8
• Vollsmose Avisen • 14. oktober 2010
Vollsmosepiger sparker sig til tops Team Odense Taekwondo Klub har i tre år haft en afdeling i Bøgeparkens beboerhus, hvor op mod 50 piger har trænet. Nu begynder Vollsmosepigerne at hente medaljer med hjem til bydelen. Deltagerne på Seniorhøjskolen NØ’s seneste arrangement i kulturhuset kom på udebane, da Vollsmose-rapperen Steffen Sanders, kendt som ’Double S’, gav prøver på sin kunnen. Inden længere var alle dog med på beatet. Foto: Jens M. Rasmussen
Seniorer ‘festede’ med både opera og rap Af Jens M. Rasmussen, deltager i arrangementet Klædt i det stiveste puds - og modtaget på den røde løber - havde cirka 50 medlemmer af Seniorhøjskolen NØ taget mod indbydelsen til en festdag i Vollsmose Kulturhus: Optakt med opera over rap til et indslag med kunstnerne bag udstillingen ’Grass Keeps Growing’ i Vollsmose Kulturhus. Var det nogen, der mente, at opera var kedelig, fik de løjer for fuld udblæsning. En særdeles veloplagt operachef, barytonen Jesper Buhl, gav sammen med sopranen Ingvil Bjåstad, tenoren Jens Christian Tvillun og pianisten Hanne Bramsen Buhl prøver på et righoldigt repertoire af kendte arier - fra Carl Nielsen over Mozart til Bizet. Operachefen løftede også sløret for en kommende forestilling baseret på tekster af Sigfred Pedersen. Jesper Buhl krydrede sin optræden med morsomme anekdoter fra alverdens operascener og demonstrerede, hvordan sangeren med en
gestus med højre arm udtrykker ’Jeg elsker dig’ - og med venstre arm ’Jeg dør’. Jesper Buhl sluttede første afdeling med et forrygende Tom Jones-nummer. Efter operaafdelingen kunne deltagerne sætte sig til et festligt dækket bord med italiensk menu og et glas vin. Anden afdeling af denne dag stod i en noget anden musisk genre, idet Steffen Sanders gav os prøver på en af tidens mest markante musiske stilarter: Rap. Deltagerne var nok lidt på udebane med denne uvante musikstil, men det varede ikke længe, før det meste af salen sad og slog takt med foden. Til slut fik vi en ekstra happening med kunstnergruppen bag ’Grass Keeps Growing’, der lige nu kan ses i kulturhuset. De to kunstnere gav en opsang om at behandle naturen med respekt. Der er ingen tvivl om, at alle fik en førsteklasses oplevelse, og Seniorhøjskolen NØ kunne føje endnu en succes til den lange række af spændende højskoledage.
Mark og Yahia tog guld ved boksestævne To af bokseklubben Olympia 2’s unge boksere hentede forrige weekend guldmedaljer hjem til Vollsmose. Mark Spencer Møller, 16 år, og Yahia Albajati, 17 år, vandt i hver sin vægtklasse for juniorer ved Haslev Box Cup på Sydsjælland. Mark Spencer Møller i weltervægt og Yahia Albajati i mellemvægt. - De vandt begge deres kampe på teknisk knockout. Der var boksere fra Tyskland, Holland, Sverige, Norge, ja hele Europa. I alt omkring 4-500 boksere, så det var flot, fortæller Shahbaz Aslam, der er boksetræner i Olympia. De to unge boksere er ifølge Shahbaz Aslam blandt de største talenter i Vollsmose-klubben. Mark Spencer Møller har nu bokset fire kampe, og han har vundet dem alle – tre af dem på teknisk knockout. Yahir Albajati har bokset to, som også er vundet, inden tiden løb ud. - De gør det rigtig godt, begge to. De passer deres træning og kommer fem gange om ugen. Jeg håber, de kan drive det til noget med boksning, selvom det er hård alder, hvor det er svært at fastholde drenge, haha, slutter Shahbaz Aslam. tjbr
Af Sally Issaoui, borgerjournalist, og Murad Ahmed, Team Odense Taekwondo Klub Lørdag 18. september var en helt speciel dag. Team Odense Taekwondo Klub kunne stille med et af de største hold til et taekwondostævne i Fredericia. Resultatet udeblev heller ikke. Klubben blev den næstmest vindende ud af 36. Og størstedelen af medaljerne, fire af guld, to af sølv og en af bronze, hang rundt om halsen på pigerne, der til daglig træner i Bøgeparken. - Jeg er virkelig stolt. Det har været tre års krævende arbejde, men det har samtidig været enormt givende at have nogle elever, der er så dedikeret til deres sport. Vi startede holdet op, efter at have fået en henvendelse fra Islamisk Trossamfund, som spurgte om Team Odense Taekwondo Klub var interesseret i et samarbejde, der kunne give især de muslimske piger en mulighed for at dyrke sport, siger Karina Juhl Rasmussen, der er pigernes faste træner og selv har en fortid som elitekæmper: - Vi vidste ikke, om det ville føre noget med sig, og gav det
De to tvillinge-søstre, Maura og Safa Issaoui, venter på, at de skal i kamp ved stævnet 18. september i Fredericia. Senere vil de møde hinanden i finalen. Privatfoto: Danni Liljekrans
Team Odense Taekwondo Klub Team Odense Taekwondo Klub startede pigeholdet op for snart tre år siden på opfordring fra Islamisk Trossamfund Holdet var fra starten af målrettet muslimske piger, der ikke havde mange andre tilbud, hvor der blev taget særligt hensyn til dem. Imidlertid deltager næsten alle pigerne nu også i træninger i Odense Taekwondo Klubs hovedlokaler på Sandhusvej, og således er integrationsprocessen også blevet en succes. Holdet er i sit tredje år begyndt at levere kæmpere til klubbens kamphold. Træner Karina Juhl Rasmussen forventer, at flere af pigerne har talent til at nå til tops. Allerede nu er det blevet til en del medaljer – herunder et dansk mesterskab. Pigerne træner hver mandag i Bøgeparkens beboerhus. De små piger træner kl. 17.00 – 18.30 og de store piger (12 år og op) træner kl. 18.30 – 20.00. Der er i øjeblikket plads på begynderholdet for piger fra syv år og op, så er du interesseret i fællesskab og taekwondo, kan du komme forbi og få en gratis prøvetime.
sådan set en tidsfrist på et år. Men nu udgør pigerne næsten en tredjedel af klubbens medlemsgrundlag, - Det er virkelig blevet en succes som vi fort-
sætter med. Pigeholdet har før vundet flotte medaljer. Hanna Rafik vandt således det danske mesterskab i sin klasse tidligere
på året. - Udover Hanna kan jeg allerede få øje på en håndfuld af pigerne, som jeg vurderer til at have talent for taekwondo, som vi kan bygge videre på, siger Karina Juhl Rasmussen. Støtten fra Islamisk Trossamfund har været en afgørende faktor for, at pigeholdet fra Bøgeparken er blevet en succes. Især har Hiam Abou-Arab, mor til tre af pigerne på holdet, gjort en stor indsats som koordinator for holdet. Det arbejde har hun gjort så godt, at der for tiden træner cirka 40 piger. - Vi arbejder på at få tilført flere ressourcer i form af flere kvindelige instruktører, så vi kan tilbyde muligheden til alle, der har lyst, siger Karina Juhl Rasmussen. Taekwondo-klubben planlægger i løbet af efteråret at starte et tilsvarende hold op i Vollsmose, hvor det er drengene, der får mulighed for at træne, sparke og slå sig i bedre form – samtidig med at de lærer selvforsvar.
Film i kulturhuset: Vær dig selv og elsk dig selv Af Thomas Juhl Bruun Vær den, du selv vil. Og elsk dig selv, som du er. Det er hovedbudskaberne i den humoristiske dokumentarfilm, ’Me & My Nose’, som torsdag 30. september blev vist i Vollsmose Kulturhus. Filmen er fortalt gennem den svensk-indisk-ungarsk-danske instruktør Ziska Szemes’ kvababbelser over sin egen næse. Udgangspunktet er, at hun synes, at den er for stor og for kroget. Og at den gennem hele den nu 43-årige instruktørs liv har givet anledning til stødende kommentarer eller gæt og spekulationer om hendes ophav. Er hun tyrker? Araber? Perser? Jøde?
Ingen kan tilsyneladende helt se det, men at hun skulle være svensker, gætter de færreste på. Selvom Ziska Szemes er både født og opvokset i Sverige – af en mor med persisk-indiske rødder og en far fra Ungarn. Vi møder hende derfor første gang i filmen derfor plastik-kirurgen. Hun vil gerne have en ’svensk næse’, så hun kan se lige så svensk ud, som hun føler sig. Derfra fortælles historien om, hvordan den har påvirket hendes liv lige fra mobning i skolegården og rendyrket racisme til de evige spørgsmål om hendes baggrund. Og hun går på jagt efter, hvordan en rigtig svensk næse nu ser ud. Filmen opmuntrede til både grin og for-
argelse hos publikum. Bagefter svarede Ziska Szemes på spørgsmål – og dem var der mange af. - Jeg håber, at man tager med, at man skal stå inde for at være den, man selv synes, man er. At man ikke skal acceptere, at man bliver puttet i en kasse. Og så håber jeg, at man forstår, at vi alle sammen er blandinger af alt muligt, siger Ziska Szemes, der i dag bor i København og har en dansk mand: - At have en blandet baggrund gør, at man selv kan vælge at være, den man vil. Det er stort tagselvbord fra flere kulturer, hvor man bare kan tage det, man bedst kan lide. Der er jo ingen, der stopper én, hvis man kun tager dessert.