Kvalitetsrapport 2013 by Skoleafdelingen Odense

2013 KVAL ITET SRA PPO RT

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test

KOLOFON

parathed

Udgivet af Odense Kommune, november 2013 Børn- og Ungeforvaltningen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Layout og tryk: Vester Kopi A/S, Odense Rapporten kan findes på www.odense.dk

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

INDLEDNING Kære byrådspolitikere og andre skoleinteresserede Kvalitetsrapporten 2013 er nu klar til politisk behandling. Igen i år har skoleområdet været præget af store forandringer og vigtige politiske beslutninger, og jeg tror, at vi i de kommende år vil kunne indlede kvalitetsrapporterne med lignende ord og formuleringer. Det er og bliver et vilkår for vores kommunale virksomhed. Ny virkelighed – ny velfærd kalder vi det i Odense, og denne kvalitetsrapport vil på forskellig vis fremstille, hvordan den nye velfærd former sig på skoleområdet i en virkelighed, hvor foranderlighed og omskiftelighed er grundvilkår. D. 30.10 2012 vedtog Børn- og Ungeudvalget sigtelinjerne for en overordnet omstillingsproces på børn- og ungeområdet kaldet ”Et sammenhængende børne-ungeliv”. Samtidig blev det vedtaget at arbejde videre med Den Sammenhængende Skoledag, som ét af flere innovationsspor, der de kommende år skal skabe bevægelsen hen mod et sammenhængende børne- og ungeliv i Odense Kommune. Den Sammenhængende Skoledag (for 0.-6. kl.) indebærer en omlægning af ressourcerne i folkeskolen, så kvaliteten i almenskolen øges, og den bliver i stand til at løfte alle elever. Samtidig vil der blive

frigjort væsentlige ressourcer, der i dag anvendes i specialiserede tilbud og i andre sammenhænge på det samlede børne- og ungeområde. Disse ressourcer skal bidrage til både det nødvendige råderum til opprioriteringer og budgetreduktioner. I Odense er der i lighed med andre kommuner en faglig udfordring i folkeskolen. Der er stadig for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse og for mange unge, der forlader folkeskolen uden at have de nødvendige kompetencer. Ambitionen i Odense er, at alle børn skal udfordres i skolen, og alle skal lære mere. Det kræver, at der tænkes nyt i måden, der laves skole på. Målene for Den Sammenhængende Skoledag er derfor: At flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til videre uddannelse At flere børn og unge skal trives og have en sund opvækst At flere børn og unge skal være en del af det nære fællesskab Den Sammenhængende Skoledag bygger på nyere pædagogisk forskning samt erfaringer fra en række skoler i kommunen, som gennem de sidste år har gjort sig erfaringer med en anderledes skoledag. Det gælder blandt andet heldagsskolerne og de skoler, der har arbejdet med ”Det brede læringsbånd”.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Den Sammenhængende Skoledag består af tre hovedelementer: En skoledag på seks timer for 0.-6. kl. Mere sammenhæng Et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger Den Sammenhængende Skoledag betyder, at skoledagens længde for 0.-6. klasse er på ca. seks timer. SFO udgør en mindre del af dagen, end den gør i dag, men pædagogerne har flere timer i skoletiden. I et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger tilrettelægges skoledagen, så der skabes en sammenhæng mellem undervisning og pædagogiske aktiviteter. Skolens Fælles Mål og de pædagogiske læreplaner tænkes sammen, så de danner rammen om mere fleksible og varierende undervisningsforløb henover dagen. Derudover giver en længere skoledag skolens medarbejdere mulighed for at tilrettelægge læringsprocesser, der indeholder tid til fordybelse, tværfaglighed og eksperimenterende og praksisorienteret undervisning. Og samtidig inddrages der i højere grad bevægelse og praktisk-musiske fag. Som beskrevet i tidligere kvalitetsrapporter, er undervisningsdifferentiering en af skolens store udfordringer. Den Sammenhængende Skoledag danner rammen om en ny måde at strukturere skoledagen på, hvilket åbner op for nye og anderledes måder at organisere undervisningen på. Holddeling kan være en af nøglerne til undervisningsdifferentiering. I Den Sammenhængende Skoledag kan der arbejdes med holddeling i klassen, på årgangen

Kvalitetsrapport 2013

og på skolen, så alle elevers interesser og mange måder at lære på tilgodeses. Den Sammenhængende Skoledag skal give flere børn mulighed for at trives og få den hjælp og støtte, de har behov for, således at de fastholdes i det nære fællesskab på skolen. Støtten fra eksterne ressourcepersoner som fx psykologer, familiebehandlere kommer tættere på børn og personalegrupper på skolerne, og de understøtter der, hvor der er behov. Den Sammenhængende Skoledag åbner sig op for at udvide samarbejde med fritids- og foreningslivet og invitere frivillige ind i skolen. Den Sammenhængende Skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og ramme og af et stort lokalt råderum, hvor medarbejdere, skolebestyrelse og forældre sammen kan fylde rammerne ud, således at løsningerne passer til den enkelte skole. Intentionerne bag Den sammenhængende Skoledag blev fremlagt for skoleledelserne i august 2012 og senere for alle medarbejderne ved dialogmøderne i november og december 2012. Desuden er skolebestyrelser, foreninger m.fl. orienteret om den politiske beslutning. Mange skoler har således allerede i skoleåret 2012/2013 taget fat på at arbejde målrettet med elementer i Den Sammenhængende Skoledag. Dette ses afspejlet i de valgte fokusområder i årets kvalitetsarbejde, hvor mange skoler har valgt emner og temaer, der peger i retning af Den Sammenhængende Skoledag. Så allerede i denne kvalitetsrapport vil man kunne læse om skolernes arbejde med at implementere de politiske beslutninger. Rapporten har som de foregående år fokus

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden på den daglige kvalitet i børnenes og de unges lærings- og udviklingsprocesser – og rapporten følger op de udfordringer, der har været beskrevet tidligere. Børne- og ungemiljøerne, som også blev omtalt i Kvalitetsrapport 2012, udvikler sig og træder tydeligere og tydeligere frem i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med børn og unge. Børn- og ungemiljøerne er et samlet bud på, hvad der skal karakterisere Odense Kommunes udviklingsog læringsmiljøer for børn og unge. Børne- og ungemiljøerne er hver beskrevet med fem kerneelementer, som er politisk vedtaget. Skolernes struktur er funderet i børne- og ungemiljøer, og de fysiske indretninger er meget rettet mod den aldersgruppe, der bruger de konkrete rammer. De økonomiske midler, vi besluttede at prioritere til etableringer af ungemiljøer, er blevet omsat til nytænkning inden for indretninger, møbler og design, så der virkelig signaleres, at her færdes og lærer unge mennesker. I forbindelse med mine besøg på skolerne, har jeg set, hvordan der er etableret grupperum, hvor eleverne får muligheder for mere kreative og innovative tilgange til læring, og der er indrettet pauselokaliteter, der appellerer til unge mennesker. Jeg er blevet meget positiv overrasket over, hvordan man på skolerne har formået at tænke på kanten af boksen i forhold til fysiske og æstetiske muligheder for de unge.

I rapporten er medtaget et par eksempler. Jeg synes, at kvalitetsrapporten igen i år viser et nuanceret billede af kvaliteten af undervisningen og de forskellige aktiviteter og udviklingsinitiativer. Det er vigtigt at rose og fremhæve den gode kvalitet, vi her kan fremstille – især når man tænker på de økonomiske udfordringer, skolerne har – eksempelvis i forhold til undervisningsmaterialer og it. Jeg håber, at den kan medvirke til gode drøftelser i skolebestyrelser, kontaktudvalg og byråd – og andre steder, hvor der finder skolepolitiske drøftelser sted. Vi skal blive ved med at drøfte og debattere folkeskolen - og den fortsatte udvikling af den. Folkeskolen er en af vores meget vigtige samfundsinstitutioner – og den skal have vores opmærksomhed og støtte. Det er glædeligt, at kvalitetsarbejdet og arbejdet med kvalitetsrapporter, som det er beskrevet i folkeskolereformen, er nærmest identisk med Odenses kvalitetssystem KIS. God læselyst. Brian Dybro Rådmand

Der er mange gode eksempler, der kan konkretisere disse miljøer – og vise, hvordan de har fået ”kød og blod”. Der arbejdes såvel med udviklingen af miljøer internt på skolerne og i tværfaglige samarbejder.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

INDHOLD Indledning Vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling KIS – Kvalitet I Skolen

3 8 8

Kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis Kvaliteten ”indfanges” via KIS Fokusområder i skoleåret 2012/13 Udfordringerne er der fortsat Undervisningsdifferentiering Mål og evaluering It i undervisningen – landvindinger og udfordringer Der præsteres samtidig godt Resultater fra nationale test Afgangsprøvekarakterer På vej mod Den Sammenhængende Skoledag og stærke børne- og ungemiljøer Sammenhæng i børnenes skoledag En fleksibel skoledag Lærer/pædagogsamarbejde – sammen kan vi mere Inkluderende læringsmiljøer skal udvikles og understøttes Effektmål – elevernes deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Børne- og ungemiljøerne udvikler sig

10 10 11 11 12 17 19 22 22 23 25 26 27 30 32 34 36

Hvad sker der i øvrigt på skolerne? Internationalt arbejde på skolerne i Odense Kommune Der arbejdes målrettet med elevernes sundhed Om skolesundhedsprofilen 2012 Resultaterne fra skolesundhedsprofilen 2012 Effektmål – elevernes sundhed

39 39 40 40 40 42

Valg af ungdomsuddannelse Frafald og gennemførsel af ungdomsuddannelser

45 50

Elevers og medarbejderes fravær Medarbejdernes sygefravær ligger under snorhøjden Elevernes fravær

51 51 52

Skolerne i tal Skolebestyrelsernes kommentarer Ordliste

54 58 61

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

VI ARBEJDER SYSTEMATISK MED KVALITETSUDVIKLING Odense Kommune arbejder systematisk med kvalitetsudvikling på folkeskoleområdet. Ikke bare fordi der er et lovkrav om synliggørelse af kvaliteten i folkeskolen, men fordi det er helt afgørende for det politiske niveau, for forvaltningen og for skoleledelserne at komme tæt på både den daglige praksis og på de særlige indsatser. Uden det overblik, der genereres her, kan der ikke meningsfyldt arbejdes med strategisk udvikling af skoleområdet. Desuden kvalificerer KIS-systemet sorteringen i rækken af mulige indsatser.

KIS – Kvalitet I Skolen Odense Kommunes kvalitetsarbejde foregår inden for rammerne af et system kaldet KIS (Kvalitet I Skolen). Med dette kvalitetssystem skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne. Som evalueringskæden illustrerer, genereres der via undervisningsforløb, som beskrives skriftligt af de involverede teams, og som overværes af skoleledelserne, en viden om kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis i SFO. Denne viden skaber basis for en efterfølgende didaktisk drøftelse mellem medarbejdere og skole-

EVALUERINGSKÆDEN

Elever

Team

Feedback

Feed

Resultater

Resu

Skolebestyrelse

Dokumentatio

Evaluering og k 8

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

ledelsen, hvilket vurderes at være en af de helt store styrker ved KIS-systemet – altså dialogen om praksis. Hvad gøres godt, hvad kan gøres bedre? Dialogen giver et meget brugbart afsæt for den lokale kvalitetsudvikling på skolerne. På baggrund af det skriftlige materiale medarbejderne og skoleledelsen udarbejder, og som viser deres egen vurdering af kvaliteten i indsatserne, gennemføres der på alle skoler kvalitetssamtaler mellem skoleledelsen og repræsentanter for Skoleafdelingen. Her drøftes de gennemførte forløb, og der tages blandt andet hul på en drøftel-

se af, hvilke indsatsområder skolerne med fordel kan tage op. Det samlede materiale og indtrykkene fra kvalitetssamtalerne munder ud i en samlet kvalitetsvurdering, som udarbejdes af Skoleafdelingen. Den endelige sløjfe, der sørger for bindende opfølgning på indsatsområderne, knyttes i kontraktsamtalen mellem skoleleder og skolechef, hvor der følges op på målopfyldelsen fra sidste skoleår, og kontraktmålene for næste skoleår aftales. KIS-systemet er beskrevet mere detaljeret i en vejledning, der kan ses på www.odense.dk

TILSYN Politikere Skoleafdeling

Skoleledelse

dback

Feedback

ultater

Resultater

ens kommentarer

• Politisk • Pædagogisk

kvalitetsudvikling Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

KVALITET I UNDERVISNINGEN OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Nedenfor stilles der skarpere på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis.

Kvaliteten ”indfanges” via KIS I dette afsnit rettes fokus på kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske praksis på Odense Kommunes 36 folkeskoler (både almen – og specialskolerne). Kvaliteten vurderes på baggrund af skolernes beskrivelser af konkrete gennemførte undervisningsforløb i skolen og pædagogiske forløb i SFO som beskrevet i afsnittet om ”KIS”. Desuden inddrages erfaringer og eksempler på, hvordan skolerne arbejder med at implementere politiske strategier og målsætninger. De fleste skoler tager afsæt i ”Oldenburg Dekalogen”, der opstiller ti teser om god undervisning1. Flere skoler har brugt teserne som udgangspunkt for at opstille egne lokale teser på skolen, og flere SFO’ere har omskrevet teserne i forhold til den pædagogiske praksis. Det er op til hver enkelt skole at vælge, hvilke teser de vil sætte fokus på i de gennemførte forløb. Via arbejdet i kvalitetssystemet bliver medarbejdere og ledere en form for forskere i deres egen praksis, og gennem samta-

ler og fælles refleksioner får de afdækket, hvad der virker, og hvor der er plads til forbedringer. Skoleafdelingen ser meget positiv på, at mange skoleledelser anvender KIS som et pædagogisk- og strategisk ledelsesværktøj, og flere bruger i større og større omfang KIS til at sætte fokus på såvel kommunale som lokale indsatser.

”På skolen bruger vi KIS til at sætte fokus på et fagligt eller pædagogisk område, som vi gerne vil vide mere om. Det bliver for os væsentligt, at KIS giver mening for både personalet og ledelse, - og rækker videre ud over selve forløbene. Vi har de seneste år evalueret hhv. ”Det brede læringsbånd”, ”Holddannelser i overbygningen” samt de praktisk/musiske fag på mellemtrinnet.”

1 Oldenburg Dekalogen er 10 kendetegn for, hvad der karakteriserer god undervisning. Dekalogen er udviklet i 2003 af Carl von Ossietzky Universitätet i Oldenburg, hvor forskere har forsket i, hvilke didaktiske elementer, der fremmer elevernes læreproces og faglige standpunkt.

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Fokusområder i skoleåret 2012/13 Årets nedslag viser, at der på skolerne i Odense generelt planlægges og gennemføres undervisning og pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet. Der er dog områder, som stadig udfordrer skolerne. I dette afsnit om kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis sættes der fokus på sidste års udfordringer på skolerne, som blev beskrevet i kvalitetsrapporten 2012. Hvordan går det med dem, udfordrer de stadig? Hvad har skolerne gjort, – og hvordan har Skoleafdelingen hjulpet skolerne på vej? Hernæst følger et afsnit om flere af de områder, som skolerne har valgt at sætte fokus på i dette skoleår. I august 2012 blev intentionerne bag Den Sammenhængende Skoledag fremlagt for skoleledelserne og senere for alle medarbejderne ved dialogmøderne i november og december 2012. Mange skoler har derfor allerede i dette skoleår taget fat på at arbejde målrettet med elementer i Den Sammenhængende Skoledag. Dette ses afspejlet i de valgte fo-

kusområder i årets KIS-forløb, hvor mange skoler har valgt emner og temaer, der peger i retning af Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag har også været det bærende element i de KIS-samtaler, Skoleafdelingen har haft med skolerne.

Udfordringerne er der fortsat I kvalitetsrapporten 2012 blev der peget på følgende udfordringer, som skolerne stod med, og som krævede ekstra opmærksomhed: Undervisningsdifferentiering Mål og evaluering It i undervisningen Afsnittet vil dels beskrive, hvordan skolerne har arbejdet med sidste års udfordringer og dels, hvad Skoleafdelingen har gjort for at støtte skolerne i deres udvikling. Desuden peges der på, hvad der skal arbejdes videre med på skolerne i de kommende år.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Undervisningsdifferentiering De seneste års kvalitetsrapporter har vist, at undervisningsdifferentiering2 er en stor udfordring på skolerne. Undervisningsdifferentiering har været et bærende princip i folkeskolen siden den niveaudelte skole blev afløst af enhedsskolen i 1993. At tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning indebærer, at alle lærere i alle fag er forpligtet på at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov og forudsætninger. Når undervisningen skal differentieres, kan der differentieres på flere parametre fx materialer, metoder, tid og niveau. Selvom princippet om undervisningsdifferentiering har været i folkeskolen i 20 år, så er det stadig en af de største udfordringer, lærerne står med, hvilket

også bekræftes i en større landsdækkende evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) senest gennemførte i 2011. For at hjælpe skolerne har Skoleafdelingen i år etableret et projekt med fokus på undervisningsdifferentiering, så undervisningsdifferentiering kommer tættere på lovens tekst om, at undervisningsdifferentiering er et bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel. Projektet har haft et fremadrettet fokus, hvor ønsket har været dels at lave en selvevalueringsproces med udvalgte lærere og ledere fra kommunens skoler og dels at udvikle konkrete værktøjer til skolernes fremadrettede arbejde med undervisningsdifferentiering.

2 Undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering er et bærende princip i folkeskolen. Undervisningen skal tilrettelægges, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, så den lever op til folkeskolelovens formål, Fælles Mål og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. (Folkeskoleloven § 18. stk. 1)

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Den samlede selvevaluering er blevet udarbejdet i samarbejde med EVA og består af følgende elementer:

Ledernes selvevaluering

Lærernes selvevaluering

Værktøj i et medarbejderperspektiv ift. at udvikle og kvalificere arbejdet med undervisningsdifferentiering

Skoleafdelingens samlede selvevaluering

Konklusioner fra selvevalueringen

På baggrund af lærerne og ledernes selvevaluering opleves der generelt en høj grad af bevidsthed og kvalitet omkring planlægning og gennemførsel af undervisning, hvor der undervisningsdifferentieres på både indhold, metoder, organisering, materialer og tid, således at undervisningen støtter op om de mål, lærerne og eleverne har sat sig. For at undervisningsdifferentieringen skal lykkedes, er lærere og ledere enige om, at det er vigtigt, at der arbejdes videre med at udvikle et godt læringsmiljø i klassen, så eleverne udvikler en accept og forståelse af, at de alle er forskellige, og derfor har forskellige behov. En god organisering af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter er ligeledes et

Værktøj i et ledelsesperspektiv ift. at sætte fokus på undervisningsdifferentiering i forbindelse med afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler

vigtigt parameter i forhold til, om det lykkes at differentiere undervisningen. Elever, der kender egne mål, dagen og timernes struktur og arbejdsformer, har lettere ved at tage medansvar for egen læring, arbejde i selvstændige grupper uden voksenstyring og klare flere aktivitetsskift i løbet af en lektion. Både lærere og ledere vurderer, at projektarbejdsformen og holddeling skaber øgede muligheder for at differentiere undervisningen, da mulighederne for at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser flere elevers interesser og forudsætninger øges. Når læreren er inde i sit fag og kender sine elever godt, så er de bedste betingelser for at skabe en differentieret undervisning til stede. En sikkerhed i fagets indhold og didaktik giver ro og tryghed til at udfordre

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

sig selv og eleverne i forhold til metoder og indhold, ligesom kendskabet til eleverne giver flere muligheder for at udfordre og motivere dem i forhold til hver enkelt elevs behov og forudsætninger. For at arbejdet med undervisningsdifferentiering fortsat skal udvikle sig i en positiv retning på skolerne, så vurderes det, at det er vigtigt, at der sættes større fokus på kollegial sparring og refleksion i teamet, ligesom ledelsen har en vigtig rolle i forhold til at understøtte og følge op på teamets arbejde med at differentiere undervisningen. Der er derfor udviklet to konkrete værktøjer til dette arbejde.

Kvalitetsrapport 2013

For at følge skolernes arbejde tæt, har Skoleafdelingen truffet beslutning om, at dette års KIS-forløb skal have fokus på undervisningsdifferentiering. Holddeling og nye læringsfællesskaber

For at imødekomme lovens krav om undervisningsdifferentiering har mange skoler i år arbejdet med holddeling. Der er blevet holddelt på mange måder – både inden for klassen, på årgangen og i afdelingen. Nogle skoler har valgt at lave hold, hvor eleverne er delt i forhold til deres faglige niveau, andre i forhold til elevernes interesser og andre igen har benyttet sig af aldersintegrerede grupper.

”Personalet gav selv i efteråret udtryk for, at den fleksible skole blev noget ufleksibel, hvilket ledelsen i høj grad er enig i. Det var vores klare forventning, at de rammer vi (i et anfald af overbliks trang) opstillede som et eksempel, af personalet blev gjort til en skemaopdelt skoledag, som ikke kunne fraviges. Dette havde den virkning, at den elev- og undervisningsdifferentiering, der henover efteråret opstod behov for, blev besværliggjort – ja næsten umulig. Personalet har efterhånden opnået så stort et overblik, at vi sammen er begyndt at løsne på de snærende bånd og se nye muligheder.” – Fleksibel skolestarts-skole.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden ”Faktisk opdagede 8. årgang fx, at de får øje på helt nye vinkler og styrker ved at forsøge sig med kønsdelt undervisning. Dels viser det sig, at piger og drenge har et markant forskelligt billede af deres formåen, og deres tilgang til undervisningen bliver dermed også forskellig.” ”Det er altid en god historie, når marginaliserede elever oplever at skabe relationer til andre elever fra naboklasserne – hvilket der var et konkret eksempel på, i forhold til en pige på 8. årgang, der rykkede sig meget i forløbet, da hun oplevede rammen med pigerne som mere tryg.”

Fleksible strukturer skaber nye muligheder for undervisningsdifferentiering og faglig og social inklusion, men holddeling skaber også udfordringer for elever og medarbejdere. At arbejde med hold på tværs af klasser og årgange skaber fælleskaber, der giver flere elever mulighed for at skabe nye sociale relationer. Ligeledes har arbejdet med aldersintegrerede hold vist gode eksempler

på, at ældre elever hjælper yngre elever til gavn for begge parters læringsprocesser. På de skoler, der har arbejdet med holddeling, hvor eleverne har været inddelt efter fagligt niveau, er der gode erfaringer med, at de fagligt dygtige elever profiterer af at være sammen med andre fagligt dygtige elever. Tilsvarende har elever med faglige udfordringer også haft positive oplevelser af at være sammen, da det har været muligt at udfordre dem i forhold til deres særlige behov og forudsætninger. Mellemgruppen er dog den gruppe, der er sværest at ramme, da det ofte bliver den mest heterogene gruppe. For nogle elever kan de fleksible strukturer være en udfordring. Det er derfor vigtigt, at fleksible læringsmiljøer ikke er lig med manglende strukturer og rammer. For at sårbare elever skal kunne navigere i fleksible strukturer og rammer, er det vigtigt med tydelige mål og forventninger til eleverne.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Skoleafdelingen vurderer, at ledelsen på skolen har en opgave i at understøtte medarbejdernes arbejde med at opstille mål og rammer for det videre arbejde med holddeling og læringsfællesskaber. Medarbejderne oplever, at det er en udfordring at finde materiale på skolerne, der kan understøtte arbejdet med at arbejde med flere hold. Ligeledes kræver holddeling på tværs af årgangen, at timerne er parallellagte. Skoleafdelingen støtter op om den positive udvikling, der ses på skolerne i forhold til at nytænke den strukturelle ramme og vurderer, at anvendelsen af it i undervisningen samt Den Sammenhængende Skoledag vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, lærerne føler, de står med i forhold til at holddele.

”Arbejdet med og i holddeling giver eleverne dels et højere fagligt udbytte dels en evne til at kunne fordybe sig i faglige emner med mange forskellige tilgange samt mange forskellige samarbejdspartnere. Strukturen med holddeling opleves som dynamisk og styrkende for elevernes selvaktivering og dermed motiverende og udbytterig i forhold til den enkeltes læring”.

Kvalitetsrapport 2013

Cooperative Learning virker

For at understøtte skolernes indsats med at differentiere undervisningen har Skoleafdelingen i dette skoleår haft en Cooperative Learning3 (CL)-konsulent til rådighed for skolerne som en mulighed for at opkvalificere medarbejderne. CL-konsulenten har i årets løb givet sparring til klasse- og årgangsteam og afholdt pædagogiske dage for større medarbejdergrupper. Årets KIS-forløb afspejler undervisning og pædagogiske aktiviteter, hvor mange medarbejdere anvender CL i forhold til at differentiere undervisningen, så den i større grad tilgodeser hver enkelt elevs behov og forudsætninger. Desuden er CL-strukturerne med til at sætte en tydelig struktur på undervisningen og læreprocessen, hvilket mange skoler i år har haft fokus på. Det vurderes derfor, at skolerne skal fortsætte deres positive udvikling med at inddrage CL i undervisningen og de pædagogiske aktiviteter for at styrke arbejdet med at skabe en tydelig struktur på undervisningen og gøre flere elever aktive i deres læreprocesser.

3 Cooperative Learning CL er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser.

”Holddannelse er et must i forhold til at lykkes med at sikre alle elevers læring, og at 95% af en årgang kommer videre i en ungdomsuddannelse. Vi er rigtig godt på vej i forhold til holddannelse, men kan udvikle og anvende det endnu mere.”

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden ”Både observation og teamsamtale viste, at den bevidste og rendyrkede brug af CL havde en positiv effekt på elevernes motivation, f. eks. var det let at få hjælp i gruppen og hurtigt komme videre. De forskellige opmærksomhedsøvelser havde også en positiv effekt. Eleverne følte sig trygge i den ramme, der blev givet, og samtidig virkede det som om, lærerne fik udvidet deres muligheder for at variere gruppearbejdet omkring det faglige indhold.”

Mål og evaluering En af forudsætningerne for, at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning og skabe sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, er, at de løbende evaluerer4 elevernes udbytte af undervisningen og samarbejder med eleverne om at opstille individuelle mål5 på vej mod de bindende nationale trin- og slutmål. Det er Skoleafdelingens vurdering, at der i de senere år har været et stigende fokus på området. Opsætning af mål for undervisningen ”Flere af børnene gav udtryk og børnenes for, at CL strukturen gjorde det læreprocesser sjovere, når det ikke hele tiden og efterfølgende var læreren, der sagde noget. evaluering er Det var tydeligt, at CL efterblevet en mere hånden er kendt for eleverne, integreret del af hvilket betød, at der ikke gik mange læreres alt for lang tid med at forklare arbejde. regler/rammer mm.”

For mange lærere er det dog stadig en udfordring at få formuleret læringsmål for elevernes læring i samarbejde med eleverne. De beskrevne mål har snarere karakter af undervisningsmål og aktiviteter i undervisningen, og det betyder, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem lærernes evalueringsarbejde, elevernes læringsmål og en tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. Evalueringsdelen bliver således en ekstra opgave, der skal udføres, når et forløb er kørt til ende, og evalueringen kommer til at have en bagudrettet karakter fremfor at pege frem mod det næste forløb. At skabe en tydelig sammenhæng mellem mål og evaluering er en vigtig forudsætning for, at evalueringen bliver en integreret del af undervisningen.

”Der, hvor der er arbejdet med at præsentere læringsmål for eleverne, er der i højere grad fokus på målopfyldelse. Der bliver givet udtryk for, at det er med til at skærpe elevernes fokus – og dermed også lærernes, da eleverne spørger til det.”

4 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen henviser til, at læreren løbende skal holde øje med, om elevernes læringsmål indfries. Begrebet evaluering indebærer, at der finder en vurdering sted, og at vurderingen foretages på baggrund af data, der viser elevens progression. Den løbende evaluering skal knytte sig til målene. Kun på den måde kan evalueringsresultaterne komme til at spille en væsentlig rolle i lærerens didaktiske overvejelser om, hvordan eleven skal opnå det fulde udbytte at sit læringspotentiale. 5 Individuelle mål er lig elevens læringsmål. Læringsmålene fastlægges af læreren i samarbejde med eleven, og de tager afsæt i den løbende evaluering af elevens indfrielse af de bindende nationale trin- og slutmål.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

”På 1. årgang valgte teamet at anvende holddannelse som redskab, og teamet inddelte alle årgangens elever i tre hold ud fra elevernes læsekompetence. Eleverne startede og sluttede dagen fælles, og ellers var eleverne på holdene. Teamet formulerede ”kunne/vide” mål for elevernes samlede forløb, men de formulerede også meget flade og præcise ”kunne/vide mål” for de tre hold for at leve op til det valgte kriterium for god undervisning. Målene hang synligt i klasselokalerne, og teamet valgte at synliggøre de enkelte delmål yderligere ved at sætte ”pile” på de mål, som var i fokus i den enkelte lektion, så eleverne hele tiden vidste, hvad de var i gang med at lære”.

Skoleafdelingen vurderer, at mange skoler har samme udfordring i deres elevplansarbejde. Hos mange lærere anvendes elevplanerne ikke som et systematisk evalueringsværktøj, der danner udgangspunkt for et fremadrettet arbejde med at opstille læringsmål for eleverne, samtidig med at der tilrettelægges en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i

Kvalitetsrapport 2013

”I skolens arbejde med at skabe bedre resultater har vi fokus på at afholde målsætningssamtaler med eleverne. I sammenhæng med dette skal vi drøfte, hvordan vi i højere grad kan anvende evaluering til at se, om eleverne har nået målet og efterfølgende bruge dem til at finde elevernes nærmeste udviklingszone og sørge for, at de arbejder videre i den rigtige retning i forhold til at nå målene”.

elevernes forskellige behov og forudsætninger. Skoleafdelingen vurderer, at der stadig påhviler skoleledelserne en opgave i forhold til at arbejde med sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, og at der stilles klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer, således at kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis kan styrkes yderligere.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden For at understøtte skolelederen i dette arbejde igangsætter Skoleafdelingen i skoleåret 2013/14 et udviklingsprojekt, hvor fokus vil være på arbejdet med målfastsættelse, evaluering og ledelsesbevågenhed. Projektet gennemføres i samarbejde med Århus Universitet – Institut for skoleforskning ved Frans Ørsted, der via forskningsprojekter i Norge har gode erfaringer og resultater med at arbejde med ovenstående kerneområder.

”I teamsamtalerne har vi været optaget af at tale om sammenhæng mellem mål og evaluering. En ikke helt let disciplin, hvor vi bl.a. har talt med hinanden om: Hvordan gøres målene målbare? Er målene undervisningsmål og/eller læringsmål? Måles der rent faktisk på målene, når der evalueres? Hvordan dokumenteres læring bedst?” …” På baggrund af teamsamtalerne kan vi dog konstatere, at særligt evalueringsdelen tilsyneladende ofte kan blive overset/glemt, og den virker ikke til at være integreret i undervisningen.

It i undervisningen – landvindinger og udfordringer Inddragelse af it i undervisningen og den pædagogiske praksis er blevet en helt naturlig del af mange lærere og pædagogers arbejde, når undervisningen og den pædagogiske praksis tilrettelægges, gennemføres og evalueres. It er ikke længere omdrejningspunktet og målet, når der tilrettelægges et forløb, men it inddrages som ét af flere redskaber i forhold til at arbejde med fagets faglige indhold. Brug af iPads har givet særligt de yngste klasser og specialskolerne mulighed for at arbejde med it, og der er i år beskrevet flere spændende og kreative forløb, hvor eleverne har brugt iPads i deres arbejde med fagenes indhold og metoder. Medarbejderne oplever, at eleverne er mere engagerede og motiverede for undervisning og pædagogiske aktiviteter, når der inddrages it i undervisningen. Samtidig er inddragelse af it med til at skabe en mangfoldighed i medarbejdernes metodevalg, hvilket Skoleafdelingen vurderer, er med til at styrke kvaliteten i undervisningen.

”Der er ingen tvivl om, at it er et redskab, der motiverer eleverne. Det er et redskab, hvor eleverne kan arbejde individuelt og samarbejde om det faglige indhold på nye og engagerede måder. Det gør evalueringen tydeligere for eleverne, når fremgang nemt kan dokumenteres, og der kan arbejdes med forskellige udtryk. It er en naturlig del af elevernes fritid og skal være en ”naturlig” del af deres arbejdsliv også.”

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Lige muligheder for alle

I takt med, at andelen af elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen, stiger behovet for, at it-understøttende læse- og skriveprogrammer er til rådighed på alle skoler, så alle elever får udbytte af fagenes tekster og er en del af læringsfællesskabet. Tildelingen af it-understøttende værktøjer har over årene været stigende, og der er en større forståelse og accept af, at viden kan tilegnes på forskellige måder. Opmærksomheden har dog i flere år været rettet mod, at tildelingen af hjælpemidler – herunder tildelingen af it-rygsæk til ordblinde elever – var lavere end det skønnede behov. Skoleafdelingens initiativ og svar på denne udfordring er at sikre størst mulig tilgængelighed. Derfor er der nu indkøbt fælles licenser til læse- og skriveprogrammer til såvel PC som iPad. Programmerne introduceres fra indskolingen, og kan frit benyttes af elever og lærere på skolen og i hjemmet med udgangspunkt i elevens behov. Der vil fortsat være en gruppe af elever, som skal have it-materiel stillet til rådighed og vejledning i at bruge programmerne, mens andre elever kan anvende it-understøttende programmer på medbragte PC´er eller iPads. Digitaliseringsstrategien

Implementeringen af Odense Kommunes digitaliseringsstrategi er godt i gang på mange af skolerne. Den hjælpes på vej ved, at alle lærere igen får stillet en computer eller iPad til rådighed samtidig med, at der arbejdes på at forbedre skolernes netværks-

Kvalitetsrapport 2013

”Der er meget fokus på de muligheder, interaktive tavler og I-pad giver i undervisningen. Der er ingen tvivl om, at eleverne i højere grad holder fokus på deres egne individuelle opgaver, og at de gives vide rammer for at eksperimentere med forskellige udtryk (lyd, billeder). På tavler kommer deres produkter op i stor størrelse og gøres synlige for alle i rummet. Slut med plancher, som er grimme, som ingen gider se på, og som ikke består over tid.”

forbindelser og trådløst netværk. Skoleafdelingen vurderer, at medarbejdernes udfordringer i forhold til det tekniske forbedres, men der er stadig behov for, at der politisk prioriteres de nødvendige ressourcer til området, således at skolernes it-udstyr hele tiden vedligeholdes og forbedres i takt med den digitale udvikling, og medarbejderes it-didaktiske kompetencer løbende kvalificeres og udvikles. Desuden er det et stort

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden ønske, at også pædagogerne får computere eller iPads til deres rådighed, således at arbejdet med it også kan udvikles og inddrages i de pædagogiske aktiviteter i skole og SFO. Bring your own device

Når arbejdet med at udbygge skolernes netværksforbindelse og trådløse netværk er afsluttet, vil det give skolerne en bedre mulighed for at understøtte, at eleverne selv medbringer bærbare computere, iPads og mobiltelefoner. Eleverne er opvokset i en digital verden, og disse enheder spiller en stor rolle i deres hverdag. Det er derfor naturligt, at skolen understøtter, at eleverne kan medbringe og bruge deres egne enheder i undervisningen. Det skal understreges, at det ikke er et krav til eleverne, men en mulighed for dem. De elever, der ikke har mulighed for at medbringe egen computer i skolen, tilbydes en maskine til låns.

4. årgang. Historie. De skal arbejde med lokalområdet før og nu. De skal undersøge, hvordan byen har udviklet sig gennem de sidste 150 år. Hvilke huse, der har ligget der længst, hvilke der er nye, og hvordan de har set ud. De skal tage billeder med deres iPad af forskellige typer boliger og bygninger og lave en billedpræsentation af byens udvikling ud fra egne billeder. De får som start et oplæg om byens udvikling ud fra gamle og nye kort via Goggle historiske kort. Oplægget inddrager elevernes forhåndsviden om huse i byen. I grupper udarbejder eleverne en plan for, hvad de skal undersøge ud fra læreropstillede fokuspunkter. De to lærere og en voksen i jobtræning går med ud i området for at kunne vejlede eleverne og skabe tryghed (det var lige omkring tidspunktet med den røde bil). Eleverne lavede efterfølgende en præsentation på iPad’en, hvor de skulle kunne vise bygninger fra 4 perioder, før 1900, 1900-1950, 1950-2000 og efter 2000. Præsentationerne fra iPad’en skulle vises på boarded tilknyttet en mundtlig fortælling, og lærerne gennemgik i praksis, hvad de skulle.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Der præsteres samtidig godt Nedenfor kigges der nærmere på resultaterne fra de nationale test og afgangsprøvekaraktererne. Resultater fra nationale test

Hvert år skal eleverne i folkeskolen fra 2. – 8. klasse gennemføre 10 obligatoriske nationale test. Skolernes resultater drøftes i forbindelse med skolernes kvalitetsudviklingssamtaler og indgår som ét af flere parametre i vurderingen af skolens faglige niveau. Den fjerde måling med de nationale test viser fortsat fremgang indenfor dansk og matematik på alle udvalgte klassetrin. Odense

Kvalitetsrapport 2013

Kommune følger den fremgang, der også ses på landsplan. Den gode udvikling kan være et udtryk for, at eleverne er blevet fagligt dygtigere. Det kan dog ikke afvises, at en vis tilvænning til testopgavernes format også har betydning. Der er fortsat en stor spredning mellem de højest præsterende skoler og de få lavest præsterende skoler. Som led i folkeskolereformen vil de nationale test blive teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærere som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression i forhold til på forhånd fastlagte faglige kriterier i læsning og matematik. Der vil blive defineret faglige kriterier for, hvornår en elev er

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden god til læsning og matematik. Det kan imødekomme ønsket om mere systematik i anvendelsen og opfølgningen på testresultaterne, der blev efterspurgt i sidste års kvalitetsrapport. Afgangsprøvekarakterer

Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever gennem de seneste fire skoleår. I tabellen ses det, at den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for 9. klasses elever i almenklasser i skoleåret 2012/13 ligger over snorhøjden, som er det senest tilgængelige landsgennemsnit. Gennemsnittet er desuden højere end gennemsnittet i de foregående skoleår, hvilket er tilfredsstillende. Den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for 9. klasses elever med anden etnisk herkomst end dansk er højere i skoleåret 2012/13 end de foregående skoleår. Gennemsnittet er dog under snorhøjden, hvilket ikke er tilfredsstillende.

En fortsat forbedring af undervisningen i dansk som andetsprog vil udgøre en væsentlig faktor i bestræbelserne på at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk klarer sig bedre fagligt bedre. Denne udfordring genkendes også på nationalt

Tabel 1: Afgangsprøvekarakterer Afgangsprøvekarakterer

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser med anden etnisk herkomst end dansk

Skoleår

Snorhøjde

2009/10

2010/11

2011/12

2012/13

6,6

6,8

6,6 *

5,3

5,1

5,3

5,5

6,6

* Snorhøjden er sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever i folkeskolen.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

plan, og der er fortsat stor bevågenhed på området. Fra skoleåret 2013/14 deltager 5 skoler fra Odense Kommune i et forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning lanceret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Med særlig fokus på sproginddragelse i

Kvalitetsrapport 2013

undervisningen er det hensigten at styrke tosprogede elevers skolegang, så de kan få et fagligt løft. Implementeringen af Den Sammenhængende Skoledag i Odense Kommune forventes på sigt at kunne påvirke afgangsprøvekaraktererne positivt.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

PÅ VEJ MOD DEN SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG OG STÆRKE BØRNE - OG UNGEMILJØER I Odense Kommunes børne- ungepolitik ”Sammen på spring” er der fokus på at skabe sammenhæng i børn og unges hverdag. På skolerne arbejdes der både internt i organisationen og eksternt med øvrige samarbejdspartnere på at styrke dette arbejde.

For at styrke sammenhængen og kvaliteten i undervisningen og de pædagogiske aktiviteter i løbet af skoledagen arbejder skolens personale tæt sammen omkring tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Sammenhæng i børnenes skoledag I år er skolernes beskrivelser kendetegnet af, at de fleste skoler tænker undervisning og pædagogiske aktiviteter sammen i skolens yngste klasser. Skolerne har således ikke beskrevet et selvstændigt forløb i SFO, men tænkt den pædagogiske praksis sammen med undervisningsforløb, der er blevet tilrettelagt for en klasse eller årgang. Dette ses som et udtryk for, at der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger i skolen samtidig med, at der arbejdes på at skabe en sammenhæng mellem undervisningen og de pædagogiske aktiviteter. I årets KIS-forløb har mange af forløbene haft fokus på elevernes sociale udvikling og trivsel, og der er blevet arbejdet med de sociale relationer og kompetencer i både skole og SFO. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om fælles forløb og emner skaber en større sammenhæng i børnenes hverdag og giver mulighed for at arbejde mere praksisorienteret og eksperimenterende med fag og emner. Fag og emner, der er arbejdet med i skolen, kan følges op og udvikles i SFO om eftermiddagen. Når der samtidig samarbejdes om at opstille tydelige mål for undervisningen og de pædagogiske aktiviteter samt lærings- og udviklingsmål for hver enkelt elev, så skaber det en fælles retning at arbejde ud fra for både medarbejdere, elever og forældre til gavn for børnenes udvikling- og læreprocesser.

Kvalitetsrapport 2013

Siden skoleåret 2009/10, hvor lovgivningen om de pædagogiske lærerplaner i SFO trådte i kraft, har SFO haft fokus på at arbejde med de pædagogiske lærerplanstemaer, og det er glædeligt, at disse temaer skinner igennem i de planlagte forløb mellem lærere og pædagoger. Der er således arbejdet med emner som sundhed, bevægelse, trivsel, spil og medbestemmelse. Det vurderes, at sammenhængen mellem undervisning og pædagogiske aktiviteter er et af de elementer, der skal styrkes i arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag, således at læreplanerne i SFO og Fælles mål i højere grad tænkes sammen i de planlagte forløb i skole og SFO. Desuden vil arbejdet med elevernes alsidige udvikling, der er beskrevet i faghæfte 47, være et af omdrejningspunkterne for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i Den Sammenhængende Skoledag.

”Pædagogerne fortalte, at deres børnemøder om eftermiddagen i SFO-tiden kom hurtigere i gang, fordi børnene nu havde ord og begreber på de ting, der skulle tales om. Pædagogen i den ene klasse havde lavet nogle skemaer om opførsel, som hang på væggen, og som blev udfyldt hver dag i SFO-tiden. En god overførsel/sammenhæng mellem skoledel og SFO-del.”

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

En fleksibel skoledag Nedenfor kigges der nærmere på, hvordan skolerne har arbejdet med at gøre skoledagen mere fleksibel. Tværfaglighed og tid til fordybelse

Flere skoler har i år arbejdet med fællesbånd, projektdage, kulturfag eller fordybelsesbånd på hele skolen. På trods af at der har været forskellige pædagogiske og økonomiske incitamenter til at gå i gang, så har dette givet nogle vigtige erfaringer, som skolerne kan arbejde videre med i implementeringen af Den Sammenhængende Skoledag og stærke ungemiljøer. En projektdag, fællesbånd, kulturfag eller fordybelsesbånd er typisk en dag/nogle timer, hvor eleverne arbejder med et givent

emne eller fag på hold på tværs af klasser og årgange. For de yngste klassers vedkommende har pædagogerne deltaget i dagene, og der har således været et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om dagenes tilrettelæggelse. Skolerne har struktureret dagene/timerne forskelligt, ligesom der er arbejdet med forskellige mål og forskelligt indhold. Den faglige kvalitet i dagene har generelt været høj. Fokusering på ét emne eller ét fag i løbet af en dag har gjort, at fagenes indhold og metoder er blevet tænk anderledes. Det har således ført til dels at inddrage it, nærmiljøet, de praktisk/musiske fag og de ”timeløse fag” som fx sundhed. Dagene har ligeledes givet tid til fordybelse og en effektiv udnyttelse af læringstiden,

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

og for mange elever har det at skulle udarbejde et færdigt produkt i løbet af en dag været med til at styre læringsprocessen. Mange lærere oplever, at dagene/timerne giver en øget mulighed for at differentiere undervisningen, da holddeling og emner åbner op for en tilrettelæggelse af opgaverne, så de kan løses med forskellige kompetencer og strategier. Skoleafdelingen vurderer, at der er mange potentialer i at arbejde med projektdage, fordybelsesbånd, fællesbånd og lign. og støtter op om skolernes videre arbejde med disse arbejdsformer.

Kvalitetsrapport 2013

”Jeg var noget skeptisk…nej, jeg var vidst mere end det i forhold til det der med Fællesbåndet, men jeg må jo sige, at jeg er imponeret over at opleve, hvor glad min dreng kommer hjem og fortæller om det, de har lavet.”

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Nødvendig kommunikation og koordinering

Erfaringerne viser, at nye samarbejdsformer mellem medarbejderne kræver megen kommunikation og koordination i opstartsfasen. For at samarbejdet skal føre til mere end oplevelsen af ”en arbejdsfordeling mellem skifteholdsarbejdere”, må teamsamarbejdet styrkes. Nye måder at organisere undervisningen på kræver også et stort fokus på kommunikation til forældre og elever i forhold til dagenes faglige og sociale mål. Manglende kommunikation skaber utryghed blandt forældrene og manglende motivation hos eleverne. Skoleafdelingen vurderer, at det fremadrettet er nødvendigt med et øget fokus på at opstille tydelige undervisningsmål og læringsmål for eleverne, således at elevernes læringsprocesser på projektdage, fordybelsesdage og fordybelsesbånd tydeliggøres for elever og forældre.

”Undervejs i forløbet har lærerne fået mere opmærksomhed på mulighederne i fremadrettet at gøre brug af det læringspotentiale, der ligger i at lade eleverne arbejde sammen om emner på tværs af klasser og årgange.”

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Lærer/pædagogsamarbejde – sammen kan vi mere På de fleste af skolerne i Odense er der mange års erfaringer med, at lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder sammen om børnenes udviklingsog læreprocesser. Dét, at lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere sammen er til stede i skoledelen, fremhæves af alle medarbejdergrupper som noget positivt og nødvendigt. Flere af årets KIS-forløb afspejler forløb i skolens yngste klasser, hvor der er et tæt samarbejde mellem skolepædagogerne og lærerne om tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter. Når det tværfaglige samarbejde lykkes, bringes alle faggruppers kompetencer i spil, hvilket giver nye og anderledes muligheder for det enkelte barn og fællesskabet. Kerneopgaven er at skabe gode udviklingsog læreprocesser for alle børn, og ved at samarbejde skabes der en sammenhæng mellem de faglige og sociale mål, der arbejdes med i både skole og SFO.

”Styrken ved at der er en kendt pædagog med i timerne, har været stor på det sociale områder og har givet en mere effektiv udnyttelse af læringstiden. ” ”Eleverne gav udtryk for, at de følte en større helhed i hverdagen på de dage, hvor der var en pædagog med i undervisningen. En af grundende var, at pædagogen kendte dagens hændelser, når eleverne kom i SFO.”

Kvalitetsrapport 2013

Enkelte skoler har i år arbejdet med at skabe sammenhæng mellem forskellige snitflader i børnenes hverdag. For at et samarbejde mellem de professionelle voksne kan fungere og skabe gode lære- og udviklingsprocesser for børnene, så er det vigtigt, at der er en fælles vision, et fælles mål og en fælles handleplan for det tværprofessionelle samarbejde, hvilket har vist sig at være en udfordring i de forløb, der er blevet præsenteret. På mange skoler er samarbejdet mellem lærere og pædagoger stadig et område, der skal styrkes og arbejdes videre med de kommende år. Skoleafdelingen vil følge det tværprofessionelle samarbejde tæt og følge op med kompetenceudvikling og udviklingsprojekter, der styrker teamsamarbejdet og det udvidede tværprofessionelle samarbejde i øvrigt. Dette sker blandt andet i de kommende læringsuger og i inklusionsvejlederuddannelsen, der er en del af kompetenceudviklingen i Den Sammenhængende Skoledag.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Inkluderende læringsmiljøer skal udvikles og understøttes Inklusion er et tema, som flere skoler i år har været optaget af i deres KIS-forløb. At skabe inkluderende læringsmiljøer, der kan inkludere flere elever, opleves som en stor udfordring for mange medarbejdere. De fleste medarbejdere er ideelt set enige i, at skolen bør inkludere flere elever end den gør i dag, men i praksis finder de inklusionsarbejdet vanskeligt. Danmarks Evalueringsinstitut har i 2013 udgivet rapporten ”Skolen lukker sig om sig selv”, og i rapporten fastslås det, at der er særligt to forhold, der er med til at fastholde en ekskluderende kultur i skolen. For det første er skolen ifølge lærerne præget af en eksklusionskultur og en retorik, der skelner mellem normal og ikke-normal. Denne kultur

Kvalitetsrapport 2013

oplever lærerne som indgroet i skolen og svær at gøre op med. For det andet er det daglige inklusionsarbejde både dilemmafyldt og stressende, og lærerne efterlyser flere ressourcer til at løse opgaven. Skoleafdelingen anerkender medarbejdernes udfordringer og vil i det kommende år støtte op om skolernes indsatser i form af kompetenceudvikling til medarbejderne og uddannelse af 1-2 inklusionsvejledere til alle skoler. Ligeledes vil Odense Kommunes kommende inklusionsstrategi være med til at sætte retning og skabe fælles sprog om inklusion samtidig med, at implementeringen af strategien vil støtte op og hjælpe skolerne på vej i det arbejde, der ligger foran. Det er dog glædeligt, at de forløb, der har fokus på inklusion i året KIS-forløb, er af høj kvalitet, og der vises et stort engagement i forhold til at skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer til gavn for flere børn i både SFO og skole. Flere medarbejdere har haft oplevelsen af, at holddannelse også er et redskab til at arbejde med skolens inklusionsbestræbelser, da holddannelse kan skabe mange små, store og nye fællesskaber, der giver flere børn muligheder for at udvikle sig og forblive aktive og meningsfulde deltagere i fællesskabet.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Viden i bevægelse

På en enkelt skole er der i KIS-forløbet gjort erfaringer med at lave et forløb mellem almen-og specialområdet. Skolen har ønsket at undersøge og afdække, hvorledes skolen kan arbejde med inklusion på tværs af almen-og specialdel. Samarbejdet mellem almenklassen og specialklassen viser, at det støtter specialklasseeleverne at være løst koblet med en almindelig klasse. I en specialklasse opleves det ofte, at undervisningen går i stå, fordi et barn har brug for særlig støtte. I samarbejdet med almenklassen løftede eleverne fra almendelen opgaven videre, og specialklassebarnet kunne koble sig på opgaven igen, evt. med støtte fra en voksen uden at undervisningen og læreprocessen for de øvrige elever gik i stå. Det var også teamets oplevelse, at børnene fra begge klasser profiterede af hinandens selskab. Børnene accepterede og anerkendte hinanden, og alle elever deltog i arbejdet med de kompetencer, de hver i sær havde. Ligeledes var det positivt at opleve, at eleverne i almenklassen kunne hjælpe specialklassebørnene, når de havde brug for hjælp og støtte. Skolens gode erfaringer støttes op af nyere forskning på området, der konkluderer, at alle elever profiterer af at være sammen både fagligt og socialt. Skoleafdelingen arbejder i det kommende år videre med at styrke samarbejdet mellem almen-og specialområdet for at styrke bevægelsen med Den Sammenhængende Skoledag. Ligeså igangsætter Skoleafdelingen i samarbejde med Center for inklusion et udviklingsprojekt omkring ”Viden i bevægelse”. Projektet skal arbejde med, hvorledes

der kan videndeles på tværs af almen- og specialområdet, således at medarbejdernes kompetencer udvikles og styrkes i takt med de opgaver, de skal varetage. Læring for alle – det inkluderende fællesskab

Som et led i at skabe inkluderende læringsmiljøer og fastholde eleverne i almenskolen igangsættes der fra skoleåret 2013/14 udviklingsprojektet ”Læring for alle – det inkluderende fællesskab”. Et antal skoler i region Tarup (Søhusskolen, Ubberud Skole, Pårup Skole, Provstegårdskolen, Kroggårdsskolen, Næsby Skole og Tarup Ungdomsskole) vil sammen med Skoleafdelingen og Center for Inklusion indgå i et fælles udviklingsprojekt støttet at Egmont Fonden i de kommende tre år. Formålet med projektet er at udvikle en model for inklusion af elever, som vender tilbage til klassen efter et intensivt kursusforløb i fx ”Pusterummet” eller ”Plan T”. Målet er at bevare og fastholde elevernes genopdagede lyst til læring og fortsætte deres faglige udvikling. Effekten af projektet vil være, at metoderne kan udbredes og benyttes på andre områder, hvor eleverne vender tilbage fra et segregeret skoletilbud, skifter skole eller bare er i risiko for at blive ekskluderet fra almenskolens fællesskab. Projektet skal medvirke til at øge den generelle inklusionskompetence hos alle de involverede skoleledere, medarbejdere, forældre og elever. På sigt vil der derfor være flere elever, der fastholdes i det almindelige skolesystem.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Effektmål – elevernes deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Børn- og Ungeudvalget har for 2012 opstillet en række effektmål for kerneområdet deltagelse i samfundsliv og fællesskaber. Skolesundhedsprofilen 2012 anvendes som redskab til opfølgning på effektmålene for deltagelse i samfundsliv og fællesskaber. I det følgende sammenfattes skolesundhedsprofilen med de opstillede effektmål i skemaform.

Effektmål 2012

Resultat fra Skolesundhedsprofilen

Elever i 5. og 7.-9. klasse og deres oplevelse af deltagelse i klassefællesskaber.

91%

Børn og unges deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt 7.-9. klasser.

77%

76%

Børn og unges (i udsatte positioners) deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt 5. og 8. klasser.

63%

61%

Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen.

54%

57%

Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes.

37%

40%

Elever i 10. klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen.

Skolesundhedsprofilen 2012 fungerer som baselinemåling

57%

Elever i 10. klasses oplevelse af medbestemmelse ift., hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes.

Skolesundhedsprofilen 2012 fungerer som baselinemåling

28%

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Ovenstående tabel viser, at 91 procent af eleverne i 5. og 7.-9. klasse oplever at deltage i klassefælleskaber, hvilket er på niveau med det opstillede effektmål. 76 procent af eleverne i 7.-9. klasse angiver, at de går til sport eller anden fritidsaktivitet efter skole. Blandt udsatte børn og unge i 5. og 8. klasse er andelen, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole blot 61 procent. For begge grupper gælder, at andelene, der deltager i frivillige fællesskaber, ligger marginalt under de fastsatte effektmål.

I 5. og 7.-9. klasser vurderer 57 procent, at de for det meste eller altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i skolen. Dette dækker dog over store udsving, da andelen i 5. klasse er 70 procent, og i 7.-9. klasse 52 procent. Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasser der i nogen eller høj grad vurderer, at de har medbestemmelse på indretning og udsmykning af skolen ligger på 40 procent. Begge disse resultater ligger 3 procentpoint over effektmålene.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Børne- og ungemiljøerne udvikler sig It- agenter

I arbejdet med de tværgående børnemiljøer har ledelseskollegiet (skoleledere og institutionsledere) Højme-Rasmus Rask valgt at sætte fokus på det digitale læringsrum og få erfaringer med brug af dette i såvel børnehuse som indskoling. De to skoler har udpeget nogle af de ældre elever som it-agenter, som har deltaget i kompetenceudvikling omkring digital læring sammen med pædagoger fra børnehusene og lærere fra skolerne.

Kvalitetsrapport 2013

It-agenterne har været i børnehusene og i 0. klasse for at deltage i og udvikle de mindre børns læring omkring it. Ud over at medvirke til at udvikle de yngre elever og børnene i børnehusenes it- kompetencer har it-agenterne fået en særlig status som positive rollemodeller, og dette har øget deres selvværd samt styrket deres faglige og sociale kompetencer. Det udvidede samarbejde mellem de professionelle voksne i børnehusene og på skolerne har skabt en indsigt i og et kendskab til metoder og didaktik på tværs af institutioner, som er med til at udvikle læringsmiljøet og kvalificere den pædagogiske praksis.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

En styrket ungedidaktik

Skolerne i region Dalum har i skoleåret 2012/13 fortsat studiekredsen vedr. ungedidaktik. Formålet er udvikling af ungemiljøer i relation til visionen for Fremtidens Skole. Der har deltaget to lærere fra hver skole samt en ledelsesrepræsentant fra hver skole. Temaerne i Ungedidaktikgruppen har i skoleåret 2012/13 været: pædagogisk holddannelse, digitale ungelæringsmiljøer, motivation og bevægelse i undervisningen. I studiekredsen har deltagerne på skift holdt oplæg og sammen reflekteret over hvert tema i forhold til egen skoles og andre skolers praksis og været på Job Swop, hvor de bl.a. er blevet præsenteret for profilspor, English room, Nyhedstimen mm. Deltagerne har udtrykt stor tilfredshed med deltagelse i studiekredsen, som fortsætter i 2013/14.

Torsdag aften – fremlæggelse af emnet kul turfag 75 8. klasseelever, der fulde af entu siasme, glæder sig til at give deres bud på danskhed. Alle har de en rolle. Alle kender dere s rolle. Der er ingen slinger i valsen. De har haft få time r til decideret forberedelse, men ugen igennem har alle indh entet og modtaget viden og oplysninger. Der er diskuteret og reflekteret. Det falder naturligt at afslutte for de over 100 frem mødte forældre. Forældre, der ugen igennem er blevet tvun get til at forholde sig til begrebet danskhed ved middagsbordet. Mange har ALDRIG stået foran en stor forsamling. Alle ved, at de kan det her, og at det fælles resu ltat afhænger også af dem. En pige, der frem til starten af 8. klasse, aldrig havde læst højt for egen klasse, stod på læsescenen og læste sin selvskrevne novelle. En spastisk dreng med store tale vanskeligheder havde indtalt en del af sit værk og valgt at lade teksten køre på storskærm. Også han præsenterede sit produkt fra læsescenen. Os, der var gæster, oplevede før und er og efter elever – godt nok lidt spændte – men elever, der ikke sænkede blikket, men tværtimod signalerede, at ”vi kan” det her.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Nye måder at arbejde med fagene på

På flere skoler er der i år arbejdet med at tænke fagene sammen på en ny måde i ungemiljøet. Én skole har valgt at indføre kulturfag på 8. og 9. årgang. Kulturfaget består af fagene historie, kristendom og samfundsfag.

Kvalitetsrapport 2013

Alle kulturfagstimerne er parallellagte for de to årganges klasser, hvilket skaber muligheder for holddeling, undervisningsdifferentiering og nye måder at undervise i fagene på. I kulturfaget arbejdes der projektorienteret, og det er det valgte emne, der er styrende for det faglige indhold og for inddragelse af fagenes metoder og didaktik.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

HVAD SKER DER I ØVRIGT PÅ SKOLERNE? Nedenfor rettes der fokus på, hvad der ellers rører sig på skolerne.

har en del lærere været på sprogkursus i andre europæiske lande.

Internationalt arbejde på skolerne i Odense Kommune

Skoleafdelingen og Institutionsafdelingen i Odense Kommune indgår desuden i et tværkommunalt samarbejde med en islandsk kommune. Et projekt, hvor der er knyttet såvel islandsk og dansk forskning, og som beskæftiger sig med samarbejdet mellem dagtilbud og skole.

Skoleafdelingen har siden 2009 haft særlig fokus på arbejdet med den internationale dimension på skolerne. Indtil 2009 var det kun få skoler, der havde erfaring med at samarbejde med skoler i udlandet. En samlet indsats har ændret dette billede, så der nu er over 20 skoler i Odense, der har gang i projekter med andre skoler rundt i Europa. Andelen af skoler, der deltager i det internationale arbejde er stadig stigende fra år til år. Samarbejdet giver sig udslag i flere forskellige former. En del skoler har elevsamarbejde og gensidige elevbesøg, andre fokuserer på kompetenceudvikling af det pædagogiske personale igennem fælles projekter og gensidige personalebesøg. En del skoler har Comeniusassistenter på besøg et halvt år, hvor de gæstende Comeniusassistenter6 indgår som en del af personaleressourcen og som kulturbringere fra forskellige europæiske lande. Ligeledes har en del personale været på jobshadowing, hvor de en kortere periode har fulgt en kollega på en skole i et andet europæisk land, og endelig

De internationale aktiviteter faciliteres af Skoleafdelingen, bl.a. igennem forskellige netværk for ledere og lærere og i et tæt samarbejde med Center for Undervisningsmidler. Finansieringen sker igennem tilskud fra EU-midler tildelt af den nationale styrelse, ”Styrelsen for Universiteter og Internationalisering”.

6 Commeniusassistent: En Comenius-assistent er en nyuddannet lærer fra et EU-land, som tilbyder sig som ekstra arbejdskraft i et andet land end hjemlandet. Opholdet er ulønnet og dækkes af EU-midler tildelt i hjemlandet.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

us-assistenter fra stor glæde af at have Comeni På Højmeskolen har vi haft seneste assistent Rok med i undervisningen. Vores forskellige europæiske lande 3. Rok var imødekomskolen fra januar til april 201 Weiss fra Slovenien var på lekultur at kende, eret i at lære den danske sko mende, nysgerrig og interess til skolens elever idle viden om sin egen kultur ligesom han var god til at form historie var Rok ise i engelsk, samfundsfag og og lærere. Foruden at underv ehallen fik meget stor er. Hans assistance i svømm med i idræts- og svømmetim er. betydning for en af vores elev ng som er helt sin en ganske særligt elev - en dre På vores svømmehold har vi lidt i sin egen verden r samtidig ordblind. Han leve egen. Han er højt begavet og . Han er med sne ne relationer til børn og vok og har meget svært ved at dan sigt og tilgang. ind ver en helt særlig pædagogisk andre ord en dreng, som kræ te, stod han stiv af . Når svømmetimen begynd Denne dreng var vandskræk nærmest grebet af k ham til at blokere, han blev skræk på kanten. Angsten fi at deltage i undervisningen panik, og han fik intet ud af med de andre.

i 5. klasse og 7.-9. klasse og som nyt for 2012 også i 10. klasse. Dermed opnås viden om børn og unges egen vurdering af deres sundhed og trivsel på forskellige klassetrin. Børn i 0. klasse udfylder sammen med deres forældre også et spørgeskema.

Flere skoler giver udtryk for, at de efter indførelse af skolesundhedsprofilerne Men så kom Rok…. bte ska tid t kor arbejder mere systematisk ng. På give drengen eneundervisni Rok havde mulighed for at alvorligt og det van for st med sundhed. Samtidig er ang s han tog ngen. Han han et bånd af tillid til dre le og roligt, stil ske gan n nge dre skolesundhedsprofilerne blev r, ningøvelse med små lege og vandtilvæn var tydelig for som ejr, pes kæm en blevet en fælles platform var vandet. Det skridt for skridt vænnet til ja alle som benyter, rat me kam og r, iste sion for samarbejdet mellem ere, pen alle i svømmehallen. Livredd r. Drengen , der skete på ganske få uge ling and forv skolen, sundhedstjeneden ede ærk tede hallen bem overkomme have set sin angst i øjnene og at for alle fra sten og øvrige relevante lse nde rke nød stor ane på højt at mestre det engelske sprog for lsen nde rke ane d me aktører på sundhedsomg den – samtidi rådet, og bruges også niveau. . nce ista ass s som redskab til at skabe Rok n ude til der Vi var aldrig kommet dialog mellem skole og forældre. Eksempelvis præsenteres resultaterne på forælDer arbejdes målrettet med dremøder, hvor forældre og medarbejdere elevernes sundhed sammen drøfter handlinger i forhold til klassens profil. Om skolesundhedsprofilen 2012

Skolesundhedsprofilen 2012 giver et billede af børn og unges fysiske og psykiske sundhedstilstand i Odense Kommune. Skolesundhedsprofilen er designet således, at den gennemføres på de 33 folkeskoler

Kvalitetsrapport 2013

Resultaterne fra skolesundhedsprofilen 2012

Forskellene i resultaterne for skolesundhedsprofilen fra 2011 og 2012 er relativt små.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

Eksempler på resultater: Børn og unges aktivitetsniveau Andelen af fysisk aktive børn og unge er steget en lille smule, således at andelen af børn og unge, der hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedig/forpustet er steget med 3 procentpoint. Inddragelse af junioridrætsledere er et eksempel på, hvordan nogle skoler arbejder med fysisk aktivitet og bevægelse. 7 skoler har i skoleåret 2012/13 fået uddannet hver 5 junioridrætsledere. En junioridrætsleder er en af skolens ældre elever, som uddannes til at planlægge, gennemføre og udvikle aktiviteter for de yngre elever med fokus på fysiske aktiviteter, bevægelse, leg og sport.

Junioridrætslederne ses og inddrages i mange sammenhænge og på mange planer i skolernes hverdag. Bl.a. i pauser, i bevægelsesbånd, om eftermiddagen i SFO eller i samarbejdet med det lokale foreningsliv. Evaluering af junioridrætsledernes rolle på skolen viser, at de har en vigtig rolle i forhold til at motivere de yngste elever til fysisk aktivitet og bevægelse. Derudover har de unge mennesker fået en særlig status som positive rollemodeller, hvilket har øget deres selvværd samt styrket deres faglige og sociale kompetencer. I skoleåret 2013/14 vil 10 skoler få uddannet junioridrætsledere. Cykelglad skole Ejerslykkeskolen er Cykelglad skole. Formålet med Projektet Cykelglad skole

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

er at øge brugen af cyklen i, til og fra skolen. I forbindelse med Cykelglad skole har skolen fået uddannet cykelinstruktører. De er blevet undervist i legeaktiviteter på cykel, og i hvordan man cykler med en hel klasse i trafikken. Antallet af cykelparkeringer ved skolen er øget, og der er opstillet en cykelpumpe ved indkørslen til skolegården. Skolens SFO har afholdt Sommer-cykelskole de seneste par år. Det foregår i første uge af børnenes sommerferie. Her er der forskellige cykelaktiviteter både på og udenfor skolens område. Projekt Cykelglad skole har medvirket til, at flere af skolens børn og unge er blevet sikre cyklister. Forældrene er derfor blevet mere trygge ved at sende deres børn af sted i trafikken, og flere vælger, at børnene skal transportere sig via cyklen til og fra skole. Projekt Cykelglad skole har medvirket til, at fysisk aktivitet og bevægelse er blevet en integreret del af skolens hverdag, ligesom læringsrummet er blevet udvidet, så uderummet udnyttes i højere grad, og det umiddelbart tilgængelige lokalområde er øget fra gå- til cykelradius. Fysiske rammer der appellerer til bevægelse Fysisk aktivitet og bevægelse er en vigtig del af børn og unges dagligdag og for at forbedre børnenes sundhed, trivsel og læring arbejder skolerne bevidst med at give børnene og de unge varierede muligheder for at bevæge sig på skolen.

Kvalitetsrapport 2013

På Kroggårdsskolen har man sammen med en gruppe forældre indrettet gangarealet i indskolingen med redskaber, der appellerer til bevægelse. Bla. en klatrevæg, balancebom, kolbøttestang m.m. Gangarealet benyttes nu bla. som en naturlig del af undervisningen, og er derved medvirkende til mere bevægelse i skoledagen. Derudover har indretningen medført en ændret stemning og bevægelsesadfærd blandt børnene på gangarealet fra at være ukontrolleret og ofte konfliktfyldt til at være mere positiv og målrettet.

Effektmål – elevernes sundhed Børn- og Ungeudvalget har for 2012 opstillet en række effektmål for kerneområdet sundhed. De opstillede effektmål spiller tæt sammen med børn- og ungepolitikken ”Sammen på Spring”, Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” og Ny Virkelighed – Ny Velfærd. Skolesundhedsprofilen 2012 anvendes som redskab til opfølgning på effektmålene for sundhed. I det følgende sammenfattes skolesundhedsprofilen med de opstillede effektmål i skemaform.

Ovenstående tabel, der samler effektmålene for kerneområdet sundhed, viser at

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Effektmål 2012

Resultat fra Skolesundhedsprofilen

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, der angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole

80%

78%

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, der angiver, at de har venner at tale med

95%

Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte positioner, der angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole

65%

67%

Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte positioner, der angiver, at de har venner at tale med

95%

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, der angiver, at de ikke bevæger sig så meget i fritiden

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, der dagligt eller 5-6 dage om ugen får grøntsager

75%

Andelen af unge 7.-9. klasse, der har prøvet at ryge hash

Andelen af unge i 7.-9. klasse, der har drukket mere end 5 genstande på én dag i løbet af den seneste måned

15%

Ovenstående tabel, der samler effektmålene for kerneområdet sundhed, viser at andelen af elever, der angiver at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, ligger på 78 %. Der er tale om en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med sidste års undersøgelse, men andelen ligger samtidig 2 procentpoint under det opstillede effektmål.

Dermed opfyldes effektmålet om, at andelen skal reduceres til 3 procent ikke til fulde.

Andelen af unge i 7.-9. klasse, der har prøvet at ryge hash, ligger på 4 procent.

Alle resterende effektmål indenfor kerneområdet sundhed er opfyldt til fulde.

Kvalitetsrapport 2013

67 procent af udsatte unge i 5. og 8. klasse svarer, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Andelen er 2 procentpoint større end det fastsatte effektmål på 65 procent.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE Til gavn for den enkelte og for at ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi er det regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Odense Kommune har hævet overliggeren og arbejder ud fra en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I forlængelse af denne målsætning har kommunen vedtaget en ungestrategi for de unge mellem 15 og 25 år. Strategien er kommunens langsigtede bud på, hvordan flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Strategien beskriver en række konkrete indsatser, som samlet set skal bidrage til at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Grundskoleelevernes søgning til ungdomsuddannelser Jf. statistik fra Optagelse.dk pr. 21. maj 2013 fremgår det, at stort set alle grundskoleelever vælger og søger ungdomsuddannelse. En tendens som har været fremherskende i mange år, og som dokumenteres af figur 3 og 5. Den del af udfordringen i forhold til ovenstående målsætning lykkes altså. Sammenholdes den høje tilmeldingsprocent med det antal unge, som jf. profilmodellen gennemfører en ungdomsuddannelsen, opstår der uoverensstemmelse. Dog har

der gennem en årrække været en positiv tendens. Jf. profilmodellen7 for 2011 ser tallene for Odense kommune ud som følger: Gennemført ungdomsuddannelse 86 %, gennemført mindst en ungdomsuddannelse 90 %, gennemført videregående uddannelse 61 %. I forhold til udviklingen på landsplan ligger Odense Kommune en anelse under landsgennemsnittet for gennemført ungdomsuddannelse og over landsgennemsnittet i forhold til gennemført videregående uddannelse.

Frafaldsproblematikken Ved søgninger på de unges tilknytning til ungdomsuddannelsessystemet ser det ud til, at frafaldsproblematikken knytter an til de unges alder og dermed varighed af tilknytning til ungdomsuddannelsen. Således er 94,7 % af de 15 til 17 årige i Odense Kommune i gang med eller har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Hvorimod andelen af de unge 18 til 24 årige, med samme status udgør 84,4 % (jf. UUO8 pr. januar 2013) De unge får altså foden indenfor på den ønskede ungdomsuddannelse, men finder over tid ud af, at uddannelsen ikke er den rette og fravælger denne. Årsagerne til dette frafald er meget komplekse, og dermed er det en udfordring at håndtere problematikken. Erfaring og tæt samar-

7 Profilmodellen 2011 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2011. 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

bejde med ungdomsuddannelserne peger dog på nogle hovedproblemstillinger, som kendetegner gruppen af unge med frafaldsproblematikker. Manglende faglige færdigheder Sygdom, mistrivsel og misbrug Manglende motivation, mobilitet og parathed UUO har i samarbejde med alle aktører på ungeområdet, herunder grundskolerne, ungdomsuddannelserne, jobcentret, etc, iværksat en række initiativer med henblik på at afhjælpe disse problemstillinger.

Kvalitetsrapport 2013

Uddannelsesparat Med ungepakke 2 er det gjort helt klart, at uddannelsesparathed er en betingelse for at kunne komme videre i uddannelsessystemet. UUO har udarbejdet en folder, som beskriver en række opmærksomhedsfelter, som det er vigtigt at have fokus på for såvel lærere i grundskolen og vejledere som medarbejdere på modtagende uddannelsesinstitutioner. Derudover har UUO medvirket i udviklingen af et dialogredskab, som har som sit formål at kvalificere processen forud for den endelige vurdering. Dialogredskabet er et værktøj til såvel elever, forældre, lærere som vejledere. UUO anvender dialogredskabet i såvel 8. – 9. og 10. klasse og imødeser ved brug af redskabet et mere kvalificeret valg af ungdomsuddannelse hos den enkelte elev.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Dialogværktøjet kan afprøves på www.uddannelsesparathed.net

Wake Up Call Wake Up Call er udviklet i forbindelse med etablering af ungemiljøerne. Tre folkeskoler, en ungdomsskole, UUO og en række ungdomsuddannelser har indgået et partnerskab og arbejdet sammen om forsøg med supplerende brobygningsaktiviteter for folkeskolernes og ungdomsskolens elever i 9. og 10. klasse. Formålet med forsøget er at lette overgangen til og fastholdelse i ungdomsuddannelserne. Målgruppen er elever i grundskolens 9. og 10. klasse, hvor grundskolen og UUvejlederen er i tvivl om deres uddannelsesparathed. Eleverne er kendetegnet ved at have faglige udfordringer, men er mødestabile og med en adfærd, som giver dem mulighed for at profitere af et intensivt læringsforløb. Der har dog også deltaget elever, som havde udfordringer med fremmødet og derfor kunne bruge forløbet til at vise, at de kan vise mødedisciplin, hvis det er en forudsætning for at få den ønskede uddannelse. Målet med indsatsen er dels at løfte elevernes kompetence i dansk og matematik, men også at få eleverne til at acceptere en erhvervsuddannelse, hvis de ikke magter en gymnasial uddannelse, og at de tilsvarende accepterer en EGU*, hvis de ikke kan leve op til et grundforløb i EUD**. Gymnasieforløbet på Tornbjerg Gymnasium havde elever fra 3 folkeskolers 9. klasse samt ungdomsskolens 10. klasse. I 10. klasse, hvor alle elever er nye efter som-

merferien, blev de udvalgt på baggrund af en terminsprøve før efterårsferien. Der var i alt tilmeldt 23 elever, som blev undervist 2 lektioner på en fast ugedag efter almindelig skoletid. Hver anden uge var faget dansk og hver anden uge matematik - i alt 10 lektioner i hvert fag. Undervisningen foregik på gymnasiet, hvor lærerne også er ansat. Erfaringerne med de gymnasierettede forløb er overvejende positive. Langt de fleste elever tog godt fra og udviste stor disciplin. Andre elever havde lavere mødedisciplin, men kunne så måske lettere indstille sig på en ikke-gymnasial uddannelse. UUO vil undersøge, hvad der efterfølgende er blevet af deltagerne. I næste skoleår er det besluttet at gøre tilbuddet bydækkende. Alle 9. og 10. klasser får mulighed for at udvælge elever, og der lægges evt. et forløb på hvert gymnasium. Starten rykkes 3 uger frem til midten af november. Der udbydes også et bydækkende erhvervsskoleforløb, som denne gang vil blive placeret på Syddansk Erhvervsskole.

* EGU = erhvervsgrunduddannelserne ** EUD = erhvervsuddannelserne Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Uddannelsesmesse I januar 2013 afviklede partnerskabet Korsløkke Ungdomsskole, Tingkærskolen og Holluf Pile Skole i samarbejde med ungdomsuddannelserne og UUO en uddannelsesmesse for ca. 600 elever i henholdsvis 9. og 10. klasse. I kommende skoleår er en uddannelsesmesse for samtlige elever i 8. klasse under planlægning. Messen afvikles over 2 dage i november og giver mulighed for at forældre også kan besøge messen.

Partnerskabsaftale Arbejdsmarkedscentret, Børn- og Ungeforvaltningen og UUO har indgået partnerskabsaftale med samtlige ungdomsuddannelser. I partnerskabsaftalen lægges op til et intensiveret samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser med henblik på at fastholde de unge i ungdomsuddannelse samt sikre, at de gennemfører den valgte ungdomsuddannelse.

Tilbagemelding.dk Alle aktører i ungdomsuddannelsessystemet anvender Tilbagemelding.dk, som er et landsdækkende meldesystem mellem ungdomsuddannelserne og UU centrene. Ved ændringer i den unges uddannelsessituation orienteres UUO, og der tages straks kontakt til den unge.

Mentorordning I skoleåret 2012/13 tildelte UUO, i et nært samarbejde med grundskolerne i Odense Kommune, 83 elever en mentor. Mentorordningen er målrettet elever fra grundskolens 9. og 10. klasse i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Mentor er vejleder i UUO og har som sin

Kvalitetsrapport 2013

opgave at sikre, at den unge får fodfæste og fastholdes på den valgte ungdomsuddannelse. Ved effektmålinger i december 2012 viser det sig, at 85 % af de unge, der har en mentor, er fastholdt i ungdomsuddannelse.

Erhvervspraktik Jf. UUO’s årsrapport for 2012 har UUO formidlet 2790 praktikaftaler i 2012, hvilket er en stigning på 281 formidlede praktikker. Erhvervspraktikken har dels et afklarende formål, eleven får kendskab til krav og indhold i jobbet og kan veje dette op imod egen formåen og interesse, dels et mere generelt formål om at bevidstgøre eleven om de krav og forventninger, der stilles til en som kollega og en del af arbejdsmarked.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Frafald og gennemførsel af ungdomsuddannelser Det er målet, at antallet af unge i Odense Kommune, der afbryder et uddannelsesforløb inden for de første fire måneder efter deres tilmelding d. 15. marts, skal reduceres. Det ønskede niveau for 2012 var et frafald på 3,6 %, hvilket ikke er nået, idet der har været et frafald på 4,8 %. Som beskrevet ovenfor arbejder UUO på forskellig vis med at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Der er fortsat en klar forventning om, at arbejdet med at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne på sigt vil bære frugt og resultere i mindsket frafald. I Odense Kommunes Ungestrategi er visionen, er alle unge på sigt skal have en ungdomsuddannelse. Det er glædeligt, at det ønskede niveau for 2012 (87 %) er nået, idet 87,6 % enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. På den lidt længere bane er det også håbet, at arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag både vil mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, samtidig med at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

ELEVERS OG MEDARBEJDERES FRAVÆR Borgernes sundhed og trivsel er fortsat et væsentligt fokusområde i vores samfund. I Odense Kommune følges sygefraværet tæt, da det er forbundet med mange omkostninger, hvis sygefraværet er for højt. Derfor er det fortsat et stort ønske, at sygefraværet skal nedbringes.

pr. år er beregnet ud fra skolernes gennemsnit fra skoleåret 2008/09 (cirka 8 korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år) fratrukket en værdi svarende til regeringens målsætning om at nedskrive sygefraværet med 20 % frem mod 2015. Snorhøjden vil i 2015 være 6,4 kortidssygefraværsdage.

Medarbejdernes sygefravær ligger under snorhøjden

I tabel 2 ses det, at det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år ligger under gennemsnittet fra sidste skoleår og snorhøjden, hvilket er tilfredsstillende. Der er fortsat tiltro til, at de mange forskellige initiativer, der er igangsat rundt på skolerne med henblik på at nedbringe sygefraværet, virker.

Tabel 2 nedenfor viser et overblik over medarbejdernes korttidssygefravær på folkeskolerne i Odense Kommune i de fire seneste skoleår sammenlignet med snorhøjden. Snorhøjden for det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder

Tabel 2: Medarbejdernes sygefravær * Medarbejdernes sygefravær Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år*

Skoleåret 2009/10

7,68 dage

Skoleåret Skoleåret 2010/11 2011/12

7,8 dage

6,3 dage

Skoleåret Snorhøjde 2012/13

5,6 dage**

6,9 dage***

* Alle medarbejderne på skolen indgår i tallet. ** Sygefraværet opgøres fra 1. januar 2013 i arbejdsdage og ikke kalenderdage. *** Snorhøjden er skolernes gennemsnit fra skoleåret 2008/09, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 6,4 dage.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Fortsat stor opmærksomhed på nedbringelse af sygefraværet

Som følge af Budget 2012 har Skoleafdelingen fortsat et stort fokus på sygefraværet. Indsatserne omkring nedbringelse af sygefraværet foregår i tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, arbejdsmiljøgrupper, MED-systemet og forvaltningen. Sygefraværet bliver forebygget gennem åben dialog og det gode arbejdsmiljø. Ledelsen som omdrejningspunkt

God ledelse er væsentlig for at nedbringe sygefraværet og for at fastholde et lavt niveau. Skoleafdelingen har derfor stort fokus på, at lederne systematisk ved hjælp af 1-5-10-modellen sikrer en god sygefraværshåndtering. 1-5-10-modellen er integreret på alle skoler, hvilket betyder, at medarbejderne bliver kontaktet af lederen på 1., 5. og 10. sygedag. Dette er medvirkende til at sikre en ensartethed omkring sygemelding på skoleområdet. Sygefravær er således fortsat en del af skolelederens resultatkontrakt, da det primære ansvar for håndteringen af sygefraværet ligger hos lederen. Det er ligeledes skolelederens ansvar at afholde sygefraværs- og omsorgssamtaler, samt at støtte eventuelle langtidssygemeldte i gradvist at vende tilbage til arbejdet. Social kapital på arbejdspladsen

En lav social kapital på arbejdspladsen kan være forbundet med øget sygefravær. Oplevelsen af tillid, retfærdighed og et godt samarbejde er derfor afgørende for at præstere, både som ledere og medarbejdere. Skoleafdelingen har derfor ligeledes fokus på at højne den sociale kapital på skolerne.

Kvalitetsrapport 2013

En højere social kapital giver en højere kvalitet i opgaveløsningen. Social kapital er på samme måde som sygefraværet en del af skolelederens resultatkontrakt. Sundhedsfremme forebygger sygefravær

Sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet og er mindre syge. Derfor er arbejdet med sundhedsfremme et vigtigt forebyggende initiativ. Det langsigtede forebyggende sundhedsarbejde skal sikre, at Skoleafdelingen fremadrettet kan opnå og fastholde et lavt sygefravær. Sundhedsordning, rygestopkursus og uddannelse af sundhedsambassadører er tilbud, medarbejderen kan benytte sig af. Alle skoler i Odense Kommune er så småt ved at være arbejdsmiljøcertificeret. Certificeringen skaber ligeledes en systematik omkring hele arbejdet med nedbringelse af sygefraværet.

Elevernes fravær Tabel 3 viser elevernes sygefravær og elevernes ulovlige fravær i de seneste to skoleår sammenlignet med snorhøjden. Snorhøjden for elevernes sygefravær er fastsat på samme vis som snorhøjden for medarbejdernes sygefravær. Snorhøjden vil i 2015 være 5,8 dage. Snorhøjden for det ulovlige fravær er sat til 0, da ulovligt fravær ikke accepteres. I tabel 3 ses det, at elevernes sygefravær ligger på niveau med snorhøjden, og er højere end i foregående skoleår, ligesom at sygefraværet i specialdelen både er over snorhøjden og gennemsnittet fra sidste år.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Tabel 3: Elevernes fravær Elevernes fravær

Skoleåret 2011/12

Skoleåret 2012/13

Snorhøjde

Almendelen

Specialdelen

Almendelen

Specialdelen

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev

5,7 dage

7,4 dage

6,3 dage

8,0 dage

6,3 dage**

Det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev *

1,3 dage

2,7 dage

1,2 dage

3,2 dage

0,0 dage***

* **

Det skal bemærkes, at skolerne har forskellige opgørelsesmetoder i forhold til det ulovlige fravær. Snorhøjden er skolernes gennemsnit fra skoleåret 2008/09, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 5,8 dage. *** Snorhøjden er sat til 0, da ulovligt fravær ikke er acceptabelt.

Dette er ikke tilfredsstillende, og det er fortsat vigtigt at følge udviklingen i sygefraværet tæt. I forhold til det ulovlige sygefravær er både almendelen og specialdelen over snorhøjden, hvilket ej heller er tilfredsstillende. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at ulovligt fravær ikke vil forekomme. Skolerne arbejder ihærdigt på at nedbringe sygefraværet og det ulovlige fravær blandt eleverne. To skoler går i skoleåret 2013/14 i gang med et lille projekt sammen med repræsentanter fra Børn- og Familieafdelingen med henblik på at afdække gode erfaringer i forhold til indsatser til sårbare unge. Der skal bl.a. arbejdes med en kontaktlærerordning. Ofte er et af de første tegn på, at børn og unge

ikke trives, et øget fravær, og det kan være meget svært at få disse unge i skole, hvis de har det svært. Dette arbejde kræver ofte et tværfagligt samarbejde. Projektet tænkes ind i implementeringen af strategien for udsatte børn og unge. Andre skoler har vedtaget konkrete principper for håndtering af fravær, som er udsendt til forældrene. Det er vigtigt at se fraværstallene som en del af den store pallet, der er af værdifuld viden om elevernes sundhed og trivsel. Skolesundhedsprofilerne viser heldigvis, at de fleste børn er glade for at gå i skole, og netop skolesundhedsprofilerne vil være et vigtigt værktøj i det fremadrettede arbejde med at nedringe elevernes fravær.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

SKOLERNE I TAL Tabel 4: Folkeskolerne i Odense Kommune Antal skoler

Antal elever

Almenskolerne

16.525

Specialskolerne

945*

I alt

17.470

* Inklusiv elever på almenskoler der løser entreprenøropgaver for Skoleafdelingen i forhold til elever med særlige behov. Derudover indgår elever fra andre kommuner end Odense også i tallet.

Odense Kommune har 36 folkeskoler med ca. 17.500 elever. Tabel 4 nedenfor viser de væsentligste faktaoplysninger om de 36 folkeskoler i skoleåret 2012/13.

Ud over de ca. 17.500 elever i Odense Kommunes folkeskoler er der ca. 3.900 elever, der går i en af de 18 privatskoler i Odense Kommune.

Tabel 5: Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdstid Procent af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning *

Skoleåret 2009/10

Skoleåret 2010/11

Skoleåret 2011/12

37,8 %

38,5 %

39,2 %

Skoleåret 2012/13

38,5 % ***

Snorhøjde

40 % **

* En teknisk årsag i administrationssystemet, der registrerer procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning kan medføre en lidt lavere talværdi. Hvis en lærer har en resttid, der udgør mindre end én ugentlig lektion, så bliver det ikke registreret i administrationssystemet. Derfor er der principielt mange resttimer, der går ”tabt” i administrationssystemet – det er dog vigtigt at pointere, at timerne i praksis er der og anvendes. ** Snorhøjden er 40 %, da en tidligere byrådsbeslutning fastlægger, at lærerne skal undervise i gennemsnit 22,5 lektioner pr. uge i 40 skoleuger. Tallet er beregnet ud fra en nettoarbejdstid på 1672,4 timer/år og kan derfor ikke umiddelbart benchmarkes med tal fra UNI•C, da deres tal er beregnet ud fra en bruttoarbejdstid på 1924 timer/år. *** I skoleåret 2013/14 er man gået tilbage til arbejdstidsaftale 05, og procentdelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er igen steget. Fra skoleåret 2014/15 vil der komme en ny arbejdstidsaftale.

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Tabel 6: Planlagte timer Skoleåret Minimums- Det vejledende 2011/12 timetallet timetal Gennemsnitligt antal planlagte timer* i barnets samlede skolegang (1.-9. klasse)

Almenskoler

Specialskoler

Skoler til og med 9. klasse

7.470

6.900

7.470

Skoler til og med 6. klasse

4.680

4.380

4.680

Skoler til og med 9. klasse

7.470

6.900

7.470

* I skoleåret 2010/11 bevilgede Odense Byråd 14 mio. kr. så alle skoler kunne tilbyde det vejledende timetal. Denne bevilling er sidenhen blevet fastholdt. Der skal dog gøres opmærksom på, at skolerne på mange områder er reduceret budgetmæssigt, hvorfor det kan være vanskeligt for skolerne at læse det vejledende timetal.

Tabel 7: Undervisningsmidler Skoleår

Afholdte udgifter Almentil underdelen visningsmidler sidste regnskabsår Speciealpr. elev delen

2008/09

2009/2010

2010/2011

2011/2012

2012/13

1.431 kr.

1.384 kr.

1.479 kr.

1.280 kr.

1.429 kr.

4.327 kr.

3.186 kr.

4.013 kr.

3.873 kr.

3.758 kr.

Tabel 8: Elever i SFO Skoleår 2012/13 Andel af almenelever (0.-3. klasse) der går i SFO*

88,0 %

* Det skal bemærkes, at heldagsskolerne er inkluderet i tallene, hvilket betyder, at procenttallene bliver lavere, end hvis heldagsskolerne ikke var inkluderet.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

Tabel 9: Elever og klasser Fakta om undervisningen i almendelen Antal elever Gennemsnitlig antal klasser pr. årgang

Skoleår 2008/09

2009/10

2010/2011

2011/2012 2012/2013

17.255

17.123

16.901

16.568

16.525

2,4

2,1

Tabel 10: Elever, klasser og lærere Fakta om undervisningen i almendelen

Gennemsnitligt antal klassetrin inklusiv 0. klasse Klassekvotient Antal lærerårsværk ** Antal elever pr. lærerårsværk Afholdte udgifter pr. elev Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog * * Angiver de, der periodevis har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. ** Inklusiv børnehaveklasseledere.

Kvalitetsrapport 2013

Skoleår 2010/11

2011/12

2012/13

19,5

20,9

20,6

1.426,4

1.479,3

1.342,82

11,2

12,3

50.799 kr.

49.763 kr.

48.796 kr.

2.066

2.186

2.216

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden Tabel 11: Elever Fakta om undervisningen i specialdelen

Skoleår 2012/13

Antal elever

945

Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder

418

Antal elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

315

Antal elever med sociale og emotionelle udviklingsbehov

115

Antal elever med specifikke vanskeligheder

Andel af elever fra Odense Kommune Klassekvotient Afholdte udgifter pr. elev

85 % 7,7 254.376 kr.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

SKOLEBESTYRELSERNES KOMMENTARER Skolebestyrelserne kan tilkendegive deres holdning til kvaliteten i skolen på to niveauer: Dels indgår skolebestyrelsernes kommentarer som en del af skoleledelsens egen kvalitetsvurdering af de enkelte skoler. Dels har skolebestyrelserne mulighed for at kommentere den samlede kvalitetsrapport for alle skolerne. I år har kun fire skolebestyrelser valgt at benytte sig af sidstnævnte mulighed. I et forsøg på at gå nye veje har Skoleafdelingen i år taget initiativ til et høringsmøde om kvalitetsrapport 2013. Høringsmødet blev tænkt som et supplement til den traditionelle høringsprocedure, hvor skolebestyrelserne kan kommentere på kvalitetsrapporten. Høringsmødet blev desværre ikke afholdt på grund af for få tilmeldinger. Nedenfor gives der en opsummering af, hvad skolebestyrelserne generelt har hæftet sig ved i skoleåret 2012/13. Opsummeringen er både baseret på skolebestyrelsernes kommentarer til kvaliteten på egen skole samt kommentarerne til den samlede kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapport 2013

Skolebestyrelsernes kommentarer varierer meget i form og indhold, og derfor viser opsamlingen nedenfor bredden i de forhold, som de enkelte skolebestyrelser har vurderet særligt væsentlige.

Kvalitetsrapporten indeholder positive fremadskuende visioner… ”Folkeskolen er i udvikling – både på det faglige og det sociale plan. Eksempler som mere inddragelse af pædagoger i undervisningen, mere fleksible strukturer på undervisningen i form af eksempelvis øget fokus på holddannelse, samt øget fokus på at uddanne personalet til at løse inklusionsopgaven er alle positive og fremadskuende”.

… Som bliver svære at realisere med de givne økonomiske rammer ”Det er helt uforståeligt, at det samme byråd, der har vedtaget planen for udviklingen af folkeskolen i Odense, kan forestille sig at gennemføre så voldsomme besparelser i størrelsesordnen af 200 millioner kroner på Børne- og Ungeområdet”. ”Vi mener som skolebestyrelse, at det er urimelige arbejdsvilkår, der tilbydes skolens personale, når det på én og samme tid skal leve op til skolepolitikken, samtidig med at vilkårene forringes så voldsomt”.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

”De seneste års besparelser har sat skolen under et så voldsomt pres, at skolebestyrelsen anser skolens eksistensgrundlag for alvorligt truet”. ”For nuværende er det kun muligt at initiere kortsigtede initiativer, idet ressourcetilgængeligheden bare et halvt år frem er vanskelig at vurdere”. ”Odense Kommune ligger i forvejen langt under de andre kommuner i 6-bysamarbejdet i forhold til forbrug af midler på undervisningsområdet”.

Den Sammenhængende Skoledag ”Det er positivt, at DSS nu er en del af hele Odenses skolevæsen. Arbejdet med DSS og samarbejdet internt mellem lærere og pædagoger og eksternt med andre aktører, glæder bestyrelsen sig til at følge”. ”DSS er rigtigt spændende og giver vores hverdag nogle andre muligheder, end dem vi kender i dag – man kan dog være bekymret på SFO’ens vegne, da forældrene skal betale mere for mindre”.

Inklusion ”I en tid med besparelser er det vigtigt, at der ikke sker en ”afspecialisering”, da nogle elever fortsat har brug for specialiserede tilbud for at blive inkluderet”.

”(øget) inklusion ligner en umulig opgave med de budgetter, der er i dag. De kraftige besparelser forringer mulighederne for at sikre en differentieret undervisning og muligheden for at inkludere flere”. ”Inklusion er vigtig, men Odense Kommune skal forpligte sig til at klæde ledelse og lærere ordentlig på, så flere elever kan inkluderes i almendelen. Det er afgørende, at der afsættes ressourcer til opkvalificering af medarbejdere”.

Undervisningsdifferentiering ”Planerne om at sætte fokus på undervisningsdifferentiering er yderst velkomne, og holddeling er et vigtigt redskab hertil. Det er vigtigt, at alle elevgrupper inddrages i undervisningsdifferentieringen”. ”Det er bekymrende, at lærerne ikke har materialer til rådighed til at udføre differentieret undervisning”.

It i undervisningen ”It skal være en fast del af undervisningen, og det er et område, hvor det halter bagud grundet manglende midler”. ”Det er vigtigt, at det digitale område prioriteres via øgede investeringer”.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

”Der ønskes en klar tilbagemelding fra forvaltningen i forhold til, om fremtidens elever skal vænne sig til at komme i skole med et elektrisk penalhus”.

Og alt det andet ”Selv lærere kan miste pusten, og den evigt omskiftelige hverdag, skabt af embedsværk og politikere, er ikke holdbar i længden. Der henstilles til at give lærerne arbejdsro”. ”Der er store forventninger og tillid til, at etableringen af ledelsesteam på tværs af afdelinger vil bidrage positivt til etableringen af velfungerende børne- og ungemiljøer”. ”Ift den nye specialundervisningsmodel er det problematisk, at nogle få forholdsvis tilfældige faktorer kan få så kraftig indflydelse på en skoles drift”.

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapporten på godt og ondt ”Generelt er kvalitetsrapporten interessant læsning, der på godt og ondt beskriver folkeskolen som den ser ud i dag”. ”Det er en vanskelig opgave at kommentere på indholdet i kvalitetsrapporten”. ”Skoleafdelingen bør indtænke en ny og mere effektiv måde at arbejde med kvalitetsrapporten på – eksempelvis ved øget brug af kontaktudvalget, indfører rotationsordninger, laver en ”pixi-version” af kvalitetsrapporten samt skære ned på skolernes afrapportering til Skoleafdelingen”. ”Ros til kvalitetsrapporten – den er præcis, uden ynk og giver stof til eftertanke”.

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

ORDLISTE Cooperative Learning. CL er en overordnet betegnelse for en undervisningsform, hvor eleverne på både forpligtende og engagerende måder arbejder sammen med hinanden i læreprocesserne. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læringsprocesserne, og at hver eneste elev deltager aktivt i disse læreprocesser. De fire bagvedliggende principper i alt CL-arbejde er: samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse. Didaktik. Didaktik er overvejelser over undervisningssituationen, planlægningsovervejelser, der går forud for undervisningssituationen og evalueringer, der ligger efter og danner baggrund for de videre planlægninger. Inklusion – inkluderende læringsmiljøer. Inkluderende læringsmiljøer er kendetegnet ved at alle børn og unges adgang til og deltagelse i udviklende og motiverende læringsfællesskaber. Inklusion hviler både lokalt og nationalt på et ønske om, at så mange børn og unge som muligt indgår i sociale og faglige fællesskaber, der er kendetegnet ved mangfoldige udviklingsmuligheder. Målet er, at alle børn og unge får udnyttet og udviklet deres viden, kompetencer og ressourcer og dermed oplever, at deres aktuelle og fremtidige handle- og valgmuligheder udvides.

Læremidler. Læremidler er mange ting. Alt fra søpindsvin til computere og interaktive whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen, så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør, om noget er et læremiddel. Læring. Læring er de processer, der finder sted i eleven. Plan T. Et projekt hvis hovedformål er at sætte skub på unges læseudvikling. Unge som på trods af flere års specialindsatster alligevel ikke har opnået en tilstrækkelig læsekompetance tilbydes et forløb på Plan T. Projektets hovedindhold består i en måneds ophold på en lejerskolekoloni, hvor der arbejdes intensivt med læseindlæring og udvikling af personlig kompetancer. Pusterummet. Et alternativ tilbud til den almindelige folkeskole for elever mellem 12 og 15 år i region Tarup i Odense. Tilbuddet er til elever, som typisk er kommet i en vanskelig social og/eller faglig situation, hvor det ikke længere kan overskue at deltage i klassen eller på anden vis er i risiko for at blive maginaliseret.

Undervisning. Undervisning er de aktiviteter, som læreren har planlagt og tilrettelagt for eleven.

Kvalitetsrapport 2013

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test parathed

ORDLISTE Ungedidaktik. Didaktik er overvejelser over undervisningssituationen, planlægningsovervejelser, der går forud for undervisningssituationen og evalueringer, der ligger efter og danner baggrund for den videre planlægning. Med ungedidaktik menes didaktik rettet mod undervisningen af unge. Undervisningsdifferentiering. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varie-res, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Kvalitetsrapport 2013

børne- og ungemiljøer mobilitet ungdomsuddannelser ervisningen motivation sammenhængende skoledag snorhøjden

sundhed afgangsprøver udfordringer bevægelse faglighed kvalitet i unde læringsmiljøer nationale test kvalitet i unde bevægelse udfordringer afgangsprøver sundhed

KVA L ITETSRA P P O RT

parathed

2013