Forside: Anders Møller med valgfagkor Foto: Bitten Bagger
MIE RANK BRUNBERG FRA DE 5 MUSIKDAGE 2024
Foto: Thomas Juul
ER DE MON KLÆDT
ORDENTLIGT PÅ?
LÆS LEDEREN
SIDE 5
’SANG OG MUSIK’ SOM SKOLEFAG – ET SKRIDT PÅ VEJEN
LEA WIERØD BORČAK OG
KATRINE FRØKJÆR BAUNVIG
HAR SKREVET EN REPLIK
TIL SUSANNE SKOV
SIDE 6
DET GODE FÆLLESSKAB
HANDLER OM, AT INDIVIDET
KENDER SIN ROLLE I DEN
STØRRE SAMMENHÆNG
INTERVIEW MED HENRIK BAY HANSEN
OM FÆLLESSKAB I MUSIK
SIDE 28
FÅ ET KURSUS OM MORGENSANG MED MIDLER
FRA MORGENSANGSPULJEN
SIDE 34
DE BEDSTE SANGE TIL
SKOLERNES SANGDAG 2025
LÆS OM PERSONEN OG
HISTORIEN BAG 3 AF DE NYE SANGE
SIDE 16
SANGENS VERDEN ÅBNER DØRE
OM UNDERVISNINGSFORLØB TIL SKOLERNES SANGDAG
SIDE 22
EU SANGBOGEN – OG LYDEN AF DE ANDRE
JEPPE MARSLING FORTÆLLER
OM DEN NYE BOG
SIDE 36
SAGDE DE VIRKELIG DET?
BODIL GORMSEN HAR ENDNU
ENGANG FUNDET CITATER OM
MUSIKFAGET I FOLKESKOLEN
SIDE 42
MUSIKLOKALET – MUSIKLÆRERENS PODCAST
DENNE GANG OM
MUSIK SOM FÆLLESSKAB
SIDE 46
MIX Abonnement
Oplev en VERDEN til forskel med både analoge og digitale undervisningsmaterialer!
morgensangiskolen.dk
MUSIKLOKALET
er MUSIKLÆRERENS podcast
Søg på MUSIKLOKALET på din gængse podcasttjeneste, eller brug
QR-kode eller link: pod.link/1639344650
Som MIX abonnent får du:
Frit valg af 4 nye bøger
Adgang til digital sangbank
Altid 50 % på lagerførte bøger uanset antal (Dansk Sang/Morgensangbogen: 25 %)
Et abonnement tegnes til skolen, hvilket giver alle ansatte mulighed for at anvende bøger, sangbank og rabatter
LÆS MERE: dansksang.dk/mixinfo
dansksang.dk
Er de mon klædt ordentligt på?
TANKER PÅ DENNE SIDSTE FREDAG I NOVEMBER
OG ET NYTÅRSFORSÆT I VORES LOKALE MUSIKLÆRERFORENING.
I skrivende stund står december måned og ’banker på’. På min arbejdsplads er den egentlig nem at gå til. Jovist er der mange arbejdsopgaver som musiklærer, men alt er sat i system – kulturen er grundlagt igennem mange år: Luciaoptog med 1. årgang, morgensang i kirken hver fredag, optræden med 3. klasses blæseorkester og vores tre valghold, som spiller til juleafslutningen … Der er ingenting, som skal ’opfindes’ – det er bare at gå i gang med at øve!
Netop i dag har jeg også sagt farvel til mine to studerende. I seks uger har de overtaget musikundervisningen på 4. og 5. årgang + 7. og 8. valghold.
Det har været en gave at have dem her på skolen. De har arbejdet med relationer, klasserumsledelse og differentiering i musikundervisningen. Hvor er det underligt at se dem ’bøvle’ med noget, som i min verden er nemt – noget, som efter 25 år som musiklærer sidder på rygraden. Men hvor er det svært at vejlede dem i, hvad de skal gøre for at få det flow, der gør, at musiktimerne flyder let – at det enkelte barn, at klassen som helhed, er i zonen for nærmeste udvikling og føler sig trygge i at lære det, fagmålene foreskriver.
Jeg har gransket min hjerne, prøvet at sætte ord på praksis og teori bag min undervisning.
MEN – heldigvis har jeg haft hjælp på vejen med de studerende:
Der har været musikkonference for alle studerende i Silkeborg – en tilbagevendende tradition, arrangeret af Musiklærerforeningens pædagogiske udvalg – med masser af inspiration for vores nye kollegaer. Vores kommune har haft sit årlige netværkskursus med fokus på indskoling og valghold. Vores lokale musiklærerforening har afholdt kursus med overskriften ’Det de unge vil ha’’, hvor de gode arrangementer og musikken på mellemtrinnet var i fokus.
Alligevel sidder jeg her og tænker: Hvad skal der blive af mine to studerende – og alle de andre studerende, som, om et halvt år, skal ud i den virkelige verden på en skole? Er de mon klædt ordentligt på? Er der nogen, som hjælper dem, når tingene er svære?
Det spørgsmål har vi også diskuteret i vores lokale musiklærerforening – og lige nu er vi meget optaget af at hjælpe med at etablere lokale netværk i de kommunale områder. Tænk, hvis vi som musiklærere kunne mødes i et lokalt netværk, tale om de ting, der optager os, synge en god morgensang, spille et godt sammenspilsnummer, danse, arbejde med komposition eller sangskrivning –bare inspirere hinanden.
Jeg er ikke sikker på, at denne opgave – dette nytårsforsæt – er nemt. Men vi arbejder videre med god energi.
Godt nytår 2025 til alle i musikken.
’Sang
og musik’ som skolefag
– et skridt på vejen
SEPTEMBERS UDGAVE AF ’MUSIKLÆREREN’ BRAGTE EN ARTIKEL AF LEKTOR OG FORMAND FOR LÆRERUDDANNELSENS MUSIKLÆRERFORENING SUSANNE SKOV, DER ARGUMENTEREDE IMOD DEN ÆNDRING AF MUSIKFAGETS NAVN, SOM ER BLEVET FORESLÅET AF SANGENS HUS, CENTER FOR GRUNDTVIG FORSKNING, FORENINGEN ALLE KAN SYNGE, MUSIKLÆRERFORENINGEN OG FORLAGET DANSK SANG. DETTE ER EN REPLIK TIL DE AF SUSANNE SKOV FREMSATTE SYNSPUNKTER.
Af Lea Wierød Borčak, seniorforsker og leder af Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet og Katrine Frøkjær Baunvig, professor og leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet
ER SANG I SKOLEN SVÆKKET?
Susanne Skov forholder sig tvivlende til, om der overhovedet er tale om, at sang i skolen er blevet svækket gennem tiden, og efterlyser konkrete undersøgelser, der viser det. Det turde dog være et åbenlyst tegn i sig selv, at sangfaget forsvandt midt i forrige århundrede. Sangs reduktion fra et selvstændigt fag til et delemne af musikfaget har selvfølgelig haft konsekvenser for, hvor meget sang fylder i skolen. Siden 1975 har sang blot været én blandt mange andre aktiviteter, der skal nås i løbet af en musiktime. Blandt andet rytmisk musik og sammenspil, som lader til at fylde mere og mere. Det er i hvert fald vurderingen fra flere kendere af feltet, herunder Musiklærerforeningens formand Karen Johansen. Men det er jo rigtigt, at så længe dette ikke er blevet empirisk undersøgt, forbliver snakken ord mod ord.
Men vi har faktisk nogle håndfaste data. I 2022 gennemførte mine kolleger og jeg på Enhed for Sangforskning en spørgeskemaundersøgelse af danskernes syngekultur, hvor vi spurgte et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning (2031 danskere) til deres syngevaner og -holdninger. Selvom undersøgelsen rettede sig mod voksne, kan den også vise noget om skolesangens udvikling. Vi spurgte nemlig bl.a. til folks erindring om, hvor meget de har sunget i deres barndom i forskellige kontekster såsom skolen.
I disse data kan vi se en klar tendens til, at jo ældre man er, jo mere har man sunget i skolen. Danskere over 65 år er således væsentligt mere tilbøjelige end gennemsnittet til at huske deres skoletid som fuld af sang. Omvendt er danskere mellem 18 og 34 år væsentligt mindre tilbøjelige end gennemsnittet til at sige, at de ofte sang i skolen. Blandt de over 65-årige er det også meget færre end gennemsnittet, der siger, at de sjældent sang. Grafen på næste side viser, hvad forskellige aldersgrupper svarer på spørgsmålet ”Tænk tilbage på din opvækst indtil du var 15 år. Hvor ofte sang du sammen med andre i skolen?”
Med andre ord: Danskernes erindring om deres skoletid tegner et billede af, at skolesangen har lidt et knæk efter cirka 1970. I betragtning af netop den tids skepsis og modstand overfor ’borgerlige’ dyder som fællessang er det ikke så underligt. Men det er værd at bemærke, at tendensen ikke har rettet sig op senere. De yngste respondenter i undersøgelsen gik ud af grundskolen omkring 2020. Det er også værd at hæfte sig ved, at skolesangen netop begyndte at dale samtidig med, at sangfaget blev lavet om til et musikfag. Flere musik- og skoleforskere har påpeget, at der netop fra omkring dette tidspunkt, altså i 1970’erne, skete en omkalfatring af skolesang fra en del af en almen hverdagskultur på skolen til en specialiseret
Sang (musik) Musik
Sang og musik
Sang
TÆNK TILBAGE PÅ DIN OPVÆKST INDTIL DU VAR 15 ÅR. HVOR OFTE SANG DU SAMMEN MED ANDRE I SKOLEN?
musikalsk disciplin1. Der er grund til at antage, at det samme stadig er tilfældet – i hvert fald hvis vi ligner vores norske naboer. Her har en stor undersøgelse netop påvist, at især for udskolingens vedkommende er sang ved at blive til en speciel, ’optrædelsespræget’ aktivitet, man udøver ved særlige lejligheder – ikke en naturlig del af hverdagen2 Den positive side af historien er selvfølgelig, at på trods af forskellene ser det ud til, at sang i skolen har forekommet ret hyppigt for alle aldersgrupper. Undersøgelsen viser dermed, at skolen er en af de vigtigste arenaer for sangsocialisering; skolen er det sted, hvor alle børn og unge uanset baggrund kan møde sang og blive dannet til at synge. Hvis vi gerne vil leve op til vores selvbestaltede titel som ’et syngende folk’, er skolen derfor central for at fastholde syngedannelsen.
SANGFAGET ER MUSIKFAGETS MOR
Skovs argument går tilsyneladende ikke kun på, at sang allerede nyder en fremhævet plads i musikfaget; hun hævder samtidig, at sang faktisk ikke fortjener speciel fremhævelse på bekostning af andre dele af musikfaget. Skov spørger nemlig: Hvad med alle de andre indholdsområder, som musikfaget er forpligtet på? Tanken er, at sangdelen af musikfaget ikke bør tilrane sig en førerposition over fagets andre dele. For Skov ville det svare til, at vi omdøbte andre fag til fx ’brøker og matematik’ osv. Vi kunne altså ifølge denne tankegang lige så godt have foreslået at omdøbe faget til ’xylofon og musik’.
”Al sang er musik, men ikke al musik er sang”, siger Skov. Og det virker jo indlysende i dag. Men problemet med dén opfattelse er, at den er langt fra et naturgivent faktum; tværtimod er den historisk og kulturelt specifik. Den
1 Se fx: Marstal, Henrik. 2006. ’Sange fra glemmebogen – eller huskekager fra fortiden? Forvaltninger af traditionelle sangrepertoirer i dansk rock omkring årtusindeskiftet.’ København: Københavns Universitet (ph.d.-afhandling); Bach-Nielsen, Carsten. 2023. ’Kirkehistorie – folkesag og skolesag. Ti kapitler om erindring og historiebrug.’ København: Eksistensen.
2 Se Balsnes, Anne Haugland et al. 2024. ’Singing for Singing’s Sake? Community Singing in Norwegian Schools.’ The Oxford Handbook of Community Singing, Oxford University Press, 2024.
3 Tomlinson, Gary. 2012. ’Musicology, Anthropology, History.’ I The Cultural Study of Music: a Critical Introduction, 2nd ed., red. Martin Clayton, Trevor Herbert og Richard Middleton, 59–72. New York: Routledge
Illustration: Lise Glindvad
Gennemsnit
”HVOR OFTE SANG DU SAMMEN MED ANDRE I SKOLEN?”
KURVEN VISER ANTAL SVAR FOR HVER ALDERSGRUPPE I PROCENT (STIPLET LINJE = GENNEMSNIT). SJÆLDENT/MEGET
amerikanske musikforsker Gary Tomlinson forklarer, at går vi blot et par århundreder tilbage, var ’sang’ den overrækkende kategori; musikkens ophøjelse til overordnet kategori var ideologisk motiveret af ønsket om at ophøje europæisk musik over andre folkeslags3. Faget ’musik’ er så langt fra noget uskyldigt eller naturgivent. Det er en konstruktion. Endda en ret sen konstruktion. I skolens historie skal vi blot et halvt århundrede tilbage, før det var indlysende for de fleste, at sang var sit eget, selvstændige fag.
Det er tankevækkende, at vi på så kort tid har vænnet os til, at faget ’musik’ må og skal være den overordnede kategori i en sådan grad, at vi slet ikke kan forestille os, at det kan være anderledes. Tidslinjen i begyndelsen af artiklen her visualiserer, hvor ukontroversielt vores forslag er i et historisk perspektiv. I en periode på 161 år – altså i langt størstedelen af fagets historie – var ’sang’ den overordnede kategori. Skulle det virkelig i løbet af de sidste små 50 år være blevet fuldstændig utænkeligt, at sang kan være et eget fag?
Dette historiske argument afvises en kende hurtigt hos Skov. Hun skriver, at det ikke er et argument i sig selv, at faget tidligere hed ’sang’, fordi sangen dengang var ”rettet mod en kristen og national dannelse”. Men hvorfor skal tidligere tiders pædagogiske retninger og formål ligge sang-
Gennemsnit
”… jo ældre man er, jo mere har man sunget i skolen.
”Vi, der har fremsat forslaget, frygter, at syngedannelsen glemmes og taber terræn, fordi det ikke har samme ’glimmer’ over sig som andre ’moderne’ musikformer.
faget som sådan til last? Hele skolen havde jo tidligere til formål at danne gode kristne og nationale borgere. Det får os ikke til at tvivle på folkeskolen som idé, selvom vi har nogle ret anderledes pædagogiske idéer i dag. Hvis vi dementerer sang som fag, blot fordi fordums sangpædagogik ikke er ældet med ynde, så smider vi barnet ud med badevandet. Sang er den mest universelle musikalske udtryksform, der findes – vi kender ingen kulturer, der ikke har sang. Det ville derfor være både ironisk og bedrøveligt at nedprioritere sang, blot fordi den også tit har været spændt for den nationalistiske vogn.
Sangfaget har altså en længere historie end musikfaget, og det gælder i øvrigt både i og udenfor Danmark. For selvom faget, som Skov påpeger, også hedder musik i vores nabolande, så hed faget også hér ’sang’, før musikfaget blev indført. I Norge havde man således ’sang’, i Sverige ’sång’ og i Tyskland ’Gesang’ på skoleskemaet fra 1800-tallet og frem til et godt stykke inde i det 20. århundrede, præcis som i Danmark. Musikfaget var en senere opfindelse.
Selv hvis vi tager udgangspunkt i vores nuværende, tidsbestemte og kulturelt specifikke musikbegreb, kan man rejse spørgsmålet, om det er den mest hensigtsmæssige ramme om et fag til skolebørn. Skov spørger selv, ”om det overhovedet kan lade sig gøre at give eleverne det brede kendskab til musik, som faghæftet lægger op til”. Det er et velplaceret spørgsmål: Er der simpelthen proppet for meget ind i musikfaget, som i dag principielt rækker lige fra at spille amerikanske popnumre til at synge ældre danske salmer og sange? Og er det ikke klart, at med så bredt et musikbegreb vil der blive lagt vægt på visse dele
på bekostning af andre i musiktimen? Vi, der har fremsat forslaget, frygter, at syngedannelsen glemmes og taber terræn, fordi det ikke har samme ’glimmer’ over sig som andre ’moderne’ musikformer. Folkeskolen.dk udgav i maj 2024 en artikel om vores forslag om navneændringen. I kommentarsporet til dén artikel berettede en musiklærer, hvordan hans elever altid spørger: ”Må vi spille instrumenter?” De har en illusion om, at de kan blive store musikstjerner af at gribe en guitar. Samme lærer fortsætter: ”Når jeg tænker tilbage, så er det vildt, hvor mange elever jeg har dresseret til at spille ’Summer of 69’ og ’Highway to Hell’ […] Men der er ikke kommet en eneste musiker ud af det. Jeg er i dag vældig i tvivl om, hvad jeg i grunden har opnået ved at dressere børn i musiklokalet.”4
Både danske og udenlandske musikpædagoger har fremsat lignende betragninger: At musikfaget bliver mere og mere performance-orienteret. Børn og unge i dag er vant til, at musik er noget, de særligt dygtige står på en scene og optræder med. Det fællesskabsdannende, inkluderende element – som er sangs oprindelige formål, ifølge adskillige musikantropologer, sociologer, arkæologer mfl. –forsvinder nemt i den ramme. Samtidig er musik jo i dag tilgængelig med ét klik, og derfor er børn og unge vant til, at musik er en forbrugsvare. Den aktivt udøvende del, hvoraf sang er den mest naturlige og grundlæggende, er truet.
ORDET SKABER, HVAD
DET NÆVNER
Det er på den baggrund, forslaget om at få ’sang’ tilbage i musikfagets navn skal ses. Det vil være et incitament til at genfinde sangs centralitet i musikfaget. En centralitet, der tidligere var indlysende. Sang er grundstenen i musik
4 Aisinger, Pernille. 2024. ’Opfordring til fagplansarbejdet: Giv musik-faget et nyt navn.’ i Folkeskolen.dk
som det oprindelige og mest grundlæggende musikinstrument; vi er alle født med en stemme, ikke med en guitar eller en xylofon. Samtidig er stemmen meget mere end et musikinstrument: Stemmen er en af de vigtigste måder, vi er i verden på. At få et sundt og godt forhold til stemmebrug burde derfor være en dannelsesmæssig grundsten. Det får man bl.a ved at træne sangstemmen, lære sund kropsholdning, lære stemmens forskellige klange og at vænne sig til at klinge sammen med andre, ikke mindst i flerstemmighed. Det er elementer, som vi, der har fremsat forslaget, vurderer er i fare for at blive klemt i det bredere musikbegreb, hvor popmusik, instrumenter og X-faktorkultur risikerer at løbe med æren.
Skov opfordrer til, at vi hæver blikket og ikke lader ansvaret for sanglig opdragelse ligge på musiklærernes og musikfagets skuldre alene. Vi kunne ikke være mere enige; det er derfor, at Sangens Hus i samarbejde med Phillip Faber, Musiklærerforeningen og Dansk Sang udbyder kurser i morgensangsfacilitering, der retter sig mod alle lærere –ikke kun musiklærere. For sang burde være – og har tidligere været – et redskab i alle læreres værktøjskasse. Det er også derfor, vi ved enhver given lejlighed minder om, at sang er meget mere end musik. Ved at insistere på, at sang udelukkende er et ærinde for musikfaget, lægger vi bånd på sangs alment dannende potentiale. Sang er fx lige så meget historie, samfundsfag, dansk, endda idræt, osv.
Men det kræver, at vi tager hånd om syngedannelsen. Ellers forbliver vi i en ond cirkel, hvor voksne (både forældre og lærere) ikke videregiver en god syngedannelse til børn, fordi de selv mangler den (48 % af danskerne mener
”For
ord skaber, hvad de nævner.
ikke selv, de synger godt – det viste vores tidligere nævnte undersøgelse). Skolen er et oplagt sted at sætte ind dér. Og en indlysende måde at markere og minde os selv om syngedannelsens umistelighed er at få sang-titlen tilbage på skoleskemaet.
Vil et navneskifte på musikfaget løse problemet? Skov er skeptisk. Men i virkeligheden er vi slet ikke enige om, hvad problemet er. Skov efterlyser en opprioritering af alle dele af musikfaget. Vores ærinde er noget andet: En løftelse af sangfagligheden – både inde i og udenfor musikfaget. Og nej – det problem løser vi ikke med et navneskift. Men det er et skridt på vejen, som kan være med til at skabe incitament for at genskabe sangs centralitet i skolen og sikre, at vi ikke glemmer sang. For ord skaber, hvad de nævner.
Uddannelse til organist, kirkesanger og kirkekorleder
Tilmeldingsfrist
1. marts 2025
www.kirkemusikskole.dk
MINDS OF 179 SYNGENDE TEENAGERE
FOR FØRSTE GANG BLEV DER ARRANGERET
KORSTÆVNE FOR VALGFAGSELEVER I AALBORG.
ARRANGERET AF NORMUS, AALBORG KULTURSKOLE OG FORVALTNINGEN BØRN OG UNGE.
EN VIGTIG DAG MED SANG OG FÆLLESSKAB.
Af Bitten Bagger
Foto: Bitten Bagger
”Alle os, der er her i dag, har to ting til fælles: For det første, jeg har valgt musikken, og I har valgt musikken, og for det næste, I har nogle knaldgode musiklærere, der har taget jer med herhen i dag, fordi de har noget for med jer, ligesom jeg har noget for med jer i dag – det bliver så fedt – vi skal synge”. Sådan starter kordagens instruktør Anders Møller sin peptalk til de 179 7.- og 8.-klasses-elever, der er mødt op på Filstedvejens skole i Aalborg til en kordag i musikvalgfagets tegn.
Det er en kold og meget novemberagtig tirsdag. Eleverne, der er kommet fra 12 forskellige skoler i Aalborg, er kommet ind i varmen. De er ret stille og står lidt forsigtigt i små grupper rundt omkring i det store alrum på skolen. Det dirrer dog af spænding, for ingen af dem ved, hvad der sådan rigtig skal ske, og forventningen til dagen er høj, som en elev fra Vestbjerg Skole siger: ”ej, vi er lidt pressede”.
Kordagen for valgfagselever er arrangeret af Normus i samarbejde med Aalborg Kulturskole og Børn og Ungeforvaltningen i Aalborg. Normus sørger for, at skolerne bliver tilmeldt, og står for alt det praktiske. Kulturskolen stiller med et velspillende rockband, som akkompagnerer de syngende teenagere. Forvaltningen betaler instruktørens løn, og således 1-2-3! kom kordagen op at stå. Det samarbejde vil Normus vægte højere fremover.
I løbet af formiddagen kom pædagogisk konsulent Lene Thorhauge fra Børn og Unge-forvaltningen i Aalborg forbi. Lene Thorhauge ønsker nemlig, at Aalborg kommune bliver kendt for musikken, og bakker gerne op om Musiklærerforeningens forskellige kurser. Lene Thorhauge har, som Normus, øje for det fællesskabende, som musikken kan give. Lene Thorhauge falder i snak med Helle Andersen fra Normus, der er primus motor i planlægningen af dagen. Begge parter satser på, at dagen kan blive en årlig tilbagevende begivenhed.
Helle Andersen fortæller, at ideen kom til hende på et bestyrelsesmøde i Normus, hvor snakken faldt på, om Normus skulle udvide sine aktivitetsdage. Overbygningseleverne i folkeskolen har mange dage, der er fyldt med sport, men ingen der er fyldt med musik. I Normus, fortæller Helle Andersen, arrangerer vi kordag og stomp/ dansedag for mellemtrin og indskolingen; så tiden var til, at vi lavede noget for overbygningen.
Helle Andersen fortæller videre, at det var med en vis portion nerver at skulle gennemføre en kordag for valgfagselever. Vi er nemlig meget opmærksomme på, at eleverne er teenagere, ude af deres komfortzone og ikke vant til at synge. Mange musikvalghold består jo af få elever, der helst vil spille instrumenter; så hvordan får man lige dem igennem korsangsdisciplinen – jo! vi laver en kordag for dem. Anders Møller var straks med på ideen. Det var ligeledes en pointe at lave dagen gratis og placere den på en central byskole, så det var nemt for eleverne at komme derhen. Anders Møller understreger, at dagen er en proces, hvor det handler om at have det rart, sjovt og godt med at synge sammen. Det er jo første gang både for mig og for jer (Normus), at vi laver sådan en dag. Det var vigtigt for Anders Møller, at de unge mennesker skulle
”ej,
vi er lidt pressede”
”Hey – når man synger sammen, så hører man sammen, og i dag, venner, der hører vi sammen”
være trygge i selve situation, altså det at stå sammen med 179 andre unge, som de ikke kender, og så synge! Før trivsel er der ikke noget sang, understreger Anders Møller.
Der gik ca. 10 minutter, så fik Anders Møller skabt den proklamerede efterskolestemning. På repertoireret var ’I morgen er der også en dag’ – Andreas Odbjerg, ’Under din sne’ – The Minds of 99, ’Here comes the sun’ – The Beatles og en del af ’Air tonight’ – Benjamin Hav.
Frederikke 8B, Frederikke 8A og Mathilde 8A fra Vestbjerg Skole var meget enige om, at den bedste sang er ’Under din sne’.
De har alle tre valgt valgfagsmusik, fordi de har, som de siger, en fortid med kor og instrumenter. De havde glædet sig til kordagen og siger med meget jysk accent og stort smil på læben, at ”det skal da nok blive hyggeligt”. Deres musiklærer Nikoline Møller fortæller, at hun har 26 elever med i dag og ved, at Anders Møller kan få selv de elever, der ikke gider synge, til at synge. Få flere til at åbne lidt op. Nikoline Møller fortæller ligeledes, at ledelsen på hendes skole bakker 100 procent op om arrangementet.
Musiklærer Tanja Hestbech fra Skipper Clements skole fortæller inden første prøve, at hendes elever og hun selv er spændte på det, at de skal synge med andre jævnaldrene. På hendes valghold er der 2 elever, der synger, og resten bryder sig ikke om det. Så hun håber, at dagen kan give netop den følelse af at turde synge, fordi man
sammen med så mange deltagere kan få følelsen af masser af fed lyd. Hun understreger, at hun personligt syntes, at det var godt valgt med en mandlig instruktør – især fordi fordelingen af hendes elever har en overvægt af drenge.
Så en mandlig instruktør kommer – i dette tilfælde – med en særlig power. Anders Møller kom med power, og med hårdt arbejde kom der mere og mere lyd på sangerne.
En sidegevinst for de fremmødte musikundervisere var, at der var mulighed for at netværke. Flere af de fremmødte kendte hinanden fra Musiklærerforeningens kurser, bl.a. Musik i Nord; men nogle var nye ansigter, som i løbet af dagen fik øjnene op for et fantastisk fælleskab.
Efter frokost blev alle sangere delt op i drenge og piger. Anders Møller ville prøve af, om det kunne betyde, at eleverne sang lidt mere med. Det virkede, og koncerten kl. 15 for forældre og venner blev en succes.
Det var skønt at opleve, at de elever, der havde stået lidt generte og meget rolige fra morgenstunden, nu gav den vaskeægte efterskolegas på scenen. Armene over hovedet. Yes, Yes, fed dag.
Og som Anders Møller sagde til eleverne under en af prøverne: ”Hey – når man synger sammen, så hører man sammen, og i dag, venner, der hører vi sammen – ligesom på en efterskole.”
Minds of 179 elever drog hjem med rytme i kroppen og smil på læben. Vi glæder os til næste år!
Helle Andersen og Anders Møller – det er Helle med de gule sko
Frederikke, Frederikke og Mathilde fra Vestbjerg Skole
Besøg Dansk Sang og Musiklærerforeningen
Stand nr. 3 og 4
Lærfest 25 i Aarhus
Den 2. og 3. april i Aarhus Congress Center
Begge dage fra kl. 9.00 til 16.00
NYT I ÅR
ONSDAG D. 2. APRIL
Kl. 11.00 Fællessang og release af bogpakken 25 på standen
TORSDAG D. 3. APRIL
Kl. 11.00 Fællessang på standen
Musiklærerforeningen har fået deres egen stand lige ved siden af Dansk Sang.
