’LAD VÆRE MED AT TÆL’ TIL FIRE’, ’LAD VÆRE MED AT GØRE, SOM DU PLEJER’, ’GØR
”JEG HÅBER MEGET, AT MUSIKLÆRERNE VIL SPILLE MED OG SE DET SOM EN OPLAGT MULIGHED
Nr. 1 • September 2024 • 76. årgang
MUSIKLÆREREN
ISSN 2597-2731
MUSIKLÆREREN udgives af Musiklærerforeningen musiklærerforeningen.dk
Redaktion: Lars Thor Larsen (ansvarshavende redaktør)
Manuskript: Alle indlæg sendes som e-mail til: Lars Thor Larsen, lars@dansksang.dk
Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og opsigelse af abonnement: admin@dansksang.dk • tlf. 5070 2667
Layout: Lise Glindvad Tryk: DC Norden
Løssalg: Pris kr. 100,- • Tlf. 5070 2667
Annoncering: Info på dansksang.dk/blad
UDGIVELSESPLAN 76. ÅRGANG – 2024/25
Nr. Deadline Udkommer
1 29/7-24 3/9-24
2 30/9-24 12/11-24
3 2/12-24 21/1-25
4 17/2-25 25/3-25
5 14/4-25 27/5-25
Formand i Musiklærerforeningen
Karen Kjær Johansen Enghavevej 4, 3200 Helsinge Tlf. 2062 1658 • karen@musiklaererforeningen.dk
Næstformand i Musiklærerforeningen
Bente Vestergaard
Brunsegårdsvej 33, 5690 Tommerup Tlf. 2217 9669 • bentevestergard@gmail.com
Ind- og udmeldelse af Musiklærerforeningen: musiklærerforeningen.dk
PHILLIP FABER OG KULTURMINISTER
JAKOB ENGEL-SCHMIDT
Foto: Lars Thor Larsen
KULTURMINISTEREN
GIVER 10 MIO. TIL AT BOOSTE MORGENSANG
HVIS HALVDELEN AF MIDLERNE PÅ 10 MIO. GÅR TIL SANGBØGER, SÅ SVARER DET CA. TIL ET KLASSESÆT SANGBØGER TIL ALLE LANDETS GRUNDSKOLER.
FØRST TIL MØLLE … ANSØG MED DET SAMME! TJEK KUM.DK
Musiklærerforeningens forlag dansksang.dk
Lydens Hus, Gammel Kongevej 11, 3. sal, 1610 København Tlf. 5070 2667 • admin@dansksang.dk
Forside: HipSomHap – Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach Foto: Jenny Høilund
MORGENSANG SNART?
DET ER SÅ SKØNT AT MÆRKE, AT MUSIKKEN ER DET, I ER SAMMEN OM! BAG OM DE 5 MUSIKDAGE
TRÆNGER VI I VIRKELIGHEDEN IKKE OGSÅ TIL EN DISKUSSION OM FAGETS INDHOLD OG FAGETS IDENTITET …? ÆNDRING AF MUSIKFAGETS NAVN … ER DET EN LØSNING?
SIDE 26
HUSK LUGTESALT TIL GUITARFUNDAMENTALISTERNE, MEN HI-FIVES TIL IKKE-GUITARISTERNE BOYSENTINGEN – THE PÆDAGOGISKE REDSKAB
SIDE 30
ØJEBLIK, BEVIDSTHEDEN BEGYNDER AT DÆMRE RYTMISK SAMMENSPIL I SKOLEN: ELEVERNES FAVORIT
SIDE 38
LYDEN AF DE 5 MUSIKDAGE MUSIKLOKALET – MUSIKLÆRERENS PODCAST
SIDE 43
BODIL GORMSEN HAR ENDNU ENGANG FUNDET INTERESSANTE UDTALELSER
SAGDE DE VIRKELIG DET?
SIDE 44
Musik af Bodil Heister
Dramatik og bevægelse
Mister Magimuk cd Aktivitetsideer til rytmik, dramatik og bevægelse for børn fra 3-10 år. Pris: 50,- + porto.
Jul på Slottet noder for klaver, kor og orkester Suite på 8 min findes for børneog voksenkor samt orkester: messingkvintet, strygekvartet, skole-salonorkester, brassband, harmoni- og symfoniorkester. Al musikken fra Jul på Slottet kan købes på cd.
H.C. Andersen Sanghæfte Rosenknoppen 10 sange af H.C. Andersen, 1 af Piet Hein, 4 af Sigfred Pedersen. Med klaverarr. og becifring.
Betragtninger af Johannes Møllehave. Pris: 30,- + porto.
H.C. Andersen Korhæfte Rosenknoppen, 6 sange for blandet kor Pris 10,- + porto. bodilheister.dk • bodil@bodilheister.dk
MIX Abonnement
Oplev en VERDEN til forskel med både analoge og digitale undervisningsmaterialer!
Som MIX abonnent får du:
Frit valg af 4 nye bøger
Adgang til digital sangbank
Altid 50 % på lagerførte bøger uanset antal (Dansk Sang/Morgensangbogen: 25 %)
Et abonnement tegnes til skolen, hvilket giver alle ansatte mulighed for at anvende bøger, sangbank og rabatter
LÆS MERE: dansksang.dk/mixinfo
morgensangiskolen.dk dansksang.dk
KLAR, PARAT skal vi have morgensang snart?
SÅ BLEV SKOLEÅRET LANDET RUNDT SKUDT
I GANG. OG MANGE AF LANDETS SKOLER HAR GODE TRADITIONER MED FÆLLESSANG, MORGENSAMLINGER OG MORGENSANG. MEN MANGE SKOLER HAR INGEN ELLER KUN SPORADISKE SANGTRADITIONER. NETOP NU BLÆSER DER POLITISKE VINDE I RETNING AF GRUNDSKOLEN OG DENS SANGTRADITIONER. VI SKAL HAVE MERE SANG OG MUSIK I GRUNDSKOLEN FOR 10 MIO. KR., SOM VORES KULTURMINISTER NETOP HAR AFSAT. SKAL DU OG DIN SKOLE HAVE FINGRENE I DEN PULJE?
lokalerne, men også til at opkvalificere underviserne ude på skolerne, så eleverne får endnu mere sang og musik i deres hverdag.
”MORGENSANG ER DEN BEDSTE START PÅ DAGEN – HVER DAG”
”HVOR ORD SVIGTER, TALER MUSIKKEN”
Sagt af en af Danmarks største digtere H.C. Andersen. Sang og musik er tanker, følelser, ideer, nærhed, forbundethed, fællesskab, dannelse og viden. Det vidste H.C. Andersen allerede for mere end 100 år siden. Så det kan umuligt komme bag på nogen, at sang og musik bringer os sammen og skaber rammer for fællesskab. Det er ofte skolens musikkyndige undervisere, der har depechen, når sangen skal rulles ud på skolerne. Det kan være en supertanker at skubbe i søen, hvis man, som det gælder mange steder, kun er en eller få musiklærere til at løfte opgaven. Nu har ministeriet så gjort det muligt at søge midler, der kan berige og støtte skoler, hvor sangen og musikken har trange kår. I Musiklærerforeningen håber vi, at flest mulige børn på landets grundskoler får glæde af midlerne. Der kan søges til fysiske materialer, instrumenter og grej til
Hvert år i skolernes sommerferie er det muligt for musikundervisere at melde sig til Musiklærerforeningens internatkursus De 5 Musikdage på Nørgaards Højskole. Her møder man en bred vifte af muligheder i musikalsk opkvalificering. Lige fra morgensang til improvisation med rytmer og krop. Alt er muligt, og der er plads til alle. Særligt fokus var der i år på at brede morgensangen ud. At give den vinger. Morgensang eller morgensamling er ikke en ting, men mange ting. Morgensangen på ’De 5’ blev i år varetaget af foreningens forperson Karen Johansen i skøn forening med Bjarne List Nissen, der i den grad fik sparket liv i den danske sangskat og givet morgensangen alle farver, fornemmelser og muligheder.
Igen i år var kurset også beriget med skønne undervisere og aktive og engagerede kursister, der valgte at trække en uge ud af sommerferien for at styrke deres faglige musikkunnen, skabe netværk og blive endnu bedre til at synge og spille sammen med andre. Og i dette skoleår ser det ud til, at Den Kommunale Kompetencefond kan søges til netop kurser som De 5 Musikdage fra 1. april 2025. Vi håber, at rigtig mange igen i år vil melde sig til vores kursus og give sig selv et kæmpe fagligt skub og masser af positiv energi på kontoen til kommende skoleår. Læs mere inde i bladet om De 5 Musikdage, og kontakt altid gerne foreningen, hvis du har spørgsmål. Rigtig glædelig morgensang derude.
KULTURMINISTER JAKOB ENGEL-SCHMIDT ØNSKER AT FREMME MORGENSANGEN. DER ER NU AFSAT 10 MIO. TIL
BL.A. SANGBØGER, KURSER OG MUSIKBESØG I EN PULJE, DER KAN SØGES FRA 1. SEPTEMBER 2024. MUSIKLÆREREN
TOG TIL PRESSEMØDE OG TALTE MED MINISTEREN
Af Lars Thor Larsen Foto: Lars Thor Larsen
Mandag 12. august kl. 6.50 fik jeg en sms-besked fra min gode kollega på Dansk Sang, Anders Medum Groth, om, at der ville være pressemøde på Skolen ved Bülowsvej kl. 8.00. Kulturministeriet havde netop udsendt en pressemeddelelse under følgende overskrift: ”Kulturministeren og Phillip Faber vil have morgensang tilbage som en fast del af skoledagen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber er gået sammen om et kæmpe projekt, der skal ramme landets grundskoler i dette skoleår. Sammen med en række kendte musikere og bevæbnet med et millionbeløb vil de have morgensang tilbage som en fast del af skoledagen i hele landet.”
børn, der vidste, hvem den skallede fyr var. Jakob EngelSchmidt siger til forsamlingen: ”Der er rigtig mange børn på de danske skoler, der ikke synger lige så meget, som I gør. Og det virker som om, at når I synger sammen, så bliver I også en lille smule glade. Er det rigtigt?”
”Så jeg håber meget, at musiklærerne vil spille med og se det som en oplagt mulighed til at gøre opmærksom på, at musik kan meget mere end det får kredit for. ”
Heldigvis var pressemødet inden for cykelafstand. Det hele startede selvfølgelig med morgensang med en stor mængde børn, forældre og lærere. Vi sang ’Danmark gennem 1000 år’ og ministeren præsenterede så selv. Det var tydeligvis de færreste
Til dette svarer nu adskillige børn i munden på hinanden. Det fleste svarer ”jaa”; men der er også enkelte med en anden opfattelse, og uroen breder sig.
Phillip Faber starter med lidt klassisk opvarmning og anekdoter, før han sætter sig ved flyglet og spiller til ’Jeg ved en lærkerede’. Efter morgensangen forsvinder børn, forældre og lærere fra den store sal, og der er nu tid til interviews. Efter DR1 har optaget, kommer jeg til med et par spørgsmål til ministeren.
Mange skoler er udfordrede mht manglende musiklærere. Der bliver uddannet for få musiklærere, og med
FØRST TIL MØLLE …
Hvis halvdelen af midlerne på 10 mio.
går til sangbøger, så svarer det ca. til et klassesæt sangbøger til alle landets grundskoler.
nedskæringer på instrumentundervisning på flere læreruddannelser er det måske ikke alle musiklærere, der er i stand til at spille til morgensang. Phillip Faber får travlt, hvis han skal besøge alle landets skoler? Hvordan skal det udfoldes?
”Phillip Faber skal nu heller ikke nå ud til alle skoler. Vi engagerer et stort korps af de danske musikere, man kender, som kan komme med ud og synge. Det hele starter jo med, at vi tilbyder de skoler, der gerne vil være med, midler til at købe nye instrumenter eller sangbøger. Eller at de lærere der måske mangler et kompetenceløft kan få det med f.eks. Sangens Hus eller den lokale musikskole.
Jeg er ikke undervisningsminister, så det er svært for mig at svare på, hvordan antallet af musiklærere har udviklet sig og den slags.
Jeg vil bare sige til de lærere, der læser med her, at dette er jo en modreaktion på, at musik har fyldt for lidt. Det er en modreaktion og et entusiasmeløft. Så jeg håber meget, at musiklærerne vil spille med og se det som en oplagt mulighed til at gøre opmærksom på, at musik kan meget mere, end det får kredit for. Hvis det her bliver en succes, så er der jo et fremragende argument både overfor undervisningsministeriet og alle andre politikere i forhold til det, som musiklærerne har sagt gennem flere år. Det er man nødt til at lytte noget mere til. Så for mig som kulturminister og de musiklærere, som læser med, så tænker jeg, at det er en rigtig god dag.”
Vi har desværre en del skoler, vi kan kalde dem for B-skoler, som har svært ved at løfte opgaven med sang og musik. Er dette her ikke blot endnu en lappeløsning på det grundlæggende problem, at der er for få uddannede musiklærere til at løfte opgaven? Hvorfor ikke sætte ind her til at starte med? Måske er det din ministerkollega Mattias Tesfaye, jeg burde stille dette spørgsmål, men I taler vel sammen? Kan du se det overordnede billede?
”Jeg forstår godt dit kritiske spørgsmål, og selvfølgelig skal du stille det. Men til det vil jeg blot sige, at det her er et af de mest positive initiativer, der er taget i den danske folkeskole på musikkens vegne nogensinde. Og jeg er med på, at situationen nogen steder kan være kritisk. Jeg tror bare, at man skal gribe den og bruge det her som en løftestang til, at musik kan mere for flere.”
”… det her er et af de mest positive initiativer, der er taget i den danske folkeskole på musikkens vegne nogensinde. ”
Jeg kan høre, at der er flere med lidt kritiske spørgsmål til ministeren, men det er tydeligt, at han gerne vil have fokus på det positive tiltag – alt det uddannelsespolitiske og skoleøkonomiske må uddannelsesministeren og andre politikere tage sig af. Nu giver vi fællessang og musik et positivt fokus med dette fantastiske tiltag, og så kan det forhåbentlig bidrage til at forandre. ”Det er en god dag i dag,” siger ministeren flere gange.
OM PULJE OG MORGENSANGSKORPS
I ALT AFSÆTTES DER 10 MIO. KR. TIL ET FRIVILLIGT
INITIATIV OM MORGENSANG, DER BESTÅR AF EN PULJE, SOM GRUNDSKOLERNE KAN SØGE, OG AF ET MORGENSANGSKORPS, SOM PHILLIP FABER
KOMMER TIL AT STÅ I SPIDSEN FOR.
DER AFSÆTTES EN PULJE TIL DE SKOLER, DER ØNSKER, AT MORGENSANG SKAL BLIVE EN STØRRE
DEL AF ELEVERNES HVERDAG. SKOLERNE KAN
BLANDT ANDET SØGE PENGE TIL INSTRUMENTER, SANGBØGER ELLER TIL AT STYRKE LÆRERNES
OG DET ØVRIGE PÆDAGOGISKE PERSONALES
MUSIKFAGLIGHED FOR BEDRE AT KUNNE GENNEMFØRE MORGENSANG PÅ SKOLERNE.
DER BLIVER NEDSAT ET MORGENSANGSKORPS, DER VIL BESTÅ AF KENDTE UDØVENDE MUSIKERE, HVOR PHILLIP FABER BLIVER KORPSETS FORMAND. MORGEN SANGSKORPSET SKAL FÅ FLERE TIL AT SYNGE MORGENSANG PÅ GRUNDSKOLER I HELE
LANDET, OG HVER MUSIKER FORPLIGTER SIG KONKRET TIL AT SYNGE MORGENSANG PÅ MINDST FEM SKOLER I LØBET AF ÅRET.
PROJEKTPERIODEN FOR MORGENSANGSINITIATIVET KOMMER TIL AT LØBE I SKOLEÅRET 2024/2025. ANSØGNINGSPULJEN FORVENTES AT ÅBNE DEN 1. SEPTEMBER 2024 OG LØBER INDTIL DEN 1. MARTS 2025 – ELLER INDTIL PULJEN ER TOM.
Fra Kulturministeriet hjemmeside
YDERLIGERE OPLYSNINGER
TJEK MORGENSANGISKOLEN.DK SAMT KUM.DK HVOR DU VIL FINDE ANSØGNINGSSKEMA.
SØG KULTURMINISTERIETS
NYE PULJE
TIL INDKØB AF SANGBØGER
Dansk sang 500
Klassesæt (25 elever - tekstbog)
Kr. 3.000,- (3.750,-)
Klassesæt med MIX Abonnement
Kr. 2.250,- (2.812,50)
Morgensangbogen
Klassesæt (25 elever)
Kr. 4.000,- (5.000,-)
Klassesæt med MIX Abonnement:
Kr. 3.000,- (3.750,-)
Årshjulet for de yngste
Klassesæt (25 elever)
Kr. 5.000,- (6.250,-)
Klassesæt med MIX Abonnement
Kr. 2.500,- (3.125,-)
Det handler om at TURDE VÆRE SIG SELV og lege med ordene
ER RAP EN GENRE? KAN PIGER RAPPE? HANDLER HIPHOP IKKE
MEST OM DE HÅRDE RØDDER FRA GADEN? MAN KAN HURTIGT
FØLE SIG PÅ UDEBANE, NÅR MAN SOM MUSIKLÆRER SKAL
UNDERVISE I HIPHOP. DET HAR ANNA SPEJLÆG OG JOHNNY
LIGEGLAD FRA HIPSOMHAP TÆNKT SIG AT GØRE NOGET VED MED DERES NYE BOG ’GHETTOBLASTER’.
Af Jenny Høilund Foto: Jenny Høilund
Jeg møder Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, som makkerparret hedder i virkeligheden, i en renoveret industribygning ved den nedlagte Amagerbane tæt på Kløvermarken.
Med graffiti og gamle lagerbygninger som omgivelser er det umiddelbart den perfekte setting for et interview om hiphop. For børn. For det er det, de to laver; rapmusik for børn.
”Der er ikke noget andet hiphop til børn i Danmark, og det her er hiphop kun til børn. Men forældrene kan også lide det, og det er vigtigt for os, for vi er jo selv voksne, som godt kan lide hiphop. Og dem, der sætter musik på til børn, det er jo voksne, så vi har altid haft voksne som sekundær målgruppe,” siger Anna Bukh Jakobsen.
Og det er netop de voksne musiklærere, som gerne skulle få glæde af ’Ghettoblaster’. For hvordan underviser man lige i rap-’genren’, når man ikke selv er en ørn til at rappe? Og er rap overhovedet en genre?
”Sådan konkret fagligt vil jeg kalde det for en vokal udtryksform på linje med sang. Sang er jo heller ikke en genre. Så rap er en måde at bruge sin stemme på. Og den kan du bruge på mange forskellige måder inden for alle mulige forskellige genrer. Så man kan sige, at hiphop som kulturfænomen også er blevet kaldt en genre, og så er rap vokaludtrykket inden for hiphop, men man kan ligeså godt rappe i pop, elektronisk, jazz og rock,” forklarer Andreas Seebach.
”Jeg har engang haft et band, der hed Jazzfalt, hvor vi rappede til jazz,” tilføjer Anna Bukh Jakobsen og fortsætter: ”Rap er en livsstil, det er et fællesskab.”
ANDREAS SEEBACH BACHELOR I
STATSKUNDSKAB
· SELVSTÆNDIG RAPPER SIDEN 2008
HAR UDGIVET
3 SOLOALBUMMER UNDER NAVNET
ANDYOP OG BL.A. OPTRÅDT PÅ ROSKILDE FESTIVAL
OG VILD MED DANS
HAR UDGIVET
3 ALBUMMER MED
HIPSOMHAP
SPILLET FLERE END
1000 KONCERTER I
HELE LANDET
HAR AFHOLDT
+100 FOREDRAG OG
WORKSHOPS OM
RAP OG HIPHOP PÅ
SKOLER, GYMNASIER, FOR LÆRERE OG PÅ KONSERVATORIET
ANNA BUKH JAKOBSEN BACHELOR I
SANGSKRIVNING FRA DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
· SELVSTÆNDIG MUSIKER SIDEN 2014
· HAR UDGIVET
1 SOLOALBUM
UNDER NAVNET
ANNA SPEJLÆG HAR UDGIVET
3 ALBUMMER MED HIPSOMHAP
SPILLET FLERE END
1000 KONCERTER I
HELE LANDET
VINDER AF
VIG FESTIVALEN
OG DEN RYTMISKE HØJSKOLES
‘SANGSKRIVERTALENTPRIS’ I 2010
Børnene køber den med det samme, fordi de kan høre, at det er ægte det her
DET ER FORBUDT AT STAMPE RYTMEN
I GULVET
Ghettoblaster udkom på forlaget Dansk Sang tidligere dette år, men HipSomHap har udgivet album og spillet utallige koncerter for børn siden 2015. Bogens målgruppe er elever fra 2. til 5. klasse. Flere steder står der noter til musiklæreren om ikke at tælle ind eller spille et beat.
”Jeg tror, at ligesom jeg har mødt mange piger, der spørger, om piger egentlig kan rappe, så har jeg også mødt rigtig mange lærere, der spørger, hvordan man underviser i rap? Deres elever snakker om det; men de ved ingenting om det selv. Og det er lidt med den i baghovedet, at vi har lavet den her bog også. Lærerne prøver måske kræfter med rap i undervisningen og kommer efter bedste evne til at gøre dét, som de plejer at gøre med rockmusik eller noget andet, og der er rap bare noget helt andet,” siger Andreas Seebach, der har mange års erfaring med at coache børn og voksne i rap ved siden af sin artistkarriere.
”Hvis der kommer nogle voksne og siger ’nu skal vi lære at rappe’, og så laver de måske noget, der lyder, som da de selv var unge med MC Einar – det gennemskuer børn med det samme. Det er ikke cool og sejt, og der kommer vi fra et helt andet sted. Vi er ikke pædagoger eller skolelærere, vi er artister; mange børn kender os fra YouTube, og det er jo en helt anden vinkel på det, som giver en helt anden troværdighed. Børnene køber den med det samme, fordi de kan høre, at det er ægte, det her.”
Bogen består af seks kapitler med seks tilhørende sange, der hver repræsenterer en historisk epoke eller udtryksform inden for rap. Jeg kan ikke lade være med at spørge, om der er en rigtig og forkert måde at rappe på.
”Selvfølgelig kan man ikke rappe forkert, man skal jo gøre det, som man vil. Men det er klart, at der er forskellige stile. Det er ligesom, at du kan pitche ved siden af, når du synger. Så det handler ikke om, at lærerne skal rappe rigtigt; det gælder bare om at vide, hvilke virkemidler du skal spille på og hvordan et flow også kan ligge,” siger Anna Bukh Jakobsen, der mødte Andreas Seebach på en af hans workshops på konservatoriet, hvor hun er uddannet fra.
LAD BØRNENE VÆRE UMIDDELBARE
At undervise i hiphop og rap kræver ifølge makkerparret altså både viden og autenticitet. Og om at turde kaste sig ud i det.
”Vi har prøvet at lave en bog, som kan hjælpe lærerne med at undervise fra et lidt mere ægte sted; altså give dem en forståelse for, hvad rapmusik egentlig er for noget; det er også derfor, der er en masse afsnit kun til læreren, som er lidt længere end afsnittene til eleverne, for lige at klæde dem lidt på, give dem noget baggrundsinfo og ruste dem til at undervise med troværdighed,” siger Andreas Seebach.
Men hvilke udfordringer har der været i at skrive en lærebog om en kultur, der som udgangspunkt er autodidaktisk?, spørger jeg.
”Det har jo været lidt en udfordring at prøve at sætte sig i lærerens sted; for det er jo ’nemt’ for os at gå ud og undervise børn i noget, som vi er totalt på hjemmebane i. Nu skal vi prøve at lave en slags manual til, hvordan lærere, der ikke nødvendigvis ved noget som helst om rap, kan undervise i rap. Jeg tror, strategien har været lidt den, som også er vores strategi, når vi skriver musik: at være meget umiddelbare. Der er ikke en eller anden metode, vi har anvendt. Rapmusikken
er på en eller anden måde bare sin egen og autodidaktisk fra start til slut, og det bærer vores bog jo også præg af,” forklarer Andreas Seebach.
Anna Bukh Jakobsen forklarer, at det handler om en umiddelbarhed, om bare at gå ud og gøre det, hvilket hele hiphopkulturen også startede med:
”Der skal ikke være så mange rammer for, om man er god eller dårlig, eller om man rammer den rigtige tone eller rytme. Det er noget med at komme ind i et flow, hvor man tør at være kreativ. Det er lidt ligesom, når vi freestyler på scenen; der er det noget, som ikke er skrevet. Vi spørger børnene, hvad vi skal rappe om, og så finder vi bare på det. Og det kan de fleste, hvis man giver sin hjerne lov til bare at køre og ikke tænker på, hvad andre eller én selv tænker; bare turde at sende noget ud i verden og ikke være bange for, om det er perfekt; bare ud med det, det er sjovt, det er fedt, du får selvtillid af det, og det skaber et sammenhold,” nærmest messer Anna Spejlæg. Andreas Seebach møder ofte børn og voksne på sine workshops, der synes, det er svært og grænseoverskridende og lidt farligt, men også spændende at kaste sig ud i at rappe. For ham handler det om at skabe nogle små succesoplevelser, så man hurtigt kan komme over den frygt: ”Det er også en af grundene til, at vi skriver i bogen ’lad være med at tæl’ til fire’, ’lad være med at gøre, som du plejer’, ’gør det på en anden måde’, gør det faktisk ofte helt uden noget beat, lad børnene selv få lov at definere deres rytme, og den behøver ikke at være den samme, meget gerne forskellig fra barn til barn. Lad dem være umiddelbare, og lad være med at sætte alle mulige regler op, for så taber du bare en del af dem, som ellers ville kunne gribe det her, og det er muligvis ofte nogle helt andre børn, end dem der normalt er dygtige i skolen.”
FANGET AF RAPPEN
Både Andreas Seebach og Anna Bukh Jakobsen har været fanget af hiphop, siden de var børn. Andreas Seebach er opvokset med Østkyst Hustlers, Humleridderne og senere Den Gale Pose.
”Det var meget den tekstmæssige del, som jeg syntes var vildt spændende og bare lyttede rigtig meget til, indtil jeg begyndte selv at skrive lidt rim og lave mine første hjemmelavede små raptekster, da jeg var stor teenager.”
Dengang i halvfemserne var der ifølge Andreas Seebach ikke lige så mange, der interesserede sig for rapmusik i Danmark, men Andreas Seebach mødte lige så stille flere ligesindede, og hans horisont blev udvidet til udlandet, da han begyndte at kunne forstå, hvad de sagde derovre.
”For mig har det været starten på min musikdannelse. Det er ikke noget, nogen har fundet til mig, for mine forældre hørte noget helt andet musik; så det var noget, jeg fandt i skolen og blandt andre på min egen alder,” fortæller han.
Anna Bukh Jakobsen hørte Gramsespektrum og Eminem på fritidshjemmet, lige da filmen ’8 mile’ kom ud:
”Gramsespektrum var jo også satire, og der gik sport i at kunne alle de der raps og battle hinanden nede på fritidshjemmet. Og da ’8 mile’ med Eminem kom, skete der noget sådan rent sangskrivermæssigt, hvor jeg opdagede, at ’årh, man kan skrive det selv’, han sidder i bussen og skriver tingene ned, og der begyndte jeg også at skrive mine første raptekster.”
Anna Bukh Jakobsen blev tiltrukket af det fleksible i rapdisciplinen, og at der var noget attitude i at kunne vise andre, hvad man kunne.
”Hiphop for mig var meget sjov og spas og blær og ikke så meget noget, jeg tænkte, jeg skulle. Men så mødte jeg Andreas på konservatoriet for otte år siden, hvor han underviste i rap, og før det havde jeg kun freestylerappet for sjov, når jeg var fuld,” griner Anna Bukh Jakobsen, der blev helt fanget af øvelserne på kurset, hvilket Andreas Seebach opfangede.
Hun havde allerede erfaring med børnemusik, så han spurgte om hun ville være med i hans projekt HipSomHap, hvor han netop stod og manglede en kvindelig rapper. Det svarede hun ja til.
KAN PIGER RAPPE?
At Anna Bukh Jakobsens ikke kunne forestille sig en karriere inden for rapmusik, tror hun selv, har noget at gøre med de manglende kvindelige rollemodeller i branchen i hendes opvækst.
”Det er helt klart federe for mig, at vi er flere nu. Og det ville have været vigtigt for mig, hvis ’8 mile’ for eksempel havde været en kvinde, for så havde jeg jo kunnet se helt konkret,
at jeg også kunne skrive teksterne og udgive dem og blive rapper. Så tror jeg, jeg havde gjort det,” siger hun.
HipSomHap er meget bevidste om, at de er forbilleder for børn, ikke mindst i kraft af at vise at piger selvfølgelig også kan rappe:
”Jeg har selv som rapcoach på folkeskoler igennem mange år oplevet, at piger kommer hen og spørger, om piger egentlig også kan rappe, og måske kunne de bare synge lidt kor eller lave en dans; fordi det er mere drengene, der rapper, synes de. Det er heldigvis nogle år siden, jeg har fået den slags kommentarer, men dem fik jeg virkelig mange af før i tiden, og der er bare ved at ske noget, heldigvis. Og der er ikke nogen tvivl om, at når vi er ude og spille for de lidt yngre musikforbrugere, så betyder det noget, og det er superfedt,” siger Andreas Seebach og fortsætter:
”Jeg tror, at vores strategi er ’show, don’t tell it.’ Vi siger også noget om det i vores tekster; men vi viser det først og fremmest ved, at Anna fyrer den af på scenen sammen med mig, og vi er fuldstændig ligeværdige. Så piger og drenge kan jo se med det samme, at der er noget fedt, det lyder sejt, hun ser cool ud, vi fyrer den af, og så tænker de ikke over, at det er en pige. Nu er der heldigvis også andre piger, der rapper i dag. Det var der ikke dengang, vi startede. Det var længe før Tessa,” siger han.
Anna Bukh Jakobsen mener også, at musiklærere generelt kan blive bedre til at opfordre pigerne til at spille instrumenter og rappe i stedet for at synge kor.
”Der har Andreas også været god til at skubbe på og sige ’det kan du godt, du skal bare gøre det, vær ligeglad med, hvad andre siger’. Og det gør det nemmere at kunne se andre kvinder, der rapper, for man skal slet ikke have det der spørgsmål. For selvfølgelig kan kvinder rappe,” siger hun og understreger, at der allerede er sket en udvikling:
”Nogle gange så spørger vi børnene, hvad de gerne vil være, når de bliver voksne, og engang var der en dreng, der sagde ’jeg vil gerne være dig’ til mig, og det er også bare et godt billede på, at han slet ikke tænkte over, at jeg var en kvinde og han var en dreng; han var bare sådan ’jeg vil gøre det, du gør, jeg vil være ligesom dig’,” smiler Anna Bukh.
Andreas supplerer med, at det typisk er blevet opfattet meget drengeagtigt at fyre den af, gøre hvad der passer én og stille sig op og sige, man er for sej, hvilket de prøver at gøre op med i HipSomHap:
”Det er ikke, fordi Anna gør det mere end mig for at vise et eller andet. Vi gør det bare lige meget. Og det gør vi helt naturligt, fordi vi synes, det er super sjovt og fedt, men jo også med den bagtanke at vi sender nogle rigtig vigtige budskaber afsted.”
DET HANDLER OM AT OPHØJE SIG SELV OG HINANDEN
Et centralt element i hiphopkulturen er konkurrenceelementet – battlen. Det er der også et kapitel og en sang om i Ghettoblaster, men med en twist, hvor det er en battle i at rose hinanden.
”Battle og hiphop handler jo ikke om at nedgøre nogen, men om at ophøje sig selv, og i HipSomHap handler det også om at ophøje hinanden; vi er sammen om det her, jeg er fucking fed, du er ditto. Man skal løfte hinanden til at have det godt med sig selv, og fordi vi by default tænker, at konkurrence er at nedgøre andre, så synes vi bare, det kunne være sjovt at vende det om,” siger Anna Bukh Jakobsen.
Andreas Seebach pointerer, at det kan være svært i jantelovs-Danmark at stå ved det, man er god til:
”Vi vil rigtig gerne give plads til, at man skal turde give den gas med det, man nu laver og synes er fedt. Hele battlekulturen er en dynamik, som både handler om konkurrence og om at udvikle sig selv og genren, og på den måde er det jo også en udvikling af battleformatet, når vi vender den på hovedet. Det er jo bare det, som hele tiden sker i rapmusikken; at det udvikler sig og bliver til noget nyt og noget andet.”
Makkerparret oplevede også, at der skete noget imellem dem, da de skrev sangen, fordi de fik lavet nogle fede sætninger og punchlines om hinanden:
”’Du er Kasper Schmeicel, du er en keeper, jeg er ikke Tessa eller Messi, jeg er Messa’,” citerer Anna Bukh Jakobsen og fortsætter:
”Vi har haft det så sjovt med det. Det er også dét, det handler om i bogen: at have det sjovt med det, man laver.”
RAPTEKSTER SOM BØRNENE KAN RELATERE TIL
Hiphop og rapmusik er i konstant udvikling, og det er HipSomHap også. Alligevel drister jeg mig til at spørge, hvor de vil placere sig selv stilmæssigt.
”Godt spørgsmål, som kan være svært at svare på, når man står i det. Det er sikkert nemt at kigge på om ti til tyve år; men vores sange bærer jo selvfølgelig præg af den tid, vi har lavet musik i, og det er jo sådan noget 10’erne og 20’erne, så det er jo den lyd, der er opstået dér, og dét, som vi kalder ’Bling bling’ i bogen; ’Den nye stil’, som er det, man i dag kalder ’Urban musik. Det ligger måske i spændingsfeltet mellem de to,” forklarer Andreas Seebach.
Han understreger, at hiphop i dag er mange forskellige ting og har smittet meget af på andre genrer. Nogle af HipSomHaps numre ville måske kunne kategoriseres som pop og har også elementer af noget mere akustisk:
”Det er bare helt normalt i dag, at man rapper indover alt mulig forskellig musik, så det, tror jeg, også er meget kendetegnende for vores musik.”
Anna Bukh Jakobsen pointerer, at det nye ved HipSomHap også er, at det er til børn. Det er tekster, som børn kan relatere til. Vi taler om, at børn jo ellers orienterer sig meget i voksenmusik, og jeg supplerer med, at min 12-årige derhjemme har lyttet meget til Tessa.
”Tessateksterne kan din datter ikke sætte sig ind i, det handler ikke om hende; men attituden gør, og måden, hun bærer sig selv på, appellerer til din datter. Vores musik appellerer både med attituden og teksterne, plus at jeg er kvinde; så det er 100 procent til børnene. Det er også vigtigt at høre det andet. Jeg hørte da også alt muligt voksenmusik, det gør man jo, og sådan er det,” siger Anna Bukh Jakobsen.
Andreas Seebach tilslutter sig:
”Det, vi vil med vores tekster, er at give noget, som børnene bedre kan bruge til noget. Det er jo ikke, fordi vi tænker, at der er nogle forbudte ord i f.eks. Tessa, som børn skal skånes for. Det handler mere om at give dem noget, som de kan forstå og relatere til og synes er fedt og giver mening i deres verden.”
HIPSOMHAP-MASKINEN
De to rappere oplever da også, at deres koncerter rykker noget i børnene. Både med deres tekster og deres attitude:
”Det er som om, der kommer én slags børn ind ad døren til koncerterne, og så en helt anden transformeret ’jegerforfed, jegerforsej, ogdeterforcoolatværesammenmedandreogbarewrraarr’type børn ud. Så det er sådan en forvandlingsmaskine. Helt almindelige, artige, søde, pæne børn kommer ind, og så kommer der sådan nogle børn med armene over hovedet, kæmpe attitude og tro på sig selv ud, og det er for vildt,” smiler Andreas Seebach.
Anna Bukh Jakobsen tilføjer, at det ikke kun er børnene, der bliver grebet, men også de voksne, som ender med at stå og hoppe med:
”Tit bliver vi jo mødt med ’skal I virkelig have så stort et anlæg med?’ og ’behøver vi egentlig have slukket lyset?’, ’skal de op og stå?’, ’skal de ikke sidde ned?’. Der er mange spørgsmål, inden vi går i gang. Og så når den samme voksne snakker med os bagefter: ’det var sindssygt fedt, det gav jo super meget mening, nej hvor er I fede’.”
Vi fandt meget hurtigt ud af, at YouTube var vores kanal. Og fandt også ud af at børn i høj grad ser musik, de hører ikke musik.
Gruppen har blandt andet lavet mange koncerter gennem ’Levende Musik i Skolen’, og en HipSomHap-skolekoncert skal ifølge makkerparret være som at gå til koncert på Vega, så børnene får en oplevelse af at gå til koncert på et rigtigt spillested.
”Og så går man ud og skal have matematik bagefter,” siger Anna Bukh Jakobsen.
”Dét kan så måske være lidt op ad bakke. Det er ikke vores problem,” griner Andreas Seebach.
Han håber også, at bogen kan være med til at få lærerne til at prøve kræfter med at rappe:
”Det, synes børnene, er mega sjovt, og lige pludselig sker der noget i dynamikken imellem lærer og børn, som er vildt spændende og gør det hele meget federe.”
BØRN SER MUSIK
Man kan vist roligt sige, at HipSomHap er et børnemusikprojekt, som skiller sig ud. Og de har om nogen formået at være synlige dér, hvor børn orienterer sig, hvad musik angår:
”Vi har været meget bevidste om at være synlige fra starten, men TikTok var der for eksempel ikke, da vi startede. Vi var jo nogle af de første, der var på ’Musically’, som det hed dengang. Men det har jo også ændret sig, hvor børn er,” siger Anna Bukh Jakobsen, og Andreas Seebach fortsætter:
”Vi fandt meget hurtigt ud af, at YouTube var vores kanal. Og fandt også ud af at børn i høj grad ser musik; de hører ikke musik. Altså de hører musik, hvis deres forældre sætter noget på; men hvis de selv skal finde noget musik, så ser de det. Og derfor er der også musikvideoer til nærmest alle vores sange,
også sangene i bogen; for det er vanvittig vigtigt at give børnene den mulighed, så de kan se, hvem vi er, og mærke det på en helt anden måde end ved kun at lytte til det.”
I ’Ghettoblaster’ kan man blandt andet læse, at hiphopkulturen ofte indeholder mange indforståede referencer. Som et barn, der helt klart faldt under kategorien ’klassisk korpige’ i min egen opvækst, har jeg netop følt mig lidt skræmt af det cool og indforståede ved hiphop. Hvad tænker de to rappere om den faldgrube?
”Det handler rigtig meget om at skabe sine egne referencer. Når vi opfordrer børn til at prøve at rappe og skrive tekster, så handler det ikke om, at de skal spille skuespil, og nu skal vi være rappere, så skal vi snakke sådan her og bruge de her ord. Helt omvendt vil vi rigtig gerne opfordre til, at man er sig selv og bruger sine egne udtryk, sit eget hverdagsslang, som kan være helt forskellig alt efter, hvor gammel man er, og hvor i landet man er; at man tager sin egen virkelighed med i sine tekster. Det gør det meget nemmere, fordi så skal man ikke opfinde alt muligt, man ikke er, og det gør det også meget mere personligt og spændende,” understreger Andreas Bukh.
OPRØR OG ORD MED VÆGT
HipSomHap er ikke bange for at være sig selv, og stikke næsen lidt frem og provokere. Helt i stil med oprørstemaet, som også er en central del af hiphoppen, og som naturligvis har fået sit eget kapitel i ’Ghettoblaster’ med sangen ’Lortevejr’.
”Dér provokerer vi lidt. Oprørsgenren blev rigtig stor i start halvfemserne i USA med grupper som Public Enemy og N.W.A.; sådan nogle meget hårdtslående rapgrupper, der gjorde oprør mod de urimelige strukturer i samfundet og slog meget hårdt i deres tekster og udtryk i det hele taget. Der har vi prøvet at gribe det an på en måde, hvor vi spørger, hvad børn kan relatere til, som bare ikke er i orden. Hvad kunne man gøre oprør imod eller kæmpe for eller imod? Skærmregler, sengetider, lektier eller lortevejr? Det er det, vi har gjort på en sjov måde og så taget et beat, som er totalt start halvfemser; der er politisirener i baggrunden og gunshots i omkvædet, og der bliver sagt ’fuck jer’. For at sige, der er sgu ikke nogen regler og rammer, man skal bare udtrykke sig, når man virkelig mener noget, fordi det er vigtigt at sige fra over for det her. Så skal man altså gøre det med nogle ord, der har vægt,” slår Andreas Seebach fast.
De to rappere tør godt tale med store bogstaver og bruge bandeord foran børnene, fordi det, som de siger, handler om at lege med ordene og sætte sproget fri:
”Det var det, der fangede mig som barn, det var, hvordan rapperne legede med sproget og kunne bruge det på en helt
vild anderledes måde, og der kan man sige, hvis man bruger skældsord om dårligt vejr, altså helt ærligt, hvad er problemet? Det gør børnene jo også derhjemme og i frikvarteret. De skal jo ikke begynde at bruge skældsord om hinanden, det er noget helt andet. Det opfordrer vi jo på ingen måde til, men vi opfordrer til, at man lader være med at sætte begrænsninger for sproget. Brug dit eget sprog, det, du bruger til hverdag, når du snakker med dine venner. Det er sådan, rappere altid har skrevet, og det er også sådan, vi skriver,” siger rapcoachen.
IKKE SÅ MANGE REGLER OG KASSER
Det er forskelligt, hvordan HipSomHaps egne sange bliver til. Enten freestyler de dem frem eller også sidder de og skriver hver for sig eller sammen. Det vigtigste er, at der ikke er så mange regler.
”Det er noget med at sidde med en blok og få det til at rime, klistre det sammen på alle mulige måder. Bare gå i gang. Nogle gange kommer det let til én, fordi man er fuldstændig inspireret af lortevejr f.eks.; ’ja mand, fuck hagl, fuck det der lort’, så sidder man jo bare og kører det der flow. Det fede ved rap er, at du kan skræddersy det ret meget, du kan bare gå i gang, og så kan ordene forme det; det behøver ikke passe ind i nogle kasser. Du kan lave et sindssygt langt rapvers, hvis du vil, og et lillebitte omkvæd for eksempel. Så det er bare om at gå i gang og så have noget fedt at skrive om,” forklarer Anna Bukh Jakobsen.
Andreas Seebach opfordrer til, at man finder jahatten frem og ikke er så kritisk over for det, man skriver:
”Hellere skrive en masse i stedet for hele tiden at lave tingene om. Så kan man redigere og rette til og vælge ud til sidst. I starten gælder det bare om at lade det køre.”
”Have et godt flow, bare åbne op,” indskyder Anna Bukh Jakobsen.
HIPHOPPEN VOKSER OG VOKSER
Det kreative makkerpar håber på at kunne være med til at åbne hiphoppens verden op for endnu flere. At det ikke kun er ’folk fra ghettoen’, der kan rappe, men også ’kontormusen’ og ’korpigen’ for eksempel. Og den bevægelse er allerede i gang, mener Andreas Seebach:
”Jeg kan huske, da vi var på vej på spillejob og hørte Tessa for første gang og tænkte ’wow, hun er vild’. Siden er der jo kommet en del andre kvindelige rappere i Danmark, og i USA er der endnu flere, som er blevet rigtig store. For eksempel er der også en fyr som Lil Nas X, som er sådan en hybridartist, der både er rapper og alt muligt andet som mange kunstnere er i dag – og han er homoseksuel. Og det er jo et rigtig godt udtryk for, at rapmusik i dag favner meget bredere, og at man kan gøre ting på mange forskellige måder. Der ikke så mange barrierer og fordomme, og det er dejligt at se, både hvad angår lyden, man arbejder med, måden, man rapper eller synger eller gør begge dele på, eller hvordan ens visuelle identitet og udtryk er. Det spænder bare bredere og bredere.”
Vi er nået dertil i vores interview, hvor det netop er gruppens visuelle identitet og udtryk, jeg skal prøve at indfange i et par fotos til bladet. Det er tydeligt, at de to er vant til at blive fotograferet, og vi finder da også den helt rigtige graffitimur som baggrund.
Johnny Ligeglad med 100 dollar-sedler på t-shirten, guldkæde og skriggrønne sko, Anna Spejlæg med sin lyserøde pelsbøllehat og sine spejlægsøreringe:
”Og så har jeg guldsko på, fordi alt, jeg rører, bliver til guld,” griner Anna Spejlæg.
”Det er ’her kommer jeg’udtrykket. Det er noget, som folk kigger efter på gaden og på scenen, som folk synes er modigt og sejt. Det er det der med at turde skille sig lidt ud og bare være sig selv. Sætte noget tøj sammen, som man synes er fedt, og sætte noget musik på, som man synes er cool. Og hvad tænker folk om det? Det må de sgu selv om,” siger Johnny Ligeglad.
”Fuldstændig! Man skal bare være sig selv, og sådan er det!”