Selv om vinteren stadig står i kalenderen, er lyset langsomt på vej tilbage. Dagene bliver længere, og vi bevæger os frem mod foråret, hvor solen igen får mere kraft, og de lyse aftener vender tilbage. Inden vi når dertil, vil jeg ønske alle medlemmer et godt nytår og håbe, at I er kommet godt ind i 2026.
Året er begyndt positivt for Københavns Marineforening. De første aktiviteter i det nye år har haft god tilslutning, og det lover godt for resten af året. Det er glædeligt at opleve den store opbakning fra medlemmerne, som er grundlaget for en aktiv og velfungerende forening.
I slutningen af januar har formand og næstformanden været på Bornholm for at støtte op om aktiviteterne dér. Jeg håber og tror på, at Marineforeningen på Bornholm vil opleve fremgang og et aktivitetsniveau, der kan bidrage til at tiltrække nye medlemmer. Det er vigtigt, at der også på Bornholm er en aktiv afdeling med et stærkt fællesskab. Samtidig er samarbejdet og integreringen med Kongens Lyngby Marineforening forløbet tilfredsstillende. I København mærker vi en god opbakning fra vores kammerater fra Bakken, og det glæder mig at se den fine tilslutning til vores fælles arrangementer.
Når vi ser frem mod foråret, venter der mange muligheder for medlemmerne. Programmet byder på en bred vifte af aktiviteter, hvor både traditioner og nye initiativer har deres plads. En marineforening, der er præget af liv og kammeratskab, er noget, vi alle har glæde af.
Mit ønske for 2026 er, at vi fortsat kan afholde aktiviteter, der samler medlemmerne og styrker fællesskabet i Københavns Marineforening. Jeg vil derfor opfordre alle til at deltage i de aktiviteter, der passer til den enkelte.
Jeg ser frem til at møde jer i foreningen og til endnu et godt år i Københavns Marineforening.
Med de bedste marineforeningshilsner Per Vilstrup Formand.
1. Februar til 15. Maj 2026
Bjarne Kamper
85 år 12 Marts 2026
Kaj Nissen Krogh 85 år 13 Maj 2026
Henrik Wenkens
Palle Vejby Nielsen
Ole Sørensen
Christian Cruger
John Bo Nielsen
80 år 27 Marts 2026
80 år 07 Marts 2026
75 år 14 Februar 2026
75 år 22 April 2026
70 år 27 Februar 2026
Mogens Busk Sørensen (Mugge) 65 år 08 Marts 2026
Lars Christian Søndergaard 65 år 05 April 2026
Henrik Nysted 55 år 17 Marts 2026
Afdelingsjubilarer 2026
Knud Frank Dekov Indmeldt 1956
Bjarne Kamper Indmeldt 1976
Indkaldelsesjubilarer 2026
Teddy Nielsen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961
Bernt Kure Indkaldt 1966
Ole Hans Reese Indkaldt 1961
Palle Vejby Nielsen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1966
Flemming Steen Andersen Indkaldt 1961
Mogens Bøeg-Jensen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961
Leif Larsen Indkaldt 1961
Bernt Erik Hansen Indkaldt 1961
Klaus Thomsen Indkaldt 1966
Bjarne Birger Andersen Indkaldt 1956
Jakob Lange Indkaldt 1986
Stig Olsen Indkaldt 1966
Niels Erik Mathiassen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961
Dennis Ljungbeck Indkaldt 1966
Bent Jørgensen Indkaldt 1956
Keld Krause Indkaldt 1961
Henrik Gamst-Pedersen Indkaldt 1966
Anders Hjarsø Indkaldt 1986
Kasper Klaus Flinker Ladegaard Indkaldt 2001
Ændringer i medlemslisten
Anders Hjarsø Udmeldt Oktober 25
Birger Skov Udmeldt Oktober 25
Christa Gyrup Udmeldt Oktober 25
Dag Munkstrøm Udmeldt Oktober 25
Daniel Ottesen Udmeldt Oktober 25
Daniel Kampantschof Udmeldt Oktober 25
Jens Larsen Udmeldt Oktober 25
Jeppe Schloss-Pedersen Udmeldt Oktober 25
Jørgen H.S. Holm Udmeldt Oktober 25
Mogens Juul Larsen Udmeldt Oktober 25
Nikolaj Thrane Carlsen Udmeldt Oktober 25
Tonny Lund Jensen Udmeldt Oktober 25
Johnny Bannov
A.V.D. November 09
Karl Holm Sebak Indmeldt Oktober 25
Morten Martinsen Indmeldt Oktober 25
Alex Nielsen Indmeldt November 25
Jørn Ole Hansen
Kristjan Berger
Jette Romny
Finn J. Kjærgaard
Alex Longhi Vilstrup Olesen
Indmeldt November 25
Indmeldt November 25
Indmeldt November 25
Indmeldt November 25
Indmeldt November 25
ÆRESMEDLEMMER
HKH KONG FREDERIK X
LEIF LARSEN JOHNNY BANNOW (AVD)
HANS PHILIPSEN
§2 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø.
§5 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder: 1. Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet eller 2. Der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogseller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.
MINDEORD.
Johnny Bannow havde i flere år døjet med sit helbred, og d. 9 nov. smed han trosserne og lagde fra kaj for sidste gang. Johnnys lange liv i Søværnet startede 6 januar 1955 i Nymindegab, hvor han som 16-årig startede som mathelev. LILLEBROR, som han blev benævnt, valgte uddannelse som telegrafist, en gerning han bestred i mange år med tjeneste i grønlandske og færøske farvande, før han blev stationsleder på MOBA. Slutteligen i karrieren blev han som seniorsergent fast rundviser på Holmen, hvor han kunne berette om alt tilføjet hans specielle lune. Johnny blev indmeldt i Københavns Marineforening i 1972. Her fandt han snart indpas i bestyrelsen og det blev ham, der skaffede snesevis af foredragsholdere til møderne. Johnny blev æresmedlem i afdelingen 2008. Personligt lærte jeg Johnny at kende i Søværnets Idrætsforening, hvor han var meget aktiv i fodbold og badminton. Sammen havde vi mange gode år i Bestyrelsen i Københavns Marineforening. Endvidere havde vi fælles jazzinteresse, der bragte os sammen i Østerbro Jazzklub samt ikke mindst til den årlige jazzfestival på Femø. Johnny ville være fyldt 87 år d. 23 december 25. Johnny, der var kendt i det ganske land, vil blive savnet, og han vil aldrig blive glemt.
ÆRET VÆRE JOHNNY AKSEL BANNOWS MINDE.
Leif Larsen
KVARTALSOVERSIGT
4. KVARTAL 2025.
Tekst: Formanden samt andre.
09 Oktober: Sikke et foredrag! Denne aften skulle vi egentlig have haft foredrag af Kim Menzer, men foredragsholderen var desværre blevet syg. Heldigvis trådte Umaya Laila Sami El-Wali til med kort varsel – og sikke et foredrag hun leverede. Umaya fortalte levende og med masser af små anekdoter om sin tid i Forsvaret – både som værnepligtig ved ingeniørtropperne og som udsendt i Kosovo. Hun tog os med på en rejse gennem sine oplevelser, hvor hun som eneste kvinde blandt 142 værnepligtige ikke fik særbehandling men lærte, at ’det kan jeg også’. En lærdom, der har fulgt hende hele livet. Hun delte, hvordan værdierne fra Forsvaret har været med til at forme hende som menneske – og det mærkede vi tydeligt i hendes fortælling. Det blev en fantastisk aften, og jeg tør godt sige, at ingen gik skuffede hjem.
En stor tak til Umaya for at træde til med så kort varsel og levere et foredrag med så meget power og nærvær – og tak til alle jer, der deltog.
10 Oktober: Kulturaften. Kulturaften er noget helt særligt. Byen summer af liv, og tusinder søger ud i gaderne for at opleve alt det, der gør København unik. Også i år satte Københavns Marineforening et stærkt præg på bybilledet – med maritim tradition, fællesskab og stolte søværnsrødder i centrum. Åben marinestue –75 nye bekendtskaber. Vores dør stod åbent hele aftenen, og 75 nysgerrige gæster lagde vejen forbi for at høre om, hvem vi er, og hvad det betyder at være en del af Marineforeningen. Mange blev overraskede over, hvor meget fællesskab, historie og aktiviteter, der gemmer sig bag døren til vores marinestue. 3000 besøgende i Holmens Kirke. I hjertet af Søværnets Historie stod vi klar med en maritim udstilling i Holmens Kirke. Over 3000 mennesker kom forbi og fik et indblik i vores arbejde, vores formål og vores kærlighed til Søfartens Danmark –fra Orlogsflaaden til de moderne maritime udfordringer. Musikkorps og træskibe i Nyhavn. Aftenen kulminerede i Nyhavn, hvor vores Musikkorps skabte stemning blandt de historiske træskibe.
Musikken trak folk til og gjorde kulturaftenen til en oplevelse i ægte maritim ånd. Formandens status: Kulturaftenen 2025 blev en stor succes for Københavns Marineforening. Vi viste os frem for tusindvis af københavnere, fortalte vores historie og knyttede nye bånd. Jeg er sikker på, at vi i de kommende uger vil se nye medlemmer melde sig – og det er præcis det, kulturaftenen handler om. Tak til alle jer medlemmer, der stod skulder ved skulder og gjorde det muligt – uden jer var det ikke sket.
18 Oktober: Så kom vi frem til oktobers lørdagsfrokost – og igen havde formanden tryllet lidt lækkerier frem til gæsterne. Denne lørdag blev lidt særlig, for vi kunne byde et nyt medlem officielt velkommen. Anne har faktisk været medlem i to år, men det var første gang, hun deltog i et af vore arrangementer – og selvfølgelig skulle medlemsnålen på plads i trøjen. Velkommen blev hilst med tre skæpperæer og et stort smil. Resten af dagen bød på masser af kammeratskab, gode snakke og hyggeligt samvær. –og ankeret blev først hævet kl. 1730., da kursen blev sat hjemover. Tak til alle, der var med til at gøre det til en dejlig lørdag –
vi glæder os til at se jer igen til vores kommende arrangementer.
27 Oktober: Kammeratskabsaften: Den sædvanlige trofaste skare på ca. 14 deltagere deltog i en hyggelig kammeratskabsaften.
28 Oktober: Tordenskiolds 335 års fødselsdag blev markeret i Holmens Kirke. På Peter Wessel Tordenskiolds fødselsdag . 28 oktober – blev hans 335 årsdag markeret med højtidelighed i Holmens Kirke, efterfulgt af kranselægning ved søheltens sarkofag og reception på Kastellet. Arrangementet blev afholdt af Selskabet Tordenskiold-Venner, og Søværnet var stærkt repræ-
senteret sammen med Marineforeningen, veteraner og maritime venner, der alle var mødt for at hædre Tordenskiolds mod, snarrådighed og indsats for Flaaden under Den Store Nordiske Krig. Efter gudstjenesten og kranselægningen fortsatte fejring og kammeratskab på Kastellet, hvor selskabet overrakte den prestigefyldte Tordenskioldspris 2025 – en hæder, der kun gives ved særlige lejligheder og sidst blev uddelt i 2017.
30 Oktober: Kammeratskabsaften. Ingen
27 November: Kammeratskabsaften. Deltagere de sædvanlige. ændringer fra sidst.
13 November: Referat og billeder af Erik Staffeldt andetsteds i bladet.
22 November: November måneds lørdagsfrokost bød som altid på stor opbakning. Hele 36 medlemmer kiggede forbi til det store kolde bord – med et strejf af lune retter og masser af god stemning. Julestemningen havde allerede sneget sig ind i marinestuen med juletræ, røde og grønne dekorationer og nisser på loftet, hvilket satte den perfekte ramme for en hyggelig eftermiddag. Timerne fløj af sted med livlig snak på kryds og tværs, latter og godt kammeratskab. Ved 16tiden rundede vi stille og roligt af, lukkede stuen og satte kursen hjemad – med smil på læben og en god fornemmelse af fællesskabet. Tak til alle, der deltog og var
med til at skabe endnu en dejlig dag i godt selskab.
27 November: Kammeratskabsaften. Deltagere de sædvanlige.
06 December : Dagen for årets julefrokost – en begivenhed, som mange af vore marinenisser har set frem til. Hele 67 M/K var tilmeldt, og selv om sygdom desværre holdt en håndfuld hjemme, sender vi dem alle vore bedste ønsker om snarlig bedring. Allerede før døre blev åbnet, blev stemningen sat af vort eget musikkorps. Otte musikere leverede klassiske julesatser foran marinestuen og sørgede for, at alle kom i det helt rette julehumør. En stor og velfortjent tak til musikkorpset for en smuk og traditionsrig start på dagen Inde i den tætpakkede stue var snakken livlig, stemningen varm og fællesskabet stærkt. Midt i festlighederne fik formanden også fornøjelsen af at optage to nye medlemmer – Alex og Kristian –begge fra vores musikkorps. I anledning af optagelsen spillede Kongens trompeterist, vores egen Lars, den historiske melodi ”Tre skæpperæer” på det horn, der blæste alarmen den morgen, Flaaden blev sænket i 1943. En smuk og værdig måde at forene tradition, historie og nutid på. Ingen julefrokost uden god mad – og igen i år var der ingen, der gik sultne hjem, og selv vore altid småsultne MP-vagter fik glæde af de velsmagende rester.
Dagen blev lang, hyggelig og fyldt med gode historier, kammeratskab og den særlige ånd, som kun en marineforening kan skabe. Da aftenen rundede af, var det formandens opgave at slukke lyset og sætte kursen hjemover - rigere på endnu en god oplevelse i fællesskabets tegn. Tak til alle for at bidrage til den varme og traditionsrige stemning, som gør vores forening helt særlig.
13 December: Så var dagen kommet hvor formanden havde inviteret til gløgg og æbleskiver i Marineforeningen. En tradition, der gennem de seneste år har vist sig at være et sandt tilløbsstykke, hvor medlemmerne får lejlighed til at ønske hinanden glædelig jul i trygge rammer. I år var ingen undtagelse. Der var flot fremmøde og en særdeles god stemning i stuen. Forman-
den bød velkommen – og mindede med et glimt i øjet om, at rosinerne i gløggen burde nydes med omtanke, særligt, hvis man var i bil. Både gløgg og æbleskiver var i høj kurs, og eftermiddagen bød på masser af snak, latter og ægte kammeratskab. Endnu en gang en rigtig dejlig eftermiddag i Marineforeningen, hvor traditioner og fællesskab gik hånd i hånd. Tak til alle, der deltog og var med til at skabe den gode stemning. Og mon ikke formanden gentager succesen næste år.
24 December: Traditionen forpligter – og den holder vi fast i. Juleaftensdag deltog Københavns Marineforening traditionsmæssigt ved første gudstjeneste i Holmens Kirke, hvor foreningens flag var repræsenteret. En markering, der gennem generationer har været en naturlig del af søfolkenes og Flådens jul. Efterfølgende gik vi samlet til Mindeankeret for at ære vore krigssejlere – og samtidig mindes alle de søfolk, som også denne jul sejler på verdenshavene i konflikt- og krigszoner. Det er en påmindelse om, at tjenesten til søs fortsat har en høj pris, og at ikke alle kan fejre jul i trygge rammer. Orlogsprovst Peter Thyssen holdt en kort og værdig andagt, hvorefter Kvindelige Marineres Musikkorps spillede Last Post. Kranselægning blev foretaget af Danmarks Marineforening (Per Vilstrup) i fællesskab med de øvrige søfarende organisationer.
En smuk og stille stund, hvor tradition, respekt og fællesskab gik hånd i hånd. Dagen blev afsluttet i kammeratligt samvær med et glas gløgg – og med ønsket om en glædelig jul til hinanden og til alle søfolk, uanset hvor i verden de måtte befinde sig.
29 December: Formandens nytårshilsen også bragt på facebook. Godt nytår og velkommen til 2026. Bestyrelsen i Københavns Marineforening ønsker alle medlemmer og følgere et rigtig godt nytår. Vi håber, at 2026 vil bringe god vind, godt helbred og mange gode oplevelser – ikke mindst i fæl-
lesskab med gode kammerater. Vi starter året festligt lørdag den 3 januar kl. 1200 med nytårstaffel, hvor vi mødes for at ønske hinanden et godt og lykkebringende nytår. Der bliver hyggeligt samvær, nytårsstemning i ægte skibsånd og champagne i glassene – og lidt godt at spise.
03 Januar: Nytårsparole 2026. Det nye år blev budt velkommen i vante og velkendte rammer i Københavns Marineforening. Trods snevejr og lidt sygdom nåede 32 ud af 41 tilmeldte medlemmer frem for at markere årsskiftet og skylle nytåret ind med et glas bobler. Formanden, Per Vilstrup, bød velkommen og ønskede alle et godt nytår –en tradition, der år efter år samler os og minder os om værdien af fællesskabet. Herefter tog vi plads ved bordene til en let frokost, og eftermiddagen udviklede sig, som den bør gøre i en marineforening med god stemning, historier fra søen og kammeratligt samvær. Som traditionen foreskriver rundede formanden dagen af med last call. Klokken lød, ankeret blev hejst, lanternerne tændt – og skibene kunne sætte kursen hjemover. Tak til alle, der deltog og var med til at give nytårsparolen en god og hyggelig start på 2026. Vi ses igen d.15 januar, hvor der er foredrag i Marineforeningen.
04 Januar: Marinehjemmeværnets nytårsgudstjeneste. Tale af landsformand kommandørkaptajn ( P )Steen Engstrøm i Holmens Kirke søndag d. 4 januar 2026. Citat – At stå her i Holmens Kirke, Søværnets Kirke i over 400 år, er noget ganske særligt. Dette sted er ikke blot en bygning. Det er et åndeligt og historisk anker for Danmark. Her har generationer af søfolk, orlogsgaster og tjenstgørende søgt styrke, trøst og retning. Her mærker man tydeligt forbindelsen mellem fortidens indsats og nutidens ansvar. Derfor er det en stor ære at få lov til at tale til jer i dag – jer, der bærer frivillighedens ånd, og jer, der med jeres engagement udgør et af Danmarks stærkeste fællesskaber. Danmark er ofte blevet kaldt et foreningsland. Men i virkeligheden er vi et frivillighedsland. Et land, hvor mennesker igennem generationer har lært, at fællesskab er ikke noget, man får –det er noget, man giver. Frivillighed er ikke en hobby. Det er en kultur og en arv.
En måde at være dansk på. Det er ikke kun modtageren, der får noget ud af frivilligt arbejde. Forskning viser nemlig, at frivillighed styrker livskvaliteten, skaber relationer og giver mening – især når man forlader arbejdslivet og skal finde sin nye plads i verden, i en tid hvor ensomhed er et voksende problem, er frivillighed ikke blot en god gerning, men en social livline for de
udfordrede. Den frivillighed, vi hylder i dag, er noget helt særligt. For Marinehjemmeværnets frivillighed er ikke blot et spørgsmål om at hjælpe til. Det er et spørgsmål om rigets sikkerhed.
Det er frivillighed med uniform, disciplin og konsekvens – Treforken. I stiller jer til rådighed for opgaver, der kræver uddannelse, dømmekraft og mod. I er en del af Danmarks første maritime beredskab. I er synlige, når stormen raser, når skibe er i nød, når kritisk infrastruktur skal beskyttes og når Danmark har brug for jer. I gør det uden at forvente andet end kammeratskab, faglighed og følelsen af at gøre en forskel sammen. Det er dybt beundringsværdigt. Og derfor skal der også lyde en stor tak til alle jeres familier, der bakker op om jeres store engagement og indsats. Verden har ændret sig efter Ruslands invasion af Ukraine. Truslerne er rykket tættere på og den såkaldte hybridkrig raser i Europa –sågar i Danmark. Pludselig er det gået op for mange danskere, at fred ikke længere er en selvfølge. Danskerne melder sig derfor igen – unge som ældre – i et omfang, vi ikke har set i årtier for at gøre en indsats for rigets sikkerhed. Faktisk så mange, så uddannelsessystemet har måttet gentænkes for at kunne tage imod alle samtidig med, at flotillerne fortsat kan virke operativt. Det er et stærkt signal om, at danskerne vil stå vagt om deres land. Og det er ikke frygt, der driver dem. Det er ansvar. Marinehjemmeværnet og Danmarks Marineforening er tæt forbundne. Den ene løser ufortrødent opgaverne med sine mange frivillige ildsjæle. Den anden bærer traditionerne, historien og identiteten samtidig med, at den søger at synliggøre den nuværende indsats i det maritime miljø for danskerne. Marineforeningen har i mere end hundrede år styrket danskernes forståelse for Søværnet og søfarten. Med kammeratskabet som omdrejningspunkt holdes der liv i den gode fortælling om livet til søs under orlogsflaget og i den maritime kultur, som Danmark er bygget på. Dette
blandt andet for at incitere de yngre til at søge mod det maritime miljø. Når medlemmerne af Marinehjemmeværnet også er medlemmer af Marineforeningen skabes en ubrudt kæde mellem fortid, nutid og fremtid. Mellem erfaring, engagement, tradition og handling. Det er en styrke, som få nationer kan prale af. Men vi må også være ærlige. Frivillighedens styrke afhænger af, at nogen tør tage ansvar. At nogen tør træde frem som ledere og bære faklen videre samt vil ofre den tid det tager i den gode sags tjeneste for Danmark. Her er det mit håb, at de mange nye frivillige – især de yngre – vil lade sig inspirere af jer, der har båret ansvaret i mange år.
For Danmark har brug for jer alle. Ikke kun som frivillige deltagere, men som fremtidens instruktører, fartøjschefer, bestyrelsesmedlemmer og kulturbærere. Tordenskjolds soldater må gerne blive flere – og gerne lidt yngre – Kan i høre suset fra Kapelsalen. Vi står her i Holmens Kirke, i Guds hus, i en bygning der gennem århundreder har været et symbol på håb, fællesskab og tro. Historiens skræmmende stilhed strømmer gennem dette hus – især når døren til Kapelsalen er åben. Derfor er det ikke helt upassende at slutte med en enkel sandhed. Frivillighed er næstekærlighed i praksis. Det er at række hånden ud. Det er at stille sig til rådighed. Det er at sætte andre før sig selv. Og det gør I hver eneste dag. Tak for jeres indsats. Tak for jeres mod. Tak for jeres frivillighed. Og rigtig godt nytår.
Fotos: Ingegerd Bjørke Betz
I forbindelse med Johnny Bannow´s bisættelse mødte mange op med flotte blomster, hvilket tog sig smukt ud omkring kisten i Holmens Kirke. Johnny havde et ønske, at man i stedet for blomster kunne donere et beløb til Københavns Marineforening, STORT TAK skal lyde for de indkomne beløb fra nær og fjern.
En aften om Sønderjylland
Tekst og fotos: Erik Staffeldt. Julie Damlund er sognepræst i Lundehus Sogn og Aldersro Sogn. Kirkerne ligger på Strødamvej 1, Emdrup og Jagtvej 165. Hun kom glad og forventningsfuld til Marinestuen den 15. januar efter aftale med afdøde arrangementsudvalgsformand Johnny Bannow.
Ham holdt hun meget af. Bannow boede i Lundehus sogn, voksede op i AABs byggeri “rækkerne” lige ved kirken - et byggeri, der var vild luksus, da det blev opført i fyrrene.
Bannow blev bisat, naturligvis, fra Holmens Kirke under ledelse af Julie Damlund den 27. november 2025.
- Al det med Gud og Jesus kunne Julie Damlund godt lade ligge, mente Bannow, da de talte om hendes foredrags emne i Københavns Marineforening. Heldigvis kan præster også tale om andet. De kom frem til “noget om grænselandet, Sønderjylland” - emne Julie Damlund kendte indgående, eftersom hun er opvokset i Skærbæk - og senere Ribe, henholdsvis Sønder- og Vestjylland.
Siden starten af 90erne har Julie Damlund boet i København, og da hun kom havde hun aldrig før vidst at der var en taksigelseskirke, troede det var noget med en religiøs taksigelse. Men så fik hun set en mindetavle sat højt på kirken, som gav forklaringen.
I årene efter Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920 kom en bølge af begejstring over den store begivenhed med møder, fællessang og indsamlinger - også til bl.a. kirker, herunder Taksigelseskirken, der blev opført i 1927. Man var desuden glad for at kongeriget slap igennem 1. Verdenskrig, omend krigen gik hårdt ud over sønderjyderne. Unge mænd fra området blev sendt i krigstjeneste, dansk- som tysksindede. Nogle deserterede, andre flygtede op over Kongeåen, som skiller Sønderjylland fra resten af Jylland. Der er markante mindemærker mange steder, ofte udenfor og inde i kirker.
I forbindelse med 100 året for genforeningen blev genforeningsmonumentet i et hjørne af Fællesparken ved Trianglen restaureret og genindviet. Der var store forberedelser, gudstjeneste, sønderjysk kaffebord, taler og tilstedeværelse af overborgmester, biskop og andre honoratiores - og så Julie Damlund, der som følge af sin sønderjyske baggrund bl.a. havde forberedt kaffebordet. Det måtte aflyses, da der som følge af Corona kom afstandskrav og forsamlingsregler. Men de fire taler ved monumentet fik deres program gennemført bag en afspærring.
Platter med billede af Skærbæk kirke og i anledning af 50 året for Genforeningen.
En lidt akavet situation. Som opvokset i grænselandet finder man først på afstand (bagefter) ud af, at der var mange ting, som vigtige, fortalte Julie Damlund.
Hun tilhørte en tilflytterfamilie til Sønderjylland, fremmede fugle i Skærbæk. Faderen fik præsteembede i byen i 1968. Præstegården er bygget i 1882, altså i “den tyske tid” og tydeligt i tysk stil, for officielle bygninger skulle udstråle den “fortyskning” af landsdelen, som satte ind efter Slesvig blev tysk i 1964. Faderen fik tilbudt et parcelhus som embedsbolig i stedet for den eksisterende embedsbolig. Han takkede - bl.a. med sin baggrund som historiker-uddannet - nej, ville gerne bo i en historisk bolig, selvom den næppe var så hensigtsmæssig som nyere huse. Også i dag er der overvejelser om at skaffe sig af med den “tyske” præstebolig. Sønderjylland var et spændende sted at vokse op. Man så tysk tv og kunne tale tysk. Man vender sig mod syd, hvis man skal til en større by, så er det Hamborg. Da familien senere flyttede til Ribe, var det tydeligt en anden stil, en anden verden. Man vendte sig mod nord, Århus var/er den store by. Ribe har jo heller aldrig været tysk.
Når man nord for Kongeåen siger “krigen” er det 2. Verdenskrig, i Sønderjylland er den 1. Verdenskrig, der er “krigen”. Den markante præstegård med skifertag i Skærbæk blev opført af en foretagsom pastor Jacobsen, som kom til i 1884.
Han havde en del andet i hovedet end præstegerningen og “fortykningen”, som var en embedspligt, så han deltog i dannelse af en tysk forening, startede teglværk, grundlagde en bank, igangsatte Rømøs turisme, startede en væveskole. Hér blev et antepentium (alterbordsforside) vævet. Det blev fundet 1960erne og gemt lidt af vejen, men i dag er det kommet længere frem. Den velkendte “fredelige sameksistens” vinder frem.
Afstemningen i 1920, hvorved Sønderjylland blev dansk og Sydslesvig tysk hvinede på en regel om folkenes selvbestemmelsesret, demokrati betyder at vi også kan have et beskyttet mindretal, ikke kun at flertallet bestemmer. Grundlæggende er, at hvis man føler sig dansk, så er du dansk, forklarede Julie Damlund.
I Julie Damlunds barndom var der tydeligere opdeling mellem dansk- og tysksindede, selv indenfor familier. Børnene råbte “Det danske flag er rødt og hvidt, det tyske flag er møgbeskidt”. Dansksindede brugte røde bånd på adventskransen.
Børn nord for Kongeåen kunne finde på tage rødt og hvidt tøj på og synge danske sange rettet sydpå, over Kongeåen.
I Danmark, undtagen i Sønderjylland, står folkekirken for personregistreringen - af fødte og døde. I Sønderjylland sker folkeregistrering hos kommunen. Mens dåbsattesten udstedes af kirken.
Denne ordning er et levn fra den tyske tid, og man har ikke taget skridt til at lave det om.
Foto: Den “tyske” præstegård i Skærbæk.
Foto: Julie Damlund modtog sit forfatterhonorar, tre flasker marineforeningsvin og kvitterede med en historie: I en kirke var der et usædvanligt forbrug af altervin. Kordegnen kom under mistanke for at kigge lidt for dybt i de dyre dråber sherry, hvorefter man gik over til at købe billigere og dermed ringere vin….
Modtagelse af UDKIGGEN.
Ønsker du UDKIGGEN sendt med posten eller vil du afhente den i Marineforeningen, skal du kontakte Banjermesteren på tlf. 2837 8427 eller på mail kbhmf@outlook.dk
Ønsker du UDKIGGEN blot på mail, skal du kontakte Lone på lone.longhi@gmail.com
Og endelig vil der altid ligge et par fysiske udgaver i Marineforeningen.
Ene kvinde: Umaya Laila Sami El-Wali
Tekst og foto: Erik Staffeldt. Kvinder i forsvaret, hvordan er det nu?
Umaya Laila Sami El-Wali stillede spørgsmålet i et foredrag, som hun holdt i Københavns Marineforening den 9. oktober.
Hun trådte til med kort varsel, da der kom afbud fra Kim Menzer. Og det var første gang, “Jeg har aldrig gjort det her før”.
Sådan handler en soldat.
Det var en succes, for det gav god indsigt i kvinders liv i “trøjen” - endda som udsendt. Det indledende spørgsmål havde hun også mange svar på. For eksempel:
* Jeg har været ene kvinde. Altid.
* Igen står alene.
* Kaos kommer altid.
Umaya voksede op i en hjem med en libanesisk far og en dansk mor. Hun blev spejder, “for det lugtede lidt af soldat”, “blå spejder og videre med spejderlederuddannelse i Gillwell. Undervejs groede selvstændigheden. Umaya “nægtede gå med tørklæde som barn”, og “de skulle ikke bestemme om jeg skal bede fem gange om dagen”.
Efter sin første udsendelse trådte hun ud af den muslimske religion, da hun var 22 år og “gammel nok til at træffe beslutningen“.
Hun blev “dansk og så alligevel ikke helt..”
Tilbage i 1999 blev Umaya værnepligtig og sendt til Skive kaserne.
Der opstod en følelse af: Hvad skal de stille op med mig? Ene”mands”stue blandt håndværkere og landmandsknægte. Hvor er de andre kvinder? Differentierede kønskrav var ikke en del af ordningen. Ingeniørtropper. Bygge bro, løfte, du har to hænder.
Jeg gennemførte, op ad bakke engang imellem. Gennemførte bare, i ni måneder. Når de tynde gymnasiedrenge kan, så kan jeg også. 141 mænd og så mig i kompagniet.
VP var bare en start, Umaya ville gerne være oversergent, sprogofficer, hun talte jo arabisk, men det var der ikke brug for.
Man efterspurgte russisk.
- Jeg var ikke færdig. Det kløede over det hele for at gøre forskel. Kontrakt med den danske internationale brigade.
Træning i Oksbøl skydeterræn inden udsendelse, panserkøretøj, dybe spor, op og ned, omskoling, kørte ned i vandhul og “svendene” morede sig, fordi det var en kvinde, der kom sådan afsted. Kampvogn stod på to kasser for at kunne skyde.
Billedtekst: Dette syn mødte ingeniørsol-
daterne i Kosovo, da de skulle se, om en bro var sikker. Det var den så ikke.
Kosovo i 2000.
Velkommen i mit nye hjem, minus 25 grader i teltet. Du er aldrig alene i en lejr. Kosovo var en smeltedigel af mange problemer, 40 personer i enheden, kaldet detachement, fordi enheden var for lille til at blive kaldt kompagni og for stor til “deling”. Umaya boede ikke sammen med sit eget detachement, men med to helt fremmede kvinder i separat telt. Bestemt ovenfra. Afkoblet fra det, de snakkede om i detachementet.
Umaya kørte i hele landet som “kører” - i mere end en forstand en udfordring, dårlige veje, mange sprog. f.eks. fransk med samarbejdspartnerne fra Fremmedlegionen. Et Land på kogepunktet. Det begyndte med at reparere ødelagte vandrør, men det kan man trygt overlade folk fra trænregimentet at ordne.
Senere ud til en beskadiget bro. Kan broen holde? Og der var landminer under broen. Ro på, den indre leder mobiliseres.
Folk i pressede situationer, frosset stive af skræk for sit liv. En smeltedigel af intensitet var der dér nede.
Og: Solsikkemarker i en uendelighed i Makedonien.
August 2000 hjem igen.
Hjem - og hvad så? Aflevere, samle sig selv op på en eller anden måde.
På én alle anden måde. Læste bygningskonstruktør på Københavns Erhvervsakademi og havde stadig rådighedskontrakt med forsvaret.
Øvelse i Polen, ud til Afghanistan. Vi kan dø af det hér. Umaya havde sagt nej til en af de første tilbudte “ture”, til Iraq. Vilkårene var voldsomme, ladegreb allerede når man steg ud af flyveren.
Stoppede senere. Hvorfor?
Hendes telt blev brændt af. Hun havde kun to “pommes frites” (korporal?) på ærmerne og skulle bo med en udenlandsk kvin-
delig officer, som brændte teltet af. - Jeg var iskold. Der var ingen ekstra udstyr og beklædning med de udsendte. Umaya måtte rende rundt til kollegerne og tigge om at låne udstyr og beklædning af dem. Ydmygende.
Fem år ialt føltes som ni år i alarmberedskab, og ingen tog imod hjemme, hvor man skulle vænne sig til en almindelig tilværelse. Nu veteran. Nå, “de plejer da at mangle et ben eller andet”, sagde folk undrende. Men jeg har også noget at bære på. Jeg havde - ud over alt det andet - mødt en fremmedlegionær, som blev “mere end en ven”.
Han var ordentligheden selv, havde nogle andre tidligere udsendte at tale med. Han forærede Umaya sin baret.
Og hvad så nu?
Umaya læste jo bygningskonstruktør. Det har givet hende job hos entreprenørvirksomheden NCC.
Hvordan ser en veteran så ud? Måske ikke som du tror.
Bevilling øget med over 80 procent
Af: Erik Staffeldt
I løbet af 2025 blev der tilført mange penge fra statskassen til Forsvaret. Rigtig mange. De kom hen ad vejen, blev aftalt og bevilget i politiske delforlig. Der blev afgivet bestillinger tilskyndet af statsministerens devise: “kød, køb, køb”.
Kassen blev i den grad åbnet.
Det handlede om materielindkøb, opretning af nedslidte kaserner og anlæg. Penge til Ukraines krig med Rusland.
Hen mod slutningen af året dukkede igen problematikken om fastholdelse af personellet, rekruttering, op som en svær knastoven i den udvidede værnepligt.
På et par år havde forsvaret ikke forbedret situationen med seksuelt betonede krænkelser. Det bevirkede formentlig, at en del unge kvinder holdt sig tilbage.
Da det også blev mere klart, at lønnen i forsvaret er med til vigende fastholdelse.
Ved årsskiftet (UDKIGGENs deadline) var overenskomstforhandlinger i gang.
Uden der officielt var afsat penge til det lønløft, som soldaterne ønskede og en del politikere erkendte var nødvendigt.
Uden personale er nyanskaffelserne næppe så effektive.
Lige før nytår udsendte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en oversigt over økonomi-situationen:
De samlede bevillinger er løftet til 68,5
milliarder kroner svarende til en vækst på over 80 procent.
Heri er den såkaldte Accelerationsfond på 25 milliarder kroner, som primært er gået til opbygningen af Forsvaret allerede i 2025.
Soldaterne har fået meget nyt udstyr, og de har haft langt bedre muligheder for at komme på øvelse og træne med det materiel, de skal bruge. Der er bestilt jordbaseret luftforsvar, nye kampfly, infanterikampkøretøjer og andre store og mindre store anskaffelser, oplyste forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Leveringstiden kan være tre-syv år, fremgår det af en redegørelse: “Købt og leveret”, som kan ses på : https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/ dokumenter/-tillaeg_honnoer_endelig-.pdf
I både 2022 og 2023 lå Forsvarets budget på omkring 29 milliarder kroner årligt, mens det i 2025 blev mere end fordoblet.
Bevillingerne på materielområdet steg fra knap 11 milliarder kroner i 2022 til over 43 milliarder kroner i 2025. I 2025 var Forsvarets samlede budget på 68,5 mia. kr. – af disse midler gik 14,5 mia. kr. til løn, 43,2 mia. kr. til materiel. Øvrige udgifter udgjorde 10,8 mia. kr.
Derudover blev der i 2025 disponeret cirka 16,7 mia. kroner til militær støtte til Ukraine.
Tekst og fotos: Erik Staffeldt Navigare necesse est, vivere non est necesse. Det er nødvendigt at sejle - ikke nødvendigvis at (over) leve.
Det gamle mundheld relateret til søen og livet blev videreformidlet af Ole Peter Nielsen, skibsfører og kaptajn, bl.a. på Skoleskibet “Danmark”, da han besøgte Marinestuen den 13. nov. 2025.
For nemheds skyld kendes han nok bedre som “O.P.”, der fortsatte: Der er tre slags mennesker: De levende, døde og søfolk.
Det blev en kavalkade gennem - og hen til og fra de fartøjer, som O.P. har sejlet medforuden uddannelsessteder. Med mange indtryk fra et langt liv på de mange have. O.P. havde sin første hyre med Dangulf Mærsk i 1966, samme år blev han elev på Skoleskibet “Danmark”, der tog ham med til en stor verden: Istanbul, Dardanellerstrædet. Noget man husker længe.
Middelhavet, Sahara, varme og bjerge. Ikke venligt hav at sejle på. Biscayen, dårligt vejr, “som sædvanligt”.
Nicoline Mærsk, rundt om jorden, 12 passagerer, laste flydende latex, palmeolie, tørlast. San Francisco til Manila, 14 dage med 17 knob. Vietnamkrigen fik forsyninger, dog ikke militær materiel fra Nicoline men nok lidt apropos: sodavand (nok mest Coca-Cola), entreprenørmaskiner fra USA.
Fra Manila til Bangkok.
Ny verden, nye barer. Hér var en spand i Mærsks farve, og adgangsbilletten til bordet med spanden på var at fylde en flaske sprut i. Hvad som helst.
Gangvejen var til officiel brug, udelukkende, så man (mandskabet) havde diskret rigget en uofficiel bro også, en “Kusselejder”. Man kan nemt gætte formålet.
Louis Mærsk, 85.ooo tons lasteevne, bulkcarrier. Gummi i Indonesien, tin i Malaysia, fire en halv måned, 37 havne. I Caraci kom rotterne og åd løs af kornet, der var losset ned på kajen.
Marstal Navigationsskole, derpå Fulton, skonnerten med den legendariske skipper
Mogens Frohn Nielsen. Fulton Stiftelsen ville hjælpe unge på afveje væk fra “pladderhumanismen”.
Skibet tog 10-11 drenge/“hvalpe”, som Frohn også kaldte “banden”, med ad gangen. Man sejlede bl.a. salt fra Spanien til New Foundland, og klipfisk hjem.
O.P. blev VP og kom på DREJØ, Y301, som han blev opfordret til, fordi han havde fået skibsførereksamen, men ville egentlig hellere ud i koffardien. Tre måneder på Færøerne om vinteren. Skibet ikke bygget til at sejle på Færøerne. Fribordet var for lille til de høje søer. Havet lavede hvirvler så store som skibet mellem øerne.
Så til ”Danmark” i 1972. Tre rejser i træk til Vestindien. I 1974 overvintring i Middelhavet mellem to togter. Mallorca. To elever fik hepatitis. 42 dage på hospitalet. De første 14 dage sov de og tabte 1415 kg. hver.
Længere tilbage i tiden kom O.P. hjemmefra efter syv års skolegang og på Næsgaard Agerbrugsskole, læste senere to år og blev merkonom.
Et ben i landbruget, et i søfarten.
Forud for “Danmark” havde man Skoleskibet “København” til uddannelse af søfolk. Det blev bestilt i Leeds af ØK i 1913. Alle navigatører skulle have to års sejltid i sejlskibe, før de kom videre.
60 elever, 15 i besætningen.
“København” lastede 5000 tons, verdens største sejlskib, 4500 kvm sejl, sejlskibene var stadig konkurrencedygtige på de lange farter til Australien f.eks. med cement Ålborg - San Francisco. Der kom rolige dage, 52 dage fra Panama til San Francisco, da man kom ind i det vindstille bælte.
“København” skulle rejse Buenos Aires til Adelaide, Australien i ballast fordi skipper ikke kunne blive enig med afsejler om fragtens vilkår. Hørfrø blev så skiftet ud med sand (ballasten). Men at sejle i ballast, hvor man alligevel ikke har “fyldt” lasten, nedsætter styreevnen.
I ugevis hørte man intet nyt, skibet blev efterlyst og eftersøgt, forældrene til eleverne rørte på sig i januar og februar 1929. Skibet forsvandt totalt. Gætterierne, teorierne florerede, isbjerge fra Sydpol-massivet havde måske forvildet sig nordpå?
Efterfølgende har man fastslået, at skibet forliste efter den 28. december 1928. Med mand og mus, som det hedder. Havet sletter alle spor, kan man sige i dette tilfælde. Skibet kan ligge på fire km dybde, og det kan man ikke dykke efter. Måske blev det ramt af en monsterbølge, som kan være 35 m høj - bølger bygget oven på hinanden - en mulighed.
1939 var (også) et uroligt år i Europa. Tyskerne gået ind i Polen, ubådene svirrer ude i Atlanten,
“Danmark” rejste til USA, ligger 8. april 1940 i Florida skulle sejle hjem dagen efter.
Der er fest i den tysk-amerikanske klub (!). Kaptajnen får telegram om, at Danmark er invaderet, han skal bare blive i USA, er beskeden hjemmefra.
Der var heller ikke iver efter at komme hjem, men ude i verden tror man danskerne var pro-tyske, fordi regeringen havde overgivet sig meget hurtigt.
Alle danske skibe blev lagt stille, mens norske sejlede løs i allieret tjeneste. Af 120 elever på Danmark gik 14 i amerikansk krigstjeneste.
“Danmark” bliver kadetskoleskib hos USAs kystvagt, Coast guard, i tre år. Ambassadør Henrik Kaufmann lavede aftalen med amerikanerne.
Elever på “Danmark” fik fire måneders træning - så ud som 24-årige skibsførere i allierede skibe.
O.P. nåede otte år som overstyrmand i “Danmark”. Da kaptajn Hansen gik i land, blev O.P. skipper i fire-fem år. Fik sammenlagt over 18 togter med “Danmark”. Efter sidste togt i 1999 fik O.P. “sækken” fra arbejdsgiveren, Søfartsstyrelsen. Styrelsen var ude i en turbulent periode efter Scandinavian Stars brand, hvis dønninger forfulgte den i årtier efter. Mange rapporter og opklaringer savnedes. Men det er en anden sag… Så kom O.P. til mere hjemlige farvande. Tuborg havn - Landskrona, Henrik Johansen, med de manøvredygtige Scarlet-både på grund af azimuth propellerne.
Og ud igen: Switzer halvandet år, bl.a. til Svalbard.
O.P. Nielsen modtages af næstformand KarlErik Knaack i Marinestuen.
Af: Erik Staffeldt
Tre luftvarslingsradarer bestilt
I juni 2022 lykkedes det regeringen og Færøernes landsstyre - efter 16 måneders tovtrækkeri at enes om opstilling af en ny luftværnsrader.
Færøerne har været ret tilbageholdende overfor sagen.
Den er uhyre vigtig for at kunne lukke den såkaldte GIUK-passsage mellem Island og Storbritannien. I gennem denne kan luftbårne fartøjer komme fra øst til vest og omvendt uden at blive observeret. Og det har længe været en høj NATO-prioritet at få regeringen i Danmark til at få radaren op.
11. december 2025 kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) så meddele, at kontrakten om levering er indgået med Lockheed Martin. Det er sket efter indstilling fra Forsvarschefen, Michael Hyldgaard.
En enig politisk forligskreds står bag. Samtidig er bestilt nye, tilsvarende radarer til Bornholm og Skagen, ligesom der er tale om at anskaffe endnu den til Østgrønland for at styrke overvågningen i området.
I denne omgang oplyses ikke, hvornår det nye materiel kan være leveret, blot “i de kommende år”, og opstillet. Tidligere har
det forlydt, at det kan komme i 2030. "Moderne luftvarslingsradarer er afgørende for, at vi kan opdage, forstå og reagere hurtigt på afvigelser fra normalbilledet og specifikke trusler. Med de nye systemer får vi et markant forbedret situationsbillede, som styrker sikkerheden i hele Kongeriget og vores evne til at bidrage til NATO’s samlede luftforsvar," siger forsvarschef general Michael W. Hyldgaard.
Forsvarets foto af et radaranlæg, som er inde i en boble for at beskytte teknikken. Tekniske specifikationer er ikke frigivet.
Foto: FC Michael Hyldgaard. Forsvarets Mediearkiv.
Af: Erik Staffeldt
Nye øjne under vandet
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) underskrev midt i december en aftale om køb af et civilt serviceskib til Søværnet.
Det skal bl.a. bruges til at overvåge såkaldt kritisk undersøisk infrastruktur som energiproducerende anlæg kabler og rørledninger. Skibet har været brugt til at servicere vindmølleparker til havs og er knap to år gammelt.
Anskaffelsen er aktualiseret af de mange hændelser med angreb på den slags installationer, bl.a. i Østersøen.
“Norwind Helm” er af typen construction service operation vessel, (CSOV), så der udføres mindre tilpasninger, hvorved det kan medbringe og operere undervandsdroner og sensorer samt gennemføre militære operationer.
Levering sker i år, og skibet får nyt navn.
- Med dette skib vil Søværnet råde over en moderne platform med udviklingspotentiale, som vil være et vigtigt redskab til øget overvågning og håndtering af hændelser under havoverfladen”, siger Claus Lundholm Andersen, chef for Flådeprogrammet i FMI.
Skroget til CSOV-fartøjet blev bygget i
Vard Braila ved Donaufloden i Rumænien, mens den endelige udrustning blev udført i Vard Brattvaag i Norge.
CSOV-fartøjerne (der er et søsterskib) har
hver en længde på 85 meter (280 fod), en bredde på 19,5 meter (64 fod), en dybgang på 5,5 meter (18 fod), et højdejusterbart landingssystem og plads til op til 87 personer. Fartøjerne er også forberedt til at rumme batteripakker, hvilket muliggør modifikation til hybriddrift.
Hver CSOV har Caterpillar-motorer med en samlet installeret effekt på 4.338 kW (5.817 hk), som kan levere en servicehastighed på 10 knob og en maksimal udholdenhed på 30 dage. Caterpillar leverede også fartøjernes generatorer.
Søværnets nye fartøj i civil udgave, 85 meter langt, max. besætning 87 personer. Foto: Forsvaret.
SLOPKISTEN
Er din garderobe klar til næste af sæson?
Så læg vejen forbi Slopkisten i Marinestuen – vi har netop fået nye maritime varer på hylderne! Her finder du alt fra foreningsbeklædning til små souvenirs og tilbehør med det rette marinepræg.
Har du brug for en komplet uniform – jakke, bukser og udskiftning af knapper?
Så kontakt Tøjeksperten Ib Elberg i Faxe på 40 10 54 80. Han kender de korrekte farver og snit, og leverer til hele landet til meget rimelige priser.
Kig forbi René i Marinestuen eller kontakt ham direkte på westadmral@jubii.dk, hvis du vil høre mere om udvalget eller lægge en bestilling.
Skyttelavets Aktivitetskalender
1 Februar til 15 Maj 2026
DER
2/3 Generalforsamling Holmen 18:00 Ole Reese
10/2 Træning
17/2 Træning
24/2 Træning
3/3 Træning
10/3 Træning
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
DGI-byen 17:00 Ole Reese
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
DGI-byen 17:00 Ole Reese
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
13-15/3 Landsskyttestævne ? ? Ole Reese
17/3 Træning
24/3 Træning
31/3 Træning
7/4 Træning
14/4 Træning
21/4 Træning
28/4 Træning
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
DGI-byen 17:00 Ole Reese
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
DGI-byen 17:00 Ole Reese
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
DGI-byen 17:00 Ole Reese
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
16/5 Fregatskydning Holmen 09:00 Ole Reese
Hjemmebaneskydning afvikles i efteråret 2025 og foråret 2026. Som det fremgår af skemaet, skydes der hver tirsdag. I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige. Bestyrelsen ser gerne, at man møder i uniform ved særlige lejligheder.
M.V.H. Bestyrelsen
v/Anders ”Lomme” Larsen, har i over 40 år været frivillig redningsmand i Hvide Sande og fortæller levende om dramatiske redningsaktioner, det menneskelige i arbejdet og livet som redningsmand – både på og uden for vagt.
Foto: Kulturnatten, Ingegerd Bjørke Getz
UDKIGGEN UDKOMMER
Nr. 2 / 2026 udkommer maj 2026 deadline 1. april 2026
Nr. 3 / 2026 udkommer august 2026 deadline 1. juli 2026
Nr. 4 / 2026 udkommer november 2026 deadline 1. oktober 2026
Nr. 1 / 2027 udkommer februar 2027 deadline 1. januar 2027
BReturneres ved adresseændring Københavns Marineforening Takkeladsvej 5, 1439 København K
