På gården

På gården 1900-1955

Den første halvdel af 1900tallet er kendetegnet ved store forandringer for hedens befolkning. Hedeopdyrkningen havde taget fart fra 1850 og tvunget heden tilbage og gård- og husmænd fik lettere ved at drive landbrug med dyrehold og agerbrug, hvor særligt kartoflen viste sig at være en god afgrøde på de sandede jorde.

I udstillingen afsluttes gæsternes tur over heden, i mødet med gårdens gule stuehus. Et smugkig ind igennem stuehusets vinduer, viser dem, der bor i huset. Her er der tale om en 3D illusion, der viser gårdkonen og pigen i færd med deres daglige arbejde. Om aftenen når mørket falder på i udstillingen, samledes gårdens folk rundt om langbordet for at spise.

Gæsterne inviteres herfra videre rundt om huset og ind på gårdspladsen, hvor de selv kan gå på opdagelse i stuehuset og i gårdens øvrige bygninger. Museets komplette samling af landbointeriør sættes i spil i stuehusets rumindretning. Stuehuset er i udstillingen konstrueret uden ydermur mod gårdspladsen. Gæsterne kan derfor træde ind på det knirkende trægulv i daglig-

Interiør i museets samling

Kvindedragt o. 1900

stuen, sætte sig ved bordet eller kigge ind til gårdkonen og tjenestepigen i køkkenet. Dette øger mulighederne for at have grupper med på guidede ture i husets små rum. Museet har igennem mange år haft et stuehus, som på mange måder fungerer godt, men det har også svagheder. Bl.a. er det for småt for guidede grupper, ligesom det fagligt bør opdateres og møbleringen indsnævres til at være gældende for årene omkring 1900-1920erne.

Udenfor stuehuset ses gårdens das og i den ene staldlænge, kan gæsterne se ind i karlekammeret. På selve gårdspladsen befinder gæsten sig i 1950’erne. Belægningen minder om piksten og skaber en skarp kontrast til hedens bløde overflade. Her møder gæsterne gårdens beboere, kartoffelkoner og daglejere, som tager kartofler op i marken. De har netop har sat sig ned for at spise håndmadder. Inde i staldbygningerne, maskinhuset og huggehuset arbejder karlene og daglejerne. Arbejdet levendegøres og formidles ved brug af tekst, lys, lyd og digitale installationer på vægge, maskiner og genstande. Igennem kartoffelgårdens forskellige elementer og formidlingslag, fortælles kartoflens historie, anvendelse og betydning for egnen. På gårdspladsen skifter formidlingen, som på heden, imellem dag og nat.

Rammen for fortællingen om kartoflen og kartoffelavlen på gården

Kartoflen er et tema i de nye udstillinger, og foldes yderligere ud i workshopområdet, hvor historien om kartoflens vej fra Sydamerika til Europa og til Danmark fortælles. Historien kom til heden med kartoffeltyskerne, der i 1759 blev inviteret op for at være med til at dyrke heden op. De havde kartoflen med. Længe blev kartoflen dog

Billedtryk som har hængt i på Baunegård i Lindeballe

foragtet af det store flertal og kort og godt betragtet som svineføde. De har sandsynligvis forsøgt at spise den rå eller ikke tilstrækkeligt gennemkogt, og den har ikke smagt godt. Under den økonomiske krise 1818-28 blev kartoflen stadig mere almindelig. Bønderne var dog langt op i tid stadig af den opfattelse at kartoffelavl var alt for møjsommeligt. Problemet var især kartoffeloptagningen, som krævede en uvant stor arbejdsindsats. Da de fleste bønder stadig kun havde 1 tdr. land med kartofler til eget forbrug og lidt salg, hjalp mange af avlerne hinanden i kartoffelmarkerne. Andre klarede det selv med karl og pige og måske en daglejer til hjælp. Men folks modvilje mod at kravle i de klamme efterårsvåde kartoffelmarker var stor.

Før kartoffeloptagermaskinerne gjorde sit indtog op i 1930erne og 1940erne, gravede man kartoflerne op med håndkraft ved brug af en kartoffelgreb eller kartoffelhakke. Bonden gik foran og havde 5-6 kvinder kravlende efter sig. Kartoffelkonerne kravlede på knæene og samlede kartofler op. I 6-8 uger kravlede disse ’kartoffelkonesjak’ rundt på de forskellige gårdes marker. På gården i udstillingen er vi kommet op i tid, hvor de enkelte kartoffelavlere typisk havde 6-7 tdr. land med kartofler, så der var lidt til eget forbrug, men ellers var det primært avl med henblik på salg. Vi er kommet ind i en periode, hvor der stadig var kartoffelkoner til. Maskinerne vinder dog indpas i sidste del af 1950erne og gør kartoffelkonerne overflødige, for maskinen kunne både tage kartoflerne op og sortere sten og top fra. Kartoffelavlerne behøvede nu kun enkelte hjælpere som kunne sortere de dårlige kartofler fra.

Roulet. Kartoffel- og sukkerroeoptager

På gården

Familieformer og dagligliv

En projektion bag vinduet viser karlen, der muger ud i stalden. Gæsterne kan da få et smugkig ind i livet på gården Igennem vinduerne kan gæsterne se maskiner, som anvendtes på en gård. Maskinerne aktiveres ved brug af lys, lyd og projektioner

Mød gårdens folk og lyt med i deres samtaler Piksten giver gæsterne en taktil og autentisk oplevelse, når de træder ind på gårdspladsen Genstande der står fremme, må berøres. Her kan gæsterne prøve et kartoffelsorteringsbord