Økologisk Landbrug | nr. 667 | 41. årgang |

Page 1

1. JULI 2021 | NR. 667 | 41. ÅRGANG

TEMA: BIODIVERSITET

Skovlandbrug bliver hyldet af FN, og forskning viser, at træerne giver fordele for både biodiversiteten og landmanden. Alligevel er konceptet ikke særlig udbredt herhjemme. Bjarne Larsen er en af de få, der forsøger sig med skovlandbrug, og han bidrager til et forskningsprojekt om effekterne. Tema: Side 4-12


2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

1. juli 2021 nr. 667

Foreningen står ved en skillevej

LEDER

AF PER KØLSTER

Uanset hvordan vi vender og drejer vores situation, så står vi ved en skillevej med økologien. Med den vækst, som både ses i landbruget og i forbruget, så er økologien ved at finde en plads i det samlede billede af vores fødevaresystem, som skaber helt nye muligheder og udfordringer. Økologien har bevæget sig fra at være figuren til at blive baggrunden. Forstå det sådan at ingen figur uden baggrund. Før var økologien det, der skabte opmærksomheden, det, der var det i øjenfaldende, det, der skabte historie og tiltrækning. Med sin store udbredelse og selvfølgelighed er økologien nu mere blevet den baggrund, som andre figurer spejler sig i. Det sker på flere måder, nemlig ved at virksomhederne lægger deres egne værdier oven i for at brande sig, dvs., at det er netop deres fortrin, der bliver figuren, mens økologien med Ø-mærket er den selvfølgelige baggrund. Det sker, når detailhandlen bruger økologien til at profilere sig som moderne, grøn og med på ’noderne’. Lige som andre interesseorganisationer og staten skaber opmærksomhed på deres mærker, når økologien lægges i en klasse under deres højeste kategori. Det sker, når Ø-mærket fremhæves af kritikere for sine mangler fremfor for sine fortræffeligheder og sine udviklingspotentialer og sin

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Det er mit store håb, at der er forståelse for, at bestyrelsens forslag ikke er grebet ud af den blå luft, at vores bestræbelser forstås i rette ånd, og at vi kan lytte til hinanden, skriver formand Per Kølster om de forestående ekstraordinære generalforsamlinger. Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen

helhedstilgang. Dertil kan vi lægge, at vi selv er os fuldt bevidste om, at økologien er på vej, men aldrig har været og ikke er i mål med hverken klima eller natur.

hensyn, som skal sikre vores trivsel. Foreningen er andet og mere end Ø-mærket. Det er på den baggrund, at vi for et par år siden fastlagde en ny strategi for foreningen.

Træerne vokser ikke ind i himlen, nej, men økologien er en udviklingsdagsorden, der fungerer stramt inden for markedets potentialer og samfundets strømninger. Og på den baggrund er det afgørende for vores forening, at vi kan lægge os i selen for konstant at udvikle os i tråd med vores DNA nedfældet i de fire økologiske principper: Omsorg, retfærdighed, sundhed, balance. Vi skal fastholde os selv i, at vi ikke er sat i verden for at gå i ét med tapetet, men for at stræbe målrettet og højrøstet efter at udvikle landbrugets og vores tallerken på naturens præmisser og med de omfattende

Vi er os pinligt bevidste om, at økologien ikke alene er et spørgsmål om at varetage en brancheinteresse, dvs. pleje landmændenes og virksomhedernes kommercielle udfordringer, men at økologien udover markedsproblematikken rummer os mennesker som mere end forbrugere og endestationen for værdikæden. Nej, økologien er en verdensanskuelse, et livssyn og en alternativ, bæredygtig tilgang til fødevaresystemet, der både rummer det, der formidles af markedets pengestrømme, og det, som er resultatet af alle vores bestræbelser som deltagende og

REDAKTION Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

TRYK OTM Avistryk, Ikast

aktive demokratiske borgere. Og det er her, vi har vores udfordringer for alvor. Ikke at arbejdet med at udvikle produktionen og markedet stopper, men skal vi løfte økologien til de forventede nye højder, så skal vi blive langt dygtigere til at gennemføre gennemgribende forandringer, der sætter økologien tilbage i rollen som central figur. Og vel at mærke som den figur, der er frontløber for alt det, vi drømmer om med vores landbrug, landskab, landdistrikter og med vores køkkenadfærd og vores bestræbelser efter både at sikre mad nok, sund mad og bestemt også gedigen og fremragende madkvalitet. Det er den sag, vi er forenede om i ØL. Det er vores fællesskabs interesse. Derfor har vi med stra-

tegien udnævnt os selv til at være en interesseorganisation. Jeg kan høre på vandrørene, at dette bliver misforstået som, at vi ikke mere er en forening, og at vores forslag til ny demokratisk struktur vil fjerne medlemmernes indflydelse. Rent sprogligt er der intet i vejen for at kalde os en interesseforening. Det er alene en strid om ord. Det, der derimod er helt afgørende, er, at vi skal finde den formel, hvor vi kan forny vores forening til at møde den udfordring, vi står med, når vi er rykket fra darling til selvfølge. Det kan vi kun, hvis sikrer, at vi har et levende medlemsdemokrati med et aktivt, triveligt og kreativt fælles forum for at udvikle økologien i bredden (repræsentantskabet) og samtidig har en mindre bestyrelse, der er i samklang med de krævende kompetencer, som er nødvendige for at holde en stor forening (!) i sund gænge. De tider er forbi, hvor det er nok, at en gruppe idealistiske mennesker er den formelle ledelse i en bestyrelse, med mindre de samtidig har afgørende nødvendige kvalifikationer. Det er de foreninger eller organisationer, der forstår at forny sig, som også har succes og opnår den position i samfundet, der sikrer, at de for alvor kan arbejde for deres sag og interesse. Det er det, der er formålet med alt det, vi arbejder med i bestyrelsen, og som medlemmerne møder med vores forslag til formål, struktur og partnerskaber. Det er mit store håb, at der er forståelse for, at bestyrelsens forslag ikke er grebet ud af den blå luft, at vores bestræbelser forstås i rette ånd, og at vi kan lytte til hinanden. Og det er mit håb, at den proces, som vi genstarter i eftersommeren om vores demokratiske struktur, hvor alle kan spille med, at de gør det, og at det bliver meget konkret.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.


MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. juli 2021 nr. 667

3

INDHOLD MARK & STALD

TEMA

SIDE 4 - 12

Læs også: Tema: Biodiversitet Side 5 - Skovlandbrug kan sikre mad til 1,3 mia. mennesker Side 6-7 - »Jeg vil kombinere det at gøre noget for naturen med at lave flere forskellige slags fødevarer på det samme areal samtidig« Side 7 - FN råber op: Vi skal redde naturen - ikke fordi den er rar at have, men fordi den er nødvendig Side 8 - Hele Skandinaviens bonderøv bliver FN-ambassadør for vild natur og biodiversitet

SIDE 20 - 22

SIDE 18 - 19

SIDE4-5

»Vi laver plads til natur et sted, hvor der ikke før har været plads«

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 14 - 17

SIDE 15

SIDE 18

SIDE 22

EU’s længe ventede CAP får hug af naturorganisationer

Den første ansatte giver et plus på flere bundlinjer

Side 9 - Træer booster biodiversiteten i tropiske landbrug

Mennesker & Meninger Side 13 - Debat

- Designergødninger testes i markenindkøb

Side 10 - 127 planter, der gavner flere arter - Hestebønner kvitterer for bier - Plantetal i korn påvirker biodiversiteten

Mark & Stald Side 14 - Strategi gør det nemmere at sige nej - Rådgiver: Sæt kursen i en travl hverdag

Side 11 - Mere bælgsæd vil gavne fødekæderne - Biodiversitet og landbrug kan godt gå hånd i hånd

Side 15 - Mikrokløver og multimaskine skal bane vejen for pløjefri dyrkning

Hvedegræs kan sænke klimaaftrykket

Side 12 - Bier er befængt med mikroplast - Pesticider gør stor skade på vigtige organismer i jorden

Side 16 Øko-træf ramte en vigtig dagsorden Vintervikke booster protein i første slæt Side 17 - Forskere følger i kulstoffets fodspor

Politik & Udvikling Side 19 - EU erkender: Vores politik har taget livet af små landbrug - Vandværker frygter for det rene drikkevand Mad & Marked Side 20 - Ny markedschef ser stærkt momentum for det økologiske salg Side 21 - Hindborg siger farvel: »Det har været en fantastisk rejse« - Lokale producenter inviteres til årets køkkenstafet

NYT OM NAVNE

Danmarks første økologikonsulent takker af Lisbeth Frank Hansen, økologichef i VKST, siger farvel efter 36 år som konsulent for økologiske landmænd. PORTRÆT

AF KAREN MUNK NIELSEN

Lisbeth Frank Hansen var den ene af de allerførste to konsulenter, som blev ansat af Danske Husmandsforeninger i 1985 til at varetage rådgivningen af økologiske landmænd. 1. juli er det slut med fast job for rådgiveren Lisbeth, men ikke nødvendigvis for økologen Lisbeth. »Det er vigtigt for mig at beskæftige mig med noget, der giver glæde og energi, og der sker heldigvis mange spændende ting i den økologiske verden i øjeblikket, så jeg bliver ikke arbejdsløs,« siger 63-årige Lisbeth Frank Hansen til Økologisk Landbrug. I 1985 havde 55 økologer og biodynamikere på Øerne skrevet sig op til rådgivning fra Lisbeth Frank Han-

sen i en ordning, som omfattede to årlige besøg, hvoraf det ene var et kontrolbesøg. UKRUDT VAR I FOKUS Rådgivning var dengang statsbetalt, og Lisbeth Frank Hansen husker, at ukrudt var det fremherskende fag-

lige spørgsmål for den nyslåede økologikonsulent. »Næringsstoffer talte vi ikke meget om, for de fleste var mælkeproducenter, men ukrudt var en udfordring. Der var slet ikke de maskintekniske løsninger, vi har adgang til i dag,« siger hun.

Ny fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening I løbet af få år fulgte Landboforeningerne i Husmandsforeningernes fodspor, i erkendelse af at den økologiske tankegang nok var i vækst. De to organisationer etablerede en fælles landsdækkende rådgivning med udgangspunkt i Skejby. »Men efterhånden var vi 8-10 økologikonsulenter, og man blev enige om at lægge rådgivningen ud til de lokale foreninger,« fortæller Lisbeth Frank Hansen, som selv blev ansat i Nordvestsjællands Landboforening. Mange fusioner og sammenslutninger senere hedder arbejdsgiveren VKST, men kunderne har langt hen ad vejen været de samme gennem årene. »Forleden havde jeg en samtale med en landmand, der er tredje generations kunde hos mig,« siger Lisbeth Frank Hansen. En af de opgaver, Lisbeth Frank Hansen fremover skal varetage, er posten som bestyrelsesmedlem for det kommende Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som etableres 1. oktober af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i fællesskab.

TILTRÆDELSE: 31-årige Bjarke Vestergaard bliver ny fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, der har været på udkig efter en politisk medarbejder, siden fhv. direktør Paul Holmbeck valgte at stoppe sidste år. Bjarke Vestergaard skal nu samarbejde med foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, om foreningens politiske arbejde. Bjarke Vestergaard er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2017 og kommer fra en stilling som politisk rådgiver i brancheorganisationen Globalt Fokus. Han har ligeledes lavet sekretariatsbetjening og rådgivning af et rådgivende organ til det tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål, 2030-Netværket. Han er opvokset på en gård syd for Odder i en familie, der har arbejdet med landbrug i flere generationer. Bjarke Vestergaard tiltræder stillingen mandag den 9. august og får særligt fokus på de landbrugsfaglige og køkkenfaglige opgaver. /hhk


4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Julie Rohde (t.h.), Økologisk Landsforening, er projektleder på ’Robust’, der undersøger fordelene ved skovlandbrug. Blandt andet skal projektet over en periode på fire år undersøge, hvordan træerne påvirker biodiversiteten. Ved hendes side står Mette Kronborg, der også arbejder med skovlandbrug hos Økologisk Landsforening. Arkivfoto: Karen Munk Nielsen

Skovlandbrug redder måske ikke al dansk biodiversitet; »men vi laver plads til natur et sted, hvor der ikke før har været plads« Efter at landbruget i årtier har fældet træerne for at få flade dyrkbare marker, er træerne så småt ved at vende tilbage i landbruget. Meget tyder på, at de har en lang række fordele både for landmanden og økosystemerne såsom at understøtte en øget biodiversitet. SKOVLANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I såvel Danmark som resten af verden er biodiversiteten overordnet set på tilbagegang. Herhjemme viste en opdatering af Den Danske Rødliste i 2019, at 41,6 pct. af godt 13.000 arter af dyr, planter og svampe er truede i større eller mindre grad. Forskerne bag vurderede, at den danske biodiversitet havde en »lille - men statistisk signifikant« tilbagegang sammenlignet med data fra 2010. Årsagen ligger bl.a. i landbruget, men kan en del af løsningen på biodiversitetskrisen så også findes hos

landbruget - helt konkret ved at plante flere træer på markfladen, så der kommer flere habitater og et større fødegrundlag til smålivet? Det mener Julie Rohde, konsulent i Økologisk Landsforening og projektleder på projektet ’Robust’, der bl.a. undersøger skovlandbrugets bidrag til biodiversiteten. »Jeg er helt overbevist om, at potentialet for skovlandbrug er kæmpestort. Det er måske ikke dér, vi redder hele den danske biodiversitet, men vi laver plads til natur et sted, hvor der ikke før har været plads til natur,« siger Julie Rohde. Hun forklarer, at landbrugslandet - trods dets lidt blakkede ry med hensyn til biodiversitet - faktisk er den habitattype, der har fjerdeflest rødlistede arter, men det er alene i kraft af de permanente strukturer som levende hegn, diger, stenbunker og solitære træer. »Der ligger små øer derude, som har en enorm værdi for biodiversiteten. Det har marken ikke. Men laver vi et skovlandbrug, har vi faktisk nogle pløjefri strukturer, der har en værdi et sted, hvor der ingen værdi var før. Træerne kan binde landbrug sammen med store arealer af permanente strukturer, men det forudsætter, at

skovlandbrug laves rigtigt,« uddyber hun. Det er netop, hvad det fireårige projekt, der blev påbegyndt sidste år, bl.a. skal finde ud af: Hvordan laver man skovlandbrug mest hensigtsmæssigt for de hjemmehørende arter samtidig med, at landmanden kan drive sit landbrug med tanke på den økonomiske bundlinje? FIRE ÅR ER KORT TID I projektet indgår flere landbrug, hvor antallet af arter er blevet optalt i begyndelsen af projektet, og siden bliver optalt igen for at se, om der er en udvikling. Godt nok er fire år kort tid, fordi det kan tage flere årtier for arter at indfinde sig, men selvom Robust afsluttes i midten af 2023, vil der efterfølgende stadig blive lavet optællinger for at følge udviklingen. »Én ting er, at man planter træer, men man skal også sørge for, at i hvert fald en del af disse træer er de rigtige træer, der er hjemmehørende og har masser af arter tilknyttet. Skovlandbrug skal være en planlagt handling mod et bedre landbrug både med hensyn til klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd. Det skal man tage med i sine overvejelser, når

man implementerer det,« siger Julie Rohde. Det betyder, at projektet ikke kun skal måle udviklingen i biodiversitet på forsøgsmarker, men også give svar på, hvordan man opnår den bedst mulige effekt. »Vi kan endnu ikke helt præcis sige, hvad landmanden skal gøre for at opnå den optimale naturværdi i skovlandbruget, for der er mange faktorer, der gør sig gældende. Planter man kun træer, eller tænker man på, hvad man sår nedenunder? Er der signifikant forskel på bare at sætte træer eller sætte træer og lave billebanker eller så forskellige urter samtidig? Det er noget af det, vi undersøger i projektet,« fortæller projektlederen. GAVNLIGE ARTER KOMMER TIL Beate Strandberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet, bidrager til studiet ved at måle og vurdere træernes effekt på biodiversiteten. Ud fra eksisterende viden, særligt fra Sydeuropa, hvor træerne er mere udbredte i landbruget, kan man se, at træerne ikke kun gavner dyre- og plantearterne - de gavner faktisk også landmanden selv. »Samtidig med at der indvandrer en lang række arter, kommer der

også gavnlige arter ind; det vi kalder nyttedyr. Man kan for eksempel opnå højere tætheder af insekter, der bidrager til bestøvning og biologisk skadedyrsbekæmpelse, og det er faktorer, der betyder noget for landmandens bundlinje,« forklarer hun og fortsætter: »Vil man have et grønt image og markere sig på biodiversitet, er der flere ting at fremhæve ved at plante træer: Man går fra at have en flad afgrødestruktur på markerne til at have vækst i højden. Man får tre dimensioner i stedet for to, hvilket giver rum til mere biodiversitet. Der er også langt flere arter knyttet til mere vedvarende afgrøder end til de enårige afgrødearter. Og så er der hele forstyrrelsesaspektet: En økolog har ofte en meget intensiv mekanisk bearbejning af jorden med henblik på at fjerne ukrudt, men når man tager et areal ud og holder det fri for den mekaniske forstyrrelse, er det til stor gavn for biodiversiteten.« Hvis landmanden tager et areal ud for at plante træer på det, kan det så ikke medføre, at han er nødt til at udvide marken og dermed fjerne omkringliggende natur, så gevinsten ved skovlandbrug forsvinder?


TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Skovlandbrug kan sikre mad til 1,3 mia. mennesker Bedre modstand mod tørke, tiltrængt skygge til dyrene, højere biodiversitet og lavere risiko for erosion er nogle af de fordele, som forskning har fundet ved skovlandbrug FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Klima- og biodiversitetskrisen kalder på løsninger, og her ser forskere og landbrugsfaglige i stigende grad mod træerne som et værktøj, der kan hjælpe på flere bæredygtighedsparametre. Senest lyder det i en rapport fra FN om biodiversitet udgivet i juni, at en udbredelse af skovlandbrug har potentiale til at sikre fødevareforsyningen for 1,3 mia. mennesker. Enkelte landmænd er herhjemme begyndt at forsøge sig med træer i deres landbrug, men skovlandbrug er stadig blot i sin vorden. »Der er utroligt meget – specielt i Nordeuropa – man ikke ved. I Sydeuropa har man meget mere erfaring med det. Vi har i høj grad i rigtig mange år fjernet træer fra vores landskab. mens man i Sydeuropa har mange græsningssystemer, hvor der som standard er træer. Det er helt normalt i f.eks. Portugal og Spanien. De områder er kendt som rigtig diverse systemer, hvor der bl.a. er et rigt fugleliv,« siger Beate Strandberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet og en del af projektet ’Robust’, som undersøger potentialet ved skovlandbrug.

»Det er noget, der skal regnes på, for når man tager et produktivt areal ud, giver det en mere begrænset produktion i hvert fald i en årrække. Det kan godt være, at bær, nødder eller andre produkter opvejer det tabte, men der er endnu meget, man ikke ved. Det er det, vi bl.a. skal regne på,« svarer Beate Strandberg. Adspurgt om det samme henviser Julie Rohde til et fransk studie, der har vist, at træernes effekt på bl.a. gavnlige arter og binding af vand og næringsstoffer i jorden har potentiale til at øge udbyttet med 36 pct., så det opvejer tabet af dyrkbar jord. »Derudover har man vedmateriale fra træerne at fodre dyrene med i tørkeperioder og mindre behov for at vande, fordi rødderne holder på vandet i jorden,« siger Julie Rohde.

at få maksimale udbytter. Både Julie Rohde og Beate Strandberg peger på tilskudsordninger og den landbrugspolitiske struktur som en hovedårsag til det landbrug, vi ser i dag. »Jeg mener ikke, at man kan klandre landmændene for at have dyrket mere intensive marker - det er de blevet honoreret for siden Anden Verdenskrig. Det er den skole, de har gået på, hvor man skulle producere mere og mere. Man har måske ikke rigtig tænkt over, at arterne ville forsvinde, for tidligere havde man jo masser af arter tilknyttet landbrugsjorderne, men nu ser vi pludselig, at de er faldet drastisk i antal, og det er nok kommet bag på os. Vi skal til at se på landbruget som en mere holistisk enhed,« lyder det fra Julie Rohde.

RAMMERNE ER ÅRSAGEN Med de mange potentielle gevinster ved træer i landbruget, kan det virke underligt, at landbruget i så udpræget grad har fjernet træerne fra marklandskabet, men det er ikke nødvendigvis landmændenes skyld - derimod har den politiske struktur og støtteordninger siden Anden Verdenskrig understøttet en intensiv dyrkning, hvor marker blev ryddet for

BEHOV FOR UDDANNELSE Der er selvfølgelig behov for at uddanne landmændene i at passe træerne og plante dem hensigtsmæssigt i markfladen. Det er heller ikke en løsning, der nødvendigvis passer til alle landbrug, da placeringen af træer og buske skal passe til de maskiner, landmanden bruger. »Det er for mange et helt nyt fagområde. Vil man dyrke frugttræer er

det måske de færreste landmænd, der har viden om det. Så landmændene skal være klar på at tilegne sig nye færdigheder eller indgå i et samarbejde, hvor en anden passer træerne. Man er også nødt til at finde nye afsætningsmuligheder som for eksempel direkte salg, og her ligger en opgave for Økologisk Landsforening i at understøtte det og hjælpe landmanden. De skal have brandet produkterne, og forbrugerne skal finde ud af, hvad skovlandbrug indebærer, så der kommer en efterspørgsel,« forklarer Julie Rohde. Og så skal reglerne for at have træerne i sin produktion være enklere, mener Julie Rohde. Hun peger på problemet i, at en landmand i dag kan miste hektarstøtte, hvis vedkommende dedikerer et stykke af sit areal til natur, og det kan være svært at få tilskud til sit skovlandbrug, fordi reglerne, som de ser ud i dag, ikke er skabt med skovlandbrug for øje. Denne barriere kan dog være på vej væk, efter at EU-politikerne netop er blevet enige om en ny CAP med bruttoarealmodellen, som åbner for langt bedre muligheder for at dyrke skov på marken, uden at det koster i hektarstøtten. Og det kan give en tiltrængt hånd til de pressede arter.

FLERE POSITIVE EFFEKTER Forskere fra Aarhus Universitet har i et svar til Landbrugsstyrelsen i 2019 redegjort for flere fordele, hvis landmændene planter træer og buske på deres bedrift. »Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem,« sagde professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet dengang.

Forskerne vurderede i svaret, at skovlandbruget bl.a. vil give arter bedre muligheder for føde, ly, læ, levesteder og ynglesteder og sikre deres mulighed for at udleve en naturlig adfærd. De påpegede også, at skovlandbrug er »signifikant bedre« til at tilbageholde næringsstofferne i forhold til marker i omdrift, samtidig er der mindre erosion på arealet og dermed mindre risiko for fosfortab, mens jordens frugtbarhed er øget. Samme år udgav 20 forskere et studie i, hvordan landbruget kan leve op til Parisaftalen om maksimalt 1,5 graders global opvarmning. Heri blev skolvandbrug nævnt som et af værktøjerne, der ikke blot kan gøre landbruget CO2-neutralt, men ligefrem CO2-negativt - det vil sige, at sektoren faktisk kan opsuge flere drivhusgasser, end den udleder. »Disse tiltag er mulige nu og giver mange andre fordele,« sagde hovedforfatter Stephanie Roe, miljøforsker ved University of Virginia, dengang. FLERE BESTØVENDE INSEKTER Et nyere engelsk studie fra sidste år registrerede desuden væsentligt flere bestøvende insekter i skovlandbrug sammenlignet med monokultur. Over en treårig periode undersøgte forskerne forekomsten af tre typer vilde bestøvere på seks britiske områder, der hver bestod af både et skovlandbrug og et sammenligneligt monokulturelt landbrugssystem alle dyrket økologisk i øvrigt. Her så de, at skovlandbrugene havde dobbelt så mange vilde bier og svirrefluer og i de dyrkede marker over dobbelt så mange humlebier sammenlignet med monokulturen. Der var ingen forskel på mængden af humlebier i græsningsfolde uanset landbrugssystemet. I England er der for nylig igangsat et 12-årigt studie i, hvad det betyder at integrere træer i husdyrproduktionen, en art af skovlandbrug, som på engelsk betegnes silvopasture. Her indsamles praktisk dokumentation fra syv kommercielle landbrug, og forventningen er, at studiet vil dokumentere, hvordan træer bidrager positivt til jordens frugtbarhed, dyrevelfærden, klimaet og sikrer landbrugets indtægt ved at skabe en ekstra indtjening fra træernes frugter og nødder.

Flere studier i skovlandbrug dokumenterer, at træerne er gode for jorden, biodiversiteten, miljøet, dyrevelfærden og klimaet. Foto: Søren Gammelmark


6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Bjarne Larsen driver 180 hektar økologisk planteavl på Forum Østergaard mellem Esbjerg og Varde. For snart to år siden etablerede han skovlandbrug på 15 hektar.

»Jeg vil kombinere det at gøre noget for naturen med at lave flere forskellige slags fødevarer på det samme areal samtidig« Æbler, pærer, blommer og nødder blandet med striber i omdrift giver levesteder for bier og andre bestøvere hos den økologiske planteavler Bjarne Larsen i Sydvestjylland. Det, håber han, vil komme årets avl af hestebønner til gode. SKOVLANDBRUG

TEKST OG FOTO AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Lidt nede ad marvejen fra Forum Østergaard, som ligger i Forum mellem Esbjerg og Varde, bliver kulturlandskabet afbrudt af en mark med skovstriber. I alt fem striber med træer i hele markens længde fordelt mellem æbler, pærer, blommer og en

enkelt række med nøddetræer. Til høst er det to år siden, at Bjarne Larsen sagde farvel til ploven og goddag til træerne på den i alt 15 hektar store mark, hvor der i år dyrkes hestebønner mellem de stadig spæde, skovstriber. 2,5 hektar af marken er plantage. »Faktisk havde jeg sået vinterhestebønner i efteråret. Men de udvintrede i stor stil, så jeg måtte så vår-hestebønner i stedet for i næsten hele arealet,« fortæller han. Årsagen var ikke mindst nattefrosten i april, som også har haft sin indvirkning på frugttræerne. »Blomsterne var ikke sprunget ud endnu, men vi havde så hård og vedvarende nattefrost i april, at knopperne har taget skade. Derfor har blomstringen været noget spredt. Men det gør ikke så meget, at der ikke kommer det vilde frugt i år, for vi vil gerne have, at de bruger kraften på at vokse sig opad og blive store og

stærke,« siger Bjarne Larsen, der har en fortid som økologisk mælkeproducent, men i de senere år har fokuseret på planteavl og nu allersenest skovlandbrug. BEDRE BESTØVNING Hans ønske om at kaste sig over skovlandbrug udsprang faktisk af hestebønneproduktionen. »Der var et år, hvor jeg havde hestebønner, hvor det så ud, som om jeg kunne høste fire-fem ton per hektar. Men når man bevægede sig ind i marken og længere væk fra læhegn, så var der kun én-to bælge pr. plante mod syv-ni ude ved kanten. Det fik mig til at tænke over, hvor vigtigt det er at have de bestøvende insekter,« fortæller Bjarne Larsen og fortsætter: »Jeg håber på, at vi kan registrere i hestebønnerne, at de er blevet godt bestøvet over hele arealet, ved at der har været nogle overvintringssteder til insekterne i vinter.«

Når man bevægede sig ind i marken og længere væk fra læhegn, så var der kun én-to bælge pr. plante mod syv-ni ude ved kanten. Det fik mig til at tænke over, hvor vigtigt det er at have de bestøvende insekter. BJARNE LARSEN, ØKOLOG MED SKOVLANDBRUG

Hestebønnernes blomster er på denne dag så småt sprunget ud, og der skulle således være nok at kaste sig over i den kommende tid for markens bestøvere. Imellem de to rækker træer, som står i hver skovstribe, er der sået en række græsser og urter som fx kæl-

lingetand, bibernelle, esparsette, blodkløver, mikrokløver, hundegræs, cikorie og kommen. Siden etableringen er græs og urter i skovstriberne ikke blevet slået, men fra og med høsten i år er det meningen, at de skal slås én gang om året omkring den 1. august. »Jeg vil slå det med min skårlægger, og så lade det afslåede plantemateriale ligge i midten. Det vil være godt for insekter, men jeg ved godt, at der også er mus og mosegrise, der kan lide at have sådan noget, men så håber jeg, træerne er så store og stærke, at de kan klare det. Jeg har lige været rundt for at beskære træerne og samtidig fjerne nogle tidsler og skræpper, og da så jeg mange humlebiboer i jorden. Og i sådan en ”pølse” af plantemateriale, vil de have det rigtigt fint,« siger Bjarne Larsen. INTET LIV EFTER 30 METER Et af hovedformålene med planta-


TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Blomstringen hos Bjarne Larsens frugttræer har været noget sporadisk som følge af en april med masser af nattefrost. Men nogle æbler bliver der da i år. Det er først meningen at frugttræerne for alvor skal producere fra næste år.

De fem skovstriber med hver to rækker frugttræer udgør 2,5 hektar af markens i alt 15 hektar.

PLØJEFRI DYRKNING Ud over at skovstriberne får lov at stå som varige strukturer og uden jordbearbejdning overhovedet, så har Bjarne også sat sig som mål, at der skal rodes så lidt som muligt i jorden i afgrødeparcellerne mellem træerne, og derfor dyrker han den pløjefrit. »Man kan hurtigt finde på en undskyldning for, at i år er jeg nødt til at pløje, men her har jeg ligesom sagt, at her er det pløjefrit. Det er overskueligt, og så kan man se efter fire-fem år, hvordan det er gået,« siger Bjarne Larsen, der også sparer på pløjningen på de øvrige arealer. »De steder i markerne, hvor jeg synes jeg kan undvære det, der lader jeg være med at pløje. Der skal være en grund til det,« siger Bjarne Larsen. Bjarne Larsen deltager i skov-

Kan vi få markedsført skovlandbrugsprodukter, som et specielt varemærke eller kvalitet, så kommer jeg nok hovedsageligt til at dyrke produkter til human ernæring. BJARNE LARSEN, ØKOLOG MED SKOVLANDBRUG

landbrugsprojektet ’Robust’, som ledes af Økologisk Landsforening. En af samarbejdsparterne i projektet er hotelkæden Sinatur, som er interesseret i produkterne fra hans skovlandbrug. »De er meget interesserede i både frugterne, men også hvad jeg kan dyrke herimellem. Blandt andet hestebønnerne, som de kan forarbejde og bruge i deres køkkener. Så det er meningen, at i hvert fald noget årets hestebønnehøst skal gå til human ernæring,« siger han og fortsætter: »Vi har planer om, at vi til efteråret vil lave en underbeplantning i nogle af plantagerne med rabarber, peberrod, forskellige krydderurter og nogle flerårige kål, som Signatur også kan bruge i deres køkkener.« På sigt håber han, at Robustprojektet kan munde ud i en eller

anden form for varemærke eller certificering på fødevarer, der kommer fra skovlandbrug. Hvis det lykkes, vil det få direkte indflydelse på Bjarnes sædskifte. »Kan vi få markedsført skovlandbrugsprodukter, som et specielt varemærke eller kvalitet, så kommer jeg nok hovedsageligt til at dyrke produkter til human ernæring. Og der er jo fem-seks forskellige parceller, hvor vi kan dyrke forskellige afgrøder og så at sige have et særskilt sædskifte for hver stribe/parcel. Det kan være afgrøder som brødkorn, grynhave, hestebønner eller andre proteinafgrøder som linser og ærter til human ernæring,« siger Bjarne Larsen. TRE SKOVSTRIBER MERE Til næste år forventer Bjarne Larsen, at frugttræerne for alvor vil være klar til at producere. Den del af frugten, som ikke skal til Signatur, vil blive solgt som ’pluk selv’, og de lokale kan se frem til, at der snart bliver endnu mere frugt at tage til Forum Østergaard efter. »Til efteråret udvider vi med tre skovstriber i østlig forlængelse af de eksisterende. Der bliver to striber med æbler og så en mere eksperimenterende med forskellige bær og frugter samt nogle træarter, som primært er der for naturens skyld,« siger Bjarne Larsen og slutter: »Jeg vil kombinere det at gøre noget for naturen med at lave flere forskellige slags fødevarer på det samme areal samtidig.«

7

FN råber op: Vi skal redde naturen - ikke fordi den er rar at have, men fordi den er nødvendig Verdens økosystemer forsvinder med stigende hast, og FN understreger igen, hvor påkrævende det er at komme i gang med en global indsats. Mere plantebaseret mad og økologi er en del af løsningen, lyder budskabet i ny rapport. NATUR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

gen og introduktionen af frugttræer i marken på Forum Østergaard er øget biodiversitet. Inden etableringen af plantagerne fik Bjarne Larsen lavet en registrering af arter på arealet. »Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening var ude og lave målinger på insekter, sommerfugle, biller, orm og smådyr. Der var en del forskellige arter et stykke ind i marken fra læhegn og skel. 30 meter ind i marken var der aktivitet. Men så snart han kom mere end 30 meter fra de varige strukturer, så var der ingen liv. Jeg regner med, at jeg vil have lavet en ny registrering på arealet her til høst, hvor der er gået to år fra den første,« siger Bjarne Larsen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

En tredjedel af verdens landbrugsarealer er forringede eller udpinte, ca. 87 pct. af verdens indre vådområder er forsvundet siden år 1700, og en tredjedel af verdens kommercielle fiskearter er overudnyttet. Nedbrydningen af jordens økosystemer påvirker allerede nu ca. 3,2 mia. mennesker, svarende til 40 pct. af verdens befolkning, og hvert eneste år mister vi flere økosystemer. Det er nedslående tilstande, som FN opsummerer i en ny statusrapport for naturen, men der er også håb: ’Hvis vi formår at vende denne udvikling, venter massive gevinster os. Et genoplive økosystemer og andre naturløsninger kan bidrage med over en tredjedel af den klimaindsats, som vi har brug for i 2030. Genetableringen kan også afhjælpe risikoen for masseudryddelsen af arter og fremtidige pandemier,’ lyder det endvidere i rapporten. Rapporten er en løftet pegefinger og påmindelse om, at verdens nationer er nødt til at levere på deres løfter, hvis det skal være muligt at leve op til målsætningen om at genetablere et nedbrudt areal på størrelse med Kina - et løfte, som blev afgivet af 115 lande sidste år. ’En opfyldelse af disse forpligtelser er ikke bare noget, der er »rart at have«. Genetablering er afgørende for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius, sikre fødevaresikkerheden for en voksende befolkning og at reducere, hvor hurtigt arter uddør’, skriver FN i rapporten, hvor det nævnes, at hele verden lige nu forbruger ressourcer svarende til 1,6 jordkloder. ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG For landmændene rammer rapporten lige ned i deres levebrød, fordi landbruget er en stor del af årsagen til naturkrisen - men dermed er den også en del af løsningen. »Problemstillingen er jo helt åbenlyst, at når Danmark bruger

mere end fire jordkloder, og man på verdensplan gennemsnitligt bruger 1,6 jordkloder, er vi langt ude over et skråplan. Det er alt det, vi forbruger, der er årsagen, og deraf udgør fødevarer selvfølgelig en del af det. Den måde, vi som art lever med husdyr og forbruger på, er helt ude af balance med den naturlige artssammensætning for kloden,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og henviser til at blot fire pct. af biomassen af pattedyr er vilde dyr - resten udgøres af husdyr og mennesket (primært førstnævnte). »Vi, der arbejder inden for jordbrug har et enormt ansvar for at finde nye veje, som gør, at udnyttelsen af verdens landarealer bliver bæredygtigt i fremtiden,« tilføjer han. Ud over at verdens nationer ifølge FN-rapporten er nødt til at investere massivt i at redde de fallerede økosystemer, er der også behov for at gøre landbruget og vores forbrug af fødevarer mere bæredygtigt. Her nævnes økologisk landbrug og skovlandbrug som nogle af de bæredygtige landbrugsmetoder, der med fordel kan opskaleres. Derudover er verdens borgere nødt til at mindske madspild og spise mere plantebaseret, lyder det. »Det er klart, at det kun er godt, at de anbefaler økologiske metoder. Det er vejen frem, og det rummer jo slet ikke plads til alle de husdyr, vi har i dag - økologi vil føre til færre husdyr og dermed en helt anden og mere plantedomineret kost,« siger Per Kølster. AFTRYKKET ER DER ALTID Han minder om, at biodiversiteten i landbruget altid vil blive påvirket af menneskets aftryk, og derfor er biodiversiteten i det dyrkede landskab en anden form for biodiversitet, end den man får i den vilde natur. Det afgørende er så, hvordan man formår at få en så høj biodiversitet som muligt, samtidig med at man opretholder en produktion, som sikrer en stabil fødevareforsyning, siger han og opfordrer til, at man i mindre grad har fokus på nultolerance over for skadedyr og plantesygdomme og i højere grad fokuserer på, hvordan man skaber et balanceret system, der trods naturens luner kan sikre en høst år efter år: »Vi som økologer mener, at der skal være en naturlighed i det system, som vi forvalter, dels for at det kan regulere sig selv, men også for den skønhed, der indikerer, at man har et rigt naturindhold på arealet,« siger han.


8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Frank Erichsen og hunden Kaisa på engen, hvor han for en uge siden slog det hø, som sammen med en mindre portion roer. Hø og roer skal sikre foder nok til gårdens dyr i den kommende vinter på det østjyske landbrug, som forsøger at udfordre naturen mindst muligt. Foto: Jakob Brandt

FN’S DEFINITION PÅ BIODIVERSITET: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Hele Skandinaviens bonderøv bliver FN-ambassadør for vild natur og biodiversitet Frank Erichsen skal hjælpe FN’s nye Advisory Board med at formidle budskaber om, hvordan alle klodens beboere kan bidrage til at øge biodiversitet og skabe mere vild natur. MERE VILD NATUR

AF JAKOB BRANDT

Selv om Frank Erichsens tv-programmer fra Kastaniegaarden gennem årene har fået et million-publikum i hele Skandinavien, sigter den populære tv-vært nu mod et markant større og mere globalt publikum. Det stod klart, da FN i starten af juni meddelte, at han havde takket ja til at rådgive organisationen om, hvordan man bedst får Jordens befolkning til at ændre adfærd på en måde, som bidrager til at genskabe Jordens økosystemer og mere vild natur. Som Nordens eneste medlem af FN’s nye Advisory Board skal Frank Erichsen hjælpe med at formidle budskaber om, hvordan almindelige borgere, landbruget og private og offentlige virksomheder på globalt plan kan bidrage til at øge biodiversiteten

og skabe mere vild natur. »I løbet af de næste tre år skal vi nå ud med vores budskaber til en milliard mennesker,« smiler Frank Erichsen og bemærker, at det jo er lidt flere, end han er vant til at nå ud til via sine danske TV-programmer, selv om de bliver sendt i hele Skandinavien. Grundlæggende er han af den holdning, at alle kan bidrage til en grønnere fremtid, og han ser frem til at dele sin viden og erfaringer med hele verden. ENG ER AGERS MODER »Det handler om at skabe en befolkningsforandring, hvor vi ændrer den måde, som folk tænker på,« siger Frank Erichsen, som inviterer avisens udsendte en tur ned på engen, som spiller en vigtig rolle i det landbrug, som han er fortaler for. På den 2,2 ha store eng bjergede han i sidste uge en god høst af hø. Sammen med et lille parti roer skal det fyldte høloft sikre, at der næste vinter er foder nok til gårdens heste, køer og får. »Netop den form for landbrug, hvor vi fjerner næringsstoffer fra engen ved at slå græsset og holder græssende dyr, som giver gødning til agerjorden, er med til at sikre en større biodiversitet,« siger han og re-

FN KÆMPER FOR DEN VILDE NATUR • FN har afsat det kommende årti til en dedikeret indsats for at genopbygge klodens økosystemer, og sikre plads til mere vild natur - svarende til et areal på størrelse med Kina. • For at bidrage til det mål har FN nedsat et særligt advisory board på 25 personer, som både skal rådgive FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og FN’s miljøprogram (UNEP). • Frank Erichsen er udpeget som Nordens eneste repræsentant. fererer til den gamle talemåde: Eng er agers moder. NATUR HANDLER OM PLADS På vejen krydser vi tværs gennem landets mest gennemfotograferede gård, hvor tre velnærede gæs vralter hjemmevant rundt på græsplænen. »Jeg slår aldrig mit græs i haven. Det sørger gæssene for, og de spiser kun græsset, så der er masser af kællingetand, musevikke, blåhat, katurt

og døvnælder,« siger Frank Erichsen, som et konkret eksempel på en enkel adfærd, der bidrager til mere diversitet. Hvis alle borgere var mindre flittige med plæneklipperen kunne det efter hans vurdering få stor indflydelse på biodiversiteten, som ikke kun er landmandens opgave. »Hele natursnakken handler om plads, og her må vi sige, at landbruget spiller en væsentlig rolle,« siger Frank Erichsen, som selv gennem DRserien ’Giv os naturen tilbage’, fortæller om, hvordan Hjørring Kommune arbejder med at øge biodiversiteten ved at gøre op med vanetænkningen. Aktuelt arbejder DR på en opfølger, hvor Frank Erichsen tager rundt i hele landet for at se på, hvordan private og offentlige aktører med enkle midler giver naturen en tiltrængt hånd. »Den serie bliver først sendt i 2023, men måske vi skal lave en serie om hele verden bagefter, smiler Frank Erichsen. GODT RUSTET TIL FN-MISSION Under arbejdet med de seneste tvserier, har Frank Erichsen været nødt til at tilegne sig mere viden om biodiversitet og naturens økosystemer. »Min læringskurve har været stejl, og undervejs har andres indsigter og holdninger været med til at revidere

mit syn på mange ting.« På den baggrund føler Frank Erichsen sig godt rustet til sin nye grønne FN-mission, hvor deltagerne på det første møde blev inddelt i tre arbejdsgrupper. En gruppe skal finde ud af, hvordan man kan rejse flest mulig penge til arbejdet med at styrke klodens vilde natur, mens en anden gruppe skal kortlægge best practise i forhold til, hvilke konkrete tiltag der har den største effekt, når man ønsker at genskabe balancen i verdens truede økosystemer. »Jeg kom i den tredje gruppen, hvor vi i løbet af tre år skal sørge for, at budskaberne fra FN når ud til en milliard mennesker, og… se stærene, afbryder Frank Erichsen sig selv og følger en lille flok stære med øjnene, mens de i lav højde krydser hen over engen. Netop engene er deres foretrukne spisekammer, og den danske bestand er halveret siden midten af 70`erne på grund af en kraftig reduktion i arealer med kreaturgræsning. Den udvikling håber Frank Erichsen, at han kan være med til at ændre »Nu skal vi fastlagt mødefrekvensen og ambitionsniveauet og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, men jeg kan allerede nu siger, at det her har et ambitionsniveau, hvor jeg gerne vil bruge min tid.«


TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Træer booster biodiversiteten i tropiske landbrug 6.060 nyplantede træer slår rødder i Ugandas højland. De skal især sikre småbønderne bag Økologisk Landsforenings projekt en større høst. Samtidig trækker flere arter af lokale træer en større biodiversitet med sig, påpeger en dansk ekspert i tropisk skovlandbrug.

INTERCROPPING Tropisk skovlandbrug dækker over alt fra spredte træer i slettelandskaber med afgræsning til et tæt samspil mellem en lang række afgrøder i et system, der i troperne også kaldes intercropping. Det er et landbrug i flere lag. I Ugandas højland kan øverste lag udgøres af træer som fx avokado, mango og papaja, der strækker kronen mere end otte meter over jorden. Næste lag kan være bananer, der bliver op til fire meter i højden. Så følger buske med fx kakao, kaffe, chili og kardemomme på en-to meters højde. I bunden kan der være bælgplanter, løg eller planter til planteudtræk til at bekæmpe skadedyr og svampesygdomme. Gulvtæppet består af jorddække i form af visne plantedele.

ULANDE

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

Frugten af et samarbejde mellem en ugandisk landbrugsorganisation og pæredanske Økologisk Landsforening slår lige nu rødder i det vestlige Uganda. Sidst i april plantede lokale småbønder i alt 6.060 træer i to distrikter i og nær Rwenzori-bjergene. Her rejser frodige skråninger sig fra Ugandas højsletter i 1.000-1.500 moh. - helt op over 5.000 moh. Trærejsningen er godt nyt, når det kommer til biodiversiteten. Den sideeffekt vender vi tilbage til. Først lidt baggrund. Thaddeo Tibasiima Kahigwa er den lokale ankermand for trærejsningen, der er en vigtig aktivitet i Økologisk Landsforenings programsamarbejde med en stribe økologiorienterede landbrugsorganisationer i Østafrika. Han har været i felten hos nogle af de mere end 200 små familielandbrug, der er med i programsamarbejdet, hvor der er plantet omkring 30 træer. Thaddeo Tibasiima Kahigwa forklarer, at stigende problemer med erosion og klimaforandringer var en vigtig grund til at sætte aktiviteten i værk. »Tidligere fik vi ret stabil regn fra tidlig i marts til først i juni, men nu er hverken nedbør eller vejrudsigterne pålidelige længere. Det kan regne en dag, men så går der måske en uge, før der kommer regn igen. Før var nedbøren mere stabil. Og ofte falder der for meget regn, når nedbøren så endelig kommer – tilmed kombineret med vind. Det kan eksempelvis vælte bananplanterne på skråningerne ude hos bønderne.« ALT FOR FÅ TRÆER Inden småbønderne plantede de 6.060 træer – finansieret af dansk udviklingsstøtte – blev der lavet en grundig analyse, forklarer Per Rasmussen. Han leder programsamarbejdet og er ansat i Økologisk Landsforenings ulandssekretariat. Analysen viste, at der i gennemsnit står 2,8 træer per acre (ca. 0,4 hektar) hos småbønder, der indgår i programsamarbejdet i Uganda. »Anbefalingen er ellers 18 træer per acre. Den tæthed af træer skaber et mikroklima, som giver gode muligheder for en større høst. Vores

Når de rigtige træer plantes de rigtige steder, kan træerne give skygge, holde på næringsstoffer og vand samt give bønderne frugter, foder til eksempelvis geder samt bruge grenene til brændsel. Foto: Thaddeo Tibasiima Kahigwa tilgang er økologisk produktion og ikke som sådan biodiversitet, men de mere mangfoldige landbrug med flere træer er gode tilholdssteder for alt fra fugle til insekter. Derfor er skovlandbrug med en tæt intercropping, altså mange forskellige træer og buske i samspil, helt oplagt at udbrede sammen med de økologiske metoder,« siger Per Rasmussen. HJEMMEHØRENDE ARTER Rapporten identificerede også hjemmehørende træarter, som planteskolerne i området kan levere. »Der er virkelig gjort et grundigt arbejde ud af det, og rapporten har identificeret tre forskellige skovlandbrugssystemer, andre bønder allerede har haft succes med. Systemerne er så blevet tilpasset de enkelte landbrug,« siger Per Rasmussen.

Når de rigtige træer plantes de rigtige steder, kan træerne give skygge, holde på næringsstoffer og vand samt give bønderne frugter, foder til eksempelvis geder samt bruge grenene til brændsel. På plantelisten er en del frugttræer som jackfrugt, mango og avokado, men listen rummer også andet end produktionstræer, da der også er en stor efterspørgsel efter dyrefoder og brændsel blandt bønderne. FLERE ARTER GIVER MERE LIV Ifølge Lars Graudal er det som udgangspunkt godt at arbejde med hjemmehørende træer. Han er seniorrådgiver i tropisk skovlandbrug ved Københavns Universitet og desuden konsulent for World Agroforestry, der bl.a. arbejder på at udbrede skovlandbrug i Østafrika.

»Mange steder i Østafrika har man plantet træer efter det forhåndenværende søms princip. Det er typisk exotics som eucalyptus, der ofte har en negativ effekt på biodiversiteten. Udbuddet af hjemmehørende arter er derimod smalt hos planteskolerne, og derfor er jeg lige nu involveret i World Agroforestrys arbejde i Etiopien med at indsamle hjemmehørende arter for at udbrede dem.« Lars Graudal forklarer, at hjemmehørende arter i stedet har »en spændende og positiv sammenhæng« med den lokale biodiversitet. »Helt generelt kan man sige, at jo flere arter i et skovlandbrug, desto større biodiversitet. Træerne bidrager også til en bedre jordkvalitet. Samtidig kan landmanden bruge løvet fra træerne til jorddække, som er meget vigtig i et klima, hvor den

meget intense sol hurtigt tørrer jorden ud. Så skovlandbrug er både godt for livet omkring markerne og for jordens frugtbarhed,« siger Lars Graudal. En rød tråd i programsamarbejdet er organiseringen af småbønderne i de såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG). Det er hos deltagerne fra omkring 50 forskellige FFLGgrupper, hvor der nu er plantet træer. Hver FFLG har en facilitator, der kommer til at spille en meget vigtig rolle, nu hvor træerne er plantet. Ifølge Thaddeo Tibasiima Kahigwa står hver eneste af de 6.060 nyplantede træer nemlig over for en lang række udfordringer. En af dem indebærer lidt af en kulturændring at løse. »De fleste småbønder i området bruger stadig brænde til at lave mad, og mange bruger lige så stort et beløb på at købe brænde som på deres fødevarer. Samtidig stiger befolkningstallet her i Uganda, og derfor bliver mange træer fældet,« siger Thaddeo Tibasiima Kahigwa. Derfor har en del ngo’er tilbudt bønderne i området betaling for eksempelvis at lade nyplantede træer stå i 10 år for at undgå den stigende afskovning. »Så nu spørger bønderne: Hvad kan I betale os for at beholde træerne? Men vi kan ikke tilbyde dem en betaling. I stedet handler det om at undervise bønderne i, hvorfor lige præcis de her træer er vigtige for deres jord og for lokalsamfundet. Vores slogan er: ”Vi skal dyrke træernes vækst”. Vi skal ikke bare plante og fælde dem”,« siger Thaddeo Tibasiima Kahigwa og fortsætter: »Vi opfordrer derfor facilitatorerne til løbende at diskutere med bønderne, hvorfor de skal beholde træerne. I stedet for at fælde dem kan de høste blade til dyrefoder og bruge mindre grene til brænde – ligesom de også selv kan spise frugterne, hvis det er et frugttræ. De skal også lære at beskytte de unge træers bark mod bideskader fra eksempelvis geder.«


10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

127 planter, der gavner flere arter

Røveri eller bestøvning? Jordhumlen besøger gerne hestebønnernes blomster, men ofte gnaver den blot hul i kronbladene og snupper nektar. Foto: Julie Rohde Birk

BEDRE FORHOLD

Nyt katalog fra Aarhus Universitet giver overblik over, hvad du skal så og plante, hvis du vil skabe mere liv på ejendommen.

Tiltag, der forbedrer forholdene for bestøvere i agerlandet: • Mere diverst afgrødevalg, flere pollen- og nektarkilder forår og sommer • Mere diverst landskab, bedre mosaik af blomsterrige habitater i landbrugslandet • Bedre kvalitet af levende hegn, skel, småbiotoper og skove – pollen, nektar samt redepladser for bier • Mindre effektiv bekæmpelse af ukrudt

NY OVERSIGT

AF KAREN MUNK NIELSEN

Musevikke, blåhat, høgeurt og tjærenellike. De farverige plantenavne er eksempler på blomstrende urter, man med fordel kan så, hvis man vil understøtte insekter, fugle og dyr på ejendommen. De indgår i et nyt katalog fra Aarhus Universitet, der samler nyttig viden om 127 arter, som gavner biodiversiteten. Forfatterne har udvalgt plantearterne med sigte på bred virkning og ikke på at understøtte særlige eller truede arter af fx sommerfugle eller bestøvere. Et af kriterierne for at komme med i kataloget har derfor været, at planten udnyttes af mindst 10 og gerne flere end 30 insektarter. Planter er en fantastisk rig ressource. Der er ikke den del af en plante, der ikke spises af et eller mange forskellige dyr. Bladene spises af larver, snudebiller, fugle og vildt. Plantesaften er guf for bladlus, tæger og snyltehvepse. Blomsterne indeholder pollen og nektar, som er rig på protein og sukker og derfor yndet af bier, svirrefluer, guldøjer og andre insekter. Sukkerindholdet i nektar er i øvrigt højst i blomster, der bestøves af dyr. Endelig æder rådyr, harer og køer også gerne blomster. Frø og frugter er føde for fugle, men også for snudebiller og tæger. Og når planten dør, er den føde for en lang række insekter, biller og svampe - de såkaldte nedbrydere. Det er langtfra alle arter, man kan købe sig til. Rapporten anbefaler derfor at høste frø og/eller hø på nærliggende naturområder, hvor arterne findes, og flytte det til bestemmelsesstedet. Tørv er en anden måde at flytte planter på og forholdsvis hurtigt opnå en artsrig flora.

KRITERIER FOR VALG AF ARTER • Planten er hjemmehørende i Danmark • Planten er flerårig. To- eller enårige arter er medtaget, hvis de i særlig grad gavner biodiversiteten • Planten skal udnyttes af mindst 10 og gerne flere end 30 insektarter • Frø eller frugter spises af fugle og/eller insekter • Planten er egnet levested for en del arter Kilde: Plantekatalog. Planter, der understøtter biodiversitet, af Strandberg et al., DCE, Aarhus Universitet 2021

Hestebønner kvitterer for bier Insektbestøvning i hestebønner kan give større udbytte, men der er forskel på sorternes respons. BIER OG BLOMSTER

ikke kun afgrøden selv, men også afgrødesammensætningen i et område, der har betydning for forekomsten af humlebier og andre vilde bestøvere. Den vigtigste faktor for god bestøvning fra vildbier og humler er et rigt og varieret landskab med mange naturnære arealer.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen var de fleste bibesøg i hestebønnernes blomster nektarrøveri, dvs., at bierne bider hul i kronbladene for at snuppe nektaren uden at komme i berøring med pollen. Den bevægelse, bierne skaber i blomsterne under røveriet, kan dog måske føre til øget

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hestebønner er selvbestøvere, men giver ofte merudbytte med insektbestøvning. Omgivelser, der fremmer gode leveforhold for bestøvere, er derfor godt for udbyttet. Men sammenhængen mellem afgrøde, landskabet omkring og antallet af bestøvere, biller og andre insekter er kompleks. En tysk undersøgelse viser, at

HER GIVER INSEKTBESTØVNING MERUDBYTTE Kløver er krydsbestøver og helt afhængig af hjælp fra insekter - derfor kan der ikke måles et merudbytte ved bestøvning. Raps og hestebønner kan bestøves uden bier, men giver merudbytte med insektbestøvning. Merudbytte 5-40 pct. 5-15 pct. -

Bestøvningsmåde Hestebønne Selvbestøver Raps Vind og insekter Rødkløver Insekter Hvidkløver Insekter

selvbestøvning og derved alligevel have en effekt, vurderer forskerne. SORTEN SPILLER EN ROLLE Forskerne forventede en positiv sammenhæng mellem forekomsten af humler og udbytte i hestebønner, men selv om der i et område var gode forhold for bestøvere og mange bier i marken, er det ikke en garanti for merudbytte. Sorten spiller også en rolle: I Fuego var der en sammenhæng mellem antal bier og udbyttet. Det var der til gengæld ikke i sorten Tiffany. I de marker, der lå i et naturrigt landskab, var der i øvrigt færre skader i frøene ved høst. Det skyldes formentlig, at naturarealerne ikke kun gavner bestøvere men også en hær af andre nyttedyr.

Plantetal i korn påvirker biodiversiteten Lidt afstand mellem kornplanter i rækken gavner blomster og bier, og udbyttet bliver ikke nødvendigvis mindre, viser svensk forskning. PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

I økologiske kornmarker er der sammenhæng mellem udbytte og mængden af blomstrende ukrudt. Jo mere ukrudt, jo mindre udbytte. Men blomstrende ukrudt har også sine positive sider og giver bl.a. levemuligheder for flere insekter og dermed føde til fugle og andre dyr. En svensk undersøgelse dokumenterer, at der er mere liv i økologiske kornmarker end i konventionelle - det gælder både blomstrende ukrudt og humlebier. Det er ikke i sig selv et overraskende resultat, for andre undersøgelser har tidligere vist

det samme. I rapporten ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’ fra 2015 blev effekten af økologi opgjort til 30 pct. større biodiversitet. FASTHOLDT UDBYTTET Forskerne bag den nye undersøgelse, der er gennemført i Sverige, og som har fokus på humlebier og blomstrende ukrudt, har imidlertid

gjort en anden interessant observation i de økologiske marker. De sammenholder plantetallet i markerne med udbyttet og med forekomsten af blomster og bier og konkluderer, at det er muligt at tilgodese og styrke biodiversiteten, samtidig med at man opretholder udbyttet af korn Mængden af blomstrende urter og humlebier var nemlig større i

marker, hvor der var 10 cm mellem kornplanterne i rækken, end hvor kornet stod tættere. Udbyttet var til gengæld det samme. I gennemsnit var udbyttet i de økologiske marker i undersøgelsen 36 pct. lavere end i de konventionelle marker hvilke svarer ganske godt til danske forhold.

PLANTETAL I KORN Blomster, dækningsgrad 0.3

Økologisk Konventionel

Blomstrende ukrudt, antal arter 15

10 8

0.2

10

0.1

5

0

0

5 6 7 8 9 10 Afstand mellem planter i rækken, cm

Udbytte, ton/ha

5 6 7 8 9 10 Afstand mellem planter i rækken, cm

6 4 2 5 6 7 8 9 10 Afstand mellem planter i rækken, cm

Svensk undersøgelse viser, at det ikke påvirker udbyttet at gå fra fem til ti cm’s planteafstand i kornrækken (højre). Til gengæld stiger både mængden af blomster (venstre) og antallet af blomstrede arter (midt). Kilde: Reduced crop density increases floral resources to pollinators without affecting crop yield in organic and conventional fields, Journal of Applied Ecology 2021


TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Mere bælgsæd vil gavne fødekæderne Hvis flere økologiske landmænd dyrker mere bælgsæd til modenhed, vil det gavne insekterne og fremme dyrelivet i agerlandet. BÆLGSÆD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Blomster er et vigtigt grundlag for fødekæderne i agerlandet. Flere blomster i markerne, uanset om det er ukrudt eller afgrøder, kan derfor skabe mere insekt-, fugle- og dyreliv. En forventet vækst de kommende år i arealet med ærter, bønner, linser og lupin kan således blive en gevinst for biodiversiteten. Det gælder, uanset om afgrøderne anvendes til konsum eller foder. I modsætning til korn og græs har bælgplanterne, når de dyrkes til modenhed, åbne blomster, som giver føde til bestøvere og andre insekter. I engelske undersøgelser scorer bælgsædsmarker da også højere på biodiversitet end andre afgrøder, fortæller naturkonsulent i Økologisk Landsforening Bent Rasmussen. »Variation i afgrøderne er altid godt, og der er bare mere liv i afgrøder, der blomstrer. Det er selvfølgelig også derfor, økologiske landmænd oplever, at de kan være svære at dyrke – der er mange insekter, der vil spise med,« konstaterer han med et skævt smil. BOMLÆRKEN BASKER Bent Rasmussen har i begyndelsen af juni været ude at registrere insekter i en rækkesået multiafgrøde bestående af vårbyg, havre, Ølandshvede, ært, hestebønne og lupin.

»Variation i afgrøderne er altid godt, og der er bare mere liv i afgrøder, der blomstrer,« siger Bent Rasmussen, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen Bælgsæden blomstrer endnu ikke, men efter at have set og været i marken er Bent Rasmussen ikke i tvivl om, at afgrøden er en gevinst for insekt- og fuglelivet. »Fra midten af maj til midten af juni er kornmarker typisk tætte, mørke og fugtige. Det var ikke tilfældet i denne. Ikke alene bidrager artsblandingen til diversitet, rækkedyrkning og radrensning gør også, fordi det skaber områder med bar jord, tørre forhold og lys ned i afgrøden. Forholdene bliver mere varierede, og muligheden for liv så meget større,« siger han. I den konkrete mark, som indgår i et udviklingsprojekt om selvforsyning med foder i kvægbruget, registrerede Bent Rasmussen bl.a., at bomlærker lettede fra de bare striber mellem afgrøderækkerne. »Det er en god indikator for et rigt insektliv. Sanglærker kan klare sig

Selvom beskrivelsen kan virke noget kringlet, så er biodiversitet målbart, da variationen af levende organismer i et defineret område kan opgøres. Og hvordan skal det så bruges, når man som landmand ønsker at gøre noget for naturen og sine omgivelser, og samtidig vil opretholde en rentabel produktion?

FAGLIGT TALT

Biodiversitet som begreb kan virke meget bredt og uoverskueligt, men det er faktisk klart defineret af FN: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

11

ØKOLOGI ER MERE LIV I MARKERNE

ANALYSE: En analyse af forskningsprojekter, der har lavet parvise studier af flora og fauna under økologiske og konventionelle forhold, viser, at økologi i 85 pct. af studierne medførte flere arter af vilde planter og i alle studier flere individer. Når det gælder dyrelivet, viser analysen, at der i halvdelen af studierne var flere arter i de økologiske marker, mens der i den anden halvdel var samme antal som i konventionelle marker. Mht. individer var der i 88 pct. af studierne registreret samme eller større antal i økomarkerne. I 12 pct. af tilfældene var der flere i de konventionelle marker. Analysen er fra 2019. /kmn

MANGFOLDIGHED STYRKER NYTTEDYR

med et godt, bredt gyllespor, men bomlærken er knyttet til skel og diger og desværre i kraftig tilbagegang, så det er meget opmuntrende at se, at den trives i en økologisk mark som denne,« siger Bent Rasmussen. SAMDYRKNING ØGER VIRKNING Fordi økologisk bælgsæd kan give forskellige dyrkningsmæssige udfordringer, anbefaler rådgivere ofte at dyrke dem i blanding med korn. Set med naturkonsulentens briller har det også en anden fordel. »Det øger udbredelsen. Hvis man blander flere afgrøder på samme mark, kan man sprede effekten af bælgsædens blomster ud over et større areal. Hvorfor dyrke korn og bælgsæd hver for sig og sende det til foderstofforretningen for at få det blandet og presset i piller, når man kan dyrke dem sammen fra begyndelsen? Jo større areal, jo mere slår

de positive effekter igennem,« konstaterer Bent Rasmussen. Ifølge Yoko Dupont, ph.d. og bestøvningsbiolog ved Aarhus Universitet, vil bestøvende insekter sandsynligvis ikke skelne mellem rene og blandede marker, men mere stedbundne nyttedyr kan have glæde af et mere diverst dyrkningssystem med f.eks. blandsæd. Det er især hestebønne og lupin, der kan understøtte bestanden af vilde bestøvere, og især hvis blomstringen i disse udfylder ’huller’ i fødetilbuddet. »Hestebønner har en kendt positiv betydning. Vi ved ikke så meget om lupiners bestøvningsforhold, men vurderet på blomsten ligner det en humlebiplante. Ærter er ikke en insektbestøvet plante, da den i høj grad selvbestøves, og man møder ikke mange bier og andre bestøvere i ærter,« siger hun.

Biodiversitet og landbrug kan godt gå hånd i hånd

AF MADS JUUL ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det kan man gøre ved at vurdere den forskellighed, man kan observere på sine samlede arealer, både på marker og omkringliggende arealer, såsom hegn og andre naturområder. Dermed kan man relativt let og på egen hånd opgøre, hvor godt det står til med biodiversiteten på ejendommen. Har man eksempelvis kun store sammenhængende marker uden omkringliggende natur og hegn og en ensartet afgrøde, vil man have en forholdsvis lav

mangfoldighed og dermed en lavere biodiversitet. Har man derimod mindre marker med forskellige afgrøder og mellemliggende områder med blandet bevoksning, vil man have en større mangfoldighed og dermed en større biodiversitet. På den måde kan man afgøre, hvor man skal sætte ind, hvis man ønsker at forbedre biodiversiteten. Først og fremmest skal man bevare de områder, der i forvejen har en stor biodiversitet, da det tager lang tid at genoprette/etablere ny natur. Derefter kan man begynde at genskabe biodiversitet i områder, hvor den mangler, eksempelvis ved at plante hegn eller lave andre urørte områder. Dette kan også medføre en konkret økonomisk gevinst for produktionen, hvis man for

eksempel kan øge antallet af vilde bestøvere, da flere af vores afgrøder som eksempelvis hestebønner, raps og hvidkløver kvitterer med højere udbytte eller er decideret afhængige af bestøvningen. Samtidig kan indsatsen med fordel placeres på steder, hvor marken alligevel ikke yder fuldt udbytte, fx hjørner og våde pletter, hvormed man sparer omkostningen til et udbytte, der alligevel ikke kvitterer for indsatsen. På den måde kan det blive relativt let at tænke biodiversitet ind i sin nuværende drift og både tilgodese produktion og natur. ØkologiRådgivning Danmark tilbyder desuden et naturtjek, hvor man får et overblik over den nuværende tilstand og en plan over mulige tiltag, der kan løfte biodiversiteten på netop din bedrift.

FORSKNING: Klimaforandringer og stigende temperaturer er en trussel mod de nyttedyr, som er økologiske landmænds helt nødvendige venner i marken. Ny forskning viser, at jo flere forskellige nyttedyr, der er til stede i et område, jo mere resistent er den naturlige biologiske bekæmpelse over for temperaturstigninger. Landskabet omkring de dyrkede marker er med til at sikre denne resistens, skriver EPOK i sit nyhedsbrev. Svenske forskere har undersøgt kornmarker i forskellige landskaber, og konstaterer, at de rovinsekt-samfund, der udfører biologisk bekæmpelse i områder med høj andel af naturlige levesteder, er mere robuste over for klimaændringer end dem, der er til stede i områder domineret af dyrkede marker. Ifølge Benjamin Feit fra Sveriges Lantbruksuniversitet er det kendt, at komplekse landskaber med en mosaik af udyrkede og dyrkede arealer bidrager til flere nyttedyr i markerne. Det nye er, at de også gør nyttedyrenes arbejde mere resistent over for klimaforandringer. /kmn

DIVERSITET I MARKER

SÅSÆD: Foreningen Landsorten har fået Landbrugsstyrelsens accept af sin fortolkning af såsædslovgivningen, så medlemmer af foreningen kan handle indbyrdes med ikkecertificeret såsæd. Såsædslovgivningen er ret stram for bl.a. at sikre kvaliteten af såsæd og betaling til forædlerne, men der er også andre hensyn i lovgivningen, bl.a. landmænds ret til at udveksle og have adgang til såsæd. Landsortens formål er at forædle og udveksle alternative sorter til det ret smalle udvalg af korn på det kommercielle såsædsmarked. For ikke at komme i konflikt med lovgivningen udnytter foreningen en mulighed i såsædsdirektivet, der tillader at sælge ikke-godkendt såsæd i begrænsede mængder til forsøg og afprøvninger. Når sorterne er afprøvet, er det op til medlemmerne selv at vedligeholde sorten og bruge egen såsæd. Ifølge forædler Anders Borgen, der aflagde beretning ved Landsortens generalforsamling i denne uge, åbner der sig nye muligheder efter 2022, når en ny økologi-forordning træder i kraft. Den vil give mulighed for lovligt at sælge økologisk heterogent såsæd, dvs. blandinger og populationer. /kmn


12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

1. juli 2021 nr. 667

Bier er befængt med mikroplast Der er endnu meget, man ikke ved om mikroplast, men flere studier peger på, at eksponeringen kan skade insekterne. Nylig analyse viser, at landbrugsjord indeholder tusindvis af plaststykker.

MIKROPLAST ER OVERALT Mikroplast er nu så udbredt, at det er nærmest umuligt at undgå det. Det findes både i drikkevandet, vores fødevarer og selv i luften. Når man indånder mikroplast, kan de små partikler nå lungerne og fordøjelsessystemet, men ingen ved, hvad en livslang eksponering betyder for sundheden.

PLASTFORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Mikroplast findes i selv de fjerneste dele af verden. De små plaststykker, der stammer fra bl.a. syntetiske fibre, plastikposer, kosmetik og bildæk er blevet fundet så langt væk som Antarktis, og nu viser det sig, at de hægter sig fast på bierne, som var de pollen. I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science of the Total Environment har forskere undersøgt honningbier fra København, oplandet og landområder og fandt op mod 13 forskellige plasttyper på de pollenspredende insekter. De fleste mikroplastpartikler blev fundet på bier fra byen, men mængden var næsten den samme for bierne fra landområderne. Det tyder ifølge forskerne på, at udbredelsen af mikroplast er næsten lige så stor i landområder som byer, da vinden kan bære de små fragmenter med sig over større afstande. »Jeg havde forventet ’renere’ bier på landet end i det centrale København,« skriver medforfatter Roberto Rosal, fra University of Alcalá, Spa-

Dyreforsøg viser, at mikroplast kan forstyrre stofskiftet og tarmsystemet.

Forskere har fundet op mod 13 forskellige typer af mikroplast på honningbier indsamlet i København, oplandet og landområder. Foto: Colourbox nien, i en e-mail til National Geographic. »Men det kan forklares med den høje mobilitet af de små mikroplaststykker,« tilføjer han.

des på indersiden af mælkekartoner, på spande og afløbsrør, mens den tredje mest forekommende variant var polyvinylklorid, der f.eks. anvendes til drænrør, flasker og dunke.

SYNTETISKE TØJFIBRE Den hyppigste form for mikroplast, som blev fundet, var fragmenter, der af forskernes defineres som asymmetriske små plaststykker, der kan være knækket af større plastflader. De næsthyppigste fund var mikroplast i form af aflange fibre; her var der en overvægt af tøjfibre fra polyester, der er et syntetisk materiale, dernæst polyethylen, som bl.a. fin-

PLAST I LANDBRUGSJORD Selvom den nye analyse indikerer, at mængden af mængden af mikroplast er højere i byer, er landbrugsjord faktisk også fyldt med mikroplast, konkluderer en tidligere analyse fra Technicsche Universität, Berlin. Analysen, der blev offentliggjort omkring nytår, viser, at der almindeligvis er ca. 13.000 plastpartikler per kg jord. Hovedårsagen menes at være ud-

bragt spildevand på markerne samt landmænds anvendelse af afdækningsplast, kunstvanding, dækslitage og andet affald. MANGLENDE VIDEN I hvilken grad mikroplast alene påvirker bierne og mennesker, er ikke klarlagt, og en rapport fra Miljøstyrelsen udgivet i 2018 konkluderede, at den daværende viden om mikroplast var »særdeles mangelfuld«. Flere studier peger dog på, at mikroplast i kombination med andre foreningskilder såsom pesticider kan have en forstærket giftig påvirkning. I et nyligt kinesisk studie fandt for-

Mikroplast kan bl.a. komme fra emballering af fødevarer og flaskevand; når man skruer låget af og på, kan det udskille mikroplast. Kilde: Syddansk Universitet skere ud af, at mikroplast - helt specifikt polystyren - ikke isoleret set øgede dødeligheden hos honningbier, men det påvirkede deres tarmflora på en måde, som ifølge forskerne kan have »markante sundhedsrisici«. De så en markant overdødelighed hos bierne, når de blev eksponeret for en kombination af mikroplast og antibiotikummet tetracyklin. I et studie fra sidste år fandt forskere også en forøget negativ effekt hos zebrafisk, når de blev eksponeret for en kombination af mikroplast og kemikalier, frem for hvis de kun blev eksponeret for enten kemikalierne eller mikroplasten.

Pesticider gør stor skade på vigtige organismer i jorden En gennemgang af knap 400 studier viser, at en lang række pesticider i udpræget grad har en skadelig effekt på smådyr, der er vigtige for jordens frugtbarhed. Gennemgangen har også fundet et hul i forskningen. FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Når debatten går på pesticiders mulige skadesvirkning, handler det ofte om påvirkningen af drikkevandet og effekten på bierne. Men de mulige negative effekter breder sig ud over langt mere end dette: Ifølge et nyt reviewstudie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Environmental Science gør anvendelsen af pesticider stor skade på en lang række hvirvelløse dyr, der er vigtige for jordens frugtbarhed. ’Vores gennemgang indikerer, at pesticider af alle slags udgør en klar

fare for hvirvelløse dyr i jorden’, skriver de fem forfattere bag studiet. Forskerne har gennemgået data fra 394 studier, hvori pesticiders effekter på hvirvelløse dyr, der ikke var målet for pesticiderne (non-target dyr), er blevet undersøgt. Studierne indeholder sammenlagt 2.842 testparametre, hvor et givent pesticid er blevet testet for en specifik virkning på en organisme i både laboratorieforsøg og på markerne, og resultaterne viser, at der i 70,5 pct. af tilfældene var en negativ virkning. I 28,1 pct. af de undersøgte parametre blev der ikke fundet nogen effekt, mens der i 1,4 pct. blev fundet en positiv effekt. INSEKTGIFTE ER VÆRST Den værste pesticidtype viser sig at være insektmidler, som i ca. 80 pct. af tilfældene havde en negativ effekt på non-target dyr. Ukrudts- og svampemidler havde negative effekter på især regnorme, rundorme og springhaler. Forskerne har udelukkende inddraget studier af pesticider, der lige nu er lovlige at bruge i USA, bl.a. gly-

fosat, som er det aktive stof i verdens mest udbredte pesticid RoundUp. Også glyfosat viste sig i nogle af studierne at have negative virkninger på specifikke insekter, mens der i andre tilfælde ikke blev fundet nogen effekt og i et enkelt tilfælde ligefrem en positiv effekt. »Det er ekstremt bekymrende, at pesticider i over 70 pct. af tilfældene havde en markant skadelig virkning på hvirvelløse jorddyr. Vores resultater underbygger evidensen for, at pesticider bidrager til en vidtrækkende tilbagegang for insekter, såsom gavnlige rovinsekter og pollenspredende solitære bier,« siger medforfatter dr. Tara Cornelisse, der er entomolog ved Center for Biological Diversity, i en pressemeddelelse. Resultaterne viser et behov for at skubbe på den økologiske omstilling, mener en anden af studiets medforfattere dr. Aditi Dubey, der er entomolog og var tilknyttet University of Maryland, da studiet blev lavet. »Vi ved, at landbrugspraksisser som efterafgrøder og kompostering opbygger sunde økosystemer i jor-

den og reducerer behovet for pesticider i første omgang. Alligevel fortsætter vores landbrugspolitikker med at understøtte pesticidintensive fødevaresystemer. Vores resultater understreger behovet for politikker, der støtter landmændene i at implementere økologiske landbrugsmetoder, som hjælper biodiversiteten med at blomstre både i og over jorden,« siger hun. MANGLENDE VIDEN Forskerne påpeger også et hul i forskningen, idet der i deres gennemgang af litteraturen var en undervægt af studier, som har undersøgt konsekvenserne, når forskellige pesticider blandes på marken. ’Eftersom blandinger af pesticider findes hyppigere på landbrugsjord end enkelte aktive stoffer, er der et hul i litteraturen, som man er nødt til at adressere,’ skriver de i studiet. Økologisk Landbrug har forelagt studiet for Dansk Planteværn, der er en interesseorganisation for pesticidindustrien. Organisationen minder om, at den amerikanske godkendel-

sesprocedure er anderledes end den europæiske, og at mange af de produkter, der må bruges på det amerikanske marked, og som netop er datagrundlaget i det nye studie, ikke nødvendigvis er godkendt i EU. »Det er heller ikke alle produkter godkendt i EU, der bliver godkendt af den danske Miljøstyrelse - det beror blandt andet på særlige beskyttelseshensyn for grundvandet. Vi har fuld tillid til den europæiske og danske godkendelsesprocedure for pesticider, som bl.a. inkluderer en økotoksikologisk risikovurdering,« skriver Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, i en mail til Økologisk Landbrug. Hun tilføjer, at organisationens medlemmer »investerer betydeligt« i forskning og udvikling af nye produkter og teknologier, der kan bruges i forskellige dyrkningsformer med lav miljøbelastning. Som eksempel nævner hun, at medlemmerne i regi af Crop Life Europe har forpligtet sig til at investere fire mia. euro i udviklingen af biologiske produkter inden 2030.


MENNESKER & MENINGER

1. juli 2021 nr. 667

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Økologisk Landsforening som set af en svineavler i Nordjylland Af: Hans Henrik Thomsen, økologisk svineproducent, Hallundbjerg

Niels Ebbe, medlem af Økologisk Landsforening, mener, at mulighederne for dialog i foreningen er vanskelige for tiden. Arkivfoto: Jakob Brandt

Jeg er målløs over ØL’s plan Af: Niels Ebbe, stifter af Solhjulet DEBAT: Kære ledelse og bestyrelse (i Økologisk Landsforening, red.) Så indkalder I til ekstraordinære generalforsamlinger for at ændre formålsparagraffen i VORES forenings vedtægter. Jeg må sige, at jeg er målløs. I levner knap plads til diskussion, samtale om begrundelsen, løfter blot en flig af sløret, føler jeg. Ydermere er datoerne lagt, så der er en sommerferie mellem de to generalforsamlinger, så mulighederne for at komme i dialog med hinanden i den grad er vanskeliggjort. I har alt for travlt, og ærlig talt virker det, som om vi menige medlemmer bare er en klods om benet, som skal manipuleres på plads på den mest behændige måde. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der helt har mistet tilliden til jer. Vi har jo lige oplevet jeres skjulte hensigter én gang, hvor I har gennemført afgørende ændringer i foreningen fuldstændig hen over hovedet på os menige medlemmer, så man (jeg) forventer simpelthen det værste. DET STÅR SLEMT TIL Derudover: I min verden skal foreningens formålsparagraf være kort og præcis og lavet med hjertet. Jeres forslag ser ud til at være en konstruktion, der er lavet ene og alene for at fange projektpenge. Det vil sige en formålsparagraf konstrueret til lejligheden – i stedet for

en formålsparagraf, der signalerer, hvorfor vi er sammen i fællesskabet Økologisk Landsforening. Det står slemt til. Ovenikøbet ligner det noget snørklet sjusk. Det er svært at fange indholdet, og det lige som smuldrer, når man prøver at holde det fast. Og læg mærke til, hvor sent ordet økologi optræder. Forskning er tilsyneladende vigtigere. I øvrigt vil den ikke inspirere, fange, endsige tænde et eneste muligt nyt medlem. Den formålsparagraf kan vi ikke være bekendt. Bestyrelsen er blevet forelagt kritikken og svarer herunder: Kære Niels Ebbe, Tak for dit læserbrev og til dit perspektiv på de kommende ekstraordinære generalforsamlinger, som skal behandle opdatering af vores formålsparagraf. Jeg beklager, at du ikke føler, at der er plads til diskussion eller samtale omkring baggrunden for ændringen – det er ikke vores hensigt. Meningsudvekslinger mellem vores medlemmer er i høj grad det, der udvikler foreningen – og det, der driver mig personligt. Manipulation er et stærkt ord, og ikke en del af hverken bestyrelsens eller ledelsens hensigt eller værktøjskasse – naturligvis! Vi håber på stor tilslutning til de to digitale møder – og vi vil sikre, at der er plads til at behandle emnet ordentligt. Grunden til, at vi ikke kan vente til efteråret eller til GF

2022 med at stemme om ændringen, er, at offentlige bevillingsgivere skærper retningslinjerne for projekttilskud fra 1. januar 2022, og en stor del af de projekter, som skal afvikles i 2022 skal søges i august/september. Den nuværende formålsparagraf dækker dog ikke projektaktiviteter i formel forstand. Det er derfor helt afgørende, at foreningens vedtægt ændres, hvis vi skal fastholde Økologisk Landsforening, som vi kender i dag – med muligheder for at søge offentligt tilskud til projekter, der skal udvikle økologien. Når forslaget til nyt formål har den fremlagte ordlyd skyldes det vores bedste og meget grundige overvejelser efter samråd med juridisk rådgivning om, hvordan vi sikrer, at vi imødekommer de juridiske krav fra myndighederne. Og jura er som bekendt ikke en eksakt videnskab, og derfor er vores formulering det bedste skøn ift. at ramme balancen mellem at sikre vores identitet/formål og myndighedernes krav. Vi er en forening, der udvikler og udbreder økologien, primært gennem projektaktiviteter – det har vi alle dage været. Jeg ser frem til yderligere debat om emnet på de to generalforsamlinger onsdag den 1. juli 2021 kl. 16 og tirsdag den 10. august 2021 kl. 16. På vegne af bestyrelsen, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

DEBAT: Jeg er medlem af planteavlsudvalget, og derigennem deltager jeg i nogle møder om foreningens fremtid, men vil ikke rose mig selv for at vide alt, hvad der sker i foreningen. Jeg hører nogle, som beklager sig over, at vi flytter medarbejdere til det nye innovationscenter for økologi og stiller og roligt udvander Økologisk Landsforening (ØL). Selvom jeg er gammel, er jeg kun kommet 12 år på Silkeborgvej (ØL’s tidligere adresse, red.) og har haft respekt for charmen i huset, MEN også kunne se de udfordringer i at udnytte den ældre indretning. Så selve udflytningen til nye lokaler var let at sluge og yderste forståelig, når man tænker på husleje og energiforbrug. Mht. om vi har smidt gode medarbejdere ud, så tænker jeg kun forandringen som værende, at de får løn fra et andet CVR-nummer, og for mig at se giver det følgende fordele: Hvor der før var to kontorer, der skulle kæmpe om at være de førende og have de bedste medarbejdere, kan man nu sætte dem til at arbejde sammen (det gjorde de også før) og virkelig udnytte deres spidskompetencer og få lov at bruge mere tid på det ”gode” arbejde, fordi der skal bruges færre ressourcer end på at skrive to ansøgninger og holde to personaler kørende. NØGLEN TIL DET SJOVE Der er også nogle, som antyder, at vi udvander ØL ved dette. Jo, men jeg ser stadig, at netop vi sidder med nøglen til det ”sjove”, fordi vi har al viden om afsætnings- og forarbejdningsdelen på vores hænder, som jo netop er udvidet med et nyt køkkenfagområde. Jeg finder det ærgerligt, hvis ikke vi landmænd kan se værdien i at være medlemmer hos nogle, hvor man netop har evnen og erfaringen i at snakke med forbrugerne. Jeg har også hørt nogle, som tror, at Landbrug & Fødevarer løber med det hele; her vil jeg bare sige, at jeg ikke er misundelig på en forening, hvor der snart kun er 3.000 kæmpe landbrug tilbage som

Jeg vil gerne opfordre til, at vi også nævner ALLE de super gode ting, som ØL har lavet og knokler for at kunne udføre i fremtiden. aktive medlemmer. Så jeg vil gerne opfordre til, at vi også nævner ALLE de super gode ting, som ØL har lavet og knokler for at kunne udføre i fremtiden. Jeg har prøvet på egen krop, at det er svært at lave ændringer, som de mobile grise er, men man skal ikke stoppe udviklingen, da det kan give endnu større bagslag. Ja, det er brandærgerligt, at corona har sat en stopklods for de fysiske møder, med lad ikke dette ændre på de gode tanker om vores fælles forening. Jeg føler, at jeg har været grundigt nok informeret om de nye tiltag. KLIMA OG BLOMSTERSTRIBER Til slut vil jeg gerne give mit besyv med til Finn Tangs (formand for Mælkeudvalget i ØL, red.) bekymring om udtagning af paragraf 3-jord, og om ØL har formået at tale hans sag godt nok. Et sprængfarligt emne som jo får kæmpe konsekvenser for nogle, men jeg håber også, at ny viden (fra det nye center) kan hjælpe nogle til at fortsætte, og der, hvor der gøres indgreb, vil det ske på en god og konstruktiv måde. Men jeg mener stadig, at ØL kan - skal - have en holdning til at bakke op om sådanne indgreb, og derved holde dialogen i gang med folkestyret og prøve at gøre love så spiselige som mulige. Jeg føler dog svært ved at forstå, at 97 pct. af debatten om klima i Danmark peger på landbruget, når byggesektoren tromler hen over landet med bygninger og veje, og ja, her uden klimaafgifter. Jeg mener, at vi skal have en meget større folkelig opbakning til denne omstilling. Ja, der er lige samlet 22 mio. kr. ind til klima i hele Danmark, men det tal er vel ikke andet, end hvad vi 6.000 landmænd bruger frivilligt allerede i dag på blomsterstriber.

Netværk af økologer udtrykker bekymring over Økologisk Landsforening Af: Carsten Sørensen, Bjarne Hansen, Kristina Due, Steen Nørhede, Knud Erik Sørensen, Preben Drastrup, Inge Lis Dissing, Aage Dissing, Niels Ebbe, Jørgen Kjeldsen, Karin Stavnskær, Bjarne Larsen, Frode H. Gregersen, Niels Nørskov, Jesper Lehmann, Trine Kammersgaard, Arne Juel Jensen, Anders Lund, Ib Pedersen DEBAT: Kære bestyrelse i Økologisk Landsforening. Som I sikkert efterhånden er bekendt med, så er vi et

netværk af medlemmer i Økologisk Landsforening (ØL), som har fundet sammen, fordi vi er bekymrede for udviklingen i vores alles ØL. Vi har derfor valgt at henvende os til jer i håbet om en åben og konstruktiv dialog. BEKENDT MED FRUSTRATION Gennem vores netværk er vi bekendt med, at der er frustration og skuffelse blandt en del af foreningens med-

lemmer og langt flere end dem, som vores netværk inkluderer. Vi skriver derfor dette brev, i håbet om at vi sammen med jer i bestyrelsen kan finde en vej, så de medlemmer, der lige nu overvejer deres medlemskab, igen finder glæde og stolthed ved at være medlem af vores forening. Bestyrelsens disponeringer de seneste par år giver (berettiget eller uberettiget) indtryk af, at medlems-

demokratiet har fået trange kår i vores forening. Vi savner simpelthen den tidligere debat-ånd i ØL, hvor store beslutninger blev grundigt debatteret, inden der blev stemt om dem. Der pågår store organisatoriske forandringer, som ændrer ved hele ØL’s opbygning og funktion: 1) det at ”mindske” foreningen ved at tage landbrugsprojekterne ud, (2) det at opbygge en ny enhed, som ikke har

status af forening, men en virksomhed med egen ledelse og (3) det at etablere et nyt organisatorisk niveau mellem bestyrelse og udvalg i form af et repræsentantskab (inkl. forslag til forandring af den demokratiske struktur). Dette er et uddrag af debatindlægget. Læs det i fuld længde samt bestyrelsens svar på www.økonu. dk/mennesker-og-meninger


14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2021 nr. 667

Strategi gør det nemmere at sige nej Tina og Jan Bolding har lagt en strategi for deres landbrug frem til 2034. Den giver ro i hovedet og resultater på bundlinjen.

BÆKGÅRD Jan og Tina Bolding driver Bækgård i Rousthøje ved Varde. Produktionen har været økologisk siden 2009 og omfatter: • 235 DH malkekøer • 290 hektar og samarbejde med nabo med 100 ha • Ydelse: 10.000 kg EKM • Græsbaseret produktion med stigende selvforsyning • 2.000 kg tørstof pr. ko pr. år i frisk græs

ØKONOMI

AF KAREN MUNK NIELSEN

Første gang, Jan Bolding sagde nej til at købe jord, føltes det lidt sært. Men han gjorde det uden at tøve, for det er ikke en del af hans og hustruen Tina Søndergaard Boldings nu tre år gamle strategi at udvide bedriften med mere jord og flere køer. »Jeg er blevet spurgt flere gange, og det er dejligt bare at kunne sige nej, uden at skulle spekulere en hel masse over om det nu er det rigtige,« siger Jan Bolding, der ikke afviser mere jord for enhver pris; forpagtning kan komme på tale, men købe vil han ikke. Det er der en god grund til. For godt tre år siden gik han og Tina Søndergaard Bolding ind i et strategiforløb med Solvejg Horst Petersen, kvæg- og strategrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. VIL RYDDE OP EFTER SIG Resultatet af møderne med rådgiveren og af ægtefællernes mellemliggende diskussioner ved køkkenbordet er en nedskreven strategi med en udløbsdato for mælkeproduktion på Bækgård i 2034. Til den tid er Jan Bolding 64 år, og staldene vil ikke være tidssvarende. Ægteparret tror ikke, det vil være nemt at finde en køber, der vil føre mælkeproduktionen videre om 15 år. De lægger derfor fremtiden til rette, så de kan ’rydde op efter sig’, som de kalder det. »Vi kan godt lide, at her ser pænt ud og at være på forkant med opgaverne. Der skal være råd til at rive værdiløse bygninger ned, inden vi

En virksomhedsstrategi giver retning for arbejdet og gør det nemmere at tage de rigtige beslutninger, mener Tina og Jan Bolding, der har fået sparring i processen af Solvejg Horst Petersen fra ØkologiRådgivning Danmark (tv). Foto: Karen Munk Nielsen sælger gården,« siger Tina Søndergaard Bolding. »Det er ikke en nedslidningsstrategi,« understreger Jan Bolding. »Vi og vores medarbejdere skal kunne holde ud at arbejde i det hver dag, men vi kommer ikke til at bygge ny stald for eksempel. Vi vil ikke stå med et stort produktionsapparat, som ikke er noget værd for en kommende køber,« uddyber han. Med strategien har de fået en retning og et mål, der gør det nemmere at tage beslutninger i det daglige, ikke mindst når det gælder investeringer. Køb af jord er et eksempel. Investering i nye malkerobotter er et andet. »Robotterne var fra 2008. De var ikke slidt op, men de kunne heller ikke holde til 2034. Derfor har vi skiftet dem ud nu, så vi kan få glæde af dem i

mange år,« forklarer Jan Bolding. Med en slutdato for mælkeproduktion i 2034 er strategien langt fra en sovepude. Tværtimod tvinger den Jan Bolding til at være meget resultatorienteret i landbruget. »Når vi stopper mælkeproduktionen, skal der kun være kreditbelåning på jorden. For at sikre det, skal vi producere økologisk mælk til 2,50 kr./kg – og det kan vi godt,« forklarer Jan Bolding, der lægger vægt på at få maksimalt ud af afgræsningen og af græsmarkerne i det hele taget. LØFT TIL UNGE KØER Strategiforløbet udsprang af købet af en naboejendom med en tom stald i 2013. To år senere var den fyldt med køer, og bedriften var i vækst. Men Jan var i tvivl om, hvordan han bedst kunne udnytte kapaciteten.

Da han søgte råd, blev han anbefalet at kontakte Solvejg Horst Petersen. Sammen fik de lagt en plan, hvor de unge køer er samlet på den ene ejendom og de ældre på den anden. Det har givet et løft til de unge køer, der får mere ro, er i bedre huld og kondition og giver mere mælk. Men det blev også startskuddet til at tænke langsigtet om bedriften. »Solvejg ser muligheder og stiller alle de dumme spørgsmål. Det er hun god til,« griner Jan Bolding. »De er ikke altid nemme at svare på. Det tvinger os til at tænke en ekstra gang og prioritere, hvad der er vigtigst for os,« siger han. RO, RO OG RESULTATER Han opsummerer udbyttet af strategiforløbet i tre R’er: ro på manden, ro

på bedriften og resultater på bundlinjen. »Jeg har fået en helt anden ro i hovedet. Jeg har ikke alle mulige bolde i luften på samme tid. Og resultatet på bundlinjen er også bedre, fordi vi er på forkant med beslutningerne og ikke foretager unødvendige indkøb og investeringer.« Tina Søndergaard Bolding supplerer: »Vi har styr på vores værdier og har fået skrevet dem ned. Det bruger vi ved ansættelsessamtaler og i samarbejdet med medarbejderne. Det har også ført til, at vi prioriterer familietiden højere.« Hvad ville kunne rokke ved jeres strategi? »Efterspørgslen styrer vores produktion. Hvis mælkeprisen og forretningen bliver for dårlig, er vi klar til omstilling,« siger Jan Bolding. »Klimadebatten og nye krav til produktionen kan blive en faktor,« supplerer Tina Søndergaard Bolding.

Rådgiver: Sæt kursen i en travl hverdag Hvad drømmer du om? Spørgsmålet kan være svært at svare på, hvis mulighederne i hverdagen synes begrænsede, men drømme er vigtige, når man skal sætte en kurs for bedriften. BYLINE

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvis man ved, hvad man sigter efter, er chancen for at ramme større. Så enkelt kan formålet med en virksomhedsstrategi beskrives. Strategien kan skifte, og målene ændre sig hen ad vejen. Det er kun naturligt, men uden et mål er det

svært at sætte en kurs. Det er strategirådgiver Solvejg Horst Petersens udgangspunkt, når hun rådgiver landmænd. »For unge landmænd er målet typisk at blive selvstændig ejer. Senere, når man er veletableret, kan det handle om, hvad der skal give energi og glæde de næste ti år. De har bygget og vækstet - så hvad nu? Endnu senere kan det handle om exit strategier, generationsskifte og at sikre tilværelsen som pensionist,« forklarer Solvejg Horst Petersen, ØkologiRådgivning Danmark, der møder behovet for en virksomhedsstrategi i mange afskygninger. Økonomi er altid en del af strategiprocessen men ofte indirekte, forklarer hun. »Det handler næsten altid om fri-

sammenhæng, vi diskuterer de økonomiske mål, der er nødvendige for at opnå friheden,« siger hun.

Solvejg Horst Petersen, ØkologiRådgivning Danmark

hed. Frihed til at overdrage eller sælge ejendommen, frihed til at vælge at gøre noget andet om 10 år, frihed til selv at træffe beslutninger, frihed til mere tid med familien. Det er i den

GØR DRØMMENE KLARE Første trin i strategiprocessen er at gøre sig sine drømme klart. »Det kan være svært at sige, hvad man drømmer om, især hvis man synes, mulighederne i hverdagen er begrænsede. Men drømme er vigtige, for der ligger værdier og energi i drømmene. De giver godset til at sætte kursen for bedriften,« forklarer Solvejg Horst Petersen. Efter den indledende fase skal drømmene omsættes i målsætninger fra den helt overordnede til de meget detaljerede, der kan udmøntes i målbare nøgletal. Alt samles i en rapport, der ikke nødvendigvis fylder mange

sider. Kan det gøres kort og enkelt, er det som regel udtryk for en gedigen proces, mener Solvejg Horst Petersen. TAG DIG GOD TID Et strategiforløb kan være kort eller langt. Hun anbefaler en koncentreret proces over nogle måneder. »Der skal være god tid til at tænke sig om mellem møderne, men omvendt er det også vigtigt at holde momentum og sørge for, der er fremdrift i processen. Andre rådgivere tager oftest over, når det bliver meget konkret, og handleplanerne skal føres ud i livet, men i mange forløb aftaler vi også opfølgningsmøder efter et halvt til et helt år, fordi det hjælper med at fastholde kursen,« forklarer hun.


MARK & STALD

1. juli 2021 nr. 667

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Hvedegræs kan sænke klimaaftrykket Hvedegræs har potentiale til at blive en klimavenlig afløser for hvede. Lige nu er afgrøden dog mere græs end hvede, og det skal forskere ved Københavns Universitet forsøge at lave om på i et nyt forskningsprojekt. KLIMA

AF KAREN MUNK NIELSEN

Mikrokløveren er veletableret i bunden af Anders Lunds byg-ærtemark. Projektleder Anton Rasmussen (t.v.), håber, at den efter høst breder sig og dækker jorden, så den skaber en god bund for etablering af næste års afgrøde. Foto: Karen Munk Nielsen

Mikrokløver og multimaskine skal bane vejen for pløjefri dyrkning Hvis økologer skal have held med pløjefri dyrkning og conservation agriculture, må nye midler tages i brug. JORDBEARBEJDNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Mindre jordbearbejdning i økologiske marker ville gavne jorden og biodiversiteten i markerne, men uden stål og skarpe skær har økologer svært ved at holde ukrudtet på et passende lavt niveau. Det viser forsøg i projektet ’CarbonFarm’, som derfor nu henter to nye værktøjer op af kassen: Mikrokløver og en multimaskine, der kan holde et grønt bunddække mellem afgrøderækkerne kort. Mikrokløver er en lav variant af hvidkløver. Tanken er, at den skal dække af for ukrudtet uden at blive så kraftig, at man ikke kan etablere afgrøden i smalle, opfræsede bånd. »Vi har forsøgt at etablere afgrøder i et voksende plantedække på forskellig vis gennem de seneste fire år uden at få det store gennembrud. Vi har arbejdet med efterafgrøder, men enten bliver de for svage, så ukrudtet tager over, eller også bliver de for kraftige, så afgrøden bliver kvalt. Derfor prøver vi nu med mikrokløver,« fortæller Anton Rasmussen, projektleder i Økologisk Landsforening fra forsøgsmarken hos Anders Lund ved Brædstrup. Her er mikrokløveren etableret mellem rækkesået byg/ært i parcel-

CARBONFARM2 Et GUDP-projekt, som med 10 mio. kr. over fire år skal udvikle klimavenlige og bæredygtige dyrkningssystemer. Fire landmænd er værter for forsøgene i projektet. Valg af afgrøde og efterafgrøder tilpasses den enkelte bedrift. I alle forsøgsmarker er der fire led: 1. pløjning, radrensning 2. harvning, radrensning 3. begrænset harvning, radrensning, efterafgrøder 4. ingen jordbearbejdning, minimal radrensning, max efterafgrøder Økologisk Landsforening leder projektet, og desuden deltager Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Agro Intelligence, FRDK (Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark) samt fire landbrug: Aastrupgaard, Bundgaard Økologi, Siljebjerggard Svineproduktion samt Søren Havgaard Christensen. ler, der ikke har været pløjet eller harvet siden 2018. HAR FAT I NOGET BRUGBART Efter nogle år stort set uden høstudbytte i forsøgsmarken, ser det nu ud til, at projektet har fat i noget brugbart. Trods en lidt træg start er afgrøden nu i god vækst i et forsøgsled, som hverken er pløjet eller harvet, men som er blevet fræset to gange i de øverste fem cm inden såning.

I et forsøgsled uden fræsning står til gengæld en imponerende kraftig blanding af bynke, græsser, mælkebøtter, blodkløver og andre efterafgrødearter – uden skygge af den byg/ ært-afgrøde, som blev etableret med strip-till såmaskine. »Jeg tror ikke, conservation agriculture er mulig under økologiske forhold uden en eller anden form for jordbearbejdning. Men kan vi nøjes med at arbejde med sort jord i bånd og i fem cm’s dybde, synes jeg, det er en succes og noget, jeg vil kunne forsvare til enhver tid, når jeg samtidig ikke bruger sprøjtemidler,« siger Anders Lund, der har været økologisk planteavler i mere end 20 år. Multimaskinen, der skal supplere mikrokløveren, skal både kunne fræse, så og slå. Ideen er, at de grønne baner mellem afgrøderækkerne holdes kortklippede gennem sæsonen, så frøukrudtet ikke opformeres. Efter høst får kløveren lov at brede sig. Når næste afgrøde skal sås, fræses der smalle baner i kløveren. Redskabet udvikles af Agro Intelligence, som på nuværende tidspunkt har bygget en prototype, der kan testkøres i marken. Agro Intelligence forventer at kunne demonstrere redskabet til efteråret. LAVERE OMKOSTNINGER Anders Lund deltager i udviklingen i projektet med stor interesse, selv om det endnu ikke har kastet en opskrift på økologisk CA af sig, som han kan bruge i praksis. »Jeg håber, vi finder en model, der kan fungere under økologiske

CONSERVATION AGRICULTURE Principperne bag: • Ingen pløjning og mindst mulig bearbejdning af jorden • Direkte såning, hvor højst 25 pct. af arealet bearbejdes • Varieret sædskifte med stor diversitet • Jorden er altid dækket af planter eller planterester

forhold. Det er spændende at være med i noget, der er svært, og jeg interesserer mig for biologien i jorden, så jeg glæder mig til at se, hvad forskerne i projektet finder ud af på det område« siger den garvede økolog. Projektets forhåndsberegninger indikerer, at CA-dyrkning vil kunne hæve dækningsbidraget med ca. 800 kr. pr. hektar og reducere udledningen af drivhusgasser med 1 ton CO₂ pr. hektar. Hvis problemerne med ukrudt kan løses med mikrokløver og en intelligent multimaskine, forventer Anton Rasmussen, at CA-systemet vil have et stort potentiale i økologisk drift: »Det passer godt til den økologiske tankegang. CA har potentialet til at blive fremtidens landbrug, fordi man kan få samme udbytte med mindre arbejde og lavere omkostninger. Man kan endda i nogle tilfælde få større udbytte uden pløjning, fordi jordens mikroliv yder en bedre service til afgrøderne i CA-systemet – men der er vi slet ikke endnu,« understreger han.

Hvis forskere og forædlere formår at få kernerne til at sidde fast i akset og dermed øge udbyttet, er hvedegræs en afgrøde, der vil kunne sænke landbrugets klimabelastning betragteligt. Det skyldes flere forhold. Hvedegræs er flerårig og skal derfor ikke etableres hvert år. Desuden har den et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside. »Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,« forklarer professor Michael Palmgren, KU. Han og forskerkolleger skal i projektet ’DEEPROOTS’ undersøge, om de kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene. Planen er at så hvedegræs på Fyn og Lolland. »Hvedegræs har tre gener, der gør, at den let smider sine frø. Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, der ikke længere fungerer, så den kan holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv,« siger Michael Palmgren i en omtale af projektet.

Hvedegræs har et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Foto: Jim Richardson


16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2021 nr. 667

Øko-træf ramte en vigtig dagsorden Spørgsmål om hjemmedyrket protein og bedst mulig udnyttelse af den økologiske gødning optog de 250-300 landmænd på Øko-træf 2021.

»Vi skylder landmændene at regne på økonomien i kløvergræs set over hele afgrødens levetid. Et centralt spørgsmål er, hvordan gødningen skal prioriteres, og hvor balancen mellem gødskning, udbytte og proteinindhold ligger,« siger Peter Mejnertsen, der på dagen var posteret i et gødningsforsøg med gylle og kiserit til kløvergræs.

GROVFODER

AF KAREN MUNK NIELSEN

tDa de sidste biler forlod parkeringsmarken hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum i juni, var der spist op i spejdernes grillbod, så det var en særdeles tilfreds Claus Østergaard, der gjorde status. »Ambitionen var at samle 300 landmænd til arrangementet. Det havde vi købt ind til, og med blot 10 grillpølser til overs må vi sige, at vi nåede målet,« siger plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, der sammen med Velas Økologi stod for arrangementet. HØJE PROTEINPRISER Claus Østergaard glæder sig over opbakningen til et program, der kombinerede faglige sessioner i marken med maskindemonstrationer og -ud-

Spørgsmål og kommentarer fra de økologiske landmænd til rådgiverne ved Øko-træf 2021 tyder på et behov for at grave dybere ned i økonomien i kløvergræsproduktionen. Foto: Christian Thormann Nielsen stilling og ikke mindst den uformelle kollegiale samtale mellem landmændene. Peter Mejnertsen, chef for Velas Økologi oplevede en stor nysgerrighed og interesse for de temaer, som Øko-træf satte fokus på.

»Jeg tror, vi ramte en meget konkret og nærværende dagsorden. Landmændene møder høje proteinpriser og er optaget af, hvordan de selv kan dyrke mere protein til en konkurrencedygtig pris, uanset om

det er i kløvergræs eller andre afgrøder,« siger Peter Mejnertsen. De spørgsmål, han blev mødt med i marken, peger på, at der er behov for at grave dybere ned i økonomien i kløvergræsproduktionen.

DET SIDSTE I DENNE FORM Han har selv et enkelt bud på en differentieret gødningsstrategi til kløvergræs. »Første år, hvor kløveren endnu ikke er så veletableret, vil jeg prioritere at give gylle for at sikre udbyttet. I andet år kan man spare lidt på gyllen og til gengæld have mere fokus på forsyningen med kalium og svovl, fx med kiserit, siger Peter Mejnertsen. Til trods for et vellykket arrangement og et godt samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Velas Økologi om Øko-træf bliver træffet i år det sidste i denne form. vFra 2022 går Seges og økologiske rådgivningsvirksomheder i hele landet sammen om et fælles arrangement. Det bliver på 15. juni på Fyn

Vintervikke booster protein i første slæt Efterårssået kløvergræs skal have et skud vintervikke, anbefaler rådgiver på Øko-træf. GROVFODER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Mange økologiske mælkeproducenter ønsker i stigende grad selv at dyrke proteinet til køerne og gøre sig uafhængig af sojaimport. Vintervikke er et af redskaberne i værktøjskassen. 10-15 kg vintervikke blandet i kløvergræsudlægget hæver proteinindholdet i første slæt græs markant. Det viser erfaringer fra praksis, og på Øko-træf 2021 11. juni argumenterede Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, varmt for metoden og satte også tal på gevinsterne ved den. »I skal simpelthen have vintervikke med fremover, hvis I lægger kløvergræs ud om efteråret,« under-

stregede han over for de flere hundrede landmænd, der var mødt frem til Øko-træf hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum. Værtens egen kløvergræsmark blev høstet 31. maj, men en lille parcel var efterladt uhøstet, så deltagerne kunne se blandingen omend på et noget fremskredent udviklingstrin, hvor den velvoksne afgrøde lyste blåt af vikkeblomster. »Fordøjeligheden falder en lille smule med vintervikke i blandingen, men til gengæld hæver man proteinindholdet til omkring 20 procent og altså markant mere, end vi typisk høster i første slæt,« siger Carsten Markussen.

I skal simpelthen have vintervikke med fremover, hvis I lægger kløvergræs ud om efteråret. CARSTEN MARKUSSEN, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

kløvergræsmarker, forklarer Carsten Markussen.

KVALITET OG MÆNGDE Dokumentationen stammer fra en økologisk mælkeproducent, der har benytter metoden i flere år, og den viser, at vintervikke ud over at hæve proteinindholdet også leverer mængde.

EFFEKT AF VINTERVIKKE I KLØVERGRÆS (2020) Tal for vintervikke/kløvergræs er fra første høstår, mens efterfølgende høstår. Fordøjelighed Råprotein af org. stof g/kg ts Vintervikke/kløvergræs 78 206 Kløvergræs 79 116 Lucerne 76 220 Kilde: ØkologiRådgivning Danmark

de øvrige er fra Udbytte 1. slæt, kg ts/ha 3.700 3.100 3.300

En blanding af 15 kg vintervikke og 26 kg Ø44 blev sået 21. august 2020 og høstet 31. maj i år. Vintervikke er enårig og forsvinder efter første slæt. Foto: Christian Thormann Nielsen »Normalt er udbyttet i første slæt i førsteårsmarken op til 20 pct. lavere end i etablerede græsmarker. I

eksemplet her er det omvendt. Der er høstet 20 pct. tørstof mere i vikkekløvergræs end i gårdens 2. og 3. års

GOD TIL PRISEN Udsæd af vintervikke koster 2527 kr./kg, og vikke og græsfrø sås i samme dybde og arbejdsgang. Det er derfor en billig vej til mere protein i foderet. Det koster således kun omkring 400 kr./ha til udsæd at høste 400 kg råprotein ekstra. Men som nævnt herover er kvaliteten påvirket på andre parametre, så det endelige regnestykke er lidt mere kompliceret. Da vintervikke er enårig, har den udspillet sin rolle efter første slæt i første brugsår. Man skal, understreger Carsten Markussen, være opmærksom på, at den er i familie med ærter og hestebønner, og har man problemer med sædskiftesygdomme i disse afgrøder, skal brugen af vikke tænkes med ind i en samlet løsning.


MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. juli 2021 nr. 667

17

Designergødninger testes i marken

Hestebønnerne i forsøget er sået med 48 cm’s rækkeafstand for at give bedre bælgsætning og plads til efterafgrøder mellem rækkerne. Foto: Karen Munk Nielsen

Forskere følger i kulstoffets fodspor

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug. PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

FRUGTBARHED

Flere forskningsprojekter har i øjeblikket fokus på at udvikle metoder, der kan gøre økologisk planteproduktion mere klimavenlig. Målet er højere udbytter med lavere udledning af drivhusgasserne metan og lattergas. Indtil nu har gylle og dybstrøelse groft sagt været de to muligheder, økologer har haft for at gødske afgrøderne. Med raffineringsteknikker og biogasanlæg, der tapper metan af gylle og græs, er der opstået nye muligheder for at designe organiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer og til forskellige formål. Det kan være en vej til færre drivhusgasser og bedre udbytter i økologisk planteavl. Når kløvergræs og husdyrgødning er afgasset i biogasanlægget, kan restgyllen anvendes direkte på marken, men den kan også efterbehandles.

Når planter vokser, udskiller rødderne kulstofholdige sukkerstoffer, der fungerer som energi for mikroorganismer i jorden. Kulstof tilgår også jorden, når planterester og husdyrgødning pløjes ned. En del af kulstoffet indlejres i stabile humusforbindelser men hvor stor, denne del er, er forskere ved Aarhus Universitet nu i gang med at undersøge i bl.a. økologisk dyrkede hestebønner. Da der er masser af kulstof i jorden i forvejen, er det ikke umiddelbart til at se, hvad en given afgrøde og efterafgrøde bidrager med. Planten får sit kulstof fra luftens CO2 via fotosyntesen, så hvis forskerne skal følge kulstoffets vej gennem planten til rødderne og ud i jorden, skal planten optage mærket kulstof. »To-tre gange om ugen sætter vi telte over planterne. Teltene indeholder kulstofmærket CO2 og er lysgennemtrængelige, så fotosyntesen kan foregå. På den måde sikrer, vi at planten optager kulstof, som vi senere kan spore i jorden,« fortæller seniorforsker Jim Rasmussen, Aarhus Universitet, til omkring 30 land-

KONCENTRERET NS-GØDNING Test og dokumentation af forskellige teknikker foregår på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum. I en skruepresse separeres gødningen i en tynd, N-holdig fraktion og en P-holdig fiberfraktion. Fiberfraktionen kan yderligere tørres og stabiliseres. I den proces frigives ammoniak, som kan opsamles i svovlsyre, der dannes i det biofilter, der renser biogassen for svovl. Produktet er en koncentreret NSgødning. »Substratet i biofilteret er normalt kunstgødning, men vi har udviklet metoden, så man kan bruge gylle som substrat. Vi kan på den måde lave en NS-gødning, som vi har Landbrugsstyrelsens ord for, at økologer må bruge,« fortæller seniorforsker Peter Sørensen, Aarhus Universitet, ved en markvandring i forsøgsmarken i Foulum. I otte små gylletanke måler forskerne metanudledning fra de forskellige typer gødning under lagring, og i marken er der gødningsforsøg i vårbyg. »Fra sidste års forsøg kan vi se, at der er meget stor forskel på lagertabet alt efter gødningstype. Tabet af

Ved hjælp af telte og mærket kulstof undersøger forskere ved AU hvor stor en andel af planternes kulstof, der indlejres i jorden og dermed bidrager til humusopbygningen.

ARTER OG SORTER Arter og sorter af bælgsæd i forsøget: • Hestebønner: Tiffany, Fuego, Lynx • Ærter: Compana, Idalgo • Sojabønner: PS 01, Soy 02009

metan er reduceret betydeligt i den tynde væskefraktion,« konstaterer Peter Sørensen. FORSKNING I VÆKST Erfaringer fra 2020 er desuden, at den koncentrerede NS-gødning ikke var så koncentreret, som forskerne forventede, og at den tørrede fiberfraktion havde negativ kvælstofvirkning. Derfor anvendes den i år som

PK-gødning til hestebønner. Lattergasmålinger i voksende afgrøder er et forskningsområde i vækst. Forskerne undersøger bl.a., om der er forskel på lattergasdannelsen, når efterafgrøder pløjes ned, fræses og pløjes eller brakpudses og pløjes efter 14 dage. Lattergasmålinger rulles ud i større stil i Landsforsøgene næste år.

TAB AF METAN OG LATTERGAS UNDER LAGRING Tabet af metan under lagring er markant mindre i den separerede, tynde fraktion af biogasgylle end i kvæggylle og afgasset gylle. Foreløbige resultater: Lattergas g N/m2 Kvæggylle 1,1 Afgasset gylle 1,4 Tynd fraktion 1,2 (separat)

Metan kg C/ton 1,3 0,3 0,04

Total CO2-ækv. kg/ton 44 13 3

AF KAREN MUNK NIELSEN

mænd, konsulenter og forskere, der forleden deltog i en markvandring i forsøgsmarken i Foulum. For at beregne, hvor meget af det optagne kulstof, der indlejres i jorden, udtages og analyseres jordsøjler ned til en meters dybde. FIBRE TIL TEKSTIL Arbejdet foregår i projektet GrainLegsGO, som har fokus på efterafgrøders evne til at begrænse tab af kvælstof og mindske klimabelastningen. Forskerne måler kulstoflejring fra såvel afgrøde som efterafgrøde, og for at få god vækst i efterafgrøden, bliver en del af hestebønnerne høstet til frisk konsum i juli-august. Der bliver således bestemt kulstoflejring såvel med og uden efterafgrøde som med og uden tidlig høst. Høst til frisk konsum har desuden den sideeffekt, at grønmassen kan anvendes til bioraffinering i en proces, der udvinder protein til fx foder. Den resterende plantemasse kan afgasses og anvendes til gødning. Fibrene vil kunne anvendes til tekstil, hvilket også er et element i projektet.

Det hvide apparat måler lattergasudledning fra jorden, så forskerne kan finde ud af hvilke dyrkningsmetoder, der er de mest klimavenlige. Her ses seniorforsker Jim Rasmussen, der også deltog på den nylige markvandring. Foto: Karen Munk Nielsen


18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2021 nr. 667

CAP’EN Den kommende fælles landbrugspolitik, CAP’en, træder efter to års forsinkelse i kraft 1. januar 2023 og løber frem til 2027, hvis den stemmes igennem i EU-Parlamentet Aftalen øremærker 25 pct. af den direkte støtte og 35 pct. af landdistriktsmidlerne til grønne initiativer betegnet som eco-schemes. Den lægger større vægt på den sociale dimension for at sikre ordentlige arbejdsvilkår i erhvervet. Mindst 10 pct. af den direkte støtte skal gå til små og mellemstore landbrug. Mindst 3 pct. af landdistriktsmidlerne skal støtte unge landbrugere. Det årlige landbrugsbudget ligger på ca. 55 mia. euro.

De politiske forhandlere i EU er nået til enighed om unionens kommende fælles landbrugspolitik. Nu mangler den blot at blive stemt igennem i EU-Parlamentet. Arkivfoto: Edda Dietrich/flickr/CC BY-SA 2.0

EU’s længe ventede landbrugspolitik får hug af naturorganisationer Miljøorganisationer er stærkt skuffede over EU’s længe ventede landbrugsreform, som ifølge dem fastholder status quo i landbruget. Hos Økologisk Landsforening er man forsigtigt optimist. EU’S CAP

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter flere års forsinkelse er EU-politikerne nu omsider blevet enige om den kommende fælleseuropæiske landbrugsreform (CAP), som skal træde i kraft i 2023 efter to års forsinkelse. Blandt stridspunkterne har været, hvor meget af CAP’ens landbrugsstøtte der skal målrettes grønne tiltag i landbruget - de såkaldte eco-schemes. Her er ministrene blevet enige om at øremærke 25 pct. af den direkte støtte (20 pct. i de første to år) og 35 pct. af landdistriktsmidlerne til grønne initiativer. En del af de 35 pct. kan dog bruges på initiativer som dyrevelfærd, der ikke direkte har et grønt aftryk på omgivelserne.

Derudover lægger aftalen større vægt på den sociale dimension i landbruget for at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Og så skal mindst 10 pct. af den direkte støtte gå til små og mellemstore landbrug. OPTIMISME OG BEKYMRING Selvom der ifølge Økologisk Landsforening er gode takter i aftalen, er der også bekymring for, at det går som med den forrige CAP, hvor de grønne elementer blev udhulet. Eksempelvis viser en ny rapport fra EU’s Revisionsret, at 100 mia. euro brugt til landbrugets klimaindsats siden 2014 er spildt: Der er ikke sket en reduktion i sektorens udledning af drivhusgasser. »Vi vil gerne rose ministrene for at få indsat et minimumsbudget til eco-schemes, men vi er bekymrede for, at det går eco-schemes, som det gik grønningselementerne. Masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger,« siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Samme bekymring gælder for bruttoarealmodellen, som Danmark har forhandlet hjem. Modellen skal sikre, at naturen

kan udvikle sig på landbrugsarealerne, uden at landmanden skal betale sin støtte tilbage. »Vi er meget stolte af, at ministeriet valgte bruttoarealmodellen som et højt prioriteret punkt i forhandlingerne. Den har sin oprindelse i Økologisk Landsforening tilbage i 00’erne. Den er vigtig for naturen i det åbne land, men vi kan frygte, at den kvæles i bureaukrati,« siger Sybille Kyed. TILFREDS MINISTER Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er tilfreds med aftalen, som han har forhandlet på baggrund af et grønt mandat fra et bredt flertal af Folketingets partier. »For tre år siden startede Kommissionen ud med et reformforslag uden en grøn øremærkning af den direkte støtte. Heldigvis har de lange forhandlinger båret frugt, og nu er vi enedes om en grøn øremærkning på 25 pct. af landbrugsstøtten. Og det er ambitiøst, at landbrugsstøtten nu i højere grad skal bruges til at belønne de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima. Det er også det, vi lægger op til med vores udspil i Danmark,« siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse. Til gengæld har flere miljø- og naturorganisationer svært ved at få

øje på de grønne elementer i aftalen, særligt fordi der mangler forpligtelser. Marco Contiero, der er politisk chef hos Greenpeace EU, kalder CAP’en for »en stor fiasko« både for klimaet, kloden, skatteyderne og de små landbrug, der er forsvundet i tusindvis de seneste år. »Det er en fiasko for klimaet, fordi der ikke er nogen bestemmelse i reformen, som forpligter medlemslandene til at iværksætte nye praksisser for at nedbringe udslippet af drivhusgasser,« siger Marco Contiero til euronews.com. EN SABOTAGE WWF Verdensnaturfonden EU mener, at ministrene har »saboteret« en grøn styrkelse af CAP’en, bl.a. fordi de er blevet enige om, at naturen skal udgøre mindst 3 pct. af arealet på et landbrug, frem for 10 pct. som ifølge forskning er nødvendigt for at fremme naturen. Desuden efterlyser WWF EU krav til sædskifter og beskyttelse af landbrugsjorden, som skulle mindske brugen af pesticider - hvilket EU har en ambition om at halvere frem mod 2030 - og reducere erosion. »Trods videnskabens advarsler om industrilandbrugets aftryk på

klimaet og naturen fastholder denne CAP status quo, når den ikke guider eller støtter EU’s landmænd i omstillingen til et klima- og naturvenligt landbrug,« siger den politiske seniorchef, Jabier Ruiz. DRÆBER NATUREN Naturorganisationen Birdlife Europe mener ligefrem, at aftalen er et skridt mod at »dræbe naturen«, fordi en væsentlig del af landbrugsbudgettet fortsat vil gå til intensivt landbrug: »Denne CAP-aftale er en gavebod forklædt som en systemforandring. Der er intet, som stopper EU-landene fra fortsat at finansiere ødelæggelsen af naturen. Den strider fuldstændig imod EU-Parlamentets løfter om at omstille landbruget og forpligtelserne i klimaloven og biodiversitetsstrategien. Europa-Parlamentets medlemmer må stemme imod CAP’en, hvis de virkelig mener, at de vil redde vores planet,« siger Harriet Bradley, der er landbrugspolitisk seniorchef i BirdLife Europe. EU’s landbrugspolitik indeholder et årligt landbrugsbudget på ca. 55 mia. euro - over 400 mia. kr. Den nye aftale træder i kraft 1. januar 2023, såfremt den stemmes igennem i Europa-Parlamentet.


POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2021 nr. 667

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

EU erkender: Vores politik har taget livet af små landbrug EU’s hidtidige landbrugspolitik har ved en fejl medvirket til, at husdyrlandbrugene er blevet færre og mere intensive. Det erkender EU’s landbrugskommissær, efter at millioner af smålandbrug er lukket på få år.

Andelen af drikkevandsboringer med fund af pesticidrester er steget fra godt 25 pct. i 2016 til knap 52 pct. i 2020. Foto: jmatews/Pixabay

Vandværker frygter for det rene drikkevand Pesticidfundene er nu så omfattende, at det kan blive svært at skaffe rent drikkevand i fremtiden

EU’S CAP

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Mens antallet af husdyr i EU’s landbrug er gået opad, er antallet af landbrugsbedrifter gået markant ned. Det betyder, at landbrugene er blevet stadigt mere intensive, mens de små og mellemstore bedrifter forsvinder. Det viser en gennemgang af data i perioden 2005 til 2016 foretaget af avisen The Guardian. På de 17 år er antallet af husdyrlandbrug i EU (Kroatien er undtaget i opgørelsen) faldet med over 3,4 millioner til nu 5,6 millioner, mens det gennemsnitlige antal husdyr per bedrift er steget for både svin, fjerkræ, kvæg og får. Altså har færre landbrug nu flere dyr end før. Eksempelvis er antallet af grise per grisefarm steget med 84 pct.; fra 374 til 688. Der ses også en klar sammenhæng mellem intensiveringen og CAP’en: Jo flere år et land har været medlem af EU og dermed en del af CAP’en, desto længere tid har intensiveringen fundet sted. Lande, der er blevet medlemmer inden for de senere år, har først gennemgået samme udvikling efter deres indtræden i EU. ERKENDER FEJL EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, erkender, at den hidtidige politik fejlagtigt har understøttet intensiveringen: »Årsagen til, at vi har mistet fire millioner landbrug i EU, var en fejl i CAP’en (EU’s fælles landbrugspolitik, red.). Landbrugsstøtten var rettet for meget mod industrielle landbrug frem for små og mellemstore gårde,« siger han til The Guardian. Ser man specifikt på strukturudviklingen i dansk landbrug, er billedet det samme. Antallet af bedrifter er mere end halveret de seneste tre årtier, og samtidig er de tilbageværende landbrug blevet større, både i det dyrkede areal og antallet af husdyr. I den danske griseproduktion var der eksempelvis gennemsnitligt 200 grise per bedrift i 1985 - det tal er mangedoblet i 2019 til 4.256 grise. Det er faktisk økologerne, der

PESTICIDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Udviklingen mod det større og mere specialiserede landbrug ærgrer Marc Seerup Hansen, næstformand i Økologisk Landsforenings Udvalget for Lokalt Salg og Gårdbutikker, fordi det mindsker udvalget af sorter, gør landskabet mere ensartet og gør det dyrere for unge landmænd at købe en landejendom. Foto: marcinjozwiak/Pixabay

Landbrugsstøtten var rettet for meget mod industrielle landbrug frem for små og mellemstore gårde. Janusz Wojciechowski, EU’S LANDBRUGSKOMMISSÆR

har mest jord per landmand: I 2019 rådede et økologisk heltidsbrug i gennemsnit over 233 ha, mens det for en konventionel pendant var 199 ha. Det er en tendens, som bekymrer Marc Seerup Hansen, næstformand i Økologisk Landsforenings Udvalget for Lokalt Salg og Gårdbutikker. »Det er en rigtig ærgerlig udvikling, at der ikke er plads til de små producenter. Hele systemet er indrettet efter de større producenter,« siger Marc Seerup Hansen til Økologisk Landbrug. DYRT AT KØBE JORD Ifølge ham er der flere grunde til, at det er problematisk, når landbrugene bliver større og samles på færre hænder. En af dem er, at de store landbrug bliver for dyre at købe for de nyuddannede landmænd, hvilket besværliggør generationsskiftet i en branche, hvor hver tredje landmand

nu er mellem 66 og 99 år. »Det kræver, at man skal have flere millioner op af lommen - det bliver simpelthen sværere at komme i gang, og for at kunne leve af det skal man kunne producere kæmpe mængder, fordi avancen er så lav,« siger han. Et andet problem med intensiveringen er ifølge Marc Seerup Hansen, at de store specialiserede landbrug typisk skaber mindre alsidighed i markerne og dermed forringer biodiversiteten. »Når vi snakker biodiversitet eller lignende, er det altså ikke særlig fedt med de kæmpe gårde, hvor der er 100 ha fyldt med korn, som står lige ved siden af hinanden. Så er det nærmest ligegyldigt for biodiversiteten, om det er konventionelt eller økologisk,« siger han. STØRRE UDVALG Også variationen i sorterne hos frugt- og grøntavlerne bliver mindre, når produktionen bliver mere specialiseret, forklarer han. »Går du ned i de forskellige supermarkeder og køber en squash, er det som regel den samme type squash, du finder, uanset hvor du handler. På vores gård har vi 16 forskellige sorter af squash - vi har en meget større mangfoldighed af de varer i marken. Så jo flere store gårde, man får, desto flere sorter forsvinder. Et lille gartneri har måske 80-100 forskellige sorter, mens de store har færre. Deres afgrøder er rettet ind efter, hvordan maskinerne kan håndtere dem, i stedet for at tilrette det efter hvordan plan-

terne har det. Man kan faktisk dyrke meget, hvis man bare planter afgrøderne tættere på hinanden, men det kræver mere manuelt arbejde,« siger han. Selv arbejder han og udvalget for at skabe salgskanaler for de små producenter, så de kan sælge deres varer direkte til forbrugerne uden fordyrende mellemled og derved skabe en bæredygtig forretningsmodel. OPTIMISTISK FOR FREMTIDEN EU vil nu arbejde for at bremse udviklingen og fremme de små og mellemstore landbrug, fortæller Janusz Wojciechowski til The Guardian og kalder det »en prioritet« for EU: »Der er en forståelse blandt lovgiverne, Parlamentet og EU-Rådet for, at vi er nødt til at beskytte vores små og mellemstore landbrug bedre - det er meget vigtigt for fødevaresikkerheden og bedre for miljøet, klimaforandringerne og biodiversiteten,« siger han. Marc Seerup Hansen ser da også optimistisk på fremtiden, efter at han har oplevet, hvordan danskerne i højere grad har søgt mod de lokale gårdbutikker under coronapandemien. »Jeg tror, at markedet kommer til at arbejde for de små producenter - jeg tror, at folk vil det nære. Man kan se, at tilvæksten blandt kunder i gårdbutikker har været ret stor under coronaen - mange gårde har slet ikke kunnet følge med. Det, synes jeg, understreger, at folk gerne vil de små landbrug og gartnerier,« siger han.

Der bliver nu fundet så mange pesticidrester i drikkevandet, at det urensede danske drikkevand kan blive en saga blot. Sådan lyder advarslen fra Bo Lindhard, vicedirektør og vandchef hos vandselskabet Novafos efter nye fund i drikkevandet, skriver jp.dk. »Vi er presset og meget sårbare og kan blive nødt til at lukke boringer eller hele vandværker. Men vi kan ikke bare bore ned et nyt sted og pumpe rent vand op, fordi vi finder giftrester overalt. Vi ser ind i en verden, hvor vi langt hen ad vejen må til at rense vandet,« siger Bo Lindhardt til jp.dk. Tidligere i år skrev fem af de største vandselskaber sammen med DTU i et brev til Miljøministeriet, at op mod 90 pct. af drikkevandet fra de største forsyninger hos de store vandselskaber indeholder rester af pesticider. Der er tale om selskaber, der leverer vand til hovedstads- og Odense-området. De seneste år er det især fund af nedbrydningsproduktet DMS, der bl.a. tidligere har været brugt i bærproduktion og i midler til træbeskyttelse, samt DPC, der stammer fra chloridazon, som man tidligere har brugt mod ukrudt i produktionen af sukkerroer, rødbeder og løg. Professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU, er medunderskriver på brevet. Han betragter sagen som alvorlig og fortæller, at vandforsyningerne nu må fortynde vandet fra de forurenede kilder for at holde indholdet af pesticider under grænseværdien. Årsagen til de højere tal er, at man er begyndt at teste for flere sprøjtegifte end tidligere og dermed finder flere rester i drikkevandet. Ifølge tal fra den uafhængige forskningsinstitution Geus er andelen af drikkevandsboringer med fund af pesticidrester steget fra godt 25 pct. i 2016 til knap 52 pct. i 2020, mens overskridelsen af grænseværdierne i samme periode er steget fra knap 3 pct. til 12 pct.


20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. juli 2021 nr. 667

Ny markedschef ser stærkt momentum for det økologiske salg Det går godt for økologien, men Økologisk Landsforenings nye markedschef Carsten Ahrenfeldt betragter det voksende prispres som en af økologiens største udfordringer.

TRE UD AF FIRE DANSKERE KØBER ØKOLOGI HVER UGE FORBRUG: Tre ud af fire danskere køber nu økologi hver uge, hvor det for blot få år siden kun var hver anden. Ikke tidligere har forbrugerne ændret så radikalt adfærd på så kort tid. I 2020 var 12,8 pct. af danskernes fødevareindkøb økologisk, hvilket er den højeste økologiske markedsandel sammenlignet med noget andet land i verden.

DANSKERNE KØBER ØKOLOGI FOR MERE END 18 MIA. KR.

MARKEDSUDVIKLING

AF JAKOB BRANDT

DETAILSALG: Salget af økologiske fødevarer er på kun ét år steget med knap to mia. kr., så den samlede omsætning går fra 14,1 mia. kr. i 2019 til 16 mia. kr. i 2020. Det svarer til en vækst på 14 pct. Dertil skal lægges 0,7 mia. kr fra minimarkeder og specialhandlen samt 1,6 mia. kr. fra foodservice. Det bringer det samlede økologiske salg i 2020 op på 18,3 mia. kr.

»Der er et stærkt momentum i det økologiske salg,« konkluderer Økologisk Landsforenings nye markedschef, Carsten Ahrenfeldt, i forordet til Økologisk Markedsrapport 2021, som foreningen netop har offentliggjort. Den årlige rapport tager som altid den aktuelle temperatur på det økologiske marked, og trods et år hvor foreningen på grund af coronanedlukningerne estimerer en tilbagegang i det økologiske foodservicesalg på 40 pct., ser han generelt flest positive tendenser i det samlede markedsbillede. I den forbindelse sigter han ikke mindst til, at Danmarks samlede økologisalg sidste år rundede 18,3 mia. kr., efter en historisk stor fremgang i detailsalget på godt 1,9 mia. kr. »Det giver et stærkt afsæt for Økologisk Landsforenings målsætning om 30 procent økologi i 2030,« lyder hans overordnede analyse, og samtidig hæfter han sig ved, at økologien har rundet en ny milepæl, idet tre ud af fire forbrugere nu køber økologiske fødevarer hver uge. »Dette er en markant fremgang, der bevidner økologiens sikre tag i de danske forbrugere,« skriver han.

Økologisk Markedsrapport 2021 tegner et billede af et økologisk salg i fremgang, og i samarbejde med hele branchen håber Økologisk Landsforenings nye markedschef, at det bliver muligt at sikre fortsat vækst. Foto: Moment Studio

PRISPRES ER TVEÆGGET SVÆRD Den positive salgsudvikling tilskriver han ikke mindst, at covid-19 har skabt øget fokus på sundhed og et mere bæredygtigt fødevareforbrug, men han peger desuden på, at det voksende salg bliver hjulpet på vej af støt faldende markedspriser på økologiske fødevarer, og netop den markedsudvikling betragter Carsten Ahrenfeldt som et tveægget sværd. At det økologiske vareudbud stiger, er i udgangspunktet godt for både forbrugeren og for foreningens vision om at nå 30 pct økologisk forbrug i 2030, men ikke alle økologer klapper lige højt af den aktuelle prisudvikling, selv om den er med til at øge salget. »Udfordringen er, at dagligvarehandlens hårde konkurrence på de økologiske priser medfører, at både producenterne og kæderne risikerer at ende med at tjene for lidt på de økologiske varer,« siger Carsten Ahrenfeldt til avisen. Set gennem hans optik er der grænser for, hvor meget prispres landets små og mellemstore, økologiske

REDSKABERNE ER PÅ PLADS Selv om den 56-årige markedschef ikke kan prale af mange års erfaringer fra selve fødevarebranchen, føler han sig på mange måder godt rustet til de opgaver, som venter forude. »Gennem de seneste 10 år har jeg arbejdet med innovation, strategi, markedsføring og forretningsudvikling hos Lego Gruppen, og tidligere har jeg samlet været 12 år hos Royal Unibrew og Dandy. Det har givet mig en professionel indsigt i markedsmekanismerne omkring levnedsmiddelproduktion, -distribution og -afsætning,« siger Carsten Ahrenfeldt, som på den baggrund føler, at værktøjskassen er i orden. Siden han i marts landede i chefstolen i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, har han arbejdet på at lære den økologiske branche bedre at kende og opbygge det netværk, som skal gøre det muligt at få alle aktører til at arbejde i en retning, som kan fastholde de økologiske varer som det naturlige valg for både forbrugerne og aktørerne i markedet.

producenter kan holde til, hvis de fortsat skal have en sund forretning, som kan bidrage til udviklingen af nye innovative fødevarer. »I dialogen med dagligvarehandlen skal vi arbejde for at skabe flere værdipositioner i de enkelte varekategorier, så prisen på varerne bliver baseret på parametre som højere kvalitet, bedre smag og den gode historie,« siger han.

Det er nu snart fire måneder siden, at Carsten Ahrenfeldt satte sig ved roret i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, og han glæder sig til samarbejdet med hele den økologiske branche.

Jeg tror, at mange af de ændringer, vi har set under pandemien, vil være af midlertidig karakter, og jeg forventer, at foodservicesalget vender tilbage med accelererende kraft. CARSTEN AHRENFELDT MARKEDSCHEF

I dialogen med dagligvarehandlen skal vi arbejde for at skabe flere værdipositioner i de enkelte varekategorier, så prisen på varerne bliver baseret på parametre som højere kvalitet, bedre smag og den gode historie.

CORONA KOSTEDE FOODSERVICE CA. 40 PCT. AF SALGET FOODSERVICE: 2020 var et sort år for foodservice-branchen, da covid-19 satte en stopper for den ellers markante økologiske vækst siden 2010. På baggrund af nedlukningerne i store dele af foodservice-branchen, estimerer Økologisk Landsforening et fald i den økologiske omsætning på 40 pct. Men med en forhåbentlig snarlig afslutning på de sidste coronarestriktioner forventer markedschef Carsten Ahrenfeldt, en progressiv vækst i foodservicesektoren, som formentlig relativt hurtigt vil vende tilbage til et normalt niveau.

CARSTEN AHRENFELDT

KURS MOD NORMALE FORHOLD »Jeg tror, at mange af de ændringer, vi har set under pandemien, vil være af midlertidig karakter, og jeg forventer, at foodservicesalget vender tilbage med accelererende kraft,« siger markedschefen. Til gengæld forudser han, at det kan blive vanskeligt at fastholde væksten i detailsalget på det rekordhøje niveau fra et corona-domineret 2020, hvor pandemien gav detailsalget et kæmpe løft. Den effekt vil aftage i takt med at markedet normaliseres, vurderer markedschefen, hvis interesse for den grønne dagsorden ikke er af nyere dato. »Jeg har hele mit liv haft overbevisningen om, at bæredygtighed er en enorm udfordring for vores verden – og jeg har indset, at økologi er en væsentlig del af løsningen.«

TO UD AF TRE BANANER ER ØKOLOGISKE MARKEDSANDELE: Flere af de økologiske basisvarer har brudt den magiske grænse, hvor salget er blevet større end den konventionelle variant: Det gælder bl.a. bananer og plantedrikke. 1. Bananer: 2. Plantedrikke: 3. Gulerødder:

66,5 pct. 64,9 pct. 47,6 pct.

Kilde: Økologisk Markeds-rapport 2021 som udkom i juni.


MAD & MARKED

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. juli 2021 nr. 667

21

Lokale producenter inviteres til årets store køkkenstafet Økologisk Landsforening og Kost & Ernæringsforbundet arrangerer i sidste halvdel af august en økologisk inspirationsrejse for professionelle køkkener. Henrik Hindborg glæder sig over, at han kan forlade Økologiens Hus efter endnu et år, hvor økologien satte nye salgsrekorder med en vækst i detailhandlen på næsten to mia. kr., men han lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne økologiens mange ildsjæle. Arkivfoto: Jakob Brandt

Hindborg siger farvel: »Det har været en fantastisk rejse« Markedschef stopper efter mere end 15 år i Økologisk Landsforening, hvor han har været med til at syvdoble salget af Ø-mærkede fødevarer. MARKEDSUDVIKLING

AF JAKOB BRANDT

Økologien har oplevet masser af medvind – både fra politisk hold og hos dagligvarehandlen i den periode, hvor Henrik Hindborg har arbejdet som markedschef i Økologisk Landsforening. Selv om det økologiske salg er syvdoblet, er der alligevel et par udfordringer, som han ærgrer sig over, at han og kollegerne ikke når at knække koden til, inden han 9. juli har sidste arbejdsdag i Økologisk Landsforening. Det gælder ikke mindst de store udsving, som i perioder har præget landmændenes afregningspriser på eksempelvis grøntsager, korn og kød. De ustabile priser har gennem årene fået en del økologer til at lægge tilbage til konventionel drift for blot et par år senere at kunne opleve økopriserne sætte nye rekorder. I jagten på foreningens ambitiøse plan om at nå 30 pct. økologi i 2030 bliver det ifølge den snart forhenværende markedschef for detail nødvendigt med en mere stabil forsyning af økologiske varer uden de store udsving, og med hans kendskab til sammenhængskraften i den økologiske branche tror han, at det er realistisk at nå i mål. EN SMITTENDE BEGEJSTRING »Blandt virksomhederne er der en enestående sammenhængskraft. Der er en vilje til at stå skulder ved skulder, og gennem fælles fremstød at få gjort det økologiske marked større og bedre - i stedet for blot at kaste sig ind i en dødskamp, som alene handler om at vinde markedsandele fra hinanden.«

»Det er umuligt ikke at blive smittet af den begejstring og energi, der er overalt i den økologiske branche, og jeg kommer til at savne de inkarnerede ildsjæle, som kendetegner branchen.« Det fortæller Henrik Hindborg til Økologisk Nu fra det skrivebord, hvor han gennem årene har tygget sig gennem bjerge af Excel-ark for at analysere sig frem til, hvordan Økologisk Landsforening bedst kunne understøtte det økologiske salg. På bordet foran ham ligger den nytrykte udgave af foreningens årlige markedsrapport, hvis nyeste salgstal vidner om en økologi i topform, mens de mange grafikker ganske godt illustrerer den rejse, som han og økologien har taget sammen. Den begyndte i 2006, da han overtog posten som markedschef i Økologisk Landsforening, da forgængeren Tom Krog Nielsen søgte nye græsgange. I en alder af 55 år skal han nu selv videre. NU SKAL DER SKE NOGET NYT »Jeg har været med på en fantastisk rejse sammen med økologerne i næsten 16 år, men nu kan jeg mærke, at der skal ske noget nyt,« siger Henrik Hindborg. Han har ikke et konkret job på hånden, men han har gennem årene opkøbt og istandsat et antal udlejningsejendomme, som han fremover planlægger at leve af sammen med indtægter fra diverse projektopgaver, som meget gerne må tale ind i den grønne dagsorden, som han gennem mange år selv har været med til at sætte. Læs mere på www.økonu.dk

Hvordan kan de professionelle køkkener omstille sig til en fremtid med voksende ambitioner om at servere mere bæredygtig, økologisk mad? Svarene på det spørgsmål bliver serveret på en stafet, som indledes i Aalborg d. 17. august og slutter i København d. 31. august med tre mellemlandinger undervejs. Målet med de fem dagsarrangementer er at inspirere alle køkkenprofessionelle til at skabe velsmag med mere grønt, mere økologi og flere lokale råvarer, hedder det i omtalen fra Økologisk Landsforening, hvor hele foodserviceteamet glæder sig til endelig igen at kunne møde alle branchens aktører uden mundbind. Køkkenstafetten er samtidig en oplagt mulighed for økologer med direkte salg for at møde nye potentielle kunder. Den bæredygtige omstilling åbner for et helt nyt gastronomisk sprog og for en ny, spændende økologisk dagsorden i de professionelle køkkener. Hvordan sproget skal udvikles, smagen skal udfordres og kreativiteten skal udfolde sig, kan køkkenprofessionelle i hele Danmark få meget mere input til under netværksstafetten, siger Torben Blok, som er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening. Læs hele artiklen på økonu.dk

Fem lokale Comwell-hoteller danner rammen om køkkenstafetten, som giver økologiske producenter mulighed for at møde de professionelle køkkener. Foto: Claus Petersen

KØKKENSTAFET MED FEM ETAPER • • • • •

17. aug.: Comwell Hvide Hus, Aalborg 19. aug.: Comwell Aarhus 24. aug.: Comwell Kolding 26. aug.: Comwell Køge Strand 31. aug.: Comwell Copenhagen Portside

Arrangementet er henvendt til køkkenprofessionelle i både den private og offentlige sektor. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Bornholm fastholder målet om at blive landets mest økologiske kommune En analyse af barrierer for økologien skal være med til at sætte turbo på omlægningen på Bornholm, hvor politikerne fastholder målet om, at en femtedel af landbruget skal være økologisk i 2025. Kun godt seks pct. af Bornholms landbrugsjord bliver i dag dyrket af økologer. Det er ca. halvt så meget som landsgennemsnittet på 11,3 pct., men alligevel fastholder kommunalpolitikerne på øen ambitio-

nen om at nå op på 20 pct. økologi i 2025. Det skal i løbet af fire år gøre Bornholm til den kommune i landet, hvor den største andel af landbrugsjorden bliver dyrket økologisk. Det fremgår af Tidende.dk, som skriver, at omlægningen er gået langsomt frem, siden tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) var med til at lancere ideen. Kommunalbestyrelsen afsatte forleden lige under en mio. kr. over de næste fire år, skriver det bornholmske medie. Pengene skal bruges til en analyse af de barrierer, som bremser rejsen mod øens økologimål.

Kommunen besluttede desuden at etablere en tættere dialog med øens landmænd og kommunens fødevaregrossist, da det bliver nødvendigt at alle led trækker i samme retning for at nå i mål og sikre afsætning af de mange økologiske varer. Henrik Ipsen, som driver Svaneke Grønt, mener ikke, at det er urealistisk at nå målet, men som han siger: »Det kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes for det, og den største udfordring bliver nok at finde afsætning for det foderkorn, vi ikke selv kan bruge her på øen, men hvis vi lægger mere jord ud med græs, tror jeg godt, det kan lade sig gøre at nå målet.«


22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. juli 2021 nr. 667

Den første ansatte giver et plus på flere bundlinjer Efter knap fire års drift har Økotopen ansat en jordemoder som sin første deltidsmedarbejder. Hun både øger produktionen og giver vigtig sparring til Jes Hjort og Økotopen. GARTNERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

»Lige nu eksploderer det hele,« siger Jes Hjort og haler to store tidsler op af jorden under insektnettet i en række med næsten salgsklare kålplanter. Efter et koldt forår har de seneste ugers sol for alvor sat fut i væksten hos Økotopen, som for første gang siden etableringen af det sønderjyske mikrogartneri har gang i samtlige 40 bede. Det sidste kan han ikke mindst takke Økotopens første ansatte for. Hun hedder Anja Larsen og er uddannet jordemoder men blev stressramt i 2020, og med ønsket om at finde et mindre stressende arbejdsliv kom hun i efteråret 2020 i praktik på Økotopen. Siden er hun kommet fast totre formiddage hver uge, og det samarbejde fungerede så godt, at hun fra 1. juni kom på lønningslisten. DET GIVER GOD SPARRING »Anja har stor passion for det grønne, men hun har også et skarpt blik for det forretningsmæssige, så hun er blevet en god sparringspartner for mig,« siger Jes Hjort, som nyder ikke længere at stå alene med alle de mange opgaver, der skal løses på et

gartneri, som hver dag får nye ordrer, som skal pakkes og sendes. I første omgang arbejder Anja Larsen kun to formiddage om ugen – tirsdag og torsdag, men på sigt håber de begge, at arbejdstiden kan blive sat op i takt med, at økonomien og hendes helbred kan bære det. »Når man ansætter personale, skal det selvfølgelig kunne oppebære deres egen løn, og vi er meget effektive, når vi er sammen. Om tirsdagen hjælper Anja typisk med udplantning og såning, mens vi høster og pakker til weekenden om torsdagen. På den måde får jeg frigivet noget tid til andre opgaver, som skaber merværdi for Økotopen.« MENINGSFYLDT OG ALSIDIGT Allerede i 2019 indså Jes Hjort, at der var mere arbejde, end han selv kunne klare, men så kom corona og lagde en dæmper på salget, og da Anja Larsen begyndte i praktik, havde de god tid til bl.a. at planlægge en større satsning på websalg af have- og gartneriudstyr, og Anja opdagede, at hun havde flair for at filme og poste de mange små indslag, som via de sociale medier har givet Økotopen et stort antal følgere. »Tidligere havde jeg ikke altid tid nok til at høste alle mine afgrøder. I år har jeg for første gang planter i alle 40 bede,« siger Jes Hjort, som også oplever en anden sidegevinst ved at få en medarbejder. Anja Larsens ankomst tvinger ham til at få mere struktur på arbejdsgangene, og hvor han selv tidligere havde alt i hovedet, har Anja indført en tavle med oplysninger om, hvad der er i de enkelte bede, og

Jes Hjort tog ved årsskiftet hul på 4. sæson som autodidakt mikrogartner, og har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2, hvoraf de 330 m2 er dækket af drivhuse og et solopvarmet spirerum. Økologisk Landbrug har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen og berette om hans liv som grøn iværksætter. I denne avis fortælle han om at ansætte sin første medarbejder og arbejdet med rødbeder.

hvornår planterne er kommet i jorden. Det sikrer et bedre overblik. For Anja Larsen har skiftet fra jordemorrollen til gartneribranchen været en positiv oplevelse. »Det giver en dejlig ro i kroppen at arbejde med jord og planter, og det er et meget meningsfyldt og alsidigt arbejde at være her, hvor jeg også får mulighed for at arbejde med kommunikation via de sociale medier,« forklarer hun, mens hun planter de skrøbelige rødbedeplanter i den porøse jord i et af Økotopens bede.

Når Økotopens kunder de kommende mange uger køber rødbeder fra Økotopen, får de salat med i købet, da Jes Hjort sørger for at rødbedebladene er så friske og flotte, at de er klar til salatskålen. Foto: Jakob Brandt

Økotopen er klar til at høste årets første rødbeder Netop i disse dage er Økotopen klar til at høste årets første rødbeder. De bliver solgt med top, så kunderne kan bruge bladene til en frisk salat. Fra nu af og frem til den første frost, er Økotopen leveringsdygtig i friske rødbeder med top. Ca. hver 14 dag udplanter Jes Hjort et nyt hold forspirede rødbeder, som samlet kun behøver fem uger i jorden, før de er klar til høst. »Jeg parrer altid rødbederne efter størrelse. To-tre store i ét bundt eller 3-5 små, og jeg lærer mine kunder at spise det hele,« siger Jes Hjort.

Et bundt med to til fem rødbeder koster typisk 25 kr. »Rødbederne er noget af det letteste at sælge og kunderne får en salat med i købet, fordi bladene er så flotte,« siger Jes Hjort, som hver 14 dag sprøjter bedene med en særlig ekstrakt af havtang. Det er med til at sikre, at bladene er sunde og uden huller. Havtang eller ej. Et skybrud, som forleden ramte Sønderjylland, var mere end de mest skrøbelige af de nyplantede rødbeder kunne klare. »Jeg tror det kostede 15 pct. af planterne,« siger Jes hjort, som for længst har lært at leve med, at han som gartner er underlagt naturens små og store luner. jb@okologi.dk

Friske nyheder lige fra bedet

Mens Anja Larsen udplanter de to uger gamle rødbeder i den porøse jord, har Jes Hjort renset det næste bed for ukrudt, inden det får en tur med ukrudtsbrænderen, bliver gødet, fræset og revet. Foto: Jakob Brandt

Med ansættelsen af Anja Larsen har Økotopen ikke kun fået to ekstra hænder til arbejdet i gartneriets 40 bede og i webshoppen. Et par af hendes faste ’haveredskaber’ er et fotostativ og mobilen, som hun altid har inden for rækkevidde. I løbet af en arbejdsdag tager hun typisk både billeder og optager små videoer med Jes Hjort, som hun lægger op på de sociale medier, hvor Økotopen har en trofast fanskare. På den måde får de friske nyheder direkte fra bedet og har mulighed for at følge med i dagligdagen på gartneriet. jb@okologi.dk

Anja Larsen holder en pause fra udplantningen af rødbedeplanter for at lægge friske nyheder og billeder på de sociale medier. Foto: Jakob Brandt


ANNONCER

1. juli 2021 nr. 667

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER - OM ÆNDRING AF FORENINGENS VEDTÆGTER Torsdag den 1. juli 2021 kl. 16-17 og Tirsdag den 10. august 2021 kl. 16-16.30

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

(forudsætter, at 2/3 af deltagerne har stemt for vedtægtsændringen den 1. juli) Møderne afholdes digitalt. Læs mere og tilmeld dig på okologi.dk

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Næste nummer: Udkommer 27. august

Annoncedeadline 16. august

Nr. 668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45. STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Markvandringer om biodynamisk kornudvikling – dyrkning af udvalgte kornsorter og forædling af græsser til nye ernæringsplanter

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Tina Hansens forsøgsmark i Store Fuglede ved Kalundborg. Her kan du høre om og se virkningen af biodynamiske behandlinger på kornsorter og som noget specielt: udviklingen af græsser til nye ernæringsplanter ved hjælp af biodynamisk dyrkning. Forsøgsmarken har bl.a. vild havre, spelt, emmer, kvik og vild byg. Du kan også opleve eksempler på kornarter fra menneskets og planternes fælles udviklingsvej igennem de forskellige kulturperioder fra oldtiden frem til i dag. Desuden flere ældre nordiske havresorter og oprindelige korn-aksformer i primitive græsser. I år tilbydes 4 besøgstidspunkter: • Lørdag d. 26. juni kl. 13.00-15.00. • Lørdag d. 3. juli kl. 14.00-16.00. • Onsdag d. 14. juli kl. 15.00-17.00. • Fredag d. 23. juli kl. 15.00-17.00 Sted: Flinterupvej 93, 4480 Store Fuglede Se mere om markvandringerne på www.biodynamisk.dk

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

INSPIRATIONSAFTEN LandboUngdom region Ålborg, Økologisk Landsforening, Thise mejeri og landmand Torsten Wetche inviterer til en spændende inspirations- og debataften. Vi ønsker at høre jeres bud på fremtiden for både mejerisektoren, producenten og alle jer som gerne vil etablere jer med egen produktion, uanset om den er økologisk eller konventionel.

Tidspunkt: onsdag den 7. juli kl. 18.30 Adresse: Hornumvej 95, 9640 Farsø Tilmelding: sms til Gerbrig Postma, næstformand i LandboUngdom, tlf.: 23742582 SENEST torsdag den 1. juli. Pris: Gratis for medlemmer af LandboUngdom – der er plads til max. 25 deltagere

Arr. med projektstøtte fra Promille Promilleafgiftsfonden for landbrug

CN AGRO A/S


1.JULI 2021 | NR. 667 | 41. ÅRGANG

Ved hjælp af fire casestudier vil et nyt forskningsprojekt, OUTFIT, bl.a. undersøge, hvordan farefolde med træer kan indrettes, så de bedst muligt tilgodeser svineproducenternes forskellige ønsker og produktionsforhold. Foto: Kristine Vigh Riis/AGRO

Træer i nye folddesign til udegående søer kan gavne miljø, økonomi og dyrevelfærd træer er en del af løsningen, men der er behov for nytænkning i forhold til foldindretning og -driftspraksis for at øge træernes økonomiske og miljømæssige gevinster. NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

CHRISTINE DILLING KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, ICROFS ANNE GRETE KONGSTED PROJEKTLEDER, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU

Udendørs hold af søer er en effektiv produktion med et lavt antibiotikaforbrug og et vigtigt brand for dansk økologi. Produktionen er dog fortsat udfordret af et højt næringsstoftab fra foldarealerne. Implementering af

Ved hjælp af fire casestudier vil et nyt forskningsprojekt, OUTFIT, bl.a. undersøge, hvordan farefolde med træer kan indrettes, så de bedst muligt tilgodeser svineproducenternes forskellige ønsker og produktionsforhold. Hestbjerg Økologi (1.450 søer), Risbjerg Landbrug (300 søer), Solhøjgård Økologi (160 søer) og ”Trynen i jorden” (50 søer) skal designe nye foldkoncepter med træer tilpasset deres bedrift i samarbejde med projektgruppen. De nye designs bliver efterfølgende implementeret på minimum to bedrifter. De fire besætninger er i fuld gang med at udtænke, hvordan træer og folde kan designes på den bedst mulig måde, og hvilke træer der passer bedst til deres bedrift og praksis. Projektleder Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, fortæller, at det er en proces, der godt kan

tage tid, fordi der er mange overvejelser: Det er vigtigt, at designet og udvælgelsen af træer overvejes meget grundigt inden træerne plantes, for træerne kan jo selvsagt ikke flyttes igen. Træerne plantes i løbet af i år eller næste forår. OUTFIT vil undersøge, hvordan næringsstoftabet fra foldarealerne kan reduceres ved at etablere træer i nye folddesigns; om det er muligt at høste og ensilere grøn træbiomasse - og i så fald - om ensilagen kan udgøre en ernæringsmæssig værdi for drægtige søer. Der undersøges en række forskellige pilearter og poppeltræer i forhold til biomasseproduktion og den ernæringsmæssige værdi. Samtidig afprøves forskellige ensileringsteknikker. Projektet skal også undersøge, i hvor høj grad det er muligt at binde og opsamle kvælstof i de områder, hvor grisene foretrækker at gøde – de såkaldte ”næringsstof-hotspots”: For at nedbringe tab af næringsstoffer fra gødnings-hotspots i foldene vil man bruge flis eller savsmuld fra

træerne. Træflisen lægges ud på hotspotsene - og kvælstoffet fra gødningen bindes gennem nedbrydning af kulstoffet fra træflisen. Kvalitet, mængde og timing skal undersøges. En af projektets udfordringer er at tilgodese alle de faktorer, som tilsammen skaber det bedste design. Der kan fx opstå en problemstilling imellem ønsket om et højt kvælstofoptag, en blomstrende biodiversitet samtidig med ønsket om et ensilage-produkt af høj kvalitet til søerne. Nogle piletræer er fx gode for miljøet, men er måske knap så anvendelige til foder, fordi de ikke smager lige så godt, som en anden pileart. Træer og dyrevelfærd hænger sammen: Udgangspunktet for at plante træer er i første omgang dyrevelfærd, fordi træerne reducerer risikoen for varmestress via skygge og en kølende skovbund - ligesom træerne giver et mere naturligt og forskelligartet miljø. Det, OUTFIT vil optimere på, er, hvad man mere kan bruge træerne til – så man samtidig fokuserer på

miljøet, klimaet, biodiversiteten og økonomien. Når forsøgene er afsluttede, skal forskningsprojektet munde ud i et inspirationskatalog samt fakta-ark til landmændene, hvor hele processen inkl. valg af træer, placering, lovgivning, ukrudtsbekæmpelse mm. vil være beskrevet. Projektet håber på at kunne inspirere og understøtte flere griseproducenter til at etablere træer i deres folde. Link til hjemmeside: https:// icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/ organic-rdd-6/outfit/ OUTFIT er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektpartnere er: AU-AGRO, AUFOOD, AU-ANIS, Økologisk Landsforening, Økologiske griseproducenter: Hestbjerg Økologi & Risbjerg Landbrug, Teknologisk Institut, Center for Frilandsdyr, Ny Vraa Bioenergi


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.