12 • Vollsmose Avisen 81 • 2. februar 2012
Quiz-vinder skal til koncert med Medina Af Thomas Juhl Bruun
Deltagere søges:
Nyt bagside-panel Ups – var det pinligt? Med omkring 80 forskellige nationaliteter samlet på ganske få kvadratkilometer må det gå galt ind imellem. Man kommer til at overtræde uskrevne regler, man ikke kender. Man fornærmer nogen, opfører sig mærkeligt eller er temmelig pinlig, uden man selv ved det. Man kommer for eksempel til at gå ind i stuen, som familien beder i, i sine store gummistøvler. Gæsterne spiser ikke de kager, man har brugt en hel dag på at bage. Eller nogen bliver sure, fordi man skiller bilen ad på parkeringspladsen. Her på bagsiden vil vi gerne opklare og udrede de mange små misforståelser, der opstår, når man bor mange mennesker sammen - med mange forskellige, kulturelle baggrunde. Derfor søger vi fem-otte beboere med hver sin baggrund til et panel, hvor vi diskuterer forskellige emner fra hverdagen, der kan vække undren eller give problemer. Vi mødes over en kop kaffe, og så kommer der forhåbentligt en masse gode og tankevækkende historier ud af det - som vi så vil bringe her på bagsiden i den kommende tid.
Vil du være med? Så ring eller skriv til Martin Ramsgård: Mail til nettv@vollsmose.dk eller tlf. 51 77 74 26
vind LÆKRE VOLLSMOSE-KAFFEKRUS Find løsningsordet ved hjælp af de små tal i opgaven. Udfyld kuponen og send den til Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en email til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 9. februar. Sidste udgaves vinder blev: Keld Henriksen
NYTÅRSQUIZ: Som afslutning på 2011 har Mediehus Vollsmose arrangeret en lille nytårsquiz – med to billetter til Medina-koncert på Musikhuset Posten som præmie. Det lykkedes flere at svare rigtigt på alle 12 spørgsmål i quizzen, og vi har derfor udtrukket en vinder blandt dem. Tillykke til Henrik Tønensen! Her er de rigtige svar… Januar: Hvad hed den cabaret, som Odense Teater i januar opførte adskillige gange med stor succes i Vollmose Kulturhus - og som teateret i øvrigt vender tilbage med om få uger i en 2012-version? Svar: Nytårsfesten. Februar: Nærpolitiet i Vollsmose tog i februar et nyt transportmiddel i brug i bydelen. Hvilket? Svar: Mountainbikes. Marts: Hvilket større Vollsmosebyggeri holdt rejsegilde i marts? Svar: Færdigrenoveret Vollsmose Torv. April: I april var der verdenspremiere på fire kortfilm, der var resultat af et projekt med unge filminstruktører fra Vollsmose. Hvad hed det? Svar: We Need You. Maj: En flok heldige fodbolddrenge fra B1909’s ungdomsafdeling kom i maj hjem fra en fantastisk rejse. Hvor havde de været henne? Svar: Brasilien. Juni: I juni havde Abildgårdsko-
len virkelig noget at prale af. Hvad var det? Svar: Flotte resultater til eksamen. Juli: I juli holdt Vollsmose Avisen sommerferie som så mange andre i bydelen. Enkelte var dog aktive. For eksempel et lokalt cykelhold med teenagerpiger, der cyklede Fyn rundt. Hvad kaldte de sig? Svar: Stjernerne fra Vollsmose. August: Et nyt hjælpeværktøj til gavn for for Vollsmoses borgere så dagens lys i august. Hvilket? Svar: Et nyt, digitalt netværksatlas. September: Hvem var hovednavne til årets udgave af bydelsfesten Vollsmose Blomstrer, der fandt sted i september? Svar: Johnson, Jimilian og Julie Berthelsen. Oktober: Et nyt mini-magasin for unge lavet af unge fra Vollsmose udkom for første gang i oktober. Hvad hedder det? Svar: Pocket Post. November: Et ganske vellykket projekt med unge mennesker fra Vollsmose, der hen over sommeren og efteråret har hjulpet varmemestre og beboere med forefaldende arbejde, kunne i november åbne en ny genbrugsbutik på Vollsmose Torv. Hvad hedder de? Svar: UngeTeam Vollsmose. December: Et helt nyt tiltag så dagens lys i starten af december. Tilbuddet er et samarbejde mellem Vollsmose Torv og Helhedsplanen for Vollsmose. Hvad går det ud på? Svar: Gratis bus fem dage om ugen.