Det bedste valg , når det gælder sandwichelementer med tegl
SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund
Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.
Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl
Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl
BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl
egernsund.com
Iris - Enkelhed med karakter
Iris fra Damixa er skabt i samarbejde med designer Jakob Wagner. Et slankt og enkelt armatur, der ikke gør væsen af sig - men som alligevel forandrer rummet. Designet er præcist og poetisk, og fås i flere smukke overflader - blandt andet den eksklusive Børstet Bronze.
Tidløst. Holdbart. Og skabt til at passe naturligt ind - år efter år.
Læs mere om Iris serien her: damixa.dk/iris
Listefabrik
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Ønsker du personlig vejledning og gennemgang af dit byggeprojekt, er det en god idé at booke en tid.
Download vores Listekataloger fra hjemmesiden
LO UVRE, DET FRANSKE TA GVINDU E
HISTO RISKE EJENDOMME - EKSKLUSIVE EJENDOMME - TA GLEJLIGHEDER
TEKSTILBASERET VENTILATION
Når komfort er vigtigt
Der er mange faktorer, der kan påvirke komforten i et rum. Et godt indeklima med effektiv, ensartet og trækfri udskiftning af luften er en af de vigtigste. Samtidig skal byggeriet i fremtiden opfylde langt flere krav og dokumentere en forskel.
Den gode nyhed er, at det lette valg kombinerer godt indeklima med en tekstilbaseret, klimavenlig løsning. For tekstilbaseret ventilation vejer ikke bare mindre helt bogstaveligt. Det vejer også betydeligt mindre i klimaregnskabet, fordi både selve produktet og de affødte resultater tager hensyn til miljøet. Det kan vi dokumentere.
Selv om ventilation kun fylder lidt i det samlede byggeri, tør vi godt garantere, at et godt indeklima, høj komfort og effektiv luftfordeling har stor betydning, når bygningen skal bruges. Så tekstilbaseret ventilation er ikke bare et let valg. Det er sund fornuft.
Læs mere om, hvordan du sikrer god komfort med ensartet og trækfri ventilation på www.ke-fibertec.dk
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl
ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Kristoffer Dahl Sørensen
Rebecca Rohde-Frisk
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen
joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen
uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Statens Museum for Kunst, Thy Foto: Charlotte Dahl. EKJ
Abonnement og kundeservice
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
LEDERLEDER
Den gode renovering skaber sammenhæng på tværs af tid og rum
I denne udgivelse sætter vi fokus på renovering som disciplin – hvordan kan vi undgå ressourcespildet ved at rive unødigt ned og måske se mulighederne i utidssvarende arkitektur?
I den forbindelse taler vi med Camilla Muldorff Frellsen, som står bag et nyt ph.d.-projekt om de næsten 1,2 millioner parcelhuse i Danmark. Hun påpeger, at det er vigtigt at parcelhuse bliver renoveret og bygget med tanke på fleksibilitet, hvor alle ændringer skal være reversible.
Vi skal bygge med tanke for hvad, der skal ske med vores bygninger i fremtiden. Administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at alle aktører i byggebranchen har et ansvar for at bringe deres viden i spil, og han fortæller om visionerne med den nye ekspertgruppe FRIxTransformation.
Der er ingen tvivl om, at transformation kommer til at præge al byggeri og arkitektur fremadrettet, og der er også kommet forslag frem med et decideret byggestop, hvilket Jesper Bo Jensen fra Center for Fremtidsforskning opponerer imod og kalder en romantisk og bagudskuende holdning. Han ser udbyggelsen og fortætningen af vores byer som både den logiske og mest bæredygtige vej fremad.
Der skal være sammenhæng mellem fortid og nutid, ligesom der skal være sammenhæng mellem en bygning og de omkringliggende omgivelser. Det tidligere Daells Varehus har netop gennemgået en større renovering, og vi bringer et interview med sagsarkitekt på renoveringsprojektet i Arkitema, Helle Lyng Svensson, der fortæller om arbejdet med facadens farveskala, som er tilpasset rytmen i bybilledet.
Endelig har vi talt med partner i LYTT Architecture Mads Tenney Jordan om udvidelsen af Aarhus Universitet med en urban pendant til Universitetsparken, hvor byens energi og den landskabelige ro smelter sammen. Den gode renovering skaber sammenhæng på tværs af tid og rum
24 En af Københavns vigtigste funkisbygninger genopstår
30 Huset i Hune
32 Ny publikation om vandets værdi i by- og landskabsudvikling
34 Fremtidssikring af danske byrum og infrastruktur
36 Regnvand er en vigtig ressource – og bør genbruges lokalt
38 Ny forskning om parcelhuse: Fokusér på fleksibilitet
44 LCA rådgivning – fra den tidlige designfase i byggeprojektet
46 Kend din bygning – før du river ned
50 Er fleksibelt byggeri kommunernes nye super power?
52 Campuslandskab lægger nyt lag til Aarhus Universitet
59 Sikkert indeklima og skjult teknik i verdensklasse
63 Indretningsarkitekten iscenesætter et rum
66 Solsejl i enkelt og æstetisk design
68 25 år med formstærkt design
70 Legende voluminøs belysning i tråd
Mikkel Weber Sandahl
Hvad har du bag facaden?
Facaderenovering med omtanke Bygningens æstetik og funktion bevares med Constructias dokumenterede hulrumsbarriere, der sikrer effektiv brandsikring i ventilerede facader.
På Gladsaxe Genbrugsstation er facaden ikke blot smuk, den fortæller også en historie om ansvar og innovation. Constructia har leveret en passiv brandløsning til den ventilerede teglfacade, hvor genbrugte materialer og moderne brandsikkerhed går hånd i hånd.
Constructias hulrumsbarriere sikrer, at facadens hulrum er beskyttet mod brand og røgspredning, samtidig med at æstetikken og ventilationsprincipperne bevares.
Løsningen er dokumenteret, testet og bidrager til et brandsikkert byggeri med lang levetid.
Med teknisk indsigt og erfaring inden for ventilerede facader leverer Constructia løsninger, der giver arkitektonisk frihed uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.
Bag facaden ligger vores løfte om kvalitet, tillid og dokumenteret beskyttelse.
Produkterne er udviklet og testet efter ASFP TGD 19, baseret på principperne i EN 1363-1.
Scan QR-koden for at læse mere om produkterne.
Alessandra Covini og Giovanni Bellotti fra Studio Ossidiana. Foto af DAC
Arkitekturens mål er medskabelse og intimitet
Fra flydende øer til fugleparker og legepladser af sand – Studio Ossidiana udforsker, hvordan arkitektur kan blive et redskab for både leg og omsorg. Deres projekter handler om at skabe relationer – mellem mennesker, materialer og vores omgivelser.
Af
Mikkel Weber Sandahl
Vi mødte Alessandra Covini og Giovanni Bellotti fra Studio Ossidiana på DAC’s udstilling Age of Nature, hvor de deltager med deres spekulative projekt Amsterdam Allegories: 21 flydende øer i Sixhaven, Amsterdam, hvor hver ø udgør et lille økosystem med sin egen identitet.
– På mange måder begyndte vores tegnestue med Amsterdam Allegories, siger Giovanni Bellotti. Dengang studerede han i USA, og parret arbejdede på tværs af tidszoner, mens de deltog i konkurrencer sammen.
Et af disse bidrag blev netop Amsterdam Allegories, et trekantet område over for Amsterdams hovedbanegård. Historisk set var området em handelshub, hvor kul, metaller og korn blev opbevaret. Studio Ossidiana fortolkede denne industrielle arv som en række nye offentlige rum på vandet, hvor øerne blandt
andet er et bevægeligt kulbjerg, et fuglehus ved en metroindgang, en grillø og et palads af metalskrot.
– Det var et statement. At denne lille trekant kunne blive det geografiske centrum for et fremtidigt Amsterdam – en forbindelse mellem byens skarpe opdeling mellem nord og syd. Øerne er tænkt som mobile fragmenter, et offentligt rum, der kan bevæges og omforme sig på tværs af byen, forklarer Alessandra Covini.
BYENS RUM SKAL VÆKKE NYSGERRIGHED
Tegnestuen er kritisk over for, hvordan mange offentlige rum i verdens storbyer bliver formet af developere, som frygter, at eksperimenterende design kan påvirke ejendomsværdier negativt. I stedet peger de på den humanistiske tradition fra Aldo og Hannie van Eycks åbne legepladser i efterkrigstidens >
Alessandra Covini og Giovanni Bellotti fra Studio Ossidiana med deres bidrag til DAC-udstillingen, Age of Nature. Foto af DAC
Amsterdam Allegories, 2018. Fotos af Kyoungtae Kim
> Amsterdam, hvor man skabte omkring 700 små byrum som sociale nødvendigheder, der inviterede både børn og voksne indenfor.
Byer fortjener mere eksperimenterende rum, der både fremmedgør os og vækker nysgerrighed, ligesom de åbner op for nye relationer mellem forskelligartede grupper af mennesker, dyr, planter og materialer. Alessandra Covini forklarer:
– Vi ønsker ikke, at folk skal være passive brugere af rum. Vi vil have dem til at genopdage sig selv som gartnere, designere, kartografer – som mennesker, der er i stand til at forme byen.
ILDKLITTER OG FUGLEØER
I projektet Fire Dunes forvandlede Studio Ossidiana en sandet grund ved en byggeplads til et landskab for handling – med skorstene, friluftskøkkener og
ildsteder. Samtidig er det en del af projektet, at en gravemaskine hele tiden opbygger nye klitter. Som byrum forventes aktivitet: Madlavning, samvær, vedligeholdelse og forandring.
Et andet projekt er en flydende fugleø i Vondelpark, Amsterdam, hvor øen er udformet som en have med siddepinde og fodersteder, der inviterer fugle til at sprede frø og gøde jorden – fuglene får dermed rollen som medgartnere. Lignende strukturer er også blevet opført i Rotterdams mere rå havneområde, hvor de tiltrak krager og måger frem for idylliske svømmefugle.
– En væsentlig del af vores projekter handler om aktivitet. Skønhed er ikke en færdig form, men værdien ligger i det arbejde, stederne muliggør – den sansning og hengivenhed, som det arbejder fremkalder. Vores projekter er i bund og grund instrumenter – store værktøjer, der inviterer til havearbejde og omsorg. Ofte bliver planter bare anvendt til at skabe kulisser, og sådan bør det aldrig være. Selv vores vaser er ikke blot skulpturelle rekvisitter – de er uregerlige beholdere beregnet til dyrkning – de lugter af jord og spilder lidt, ligesom de kræver og belønner pleje, siger Giovanni Bellotti.
BÆREDYGTIGHED DREVET AF LYST – IKKE SKYLD
Både Alessandra Covini og Giovanni Bellotti er vokset op i Norditaliens Podal, et landskab i konstant forandring. Og tegnestuen betragter grundlæggende naturen i vores del af verden som en kulturel konstruktion – noget, der altid skabes, omformes og vedligeholdes. >
EarthSea Pavilion, Brugge, 2024. Foto af Riccardo de Vecchi
Horismos Playground, Vleuten, Holland, 2020. Fotos af Kyoungtae Kim
NDSM Lusthof, Amsterdam North, 2024. Fotos af Riccardo de Vecchi
Amsterdam Allegories, 2018. Foto af Kyoungtae Kim
n Hal-, Svømmebad-, Pool- og Spa Kvalitets-produkter
udført i HPL højtrykslaminat og udviklet til våd- og personale områder
• Skabe med selvlukkende døre, flere typer vaskeunits
• Tema døre og ophængte kabineprodukter tillader let rengøring uden forhindringer
• Patenteret børnesikret kabineserie ”Essence”
• Alle former for låseenheder, mekaniske eller elektroniske, tilpasset billetsystemer
Gotschlich adgangsmøller og indgangssluser:
• 2 - og 3 armet adgangsmøller i rustfri eller pulverlakerede, fast og højdejusterbare udgaver
• Indgangssluser med transparant akryllåger, sensor og uden fysisk berøring ved gennemgang
• Alle produkter kan integreres med adgangs -og billetsystemer
MUNKEVEJ 10
8800 VIBORG
TLF: 40 31 11 61
> – Jeg mener, forestillingen om, at naturen er god og hellig, er en misforståelse. At projicere moralske værdier over på naturen og idealisere den, hjælper os ikke. Det skaber et paradoks, hvor noget af vores verden skal beskyttes, mens resten blot kan udnyttes som en ressource, siger Giovanni Bellotti og fortsætter:
–Vi må omfavne og begære forandring, hvor vi har et forhold til arkitektur som til en elsket kjole, man bliver ved med at lappe. Jeg håber, at denne mere intime relation til vores omgivelser kan blive drivkraften for bæredygtighed i byggebranchen i fremtiden – fremfor blot at leve på den samme måde med ny teknologi eller bygge på samme måde med nye materialer. Vi kan finde dyb lykke i at danne relationer til verden og naturen, og det bør vi opsøge. Forandring bør være drevet af glæde og intimitet med vores omgivelser – ikke frygt.
Som et eksempel på denne tankegang arbejdede Studio Ossidiana i et projekt i Brugge med ideen om at betragte en bygning som en have – og se overflader som levende og værdige at røre ved, hvor man dermed ændrer måden, vi ser og plejer bygninger på. De skabte en midlertidig pavillon bestående af lag af forskellige jordtyper og knuste skaller, som konstant blev vandet og omrørt: Et eksperiment i konstant udvikling, hvor ejerskabet og ansvaret blev delt mellem plejere og designere.
ÉT SAMMENHÆNGENDE VÆRK BESTÅENDE AF FRAGMENTER
For Studio Ossidiana står projekterne aldrig alene. De ser deres praksis som ét sammenhængende værk, der udvikler sig fra de 21 flydende øer i Amsterdam Allegories – fragmenter af mulige verdener, der kræver deltagelse.
– Når vi designer byernes fælles rum, så skal vi som arkitekter præsentere vores vision for det liv, vi ønsker, at andre skal leve. Vi tror ikke, at noget er neutralt. Når vi placerer en række af ideer på et bord, så præsenterer hvert fragment en mulighed, men dermed ikke sagt, at de forskellige muligheder passer sammen – til tider modsiger de hinanden. De præsenterer flere tilgange, hvor det fælles er, at de forventer aktivitet – de har brug for medskabelse, siger Alessandra Covini og slutter af:
– Det kan være en skræmmende tanke, men jeg tror ikke, vi mennesker er de sidste, der kommer til at bebo denne planet. Som arkitekter er vi ikke her for at frelse os mennesker eller redde planeten. Men vi kan skabe skønhed ved at bygge relationer til materialer, til hinanden og til andre arter. Denne forbundethed er for os nok.
The Birds’ Palace, Vondelpark Amsterdam, 2021. Foto af Riccardo de Vecchi
The Firedunes, Holland, 2021. Foto af Riccardo de Vecchi
THE ROOM.4
Sluseholmen
LAD JERES BEHOV STYRE UDTRYK OG FUNKTIONERNE I JERES NYE MØDERUM
Mange gange er en glasvæg præcis løsningen på jeres indretningsbehov. Og hvis det er en væg fra Combiwall, kan den reelt også senere hen bygges om og sågar flyttes til en helt ny lokation. Fleksibiliteten er med andre ord stor (selv efter lang tids brug).
Men nogle gange er indretningsbehovet et lidt andet end det, en “almindelig” indretning tillader. Der kan være bygge-restriktioner, akustikbehov og/eller andre fysiske udfordringer der gør, at de normale løsninger ikke er det, der kan opfylde behovet.
Netop derfor har vi udviklet vores “rum i rummet” koncept: THE ROOM. En selvstående indretningsløsning, der kan meget mere end de standardiserede box-produkter, der findes på markedet i dag.
THE ROOM findes i 3 standardstørrelser, men kan også designes og produceres efter jeres unikke behov og mål. Læs mere på combiwall.com/the-room eller kontakt os.
KONTAKT
salg@combiwall.com / +45 22 99 38 51
Træ som basismateriale i fremtidens byggeri
Træ er ikke længere et nichemateriale i dansk byggeri – det er blevet en central del af fremtidens klimavenlige arkitektur, oplever CLT Denmark.
Hos CLT Denmark mærkes tydeligt, at massivtræ spiller hovedrollen i flere markante projekter, hvor – både som konstruktivt materiale og som arkitektonisk virkemiddel.
RIPPLE RESIDENCE – NORDHAVN, KØBENHAVN
Ripple Residence er et teknisk og logistisk gennembrud for CLT Denmark. Projektet omfatter 115 ejerlejligheder fordelt på ca. 13.000 m², hvor alt over fundamentet er udført i CLT og limtræ i 6 etager. Det er Danmarks største boligbyggeri i rent træ og har en forventet CO2-udledning på kun 5 kgCO2/m²/år. CLT Denmark har været involveret i hele processen – fra udvikling af byggesystemet til montage. 5E er totalentreprenør.
MODU VALVES – VEJLE
Det nye erhvervsdomicil for MODU Valves nord for Vejle er et eksempel på cirkulær erhvervsarkitektur. Bygningen på 4.950 m² er opført i CLT og limtræ og kombinerer kontor, lager og værksted i én samlet helhed. CLT Denmark leverer 600 m³ limtræ og 7.500 m² CLT, samt rådgivning, projek-
tering og montage af alle træelementer. Projektet er tegnet af Ravn Arkitektur og udviklet af The Flow Hub ApS. Jorton/Hustømrerne er totalentreprenør.
GENERATIONERNES HUS – NIVÅ
Dette offentlige byggeri er udviklet af Fredensborg Kommune og har fokus på fællesskab og trivsel på tværs af generationer. CLT Denmark leverer 700 m³ limtræ til tre bygninger og står for projektering, montage og kvalitetssikring. Projektet er et hybridbyggeri med kombination af træ og beton, hvor der er arbejdet med en fugtstrategi og montage efter just-in-time-principper. Entreprenør er Hansson og Knudsen A/S
KIRKE HYLLINGE AKTIVITETSCENTER
Projektet i Kirke Hyllinge viser, hvordan træ kan skabe varme og imødekommende rammer for fæl-
lesskab. CLT Denmark har stået for limtræskonstruktionerne. Der er lagt vægt på leveranceplaner og montagekoordinering, synlige limtræskonstruktioner som arkitektonisk virkemiddel. Entreprenør er CC Brun A/S.
PERSPEKTIV: FRA NICHE TIL NORM
CLT Denmark har på få år udviklet sig fra leverandør til strategisk partner i såvel store som mindre træbyggerier. Med erfaring fra over 80 projekter og en portefølje, der spænder fra tiny houses til højhuse, er virksomheden med til at forme en ny dansk byggetradition. Træ er ikke et kompromis –det er en katalysator for hurtigere og mere præcis byggeri, bedre arbejdsmiljø og indeklima, lavere klimaaftryk og højere æstetisk kvalitet.
Kirke Hyllinge Aktivitetscenter
Generationernes Hus, Nivå
Ripple Residence, Nordhavn
MODU Valves, Vejle
Hvad bygger du din faglighed på?
Din faglige viden er med til at fremme en effektiv og innovativ byggebranche. Ikke bare i dag, men også i morgen. Med de nyeste kompetencer skaber vi sammen et fundament for gode løsninger og høj kvalitet i byggeriet.
Hos Molio finder du byggefaglige kurser og uddannelser, der giver dig praksisnær viden til fremtidens byggeri.
Find din byggefaglige efteruddannelse på molio.dk
Lette etagedæk understøtter historisk arkitektur
Transformationen af Nyrops Arkiv på Nuuks Plads er udført med respekt for historien og håndværket. Det 10 meter høje arkivrum er tilført plads til nyt liv med Knauf etagedæk.
Det tidligere landsarkiv med tusindvis af hyldemeter får nyt liv. Efter i mange år at have stået ubrugt, bliver rådhusarkitekten Martin Nyrops bygning fra 1891 på Nuuks Plads omdannet til at rumme erhverv, restauranter og cafeer. En transformation som balancerer bevaringsværdighed med moderne funktionalitet, og det har stillet krav til metode og materialevalg, så husets atmosfære og facade bevares intakt.
Nyrops Arkiv udvikles af 2L Projektudvikling, som omdanner den bevaringsværdige bygning til et nyt samlingssted på Nørrebro - i samarbejde med Entasis Arkitekter, Henry Jensen Rådgivende Ingeniører og entreprenør HMM A/S.
– Det er helt særligt at arbejde med en bygning, der emmer så meget af historien - hele detaljerigdommen i arkivet, støbejernstrapperne og det bemalede murværk, fortæller Maria Bendson Wittig, projektleder hos HMM.
LETTE ETAGEDÆK UDBYGGER
DET HØJE RUM
En central ambition har været at omdanne det 10 meter høje arkivrum til at få mere ud af bygningen.
– Der var et stort ønske om så lav en indbygningshøjde som muligt for ikke at forstyrre facadens høje glasbånd. Her kunne Knauf levere en fuld systemløsning, der lever op til brandkrav og dokumentation.
– Med lette etagedæk er der både blevet skabt et lokale i dobbelt højde i stueetagen samt kontorlokale
på første etage med de her smukke vinduesbånd og indskudte vinduer, forklarer Maria Bendson Wittig.
FLEKSIBEL MONTAGE ER CENTRAL
At bringe nye materialer ind i en fredet bygning kræver præcision og logistik, og en let konstruktion tilpasset på mål kunne nænsomt implementeres.
– Det var vigtigt at finde en løsning, vi kunne få ind i bygningens nye dørhuller. Idet Knauf kan levere profiler skåret på Knauf Fixmål, behøvede vi ikke stå og tilpasse, og igennem hele processen har Knaufs tekniske rådgivere givet sparring.
ET RART INDEKLIMA
Løsningen understøtter tanker om brug af sunde byggematerialer, der også kan genanvendes, da Knaufs etagedæk både kan demonteres og genbruges, eller materialerne genanvendes efter endt levetid i produktionen af nye byggematerialer.
– I forhold til at arbejde med en ældre, fuldmuret bygning, bidrager gipsens fugtregulerende egenskaber sammen med bygningens massive teglkonstruktioner til at give et godt indeklima, siger Maria Bendson Wittig.
BEVARER OG FORNYER
Projektet viser, hvordan moderne systemløsninger kan indgå nænsomt i historisk arkitektur – både æstetisk og teknisk. Rammerne er nu skabt til nyt liv i den smukke gamle bygning.
New Elmonordic Colours by Teklan
Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com @elmoleather
Vi er ikke færdige med at bygge i Danmark!
Et udtryk for en romantisk tidsånd kalder fremtidsforsker Jesper Bo Jensen det, når talen falder på byggestop. Selvom fremtiden er truende, så skal vi fortsat bygge nyt – hele tiden mere energivenligt og mere bæredygtigt end tidligere tiders byggeri.
Indlæg af Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker, Dir. for Center for Fremtidsforskning
Der bygges i Danmark, men inflationen og den højere rente har sat byggeriet lidt i stå. Det er en skam, for der er stadig brug for byggeri. Det er der mange grunde til, blot den voksende befolkning er en væsentlig grund.
Vi skal naturligvis være klimabevidste. Klodens opvarmning på grund af menneskeskabte aktiviteter er en uafviselig sandhed, der kræver handling både nationalt, men især internationalt, da vi allerede er i gang med at reducere udledning væsentligt i Danmark, mens det stiger internationalt. Byggeriet skal også blive mere bæredygtig og reducere udledning fra byggeri væsentligt. Men det er stadigvæk sådan, at byggeriets samlede udledning på omkring 30 % af den samlede udledning udgår fra 10 % fra byggeri under opførsel og 20 % fra driften af bygninger.
Nye bygninger har et energiforbrug, der er langt lavere end bestående bygninger. Det betyder, at en ny bygning, der erstatter en gammel, over dens levetid på ca. 100 år vil udlede betydeligt mindre samlet end den gamle bygning ville i fortsat drift. Bygninger bliver for gamle, blot langsommere end biler og computere.
HVORFOR SKAL VI BYGGE MERE?
Befolkningen vokser, og bare på ti år bliver vi 130.000 flere, ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Den er i øvrigt ofte for lav på indvandring. Når vi kommer frem til 2035 er befolkningen sandsynligvis vokset med 200-250.000 personer.
Det betyder behov for flere boliger. Fra 6.500 til 12.500 om året for at følge med. Samtidig vokser vores boligforbrug. I dag er det på ca. 53,8 m2 pr. person, og er vokset med over 2 m2 siden 2010. Det eneste sted i landet, hvor kvadratmeterforbruget ikke vokser, er i Hovedstadskommunerne. Generelt bor man dyrt og også småt i Hovedstaden.
Vi skal også fortætte vores byer. For nogle år siden var jeg til et møde i Gentofte, hvor jeg fik fortalt, at Gentofte var bygget færdig. Der var ikke plads til flere boliger i kommunen. Jeg spurgte, om de havde overvejet at bygge i højden, men det mente de sørme ikke passede til Gentofte. For at fortætte de store byer i landet er vi nødt til at bygge i højden. Det betyder nybyggeri og nedrivning af bestående byggeri.
Samtidig får vi behov for nye og bedre bygninger til kontor, handel og industri. Gamle lagerbygninger er ofte for lave til installation af lagerrobotter og automatiske anlæg til at samle reservedele og andre varer. Produktion som hos Novo og Vestas kræver nye anlæg. Det er ikke altid, at gamle bygninger kan genbruges.
Men den cirkulære tankegang og genbrug af bygninger og bygningsmaterialer er fint. Det skal vi
fortsat gøre, men det kan blot ikke erstatte alle materialer og alt nybyggeri. En genbrugs-mursten koster fire gange mere end en ny.
SKAL VI IKKE BARE STOPPE?
Skal vi ikke bare stoppe nu og leve med det vi har. Det har vi set før i 1970erne med et opgør med forbrugersamfundet og krav om et ligevægtssamfund. Det var en del af tankesættet tilbage omkring 1. verdenskrig. Det er en del af Klimabevægelsen og ByggestopBevægelsen. Vi behøver ikke mere, vi har nok.
En romantisk tidsånd kunne man kalde det. Det peger bagud i en tid, hvor vi har svært ved at forstå en kompliceret og truende fremtid. Mange finder fremtiden truende. Så går vi mod det romantiske i fortiden – gamle bygninger, gamle dyrkningsmetoder, gamle værdier. I byggeriet går rådgivere ofte den samme vej uden at reflektere over, om retningen er rigtig.
Det er den ikke. Vi skal bygge i og til fremtiden. Tænk hvis vi boede i de gamle bygninger fra 1800-tallet eller baggårdsbyggeriet fra slutningen af 1800-tallet? Sygdomme, utætte, kolde og fugtige boliger med meget lidt plads.
VEJEN FREM – BYG MED HENSYN
Reduktionerne i udslip skal fortsætte. Det er allerede på vej gennem dette års skærpelse af BR18 – også kaldet BR25. Vi er nu nede på en samlet belastning fra nybyggeri på 7,1 kg CO2 ækvivalenter og 1,5 kg CO2 fra selve byggeprocessen.
Det gælder nu for alle bygninger og ikke kun for store bygninger. Det er en fortsat proces, der gennem mange år har gjort nybyggeriet mere energivenligt og også mere bæredygtigt end tidligere tiders byggeri. Den betyder et stort klimahensyn i nybyggeriet og også end højere opførselspris pr. kvadratmeter. Det koster penge at tage hensyn.
Vi kan fortsætte af den vej og gøre byggeriet endnu mindre belastende. Det er den rigtige vej og betyder, at vi opnår det vi gerne vil med klimaet uden at ødelægge samfundet og gøre os ude af stand til at udvikle os. Vi er ikke færdige med at bygge i Danmark!
Vælg EQUITONE for en bæredygtig fremtid
EQUITONE fibercementplader har opnået certificeringen Cradle to Cradle Certified ® - en af byggebranchens mest anerkendte bæredygtighedsstandarder.
Som arkitekt får du dokumentation for, at vores materialer lever op til de strengeste krav, med hensyn til både mennesker og miljø.
FLEX STEP by Liftup
KØBENHAVNS BYRET
H+ ARKITEKTER stod bag ombygningen af Københavns Byret — et projekt, hvor både pladsoptimering og æstetisk integration var afgørende. Løsningen blev en tilgængelighedsløsning, der glider naturligt ind i den eksisterende arkitektur og forener design og funktion i én samlet helhed.
Fra Idé til Tegning
Prøv Liftups designværktøj
”FlexStep’en er tilpasset det øvrige interiør med bl.a. trælister i den farve, vi ønskede. Tilgængelighedsløsningen k derfor samme høje kvalitetsniveau som resten af det arbejde, vi havde lavet.”
- Jesper Wegener, Partner og Arkitekt hos H+ ARKITEKTER
Er du arkitekt? Hent inspiration fra Liftup
Elegant tilgængelighed i historiske rammer
Pladsen i den ældre bygning var trang — men ambitionen om æstetik og funktionalitet stod klar.
Løsningen blev en integreret løsning, hvor elegant design og tilgængelighed går hånd i hånd. Teknologien er skjult, æstetikken fremtrædende, oplevelsen ubesværet.
Design, der smelter sammen med arkitekturen
Ved renovering af historiske bygninger – og andre steder med begrænset plads – stilles der høje krav til både funktion og form. Tilgængelighed skal sikres uden at forstyrre det arkitektoniske udtryk. I Københavns Byret blev løsningen en 2-i-1 trappe- og platformslift, der smelter naturligt ind i interiøret. Materialer og farver er afstemt, så løsningen fremstår harmonisk. Teknologien arbejder i baggrunden og sikrer elegant, næsten usynlig funktionalitet.
EN LIFT, DER TÆNKER
SOM EN ARKITEKT
“Vi skulle både have en trappe og en lift, men der var ikke plads til begge dele. Vi fandt en løsning, som fungerer som begge dele.”
- Jesper Wegener, Partner og Arkitekt i H+ ARKITEKTER
En af Københavns vigtigste funkisbygninger genopstår
Tegnestuen Arkitema står bag facaderenoveringen af det tidligere Hotel Skt. Petri, som er én af Københavns vigtigste modernistiske bygninger. Respekt for historien er nøgleordet.
De fleste københavnere over en vis alder husker den markante hjørnebygning mellem Nørregade og Krystalgade som rammen om stormagasinet Daells Varehus. Rulletrapper forbandt etagerne med hinanden, og ved transformationen fra varehus til hotel i 1999 bevarede man den historiske reference med en stor rulletrappe fra stueetagen til førstesal. Den store rulletrappe er fjernet i den aktuelle renovering, som netop er afsluttet.
Hotel Skt. Petri har atter forandret sig, og denne gang er det den amerikanske hotelkæde, 1 Hotels Group, som er bygherre. Bag renoveringen står arkitektfirmaerne Arkitema og Synergy Architects (UK). På ingeniørsiden står SMJ og Spenn Consulting Engineer. Som landskabsarkitekter for gårdhaven står SLA, og som totalentreprenør står Arpe Kjeldsholm.
Projektet med renoveringen af de 17.000 m2 hotel startede i 2021, og Arkitema har haft rollen som rådgiver for den amerikanske hotelkæde. Hotelkæden valgte Norm Architects fra København til
at varetage det indvendige hospitality-design og indretning af værelser, lobby og reception, mens Avroko Architects har stået for indretning af bar og restaurant på første sal.
Transformationen er resulteret i et moderne luksushotel med erhverv og 282 værelser – henvendt til et internationalt publikum. Stort set alt er fornyet indvendig – fra indretning, planløsning og flow. Udvendig har Arkitema stået for facaderenoveringen.
– Vi har bl.a. skulle tage højde for, at bygningen indgår som en del af en bevarende lokalplan. Bygningen fra 1928 er en af Wilhelm Lauritzens første funktionalistiske bygninger, som han vandt med sin studiekammerat og partner Fritz Schlegel, siger Helle Lyng Svensson, sagsarkitekt på renoveringsprojektet i Arkitema, og fortsætter: >
Af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos af Thomas Folke Andersen
Transformation af det tidligere Hotel Skt. Petri i København
For hvert vigtigt øjeblik er der en dør med et formål.
Du tænker måske ikke på dem hele tiden. Men dørene er der altid, midt i livets afgørende øjeblikke. Som den dag, hvor livet går ind i en ny fase, og et nyt spændende kapitel begynder. Det er til den slags betydningsfulde begivenheder, at vi skaber vores døre.
Tag for eksempel vores trædøre. De er det perfekte valg til hoteller, skoler og andre bygninger, hvor du har brug for at lukke af og få fred og ro. De beskytter også mod både brand og brandgasser. Et sikkert valg.
Læs mere på daloc.dk
Hver eneste af vores døre har et klart formål, og sådan har det været, siden vi fremstillede vores første dør i 1942. At skabe tryghed og trivsel – at redde liv. Ligeledes har vores virksomhed et vigtigt formål. At hjælpe dig med at få succes med dine projekter fra start til slut.
BESKYT DINE VÆRDIER MOD BRAND
> – De to stod for flere udvidelser og ombygninger mellem 1923-1931 på den berømte hjørnebygning, som indeholder mange lag og en lang historie. De tegnede også Radiohuset, den første lufthavnsterminal og Gladsaxe Rådhus.
TRE FORSKELLIGE FARVER
Arkitema har gået til opgaven med stor respekt for den oprindelige facade, hvor også Københavns Kommune i kraft af den bevarende lokalplan har skulle godkende deres bud på nye farver.
– Man kan sige, at vi har lavet en kraftig make-over på baggrund af bygningens mange lag. Vi har videreført takterne i den første facaderenovering fra 2003, men er gået i en helt anden retning farvemæssigt, da den røde farve clashede med kundens ønsker, forklarer Helle Lyng Svensson og fortsætter:
– Det er en markant transformation af det modernistiske røde varehus hen til lyse og naturlige farver, som står i fin kontrast til den meget modernistiske facade med de sammenhængende hvide vinduesbånd, som har tydelige bevaringsværdier. De hvide gesimser, der indrammer vinduesbåndene, er et både fint træk fra Vilhelm Lauritzens side, der skjuler de lodrette piller mellem vinduerne.
Arkitemas forslag, som Københavns Kommune ikke gjorde indsigelser over, var tre forskellige dæmpede facadefarver, som passer ind i det øvrige bymiljø i middelalderbyens langt mindre bygninger.
– Vi kiggede på alle lag i bygningens historie og valgte at bryde den store flade ned til mindre enheder som en videreførelse af farvesætningen fra 2003, så den store volumen synes mindre. Facaden er opdelt i mindre enheder – med en grøn farve til hjørnebygningen ud til Nørregade og Krystalgade, en sandfarvet til stykket mellem Fiol-
stræde og Nørregade samt mere dæmpet grøn ud mod Fiolstræde, fortæller Helle Lyng Svensson og understreger, at farverne skulle matche de omkringliggende bygninger.
SLANKE SPROSSER OG BALDAKIN
Den oprindelige arkitekturs karakter og detaljer er videreført, men med et tydeligt tidstypisk udtryk, så den snart 100 år gamle, funktionalistiske bygning midt i København fremstår nænsomt opdateret.
– Omdannelsen er sket med respekt for det eksisterende. Facaderne mod Nørregade og Krystalgade står fortsat som stærke eksempler på dansk funktionalisme, hvor de >
Beskytter værdier og bygninger UDEN PFAS, UDEN fare for mennesker og UDEN at lave skader med vand og kemikalier.
> horisontale vinduesbånd og granitbasen i stueetagen danner en markant rytme i bybilledet, fortæller Helle Lyng Svensson og fortsætter:
– Samtidig har bygningen fået et nyt farveudtryk, der binder helheden sammen og tydeliggør dens arkitektoniske lag. Hjørnebygningen fra 1935 fremstår nu i en afdæmpet grøn tone med hvide profiler omkring vinduesbåndene, mens de senere tilbygninger fra 1950’erne er holdt i mere neutrale, sandgrå og mørkegrønne nuancer.
Hun og Arkitema har valgt de pågældende farver med respekt for Lauritzens oprindelige materialitet og for kvarterets klassiske farveskala. De brugte desuden en del tid på at finde nye vinduer med de helt rigtige profiler, som skulle passe til vinduesbåndets slanke profil og skjulte gående rammer, så man udefra kun ser de slanke sprosser.
– Det har været en vigtig værdi, ligesom vi har valgt at bevare indgangspartiet i messing fra 2003. Den bliver komplementeret med en ny baldakin, der følger gesimsbåndet og datidens tidsånd, som man kan se på andre af Wilhelm Lauritzens bygninger fra samme periode, siger Helle Lyng Svensson.
På grund af bygningens stand har man nøjedes med at male ovenpå den eksisterende puds. At fjerne det eksisterende puds ville dels være en dyr måde at skifte farve på, dels en alt for risikabel metode på grund af de bagvedliggende bygningsdeles stand.
– Det viste sig, at den tidligste del af bygningen ud mod Nørregade var støbt i beton i sin tidlige fase, så den levede ikke helt op til standarden i dag. Vi har valgt at lade være med at pille ved det, da det fortsæt hænger fint og kan repareres for slitage fra vind og vejr, fortæller Helle Lyng Svensson.
NEJ TAK TIL PIZZABUE
Indretningskonceptet er skandinavisk minimalisme med en stoflig materialitet, et bæredygtigt have-miljø i det store atriumrum med træer i foyeren,
som vandes med et selvvandingssystem, små klippeformationer, krukker med krydderurter og spiselige blomster, som kokkene i restauranten kan bruge, samt et bistade for at skabe biodiversitet. Udtrykket er en urban oase med naturlige materialer og lyse farver.
Bygherre havde et ønske om at få designet en muret bue over buffetområdet i hotellets restaurant, hvilket gav anledning til en dialog mellem Avroko Architects og Arkitema, der havde en rådgivende rolle. Deres fælles mål var at få det indre til at passe med det ydre.
– Det har været en spændende udfordring at være med til at ’opdrage’ en udenlandsk bygherre i at tage vare på den danske kulturarv i form af en forklaring om, at en falsk muret bue ikke ville være i tråd med den minimalistiske indretning på grund af de kulturhistoriske associationer, som den type dekorativt element giver, forklarer Helle Lyng Svensson, som derfor måtte agere en slags ’kulturoversætter’ i forhold til, hvordan en historisk betonbygning kan fortolkes i nutiden.
Renoveringen har båret præg af Arkitemas forståelse for – og en værnen om –de rumlige og bevaringsværdige kvaliteter, som Erik Møller Arkitekter tilførte i 2003. Det har været en udfordring at gå tilbage i bygningens arkitektoniske historie for at finde ud af, hvorfor den ser den ud, som den gør.
– Vi har arbejdet med, hvordan vi kunne bevare og forstærke de meget modernistiske træk og dermed de virkemidler, som Wilhelm Lauritzen arbejdede med. Målet har været at skabe et sammenhængende udtryk, hvor bygningens modernistiske arv og de nye tilføjelser fremstår som ét samlet hele. Resultatet er en transformation, der både viser respekt for Vilhelm Lauritzens arkitektur og tilfører stedet en ny, international energi, slutter Helle Lyng Svensson, som glæder sig over, at Københavnerne nu får et rum mere, som de kan bruge.
Huset i Hune
Ude mod vest, højt mod nord ligger denne perle i en klitplantage i Jylland. Huset er beklædt med intet mindre end 7,5 km cedertræ, og valget af det særlige træ er helt bevidst, for det er både smukt at se på og en af de eneste træsorter, der kan stå imod det barske klima.
Byggefirmaet Keld & Johs har bygget det høje og elegante hus, der er beklædt med cedertræ fra sokkel til tagryg. Der er brugt væsentlig mere end til et almindeligt sommerhus, og her er det Södras PEETZ Ceder - en 100 % PEFC-certificeret Western Red Cedar 2-clears-only, som er nærmest knastrent og den ypperste kvalitet, du kan få.
ALTID DEN BEDSTE KVALITET
Kvaliteten har altid spillet den vigtigste rolle i de byggeprojekter, som Byggefirmaet Keld & Johs står bag. Virksomheden blev etableret i 1977, og i dag
er det Peter Lynge Christensen, der ejer og driver firmaet, som bygger eksklusive, arkitekttegnede sommerhuse i de forblæste klitter ude vestpå. Kunderne er ofte kræsne, og vil kun have den bedste kvalitet.
– Vores kunder forventer den højeste kvalitet, og det får de plus lidt mere. Det er vigtigt for os, at bygherre får nøglerne til et hus, der er bedre end det, der var drømmen, for vi vil skabe en oplevelse, der er værd at tale om, forklarer Peter. Når man er så kompromisløs, bliver det nærmest umuligt at bygge til sig selv, og det tog da også næ-
sten 7 år fra Peter og hustruen Tabita, sammen med arkitekt Lars Bo Poulsen, slog de første streger, til huset i Hune stod færdigt.
SPECIALPROFILER OG LÆNGDER PÅ OP TIL 6 METER
PEETZ Ceder hører absolut til i kategorien eksklusive materialer i højeste kvalitet. Og Södra kan levere i specialmål og unikke profiler, der er op til 6 meter lange. Netop en længdespecifik levering var vigtig – især til den høje tagryg – for at minimere spild og sikre få samlinger.
Det smukke hus i klitplantagen i Hune er beklædt med Södras PEETZ Ceder, der er nærmest knastrent og 100 % PEFC-certificeret Western Red Cedar #2-clears-only. Arkitekt: N+P Arkitektur. Entreprenør: Byggefirmaet Keld & Johs
Fotos: Sidsel Clement
– Vi var meget i tvivl, om taget skulle dækkes med stål, tegl eller noget helt tredje. Og det tredje blev cedertræ, og det valg er jeg meget glad for. Taget er monteret oven på et almindeligt tag med tagpap og er et arkitektonisk element, der binder huset elegant sammen, fortæller Peter.
SAMARBEJDE MED LANGE RELATIONER
At skabe perfekte rammer til kunder, der stiller høje krav, kræver et godt netværk af samarbejdspartnere og leverandører med samme stolthed for deres fag, som Byggefirmaet Keld & Johs har. Også her er tilliden til hinanden vigtig, og den bliver bygget op med lange relationer.
– Alle vores leverandører og samarbejdspartnere har samme sans for kvalitet som vi og er stærke, lokale virksomheder, som lever op til vores krav. Vi går ikke på kompromis og bruger kun faste samarbejdspartnere, som vi har arbejdet sammen med i mange år, for vi kender hinandens høje forventninger til både håndværk, sparring, leverings-
sikkerhed og materialer som for eksempel cedertræ som her, siger Peter.
PATINERER SMUKT MED VIND OG VEJR Udover det æstetiske udtryk har cedertræ flere andre fortræffeligheder. Det er noget af det mest vejrbestandige, og det er helt nødvendigt til det barske klima ved Vesterhavet, hvor det skiftevis skal stå model til efterårsstorme, sandfygninger, salt og slud og en høj UV-stråling. Men det betyder ikke andet for træet, end at det med tiden patinerer i en smuk sølvgrå nuance.
– Cedertræ har mange kvaliteter, og det er det eneste, der rigtig dur herude. Det er samtidig helt fantastisk at arbejde med, og jeg kan aldrig rigtig få nok af det. Det er måske også derfor, at vores eget hus endte med at blive beklædt med 7,5 km af slagsen. En af de største fordele er dog vedligeholdelsesplanen, for ifølge den kan vi bare kan sidde og nyde pejsen, når vejret raser ude, eller hygge os på terrassen, når vejret er med os, slutter Peter.
For Byggefirmaet Keld & Johs er kvaliteten altafgørende. Materialerne skal være langtidssikret, for det er først efter et par år, du finder ud af, hvad det er for et hus, du har fået
Huset har et tag af tagpap, og ovenpå det, er der monteret et tag i cedertræ som et arkitektonisk element. Ved samlinger er brædderne renskåret og brækket
Ny publikation om vandets værdi i by - og landskabsudvikling
Arkitektforeningens nye udgivelse Planlæg med vand giver konkrete værktøjer og eksempler på naturbaserede løsninger, der integrerer vand aktivt i planlægning af byer og landskaber.
Af Redaktionen
Hvordan kan stigende grundvand, havspejlsstigning og voldsom regn blive en ressource i stedet for en udfordring i by- og landskabsudvikling? Det giver Arkitektforeningen et bud på i publikationen Planlæg med vand.
Klimaforandringerne stiller voksende krav til både infrastruktur og arealplanlægning. Derfor samler Planlæg med vand principper, metoder og cases fra hele landet, der viser, hvordan naturbaserede løsninger kan spille sammen med byudvikling, rekreative formål og øget biodiversitet.
– Vi står midt i klimaforandringerne, og vandet er en realitet, vi ikke kan planlægge os udenom. Med kataloget giver vi kommuner og rådgivere en praktisk værktøjskasse til at tænke klimatilpasning som noget, der både beskytter og beriger, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
ET KATALOG FOR HÅNDTERING AF VAND
Publikationen er skrevet til beslutningstagere, planlæggere og rådgivere og fokuserer særligt på
håndtering af stigende grundvand og øget nedbør gennem grøn infrastruktur og landskabsstrategier, der både skaber merværdi og reducerer risiko.
I KATALOGET FINDER MAN:
• Inspiration fra danske projekter, hvor vand indgår som aktivt greb i byrum, landskaber og naturgenopretning.
• Tre scenarier for udvikling af fremtidens vandlandskaber.
• Vandstrategiens ABC – et værktøj til kommunale beslutningsprocesser, fra akutte til strategiske løsninger.
Målet er at kvalificere den politiske og faglige samtale om klimatilpasning og bidrage med konkrete
værktøjer, der kan omdanne vand fra trussel til potentiale – til gavn for både mennesker og natur.
TILGÆNGELIGHED OG BAGGRUND
Planlæg med vand-publikationen kan downloades gratis fra Arkitektforeningens hjemmeside og udkommer samtidig i trykt version. Publikationen er en del af det bredere initiativ Vandets veje under Agenda Earth, som undersøger, hvordan lovgivning og planlægningspraksis kan muliggøre fremtidens vandhåndtering. Projektet udvikles af Arkitektforeningen i samarbejde med Dreyers Fond.
Bendixens Fiskehandel og Havnekontoret, Svendborg. Foto: Anna Als
Nye, Aarhus. Foto: Tækker Group
Sønder Havn, Køge Kyst, af SLA. Foto: Mikkel Eye
Fremtidssikring af danske byrum og infrastruktur
Den ingeniørfagligt baserede virksomhed Zacho-Lind har gennem en årrække arbejdet med et bredt spektrum af klimatilpasningsprojekter som omfatter alt fra molekonstruktioner til tætning af parkeringskældre.
– Vores styrke består i, at virksomheden selv udfører jord-, kloak-, fjernvarme- og betonarbejder. De krav klimasikring stiller til solide konstruktioner kan vi imødekomme med vores kapacitet og erfaring, fortæller Lars Klitmøller Christensen, direktør hos Zacho-Lind.
Blandt de større projekter kan nævnes Sankt Annæ Plads i København, hvor virksomheden i 2016 etablerede synlige regnvandsbassiner til håndtering af kraftige regnskyl og i 2018 stod Zacho-Lind for klimasikringen af Ringsted Torv, et projekt der året efter blev hædret med Brolæggerprisen.
Derudover var Zacho-Lind en del af et markant projekt kaldet ”Stranden” i Charlottenlund. I dette projekt havde virksomheden det fulde ansvar for anlægget, der både omhandlede kystsikring samt handicapvenlig og tilgængelig adgang til havet for personer med handicap – en opgave som stil-
lede flere krav, som man med succes har realiseret gennem et særligt arkitektonisk design, fortæller direktøren.
Projektet er i år nomineret til Klima- og Kystsikringsprisen.
KLIMASIKRING PÅ FLERE NIVEAUER I de senere år har Zacho-Lind gennemført skybrudssikring og forhøjelse af molekonstruktioner for Gentofte Kommune i Hellerup ud mod Øresund, underjordiske overløbsbassiner for Glostrup Forsyningsselskab samt etableret underjordiske regnvandsbassiner på projektet ”Klimatilpasning af Domus Vista Park III”.
Aldrende konstruktioner kombineret med det stigende vandtryk i de underjordiske anlæg har øget behovet for omfattende renoveringer og tætning af parkeringskældre, så de er rustet mod skybrud
Lars Klitmøller Christensen, direktør hos Zacho-Lind
Stranden i Charlottenlund
samt forhøjet grundvandsniveau. Zacho-Lind råder over en specialiseret viden på området og en erfaren betonrenoveringsafdeling, som i mange år har arbejdet med membranløsninger til broer, tunneler og parkeringsdæk. Det gør virksomheden i stand til at levere robuste og holdbare løsninger til både kommuner og forsyningsselskaber.
– Vi er i Zacho-Lind klar til at påtage os en endnu større rolle i fremtidens klimatilpasningsprojekter. Behovet er presserende – både for kommuner, forsyningsselskaber og for samfundet som helhed, afslutter Lars Klitmøller Christensen.
HISTORIE
Zacho-Lind er en ingeniørdrevet virksomhed, der er specialiseret i opgaver inden for anlæg, beton og forsyning. Siden starten af 1934 har man været en stabil og solid aktør i den danske entreprenørbranche
I årenes løb har virksomheden opbygget erfaring og knowhow fra en lang række entrepriser i Storkøbenhavn og på det øvrige Sjælland, hvor man arbejder for offentlige og private bygherrer. Her løser man en bred vifte af opgaver – fra de langvarige og komplekse projekter med mange interessenter til de kortvarige arbejder, der kan udføres af et par medarbejdere. Zacho-Lind har ofte en rolle som hovedentreprenør eller totalentreprenør, ligesom man også varetager en række rammeaftaler og vagtordninger.
Ringsted Torv
Regnvand er en vigtig ressource – og bør genbruges lokalt
Aarhus Vand går forrest ved at fritage opsamlet regnvand for afgift – og Genvand håber, at flere forsyningsselskaber vil følge trop for at aflaste kloakker og beskytte det danske vandmiljø.
Aarhus Vand er de første til ikke at opkræve kloakafgift på regnvand, der opsamles og genanvendes til toiletskyl og tøjvask i private boliger. En beslutning, som er et stort og vigtigt skridt for en mere klimatilpasset regnvandshåndtering.
– Vi har længe kæmpet for potentialet i lokal håndtering og genbrug af regnvand, og nu ser det ud til at gå den rigtige vej. Genbrug af regnvand kan nemlig halvere boligens vandregning. Vi sparer på det dy-
rebare drikkevand og samtidig kan man være med til at løse problemet med oversvømmelser under skybrud, siger Søren Quist Rasmussen fra Genvand.
EN MERE NATURLIG VANDBALANCE
SYD FOR GRÆNSEN
I Tyskland har man i over 40 år haft decentral regnvandshåndtering, hvor regnvand i høj grad genbru-
ges i både boliger og erhverv, mens overskydende vand typisk nedsives lokalt. Resultatet er en langt mere naturlig vandbalance og færre overbelastede åsystemer.
REGNVANDSTANKE KAN SPARE PÅ ENERGI OG TRANSPORT
Den mest naturlige løsning vil være at opsamle regnvand i nedgravede tanke og anvende det til ikke-drikkevandsformål. Til dette formål udvikler Genvand individuelle regnvandsbeholdere og løsninger til private og erhverv tilpasset de enkelte behov.
– Lokal afledning og genbrug af regnvand kan tænkes ind fra start i både boligbyggeri og erhvervsbyggeri. Det er en oplagt måde at kombinere klimatilpasning med ansvarligt ressourceforbrug, slutter Søren Quist Rasmussen.
Musicon, Roskilde
Regnvand der former byrummet
I bydelen Musicon er regnvand ikke bare en udfordring – det er en del af løsningen. I bebyggelsen Indfaldet håndteres overfladevand lokalt via åbne render, permeable belægninger og grønne arealer, som både forsinker og synliggør vandets vej.
IBF har leveret fliser og elementer, der gør det muligt at skabe funktionelle LAR-løsninger med standardprodukter – herunder Bellahøj og Bella Fin fliser der er lagt med lidt større mellemrum, så vandet kan sive ned i et særligt bærelag. Løsningen er suppleret med Vandrende Riller og Vandrender-V, som leder vandet videre til et regnvandsbassin.
Resultatet er et robust og æstetisk byrum, hvor regnvand bliver en aktiv del af arkitekturen.
Se referencen og produkterne på ibf.dk
Søren Quist Rasmussen fra Genvand
C.W. Obel Ejendomme udlejer, driver og administrerer mere end 40 spændende bolig- og erhvervslejemål i Storkøbenhavn og Aalborg
Hele 363.000 m² karakteriseret ved kvalitet, funktionalitet og attraktiv beliggenhed. Hos os får du nærhed og et højt serviceniveau, fordi vi ønsker at være en partner frem for blot et mellemled for vores lejere.
Vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde for at skabe fremtidssikre løsninger og de helt rigtige rammer.
Besøg os på www.cwobel-ejendomme.dk
Ny forskning om parcelhuse:
Fokusér på fleksibilitet
Parcelhuset er indbegrebet af foranderlighed. Det mener Camilla Muldorff Frellsen, som står bag et nyt ph.d.projekt om danskernes foretrukne boligform. Hvis parcelhuset skal forblive relevant, er fleksibilitet på flere måder afgørende.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
Standardiseret og ensformigt. Sådan er parcelhuset traditionelt blevet kritiseret for at være. Den arkitektoniske værdi med lavt sadeltag i eternit, brune trævinduer og mørke klinker på badeværelset har heller ikke været værd at skrive hjem om. Og endelig er parcelhuset – trods stor folkelig udbredelse – aldrig for alvor blevet en del af den anerkendte bygningsarv.
Men parcelhuset er alt andet end en statisk størrelse. Den arkitektoniske værdi bliver igen omfavnet i takt med, at vi skal renovere frem for at rive husene ned. Og boligformen har siden 1950’erne og frem til i dag spillet en vigtig rolle i ”almindelighedens kulturhistorie”. Det mener Camilla Muldorff Frellsen, som er arkitekt og til november afleverer sin ph.d.-afhandling med titlen Typehuse: Udvikling, forandringer og tilpasninger.
– Boligformen er både elsket og udskældt. Elsket, fordi det er danskernes foretrukne boligform med et stærkt erindringsfællesskab. Udskældt, fordi boligformen indskriver sig negativt i klimadagsordenen, fordi den spredte bebyggelsesform medfører højt energiforbrug til opvarmning, store materialemængder per bolig og øget transportbehov.
opført fra 1958, hvor Arkitekternes Typehuskontor åbnede, til 1974. Der blev bygget 330.000 parcelhuse i perioden, hvoraf angiveligt 95 % af dem er typehuse.
PARCELHUSET HAR MANGE LIV
Idéen til ph.d.-projektet opstod, da Camilla Muldorff Frellsen som museumsinspektør ved Koppedal Museum begyndte at undersøge efterkrigstidens parcelhusudstillinger på Københavns vestegn.
– Projektet blev en øjenåbner for mig, da jeg opdagede, at udstillingshusene, trods den relativt korte
tidsramme, gennemgik betydelige forandringer. Husenes morfologi, rummenes dimensioner og planernes disponeringer var ikke statiske, men i høj grad påvirket af skiftende værdier og boligidealer.
Tre år efter forskningsarbejdet begyndte på Det Kgl. Akademi i København, har hun gransket arkivsamlinger, gamle kataloger, brochurer og bøger og interviewet ti parcelhusejere. Én ting står efterhånden klart: Parcelhuset har været og er en boligform, der konstant ændrer udtryk. Folk maler vægge, skifter køkkenet, vælter en væg, bygger en tilbygning eller vandskurer hele facaden.
– Parcelhusene ligner hinanden meget, når de lige er opført. På det tidspunkt er de kataloghuse – forestillingen om et hjem. Men vi er forskellige som mennesker, så når man ejer et hus, gør man sin bolig til et beboet hus ved at forandre og tilpasse, siger Camilla Muldorff Frellsen.
Det kan være med til at forklare, hvorfor arkitekter traditionelt har haft det svært med de næsten 1,2 millioner fritliggende parcelhuse i Danmark, som udgør 25 % af den samlede bygningsmasse. Kan de mange huse overhovedet betragtes som arkitektur?
Ikke i klassisk forstand, hvor holdningen er, at en bygning først kan betegnes som arkitektur, hvis det ikke er nødvendigt at fjerne eller tilføje noget. >
Ph.d.-afhandlingen bygger på ti interviews, som er blevet til syv cases. En af dem har opført dette parcelhus i Rødovre i 1971
Parcelhuset overlever i kraft af forandringer. Originalitet er derfor en sjældenhed, nævner Camilla Muldorff Frellsen. Her parcelhus i Allerød fra 1967. Huset gennemgik en stor ombygning i 2023
Camilla Frellsen
Oplev CONICA - der, hvor gulvet bliver en del af arkitekturen
Forestil dig et gulv, der ikke blot bærer arkitekturen – men forstærker den. Et gulv, der flyder roligt fra rum til rum uden synlige overgange og forener æstetik, komfort og funktion i ét helstøbt udtryk.
CONICA LPC+LI-systemet skaber en behagelig gangkomfort og dæmper trinlyd markant, hvilket gør det ideelt til kontorer, skoler og hospitaler. Overfladen er silkeblød, hygiejnisk og robust, mens den UV-stabile topcoat bevarer udtrykket år efter år.
Et frugefrit gulv, der smelter sammen med arkitekturen og løfter rummet – både i udtryk, stemning og oplevelse.
CONICA LPC+LI
* Trinlydsdæmpning: Op til 17 dB
* Emissioner: Meget lav (AgBB / M1 / A+)
* Skridsikkerhed: R9 – R11
* Brandklassificering: Bfl-s1
* Overflade: Hygiejnisk, rengøringsvenlig og fugefri
* Systemtype: Elastisk PUopbygning med flydende måtte for komfort og lyd
> Bygningen står med andre ord i sin originalitet og bliver til et værk.
– Når det handler om parcelhuse, er originalitet en sjældenhed, da parcelhuset så at sige overlever i kraft af forandringer. Måske kan man gå så langt som til at sige, at det er en del af parcelhusets DNA, at det gennemgår forandringsprocesser for at blive ved med at opfylde sin rolle som bolig og hjem for skiftende ejere med forskellige behov og præferencer.
FLEKSIBEL PLANLØSNING
Det er derfor vigtigt, at parcelhuse – både etablerede og nyopførte – bliver renoveret eller bygget med tanke på fleksibilitet, påpeger Camilla Muldorff Frellsen. Planløsningen bør ikke være mere fastlåst, end at et hus kan ombygges fra at være et funktionsdelt hus med sove- og børneværelse i én ende og stue og køkken i en anden til at blive et generationsdelt hus, hvor forældre og børn sover adskilt.
– Parcelhuset bør kunne tilpasses med små greb, så planløsningen passer til forskellige livssituationer. Ændringerne skal være reversible, så boligejere er bevidste om, at det er et hus, de har til låns, siger Camilla Muldorff Frellsen.
Hun nævner, at det generationsdelte hus bliver populært særligt fra 1970’erne. Det skyldes blandt andet, at synet på familien og det enkelte familiemedlem forandrer sig. Fra at være en enhed bliver det enkelte familiemedlem gradvist set mere som et individ. Det resulterer i større børneværelser. Private forældrebadeværelser i forbindelse med forældresoveværelset bliver også mere udbredte.
Fleksibilitet i planløsningen er dog ikke en invitation til nedrivning, fastslår Camilla Muldorff
Facadetegninger af et parcelhus i Værløse opført i 1961. Få år forinden, i 1958, blev typehuset for alvor populært, da Arkitekternes Typehuskontor og hele byggebranchen, meldte klar til byggeboom.
Frellsen. Selvom landets parcelhuse ikke er bevaringsværdige eller arkitektur med stort A, bliver vi i et klimaperspektiv nødt til at tænke bygningerne som nogle, der er bestandige og kan genanvendes, supplerer hun. Omkring 1.100 danske parcelhuse bliver hvert år revet ned, og forskningen viser, at vi kan spare CO2 ved at energirenovere eksisterende parcelhuse frem for at skrotte dem.
– Typehusproducenterne mener, at der ligger en besparelse i at opføre et nyt og energioptimeret par-
celhus, hvor energi- og vedligeholdelsesudgifter er minimale. Den besparelse, som de anfører som det væsentligste argument for at nedrive og bygge nyt, angår dog kun de enkelte husejeres driftsøkonomi og ikke det kollektive og globale CO2-regnskab og planetære ressourceforbrug.
DET UNIKKE PRÆGER TIDSÅNDEN
Værdier som privathed og frihed har altid været forbundet med parcelhuset. Udtrykket i parcelhuskvarterne rundt om i landet har derimod ændret sig gennem tiden. Fra at husene tidligere skulle ligne hinanden så meget som muligt, er der i dag større vægt på det unikke ved hvert enkelt hus. Idealet om homogenitet er således afløst af individualitet, bemærker Camilla Muldorff Frellsen.
– Modernisterne havde et ideal om social lighed, som udmøntede sig i arkitekturen. Men der sker et skift fra 1990’erne, hvor typehusudbyderne begyndte at markedsføre typehuse i forskellige stilarter: funkis, murermesterhuse, Skagenshuse, palæ-stil. Ligesom der på andre måder ses en individualisering, ser vi også, at folk bruger deres bolig som identitetsmarkør mere, end de hidtil har gjort.
I sit ph.d-projekt forholder Camilla Muldorff Frellsen sig kun ganske lidt til parcelhuskvartererne som helhed. Fokus er i stedet på selve parcelhusene og mønstrene i forandringerne.
– Stort set alle, jeg har interviewet, har revet væggen ned mellem køkken og spiseplads, så det bliver køkkenalrum. Køkkener bliver generelt udskiftet. Køkkener er en af de vigtigste platforme for identi- >
ARKITEKT- & INGENIØRYDELSER
• Altanprojekter & tagterrasser
• VVS-projekter – varme, brugsvand og faldstammer
• Kloak & dræn
• Tagudskiftning
• Skybrudssikring
• Facaderenovering
• Vinduesudskiftning
• Badeværelsesrenovering
• Udnyttelse af loftrum til tagbolig
• Energioptimering & energimærkning
• Anlægsarbejde & gårdsrenovering
• Brandskader & brandsikring
• Skimmelsvamp & miljøsager
-
> tetsmarkering. Stort set alle fjerner badekar og udskifter til brusenicher. Og de fleste skifter overflade finish fra tidstypiske overflader til mere nutidige i badeværelser. Ingen af mine informanter har ville leve med brune, grønne eller karrygule fliser. Der er også en del, som har valgt at vandskure eller oppudse facaden og male den af forskellige grunde.
Foruden caseinterviews med parcelhusejere har Camilla Muldorff Frellsen brugt tid på at kortlægge og nuancere faglitteraturen på området. Det har resulteret i, at parcelhuset – herunder typehuset – kan inddeles i seks hovedtyper i stedet for faglitteraturens oprindeligt fire. Af disse seks hustyper er det især etplans længehuset, som bliver den dominerende hovedtype i Danmark i 1960erne og frem.
– Jeg håber at nuancere den eksisterende viden om parcelhuset, som oplever en fornyet faglig interesse. Parcelhuset vidner om hverdagslivets foranderlighed, og netop denne fleksibilitet kan blive nøglen til en mere bæredygtig fremtid, hvor bevaring og fornyelse tænkes sammen. At bevare parcelhuset handler ikke kun om at fastholde en bygningstype, men om at fastholde en praksis for forandring – en kultur, hvor fleksibilitet og tilpasning bliver nøgler til en mere bæredygtig boligkultur.
TYPEHUSETS HOVEDTYPER:
1) Étplans længehuset
Den mest udbredte hustype. De smalle parceller tillader den aflange huskrop forskellige placeringer på grunden. Husformen er en videreudvikling af det traditionelle bindingsværkhus. Opholdsrummene vender mod haven og hustypen har typisk sadeltag med lav rejsning.
2) Huset i 1½ etage med udnyttet overetage
Huset på 1½ etage med udnyttet overetage udspringer af foreningen Bedre Byggeskik fra 1915.
Hustypen hjælper med at opnå flere kvadratmeter beboelse uden at det går ud over husets udenomsareal. Forældreafdelingen med soveværelse og opholdsstue er typisk i tagetagen, udstyret med en gavlbred altan, mens børneafdelingen er i stueplan tæt ved ”køkken-stuen”.
3) Huset med forskudte etager
Huset med forskudte etager træder frem som en reaktion på bungalowens begrænsninger. Soverum placeres hævet over terræn, mens opholdsrummene har direkte og niveaufri adgang til haven i modsætning til bungalowen. Kælderen bevarer sin rolle for birum, og på skrånende grunde bliver terrænfaldet en aktiv medskaber, idet der bliver mulighed for at trække dagslys ind i kælderplanet.
4) Fladehuset
Kombinationen af et (næsten) fladt tag, en øget husdybde og ét plan med direkte adgang fra terræn karakteriserer fladehuset. Hustypen udspringer af et nyt formsprog i 1950’erne med inspiration fra USA. Kernehuset er en særlig form indenfor fladehus, der samler køkken, badeværelser og fyrrum midt i huset og lader de andre rum flyde mere frit omkring denne kerne.
5) Gårdhavehuset
Gårdhavehuset (eller atriumhuset) er karakteriseret ved at være et hus på mellem en og fire længer, der suppleret med eventuelle mure eller hegn, omslutter et indre gårdrum. Gårdhavehuset har ofte forholdsvist lukkede facader udadtil, hvorimod facaderne indad ofte er meget åbne med store glaspartier for at skaffe den bedst mulige kontakt med gårdhaven og dagslyset.
6) Vinkelhuset
Hvor længehuset kan tilpasses smalle parceller, kræver vinkelhuset ofte en bredere matrikel. Vinklen muliggør variation i udsigt, lysindfald og læ. Det rum, der opstår mellem de to længer, bliver ofte husets mest private udeareal. Vinkelhusets udbredelse sker som resultat af, at enfamiliehusene bliver større. Det ekstra areal i vinklen bruges ofte til at udvide opholdsstuen.
Kilde: Gengivet fra ph.d.-afhandlingen Typehuse: Udvikling, forandringer og tilpasninger (2025) af Camilla Muldorff Frellsen.
Parcelhus i Lystrup ved Aarhus fra 1968. Mellem 1960-1980 blev 450.000 parcelhuse opført. I gennemsnit blev 60 huse opført hver dag i løbet af de 20 år
LCA rådgivning – fra den tidlige designfase
i byggeprojektet
Med datadrevne værktøjer og mange års erfaring rådgiver Dansk Miljørådgivning A/S målrettet om LCA og materialevalg i byggeprojekter – fra nybyggeri til transformation og renovering.
Af Marlene K. Holm
Tre år før klimakravene i Bygningsreglementet trådte i kraft, var LCA-specialisterne hos Dansk Miljørådgivning (DMR) allerede i gang med at kortlægge bygningers klimaaftryk. I dag rådgiver virksomheden bredt i byggebranchen med en praksisnær tilgang.
– Vi har arbejdet med LCA siden 2020 og har i den periode været involveret i alt fra etageboliger og hoteller til transformation af lagerbygninger samt udvikling af undervisningsmateriale om klimaaftrykket for gamle byggeskikke sammenlignet med moderne byggeri - i samarbejde med Frilandsmuseet, fortæller Mikkel T. B. Volden, fagleder for LCA hos DMR.
Virksomhedens rådgivning tager udgangspunkt i en fælles målsætning med bygherre og projekthold. Her spiller LCA-beregninger og klimakrav en afgørende rolle i afvejningen mellem designambitioner, økonomi og bygbarhed.
– Med vores erfaring kan vi sikre, at der træffes oplyste beslutninger om konstruktioner og materialevalg, der minimerer klimaaftrykket – uden at gå på kompromis med funktion, tekniske krav eller æstetik, fortæller Mikkel T. B. Volden.
For at reducere et byggeris samlede klimaaftryk er det afgørende allerede tidligt i processen at inddrage LCA-beregninger. Gennem hotspot-analyser og variantsammenligninger på både konstruk-
tions-, system- og bygningsniveau bliver det muligt at træffe kvalificerede valg til optimering af bygningens udformning med fokus på klima, ressourceforbrug og materialevalg.
INDARBEJDET RÅDGIVNING I
HELE PROCESSEN
DMR’s rådgivning bygger på en integreret tilgang, hvor LCA tænkes ind fra de første skitser til aflevering:
Mikkel T. B. Volden, fagleder for LCA hos DMR
• Identifikation af løsninger med lavt CO2-aftryk, der samtidig er robuste og bygbare
• Sammenstilling af miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved alternative konstruktions- og materialevalg
• Tæt opfølgning gennem hele projektforløbet for at sikre, at ambitioner bliver til virkelighed
For DMR er LCA-beregningen ikke blot en myndighedsopgave, men et redskab til kvalificeret beslutningstagning.
OMFATTENDE LCA-BIBLIOTEK
Med klimakravene i Bygningsreglementet og et øget fokus på dokumentation, er LCA blevet en nøgleparameter i byggeriet. DMR har med sit LCA
Bibliotek en af branchens største databaser med konstruktioner, miljødata og EPD’er. Her ud fra rådgives om materialevalg og variantstudier – altid på et opdateret og dokumenteret grundlag.
DMR’s eget LCA-modelværktøj anvendes til myndighedsberegninger og projektspecifik modellering. Værktøjet importerer mængder direkte fra 3D-modeller, automatmapper bygningsdele og
sikrer effektiv dokumentation i overensstemmelse med EN 15978 og BR18.
– Vi leverer en høj grad af automatiseret og kvalitetssikret dokumentation. Kombinationen af vores biblioteksdatabase og modelværktøj gør det muligt at arbejde effektivt og med fuld sporbarhed i data, fortæller Mikkel T. B. Volden.
DMR rådgiver og udvikler også EPD’er (miljøvaredeklarationer) for producenter i byggebranchen. En EPD er en essentiel del af datagrundlaget, når man beregner og dokumenterer en bygnings klimaaftryk.
LCA SOM FUNDAMENT FOR SUNDT BYGNINGSDESIGN
DMR ser LCA som mere end en klimadokumentation – det er en integreret metode til at udvikle bedre byggeri.
– Med et datadrevet fundament kan vi understøtte et optimeret og ansvarligt bygningsdesign. Det kalder vi et sundt bygningsdesign, afslutter Mikkel T.B. Volden.
DMR’S FAGYDELSER
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) har ca. 275 medarbejdere fordelt på 16 danske kontorer. Virksomheden udfører:
• Geoteknik og miljøboringer, inkl. plan for jordhåndtering og miljøtilladelser
• Miljøscreening af bygninger og tilsyn ved nedrivning, inkl. eget asbestlaboratorium
Dansk Miljørådgivning har følgende fire ISO-certificeringer:
• ISO 9001:2015, kvalitetssikring
• ISO 14001:2015, Miljøledelse
• ISO 45001:2018, Arbejdsmiljøledelse
• ISO 26000/DS 49001, CSR, social og samfundsmæssig ansvarlighed Certificeringerne betyder i praksis, at miljø, arbejdsmiljø, samfundsmæssig ansvarlighed og kvalitet skal dokumenteres og integreres i interne arbejdsrutiner, men vigtigst af alt indgå i rådgivning og håndtering af projekter.
Kend din bygning – før du river ned
Et politisk vindue har åbnet et større fokus på renovering og transformation af vores bygninger. Administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at vi har et ansvar for at bringe al viden i spil. Derfor har man etableret ekspertgruppen FRIxTransformation.
Indlæg Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Det er næppe gået nogens næse forbi, at der endelig er politisk opbakning til at fremme renovering og transformation af vores bygningsmasse. Siden starten af året har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen taget initiativ til flere undersøgelser af, hvordan man kan stoppe ’riv ned og byg nyt’-kulturen.
Den politiske bevågenhed har uden tvivl været en forstærkende kraft, men ønsket om et mere bæredygtigt byggeri, hvor vi udnytter den eksisterende bygningsmasse så godt som muligt, har længe fyldt i branchen og hos vores medlemmer.
Byggeriet udgør omkring 30 % af Danmarks samlede CO2-udledninger, ligesom byggeriet trækker på ressourcer, som ellers er ved at blive knappe. De tal taler for sig selv. Der er behov for en ændring i, hvordan vi tænker som branche. Det er derfor afgørende, at vi går sammen for at finde de rigtige løsninger – og her har vi brug for al den viden, vi kan samle.
FRIxTRANSFORMATION
For at vi kan komme med bud på de bedste løsninger mod et grønnere byggeri, har vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, etableret ekspertgruppen, FRIxTransformation. Gruppen består af nogle af landets mest erfarne rådgivende ingeniører, der hver dag arbejder med dilemmaer og problemstillinger omkring renovering og transformation af bygninger, og derfor kan bidrage med praktisk viden, som tager udgangspunkt i konkrete cases.
Der er mange som peger på Bygningsreglementet som problemet – og det er fuldkommen berettiget, for der er flere udfordringer i BR, som vi også er ved at identificere og finde gode løsninger på.
Men en af de største problematikker, som der har været bred enighed om i vores ekspertgruppe, er faktisk noget, som vi på tværs af branchen kan indføre, uden at det nødvendigvis skal forbi myndighedernes ellers overfyldte bord.
BEHOV FOR AT INDFØRE EN ”FASE MINUS 1”
I forlængelse af workshops og drøftelser i mindre arbejdsgrupper har vi identificeret flere centrale udfordringer – én af dem går igen og igen: Beslutningsgrundlaget for, om en bygning skal rives ned og erstattes af nybyggeri, eller om projektets for-
mål kan opfyldes gennem renovering eller transformation, bliver ofte fastlagt på et for spinkelt grundlag.
Vores erfaring er, at det første, der ofte sker, er en fastlæggelse af funktion, rumprogram og økonomi, inden bygningens tekniske muligheder er undersøgt. Projekterne udvikles dermed ud fra en ønsket funktion, uden indsigt i hvad bygningen faktisk kan bære. Det medfører en risiko for, at der indtænkes funktioner i en bygning, der ikke kan lade sig gøre i praksis, medmindre der sker gennemgribende ændringer, som fordyrer projektet. Manglende viden om bygningen kan føre til uforudsete overraskelser, der kræver omprojektering og resulterer i fordyrende løsninger og forlængede byggetider.
Derfor foreslår vi, at der bliver indført en ”Fase minus 1”, i beslutningsprocessen, inden beslutningen om bygning rives ned, renoveres eller transformeres.
Fasen består af en screening, der beskriver, hvad bygningen teknisk kan bære, hvilke funktioner den realistisk kan rumme og hvor der er behov for sær-
lige forudsætninger. Hele screeningen skal være et tværfagligt samarbejde mellem arkitekt, rådgivende ingeniør og udførende.
I FRI mener vi, at branchen selv skal tage første skridt. Vi bør i fællesskab blive enige om, hvordan bygningen skal screenes – og hvordan samarbejdet kan fungere i praksis. Noget der forhåbentlig kan ende ud i en fælles branchevejledning.
VIDEN FORPLIGTER
Ideer som denne er lige præcis årsagen til, at vi har etableret FRIxTransformation. De rådgivende ingeniører har en tværfaglig viden, som der er nødvendig at trække på, hvis vi skal finde de gode løsninger til en fremmelse af renovering og transformation.
Viden forpligter - og vi ønsker at dele ud af den.
Du former udtrykket
I sig selv har Betonex-serien et forholdsvist råt look, men udtrykket skifter alt efter, hvilke materialer du sætter det sammen med. I kombination med fronter i træ, messing og varme toner vil udtrykket blive roligt og naturligt, men i kombination med krom og hvide flader vil det fremstå mere råt og industrielt. Du bestemmer.
Design er vores natur
Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser.
Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner –og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.
Specialister inden for projekt og erhverv Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter. Vi er desuden aitid opdaterede på de nyeste miljøkrav og dokumentation, hvilket gør det lettere for dig at håndtere godkendelser og certificeringer.
Tag fat i os på tlf. 76 72 01 25 og få en uforpligtende snak om dit projekt.
Er fleksibelt byggeri kommunernes nye super
power?
En verden præget af uforudsigelighed og en hastigt eskalerende ressourcekrise kalder på nye løsninger i byggeriet. Kommuner kan vinde ved at nytænke bygninger som en dynamisk og fleksibel ressource, mener bæredygtighedsekspert fra Conrum.
Af Kristina Møller
Kommuner er ofte udfordrede af ubekendte i ligningen, når byggerier skal planlægges og projekteres. Et samfund i konstant udvikling rimer ikke på en stationær bygningsmasse, og derfor er fleksibilitet og evnen til at udnytte ressourcer effektivt blevet kritiske succesfaktorer i moderne byplanlægning.
Og at lykkes med netop dét, er af stor betydning for kommuner – ikke blot funktionelt, men også økonomisk og klimamæssigt, mener Lene Mi Ran Kristiansen, Head of ESG & Sustainability hos den danske modulbyggerivirksomhed Conrum.
BYGGERI MED RESPEKT FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER
– Som samfund har vi meget at vinde ved at bevæge os væk fra den traditionelle stationære tan-
kegang hen mod en modulær, fleksibel og cirkulær tilgang til byggeri.
Vi har en bunden opgave i at respektere og lære at operere indenfor de planetære grænser. Byggeriet er både i Danmark og på verdensplan en ressour-
cetung branche, og vi skal både bygge mindre og klogere, fortæller hun:
– Vi skal bygge med færrest mulige råmaterialer, ideelt set genbrugte eller genanvendte, og vi skal holde materialer i spil længst muligt. Det gør vi bl.a. ved at designe byggeri, som let kan genbruges, ændre funktion og fysisk flyttes derhen, hvor pladsbehovet er.
FRA STATIONÆRT TIL DYNAMISK BYGGERI
Et af de mest effektive greb til at imødekomme udfordringerne og den stigende kompleksitet i byggeriet er at gøre fleksibilitet til en grundpræmis allerede i design- og planlægningsfasen.
Ikke blot i form af multifunktionelle rum, men ved at tænke hele byggeriet som en dynamisk res-
source, der ikke kun er fleksibel i funktion men også i tid og sted.
– Når vi begynder at tænke byggeri som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, opstår der et helt nyt mulighedsrum. Vi kan forlænge bygningers levetid og relevans, vi kan reducere det samlede materialeforbrug og tilmed opnå totaløkonomiske fordele over tid. For kommuner er det en værdifuld og attraktivt cocktail, fortæller Lene.
DESIGNET TIL CIRKULARITET
I praksis betyder det, at hele eller dele af en bygning, der i dag fungerer som børnehave i et nybyggerkvarter, kan flyttes til en ny placering i kommunen, når børnene vokser ud af pasningsalderen, og demografien i området ændrer sig.
Og at den samme bygning atter kan skifte funktion og placering og genopstå som kontorfaciliteter til administrativt personale.
MODULBYGGERI: EN DYNAMISK RESSOURCE
Netop denne tilgang til byggeri har Conrum forfinet igennem syv årtier: Modulære og fleksible bygninger som flyttes, skaleres op og ned og tilpasses skiftende behov – med et reduceret forbrug af jomfruelige råmaterialer til følge.
– I Conrum ser vi fleksibilitet som et strukturelt svar på nogle af byggeriets største udfordringer. Og for kommuner giver det en ny form for handlefrihed. Ressourcer kan bruges smartere, anlægsbudgetter strækkes længere, og byudvikling kan ske i takt med en omskiftelig virkelighed.
”Når vi begynder at tænke byggeri som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, opstår der et helt nyt mulighedsrum. Vi kan forlænge bygningers levetid og relevans, vi kan reducere det samlede materialeforbrug og tilmed opnå totaløkonomiske fordele over tid. ”
- Lene Mi Ran Kristiansen
ROBUSTE OG FREMSYNEDE KOMMUNER
– Når man kan flytte, skalere og genanvende den kommunale bygningsmasse, skaber man et langt mere robust og omstillingsparat bysamfund. Samtidig holder man dyrebare materialer i loop og sikrer, at bygninger og materialer leverer værdi i mange forskellige kontekster over tid. Det er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men også om ansvarlighed og fremsynethed, slutter Lene Mi Ran Kristiansen.
Dette er den tredje artikel i en serie om dynamisk byudvikling i kommuner. I den kommende udgave af Byggeri+Arkitektur dykker vi dybere ned i emnet med ny viden og perspektiver.
OM CONRUM
Conrum er blandt Danmarks førende leverandører af innovativt, fleksibelt og ansvarligt modulbyggeri. Virksomheden designer, bygger, monterer og recirkulerer midlertidige og permanente rum og faciliteter til samfundets nøglefunktioner.
Campuslandskab lægger nyt lag
til
Aarhus Universitet
Lytt Architecture skaber naturlig sammenhæng i udvidelsen af Aarhus Universitet med en urban pendant til Universitetsparken, hvor byens energi og den landskabelige ro mødes.
Af Malene K. Holm. Fotos og visualiseringer: LYTT Architecture
vordan forbinder man et nyt campusområde med en historisk park på tværs af en af Aarhus mest trafikerede veje? Aarhus BSS er et landskabsprojekt, der er blevet hjerteblod for Mads Tenney Jordan, partner og CEO i LYTT Architecture. Tegnestuen har arbejdet med udvi-
delsen af Aarhus Universitet fra dens start for ti år siden, hvor man sammen med AART, Trafikplan og E+N Arkitekter udviklede masterplanen for transformationen af det gamle kommunehospital til en udvidelse af Aarhus Universitet. Senere vandt LYTT også selve landskabsprojektet.
Forvandlingen af kommunehospitalet til Aarhus School of Business Studies and Social Sciences bliver en udvidelse af universitetet til et samlet moderne universitetscampus på tværs af travle Nørrebrogade. I landskabsprojektet valgte LYTT et meget enkelt greb for at sammensmelte Aarhus BSS med den velkendte grønne universitetspark, anlagt af C. Th. Sørensen om Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann’s gule teglstensbygninger.
Sammenbindingen af de to områder har været en proces, hvor dedikeret konsekvens og en struktur
skabt ud fra stedets egne præmisser har været bærende principper.
Detaljer forbinder campus på tværs af vejen
– Det første vi gjorde sammen med AART var at rydde op i knopskydninger, som var kommet til, >
AKUSTIK MED MARKEDETS
LAVESTE CO2-AFTRYK
Opnå store CO2 besparelser i dit næste projekt med Carbon Low:
● Opnå en miljøbesparelse på 2,7 - 4,1 kg CO2/m2
● Skinnesystem er fremstillet af low-carbon stål
● Akustikplader lydabsorptionsklasse (A)
● Kan indgå i vores recycling service
SoundCircularity er vores cirkulære forretnngsmodel, der gør det nemt at genanvende brugte Ecophon plader eller afskær.
● Ring eller email for afhentning - så sørger vi for resten. Og du får et certifikat som dokumentation på dit bidrag til grønt byggeri.
> efterhånden som hospitalet havde udviklet sig. Bag disse lag gemte sig en smuk stokbebyggelse med røde tegl og fine proportioner, oprindeligt udformet af bl.a. Kaj Fisker og C.F. Møller. Vi ville gerne tilbage til en homogenitet, så den oprindelige karakter igen trådte frem.
– Et af de store potentialer i bebyggelsen er den gule universitetspark med det bølgede græstæppe og en ligeså homogen, rød bygningsmasse på den
anden side. Ambitionen har været at binde universitetsbyen sammen på tværs af Nørrebrogade, så man oplever ét samlet universitet.
Landskabets formsprog bygger derfor på genkendelige elementer fra Universitetsparken.
– Vores drøm var, at selvom campus ligger ved en af de mest trafikerede veje i Aarhus, vil man som trafikant på Nørrebrogade opleve, at man bevæger
Velkommen til overfladernes verden...
Den bedste inspiration til inventar & indretning samlet på ét sted
FORBO
FURNITURE
LINOLEUM
kan være svaret, hvis du søger et blødt & naturligt materiale til design af organisk inventar
sig igennem et samlet universitetsmiljø. Derfor har vi trukket så mange kvaliteter som muligt fra den grønne park over i den røde by. Blandt andet til et bølgende rødt tegltæppe på den centrale plads ved det nye auditorium, amfitrappens forkanter i beton, brystningsmure, klinkevalg, solitære træer og måder at kante plantehuller på. For at skabe en grundfølelse af at være på Aarhus Universitet. På den røde plads ved det nye auditorium er et stort kastajnetræ bevaret igennem hele anlægs- >
• Mat overflade
• Naturlige råvarer
• 24 smukke farver
• Let at vedligeholde
Hos Riisfort forhandler vi branchens bedste brands og hjælper dig med at finde det bedste match til dit kommende projekt!
Farve, finish, format eller noget helt fjerde - vi omsætter dine idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige overflader til dit projekt.
Hos Jacobi Tagtegl udvikler og udvider vi løbende vores sortiment. I år har vi tilføjet to nye farver: H2 i gul og Z5 i gammelgrå.
Tlf.: 75 12 53 62 · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk Jacobi Tagtegl – det innovative og bæredygtige
Jacobi Tegl A/S
Vi deler gerne vores viden om kvalitetsløsninger og bæredygtige tanker.
Hold dig opdateret om vores produkter via hjemmesiden, appen eller ved at kontakte os direkte.
Oddesundvej 37 · 6715 Esbjerg N
Z5 Engoberet Gammelgrå (3*)
H2 Engoberet Gul (3*)
J160 Engoberet Gammelsort (4*)
J13v Glaseret overflade Vulkansort (82*)
J11v Engoberet Gammelrød (3*)
Stylist Engoberet Skifergrå (4*)
Z10 Ædelengoberet Ædelkobber (46*)
Nyhed Nyhed
> arbejdet og man har arbejdet strategisk med biodiversitet for at skabe et større artspektrum end Universitetsparkens egetræer. Som grønt byrum forbinder campus sig til Nordre Kirkegård og skaber en passage for insekter og fugle.
Det røde tegltæppe som bærende element
Den røde universitetsby ligger om et hovedstrøg, Hospitalsgaden, der bliver en teglbelagt rygrad gennem campusområdet. I stedet for træer langs hovedstrøget har man valgt at lade stokbebyggelsernes gavle stå uforstyrrede. Træer er i stedet placeret i mellemrum og små pladser, hvor de skaber skygge og karakter.
Det er et landskab med store terrænfald, som også knytter det samlede campusområde sammen.
– Vi har skulle håndtere, at pladsen skal optage et spring på 6,60 meter.. Det er ret voldsomt og bundet af, at man skal kunne komme ned til underføringen over til parken og ned til Letbanen. Terrænforskellen på over seks meter er løst med terrassering, der samtidig kanaliserer overfladevand væk for ikke at skabe oversvømmelse i tunnelen. Trinene har derfor bagfald frem for forkantfald, så regnvand ledes bort fra bygningsflader og underføringer.
– Det bølgede grønne tæppe i Universitetsparken har vi fortolket herovre i en mere urban karakter som et bølgende rødt tegltæppe, der former plad-
sen. Hvor der i lavningen i teglfladen er skabt en tilgængelig rute fra hovedstrøget og ned til underføringen.
3D projektering som nødvendigt redskab Kombinationen af eksisterende bebyggelse, nybyggeri og store terrænfald har krævet projektering i 3D.
– I projektet er der så mange grænseflader mellem bygningsarkitekt og landskabsarkitekt, at det har været essentielt, at det hele blev projekteret i 3D. Alene alle de sokkeldetaljer, der er rundt omkring den runde auditoriebygning.
At holde fast i en langstrakt proces I landskabsprojektet har man over ti år fastholdt et helt enkelt greb, der blev valgt fra starten.
– Det har været udfordrende at være konsekvent over så lang tid, mens persongalleriet skiftes ud og præmisser ændrer sig, men det har også gjort projektet helt særligt for tegnestuen.
– Tidligt i projektet, i 2018, udarbejdede vi en designmanual sammen med AART og øvrige rådgivere, som har fungeret som en slags „bibel“ for alle involverede. Også bygherre har spillet en vigtig rolle i at holde fast i den. Hver gang, vi har været i tvivl, er vi gået tilbage til designmanualen for at sikre os, at vi holdt fast i en konsistent linje.
Mads Tenney Jordan understreger, at hele samarbejdet med AART, bygherre FEAS og entreprenø -
ren har været afgørende for at realisere visionen i praksis.
– For vi kan tegne nok så meget, men det er de udførende, der får det til at lykkes i praksis. Og det har de gjort med stor forståelse for detaljerne og grundideen.
Byens energi møder parkens ro
Med landskabet i Aarhus BSS får universitetet et supplement til parken.
– Parklivet med boldspil og gåture komplementeres med hele den bymæssige og mangfoldige energi, der opstår i universitetsbyen med mange mennesker, spisesteder og f.eks. et maker space for nystartede virksomheder.
– For os som landskabsarkitekter handler det om at skabe sympatiske uderum på campus – til undervisning, til ophold og pause. Men også at åbne byen op, det har været et stort ønske fra bygherre - at universitetsbyen ikke lukkede sig om sig selv, som hospitalet måske gjorde. Men at det får en større gennemstrømning og indtager en ny rolle i Aarhus som pulserende knudepunkt, fordi universitetsbyen ligger som et link mellem Trøjborg og bymidten, fortæller Mads Tenney Jordan:
– Når jeg går derover nu, ser jeg et enormt smukt anlægsarbejde. Og i forhold til hvor komplekst det her er, så ser det faktisk ret enkelt ud. Det er vi meget stolte af på tegnestuen.
Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendelig tag- og facadebeklædning
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale.
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og overfladetyper.
DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink, kobber og COR-TEN®
Sikkert indeklima og skjult teknik i verdensklasse
Bag den stilrene teglfacade i Statens Museum for Kunsts nye afdeling i Thy gemmer sig et højteknologisk samspil mellem sikring, klima og æstetik. Fire års tværfagligt samarbejde har gjort det muligt at udstille uvurderlig kunst langt fra hovedstaden.
At bygge et museum i Thy, hvor verdenskunst skal kunne udstilles, stiller helt særlige krav. Ikke kun til arkitekturen, men til de tekniske løsninger, der skal sikre værkerne mod både tyveri og fugt. Netop det har været omdrejningspunktet for EKJ Ingeniørers arbejde, fortæller Brian Ugelsø Bak, tværfaglig projektleder i EKJ Nord.
– Sikring og indeklima har været i højsædet, og er det stadigvæk. Det er helt afgørende for, at museet kan få lov til at udstille de store værker, fortæller han.
ET MUSEUM BYGGET TIL PRÆCISION
Udstillingslokalet hvor kunstmalerierne udstilles, ligger på første sal i et rum helt uden vinduer. Bag de rene mure gemmer sig et avanceret system af stålplader og armeringer i vægge og tag, der skal gøre det umuligt for ubudne gæster at trænge ind.
– Der ligger et jernnet under tagfladen og stål i skillevæggene. Det gør det ekstremt svært at komme ind hurtigt - og det er netop pointen, forklarer Brian Ugelsø Bak.
Men bygningens tekniske kompleksitet mærkes ikke, når man står i rummet.
– Den store kunst i projektet var, at man ikke måtte kunne se, at der havde været en ingeniør til stede. Alt det tekniske er gemt væk, så arkitekturen står ren og enkel og værkerne kan træde tydeligt frem.
INDEKLIMA I VERDENSKLASSE
Kravene til klimastyring er lige så høje som til sikringen. Bygningen er udstyret med et CTS-anlæg, der overvåger temperatur og luftfugtighed efter de internationale Bizot-standarder - en forudsætning for at låne kunst fra udlandet.
Forud for åbningen i august blev anlægget testet under ekstreme forhold.
– Vi simulerede, at der kom regnvåde gæster ind i udstillingslokalet, satte befugtere og varmekanoner på og stressede bygningen så meget som muligt. Det viste sig at fungere perfekt, og vi kunne åbne med et stabilt og dokumenteret indeklima, fortæller han.
Resultatet er et museum, hvor kunsten er beskyttet - og hvor SMK’s største bekymring, indeklimaet, viste sig at blive en succes.
KOMPLEKSE KRAV KRÆVER
FÆLLES RETNING
Projektet i Thy har været fire år undervejs og involveret et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere, arkitekter, fondene og Thisted Kommune. Opgaven har været både teknisk og logistisk udfordrende, men netop det har været en styrke, mener Brian Ugelsø Bak.
“Den store kunst var, at man ikke måtte kunne se, at der havde været en ingeniør til stede.”
– Hvis det er for nemt, sker der jo ikke noget. Det er udfordringerne, der udvikler projektet. Og man kan se det i resultatet - alt spiller sammen, siger han.
Det fælles engagement har også ført til nye samarbejder. Arkitekterne Reiulf Ramstad, der har været bag projektet og EKJ har allerede besluttet at arbejde sammen på fremtidige projekter.
TILLID GENNEM TEKNIK
At kunne udstille international kunst i Thy kræver tillid - og det kræver teknik. De avancerede sikkerheds- og klimamæssige løsninger i SMK Thy giver den tryghed og stabilitet, der skal til for at huse nogle af verdens mest uvurderlige værker.
Siden åbningen af udstillingen Rejsen fra Paris den 29. august i år har museet allerede haft over 15.000 besøgende. Det er langt over forventning og understreger, at når faglighed og samarbejde går hånd i hånd, kan selv de mest ambitiøse visioner realiseres.
– Det her er et projekt, hvor alle er gået all-in. Det er et pragteksemplar på, hvordan komplekse opgaver bringer det bedste frem i alle fag, fortæller Brian Ugelsø Bak.
Den begejstring kan mærkes langt ud over museumsbygningen. SMK Thy har fået en formidabel modtagelse, og både gæster og lokale har taget stedet til sig. Udstillingen Rejsen fra Paris har skabt en særlig energi i Doverodde, hvor international kunst møder vestjysk nærvær, og hvor stoltheden over resultatet deles af både fagfolk og lokalsamfund.
At det overhovedet er muligt at udstille værker af Matisse, Picasso og Derain her i Thy, skyldes det høje faglige niveau og det tætte samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, fonde, kommune og bygherrer. Den tekniske præcision og æstetiske helhed har skabt rammerne for et museum i international klasse - og for en rejse, der i den grad, har været værd at tage med på.
– Projektet har krævet mange arbejdstimer og flere end forventet, men det har også været guld værd for EJK Nord, der nu har en stærk reference, som viser, med hvilken kompleksitet EJK er i stand til løse opgaver, afslutter Brian Ugelsø Bak.
Af Rebecca Rohde-Frisk. Fotos: Charloette Dahl, EKJ
Brian Ugelsø Bak, tværfaglig projektleder i EKJ Nord
Opdag pumpestop i god tid
Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret løsningen i deres pumpe brønde for at få en sms eller email alarm, når pumpen er ude af drift
Horsens Boligforening ejendomme er beliggende, centralt i Horsens midtby og har de sidste 3 år udskiftet 10 af deres gamle alarmer til 4G PRO BRØND ALARM
Med et login til vores webportal får de et samlede overblik over alle deres
Horsens Boligforening
BRØND - Sønderbrogade 18
Pumpe Brønde. De kan navngive alle alarmerne og indtaste koordinater for nøjagtig placering, se telefonnumre og meget mere
Dråberne på nedenstående billede viser beliggenheden af de forskellig pumpe brønde og dråben kan skifte farve fra grøn til gul, når der er en høj vandstand i brønden I tilfælde af mistet mobil net til alarmen, vil dråben lyse rød
Nye medarbejde i en kommune eller boligforening kan hurtig skabe sig et overblik over alle pumpe brønde og de kan notere, hvornår der sidst har været service på de enkelte pumper Læs meget mere på www.legtech.dk
Ulrich Grøn Skriv til mig på: ug@legtech.dk
BRØND - Sønderbrogade 51
BRØND - Sønderbrogade 57
BRØND – Bjerregade 13
BRØND - Sønderbrogade 49
BRØND – Lendrupsgade 5
BRØND - Åboulevarden 88A
BRØND – Ole Wormsgade 1A
BRØND – Bjerregade 40
BRØND – Havnealle 55
Scan QR kode for at se Video
På l ager hos AO: 4G PRO BRØND ALARM Varenr 50-031
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med, at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK
jobpotalen.dk
FONT SERAVEK
Indretningsarkitekten iscenesætter et rum
Didde Højlunds OH studio arbejder i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. Hendes seneste opgave er et showroom for møbelleverandør J ENSEN plus, der skal fungere som et kreativt mødested for branchefolk.
Som uddannet bygningsarkitekt og med flere års erfaring med scenografi har Didde Højlund udviklet en faglig profil, der lægger sig i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. I sit designstudio trækker hun både på sin uddannelsesmæssige baggrund – med de klassiske metoder inden for arkitekturen såsom registrering, proportionering, skalering, præcision og mål, men også på scenografiens fortællende rum med forståelse af kontekst.
– Jeg har arbejdet med scenografi i film- og tv-serier som f.eks. Borgen, Bedrag og Kollektivet. Både inden og efter mine år med scenografi har jeg arbejdet på tegnestuer indenfor både byrum og særligt indretning. På begge arbejdsområder har jeg oplevet håndtering af byggeproces, håndtering af
tekniske spørgsmål og en direkte dialog med bygherrer og beslutningstagere, siger Didde Højlund og fortsætter:
– Jeg trækker på kompetencer fra begge fagområder. Selv om det er to forskellige roller, er der fællestræk i tæt samarbejde mellem faggrupper, teknikere og lysmænd.
Inden for scenografien arbejder Didde Højlunds primært med historiefortælling, hvor hun tager udgangspunkt i et univers, som stiller krav til autenticiteten. Det er historiens konkrete fortælling, som præger den måde, hun anskuer projektet på.
– Et rums identitet er ofte flydende, så jeg arbejder med stemningsprægede referencer og sanselighed til at komponere min storytelling. Alle elementer flyder sammen og skal gerne understøtte hinanden, forklarer Didde Højlund.
Tro mod historien
Hendes tilgang til rumlig storytelling handler bl.a. om at tilføre en sanselighed i form af materialitet og taktilitet. Hun forsøger at få det bedste frem fra begge verdener – scenografien og interiørdesign.
– Det er vigtigt for mig at sparre med andre fagfolk, dels med bygherren, dels med mine medarbejdere, som jeg hyrer ind til projekter i mit lille studio, forklarer Didde Højlund, som lægger en del kræfter i den konceptuelle fase.
I den fase finder hun ud af, hvem og hvad casen handler om. Hun arbejder med følelsen i rummet, som hun trækker frem ved hjælp af farver, møbler og belysning, ligesom hun er mere tro mod den historie, der skal fortælles end personlige præferencer.
– Det vil sige, at jeg ikke bare vælger en lampe eller en stol, fordi den er flot, men fordi den passer til –og giver autenticitet til – rummet. Det lystekniske kræver en særlig forståelse og er et andet sanseligt lag, som jeg sætter stor pris på at bruge, når jeg designer følelser i et rum. Jeg møblerer ikke bare, fortæller Didde Højlund, som ofte oplever at blive kontaktet af bygherrer, som har bemærket den måde, hun arbejder med rum på.
Didde Højlund arbejder meget med, hvordan materialer præger et rums identitet. Hun oplever ofte, at hvis designkonceptet og fortællingen fra start er stærk, bliver bygherre mere modig og tager ejerskab over processen. Det giver et bedre resultat og gør det nemmere for dem i fællesskab at træffe rette og til tider anderledes valg. >
Af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos af Jakob Lerche
> – Det kan f.eks. være kunsttekstiler, hvis det er en del af fortællingen og ikke bare er en del af udgiftslisten. Man skal derfor vide, hvad rummet skal bruges til – hvordan man vil have det og dernæst finde markører for, hvordan man skaber det. Det behøver ikke være dyrt – det er et spørgsmål om prioriteringer i konceptet, siger Didde Højlund, som går efter det oplagte valg, når hun afstemmer rummet i forhold til den følelse, som det skal bidrage til, siger Didde Højlund og fortsætter:
– Når konceptet er stærkt nok, behøver man ikke kompensere med en masse løsøre/pynt. Nogle gange skal man bare have malet og ryddet lidt ud.
Kreativt samlingssted
Ud over konceptudvikling, interiør- og produktdesign, projektledelse, visuel storytelling og identitet samt produktionsdesign- og scenografisk assistance har Didde Højlund sat sit fingeraftryk på indretningen af The Penthouse Bar i Royal Arena, som hun blev færdig med for et par år siden.
– I mit aktuelle projekt ønskede møbelvareleverandøren JENSENplus at få indrettet et nyt showroom, som samtidig skal være et samlingssted for branchefolk. Showroomet på 140 m2 er både et materialebibliotek, et arbejdssted og et kreativt studio for arkitekter og indretningsarkitekter. Her kan de mødes omkring et kurateret udvalg af produkter, hvor Jensen Plus kan bidrage med deres kompetencer, forklarer Didde Højlund og fortsætter:
– Det skulle ikke ligne en møbelbutik, og konceptet skulle udvise ansvarlighed i forhold til både klima og kunder. En diskussion, som er svær i byggebranchen. Rummene skulle afspejle nogle af de funktioner og rum, JENSENplus oplever i projekter, såsom lounge, arbejdsstationer, projektbord køkken og mødelokaler. Vi fik lagt genbrugsfliser på gulvene. Gardinerne er en blanding af genanvendte gardiner fra forestillingen Sylfiden på Det Kongelige Teater og genbrugstekstiler.
Didde Højlunds opgave var at finde en balance mellem nye møbler og genbrugte materialer. Selvom
rummene i både funktion og stemning skulle udstråle noget forskelligt, var det vigtigt, at man fik fornemmelsen af, at man befandt sig i den samme bygning.
– Ligesom i film, hvor man ikke skal tro, man skifter kanal, når der skiftes scene. Det optager mig meget, hvad der går igen og hvad der skifter igennem et projekt. Hvad er den visuelle kerne, og hvordan kan vi skifte et forløb fra noget meget råt og hårdt til noget varmt og sanseligt, slutter Didde Højlund, som ind i mellem også arbejder for kunder, der både har mod og økonomi til at gå all-in med nogle vilde ting som f.eks. specialdesignede møbler og samarbejde med kunstnere.
I
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com
www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974
I 50 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
Solsejl i enkelt og æstetisk design
Orkan Sejl Design udvikler solsejl, der kombinerer høj kvalitet, funktion og æstetik - til både legepladser, skoler, plejehjem, private haver og byrum.
Orkan Sejl Design har i mere end to årtier specialiseret sig i design og montering af solsejl.
– Når en arkitekt kommer til os med en skitse til et solsejl, trækker vi på vores erfaringer i rådgivning om dimensioner, form og materialer. Vi holder af, at sejlet er enkelt og formes til at passe ind i omgivelserne, fortæller Karsten With, indehaver af Orkan Sejl Design. Stilen er en maritim linje og bygger på konstruktionen af skibssejl.
Skræddersyet til omgivelserne
Alle solsejl er individuelle løsninger, og kvaliteten afspejler sig også i monteringen, der er langtidsholdbare løsninger med korrekt nedgravning af stolper, solide beslag og materialer, der kan modstå vind og vejr.
– Et solsejl giver selvfølgelig skygge for solen og ly for regnen. Men skaber også en stemning og former rummet. F.eks. ved en café eller indramme aktiviteter på et torv.
Fra cafe til Zoologisk Have
Orkan Sejl Design leverer komplette løsninger og står for alt fra syning til montering og løbende vedligehold. Solsejlene er opsat ved vuggestuer,
legepladser, plejehjem, private haver samt i byrum som Gladsaxe Rådhus og Zoologisk Haves undervisningsområde.
Vedligehold og service
– Vi efterstræber, at solsejlet skal være nemt at håndtere. Derfor tilbyder vi en service, hvor vi sætter sejlet op om foråret og tager det ned i efteråret. Vi opbevarer sejl og vasker dem, siger Karsten With og tilføjer:
– Det forlænger levetiden og sikrer, at solsejlet altid står flot.
Af Malene K. Holm
Softly Pleated
Design: Philip Bro
Made in Odense, Denmark
25 år med formstærkt design
Bad & Stil fejrer 25 år med badeværelsesdesign, hvor form og funktion forenes i materialer, der patinerer smukt og holder længe.
Bad & Stil markerer 25 år som leverandør af dansk design og interiørløsninger til indretning af tidløse badeværelser i enkelt og lækkert design. Siden begyndelsen i 2000 er produktlinjen udviklet ud fra en klar filosofi: At forene dansk designtradition med funktionalitet og højeste kvalitet.
Man fejrer det gode håndværk, omhu og stilfuldt design. Over årene har Bad & Stil samlet tidløse brands som Semplice, Arkilife, Hassel & Teudt samt Pulcher. Klassiske armaturer og baderumsmøbler der tænker ind i fremtiden med et æstetisk design, udviklet til indretningsarkitekter og bygherrer, der værdsætter høj kvalitet og lang holdbarhed frem for kun pris. I dag er Bad & Stil en del af Scandinavian Brand Group og blandt de hurtigst voksende danske producenter af badeværelsesinventar.
Massiv kvalitet og høj finish
I tæt samarbejde med danske designere udvikler Bad & Stil lækkert og funktionelt interiør og produkter som vaske, brus, afskærmning og fritstående badekar. Udvalget er stort og i mange størrelser og materialer.
Alle produkter leveres med minimum fem års produktgaranti, og reservedele er tilgængelige i op til 50 år. Dét, kombineret med korte leveringstider på 1–3 dage, hjælper indretningsarkitekter til at levere gennemarbejdede og vedligeholdelsesvenlige løsninger – uden at skulle gå på kompromis med æstetik eller deadlines.
Produkterne er karakteriseret ved high end-design og kvalitetsmaterialer, der dækker solid surface og metaller der er genanvendelige. Materialerne sikrer høj kvalitet og minimal vedligeholdelse.
Samarbejder der løser designvisioner
Med en AAA-kreditvurdering og adskillige Børsen Gazelle-priser er Bad & Stil ikke blot en designorienteret virksomhed – men også en både veletableret og stabil samarbejdspartner, der giver kunden tryghed.
Bad & Stil samarbejder tæt med arkitekter, entreprenører og VVS-installatører om designløsninger, der passer til behov og stil i indretningsprojektet. Visionen er at forene æstetik med bæredygtigt og langtidsholdbart design.
Hassel&Teudt HBR704 S03
Brusesæt m/Ø31 cm, Rain DeLuxe m/EasyClean, Væg, Poleret Messing Natur Før 30.175,- SALE 14.199,-
SUPERIOR QUALITY FOR A LIFETIME PULCHER
Pulcher® Style PS14
Elektrisk Håndklædetørrer m/timer, PVD Messing Før 5.995,- SALE 2.499,-
Hassel&Teudt HHV401
Håndvaskarmatur
Poleret Messing Natur Før 8.900,SALE 3.995,-
Pulcher Mood 160D Soho
Badmøbel 160x46 cm Mathvid m/ SolidTec® vask Før 41.300,- SALE 19.999,-
Semplice SHV502
1-grebs Håndvaskarmatur, Messing Natur Før 10.560,- SALE 4.499,-
Hassel&Teudt HHV102
Håndvaskarmatur
Poleret Messing Natur Før 9.300,SALE 4.185,-
Semplice SHV501
Håndvaskarmatur S-size DKK 5.995,- SALE fra 1.749,-
New Deep 162, 170 el. 180 cm Designbadekar by Pulcher® Udført i Massiv Mathvid SolidTec® Før op til 46.900,- SALE fra 15.999,-
Semplice SBS600
Fritstående kararmatur, Poleret Natur Messing
Semplice
Semplice
Legende voluminøs belysning i tråd
Den britiske arkitekt og designer Umut Yamac har sammen med Vibia skabt pendlen Array, som udforsker tråds potentiale for at skabe belysning og rumlige oplevelser.
Af Malene K. Holm. Fotos: Møller & Rothe og Vibia
Array er en lampe, der overrasker ved sit lethed og dynamik – den kan pakkes i en nærmest pizzabakke-flad æske og folder sig først helt ud, når den hænges op. Effektiv udnyttelse af volumenet var et af to centrale aspekter i designet af lampen, som Umut Yamac har udviklet lampen sammen med det spanske designbrand Vibia.
Indret var med, da lysdesignvirksomheden Møller & Rothe, Vibia og Umut Yamac præsenterede den prisvindende pendel.
Tråds potentialer i belysning
Oprindelig uddannet arkitekt fra Bartlett School of Architecture, arbejder Umut Yamac multidisciplinært og med en praksisorienteret tilgang i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og lysdesign. Han er optaget af, hvordan lys kan aktivere og skabe bevægelse i rummet, og netop denne fascination danner grundlaget for Array-projektet.
Interesse for tråd som materiale startede helt tilbage i 2018 i at undersøge tråd som materiale,
hvor Yamac underøgte, hvordan tråd kan bruges til at forme volumen og struktur for lys.
Under arbejdet med et værk, som blev for stort til at kunne komme ud af døren i hans studio, opstod ideen om at skabe produkter, der kunne foldes sammen og udvides igen, uden at miste deres æstetiske og rumlige styrke.
– Jeg begyndte at tænke over, hvordan man kunne skabe produkter, som kan kollapses og foldes ud med et effektivt volumen. Samtidig begyndte jeg at samle på forskellige typer af tråd og kunne se et potentiale for at arbejde med tråd i belysning, fortæller Umut Yamac:
Fra eksperiment til form
I tidligere værker som lysskulpturen Spun Halo eksperimenterede Yamac med komplekse strukturer i udspændte tråde gennem ringe og forme volumener med lys. Udfordringen i designet var at løse, hvordan kan man få alle tråde til at arbejde ens, så man kan skabe ensartet mønster eller moiré, som skaber en illusion af bevægelse, forklarer Umut. >
Designer Umut Yamac sammen med Judith Hernández og Aral Sabuncuoglu fra Vibia
Lys der f rem hæver dine valg
Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.
Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus Tlf.: +45 7022 1966
GRAZ
2700K or 3000K, CRI>90 IP65, Black or white
> Designprocessen var dog udfordrende.
– Jeg forsøgte i hver prototype at finde den mest effektive måde at tråde ringen og lave hullerne, men mødte udfordringer i forhold til at finde det rette materiale.
Samarbejdet med Vibia satte fart på designet
Et afgørende vendepunkt kom i 2021, da Umut Yamac mødte Vibia’s CEO Pere Llonch. Teamet fandt et japansk firma, der kunne levere 3D printede polystertråde, som viste sig ideelle til designets behov.
Vibia er kendt for sin innovative og legende tilgang til design og for at skabe stoflige og atmosfæreskabende design, der forener teknologi og poesi. Alle komponenter bliver lavet i Europa og lamperne samles i hånden i Barcelona.
– Samarbejdet med Vibia’s tekniske team og Pere gav den tekniske injektion, der skulle til. Vi forenklede designet og rationaliserede proportioner og størrelser af ringe for at finde balancen mellem lethed og tyngde.
Array består af to ringe, en i messing og en i aluminium, som sikrer den rette vægt i forhold til
trådene. Lysfaldet blev gradvist udviklet, så det nu graduerer opad langs trådene og skaber et blødt og funktionelt lys.
Lethed og fleksible designmuligheder Array skaber en særligt atmosfære og emotionel relation. Det enkle design bevirker, at lampen kan
have et stort volumen uden at dominere rummet, men komplementerer arkitekturen. Den findes i både runde og lineær udgave. Og farvemæssigt har man til en start valgt en enkel farvepalet - beige, terra rød og grøn.
– Farverne gør, at Array passer ind i mange typer af projekter og rum. Men kan også få flere farver senere, fortæller Yamac.
Den lineære version fuldender konceptet, oplever Umut Yamac, men han holder døren på klem for at der kan komme flere variationer med tiden.
Array føjer sig til Vibia’s øvrige kollektioner, herunder Plusminus, et fleksibelt belysningskoncept med et stofligt ledende bælte, der gør det muligt at placere armaturer frit i rummet og giver arkitekten dynamiske indretningsmuligheder.
Oplys stien, ikke natten
Dark Sky-armaturhovedet til vores modulære pullerter system beskytter nattehimlen og natlige dyr. Armaturet kan også tilbydes med vores BEGA BugSaver®-teknologi hvor lysfarven skifte til ravfarvet om natten. Pullertrør fås også i bæredygtigt Accoya®-træ. bega.com/systembollards
LÆSERSERVICE I næste udgave af
Akademisk Arkitektforening
Tlf.: 30 85 90 00
www.arkitektforeningen.dk
Side 32
Umut Yamac, Studio Umut Yamac
Arkitema
Tlf.: 70 11 70 11
www.arkitema.dk
Side 24, 26, 28
Bad & Stil
Tlf.: 39 20 50 84
www.badstil.dk
Side 68
Center for fremtidsforskning
Tlf.: 20 67 45 00
www.fremforsk.dk
Side 20
CLT Danmark
Tlf.: 70 60 50 11
www.clt-denmark.dk
Side 16
Conrum
Tlf.: 75 86 96 11
www.conrum.com
Side 50, 51
Det Kongelige Akademi
Tlf.: 41 70 15 00
www.kglakademi.dk
Side 38, 40, 42
DMR
Tlf.: 86 95 06 55 www.dmr.dk
Side 44, 45
EKJ Rådgivende Ingeniører
Tlf.: 33 11 14 14
www.ekj.dk
Side 58, 59
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Tlf.: 35 25 37 37
www.frinet.dk
Side 46
Genvand
Tlf.: 40 13 81 57
www.genvand.dk
Side 36
Knauf
Tlf.: 96 57 30 30
www.knauf.dk
Side 18
LYTT Architecture
Tlf.: 86 20 32 00
www.lytt.dk
Side 52, 54, 56
Møller & Rothe
Tlf.: 33 91 37 37
www.mollerrothe.com
Side 70, 72
OH Studio
Tlf.: 24 84 04 42
www.ohstudio.dk
Side 62-64
Orkan Sejl Design
Tlf.: 49 20 08 29
www.orkansejldesign.dk
Side 66
Studio Ossidiana
Tlf.: +31 6 47 59 90 36
www.studio-ossidiana.com
Side 10-12, 14
Södra Wood
Tlf.: 48 48 82 00
www.sodra.dk
Side 30, 31
Zacho-Lind
Tlf.: 43 55 07 90
www.zacho-lind.dk
Side 34, 35
Foto af Tereza Cervenova
En facade, der forener skønhed og holdbarhed
Med vores komplette facadesystemer kan du designe facader i tegl og skifer i tidløs elegance med lang holdbarhed. Vi følger projektet tæt fra idé til færdiggørelse med teknisk rådgivning og dokumentation.
