En undersøgelse af rummet og oplevelsen

Siden 2005 har Signe Bindeslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou drevet tegnestuen Space Copenhagen. De var med til at sætte et tydeligt designpræg på den første bølge af New Nordic Cuisine restauranter, der var et direkte opgør med konservative franske traditioner. Tegnestuens arbejde tager sit udgangspunkt i en næsten antropologisk undersøgelse af menneskets oplevelse og møde med et nyt rum.

Tekst af Alexander Tengbjerg

Vi møder Signe Bindeslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou på deres tegnestue i indre København. Peter peger på nogle tegninger afen stol, i dialog med en af tegnestuens unge designere, mens Signe er travlt optaget ved computeren og telefonen. Der er mange måder at beskrive tegnestuen Space Copenhagen på, men søvnig erikke en afdem.

Design og arkitektduoen har kendt hinanden siden deres tid på kunstakademiet iKøbenhavn,hvordemødtespåetkursusmedHenningLarsensomprofessor. Her blev de første frø til dannelsen af Space Copenhagen lagt:

– Vi snakkede og diskuterede meget, og vi havde begge en enorm interesse for det, somidageressensenafvores arbejde:Atintegrerearkitekturogskala. Vi har en dyb interesse for selve rummet og det arkitektoniske perspektiv herpå, men mest af alt, hvad rummet skal bruges til. Når vi arbejder og integrerer denne opfattelse i vores virke, så efterlades arkitekturen ikke længere som en skal, men kan i stedet ses som et design, hvor rummets oplevelsesmæssige aspekt kommer i fokus. Det ledte efterhånden til, at vi gik fra at være hinandens bedste konkurrenter til i dag at drive en tegnestue sammen, fortæller PeterBundgaard Rützou.

– På akademiet handlede vores samtaler ofte om, hvordan man får limet den teoretiskeverdenfraskolebænkensammenmeddenvirkeligeverden. Jegsavnede selv den følelse og relation til mennesket i arbejdet med arkitektur og design, hvilketPetervarheltenig i. Vi såsammen på, hvordan man rumligtkan understøtte forskellige universer, ved at arbejde i krydsfeltet mellem arkitektur og interiør. Vi borede os ned i, hvordan overflader, lys og atmosfærer kunne tænde nysgerrigheden og forskellige følelser i de personer, der skulle opleve etgiventrum, uddyberSigne Bindeslev Henriksen.

HVORFOR ER HER RART AT VÆRE? At dykke ned i de bittesmå detaljer for at kunne undersøge rummet, og hvorfor det fremkalder helt bestemte følelser, har og er stadig en af grundingredienserne i tegnestuens arbejde:

– Vi har altid beskæftiget os med at afkode, hvorfor et sted er rart, eller ikke rart at være. Hvad er det for nogle mekanismer der tændes, og hvorfor? Gennem disse undersøgelser udviklede vi et begreb, vi kalder poetisk modernisme, der til dels er et opgør med den planlagte og strukturerede modernisme vi ser udbredtherinorden. Derersomsådanikkenogetgaltmedden, mendereren sideafdenmenneskeligenatur, somSignesiger, derharmedintuitionatgøre. Et urinstinkt, der omhandler alt det, som ikke kan siges eller udtrykkes kognitivt. Man kan ikke regne sig frem til alting. Det er en mavefornemmelse og derafkommer begrebet poesi. Det kan være et samspil mellem hvordan lyset falderpåetbestemttidspunkt, detatrørevedenbestemtoverflade. Deterden måde ens krop af sig selv indsamler indtryk via sanserne, og som så oversættes til en oplevelse, fortæller Peter og fortsætter:

–Der er naturligvis en masse praktiske aspekter man skal tage i betragtning. Sæt nu man arbejder med et hotel eller en restaurant. Men i sidste ende skal manskabeenfascinationog ettilhørsforholdidetgivnerum. Viarbejdermed en pendling imellem de rammer, der er til stede, det formprogram, der skal opfyldes og så oplevelsen i sig selv. Men pointen er jo, at alle der træder ind i et rum får i løbet af meget kort tid en eller anden form for følelse projiceret, og det er den, vi er interesseret i: Selve interaktionen med rummet og arkitekturen. Den prøver vi at skille ad for at forstå den i alle sine enkeltdele, for derefteratnåfremtil detemotionelle lag, somvi ønskeratfremprovokere.

” Vi har altid beskæftiget os med at afkode, hvorfor et sted er rart, eller ikke rart at være. Hvad er det for nogle mekanismer der tændes, og hvorfor?”

–Dennevej harviselvskulletfinde. Forbaretyveårsidenfandtmansjældent disse oplevelseslag indenfor f.eks. restauranter og retail. Men vi var heldige atvære med til atstarte den inden forgastronomi og mode, fortællerSigne.

NEW NORDIC Det henleder tankerne på New Nordic Cuisine bølgen, der har fået så stor succes. Altså ideen om at skabe mad, der handler om oplevelser og ikke bare smag og tradition:

–Det er interessant, du siger det, for vi var faktisk med til at definere hele New Nordic Cuisine bølgen. Vi startede med Formel B allerede da vi gik på akademiet. HereftervardetNomaogGeranium, GeistogFiskebarenosv. Det var spændende og enormt kreative opgaver. Men vi var lidt nogle outsidere i branchen, fordi det blev betragtet som kommercielle projekter, der blev set lidt ned på. Man skulle være en lidende kunstner, der lavede kirkeprojekter i Berlin eller skovrefugier, griner Signe og fortsætter:

–På det tidspunkt var det primært David Chipperfield og John Poulson, der som store samtidsarkitekter, havde arbejdet med retail og de lavede nogle fantastiske projekter, der virkelig inspirerede os. Det var jo også utroligt spændende at være en del af det store eksperiment, som blev døbt New Nordic, for ingen vidste jo, om det ville blive en succes. Da vi indrettede det første

– Men der er selvfølgelig store forskelle på, hvad kunderne ønsker på tværs af kontinenterne, og det er utroligt spændende at blive provokeret af helt nye måder at gribe tingene an på. Vi arbejder med indretningen afet stort hotel i Tokyo og det er tydeligt, at man arbejder ud fra rammerne af traditioner og kulturer. Men alligevel er der et ønske om forandring og overraskelse, og det skaber et helt fantastisk parløb mellem kunden, os og de andre samarbejdspartnere, hvorman fårmulighed foratskabe nogetheltunikt.

– Det er også spændende at samarbejde med internationale tegnestuer med langt over 1.000 mand. Det sætter jo virkelig vores egen medarbejderstab på 20 mand i perspektiv. Men vores størrelse eri den kontekst en styrke, foralle leder efter autenticitet og nærvær, hvilket vi kan tilbyde. Der er ikke langt fra beslutning til handling, og samarbejder man med os, kan vi med ro i stemmen love, at Signe og jeg altid vil være inde over projektet, hvilket vi ser at mange bygherrer efterspørger, siger Peter og uddyber:

– Men selvom vi er små, har vi størrelsen og ekspertisen til at løfte tunge opgaver. Her hjælper vores portefølje også, for nogle af branchens store og hårde spillere vil måske gerne prøve noget nyt, men de vil bestemt heller ikke brænde fingrene med deres investeringer. De søger derfor både tryghed og nytænkning. Men hvis man først har overlevet sådan et samarbejde, der ikke altid erlige let, såblåstemples man i branchen og fårfriere tøjler.

NOMA, fik vi en klar brief fra ejeren René, der jo dengang var helt ung og uprøvet: Der måtte ikke være noget filter mellem maden (oplevelsen) og gæsterne. Det betød, at der var mange scenografiske virkemidler indenfor gastronomien, vi ikke kunne bruge. Der kunne ikke bruges duge eller Georg Jensen-bestik, for så havde man allerede signaleret en formalitet, der ville fjerne fokus fra maden. Men hvordan skaber vi så den tryghed og nærvær, som man normalt forbinder med finere gastronomi? Vi kiggede i stedet på et element som bordpladen, hvor vi valgte noget ædelt træ, der er blevet bearbejdetafmenneskehænderi stedetforatvære kommetud afen industrimaskine. Måske tænker man ikke, at der er en som har arbejdet på bordet i timevis, men alligevel kan der være noget intuitivt, der får os til at sanse og opleve noget så simpeltsomen bordplade. Vi prøveratvække urinstinktet.

” Vi starter med et åbent sind, hvorefter vi i mødet med kunden forsøger at opbygge et sprog, hvorfra vi kan realisere projektet”

– Vi var jo en del af en revolution, og revolutioner ved man jo ikke om lykkedes før slaget er ovre. Noma var jo den første Michelin restaurant i verden uden duge, hvilket skabte ramaskrig. Det var et oprør mod den æstetiske etikette som al finere mad skulle have på sig og som var forankret i en fransk tradition. Detvaretopgørmod ritualerne, sigerPeter.

NYE KULTURER OG TUNGE PROJEKTER Arbejdet med den gastronomiske revolution, var med til at cementere Space Copenhagen som en vigtig aktør indenfor designverdenen, både nationalt og internationalt. I dag foregår langt størstedelen aftegnestuens arbejde i udlandet. Men hvordan forholderI jersom arkitekterog designere til projekter, der har rod i vidt forskellige kulturer?

– Men der kan opstå nye typologier og rum, hvor særlige behov kommer i spil, i forhold til møbeldesign. Se bare på SAS-hotellet, hvor vi havde brug for en lille lounge stol, der kunne stå i et stort åbent rum. Den skulle være blød og behagelig og skulle somArnes tidlige møbler stå som en skulptur på gulvet. Man skulle kunne spise, drikke, arbejde og alt muligt andet i den her stol. Du

” Men der kan opstå nye typologier og rum, hvor særlige behov kommer i spil, i forhold til møbeldesign”

skulle ikke flyde og ikke sidde stift. Her havde vi et rum, hvor forskellige funktionersmeltede sammen. Føritidenvardermadetsted, møderetstedog drinks etsted. Nu skal rummetog ikke mindstmøblerne kunne akkommodere langtflere oplevelser, sigerSigne.

OPGØR MED MONOÆSTETIKKEN Men bekender I jer så til et bestemt æstetisk formsprog, nu hvor kroppen dikterer møblernes fysiske tilblivelse?:

– Gennem det 20’ende århundrede har man set en monoæstetisk tilgang til designfaget, hvor hvert årti har bekendt sig til en helt bestemt tradition. Den tilgang har vi forsøgt at kaste ud ad vinduet, lige så vel som at vi ikke arbejder strengt minimalistisk i vores designtilgang. Minimalismen egner sig fremragende til museer og kunstudstillinger, hvor den distancering minimalismen skaber, kanværeattraktiv. Menindenformøbeldesignharmanbrug fornogle hængsler, der kan få os til at føle os trygge, hvilket kræver et mere sammensat formsprog. Vi bruger referencer fra forskellige historiske perioder og bruger forskellige materialer, menaltdette fordøjes efterennordisktradition. Detvil sige: vi filtrerer den ned til noget essentielt, men vi har nok en større trang til at skabe noget mere komplekst, så øjet i højere grad kan gå på opdagelse og oplevelsen afstolen styrkes, afslutterPeter.

DYKKE NED I DETALJERNE De store internationale projekter er ofte langvarige processer, der strækker sig over mange år. Derfor er der også en stor glæde ved mindre projekter, hvor man kan dykke helt ned i de mindste detaljer. Det indebærer f.eks. møbeldesign, der med tiden er blevet et vigtigt ben for tegnestuen:

–Deterbefriendeatarbejdemedenstol, hvorfiremenneskersamarbejderom udviklingsprocessen, fremfor et hotelprojekt, med hundredvis af mennesker. Med stolen kan man lave en håndgribelig 1:1 model og nørde hver en lille detalje, som polstring og syninger, siger Signe og fortsætter:

–Vistartedemedatdesignemøblermegettidligt. Vitegnededemtilsmåprojekter, hvor vi måtte tigge og bede om at få dem udviklet, hvilket ofte resulteredei, atvimåttebetaledeflesteafudviklingsomkostningerne. Vitænkteikke påatskabedesignklassikeretilmasseproduktion,mendervarflereproducenter, dersåvoresdesignsogvarinteresseredenuhvorprototypenalleredestodklar.

– Det var også et svært område at komme ind på, fordi vi ofte stødte på holdningen: I er jo arkitekter, arkitekter kan da ikke lave møbler. Møbelbranchen er en anelse snobbet og indelukket. Samtidig er møbeldesign ikke lige til i Danmark, fordi vi alle har den danske møbelarvs formsprog som fodlænke, og det er næsten umuligt at bevæge sig ud afhistoriens skygge. I 90’erne så man derfor mange sjove og konceptuelle forsøg på at bryde fri. Men det var viselv ikke heltvilde med. Viabonnererpåenmere traditioneltilgang tilmøbeldesign, hvor programmet for en stol er defineret afkroppen. Vi har derfor primært æstetikken at arbejde med, for vores krop stiller nogle krav, som vi ikke bare kan ændre ved, fortællerPeter.

SENSE Høj kvalitet og fleksibilitet

Nyeste generation Sense paneler er et all-round LED panel som kan benyttes til alle typer opgaver. Det er super energieffektivt med op til 136 lm/w. Montage er meget hurtig via de forskellige driverkits, hvor tilslutningen sker i hurtig klemmer eller stikforbindelse via Linekt adaptere. Sense tilbehøret gør at Sense kan monteres i alle typer lofter, som eksempel Troldtekt, T-skinne lofter, Dampa Clip-In, skjulte skinne lofter m.fl.

· 100.000 timer L80/B50 · SDCM 3 · UGR <19 · RA80 / RA90 · Flicker Free · Amplitude DALI dæmp · 5 års garanti

På Lipkesgade i København, etablerede Altan.dk 3 elevatorer, som kører direkte til ejendommens tagterrasse. Senere på året skal firmaet montere 24 altaner på samme ejendom.

TIL DET GODE LIV I BYEN

Efterspørgslen på fremtidssikrede og optimerede lejligheder har aldrig været større. Mange vil bo i byen, samtidig med, at de vil have lys, luft og tilgængelighed, som vi kender det fra forstædernes villaer og parcelhuse.

Det er især aktuelt i de større byer som København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle, hvor en stor del af boligmassen er ældre lejligheder, som allerede har været gennem en optimering, med nye badeværelser, køkken o.l.. Derfor får rigtig mange i disse år monteret altaner, for at optimere livet i byen yderligere og samtidig få adgang til den friske luft, som mange savner efter skiftet fra villa til lejlighed.

Altan.dk har i en årrække været førende indenfor etablering af altaner på eksisterende etageejendomme i Danmark og senest har de også tilføjet etablering af elevatorer til deres sortiment. Nærmere bestemt etablering af elevatorer i køkkentrappen, hovedtrappen eller udenpå facaden. Virksomheden har egentlig tilbudt elevatorer siden 2012 og etableret mere end 100 elevatorer. Indenfor det seneste år, er interessen for alvor intensiveret og virksomheden får dagligt nye henvendelser fra både private og professionelle.

Foruden den økonomiske gevinst for ejendommen, som der vil være i langt de fleste tilfælde, vil etablering af elevator også give bedre tilgængelig, gøre ejendommen fremtidssikret samt øge livskvaliteten for især ældre beboere.

Når Altan.dk udfører et elevatorprojekt, foregår det på samme måde som ved altanprojekter, nemlig, at alle processer er indeholdt i projektet. Lige fra første besigtigelse og alle installations- og bygningsarbejder, til den efterfølgende service - hvis man ønsker at Altan.dk skal varetage denne.

Case: Ind imellem er det nødvendigt at tegne specielle altaner, for at matche krav fra myndighederne, ved altanmontage på smukt udsmykkede facader.

Case: Detaljerne er ekstremt vigtige, når man arbejder med eksisterende bygninger. Her er et eksempel på en udendørs elevator med direkte adgang fra trappeopgangen

PROJEKTSTYRING FRA A TIL Z