Af Louise Mercedes Frank
Backpackere i den tredje alder:
Lis og Asger rejser ud af komfortzonen 7 kilo hver. Så meget bagage havde Lis Grünfeld og Asger Kjærsgaard med, på deres seneste rundrejse i Asien + Kina og Japan, der varede fire en halv måned. De rejste ud 29/12 og vendte først retur til Danmark i begyndelsen af maj i år. Jeg møder parret i deres hus i Nerja. 32 LA DANESA JULI 2017
”Vi købte huset her i ’11 for at have et sted at tilbringe vintrene. Det hyggede vi os med nogle år, men så blev udlængslen igen for stor, og der måtte ske noget,” fortæller Lis entusiastisk. ”Der er gået 10 år siden vores sidste rundrejse i Asien, så meget havde ændret sig,” siger Asger, og parret taler nærmest i munden på hinanden i deres iver for at fortælle om rejsen.
Lis har været forstanderinde på en skole, Asger har haft adskillige forskellige spændende karrierer, bl.a. har han arbejdede for Dansk Flygtningehjælp i den periode, Danmark modtog mange Vietnamesiske flygtninge, hvorfor den del af rejsen, der foregik i Vietnam, gjorde særligt indtryk på både Lis og Asger.