En undersøgelse af rummet og oplevelsen Siden 2005 har Signe Bindeslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou drevet tegnestuen Space Copenhagen. De var med til at sætte et tydeligt designpræg på den første bølge af New Nordic Cuisine restauranter, der var et direkte opgør med konservative franske traditioner. Tegnestuens arbejde tager sit udgangspunkt i en næsten antropologisk undersøgelse af menneskets oplevelse og møde med et nyt rum. Tekst af Alexander Tengbjerg
Vi møder Signe Bindeslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou på deres tegnestue i indre København. Peter peger på nogle tegninger af en stol, i dialog med en af tegnestuens unge designere, mens Signe er travlt optaget ved computeren og telefonen. Der er mange måder at beskrive tegnestuen Space Copenhagen på, men søvnig er ikke en af dem. Design og arkitektduoen har kendt hinanden siden deres tid på kunstakademiet i København, hvor de mødtes på et kursus med Henning Larsen som professor. Her blev de første frø til dannelsen af Space Copenhagen lagt: – Vi snakkede og diskuterede meget, og vi havde begge en enorm interesse for det, som i dag er essensen af vores arbejde: At integrere arkitektur og skala. Vi har en dyb interesse for selve rummet og det arkitektoniske perspektiv herpå, men mest af alt, hvad rummet skal bruges til. Når vi arbejder og integrerer denne opfattelse i vores virke, så efterlades arkitekturen ikke længere som en skal, men kan i stedet ses som et design, hvor rummets oplevelsesmæssige aspekt kommer i fokus. Det ledte efterhånden til, at vi gik fra at være hinandens bedste konkurrenter til i dag at drive en tegnestue sammen, fortæller Peter Bundgaard Rützou.
deraf kommer begrebet poesi. Det kan være et samspil mellem hvordan lyset falder på et bestemt tidspunkt, det at røre ved en bestemt overflade. Det er den måde ens krop af sig selv indsamler indtryk via sanserne, og som så oversættes til en oplevelse, fortæller Peter og fortsætter: – Der er naturligvis en masse praktiske aspekter man skal tage i betragtning. Sæt nu man arbejder med et hotel eller en restaurant. Men i sidste ende skal man skabe en fascination og et tilhørsforhold i det givne rum. Vi arbejder med en pendling imellem de rammer, der er til stede, det formprogram, der skal opfyldes og så oplevelsen i sig selv. Men pointen er jo, at alle der træder ind i et rum får i løbet af meget kort tid en eller anden form for følelse projiceret, og det er den, vi er interesseret i: Selve interaktionen med rummet og arkitekturen. Den prøver vi at skille ad for at forstå den i alle sine enkeltdele, for derefter at nå frem til det emotionelle lag, som vi ønsker at fremprovokere.
” Vi har altid beskæftiget os med at afkode, hvorfor et sted er rart, eller ikke rart at være. Hvad er det for nogle mekanismer der tændes, og hvorfor?”
– På akademiet handlede vores samtaler ofte om, hvordan man får limet den teoretiske verden fra skolebænken sammen med den virkelige verden. Jeg savnede selv den følelse og relation til mennesket i arbejdet med arkitektur og design, hvilket Peter var helt enig i. Vi så sammen på, hvordan man rumligt kan understøtte forskellige universer, ved at arbejde i krydsfeltet mellem arkitektur og interiør. Vi borede os ned i, hvordan overflader, lys og atmosfærer kunne tænde nysgerrigheden og forskellige følelser i de personer, der skulle opleve et givent rum, uddyber Signe Bindeslev Henriksen.
– Denne vej har vi selv skullet finde. For bare tyve år siden fandt man sjældent disse oplevelseslag indenfor f.eks. restauranter og retail. Men vi var heldige at være med til at starte den inden for gastronomi og mode, fortæller Signe.
HVORFOR ER HER RART AT VÆRE?
– Det er interessant, du siger det, for vi var faktisk med til at definere hele New Nordic Cuisine bølgen. Vi startede med Formel B allerede da vi gik på akademiet. Herefter var det Noma og Geranium, Geist og Fiskebaren osv. Det var spændende og enormt kreative opgaver. Men vi var lidt nogle outsidere i branchen, fordi det blev betragtet som kommercielle projekter, der blev set lidt ned på. Man skulle være en lidende kunstner, der lavede kirkeprojekter i Berlin eller skovrefugier, griner Signe og fortsætter:
At dykke ned i de bittesmå detaljer for at kunne undersøge rummet, og hvorfor det fremkalder helt bestemte følelser, har og er stadig en af grundingredienserne i tegnestuens arbejde: – Vi har altid beskæftiget os med at afkode, hvorfor et sted er rart, eller ikke rart at være. Hvad er det for nogle mekanismer der tændes, og hvorfor? Gennem disse undersøgelser udviklede vi et begreb, vi kalder poetisk modernisme, der til dels er et opgør med den planlagte og strukturerede modernisme vi ser udbredt her i norden. Der er som sådan ikke noget galt med den, men der er en side af den menneskelige natur, som Signe siger, der har med intuition at gøre. Et urinstinkt, der omhandler alt det, som ikke kan siges eller udtrykkes kognitivt. Man kan ikke regne sig frem til alting. Det er en mavefornemmelse og Byggeri + Arkitektur # 102
NEW NORDIC
Det henleder tankerne på New Nordic Cuisine bølgen, der har fået så stor succes. Altså ideen om at skabe mad, der handler om oplevelser og ikke bare smag og tradition:
– På det tidspunkt var det primært David Chipperfield og John Poulson, der som store samtidsarkitekter, havde arbejdet med retail og de lavede nogle fantastiske projekter, der virkelig inspirerede os. Det var jo også utroligt spændende at være en del af det store eksperiment, som blev døbt New Nordic, for ingen vidste jo, om det ville blive en succes. Da vi indrettede det første >
71
