NYT FRA VOLLSMOSE
11. april 2013 • Vollsmose Avisen 105 • 3
Se flere nyheder på www.vollsmose.dk
SU-reform rammer hårdt i Vollsmose SU-reformen kommer til at koste hjemmeboende studerende cirka 4800 kroner om året. Det rammer mange familier i Vollsmose, hvor der er særligt mange studerende, som bor hos forældrene, og som forventes at bidrage til husholdningen.
Af Malte Jørstad, borgerjournalist SU-REFORM: Tidligere på året fremlagde regeringen et forslag til en SU-reform, der skal få danske studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Ét af elementerne handler om den uddannelsesstøtte, der går til studerende, som bor hos deres forældre. De får i dag mere, end forældrene får i børne- og ungebidrag, men ifølge reformen skal de to satser nu udlignes. Det betyder en nedskæring i uddannelsesstøtten til hjemmeboende på cirka 4800 kroner om året. Nibras Aziz, der er elevrådsformand på Mulernes Legatskole, er slet ikke i tvivl om, at reformen vil tvinge flere af hendes medstuderende til at tage et fritidsarbejde for at erstatte den tabte SU-indkomst. - Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle elever simpelthen ikke har mulighed for at få økonomisk støtte fra deres forældre. Derfor er de afhængige af deres SU, siger hun og uddyber: - Det sociale liv afhænger for eksempel utroligt meget af penge, og derfor må man ud og finde et fritidsarbejde for at dække tabet. Afhængige af SU I Vollsmose boede der i 2012 tæt på 1000 SU-modtagere. De udgør dermed ni procent af det samlede indbyggertal i området. Mange bor hjemme hos forældrene. En undersøgelse fra Trygfonden viser, at tre fjerdede-
- Ofte er studerende fra Vollsmose mere økonomisk trængte, og derfor kan familien være mere afhængig af den indtægt, der forsvinder med børne- og ungeydelsen. le af unge nydanskere under 25 år bor hjemme hos deres forældre, mens kun fem procent bor alene. Det er især somaliske unge, der vælger at flytte for sig selv, mens eksempelvis 70 procent af unge under 30 år med pakistansk baggrund stadig bor hjemme hos deres forældre. Det står i modsætning til det generelle billede for unge i Danmark, hvor de fleste flytter hjemmefra omkring 20-års alderen. Elevrådsformand Nibras Aziz deltog selv i demonstrationerne mod SU-reformen i København tidligere på året, og hun opfordrede eleverne på hendes gymnasium til at gøre det samme: - Det er de studerende, det går ud over, hvis reformen bliver vedtaget. Derfor er det også de studerendes ansvar
at prøve at gøre noget ved det. Vi fortjener at blive hørt, og jo flere studerende, der står sammen om sagen, des mere opmærksomhed får vi fra politikernes side.
Fraråder fritidsjob Formanden for Studievejlederforeningen for gymnasier og hf, Hanne-Grete Lund, arbejder til daglig på Mulernes Legatskole i Vollsmose. Her har hun tæt kontakt med nogle af de unge studerende i området, der vil blive berørt af reformen. Ifølge hende kan den i yderste konsekvens bidrage til en svækkelse af elevernes præstation i skolen. - Ofte er studerende fra Vollsmose mere økonomisk trængte, og derfor kan familien være mere afhængig af den indtægt, der forsvinder med børne- og ungeydelsen, når den unge fylder 18 år, siger Hanne-Grete Lund, der mener, at mange elever vil bruge mere af deres tid på fritidsarbejde: - På den ene side kan det være godt, at de unge har en hverdag uden for skolens rammer. Men der skal være tale om nogle ordentlige arbejdstider, så de ikke arbejder fra skolen er slut til sent om aftenen.
En stor gruppe elever fra Mulernes Legatskole var med, da der den 28. februar var demonstration i København mod den kommende SU-reform. Foto: Nibras Aziz, elevrådsformand
Studerende: Vores SU er ikke ’cafépenge’ Af Malte Jørstad, borgerjournalist SU-REFORM: I medierne bliver SU til hjemmeboende ofte lidt nedsættende omtalt som ’cafépenge’. Men i Vollsmose er virkeligheden en anden, når SU’en til hjemmeboende skal spenderes. Her forventes det i mange familier, at SU’en skal indgå i husholdningen. Sådan forholder det sig blandt andet for de to gymnasieelever, Madina Yaqin og Noor Mano, der begge bor i Vollsmose. De frygter for konsekvenserne af regeringens SU-reform. Og hvis de ikke var blevet forhindret af terminsprøver, havde de deltaget i demonstrationerne mod reformen i København. - Jeg kan for eksempel ikke forstå, hvorfor SU-reformen kommer, samtidig med at man taler om at bruge en masse milliarder på kampfly, forklarer Noor Mano: - Så må man prioritere lidt anderledes. Som studerende er vi jo en del af Danmarks fremtid. Sammen med Madina Yaqin er hun et eksempel på unge danske studerende, der hver måned bruger en stor del af SU’en på at bidrage til husholdningen. Noor Mano fortæller, at 1000 kroner om måneden af
hendes SU går til forældrene, fordi hun gerne vil bidrage til at betale for regninger og husleje. Derudover går SU’en til tøj, mad og lidt opsparing. - I weekenden supplerer jeg nogle gange SU’en med arbejde som telefonsælger, fortæller hun og fortsætter: - Det kan godt gå lidt ud over skolearbejdet, men det er også derfor, jeg prøver ikke at arbejde i hverdagene. Madina Yaqin, der bor alene med sin mor, hjælper også til med at betale regningerne
- Jeg bruger nok en tredjedel af min SU på at hjælpe til med for eksempel regningerne. derhjemme – også selvom det går ud over budgettet til de mere personlige ting. - Jeg bruger nok en tredjedel af min SU på at hjælpe til med for eksempel regningerne, siger hun og fortsætter: - Hvis reformen bliver vedtaget, vil jeg stadig blive ved med at have de udgifter. Så må jeg bruge færre penge på de personlige udgifter som mobil, tøj og sådan nogle ting.