Økologisk Landbrug nr. 643

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 29. MARTS 2019

|

NR. 643

|

39. ÅRGANG

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG SIDE 4-11

KLAR TIL ØKODAG SIDE 18-19

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

29. marts 2019 nr. 643

Fra brancheorganisation til bred interesseorganisation

LEDER

AF PER KØLSTER OG HELLE BORUP FRIBERG Tak til alle der bidrog til en velgennemført generalforsamling. Og velkommen til et nyt bestyrelsesår med vores nye strategi. Lyder det tørt?

Forhåbentlig ikke. Det skal handle om Økologisk Landsforenings vej fremad for foreningens og økologiens næste fase.

Med strategien fastholder vi vores vision, nemlig ’en verden der tænker og handler økologisk til glæde for mennesker, dyr og vores jord’. Og samtidig slår vi fast, at vi arbejder for et økologisk Danmark, hvor bestyrelsen efter gode drøftelser og med input fra mange af vores medlemmer har fastlagt den milepæl, at økologien i 2030 udgør 30 pct. af det danske landbrugsareal og 30 pct. af det danske fødevareforbrug.

Det gav anledning til en god debat på generalforsamlingen om, hvorvidt 3x30-målet er ambitiøst eller ej.

Med strategien er det vores klare mål at ændre omverdenens opfattelse af foreningen som en brancheorganisation for økologiske landmænd til dét, vi ønsker at være, nemlig en bred interesseorganisation for økologien som helhed. Selvom vores rødder er og bliver det økologiske

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Det er dette hold, der kommer til at stå i spidsen for realiseringen af Økologisk Landsforenings nye strategi. Bestyrelsen i ØL er fra venstre: Christina Udby Hansen, Karsten Kjærgaard, Per Kølster, Birte Brorson, Jørgen Skøtt Sønderby, Brian Nybo, Helle Huus Bjerge, Ole Sørensen, Preben Lauridsen, Kim Qvist, Martha Marie Jensen, Mads Helms og Tina Unger. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen. landbrug, så er foreningen unik på grund af sin bredde og samarbejdet på kryds og tværs af vores fire medlemsgrupper af landmænd, virksomheder, køkkener og personlige medlemmer. Med andre ord ønsker vi med strategien at bygge en stærk position som en bred NGO, der arbejder innovativt og ambitiøst med økologi og bæredygtig omstilling af dansk fødevareforbrug og -produktion.

Strategien indeholder to centrale kerneelementer: Det første handler om at styrke foreningens kendskabsgrad og at øge vores fokus på værdiskabelsen for alle vores fire medlemsgrupper.

Efterårets medlemsanalyser viste, at en lang række af foreningens mange aktiviteter desværre ikke i tilstrækkelig grad er synlige for dig som medlem. Det skal der gøres noget ved, og i samme åndedrag planlægger vi en indsats for at rekruttere flere nye medlemmer til alle vores medlemsgrupper. Vi vil gerne nå endnu længere ud med økologiens budskab og samtidig styrke foreningens gennemslagskraft.

Det andet vigtige element handler om foreningens langsigtede øko-

H Å N D VÆ R K

&

“

Med strategien er det vores klare mål at ændre omverdenens opfattelse af foreningen som en brancheorganisation for økologiske landmænd til dét, vi ønsker at være, nemlig en bred interesseorganisation for økologien som helhed.

Selvom vores rødder er og bliver det økologiske landbrug, så er foreningen unik på grund af sin bredde og samarbejdet på kryds og tværs af vores fire medlemsgrupper af landmænd, virksomheder, køkkener og personlige medlemmer.

Med andre ord ønsker vi med strategien at bygge en stærk position som en bred NGO, der arbejder innovativt og ambitiøst med økologi og bæredygtig omstilling af dansk fødevareforbrug og -produktion.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

nomi. Bestyrelsen har efter et meget positivt 2018-regnskab særligt som følge af de mange ekstra medlemsbidrag lagt et negativt budget for 2019. De primære indtægter er i årevis hovedsageligt kommet fra landbrugets fonde og i begrænset omfang fra medlemskontingenter.

En forretningsmodel som er under pres, fordi bevillingsbetingelserne giver et løbende driftsunderskud på projektaktiviteterne. Statsstøttereglerne for projektfinansieringen kræver, at foreningen stiller egenfinansiering til rådighed. Det tillader vores økonomi ikke i dag i tilstrækkelig grad. Og da vi ikke kan spare os ud af problemet, så har bestyrelsen i dialog med udvalg, ledelse og organisation besluttet at udvikle en række nye indtjeningsmuligheder, som kræver investeringer at bygge op. Tilsammen indgår det i den økonomiske udviklingsplan, der også skal sikre et kapitaltilskud på 5 mio. kr. Kapitaltilskuddet forventes indhentet hos fonde og/eller privatpersoner, der deler foreningens værdier og målsætning og er ikke indregnet i budgettet for 2019.

økonomi indeholder strategien en professionalisering af vores daglige drift, et mere målrettet arbejde med stærke og relevante partnerskaber, og endelig et vigtigt stykke arbejde med at udvikle et forslag til at forny den demokratiske struktur. Det skal sikre en stærkere repræsentation af alle medlemsgrupper i vores bestyrelse og udvalg, og bane vej for en højere grad af medlemsinvolvering.

Alt i alt er det en meget ambitiøs plan, som er nødvendig for at skabe transformationen til en organisation, der står på et solidt fundament og samtidig har muskler til, at vi kan realisere vores mission som bred interesseorganisation for ’bedre og mere økologi’. Det skylder vi os selv som medlemmer, som medarbejdere og den verden, der kalder på vores sag.

Udover øget kendskabsgrad, medlemsfokus og styrket forenings-

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG SIDE 4-11 Studerende vinder priser

Vinderne i konkurrencerne ’I gang for 1 million’ og ’I gang for 2 millioner’ er nu fundet.

Ploven er sendt på pension

Her i foråret starter 3. sæson med pløjefri, økologisk planteavl på Dybbølgård ved Tinglev.

Temadag om griseproduktion på friland

GUDP-projektet ‘Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften’, SV-AR, som arbejder med at udvikle staldsystemer til griseproduktion på friland, er vært ved en temadag om mulighederne for gennem samarbejde med planteavlere at etablere frilandsopdræt af slagtegrise.

Fra 7 til 1500 ha på 30 år

Længe før begrebet ’innovation’ blev en fast bestanddel af det danske sprog, købte Niels og Anne Mejnertsen en lille gård på 7 ha ved Jyderup.

Siden har virksomheden udviklet sig og er i dag et familieejet brand båret af bæredygtighed og konceptet ’Fra muld til mund’.

Landbruget kan rumme flere træer

Tre økologiske landmænd er testpiloter i et projekt, der udforsker mulighederne for skovlandbrug i en rationel og effektiv markdrift.

Succes for saft af bær fra Thy Et samarbejde mellem en bærproducent, en konceptudvikler og et lokalt bryggeri skal sælge smagen af Thy på flaske.

Thisted Bryghus satser på råvarer fra Thy-egnen

Hos Thisted Bryghus glæder direktør Aage Svenningsen sig over, at Thy-egnen gennem de seneste år har markeret sig stærkt på landkortet som en egn med gode råvarer og dygtige fødevareproducenter.

MARK & STALD SIDE 18-23 + 28

POLITIK & UDVIKLING SIDE 12-17

Vi har sænket klimaaftrykket

Brug pil til jordforbedring

Økodags-værterne på Agnesminde glæder sig over, at Økologisk Landsforening har anlagt en offensiv strategi og anerkender landbrugets ansvar for at bidrage med klimaløsninger.

Pil binder kulstof, og typisk bliver det høstet, fliset og fyret af som brændsel. En anden mulighed er at kompostere og nedmulde pileflis for at få en jordforbedrende effekt og lagre kulstoffet i jorden.

Mejerierne: Reklameværdien af Økodag kan ikke gøres op i penge

Naturklummen:

Økodag har udviklet sig til en af de lokale højtider i mejeriåret.

Køer og klima er i fokus på Økodag

I årets udgave af Økodag er der særligt fokus på den klimaindsats, som de 59 værtsgårde yder for at nedbringe klimaaftrykket.

Magasin til kommunerne: Brug økologien til at løfte FN’s verdensmål

I magasinet ’Løft Verdensmålene’ zoomer Økologisk Landsforening ind på, hvordan Danmarks 98 kommuner kan bruge økologien som redskab i jagten på at nå FN’s verdensmål.

Lav din egen kompost

Kulstofrig kompost kan øge humusdannelsen i jorden og på længere sigt gøre den mere frugtbar. På alle økologiske landbrug er der materialer, som i rette blanding kan give en god kompost.

»Vi er nødt til at se på både produktion og forbrug«

Hvor er paradigmeskiftet, og hvorfor er tilbudsavisen fyldt med kød? lød spørgsmålene til fødevarebranchen, efter at forskere på en klimakonference havde understreget behovet for ændringer.

Erfarne landmænd vil hjælpe nye økologer i gang

Velkommen, du kære vibe

En ny mentorordning i landbruget skal lette generationsskiftet. Nu er jagten sat ind på at finde nye økologer, som vil hjælpes på vej.

Nyt fra ICROFS:

Økologisk mælk påvirker miljøet mindre

Grobund for innovation, vækst og troværdighed

Kreaturer spiser blomster

Holistisk Planlagt Afgræsning, HPA, har med etablering af en ny forening for landmænd, der praktiserer HPA, fået et fast ståsted her i landet; men biolog Bo Levesen fra Vejle Kommune advarer mod ukritisk at bruge HPA på naturarealer.

Ny forening skal udbrede holistisk planlagt afgræsning

Næsten 100 deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling fortsatte direkte til den stiftende generalforsamling i Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning, HOPLA.

Der er stort fokus på klimabelastningen fra animalske fødevarer, men klima er ikke alt. Jord og biodiversitet skal med i ligningen, fastslår forsker.

GF 2019 i ØKologisk Landsforening:

►►ØL: Knap en tredjedel af Danmark skal være økologisk i 2030 ►►Efterlysning: Hvor er den ambitiøse klimapolitik? ►►Stort overskud i Økologisk Landsforening ►►ØL vedtager offensivt budget ►►Drift giver ØL økonomiske udfordringer

Årsmøder i Økologisk Landsforening:

►►Træerne er ikke vokset ind i himlen hos de økologiske fjerkræproducenter ►►Planteavlere ønsker bælgsæd i den pligtige efterafgrøde ►►Et år med nye brancheanbefalinger

Fagligt talt:

Krasseri på marken

Græsprotein kan ikke smages i kødet En milepæl blev nået i forskningsprojektet SuperGrassPork, da kødet fra de første grise, der er opfedet på græsprotein, blev prøvesmagt hos Danish Crown i Herning.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Man skal kunne smage årstiden med bind for øjnene Fazer Food Services driver 174 kantiner i Danmark og de forsøger hele tiden at være et skridt foran kunderne, når det gælder bæredygtighed.

I Fazers kantiner spiller størrelsen en væsentlig rolle

Fazers danske kantiner er blevet endestation for mange økologiske grøntsager fra danske avlere.

Coop gør det nemt for små producenter

Iværksættervirksomheden Råhandel skal hjælpe Coop med at få flere lokale og meget gerne økologiske varer i butikkerne.

Pris på øko-grønt for endnu et hak ned

Nyt pristjek maler et billede af et økologimarked, der er præget af benhård konkurrence. Næsten alle supermarkeder har det seneste år skåret en kr. af priserne.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

Proteinrig is hopper med på veganerbølgen Ruben Brammer, der er agrarøkonomstuderende ved Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby, vandt i konkurrencen ’I gang for 1 million’ for sin idé med en proteinrig vegansk is ’Veganice’.

Hans idé går ud på, at han vil producere en økologisk og vegansk proteinrig is. Han vil importere proteinpulveret og af dette lave en opskrift af is med en smag af chokolade. Den skal indeholde både fedt, protein og kulhydrater i en ”acceptabel ratio”: Fedt skal udgøre 9 kcal/gram, kulhydrater 4 kcal/gram og protein 4 kcal/gram. Ruben Brammer har

Ruben Brammer vandt for sin idé om at producere en proteinrig vegansk is.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

indtil videre valgt at importere proteinpulveret fra Kina, da det er væsentligt billigere end et dansk alternativ, som samtidig ikke er vegansk. Han er klar over, at det er en udfordring

for bæredygtigheden, og derfor er ambitionen i fremtiden at få det fra danskproduceret biomasse.

Han forventer, at markedet for veganske produkter stiger, og vurde-

rer, at det åbner for mulig eksport.

Han hæfter sig også ved, at kødmarkedet er truet af køderstatninger. ”Dette får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om vi har animalsk produktion i Danmark om 10 år,” skriver Ruben Brammer i opgaven.

En opgave, som Nordeas Peter Christensen mener ”rammer fuldstændig ned i veganertrenden”. ”Noget andet, jeg har lagt mærke

til, er skalérbarheden, både i form af produktdifferentiering - der kan jo laves mange forskellige is - og i form af eksportmulighederne,” sagde Peter Christensen og tilføjede: ”Det kan godt være, at der er et stykke vej, før man har en helt flyvefærdig model klar, men nytænkningen og skalérbarheden giver mulighed for at arbejde videre med projektet.”

Velfærdsgrisen fodres med rester fra whiskeyproduktionen Jens Bonde og Morten Larsen, der er agrarøkonomistuderende ved Jordbrugets Uddannelsescenter vandt ’I gang for 1 million’ for deres projekt ’Whiskeygrisen’.

Konceptet har fokus på dyrevelfærd og storytelling; grisene skal leve som frilandsgrise, hvor de - ud over at få grovfoder og almindeligt svinefoder - bliver fodret med restprodukter fra whiskyproducenten Fary Lochans Destillery A/S for at give kødet en unik smag.

Storytelling-delen består i, at de løbende vil afholde arrangementer mod betaling for deres kunder, hvor disse besøger destilleriet, får et indblik i produktionen og afslutter dagen med

Jens Bonde (t.v.) og Morten Larsen fortalte, at de har fået kontakt til et økologisk destilleri efter opgavens afslutning.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

en middag. »De taler ind i en trend med fødevarer, der fortæller en historie. Og det er ikke bare én historie, men mange, og der er grobund for at skabe en oplevelsesøkonomi. Det er en historie om dyrevelfærd med tre hjerter, det

er en historie om god smag med et resprodukt fra et lokalt destilleri, en historie om arrangementet med rundvisningen på destilleriet og middag bagefter. Det er et produkt, der har fat helt fra start til slut, og det tror jeg, at rigtig mange kan lære lidt af,« sagde

Peter Christensen fra Nordeas landbrugsafdeling, der i forbindelse med afslutningen på Økologisk Landsforenings generalforsamling uddelte to af de fire legater - det ene til Whiskygrisen, og det andet til Veganice.

Med ”fra start til slut” henviste Peter Christensen til, at projektet ser på alle facetter; fra produktionen i marken til markedsføringen og salget til kunderne.

På længere sigt skal produktionen

gøres økologisk, og efter at de har afleveret opgaven, har de fået kontakt til et økologisk destilleri, som kan blive en mulighed for at give grisene Ø-mærket. Alternativt skal grisenes forhold være gode nok til, at de kan få tildelt tre velfærdshjerter i statens ordning.

Afsætningskilden er slagterne, og målgruppen er den høje klasse og den øvre del af middelklassen. Jens Bonde og Morten Larsen står begge selv for finansieringen, og arealerne bliver lejet. De to ser dog også en udfordring i den plantebaserede tendens og åbner derfor for muligheden i at skabe et fremtidigt plantebaseret produkt under samme brand.

Økologiske kirsebær fra Nordjylland rammer et hul i markedet Produktionsleder Henrik Rieks og produktionsleder Svend Olav Bengtson, der begge studerer til agro business manager på sidste år ved Erhvervsakademiet Aarhus, vandt konkurrencen ’I gang for 2 millioner’ for konceptet ’Nordlys Kirsebær’.

Opgaven gik ud på at udvikle en virksomhed, hvor bæredygtighed indgår på alle parametre, med et budgetloft på to mio. kr.

De to studerende kan se, at der er en stor stigning i salget af økologisk frugt og grønt, hvor bær også indgår, og derfor er deres idé at producere og sælge højkvalitets økologiske sødkirsebær i Nordjylland.

Dagen efter prisoverrækkelsen fremlagde Svend Olav Bengtson sin og Henrik Rieks opgave om ’Nordlys Kirsebær’.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

»Det fantastiske ved det - ud over deres motivation og drivkraft - er, at de har kigget på markedstendenserne og kan se, at der er meget på bærsiden, som vi mangler. Vi vil noget med kirsebær, økologi og bære-

dygtighed, og det er helt fantastisk, hvad de har præsteret her,« sagde Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der uddelte et legat på 10.000 kr. til de to studerende.

Salget vil primært ske ved hjælp af forskellige detailforhandler som Meny, Rema, Dagrofa og AB catering - potentielt også grossister. De ser også en mulighed i at sælge bærrene lidt billigere direkte til forbrugerne, der selv plukker bærrene.

Kundesegment er unge og yngre familier med børn, der køber en mindre eller større del af økologi og har en mening om sundhed og bæredyg-

tighed. I 2022 skal to ha med bær være plantet og klar til salg. I 2027 skal afsætningen være steget med 30 pct., og de forventer, at hele investeringen er tilbagebetalt efter ti års produktion.

En væsentlig del af forretningsmodellen er at inddrage samarbejdspartnere, så der er faste aftagere i lokalområdet til bærrene. Flere kæder har udtryk for interesse. Henrik Rieks og Svend Olav Bengtson ser dog en problemstilling i vejrforholdene, da vind og regn risikerer at ødelægge bærrene. Desuden er skadedyr en risikofaktor, idet produktionen er økologisk.

Kyllinger, der spiser nedfaldne solbær, vinder pris Lars Christensen og Rasmus Krogaard fra Bygholm Landbrugsskole vandt i ’I gang for 1 million’ for deres koncept med økologiske solbærkyllinger.

De vil kombinere Lars Christensens fars økologiske solbærmark med kyllingeproduktion. De har valgt kyllinger, fordi de hjælper med at holde solbærrene rene for ukrudt og tilfører dem gødning.

Håbet er, at kyllingerne ved at spise nedfaldne solbær vil få en speciel smag og en rødlig farve af solbær sidstnævnte del skal dog testes. ”Vi forholder os til klima, dyre-

Dagen efter at have modtaget legatet fremlagde Lars Christensen (t.v.) og Rasmus Krogaard deres opgave.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

velfærd og sundhed over for mennesker. Kyllinger udleder mindre CO2 sammenlignet med oksekød og svinekød. Solbær og kylling er sundt for mennesker, og disse overvejelser

viser forbrugeren, at vi har taget stilling til nogle af de største udfordringer, der er i verden i dag,” skriver de i opgaven.

De vil benytte mobile hønsehuse

og vil have to hold á 3.000 kyllinger hver, så der i alt produceres 6.000 kyllinger om året. Af sundhedsmæssige årsager må kyllingerne ikke gå på marken, når der er bær på solbærbuskene, så de bliver først sat ud lige efter høst, hvor de kan spise nedfaldne bær.

Kyllingerne skal sælges til Økogårdene, der også står for markedsføreingen og salg via nettet, mens

bærrene skal sælges til Søbogård. »Det er et super gennemarbejdet projekt, som på mange måder er helt køreklart, og de viser, at det kan lade sig gøre at starte en produktion op uden gældssætning. De har også tænkt over bæredygtighed og klima,« sagde Allan Hansen fra Danish Agro, som tildelte legatet til Lars Christensen og Rasmus Krogaard.

De to studerende anerkender dog, at produktionen ikke kan være en helårsproduktion, og derfor skal de - såfremt de vælger at føre projektet ud i livet - finde en anden produktion, som kan supplere indtægten.

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologisk Landsforenings konsulent Jens Peter Hermansen præsenterede vinderne af ’I gang for 1 million’ og ’I gang for 2 millioner’ efter foreningens årlige generalforsamling.

Foto: Joachim Kjeldsen

Studerende vinder priser for whiskeygrise, solbærkyllinger, kirsebær og vegansk is Vinderne i konkurrencerne ’I gang for 1 million’ og ’I gang for 2 millioner’ er nu fundet

I gang for 1 million ►►Konkurrencen fandt sted første gang i 2017. ►►Landbrugseleverne skal skrive en forretningsplan for opstart af drift med et budget på maksimalt én mio. kr.

I GANG FOR 1 MILLION

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Bæredygtighed og forbrugertenden­ ser er fællesnævnerne i de fire stu­ dieopgaver, som netop har vundet priserne i konkurrencerne for land­ brugsstuderende, ’I gang for 1 mil­ lion’ og ’I gang for 2 millioner’.

Tre af opgaverne blev hver hono­ reret med et legat på 10.000 kr. for at have vundet ’I gang for 1 million’, mens den fjerde opgave fik samme beløb for at have vundet ’I gang for 2 millioner’, der er en udløber af den oprindelige konkurrence, men med et større fokus på virksomhedsud­ vikling.

Hensigten er at hjælpe de stude­ rende med at skærpe deres fokus på mulighederne i markedet og for produktionen, så generationsskiftet i landbruget, hvor det for nye kræfter kan blive dyrt at komme i gang, kom­ mer til at foregå mere gnidningsfrit. ”Det har været en kæmpe fornø­ jelse at mærke, at der er et drev i det her, og at I gerne vil det,” sagde pro­ jektleder Jens Peter Hermansen fra

I gang for 2 millioner

Peter Christensen fra Nordeas landbrugsafdeling (t.h.) uddelte to af de fire legater. Foto: Joachim Kjeldsen Økologisk Landsforening, ØL, efter at de studerende lørdag havde fremlagt deres opgaver for ca. 25 tilhørere.

Aftenen forinden var de blevet offentliggjort som vindere foran ca.

200 tilhørere, som havde været med til ØL’s årlige generalforsamling.

Maksimalt loft på 1 og 2 mio. kr. ’I gang for 1 million’, der fandt sted for anden gang, drives af ØL i samar­ bejde med landets landbrugsskoler.

Den giver de studerende udfordrin­ gen, at de skal skrive en opgave om at kunne starte en landbrugsvirk­

somhed op for maksimalt én million kr.

To af legaterne på 10.000 kr. blev uddelt af Nordea, mens det tredje på samme beløb blev uddelt af Da­ nish Agro. Dommerpanelet blev ud­ gjort af ØL, Nordea, Vækstfonden, AB Catering, Landbrug & Fødevarer, Østdansk Landboforening og Unge­ rådet.

I gang for 2 millioner’, der fandt sted for første gang, drives af Øko­ logisk Landsforening i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.

Her skal de studerende med et

loft på to mio. kr. udvikle en gennem­ arbejdet forretningsplan, der viser bæredygtighed på alle parametre.

Legatet på 10.000 kr. blev uddelt af Danmarks Økologisk Jordbrugsfond.

Dommerpanelet i denne opgave var ØL, Erhvervsakademiet samt be­ styrelsen bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Vinderne blev kåret fredag den 8. marts efter Økologisk Landsfor­ enings årlige generalforsamling.

Koncepterne er idéer og bliver ikke nødvendigvis realiseret.

►►Blev afholdt for første gang og er en udløber af den ovenstående konkurrence. ►►Studerende ved Erhvervs­ akademi Aarhus skal skrive en opgave om virksom­ hedsudvikling, der viser bæredygtighed på alle parametre, med et budget på to millioner kr. ►►Et samarbejde mellem ­Økologisk Landsforening og Erhvervsakademi Aarhus. ►►Der blev afleveret 38 ­opgaver i ’I gang for 1 ­million’ og 10 i ’I gang for 2 millioner’, hvoraf de fleste var gruppeopgaver.

5

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

Foto: Annette V. Vestergaard

En kraftig og varieret efterafgrøde understøtter liv og omsætning i jorden samtidig med, at den konkurrerer mod ukrudtet. Begge dele er afgørende for et godt resultat med reduceret jordbearbejdning.

Ny efterafgrødeblanding til pløjefri økologi Frugtbar landbrugsjord på Facebook Projektet ominnovative dyrkningssystemer i landbruget har etableret sig på Facebook med en ny gruppe, som hedder Frugtbar landbrugsjord – gruppe til erfaringsudveksling.

Frugtbar landbrugsjord er en gruppe, hvor alle landmænd - uanset dyrk-

ningssystem - kan udveksle erfaringer og viden, inspirere hinanden og udvikle idéer og praksis, som forbedrer jordens frugtbarhed. Interesserer du dig for opbygning af en levende og kulstofrig jord, forsøger du dig med alternative og/eller innovative dyrkningssystemer i praksis, og har du

lyst til at dele dine erfaringer og få ny inspiration, er gruppen interessant for dig. Gruppen udspringer af projektet ’Alternative og innovative dyrkningssystemer i landbruget’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Fonden for Økologisk Landbrug.

CN-pløjefri er en ny efterafgrøde-blanding, der er tiltænkt økologiske landbrug med reduceret jordbearbejdning.

Blandingen er designet af ØkologiRådgivning Danmarks rådgivere.

EFTERAFGRØDER

En tiendedel af landbrugsarealet drives nu økologisk Det økologiske areal i Danmark har aldrig været større, og aldrig har der været flere økologiske landmænd OMLÆGNING: Økologien fortsætter sin fremmarch i dansk landbrug, hvor 10,5 procent af det samlede landbrugsareal nu følger de økologiske produktionsregler. Fra 2017 til 2018 steg det økologiske landbrugsareal med yderligere 34.000 hektar, svarende til et område på størrelse med Mors, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Samtidig fik de økologiske landmænd i alt 325 nye kollegaer, og dermed er antallet af økologiske landmænd, der kan producere fødevarer og foder med det røde Ø-mærke, oppe på næsten 4.000. »Vi tager godt imod de mange nye økologiske landmænd, når vi møder dem under vores økologikontroller.

Her sikrer vi os, at de lever op til reglerne for økologisk produktion, ligesom vi vejleder om, hvordan reglerne kan overholdes,« siger Ane Førde, økologichef i Landbrugsstyrelsen.

Når et landbrugsareal overgår fra at være dyrket konventionelt til at blive dyrket efter de økologiske produktionsregler, medfører det blandt andet mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, forbud mod anvendelsen af syntetiske pesticider samt

et højere niveau af dyrevelfærd.

Når man inkluderer det nye areal, der nu er omlagt til økologisk drift, kommer det samlede areal i Danmark nu op på næsten 280.000 hektar. Og det er i landsdelene Vest- og Sydsjælland, Fyn og Østjylland, at de relativt største fremgange ses. Det er også her, at mange kommuner har en mindre andel af det økologisk areal, end på landsplan. »Lysten til at omlægge til økologi går igen i hele landet, og det er i høj grad en udvikling, der er drevet af

forbrugerefterspørgsel. I Landbrugsstyrelsen understøtter vi denne udvikling ved at sikre tilliden til det røde Ø-mærke både gennem en troværdig økologikontrol og gennem udviklingen af økologireglerne. Lige nu arbejder vi for eksempel på nye natur- og klimakrav, og vi har allerede styrket mulighederne for økologisk biavl og lavet regler for økologisk kaninavl.

Samlet set er det med til at gøre Danmark til en af verdens førende økologinationer,« forklarer Ane Førde. ib@okologi.dk

Det økologiske danmarkskort Af kortet fremgår andelen af det økologiske areal i forhold til landbrugsarealet i alle landets kommuner. Den gule farve illustrerer, at økologiandelen i den enkelte kommune er på niveau med økologiandelen på landsplan (10,5 pct.). Kommuner med en økologiandel, der er større end landsgennemsnittet, er grønne, og tilsvarende er kommuner med en økologiandel mindre end landsgennemsnittet røde.

AF KAREN MUNK NIELSEN Flere økologer eksperimenterer med reduceret jordbearbejdning, og dermed er der opstået et behov for en efterafgrøde, der skygger for ukrudtet i vækstsæsonen, og som dør i løbet af vinteren og afleverer en såklar jord. ØkologiRådgivning Danmarks bud på en sådan blanding hedder CNpløjefri. Den består af tre kvælstofsamlende arter samt af honningurt, oliehør og kålroe, hvilket giver en meget varieret rodvækst. Blandingen, der skal undersås om foråret, leverer kvælstof og kulstof til jorden i et højt og balanceret forhold, fortæller planterådgiver Erik Kristensen. »Det er en blanding, der beriger jorden med både kulstof og kvælstof og fremmer svampelivet i jorden.

Svampene er vigtige medspillere, når det kommer til lav-input systemer som det økologiske. En rig svampevækst omkring rødderne hjælper til med at forsyne afgrøderne med næringsstoffer. Tidlig såning og de mange arter i blandingen er faktorer, der fremmer svampenes levevilkår,« forklarer Erik Kristensen.

Pct. kg 10 0,8 5 0,4 15 1,2 25 2 35 2,8 10 0,8

CN-pløjefri er velegnet til undersåning på både sand- og lerjord i systemer med minimal jordbearbejdning. Blandingen er kraftig med god ukrudtskonkurrence efter høst, men det er vigtigt, den bliver skåret af med mejetærskeren, så den ikke kaster frø.

Ny i CN-familien CN-pløjefri er den fjerde blanding i CN-familien, som ØkologiRådgivning Danmark. Sidste år lancerede Økofrø blandingerne CN-forår, CN-efterår og CN-Landsberger. De tre blandinger er målrettet hhv. undersåning i korn om foråret, tidlig etablering efter høst samt etablering først i september. »Vi vil gerne gøre det let for økologiske landmænd at bruge efterafgrøde-blandinger. Disse fire kan dække mange af de behov, økologer har, og vi tror på, de kan bidrage til større succes med efterafgrøder, end vi hidtil har set,« siger økologirådgiver Erik Kristensen.

CN-pløjefri Blandingen forhandles af Økofrø.

Den kan sås sammen med hovedafgrøden eller alternativt efter sidste radrensning. Alle arter udvintrer. Anbefalet udsædsmængde er 8 kg/ha.

Yderligere information Erik Kristensen, tlf. 6197 4911

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Art Rodsystem Serradel Pælerod med side- og finrødder Jordkløver Hovedrod med siderødder Alexandrinerkløver Forgrenet pælerod Honningurt Pælerod med siderødder Oliehør Øverligt Kålroe Dybt

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Olaf Petersen har endnu ikke haft stor succes med økologisk planteavl uden brug af ploven; men han har ikke opgivet håbet om at få det, samtidig med at han synes, det er meget spændende.

Ploven er sendt på pension Her i foråret starter 3. sæson med pløjefri, økologisk planteavl på Dybbølgård ved Tinglev PLØJEFRI

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Da Olaf Petersen første gang traf rådgiver Martin Beck til et møde på den lokale landbrugsrådgivning, LHN, hvor Martin Beck fortalte om regenerativt landbrug og pløjefri, økologisk planteavl, satte det tanker i gang hos den erfarne landmand.

Siden 1987 har han været landmand, og siden 1995 har han været økologisk landmand. Gården har 135 ha, hvoraf 10 ha er mose og eng. Derudover forpagtes 35 ha, så Olaf Petersen i alt har planteavl på 160 ha. »Martin sagde, at vi ikke skulle bekæmpe ukrudtet men i stedet forstå, hvorfor vi har det. Og det var helt nyt for mig,« siger Olaf Petersen.

Begyndte med 12 ha De første år som økologisk landmand var Olaf Petersen mælkeproducent; men siden 2002, hvor mælkekvoten blev solgt, har Olaf Petersen koncentreret sig om planteavl, hvilket blandt andet har betydet en endeløs kamp mod kvik og pileurt. »Jeg har harvet og harvet for at få kvik væk fra mine marker. Mange gange kan man kun nå at harve marken en eller to gange inden det bliver efterår, og den dermed bliver for våd at færdes på, Det, med at harve inden frosten kommer, er heller ikke så let,« siger Olaf Petersen.

Gårdens største problemukrudt er dog ikke kvik men pileurt. »I 2016 såede jeg i dobbelt rækkeafstand, og radrensede. I forsommeren så det godt ud; men da vi nåede til høst, havde pileurten kvalt afgrøden. Så der skulle ske ét eller andet, for det var skidt.

Korn efter korn efter korn dur ikke i økologisk landbrug,« siger Olaf Petersen.

I 2017 besluttede Olaf Petersen sig for at forsøge med de første to marker med vårtriticale og havre på i alt 12 ha. »Det gik ikke særligt godt. Jeg havde ingen fræser, og kvik-killer-harven var ikke særligt god til at forberede jorden til såning,« forklarer Olaf Petersen Medlem af erfa-gruppe Sidste forår kom Olaf Petersen med i en erfa-gruppe for pløjefri økologer, hvor Martin Beck ofte er med. »Martin har en forklaring på alle problemerne i marken, og en idé til en løsning,« siger Olaf Petersen.

Han er nu optaget af at skabe balance i sin jord ved at tilføre mineraler i små mængder ad gangen.

Siden 2017 sår jeg korn og udlæg samtidig i alle marker, så markerne er grønne hele året,” siger Olaf Petersen.

Høsten i 2018 var heller ikke en succes, og kvik er stadig et problem på markerne. »I erfa-gruppen er vi enige om, at fræseren er det bedste redskab til at skære toppen af græsset i ca. 3 cm,« siger Olaf Petersen.

En anden anbefaling fra erfagruppen baseret på tyske erfaringer om først at fladekompostere med fræseren, når jordtemperaturen er 8 gra-

der, sætter Olaf Petersen dog spørgsmålstegn ved. »I Danmark er jordtemperaturen ikke 8 grader før sidst i april, og da er det for sent at starte fladekomposteringen, fordi det skal gå ca. 8-14 dage før man må så. Jeg plejer at så vårsæd mellem den 1. og den 20. april afhængigt af, hvor tidligt foråret kommer,« siger Olaf Petersen.

Tror stadig på det Han er også blevet anbefalet at grubbe sin jord, så den gamle pløjesål brydes. Så snart jorden er grubbet, skal den pakkes igen med en tromle for at holde på næringsstofferne. »Med al den kvik, jeg har, er det en udfordring at grubbe markerne,« siger Olaf Petersen.

Han har hørt folk fra FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, sige, at pløjefri dyrkning ikke kan lade sig gøre uden glyphosat. »Men i Tyskland, Østrig, Schweiz

og Norge har økologiske landmænd bevist, at det kan de godt. Så må det også kunne lade sig gøre i Danmark,« siger Olaf Petersen. Han tilføjer: »Men måske er det for meget at starte med 160 ha. Måske skulle jeg have startet lidt langsommere; men jeg vil gerne se resultater af mit arbejde. Og jeg tror stadig på det.« Vintersæd på de lave marker I efteråret såede Olaf Petersen rug og spelt i sammenlagt 80 ha af de laveste jorde, han har. »Vi har haft en tør vinter, men her på det sidste er der kommet meget regn. Det er dog ikke et problem, hvis jeg mister 3-4 ha, hvis bare resten står godt. Og det gør det lige nu; men giver det igen i år ingen høst, så ser det problematisk ud,« siger Olaf Petersen.

Han havde forventet, at den pløjefri dyrkning ville være lettere at gå til, end det har vist sig at være. »Folk med forstand på den slags

Vinterafgrøderne og udlægget står på markerne og venter på foråret.

havde stillet mig i udsigt, at de eneste markredskaber, jeg nu skulle bruge, ville være en fræser og en såmaskine; men det kan jeg i hvert fald ikke nøjes med,« siger Olaf Petersen.

Når vejret tillader det, er han klar til at gå i marken og lave forårsarbejdet på de sidste 80 ha, hvor efterafgrøderne skal skæres de øverste 2-4 cm med fræseren sammen med Biosa, inden marken er klar til at blive tilsået. »Efter ca. 1 uge skal jeg en tur over marken med min stubharve med fuldt gennemskær i 15 cm dybde, og umiddelbart derefter skal marken tromles,« siger Olaf Petersen.

Han er klar til 3. sæson med pløjefri dyrkning på økologisk jord; men han har også sine betænkeligheder. »Jeg er i hvert fald ikke klar til at anbefale denne driftsform til en nystartet landmand, der skal leve af det. Det tør jeg ikke,« siger Olaf Petersen.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

Projektleder Lone Andreasen.

Det mobile slagtegrisesproduktionssystem på Hallundbjerg ændres i takt med, at der høstes erfaringer hermed. I 2020 skal der være udarbejdet et forslag til, hvordan systemet skal være indrettet .

Foto: Irene Brandt.

Temadag om griseproduktion på friland GUDP-projektet ‘Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften’, SV-AR, som arbejder med at udvikle staldsystemer til griseproduktion på friland, er vært ved en temadag om mulighederne for gennem samarbejde med planteavlere at etablere frilandsopdræt af slagtegrise MOBILE STALDE AF IRENE BRANDT

Siden 2017 har GUDP-projektet SVAR, arbejdet med at udvikle et mobilt staldsystem til slagtegrise på friland.

Stalden er udviklet af Hans Henrik Thomsen fra Hallundbjerg, og op til flere prototyper af stalden har de senest år kørt rundt på gårdens marker i Nordjylland. »Selvom vi stadig har to år tilbage i projektet til at udvikle på produktionssystemet, vil vi gerne præsentere konceptet for landbrugsskoleelever og landmænd, der vil i gang med en slagtegriseproduktion med en forholdsvis lille investering,« siger projektets leder, Lone Andreasen, fra Økologisk Landsforening.

Parterne bag projektet har derfor arrangeret en temadag 9. maj, hvor deltagerne besøger de marker, grisene produceres på i mobile stalde, ser

“

Man kan komme i gang som slagtegriseproducent uden at skulle investere i jord. I stedet samarbejder man med en planteavler, som får kløvergræs ind i sit sædskifte. Grisene går på kløvergræsset eventuelt i kombination med andre fourageringsafgrøder, hvor vi forventer, de kan hente op til 30 pct. af deres foder afhængig af årstid og afgrøde. Og fordi stalden er mobil, vil den gødning, grisene afsætter på marken, blive mere jævnt fordelt over arealet.

den mobile slagtegrisestald i praksis og afslutningsvis får mulighed for at høre om og diskutere mulighederne for at integrere planteavl med produktion af slagtegrise.

Mere dyrevelfærd Griseproduktion på friland er motiveret af mere dyrevelfærd, men dyrenes gødning kan give miljømæssige udfordringer. I projektet, der begyndte i 2017 og først afsluttes i 2020, undersøges det, om det er muligt af opfede grise på friland, så grisenes gødning bruges til næringsstoffer i planteavlen i stedet for at blive tabt til vandmiljøet. »Man kan komme i gang som slagtegriseproducent uden at skulle investere i jord. I stedet samarbejder man med en planteavler, som får kløvergræs ind i sit sædskifte.

Grisene går på kløvergræsset eventuelt i kombination med andre fourageringsafgrøder, hvor vi forventer, de kan hente op til 30 pct. af deres

foder afhængig af årstid og afgrøde.

Og fordi stalden er mobil, vil den gødning, grisene afsætter på marken, blive mere jævnt fordelt over arealet,« siger Lone Andreasen.

Når det nuværende projekt afsluttes i 2020, håber Lone Andreasen, at GUDP vil bevilge penge til et opfølgende projekt. »I 2020 står vi med et staldsystem, hvor vi forventer at kunne dokumentere dyrevelfærd og miljøhensyn; men vi skal have udviklet samarbejdsrelationerne mellem griseproducenten og planteavleren samt den daglige drift af stalden i praksis. Derfor ønsker vi at tilbyde fire landmænd at deltage i projektet, hvor det er vores ambition, at vi stiller staldene til rådighed og hjælper med at finde en planteavler, svineproducenten kan samarbejde med,« siger Lone Andreasen.

I dette kommende projekt vil systemet løbende blive tilpasset den daglige praksis i driften med henblik

på, at deltagerne ved projektets afslutning kan overtage de mobile stalde, når de er fuldt udviklede.

Alt skal nytænkes Én af de helt store udfordringer i projektet har - udover at udvikle selve den mobile stald – været at udvikle inventaret til de mobile stalde. »Alt udstyr, som i dag er på markedet, er udviklet til faste stalde. Vi skal nytænke for at finde mobile løsninger, samtidig med at vi gerne vil udvikle fodringsstrategier, der sikrer økonomien med hensyntagen til miljøet,« siger Lone Andreasen.

I projektet arbejder deltagerne for eksempel også med at udvikle den bedste kombination af kløvergræs og øvrige afgrøder, som grisene kan æde i marken. »I samarbejdet mellem griseproducenten og planteavleren skal der

findes et passende niveau for den lejeaftale, griseproducenten og planteavleren skal indgå,« siger Lone Andreasen.

Hun forventer, at aftalen for hver stald skal omfatte 24 ha, hvor stalden hvert 3. år placeres på et nyt areal à 8 ha. »Det er planen, at unge landmænd skal kunne starte op med en god kassekredit og en leasingaftale på produktionsudstyret. Det er attraktivt for unge landmænd, som ikke har adgang til en større formue, men som gerne vil i gang med egenproduktion af grise til slagt,« siger Lone Andreasen.

Projektstøtte Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Temadag - Nyt mobilt produktionssystem for slagtesvin integreret i markdrift ►►Temadagen foregår 9. maj i Nordjylland, og i løbet af dagen besøger deltagerne først Thomas Bertram, der producerer pattegrise på friland i mobile hytter, han selv har udviklet. ►►Derefter besøger deltagerne Hans Henrik Thomsen, der har udviklet det mobile staldanlæg til slagtegrise, som indgår i sædskiftet på planteavlsgården Hallundbjerg. ►►Dagen afsluttes på Hallund Kro, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere perspektiverne ved produktionssystemet. ►►Mere information om arrangement fås hos, og tilmelding kan ske til, Lone Andreasen, la@okologi.dk. ►►Tilmelding er nødvendig.

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Succes for saft af bær fra Thy Et samarbejde mellem en bærproducent, en konceptudvikler og et lokalt bryggeri skal sælge smagen af Thy på flaske BÆR OG SAFT AF JAKOB BRANDT

Thisted Bryghus lancerede i februar de første flasker med økologiske safter, som er udviklet i samarbejde med Thy Økobær.

Den nye saftserie er resultatet af et lokalt, trebenet samarbejde mellem bærproducenten Thy Økobær, produktudvikler Tine Dahl og Thisted Bryghus, som udelukkende står for salg og marketing.

Via et tæt samarbejde, hvor partnerne hver især udnytte deres spidskompetencer, vil de forsøge at erobre en plads på et stadigt voksende marked for kvalitetssaft.

Thy-saften henvender sig både til almindelige forbrugere, kantiner, caféer men også restauranter, der byder på saftmenuer til deres spisekort, og kunderne har taget godt imod. »Den første leverance er ved at være udsolgt, og vi er i gang med at producere en ny leverance, så du kan godt skrive, at saften er blevet en succes,« siger Tine Dahl, som er idekvinden bag saftserien.

Via et samarbejde mellem bæravler Niels-Christian Bach (t.h.), produktudvikler Tine Dahl (t.v.) og Thisted Bryghus er det nu muligt at købe fire økologiske saftvarianter, som er baseret på økologiske bær fra Thy Økobær. Varianter: stikkelsbær, solbær, hvide ribs med blåbær samt hvide ribs med havtorn.

Hun driver iværksætterfirmaet Plan Thy, som arbejder med plantebaserede fødevarer med udgangspunkt i råvarer fra Thy. Indtil videre er der tale om et fritidsprojekt, og sideløbende med at hun passer et fuldtidsarbejde på et lokalt mejeri, har hun benyttet weekenderne til at udvikle og producer økologiske produkter. »Jeg startede med at lave marmelade, men nu fokuserer jeg hundrede pct. på saft, hvor jeg håber at nå en større volumen,« siger Tine Dahl, som sidste år kontaktede Thisted Bryghus for at få adgang til det distributionsnet, som bryggeriet har opbygget.

Satsede alt på ét bræt Selve tapningen af saften foregår i nye produktionslokaler, som er indrettet i en gammel lade hos Thy Øko-

saft, hvor Plan Thy lejer sig ind.

Thy Økobær bliver drevet af familien Nielsen på Bakgaarden ved Sønderhå i Thy. Familien er femte generation på gården, som de overtog i 1985. Gennem de seneste år har de tilplantet 31 ha med bær, men på grund af konkurrencen fra udenlandske bær stod det hurtigt klart, at buskene skulle omlægges til økologi, hvis de skulle have en ordentlig pris for bærrene. »Ellers skulle vi stoppe helt, men vi satsede alt på ét bræt og omlagde produktionen, og i dag dyrker vi ca.

10-11 forskellige sorter,« siger bærproducent Niels Christian Bach, som samlet driver et landbrug på 118 ha.

For at få økonomi i bærproduktionen har han indrettet egne produktionslokaler på gården, hvor bærrene bliver skyllet og opbevaret på frost, indtil de skal forarbejdes eller sæl-

ges til andre fødevarevirksomheder. »Indtil videre bruger vi kun egne bær, og jeg håber at høste ca. 40 ton i år. Men om et par år skulle vi gerne nå op på 100 ton,« siger Niels Christian Bach, som bl.a. har leveret bær til Premiere Is og Hansen Is. Tænder på Thy-saft Et nyt tappeanlæg gør det muligt at tappe 4-500 flasker saft i timen, og Niels Christian Bach har ansat datteren Stine Bach Nielsen som gartner og til at udvikle egne produkter under brandet Thy Økobær.

Thy Økobær laver selv marmelade og puré, som bliver solgt via lokale butikker og til catering, men lige nu er der meget fokus på den nye saftserie fra Plan Thy. »Flaskerne med 25 cl saft kommer til at koste 35-40 kr. på caféerne. Det er måske lidt dyrere end de

konkurrerende safter fra Søbogard og Antons Saft,« siger den jyske bærproducent.

Tine Dahl erkender, at hendes saft nok er et af de dyreste saftprodukter på markedet. »Men der er fuld sporbarhed og en god historie om nogle bær, der bliver dyrkes på marker i udkanten af Nationalpark Thy og høstet lige udenfor produktionslokalerne, og jeg er nok blevet lidt forelsket i mine egne produkter,« siger Tine Dahl.

Nu håber hun bare, at kærligheden til Thy-safterne spreder sig til hele landet.

Bær fra Bakgaarden ► Solbær, ribs (røde, lyserøde og hvide), stikkelsbær (grønne og røde), blåbær, havtorn, aronia, solstik, hindbær og honningbær.

Thisted Bryghus satser på øl og saft af råvarer fra Thy-egnen Hos Thisted Bryghus glæder direktør Aage Svenningsen sig over, at Thy-egnen gennem de seneste år har markeret sig stærkt på landkortet som en egn med gode råvarer og dygtige fødevareproducenter LOKALE RÅVARER AF JAKOB BRANDT

»Der er sket meget, siden Nationalpark Thy blev etableret, og fødevareproducenterne i Thy er blevet rigtig gode til at hjælpe hinanden og samarbejde,« siger Aage Svenningsen, som landede i direktørstolen hos Thisted Bryghus i 2009.

Han kom til et økonomisk trængt

bryggeri med et 50 år gammelt og temmelig nedslidt bryganlæg. Siden har en målrettet innovation og lancering af flere nye specialøl i dagligvarehandlen vendt udviklingen. Gennem de seneste seks år har Thisted Bryghus givet overskud, og det har givet muskler til ny produktinnovation og en 30 mio. kr. stor investering i nyt bryganlæg og nye bygninger. »Det er især vores specialøl, som har været med til at vende udviklin-

gen, siger Aage Svenningsen, som bl.a har fået succes med to øl, som er brygget på basis af Thy-malt fra mikromalteriet i Gyrup, fra hvis jord der er udsigt til Thy Økobær, og Aage Svenningsen tror også på, at de økologiske Thy-safter, som bryggeriet markedsfører, kan udvikle sig til en god forretning. »Det er et godt samarbejde, hvor Thy Økobær producerer bærene og tapper saften på flasker, mens vi står for salg og marketing,« siger bryggeridirektøren og fortsætter: »Vi er mest kendt for øl, men vi har også store forventninger til vores Thysafter. Der er et stort marked, men der er også mange udbydere. Derfor

Niels-Christian Bach t.v. har indrettet egne produktionslokaler hjemme på Bakgaarden, hvor han både hjælper datteren Stine Bach Nielsen og produktudvikler Tine Dahl t.h. fra Plan Thy med at tappe saft. satser vi meget bevidst på den rene vare helt uden E-numre. Thy-saften ligger i den dyre ende af skalaen, og

vi tror på, at hvis forbrugerne får noget, der smager godt, så er chancen for genkøb større,« siger han.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

Fra 7 til 1500 ha på 30 år Længe før begrebet ’innovation’ blev en fast bestanddel af det danske sprog, købte Niels og Anne Mejnertsen en lille gård på 7 ha ved Jyderup. Siden har virksomheden udviklet sig og er i dag et familieejet brand båret af bæredygtighed og konceptet ’Fra muld til mund’

BÆREDYGTIGHED AF IRENE BRANDT

Mejnerts Grønt er nyeste skud på stammen i den række af Mejnerts selskaber, som er vokset op af mulden på Vestsjælland siden Anne og Niels Mejnerts købte deres første gård i 1987.

Den nye afdeling skal producere økologiske gulerødder og kartofler, på den rodfrugtvenlige muld i Lammefjorden. Jorden blev købt for to år siden og omlagt, og fra i år er afgrøderne klar til at blive solgt som Ømærket og bæredygtig mad til danskerne.

Det er Niels Mejnertsen selv, der har fået ansvaret for den økologiske rodfrugtproduktion i Mejnerts Grønt. »Vi har allerede leveret økologiske grøntsager, som er blevet dyrket i sædskiftet på vores kornmarker; men fra i år er vi klar med økologiske gulerødder og kartofler fra Lammefjorden.

Muligheden for at købe jord i Lammefjorden kom på det rigtige tidspunkt.

Vi er i fuld gang med et generationsskifte, hvor min storebror, Kasper, er driftsleder af Mejnerts Landbrug, mens jeg selv står for afsætningen.

Hvis vi skulle have plads, skulle vores far have noget andet at have fokus på, og Mejnerts Grønt er velegnet til dette formål,« siger Peter Mejnertsen, der er salgschef for Mejnerts.

Plads til familien At Anne og Niels Mejnertsen i dag arbejder sammen med deres sønner i en familieejet og -drevet virksomhed, beror ikke på tilfældigheder. »Da vi var unge, var min far ikke klar til at lade sine sønner komme til.

Derfor købte Anne og jeg i 1987 en gård med 7 ha og 360 søer, som vi drev konventionelt i 20 år, hvorefter vi besluttede at stoppe som svinebønder. Omlægningen af planteavlen skete 1999, og 2008 lejede vi vores svinestalde ud til en anden producent, så vi kunne fokusere 100 pct. på økologien,« fortæller Niels Mejnertsen.

Han har en forkærlighed for ordsprog, der viser vej for dem, der vil frem i Verden: »Udtryk som: Du kommer aldrig foran, hvis du går i andres fodspor’, ’Kun de døde fisk flyder med strøm-

men’ og ’Man får aldrig medvind, hvis man ikke går ud, hvor det blæser’, tænker jeg rigtig meget over. Og Anne har altid sagt, at det vigtigste i livet er ikke penge, men at have det godt som mennesker. Som unge nystartede landmænd lagde vi en strategi for vores liv: Vi ville have børn, som vi ville give en god opdragelse, og som vi gerne ville arbejde sammen med på gården, når de blev voksne,« fortæller Niels Mejnertsen, der nu er driftsleder af Mejnerts Grønt.

Han understreger dog, at hans fire børn selvfølgelig alle skal gøre lige præcis dét i deres liv, de trives bedst med, og uanset, hvad de vælger, så bakker familien op. »Heldigvis har Anne og jeg opbygget en bæredygtig og innovativ virksomhed, som vores sønner gerne vil arbejde med i. Og vi har hele tiden sagt, at vi er klar til at forlade posten, når de er klar til at tage over - og det var de så for fem år siden. Og det startede generationsskiftet på Mejnerts virksomheder,« siger Niels Mejnertsen.

Ekspanderer Siden 1. januar 2018 har Kasper og Peter Mejnertsen været medejere af virksomheden, og de overtog hver 1/3 af virksomheden. Siden er det gået stærkt, og de to unge Mejnertsen brødre har været på opkøb i nabolaget, og siden nytår 2018 er gården vokset med 500 ha, så ejerandelen i dag har forskubbet sig, og brødrene hver ejer 40 pct. af virksomheden, mens Niels og Anne Mejnertsens andel i dag udgør 20 pct. »Vi har selv valgt, at vi vil eje og drive Mejnerts sammen. For os er det en vigtig motivationsfaktor, at vi er fælles om det, vi gør, og at vi vinder og taber sammen,« siger Kasper Mejnertsen, der er landbrugsuddannet og agrarøkonom og har diplom inden for ledelse. Peter Mejnertsen har den første del af landbrugsuddannelsen men har siden uddannet sig inden for afsætning og markedsføring.

Sundt fundament Virksomheden har i dag tre afdelinger: Mejnerts Landbrug, Mejnerts Mølle og Mejnerts Grønt. Virksomhedens mål er også en dag at etablere

Til sommer kan danske forbrugere se frem til at købe økologiske kartofler og gulerødder fra Lammefjorden. Foto: Mejnerts Mølle.

Mejnerts Mad, hvor de kan producere råvarer af høj kvalitet, som indgår i menneskets væsentligste fødevarebehov. Bag virksomhedens slogan: Fra muld til mund, gemmer sig et bevidst arbejde med at producere bæredygtigt.

Det er Mejnerts mål at være 100 pct. selvforsynende og udelukkende selv producere alt det, der indgår i produktionen. Restprodukter fra møllen brændes af i ejendommens stokerfyr, som leverer varme til korntørring og bygninger. 1.500 solpaneler sikrer, at al strøm, der bruges i virksomheden, er egen produktion. »Penge er stadigt ikke det vigtigste for os; men vi har altid forstået, at en sund virksomhed er grundlaget for at kunne udvikle sig. Vi har aldrig været bange for at tage en chance; men vi har aldrig gjort noget, der kunne true fundamentet i vores virksomhed,« siger Niels Mejnertsen.

Kasper Mejnertsen supplerer: »Da jeg uddannede mig til agrarøkonom, brugte jeg Mejnerts som case gennem hele uddannelsesforløbet. Og vi kommer alle - også vores søstre - med idéer til, hvordan vi kan udvikle virksomheden. Vores far er meget entreprenant, så vi skal bare plante idéerne i hans hoved, så sker der noget.« Mejnerts Grønt supplerer Da Peter og Kasper Mejnertsen var blevet medejere i familievirksomheden, rejste sig spørgsmålet: Skal vi udvikle møllen eller bredden i produktionen. »Vi valgte det sidste, fordi rodfrugter passer rigtig godt ind i sædskifterne på vores jord,« siger Peter Mejnertsen.

Købet af jorden i Lammefjorden har dog ikke bare været er ekspeditionssag for familien.

»Vi har været optaget af at rydde op, standardisere og optimere, så vi har kunnet lægge vores fokus det rigtige sted. Og det mener vi, at vi nu har fundet. Vi har besluttet, at vi i første omgang kun producerer kartofler og gulerødder, fordi det giver den mest optimale udnyttelse af vores maskiner og ansatte.

Det er jo ikke alt, der er lige let at dyrke økologisk, og fordi priserne på økologiske produkter er under pres i markedet, er det vigtigt, at vi kan udnytte produktionsapparatet optimalt,« siger Peter Mejnertsen.

Kasper Mejnertsen supplerer: »Personligt lægger jeg stor vægt på, at bæredygtig produktion er lig lokal produktion. Vi har stort fokus på vores sædskifter og på, hvordan vi kan gøre vores kredsløb bedre, men vi har en udfordring i hele det danske landbrug, der handler om vores næringsstofbalance.

TEMA: INNOVATIVE LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Foto: Mejnerts Mølle

Landbruget kan rumme flere træer Tre økologiske landmænd er testpiloter i et projekt, der udforsker mulighederne for skovlandbrug i en rationel og effektiv markdrift SKOVLANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Mejnerts Landbrug I landbruget produceres hvede, ølandshvede, svedjerug, rug, maltbyg, nøgenbyg, ærter, raps og hvidkløver.

Mejnerts Mølle

Møllen formaler kornet fra Mejnerts Landbrug på stenkværne. Ved en koldformaling på stenkværn bevares skal- og kimdele, og dermed også de naturlige vitaminer og proteiner i kornet.

Mejnerts Grønt

Producerer grøntsager primært gulerødder og kartofler og primært på økologisk jord i Lammefjorden.

Familien Mejnertsen: Kasper, Signe, Niels, Anne, Rie og Peter. Foto: Mejnerts Mølle.

Vi har forsøgt os med grøngødning; men vi har stadig et behov for at kunne bruge konventionel gylle i produktionen. Når Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion er enedes om at begrænse brugen af konventionel gylle, tror jeg, det skyldes, at de mener, det er vigtigt for forbrugerne. Men jeg har set undersøgelser, der viser, at det er helt andre ting, forbrugerne prioriterer - for eksempel fraværet af pesticider.« Den bløde værdi Peter Mejnertsen er ikke i tvivl: Mejnerts eksisterer også om ti år. »Vi er selv herrer over alle leddene i vores produktion. Det er vores styrke. Samtidig har vi valgt at producere danske og ærlige kvalitetsfødevarer, og vi er stolte over alt, hvad vi gør. At vi har valgt at producere økologisk er en af vores bløde værdier. Men det

er bæredygtigheden og effektiviteten, som vi har fokus på, og som skaber udviklingen. Derfor er vi her også om ti år; men jeg ved ikke, om vi til den tid stadig producerer økologisk - måske producerer vi under et helt 3. regelsæt, som vi slet ikke kender i dag,« siger Peter Mejnertsen.

Sammen med Kasper Mejnertsen føler han sig parat til, hvad fremtiden må byde på. »Med en høj grad af selvforsyning er vi godt rustet. Og samtidig er vi meget bevidste om, at vejen til overlevelse handler om ikke at gøre det samme, som alle de andre gør,« siger Peter Mejnertsen og tilføjer: »Vi vil gerne have et billede af os selv, som afspejler den samme kraft som den friske laks, der kæmper sig op mod strømmen – det er jo som sagt, kun de døde fisk, der flyder med strømmen.«

Æbletræer til cider, blåbær til konsum og gråpil, der giver læ og skygge for køer og kalve. Det er nogle af de ideer til plantning, som tre økologiske landmænd de kommende måneder vil folde ud og realisere på deres marker til gavn for klima, miljø og natur.

De tre landmænd er testpiloter i projektet InTRÆgrer, der, som navnet antyder, handler om at integrere flere træer og buske i den økologiske landbrugsproduktion. Målet er på de tre gårde at designe skovlandbrug, der tilgodeser almindelig rationel markdrift samtidig med, at træer og buske øger kulstofopbygning og jordens frugtbarhed og giver bedre forhold for husdyr, vilde dyr, planter og insekter - altså gør produktionen mere robust på flere niveauer. »I det effektive danske landbrug har jeg ikke før kunnet se, at skovlandbrug havde en berettigelse.

Tværtimod har jeg selv været med til at rydde træer og fælde hegn for at få større og mere effektivt drevne marker, men klimadebatten har fået mig til at tænke mere over mulighederne for at kombinere landbrugsafgrøder og træer,« siger en af de tre landmænd, Bjarne Larsen, der i sine yngre dage har arbejdet med skovlandbrug i troperne.

Bjarne Larsen dyrker bl.a. maltbyg og glutenfri grynhavre på gården ved Esbjerg. Hans ide er at plante æbler og pærer til most og cider og integrere træerne i plante-

“

I det effektive danske landbrug har jeg ikke før kunnet se, at skovlandbrug havde en berettigelse. Tværtimod har jeg selv været med til at rydde træer og fælde hegn for at få større og mere effektivt drevne marker, men klimadebatten har fået mig til at tænke mere over mulighederne for at kombinere landbrugsafgrøder og træer.

Landmand Bjarne Larsen

avlen vha. kontrolleret trafik i faste kørespor.

Der skal plantes om efteråret For nylig var han og to andre landmænd samlet i Økologiens Hus i Århus for at præsentere deres tanker og ideer for hinanden og for projektleder og klimakonsulent Mette Kronborg og naturkonsulent Julie Rohde, Økologisk Landsforening. »Der er mange forhold, man skal tage hensyn til, når man vil blande enårige og flerårige afgrøder. Det primære er at fastsætte, hvad målet med træerne er på den konkrete bedrift. Er det ekstra indtægt, kulstofopbygning eller øget naturværdi? Desuden skal man tage hensyn til det enkelte landbrugs jordbund, driftspraksis og økonomi. Det kræver særlige designs og dyrkningsplaner at tilgodese det hele,« forklarer Mette Kronborg, der nu glæder sig til at konkretisere planerne sammen med landmændene og andre tilknyttede fagfolk: »Planen er, at landmændene

planter til efteråret, og at vi til den tid kan invitere interesserede til at kigge os over skulderen og se, hvordan ideerne bliver ført ud i praksis.« Gavner klima og biodiversitet Projektet InTRÆgrer er sat i verden for at teste modeller for skovlandbrug i en dansk kontekst. En varieret landbrugsdrift med udbytter fordelt på flere forskellige afgrøder giver mere modstandsdygtige systemer ift. både klimatiske ændringer og svingende afsætningspriser. Flere træer og buske øger landbrugets kulstofbinding og mindsker dermed klimabelastningen. Samtidig bliver landskab og marker mere varierede og giver på den måde bedre forhold for vilde dyr og planter.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Projektet InTRÆgrer ledes af Økologisk Landsforening og er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Tre landmænd, tre planer. Bjarne Larsen (tv), Mads Helms og Carsten Sørensen diskuterer og udvikler planer for skovlandbrug med klimakonsulent i Økologisk Landsforening, Mette Kronborg. Foto: Karen Munk Nielsen.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

Jessica A. Witzel, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på AU, var blandt oplægsholderne på klimakonferencen iClimate. Hun fortalte om, hvordan man kan ændre forbrugernes adfærd. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

»Vi er nødt til at se på både produktionen og forbruget. Vi er nødt til at gøre alt« Hvor er paradigmeskiftet, og hvorfor er tilbudsavisen fyldt med kød? lød spørgsmålene til fødevarebranchen, efter at forskere på en klimakonference havde understreget behovet for ændringer KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Da Aarhus Universitets klimakonference efter godt seks timer var ved at nå vejs ende, rejste professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet (AU) sig fra sin plads på forreste række og bad ordstyren om mikrofonen. »Jeg synes ikke, at I tænker ud af boksen,« sagde han og så op mod panelet, der bestod af aktører fra landbruget, detailbranchen og tænketanke.

Man kunne ane en snert af frustration i hans ellers diplomatiske tone: »Noget af det, som Peter (Peter Lund, professor på AU, red.) og jeg sagde i formiddag, var, at vi ikke kommer i mål, medmindre vi begynder at tænke i arealer, og hvordan vi får optaget CO2. Der er endda mulighed for at tjene penge på det. Hvorfor er det, at man i dansk landbrug ikke melder sig på banen og siger, at man kan levere på det her område? Der er masser af muligheder, der skal bare tænkes lidt ud af boksen.« Jørgen E. Olesen og den omtalte kollega Peter Lund, professor ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, var blandt en række oplægsholdere, der

i løbet af dagen over for ca. 150 tilhørere havde bidraget til konferencens tema om, hvad forbrugernes, virksomhedernes og dansk landbrugs rolle er i en fremtidig, klimavenlig produktion.

Paneldeltagerne lod da ellers til at anerkende problemet med klimaændringerne, og forskellige løsningsmodeller blev nævnt; eksempelvis Økologisk Landsforenings forslag om klimaregnskaber på bedrifterne, og målsætninger såsom Arlas og Danish Crowns mål om CO2-neutralitet i 2050.

Omvendt blev det påpeget, at Danmark stadig importerer masser af soja fra Sydamerika, hvor regnskoven fældes. At danskernes forbrug gør os til nogle af de mest klimabelastende borgere i verden. Og Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup, opponerede imod at sænke kødproduktionen i Danmark; vi er nemlig blandt de mest effektive og dermed mest klimavenlige på dét område, påpegede han.

Tilbudsavisen er fyldt med kød For nogle af tilhørerne var der tilsyneladende for lange udsigter og få for drastiske tiltag på området. »Vi er nødt til at se et paradigmeskifte. Hvordan har I tænkt jer at gennemføre det?« lød det fra én.

En anden spurgte Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard, hvad der skulle til for, at Arla ville begynde at producere havremælk i stedet for mælk fra køer. Formanden svarede, at Arla for nylig har lanceret en mælk tilsat havredrik.

En tredje rejste sig henvendt til Coops CSR-chef, Thomas Roland, og

gennemgik ugens tilbudsavis fra SuperBrugsen, hvor der var massevis af tilbud på kød, der bredte sig over flere sider, og næsten ingen på frugt og grønt. »I må gerne slå på mig over, at tilbudsavisen er fyldt med kød, for vi gør heldigvis meget andet på andre områder,« svarede Thomas Roland og nævnte som eksempel den klimavenlige kostpyramide, som Coop fik udarbejdet i 2010.

Ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, skal der ske en gennemgribende ændring i vores madkultur for at ændre på vanerne.

Tidligere på dagen havde Jessica A. Witzel, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på AU, forklaret, at selvom forbrugerne ikke alene kan ændre situationen, kan de skubbe markedet i en ny retning.

Per Kølster pointerede desuden, at dansk landbrug ikke bør lade sig styre af et verdensmarked, der efterspørger mere kød. I stedet bør antallet af husdyr sænkes, og hver bedrift bør få et CO2-loft, som løbende sænkes. Desuden skal der sættes et klart klimamål for Danmark i 2030 og ikke først i 2050, som regeringen har gjort. Ministerierne er også nødt til at arbejde tættere sammen på klimaområdet, mener han.

På vej mod 3,5 grader Det var professor i populations­ økologi Tim Benton fra University of Leeds, der indledte dagen med en noget dyster fortælling om, hvad der er i vente med klimaforandringerne. »Vi er på vej mod en opvarmning på mellem 3,5 og 4 grader celsius,« sagde han og pegede på et verdens-

kort bag sig, der viste de regionale temperaturforskelle. »Klimaforandringer påvirker landbruget på mange, mange måder,« advarede Tim Benton, der er medforfatter på rapporten ’Special Report on Land, Food and Climate’ fra FN’s klimapanel, IPCC; »Udbytterne vil sandsynligvis falde, og det samme vil næringsværdien i afgrøderne.« Flere studier har netop vist, at selvom en øget CO2-koncentration kan gavne plantevæksten, hæmmer den indholdet af protein og hæver indholdet af sukker.

Også plantesygdomme og skadedyr vil blive mere problematiske i et ændret klima, forklarede han.

Vi producerer mad nok Tim Benton slog desuden fast, at vi ikke har problemer med at producere tilstrækkeligt med mad til klodens befolkningen, da vi i forvejen producerer kalorier nok til langt flere end verdensbefolkningen. Problemet er, at man dyrker den forkerte mad: for lidt grønt og for meget fedt og sukker.

Han pegede på, at vegetarisk og vegansk kost er to-tre gange så virksomt i at afhjælpe problemet som andre kostvaner: »Vi er nødt til at ændre fødevaresystemet (for at opnå CO2-neutralitet, red.). Gør vi ikke det er det umuligt at forestille sig konsekvenserne.« Da Jørgen E. Olesen indtog scenen efter Tim Bentons oplæg, blev behovet for en gennemgribende ændring af systemet gentaget. »Vi er nødt til at gøre alt. Flere nyere studier har undersøgt, hvad vi skal gøre for at tackle klimaforandringer-

ne, og alle studierne viser entydigt, at vi skal gøre alt. Vi skal arbejde med teknologien i landbruget, vi skal reducere madspild, vi skal ændre vores kost,« sagde Jørgen E. Olesen, der forklarede, at klimaforandringerne vil øge varigheden af tørker, og at vejrekstremer vil udfordre de fleste landbrugssystemer og gøre klimavenlige tiltag til en større udfordring.

Kulstof, der bindes i jorden, bliver langsomt frigivet til atmosfæren igen – men varmen betyder, at denne proces vil gå stærkere, så kulstoffet lagres i kortere tid.

Glem ikke dyrevelfærden Kulstofbinding, udtagelse af lavbundsjorde, 100 pct. grøn energi, færre husdyr og biomasse samt biogas fra organisk affald er nogle af de værktøjer, som Jørgen E. Olesen mener kan reducere landbrugets klimabelastning.

En anden mulighed er at justere i foderet til drøvtyggerne, da det kan reducere metangsudledningen – men der er også potentielle ulemper, fortalte Peter Lund, som har forsket i netop dette.

Budskabet om, at »vi er nødt til at gøre alt«, var gennemgående dagen igennem. »Fokus på fødevarer og klimaet er strengt nødvendigt, og vi er nødt til at se på både produktionen og forbruget af mad. Og vi er nødt til at gøre alt,« sagde Marie Trydeman Knudsen, der er forsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Hun mindede om, at man i jagten på klimaforbedringer ikke glemmer at værne om biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

En flok erfarne landmænd vil hjælpe nye økologer i gang En ny mentorordning i landbruget skal lette generationsskiftet. Nu er jagten sat ind på at finde nye økologer, som vil hjælpes på vej

Mentor Økologisk Landsforening matcher mentee’en med en mentor ud fra faglighed, kompetencer, geografi og netværk.

Mentor og mentee planlægger selv møder og indhold i forløbet.

GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Mødelokalet var fyldt godt op, da 26 erfarne landmænd ville lære, hvordan de som mentorer kan give deres erfaringer videre til en ny generation af økologiske landmænd. »For mig at se kan jeg give mine erfaringer videre og fortælle, hvad jeg har gjort - ikke kun rent fagligt, men også hvad jeg har gjort mig af tanker gennem livet. Jeg synes, at det kan give mig en masse, når jeg stadig følger med fagligt og interesserer mig for, hvad der sker. Det går ikke kun den ene vej,« sagde Carsten Johannessen, da mentorene blev bedt om at dele deres tanker med hinanden om, hvorfor de har valgt at tilbyde sig som mentorer.

En anden af dem - Lars Sørensen - mener, at ordningen giver mulighed for at se på arbejdsgangene med nye, friske øjne: »Så kan man snakke om, hvorfor vi vælger at gøre denne handling,« sagde han.

Mange forskellige mentorroller Det nye mentorprojekt er drevet af Økologisk Landsforening, som på dagen lagde lokale til mødet. Det er hensigten, at det skal lette generationsskiftet i landbruget, og for at gøre landmændene klogere på hvad mentorrollen indebærer, var Linda Bølling, seniorkonsulent ved KMP+

Det er gratis at deltage, men man betaler selv transport. Ønsker man at få en mentor, kan man søge om at blive mentee her: https://bit.ly/1IyeaeP

Kristen Degn (t.v.), Lars Sørensen (midt) og Carsten Johannessen er blandt de 26 landmænd, der har meldt sig som mentorer. I bunden af billedet sidder projektleder Peder Bligaard. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

House of Mentoring, mødt frem som oplægsholder. Hun forklarede bl.a., at der er fire faser i mentorskabet: ►►forberedelsesfasen, hvor parterne forbereder sig individuelt på forløbet, ►►etableringsfasen, hvor man lærer hinanden at kende og planlægger samarbejdet, ►►læringsfasen, hvor der spørges, lyttes, reflekteres, gives feedback og videndeles og ►►afslutningsfasen, hvor resultaterne og læringen evalueres. »Der er mange forskellige mentorroller: Man kan være den gode ven, kritikeren, man kan hjælpe med at skabe et netværk, man kan være rådgiveren og sparringspartneren.

Man skal ikke være konsulent, men derfor kan man godt give gode råd

alligevel,« sagde Linda Bølling, som fastslog, at det i sidste ende er op til mentee’en - personen i læring - at træffe en beslutning og tage ansvar for den.

Ikke en konsulentrolle For de fremmødte gav det også god mening, at man som mentor ikke skal agere konsulent. »Konsulenten skriver jo også en regning hver gang; man giver en ydelse. Så det er noget andet, selvom man som konsulent godt kan få en personlig relation til sine kunder,« sagde Carsten Johannessen.

Mange unge landmænd søger måske råd og sparring hos deres forældre, hvis disse også har været beskæftiget i landbruget. Men der kan være fordele ved mentorordningen i forhold til familierelationen, mener

Økologisk Landsforenings projektleder Peder Bligaard. »Jeg tror, at det er svært at være mentor for sin søn og datter i dag der kan situationen køre skævt, fordi der er følelser med i det. Der kan også være fortrolige forhold mellem en mentor og mentee, og det kan være personlige ting, hvor det er godt at få en mentor med ind over,« sagde han.

Carsten Johannessen var enig: »Far-søn-relationen har jo været fin nok, vi ved alle, hvad vi er gode og dårlige til. Det her er ligesom et nyt lag. Vi skal jo ikke lære den unge at pløje eller fortælle ham, hvor drænene ligger,« sagde han, hvorefter Kristen Degn supplerede: »Med denne ordning kan man jo også trække sig, hvis det ikke går, og få en ny mentor.«

Jagten er nu sat ind på at finde økologiske landmænd, der ønsker at blive hjulpet i gang af en mentor. Alderen er underordnet - det kan både være nyuddannede landmænd eller økologer, som netop har lagt om og ønsker sparring.

Er man interesseret i at få en mentor, skal man henvende sig til Økologisk Landsforening, som den 8. maj afholder et fælles opstartsmøde, hvor deltagerne bliver matchet med hinanden.

Målsætningen er at få mindst 15 mentees, og projektet løber som udgangspunkt frem til årsskiftet, men Økologisk Landsforening ønsker, at ordningen på en eller anden måde kan fortsætte herefter. Hver mentor får 3.000 kr. for sin indsats, når forløbet er slut.

Mentorordningen er del af projektet ’Grønt Generationsskifte’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden.

Øko-mælk påvirker miljøet langt mindre end konventionel mælk Der er stort fokus på klimabelastningen fra animalske fødevarer, men klima er ikke alt.

Jord og biodiversitet skal med i ligningen, fastslår forsker MILJØ

AF KAREN MUNK NIELSEN OG HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Et lavere udbytte er ikke ensbetydende med, at klimaaftrykket per kg fødevare er større, idet mange faktorer spiller ind.

Det skriver Aarhus Universitet (AU) i en nyhed på sin hjemmeside på baggrund af et nyt livscyklusstudie, som Marie Trydeman Knudsen, forsker ved AU og nyt medlem af Klimarådet, har udarbejdet sam-

men med en gruppe internationale forskere.

I analysen har de sammenlignet konventionel og økologisk mælks miljøprofil i Vesteuropa ved at medregne effekten af dyrkningssystemerne på biodiversiten og jorden ud fra flere faktorer.

Forskerne har inddraget biodiversiteten, pesticider og kulstofændringer i jorden for at give et mere helstøbt og retvisende billede af fødevarers miljøaftryk, end man får, når man alene regner på klimabelastning. »Derfor bør disse tre faktorer også tages med i betragtning, når man vurderer fødevarers effekt på miljøet,« siger Marie Trydeman Knudsen, der var studiets hovedforfatter.

Kulstoflagring hjælper Hvor økologisk og konventionel mælk i store træk har samme klimabelastning målt per kg mælk, ser billedet

ganske anderledes ud, når kulstoflagring, biodiversitet, foderproduktionen, brugen af kunstgødning og

pesticider bliver en del af ligningen.

Kulstoflagringen alene reducerer klimaaftrykket af øko-mælk med 5-18

Illustrationen viser, hvordan de to produktionsformer klarer sig i forhold til hinanden på en række parametre. Kilde Knudsen et al., 2019

pct., og fraværet af kunstgødning og andelen af hjemmeavlet foder i økosystemerne bidrager også til et mere positivt resultat. Når pesticiderne medregnes, påvirker økologisk produktion miljøet markant mindre end konventionel. »En klar forskel« »Der var en klar forskel. I gennemsnit var påvirkningen fra produktion af økologisk mælk blot to pct. af påvirkningen fra konventionel mælk,« siger Marie Trydeman Knudsen.

Samme billede kunne ses med biodiversiteten, der af forskerne blev vurderet som den potentielle reduktion i biodiversitet sammenlignet med naturlige forhold. Den økologiske produktion havde i gennemsnit kun en tredjedel af den påvirkning på biodiversiteten, som konventionel produktion havde, konstaterer de.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Journal of Cleaner Production’.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØL: Knap en tredjedel af Danmark skal være økologisk i 2030 Økologien i Danmark skal tredobles i løbet af de næste 11 år, mener Økologisk Landsforening GENERALFORSAMLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det går så godt for økologien i Danmark, at det politiske mål fra 2009 om en fordobling betragtes som opfyldt. Derfor er der behov for en ny

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

og mere ambitiøs målsætning, mener Økologisk Landsforenings bestyrelse, som offentliggjorde sit nye mål i forbindelse med foreningens årlige generalforsamling i begyndelsen af marts.

Ambitionen er nu, at i 2030 skal 30 pct. af landbruget og 30 pct. af fødevarerne være økologiske. »30-30-30. Det er til huske. Er det muligt? Er det for ambitiøst? Eller er det lidt for ambitiøst? Et er sikkert, nemlig at målene sender et klart signal til os selv, til dansk landbrug og

På årets generalforsamling fremlagde Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, foreningens nye målsætning om at gøre knap en tredjedel af Danmark økologisk. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek til samfundet,« sagde bestyrelsesformand Per Kølster fra talerstolen på generalforsamlingen.

Det svarer omtrent til en tredobling af det nuværende økologiske areal og mere end en fordobling af forbruget, der ligger på godt 13 pct.

Han anerkender, at opfyldelsen af målet vil afhænge af mange faktorer, heriblandt de fremtidige betingelser for omlægningen.

Markedet skal udvikles »Omlægningen vil selv med 30 pct. gribe markant ind i præmisserne for landbrugets samlede virksomhed, og det vil være en revolutionerende udvikling i handlen og forbruget,« sagde han.

Det er derfor vigtigt, at markedet for økologien udvikles, og at politikerne sætter rammer, som gør den øgede omlægning mulig, sagde han.

Omtrent 350 økologiske landmænd, forbrugere, køkkenledere og repræsentanter fra de økologiske virksomheder var samlet til generalforsamlingen i Vingsted, der løb over to dage, hvoraf selve generalforsamlingen fandt sted den første dag, og udvalgs- og temamøder løb af stablen den følgende dag.

Efterlysning: Hvor er den ambitiøse klimapolitik?

Regeringens klimaudspil fra efteråret er passivt, og der mangler markante udspil på området, mener Per Kølster, bestyrelsesformand i Økologisk Landsforening GENERALFORSAMLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Klimaindsatsen i dansk politik er mangelfuld - i hvert fald når det kommer til landbruget.

Sådan lød budskabet fra Økologisk Landsforenings (ØL) bestyrelsesformand, Per Kølster, i hans årsberetning på foreningens generalforsamling primo marts. »Vi har ikke en klimapolitik i landbruget i dag. Vi har ikke en politik, der fremmer klimaomstilling i landbruget. Selv når vi som økologer beder om nye klimakrav i dansk økologi, er der gået otte år, før de endelig færdiggøres i år. Løsninger skal langt hurtigere i spil,« sagde Per Kølster, som betegnede regeringens klimaudspil fra efteråret som »passivt«.

Ud over at slå et slag for en mere ambitiøs klimaindsats fortalte han om foreningens egen indsats på området ved bl.a. at nævne den nye model for balancerede klimaregnskaber

i landbruget, som ØL lancerede i efteråret. »Der er kommet positiv respons fra klimaorganisationer og politikere på foreningens forslag om en ny klimamodel for landbruget, hvor danske landmænd laver klimaregnskaber og holder sig under et loft for udledning af klimagasser. Den fremgang og energi skal bruges til at skabe et klima-tigerspring for økologi og for hele landbruget,« sagde Per Kølster, som efterlyste ”markante” politiske udspil på området.

Han fortalte om den indsats, som foreningen igennem årene har gjort for klimaet, bl.a. ved at tilbyde klimahandlingsplaner til landmændene og med konceptet ØkologiLØFT, hvor landmænd ad frivillig vej kan iværksætte klimatiltag og modtage et diplom for indsatsen. Det skaber ifølge formanden »systematisk klimaarbejde ude på bedrifterne«.

Desuden har den i de seneste måneder forsøgt at mane myten til jorden om, at økologi skulle være mere klimabelastende end konven-

tionelt landbrug. En myte som er blevet afkræftet af forskere fra Icrofs og Aarhus Universitet på baggrund af livscyklusanalyser.

Per Kølster understregede dog, at hverken det konventionelle landbrug eller økologien er i mål med klimaindsatsen.

Kødudvalget har fået et klimatjek Fra foreningens planteavlsudvalg lød der en utvetydig opbakning til foreningens klimapolitik.

Dog var der ét tema, som udval-

gets formand, Søren Bilstrup, ønsker at tage op. »Vi er enige i ØL’s tilgang til klimapolitikken, men vi skal også turde snakke økonomi. Når vi binder kulstof i jorden, koster det landmanden, og det vil vi gerne kompenseres for, ligesom man eksempelvis gør, hvis man har solceller. Vi bidrager gerne, men vil også gerne se, om det kan gøres til en forretningsmodel,« sagde han og inviterede samtidig tilhørerne til at komme til udvalgets møde lørdag, i forlængelse af generalforsamlingen, for at komme med input til idéen.

Foreningens kødudvalg anerkendte, at en del af klimaudfordringen stammer fra husdyrproduktionen. »På klimasiden bliver drøvtyggerne ikke rost. Det har vi taget til os, så alle i udvalget har fået lavet en klimahandlingsplan,« sagde udvalgets formand, Carsten Sørensen.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, mener, at regeringens klimaudspil i efteråret var »passivt«. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Stort overskud i Økologisk Landsforening I løbet af det seneste år er det lykkedes for Økologisk Landsforening at trimme organisationen og rejse ny kapital, i et omfang så det store underskud fra 2017 blev forvandlet til et solidt plus på 3,5 mio. kr. i 2018-regnskabet GF 2019

AF JAKOB BRANDT Stabilisering, konsolidering og trimning af hele organisationen var nogle af de ord, som økonomi- og it-chef Kirsten Bach-Holck fra Økologisk Landsforening, ØL, koblede til foreningens årsregnskab for 2018,

som blev offentliggjort i forbindelse med foreningens generalforsamling.

Af regnskabet fremgår det, at ØL har taget flere vigtige skridt i retning af at fremtidssikre foreningens trængte økonomi. Årets resultat er en forbedring på 5,7 mio. kr. i forhold til 2017-regnskabet, og den markante fremgang gør det muligt næsten at femdoble egenkapitalen fra 0,9 mio. kr. ved udgangen af 2017 til 4,4 mio. kr. ved udgangen af 2018.

Taknemmelig for støtten Efter det overraskende dårlige 2017-regnskab, hvor ØL fik et underskud på 2,2 mio. kr., og egenkapitalen næsten var ædt op, var det derfor på mange måder et langt mere opløftende regnskab, som blev godkendt på generalforsamlingen.

I forbindelse med årsregnskabet

udtrykte Helle Borup Friberg, administrerende direktør i ØL, stor glæde over den støtte, som foreningen modtog i 2018. »Vi er meget taknemmelige for den store opbakning, vi har oplevet fra foreningens medlemmer og foreningens ansatte i forbindelse med den spareplan, vi søsatte sidste år,« sagde Helle Borup Friberg, som vidste, at både regnskabstallene og foreningens budget for 2019 var imødeset med stor spænding - ikke mindst af mange af de medlemmer, som i løbet af 2018 bidrog med ekstraordinære kontingentbetalinger for at styrke foreningens skrøbelige økonomi. Årets resultat er summen af en stribe initiativer og besparelser, som blev iværksat i kølvandet på underskuddet i 2017. For at undgå gentagelser fik direktionen for et år siden

mandat til at udarbejde og gennemføre en stram økonomisk handlingsplan, som skulle styrke foreningens økonomi og mindske risikoen for, at der opstår lignende huller i kassen i fremtiden.

Planen bygger på tre hovedpunkter: ►►Skaf ny kapital ►►Trimning af organisationen ►►Opdyrkning af nye forretningsområder

Organisationen er slanket For at nå de økonomiske mål gennemførte ØL sidste år en række besparelser i Økologiens Hus, hvor alt er blevet trimmet, og det var nødvendigt at tage afsked med flere medarbejdere i sekretariatet. Samlet blev der sidste år skåret 5,5 årsværk væk, så medarbejderstaben i gennemsnit lå på 52 fuldtidsansatte.

Det gav en besparelse på 2,2 mio. kr.

Hovedtallene i regnskabet Omsætning i alt Resultat Egenkapital Soliditetsgrad Ansatte (årsværk)

2018 65,9 mio. kr.

3,5 mio. kr.

4,4 mio. kr.

21 pct.

52,5

2017 69,2 mio. kr.

- 2,2 mio. kr.

0,9 mio. kr.

4 pct.

58

Økologisk Landsforening er tvunget til at investere i fremtiden. Det koster penge, og foreningen budgetterer med et underskud på 1,8 mio. kr. i 2019 GF 2019

AF JAKOB BRANDT Selv om Økologisk Landsforening, ØL, kom ud af 2018 med et plus på 3,5 mio. kr., er det alt for tidligt at afblæse den økonomiske hestekur, som det seneste år har været med til at genrejse foreningens økonomi.

Det fremgår med al tydelighed af det 2019-budget, som ØL præsenterede

for medlemmer under generalforsamlingen. Ifølge budgettet kommer ØL ud af 2019 med et minus på 1,8 mio. kr.

Det kunne ligne to skridt frem og et tilbage efter et år, hvor foreningens egenkapital er genskabt, men ifølge Helle Borup Friberg, adm. direktør i ØL, er budgettet udtryk for en nødvendig offensiv. Den skal gøre foreningen mindre afhængig af projekttilskud fra fondene og en projektøkonomi, som i bedste fald går i nul.

Efter hendes vurdering er det nødvendig med en kursændring for at skabe en bæredygtig økonomi i foreningen, og ca. halvdelen af det budgetterede underskud stammer derfor fra udgifter til at opbygge og igangsætte fem nye forretningsområder, som tilsammen belaster

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

ØL vedtager offensivt budget 2019-budgettet med en lille mio. kr.

De skal ifølge direktøren sikre alternative indtægter til de faldende aktivitetstilskud fra landbrugets fonde, som p.t. udgør ca. tre fjerdele af foreningens omsætning.

Flere års faldende omsætning Regnskabstallene fra ØL viser, at foreningens omsætning har været faldende i de seneste tre år. I 2016 lå omsætningen på 78,7 mio. kr. Det beløb blev sidste år barberet ned til 65,9 mio. kr. Det svarer til et fald på 16 pct., og i budgettet for indeværende år forventer ØL, at omsætningen skrumper med yderligere 2,2 mio. kr.

- primært på grund af faldende projekttilskud fra fondene. »Der er en faldende tendens i alle bevillinger,« forklarede ØL’s økonomi-

Kirsten Bach-Holck fra Økologisk Landsforening kunne præsentere et årsregnskab, som på alle parametre var bedre end i 2017. og it-chef, Kirsten Bach-Holck, da hun fremlagde budgettet.

Heraf fremgik det, at foreningen ikke kan fortsætte med at spare sig til en bedre økonomi, som det var tilfældet i 2018 »Vi er nødt til at få en delvis nor-

malisering af udgifterne til bl.a. IT og lønreguleringer. Det duer ikke, at computerne skal holdes sammen af gaffatape, og hvis vi skal sikre en effektiv økonomistyring, er vi er nødt til at få nogle af vores systemer til at tale bedre sammen,« sagde hun.

Drift giver ØL økonomiske udfordringer Økologisk Landsforening kunne fredag præsentere et flot regnskab for 2018 på foreningens generalforsamling, men overskudet på 3,5 mio. kr. skal først og fremmest bruges til at polstre foreningens egenkapital GF 2019

AF IRENE BRANDT Trods overskud i Økologisk Landsforening i 2018 er der stadig udsigt til nogle hårde økonomiske år. »Vores helt store udfordring er vores løbende driftsøkonomi. Problemet er ikke løst med det gode resultat, for overskudet er overgået til egenkapital. Med den nuværende struktur og finansiering vil vi årligt

stå med et underskud på 1,5 mio. kr.

Det skal vi have rette op på, og det er vi i gang med,« sagde Helle Borup Friberg, adm. direktør i ØL. Hun fremlagde derefter en række initiativer, som frem til 2021 skal sikre, at foreningens økonomi bliver bæredygtig. »Vi skal i løbet af de kommende år opbygge et nyt forretningsgrundlag, som kan styrke foreningens driftsøkonomi. Vi starter i år med at skaffe et kapitaltilskud på fem mio. kr. At opbygge et nyt forretningsgrundlag kræver investeringer. Derfor skal vi have penge i kassen, der kan dække underskudet de kommende år, mens vi opbygger et nyt forretningsgrundlag. Vi vil ikke bede medlemmerne om endnu en gang at bidrage. I stedet vil vi have fokus på fonde og virksomheder, som vi deler værdigrundlag med,« sagde Helle Borup Friberg Hun fremlagde bestyrelsens og

ledelsens ønsker om at professionalisere organisationen, så der kan sættes et stærkt team, der kan drive organisationen frem.

Men medlemssiden skal også udvikles, hvis det står til foreningens administrative og politiske ledelse: »Vi skal rekruttere flere medlemmer. Nogle grupper er stagneret, så der er et potentiale, vi kan hente.

Styrker vi vores medlemsfokus og får vi fortalt potentielle medlemmer om den værdi, vi skaber, kan det gavne.

Og vi vil kigge på vores kommunikationsplatforme og få platforme i spil, som tilgodeser alle medlemsgruppers ønsker,« sagde Helle Borup Friberg Hun er derfor klar til at gennemføre en analyse af de 2.000 personlige medlemmer: »Ser vi på befolkningen som helhed, er potentialet større end 2.000.

Hvordan kan vi rekruttere og fasthol-

de gruppen, og hvordan får vi økonomi i denne medlemsgruppe? Vores demokratiske struktur skal udvikles, og vi skal indgå i nye partnerskaber.« Et af de forretningsområder, Helle Borup Friberg har kig på, er helt oplagt: »Vi har en stor viden i Økologiens Hus, som jeg er sikker på, vi kan tjene penge på. I det omfang, det er i tråd med vores strategi, skal vi arbejde videre med dette.« Helle Borup Friberg nævnte flere områder, der indgår i disse planer blandt andet salg af viden til udenlandske organisationer, virksomheder, landmænd etc. »Det er nyt for os, at vi skal til at sælge viden, derfor er estimaterne ikke sikre, og vi vil hurtigt skride ind, hvis initiativerne ikke giver positive resultater,« lovede Helle Borup Friberg.

Nye fagområder

I sidste fase, der er berammet til 2021, er det planen, at ØL vil flytte sit faglige fokus, som i dag er koncentreret omkring landbrug, marked og foodservice, til også at dække økologi inden for nye områder så som emballage, tekstiler, kosmetik og fisk.

Derudover er foreningens ledelse også opmærksom på, at der er brug for en mere synlig forening øst for Lillebælt. »Vi vil rigtig gerne arbejde inden for en stærkere lokal repræsentation. Vi er meget til stede i Jylland, men vi er knap så synlige øst for Lillebælt. Derfor kan vi ikke så meget, som vi gerne ville, være med til at skabe platforme og dialogfora lokalt; men for at vi kan få råd til denne aktivitet, skal vi først lykkes med fase ét og to,« sagde Helle Borup Friberg.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

Træerne er ikke vokset ind i himlen hos de økologiske fjerkræproducenter Noteringen for økologiske æg er faldet til det laveste i 20 år, og Rose Poultry har droppet den økologiske kyllingeproduktion. Optimisme var der ikke meget af på årsmødet i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening ÅRSMØDE

AF IRENE BRANDT Ganske vist er der sket en svag vækst i salget af økologiske æg både på hjemmemarkedet og til eksport; men samtidig er importen af æg fra især Finland vokset. De økologiske kyllinger har også oplevet en svag vækst, et begyndende eksportmarked er dukket op; men også for kyllingernes vedkommende udfordres hjemmeproduktionen af en voksende import af økologiske kyllinger. For andet fjerkræ gælder det, at Dansk And er i gang med en produktion, der ikke kun dækker hele ænder. Men også her kan der måles en stigende import af gæs, ænder og kalkuner.

Ovenstående er konklusionen af Lars Bredahls indledende præsentation af markedet for økologiske æg og fjerkræ på Årsmødet i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ØL.

Salmonella er tilbage Lars Bredahl gav i det hele taget udtryk for, at der har været andre år end 2018, hvor det har været sjovere at arbejde med fjerkræ. »Efter en periode helt uden salmonella, er vores danske æg uden salmonella udfordret. Vi har i 2018 set salmonellatilfælde hos 4-5 større, økologiske æg-producenter. Campylobacter har vi ingen tal for; men vi ved, at dukker problemet først op, er det svært at få bugt med.

I forhold til fugleinfluenza har vi ikke set højpatogene tilfælde i 2018, som har betydet, at vi har skullet holde vores dyr inde. Til gengæld har der været en del lavpatogene tilfælde - blandt andet en i en økobesætning, som skulle slås ned. Og som noget nyt har vi nu registreret, at 3 pct. af de økologiske fjerkræbesætninger er ramt af MRSA. Så det skal vi også forholde os til i fremtiden,« sagde Lars Bredahl.

Udfordret i 2018 Hos de økologiske ægproducenter er dødeligheden fortsat faldende i besætningerne. »Men vi skal længere ned, for det har vi bevist, vi kan,« sagde Lars Bredahl og fortsatte: »Samtidig stiger ydelsen. Det er rent ud sagt utroligt, at det kan blive ved med at toppe år efter år - der kommer mange æg ud af de høns måske er det nu også blevet til for mange.«

For mens hønsene lægger æg som aldrig før, falder prisen på æggene, og udgifterne til foder er steget. I 2017 var overskuddet på hver høne 148 kr. Sidste år faldt dette tal til 126 kr. pr. høne. »Der er kommet flere høner på markedet, end der er et marked for.

Derfor ser vi nu faldende priser. Det er det voldsomste noteringsfald, jeg har set i de 20 år, jeg har været producent. Overproduktionen er ca. 1015 pct. Men jeg synes, vi skal være optimister og tro på, at vi i løbet af 2019 kan øge salget af økologiske æg. For vi kan ikke påvirke noteringen, men vi kan snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden - især de unge, der er blevet overtalt til at gå i gang og nu er opsagt,« sagde Lars Bredahl.

Men hos producenterne er konsekvenserne lige nu voldsomme, og de holder igen med investeringer, og Lars Bredahl frygter, at hønerne betaler prisen, og at det kan øge dødstallet i produktionen.

Hos de økologiske slagtekyllingeproducenter breder utrygheden sig.

Markedet har ikke kunnet følge med til at aftage kyllingerne fra de mange nye kyllingeproducenter, der er kommet til de senere år. »Det har været ret voldsomt for nogle af producenterne. Rose Poultry har skåret sin økologiske produktion helt væk, og deres leverandører er blevet opsagt,« konstaterede Lars Bredahl.

De økologiske høner har det godt og kan sagtens følge med til at lægge æg i det tempo, markedet udvikler sig. Foto: Irene Brandt Han håber, at efterspørgslen er så stor, at de kan komme i gang igen. Samtidig ærgrer han sig over, at udvalget for et år siden gik med til efter krav fra slagterierne, at hæve den daglige tilvækstgrænse fra 36 g til 38 g. »De lovede, at hvis vi sagde ja, så ville træerne vokse ind i himlen. I dag står vi så med syv producenter, der er blevet opsagt!«

Nye i udvalgsbestyrelsen På årsmødet blev følgende producenter valgt til udvalgsbestyrelsen: Christian Steen Mortensen, Jens Otto Rasmussen og Jan Volmar. Henrik Christensen blev valgt til suppleant.

Planteavlere ønsker bælgsæd i den pligtige efterafgrøde Binder man CO2, så skal man da betales for det, lød et af budskaberne fra Planteavlsudvalgets Årsmøde ÅRSMØDE

AF IRENE BRANDT »Sommerens tørke ramte planteavlen hårdt,« konstaterede formanden for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, Søren Bilstrup, i sin beretning på udvalgets årsmøde i begyndelsen af marts.

Han glædede sig over, at ØL har haft fokus på klimaet, og udvalget bakker op om ØL’s klimaudspil. »Men vi synes, vi skal have penge for det, hvis vi binder CO2 i jorden.

Vindmøller og solceller får tilskud.

Det skal landbruget også have for klimatiltag. »Vi deltager i projekter om kompost, efterafgrøder og kulstofbinding. dette er godt for klimaet og vil

på sigt give en mere frugtbar jord, som vil gøre jorden mere robust i forhold til ekstremt vejr, og samtidig gøre næringsstofferne mere tilgængelige,« sagde Søren Bilstrup.

Holder øje med nye trends Nye forbrugertrends går mod mindre kød, mere grønt og vegetabilske proteiner. »Det er noget, vi har fokus på, for det åbner et marked, den økologiske planteavl skal levere til. Samtidig kan det blive godt for både vores sædskifter og vores økonomi,« sagde Søren Bilstrup.

Han beklagede, at et stort planlagt projekt om produktion af protein for nogle år siden ikke fik bevillinger. »Men der er interesse i ØL for området, så vi vil forsøge igen at få det på dagsordenen,« sagde Søren Bilstrup.

Han har store forventninger til, at græsprotein kommer til at løfte sædskifterne i planteavlen. »Kløvergræssets evner som kvæl-

stofmotor, til at sanere sædskiftet og til at binde kulstof kender vi. Nu giver produktionen af kløvergræsprotein os en mulighed for også at kunne få lidt økonomi på markerne med kløvergræs,« sagde Søren Bilstrup.

Bælgsæd i efterafgrøder Én af Planteavlsudvalgets mærkesager er at få bælgsæd i de lovpligtige efterafgrøder. »Vi har længe arbejdet for at få bælgplanter ind i efterafgrøderne, og meget tyder på, at der kommer en ny bekendtgørelse til sommer. Det vil være en stor hjælp til at få nogle næringsstoffer ind på specielt de ejendomme med lav tilførsel af N. Vi tror og håber, det kommer til næste år,« sagde Søren Bilstrup.

Indfasning har fyldt meget Det fremgik af beretningen, at dét, der har fyldt mest i udvalgets arbejde, uden sammenligning har været arbejdet med nye aftale om brug af ikke økologisk gødning.

»Vi har i flere år forsøgt at flytte fokus væk fra udfasning og over på indfasning, og det synes vi nu, vi er lykkedes med, hvilket vi er stolte af, fordi det er en meget mere konstruktiv måde at arbejde på,« sagde Søren Bilstrup. Han fortsatte: »Mange inden for økologien - med undtagelse af planteavlerne - har presset på for at vi kunne komme i gang og sænke kravet med 10-15 kg N, men dette ville ikke fremme recirkuleringen. Vi har hele tiden sagt, at hvis det er en økologisk tanke at bruge restprodukter, hvorfor er disse så i samme kategori som konventionel husdyrgødning?

På et tidspunkt var der nogle der fandt ud af at omgå reglerne, og de endte med at bruge den dobbelte mængde konventionel husdyrgødning - og denne praksis kan økologien selvfølgelig ikke leve; men dygtige medarbejdere i ØL og L&F er i en god dialog med de folkevalgte nået frem til en rigtig god aftale,« sagde Søren Bilstrup.

Udgangspunktet var, at økologerne skulle ned på 40 kg N. »Vi vil gerne have en del af æren for, at der endte anderledes. Vi har fået biogas med, men vi havde ikke set, at regeringen ville stoppe støtten allerede far 1. januar 2020,« sagde Søren Bilstrup.

Kampvalg om udvalgspladserne Da der skulle vælges nye medlemmer til bestyrelsen, endte det med kampvalg. På valg var: Steen Nørhede, Hans Henrik Thomsen og Kurt Jessen (genopstillede ikke).

Der skulle også vælges en ny suppleant. Den siddende suppleant, Gert Ladegaard Jensen, genopstillede heller ikke.

Allan Hartmann Hansen blev genvalgt som virksomhedsrepræsentant.

Derudover blev Rikke Friederichsen, Hans Henrik Thomsen og Ib Borup Pedersen valgt.

Steen Nørhede blev 1. suppleant, og Nicolai Dalgaard blev 2. suppleant.

POLITIK & UDVIKLING

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Et år med nye brancheanbefalinger På Årsmødet i Svineudvalget var der nok af emner at tage fat på, og i formandens beretning blev der talt om nye brancheanbefalinger, afrikansk svinepest og kastrering af grise blandt meget andet

Økologiske grise skal ligge i økologisk halm. Foto: Irene Brandt.

ÅRSMØDE

AF IRENE BRANDT

Nye brancheanbefalinger for økologisk svineproduktion har betydet, at de økologiske svineproducenter har skullet ændre en del af deres produktion. Det slog formanden for Økologisk Landsforenings Svineudvalg, Randi Vinfeldt, fast på udvalgets Årsmøde i begyndelsen af marts.

Blandt de nye anbefalinger er 100 pct. økologisk foder, og at slagtede grise, der sælges som økologisk kød, skal være født økologisk samt etablering af skygge på markerne. Samtidig er det blevet et krav, at hangrisene nu skal bedøves inden kastration. »Vi har lidt blandede erfaringer med lokalbedøvelsen ved kastration,« sagde Randi Vinfeldt. Hun ærgrede sig over, at der ikke var blevet lavet en undersøgelse, der viser, hvad der er bedst for grisen. »Det her blev lavet lidt hurtigt, og undersøgelserne er ikke kommet i gang. Nogle mener, at selve lokalbedøvelsen har en effekt på grisen,« sagde Randi Vinfeldt.

Udvalget har i det forgangne år haft et møde med formanden for de danske svinedyrlæger, som gerne ville have et større kendskab til den økologiske griseproduktion. »Vi mødtes hos Hestbjerg Økologi, hvor vi blandt andet så på grisenes wellness-områder.

Svinedyrlægerne foreslog, om det ikke ville være godt for os, hvis vi fik lov til at behandle på de almindelige sygdomme uden dyrlægebesøg; men det er vi ikke så interesseret i, fordi vores troværdighed er størst, når der har været en dyrlæge forbi. På den anden side har vi smertestillende medicin stående, som vi bruger i forbindelse med kastration. Så smidigere regler kunne være en fordel. Jeg synes også, vi kunne have en længere periode, hvor vi kan behandle dyrene - og vi skal jo føre logbog. Indtil videre har vi fået mere smidigere løsninger for de producenter, der har en sundhedsaftale, der nu kan nøjes med ni besøg,« sagde Randi Vinfeldt.

Griner du ad hegnet?

Den afrikansk svinepest fik også et par ord med i Randi Vinfeldts beretning. »Man kan grine ad hegnet ved grænsen, for det koster mange penge, og der er huller i det!

Men formålet med hegnet er at

passe på, at der ikke kommer vildsvin til Danmark, fordi de kan være med til at overføre smitten. De roder i skraldespande på rastepladser og bærer smitten videre.

Ved hullerne i hegnet er der spredt dufte, som afskrækker vildsvinene, og der er opsat kameraer, som overvåger, om der kommer vildsvin over grænsen,« sagde Randi Vinfeldt.

Hegnet er et af flere tiltag i kampen for at holde den afrikanske svinepest ude af landet. »Vi skal også huske at informere vores udenlandske medarbejdere om ikke at tage mad med hjemmefra. Og der opstilles informationstavler ved rastepladser, som informerer om håndtering af affald,« sgade Randi Vinfeldt.

Mere kobber er en dårlig idé EU-reglener for grisehold er blevet ændret. Svineudvalget har kigget på de nye regler, men der er ikke noget fra EU’s side, der gør det skrappere for de danske, økologiske griseproducenter. »Kobber, må vi nu bruge mere af til smågrisene. Det er ikke en særlig god idé, og vores produktionsresultater viser, at vi kan producere på et højt niveau uden.

2022 skal zink også være ude, men der er ikke kommet noget banebrydende alternativ endnu. Nogle af os kan producere uden medicinsk zink. Andre kan ikke - og man kan ikke bare bede dem, der ikke kan, om at lære det, for der er meget i spil; men det har erfaringsmæssigt vist sig, at man kan, når man skal,« sagde Randi Vinfeldt.

følgende meningsudveksling på Årsmødet i Svineudvalget: Trine Sund Kammersgaard: »Er vi ikke snart dér, hvor vi skal sige 100 pct. økologisk halm? Jeg vil i hvert fald ikke have nedsprøjtet halm i min besætning. Hvis det gælder for zink, så gælder det vel også for halm: at vi finder en løsning, når vi ikke længere må bruge halmen.

Men der er kamp om halmen, da mælkeproducenter også har brug for store mængder halm.« Brian Holm: »Trine har ret. Vi bør arbejde for 100 pct. økologisk halm. Vi skal finde en løsning.« Karin Stavnskjær: »Brancheanbefalingerne udvikles, og det er meldt ud, at det kommer

til at være 50 pct. i første omgang; men somme tider går det hurtigere, fordi de, der kan, løber hurtigere og inspirerer andre. Vi skal bare passe på, at halm ikke kommer til at koste det hvide ud af øjnene.« Trine Sund Kammersgaard: »Kan man ikke gøre som med avlsdyrene?: Du SKAL bruge økologisk halm, men kan du dokumentere, at du ikke kan skaffe noget inden for en acceptabel afstand, kan du få dispensation.« For meget kød på markedet »Vi har lidt problemer med afsætning af vores grise, for væksten i afsætningen følger ikke med stigningen i produktionen, hvilket har ført til faldende afregningspriser. Derfor skal vi skabe større synlighed om vores produkt hos forbrugerne,« sagde Randi Vinfeldt.

Hun understregede dog, at hun ikke er bange for, at de økologiske svineproducenter kommer i en situation, hvor salget falder.

»Men vi skal presse på for at få salget op. Vi skal bakke op om Sofari, og vi vil gerne finde sponsorer, så vi kan komme med på Roskilde Dyrskue - hvor de økologiske grise har været en meget populær stand,« sagde Randi Vinfeldt.

Byggeblad for sohold Karin Stavnskær fra Svineudvalgets bestyrelse fortalte om et nyt initiativ fra Miljø- og Fødevareministeriet, som vil revidere byggebladet for udendørs sohold. »I forbindelse med revideringen vil ministeriet lave nogle undersøgelser, som skal afdække økologiske grises miljøpåvirkning, når de opstaldes på marken. Ministeriet har som opfølgning på et møde med erhvervet i starten af februar efterlyst input til nogle bedrifter, som vil være egnede til disse undersøgelser,« sagde Karin Stavnskær som opfordrede griseproducenter, der ønsker at deltage i dette udredningsarbejde om at melde sig på banen.

Nye i udvalgsbestyrelsen Tre medlemmer af Svineudvalget var på valg: Bertel Hestbjerg Karin Stavnskær Preben Drastrup Alle tre blev genvalgt.

Støt vores sponsorer

Kamp om halm Mens brancheanbefalingen nu lyder på 100 pct. økologisk foder til søer og grise, er det stadig tilladt i den økolologiske produktion at bruge konventionel halm og gylle. »Mine naboer driller mig, og vi har i udvalget talt om, hvordan vi løser dette problem, for i de husdyrtunge områder kan det være svært at skaffe nok halm. Måske kan vi dække 30 pct. L&F snakker om 50 pct., men hvis vi skal køre hele landet rundt for at skaffe økologisk halm - hvor ender det så henne?« spurgte Randi Vinfeldt.

Halmen gav senere anledning til

Pantone 350 C

De støtter os Dan Roots

Kølster Malt & Øl

Herslev Bryghus

Grøn Fokus

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 13: 9,10 kr. (Ændret vægtgrænse fra uge 14: Basisvægt 67 - 91,9 kg) Friland A/S giver i uge 13 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,20 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg.

Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 5,70 kr./ kg. Øko-tillæg 2,30 kr./kg. Samlet afregning 8,00 kr.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 13: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 759,58 kr. (+0,13). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,48 kr. 25-30 kg: 14,15 kr. 30-40 kg: 13,84 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 13: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,75 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

u

MARK & STALD

29. marts 2019 nr. 643

Vi har sænket klimaaftrykket Økodags-værterne på Agnesminde glæder sig over, at Økologisk Landsforening har anlagt en offensiv strategi og anerkender landbrugets ansvar for at bidrage med klimaløsninger ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Økodag plejer at være en rigtig god dag…, men den kræver mange forberedelser,« siger Henny Møller Jensen.

Hun er uddannet koge- og smørrebrødsjomfru, og sammen med Jan Pedersen driver hun den økologiske kvæggård, Agnesminde, som ligger lidt uden for Års i Himmerland.

Frem til 2017 var parret ni år i træk værter for den populære event Økodag, hvor de økologiske køer for første gang komme ud under åben himmel og får frisk græs under klovene.

Sidste år tog de en puster, men i år er de tilbage, og de glæder sig til det store rykind af gæster på en dag, hvor køerne er stjernerne, mens klimaet i år er tildelt en vigtig birolle, og den fordeling har de det fint med på Agnesminde. ”Gæsterne kommer primært for at se køerne, og der plejer altid at blive nogen for at se aftenmalkningen kl. 17,« siger Jan Pedersen.

Når de sidste gæster har forladt Agnesminde, samles gårdens faste Økodags-team, som består af godt en snes familiemedlemmer og venner, til aftensmad, hvor de puster ud og deler de gode oplevelser fra dagen.

Værtsparret har altid været glade for at vise deres landbrug frem og forklare forbrugerne, hvor mælken og kødet kommer fra, og i år bliver det også til en klimasnak.

»Vi plejer at fortælle dem, at køerne ikke er klappedyr men produktionsdyr, men derfor skal de behandles ordentligt,” siger Jan Pedersen, som for et par år siden var vært for en klimaskole, som var arrangeret af Økologisk Landsforening, så han er godt klædt på til årets tema.

Vi skal sænke paraderne Som Thise-leverandør fik Agnesminde allerede lavet den første klimaplan tilbage i 2011, og han mener, at det er oplagt, at Økodag i år har et klimatema, da landbruget bør stå ved sit medansvar for klimaændringerne. ”Vi er glade for den offensive tilgang, som Økologisk Landsforening har anlagt i forhold til både klima og miljø i stedet for automatisk at løfte paraderne,” siger Jan Pedersen, der selv har lavet en bred vifte af små og store tiltag, som bidrager til at forbedre gårdens klimaregnskab.

I gårdens seneste klimahandlingsplan fra 2016 kan man se en lang liste over tiltag, som bidrager til at nedbringe udledningen af klimagasser, øge indlejringen af kulstof i jorden og energioptimere hele driften.

Alene opsætning af LED-lys i staldene reducerer CO2-udledningen med 7 ton, mens lavere kælvningsalder ifølge beregningerne reducerede udledningen med 9 ton. Men det er evnen til at binde kulstof i gårdens mange græsmarker, som giver den største klimagevinst.

Antallet af køer er syvdoblet Da Henny Møller Jensen og Jan Pedersen købte Agnesminde i 1983, omfattede gården 42 køer og 25 ha jord. ”På det tidspunkt lå størrelsen på vores besætning væsentlig over landsgennemsnittet, som var 28 køer, siger Jan Pedersen.

På daværende tidspunkt havde bankerne ingen problemer med at

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Jan Pedersen glæder sig over, at udledningen af CO2 pr. kg mælk er faldet, men selv om det går den rigtige vej, erkender han, at økologernes bidrag til klimaløsninger bør blive endnu bedre. Foto: Agnesminde

CO2-udledning pr. kg mælk falder Ifølge økologirådgiver Erik Kristensen fra ØRD, som har udarbejdet klimahandlingsplaner for Agnesminde i både 2011 og 2016, vejer gårdens store græsareal på 165 ha meget tungt på den positive side, da gårdens sædskifte årligt binder 219 ton CO2 ud af gårdens samlede udledning på 1849 ton. »Generelt er økologerne gode til at opfylde de mål, vi stiller op, og da køernes metan-udledning har en klimaeffekt, som er 25 gange højere end CO2, slår det kraftigt igennem, når man ændrer på metan-siden,« siger Erik Kristensen.

Efter hans vurdering giver det størst klimaeffekt at minimere de perioder, hvor køerne ikke bliver malket, ved at arbejde for lavere kælvningsalder, forlænget lactation og forsøge at fastholde køerne i produktionen længst muligt.

Køerne på Agnesminde producerer årligt ca. 1,9 mio. kg mælk, og summen af klimainitiativerne på gården har reduceret udledningen af CO2pr. kg mælk fra 0,83 til 0,75 kg, som er gennemsnittet for alle Thises gårde. »Det går den rigtige vej, men vi skal meget længere ned,« siger Jan Pedersen fra Agnesminde.

låne penge til unge nyetablerede landmænd, og parret overtog to lån, hvor renten lå på henholdsvis 18 og 21 pct. Siden er renten faldet betragteligt, mens strukturudviklingen har sat tydeligere aftryk i den modsatte retning, så bedriftens størrelse og antallet af ha og køer er vokset til henholdsvis 317 og 290.

Netop bedrifternes vokseværk er ifølge økologirådgiver Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark en alvorlig udfordring for klimaregnskabet hos mange mælkeproducenter. »Mange nøjes med at udvide staldene. Det vil typisk ødelægge tallene i klimaregnskabet, med mindre de formår at fastholde den samme selvforsyningsgrad, siger han. »Hos os er hektarerne fulgt med, og normalt er vi selvforsynende med grovfoder og det meste korn,« siger Jan Pedersen.

Intet forår uden Økodag Men som økodagsvært er der mere håndgribelige og langt mere lavpraktiske udfordringer end klimabelastningen, som presser sig på, forklarer Henny Møller Jensen. ”Det er vigtigt at være godt forberedt, og jeg har allerede lavet snobrødspinde og har haft travlt med at rydde op rundt om på gården, så det hele kommer til at se flot ud. Det nyder vi godt af resten af året.« I dagene op til Økodag gør Henny Møller Jensen sin egen lille klimaindsats, når hun låner den store stikovn på Himmerlands Ungdomsskole for at bage kager til gårdens mange trofaste gæster. »Som en af vores gæster sagde til den lokale avis: Det har ikke været forår, før vi har været til Økodag på Agnesminde,« siger Henny Møller Jensen.

MARK & STALD

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Mejerierne:

Reklameværdien af Økodag kan ikke gøres op i penge Økodag har udviklet sig til en af de lokale højtider i mejeriåret ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I år er det 10. gang, at Henny Møller Jensen og Jan Pedersen åbner deres landbrug for forbrugerne på Økodag, og i år er de klar til at gøre en ekstra indsats for at fortælle gæsterne om de mange forskellige små og store klimatiltag, de laver for at nedbringe gårdens klimaaftryk.

»Vi er meget afhængige af vores engagerede landmænd. Det er fantastisk, at de stiller op til Økodag år efter år. Det har stor værdi, og deres indsats kan ikke gøres op i penge,« siger Nelly Frees Riggelsen, salg- og marketingchef hos Naturmælk.

Hun er imponeret over, at gårdene hvert år mønstrer 20-25 frivillige hjælpere, og hun roser værtsgårdene for, at de med deres åbenhed sætter økologerne og økologien i et godt lys – både i lokalsamfundet og på landsplan.

De økologiske mejerier, som står bag Økodag, gør derfor, hvad de kan for at bakke op om værtsgårdene. Hos Naturmælk er det Lone Prisak, som står for de praktiske foranstaltninger

Veterantraktorkørsel er populært hos både små og store gæster på Agnesminde, som også tilbyder snobrødsbagning og pedaltraktorkørsel, men værtsparretber meget bevidste om, at der ikke går alt for meget tivoli i den. med at bestille toiletvogne og kølediske til mejeriets vareprøver. »Økodag er noget, vi vil, og derfor gør vi også, hvad vi kan, for at støtte landmændene,« siger Lone Prisak, som oplyser, at økodagsværterne desuden får et mindre beløb for at deltage.

Samme melding lyder fra Thise Mejeri, hvor salgs- og marketingdirektør Peder G. Jessen tillægger det stor

værdi, at økologerne via Økodag giver forbrugerne mulighed for med egne øjne at opleve, hvad der sker ude på gårdene. »Det er et af årets højdepunkter for os. Det er en god måde at vise, at mejerierne står sammen og kæmper for en fælles sag, og det er samtidig en event, som er med til at knytte mejeriet tættere til landmanden,« siger Peder G. Jessen, som altid selv er ude på en af gårdene, når køerne slippes fri.

Det er en god måde at vise, at mejerierne står sammen og kæmper for en fælles sag,« siger Peder G. Jessen.

Køer og klima er i fokus på Økodag I årets udgave af Økodag er der særligt fokus på den klimaindsats, som de 59 værtsgårde yder for at nedbringe klimaaftrykket

somme på, hvad de selv kan gøre for at tackle den truende klimakrise.

ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Landbruget står for en betydelig del af den samlede drivhusgasudledning i Danmark, og for at leve op til kravet om, at vi i Danmark er klimaneutrale i 2050, skal landbruget reducere udledningen væsentligt.

Af samme grund har Økologisk Landsforening i år valgt at gøre klima til et undertema for det populære forbrugerevent, som sidste år trak tæt ved en kvart mio. mennesker ud på de økologiske landbrug.

Birgitte Nygaard, Økologisk Landsforenings projektleder for Økodag, lægger ikke skjul på, at dagens højdepunkt stadig er at se de økologiske køer danse. »Men landbruget har en stor udfordring, og når vi nu har så stor en platform, er det oplagt at benytte den til at fortælle forbrugerne om det store arbejde, som økologerne gør for at

Birgitte Nygaard betegner Økodag som en oplagt platform til at formidle viden om økologernes klimatiltag.

mindske klimabelastningen,« siger Birgitte Nygaard.

I den forbindelse fremhæver hun sammenhængen mellem køerne og økologernes mange græsmarker, som fjerner store mængder CO2 fra luften og binder det som kulstof i jorden. »På den måde har økologernes græs en meget stor betydning for klimaet, og Økodag handler netop om køer, græs, klima og dyrevelfærd,« siger Birgitte Nygaard.

Hun håber, at dagens klimafokus vil bidrage til at gøre både landmændene og deres gæster mere opmærk-

Klimaet kalder på handling Under overskriften: ’Klimaet kalder på handling’ lancerede Økologisk Landsforening i efteråret 2018 en økologisk klimapolitik, hvor foreningen anerkendte, at landbruget har et medansvar for klimaændringerne og dermed også har ansvar for at bidrage med klimaløsninger.

Siden har ØL udviklet en model for klimaindsatsen i landbruget i form af ’Balanceret klimaregnskab’.

Det skal fungere som et redskab, der kan motivere til at nedbringe gårdens klimapåvirkning, og ifølge klimakonsulent Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening har de øko-

logiske mælkeproducenter mange håndtag at dreje på. »Der er ingen tvivl om, at landmændene skal gøre det bedre, og jeg oplever en stor interesse fra deres side for at arbejde med forskellige løsninger,« siger Mette Kronborg.

Hun har lavet klimahandlingsplaner for 20 økologer, og hun oplever, at der er stor forskel på, hvad den enkelte landmand vælger at fokusere på i forsøget på at mindske gårdens klimaaftryk, og det er der ofte flere gode grunde til. ”Mange klimatiltag giver god mening på bundlinjen. Det gælder bl.a. energioptimering og brug af alternativ energi, men det er meget gårdspecifikt, hvad der giver den bedste effekt,” siger Mette Kronborg.

Spring på bussen til Økodag i øst og vest I år har Økologisk Landsforening et ekstra tilbud i baghånden til de københavnske og århusianske forbrugere, som ikke har egen bil. Det består af fælles bustransport til henholdsvis gården Lundholm ved Skævinge og Sepstrup Vestergaard ved Them i Midtjylland.

Busturene indledes med økologisk brunch, og der er et begrænset antal billetter, som sælges efter først-til-mølle-princippet via Billetto.dk. »Fra tidligere år ved vi, at det har været et ønske fra de bilfri forbrugere i både Københavns- og Aarhus-området om, at de også ville være med til at lukke køerne ud på græs. Det forsøger vi at råde bod på nu – og sørger også for noget ekstra godt til ganen,« siger Birgitte Nygaard, projektleder for Økodag.

Økologisk Landsforening har i år trykt et stort oplag af en pixibog, som i børnevenlige termer skærer klimaproblematikken ud i pap.

Klimalandmanden arbejder typisk med: ► Optimalt sædskifte ► Reduceret jordbearbejdning ► Frugtbar jord ► Binding af CO2 ► Konstant plantedække ► Forlængelse af den periode, hvor den enkelte ko giver mælk

■ Op til Økodag kan forbrugerne læse om de enkelte gårdes klimatiltag på Økodag.dk

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. marts 2019 nr. 643

Lav din egen kompost LØFT VERDENSMÅLENE Kommuner har succes med økologi som redskab

Kulstofrig kompost kan øge humusdannelsen i jorden og på længere sigt gøre den mere frugtbar.

På alle økologiske landbrug er der materialer, som i rette blanding kan give en god kompost

FORÅR 2019

ØKOLOGIEN HJÆLPER KOMMUNERNE MED AT JAGTE FN'S VERDENSMÅL: • STORKØKKENER: SUND, KLIMAVENLIG MAD • RENT DRIKKEVAND TIL BORGERNE • ØGET VÆKST OG FLERE LOKALE JOB • PLEJE AF NATURAREALER • SKOLEHAVER MED ØKO-VIDEN • KLIMAHANDLINGSPLANER PÅ GÅRDENE

JORDFORBEDRING AF KAREN MUNK NIELSEN

STORKØKKEN I ODENSE KOMMUNE MED ØKOSØLVMÆRKE RYKKER PÅ FN’S VERDENSMÅL:

ØKOLOGIEN ER ”DET RIGTIGE, HVIS VI SKAL PASSE BEDRE PÅ KLODEN

Magasin til kommunerne:

Brug økologien til at løfte FN’s verdensmål I magasinet ’Løft Verdensmålene’ zoomer Økologisk Landsforening ind på, hvordan Danmarks 98 kommuner kan bruge økologien som redskab i jagten på at nå FN’s verdensmål Magasinet ’Løft Verdensmålene’ er lige nu på vej ud til alle kommunalpolitikere og nøglepersoner i landets kommuner. Alle er velkomne til at bladre i og dele onlineudgaven.

Et nyt magasin produceret af Økologisk Landsforening viser, hvordan foreningens samarbejde med over 30 kommuner har båret bæredygtige frugter. ’Løft Verdensmålene’ er spækket med baggrundsviden og cases, og i magasinet får du masser af konkrete eksempler på, hvordan kommunerne aktivt kan skabe et mere bæredygtigt landbrug, øge biodiversiteten, sikre rent grundvand, skabe grøn erhvervsudvikling og bane vej for sundere og mere klimavenlige menuer i de kommunale storkøkkener.

På vej ud i kommunerne Magasinet er trykt i 5000 eksemplarer, som lige nu bliver uddelt til alle landets kommunalpolitikere og forvaltningschefer. Planen er desuden, at Økologisk Landsforening uddeler fysiske udgaver af magasinet til en stribe events og kongresser i det kommunale landskab hen over foråret. »Vi har allerede medlemmer,

som har lagt magasinet i hænderne på lokale politikere, eller bruger det i deres arbejde i kommunale bæredygtighedsudvalg, som popper op i mange kommuner. Medlemmer skal bare slå til,« lyder opfordringen fra Paul Holmbeck, der er politisk direktør i Økologisk Landsforening.

En del af indholdet i Løft Verdensmålene er i øvrigt versioner af artikler, der har været bragt i et kommunaltema i medlemsmagasinet Økologisk – men nu får artiklerne altså langt større udbredelse i det kommunale landskab.

Ud over at vise, hvordan Økologisk Landsforening allerede arbejder sammen med kommunerne, får de kommunale ledere i Løft Verdensmålene også konkret viden om, hvem de skal kontakte for mere information om et samarbejde, hvad enten det drejer sig om at sikre rent drikkevand, køkkenomlægninger samt natur- og klimaindsatser.

Læs magasinet online Du kan bladre online i Løft Verdensmålene via dette link, som du også er meget velkommen til at dele i dine netværk på de sociale medier: issuu.com/okologidk/docs/lv Vil du se magasinet i fuld skærmvisning, så klik på det lille, firkantede ikon helt nede i højre hjørne i den sorte baggrundsboks.

På www.okologi.dk/kommuner finder du flere cases, viden om de kommunale partnerskaber samt ideer til at løfte økologien i en kommune – og dermed FN’s Verdensmål.

Peter Nordholm Andersen, redaktør ’Løft Verdensmålene’

Kompost forbedrer strukturen i jorden, gør den nemmere at arbejde med og giver en bedre vandhusholdning. Kompost bidrager også med næringsstoffer, selv om frigivelsen af for eksempel kvælstof sker langsomt. Der er altså gode grunde til at bruge kompost ikke mindst på økologiske planteavlsbrug. Man kan få eller købe kompost på genbrugspladser, men de fleste landbrug råder også over plantematerialer, der er egnet til kompost. Kompost er således et værktøj, der kan gøre affald og planterester til nyttige ressourcer i markbruget.

Bland dig til god kompost Forudsætningerne for en god kompostering er, at materialerne er findelte men ikke mere, end at der er struktur og luft i bunken. Græs og blade skal blandes med stive materialer som for eksempel halm, strå og siv. Stakken skal være fugtig og må på intet tidspunkt tørre ud. Endelig skal der være et forhold mellem kulstof, C, og kvælstof , N, på mellem 25 og 40.

Ram det rette C/N-forhold Forholdet mellem kulstof og kvælstof er afgørende for, om der kommer en vellykket kompostering i gang. Hver gang bakterier og svampe skal omsætte 30 kulstofatomer, skal de bruge et kvælstofatom. Med et C/N-forhold på 30 foregår komposteringen derfor let, når blot de øvrige krav om fugt og ilt også er opfyldt.

Man kan blande sig til et passende C/N-forhold. Som tommelfin-

Praktisk vejledning om kompost

► Kompostpladsen: God plads, fast bund med fald og afløb er en fordel. ► Grej: Frontlæsser til blanding, evt. gammeldags møgspreder eller foderblander, evt. kompostvender. ► Overdækning: Kompostdug er forholdsvis dyr men velegnet. Et tyndt lag jord kan også holde materialet fugtigt og mindske ammoniakfordampning. Er der husdyrgødning i komposten, skal den overdækkes med vandtæt materiale. ► Opsætning: Opsættes i miler. Møgspreder eller mixervogn er velegnet. Opsætning i trapezform, giver mindst overflade og mindst tab af fugt. ► Pasning: Under særligt tørre forhold er det nødvendigt at vande komposten. Vending fremskynder komposteringen. Egentlig kompostvender-udstyr findes. Mærket Gujer forhandles i Danmark. ► Komposteringstid: 10-12 uger er normalt nok til at få hovedparten af processen til at forløbe, hvis bunken vendes ofte. Ønsker man en mere moden og stabil kompost, skal den ligge længere. En kompost, der ikke vendes, skal ligge i 6-12 måneder.

Brune og grønne materialer Højt C/N – Brune materialer Frisk og tør træflis Pileflis Flisede smågrene og kviste Tørret å-grøde Halm Enghø, siv Hestemøg med meget halm

gerregel blander man 2/3 såkaldte brune materialer med 1/3 grønne.

Tabellen viser, hvad der regnes som grønt henholdsvis brunt. Man kan også tilsætte ældre kompost, jord, ler, kalk, stenmel og råfosfat for at stimulere processerne, men det er ikke nødvendigt. Det afgørende er C/N-forhold, luft og vand.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening Kilde: Sådan laver du din egen kompost; Økologisk Landsforening 2018, forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark.

Man kan selv blande sig frem til det rigtige C/N-forhold i kompoststakken.

Lavt C/N – grønne materialer Kløvergræs Græsafpuds fra enge, Grønsagsaffald Frisk å-grøde Tang Ensilage, foderrester Hø af god kvalitet Have-park-kompost Kvæg- og kyllingemøg Hestemøg med lidt halm

Læs mere:

Økologisk Landsforening har i projektet Kompost - en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning samlet konkrete råd og nyttig viden om kompost og kompostering. Læs mere på www.okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl.

MARK & STALD

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

En blanding af tørre og friske materialer kan være nødvendigt for at skabe gode forhold for de bakterier og svampe, der skal omsætte plantemassen.

Brug pil til jordforbedring Pil binder kulstof, og typisk bliver det høstet, fliset og fyret af som brændsel. En anden mulighed er at kompostere og nedmulde pileflis for at få en jordforbedrende effekt og lagre kulstoffet i jorden JORDFORBEDRING AF KAREN MUNK NIELSEN

Pileflis kan komposteres og anvendes til jordforbedring - evt. i blanding med kløvergræs, og økonomien balancerer. Det er i kort form konklusionen på forsøg og beregninger i Økologisk Landsforenings projekt Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning. »Beregningerne viser, at tildeling af 10 ton kompost pr. ha balancerer økonomisk, hvis man dyrker pilen selv. Skal man indkøbe flis, koster det penge,« konkluderer økologikonsulent og projektmedarbejder Anton Rasmussen.

Mere kulstof i jorden En af måderne, det økologiske landbrug kan bidrage til at nå klimamålene, er at lagre mere kulstof i jorden.

Det sker, når jorden tilføres plantemasse. I jorden bliver en del af det organiske stof fra planterne omdannet til stabil humus, som gør jorden mere robust, frugtbar og dyrkningssikker. Økologisk Landsforening har de

seneste år haft fokus på kompost som en kilde til kulstoflagring i jorden. I den forbindelse er der lavet forsøg med kompost af pileflis, fordi pil er rig på kulstof og dyrkes på mange landbrug i større eller mindre omfang. Men spørgsmålene står i kø: Kan flis overhovedet kompostere?

Hvad indeholder komposten? Kan man måle humusdannelsen? Hvordan håndterer man i praksis komposten i marken, og hvad sker der med udbytterne?

Sikker på marginale arealer Pil kan med fordel etableres på arealer, der ikke er dyrkningssikre for almindelige afgrøder. »Mange ejendomme råder over lavbundsarealer eller dårligt drænede områder, hvor man kan overveje at dyrke pil til kompostering og jordforbedring af bedriftens øvrige arealer. Pil er dyrkningssikker på sådanne arealer, den er god til at hente næringsstoffer, og høsten ligger typisk på tidspunkter, hvor planteavleren har tid,« argumenterer projektleder Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening.

Svært at kompostere ren pileflis Projektet viser, at kompostering er mulig, men det høje kulstofindhold i pileflisen er en barriere. Der er mere skub i processen, når flis og kløvergræs blandes, fordi bakterier og svampe da får mere let omsættelig energi og kvælstof, som de skal bruge til at danne protein. Det optimale forhold mellem kulstof og kvælstof er 30:1. Høster man pilen, mens den stadig har bladmasse, opfylder den teoretisk set basisbehovet for at få

en plante-kompostering til at forløbe med metoden Mikrobiel Carbonisering, en komposteringsmetode, hvor komposten ikke vendes.

Tendens til merudbytte Markforsøg i projektet viser tendens til lidt højere udbytte i vårhvede ved tilførsel af pilekompost, men det højere udbytte er dog ikke statistisk sikkert. »Pile-kompost er primært jordforbedring og ikke gødning. På længere sigt vil vi dog forvente en indirekte effekt, fordi mere humus øger fastholdelsen af næringsstoffer i jorden,« siger Janne Aalborg Nielsen I markforsøgene blev fladekompostering, en kompostering der foregår direkte i marken, ved at afgrøden eller efterafgrøden komposteres direkte på markoverfladen, også testet. Fladekomposteringen blev sammenlignet med pløjning, der gav det højeste udbytte.

Et langt sejt træk at bygge humus For at opbygge 0,1 pct. humus om året i de øverste 25 cm af jorden kræves 1.000 kg C, 250 kg N, 35 kg S og 2,5 kg B pr. ha samt mikronæringsstoffer. Analyser af pilekomposten i projektet viser, at 10 ton kompost kun leverer en tiendedel af den nødvendige mængde kvælstof og svovl og endnu mindre bor. Tilførsel af større mængder kompost er ikke løsningen, idet P- og K-tilførslen da bliver for høj, hvilket har andre ulemper for plantevæksten. Det er således et langt og sejt men ikke desto mindre vigtigt træk at øge humusindholdet i dyrkningsjorden. Økologisk Landsforening fortsæt-

Svært at måle jordforbedring

Københavns Universitet har i projektet arbejdet med at afprøve infrarød spektrofotometri (FTIR) som en analysemetode, der nemt, hurtigt og billigt kan fortælle noget om kvaliteten af kompost ud fra indholdet af huminstoffer/humus: ►►Den naturlige komposteringsproces danner huminstoffer, når andre let nedbrydelige stofgrupper omdannes. ►►Jo flere langkædede, ikke-vandopløselige huminstoffer, der er i komposten, jo bedre og mere varig effekt vil komposten have på jordens frugtbarhed. ►►Resultater af FTIR-analyser er ikke nemme at tolke. Det kræver mere arbejde at komme i mål med brug af metoden.

Nye materialer om kompost

På Økologisk Landsforenings hjemmeside er resultaterne af projektet Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning samlet. Her finder man bl.a. tre vejledninger med gode råd og konkrete anvisninger skrevet af rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark: ►►Øg jordens frugtbarhed med kompost ►►Sådan laver du din egen kompost ►►Derfor skal du bruge have-park-kompost Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning er støttet af følgende: Fonden for økologisk landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug samt Den europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne.

ter arbejdet med kompost i 2019.

Det sker i regi af projektet Optimer anvendelsen af kompost, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Projektet skal bl.a. munde ud i en brugervejledning til landmænd

om kompost som jordforbedringsmiddel.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

29. marts 2019 nr. 643

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Velkommen, du kære vibe Endelig blev det marts og med den spædeste begyndelse på foråret kom den mest entusiastiske forårsbebuder atter hjem fra sin sydlige himmelflugt. For mange af os på landet betyder det, at foråret nu endelig er indtruffet, når viben praler af sit nye territorie med en imponerende, akrobatisk sangflugt.

Og der er god grund til at føle sig heldig, når man ser viben danse over marken, mens den synger vio viib vib-vib, vio vib, og ikke blot fordi foråret står for døren.

Tilbage i midten af sidste århundrede var der omkring 150.000 ynglende vibepar i Danmark, men i takt med landbrugets intensivering er pladsen til viben forsvundet i en sådan grad, at der i dag anslås at være ca. 20.000 par tilbage. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening skyldes tilbagegangen primært dræning,

pesticider og generel intensivering af græsarealer.

Pas på rederne Hvis du er så heldig at have viber på dine marker og gerne vil passe på dem, kan du gå en tur inden markarbejde og markere, hvor rederne er, så du undgår at køre henover dem. Sæt en markeringsstok nogle meter før og efter reden i køreretningen, så du nemt kan se dem fra traktoren og trække udenom. Viben placerer ofte reden i et kørespor, men hannen vil som regel også tiltrække opmærksomhed ved at flyve op, når du kommer i nærheden, mens hunnen vil gemme sig i reden.

Prøv så vidt muligt at få meget af jordbearbejdningen foretaget inden for kort tid, så viben ikke når at bygge rede og lægge æg imellem pløjning, harvning, såning og tromling. Rigtig

mange vibereder går hvert år til, fordi tromling først foretages, efter viberne har lagt æg, og mange vibepar må hvert år helt opgive at få unger, fordi deres reder er blevet ødelagt så mange gange, at de er løbet tør for tid.

Vær gavmild Viber kan egentlig bedst lide at yngle på våde enge og strandenge samt ved våde pletter i agerlandet. Sidstnævnte har effektiv dræning mange steder sat en stopper for, men skulle du være så heldig at have et sted på marken, hvor der alligevel altid står lidt vand, så pris dig lykkelig og brug det til at give en gave til viben.

Undlad at jordbearbejde omkring den våde lavning og nyd i stedet de urter og insekter, som indfinder sig, og som viben og dens unger lever af. Lavningen er ikke kun til gavn for viben, men også forskellige smådyr

som padder og fugle som sanglærker og agerhøns har gavn af den.

En lærkeplet laver man jo egentlig for sanglærken som et helle, hvor den kan lægge sin rede uden at blive forstyrret. Man anlægger dem helt simpelt ved at undlade at dyrke tørre pletter i marken, lige som man med vibelavninger undlader at dyrke de våde. Har man ikke oplagte, tørre pletter i marken, kan man skabe et godt alternativ ved at løfte såmaskinen nogle meter forskellige steder på marken. Husk at køre uden om pletterne eller løfte maskineriet, når du eller en medarbejder senere færdes i marken.

En stribe med reduceret udsædsmængde eller en barjordsstribe i udkanten af marken hjælper ikke blot viber men en lang række dyr med at finde føde og varme. Placer gerne denne form for tiltag i nærheden af

enge eller brakarealer, hvor de gør mest gavn.

Regler for tilskud og støtte Holder du hver lærkeplet og vibelavning under 100 kvm., behøver du ikke bekymre dig om at tegne dem ud i forhold til støtte og tilskud.

Barjordsstriber må maks. være tre meter brede, og tilsammen må naturtiltagene maks. fylde 10 pct. af markens areal. Vær desuden opmærksom på, at vibelavninger ikke har en gødningskvote, og snak derfor med din konsulent om at foretage en korrektion, hvis du anlægger en vibelavning.

Læs mere På okologi.dk/natur kan du læse meget mere om natur, og om hvad du kan gøre for at skabe en sund og rig natur på din gård.

Grobund for innovation, vækst og troværdighed Økologiske landmænd og fødevarevirksomheder har brug for forskning og udvikling, der både øger produktiviteten og samtidig reducerer miljø- og klimabelastning, men også sikrer biodiversiteten i mark og landskab og en fortsat høj dyrevelfærd Den danske økologi har gennem mange år været præget af udvikling, innovation og høj vækst. Med en markedsandel på over 13 pct. i 2017 er Danmark det land i verden, hvor den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i dagligvarehandelen er størst.

Aldrig før har der været solgt, eksporteret og efterspurgt så mange økologiske fødevarer i Danmark – en tendens der er fortsat stigende.

Men, én af forudsætningerne for, at forbrugerne bliver ved med at købe økologiske varer, er, at de fortsat kan have tillid til, at danske økologiske produkter bidrager til samfunds-

mæssige goder og tager hensyn til dyrevelfærd, miljø og klima.

ICROFS arbejder derfor målrettet for at skabe ny viden og udvikle nye løsninger sammen med forskere, økologiske landmænd og virksomheder.

For eksempel i forhold til genotyper af både dyr og planter, der bedre passer til en økologisk produktion, og nye produktionssystemer der i endnu højere grad tilgodeser husdyrenes sundhed og velfærd og samspillet mellem plante- og husdyrproduktionen.

Et bæredygtigt landbrug kræver udvikling af nye metoder Klimabelastning fra fødevareproduktionen er én af de udfordringer, hvor der er spændende løsninger, som oven i købet passer særligt godt til danske forhold. Forskningen viser, at omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene og håndtering af husdyrgødning i kombination med bioraffinering og biogasproduktion kan forbedre klimaprofilen; nye dyrkningssystemer, der kan øge kulstoflagringen og minimere udledningen af lattergas ved

hjælp af nye sædskifter, efterafgrøder og dyrkningssystemer med minimeret jordbearbejdning er også en del af løsningen.

Det danske landbrug er til stadighed afhængig af importeret foderprotein i form af soja; her viser forskningen, at der lokalt kan dyrkes gode alternativer, for eksempel hestebønner.

Protein udvundet fra kløvergræs gennem bioraffinering åbner også op for nye perspektiver for at kombinere lokal produktion af protein med øget kulstoflagring i dyrkningsjorden - til gavn for klimaet, reduceret udvaskning af næringsstoffer til miljøet og forbedret næringsstofforsyning til det økologiske sædskifte.

En anden essentiel udfordring er, hvordan man effektivt og sikkert tilbagefører de næringsstoffer, der tages væk fra de økologiske landbrug i form af føde til mennesker og dyr.

Husdyrene er et centralt element i den økologiske produktion, og flere af vores projekter arbejder med optimal næringsstofudnyttelse på bedriften med fokus sat på kombination af dyr og planter.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Jakob Sehested, centerleder, og Helene Uller-Kristensen, kommunikationsmedarbejder, ICROFS

Der er også behov for at udvikle den cirkulære bioøkonomi for dermed at kunne etablere sikre og bæredygtige metoder til at tilbageføre næringsstoffer fra samfundet (spildevand og kildesorteret organisk affald) til det økologiske landbrug.

Samarbejde med forskningens brugere er med til at sikre implementering i praksis ICROFS arbejder for, i et fortsat tæt samspil med sektoren, at afdække konkrete aktuelle vidensbehov og ikke mindst at sikre kort vej mellem ny viden og dens implementering i praksis hos økologiske landmænd og virksomheder.

På vegne af GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet, koordinerer ICROFS det økologiske forsknings-,

udviklings-, og demonstrationsprogram Organic RDD, hvor der netop er udbudt 29,5 mio. kroner. Puljen er øremærket til forskning og udvikling, som kan gøre økologisk landbrug og fødevareproduktion mere miljø- og klimavenlig, fremme recirkulering og forbedre næringsstofforsyningen.

Forskningsprojekterne skal skabe basis for erhvervsrettet og praksisnær viden, som understøtter fremtidig vækst og troværdighed.

Fristen for at indsende ansøgninger er d. 21. maj kl. 12.00.

Få mere information om Organic RDD 5 og følg med i nyheder fra vores projekter på www.icrofs.dk eller tilmeld dig nyhedsbrevet ICROFS NYT på https://bit.ly/2TKN7hS

MARK & STALD

29. marts 2019 nr. 643

AFGRÆSNING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Godt hjulpet på vej af uhensigtsmæssige regler for tilskud til naturpleje, er den mest værdifulde natur i Danmarks på retur. Op mod halvdelen af de vilde blomster vokser på overdrev, som er en ekstrem truet naturtype, der er så efterstræbt, at kun 1 pct. af naturen i Danmark er overdrev. »Overdrev er opstået i kombinationen af tørre arealer med græs, urter og lidt trævækst, som har været udsat for afgræsning i en meget lang periode. Denne drift har ført til arealer med høj biodiversitet, hvor dyrenes afgræsning spiller en nøglerolle, fordi dyrene holder arealerne lysåbne, skaber forstyrrelser og såbede for urternes frø. De blomstrende urter giver liv for insekterne og dermed også fuglene, og deres gødning er også levesteder for biller og insekter,« siger Bo Levesen, der er biolog i Vejle Kommune.

Qua sit arbejde samarbejder han med en række dyreholdere, som med hjælp fra kommunes mange kogræsserlaug, har dyr til at passe naturarealerne i Vejle Kommune.

Han har derfor også engageret sig i HPA, som praktiseres af flere af kommunes samarbejdspartnere. »De fleste er enige om, at holistisk afgræsning er fremragende på landbrugsjord, men på naturarealer kan det gøre ubodelig skade, hvis det ikke anvendes i en tillempet form.

Især insekterne har det svært på en holistisk afgræsset mark, for kreaturer spiser blomster, og de, der ikke er ædt, er trampet ned,« siger Bo Levesen. Han tilføjer: »I Vejle Kommune samarbejder vi med dyreholderne om afgræsningen, og det kan lade sig gøre at afgræsse naturen holistisk.« Græsning skal tilpasses naturen Afhængig af, hvilken naturtype der skal afgræsses, foreslår Bo Levesen forskellige strategier. »Overdrev, der skal afgræsses efter principperne for holistisk afgræsning, skal samhegnes med andre arealer, hvor kreaturerne kan græsse, når urterne på overdrevet blomstrer og sætter frø. Dyretrykket skal helt ned på 0,1 DE, og om foråret og efteråret kan man så afgræsse area-

Naturligt dyretryk

Plantetilvækst i løbet af et år

Illustration viser forskellen på græsning, som den ville foregå i naturlige rammer, hvor dyrene lever af arealet hele året. I løbet af sommeren vil der ske en stor tilvækst, som dyrene ikke kan græsse ned. Til gengæld er der ikke flere dyr, end at der også er foder til dem alle om vinteren. Ved helårsafgræsning vil kreaturerne tabe sig om

December

November

Oktober

Dyretrykket ved udbinding

vinteren; men i løbet af foråret genvinder de hurtigt deres huld.

Den røde kurve viser, hvordan udbinding med mange dyr i sommermånederne er ude af balance i forhold til den naturlige afgræsning, som tilstræbes i naturplejen.

Bo Levesen

Sårbar natur tåler ikke højt dyretryk i sommermånederne.

lerne holistisk,« siger Bo Levesen.

Støttereglerne, som kræver, at arealerne enten er synligt afgræssede 15. september, eller at der er et fast dyretryk i sommermånederne juni, juli og august, animerer ifølge Bo Levesen landmændene til at overgræsse arealerne. »Men det kan lade sig gøre at afgræsse til gavn for biodiversiteten inden for regelsættet; men det kræver, at man er dygtig,« siger Bo Levesen.

Han fortsætter: »Ulykkerne starter, fordi man tager dyrene hjem på gården i oktober, og først sender dem på græs igen i maj. Det bedste er, at der er et fast, lavt dyretryk på arealerne. Om vinteren og det tidlige forår ville kreaturerne begynde at æde af buske og træer nu, fordi græsset her i marts er bidt helt ned. Hen over sommeren vil kreaturerne ikke kunne følge med til at græsse hele arealet af, og urter og insekter vil få en chance på overdrevet. Sådan ville det foregå i naturen, og sådan bør det foregå, når vi plejer den.«

sesiv hurtigt bliver en del af vegetationen på de våde arealer, leverikter bliver et velfærdsproblem for kreaturerne, og samtidig kan man ikke løse plejeopgaven ved at brakpudse eller slå arealet, for maskinerne kan ikke køre på de fugtige arealer,« siger Bo Levesen.

Han hælder lidt til, at man måske bare skal lade de våde lavbundsjorde være. Med tiden vil pil og birk indfinde sig, hvilket set fra naturens side slet ikke er så dårligt. »Resultaterne fra Biowide-projektet, som målte biodiversiteten på 130 lokaliteter i Danmark, viser, at gamle pilemoser er de mest artsrige lokaliteter. Men vil man absolut afgræsse de våde enge, en holistisk afgræsning en udmærket beskyttelse mod angreb af leverikter, fordi der går lang tid imellem, at dyrene afgræsser arealerne; men når de står under vand, fordi åen går over sine breder om sommeren, skal de ikke afgræsses. Først når engene er tørre igen senere på året, kan man sende dyrene på græs igen - og så vil det i øvrigt være en god idé at sænke dyretrykket fra 0,8 DE til 0,3 DE,« siger Bo Levesen.

Våde enge giver problemer Marginale jorde - som våde, afgræssede enge - har en begrænset biodiversitet, og plejen af dem er en udfordring. »Afgræsningen er dårlig, fordi ly-

September

August

Juli

Juni

Maj

April

Marts

Februar

Holistisk Planlagt Afgræsning, HPA, har med etablering af en ny forening for landmænd, der praktiserer HPA, fået et fast ståsted her i landet; men biolog Bo Levesen fra Vejle Kommune advarer mod ukritisk at bruge HPA på naturarealer

Januar

Kreaturer spiser blomster

Rige og fattige kær Lavmoser - eller kær - underinddeles i fire hovedtyper: ekstremfattigkær,

fattigkær, rigkær og ekstremrigkær.

I et fattigkær stammer vandet fra regnvand og fattigkærene er derfor næringsfattige. Rigkærene derimod er først og fremmest våde, fordi grundvandet står højt. Rigkærene er derfor rige på mineraler - blandt andet kalk. »Disse naturtyper skal afgræsses meget ekstensivt, og i nogle år, skal dyrene slet ikke lukkes ud på arealerne, og når de afgræsses, skal det primært ske om efteråret,« siger Bo Levesen.

Han foretrækker heste som naturplejere i kærene - og for den sags skyld også alle andre steder. »De skal ikke bruge tid på at tygge drøv, så de kan æde uafbrudt, og så spiser de kun græs. Urterne får lov at stå,« siger Bo Levesen.

Gavner naturen på agerjorden Han samarbejder blandt andre med Michael Kjerkegaard, som er medstifter af foreningen for HPA. Sammen har de udviklet strategierne for at afgræsse arealerne, også som holistisk afgræsning, hvor dette har været muligt. »Som sagt er holistisk afgræsning, der kører stringent, ikke egnet til naturarealer. Til gengæld kan vi konstatere, at agerjord, der afgræsses holistisk, hurtigt giver høj biodiversitet på markerne. Vi har fundet sjældne møgbiller på holistisk afgræssede marker, der for kun fem år forinden var kornmarker,« siger Bo Levesen.

Bo Levesen har bidraget med sin viden til et Faktaark, som Seges’ naturmedarbejdere snart sender på gaden. På Faktaarket kan landmanden finde gode råd om brug af holistisk afgræsning i naturen. »Og er man i tvivl om, hvilken græsningsstrategi man skal vælge, så er det altid en god idé at kontakte en naturmedarbejder i kommunen,« siger Bo Levesen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Ny forening skal udbrede holistisk planlagt afgræsning Næsten 100 deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling fortsatte direkte til den stiftende generalforsamling i Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning, HOPLA FORENING FOR AFGRÆSNING: Der var stor interesse for at høre om holistisk planlagt afgræsning og ikke mindst for at være med til at stifte en forening, som skal fremme denne afgræsningsform i Danmark.

Det skal ifølge den nye forenings vedtægter blandt andet skal ved at fremskaffe, udbrede og udveksle viden blandt danske landmænd om holistisk planlagt afgræsning.

Samtidig vil den nye forening arbejde aktivt for at øge kendskabet til holistisk planlagt afgræsnings positive indflydelse på klima og miljø.

Kamp om pladserne På den stiftende generalforsamling blev det vedtaget, at et medlemskab af foreningen kommer til at koste 500 kr. om året. Der blev ligeledes valgt en bestyrelse. Og interessen for at sidde i bestyrelsen var så stor, at stemmetællerne kom på arbejde.

I alt skulle der vælges 7 bestyrelsesmedlemmer og én suppleant. Følgende blev valgt til bestyrelsen: Uffe Worm, Michael Kjerkegaard, Rasmus Kjærulff Rasmussen, Marie Pedersen, Carsten Markussen, Mikkel Poulsen og Thorkild Nissen.

Leif Rørbye blev valgt til suppleant.

Kontakt til HOPLA I begyndelsen af april mødes bestyrelsen, og på dette møde vil der blive valgt en formand, næstformand, kasserer og sekretær. Vil du inden da gerne i kontakt med HOPLA kan du kontakte Carsten Marcussen, der er én af initiativtagerne bag den nye forening. Carsten Marcussen kan træffes på mail: fcm@oerd.dk og på tlf: 3062 7215 ib@okologi.dk

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. marts 2019 nr. 643

Halvdelen af alt frisk frugt og grønt er økologisk i Fazers danske kantiner, hvor bæredygtighed og økologi er faste ingredienser.

Gæsten skal kunne smage årstiden med bind for øjnene Fazer Food Services driver 174 kantiner i Danmark og de forsøger hele tiden at være et skridt foran kunderne, når det gælder bæredygtighed FOODSERVICE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

’Missionen er mad med mening.’

Sådan begynder Morten Hammerich forordet til Fazer seneste CSR-redegørelse, hvor de fleste punkter er bundet op på forskellige af FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Gennem de seneste tre år har de 174 kantiner, som Fazer Food Services driver i Danmark reduceret mængden af kød med 40 pct., så kødet nu kun udgør 11 pct. af det samlede fødevareindkøb.

De nødvendige proteiner kommer i voksende omfang fra linser, bønner og diverse kerner, og andelen af frisk frugt og grønt er samtidig vokset fra godt 40 til ca. 50 pct., og en voksende mængde grøntsager, rodfrugter og kål kommer fra danske producenter.

Samlet har det gjort kantinemenuen mere klimavenlig, og direktøren for Fazer Food Services, Morten

Hammerich, mener, at der i alle dele af samfundet er behov for at gøre op med mange årtiers manglende respekt for et voksende overforbrug.

Som frontfigur for Nordens største kantineoperatør arbejder han ud fra en grundholdning om, at alle har et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling. Den danske gren af den finskejede koncern har således en ambition om, at 90 pct. af kantinerne skal have en økologiandel på mindst 30 pct., så de kan leve op til kravene bag det økologiske spisemærke i bronze (30-60 pct. økologi).

Gennem de seneste år har den gennemsnitlige økoandel ligger på ca. 40 pct., og når kun tre ud af fire Fazer-kantiner i øjeblikket har et spisemærke, skyldes det enten, at kantinen har været under Fazers vinger så kort tid, så dokumentationen for de økologiske indkøb endnu ikke er på plads, eller at kantinen får maden fra en anden Fazer-kantine, og dermed ikke selv kan opnå spisemærket.

Vi er nødt til at have holdninger »Som kantineoperatør er vi nødt til at have nogle holdninger. Vi forsøger ikke at have alle råvarer hele året. I vores kantiner skal gæsterne med bind for øjnene kunne smage, hvilken årstid det er,« forklarer Morten Hammerich, om en af grundtankerne bag Fazers kantinekoncept.

For at illustrere, hvad han mener, har han inviteret Økolgisk.nu på frokost i kantinen i tøjgiganten Bestsellers kontorkompleks på havnefronten i Aarhus. Fra kantinen har de spisende udsigt over havnen via store panoramavinduer, og hvis de hæver blikket fra de mange skåle med fristende salater og portionsanretninger med kød og fisk på de tre identiske buffeter, kan de følge køkkenpersonalets arbejde i det åbne køkken. Denne dag sørger 11 ansatte for, at buffeten hele tiden er trimmet og lever op til den høje standard, som i 2018 gav kantinen ’Årets kvalitetspris’, som er en intern Fazer-pris.

Væk med overflødighedshornet »Op gennem 80’erne og 90’erne skabt kantinerne en illusion om, at frokosten skulle bestå af et overflødighedshorn af salater og tilbehør.

Jeg tror, at udviklingen går i retning af en indskrænkning af sortimentet, og hvor det tidligere var kutyme at stille store fade med kød ind på buffeten, bruger vi i dag portionsanretninger. Det handler meget om spacemanagement, hvor man placerer de grønne og sunde og ofte også billigste fødevarer forrest i buffeten,

Buffet-breakdown er et fast ritual før frokosten, hvor alle ansatte i kantinekøkkenet samles for at gennemgå dagens menu, så alle er klædt på til at svare på gæsternes spørgsmål om, hvad de enkelte retter består af.

Fazer Food Services A/S ►►Selskabet er en del af den finske og familieejede Fazer-koncern. ►►Fazer driver 174 kantiner i Danmark ►►42 i Jylland ►►15 på Fyn ►►117 på Sjælland ►►Kantinerne bespiser dagligt 50.500 gæster ►►Medarbejdede: ca. 1100 ►►Siden 2012 har 40 pct. af råvareindkøbet været økologisk ►►126 kantiner har det økologiske spisemærke i bronze, mens fire har sølvmærket

siger Morten Hammerich.« På den måde kan Fazer være med til at dreje gæsterne i den retning, som giver mest ernæringsmæssigt værdi. »Nu kan vi nok ikke gøre så meget mere ved det grønne. Så nu handler det om linser, bønne og kerner, for folk skal have nogle proteiner, siger Morten Hammerich, som dog ikke tror på, at kødet bliver faset helt ud. »Jeg tror, kød bliver lidt en luksusvare, hvor man går efter bedre etik.

Vi kigger meget efter velfærdskød.

Dyr der har bedre plads, og dyr der går ude hele året, og vi vil gerne have velfærden, økologi og lokale varer ind. Det falder os ikke specielt svært, for det giver jo god mening.« Nøglen til succes er enkel Morten Hammerich blev ansat i Fazer i 1996. Da lå omsætningen på ca. 60 mio. kr. I dag har den krydset 730 mio. kr., og der er plus på bundlinjen hvert år, og det er resultatet af en enkel og målrettet filosofi. »Vi skal sørge for, at det, vi laver, er så sundt og så rigtigt i forhold til den verden, vi lever i. Det kan vi især mærke i disse år, hvor der er et støt stigende fokus på bæredygtighed«.

Firmaet har af samme grund knyttet sin strategi tæt op af FN’s verdensmål, hvor nedbringelse af CO2

står højt på dagsordenen, og ifølge Morten Hammerich er nøglen til Fazers succes i virkeligheden ret enkel. »Vi ved, hvad vi laver Vi gør ikke rent, vi tømmer ikke andre skraldespande end vores egne, eller rydder sne. Vi holder os til vores kerneforretning. Jeg har den filosofi, at jo mere man vil, jo vanskeligere er det at finde de medarbejdere, som kan deres metier til bunds. Så bliver man mere generalist end specialist. I vores køkkener skal medarbejderne brænde for sagen. De skal kende deres kunder, og de skal kende råvarerne og sæsonerne, siger Fazer-direktøren, og afslører, at kunsten for kokkene i dag er at få relativt billige basisvarer til at ligne en million.

Vi sprang ud uden sikkerhedsnet I dag er alle ingredienserne til brødbagning og hovedparten af mejeriprodukterne,frugten og de friske grøntsager skiftet ud med økologiske varianter, og da der samtidig bliver arbejdet mere med sæsonens varer og med at nedbringe madspildet, har økologien reelt ikke gjort det dyrere at spise i Fazer-kantinerne, vurderer Morten Hammerich. »Vores stærkeste konkurrencekraft er, at vi holder, hvad vi lover.

Mere kompliceret er det ikke. Der er ingen nemme løsninger. Hver dag er en eksamen. Når der kommer 600 mennesker ned i kantinen til frokost, får vi deres dom med det samme,« siger Fazer-direktøren.

Som led i en ny koncernstrategi om social ansvarlighed ændrede Fazer i 2011 kurs i en mere bæredygtig retning. Med hjælp fra omlægningskonsulent Birte Brorsson begyndte selskabet at teste økologiske råvarer i fire udvalgte kantiner for at høste egne erfaringer, inden det økologiske koncept blev rullet ud til hele landet. »Det var lidt som at springe du fra 10 metervippen uden sikkerhedsnet, men det viste sig hurtigt, at vi ved relativt enkle tag kunne nå op på 40 pct.« Siden 2018 har Fazer udelukkende brugt økologiske æg, og selskabet køber årligt ca. 4.000 ton økologiske fødevarer.

MAD & MARKED

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

I Fazers kantiner spiller størrelsen en væsentlig rolle Fazers danske kantiner er blevet endestation for mange økologiske grøntsager fra danske avlere FOODSERVICEGROSSIST AF JAKOB BRANDT

Tæt på halvdelen af alt den frugt og grønt, som Duo Frugt hver uge leverer til de 174 offentlige og private kantiner, som Fazer Food Services A/S driver i Danmark, er økologisk.

Og mange af varerne er trukket op af jorden hos danske økologer, der af flere grunde betegner salg til foodservice som et attraktivt supplement til salget til dagligvarekæderne.

Det skyldes ikke mindst, at landets storkøkkener ofte efterspørger grøntsager, som er for store til dagligvarekæderne, oplyser direktør Michael Elgaard Petersen, der ejer og driver Duo Frugt ApS sammen med partneren Lars Michael Hansen. »Det vigtigste for os er at sikre et samspil mellem økologi, kvalitet og leveringssikkerhed,« siger Michael Elgaard Petersen, som grundlagde Duo Frugt i 2006 med det ene formål at levere frugt og grønt til kantinerne under Fazer Food Services.

Selv om det burde få alle advarselslamper til at blinke at gøre sig så afhængig af én enkelt kunde, har det tætte partnerskab vist sig at rumme mange plusser - både for den københavnske grossist og de økologer, som leverer rodfrugter, kål og andre grøntsager til Duo Frugt.

Vi får tid til det vigtigste »Det gør os selvfølgelig sårbare at være så afhængige af en enkelt kunde, men det betyder også, at vi vokser i takt med Fazer, som altid betaler til tiden. Vi har derfor aldrig tab på kunder, som ikke betaler, og da vi ikke skal bruge en masse tid på salgsarbejde, kan vi bruge tiden på det, som er vigtigst,« siger Michael Elgaard Petersen.

Det handler ikke mindst om at

finde frem til og udvikle og pleje det tætte samarbejder med de danske producenter, som gør det muligt for kantinerne at vælge mellem økologiske og konventionelle produkter. »Økologerne leverer typisk de lidt tungere produkter som rodfrugter, kål og kartofler, og vi kan tilbyde dem interessante aftaler, fordi vi ret præcis kan forudsige, hvor meget vi skal bruge, og fordi vi forpligter os til at tage deres varer i hele sæsonen,« siger Michael Elgaard Petersen.

Her betyder størrelsen noget Den vurdering er Kent Michael Ebbesen enig i. Sammen med hustruen Annemette Ebbesen og parrets to voksne sønner driver han frilandsgartneriet Tinggaard nord for Randers.

Her høster de hvert år porrer, knoldselleri og mange forskellige typer kål på 125 ha god kronjysk landbrugsjord, mens et tilsvarende areal bliver dyrket med korn og kløvergræs.

Hovedparten af produkterne bliver afsat til landsdækkende dagligvarekæder, men for knap ti år siden begyndte Tinggaard at levere til Fazer via Duo Frugt, som i dag aftager ca. 10 pct. af gårdens produktion.

Ud over en spredning af risikoen og større afsætningssikkerhed er det desuden en fordel for producenterne, at mange kantiner efterspørger rodfrugter, som er for store til dagligvarekæderne, da det er hurtigere at skrælle store emner. »På den måde får vi solgt noget af det, som vi har sorteret fra, og det er rart at vide, at vi hver uge kan sælge de store produkter den vej,« siger Kent Michael Ebbesen.

Han er også godt tilfreds med afregningen. »Vores priser er beregnet efter, hvad det koster at producerer grøntsagerne, og vi plejer at få det, som vi vil have,« siger den jyske økolog, som netop i disse dage er i færd med at tilplante de første marker med forskellige typer kål, så han kan være klar til en sæson, som gerne må blive mindre tør end 2018.

For Tinggard er der flere fordele forbundet med at levere økologiske kål og grøntsager til foodservicegrossisten Duo Frugt. Foto: Tinggaard

Ifølge aftalen mellem Coop og Råhandel bliver alle de lokale varer oprettet i Coops system, og de lokale producenter skal blot aflevere deres produkter et sted, så sørger Råhandel for den videre distribution ud til de lokale butikker.

Coop gør det nemt for små producenter Iværksættervirksomheden Råhandel skal hjælpe Coop med at få flere lokale og meget gerne økologiske varer i butikkerne.

LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT

Det skal være nemmere for kunderne at finde varer fra deres eget lokalområde i deres SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly eller Irma, som nu håber at have fundet nøglen til en effektiv distribution af lokale varer.

Derfor går Coop nu i samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel, som hidtil primært har formidlet produkter fra små producenter til restauranter og cafeer, men nu er selskabet klar til at udbygge samarbejdet med sit netværk af producenter, hvoraf mange er økologiske.

For de små producenter betyder det, at de fremover kan nøjes med at køre varerne ud til et lokalt opsamlingssted, hvorfra Råhandel sørger for at samle og distribuere varerne ud til butikkerne i lokalområdet.

Coop og andre dagligvarekæder har gennem flere år forsøgt at finde nøglen til en effektiv distribution af lokale fødevarer fra små producenter, og aftalen mellem Råmarked og

Coop har været længe undervejs, men nu føler begge parter, at konceptet er klart til at blive testet i større skala, og ifølge Hanna Schaldemose kommer økologien til at spille en fremtrædende rolle. »Alle æg og alt frisk frugt og grønt bliver i udgangspunktet økologisk,« siger hun.

I første omgang har det nye koncept været testet via et pilotprojekt i Roskilde-området, hvor de første syv butikker allerede er med. Flere er på vej, oplyser Coop, og ifølge Råhandel forventes yderligere 17 butikker i København at komme med i løbet af den kommende måned.

Læs mere på okologisk.nu

Pris på øko-grønt får endnu et hak ned Nyt pristjek maler et billede af et økologimarked, der er præget af benhård konkurrence.

Næsten alle supermarkeder har det seneste år skåret en kr. af priserne Dagligvarekædernes kamp om at være billigst med økologiske fødevarer fortsætter med uformindsket styrke. Det fremgår med al tydelighed af et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk netop har offentliggjort.

Heraf fremgår det, at alle kæder med Aldi som en enlig undtagelse det seneste år har barberet en pæn bid af priserne på økologisk frugt og grønt. ’Næsten alle kæder har i gennemsnit skåret mindst en kr. af prisen på hver økovare. Dermed fortsætter supermarkederne den hårde konkurrence på pris, som har vist sig i form af billigere økovare i Forbrugerrådet Tænks pristjek,’ skriver forbrugerorganisationen, Forbrugerrådet Tænk har hvert år siden 2015 tjekket priserne på en stribe økologiske basisprodukter, og

Flere økologiske producenter kan mærke de faldende detailhandelspriser på økologisk frugt og grønt i form af øget prispres. Foto: Colourbox pristjekkene viser meget tydeligt, at kæderne kæmper en indædt kamp om at være billigst på økologi, mener hvidløgsavler Lotte Lei, formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening (ØL). »Vi oplever, at flere producenter bliver presset på prisen, og jeg vil gerne advare om, at det kan ende med, at vi skal producere til lavest mulig fællesnævner. Det vil gå ud ovre både smagen og kvaliteten og vi risikere at ende med nogle produkter, som vi ikke

er interesserede i,« advarer Lotte Lei. I ØL forklarer Henrik Hindborg, markedschef for detail, at der formentlig er flere forklaringer på de støt faldende priser. ”En af årsagerne er, at der i dag er kommet så meget flow i det økologiske grøntsagssalg, at kæderne får færre kassationer. Med en større omsætningshastighed får butikkerne et mindre svin og det betyder, at de kan sætte priserne ned,” siger han. jb@okologi.dk

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

29. marts 2019 nr. 643

► ANNONCER

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Klima Rebild Hvordan reducerer vi malkekvægets klimabelastning? Bedriftsbesøg hos Martin Krogsgård, Præstevej 68, 9530 Støvring. Efterfølgende møde i Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping.

Emne: Klimaforandringerne i landbrugssektoren, sådan løses den! ved klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening.

Alle er velkomne både økologiske og konventionelle landmænd!

Tid: 4. april kl. 19-20 Sted: Præstevej 68, 9530 Støvring og derefter Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping Arrangør: KLIMA REBILD/ Grønne råd i Rebild Kommune Mentor-ordning for nye økologer Er du ny og ambitiøs økolog eller på trapperne til at blive det? Så er økologisk Landsforenings nye mentorordning måske noget for dig.

Vi har uddannet 26 erfarne økologiske landmænd til at påtage sig mentorrollen. De står klar til at møde og støtte nye økologer, der vil drive økologien vidt fagligt, økonomisk og personligt.

Interesserede mentees kan ansøge om en mentor senest 8. april.

Find den elektroniske tilmelding på okologi.dk/mentor, hvor du også kan læse mere om ordningen.

Tid: 8. april kl. 8.00-23.59 Sted: En velegnet computer nær dig Arrangør: Økologisk Landsforening Kom til Økodag søndag 14. april 2019!

Vær med til forårets festligste familieoplevelse, når de økologiske køer lukkes på græs - velkommen til Økodag 2019! Tag hele familien med og oplev køerne danse af glæde, når de lukkes på græs for første gang efter en vinter i stalden. Gårdene åbner klokken 10, og klokken 12 præcist åbnes leddene for de økologiske køer.

Læs mere på https://økodag.dk/ Tid: 14. april kl. 10-14 Sted: Økologiske gårde over hele landet Arrangør: Økologisk Landsforening i samarbejde med landmænd, Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Løgismose og Hansens Mejeri Åbent Hus: Yversundhed og celletal hos den ældre ko Ved at øge køernes levealder i besætningen reduceres klimaaftrykket og ressourcespildet, og samtidig er der mulighed for at opnå bedre dyrevelfærd og bedre økonomi. Men det kræver de rette strategier og tiltag på besætningen. Se og hør hvordan til Åbent Hus hos Bjarne Nebel, Them. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark sætter fokus på malkekøers holdbarhed. Ved at øge køernes levealder i besætningen reduceres klimaaftrykket og ressourcespildet, og samtidig er der mulighed for at opnå bedre dyrevelfærd og bedre økonomi. Men det kræver de rette strategier og tiltag på besætningen. Derfor inviterer vi til inspirationsdag hos en mælkeproducent, hvor køernes holdbarhed er i fokus.

Pris for at deltage er 100 kr. pr. bedrift og tilmelding er bindende.

Tilmelding via https://okologi.dk/kalender senest 24. april kl. 12.00.

Tid: 1. maj kl. 10-13 Sted: Bjarne Nebel, Sebstrupvej 69, 8653 Them Arrangør: Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark

n TID & STED 4. april kl. 17-21. Biodynamisk havekursus. Forårets arbejde i gartneri, have, drivhus m.m. Herthas gartneri, Landsbyvænget 14, 8464 Galten ved Århus. Tilmelding: birtheholt@live.dk, 3095 4577.

Pris 500 kr. incl. let aftensmad og forfriskninger. Arr: Birthe Holt, gartner på Herta.

Søndag d. 7. april kl. 15-17. Søndagsfortællinger i Orangeriet.

Små fortællinger af lokale fortællere. Kom og nyd den hyggelige og grønne stemning i Orangeriet.

Forundringens Have, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing Se programmet på forundringenshave.dk. Gratis.

Kaffe og kage kan købes for en 20,- Tilmelding ikke nødvendig.

Arr: Forundringens Have.

9. april 17-20. Forundringensbuffet & rundvisning i Forundringens Have. Forundringens Have, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se programmet på forundringenshave.dk. Pris: voksne 200 kr. børn 150 kr. Tilmelding: Senest dagen før på Vestjyllands Højskole tlf. 9675 3777 / Birtha Toft 2344 9594 oeko@vestjyllandshojskole. dk. Arr: Forundringens Have.

7. maj 17-20. Forundringensbuffet & rundvisning i Forundringens

Have. Forundringens Have, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se programmet på forundringenshave.dk. Pris: voksne 200 kr. børn 150 kr. Tilmelding: Senest dagen før på Vestjyllands Højskole tlf. 9675 3777 / Birtha Toft 2344 9594 oeko@vestjyllandshojskole. dk. Arr: Forundringens Have.

Under Tid & sted bringes oplysninger om relevante arrangementer, redaktionen gøres opmærksom på i god tid inden aflevering til trykkeriet. Er der plads, er der en god sansynlighed for, at oplysningerne kommer med.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer

Udkommer 3. maj 31. maj 28. juni

Annonce deadline 23. apr.

21. maj 18. juni

Nr. 644 645 646

30. august 27. sept.

20. august 17. sept.

647 648

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

www.lokaløkologi.dk n Bog-nyt

Nyt mobilt produktionssystem for slagtesvin integreret i markdrift Vi vil gerne invitere dig med interesse for svineproduktion til at deltage på et dagsarrangement. Produktion på friland er motiveret af mere dyrevelfærd, men dyrenes gødning kan give miljømæssige udfordringer.

I projektet ”Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften” hos Hans Henrik Thomsen på Hallundbjerg, som løber fra 2017-2020, undersøger vi om det er muligt at have slagtesvin på friland, hvor næringsstoffer fra grisenes gødning udnyttes i planteproduktionen i stedet for at tabes til miljøet.

Mere information og tilmelding kan ske til Lone Andreasen, la@okologi.dk Tilmelding er nødvendig.

Tid: 9. maj kl. 10-15 Sted: Vi starter Hellumvej 60, 9740 Jerslev Arrangør: Økologisk Landsforening Økologisk Kornfestival Så er der åbnet for tilmeldingen til den økologiske kornfestival d. 26.–28. juni på Kalø. Kom og få inspiration til dyrkning af nye kornsorter og udvikling af kvalitets kornprodukter.

Den økologiske kornfestival er for dig, som er: • Landmand med interesse for produktion kvalitetskorn • Bager, mel- eller øl producent, der søger ny inspiration til din produktion • Forsker med speciale i udvikling af kvalitetskorn.

Læs mere og tilmeld dig her: www.edcf2019.com Tid: 26. juni kl. 9.00 - 28. juni kl. 16.00 Sted: Skovridervej 3, 8410 Rønde Arrangør: SEGES Økologi Innovation Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Vegansk luksus. Morten Bang Olsen. 227 s. 329,95 Kr. FADL’s Forlag.

Morten Bang Olsen savnede en kogebog med opskrifter på vegansk mad til gourmetnørden, og da han er uddannet kok og har en fortid i flere toprestauranter, skrev han den selv.

For mange spiseborde vil det være en ny og anderledes oplevelse, men når man kigger på Martin Dyrløvs billeder, ser det meget indbydende ud, og man får lyst til at smage – og opskrifterne er skrevet, så alle med kendskab til almindelig madlavning kan være med.

Håndbryggerens bog om humle.

Karl Christian Gubi Schmidt.

134 s, 249,95 kr. Turbine.

Det er på tide at få humledyrkning tilbage i haverne og gang i hjemmebrygningen af øl med et personligt præg. Hvis du er enig med forfatteren heri, og har et passende stykke jord, er det bogen her, du skal have.

Læs om humlens historie, forskellige humletyper, dyrkningsvejledning og -problemer, og om forskellige opskrifter med humle. Og så er det for øvrigt en ganske nydelig og interessant plante.

AB

29. marts 2019 nr. 643

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ANNONCER ◄ Følg med på okologisk.nu

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

email: bestilling@bioselect.dk

Er du den vi mangler?

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek i 2019 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk.

Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Med projektstøtte fra

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk På denne hjemmeside vil du finde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoffer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

I projekt LivSalling er vi i gang med at udvikle et demonstrationsbrug, med 25 jerseykøer og opdræt. Nogle af stikordene i projektet er; fondseje, hollistisk afgræsning, sen fravænning og uddannelse af unge.

Vores nye kollega skal med en kvægfaglig baggrund som f.eks. driftsleder, have lyst og evne til at navigere i et til tider kaotisk miljø imellem innovation, unge mennesker og udvikling.

Vi kan tilbyde hel eller deltidsbeskæftigelse, mulighed for tjenestebolig, mulighed for egen driftsgren af grønsager eller lignende, smuk beliggenhed nær fjord og strand, innovativt miljø, og en afvekslende dagligdag som en del af den lokale landbrugsudvikling.

Vores køer sæsonkælver, og vi skal starte malkning i det tidlige forår, - så du må gerne være parat snart!

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Hø sælges. Økologisk kløvergræs- og lucerne-minibigballer á 250 kg på Midtsjælland. Slået 25. maj. Steen Nørhede tlf.

2068 9797.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

HUSK Der er deadline for annoncer til næste nummer 24. april Avisen udkommer 3. maj.

Er du nysgerrig?

– se mere på livsalling.dk, og ring eller skriv til projektleder Sven Irgens-Møller tlf. 21 47 90 23 eller sim@skivephs.dk

SLUT med at skulle afhænde overskydende medicin når du har et sygt dyr

Bed din dyrlæge om kun at udlevere den dosis, du skal bruge Siden 1. januar har du kunnet bede din dyrlæge om kun at udlevere den mængde medicin, som du skal bruge til at behandle dit dyr.

Det er resultatet af en mangeårig indsats fra Økologisk Landsforening med opbakning fra blandt andre Dyrlægeforeningen. Det har ikke være nemt at få igennem. Nu skal vi vise, at det var vigtigt.

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

God påske

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

l Det gør din hverdag nemmere, du undgår at skulle huske at bortskaffe retsmedicin l Du undgår risiko for overtrædelse af regler som følge af, at du har glemt en medicinrest l Du er med til at sikre en ansvarlig omgang med medicin og begrænse mængden af miljøfremmed affald l Du er med til at få en mere retvisende statistik på medicin forbruget i økologien.

Husk det næste gang du skal behandle et dyr

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Projekt LivSalling søger projektdeltager med solid erfaring, viden og lyst til at arbejde med udviklingen af projektets malkebesætning

n KORT & GODT

29. marts 2019 nr. 643

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG KRASSERI PÅ MARKEN

FAGLIGT TALT

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Uh. Ah. Argh. Vi kender alle lettelsen af at få krasset et sted, hvor det klør, som vi ikke selv kan nå. Er du klar over, at brancheaftalen for produktion af økologisk mælk og kød anbefaler mulighed for hudpleje på folden, når dyrene ikke har adgang til hudpleje i stalden? Altså mulighed for at få sig krasset godt og grundigt.

Det er især kvier og goldkøer, man skal være opmærksom på, hvis de ikke er på stald i løbet af døgnet og her har en børste.

Hvordan man opfylder denne anbefaling om mulighed for krasseri er op til en selv.

på, er smittespredning. Det bliver desværre Det kan være en fast børste, som den på mere og mere udbredt at se ungdyr på billedet, der er taget ved Torben Hørlyck græs, som bliver inficeret med sygdommen Jørgensen. Den er god, hvis man praktiserer Pink Eye. foldskifte på sædskiftemarker og ikke har Pink Eye er en infekmulighed for at hverve den nedertion i øjet, som menes at komme med en beste ende af læhegstemt flue. Den er menet til kløpind. Det Det er især kvier og er nemlig en anden get smitsom og yderst goldkøer, man skal mulighed. Men være opmærksom på, smertefuld for det det gælder ikke at ramte dyr, hvis pupil hvis de ikke er på stald i løbet af inddrage hjørner på bliver helt mælkehvid, døgnet og her har en børste. Hvor- stikker ud af øjet som vand- og fodertrug eller eventuelle en kegle og i nogle dan man opfylder denne anbefahytter på marken. ling om mulighed for krasseri er op tilfælde kan resultere Og vælger man en i blindhed. Og dyrene til en selv. børste frem for en ses gnubbende deres busk eller træ, skal øjne mod andre dyr den selvfølgelig eller objekter for at være funktionel. finde lindring.

Det vil sige, at Har man således en børstehårene ikke ellers glimrende, flytmå være knækket bar børste, som må eller slidt af. Noget så simpelt som en pæl være at anbefale, skal den tages med hjem gravet ned i jorden, kan også godkendes. til rengøring og desinficering på lige fod med Den kan bare ske at stå i vejen på et senere dyret, der skal isoleres fra flokken og hjem tidspunkt. til behandling. Så husk at få tænkt krasseri med ind i dine foldplaner for den kommende En anden ting, man skal være opmærksom sæson. Det vil være en lettelse for dyrene.

“

Græsprotein kan ikke smages i kødet En milepæl blev nået i forskningsprojektet SuperGrassPork, da kødet fra de første grise, der er opfedet på græsprotein, blev prøvesmagt hos Danish Crown i Herning GRÆSPROTEIN

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Gennem en årrække har forskere i forskellige projekter arbejdet med at udvikle protein til enmavede dyr af kløvergræs. De er nået langt. Selve udvindingsteknikken er udviklet og klar til storskalaproduktion. Og i projektet SuperGrassPork har grisene prøvesmagt foderblandinger med tre forskellige mængder græsprotein, og medio marts skulle kødet fra grisene så prøvesmages af en række indbudte interessenter i Danish Crowns lokaler i Herning. »Grisene vil gerne æde foderet, selv når der er tilsat relativt meget græsprotein. Dermed er der nået et afgørende resultat i arbejdet med at finde bæredygtige alternativer til importeret sojaprotein, som typisk udgør en væsentlig del af danske

grises foder,« sagde projektleder for SuperGrassPork, Erik Fog, som er landskonsulent ved Seges Økologi Innovation.

Kan dyrkes lokalt Målet er at kunne udskifte en del af det sojaprotein, som er en traditionel ingrediens i foderet til grise, med græsprotein. Lykkes det, er der et mere bæredygtigt alternativt til importeret soja. Græsset kan nemlig dyrkes lokalt i Danmark, og så har kløvergræsmarker yderligere den klima- og miljømæssige fordel, at de binder kulstof og medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof. Det lokalproducerede foder kan med andre ord blive et vigtigt bidrag til en endnu mere bæredygtig griseproduktion.

Den sidste udfordring Der er dog endnu nogle praktiske udfordringer, der skal overvindes, før fodring af grise med græsprotein er en realitet på de danske gårde.

Teknikken kræver masser af frisk græs. Derfor er der brug for mange lokale raffineringsanlæg, og det kræver store investeringer. Så udfordringen er nu at få identificeret, hvor der er basis for kommende bioraffineringsanlæg, hvem der vil producere græsset, og hvem der kan rejse den

Deltagerne smagte på fire forskellige portioner af nakkesteg. Derefter skulle de komme med deres bud på, hvilken foderblanding grisen bag stegen var blevet fodret med. Som det fremgår af billedet, var der stor uenighed blandt deltagerne. Forskerne bag SuperGrassPork tolker resultatet, som, at der ikke er forskel i smagen. Og det var det resultat, de havde håbet at få. nødvendige kapital og stå for produktionen. »Dette arbejder vi også med parallelt med dette projekt,« sagde Erik Fog.

Fakta om SuperGrassPork ►►Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab har på Forskningscenter Foulum lavet forsøg med i alt 48 grise delt i fire grupper. De har fået henholdsvis 0, 5, 10 og 15 pct. græsprotein i foderet. I slutfoderet med 15 pct. græsprotein er sojaen helt fjernet. ►►Projektet ledes af Seges Økologi Innovation med deltagelse fra Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi; Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi; IFAU, Institut for fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling; Friland A/S; Vestjyllands Andel.