Vollsmose Avisen nr. 120

Page 5

19. december 2013  •   Vollsmose Avisen 120  • 5

ndt ny dialogplan ind i bydelen ender blindt. Vollsmose fremstår derfor som en lukket bydel uden sammenhæng med resten af byen. Derudover er der ikke et naturligt bydelscentrum, fordi Vollsmose Torv ikke er forbundet med den omkringliggende by via eksempelvis en bygade. Kvarterplanen er et forsøg på at sætte handling bag mange års konklusioner omkring Vollsmose, der især

handler om at få åbnet bydelen og brudt kanterne. Den skal til sin tid udmøntes i et samarbejde mellem Odense Kommune, boligorganisationerne i Vollsmose, beboerne i Vollsmose, Landsbyggefonden og Vollsmose Sekretariatet.

Beboere skal klædes på ’Dialogplanen’ lukker også op for en mulig kæmpeinveste-

ring fra Landsbyggefonden til ny infrastruktur, nye boformer og ny sammenhæng både internt i bydelen og med resten af Odense. Hvordan og hvor meget, og hvilken rolle kommunen kommer til at spille, er dog endnu usikkert. Kvarterplanen skal ses som et element i en lang proces – og som et bud på, hvordan fremtidens Vollsmose kan komme til at se ud. Men

det er beboerne, der skal gå forrest i processen omkring en ny fysisk helhedsplan for Vollsmose. Derfor går der nu en proces i gang, hvor beboerne i løbet af 2014 får chancen for at diskutere og komme med forslag. Vollsmose Avisen vil løbende informere om processen og forsøge at klæde beboerne på til den vigtige debat om bydelens struktur i fremtiden.

SØNDAGSDIGT

En rose så jeg skyde Rudolf med den røde tud Julen har bragt velsignet bud Og sangen ’Rudolf med en røde tud’ Sammen med mange andre julesange Som vi hvert år synger mange gange

unges karriere

Fordi et barn blev født i Betlehem Og havde rigtigt langt hjem Barnet måtte transporteres på æselryg Men i Marias arme følte han sig tryg

’Jeg vil klare mig selv’ Af Thomas Lyck, borgerjournalist FRITIDSJOB: - Efter jeg er startet i Kiwi, har jeg lært at komme til tiden. Det var meget anderledes, dengang jeg kun gik i skole. Det var noget ’slinger’. Sådan siger 18-årige Liban Ali, der arbejder i et Kiwi-supermarked i Odense C. Det har været et klimaskifte for den unge mand fra Vollsmose. At få et ansvar - og blive stillet til ansvar - har haft en positiv indvirkning på Liban Ali. - Kiwi har lært mig at tage ansvar, siger han med et smil. Han er gået fra at være en delvist rodløs ung mand fra Vollsmose til at være en ung mand med styr på både uddannelse og arbejde. Takken for at nå dertil kommer knivskarpt fra Liban Ali, som har somalisk baggrund. - Katrine har faktisk hjulpet mig rigtig meget. Katrine hjalp mig blandt andet med at skrive ansøgninger, fortæller Liban Ali og henviser til Katrine Maruri, som er fritidsjobvejleder i Vollsmose Fritidsjobrådgivning, og som har hjulpet Liban i jagten på at finde arbejde.

Har lært at give et godt håndtryk Én ting er at finde et relevant arbejde. Men hvordan skal man forholde sig, når man kommer til samtalen eller får jobbet? - Jeg var heldig at blive inviteret til en praktiksamtale. Samtalen gik rigtig godt, og én af grundene var, at jeg brugte de teknikker, som Katrine (Maruri, red.) havde lært mig. Jeg var lidt nervøs. Men chefen sagde til mig, at jeg ikke skulle i praktik - de ville gerne ansætte mig i regulært arbejde, siger Liban Ali, der begyndte at arbejde i Kiwibutikken i september 2012: - Jeg vidste ikke, hvordan man skulle give håndtryk. Jeg var meget genert dengang. Jeg vidste heller ikke, hvordan man virker som én, der har lyst til at arbejde. Katrine var til stor hjælp. Det er tydeligt, at Liban Ali trives bag

kassen. Han sidder storsmilende i sit Kiwigrønne outfit og snakker med en kunde – en ældre mand, som rækker en liter mælk over disken. Liban hilser høfligt og betjener manden med et ønske om en fortsat god dag. Inden han igen lader sig fotografere, som om aldrig har lavet andet. - Jeg er rigtigt glad for at arbejde i Kiwi. Folk er meget flinke, smiler han.

Går forrest som godt eksempel Som så mange andre unge er Liban Ali motiveret af lønchecken. Men der er også andre faktorer, som gør, at han møder glad på arbejde: Det at føle sig velkommen, det gode sammenhold kollegerne imellem og forholdet til kunderne er mindst lige så vigtigt. Han er meget bevist om sin rolle med kasseansvar i butikken. Men også sin rolle i forhold til de gamle venner fra Vollsmose. De fleste af Liban Alis venner har ikke noget arbejde, og de spørger ham ofte, om han ikke kan hjælpe dem. Så fortæller han sin egen historie, som bekræfter, at det betaler sig at sende en ansøgning og kontakte en mulig fremtidig arbejdsgiver. Liban Ali har ikke noget imod at blive kaldt ’et godt eksempel’. Tvært imod er det vigtigt for ham at gøre sit bedste, så det kan åbne op for, at flere af hans venner kan få arbejde. - Jeg er nødt til at gøre det rigtigt godt her i Kiwi, så de ved, at en mørk fyr kan gøre det godt. Så der måske kunne komme andre somaliere og arbejde her. Det er sjældent, at du ser én, der er lidt mørkere i huden ved kassen, griner Liban Ali. Liban Ali ser lyst på fremtiden. Men når snakken kommer til hans drømme, kommer der ikke noget entydigt svar. Det er nysgerrigheden, som driver ham frem, og en karriere i militæret eller politiet kunne være en mulighed. Men han er også glad for matematik i skolen, og ideen om at studere inden for handel ligger heller ikke fjernt. - Jeg vil gerne have mit eget. Bil, hus og firma. Jeg vil klare mig selv, slutter han.

Han blev en sjælden rose, man så skyde Men jorden under ham begyndte at syde Ikke alle mente hans ord havde englelyd Og derfor blev han ikke modtaget med fryd Himlen er dejlig, når den er blå Men for jesusbarnet blev den grå Han havde bragt et velsignet bud Men det bud stod nu for skud Og en sorgens dag var oprundet Til gengæld blev julen så opfundet Så børn kan danse på deres moders skød Og med øjne fyldt med juleglød Se hvor højt der er fra træets grønne top Og høre julesalmer, der kører non stop Nu kimer det igen i klokker Og Bedste hiver op i de uldne sokker For det er jo den glade og dejlige jul Hvor selv lænkehunden får sul Juletræet står smukt med al sin pynt Og gåsen har leveret sit sidste grynt Hvad børnene ønsker sig skal de få Så pengene kan få ben at gå på Det skal dog ikke lægges i skjul At alle ønskes en glædelig jul

Af John Bonde, borgerjournalist og søndagsdigter


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.