Økologisk Landbrug, januar 2025, nr. 702

L ANDBRUG

31. JANUAR 2025

NR. 702

46. ÅRGANG

Medlemsavis Økologisk Landsforening

Frugt og grønt driver økologien frem Sidste år brugte danskerne flere penge på økologisk grønt end nogensinde før, og Økologisk Landsforening vurderer, at omsætningen af økologi slog rekord.

Mad & Marked, 12-13

Side 4-5

På jagt efter de gode havresorter Havren spiller en kernerolle i økologisk planteavl, og nu er en ny økologisk sort med højere udbytte snart klar til dyrkning. Samtidig tygger supersmageren Lisbeth Ankersen sig frem til den perfekte havre, som skal bruges i en ny havredrik.

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

31. januar 2025 nr. 702

Der kommer lidt lys ind gennem sprækkerne

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Midt i al elendigheden - Trumps herskesyge og trusler mod allierede, USA’s udtrædelse af Paris-aftalen, Musks påvirkning af europæisk politik samt forbrugerpriser, der stiger i takt med den globale temperatur - er der alligevel lidt lys at ane gennem

sprækkerne: Nye tal viser nemlig en betalingsvillighed og loyalitet hos en stor gruppe danskere over for økologien (læs mere om det på side 12-13).

bæredygtige valg. Og loyaliteten rækker længere end til forbrugerne, for kæderne sætter også økologi højt på dagsordenen trods denne tumultariske tid.

Ifølge tallene brugte danskerne sidste år et rekordstort beløb på økologiske varer. På trods af stadigt højere priser på dagligvarer ser vi altså en villighed til at betale mere for økologi, selvom man let kunne fristes til at skele til sin pengepung og vælge det billigere konventionelle alternativ.

Dagrofa har netop købt Aarstiderne, og dagligvarekoncernen fortæller, at en del af måltidskasseproducentens økologiske sortiment af frugt og grønt og flere af Aarstidernes private label-produkter vil finde vej til hylderne i Meny-butikkerne.

Tiltaget er det første i en række af tiltag, som Dagrofa og Aarstiderne i samarbejde kommer til at lave for at styrke den økologiske profil.

Det er værd at hæfte sig ved, for i en tid præget af økonomisk usikkerhed og globale kriser, vidner det om, at mange stadig prioriterer mere

Kort før jul præsenterede Salling Group endvidere en ny part-

SUDOKU

nerskabsaftale med Tjele Gods.

Sammen vil de skabe et økologisk brand, der kommer til at omfatte både grøntsager, mejeriprodukter, korn og kød. »Økologi er essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af grøntsager, mejeriprodukter, bagerbrød og kød, og netop det parameter er dybt forankret hos Tjele Gods. Vi har igennem flere år tilbudt vores kunder et flot økologisk udvalg i føtex og Bilka, men med det nye samarbejde med Tjele Gods ønsker vi at tage de næste skridt. Vi glæder os til at vise kunderne vores nye økologiske varer,« sagde Rikke Lynggaard, kategori­direktør i Salling Group, da samarbejdet blev præsenteret.

Det er tegn på, at selv under

økonomisk pres ser de store spillere i dagligvarebranchen et potentiale i økologien, der rækker langt ud over de aktuelle udfordringer.

Tænk engang hvor meget mere økologien kunne vokse, hvis regeringen ville styrke rammerne for økologien.

Den bør alvorligt overveje differentieret moms og give flere midler til forskning i økologisk landbrug, herunder forædlings- og avlsarbejdet, så økologerne ikke fortsat skal være afhængige af konventionelle sorter og dyreracer, og så skal den som minimum sikre, at skolemadsforsøget bliver mere eller mindre fuldt økologisk, så vi ikke skal udsætte vores børn for pesticidrester.

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK 1. Angst, Alzheimers-lignende symptomer og inflammation i hjernen: Nyt studie sår tvivl om glyphosats »sikre« grænse 2. Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden 3. Lego har købt Danmarks første skovlandbrug, og det skaber uvished om den økologiske drift 4. Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt sort-hvid billede - her er, hvad han laver i dag 5. Vestpå måtte Mikkel Berggreen se langt efter økologiske råvarer, så nu dyrker han dem selv - og forærer dem væk Læs flere nyheder på www.økonu.dk

Se løsning på side 19

UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.100 ISSN 2596-8181

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317

TRYK OTM Avistryk Ikast Forsidefoto: Uffe Bregendahl

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

31. januar 2025 nr. 702

MARK & STALD

SIDE 10 - 11

SIDE 8

Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 9

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 12 - 18

SIDE 15

SIDE 11

Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt foto - her er, hvad han laver i dag

Coop indleder offensiv for det økologiske grisekød

Politik & udvikling Side 10-11 - Minister afviser forslag om mere økologi på arbejdspladsen - Rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer - Nu skal økologien på museum

Side 16-17 - Mejeriforeningen overtager forbrugereventet Økodag - Butikker øgede økologisalget markant via nudging-projekt - I 35 år har Ø-mærket skabt bedre dyrevelfærd, biodiversitet og drikkevand. Det skal fejres

Mad & Marked Side 12-13 - Øget salg af frugt og grønt løftede det økologiske salg til ny rekord i 2024 - Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder

Side 18 - Aarstidernes økologiske produkter flytter fra måltidskasserne til butikshylderne i Meny - Aarstidernes varer skal dække alle døgnets måltider

Læs også: Mark & stald Side 4-5 - Øko-havre med højere udbytte er på vej - Pesticidrester kan smages, siger professionel supersmager Side 6-7 - Økologien kan vokse og få næringsstoffer nok uden at øge husdyrproduktionen - 150-årigt forsøg giver unikt indblik i, hvordan gødskning påvirker planter og bier negativt - Et miks af bælgplanter og græs styrker jordens sundhed Side 8-9 - NYT FRA ICROFS: Projekt vil nedbryde barrierer, der står i vejen for udbredelsen af skovlandbrug - Regnorme trives langt bedre i jord under blomsterstriber end korn- og rapsmarker

Side 14-15 - Reduced vil sætte smag på maden i Dach-landenes professionelle køkkener - Dansk producenter går eksportjagt på Nürnberg-messe

Vi har brug for medlemmernes kreativitet

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

Det rumler og buldrer og brager omkring os, men alligevel står vi fast, og ser ind i et 2025, hvor det føles, som om alt kan ske. Når de store tandhjul drejer, kan vi føle os som krummer, der bliver mast i en verden blind for retning og værdier.

En blindhed, der udløser en famlen og griben efter alle strå, der synes at kunne give redning eller løsninger.

Vi står over for alt fra Trumps kontroversielle ideer til nationale trepartsforhandlinger og store spørgsmål om arealanvendelse.

I denne tid er det afgørende,

at vi holder fast i økologien, for den tilbyder mange løsninger på samfundets udfordringer gennem sin holistiske tilgang, hvor vi ser på det store billede. Forestil dig det samfund og den fremtid, du ønsker for dig selv og kommende generationer: Et samfund med sunde mennesker, næringsrige måltider uden pesticider og i balance med naturen og klimaet. Et samfund med frodigt dyreliv på markerne. Økologien er ikke kun et redskab til at nedbringe CO2-udledningerne, men også en måde at producere fødevarer på, der passer til vores fremtidige idealer. Det må og skal vi stå fast på – for i takt med økologien vokser, vil vi blive udfordret på disse områder.

Vi har til vores generalforsamling i marts givet plads til forskellige samtalesaloner om emner, der er vigtige i den økologiske fremtid og en sikring af økologisk vækst.

Det er tænkt som frø af ideer, der skal spire, vokse og udvikle sig i

Håbet er, at når vi har lavet et nyt arrangement, der med tiden vokser sig lige så stort som Økodag, vil vi nå vores mål og have et produkt, der knytter bånd på tværs i hele den værdikæde, vi repræsenterer.

fremtidige debatter og møder, så vi i fællesskab kommer til at videreudvikle politikker og holdninger, netop som økologien går fra at være niche til at blive normen. Derfor er det naturligvis vigtigt, at alle bakker op om økologien. Økologisk Landsforening har skabt et fantastisk arrangement i Økodag.

Her er det muligt at vise økologien frem, og invitere til en festdag hos mælkeproducenterne. For at bakke op om økologien, sikre Økodag, og undgå at arrangementet blev splittet op med flere udbydere, valgte vi at sælge arrangementet til Mejeriforeningen.

Herved sikres det - via et økologisk udvalg i Mejeriforeningen - at alle økologiske mælkeproducenter kommer til at stå bag Økodag.

Det er helt klart det vigtigste for os, at det vedbliver at være et fælles økologisk arrangement – for økologiens skyld. Vi i Økologisk Landsforening fik et godt beløb for brandet, og alle disse penge vil vi nu bruge

på at udvikle et nyt arrangement.

Det skal være et arrangement, der kommer bredt ud med deltagelse af alle vores medlemmer, og kan vise økologien og give eksempler på det fremtidsbillede, vi ønsker at leve i.

Håbet er, at når vi har lavet et nyt arrangement, der med tiden vokser sig lige så stort som Økodag, vil vi nå vores mål og have et produkt, der knytter bånd på tværs i hele den værdikæde, vi repræsenterer.

Hertil har vi brug for vores medlemmers kreativitet og ideer til at komme med forslag og inspiration til et nyt øko-arrangement. Intet er bestemt endnu, og vi håber på jeres hjælp, så tøv endelig ikke med at komme med ideer og inspiration.

De næste år skal økologien fordobles, og Økologisk Landsforening skal være det helt naturlige fyrtårn for denne vækst – og vi har tro på stor vækst i foreningen. Det kommer I naturligvis til at høre meget mere om i den kommende tid.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

Øko-havre med højere udbytte er på vej Typisk bliver økologernes foretrukne sorter fundet blandt sorter, der er udviklet til konventionelt landbrug, men den nye havresort NOS Conrad er målrettet de økologiske havreproducenter. Det er første gang i Danmark, at der er lavet et økologisk havreforædlingsprogram.

NYE SORTER

AF UFFE BREGENDAHL

Havre spiller en stadigt større rolle i økologien.

Det er den kornafgrøde, der klarer sig bedst i kampen mod ukrudt, og den er en god forfrugt. Derfor bliver havre ofte bliver brugt i samdyrkning af afgrøder; for eksempel med linser, bønner eller ærter.

Den er desuden glutenfri, og der er stor efterspørgsel på økologisk havre til bl.a. havredrik, havregryn og anden plantebaseret mad.

Men de seneste år er udbyttet faldet for en mangeårig populær sort, og derfor har det været afgørende at få udviklet nye. »Det er 20 år siden, at den populære nematoderesistente sort ’Dominik’ kom på markedet, og den er efterhånden faldet bagud i udbyttet.

Derfor ville vi forsøge at lave en ny havre med et højere udbytte,« forklarer Ida Marie Garder fra Nordic Seed, der præsenterede resultaterne af et forædlingsprojekt med havre ved Plantekongressen i Herning.

PROJEKT GAV MEDVIND De kolde facts har vist, at det på relativt kort tid er lykkedes at fremavle en ny havre med de rigtige egenskaber specielt målrettet mod økologer.

Efter test i værdiafprøvningen af fem nye kandidaterlinjer har sorten NOS Conrad klaret sig gennem nåleøjet.

Landsforsøg har bl.a. andet vist, at kerneudbyttet for NOS Conrad i 2024 var på forholdstal 101 (77.1 hkg/ha) mod Dominiks forholdstal 96 (73,0 hkg/ha).

Den nye sort er udviklet over en periode på syv år og har været hjulpet på vej af projektet Oatganic.

Samtidig med at udbyttet skulle være højt, var det også vigtigt, at sorten var resistent over for havrecyste-nematoder. Nematoderne

er en form for orme, der inficerer rødderne og danner cyster, og som bl.a. kan føre til, at de skadede rødder ikke kan optage nok vand, og at hårdt angrebne planter konkurrerer dårligere mod ukrudt.

BLEV FORSINKET Sorterne Dominik og Nemesis er i dag de eneste to markedsførte havresorter med resistens mod havrecystenematoder, men nu er der altså en ny på trapperne. Egentlig var det meningen, at den nye sort skulle have været markedsført i 2025, men på grund af to år med dårlige vækstforhold, har det bremset opformeringen af kvalitetsudsæd, fortæller Ida Maria Garder. »NOS Conrad er lidt forsinket, men vi forventer, at den er på markedet i 2026. De seneste to år har den været under værdiafprøvning og er blevet godkendt, og nu er vi i gang med opformeringen,« siger hun.

Sorten er faktisk en del af det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark.

Ofte bliver økologernes foretrukne sorter fundet blandt sorter, der som udgangspunkt er udviklet til konventionelt landbrug. Men i dette projekt har udgangspunktet været, at de nye havrelinjer skulle testes i økologisk jord og dyrkes efter økologiske principper. Den nye sort er altså direkte rettet mod økologerne. »Vi har lavet økologiske og semiøkologiske forsøg og har brugt resultaterne i vores modeller for at tilgodese, at havren er relativt mere populær blandt økologerne,« forklarer Ida Marie Garder.

DOBBELT RESISTENS Den udvalgte sort, NOS Conrad, har, hvad Ida Marie Garder betegner som ’dobbelt nematoderesistens’, og samtidig et højt udbytte. »Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at det er lykkedes at udvikle sorten inden for projektets varighed,« sagde hun med en vis portion stolthed ved årets Plantekongres.

Havren har været syv år undervejs, og forsøgene har bl.a. fundet sted på markerne hos økolog Henrik Kreutzfeldt ved Odder og i Sønderjylland.

Forædlingen af NOS Conrad startede i 2019 og blev undervejs støttet af projektet ’Oatganic’, der har til formål at lave ”forædling af havresorter med nematoderesistens, højt udbytte og agronomiske træk velegnet til økologisk dyrkning”.

Pesticidrester kan sm siger professionel sup Lisbeth Ankersen er professionel supersmager og har lige nu til opgave at finde den perfekte havre til en ny produktion af havredrik. De små nuancer tæller med, når hun smager på ingredienser hun kan sågar smage, om der er brugt kemikalier på markerne, fortæller hun.

NYE SORTER

Det er en af grundene til, at hun har bosat sig med kontor direkte ud til vandkanten med udsigt over Knebel Vig; så luften er ren, frisk og uden forstyrrende dunster. »Når jeg skal lave en sensorisk beskrivelse, skal der ikke være brændeovnslugt i rummet. Det handler om, at der skal være så neutralt som muligt og så få distraktioner som muligt. Der skal være tid, ro og ikke alle mulige dufte i rummet,« siger Lisbeth Ankersen, mens hun finder små poser med kornprøver frem fra en papkasse.

På Lisbeth Ankersens kontor på Mols skal det helst lugte af så lidt som muligt.

Når hun gør sig klar til at arbejde, bliver brændeovnen slukket og alle unødvendige duftforstyrrelser lukkes ude.

SKAL SMAGE 20 KERNER Lisbeth Ankersen er sensoriker og kemiker, men foretrækker at kalde sig selv for professionel supersmager og smagsnørd - af alt fra franske vine til oste eller andre fødevarer.

I dag smager arbejdet af havre.

Hun har nemlig fået til opgave at smage på 20 prøver med 10 sorter af havrekerner: 10 dyrket økologisk

TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL

og de samme 10 dyrket konventionelt. De bedst egnede skal indgå i en større produktion af havredrik. Og den proces starter altså med, at hun smager på rå havrekerner »Jo før i processen, vi kan få en indikation af, hvilken havresort der er god eller mindre god, jo billigere er det at lave en screening. Lige nu er det bare mig, der skal sidde og smage, dufte og vurdere konsistens og mundfølelse. Senere skal vi have et større setup i mellemstor skala med havrebaser og havremælk, og så begynder det pludselig at være store produktionsfaciliteter, der skal dedikere tid til det, så jo mere vi kan luge ud tidligt i fasen, jo bedre,« forklarer hun.

Lisbeth Ankersen har i næsten 15 år været selvstændig med firmaet Innova Consult, men har en fortid med forskellige stillinger i både fødevareog medicinalbranchen.

Nu lever hun af sine egne smagssanser fra basen i Knebel suppleret

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

mælk; noget med fedme, noget sødme, nogle flødeagtige noter. Der kan også være en lille smule citrusagtige frugtnoter. Vi vil helst ikke have, at det smager bittert eller harskt, og der er nogle ting, vi på forhånd kan sige, at forbrugerne vil synes er godt eller dårligt. Men jeg skal kigge efter det hele. Jeg skal ikke udelukke noget og stirre mig blind på en smagsnote.«

Lisbeth Ankersen, der er uddannet kemiker, testsmager 10 havresorter til havredrik, og alle sorterne er i både en økologisk og en konventionel version. Foto: Uffe Bregendahl

mages, persmager med en kontorplads i Agro Food Park i Skejby.

Opgaven denne dag består ikke bare i at blindsmage sig frem til den bedste blandt de 20 sorter af havrekerner. Det er langt mere kompliceret end som så.

HAVRE ER IKKE BARE HAVRE På forhånd har hun udnyttet sin baggrund som kemiker til at studere havren ud fra en videnskabelig database, hvor hun blandt andet kunne konstatere, at der i havrekerner er fundet 242 naturlige smags- og duftnuancer. »Det betyder ikke, at jeg kan finde 242 smags- og duftenoter i havre jeg finder måske 10. Men havren har potentialet til at smage af mange forskellige ting. Men det er ikke ligesom en camembert eller en flaske vin - vi er ude i de små, blide smage, men der er rigtig meget at komme efter,« forsikrer hun.

Da hun sætter sig ved bordet foran duftflasker, mikroskoper og forstør-

relsesglas, er hun altså grundig forberedt og har gearet sig selv op som til en forestående eksamen. »Jeg skal sådan lidt gå rundt om mig selv syv gange, før jeg tør tro på, at nu går jeg i gang. Når først jeg kommer i gang, opstår der altid et eller andet øjeblik, hvor jeg tænker: ’Yes. Nu kører det. Nu er jeg i flow’.

Så er der lige pludselig et eller andet spændende, jeg kan smage – måske en eller anden lille nuanceforskel, der sætter den indre sporhund i gang.« På forhånd ved hun ikke, hvilken smag forbrugerne i sidste ende skal præsenteres for til havredrikken. Mange vil måske foretrække, at havredrikken smager som noget velkendt, men hun tror, at der også kan være potentiale i at finde specielle smage, der kan bruges til at brande havreressourcerne på: At havre ikke bare er havre. »Man kan for eksempel være heldig at støde på nogle af de samme smagsnuancer som i en god sød-

SOM EKSKLUSIV VIN Mens hun læner sig tilbage i stolen, lukker øjnene, bider en havrekerne over og lader smags- og lugtesanserne tage den ind, skal hun altså passe på ikke at dømme den ude for tidligt.

Havren mellem tænderne kunne potentielt være grundingrediensen til en eksklusiv og særegen havredriksmag – som en god drue bag den fineste nye vin. »Hvis en af sorterne kan være den mest flødeagtige, den sødeste, den mest citrusagtige, er der potentiale til, at den kan blive brugt til en super eksklusiv havremælk. Det, synes jeg, er skønt, fordi forbrugerne jo gerne vil have oplevelser. Lidt ligesom med vin. Der er kæmpe prisforskel på forskellige typer af vin, og i virkeligheden kunne man lige så godt være feinschmecker omkring havremælk.

Jeg mener, at markedet godt kan bære prisforskelle på havremælk.

Der er jo kæmpe forskel på de havremælk, der er på markedet. Nogle af dem smager markant bedre end andre. Det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der har lagt mærke til,« siger hun. ØKO ELLER KONVENTIONEL En del af havresmagningen går ud på at vælge blandt økologiske og konventionelle havrekerner, der blandt andet har været udsat for kemikalier.

Halvdelen af kernerne fra de 20 havreprøver har været dyrket økologisk – halvdelen konventionelt. »Så bliver det spændende at se, om der er forskel i smagen på de økologiske i forhold til de konventionelle,« siger Lisbeth Ankersen.

Hun har erfaring med, at der kan være forskel i smagen fra økologiske og konventionelle produkter af samme sorter. Det viser litteraturstudier af videnskabelige artikler, og hun har fået det bekræftet hos plantefysiologer fra Aarhus Universitet.

Desuden har hun selv lavet sensoriske test, hvor hun sammenligner smagen fra økologisk og konventionelt dyrkede planter. »Det er ofte sådan, at økologisk dyrkning vil fremme kompleksiteten i smagen. Om det så smager bedre eller ej, må forbrugerne få lov at vurdere. Økologiske produkter vokser i et mere komplekst medie i forhold til en konventionel mark med, hvad der nu bliver brugt af gødning og pesticider. Der bliver nogle gange fundet nogle off-noter i smagen på grund af pesticider. Man har vist i vinverdenen, at det somme tider kan smages i det færdige produkt,« forklarer Lisbeth Ankersen.

KOMPLEKSE FORHOLD Det er med planter som med mennesker: Du bliver, hvad du spiser.

Hvis en plante har fået en kompleks gødning i jord med mange mikroorganismer, er den også hjulpet på vej til at danne en mere kompleks smag, forklarer hun. »Når en plante suger næring op, får den ikke kun elementar-atomerne som nitrogen, fosfor og kalium. Der er allerede molekyler eller atomer bygget ind i små molekyler, og hvis du ser atomerne som små legoklodser, så er de allerede bygget lidt sammen med halvfærdige smags- og duftstoffer. Jo mere komplekse vækstforhold i mediet - gødning og så videre - en plante har, jo mere er den hjulpet på vej til at bygge komplekse smags- og duftstoffer.« siger hun og tilføjer: »Det ser altså ud til, at der er en forskel. Hvad forbrugerne så synes smager bedst, er jo forskelligt. Hvis man lever af McDonald’s, bliver man måske også anderledes, end hvis man spiser øko-mad, kål og alt muligt spænden-

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

de mad. Og ligesom det gør et eller andet ved en som person, vil det også gøre noget ved en plante.« Som kemiker, supersmager og smagsnørd er hun derfor meget opløftet over, at udviklingen går mod mere og mere dyrkning efter regenerative principper i landbruget. Det gavner ikke bare grøntsagerne, men også smagsløgene. »Der går man jo egentlig ind og kigger på de mikroorganismer, der er i jorden. Det handler jo i bund og grund om, at man har råvaren, og så putter man nogle levende mikroorganismer på. Så kompleksiteten i en sund jord med masser af forskellige mikroorganismer og mineraler og så videre er helt anderledes end i en konventionel gennemsprøjtet mark, hvor livskraften bare ikke er der. Det er ikke den samme som i regenerativ eller en økologisk mark,« mener hun. ØKO-HAVRE UDEN BISMAG Efter prøvesmagningen hos Lisbeth Ankersen skal udvalget af de 20 havreprøver reduceres til seks efter en kompliceret proces med opvejninger af en række fordele og ulemper.

Blandt andet med hensyn til sorternes udbytter.

Herefter laves der lavet seks ’havrebaser’, der skal testsmages, og måske kommer den første produktion af en havredrik baseret på sorterne på hylderne allerede i år.

Om den bliver brygget på de økologiske sorter er endnu ikke afgjort, men efter at hun har tænderne i de 20 prøver, kan hun smage forskel. »Smagsmæssigt syntes jeg, der var en tendens til en lille bitter note i nogle af de konventionelle kornprøver. Men hvis vi skal slå det fast videnskabeligt med to streger under, ville det kræve et større studie, og det er ikke sikkert, at det bliver den forskel, der bliver afgørende for valget af havresorter til produktion af havremælk, når alle fordele og ulemper i sidste ende skal gøres op,« konkluderer hun.

Lisbeth Ankersen har havrekernerne under lup før prøvesmagningen. Havrekernerne ligner hinanden, men der kan være store smagsforskelle fra sort til sort. Der kan også være forskel, alt efter om de er dyrket økologisk eller konventionelt, mener hun. Foto: Uffe Bregendahl

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

ORME FORETRÆKKER BLOMSTERSTRIBER

MODELSÆDSKIFTE

STUDIE: Både antallet af regnormearter og -individer er mærkbart større i jord med flerårige blomsterstriber end i nærliggende jord med vinterraps og kornafgrøder.

Det viser et nyt tysk studie, hvor forskere ved Julius Kühn Institute har indsamlet i alt 7.526 regnorme fra 46 parceller. I gennemsnit fandt forskerne tre gange så mange regnorme i jorden med blomsterstriber som i den tilstødende agerjord, og jorden med blomsterstriber havde desuden flere regnormearter.

På prøvetidspunktet blev der på agerjorden enten dyrket byg, raps, rug, spelt, triticale eller hvede.

Forskerne vil nu undersøge, om man kan udvikle specielle blomsterfrøblandinger, som tilgodeser ormene. /hhk

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har udviklet et modelsædskifte, hvor toårigt kløvergræs spiller en hovedrolle: • Kløvergræs • Havre • Vinterraps • Vinterhvede • Ærter • Vinterrug

ÅBEN FOR ANSØGNINGER PROJEKTER: Nu har du mulighed for at søge midler fra en pulje på 55 mio. kr., som ICROFS udbyder under Organic RDD-programmet i samarbejde med GUDP. Ansøgningsfristen er d. 6. maj, 2025, kl.

12.00. Der kan søges inden for alle strategiens seks fokusområder: Cirkulær bioøkonomi, klima og miljø, biodiversitet, sundhed og velfærd, fremtidens økologiske forbruger og økologien som levevej.

Se mere på www.icrofs.dk. /hhk

INFLAMMATION I HJERNEN PESTICIDER: Den sikre grænse for, hvor store doser glyphosat mennesket ifølge myndighederne kan udsættes for uden at lide skade, er muligvis sat for højt. Et nyt studie viser, at selv kortvarig eksponering for glyphosat kan give inflammation i hjernen og symptomer, der kobles til udviklingen af Alzheimers - og det ved doser, man hidtil har betragtet som uskadelige. Selv seks måneder efter eksponeringen kunne forskerne se de skadelige virkninger på hjernen. Det rejser spørgsmålet, om kravværdien for glyphosat er sikker nok, mener flere forskere. »Disse resultater understreger, at mange kemikalier, som vi jævnligt støder på, og som tidligere blev betragtet som sikre, kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko,« siger medforfatter på det nye studie Patrick Pirrotte. /hhk

SAMDYRKNING MINDSKER RISIKO UDBYTTER: Bælgsæd dyrket i renbestand er forbundet med en høj produktionsrisiko, og udbytterne svinger meget. Samdyrkning modvirker dog disse risici. Gøres det rigtigt, øges udbyttet med 25-67 pct., fordi ressourcer som sollys og næringsstoffer udnyttes langt mere optimalt. Det er især vigtigt på økologiske planteavlsbedrifter, hvor kvælstof generelt og i nogle områder i særlig grad er begrænsende for udbyttet. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som har samlet forsøgsresultater og gode råd om dyrkning af ærter, linser og lupin i et nyt notat, der kan findes på www.icoel.dk. /hhk

Ved at afgasse kløvergræsset kan landmanden producere en flydende biogasgylle, der har høj kvælstofudnyttelse og lav klimabelastning.

Arkivfoto: Jakob Brandt

Økologien kan vokse og få næringsstoffer nok uden at øge husdyrproduktionen Hjemmedyrket, økologisk gødning er fagligt og økonomisk en god løsning og samtidig mere klimavenlig end husdyrgødning.

Det forudsætter dog et biogasanlæg som mellemled.

hvilket skaber en samfundsmæssig klimagevinst.

Modelsædskiftet består derudover af traditionelle salgsafgrøder som korn, raps, ærter og havre. Afgrødefølgen giver plads til såvel bekæmpelse af rodukrudt mellem hvede og ærter som til pligtige og frivillige efterafgrøder.

NÆRINGSSTOFFER

KAN HALVERE KLIMAAFTRYK Klimaprofilen for økologisk planteavl varierer med valget af gødning: Metan fra lager og lattergas fra omsætning i jorden er de to drivhusgasser, som betyder mest i beregningen af klimaeffekten. 1 kg total-N i svinegylle er således årsag til godt 15 kg

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er muligt for økologien at vokse, uden at det kræver flere husdyr, som kan bidrage med gødning. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

En økologisk planteproduktion, som er mindre afhængig af husdyr, forudsætter dog næringsstoffer fra andre kilder: Kalium og fosfor bør recirkuleres fra by til land, men kan alternativt hentes i miner, og udfordringen med at finde tilstrækkeligt med kvælstof kan løses med kløvergræs i planteavlssædskiftet. »Det betyder alt andet lige, at det er muligt at øge det økologiske areal, uden at der følger husdyrproduktion med. Det forudsætter dog, at der er biogasanlæg, der vil og kan aftage kløvergræs,« skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

Centret har udviklet et modelsædskifte, hvor toårigt kløvergræs spiller en hovedrolle. Ved at afgasse kløvergræsset kan landmanden producere en flydende biogasgylle, der har høj kvælstofudnyttelse og lav klimabelastning. Desuden erstatter biogassen fossil gas i energisystemet,

CO2-e, mens kløvergræs udleder 5-10 kg CO2-e pr. kg N. Ifølge innovationscentrets beregninger kan klimabelastningen næsten halveres ved at udskifte husdyrgylle med plantegylle, såfremt plantegyllen afgasses i et biogasanlæg, og husdyrgyllen ikke gør. Hertil kommer fortrængningen af fossil gas, som giver yderligere reduktioner.

Traditionelt beregnes udledninger fra gødning på baggrund af den samlede mængde kvælstof (total-N), der tilføres afgrøderne. Klimabelastningen fra produktion og opbevaring af husdyrgødning indgår typisk i regnskabet for husdyrbedrifter.

Planteavlere, der bruger organisk gødning, har derfor begrænsede muligheder for at reducere klimaaftrykket – det kan kun ske ved at optimere kvælstofudnyttelsen eller reducere mængden af tilført kvælstof.

I projektet bag innovationscentrets undersøgelse følger man imidlertid ikke de internationale IPCCprincipper, men vurderer i stedet den samlede samfundsmæssige nytte ved at omlægge fødevareproduktionen til en plantebaseret model. Denne tilgang inkluderer flere elementer: fortrængning af fossil gas gennem brug af biogas, udledninger fra gylletanke og de nyeste emissionsfaktorer for lattergas fra gødning.

Figuren viser klimabelastningen fra samme sædskifte, men gødsket med hhv. 65 kg N i økologisk husdyrgødning (t.v.) og kløvergræs afgasset i biogasanlæg (t.h.). Beregningerne viser, at klimabelastningen næsten halveres ved at udskifte husdyrgylle med plantegylle. Hertil kommer fortrængningen af fossil gas, som ikke er vist i figuren.

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

150-årigt forsøg giver unikt indblik i, hvordan gødskning påvirker planter og bier negativt Jo mere gødning, især kvælstof, en græsmark tildeles, desto færre arter vil der være. Særligt bier bliver hårdt ramt. Det viser et britisk forsøg, på marker, der har indgået i landbrugsstudier siden 1856.

Bælgplanter som kløver kan modvirke de negative følger ved at gøde med kvælstofholdig gødning. Bælgplanter binder nemlig kvælstof fra luften, samtidig med at de er fødekilder for pollenspredende insekter.

Arkivfoto: Irene Brandt

GØDSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Selv moderat brug af gødning på græsmarker kan reducere antallet af blomster med en faktor fem og halvere antallet af bestøvende insekter.

Det viser markforsøg i verdens længst løbende økologiske eksperiment, som lige siden 1856 har været foretaget på Park Grass i Hertfordshire, England. Det skriver The Guardian.

Effekten var mest udtalt med kvælstofholdig gødning, som samtidig var den mest anvendte type i forsøget.

Selv marker med en gennemsnitlig gødningsmængde på 100 kg N/ha havde 42 pct. færre bestøvere og fem gange færre blomster sammenlignet med områder uden gødning.

BIER RAMMES HÅRDEST Den højeste tildeling af gødning på 144 kg N/ha reducerede antallet af bier med over 50 pct., og resultaterne viser da også generelt, at bier bliver særligt hårdt ramt: I forsøgsparcellerne uden gødning var der ni gange flere bier sammenlignet med

af græslandskaber,« lyder anbefalingen fra forskerne.

områder med høje gødningsniveauer.

Ser man på gødningsforbruget herhjemme i 2022/23 tilførte en økolog i gennemsnit 58 kg N/ha, mens en konventionel tilførte næsten det dobbelte: 152 kg N/ha. Økologer har typisk lavere udbytter end konventionelle, men til gengæld væsentligt højere biodiversitet på markerne. »Når du øger mængden af gødning, falder antallet af bestøvere - det er den direkte forbindelse, der - så vidt vi ved - aldrig er blevet påvist før,« siger dr. Nicholas Balfour, ledende forsker på studiet, ifølge The Guardian. Årsagen er, at gødning favorise-

rer hurtigvoksende græsser, hvilket fortrænger andre arter. Undersøgelsen viste dog også, at jord behandlet med gødning uden kvælstof havde relativt højere biodiversitet og blomsterforekomst, hvilket indikerer, at en reduktion af kvælstoftilførslen kan mindske de negative konsekvenser ved gødskning.

KALK KAN HJÆLPE Forskerne kunne samtidig se, at tilførsel af jordbrugskalk afbødede nogle af de negative effekter fra kvælstofgødning.

Studiet understreger det centrale dilemma mellem høje udbytter og lav biodiversitet eller omvendt.

Ifølge forskerne kan landmænd dog

opnå en bedre balance ved at have bælgplanter som rød- og hvidkløver på marken; både fordi de binder kvælstof fra luften og giver næring til bestøvere. »Mindre intensiv græsmarksproduktion kan fremme mange af de ønskede mål for multifunktionelle landskaber som at understøtte forskellige arter, øge modstandsdygtighed mod ekstremt vejr og forbedre økosystemtjenester som naturlig skadedyrsbekæmpelse, jordkvalitet og luftkvalitet. Det kan samtidig reducere CO2-udledninger fra Haber-Bosch-processen, der bruges til kunstgødning. For at opnå disse fordele kræves målrettede politikker, der fremmer bæredygtig forvaltning

LANG TIDSPERIODE Dr. Philip Donkersley, seniorforsker i økologi og evolution ved Lancaster University, som ikke var involveret i undersøgelsen, finder studiet og ikke mindst dets lange tidsperiode interessant: »Normalt varer vores undersøgelser af dette fire til fem år. Det her nærmer sig 150 års anvendelse af kemisk og organisk gødning og afspejler derfor meget bedre, hvad der er sket på britiske gårde,« siger han til The Guardian.

Studiet fandt sted på tre ha let sur jord (pH 5,4–5,6), der er moderat veldrænet og klassificeret som en siltet lerjord. Området var anvendt som permanent græsmark i mindst 100 år, før eksperimentet startede. Vegetationen i kontrolområderne uden gødning repræsenterer oprindelige engtyper med artsrige samfund, herunder typiske arter som almindelig kamgræs og Sorthoved-Knopurt​.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet npj Biodiversity.

Et miks af bælgplanter og græs styrker jordens sundhed Et levende dække af bælgplanter og græs mellem hovedafgrøden kan modvirke jordforringelse og gøre landbrugsdriften mere bæredygtig, viser et nyt studie.

FRUGTBARHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Brugen af levende dækningsafgrøder mellem hovedafgrøden kan forbedre jordens sundhed, fremme mikrobiel-

le processer og dermed bidrage til et mere bæredygtigt landbrugssystem.

Det viser ny forskning, hvor forskere fra Kina har undersøgt majsdyrkning med tre typer dækningsafgrøder: bælgplanter, græsser og en blanding af begge. De fandt, at blandingen havde den største positive effekt på jorden.

Mens bælgplanter øgede mængden af opløst organisk kulstof og tilgængeligt kvælstof i jorden, bidrog græsarterne til at opretholde jordens kulstof- og kvælstofniveauer, samtidig med at de mikrobielle funktioner blev styrket.

»Resultatet af vores undersøgelse viser, at brugen af dækafgrøder som levende bunddække havde umiddelbare effekter på de letpåvirkelige næringsstoffer og det mikrobielle samfund i jorden, og disse effekter var tæt forbundet med dækafgrødetyperne,« skriver forskerne.

TILTAGENDE FORRINGELSE Dermed kan dækningsafgrøderne modvirke den tiltagende jordforringelse, der lige nu breder siwg verden over. Studiet blev udarbejdet på marker i det nordøstlige Kina, som er et vigtigt kommercielt kornpro-

ducerende område, med majs som hovedafgrøde. Landbrugsjorden i regionen står netop med en tiltagende nedbrydning, da produktiviteten og frugtbarheden i er faldet i løbet af de seneste par årtier.

Typisk har forskningen på området været fokuseret på effekterne fra dækningsafgrøder, der nedpløjes i jorden som grøngødning, men forskerne valgte i stedet at undersøge effekten fra levende dækningsafgrøder, der vokser side om side med hovedafgrøden. »Denne forskning forbedrer vores forståelse af efterafgrødernes rolle

i understøttelsen af økosystemer under jorden og fremhæver betydningen af levende bunddække i den bæredygtige landbrugsforvaltning,« skriver de.

Det lokale klima i den østkinesiske region har med 8,9 grader nogenlunde samme gennemsnitstemperatur som det danske, men Danmark har lavere temperaturudsving i løbet af året, og den årlige nedbør er ca. 30 pct. højere end i den østkinesiske region.

Forsøgene fandt sted på jordtypen Alfisol, som er typisk for områder med moderat til høj nedbør.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

I sund jord arbejder svampe og bakterier sammen om at skabe grobund for afgrøderne på marken.

Foto: Uffe Bregendahl

Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har nu redegjort for, hvad der er op og ned i ’best practice’.

MIKROLIV

AF UFFE BREGENDAHL

Tager du en håndfuld af din mark op i hånden, kan du lugte, om jorden indeholder en sund svampekultur. Og man kan roligt stole på sine sanser, mener Jon Aagaard Enni, der står bag et litteraturstudie fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som udkom kort før jul. »Vil man gerne vide noget om svampeindholdet i sin jord som landmand, synes jeg, man skal starte med at lugte til sin jord. Jo mere jorden lugter af skovbund, sådan en champignonagtig lugt, jo flere svampe er der sandsynligvis,« siger Jon Aagaard Enni, der er specialkonsulent ved innovationscentret.

Og lugten af svampe er vigtig.

Der er bred enighed om at svampene betyder meget for landbrugsjorden og at de hjælper med at skabe liv og grobund for vores afgrøder.

Især inden for regenerativt landbrug fylder diskussionen om vigtigheden af svampe og bakterier i jorden meget. Men mange af de postulater, der florerer fra de forskellige ’skoler’ med fokus på emnet, har ikke bund i videnskabelige fakta, mener Jon Aagaard Enni. Derfor er han for innovationscentret dykket ned i emnet for at finde ud af, hvad der er op og ned. »Der er en tendens i regenerativt landbrug til at se det, som om svampe er de gode, og bakterier er de dårlige. Og det er helt klart en grov forsimpling,« siger han.

Jon Aagaard Enni mener på baggrund af sit studie, at landmænd med regenerative ambitioner risikerer at stirre sig blinde på svampene - på bekostning af bakterierne. »Det er ikke ensbetydende med, at svampe ikke er vigtige. De er gode for mange ting, som jordens frugtbarhed og kulstofopbygning, og de hjælper planter med at optage næringsstoffer og modstå tørke. Men altid i samarbejde med bakterier; så det er ikke et enten-eller. Mange af de økosystemtjenester, svampe udfører, sker i samarbejde med bakterier,« forklarer han.

FRA STEN TIL SKOV I en del regenerative skoler er der meget fokus på en bestemt model over svampe- og bakterieudviklingen; en model bygget over et princip ’fra sten til skov’.

Her tager man udgangspunkt i udviklingen over en årrække, hvor ud-

Der er en tendens i regenerativt landbrug til at se det, som om svampe er de gode, og bakterier er de dårlige.

Og det er helt klart en grov forsimpling.

JON AAGAARD ENNI, SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

gangspunktet er stenet grund uden næringsstoffer. Lader man arealet i fred, vil stenene gro til i først alger, siden lav og mosser, så pionérukrudt og græsser, så krat og buske for til sidst at springe i skov.

Det er som en del af denne udvikling, at jord skabes. Det antages derfor, at jorden bliver bedre og bedre, efterhånden som plantesamfundet udvikler sig. I løbet af processen fra sten til skov stiger forholdet mellem svampe og bakterier i jorden.

Der kommer altså flere svampe i forhold til mængden af bakterier, jo længere et areal er i processen. Når man ved, hvor vigtige svampe er for jordens funktioner, er det nærliggende at koble svampe-bakterieforholdet direkte med jordsundhed,

men her skal man passe på, mener Jon Aagaard Enni. »Faldgruben er, at de største landbrugsafgrøder, korn, ris, majs og bønner, ikke trives i skovbund. Jorden i de fleste skove er for sur, og frigivelsen af næringsstoffer fra nedbrydning af det organiske materiale går for langsomt, set i forhold til afgrødernes behov. Et andet forhold, der er værd at bemærke, er, at vi fjerner næringsstoffer fra marken, når vi høster. Det sker ikke i nær samme grad i naturen,« siger han.

FORHOLD ER IKKE AFGØRENDE Efter et dybt dyk ned i litteraturen er Jon Aagaard Enni kommet frem til, at selvom svampene er vigtige, er masseforholdet mellem dem og bakterierne ikke er afgørende. »Min foreløbige konklusion er, at forekomst er vigtigere end forhold. Det er vigtigere, at der er god svampeaktivitet i jorden, og at der er mange forskellige slags svampe. Så er det ikke så vigtigt, om der er sindssygt mange flere end bakterier, hvis der er tilstrækkeligt med svampe og de rigtige svampe. Så forekomst og diversitet er, som det ser ud for mig, vigtigere end forholdet mellem de to grupper,« siger han.

FOKUSER PÅ MIKROLIVET Spørgsmålet er altså, med udgangspunkt i litteraturstudiet, om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden er noget, landbrugere skal bekymre sig om.

»Det korte svar er nej. Men det er der andre, der mener, man skal. De fleste inden for den etablerede forskerverden vil sige nej. Det skal de ikke koncentrere sig om,« fastslår han.

Til gengæld skal man sørge for at dyrke sine marker, så mikrolivet generelt – især svampe og bakterier - får optimale forhold. Og det følger med af sig selv, hvis man følger nogle af de regenerative retningslinjer, som breder sig i landbruget.

SØRG FOR ARTSDIVERSITET Det er for eksempel en god ide at sørge for artsdiversitet i afgrøderne, f.eks. ved så vidt muligt at lade flere afgrøder gro på marken samtidig, bl.a. ved at underså efterafgrøder frem for at så dem efter høst.

Hvis det passer ind i sædskiftet, bør man inkludere flerårige afgrøder som kløvergræs, og der må meget gerne være forskellige urter med dybe rødder i frøblandingen. »Alle de steder hvor man kan slippe af sted med det, bør man have en undersået efterafgrøde i sin hovedafgrøde. Eller samdyrke hovedafgrøder, så man både har en kornafgrøde og en bælgplante for eksempel. Det vil være noget, der gavner mikrolivet. Diversitet over jorden afspejler sig i diversiteten under jorden, så jo flere planter man kan have voksende på samme tid i den samme jord, jo bedre isoleret set for mikrobiologien i jorden generelt.

Ikke bare for svampene, men det vil også gavne svampene.«

MARK & STALD

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Projekt vil nedbryde barrierer, der står i vejen for udbredelsen af skovlandbrug Et igangværende projektsamarbejde undersøger effekterne af skovlandbrug i Danmark på nogle vigtige bæredygtighedsparametre, nemlig biodiversitet, kulstoflagring og jordens sundhed. Her ses et læhegn, der indgår i projektet.

Foto: Marianne Bruus

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

begge dele, da det både har til formål at afdække effekterne af skovlandbrug og samtidig udvikle præcise og praktiske metoder til at beregne effekterne.

LAURA ATTRUP BILLE KONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

I en tid med en eskalerende klimaog biodiversitetskrise har udviklingen af bæredygtige landbrugsmetoder aldrig været mere aktuel.

Behovet kommer til udtryk i hele samfundet: Beslutningstagere stiller skærpede krav om bæredygtighed til erhvervet, forbrugerne har andre prioriteter, når de vælger mellem varerne, og i land-bruget kan behovet også mærkes, for eksempel når tørke sætter ind, eller når der er lavt udbytte af hestebøn-ner, fordi der ikke er tilstrækkeligt med bestøvere.

At integrere træer på marker, også kendt som skovlandbrug, kan højst sandsynligt være med til at løse en lang række af de problemer, som

landbruget står overfor nu og i fremtiden.

Skovlandbrug er blevet anerkendt som et produktionssystem, der blandt andet kan være med til at afbøde og tilpasse landbrugssystemer til klimaændringer, og det er skrevet ind i EU’s naturgenopretningslov som et værktøj til at øge biodiversiteten i landbrugslandskabet.

Skovlandbrug præsenterer en slags allround-løsning på landbrugets udfordringer, men en vigtig ting, vi endnu ikke ved, er, i hvilken grad det virker i en dansk kontekst.

Studier fra andre europæiske lande peger på, at træer på marker blandt

andet kan øge biodiversiteten og lagringen af kulstof, men der er brug for mere konkret viden og bedre dokumentationsmetoder i en specifik dansk kontekst.

Det er netop det, som det nye Organic RDD-9 projektsamarbejde BEAT vil forsøge at afdække. Specifikt undersøger projektet effekten af skovlandbrug på fire parametre: Biodiversitet over og under jorden, lagring af kulstof i træerne, jordsundhed og bestøvning af afgrøder.

Projektet undersøger derfor både i hvilken grad, dansk skovlandbrug kan afhjælpe de udfordringer, som land-bruget har på klima- og biodiversitetsområdet, men også om

skovlandbrug kan være med til at styrke vigtige faktorer på bedriften, som bidrager til en sund og mere robust produktion, som en sund jord og flere bestøvere vil gøre.

Danske landmænd skal i fremtiden kunne opnå gode resultater på både klima- og biodiversitetsområdet, og skovlandbrug kan være en dyrkningsform, som kan medvirke til at opnå begge dele. For i fremtiden at kunne opnå gode resultater på både biodiversitets- og klimaområdet kræver det viden om, hvorvidt forskellige tiltag har gode effekter, og samtidig at effekterne kan dokumenteres.

Projektet arbejder derfor på

Projektet har været i gang i et år og indledte sidste år de første prøvetagninger ved Gram Slot, hvor ældre læhegn bliver brugt som substitut for ældre skovlandbrug.

Det er endnu for tidligt at sige noget om projektets resultater, men efter prøvetagninger i år vil vi begynde at kunne se, om resultaterne peger i en bestemt ret-ning.

Projektet BEAT er en del af Organic RDD9-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Regnorme trives langt bedre i jord under blomsterstriber end korn- og rapsmarker I et nyt tysk forsøg har man fundet langt flere regnorme i jord under blomsterstriber sammenlignet med jord under raps- og kornmarker.

JORDSUNDHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Både antallet af regnormearter og -individer er mærkbart større i jord med flerårige blomsterstriber end i nærliggende jord med vinterraps og kornafgrøder.

Det viser et nyt tysk studie, hvor forskere ved Julius Kühn Institute har indsamlet i alt 7.526 regnorme fra 46 parceller. Ormene blev efter undersøgelserne sat fri igen, så de kunne fortsætte deres for jorden gavnlige aktiviteter.

I gennemsnit fandt forskerne tre gange så mange regnorme i jorden med blomsterstriber som i den tilstødende agerjord, og jorden med blomsterstriber havde desuden flere regnormearter. På prøvetidspunktet blev der på agerjorden enten dyrket byg, raps, rug, spelt, triticale eller hvede. »Da regnorme opfylder en række

Da regnorme opfylder en række vigtige økosystemfunktioner i jorden, er dette resultat relevant på mere end én måde.

DR. LUKAS BEULE, LEDER AF STUDIET

vigtige økosystemfunktioner i jorden, er dette resultat relevant på mere end én måde og viser det potentiale, som flerårige blomsterstriber har for jordbundsbeskyttelse,« forklarer dr.

Lukas Beule, der er leder af undersøgelsen, til universitetets hjemmeside.

EN SUNDHEDSINDIKATOR Regnorme anses som en indikator for jordens generelle sundhedstilstand.

De bidrager til en bedre næringsstofforsyning for planterne, og deres gange hjælper med at aflede regnvandet og forhindre erosion. »Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål, som vi er nødt til at

besvare for fuldt ud at kunne udnytte potentialet med flerårige blomsterstriber for jordlivet i fremtiden,« tilføjer Lukas Beule.

VIL UNDERSØGE VIDERE Hans team vil nu undersøge, hvor langt de positive effekter af blomsterstriberne rækker ud i marken. De vil også undersøge, hvordan blomsterstriber kan optimeres yderligere, f.eks. gennem tilpassede planteblandinger, for at opnå den bedst mulige fremme af jordlivet, selv på forskellige jorde.

Studiet er publiceret i tidsskriftet npj Sustaniable Agriculture.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31. januar 2025 nr. 702

Minister afviser forslag om mere økologi på arbejdspladsen Tre organisationer har sammen sendt skatteministeren to forslag, der kan bidrage til at øge økologiandelen i de danske kantiner og måltidskasser til medarbejdere.

Ministeren afviser dog dem begge.

FROKOSTORDNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Skal regeringen opfylde sin målsætning om at øge det økologiske areal til 21 pct. og dermed nå sit fordoblingsmål, kan den med fordel se mod arbejdsgiverbetalte måltider og give økonomiske incitamenter til at sikre mere økologi.

Det foreslog Økologisk Landsforening, Dansk Vegetarisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening i et brev til skatteminister Rasmus Stoklund (S), som blev sendt kort før jul. Ministeren har dog efterfølgende afvist ideerne.

Det første forslag lød, at der bør indføres krav om, at arbejdsgiverbetalte frokostordninger skal leve op til kravene for bronze i Det Økologiske Spisemærke fra og med 2025, og at kravet hæves til sølvniveau i 2028.

Det svarer til henholdsvis mindst 30 pct. og mindst 60 pct. økologi.

Foreningerne vurderer, at forslaget ikke vil medføre en merudgift, da kontrollen vil kunne integreres med den nuværende kontrol af arbejdsgiverbetalte frokoster.

Foreningerne påpeger derudover, at ordningen i forvejen indeholder en betydelig skattelettelse, da arbejdspladsernes tilskud til frokosten er skattefri, og da det er en udgift, som staten afholder, bør den også kunne stille krav til arbejdspladserne.

De henviser desuden til en meningsmåling, som viser, at to tredjedele af danskerne i den arbejdsdygtige alder ønsker at spise mindre kød.

GRØNNERE MÅLTIDSKASSER Det andet forslag lyder, at der bør indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalte økologiske vegetariske måltidskasser op til f.eks. 5.000 kr. årligt per medarbejder. Det kan i første omgang indføres som en forsøgsordning i mindst tre år, foreslår foreningerne, som vurderer, at det overvejende vil blive finansieret af arbejdsgiverne. »Forslaget har tidligere været bragt op for Skatteministeriet.

Skatteministeriet afviste det på det tidspunkt, med henvisning til at mi-

nisteriet mente, at tiltaget trådte i stedet for løn. Efter at have drøftet forslaget med flere virksomheder og fagforeninger, mener vi dog, det er en forkert vurdering. Det vil ikke blive taget op som en del af lønpolitikken, det vil fungere som en del af virksomhedens sundheds- og CSRpolitik,« skriver de tre foreninger i brevet.

VURDERER REGELSTRID Rasmus Stoklunds begrundelse for afvisningen lyder overordnet set, at forslagene strider imod skattereglerne.

Hvad angår krav om en vis økologiandel, vurderer ministeriet, at de nuværende regler ikke tillader skattefritagelse for specifikke krav om økologiske andele. Skattestyrelsen vurderer derudover, at forslaget vil medføre omkostninger grundet øget kontrol og vejledning.

Også ideen om skattefritagelse for økologiske vegetariske måltidskasser strider imod skattereglerne, fordi måltidskasser anses som et privat gode og derfor vil være skattepligtige. »Som nævnt er det vigtigt at fremme økologi og plantebaserede fødevarer, men det skal gøres på den rigtige måde. Det er vigtigt, at skattereglerne på den ene side ikke udgør unødige hindringer, men på den anden side skal der også tages en række andre hensyn. Reglerne skal kunne administreres og kontrolleres, skattelempelser skal finansieres, EU-retten skal overholdes osv.,« skriver Rasmus Stoklund i sit svar. ØL: GÅR FOR LANGSOMT Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, har svært ved at se, at regeringen når sin økologiambition med det nuværende tempo. »Vi er naturligvis skuffede over det manglende mod til at gribe forslagene. Det økologiske areal og marked skal fordobles til 2030. Lige nu går det desværre ikke særlig godt.

Danmark har fået en pris for sin økologipolitik, men de seneste fire-fem års udvikling viser, der er behov for nye initiativer,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, og fortsætter: »Vi stiller os i øvrigt meget uforstående overfor, at staten ikke kan opstille forudsætninger, når den laver skattefrie tilskud til frokostordninger. Det forekommer meget logisk, at det skattefrie tilskud gøres betinget af, at frokosten lever op til regeringens egne målsætninger for vores mad. Altså at vi spiser mere grønt og mere økologisk.«

Selvom der i 2024 var den højeste procentuelle forekomst af pesticidrester i de aktive drikkevandsboringer, var det med 1.114 fund ikke det højeste antal. Det var derimod i 2022, da der var fund i 1.208 boringer, men andelen lå dengang på 50,2 pct., da man undersøgte 2.405 boringer. Foto: Colourbox

Rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer Nye data afslører rekordhøje niveauer af pesticidrester i danske vandboringer, hvor grænseværdierne overskrides i et stigende antal tilfælde.

DRIKKEVAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Vores drikkevandsboringer er i høj grad forurenet med pesticider, og det udgør både en sundhedsrisiko og kan føre til højere vandpriser i fremtiden.

Nye tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at der sidste år blev fundet pesticidrester i 55,7 pct. af 2.000 undersøgte vandboringer. Samtidig var grænseværdien overskredet i 14,1 pct. af boringerne, svarende til næsten hver 7. boring.

Set over de seneste syv år er der tale om den højeste andel af boringer med pesticidrester og den næsthøjeste andel af boringer, hvor grænseværdien er overskredet. Derudover er der fundet pesticidrester i det øvre lag af grundvandet i 65 pct. af boringerne.

KALDER PÅ HANDLING Tendensen kalder på handling, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. »Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Og når vi ser store forekomster af pesticidrester i de øvre grundvandslag, så viser det med al tydelighed, at det vil blive endnu værre i fremtiden.

Hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, er den eneste vej at stoppe med at sprøjte oven på de sårbare grundvandsområder,« siger hun i en pressemeddelelse.

Anders Vest Christiansen, der er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, finder de høje pesticidmængder »meget bekymrende« og advarer over for TV 2 om, at det »sagtens« kan blive sundhedsskadeligt for danskerne.

DYRT FOR SAMFUNDET Hos Danva, som er brancheorganisation for landets vandselskaber, er der ligeledes bekymring over de nye tal. Organisationen har i årevis kæmpet for at få etableret sprøjtefrie områder oven på de vigtigste grundvandsforekomster, hvorunder fremtidens drikkevand dannes – de såkaldte grundvandsparker. »Når vi år efter år oplever, at der er stadig flere pesticidrester og kemikalier i vandboringerne, så er der selvfølgelig grund til at være bekymret.

Vi risikerer i fremtiden ikke længere at kunne levere rent drikkevand fra undergrunden til forbrugerne uden først at skulle rense det, hvilket er dyrt for samfundet og forbrugerne.

Ud over de øgede omkostninger, så er der det alvorlige problem, at der er nogle pesticidrester, som ikke kan fjernes med de rensemetoder, man kender i dag,« siger Danvas adm. direktør, Carl-Emil Larsen.

Vandselskaberne fastholder dog, at de ikke sender vand ud til forbrugerne, som overskrider grænseværdierne. Det gør de bl.a. ved at fortynde det forurenede vand med rent vand.

Selvom der i 2024 var den højeste procentuelle forekomst af pesticid-

rester i de aktive drikkevandsboringer, var det med 1.114 fund ikke det højeste antal. Det var derimod i 2022, da der var fund i 1.208 boringer, men andelen lå dengang på 50,2 pct., da man undersøgte 2.405 boringer.

De seneste syv år har grænseværdien været overskredet i mellem 11,1 og 14,6 pct. af tilfældene.

Ser man lidt længere tilbage i tiden, var andelen af fund i aktive boringer nede på næsten det halve af niveauet i dag.

I 2017 var der f.eks. fund i 29,3 pct. af boringerne, men året efter steg det til 40,8 pct. og har ikke været lavere siden. Det store spring skyldes, at man begyndte at analysere for en række nye stoffer, hvilket samtidig viser, at de danske grundvandsmagasiner har været forurenet i et langt større omfang, end man tidligere har troet.

MERE ØKOLOGI Økologisk Landsforening (ØL) minder om, at mere økologi netop kan beskytte drikkevandet mod pesticidforurening: »Fundene siger det hele, det kan kun gå for langsomt med at udbrede det økologiske landbrug. Regeringen har et mål om at fordoble det økologiske areal inden 2030, men det går desværre for langsomt, samtidig med at vi igen og igen får beviser på, at landbruget ikke kan fortsætte som nu,« siger ØL’s forperson, Michael Kjerkegaard. Økologisk Landbrug har bedtLandbrug & Fødevarer om at kommentere tallene og spurgt, om der er behov for, at landbruget reducerer brugen af pesticider, men organisationen ønsker ikke at kommentere sagen.

POLITIK & UDVIKLING

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Nu skal økologien på museum Økologisk Landsforening og dansk økologi kommer nu på museum. Ikke fordi økologien skal arkiveres og gemmes væk, men tværtimod fordi den har spillet – og stadig spiller – en historisk rolle i dansk landbrug og for danskernes valg af fødevarer.

To museumsinspektører graver i økologiens historie, og udvalgt materiale skal indgå i en kommende sommerudstilling på ’Det Grønne Museum’.

Dette billede var blandt deres favoritter: Her ses økolog Kristian Andersen med sine køer i 1990.

Foto: Uffe Bregendahl

HISTORIE

AF UFFE BREGENDAHL

»Nej, se engang, hvad der kommer her. Flot billede,« siger en begejstret Esben Bøgh Sørensen, der er museumsinspektør på Det Grønne Museum. Han fremviser et stort sort-hvid billede af en økolog, der driver sine køer hjem fra græs i 1990.

Sammen med sin kollega museumsinspektør Bettina Buhl graver han i gamle kasser fyldt med billedkuverter hos Økologisk Landsforening. »Økologien spiller jo en vigtig rolle for forbrugerne. Den står både for noget innovativt, noget forskning og selvfølgelig også noget landbrug, der peger fremad,« siger Bettina Buhl, der skal bruge nogle af billederne i en kommende udstilling på Det Grønne Museum.

Materialet vil også i fremtiden blive brugt i historiske artikler og forskning, men det er især den forestående udstilling, der har sendt graverne på ekspedition i Økologisk Landsforenings støvede gemmer. »Når vi først kommer nu, er det, fordi vi reelt står med et udstillingssamarbejde, hvor vi har søgt i de mu-

seale arkiver, og der var faktisk ikke ret meget, der repræsenterede økologien. Derfor valgte vi som et statsligt museum med mad og landbrug som et nationalt ansvarsområde, at tiden nu er inde til, at vi simpelthen indsamler økologiens historie,« siger hun.

TO FOKUSOMRÅDER De to museumsinspektører går metodisk til værks i et lille mødelokale i Agro Food Park. Detaljer, årstal og personnavne registreres, og udvalgte papirbilleder bliver senere scannet ind i museets elektroniske arkiv.

De har hvert sit fokusområde: Bettina Buhl er madhistoriker og gransker kasserne for billeder og dokumenter med fokus på de økologiske fødevarer, mens Esben Bøgh Sørensen leder efter materiale, der dokumenterer den økologiske land-

brugsdrifts bevægelse fra 1980’erne og frem til i dag.

På bordet i det lille mødelokale bliver der sorteret, truffet beslutninger og linet udklip og billeder op udvalgt til en særlig plads i historien i Det Grønne Museums arkiv. Fordi udvalget er stort, er det svært for Esben Bøgh Sørensen at pege på en favorit, men der er dog perler imellem, han godt vil fremhæve. »Vi fandt en kuvert med billeder af køer, der fik akupunktur. Det, synes jeg, var ret sjovt. Jeg havde ikke hørt før, at det var noget, man brugte.

Det var vist noget, man eksperimenterede med fra starten af 90’erne i et økologisk landbrug. Jeg tænker, at når jeg ikke har hørt om det, er det nok ikke rigtig slået igennem,« siger han med et smil og viser billedet og en artikel om forsøgene.

»Der er også nogle billeder af køer i løsdriftsstalde, som er meget flotte,« siger han.

HJALMARGRISEN I bunken hos madhistorikeren er det nogle andre billedgenrer, Bettina Buhl vælger at sende ind i økologiens historie. »Der, hvor madhistorikeren bliver rigtig glad, er jo ved synet af billeder, hvor økologien lige pludselig er at finde i køledisken, og hvor vi også finder det i reklamerne. Der kan man se, hvad man lagde vægt på dengang i forhold til afsætning og markedsføring af økologiske produkter,« siger hun og viser et eksempel fra en brugsforening, hvor man italesætter en ’Hjalmargris’. »Den har haft gode dage, og der er billeder, som viser, at den kommer fra

marken og har gået der som frilandsgris og hygget sig vældigt,« siger hun.

Et andet af hendes favoritbilleder er af en økologisk mælkeproducent i 1990. »Et andet flot billede, der ramte hjertet, var af en landmand, der har sat køerne fri og driver dem – fotograferet højt oppefra. Et øjebliksbillede af en landmand, der driver køerne en tidlig morgen. Det er så utroligt smukt,« siger hun. ÅBNER I JUNI Billedet er det samme, som Esben Bøgh Sørensen er meget begejstret for. På bagsiden fremgår det, at det er taget i 1990, og at det er økolog Kristian Andersen, der driver køerne ind til malkning. Vi har i den forbindelse fundet frem til Kristian Andersen, som herunder fortæller, hvad han laver i dag.

Det indsamlede materiale bliver en del af en ny stor basisudstilling på Det Grønne Museum på Djursland.

Udstillingen åbner i juni.

Læs artiklen i fuld længde og se flere billeder fra gemmerne på økonu. dk ved at scanne QR-koden

Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt foto - her er, hvad han laver i dag Museumsinspektører fra Det Grønne Museum fandt et flot billede fra økologiens spæde start i 1990, og så viste det sig, at hovedpersonen på billedet stadig er i fuld gang – men han er trådt ind i et nyt kapitel i sin egen økologiske historie.

HISTORIE

AF UFFE BREGENDAHL

»Nej, hvor det sjovt. Jo, det er mig og mine køer,« siger Kristian Andersen, da vi præsenterer ham for et arkivbillede fra økologiens start i 1990.

Billedet er netop udvalgt til ’Det Grønne Museums’ samling af to mu-

seumsinspektører, og vi besluttede at finde frem til økologen på billedet: Et flot billede af en mand, der en tør sommerdag driver en flok køer hjem til malkning. Billedet kan ses øverst på siden. »Da fotoet blev taget, havde jeg omkring 60 malkekøer, og så vidt jeg husker, blev det taget, i forbindelse med at jeg havde været ret aktiv i opstarten af mælkeproduktion med det økologiske mejeri Naturmælk,« siger han i dag.

Billedet med køerne hos Kristian Andersen blev taget for 35 år siden på slægtsgården ’Kragegaarden’ i Havndrup på Fyn, hvor han er 8. generation. Han husker, at der var et større setup bag billedet. »Det var, før man havde droner, så billedet blev taget med et kamera for enden af en teleskopstang, der hav-

de monteret ledninger til udløseren.

Men det var dejligt stille og lydløst for køerne,« griner Kristian Andersen.

MÆLK BLEV TIL MØLLE Gennem 1990’erne var det gode tider for den økologiske mælkeproduktion, og Kragegaardens besætning ekspanderede til 225 køer frem mod 2002, indtil han byttede besætningen ud med mølledrift. »Jeg blev lidt irriteret over, at jeg ikke selv havde indflydelse på, hvad mit korn blev bugt til, og så tænkte jeg, at vi måske skulle begynde at forædle det. Og det har vi så gjort siden,« siger han.

Kristian Andersen har lært møllehåndværket ved at stå i lære hos mølleren, der solgte ham udstyret, og ved at tage rundt til gamle fynske møllere. Nu dyrker ’Økomølleriet

Kragegaarden’ selv langt de fleste af de afgrøder, der males og sælges, med undtagelse af nogle få sorter som durum, der ikke kan dyrkes i Danmark. »Det startede som et lille mølleri, men nu er det egentlig endt med, at mølleriet er vores hovedproduktion.

Vi har korn til formaling i mølleriet, og vi har desuden en lille produktion af kartofler,« fortæller han.

UDVIDEDE I 2017 Mølleriet beskæftiger i dag fem ansatte, der hjælper på møllen og med at dyrke gårdens 250 ha, der har kartofler i sædskiftet med forskellige kornsorter som havre, rug og hvede.

Hveden er primært en gammel sort, Uhre, der giver mindre udbytte, men har en bedre bagekvalitet.

Desuden satser mølleriet på pro-

teinafgrøder som ærter, bønner og hørfrø.

I 2017 udvidede mølleriet med en ny længe på gården, så kapaciteten blev øget, men principperne i mølleriet er det samme.

Den nu 67-årige Kristian Andersen var en af dansk økologis absolutte pionerer, da han lagde om fra konventionel drift allerede i 1986 – som 28-årig. »Det var der ikke mange, der gjorde på det tidspunkt, og jeg troede, det var noget, som ville ske hurtigt.

Men der gik jo faktisk 20–30 år, før det rigtigt slog igennem. Men vi har altså været der lige siden,« siger han med en hel del stolthed i stemmen.

Han var 32 år på billedet med malkebesætningen fra 1990, der nu går over i historien på ’Det Grønne Museum’.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

FRILAND LANCERER SERIE AF KØDPÅLÆG KØD: For mange forbrugere lægger stadig konventionelle kødpålægsvarer på rugbrødet. Det vil Friland gerne lave om på. Derfor lancerer Danish Crown-datterselskabet nu en økologisk pålægsserie med rullepølse, skinke, spegepølser og hamburgerryg. /jb Læs mere på økonu.dk

ALMA ÅBNER FØRSTE BUTIK 27. MARTS DAGLIGVARER: Der har været sagt og skrevet meget om dagligvarekonceptet Alma, som vil løfte arven efter Irma-kæden. Bag kæden står tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen, som nu oplyser, at den første Alma-butik åbner 27. marts i en tidligere Spar-butik på Sylows Allé på Frederiksberg. Ambitionen er at etablere en mindre kæde af butikker med kvalitetsfødevarer og masser af økologi. /jb

MADSKATTE LØFTER DET ØKOLOGISKE SALG DAGLIGVARER: Massiv markedsføring via mange platforme bidrog i 2024 til et markant løft i Dagrofa-koncernens salg af danske fødevarer. I begyndelsen af 2024 lancerede Meny-kæden ’Danske Madskatte’, der er vokset til omtrent 700 produkter fra 50 leverandører, hvoraf en relativ stor andel er økologiske. Det er en af årsagerne til, at dagrofas økologisalg i 2024 voksede med fem pct. /jb Læs mere på økonu.dk

ARLA SKÆRER I PLANTESERIEN JÖRD MEJERI: Arla introducerede Jördserien af plantebaserede varer i 2020, men salget har aldrig levet op til forventningerne. Siden Arla i foråret 2024 valgte at droppe økologien, er salget faldet yderligere.

Derfor har selskabet drosler ned for det plantebaserede sortiment, som samlet har kostet mejeriet et tre-cifret millionbeløb. Fremover vil Arla kun tilbyde en enkelt havredrik og en såkaldt baristavariant. /jb Læs mere på økonu.dk

STORT INTERESSE FOR JYSK PLANTEMESSE MESSE: 18-19. januar blev Plant Food Festival, der normalt afholdes i København, for første gang afholdt i Aarhus, og ca. 3.100 personer valgte at bruge en del af deres weekend på at besøge madmessen. »Vi er glade for at se, at jyderne har taget så godt imod det. Det overgår vores forventninger,« sagde DVF’s generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl, til TV 2 Østjylland. /jb Læs mere på økonu.dk

BRED KAMPAGNE FOR BÆLGFRUGTER BÆLGFRUGTER: Forbrugerrådet Tænk og en række supermarkedskæder har søsat en kampagne, som skal få flere folk til at skifte en del af kødet ud med bælgfrugter. Kampagnen vil gøre det let for børnefamilierne at bruge bælgfrugter ved i første omgang at lancere en enkelt ny bælgfrugtsret i form af bønneburrito. /jb Læs mere på økonu.dk

Når danskerne købte grøntsager i 2024, brugte de hver tredje krone på økologiske produkter, mens hver fjerde krone gik til økologien, når det handlede om at fylde frugtskålen. Foto: Moment Studio

Øget salg af frugt og grønt løftede det økologiske salg til ny rekord i 2024 Efter tre år med stagnation voksede det økologiske salg i 2024 med 7,5 pct., viser et estimat, som Økologisk Landsforening har lavet på basis af nye data fra Kauzas husstandspanel.

DAGLIGVAREHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Det skyldes især vækst i salget af økologisk frugt & grønt samt mejeri, at det økologiske dagligvaresalg satte rekord i 2024.

Fra 2023 til 2024 steg markedsandelen for grøntsager ifølge Kauza fra 31,3 pct. til 34,2 pct.. Det er den højeste nogensinde, mens frugtandelen voksede fra 21,5 pct. til 24,3 pct.

På basis af tallene fra Kauzas husstandspanel estimerer markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, at det økologiske salg i 2024 rundede 16,6 mia. kr. Det er 600 mio. kr. mere end den hidtidige rekord fra 2021, og den positive udvikling glæder Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening, der har en målsætning om 25 pct. økologi i 2030.

»Vi glæder os over at se en vækst i salget af økologi, for det er det, vi arbejder for hver dag. Samtidig er det helt afgørende, at vi ikke nu læner os tilbage og hviler på de økologiske laurbær,« siger han og tilføjer: »Vi oplever heldigvis, at kæderne giver økologi plads og taletid i butikkerne og i deres salgsaviser. Vi ser f.eks., at Aarstidernes økologiske produkter flytter ind på hylderne i Meny, og at Salling Group har lavet en aftale med Tjele Gods om at tage et bredt økologisk varesortiment ind. Alt sammen vil det være med til at skubbe mere økologi ud til forbrugerne.«

Vi glæder os over at se en vækst i salget af økologi, for det er det, vi arbejder for hver dag. Samtidig er det helt afgørende, at vi ikke nu læner os tilbage og hviler på de økologiske laurbær.

CARSTEN AHRENFELDT MARKEDSCHEF, ØKOLGISK LANDSFORENING

VÆKST I DE FLESTE KATEGORIER Ifølge Kauza-tallene, som er baseret på data fra 10.000 danske husstande, betyder væksten at økolgiandelen i dagligvarehandlen vokser fra 11,7 pct. i 2023 til 12,2 pct i 2024, og det betyder, at der skal speedes kraftigt op for økolgisalget for at nå forenin- og grønt er – sammen med mejeri – gens 2030-mål. de store økologiske kategorier, og vi Karsten Ahrenfeldt hæfter sig i ved fra tidligere, at når forbrugeren den forbindelse ved, at det går den tilvælger økologien dér, så følger en rigtige vej. lidt forsinket vækst med i de andre »Der er økologisk vækst i de fleste kategorier. Det tror vi på, at vi komkategorier, men det er særligt øko- mer til at se resultaterne af i år, hvor logisk frugt og grønt, der har drevet der igen vil være fokus på den grønne væksten i økologisalget i 2024. Frugt omstilling,« siger markedschefen.

I 2024 steg salget af økologiskegrøntsager med 9 pct. , mens frugtsalget tog et hop på 13 pct. Det betød, at markedsandelen for økologiske grøntsager sidste år var højere end nogensinde.

POSITIVE SIGNALER »Kædernes engagement i økologien kan vi kun hylde og bakke op om.

For på grund af den stagnation i salget af økologi, der var i corona-årene og tiden derefter, er der forsvundet mange økologiske varenumre fra hylderne,« beklager Carsten Ahrenfeldt, som glæder sig over de positive signaler, der i øjeblikket kommer fra markedet. »Vi ser nu, at forbrugerne vil økologien, og skal væksten fortsætte, skal vi have et bredt sortiment og udvalg i alle kategorier. Den bevægelse har producenterne, grossisterne, supermarkederne og forbrugerne et fælles ansvar for at løfte, og i Økologisk Landsforening skubber vi selvfølgelig også på for at få mere økologi på hylderne og i indkøbskurvene,« siger han.

Han pointerer, at økologien er en del af svaret på tidens udfordringer, og derfor både håber og tror han, at økologiens nuværende momentum fortsætter i 2025.

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder Der er stor variation i købsmønstrene for de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening kan flere økologiske basisvarer lære af øko-citronens succes.

DAGLIGVAREHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Der er stor variation i varernes penetration og forbrugernes loyalitet i forhold til de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening bør flere af fødevareproducenterne lade sig inspirere af den effektive markedsføring af den økologiske citron.

Den har positioneret øko-citronen som det indlysende førstevalg, hvis man vil undgå pesticidrester i opskrifter, der har citronskal på ingredienslisten. Den position er hovedårsagen til, at øko-citronen har opnået en markedsandel på 76,6 pct.

Mange andre økologiske varer kan formentlig følge i citronens fodspor og øge loyaliteten, hvis producenterne bliver bedre til at kommunikere om fordelene ved netop deres produkt, vurderer Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Hun tager afsæt i data fra analysevirksomheden Kauzas forbrugerpanel. De viser, at der er meget stor forskel på kundernes loyalitet over for forskellige økologiske fødevarer.

Tallene fra 2024 viser, at 56 pct. af de danske forbrugere altid vælger den økologiske citron, mens det samme kun er tilfældet for henholdsvis 13 og 5 pct., når de lægger økologiske æg og mælkekartoner i indkøbskurven.

MANGE ’AF OG TIL KØBERE’ Af Kauza-tallene fremgår det, at 54 pct. køber øko-æg af og til, mens 33 pct. konsekvent vælger konventionelle æg. Når vi ser på mælkesalget, er der kun 10 pct., som aldrig køber den økologiske variant, mens 85 pct. af og til vælger øko-mælk.

Ifølge Helle Bossen bør der være et stort potentiale for at øge loyaliteten i den sidste gruppe, da mælkesalget ikke længere er udsat for de priskrige, som for år tilbage i perioder favoriserede salget af konventionel mælk. »Når vi kigger på de enkelte produkter, er der en stor andel, som kun køber det økologiske produkt af og til, så der ligger både et potentiale i at få gruppen af ’af og til-købere’ gjort til loyale købere, og så ligger der et potentiale i at få den gruppe, som aldrig køber den økologiske variant til at prøve den økologiske variant,« siger hun. »Vi ved, at 98 pct af danskerne køber økologi i løbet af et år, så det handler både om at få flere til at købe økologi og skabe flere loyale kunder,

KØBSMØNSTRE FOR ØKOLOGISKE CITRONER

som vælger den økologiske variant hver gang,” siger hun. ØKO-CITRONEN VISER VEJ Der er formentlig flere årsager til forbrugernes forkærlighed for økologiske citroner: »Konventionelle citrusfrugter er nogle af de mest sprøjtede frugter, og analyser viser, at der ofte er sprøjterester i skallen. Derfor anbefaler de fleste opskrifter, at man bruger økologiske citroner, når man bruger citronskallen til madlavning,« siger Helle Bossen, Via en gennemgang af fem årgange af årsrapporten ”Pesticider i fødevarer” fra Fødevarestyrelsen/DTU Fødevareinstituttet dokumenterede magasinet Økologisk i 2023, at myndighedernes test af konventionelle citrusfrugter afslørede mindst et giftstof i 95 pct. af de konventionelle citroner.

MANGE FRAVÆLGER ÆBLET De færreste forbrugere ønsker pesticidrester i maden, men hverken mælke- eller ægproducenter kan bruge frygten for giftrester i skrællen som et købsargument. Men hvis de arbejder mere målrettet og systematisk med kommunikationen i forhold til specifikke fordele ved deres produkter, vurderer Helle Bossen, at de har gode muligheder for at øge antallet af loyale kunder, som hver gang går efter den økologiske variant. »Prisen på varerne betyder selvfølgelig noget for mange kunder, så for økologerne handler det om at øge den oplevede merværdi i produkterne. Jeg tror, der er et kæmpe potentiale for at løfte salget af især de basisvarer, som i forvejen har en relativt høj markedsandel, men hvor der stadig er en stor andel, som aldrig køber produktet,« siger Helle Bossen, og fremhæver mel, mælk, æg og æbler som gode eksempler på varer, der ikke udnytter hele salgspotentialet. »Flere analyser har vist, at konventionelle æbler er den væsentligste kilde til danskernes indtag af pesticidrester,« siger hun.

Det burde øge interessen for økoæblerne, og derfor undrer det hende, at 52 pct. af de danske forbrugere aldrig køber økologiske æbler. »Det kan der være flere årsager til,« siger Helle Bossen, og peger på, at forbrugerne kan prioritere sorter, som ikke findes i økologisk udgave.

Fravalget af økologien kan også handle om svingende kvalitet eller om, at mange foretrækker danske konventionelle æbler frem for uden-

Kilde: Kauza

Citronernes gennemsnitlige økologiandel ligger på 77 pct. i dagligvarehandlen, hvor 56 pct. af forbrugerne altid vælger økologiske citroner, 26 pct. prioriterer af og til den økologiske variant, mens kun 18 pct. aldrig køber økologiske citroner.

KØBSMØNSTRE FOR ØKOLOGISKE ÆBLER

Kilde: Kauza

11 pct. vælger altid det økologiske æble, mens 27 pct. af og til køber øko-æbler. Godt halvdelen (52 pct.) aldrig køber økologiske æbler. I gennemsnit er øko-andelen for æbler 32,5 pct.

KØBSMØNSTRE FOR ØKOLOGISK MÆLK

Kilde: Kauza

Kun 5 pct. af mælke-shopperne køber altid økologisk mælk, 85 pct. køber af og til Ø-mærket mælk, mens 10 pct. aldrig tager økologisk mælk med hjem fra supermarkedet. I gennemsnit er mælkens øko-andelen 38,1pct. landske økologiske i de perioder af året, hvor de hjemlige økologer ikke kan følge med efterspørgslen.

Eller måske skyldes det, at producenterne har glemt at fortælle kunderne, at økologiske æbler er den bedste garanti for pesticidfri frugt. Ø-MÆRKET ER IKKE NOK Helle Bossen roser flere producenter for at være blevet bedre til at fortælle kunderne, når varerne er danske,

men mange forsømmer stadig at kommunikere de mange andre grunde til at købe Ø-mærkede fødevarer. »Det er ikke nok at have et Ø-mærke på emballagen. Producenterne skal også huske at fortælle kunderne, om hvordan de er med til at sikre rent drikkevand og forbedre dyrevelfærden og biodiversiteten, når de køber grøntsager, mælk og æg fra økologiske landbrug.« Selv om mange af de positive bud-

skaber om økologi er blevet fortalt mange gange før, er det nødvendigt at gentage dem igen og igen og via flest muligt kanaler, og emballagen er et godt sted at starte dialogen med kunderne. »Vi skal huske på, at der hele tiden kommer nye forbrugere til, så hvis vi ikke bliver ved med at fortælle om fordelene ved at vælge økologi, risikerer vi, at andre dagsordner stjæler opmærksomheden,« siger Helle Bossen.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

Brugen af sidestrømme – altså restog biprodukter fra fødevareproduktionen – giver Reduced en unik fordel på flere niveauer, som differentierer deres varer på markedet, vurderer direktør og medstifter af Reduced, Emil Munck de Voss. I uge 7 drager han til BioFach med favnen fuld af økologiske smagsgivere og fonder, som meget gerne skulle skaffe nye kunder blandt de professionelle køkkener i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Foto: Reduced

DACH-PROJEKTET Reduced er en af ialt 25 danske fødevareproducenter, som i forbindelse med DACH-projektet i løbet af de kommende to år vil blive matchmaket med professionelle køkkener fra DACH-regionen.

• Budget: 7,3 mio. kr.

• Projektet er støttet af Plantefonden og løber frem til udgangen af 2026.

Reduced vil sætte smag på maden i Dach-landenes professionelle køkkener Med solide investorer i ryggen er Reduced parat til at gå på jagt efter nye kunder i udlandet, hvor selskabet på BioFach i år har fokus på de tysktalende lande.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Den københavnske startup Reduced prikkede sidste år hul på det tyske marked. I år skal eksporten udbygges, og når den københavnske foodtech-virksomhed i uge 7 for andet år i træk deltager på BioFach-messen i Tyskland, er det både for at vedligeholde de tyske kontakter og forsøge at kapre nye kunder i de to øvrige DACH-lande Schweiz og Østrig.

Reduced har specialiseret sig i at udvikle økologiske smagsgivere til foodservicesektoren og fødevareindustrien på basis af sidestrømme og frasorterede råvarer fra danske fødevareproducenter og landbrugsvirksomheder.

Råvarerne omfatter bl.a. knækkede ris og linser, æbleskrog, pensionerede æglæggende høns, andensorteringsgrøntsager og svampe. De bliver upcyclet og indgår i produktionen af smagsforstærkere og fonder, som der

kommer et voksende marked for, i takt med at kosten bliver drejet i en mere plantebaseret retning. »Data viser, at 8-10 pct af globale CO2-udledninger stammer fra madspild, og ved at bruge sidestrømme nedsætter vi CO2-aftrykket på vores produkter. På den måde tackler vi et enormt problem. Det er en medvirkende årsag til, at vores investorer tror på os – både på den korte og den lange bane,« siger Emil Munck de Voss, som i 2020 stiftede Reduced sammen med vennen og kokken William Anton Lauf Olsen.

VIGTIGT AT KUNNE SIGE NEJ I dag har de begge titel af direktør og kan glæde sig over, at deres koncept har fået stor opmærksomhed. Det gør det nemmere at skaffe kapital til at udvikle selskabet, og de to stiftere har alene i år rejst ca. 60 mio. kr., som bl.a. kommer fra Novo Holdings, som er medejer af Reduced.

Pengene giver arbejdsro og gør det muligt for de 20 ansatte at skrue op for både produktudvikling og salgsarbejde. Men det betyder ikke, at Reduced sigter efter kunder fra hele verden på BioFach-messen.

Som en ung virksomhed med store internationale ambitioner er det nødvendigt at målrette salgsindsatsen mod specifikke markeder. »Spørgsmålet er, om vi skal gå ef-

ter sorte tal på den korte bane eller fortsætte vores aggressive vækststrategi,« siger Emil Munck de Voss, som sammen med investorerne er enige om, at model 2 er den rigtige kurs.

Lige nu er det vigtigste, at Reduced fokusere på sine kernemarkeder, og det betyder, at Reduced ikke behøver at give overskud de næste par år. »For os er det vigtigt at holde fokus og være i stand til at sige nej, selv om vi får henvendelser fra USA eller Asien. Vi er nødt til at fokusere på mindre regioner, og så skal vi lave gode produkter, som smager godt, så vi får tilfredse kunder.« KURS MOD BIOFACH For at skabe de bedst mulige smage benytter Reduced forskellige former for fermentering, og den innovative og bæredygtige firmaprofil giver gode salgsargumenter, når selskabet deltager på de internationale fødevaremesser. Og succes i udlandet er en væsentlig del af forretningsplanen for ingrediensvirksomheden.

Næste eksportfremstød sker på BioFach i Nürnberg, hvor Reduced er med på den danske fællesstand, og pallen med smagsprøver, som bliver sendt i forvejen til verdens største økologimesse, har karakter af en veritabel ’umamibombe’ af økologiske smagsforstærkere og fonder.

De skal være med til at sprænge

hul i døren til kunder i både Schweiz, Østrig og Tyskland, som tilsammen udgør DACH-regionen. »Det sværeste er at skaffe de første kunder, og her er det et plus, at vores varer er økologiske. Det betragter tyskerne som et kvalitetsstempel, så lige nu handler det meget om at komme i dialog med potentielle kunder og vise dem, hvordan de kan bruge vores produkter,« siger Emil Munck de Voss, som betragter potentialet på foodservicemarkedet i Dach-regionen som ekstremt stort.

MATCHMAKING PÅ TYSK Set i det lys er det to-årige ’Dachprojekt’, som Økologisk Landsforening driver sammen med Bio Aus Dänemark, nærmest skræddersyet til Reduced, mener Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.

Projektets overordnede mål er at øge den danske eksport af økologiske grøntsager og plantebaserede varer til de professionelle køkkener i Dach-regionen. »Vi kan hjælpe Reduced med at få kontakt til både distributører og slutbrugere, og på den måde kan vi være med til at sikre, at selskabet hurtigere får fodfæste i udlandet,« siger Dennis Hvam.

Deltagerne i projektet får mulig-

hed for direkte matchmaking med de udenlandske køkkener, og Emil Munck de Voss ved, at det virker. »Sidste år tog vi kontakt til flere af de lidt finere restauranter i Tyskland.

Det gav os gode kontakter og blev første trin på rejsen mod at finde de rigtige distributører og grossister,« siger direktøren, som forventer, at salget vil sprede sig videre fra restauranterne til de tyske hoteller og kantiner.

STYRKER DET GRØNNE IMAGE Frederik Hansen, som er medejer af Tvedemose, håber, at Reduced får succes på den tyske messe.

Selskabet er en af en håndfuld danske producenter, som aftager sidestrømme fra Tvedemoses produktion af svampe. »De er med til at øge vores udnyttelsesgrad ved at aftage svampe, som er blevet for store eller har kosmetiske plukkeskader, så dagligvarekæderne ikke vil have dem, selv om spisekvalitet ikke fejler noget,« siger Frederik Hansen.

Han tror at udnyttelseen af sidestrømme vil vokse i de kommende år, så færre fødevarer går til spilde. »Vi kan aldrig helt undgå et produktionsspild. Det ligger nok årligt på 100-150 ton, men de svampe, vi sender til Reduced er både vaskede og skåret ud, og samarbejdet er med til at styrke vores grønne profil.«

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Dansk producenter går eksportjagt på Nürnberg-messe I uge 7 deltager 22 danske virksomheder med en stand på BioFach i Nürnberg EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Biofach er verdens største messe for økologiske fødevarer, som årligt tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele kloden. I år 2024 besøgte ca.

35.000 fagfolk fra 128 lande messen i Nürnberg. Der var 2.550 udstillere fra 94 lande, men i år forventer messen tæt på 3.000 udstillere, og 22 af dem er danske.

De står på den danske fællesstand, som traditionen tro arrangeres af Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark. I 2025 har de ekstra fokus på foodservice. »Traditionelt har vi haft stort fokus på detail i forhold til det tyske marked, men jeg oplever, at foodservice bliver et mere og mere interessant marked. Senest har Tyskland lanceret et økologisk spisemærke efter dansk forbillede. Det kan vi udnytte til at sætte yderligere skub i den danske eksport til hele DACHregionen,« siger Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark.

BIOFACH 2025 BioFach er verdens største økologiske fødevaremesse Dato: 11.-14. februar 2025 Sted: Nürnberg Den danske fællesstand er arrangeret af Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark Danske udstillere: • Agrain/Circular Food Technology • Aurion • Berrifine • Good Sodas ® • Kombucha Time • København Kombucha • LA International • Ma-Mam ApS • MATR Foods • Mill & Mortar Trading Company • Bladt Glutenfri Bageri • Naturfrisk Group • Nocla A/S • Northern Greens • Organic Plant Protein • Perfectseason • Rawbite • REDUCED ApS • Rømer Vegan ApS • Thise Mejeri • Uhhmami • CO-RO

Friland har lavet en aftale med Coop, som betyder, at DC-selskabets økologer fremover skal levere markant mere økologisk grisekød til Coop-kæderne, hvor der formentlig bliver mindre plads til de højtprofilerede Poppelgrise, som Hestbjerg Økologi leverer via Tamaco. Foto: Moment Studio

Coop indleder offensiv for det økologiske grisekød Poppelgrisen fra Hestbjerg Økologi skal vænne sig til at dele pladsen Coops kølediske med en større mængde af økologiske basisprodukter fra Friland, som netop har lavet en ny aftale med dagligvarekoncernen.

KØD

AF JAKOB BRANDT

Niels Rømer fra Rømer Vegan lavede sidste år under BioFach en aftale om at levere glas med plantebaserede alternativer til fisk til tyske Followfood, og den garvede økopionér er igen i år på plads i messehallerne i Nürnberg til februar, hvor han jagter nye eksportaftaler. Foto: Sarah Schelde

Efter nogle sløje år for det økologiske kødsalg melder Danish Crowns datterselskab Friland om fremgang i salget af økologisk grisekød på 20 pct. i 2024, og selskabet har netop indgået en aftale, som kan løfte salget yderligere.

Fremover skal Friland sikre bunden i Coops økologiske sortiment af økologisk grisekød. Det betyder, at det fremover bliver Frilands økologer, som leverer råvvarerne til basisprodukter som hakket grisekød og koteletter.

Disse produkter vil ifølge kategoridirektør Rasmus Holgersen, som bl.a. har ansvar for fersk kød, blive indlemmet i Coops private label-serie Änglamark. »Der er ingen tvivl om, at det vil betyde, at Poppelgrisen fra Bertel Hestbjerg kommer til at ligge i

færre butikker. Det bliver primært i de større byer, hvor vi kan få en premium-pris for de mere specielle udskæringer som kæber og skank, og jeg forventer, at det vil betyde, at vi i de større butikker får et bredere og mere spændende sortiment af økologisk grisekød,« siger Rasmus Holgersen.

PERFEKT TIMING FOR FRILAND Den nye aftale sikrer, at Friland fremover skal levere en markant større andel af det økologiske grisekød til Coops butikker. »For Friland, og ikke mindst de økologiske landmænd, er aftalen perfekt timing. Coop er en af de største supermarkedskæder i Danmark, og de har fokus på at tilbyde forbrugerne et endnu stærkere og mere attraktivt økologisk sortiment. Aftalen giver Friland bredde og stabilitet i vores salg, og netop volumen er afgørende for den fortsatte udvikling af markedet for økologisk kød i Danmark,« siger Søren Tinggaard, direktør for Friland i en pressemeddelelse.

Han betragter det som en fordel, at kødet bliver solgt via Änglamarkkonceptet, som danskerne ifølge flere undersøgelser anser som landets stærkeste brand for bæredygtighed.

STYRKER UDVALGET AF KØD Coop glæder sig også over samarbejdet med Friland, som styrker koncernens udvalg af økologisk kød.

»I Coop vil vi fortsat være den førende dagligvarevirksomhed på økologi. Det kræver, at vi har dygtige og innovative leverandører. Derfor er vi glade for denne aftale med Friland, som sikrer et større udvalg af dansk, økologisk kød. Vi mener, at der fortsat er et stort potentiale for økologien i Danmark,« siger kategoridirektør i Coop Jeff Salter.

FRILAND MANGLER GRISE Friland er Europas største producent af økologisk kød, og de danske landmænds varer er at finde i kølediske verden over. Men for Søren Tinggaard er det afgørende, at Friland har en stærk position på det danske marked, så Friland kan være med til at bidrage til den økologiske udvikling på hjemmebanen. »Vi kan se, at danskerne har øget appetit på økologiske fødevarer, og der har vi et ansvar for at give dem et varieret udvalg, så de næsten altid har et økologisk alternativ til det konventionelle produkt,« siger Søren Tinggaard, som efterlyser flere grise. »Vi er på udkig efter 400-500 grise mere om ugen. Det svarer til 20 pct. mere. De må gerne stå der i morgen,« siger han til AgriWatch.

Friland begyndte at levere økologisk grisekød til Kvickly og Super Brugsen i uge 5, mens varerne i løbet af foråret også vil være at finde i udvalgte butikker i kæderne Brugsen og 365 discount.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

Mejeriforeningen overtager forbrugereventet Økodag Økodag, hvor folk kan se øko-køerne komme på græs, blev stiftet i 2005 og har siden været arrangeret af Økologisk Landsforening. Fra og med næste år står Mejeriforeningen i spidsen for det.

EVENT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Siden 2005 har Økologisk Landsforening (ØL) arrangeret den nationale begivenhed Økodag, hvor tusindvis af danskere hvert forår er mødt op på økologiske gårde landet over for at se køerne komme på græs, men i år bliver det 21. og sidste gang. ØL, der ejer rettighederne og varemærket til det populære familieevent, har nemlig besluttet at sælge konceptet til Mejeriforeningen, som dermed overtager det fulde ansvar for Økodag. Med 10 økologiske mejerivirksomheder som medlemmer repræsenterer Mejeriforeningen samtidig landets ca. 320 økologiske mælkeproducenter, hvilket betyder, at Økodag fremadrettet kan give endnu flere mulighed for at opleve køerne komme på græs. »Økologisk Landsforening så rigtigt, da den første Økodag blev afholdt i 2005, lidt som et græsrodsarrangement kan man vist godt sige.

Det har siden udviklet sig til en stor folkefest, hvor der er stor interesse fra familier, som vil tæt på økolo-

gien og opleve malkekøerne komme på græs. Økodag har altid været en festdag for både køer, landmænd og mejerier. Sådan skal det fortsat være, og vi er glade for på vegne af den samlede mejeribranche at overtage ansvaret for Økodag,« siger adm. direktør i Mejeriforeningen Henrik Damholt Jørgensen. ØL PLANLÆGGER NYT EVENT Salget giver ØL mulighed for at stable en helt ny forbrugerrettet begivenhed på benene, fortæller konstitueret direktør Kirsten Bach-Holck: »Vi er stolte over at have skabt en begivenhed og gennem mere end 20 år have udviklet et brand i Økodag, som i dag er blevet så værdifuldt og stærkt, at vi i dag står et sted, hvor vi kan sælge rettighederne til eventet og navnet videre for et millionbeløb.

Med salget får vi mulighed for fra 2026 at udvikle takterne til en helt ny begivenhed, som bringer forbrugerne tæt på økologien, og som er i tråd med vores strategi. Det glæder vi os til at fortælle mere om.« Økodag har i årevis været en af de helt store, landsdækkende begivenheder, som nogle år har samlet over 100.000 danskere på de økologiske gårde.

MELDTE SIG UD I PROTEST Sidste år valgte Arla imidlertid at melde sig ud af Økologisk Landsforening i protest over, at foreningen var medforfatter til rapporten Fra Foder til Føde II, som beskrev, hvorledes et 100 pct. økologisk landbrug ikke

har plads til så mange husdyr som nutidens konventionelle landbrug.

Arla stiftede i stedet sit eget parallelle event, ’Øko-køer på græs’, hvilket nogenlunde halverede antallet af værtsgårde til Økodag, da mange mælkebedrifter hører under Arla.

KAN STÅ SAMMEN IGEN Ifølge Jens Krogh, der er mælkeproducent og formand for mejeriet Naturmælk, som har holdt fast i samarbejdet med ØL, er det derfor den bedst mulige løsning, at Mejeriforeningen overtager ansvaret for Økodag, så begivenheden igen kan vokse sig stor. »Det er en meget, meget mærkelig situation: I vores bevidsthed er Økodag jo koblet til Økologisk Landsforening og det vindue, som begivenheden har været for forbrugerne. Men de seneste år har vi oplevet en fragmentering i mejeribranchen, så jeg er glad for, at der er fundet en løsning, hvor vi som økologiske producenter og mejerier kan stå sammen igen,« siger Jens Krogh og tilføjer: »Der er ikke nogen tabere i det her. ØL var desværre bragt i en situation, hvor der ikke var andre muligheder end at sælge rettighederne.

Man kan godt sige, at arvesølvet er solgt, men omvendt ser jeg på det som rettidig omhu.« Økodag 2025 finder sted søndag den 13. april. Forberedelserne er i gang og fortsætter som planlagt med ØL i spidsen og i samarbejde med Mejeriforeningen.

Fra og med næste år bliver det for første gang Mejeriforeningen og ikke Økologisk Landsforening, der arrangerer Økodag. Arkivfoto: Jakob Brandt

Ca. 100 Ica-butikker deltog i den svenske del af et treårigt EU-nudgingprojektet, som viser, at det er muligt at øge salget af økologiske fødevarer markant ved at flytte på placeringen af varerne og skilte med fordelene ved at spise økologiske fødevarer. Foto: Organic Sweden

Butikker øgede økologisalget markant via nudging-projekt Et finsk forsøg med nudging fik salget af økologiske gulerødder til at vokse med 253 pct. blot ved at give dem en bedre placering i butikken og skilte med de mange fordele ved økologiske fødevarer.

AF JAKOB BRANDT

ved at flytte de to varer fra deres normale placering i butikken til hylder med højere trafik, uden at der ikke blev skruet på priserne. »Dette projekt viser, at selv små, gennemtænkte ændringer kan have en stærk indflydelse på forbrugernes adfærd. Vi deler gerne vores resultater og inspirerer andre til at bruge disse strategier til at understøtte bæredygtige valg i butikkerne,« siger Anton Järild, projektleder hos Organic Sweden i en pressemeddelelse.

En vækst på 253 pct. i salget af økologiske gulerødder uden at justere på prisen er blot et af mange resultater, som Organic Sweden præsenterer i sin ’Sustainable Nudging Report’. Den indeholder de vigtigste indsigter fra det treårige projekt Nudging Organic, som Organic Sweden har gennemført i samarbejde med de tre europæiske brancheorganisationer Bionext i Holland, BioForum i Belgien og Pro Luomu i Finland.

De har alle gennemført nudgingforsøg i lokale butikker, som viser, hvordan små justeringer i og omkring butikshylderne øgede salget af udvalgte økologiske varer markant uden at det er nødvendigt at justere på priserne. Nøglerne til et øget salg er en bedre placering i butikken og skiltning, der fortæller kunderne om fordelene ved at spise økologiske fødevarer.

I Sverige deltog over 100 ICAbutikker i november i nudgingkampagnen, som fik salget af økologiske havregryn og frugtdrikke til at stige med henholdsvis 65 pct. og 164 pct.

FINSK HØJDESPRINGER I Finland blev der udført et lignende nudging-eksperiment med økologiske gulerødder. Ved at ændre stedet for de økologiske gulerødder steg salget med hele 253 pct sammenlignet med almindelig placering i samme uge sidste år.

Nudging-eksperimentet med de økologiske gulerødder gik over al forventning. Nu vil butikken beholde nudging-skiltene til fremtidig brug, og producenten ønsker at udføre lignende eksperimenter, siger Heidi Haavisto-Meier fra den finske øko-organisation Pro Luomu.

I Holland lykkedes det for Bionext at øge salget af økologisk kød med 27 pct. ved at skabe øget opmærksomheden om de økologiske alternativer via hyldeforkanter og plakater.

Belgiske BioForums eksperimenter med nudging var i stand til at løfte salget af vegetariske økologiske produkter med 33 pct.

I Danmark har Økologisk Landsforening tidligere gennemført lignende nudging-projekter, som dokumenterede lignende effekter.

NUDGING

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

I 35 år har Ø-mærket skabt bedre dyrevelfærd, biodiversitet og drikkevand. Det skal fejres Økologisk Landsforening planlægger en kampagne og inviterer producenter og kæder til at deltage i fejringen af Ø-mærkets 35- års jubilæum.

KAMPAGNE

AF JAKOB BRANDT

Siden årsskiftet har medarbejdere i Økologisk Landsforening (ØL) haft travlt med at planlægge og udvikle diverse materiale til en jubilæumskampagne for Ø-mærket, som i år fylder 35 år.

Foreningen forventer, at fejringen vil strække sig over det meste af 2025, men for at nå det mål er det nødvendigt med opbakning fra mange aktører i værdikæden.

Projektleder Helle Bossen fra Økologisk Landsforening har allerede været i dialog med flere af kæderne, og hun forventer bred opbakning fra dagligvarebranchen, som allerede fra årets start har varslet flere nye initiativer, som kan få flere danskere til at stoppe økologiske varer i indkøbskurven.

EFFEKTIVT PEJLEMÆRKE Siden 1989 har det røde Ø med tilhørende kongekrone fungeret som et effektivt pejlemærke for et voksende antal øko-mindede kunder i de danske dagligvarebutikker.

Forbrugerne opbyggede hurtigt en store tillid til Ø-mærket, og det var en medvirkende årsag til, at Danmark blev fast inventar på listen over de lande, hvor borgerne køber flest økologiske varer.

I 2010 fik Ø-mærket selskab af EU’s grønne økologilogo, som blev obligatorisk på færdigpakkede produkter, men det er stadig Ø-mærket, som bliver brugt som blikfang i de fleste dagligvarebutikker. »Danskerne har al mulig grund til at klappe hinanden på skuldrene.

Uden forbrugernes opbakning til det røde Ø-mærke, var vi aldrig nået så langt,« siger Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening. ØGET VELFÆRD FOR 42 MIO. DYR For at forstå hvilken rolle, økologien har spillet i dansk landbrug gennem de seneste 35 år, har foreningen fået hjælp af ØkologiRådgivning Danmark, og under sin gennemgang af Landbrugsstyrelsens årsstatistikker havde rådgivningsselskabet brug for den store lommeregner.

Facit viser, at siden de første danske fødevarer for 35 år siden blev forsynet med det røde Ø-mærke, kan 42 mio. danske produktionsdyr takke forbrugerne og økologerne for, at de fik mulighed for at komme ud under

Siden Ø-mærket blev lanceret i 1989, har de danske økologer løftet dyrevelfærden for flere end 42 mio. køer, grise og fjerkræ ved at give dem mulighed ud under åben himmel. Heraf var ca. tre mio. grise. Foto: Økologisk Landsforening

åben himmel og fik en tilværelse, som var tættere på deres naturlige liv.

Totalt gælder det flere end 39 mio. fjerkræ, tre mio. grise og næsten en halv mio. malkekøer, men ifølge Michael Kjerkegaard handler økologi om meget mere end dyrevelfærd.

MERE BLOD PÅ TANDEN Også naturen og grundvandet har gennem de seneste 35 år nydt godt af landets skånsomme økologiske landbrug. I den periode har økologerne sparet naturen og grundvandet for 7.225 tons pesticider, viser beregningerne fra ØkologiRådgivning Danmark.

Det har fået mange danskere til at bakke op om mærkningsordningen.

De sætter også handling bag, når syv ud af ti danskere hver uge stopper økologiske varer i indkøbskurven. »Den opbakning betyder, at vi som landmænd får blod på tanden til at gøre endnu mere for at sikre, at fremtidens fødevarer får det røde Ø-mærke og dermed produceres på

en mere miljøvenlig måde,« siger ØLforpersonen.

BRUG GRATIS TOOLBOX I forbindelse med fejringen af Ø-mærkets 35-års fødselsdag, har Økologisk Landsforening lavet en toolbox med logoer og et bredt udvalg af grafik, som både dagligvarekæder og økolgiske producenter kan downloade i løbet af 2025.

Kampagnen er støttet af Fonden for økologisk jordbrug og Promilleafgiftsfonden

FORSKELLEN KAN MÆRKES ’Forskellen kan mærkes’, lyder det overordnede tema for foreningens egne kampagneaktiviteter, som skal være med til at styrke forbrugernes viden om økologi. »Vi skal sørge for at formidle viden, så alle ved, at økologi gavner både mennesker, dyr og naturen,« siger projektleder Helle Bossen fra Økologisk Landsforening.

Hun var også projektleder, da Ømærket fyldte både 25 og 30 år. Begge gange oplevede hun stor opbakning fra hele branchen. Den fælles indsats og mange års kampagneaktiviteter har været med til at øge kendskabsgraden til Ø-mærket, som i dag ligger tæt på 100 pct.

Foreningens egne kampagneaktiviteter i starten i de to første uger af marts og bliver senere fulgt op af yderligere tre gange to uger. »I de perioder laver vi både out-

door-annoncering og annoncerer i dagbladene, men hovedindsatsen kommer til at foregå på de sociale medier,« siger Helle Bossen, Hun beskriver kampagnen som en god lejlighed til at anerkende alle dem, som har været med til at støtte økologien. »Vi skal ikke fejre jubilæet alene.

Vi skal fejre det sammen med landmændene, virksomhederne, kæderne og aktørerne i foodservice. Det er vigtigt, at alle er med,« siger Helle Bossen.

For at få flest muligt til at deltage har foreningen lavet en toolbox med kampagnemateriale, som alle kan downloade gratis. »Gennem årenene har mange dømt økologien ude og betraget den som en døgnflue, men forbrugerne har holdt fast ved de Ø-mærkede varer. Men i øjeblikket er der mange dagsordner, som bejler til kunderne, så det er vigtigt, at vi bliver ved med at sætte fokus på den forskel, som økologien gør,« siger Helle Bossen.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. januar 2025 nr. 702

Aarstidernes økologiske produkter flytter fra måltidskasserne til butikshylderne i Meny Overtagelsen af Aarstiderne betyder, at Dagrofakoncernen kan styrke det økologiske sortiment i flagskibskæden Meny.

DAGLIGVAREHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Flere har gisnet om, hvordan Dagrofa kunne opnå synergieffekter fra overtagelsen af den økologiske måltidskasseproducent Aarstiderne. Nu giver Dagrofa selv svaret i en pressemeddelelse, hvor dagligvarekoncernen fortæller, at en række af måltidskasse-virksomhedens økologiske sortimenter af frugt og grønt samt flere af Aarstidernes private labelprodukter i fremtiden vil finde vej til hylderne i Meny-butikkerne.

I praksis betyder det, at Menykunderne vil møde Aarstidernes frugt og grønt i grøntafdelingen, mens en række specialprodukter bliver samlet i en nyudviklet Aarstiderne shop-inshop-løsning.

Det bliver det første i en række af tiltag, som Dagrofa og Aarstiderne har på tegnebrættet for at styrke den økologiske profil og tiltrække nye kunder til begge koncepter.

MINDRE TID I KØKKENET Arbejdet med at omsætte planerne til virkelighed pågår i øjeblikket, og tendensen går mod, at danskerne øn-

sker at bruge mindre tid i køkkenet, men uden at gå på kompromis med kvaliteten, oplyser Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa, der driver Meny-kæden.

Han ser store perspektiver i samarbejdet: »Vi ser virkelig frem til at få bredt Aarstiderne ud til endnu flere danskere. Fokus på det lokale, på danske kvalitetsvarer og nemme måltidsløsninger er en vigtig del af vores nye offensive strategi, ’Gro´27 - vækst på vores måde’. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu kan komme i gang.

Aarstidernes shop-in-shop eksklusivt i Meny, og tilsvarende private labelserie eksklusivt for Meny, giver rigtig god mening i den henseende. For vi vil være bedst i Danmark på økologi, danske varer og højkvalitetsvarer.

Dette er bare første skridt. Udviklingen stopper ikke her,« siger han.

MENY FÅR UNIKKE VARER Kædedirektør i Meny Richo Boss er ligeledes begejstret over udsigten til at få varerne fra Aarstiderne ind i sortimentet: »I Meny ser vi os selv som Danmarks madmarked, og jeg er meget glad for, at vi får muligheden for at lægge kvadratmeter til produkter fra Aarstiderne.

Vi er lige blevet kåret til Årets Supermarked af B.T.s læsere for andet år i træk,« siger Richo Boss og fortsætter: »Vi skal hele tiden udvikle os og kunne levere de bedste varer til vores kunder – her passer Aarstiderne perfekt

Dagrofa rykker dele af Aarstidernes økologiske sortiment ind i Meny-kædens grøntafdelinger, og flere andre tiltag er på vej for at styrke Dagrofa-koncernens økologiske profil. Foto: Meny ind. Vi får en række gode og helt unikke varer, som danskerne ikke kan få andre steder i dagligvarehandlen,« siger han.

Hos Aarstiderne ser man samarbejdet som en naturlig udvikling i ambitionen om at nå ud til flere kunder. »Vi har i Aarstiderne længe ønsket at komme tættere på kunderne

og gøre vores kvalitetsprodukter let tilgængelige i en travl hverdag. Det bliver muligt nu, hvor vores økologiske frugt, grønt og andre specialvarer får plads i Meny-butikker over hele landet,« siger Heidi Boye, CEO i Aarstiderne, som pointerer, at alle Aarstidernes varer er økologiske.

I november 2024 opkøbte Dagrofa Aarstiderne, og handlen blev endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december samme år.

Dagrofa ejer flere supermarkedskæder, herunder Meny, Let-Køb og Min Købmand, samt engrosforretningen Dagrofa Foodservice.

Aarstidernes varer skal dække alle døgnets måltider Ny strategi skal inspirere Aarstidernes kunder til at spise mere grønt hele dagen.

AF JAKOB BRANDT

kunderne i centrum og tilbyde grønne måltider i øjenhøjde til både morgen, middag og aften. Vi vil inspirere danskerne til at genfinde respekten for råvarerne, vi vil skabe madglæde og invitere børnene med i køkkenerne,« siger Heidi Boye, adm. direktør i Aarstiderne i en pressemeddelelse.

Hidtil har Aarstiderne satset mest på aftensmåltidet, men med den nye strategi ’Lyst til flere grønne måltider’ skruer selskabet op for ambitionerne og sigter mod at tilbyde kunderne varer, som dækker alle døgnets hovedmåltider.

Som nyt medlem af Dagrofafamilien har Aarstiderne sat sig for at gøre det lettere og mere inspirerende for de danske forbrugere at få fingre i økologisk frugt og grønt samt andre varer, som matcher behovet ved alle hovedmåltiderne i de private husholdninger. Det er en ny offensiv strategi, som de nye ejere har nikket ja til. »Med den nye strategi vil vi sætte

FOKUS PÅ BØRNEFAMILIERNE Hun har en ph.d. i forbrugeradfærd, og for at markere den nye strategi over for kunderne skifter Aarstiderne til en ny visuel identitet med nyt logo, nye farver og et opdateret design. »Vi er rigtig stolte af at kunne præsentere en ny strategi, der sætter en ambitiøs kurs for Aarstiderne i de kommende år. Vi står et rigtig godt sted som virksomhed, og nu glæder vi os til at inspirere og motivere endnu flere til at tage del i bevægelsen for en grønnere fremtid,« uddyber Heidi Boye om den kursændring, som selskabets nye ejere har været med til at bekræfte i kraft af en del ændringer

DAGLIGVAREHANDEL

Fra primært at sælge måltidskasser med middagsretter, skal Aarstidernes sortiment i fremtiden i højere grad være tilpasset alle døgnets måltider.

Foto: Aarstiderne

i sammensætningen af Aarstidernes bestyrelse I forbindelse med overtagelsen af selskabet har Tomas Pietrangeli, Dagrofas koncernchef, overtaget formandsstolen, hvor han afløser Mette Maix, som forlader bestyrelsen efter fire år. Ændringerne betyder også et far-

vel til Aarstidernes stifter og mangeårige frontfigur Søren Ejlersen, der forlader posten som næstformand for selskabet.

I forbindelse med opkøbet udtalte han i oktober til DetailWatch, at han og de andre i ejerkredsen, bestående af medstifter Thomas Harttung og

den hollandske kapitalfond Triodos Impact, solgte ’af lyst og ikke af nød’. »Det er rigtig god timing, fordi vi har fundet hinanden og ser bare større visioner og muligheder ved at arbejde sammen med Dagrofa.

Vi sælger af lyst og ikke af nød,« lød meldingen fra Søren Ejlersen.

ANNONCER

31. januar 2025 nr. 702

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2025

KALENDER

KORT & GODT

BIOFACH Tid: 11.-14. februar Sted: NürnbergMesse GmbH Messezentrum 1 Arrangør: Organic Denmark & Bio Aus Dänemark

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ekskl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING Tid: 7. marts Sted: Gram Slot ØKODAG Tid: 13. april Sted: Landet over Arrangør: Økologisk Landsforening Næste nummer: Udkommer 28. februar

Annoncedeadline 19. februar

Nr. 703

28. marts

19. marts

704

2. maj

23. april

705

30. maj

21. maj

706

27. juni

18. juni

707

29. august

20. august

708

26. september

17. september

709

31. oktober

22. oktober

710

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

29. december

10. december

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

Løsning på Sudoku side 2

711

ØKOLOGISK LANDBRUG

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q1 Tid: 29. april, kl. 9:00-9:45 Arrangør: Økologisk Landsforening WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q2 Tid: 26. august, kl. 9:00-9:45 ARrangør Økologisk Landsforening

19

GODT NYT OM BIODYNAMISK • Bliv klogere på biodynamisk dyrkning – vær med på regionale erfa-møder.

• Gratis orienterende omlægningstjek om biodynamisk praksis og resultater.

• Rapport om 45 års sammenlignende dyrkning: biodynamisk giver mest liv og muld.

• Hvilken agurk vil du helst spise: en smattet eller en fast? Dyrkningen gør forskellen.

• Find videoer og podcasts om biodynamiske emner.

Se nærmere på www.biodynamisk.dk

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q3 Tid: 29. oktober, kl. 9:00-9:45 Arrangør: Økologisk Landsforening Link til tilmelding og mere information om arrangementerne findes på www.okologi.dk/arrangementer

Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

31. JANUAR 2025 | NR. 702 | 46. ÅRGANG

7. MARTS 2025

SÆT KRYDS VED DIN KANDIDAT Henover tre dage fra den 4. februar til og med den 6. februar er der valg til Økologisk Landsforenings repræsentantskab i foreningens medlemsgrupper.

Der er samlet otte pladser på valg i alle fire medlemsgrupper.

Som medlem af Økologisk Landsforening har du en demokratisk opgave i at afgive en stemme på den kandidat, som du finder bedst egnet til at repræsentere din medlemsgruppe i repræsentantskabets arbejde. I 2025 er der to pladser på valg i hver af de fire medlemsgrupper; landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer.

Når du skal sætte kryds ved en kandidat til repræsentantskabet, foregår det digitalt.

Digital afstemning Alle stemmeberettigede vil forud for valget få tilsendt et link til den digitale afstemning på deres registrerede mail. Hvis du har fået ny mailadresse, siden du meldte dig ind i Økologisk Landsforening, skal du opdatere den via Min side på www.okologi.dk eller ved at sende en mail på info@okologi.dk. Har vi ikke din rigtige mailadresse, har du ikke mulighed for at stemme.

Vi sidder klar alle tre dage til at hjælpe dig, hvis du har problemer med at afgive din stemme, men afstemningssystemet er let at gå til. Help desk er åben i tidsrummet kl. 9-15.

Du kan læse mere om de kandidater, du kan stemme på via websitet eller direkte i afstemningssystemet.

Læs mere på www.bit.ly/3CjJ9o5 eller ved at scanne koden.

TAK TIL VORES SPONSORER PL ATIN

GULD

SØLV

ØKOLOGI I UDVIKLING 35 ÅR PÅ MÆRKERNE