Give by 1970erne

Kampen om sjælene

Give by 1970erne

Dagligliv, arbejdsliv og fællesskaber i stations- og centerbyen

Arkivfotos fra 1970ernes Give forstørres op og anvendes som kulisser Gå på opdagelse i gaderne. Længere nede kommer til togstationen og fabrikkerne Se ind ad vinduerne og kig fx ind i brugsforeningen, ind til frisøren eller smeden

I nogle af butikkerne kan gæsterne træde indenfor. I Tricotagehuset kan gæsterne se nærmere butikkens stangtøj Igennem arkivfotos, lydoptagelser og filmprojektioner møder gæsterne byens beboere og de mennesker, der arbejder her Kort på gulvet viser områdets infrastruktur i 1970, og teksturen minder om asfalt

Historien om Vejle Vesteregn er historien om urbaniseringen i Danmark og fortælles igennem forstørrede arkivfotos, lyd og lys, samt museets omfattende samlinger af komplette udstillingsmiljøer. Udstillingen handler om byen, byudviklingen, livsformer og hverdagsliv i 1970ernes byer på Vejle Vesteregn.

Fra kirkerummet og forsamlingshuset, træder gæsterne videre ind på en asfalteret vej, som fortsætter ind i Give by omkring 1970. En by bygget op af arkivfotos og sat op som store kulisser der skaber rammen om museets omfattende samlinger af komplette udstillingsmiljøer. Gæsterne inviteres til at gå på opdagelse i byen, se ind til brugsforeningen, frisøren og snedkeren eller besøge tricotageforretningen. På torvet bliver gæsterne mødt af en gruppe vejarbejdere der holder pause. Ved siden af mændene holder en rød folkevogn som børn og andre interesserede kan prøve at sætte sig ind i. Længere væk ligger togstationen, sygehuset og fabrikkerne. Når aftenen falder på, lukker butikkerne og der kommer lys i gadelamperne og i husenes vinduer. Lydene i byen ændres og byen bliver mere stille. Forsætter gæsterne da ind imellem husene, ser de måske en familie, som er samlet i stuen for at se månelandingen på tv, eller en anden familie som er ved at gå i seng, da de skal tidligt op og på arbejde næste morgen på en af byens fabrikker.

Rammen om fortællingen om byen

Med kommunalreformen i 1970 blev Give centerbyen for 8 tidligere sognekommuner på Vejle Vesteregn. Give har været centerbyen fra 1970 og frem til strukturreformen i 2007. Mange af de kommunale og velfærdsstatslige enheder, der blev oprettet i Give fra o. 1880 og ikke mindst i tiden omkring 1970erne er i forbindelse med strukturreformen blevet nedlagt.

De sidste 15 års store samfundsmæssige strukturforandringer har skabt interesse for perspektivering af historien fra 1950-60erne og frem til i dag. Det gælder lokalt, regionalt og nationalt. Det gælder med hensyn til betydningen af centralisering eller decentralisering, udviklingen af infrastruktur, vilkårene for industri, by- og landsbyudvikling, rammerne for hverdagslivet, ressourcer og bæredygtighed.

Historien om Vejle Vesteregn er historien om urbaniseringen i Danmark. Befolkningstallet i Giveområdet steg som andre steder stærkt i 1800-tallet. Dødeligheden faldt, og befolkningstallet steg her fra 2.503

indbyggere i 1787 til 5.656 indbyggere i 1850. I 1921 er befolkningstallet steget til 13.042. En femdobling i forhold på 145år. Der var landsbyer, men der var ingen byer over 200 indbyggere registreret før i 1880, hvor Give nåede op på 289 indbyggere. Da boede 3 % af områdets befolkning således i Give i 1880. I 1901 har Give fået fordoblet sit befolkningstal og har nu et indbyggertal på 530.

I 1921 er der registreret 3 byer i Vejle Vesteregnsområdet med Give, Vonge og Thyregod, der samlet havde et indbyggertal på 2.058. Dermed levede 15 % af befolkningen på Vejle Vesteregn i byer. Antallet af indbyggere, der lever i byer, steg fortsat. I 1950 blev Farre og Gadbjerg også byer, og det samlede antal byboere udgjorde nu 3.513. Dermed boede 24 % af befolkningen på Vejle Vesteregn i byer. I 1860erne var befolkningen på Vejle Vesteregn beskæftiget indenfor landbruget, kun få var beskæftiget med administration, transport eller industri. I slutningen af 1800-tallet er billedet et andet, kun 77 % var nu beskæftiget indenfor landbrug. I 1960 er antallet af beskæftigede indenfor landbruget faldet til 55 % af befolkningen i området. Give var allerede i løbet af 1800-tallet blevet center for oplandet, blandt andet grundet Vejle Amts beslutning om at placere de lokale sundhedstjenester som distriktslæge, sygehus og apotek i byen i løbet af 1890érne. Med jernbanen, der kom til Give i 1894, blev Give som by styrket i forhold til de øvrige byer i området. 1800-tallets nationale vejetableringer og skibsfart – og ikke mindst i kombinationen med jernbanen skabte nye afsætningsmuligheder og dermed grundlag for større produktion af landbrugsvarer, der gav den nye tids ’bonde’ grundlag for køb af stadigt flere vare- og tjenesteydelser hos andre. Byen voksede med den stigende industrielle forarbejdning af landbrugets produkter, og snart kom der flere virksomheder til med håndværksproduktion og service. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien voksede i 1950-60erne, det samme gjorde byen. I 1950-70 kom administrations- og kontorarbejde, skolelærere, læger og sygeplejersker, politi og præster m.fl. til at fylde mere i statistikken over beskæftigelse, i 1960 er 42 % af Gives befolkning således beskæftiget indenfor disse områder – med kommunalreformen kom tallet til at vokse i årene fremefter.

Vejle Vesteregn er og har været præget af entreprenørånd, og vejen fra opfindsomhed til iværksætteri har ofte været kort. Befolkningen var og er blevet opdraget til, at man skal kunne klare sig selv og yde noget, og var der ikke arbejde at få, kunne man starte en virksomhed selv, evt. med familiens hjælp. Nogle af virksomhederne blev store, mens andre kom til at give et eksistensgrundlag for ejeren. Mange af virksomhederne i området i dag er i øvrigt fortsat familiebaserede virksomheder.

Overordnet set var centraliseringens første fase en fordel for Give og Giveområdet, som det ses i og med udviklingen fra sidste del af 1800-tallet og frem. Kommunalreformen i 1970, der sammenlagde en række mindre sogne til en – i forhold til tiden – stor kommune, skabte udvikling i Give i tiden fremefter. Strukturreformen i 2007 accelererede derimod de centraliseringer, der allerede var på vej i tiden op til Strukturreformen, og det kom til at betyde, at mange af velfærdsstatens statslige og kommunale institutioner nu blev nedlagt i Give. Give by og området Vejle Vesteregn er i dag en del af Vejle kommune, Give står dog stærkt som center-, handels- og erhvervsby i området.