Kvalitetsrapport2008

Page 40

5.4.5 Antal møder Frekvensen af møder er stadig ret ensartet. Det gennemgående træk er to skole-hjem-samtaler og et eller to forældremøder pr. skoleår. Derudover kommer mødeaktiviteten i SFO’erne. Det er dog tydeligt at se i skolernes beskrivelser, at der mange steder er tiltag i gang, som vil bryde med denne traditionelle mødefrekvens.

5.4.6 Nye tiltag Mange skoler har skole-hjem-samarbejdet som indsatsområde. Her oplistes forskellige tiltag på enkelte eller flere skoler: • Forældrekompetence-katalog, hvor skolen kan trække på specielle kompetencer hos forældrene. • Fyraftensarrangementer for forældrene med oplæg og debat. • Eleverne fremlægger deres portefølje ved skole-hjem-samtalerne. • Syng-sammenarrangement for børn og forældre. • Kun mødre inviteres til skole-hjem-samtaler på en skole. • Forældremødepligt til forældremøder og skole-hjem-samtaler på en skole. Foruden de kendte udflugter, julesammenkomster, musicals m.m.

5.4.7 Elevplaner Elevplaner er blevet en fast del af skole-hjemsamarbejdet. På langt hovedparten af skolerne danner elevplaner grundlag for skole-hjemsamtalen. På over halvdelen af skolerne tages der udgangspunkt i elevplan ”Model A”, som er lavet i et samarbejde mellem Skoleafdelingen og Odense Lærerforening. Denne model, som kun omhandler rent faglige områder, bliver dog

40

mange steder udvidet til også at beskrive elevernes personlige udvikling. Enkelte skoler har selv udviklet modeller, som er niveaudelt i forhold til årgangen, og enkelte skoler har købt rettighed til at benytte modeller udgivet af forlag.

5.4.8 Samlet vurdering Skole-hjem-samarbejdet tillægges megen stor betydning på skolerne. Det er tydeligt, at mange skoler arbejder aktivt med at finde nye måder at være i dialog med forældrene. Mange tiltag er i gang på skolerne, og de kommende år vil helt sikkert bringe nye dialog- og samarbejdsformer i spil. Den elektroniske kommunikation mellem skole og hjem er også på vej til at finde sin form. Der ligger en stor udfordring i at finde lokale løsninger i forhold til skole-hjemsamarbejdet på skoler med mange elever af anden etnisk herkomst. Det er en opgave af megen stor betydning i forhold til arbejdet med at gøre alle elever i Odense klar til et videre forløb i ungdomsuddannelserne.

5.4.9 Udviklingsindsatser og – muligheder • Udviklingsprojekt på tre skoler – Ejbyskolen, Seden Skole og Tingløkkeskolen med start næste skoleår om forældresamarbejdet på skoler med en vis procentdel tosprogede elever. • Hæfte og pjece: ”Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem – forældreansvar og forældreinddragelse” sendes ud til skolerne i det kommende skoleår med henblik på at stille et værktøj til rådighed for skolerne til drøftelser om skole-hjem-samarbejdet i skolebestyrelsen og ved forældremøder.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.