Jens Peter Hermansen til en debat om landbrugets image IMAGE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Artikler om aflivning af kalve, høj smågrisedødelighed, nitrat og pesticider i grundvandet og billeder af dyretransporter, grise med liggesår og mink med sår og bidskader.

Der er nok af dårlige historier at finde fra landbruget, og uanset om den kritik, der kommer, er berettiget eller uberettiget, er det vigtigt at lytte til forbrugerne og omfavne dem, mener Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening.

Sammen med Danish Crown, Tænketanken Frej, Arla og LandboUngdom Sønderjylland Øst var han blandt oplægsholderne, da landbrugets image var til debat på Gråsten Landbrugsskole mandag. »Der er rigeligt med dårlige historier. Vi kan sige, at vi overholder loven og argumentere for det fornuftige i at holde dyr og afgrøder på en bestemt måde, men det er jo ligegyldigt, for det har forbrugerne ikke tid til at lytte til, så vi er nødt til at indstille os på, hvad det er, kunden vil have,« siger Jens Peter Hermansen i telefonen,

“

Er man hver eneste dag sur over madpakken, bliver man sat ud på et sidespor.

Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening

da han dagen efter oplægget opsummerer og uddyber sine budskaber.

Og så kan det godt være, at landmændene er vigtige for samfundet, men det opdager kunderne bare ikke, mener Jens Peter Hermansen. »De ser svinetransporter, der trækker sydpå, de ser gyllevognen på hovedvejen og staldanlæg, der ser for voldsomme ud. Alle værdierne er usynlige for forbrugerne, fordi befolkningen ikke kommer særligt meget ud på landbrug længere,« forklarer han.

Skab et bredere netværk Han medgiver, at arrangementer som Økodag, Høstmarked og Åbent Landbrug tiltrækker tusindvis af danskere, og det viser ifølge ham, at mange har interessen for landbruget. Men hvor mange i dag har forældre eller bedsteforældre, som har haft en fod inden for landbruget, vil der i fremtiden være færre og færre, som kender nogen, der har en relation til landbruget, vurderer han. »Mit budskab til de unge landmænd er derfor: skab jer et netværk uden for landbruget. Vi er nødt til at have et bånd til vores kunder, som er stærkere end det, der kun er opbygget på en flot kampagnefilm.

Hvis folk ved lidt om, hvad vi gør, og vi også ærligt fortæller, hvad vi ikke

er stolte af, så sker der noget,« siger Jens Peter Hermansen.

Som eksempel på at skabe sig et netværk nævner han, at man kan åbne en gårdbutik, give den lokale børnehave et lille stykke jord at dyrke urter eller afgrøder på eller lade rideklubben ride på markvejene.

Vær proaktiv Derudover er det vigtigt, at landbruget bliver proaktivt i stedet for at være på bagkant. »Vi skal ikke først komme og fortælle, hvad vi kan gøre for grundvandet, CO2-udledningen, dyrevelfærden og biodiversiteten, når vi kan mærke, at kritikken strammer til, og vi står på en brændende platform. Alle har jo i flere år kunnet se, hvilken vej det går,« siger han.

Jens Peter Hermansen finder det også vigtigt for branchens image, at den holder igen med at brokke sig. »Der er for meget brok. Så er det for koldt, så er det for varmt, så er rammevilkårene for dårlige, og så er hjælpepakkerne for små. Hvis vi stopper med det brokkeri, så vil man

“

Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi agerer på sociale medier og i medierne. Vi er nødt til at være den positive historie.

Jacob Hollender, regionrådsformand for Landboungdom Region Sønderjylland være mere lydhør for os, den dag hvor krisen virkelig kradser. Men er man hver eneste dag sur over madpakken, bliver man sat ud på et sidespor,« siger han. Åndssvag krig mod veganere Som omlægningskonsulent har han også mødt konventionelle landmænd, som overvejer at omlægge til økologi, der er kede af den kritik, de oplever mod det konventionelle landbrug. Økologien har dog også pletter på sit image, påpeger han og henviser til smågrisedødeligheden og brugen af konventionel husdyrgødning. »Økologien har ikke nået sit endelige mål, men vi er på vej; vi arbejder med tingene og fortæller åbent om

Ca. 100 deltagere var mødt op til debatten om landbrugets image.

Foto: Stine Engelhardt Ibsen

det. Det er der respekt om,« siger Jens Peter Hermansen.

Jacob Hollender, der er regionrådsformand for Landboungdom Region Sønderjylland, er helt enig i, at branchen kan være for negativ. »Der er alt for meget brok, alt for meget negativt og alt for mange delinger på Facebook om, at veganere er dumme. Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi agerer på sociale medier og i medierne. Vi er nødt til at være den positive historie,« siger Jacob Hollender.

Han nævner tørkepakken som et eksempel på, at man brokkede sig, selv da der var tale om en hjælp. »Ikke særlig mange sagde tak for den - i stedet sagde de, at den var for lille,« siger Jacob Hollender.

Han mener desuden, at den konflikt, der er opstået mellem landmændene og veganere er »fuldstændig åndssvag«. »De skal jo også have mad, og vi producerer gerne det, de skal spise.

Det er ligesom krigen mellem økologer og konventionelle; vi skal da støtte hinanden - vi er en del af det samme erhverv bare med forskellige produktionsmetoder. Den fremtidige generation skal være klar til at producere det, som forbrugerne gerne vil have, men vi skal også være forandringsdrivende og opdyrke de muligheder, som vi kan se gør en forskel for erhvervet og landet i det hele taget,« siger Jacob Hollender.

Ca. 100 deltagere var mødt op til debatten - både elever fra Gråsten Landbrugsskole og elever, som var kommet fra Riber Kjærgård og Dalum landbrugsskoler, samt lokale landmænd og lokalforeningsrepræsentanter.

POLITIK & UDVIKLING

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

ØL: Landbrugsstøtten skal gå til klimaet, naturen og miljøet Støtten fra EU bør i mindre grad gå til fødevareproduktion og i højere grad belønne landmænd, der gør en gavnlig indsats for klima, natur, miljø og dyrevelfærd, mener Økologisk Landsforening KRONIK

AF SYBILLE KYED EU’s landbrugsbudget skal opretholdes, men det skal ikke længere anvendes til fødevareproduktion – behovet nu er et andet, end dengang Romtraktaten blev formuleret.

Vi skal derfor i gang med gradvis at erstatte støtte til fødevareproduktion med betaling til landmanden for at levere fælles goder som klima, natur, miljø, husdyrsystemer hvor dyrene er sunde og har et meget lavt behandlingsbehov, rekreativ adgang til landbrugslandskaberne m.v.

Det handler ikke om, at vi skal ophøre med at lave fødevarer – det handler om at acceptere, at vores fødevareproduktion er et erhverv med en markedsøkonomi. der kan stå på egne ben.

EU’s borgere skal ikke længere støtte et erhverv, der kan fungere på markedsvilkår. EU’s borgere skal derimod betale for, at landmanden

også kan levere goder til fælles bedste, som ikke kan finansieres via en fri markedsøkonomi. Vi efterspørger alle indsatser for klima, natur mm., og landmanden kan potentielt levere det, men landmanden kan ikke prioritere det, hvis der ikke kommer en betaling for det.

Det kan vi ændre på med nedenstående initiativer: Indfør krav om, at alle europæiske landmænd skal lave et klimaregnskab med et nationalt CO2e-loft på hvert landbrug svarende til medlemslandenes klimaforpligtelser: Overholdelse af CO2e-loftet kan være forudsætningen for at få adgang til EU’s støttemidler. Leverancer under loftet kan honoreres med stigende betaling fra EU’s støttemidler, overskridelser af loftet kan udløse krav om betaling for en klimakompensation. Et sådant system vil give et økonomisk incitament, hjælpe landmanden til omstilling, og klimaaftrykket vil kunne afspejles i produktpriserne til forbrugeren.

Denne tilgang vil også kunne afværge, at en reduktion i husdyrproduktion pga. klimaforpligtelser i ét medlemsland modsvares 1:1 af vækst i husdyrproduktion i et andet medlemsland.

Brug EU’s landbrugsstøttemidler i kampen for at stoppe biodiversitetskrisen.

En mulig model: Alle landmænd, der vil modtage EU-støttemidler, skal lave en biotopkortlægning og doku-

“

fordi de beskytter samfundet mod antibiotikaresistens.

Vi efterspørger alle indsatser for klima, natur mm., og landmanden kan potentielt levere det, men landmanden kan ikke prioritere det, hvis der ikke kommer en betaling for det.

Sybille Kyed er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. mentere et minimum af naturindhold på bedriften. Plads til natur og naturpleje, ud over det der opfylder minimumskravet, honoreres med stigende betaling. Nationalt/regionalt/ lokalt kan man vægte forskellige naturtiltag forskelligt, således at tiltag, der er særligt efterspurgte nationalt/ regionalt/lokalt, vægter tungere i adgangen til såvel minimumsbetaling som i optjening af adgang til ekstra betaling.

Indret betaling fra EU’s landbrugsstøtteordninger, så det er betaling ud over overholdelse af generelle minimumsregler: ►►Så længe det er tilladt at anvende pesticider, så skal de landmænd, der undlader dette, have adgang til en betaling

for det, da de tager et særligt hensyn til drikkevand og natur – det er konkurrenceforvridende, når de skal konkurrere med produkter fra landbrug, hvor der må anvendes pesticider. Prisen på produkter fra landbrug der har brugt sprøjtemidler afspejler ikke de fulde samfundsomkostninger. ►►Landmænd, der frivilligt underlægger sig et lavere N-loft, skal have en betaling for dette – de påtager sig en særlig opgave for at beskytte vandmiljøet og naturen. ►►Landmænd, der indretter en husdyrproduktion i åbne mere ekstensive systemer, som erfaringen viser giver et lavere medicinforbrug, kan få en betaling for dette,

Hvordan kommer vi i gang: ►►Start med at pålægge medlemslandene at reservere 50 pct. af budgettet, der i dag går til støtte af fødevareproduktion (søjle I), til betaling for fælles goder – det der kommer til at hedde ecoschemes. ►►Anvend eco-scehmes til at betale for klima- og naturleverancer og udnyt den nye mulighed, der er på vej for at lægge en incitamentsbetaling oven i eco-schemes aftalesatser. ►►Introducer den såkaldte bruttoarealmodel, der er formuleret her i Danmark, så i det omfang, der fortsat gives basisstøtte fra søjle I, udbetales den til hele landbrugsarealet inkl. markskel, læhegn, områder med buske og træer, tørre og fugtige pletter i marken – alt det, som fortrænges af den nuværende model, men som vi efterspørger en ændring af.

Ovenstående forslag betyder, at de lande, som fortsat har et landbrug, der rummer plads til fælles goder og hensyn, kan få betaling for at opretholde det, og lande som Danmark med et meget intensivt landbrug får betaling for at sikre, at der kommer plads til fælles goder – Det er grøn omstilling.

ØL sætter kurs mod Bornholm Det er højsæson for folkemøder, og det giver ekstra travlhed for de ansatte i Økologiens Hus

KLIMAKONFERENCE OG -WORKSHOP Hvordan beregner og begrænser vi bedst landbrugets klimabelastning? Få nyeste viden på området og vær med til at udvikle fremtidens klimaværktøj til beregning af udledning fra landbruget og effekter af klimavenlige tiltag.

FOLKEMØDER AF JAKOB BRANDT

Billetterne til Bornholms Folkemøde blev bestilt for længe siden, og det er nødvendigt, oplyser Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som igen i år deltager i flere debatarrangementer på Solskinsøen.

Han bør være i form. I maj måned har han både talt økologiens sag på Madens Folkemøde på Lolland og ved Naturmødet i Hirtshals, og 13.16. juni gælder det Folkemødet på Bornholm, som i år beder gæsterne om at diskutere og oversætte FN’s Verdensmål til konkrete hverdagsmål for Danmark.

I den forbindelse er Økologisk Landsforening medvært ved flere debatter, og under parolen ’Når solen går ned, går festen i gang’, inviterer Sinatur Hotel & Konference-kæden til 10-års jubilæumsfest for Det Økologiske Spisemærke.

Onsdag d. 12. juni kl. 09.00 - 14.00 i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er efter først til mølle- princippet.

Madens Folkemøde tiltrak ca. 8.000 gæster til Engestofte Gods på Lolland og ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er der tale om et folkemøde, hvor alle, der arbejder med økologi, bør være nagelfast inventar, da det er det eneste folkemøde, som udelukkende fokuserer på bæredygtighed, landbrug og mad.

Foto: Torben Blok Det sker i Sinaturs Restauranttelt i området ’Mad og meninger’, hvor de seks hoteller i Sinatur-kæden få overrakt det økolgiske spisemærke i sølv.

Sinaturteltet danner desuden rammen om tre debatter: ►►Let på klimaaftrykket, tak!

Torsdag 13. juni kl. 15.30-16.30

►►En verden uden affald – hvem tager skraldet?

Fredag 14. juni kl. 15.15-16.00 ►►Bæredygtige økologiske køkkener i fremtiden – hvad gør vi?

Lørdag 15. juni kl. 11.00-12.00 Arrangør: Sinatur Hotel & Konference, Horesta, Kost og Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening.

Se program og tilmeld dig senest 5. juni på okologi.dk/klimakonference.

Klimalandmand - værktøj til klimahandling på bedriften Arrangementet afholdes i projektet Klimalandmand - værktøj til klimahandling på bedriften som gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med SEGES og Aarhus Universitet og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31. maj 2019 nr. 645

Dyreværnsorganisationen Anima vil anbefale økologiske kyllinger Økologiske kyllinger lever op til en europæiske velfærdsstandard, som Anima bakker op om og ønsker at udbrede

de i det strømførende bad, skal de først hænges op med hovedet nedad, hvorefter de bliver ført igennem det strømførende vand. »Det er en stor velfærdsgevinst, og jeg blev meget positivt overrasket, da jeg hørte, at mange økologer får det gjort sådan,« siger Lina Lind Christensen om mødet med ØL, hvor foreningen kunne fortælle, at godt halvdelen af alle økologiske slagtekyllinger bedøves med gas.

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det var en positivt stemt Lina Lind Christensen, der sidste år forlod et møde med to repræsentanter fra Økologisk Landsforening.

Forinden havde hun været i dialog med flere detailkæder og virksomheder om at købe kyllingekød fra kyllinger, der lever op til den nye europæiske velfærdsstandard ‘ECC’.

Lina Lind Christensen, der arbejder som kampagnechef or dyreværnsorganisationen Anima, havde dog svært ved at finde ECC-mærkede kyllinger på det danske marked - lige indtil mødet med Økologisk Landsforening. »Jeg kunne se, at økologerne allerede lever op til ECC-kravene, og mange går endda langt over dem.

Vi vil gerne have, at virksomhederne går så langt som muligt over minimumstandarden, så kan vi få dem til at købe økologisk kylling i stedet, er det det, vi allerhelst vil,« siger Lina Lind Christensen.

ECC-standarden, der står for European Chicken Commitment, skal afhjælpe de mest alvorlige velfærdsproblemer, som kyllingerne lider under i produktionen. Den stil-

Økologiske kyllinger lever op til den internationale ECC-standard, der sætter nogle minimumkrav til dyrevelfærden, som går længere end lovgivningen. Nu vil Anima derfor anbefale økologiske kyllinger. Arkivfoto: Majbrit Terkelsen

ler krav om langsommere vækst og mere plads, og det er netop nogle af de minimumkrav, som økologiske kyllinger kan leve op til.

Arbejder pragmatisk Selvom Anima arbejder for, at færre dyr slagtes, og opmuntrer forbrugerne til at spise flere vegetariske og veganske måltider, arbejder organisationen også på at forbedre vilkå-

rene for de dyr, der nu engang er en del af landbruget. »For os er det allervigtigste, at vi forbedre velfærden for så mange dyr som overhovedet muligt. Det kunne man også se, da vi kørte vores kampagne mod buræg; den handlede ikke om, at folk skulle stoppe med at spise æg, men hvis de vil stoppe, må de meget gerne det. Vi arbejder dog på en mere pragmatisk måde, hvor

vi ser på, hvordan vi kan forbedre så mange dyrs velfærd som muligt,« forklarer Lina Lind Christensen.

Bedre slagteproces Hun er især positiv over, at de fleste økologiske kyllinger bliver bedøvet med gas før slagtning frem for at blive bedøvet i strømbad. Det betyder samtidig, at kyllingerne kan forblive i de kasser, som de ankom i. Bedøves

Glæder sig over anbefalingen Siden mødet er antallet af gasbedøvede øko-kyllinger steget til næsten 100 pct., fortæller Lars Bredahl, der er formand for ØL’s æg- og fjerkræudvalg og sammen med ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, og Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning, sad til mødet med Lina Lind Christensen. »Jeg synes altid, det er dejligt, når nogen vil gå ud og anbefale et økologisk produkt og i dette tilfælde en økologisk kylling. Anima er jo en organisation, der har et dyrevelfærdsmæssigt sigte, og når den så vurderer, at de økologiske kyllinger godt kan få organisationens anerkendelse, gør det mig glad. Jeg håber samtidig, at det rent markedsmæssigt kan give et ekstra skub i salget af øko-kyllinger,« siger Lars Bredahl.

Store fødevarevirksomheder som Nestlé og Unilever har allerede forpligtet sig til at indfase brugen af kyllinger, som lever op til ECC-standarden.

DF vil splitte Miljø- og Fødevareministeriet op Dansk Folkeparti langer ud efter miljø- og fødevareministeren og ønsker at dele Miljø- og Fødevareministeriet op VALG 2019

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er gået for “miljø i den”, mener Dansk Folkeparti (DF), der nu kritiserer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for ikke at have fundet balancen mellem miljøet og landbruget.

Regeringens støttepari foreslår samtidig at splitte ministeriet i to, ligesom det var under den tidligere SR-regering. Det skriver altinget.dk. »Det ministerium er lidt en vanskabning,« siger DF’s Peter Skaarup til altinget.dk og uddyber: »Man har blandet miljø og fødeva-

rer for meget sammen. Fokus bliver lidt for meget på det ene i stedet for det andet. Der er god ræson i at opdele de to igen.« Peter Skaarup mener også, at regeringen »taler dansk landbrug ned, fordi miljø er kommet op på dagsordenen«.

Jakob Ellemann-Jensen afviser, at hans øgede fokus på miljøet er gået ud over landbruget og nævner, at flere brede aftaler til gavn for landbruget, bl.a. landbrugspakken, fødevareforliget og tørkepakken, er indgået med DF’s stemmer. »Det er rigtigt, at der har været en større vægt på miljøet. Det lovede jeg, da jeg blev minister, og jeg har haft fokus på rent drikkevand, på mere natur og på renere luft i vores byer. Men samtidig har jeg stået på mål for landbrugspakken og gjort, hvad der var i min magt for at hjælpe landbruget i den voldsomme tørke, som vi oplevede sidste sommer,«

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) får kritik af regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, for at prioritere miljøet for højt i forhold til landbruget. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

siger han og tilføjer, at han er imod idéen med at dele ministeriet op i to, fordi Miljøministeriet og Fødevareministeriet efter hans mening modarbejdede hinanden før i tiden.

Forstår ikke kritikken Paul Holmbeck, der er politisk direktør i Økologisk Landsforening ser ingen evidens for, at miljøet har fået

mere fokus end landbrugets økonomiske interesser, eller at Jakob Elleman-Jensen har talt landbruget ned. »Så kritikken af den karakter, forstår vi ikke,« siger han til Økologisk Landbrug.

Han tvivler på, at DF’s forslag om at opdele ministeriet vil medføre de fordele, som DF håber på. »Der kan være fordele i det, men

også ulemper på både kort og længere sigt for både miljøet og landbruget. Jeg er ret sikker på, at opdelingen ikke vil have de fordele for landbruget, som DF efterspørger.

Men vores forening har ikke analyseret opdeling af ministeriet til bunds endnu. Vi er dog ret optagede af, at både strukturen i ministerierne og den kommende politiske ledelse efter valget bliver en meget stærkere drivkraft for grøn omstilling i landbruget,« siger han.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at kommentere DF’s kritik og forslag.

POLITIK & UDVIKLING

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

LA vil afskaffe jordskatten Får landmændene en økonomisk håndsrækning, vil det føre til flere investeringer i grøn teknologi i landbruget, mener LA. ØL frygter, at en fjernelse af jordskatten øger ejendomspriserne VALG 2019

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hovedparten af udledningen kommer fra husdyrproduktionen, hvor lammekød, hummer og oksekød er de tre fødevarer med det største CO2-aftryk per kg produceret fødevare. Foto: Colourbox

Landbrugets andel af klimabelastningen vokser Dansk landbrugs andel af den danske drivhusgasudledning steg i 2017 og er vokset støt de seneste 10 år KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbrugets rolle i forbindelse med Danmarks klimaaftryk er vokset. På ti år er branchens andel af den danske drivhusgasudledning steget fra at udgøre 15,6 pct. til 22,4 pct.

Det viser tal fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, ifølge altinget.dk. Årsagen til, at andelen vokser, skyldes ikke, at landbrugets udledning i ton er steget, men derimod at Danmarks samlede udledning er faldet, mens landbrugets er stagneret. I 2008 udledte landbruget 10,7 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens det i 2017 blot var faldet til 10,6 mio. ton. Det er faktisk en stigning i forhold til 2012, da udledningen var på 10,3 ton.

Hovedparten af udledningen kommer fra husdyrproduktionen, hvor lammekød, hummer og oksekød er de tre fødevarer med det største CO2-aftryk per kg produceret fødevare.

Tallene dækker over den samlede emission i CO2-ækvivalenter, der er en betegnelse for alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt. Tallene er eksklusiv LULUCF, der betegner udledning eller lagring forbundet med arealanvendelse.

Behov for mere forskning Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på

Aarhus Universitet, siger til Økologisk Landbrug, at stagnationen skyldes, at der hverken er gjort noget fra politisk hold eller i landbruget for at regulere udledningen.

Hvis du kunne vælge, hvad landbruget skulle gøre i morgen for at nedbringe udledningen, hvad skulle det så være? »Vi skal udtage nogle af lavbundsjordene, men det gør ikke noget ved de tal, der nævnes her, for de opgøres et andet sted,« svarer Jørgen E. Olesen, med henvisning til at udledningen på forskellige områder indberettes forskelligt til EU. Eksempelvis vil en reduktion i landbrugets udledning forbundet med transport blive registreret som en del af transportsektoren og ikke landbruget.

Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, siger til altinget.dk, at branchen tager udfordringen alvorligt, og at branchens fokus på at være ressourceeffektiv betyder, at den kan producere mere for mindre.

Jørgen E. Olesen påpeger dog, at det ikke hjælper på den samlede udledning, der stort set er uændret de seneste år. »Andre lande er jo også blevet mere effektive, så det argument holder ikke. Vi skal have udviklet rigtige teknologier til at håndtere det her.

Det var også en del af den klimaaftale, regeringen lavede i efteråret, hvor man satte 90 mio. af til forskning. Det er bare alt for lidt. Det skal geares meget mere op. Vi har ikke bare lige et katalog vi kan se på, som løser det her,« siger han til Økologisk Landbrug.

Ser man over en længere periode er udledningen fra landbruget faldet

med 16 pct. fra 1990 til 2017. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i udledningen af lattergas (N2O). Det er dog langt efter faldet i energisektoren, der i samme periode har reduceret udledningen med 55,9 pct.

Politikere: Det er landbrugets tur Både Radikale Venstre og Socialdemokratiet siger til altinget.dk, at landbrugsområdet er den næste sektor, man skal se på med hensyn til CO2-regulering. »Mens vi har haft held til at omstille rigtig meget i energisektoren, så har regeringen slet ikke gjort nok ved landbruget. For mig at se er det her endnu en historie om, at regeringen med sin politik har taget tempoet ud af den grønne omstilling,« siger klimaordfører Jens Joel (S) til altinget.dk.

Venstres klimaordfører Thomas Danielsen medgiver, at landbruget er det næste håndtag, »der skal skrues på«.

For få måneder siden fik Thomas Danielsens partifælle klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers kritik for at have udtalt: »I forhold til landbrugsområdet, der har vi en udfordring. Den eneste måde at gøre det på, det er jo dybest set at skyde køerne, og det ønsker jeg ikke.« Det fik Økologisk Landsforening (ØL) til at udsende en video med økologiske landmænd og køkkenpersonale, der fortalte, hvordan de lavede klimavenlige tiltag. »Mange tror, at landbruget ikke kan levere klimaløsninger. Men det vi spiser, og dermed også landbruget, er en del af klimaløsningen, når vi ellers bare gør det rigtigt,« sagde ØL’s formand, Per Kølster, i den anledning.

Skatten på produktionsjord skal afskaffes. Det vil give landmændene flere midler til den grønne omstilling, mener Liberal Alliance.

Ifølge partiet betaler godt 120.000 landejendomme grundskyld af deres produktionsjord, og for hver ejendom er er tale om en gennemsnitlig udgift på 7.800 kr. om året. Det er penge, som er givet bedre ud, hvis de går til udvikling og grøn omstillingter, lyder det fra partiet, som også tidligere har talt for at afskaffe jordskatten. »Beskatningen af produktionsjord er en særlig beskatning på produktionsapparatet, som andre brancher ikke har. Og den bremser væksten og hæmmer udviklingen i landbruget. Den vil vi gerne gøre op med,« siger partiformand Anders Samuelsen (LA) i en pressemeddelelse.

Sammen med LA’s spidskandidat ved EP-valget, Mette Bock, og folketingskandidat i Sydjylland Steen Holm Iversen (LA) besøgte han i weekenden mælkeproducent Christian Lund i Rødding for at diskutere klimaløsninger og ændringer af rammevilkårene for landmændene. »Landbruget spiller en central rolle i den grønne omstilling, og jeg har noteret mig, at landbruget er mere end klar til at tage ansvar.

Men jeg ved også, at det koster penge og kræver overskud, hvis man skal fremtidssikre og innovere sin bedrift. Derfor foreslår jeg i dag at fjerne beskatningen af produktionsjord,« siger Anders Samuelsen. ØL er imod idéen Partiets landbrugs- og klimaordfører, Carsten Bach, uddyber over for Fagmediet Økologisk, at skattelettelsen handler om at hjælpe

de økonomisk trængte landmænd, der for manges vedkommende har røde tal på bundlinjen og derfor ikke kan få lov til at låne penge i banken eller selv betale for at investere i ny teknologi. »Derfor siger vi: Fjerner man beskatningen, vil man se en opblomstring af nye investeringer, og for manges vedkommende vil det føre til miljøforbedringer,« siger Carsten Bach.

Hvordan sikrer I jer, at landmændene så bruger skattelettelsen til klima- og miljøforbedringer? »Det er ikke noget, vi vil blande os i, men generelt er det sådan alle steder i samfundet, at når der er fremgang, investeres der i ny teknologi. Det er ligesom, hvis man som privatperson vil have en ny bil.

Har man ikke råd, køber man den ikke, men har man råd, kan man købe den og være med til at sikre en nyere bilpark.« Kunne man ikke i stedet øremærke skatteindtægten til grøn omstilling og så lade landmændene søge om midler til grønne investeringer? »Det er meget ineffektivt at fordele penge på den måde i puljer såsom Promilleafgiftsfonden - de får aldrig det afsæt, der skal til. Vi har også rigeligt med midler i fondene, der kan bruges på miljømæssige tiltag og grøn omstilling.« Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, ser dog en fordel i at beholde skatten; nemlig at provenuet kan bruges efter politisk ønske såsom investeringer i grøn omstilling i landbruget. Pengene bør derfor føres tilbage til landmændene og medfinansiere deres grønne tiltag, mener han. Han frygter samtidig, at en fjernelse af skatten vil øge ejendomspriserne. »Fjernes en skat såsom jordskatten, er der en overhængende risiko for, at provenuet kapitaliseres i højere ejendomspriser, og det har vi ikke brug for. Vi har derimod rigtigt meget brug for, at der kan investeres offensivt i at omstille landbruget til en naturforenelig og klimaansvarlig drift, der samtidig beskytter grundvand og minimerer forkert brug af antibiotika,” svarer Per Kølster.

Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen (midt), besøgte med partifællen Mette Bock mælkeproducent Christian Lund for nylig for at diskutere landbrugets rammevilkår. Foto: Liberal Alliance

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

Hos robotterne er det særligt sprayarmen, der skal være fokus på. Den skal være så ren, at du ville spise af den, og så er det vigtigt, at man ikke er for nærig med pattespraymængden. Foto: Irene Brandt.

Det er vigtigt at vide, hvilke bakterier der er årsagen til de høje celletal, hvis man ønsker at reducere problemerne

Rene køer giver lave celletal SUNDHED

AF IRENE BRANDT »Lige så snart vi begynder at malke en ko, skal vi vide, hvad vi gør, ellers holder koen ikke i ret mange år,« sagde kvalitetsrådgiver Benny Kirkeby fra Seges, da han på åbent hus-arrangementet på Sepstrup Vestergård om yversundhed og celletal hos den ældre ko fortalte om, hvordan landmanden kan være et skridt foran celletallene.

Han anbefalede, at man får tilmeldt PCR 16 kit analyse af mælken fast en gang i måneden, fordi disse prøver viser, hvilke patogener der er årsag til besætningens celletal. »Det er vigtigt at vide, hvilke bakterier der er årsag til problemerne, så man kan målrette sin indsats« sagde Benny Kirkeby.

Varme giver høje celletal Celletalsgrafer de sidste tre år fra både konventionelle og økologiske besætninger viser, at celletallene stiger markant i udbindingsperioden. »Men det har ikke noget at gøre med, at køerne er ude på marken i sommertiden. I stedet er det den højere temperatur, der giver bakterier gunstige forhold, og sidste sommer steg celletallene i rigtig mange kvægbesætninger,« sagde Benny Kirkeby.

Hold koen ren Et rent yver uden plamager af afføring er en af de vigtigste parametre, når celletallene skal holdes nede. »Derudover kan du hjælpe koen med at holde yveret rent ved regelmæssigt at brænde yverhår og klippe haler. Indstilling af sengebåse og korrekt monterede brystbøjler er

Benny Kirkeby er kvalitetsrådgiver hos Seges, hvor han rådgiver om yversundhed og celletal i malkebesætninger. Privatfoto.

Vælg pattegummi efter størrelse Benny Kirkeby konstaterede, at pattegummi til malkemaskiner fås i mange former og farver; men uanset hvilken farve eller form, man vælger, så skal pattegummiet passe til besætningens patter, og det skal normalt skiftes efter 2.500 malkninger. »Pattegummiet er det eneste, der rører ved koen under malkningen.

Det korrekte pattegummi i din besætning er det gummi, der tilgodeser 1. kalvs-køerne under malkning og er 1-2 mm mindre i gummiets krop end besætningens gennemsnitspatte,« sagde Benny Kirkeby.

Han understregede igen vigtigheden af, at koen er klar til at blive malket, når malkemaskinen påsættes, fordi pattespidserne er meget udsatte, hvis man sætter maskinen på, og der ikke kommer mælkeflow.

ter, og de færreste vaskemaskiner holder den høje temperatur tilstrækkeligt længe. Og så skal vaskemaskinen max fyldes 2/3 op med klude.

Se hvad du laver Et mere praktisk råd fra kvalitetskonsulenten handlede om belysningen i malkestalden. »Mange har alt for lidt lys i malkestalden, og så kan man ikke se,

nøglen til renere køer; men prøv jer frem i et par båse ad gangen, indtil I har fundet de rigtige indstillinger af inventaret,« sagde Benny Kirkeby.

Gode malkerutiner Sætter man malkemaskinen på koen, før den har lagt mælken ned, skaber man grobund for infektioner i yveret. Benny Kirkeby præsenterede et skema, der illustrerede den anbefalede maskintid, som helst ikke skal overskride 5 minutter. »Intervaltiden under malkning fra startforberedelse til påsætning skal være ca. 90 sekunder. 50 pct. af mælken skal være ude efter to minutter. Efter fem minutter aftages malkemaskinen,« sagde Benny Kirkeby.

Han anbefalede en rutine, stripdip-dry-apply. Først formalkes koen grundigt, så tildeles alle patter skum.

Derefter aftørres patter med én ren klud pr. ko og korrekt kludeteknik, inden malkemaskinen påsættes.

Det sidste, der rører ved koens patter, er dermed en ren malkeklud.

Efter malkningen dyppes patterne i et patteplejemiddel, der ud fra PCRanalysen passer til besætnings udfordringer.

Rene klude kræver hyppig vask Benny Kirkeby kom også ind på behandlingen af malkeklude. »Der skal minimum være en klud pr. ko. De skal vaskes efter hver malkning, og du skal have fokus på tre ting: Sæbemængden, vasketemperaturen og mængden af klude i vaskemaskinen,« sagde Benny Kirkeby.

Han anbefaler, at man vasker ved 90 grader. Nøjes man med 60 grader, skal kludene være i vand, der er 60 grader varmt i mindst 20 minut-

Kirkebys anbefalinger vedr. yverplejemidler: Før malkning: ►►Skum før aftørring på patterne.

effektiv rengøring og reducering af bakterier

Efter malkning pattedyp: ►►Reducér nye infektioner væsentligt ved brug af et effektivt middel ►►Vælg produkt ud fra PCR og skift mellem produkter hen over året ►►Dyp så hurtigt som muligt efter aftagning ►►Dæk i hvert fald 2/3 af patten ►►Benyt produkt med hudblødgører og plejemiddel.

om yveret og især pattespidserne er gjort ordentligt rene inden malkningen. Du skal have et luxtal på mindst 500 i malkestalden, hvis du skal have ordentligt arbejdslys. Har du ikke det, kan du eventuelt bruge pandelampe,« sagde Benny Kirkeby.

Gode råd om malkerobotter Hos Bjarne Nebel, som var vært på åbent hus-arrangementet, er det malkerobotter, der servicerer køerne. »Hos robotterne er det særligt sprayarmen, der skal være fokus på. Den skal være så ren, at du ville spise af den, og så er det vigtigt, at man ikke er for nærig med pattespraymængden. Har man problemer med høje celletal, er smitten fra ko til ko sikkert for stor og desinficering af pattegummi mellem hver er ko nødvendigt,« sagde Benny Kirkeby.

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Gamle køer er krammekøer Hos Bjarne Nebel på Sepstrup Vestergård ved Them får køerne lov til at blive gamle. Den ældste ko leverer på 10. år 34 kg mælk i døgnet

ningen ender ude på gangarealet, hvor skraberen kan opfange det,« fortalte Bjarne Nebel, da han viste deltagerne rundt på gården.

Deltagerne så også dybstrøelsesstalden, hvor køerne går efter kælvning, og hvor koen får lov at gå sammen med sin kalv i fire dage, hvorefter kalvene bliver sat sammen i fællesbokse med halm, hvor de mælkefodres med tre liter mælk ad gangen tre gange om dagen de første 14 dage, hvorefter de får fire liter mælk to gange dagligt. »Kalvene trives rigtig godt, når de er sammen med andre kalve.

Og især de gamle køer kvitterer for at få lov at gå i dybstrøelsesstalden de ekstra dage, og de kommer sig hurtigere efter kælvningen,« fortalte Bjarne Nebel.

GAMLE KØER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT Bjarne Nebel er ikke i tvivl, der er mange fordele ved ældre køer, som - sammenlignet med andre kvægbesætninger - udgør en stor del af besætningen på Sepstrup Vestergård. »De gamle køer er nemmere at håndtere, de kender rutinerne i stalden og på markerne, de guider de unge køer og så har de en højere ydelse,« fortalte Bjarne Nebel, da han lagde maskinhus, kostalde og malkestald til et åbent hus-arrangement om yversundhed og celletal hos den ældre ko.

Bjarne Nebel startede på gården som medarbejder for 20 år siden, senere blev han medejer af gården, og for ti år siden købte han sin tidligere arbejdsgiver ud og blev eneejer. »Fra starten havde vi problemer med at førstegangskøerne hurtigt fik yverbetændelse, og vi har i mange år haft ret høje celletal; men det ser ud til, at vi nu har knækket koden. I hvert fald er vores celletal i dag nede på et acceptabelt niveau,« fortalte Bjarne Nebel.

Han tilføjede, at arbejdet med at nedbringe celletallene er foregået ved, at han og gårdens medarbejdere har prøvet sig frem. »Vi har ikke skrevet en afhandling, så vi kan ikke præcist pege på, hvilke tiltag der virker eller ikke virker,« sagde Bjarne Nebel.

Beholder de gamle køer Udskiftningen i Bjarne Nebels stalde er 20 pct., hvilket er markant lavere end landsgennemsnittet på 36 pct.

Bjarne Nebel lægger ikke skjul på, at han er glad for sine køer, og at han ikke kan lide tanken om at sætte en gammel ko, som med tiden er blevet til en kramme ko, ud. »Man skal passe på de dyr, man har,« sagde Bjarne Nebel, som også er meget bevidst om, at de mennesker, der arbejder i stalden, påvirker dyrenes trivsel.

Reduceret klimaaftryk Julie Cherono Henriksen, der er projektleder på projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, som Økologisk Landsforening gennemfører med støtte fra Mælkeafgiftsfonden, fortalte på åbent hus-dagen om, hvorfor projektet har fokus på koens levealder: »Ved at øge køernes levealder i

Sand i båsene I stalden har køerne sand i båsene, en løsning, som Bjarne Nebel i dag er glad for. »I begyndelsen havde vi problemer med, at køerne gødede i sengebåsen, men nu har vi fået placeret nakkebøjlen det rigtige sted, og gød-

Bjarne Nebel har 121 Holstein-køer på Sepstrup Vestergård. besætningen reduceres klimaaftrykket og ressourcespildet - og samtidig er der mulighed for at opnå en bedre dyrevelfærd og økonomi. Her på Sepstrup Vestergård kan vi se, hvordan Bjarne Nebel håndterer sine køer, og på mange områder ligger gården pænt bedre end landsgennemsnittet.« Celletallene falder Indtil for nylig var en del af prisen for den høje levealder blandt gårdens køer høje celletal på op til 350.000. »Vi har skærpet opmærksomheden omkring hygiejnen i malkerobotterne, og så har vi forbedret rutinerne omkring goldkøerne,« fortalte Bjarne Nebel.

Laktationsperioden er blevet forlænget, fordi gården med den lave udskiftningsprocent ikke har brug for så mange kalve. I goldko-afdelingen går køerne på dybstrøelse, og efter udbinding fodres de på stalden om natten. »Vi nurser dem og pattesprayer dem dagligt. Ligesom vi giver dem et specielt foder som består af helsæd, halm, soja og en goldkoblanding,« fortalte Bjarne Nebel.

Nøgletal for Sepstrup Vestergård Tallene i parentes er landsgennemsnittet.

Interessen for åbent hus-arrangementet var stor. Her fortæller Bjarne Nebel om sine erfaringer med sand i sengebåsene.

Kvierne går i dybstrøelse. I loftet hænger grene med kristtjørn som forebygger angreb med ringorm i besætningen.

Foto: Irene Brandt

Besætning: 121 Holsteinkøer --Levealder 7,2 år (5,3 år) Livsydelse pr. ko 49.372 kg EKM (30.000 kg) Livsydelse pr. levedag 18,9 kg (15,6 kg) Udskiftningsprocent 19,6 (36,2) Dødelighed køer 3,3 (4,0)

Om projektet: ’Længe leve den økologiske malkeko’ Projektets formål er at formidle viden om og udbrede en økologisk praksis for en højere levealder hos malkekøer. Formålet er at motivere til og klæde flere økologiske mælkeproducenter på til at arbejde helhedsorienteret på at øge levealder og livsydelse, så de på samme tid løfter bedriftens økonomiske resultat og leverer på centrale økologiske kvaliteter som klima og dyrevelfærd. Herunder hører også at håndtere overskydende kalve, som ikke skal anvendes i mælkeproduktionen, bedst muligt ud fra etiske, klima- og velfærdsmæssige samt økonomiske hensyn.

Om sommeren afgræsser køerne i storfold, og sidste år åd køerne i gennemsnit 5,5 kg TS dagligt. De startede med godt ti kg og sluttede på 2,5 kg.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØL søger skovlandbrugs-værter Af Karen Munk Nielsen

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 22: 11,40 kr. (Ændret vægtgrænse fra uge 17: Basisvægt 70 - 95,9 kg) Friland A/S giver i uge 22 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 7,70 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg.

Samlet afregning 22,60 kr. Søer Danish Crown notering 9,20 kr./ kg. Øko-tillæg 2,30 kr./kg. Samlet afregning 11,50 kr.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 22: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 791,52 kr. (-0,29). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,97 kr. 25-30 kg: 14,41 kr. 30-40 kg: 14,12 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 22: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,75 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 5,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,75 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

KULSTOFBINDING: Skovlandbrug er i dansk sammenhæng et ret ubeskrevet blad, men i takt med bl.a. klimakrisens behov for omstilling af landbrugsproduktionen, er der brug for at undersøge mulighederne i driftsformen nærmere. Økologisk Landsforening har de seneste to år arbejdet med skovlandbrug som et udviklingsområde. I 2019 etablerer tre økologiske landmænd således en blandet produktion af enårige markafgrøder og foder- eller frugttræer/buske på deres ejendomme.

I 2020 bliver der skruet op for ambitionerne, fortæller konsulent i Økologisk Landsforening, Julie Rohde Birk, der er tovholder på projektaktiviteterne. Derfor bliver der brug for flere økologiske landmænd, der vil medvirke på forsøgsbasis. »Vi vil gerne i kontakt med økologiske planteavlere, der i 2020 har lyst til at etablere forsøg med skovlandbrug af en vis størrelse og indgå i et fireårigt projektsamarbejde,« forklarer hun.

Der er ikke tale om skovplantning men om dyrkning af buske og træer, der kan høstes på, i kombination med almindelige landbrugsafgrøder som korn og bælgsæd. »Det kan for eksempel være frugt, bær og nødder. De giver både et løbende afkast og fungerer samtidig som effektive kulstofbindere,« siger Julie Rohde Birk.

Netop træers evne til at optage og lagre CO2 er en af hovedårsagerne til, at skovlandbrug er interessant at arbejde med. Systemet har dog også andre positive potentialer, for eksempel øget biodiversitet og større biologisk og økonomisk robusthed.

Projektet yder en delvis kompensation for arbejdstid og for planter og plantning.

Interesserede landmænd kan sende en mail til jur@okologi.dk med en kort beskrivelse af landbruget og hvorfor, man er interesseret i projektet. Økologisk Landsforening vil i løbet af sommeren foretage en udvælgelse blandt interesserede landmænd.

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening

Julie Rohde Birk (th) og Mette Kronborg måler poppeltræer og beregner på denne måde kulstofbindingen. Som en tommelfingerregel binder løvtræer 3,5 ton kulstof pr. ha om året.

Foto: Karen Munk Nielsen.

Bliv opdateret på Økotræf Økotræf 2019 sætter fokus på økologisk planteproduktion med et bredt program inden for både salgs- og foderafgrøder.

Af Karen Munk Nielsen ØKOTRÆF: Sommerens største udstillingsvindue for økologisk landbrug – sådan kalder ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og LMO Økologi det fælles arrangement Økotræf, der løber af stablen 12. juni. Her kan alle med interesse for økologisk markdrift blive opdateret på det nyeste inden for sortsvalg, gødning og udstyr til markdriften. Økotræf afvikles på gården Højmark ved Hammel hos Merethe og Lars Egelund Olsen. De driver knap 100 ha planteavl med fokus på økologisk konsumkorn til brød, gryn og malt samt frøavl. I år er der anlagt forsøg i marken, og besøgende på Økotræf kan derfor bese ikke mindre end 240 sorter af vintersæd, efterårssået vårhvede, forsøg med recirkulering af næringsstoffer og meget, meget mere.

Rådgivere fra LMO og ØRD viser rundt og holder oplæg, og man kan møde virksomheder og leverandører af udstyr, frø og andet i udstillingsområdet.

Premiere på nyt samarbejde Økotræf er det første synlige resultat af et nyt samarbejde mellem LMO og

ØRD’s Grovfoderdag var velbesøgt sidste år. I år samarbejder ØRD med LMO om Økotræf. Foto: Irene Brandt. ØRD. De to rådgivningsvirksomheder indgik tidligere i år en aftale om i fællesskab at arrangere større events for landmænd. »Vi skal skabe værdi for økologisk planteavl, og det giver samarbejdet her gode muligheder for. Jeg håber, at både vores og LMO’s kunder tager godt imod initiativet, og at de og mange andre landmænd lægger vejen forbi Økotræf,« siger plantechef i ØRD, Claus Østergaard. »Det er et godt sted at hente inspiration til efterårets arbejde,« konstaterer økologichef i LMO, Peter Mejnertsen. »Vi kan helt unikt præsentere 240 sorter af vintersæd, fordi den lovpligtige afprøvning af sorter ligger på Højmark,« siger Peter Mejnertsen, der også glæder sig til at vise efterårssået vårhvede frem.

To formænd åbner Økotræf Arrangørerne forventer flere end 300 gæster, og der bliver flere rundvisninger i forsøgsmarken i løbet af dagen.

De morgenfriske får foruden morgenkaffe mulighed for høre to formænd tale om højaktuelle emner, når de åbner Økotræf 2019. Formand for ØL, Per Kølster taler om forbrugerønsker og markedet for økologi, og Hans Erik Jørgensen, formand for L&F Økologi, taler om næringsstoffer til et voksende økologisk areal.

Lige nu ser forbrugernes appetit på økologiske varer i alskens afskygninger ud til at være umættelig, lyder meldingen fra Per Kølster, »Økologien vinder fortsat andele i både butikker og på nettet, og det ser på ingen måder ud til at stoppe,« siger Per Kølster, der på den politiske front håber, at det forestående folketingsvalg kan give endnu mere vind i

de økologiske sejl.

Det vil bane vejen for omlægning af endnu mere jord. »Vi vil gerne have flere økologer, men det er velkendt, at man selvfølgelig skal være forsigtig afhængig af produktionsgren og egne forhold.

Nogle vil være i stand til at lægge om med stor succes, mens andre kan løbe ind i udfordringer som resultat af enten markedssituationen eller den personlige situation,« siger Per Kølster og understreger, at usikkerheden bl.a. også skyldes volatile prissætninger i dansk landbrug generelt.

Alle er velkomne til Økotræf, og det er gratis at deltage.

Yderligere information om tid, sted og program kan man få på hjemmesiderne oerd.dk og lmo.dk.

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Stor interesse for at høre om ko og kalv-samvær Landmandskollegaerne kom langvejs fra for at deltage i åbent hus-arrangementet om projektet KALVvedKO på Ellinglund Økologi KO OG KALV

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT I begyndelsen af maj tog Anne og Gert Glob Lassen konsekvensen af, at mange kollegaer har kontaktet parret for et høre om deres erfaringer med at lade kalv og ko gå sammen ud over de 24 timer, som det økologiske regelsæt foreskriver. Og konsekvensen af den store interesse blev et åbent hus-arrangement, hvor alle blev inviteret til at komme forbi og høre om erfaringerne på parrets gård, Ellinglund Økologi, der ligger vest for Silkeborg. »Egentlig syntes vi, at det gik meget godt før, hvor vi serverede mælken for kalvene i en skål to gange i døgnet; men så var Anne med på en studietur til Holland og Tyskland, og da hun kom hjem, var hun imponeret over de flotte kalve, hun havde set,« fortalte Gert Glob Lassen.

Anne Glob Lassen passer gårdens kalve sammen med sin svigerfar, og han havde ikke lyst til at ændre den daglige praksis omkring kalvene; men da han tog på ferie i tre uger, besluttede Anne Glob Lassen, at hun ville afprøve konceptet og lade koen blive sammen med sin kalv efter kælvning. »Da forsøget var ved at være slut,

og kalvene igen skulle sendes ud i hytterne, så vi på hinanden og blev enige om, at det kunne vi ikke få os selv til at gøre igen,« sagde Gert Glob Lassen.

Prøver sig frem »Allerhelst vil vi lade køerne og kalvene gå sammen i tre måneder. Det er stadigt vores mål; men lige nu er det ikke realistisk, fordi en del af køerne ikke vil lægge mælk ned, når de kommer i malkestalden og skal malkes. Og kan vi ikke få mælken ud af køerne, så tjener vi ingen penge,« fortalte Anne Glob Lassen.

På Ellinglund Økologi er der afprøvet forskellige scenarier for, hvordan opgaven med at lade kalv og ko gå sammen i praksis kan løses.

I øjeblikket går kalven sammen med koen i to uger, derefter parres kalvene med ammekøer, som hver får mellem to og fire kalve at passe afhængigt af, hvor meget mælk hun har. »Ammekøerne finder vi i kostalden. Det kan være køer med høje celletal, eller køer, der har skader og trænger til at blive lidt forkælede,« fortalte Anne Glob Lassen.

Når kalvene er ca. tre måneder gamle, bliver de fravænnet, og ammekøerne er klar til at passe nye kalve. »Vi startede med at lade køer og kalve gå sammen halvdelen af tiden; men køerne blev stressede, de hvilede ikke, og de spiste ikke. Derudover lagde de ikke mælk ned, når de skulle malkes, hvilket nogle af dem stadig ikke gør!« sagde Anne Glob Lassen. Hun fortsatte:

Øverst: Anne Glob Lassen passer sammen med sin svigerfar Ellinglund Økologis kalve.

Nederst: Ammekøerne og kalvene kommer på græs hver dag.

De nyfødte kalve går sammen med deres mor i mindst 14 dage efter kælvningen. »Men nu virker det næsten. Koen går direkte til sin kalv efter malkningen; men vi oplever stadig, at mælken sprøjter fra patterne og ned i dybstrøelsen, fordi så mange af køerne ikke vil lægge mælken ned. Vi har derfor heller ikke råd til, at de går sammen mere end to uger.« De køer, som gerne vil dele mælken med Anne og Gert Glob Lassen, får lov til at gå sammen med deres kalv i længere tid.

Mindre arbejde Fordi koen eller ammekoen passer kalvene, frigøres der tid på gården, som tidligere blev brugt til at fodre kalvene. »Kalvene har det helt klart meget bedre i dag end tidligere. Vi kan også se, at kalvene vokser hurtigere, fordi de får al den mælk, de kan drikke, og de er ikke så syge. Og hvis de så alligevel får diarre, kommer de sig hurtigere end tidligere,« sagde Anne Glob Lassen.

Hun konstaterede også, at køerne heldigvis hurtigt stiger i ydelse, så snart kalven er væk, for de har haft godt af at have ro i dybstrøelsen efter kælvningen.

Men kalvene skal stadig fravænnes, selvom det først sker ved tremåneders alderen. »Vi har netop fravænnet de første hold kalve, og kan konstatere, at det godt kan give lidt bøvl; men fravænningen skal ske i en glidende overgang, og vi overvejer at benytte patteplader i forbindelse med fravænningen, så kalven og koen stadig kan gå sammen, uden at kalven kan die hos koen,« fortalte Anne Glob Lassen.

På marken har kalvene lært at græsse, og allerede tidligt begynder de at æde af køernes fuldfoder. »Det er fantastisk at se kalvene hoppe rundt på marken og bevæge sig. Og når de første kalve, som har drukket mælk ved deres mor eller en ammeko, er klar til at blive malket om nogle år, er jeg meget spændt på

at se, om de kan lave mere mælk, hvilket jeg har en forhåbning om, at de vil gøre. Yveret udvikles allerede fra kalvens 2. levemåned, og jeg for-

venter, det giver bonus, at disse kalve har haft det så meget bedre, end vores kalve havde tidligere,« sagde Anne Glob Lassen.

Fakta om Ellinglund Økologi

►►330 blandede malkekøer ►►3 fuldtidsansatte + deltidsansatte, som malker om aftenen ►►I gennemsnit malker hver ko 10,5 t om året - målet er 11 ton ►►640 ha græs og korn ►►Deltager i to forskningsprojekter med fokus på senere fravænning af kalve: KALVvedKO og Grazy Daisy.

GrazyDaisy

GrazyDaisy fokuserer på tre spørgsmål: ►►Hvordan kan vi få et malkekvægssystem til at fungere, så kalve kan blive hos deres mødre i mælkefodringsperioden? ►►Hvordan kan vi bedre styre dyrene, så de ikke bliver syge og dermed heller ikke har brug for medicin? ►►Hvordan kan vi lave mere robuste græsningssystemer for malkekvæg i alle aldersgrupper?

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Them Andelsmejeri, Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet.

Projektperiode: 2018-2021 KALVvedKO ►►Organic RDD-projektet KALVvedKO undersøger forskellige aspekter af dilemmaerne vedrørende fravænning, samt fordele og udfordringer ved at lade kalvene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. KALVvedKO søger at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold. ►►Gennem projektet opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko, kalv og mennesker, med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper. Samtidig vil projektet hjælpe med at skabe grundlag for at tage informerede valg for mælkeproducenter, om hvorvidt sådanne systemer er farbare veje for dem, eller ej.

Organic RDD 4, Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram, er koordineret af ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, og finansieret gennem Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP).

Projektperiode: 2019-2021

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

Kort om Klemborg Eigil Phillipsen overtog gården i et glidende generationsskifte i 1990’erne. Markerne drives af Farre Grovfoder Forsyning. ►►125 DH malkekøer ►►Ydelse: 9000 kg EKM ►►Kvier opdrættes hjemme, tyre sælges til opfedning ►►Kalve fødes ude om sommeren ►►Alle kalve går sammen med deres mor i tre uger ►►Kalvene har fri adgang til at die døgnet rundt - køerne malkes to gange om dagen.

Kalvene har fri adgang til at die døgnet rundt - køerne malkes to gange om dagen. Foto: Karen Munk Nielsen.

Sen fravænning gjorde kål på diarré Eigil Phillipsen har i fem år haft ko og kalv gående sammen i tre uger efter kælvning. Det koster lidt mælk, men kalvene får en fantastisk start SEN FRAVÆNNING

AF KAREN MUNK NIELSEN En halv snes køer med lige så mange småkalve går og hygger sig på en græsmark uden for kostalden på Klemborg syd for Give. De ældste kalve er nogle uger gamle, og de yngste – et hold tvillinger født i dag, bliver sat ind i flokken i morgen, når moderbindingen er godt etableret.

Kalvene går sammen med deres mor de første tre uger og får her al den mælk, de kan drikke. Eneste adskillelse sker, når koen to gange om dagen bliver malket i en af gårdens to malkerobotter.

Sådan er kalvepasningen foregået de seneste fem år hos Eigil Phillipsen, Give. Han passer køerne, og køerne passer kalvene. Tre uger gamle kommer kalvene i fællesbokse.

Til kamp mod Rota Corona Fravænningsalder er ved at blive et varmt emne i den økologiske mælkeproduktion. Omverdenen stiller spørgsmålstegn ved den almindelige praksis, der adskiller kalv og ko efter blot et døgn. Landmændene har deres grunde, men særligt naturligt for ko og kalv kan man ikke kalde denne praksis. Det er nu ikke derfor, Eigil Phillipsen i sin tid gik over til sen fra-

vænning. Der var helt andre grunde. »Jeg fik konstateret Rota Corona virus hos kalvene. Den var hård ved dem, men man kan vaccinere, og det var det råd, dyrlægen gav. Jeg er bare lidt doven, og jeg er ikke vild med at gå og stikke rutinemæssigt i kalvene, så jeg prøvede i stedet at lade dem blive sammen med køerne. Det var muligt, fordi vi året før havde bygget et velfærdsafsnit med dybstrøelse lige op ad malkestalden, hvor de kunne gå,« fortæller Eigil Phillipsen.

Forsøget faldt heldigt ud. Kalvene overlevede, og der er ikke Rota Corona virus i besætningen i dag. Uden virus kunne Eigil snildt vende tilbage til den gamle praksis, men det gør han ikke. »Jeg synes, det er tiltalende at se på. De hygger sig sammen. Nogen ville nok mene, det er noget rod, at kalvene kan løbe frit rundt, men de bliver altid i nærheden, og når jeg kalder køerne hjem til malkning, kommer hele flokken. Det er sjovt at se,« siger Eigil Phillipsen med et stort smil.

Flere fordele end ulemper Han hævder ikke, at hans metode er den rigtige, men den fungerer godt for ham, og han ser flere fordele end ulemper: Kalvene kommer rigtig godt i gang, når de har fri adgang til mælk. Eigil vurderer, at de drikker op mod 10-12 liter om dagen, og en tilvækst på omkring 1 kg om dagen er ikke et særsyn. Han oplever desuden at have sunde kalve, som nok kan få lidt tynd mave men aldrig alvorlig diarre. På plussiden tæller også, at det arbejdsmæssigt er et nemt sy-

stem, men der skal opsyn til, for en gang imellem sker det, at en kalv skal have hjælp til at drikke.

Ulempen er mindre mælk i mælketanken, men det lever han med de få uger, der er tale om. At kalvene løber frit rundt, nævner han som en potentiel ulempe, men selv synes han ikke, det er et problem. Mere end tre uger har han dog ikke lyst til at have dem i fri dressur, for de bliver så selvstændige, som han siger. De skal også kunne fanges ind igen. Det gør han typisk, mens koen er i malkerobotten. »Der er nogle ting, som godt kunne indrettes mere smart, hvis man ville. Skåneafdelingen, som flokken

går i om vinteren, er fx ikke beregnet til kalve. Det ville være godt, hvis der var et kalveskjul, hvor jeg kunne vænne dem til kalveblanding og fuldfoder,« konstaterer Eigil Phillipsen.

Fravænning er ikke sværere Savn og brølen er en af de ulemper, der ofte bliver nævnt, når man taler om sen fravænning. Eigil Phillipsen synes nu ikke, det er sværere at tage kalvene fra efter tre uger. »Jo, de brøler, men jeg synes, det er samme uro, om det er et døgn eller tre uger,« siger han.

Ved fravænningen skal Eigils kalve lære at drikke af fad. Det er ikke optimalt, men i hverdagen synes

han, det går rimeligt godt, fordi kalvene er vant til at få meget mælk og er motiverede for at drikke. Han overvejer dog at anskaffe en suttespand til de mest genstridige kalve. Mælkemængden efter fravænning er otte liter i døgnet. Hertil får kalvene køernes fuldfoder og en kalveblanding.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

»Jeg synes, det er tiltalende at se på. De hygger sig sammen. Nogen ville nok mene, det er noget rod, at kalvene kan løbe frit rundt, men de bliver altid i nærheden, og når jeg kalder køerne hjem til malkning, kommer hele flokken. Det er sjovt at se,« siger Eigil Phillipsen. Foto Karen Munk Nielsen.

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Ko og kalv sammen kræver god plads Rådgiver: God plads, skånsomme skift og viden om ko og kalvs naturlige adfærd er vigtige ingredienser, når man forlænger ko og kalvs tid sammen DYREVELFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter er begyndt at eksperimentere med at tage kalvene senere fra koen end det døgn, som økologi-reglerne foreskriver. Det er ikke helt enkelt. Dels er stalde og bokse ikke nødvendigvis dimensioneret og indrettet på, at køer og kalve skal følges ad. Det kræver god plads, og logistikken i stalden skal kunne fungere. Dels er det svært at give klare anbefalinger om, hvordan og hvornår ko og kalv kan adskilles med mindst mulig stress. Disse spørgsmål arbejder forskere med at svare på i disse år, og imens eksperimenterer landmænd rundt om i landet med forskellige modeller og indhenter værdifulde erfaringer.

Målet er mindre stress Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, anbefaler mælkeproducenter, der overvejer at afprøve en senere adskillelse, at have ko og kalvs naturlige adfærd for øje, når de indretter systemet. »Kalven kan sagtens lægge sig af vejen og vente på sin mor – det er helt naturligt for den. Koen derimod kan opleve stressreaktioner, hvis hun ikke kan opsøge sin kalv, når hun vil. Det skal man have i tankerne, når man beslutter, om de skal gå sammen døgnet rundt eller kun lukkes sammen for eksempel om natten,« påpeger Birgitte Høyer.

Naturlig mælkefodring En stor fordel ved ko-kalv samværet er, at kalven drikker naturligt, dvs. mange gange i døgnet og med et langsomt mælkeflow. Det er sundt, fordi sutteadfærden frigiver enzymer i spyttet, som medvirker til nedbrydningen af mælken. »Ved en senere adskillelse skal man have fokus på, at der sker så få forandringer som muligt. Det kan godt være, at kalvene kan drikke af spand, men de er ikke vant til det, og det er ikke sundt for dem at sluge

Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, anbefaler mælkeproducenter, der overvejer at afprøve en senere adskillelse, at have ko og kalvs naturlige adfærd for øje, når de indretter systemet. store mængder mælk hurtigt. Suttespande eller mælkebar vil gøre overgangen lempeligere. Kalvene skal nødigt få et knæk på et tidspunkt, hvor de ellers er i god tilvækst,« pointerer Birgitte Høyer.

En ny måde at overvåge på Selv om det umiddelbart lyder som

en arbejdslettelse at lade koen passe kalven, skal man ifølge Birgitte Høyer ikke regne med at spare en masse tid. Den skal i stedet bruges på overvågning. »Og det er en anden måde at overvåge på, end når man fodrer kalve to gange om dagen i en boks. Nu skal man iagttage kalvene selv og ikke,

hvor meget de drikker og om de levner noget i truget.«

MERE END 100 PRODUKTER TIL DINE ØKOLOGISKE KVÆG Vi har alt, hvad du skal bruge, for at dine kvæg trives. En effektiv økoproduktion stiller store krav til foder, vitaminer, mineraler, yverpleje, rengøring og desinfektion.

Vores FarmPack-konsulenter og faglige specialister står klar til at hjælpe dig.

NU

99,-

EKSKL. MOMS

1.123

20

DIALYT BIO 15 KG

SPAR 124

Diætetisk tilskudsfoder til stabilisering af væske- og elektrolytbalancen.

EKSKL. MOMS

VEJL. PRIS: 1.248,-

80

STALOSAN B 15 KG

VITLICK SUMMER (SLIKBALJE) 15 KG

Strømiddel til sengebåse der giver vedvarende smittebeskyttelse og forbedrer staldmiljøet.

Indeholder hvidløg og alle livsvigtige mikroog makromineraler.

Extra højt indhold af selen.

VEJL. PRIS: 99,-

VEJL. PRIS: 170,-

NU

153,SPAR 17,EKSKL. MOMS

FRESHFOSS GREEN 25 KG

NU

62820

SPAR 6980 EKSKL. MOMS

VITCOX 1 LTR

Tørsyreprodukt, der forsinker opvarmningsprocessen i foderrationen og beskytter dermed imod tab af næringsstoffer og tørstof. VEJL. PRIS: 920,-

Tilskudsfoder med planteekstrakt og Tymol. Gives ved løs mave.

920,-

VEJL. PRIS: 698,-

A19094

Køb direkte på www.dlg.dk/portal

Rådgivning www.dlg.dk/farmpackspecialister

EKSKL. MOMS

Kontakt din lokale DLG-forretning

Alle priser er ekskl. moms i DKK og evt. fragt. Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Tilbuddende er gældende i hele juni måned 2019.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

Fra junglehøne til æglægger Litteraturstudie kaster lys over hvilke rammer, der bedst fremmer høner og kyllingers trivsel i den økologiske produktion DYREVELFJER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

De domesticerede fjerkræracer, der leverer æg til middagsbordet, eller som selv ender med at blive et måltid, nedstammer alle fra Junglehønen, Gallus gallus. I naturen opsøger Junglehønen habitater med spredte, store og små træer samt underskov med urter og græsbund med åbne områder, de kan bevæge sig rundt på. Det fortalte Toke Munch Schou fra Seges om på Økologisk Landsforenings workshop om dyrevelfærd.

Sammen med to kollegaer, Niels Finn Johansen og Jette Søholm Petersen, har han gennemført et litteraturstudie, der kaster lys over, hvilken adfærd de moderne hønseracer foretrækker, og bud på, hvordan man bedst imødekommer fuglenes præferencer. »I naturen er junglehønen aktiv fra daggry til sen morgen, hvor de bevæger sig rundt og indtager føde.

Midt på dagen er de inaktive, og søger skygge i og under store træer.

Fra klokken 14-15 og frem til solnedgang er de igen aktive,« fortalte Toke Munch Schou.

Brug af udearealer Forskellige studier har haft fokus på fjerkræs brug af udearealer. Og studierne viser, at brugen påvirkes af udefrakommende faktorer så som temperatur, skydække, som fuglene foretrækker frem for regn og solskin, samt vind og fugtighed. Studierne viser også, at der er meget stor variation i de observerede besætningers brug af udearealerne, hvor gennemsnittet af observerede dyr, som benytter udearealerne, svinger mellem 27 og 80 pct. afhængigt af hvilket studie man læser. »To studier viser dog, at der afhængigt af genetik er forskel. 34-50 pct. af Ross-racen besøger dagligt udearealerne om vinteren, og de fugle, der benytter udearealerne, er ude helt op til 12 gange á gennemsnitlig otte minutter pr. dag. For Label Rouge er det tilsvarende 75-80 pct., der dagligt besøger udearealerne om vinteren. Label Rouge er ude i gennemsnitligt 30 minutter 1-5 gange pr. dag,« forklarede Toke Munch Schou.

Hvordan får vi flere ud?

Med afsæt i ønsket om at få flere æglæggere og kyllinger i den økologiske produktion til at benytte udearealerne, har forskerne fra Seges set på, hvad litteraturstudierne siger om dette emne.

»Studierne viser, at både kyllinger og høns følger Junglehønens naturlige rutiner, og at de derfor er mest aktive i udearealerne om morgenen og om aftenen. Samtidig med at de foretrækker at hvile sig i huset midt på dagen; men det viser sig også, at det ikke er ret mange undersøgelser, der har set på fuglenes adfærd omkring solopgang og solnedgang; men de to studier, der har, viser, at kyllingerne er mest ude ved solopgang og solnedgang,« sagde Toke Munch Schou. Han tilføjede: »Det giver derfor også mening at rejse spørgsmålet: Er der overensstemmelse mellem, hvornår fjerkræene gerne vil ud, og hvornår dansk økofjerkræ har adgang til udearealet?« Jo flere des færre er ude Studierne viser også, at flokstørrelsen har indflydelse på, hvor mange fugle der benytter udearealerne. »Større flokstørrelse reducerer fjerkræs brug af udearealerne. Dertil har det også en betydning, hvor langt fuglene skal bevæge sig for at komme til et udgangshul. Studierne viser, at fuglene undlader at søge udenfor, hvis dette indebærer en risiko for uønsket interaktion med ukendte individer, som kan være aggressive.

Mængden og længden af udgangshuller påvirker derfor søgningen til udearealerne. Mange fjerkræ ynder at stå eller ligge i udgangshullerne, hvilket også reducerer passagen fra de øvrige fugle,« fortalte Toke Munch Schou.

Buske og træer frem for højt græs Gennemgangen af litteraturen viser, at fjerkræ generelt foretrækker at opholde sig tæt på vertikale skjul indendørs og langs bygninger udendørs: Høns kan dog lokkes længere ud på udearealet ved hjælp af skygge, shelter og siddepinde. Kyllinger derimod søger længere ud i hønsegården, når der er træer og buske, de kan søge ly under, som de foretrækker frem for græs. »Træer og buske bidrager med skygge, læ for hegn og vind, flyveskjul for potentielle rovfugle samtidig med, at træer og buske giver kyllingerne fourageringsmateriale.

Specielt på solskinsdage har store træer større effekt end buske og lave træer,« sagde Toke Munch Schou.

På baggrund af studierne konkluderede han, at store træer i hønsegården ud over at trække kyllingerne længere ud på arealet også øger kyllingernes planteindtag i hønsegården. »Det giver en mindre belægnings-

grad inde i huset, samt en mindre belægningsgrad og fødeindtag på beplantningen foran huset,« sagde Toke Munch Schou og rejste endnu et spørgsmål: »Benytter vi den rigtige beplantning i hønsegårdene i Danmark?

Junglehønen er naturligt hjemhørende i Sydøstasien, hvor den primært lever i bambusskove. Og måske vi skulle overveje at plante bambus i de danske hønsegårde, sagde Toke Munch Schou.

Frygt hæmmer brug af udearealer Litteraturstudierne har også kastet lys over, hvor meget frygt betyder for fjerkræs lyst til at benytte udearealerne. »Litteraturstudiet peger på, at træer og buske sandsynligvis er frygtreducerende og dermed også øger fuglenes motivation for at undersøge udearealet: For eksempel viste tre forskellige studier, at flokke med lav frygt benytter udearealerne i længere tid, at de bevæger sig længere ud på arealet, og at pil på udearealet reducerer kyllingers frygt. Tilsvarende er der resultater, der tyder på, at brugen af udearealet stiger med alderen på trods af, at kyllinger bevæger sig mindre, jo ældre de er.« sagde Toke Munch Schou.

Han var gennem litteraturstudiet også nået frem til, at udearealet kan blive en positiv ressource fra starten, hvis man tidligt beriger indearealet med for eksempel høballer, snore, korn fordelt på underlaget eller levende melorme. »Rollemodeller, hvor man lader ældre høns gå sammen med de unge fugle, kan også trække de unge fugle med længere ud i hønsegården,« sagde Toke Munch Schou.

Toke Munch Schou.

Flere bud på god dyrevelfærd i fjerkræbranchen Dyrevelfærd kan tolkes i mange retninger afhængigt af, hvilken synsvinkel man lægger i begrebet

Tidligere var synet på landbrugsdyrs velbefindende styret af idealer for sundhed og produktivitet; men synet på dyrevelfærd i for eksempel kyllinge- og ægproduktionen har flyttet sig. Det fremgik af et oplæg på Økologisk Landsforenings workshop om dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger, hvor blandt andre Jan Tind Sørensen fra Forskningscenter Foulum var oplægsholder. »Der er forskellige syn på dyrevelfærd i landbruget i dag. Nogle tager afsæt i dyrenes funktion og sætter lighedstegn mellem høj produktivi-

tet og dyrevelfærd ud fra devisen: Dyrene er avlet til at producere, så hvad mere kan man forlange; og hvis de ikke havde det godt, ville produktiviteten falde. Andre tager afsæt i dyrenes følelser og lægger vægt på, at dyrene ikke lider, føler ubehag, sult eller tørst. Endelig er der nogen, som sætter lighedstegn mellem dyrevelfærd og dyrenes mulighed for at udøve en praksis, der er så tæt som muligt på dyrenes naturlige adfærd,« sagde Jan Tind Sørensen.

De, som tager afsæt i dyrenes funktion, er ofte landmænd eller dyrlæger, som lægger stor vægt på, at sunde dyr kan producere og reproducere optimalt i en besætning.

Myndigheder og forskere samt dy-

Iben Alber Christiansen.

Jan Tind Sørensen.

DYREVELFJER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

Spørger man øko-vennerne om, hvad god dyrevelfærd for æglæggere er, så peger de på betydningen af hønsenes adgang til udendørsarealer, hvor de kan skrabe i jorden og få sollys.

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Kyllingevelfærd koster Den del af den økologiske kyllingeproduktion, der producerer kyllinger til salg i dagligvarebutikkerne, er under økonomisk pres

reværnslovgivningen tager oftest afsæt i dyrenes følelser, når de skal vurdere graden af dyrevelfærd. Og endelig har vi forbrugerne, der som udgangspunkt ikke har et indgående kendskab til, hvordan husdyrproduktionen foregår. »Mange undersøgelser har beskæftiget sig med, hvor meget forbrugerne er parate til at betale ekstra for animalske produkter, hvor dyrene har kunnet udfolde deres naturlige adfærd og haft adgang til udearealer og så videre; men det er ofte undersøgelser, som tager afsæt i forsimplede fremstillinger,« sagde Jan Tind Sørensen.

Uenighed om dyrevelfærd Jan Tind Sørensen hævder, at dyrevelfærden fortolkes forskelligt. »Landmanden, der producerer buræg, vil for eksempel hævde, at dyrevelfærden er høj i hans stalde, fordi hønerne i burene har en høj produktivitet, et lavt parasittryk og en lav dødelighed. Men spørger vi forbrugerne, svarer nogle, at det er godt, at den fritgående høne kan bevæge sig og kan støvbade; men at det er dårligt, at den frygter rovdyr og lider under parasitangreb. Andre forbrugere vil hævde, at den fritgående høne har den højeste dyrevelfærd,

fordi hun selv kan finde sin føde i naturen og kan søge op i et træ, hvis hun bliver truet,« sagde Jan Tind Sørensen.

En stor del af forbrugerne har allerede fravalgt burhønseæggene, når de køber ind, og dagligvarekæderne følger trenden og bruger udfasning af burhønseæg til at profilere hele kæden med.

Projekt skal løfte velfærden Landbrugsrådgiver Iben Alber Christiansen fra Økologisk Landsforening er projektleder på projektet ’Dyrevelfjer’, som har til formål at indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske æg- og fjerkræbesætninger. Dette skal ske gennem involvering af landmænd og diskussion af definition på dyrevelfærd. »I de økologiske principper understreges det, at dyr skal tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd og trivsel.

Den økologiske landmand skal derfor stræbe efter at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov i naturlige omgivelser, samtidig med at landmanden har ansvaret for at værne dyrene mod oplevelser af smerte og

Hvad er god dyrevelfærd?

Hvad siger økovenner om god dyrevelfærd hos økologiske æglæggere: »Udendørs arealer så hønen kan skrabe i jorden og få sollys. Ikke for store flokke. En pind at sove på og en redekasse at lægge sine æg i.« Kilde: Onlinespørgeskema fra ’I love øko’, marts 2019.

Hvad siger økovenner om god dyrevelfærd hos økologiske slagtekyllinger: »Kyllinger, der har det godt, har en naturlig tilvækst, har plads og får dagslys og kan komme udenfor. Bliver ikke proppet med antibiotika, har kort transporttid og bliver aflivet på ordentlig vis.« Kilde: Onlinespørgeskema fra ’I love øko’, marts 2019.

frygt, som for eksempel et sygdomsforløb kan være forbundet med,« sagde Iben Alber Christiansen.

Hun påpegede, at ganske vist tager rammerne for dyrevelfærden i det økologiske regelsæt afsæt i de økologiske principper; men alligevel er det vigtigt med et bredere fokus på dyrevelfærden i den økologiske produktion. »Reglerne siger mest om rammerne og ikke så meget om, hvordan dyrene har det i rammerne. Dertil kommer, at vurderingen af dyrevelfærden i den økologiske produktion i udbredt grad er baseret på negative parametre - for eksempel fjerpilning, sår og skader samt fravær af smerte og lidelse; men dyrevelfærd bør være mere end dette,« sagde Iben Alber Christiansen.

I stedet efterlyste hun mere fokus på indsatserne i staldene, som på sigt kan generer positive velfærdsmål. Øko-venner vægter naturlighed Iben Alber Christiansen har også været ude at spørge forbrugerne om deres holdninger til dyrevelfærden i den økologiske produktion. Via facebook-gruppen ’I love øko’ spurgte hun øko-vennerne om, hvilke tre forhold de finder vigtige i forhold til god dyrevelfærd. 75 pct. valgte svaret: ’Dyrene lever så naturligt som muligt’. 55 pct. valgte svaret: ’Dyrene har adgang til udendørsarealer’. Og endelig valgte 48 pct. svaret: ’Dyrene er sunde og raske’.

Den laveste opbakning (17 pct.) fik svaret: ’Dyrene får ikke foretaget operative indgreb’.

Det gør producenter også Iben Alber Christiansen har stillet de samme spørgsmål til de økologiske producenter, og besvarelserne viser, at de er helt på linje med økovennerne og har valgt de samme besvarelser blandt de vigtigste parametre for god dyrevelfærd; men der er også områder, hvor økovenner og producenter ser forskelligt på dyrevelfærden. For eksempel vælger 43 pct. af økovennerne svaret: ’Dyrene transporteres over korte afstande’, hvilket kun 8 pct. af producenterne også gør.

Undersøgelsen blandt producenterne viser også, at der er større enighed blandt producenterne end blandt øko-vennerne, som vægter ’naturlig tilvækst’ (40 pct.) og ’tilstrækkelig plads’ (40 pct.) relativt højt. Tilsvarende vægter 31 pct. af producenterne ’tilstrækkelig plads’, og kun 23 pct. af producenterne lægger vægt på ’naturlig tilvækst’.

DYREVELFJER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT »Kyllingevelfærd koster, og kan man ikke få prisen. Så lad være,« så direkte lød anbefalingen fra Lars Hedegaard, der sammen med sin ægtefælle, Lone Hedegaard, har fået succes med Skovkyllingerne fra Gothenborg.

Produktionen på Gothenborg adskiller sig på flere markante områder fra den gængse, økologiske kyllingeproduktion i Danmark. For eksempel lever Skovkyllingerne i 80-90 dage, inden de slagtes ved en vægt på 2 kg, hvilket er i overensstemmelse med de oprindelige intentioner i det økologiske regelsæt for kyllingeproduktion. Dels foregår produktionen kun i sommerhalvåret, hvilket sikrer, at alle kyllingerne faktisk har haft adgang til udearealer, og ikke på grund af vådt og koldt vejr har måttet blive i staldene.

På Økologisk Landsforenings workshop om dyrevelfærd i fjerkræproduktionen fortalte Lars Hedegaard om Gothenborgs høje standarder for fjerkræproduktion.

Gradbøjet økologi Den økologiske kyllingeproduktion, der sælges gennem dagligvarekæderne, foregår på helt andre betingelser end Gothenborgs produktion, hvilket på den ene side holder prisen på den økologiske kylling i supermarkedet nede, men på den anden side også er resulteret i, at den økologiske kylling, som sælges i Coops butikker, ikke kan få alle kædens velfærdshjerter som udover økologi gives for det ekstra gode liv. »Vores udfordring er derfor, at vi skal formidle, hvad vi laver på Gothenborg til forbrugerne, fordi de hos os skal betale mere for en kylling, end de skal i dagligvarehandlen,« sagde Lars Hedegaard.

Han understregede, at muligheden for overhovedet selv at sætte en pris på Gothenborgs produkter hæn-

Skovkyllinger

ger tæt sammen med, at Gothenborg primært sælger sine produkter via egen gårdbutik og webshop, samt gennem andre gårdbutikker.

Dyrt foder »Vi er ikke interesseret i, at vores kyllinger vokser for hurtigt, for vi kan kun opnå den optimale spisekvalitet og smag, som vores kunder efterspørger, ved at give kyllingerne et langt liv. Men det betyder også, at hver kylling i løbet af de 80-90 dage, den lever, ud over græs også spiser 10 kg kyllingefoder - og I ved jo selv, hvad økologisk kyllingefoder koster,« sagde Lars Hedegaard til deltagerne på workshoppen.

For at tilgodese kyllingernes naturlige døgnrytme er dørene til hønsehusene åbne hele døgnet fra kyllingerne er fire-fem uger gamle. »Vi har siddepinde i husene, men de bruger dem ikke, måske fordi de er for tunge; men de søger selv ind i husene for natten,« fortalte Lars Hedegaard.

Lars Hedegaard.

►►Gothenborgs økologiske, sorte Skovkylling er af racen Norfolk Black.

Skovkyllingen er helt speciel, fordi den nyder at have sin daglige gang i skoven og finde sin mad i skovbunden. ►►Skovkyllingerne får lov til at vokse sig store og saftige i 80-90 dage på de grønne arealer. Den længere levetid og den aktive færden i skoven er med til at give kødet en fast struktur, mindre stegesvind og en god smag. ►►Gothenborg opdrættede i 2018 16.000 økologiske skovkyllinger fra marts til oktober.

Kilde: gothenborg.dk

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

de fint ville kunne være ude,« sagde Bent Rasmussen.

Hvem passer på dyrene, der passer naturen?

Samspillet mellem husdyr og natur er blevet ændret i takt med landbrugets udvikling.

Tidligere græssede husdyrene i naturen, fordi agerjorden skulle bruges til afgrøder. I dag er det salget af kød fra naturplejerne, der finansierer naturplejen. Men hvor er vi på vej hen?

NATURMØDET 2019

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT »Trenden går i retning af, at vi i fremtiden vil se naturpleje afkoblet fra

kødproduktionen, hvor dyrene lever hele året i det naturområde, de skal afgræsse, og hvor formålet med dyrene ikke længere er, at de en dag skal slagtes,« sagde Bent Rasmussen, der er projektleder i projektet Dyrevelfærd i naturplejen, som er finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Ordene faldt på arrangementet Dyrevelfærd i naturplejen på Learnscenen på Naturmødet 2019. »Projektets formål er at sikre dyrenes trivsel under de ændrede rammer og målsætninger. Ligesom det også er et mål at bevare den anerkendte og naturlige sammenhæng mellem naturafgræsning og kødproduktion som en vigtig driftsgren for både landbruget og samfundet,« sagde Bent Rasmussen.

Han uddybede, hvorfor Økologisk

Landsforening har taget emnet op: »Mange af vores medlemmer, som laver naturpleje, er meget frustrerede over, at de bliver skældt ud for det arbejde, de laver. Samtidig har landbruget mulighed for at producere klimaneutralt oksekød i naturplejen.« Velfærdsindikatorer I projektet vil der blive udarbejdet velfærdsindikatorer for dyrene i naturplejen, som skal ligge til grund for formuleringen af en velfærdsprotokol for naturafgræsning. »Vi har tidligere lavet manualer for dyrevelfærd for de økologiske malkekøer, og denne metode vil vi også bruge til at lave en manual for dyrevelfærd i naturafgræsningen,« sagde Bent Rasmussen.

Hvad koster naturlighed?

En anden trend, som præger synet på husdyr i naturplejen, tager afsæt i forventningen om dyrenes mulighed for at leve et naturligt liv, hvor ko og kalv går sammen. »Der er et stort ønske om, at dyrene skal helårsafgræsse naturarealet med et lavt dyretryk. Det stiller krav om, at der er læ og ly til dyrene, der jo ikke kan flytte sig, hvis klimaet bliver for hårdt. På store naturarealer vil der ofte være adgang til begge dele. Dyrene udsættes også for kulde og varme - men man kan jo vende den om og spørge, om ikke de opstaldede dyr betaler en utrolig høj pris for at være i den varme stald de 10-15 dage om året, hvor det er bidende koldt ude i det fri. De står der jo også de 350 dage om året, hvor

Sulter koen?

Helårsafgræsning kan også udfordre naturplejedyrenes adgang til foder. »Idéen er, at de, når foderudbuddet er lavt om vinteren, skal æde den opvækst af vedplanter, som ellers ville føre til, at arealet ville springe i skov. Det er naturligt for naturplejedyrene, at de i nogle dage godt kan være sultne; men systemet er forkert, hvis dyrene sulter i flere uger,« sagde Bent Rasmussen. Han fortsatte: »Kan et dyr tåle at komme ned på huld 2? Ja, hvis græsset begynder at gro i morgen, er det ikke et problem.

Man skal også kigge på, om dyret taber sig, fordi maven ikke er fuld, for så er det dyremishandling og dyret lider af sult. Spiser det i stedet kviste og knopper, føler det ikke sult; men det taber sig, fordi det er dårligt foder.« Skal vi skyde eller lade dyret lide?

Terrænets bæreevne, hvis populationstilvæksten skal bestemme, er en anden udfordring for helårsafgræsning med dyr, som ikke har andet formål end at afgræsse naturarealer. »Mange er af den opfattelse, at dyrene skal leve og dø i naturen; men der er jo ikke store rovdyr, som kan afslutte det syge dyrs lidelser.

Og er naturen ikke ligeglad med, om vi skyder det syge dyr, eller om vi lader det ligge og dø over 10-12 dage?« spurgte Bent Rasmussen og fortsatte: »Man kan i princippet også forestille sig, at man i stedet for at lade dyrene selv regulere deres antal, praktiserede udtagning af overskydende dyr, som derefter kan indgå i en bæredygtig kødproduktion. Så der også i fremtiden vil være plads til en eller anden form for landbrug i naturplejen.«

To korte fra naturmødet:

Partirunde Naturen er emnet for den store partidebat på Naturmødet i Hirtshals. Uffe Elbæk roser Enhedslisten for deres udspil om naturzoner på 25 pct. af Danmarks areal. De fleste andre politikere taler om klimaet. Dog ikke Morten Østergaard, som vil udnytte muligheden for at flytte penge fra den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsmidlerne til gavn for naturen.

Thunderdome 23. maj kl. 17-18.30

Åbning Naturmødet 2019 Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og Mette Fredriksen åbnede Naturmødet.

Mette Frederiksen vil forbyde brugen af sprøjtegift på offentlige arealer. Jakob EllemannJensen er af hensyn til de invasive arter betænkelig ved at forbyde sprøjtegift på offentlige arealer. ’Brug en spade!’ rådede en deltager blandt åbningens publikum til ministeren.

Thunderdome 23. maj kl. 14-14.30

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Deltidslandmand Jakob Kortegaard Becher, tv, og Bent Hindrup Andersen, projektleder i Velfærdsdelikatesser, fortalte om klimaneutral økologi på Naturmødet 2019.

Klimaneutralt kød viser nye veje for økologisk landbrug Dyrenes Beskyttelse samarbejder med en række mindre, økologiske kødproducenter om konceptet Velfærdsdelikatesser - meget mere end økologi, som udover en bedre dyrevelfærd også bidrager til at løse klimakrisen NATURMØDET 2019

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT »Vi har 120 ha jord, som er delt 50/50 mellem natur og agerjord. Vi er i fuld gang med at gennemføre en række tiltag, som skal reducere gårdens klimaaftryk. For eksempel planter vi mere skov, vi pløjer mindre, og har derfor mere græs og mindre korn på agerjorden,« fortalte Jakob Kortegaard Becher, der på gården Engdal ved Ertebølle i Vesthimmerland opformere gamle danske husdyrracer - ertebøllefår og SJM-køer, som efter planen skal producere klimaneutralt, økologisk kød fra næste år.

Skovlandbrug kan redde klimaet Jakob Kortegaard Becher sælger sit kød som Velfærdsdelikatesser, der drives af Dyrenes Beskyttelse. Bent Hindrup Andersen er projektleder i

Velfærdsdelikatesser, og han deltog også på mødet, hvor publikum fik viden om klimaneutralt økologisk landbrug med sig hjem. »Vi arbejder ud fra den klimatese, at vi skal lægge landbruget i Danmark helt om. I stedet for de 2½ mio. ha af Danmark, vi i dag bruger til landbruget, skal vi fordele ½ mio. ha til skovlandbrug, ½ mio. ha til naturpleje og 1½ mio. ha til vild natur. I dette landbrugssystem kan vi producere 25 kg kød om året pr. indbygger til en befolkning på 12 mio. mennesker. Det betyder, at der i gennemsnit skal være ½ DE pr. ha.

Samtid begrænser vi husdyrbestanden markant og fordeler husdyrene jævnt over hele kloden, så alle befolkninger har samme adgang til kød,« sagde Bent Hindrup Andersen.

Spis mindre kød Hvis man stopper med at spise kød

af hensyn til klimaet, skal man ifølge Bent Hindrup Andersen se sig godt for. »Spiser man selleri i stedet for kød fra Jakobs dyr, så vil klimabelastningen være størst for sellerien, fordi de en-årige afgrøder, som dyrkes i jord, der bearbejdes mekanisk, er større end i kødproduktionen, som godkendes til at være en Velfærdsdelikatesse,« sagde Bent Hindrup Andersen.

I stedet har han stor fokus på at udvikle flerårige afgrøder, som kan erstatte de en-årige, ligesom der også forskes i at udvikle brugen af vilde planter. »Derfor tilstræber vi i Velfærdsdelikatesser skovlandbrug med nyttetræer, som både kan producere mad eller foder og lagre kulstof. Ved at have græssende dyr under træerne, kan de overskydende frugter samles op og direkte indgå i foderproduktio-

nen. Vi giver derfor også tilskud til, at der plantes træer på de gårde, vi samarbejder med,« sagde Bent Hindrup Andersen.

Fra bonde til kunde Velfærdsdelikatesserne sælges gennem et fælles markedsføringskoncept direkte fra bonden til kunden.

Det betyder, at landmanden får en højere afregningspris, end hvis han leverede til slagteriet. Samtidig kankunden købe til en lavere pris end i dagligvarebutikkerne, fordi der ikke er salgsled mellem bonden og kunden. »Næste mål er, at landmændene udover - som nu - at samarbejde om fælles markedsføring også skal samarbejde om en fælles afsætning,« sagde Bent Hindrup Andersen. Økologi er et krav For at levere kød til velfærdsdelika-

tesse-koncepten skal landmanden som minimum være certificeret økolog; men derudover forpligter landmanden sig til at overholde en række mål og krav, som er indarbejdet i konceptet: ►►Dyrene er MRSA-fri ►►Hangrise kastreres ikke, men slagtes inden de er kønsmodne ►►Kreaturer afhornes ikke ►►Grise og kalve fravænnes naturligt. Grise ved 16-18 uger og kalve ved seks måneder ►►Alle drøvtyggere og gæs må kun få græs/grovfoder ►►Sæsondrift, faringer, kælvninger, klækning i det tidlige forår og slagtning om efteråret. ►►Optimering af små, alsidige landbrug baseret på skovlandbrug med vedvarende græsgange og flerårige grøntsager.

To korte fra naturmødet:

Klimavenlige vådområder Rasmus Ejernæs, Molslaboratoriet: »Naturstyrelsen har truffet den beslutning, at de vil lægge de økologisle landbrug på styrelsens arealer ud til natur. Jeg arbejder selv lige ved siden af styrelsens arealer på Kalø, hvor det både er skov og økologisk landbrug. Og jeg er ikke i tvivl om, at det ville have gavnet biodiverditeten meget mere, hvis man i stedet for at stoppe det økologiske landbrug stoppede skovdriften.« Thunderdome 24. maj kl. 10-10.45

Plads til naturen kræver intensivt landbrug Per Kølster, Økologisk Landsforening: Jeg er enig med Esben Lunde Larsen, som blev hånet for at sige, at en kornmark er natur. Og det, mener jeg, kornmarken er, fordi den indgår i et natursystem. Negligerer vi dette, og gør marken til noget teknologisk, vi kan behandle, som vi vil, så accepterer vi også, at vi kan sprede pesticider i marken, som senere ender i den store natur og i grundvandet.« Zenit 24. maj kl. 12-12.45

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

Gør gården klar til salg i god tid Tid er ofte en mangelvare, når gården skal overdrages til næste generation. Begynd planlægningen 6-8 år før, anbefaler driftsøkonom GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN

Mange generationsskifter strander, fordi sælger ikke i tide går i gang med at geare gården til et salg. Problemet er, at forrentning og økonomi på mange landbrug ikke er på et niveau, der kan berettige den påtænkte salgspris. Men det kan man ofte nå at gøre noget ved, hvis man begynder mindst 6-8 år før det forventede salg. »Man kan godt vende en økonomi, hvis man går i gang i tide. Landmændene bør begynde at forberede sig, når de er 50-55 år. Tal med økonomikonsulenten og få klarhed over, om der er noget til pensionen, eller om der skal sadles om,« anbefaler driftsøkonom Jens Kock Hansen, SAGRO. Han er en af de rådgivere, der deltager i Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte, og han ser desværre alt for mange eksempler på, at ældre landmænd ikke kan sælge, fordi bedriftens indtjening ikke står mål med den salgspris, de skal have, for at få en tålelig pensionisttilværelse et andet sted.

Tre scenarier Jens Kock Hansen deler problemsa-

gerne i tre omtrent lige store grupper: I en tredjedel af tilfældene kan landmændene ikke sælge uden at stå tilbage med gæld. I værste fald ender det med konkurs. En anden tredjedel kan måske nok sælge men kommer fra gården uden penge til pension.

Her skal der en kursændring til for over en årrække at opbygge egenkapital. Den sidste tredjedel har egenkapital men mangler forståelse for, hvad gården realistisk er værd og vil ikke sælge til markedsprisen. »For den første gruppe er en familiehandel næsten umulig. For mellemgruppen er den svær, mens den for den sidste gruppe er mulig – hvis de kan blive enige om prisen,« siger Jens Kock Hansen.

Vær realistisk om salgspris Han understreger, at det er sælgers realiserede resultater, der bør danne grundlaget for prisen på ejendommen – også i en familiehandel. »Som rådgiver for den unge er jeg nødt til at insistere på, at prisen skal matche det realiserede afkast fra driften. Der hviler et pres på de unge, hvis forældrenes økonomi er svær, men man skal være realistisk og erkende, at der er modsatrettede interesser i en handel. Derfor bør man også have hver sin rådgiver, så man i sidste ende lander en fornuftig handel for begge parter,« betoner Jens Kock Hansen.

Interview skaber tryghed I projekt Grønt Generationsskifte har økonomirådgiverne afprøvet en interviewmodel i forbindelse med

Tre gode råd fra økonomikonsulenten Jens Kock Hansen har følgende gode råd til unge, der vil købe gård, og ældre, der vil ud af erhvervet.

Jens Kock Hansen. familiehandler. Alle interessenter – dvs. sælger, køber, deres familier, søskende og i nogle tilfælde medarbejdere er blevet interviewet hver for sig for at klarlægge, hvilke interesser der er på spil. På den måde bliver der skabt et åbent rum for det, der ellers kan være svært at tale om. Efterfølgende er konklusionerne delt, og der er holdt et fælles møde, hvor man bl.a. aftaler, hvilken grad af information de enkelte ønsker i den videre proces. »Det er meget givende, og deltagerne står bedre end ved mange andre generationsskifter. Det, at alle parter er involveret fra start, giver tryghed og kan forebygge problemer senere, »fortæller Jens Kock Hansen.

Gennemarbejdet forretningsplan/budget Unge, der vil ind i erhvervet, skal udforme en grundig projektbeskrivelse og forretningsplan for långiverne. For nogle volder det problemer, ikke mindst på skrift. Økonomirådgiverne kan hjælpe med den del, men man skal selv kunne tænke planen igennem og vise indsigt og forståelse for, hvad det kræver at føre den ud i livet. På samme måde skal der ligge et udførligt CV, der foruden anbefalinger og referencer dokumenterer opnåede resultater og ansvarsområder.

Tid og tålmodighed Køber: Det tager typisk 6-12 måneder at gennemføre en handel, hvis sagen er uproblematisk – ellers længere. Det tager tid at få lavet en god forretningsplan som bør underbygges med ejendommens miljøforhold, bygninger, jord, produktionseffektivitet og husdyrsundhed. Hertil kommer forhandlinger med långivere. Selv om første handel glipper, er arbejdet ikke spildt, for en del af det kan genbruges.

Sælger: Forbered dig på salg/generationsskifte i god tid. Skal der opbygges egenkapital, og skal produktiviteten løftes, kræver det en målrettet indsats, der nemt tager 6-8 år.

Vær opmærksom ved glidende generationsskifte Et glidende generationsskifte kan være godt, men der skal tjenes penge, og den unge skal opbygge egenkapital, for at den ældre kan købes ud. De senere år har der været en del tilfælde med I/S-konstruktioner, hvor det ikke er muligt for den ældre part at overdrage den sidste del på det ønskede tidspunkt, fordi den unges egenkapital har været for spinkel. Overvej i øvrigt ApS eller A/S som alternativ til I/S. I et I/S løber der handelsomkostninger på flere gange; i ApS og A/S handles anparter/aktier nemmere fra den ene til den anden.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Grønne guidelines skal sikre bæredygtig omlægning i offentlige køkkener Kostsammensætningen rummer et af de største potentialer for reduktion af klimapåvirkningen fra vores fødevaresystemer, men der er behov for udvikling af guidelines til bæredygtige fødevareindkøb Den offentlige storkøkkensektor har over de seneste årtier været genstand for en omfattende omlægning fra konventionelle til økologiske råvarer. Økologien kan være en løftestang for kvalitetsudvikling af offentlige måltider og samtidig styrke miljøet og grøn vækst.

Det kræver dog, at de køkkenprofessionelle har tilstrækkelig viden om økologi, forandring og bæredygtighed.

Klima, miljø og biodiversitet på menuen Hvis vi skal nedbringe landbrugets klimaaftryk, skal der både sættes ind i produktionen og i forbruget af fødevarer. Flere forskere påpeger, at det er nødvendigt at optimere kostsammensætningen for at kunne nå klimamålene i Parisaftalen og FN’s verdensmål.

Professionelle køkkener efterspørger klimavenlig og bæredygtig mad, men de har ingen værktøjer til at tage hensyn til disse aspekter i deres praktiske måltidstilrettelæggelse.

Det nyligt opstartede Organic RDD 4-projekt ’SustainOrganic’ sætter særligt fokus på klima, men andre bæredygtighedsparametre såsom biodiversitet og pesticidforbrug inddrages også i projektets analyser.

SustainOrganic vil kortlægge de mest gængse fødevarers påvirkning

på miljøet ud fra livcyklusanalyser.

Ved livscyklusanalyser (LCA) ser man på produkternes klimaaftryk, fra de står i supermarkedet og hele vejen tilbage i kæden. Livscyklusanalysen er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt, inddrages. Alt, hvad der går ind på bedriften i form af foder, husdyrgødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne sammen med det, der går ud fra bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Emissioner til jord, luft og vand estimeres og inddrages i beregningerne.

Ved både at inkludere fødevarernes klimaprofil og den øvrige miljøpåvirkning (såsom biodiversitet og anvendelse af pesticider), vil storkøkkenerne kunne optimere kostsammensætningen i forhold til klima og miljømæssige hensyn.

SustainOrganic vil identificere de

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation, ICROFS

mest anvendte økologiske fødevarer, for dernæst at gruppere dem i de mest relevante produktgrupper efter næringsprofil og forventet miljøpåvirkning baseret på LCA. På baggrund af analyserne vil projektet udarbejde et rådgivningsmateriale til vejledning om sammensætning af bæredygtige fødevareindkøb.

Forsker og projektleder Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet forventer, at det nye overblik og den øgede viden, som SustainOrganic genererer, vil stimulere en øget bevidsthed om ansvarlige indkøb i

storkøkkener. Gennem en dokumenteret, bæredygtig referenceramme for sammensætningen af fødevareindkøb, vil storkøkkener få langt bedre muligheder for både at kunne optimere og dokumentere et bæredygtigt, økologisk fødevareindkøb.

SustainOrganic er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Om Grønt Generationsskifte Økologisk Landsforening gennemfører i disse år projektet Grønt Generationsskifte. Formålet er at styrke forretningsudvikling og generationsskifte i det økologiske landbrug samt at uddanne unge landmænd til at interessere sig for og drive de økologiske gårde i fremtiden.

Siden januar har Filip Mark Friis været ejer af Holmsgårds 120 malkekøer og 100 ha, mens yderligere 120 ha er forpagtet. Foto: Karen Munk Nielsen.

Rådgivning og et godt CV banede vejen i banken Det hjælper at være velforberedt, når man skal ud at låne penge til en gård. Det ved Filip Mark Friis, som gennem projektet Grønt Generationsskifte blev udfordret og fik sparring ved overtagelsen af forældrenes landbrug GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN

Det er ikke penge, der tynger i baglommen, da Filip Mark Friis sidste efterår lander en aftale med en lokal sparekasse om at finansiere købet af forældrenes økologiske kvæggård ved Hellevad i Sønderjylland. Hans opsparing er mere end forduftet under finanskrisen. Til gengæld er den nu 34-årige landmand rig på uddannelse og erfaringer med at lede store landbrug og med iværksætteri i udlandet. Og så er han godt forberedt.

Filip Mark Friis’ overtagelse af gården Holmsgård er en af succeshistorierne om generationsskifte i landbruget. Historierne om unge landmænd, der får nej og møder urealiserbare krav til egenkapital hos pengeinstitutterne, er mange, men Filip Friis har med egne ord mest mødt ja. Han har faktisk flere finansieringsmuligheder at vælge mellem, da han og forældrene i efteråret 2018 er klar til at sætte deres underskrifter på slutsedlen.

»Man hører mest om problemerne, men jeg synes ikke, det har været svært. Min fars og min bank sagde dog direkte, at de ikke ville generationsskifte en økonomisk sund bedrift,« fortæller Filip Mark Friis om forløbet, der resulterede i, at han skiftede til et andet pengeinstitut.

Siden januar har han været ejer af Holmsgårds 120 malkekøer og 100 ha, mens yderligere 120 ha er forpagtet. Hans far arbejder nu som ansat på gården. »Vi var helt enige om, at det skulle være et clean cut. Vi er meget forskellige, og vi har set for mange eksempler på I/S’er, der ender i problemer,« siger Filip Mark Friis.

Udfordrende rådgiver Undervejs i processen har han fået rådgivning gennem projekt Grønt Generationsskifte, der bistår landmænd med at forretningsudvikle og generationsskifte bæredygtige ejendomme. I praksis sker det i samarbejde med rådgivere fra Sagro og ØkologiRådgivning Danmark. »Her mødte jeg en økonomirådgiver, der virkelig kunne udfordre mig. Han holdt processen i sporet, og jeg ville ikke have kunnet lave et så gennemarbejdet og kommunikerbart materiale uden ham,« siger Filip Mark Friis, der er uddannet jordbrugsteknolog og egentlig føler sig på hjemmebane, når det gælder økonomi. »Han udfordrede mig bl.a. på prissætningen af gården. Det er sindssygt svært at forhandle med sin egen

far, og jeg var tit splittet. Når jeg sad hos rådgiveren, syntes jeg, jeg skulle forsvare min fars interesser, og når jeg kom hjem, forsvarede jeg rådgiverens synspunkter, men alt i alt har det nok været medvirkende til, at vi har fundet den rigtige pris. Jeg har hverken købt dyrt eller billigt, og det har jeg det godt med. Begge parter skal være tilfredse med handlen,« siger Filip Mark Friis, der også har to brødre, som han er opmærksom på, skal behandles fair.

Low cost med moderne teknologi I forbindelse med overtagelsen har han skiftet to gamle malkerobotter ud med nye og mere effektive.

Desuden har han leaset en vogn til frisk græsfodring og yderligere en vandingsmaskine. Kun halvdelen af jorden anvendes til foderproduktion, og det giver plads til at udvikle markdriften med salgsafgrøder som stivelseskartofler og maltbyg. »Der er ikke økonomi til store armbevægelser, så derfor leaser jeg helt bevidst, hvor jeg kan. Investeringen i malkerobotter er jeg nu sikker på, betaler sig hjem, fordi de kan levere mange flere produktionsdata end de gamle,« forklarer Filip Mark Friis.

Hans mål er en forrentning af investeringen på seks procent og at høvle bankgælden af hurtigst muligt for at opnå større frihed. »Ydelsen er 10.500 kg EKM, og den behøver ikke stige. Jeg vil hellere styre omkostningerne stramt med højere selvforsyning og bedre sædskifter. Fremstillingsprisen på

mælk skal ligge under 2,80 kr., og det er mit mål og ambitionen i budgettet at lande den på 2,50 kr. Det ser fornuftigt ud allerede, og jeg føler mig sikker på, at seks procent er et realistisk mål.« Verden rundt som landmand Filip Mark Friis vurderer selv, at hans alder har været en fordel ift. at skaffe finansiering til købet af gården.

Hertil kommer et solidt CV med ansættelser og ledelsesansvar på flere store bedrifter i Litauen, Slovakiet og Kroatien. Kærligheden førte ham også til Uganda, hvor han i et par år opbyggede et lille yoghurt-mejeri og en græskarproduktion til babygrød til flygtningelejre. »Jeg skal altid have gang i noget, og har jeg ikke et arbejde, skaber jeg det selv. Det var tilfældet i Uganda, hvor jeg etablerede mejeriet i et køkken og solgte yoghurten fra budcykler,« fortæller en storsmilende Filip Mark Friis, hvis ugandiske kæreste i 2016 fulgte med ham til Danmark. »Mange siger til mig, at Holmsgaard er for lille til mig, men jeg har set verden, og det er fint at få lidt ro på.

Jeg vil gerne udvide mælkeproduktionen på et tidspunkt, men lige nu synes jeg, økologien i sig selv er en god udfordring. Jeg har oplevet den produktion, vi skal konkurrere med, hvis vi laver bulk. Den konkurrence ønsker jeg ikke at være en del af,« konstaterer en glad, nyslået ejer af Holmsgaard.

►►Projektet gennemføres fra 2017 til 2019 i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, SAGRO og Landboungdom. ►►Formål: At udvikle et koncept for, hvordan trængte landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet. ►►Aktiviteter: Screening af ejendomme, rådgivning om forretningsudvikling og generationsskifte, mentorordning for nye økologer, undervisningspakker til landbrugsskoler. ►►Der er arbejdet med forretningsudvikling på 10 ejendomme og med generationsskifte for 11 købere og 37 sælgere. ►►Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug. ►►Læs mere på okologi.dk

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Om Filip Mark Friis ►►34 år, gift og far til et barn ►►Uddannet faglært landmand og jordbrugsteknolog ►►Praktik i Zambia og Rusland ►►Arbejdet som efterskolelærer og som driftsleder i Slovakiet, Kroatien og Litauen.

Iværksætter i Uganda ►►Bestyrelsesmedlem i Naturmælk, medlem af gårdråd.

Om Holmsgaard ►►120 malkekøer, DH-besætning som nu krydses med Jersey og RDM ►►220 ha, halvdelen lejet ►►Foderproduktion, 18 ha stivelseskartofler, 40 ha maltbyg ►►Ambitioner: bæredygtig profil, al foderprotein høstet inden for 10 km, udvikling af nye kvalitetsprodukter.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

31. maj 2019 nr. 645

► ANNONCER

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Sommermøde for økologer og andre interesserede Halkær Kro og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, inviterer til ”Sommermøde for økologer og andre interesserede”. Økologer kan bidrage med løsninger på Danmarks klimaproblemer, og samtidig siger de stop for yderligere udpining af jordens frugtbarhed. Kom til sommermøde på Halkær Festival og hør om CO2-indlejring i muldlaget og genopbygning af humusindholdet og den frugtbare jord.

Pris for deltagelse inkl. kaffe og boller ved ankomst og kaffe og kage om eftermiddagen: kr. 125,00.

Se nærmere på www.halkaer.dk/ Tid: 8. juni kl. 9.00 - 17.00 Sted: Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe Arrangør: Halkær Kro og Kulturhus Økotræf - udstillingsvindue for økologisk planteavl Økotræf er sommerens største udstillingsvindue for økologisk landbrug. Sammen med repræsentanter fra virksomheder fortæller rådgivere fra LMO og ØRD om den nyeste viden inden for økologisk planteavl og fodring, og der er fremvisning af forsøg. Økotræf er en lejlighed til at se markforsøg, høre faglige oplæg, besøge udstillingsområdet og se, hvad virksomhederne kan byde på. Og så er det ikke mindst en lejlighed til at møde kolleger og få den faglige snak om økologisk planteavl og fodring.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 12. juni kl. 9:30 - 17:00 Sted: Glæsborgvej 20, 8450 Hammel Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark og LMO Klimakonference og -workshop Kom og vær med til at præge, hvad et kommende klima-værktøj til økologiske landbrug skal indeholde.

I projektet Klimalandmand arbejder Økologisk Landsforening, SEGES og DCE (Aarhus Universitet) sammen om at udvikle et værktøj, der kan bruges til at beregne et økologisk landbrugs udledning af drivhusgasser og effekten af forskellige klimavenlige tiltag.

Men hvordan skal værktøjet se ud? Hvilke elementer er vigtige? Hvad skal regnes med, og hvad skal ikke? På mødet fremlægges et udkast til værktøjet, og deltagerne inviteres til at kommentere og komme med ideer og kritik.

Nærmere oplysninger samt tilmelding (senest 5. juni) via okologi.dk/kalender/

 TID & STED 22.-28. juni. Landbrug i Danmark.

Tag på Vestjyllands Højskole og bliv klogere på forholdene for landbruget i Danmark. Se programmet på www.kortekurser.dk/ landbruget-kursusbeskrivelse.

Oplysninger hos Poul Hillerup: poulhillerup@gmail.com og Rasmus Blædel Larsen: fjernsynet@ gmail.com Tilmelding senest 10. maj. Arr.: Vestjyllands Højskole.

25.-27. juni. Studietur til Bingenheimer Saatgut om økol/biodynamisk frøavl og sortsudvikling. Især for gartnere og landmænd og andre fagfolk. Med oversættelse. Begrænset deltagerantal. Se program og info på www.biodynamisk.dk arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, info@biodynamisk.dk

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Udkommer 28. juni

Annoncedeadline 18. juni

Nr. 646

30. august 27. sept.

1. nov.

29. nov.

20. august 17. sept.

22. okt.

19. nov.

647 648 649 650

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

 Bog-nyt siger: 'Vi skal ud i haven, ned i jorden og op i træerne.'

Tid: 12. juni kl. 10:00 - 14:00 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Arrangør: Økologisk Landsforening, SEGES og DCE, Kbh.s Universitet Økologisk Kornfestival Så er der åbnet for tilmeldingen til den økologiske kornfestival d. 26.–28. juni på Kalø. Kom og få inspiration til dyrkning af nye kornsorter og udvikling af kvalitets kornprodukter.

Den økologiske kornfestival er for dig, som er: • Landmand med interesse for produktion kvalitetskorn • Bager, mel- eller øl producent, der søger ny inspiration til din produktion • Forsker med speciale i udvikling af kvalitetskorn.

Læs mere og tilmeld dig her: www.edcf2019.com Tid: 26. juni kl. 9.00 - 28. juni kl. 16.00 Sted: Skovridervej 3, 8410 Rønde Arrangør: SEGES Økologi Innovation Markvandring, Nordic Seed Sorter til økologi – vårbyg, vårhvede og hestebønner – Genomisk selektion til udvælgelse af fremtidens sorter.

Vi mødes hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder • Sortsforsøg i hestebønner. Vigtige egenskaber i sortsudvikling til økologi som sygdomsresistens og luseresistens. v. Jens Christian Nørgaard Knudsen • Forædling vårbyg og vårhvede – Lidt om Lupiner? v. Hans Haldrup Turen fortsætter til økologisk landmand Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder • Screening af linjer og udbytteforsøg af vårbyg og vårhvede fra forskellige forædlere, f.eks. to tyske økologiske forædlere Karl Josef Müller, Darzau og Dr. Hartmut Spieß, Dottenfelder-hof, lovende sorter fra forædler Anders Borgen samt konventionelle sorter fra Nordic Seed.

Tid: 2. juli kl. 13-16 Sted: Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder Arrangør: Økologisk Landsforening og Nordic Seed Seminar om online eksport Den online verden er kommet for at blive, og det er vigtigt at vide, hvordan du navigerer i denne. Kom derfor med til dette spændende seminar og bliv klogere på den online b2b verden.

• Del 1: Amazon vol. ll • Del 2: Hvordan gør vi i Urtekram?

Obs. Det koster 500 kroner at deltage i dette seminar.

Tilmelding skal ske til nan@okologi.dk Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 21. august kl. 10.00 - 15.00 Sted: Følger Arrangør: Organic Export Academy

Dyrk livet. Søren Ejlersen. 192 s.

199,95 kr. People's Press.

Skolehaver, klimatanker og fornyet jordforbindelse. Børn skal opleve naturen, have jord under neglene og følge planterne fra de kommer i jorden til høst - og måske igen året efter, hvis de er flerårige. Og hvis planterne er spiselige, skal de også med i køkkenet.

Den bedste måde at ruste børn til fremtiden er gennem samvær og viden, og Søren Ejlersen vil gerne med bogen her fortælle sin egen historie og gennem den hjælpe andre voksne med at give børn oplevelser og lære dem om natur og klima. Som Søren Ejlersen

Blomsterbergs sommer. Mette Blomsterberg. 248 s. 300 kr. Politikens Forlag.

En god sommer giver os masser af dejlige bær og frugter, og Mette Blomsterberg mangler ikke ideer til, hvad de blandt andet kan bruges til. Bogen indeholder mere end 80 nye opskrifter på kager, desserter, saft, marmelade og sylt.

Opskrifterne er markeret med sværhedsgrad, så hvis man synes, noget ser for svært ud, kan man starte stille og roligt med 1'erne – og der er jo ingen, der siger, at det absolut skal ligne en Blomsterberg første gang, bare det smager.

AB

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

31. maj 2019 nr. 645

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ANNONCER ◄

n KORT & GODT

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug

Studietur til Bingenheimer Saatgut om økol/biodynamisk frøudvikling den 25.-27. juni

Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk

Oversættelse til dansk. Kørsel med tog.

Flere oplysninger: kontakt Klaus Loehr-Petersen, info@biodynamisk.dk 8619 9445 Del af grøntsagsprojekt i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ØKO-ejendom nær Aalborg l 2,4 ha l Skønt hus 180 kvm uden plastik og spånplader l Fem værelser og køkken/alrum

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Bliv din egen bonderøv. Gård ved Rødekro sælges. Økologisk siden 1995. Kvæg-/planteavl. 22,4 ha i et samlet stykke ved bygninger. Alt kan vandes.

Velegnet til frilandsgartneri/grise. Godt stuehus samt bygninger. 4091 8293, hanneogjens@ svenet.dk Sælges: 4 økologiske stude.

En på to år tre på et år. Henvendelse: Randi Worm tlf. 2146 1955 eller randi@kvaegdyrlaegerne.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

l Supermarkjord 1,8 ha omlagt 1994

okologisk.nu

l Gode udbygninger l Charmerende gårdsplads l 5 min til ren å og skov l 1 time til Aarhus

SLUT med at skulle afhænde overskydende medicin når du har et sygt dyr

Bed din dyrlæge om kun at udlevere den dosis, du skal bruge Siden 1. januar har du kunnet bede din dyrlæge om kun at udlevere den mængde medicin, som du skal bruge til at behandle dit dyr.

Det er resultatet af en mangeårig indsats fra Økologisk Landsforening med opbakning fra blandt andre Dyrlægeforeningen. Det har ikke være nemt at få igennem. Nu skal vi vise, at det var vigtigt. l Det gør din hverdag nemmere, du undgår at skulle huske at bortskaffe retsmedicin l Du undgår risiko for overtrædelse af regler som følge af, at du har glemt en medicinrest

Økoskilte i smedejern

Se mere på bondegaard.lynghytte.dk Kontakt Kate Bryrup på 2771 9229

i l a K e s s Vina

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

VinasseKali er godkendt til anvendelse i økologisk jordbrug

1 tons VinasseKali indeholder 8 kg N - 200 kg K - 70 kg S Analysedata Kvælstof 0,8% Kaluim 20,0+-2,0% Svovl 7,0+-0,5%

l Du er med til at sikre en ansvarlig omgang med medicin og begrænse mængden af miljøfremmed affald

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Pris Leveret i hele træk (à 30 ton) Jylland og fyn + moms kr./ton .

Levering til Sjælland tillægges fragt efter aftale

750,-

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Salg og distribution: Svenstrupvej 8 - 8581 Nimtofte Tlf. 8639 8600

l Du er med til at få en mere retvisende statistik på medicin forbruget i økologien.

86 49 59 21

Husk det næste gang du skal behandle et dyr

fo in m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

surrow.dk

31. maj 2019 nr. 645

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG NPK ER DET NYE BETALINGSMIDDEL

FAGLIGT TALT

men en interessant model er blevet sat i værk hos Nature Energy Midtfyn, hvor man har søgt efter planteavlere, der kan levere 10.000 ton kløvergræsensilage som bytte for recirkulerede næringsstoffer. Modellen her kan være relevant for andre biogasanlæg og for planteavlerne at overveje.

MICHAEL TERSBØL, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Fremover forventer man, at biogasanlæg vil være porten til at recirkulere en stor del af de næringsstoffer, der er bortført fra landbruget, men som kan bruges igen og igen, i stedet for at blive brændt af på forbrændingsanlæg som affald.

Hvordan den konkrete fordeling og salg af næringsstoffer til planteavlere skal foregå, kan der komme mange bud på efterhånden,

Biogas kan ikke betale så meget for ensilage, som øko-malkekøer kan, i dette tilfælde ikke højere end 1,10 pr. FEN, og så får man ikke noget gylle retur til den pris.

Det kan give et dækningsbidrag på knap 2000,- kr. pr. ha kløvergræs, og det er ikke prangende sammenlignet med andre gode øko-afgrøder. Til gengæld er kløvergræs en nødvendig del af planteavlssædskiftet, og med udsigt til krav om kløvergræs i sædskiftet i kommende øko-tilskudsregler, hvis man ønsker at importere konventionelle næringsstoffer udefra, så er de dækningsbidrag på 2000,- kr. nok en ok forretning.

Imidlertid tilbyder Nature Energy, at man i stedet for kontant betaling for kløvergræs

kan få ekstra næringsstoffer med retur, og disse næringsstoffer kommer fra recirkulerede produkter som f.eks. madaffald.

“

Biogas kan ikke betale så meget for ensilage, som øko-malkekøer kan, i dette tilfælde ikke højere end 1,10 pr. FEN, og så får man ikke noget gylle retur til den pris. Det kan give et dækningsbidrag på knap 2000,kr. pr. ha kløvergræs, og det er ikke prangende sammenlignet med andre gode øko-afgrøder.

I modellen på Fyn får man 2,8 gange det kvælstof, man har leveret med græsset, retur med afgasset gylle, og der følger derfor også flere kg P og K med retur, end det man har leveret.

Udgiften til at producere og levere kløvergræsensilagen svarer til, at man køber og får leveret N, P og K til en pris på ca. 10 kr. pr. kg næringsstof.

For nogle kan det bruges til at skabe fortjeneste i de øvrige afgrøder. Hvis man vil gå med til en 5-års leveringsaftale, er der en bonus på 150,- kr. pr. ton ensilage, svarende til 0,63 kr. pr. FEN. Så kommer kg-prisen på de netto-returnerede næringsstoffer ned på 2,43 kr. pr. kg, og det bør en økologisk planteavler helt klart kunne få en forretning ud af.

Så modellen her bruger recirkulerede næringsstoffer som valuta, og kan være interessant i områder, hvor planteavlere ikke har mulighed for at samarbejde direkte med en kvægbruger om udnyttelse af kløvergræs og udveksling af gylle, men derimod med et biogasanlæg.