Digital post konkurrence vind biobilletter

Page 1

Skal dit barn med sin klasse i biografen - helt gratis?

Har du lyst til at sørge for, at dit barns klasse vinder en tur i biografen med alt betalt så brug 5 minutter på at oprette en digital postkasse senest den 25. januar 2014. Odense Kommune vil gerne have Danmarks mest digitale borgere. Derfor deltager kommunen i en landsdækkende konkurrence om at få flest borgere til at oprette en digital postkasse. I løbet af 2014 bliver det obligatorisk for alle borgere over 15 år at oprette en digital postkasse. Via denne postkasse kan du sikkert og hurtigt kommunikere med det offentlige – helt gratis. Derfor kan du gøre dig selv, dit barn og hans/hendes klasse en tjeneste ved at oprette din digitale postkasse med det samme. Den klasse med forholdsvis flest forældre tilmeldt til Digital Post med ”alt fra det offentlige” vinder biografbilletter til hele klassen. Odense Kommune ligger allerede i Top 5 i Digital Post konkurrencen, så vær med til at sikre kommunen sejren med din oprettelse af en digital postkasse. Har du allerede en digital postkasse, skal du sikre, at du er tilmeldt 'Alle offentlige myndigheder' for at kunne deltage i konkurrencen. Sådan gør du: I din digitale postkasse vælger du fanebladet Tilmeldinger. Klik herefter på den store grønne knap 'Tilmeld alle myndigheder'. Vil du gerne tjekke, hvad du er tilmeldt, så klik på linket 'Mine tilmeldinger' under den store grønne knap. Du deltager ved at sende en Digital Post meddelelse til postkassen med navnet ’Digital Post konkurrence for skoleklasser’. Læs mere om Digital Post på odense.dk/post. Her kan du også læse mere om den generelle konkurrence, hvor du kan vinde en iPad eller MacBook.

Med venlig hilsen Odense Kommune


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.